repræsentanter kan aftale. Kontakt: Birgitte Randrup

Transkript

1 FAQ bestyrelse og SU Bestyrelseshonorar Bestyrelserne har mulighed for at beslutte, at bestyrelsesmedlemmer skal have honorar i overensstemmelse med bestemmelserne i bekendtgørelse om særskilt vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer se: Satserne, der fremgår af 1, er afhængige af elevtal og angivet i niveau, og skal derfor pris- og lønreguleres på sædvanlig vis til 2007-niveau. Undervisningsministeriet har oplyst, at det vil være naturligt at udbetale honoraret m. 1/12 pr. måned, men der er ikke regler herom. Der skal ydes 1 % i særlig feriegodtgørelse af vederlagt. Hvis et bestyrelsesmedlem fratræder, skal der afregnes feriepenge på sædvanlig vis. Skat af bestyrelseshonorar Sekretariatet har fået en henvendelse vedr. beskatning af beskatning af honorarer til bestyrelsesmedlemmer. Det fremgår af Lov om opkrævning af indkomstskat samt kommunal og amtskommunal ejendomsværdiskat for personer m.v. (KSL) 43, stk. 2, at godtgørelse for medlemskab af bestyrelser, udvalg, kommissioner, råd og lignende er A-indkomst, og der derfor skal betales A-skat. Ud over A-skat skal der tillige indeholdes AM-bidrag og SP-bidrag, jf. Lov om Arbejdsmarkedsfond (AMFL) 8, stk. 1, litra e, og ATP-lovens 17 f, stk. 1. Se vedlagte for fuldt svar: B.2.1. Bestyrelseshonorar: Kontakt: Tim Møller Jørgensen Dækning af bestyrelsesmedlemmers transportudgifter - lav sats Bestyrelsesmedlemmer kan få dækket deres rejseudgifter i forbindelse med bestyrelsesmøder mv. efter reglerne for godtgørelse af udgifter ved tjenesterejser i staten, jf. 13 i standardvedtægten. Undervisningsministeriet oplyste i første omgang, at kun de bestyrelsesmedlemmer, der er berettiget til at modtage særskilt vederlag er berettiget til transportgodtgørelse. Dette har ministeriet nu ændret, så alle bestyrelsesmedlemmer kan modtage transportgodtgørelse. Det er den lave sats, der skal anvendes. Læs mere i PAV: 20mv.aspx Ingen mødediæter til bestyrelsesmedlemmer Sekretariatet er blevet spurgt, om bestyrelsesmedlemmer kan få udbetalt diæter eller timedagpenge i forbindelse med deltagelse i bestyrelsesmøder på skolen. Det kan de ikke, men der kan evt. efter regning refunderes udgifter til mad og lignende. Merudgifter til transport og til evt. overnatning kan ligeledes refunderes efter tjenesterejseaftalens regler. Ved kørsel i privat bil udbetales befordringsgodtgørelse som udgangspunkt med den lave sats, idet forudsætningerne for at udbetale den høje sats normalt ikke vil være til stede. Se nærmere i PAV pkt Skolebestyrelser - fordeling af stemmeret En skole har spurgt, om de medarbejdervalgte bestyrelsesmedlemmer kan bestemme, at de skiftes til at have stemmeret for et år ad gangen. Svaret er, at det fremgår af 4, stk. 2, nr. 3, 2. pkt. i standardvedtægten, at medarbejderne ved udpegningen tager stilling til, hvilket medlem, der har stemmeret. Det er således ikke noget, som de medarbejdervalgte

2 repræsentanter kan aftale. Skolebestyrelser underskrivelse af regnskab og årsrapport En skole har spurgt, hvorvidt alle bestyrelsesmedlemmer - både med og uden stemmeret - skal underskrive regnskab og årsrapport. Svaret er, at underskriften på årsregnskaber mv. skal ses i sammenhæng med bestyrelsens ansvar for institutionens drift. Det er de stemmeberettigede medlemmer, der stemmer når bestyrelsen tager beslutninger og således dem, der har ansvaret for beslutningerne. Det er derfor også kun deres underskrifter, der vil blive krævet på årsregnskaber mv., men der vil ikke være noget til hinder for, at medlemmerne uden stemmeret underskriver, men så bør det noteres, at de ikke har stemmeret. Bestyrelsen - elever og medarbejderrepræsentanters medvirken ved behandling af personalesager Flere skoler har spurgt, om der er regler, der afskærer elever og medarbejdere i skolebestyrelsen fra at deltage i behandlingen af visse sagstyper, navnlig personalesager. Det er der ikke. Alle bestyrelsesmedlemmer deltager principielt i behandling af alle sager - også personsager. Kun hvis et bestyrelsesmedlem i den konkrete sag er inhabil, fordi vedkommende har en væsentlig personlig eller økonomisk interesse i sagen, kan medlemmet udelukkes fra behandlingen. Alle bestyrelsesmedlemmer har tavshedspligt. Bestyrelsen kan dog vælge at tilrette arbejdet således, at konkrete sager eller visse sagstyper - fx klager fra medarbejdere - hører under formanden. SU skal inddrages før der laves administrative fællesskaber I forbindelse med overvejelserne om at oprette administrative fællesskaber gør vi opmærksom på, at SU på skolerne skal drøfte konsekvenserne af opgavesnittet forud for beslutningen. Informationen skal gives så tidligt som muligt og med et så passende indhold, at der kan gennemføres en grundig drøftelse i SU. Medarbejdernes synspunkter og forslag kan så indgå i grundlaget for ledelsens endelige beslutning om etablering af administrativt fællesskab. Se samarbejdsaftalens 3 og Husk at SU skal informeres om dele af rektors resultatlønskontrakt I forbindelse med OK 08 blev det indføjet i 5 i samarbejdsaftalen, at når der indgås en resultatlønsaftale for institutionens direktør, så skal ledelsen informere SU om de dele af kontrakten, som vedrører institutionens resultater. De økonomiske rammer for resultatlønskontrakten og beslutning om udbetaling af vederlag er ikke omfattet af informationspligten. Samarbejdssekretariatet, har oplyst, at rektor på et gymnasium skal betragtes som institutionens direktør og at pligten til at informere SU derfor også gælder på gymnasierne. Samarbejdssekretariatet vil ved en revision af aftalen søge at præcisere formuleringen, således at det fremgår tydeligere, at andre ledere end direktører er omfattet af bestemmelsen. Bestyrelsesansvarsforsikring kan stadig ikke tegnes I forbindelse med det forestående bygningsselveje, har flere gymnasiebestyrelser ønsket, at

3 der tegnes en bestyrelsesansvarsforsikring. Det fremgår (stadig) af vejledning til statens selvforsikring, Statens_selvforsikring/070401_uvm_vejledning.ashx, s. 87, at statens selvforsikring ikke dækker bestyrelsesansvar, samt at institutionens midler ikke må anvendes til at tegne en bestyrelsesansvarsforsikring. Det fremgår endvidere, at institutionen ikke må tegne ulykkesforsikring, der dækker bestyrelsesmedlemmer. Udpegning af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen De nuværende bestyrelser er valgt/udpeget indtil den 30. april Når udpegningsperioden udløber, skal de udpegningsberettigede parter foretage en udpegning for den næste 4- årsperiode. Der er ingen grænser for, hvor mange perioder et bestyrelsesmedlem kan sidde, så genudpegning af de nuværende bestyrelsesmedlemmer kan ske. Dog kan medlemmer, der er udpeget ved selvsupplering, kun genudpeges en enkelt gang. En skole har spurgt, om der er centrale retningslinjer for, hvordan de medlemmer, der udpeges af og blandt institutionens medarbejdere, skal vælges, og om f.eks. også medarbejdere med ledelsesansvar vil kunne udpeges til bestyrelsen. Sekretariatet har forelagt spørgsmålet for Undervisningsministeriet, der har svaret, at der ikke er centrale retningslinjer for udpegningen af medarbejderrepræsentanter til bestyrelsen. Alle medarbejdere har stemmeret ved valg af bestyrelsesmedlemmer, også skolens rektor. Rektor kan dog selv som den øverste leder ikke udpeges til bestyrelsen, men alle andre medarbejdere herunder medarbejdere med ledelsesansvar - vil kunne udpeges til bestyrelsen. Undervisningsministeriet har i den forbindelse anført, at et bestyrelsesmedlem udpeget af medarbejderne ikke repræsenterer bestemte medarbejdergrupper i bestyrelsen, men som medlem af bestyrelsen alene skal varetage institutionens interesser. Kontakt: Charlotte Bennike Mere om afskaffelse af 70-årsgrænsen for bestyrelsesmedlemmer Som tidligere oplyst har Undervisningsministeriet den 24. juni 2009 udstedt en ny bekendtgørelse om standardvedtægten for gymnasiernes bestyrelser. Bekendtgørelsen indebærer, at de gældende vedtægtsbestemmelser om en aldersgrænse på 70 år for udpegning til skolens bestyrelse udgår af standardvedtægten. Bestemmelsen udgår ikke automatisk af den enkelte skoles vedtægter. Men der er to måder, hvorpå aldersgrænsen for udpegning af bestyrelsesmedlemmer kan fjernes fra skolernes vedtægter: 1. Bestyrelsen for den enkelte skole kan ved et vedtægtstillæg ændre 6, stk. 2, i skolens vedtægt, så 70-årsgrænsen ophæves. Vedtægtstillægget findes som et bilag 3 til bekendtgørelsen om standardvedtægten, og vedtægtstillægget skal ikke indsendes til Undervisningsministeriet til godkendelse. Undervisningsministeriet har oplyst, at der ikke er nogen tidsfrist for, hvornår skolerne skal have implementeret ændringen vedr. aldersgrænsen, men efter ministeriets opfattelse bør ændringen implementeres inden udpegningen i foråret Såfremt bestyrelsen ønsker at ændre hele vedtægten, f.eks. fordi man ønsker en ændring af navn eller udpegningsberettigede eller andre forhold i vedtægten, skal bestyrelsen bruge den nye standardvedtægt, der er optaget som bilag 1 til bekendtgørelsen. Og den ny standardvedtægt indeholder ikke bestemmelsen om en aldersgrænse på 70 år. I denne situation skal de ny vedtægter indsendes til godkendelse i Undervisningsministeriet. Men heller ikke her er der nogen tidsfrist for

4 ophævelse af aldersgrænsen - ud over at Undervisningsministeriet finder, at ændringen vedrørende aldersgrænsen bør være implementeret inden udpegningen i Se bekendtgørelsen og Undervisningsministeriets orienteringsbrev om bekendtgørelsen her: k/~/media/ Files/IS/PDF09/Bestyrelse_ledelse/vedtaegter/090624_orienteringsbrev_bek_585. ashx Kontakt: Charlotte Bennike Ny vejledning om APV (arbejdspladsvurdering) Personalestyrelsen har sammen med CFU udarbejdet en udførlig vejledning om samarbejdsudvalgets arbejde med systematisk opfølgning på arbejdspladsvurderinger (APV). APV en skal som bekendt revideres mindst hvert 3. år. Opfølgningen på en APV skal være forberedt fra starten, og vejledningen beskriver alle faser - lige fra planlægning til opfølgning og evaluering og samarbejdsudvalgets involvering heri. Også APV's psykiske del og sammenhængen til trivselsmålinger indgår i vejledningen. Find vejledningen her rdering/arbejdspladsvurdering_vejledning%20til%20su_2010.ashx Rektorkollegiets udpegning af bestyrelsesmedlemmer De nuværende gymnasiebestyrelser er som bekendt valgt/udpeget indtil 30. april Når udpegningsperioden udløber, skal de udpegningsberettigede instanser foretage en udpegning for den næste 4-årsperiode. Denne proces bør igangsættes nu. Der er ikke grænser for hvor mange perioder et bestyrelsesmedlem kan sidde, så genudpegning af de nuværende bestyrelsesmedlemmer kan ske (dog kan medlemmer, der er udpeget ved selvsupplering kun genudpeges en enkelt gang). En del skoler har bestyrelsesmedlemmer fra universitetsverdenen. Sekretariatet har fået en henvendelse fra Rektorkollegiet vedr. udpegning. Man skal være opmærksom på, at hvis det er et universitet, der er anført i vedtægterne som udpegningsberettiget, så skal henvendelsen om udpegning rettes direkte til universitetet. Hvis det er Rektorkollegiet (Danske Universiteter, Fiolstræde 44,1. th., 1171 København K), der er anført som udpegningsberettiget, så skal henvendelsen sendes dertil. Rektorkollegiet skal have udpegningsanmodningen i god tid (minimum 16 dage gerne tidligere) inden et møde i Rektorkollegiets forretningsudvalg (RKFU), der har udpegningssagerne. (RKFU's mødetidspunkter fremgår af Danske Universiteters mødekalender, der kan findes fra forsiden af Det er naturligvis den udpegningsberettigede instans, der bestemmer hvem der skal udpeges til bestyrelsen det er derfor ikke muligt at kræve en bestemt person udnævnt/genudnævnt. Men det er muligt at angive en person, som man er interesseret i at få i bestyrelsen. Husk altid at medsende skolens vedtægter til den udpegningsberettigede instans. Udpegning af medarbejder- og elevrepræsentanter til bestyrelsen Det fremgår af standardvedtægtens 4, stk. 2, nr. 2 at elevrådet blandt institutionens elever udpeger et medlem med stemmeret og et medlem uden stemmeret til bestyrelsen. En skole har fundet det problematisk at få elever til at lade sig udpege til bestyrelsen og har derfor spurgt UVM, om man kan lade være at have elever i bestyrelsen. UVM har svaret, at det er obligatorisk at have elevrepræsentanter i bestyrelsen, og elevrådet er derfor forpligtet til at udpege to bestyrelsesmedlemmer. Det fremgår endvidere af standardvedtægtens 4, stk. 2 nr. 3 at der blandt institutionens

5 medarbejdere udpeges et medlem med stemmeret og et medlem uden stemmeret til bestyrelsen. På en skole har det givet anledning til drøftelser om, hvem der er ansvarlig for udpegningen. UVM oplyser, at det er et krav, at medarbejderrepræsentanterne udpeges ved et direkte valg, hvor alle medarbejdere kan stille op og alle kan stemme. Det er institutionen, der har ansvaret for at valget bliver afholdt. Nye arbejdsmiljøregler pr. 1. oktober 2010 Den 1. oktober træder en ny arbejdsmiljølov i kraft. Fremover erstattes begrebet sikkerhed med arbejdsmiljø. Det hedder derfor nu arbejdsmiljøorganisation, arbejdsmiljøgruppe osv. Sikkerhedsrepræsentanten hedder nu arbejdsmiljørepræsentanten og er fortsat beskyttet mod afsked efter TR-reglerne. Uddannelsen af ledere og medarbejdere ændres i forhold til nu, så leder og medarbejdere får en fælles basisuddannelse og medarbejderen får tilbudt supplerende uddannelse. De nye regler i arbejdsmiljøloven omfatter to hovedpunkter: Ledelsen skal i højere grad end hidtil involvere sig i arbejdsmiljøarbejdet. Dette skal ske på såvel strategisk som operationelt niveau ved at koble arbejdsmiljøarbejdet til arbejdspladsens planlægning og drift. Drøftelsen af arbejdsmiljøarbejdet skal ind i en årlig cyklus og en gang om året skal ledelse og medarbejdere forholde sig konkret til udfordringerne på arbejdsmiljøområdet i det kommende år. Loven giver fleksible ramme for organiseringen af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere om arbejdsmiljøet. Der åbnes mulighed for, at der lokalt kan indgås en aftale om organisering af arbejdsmiljøsamarbejdet. Der er fx ikke længere krav om, at der skal oprettes en sikkerhedsgruppe (arbejdsmiljøgruppe) for hvert arbejdsområde eller afdeling, hvor der er en arbejdsleder. På nogle skoler har Arbejdstilsynet krævet, at der oprettes en særlige sikkerhedsgruppe for fysik/kemi lærer, pga. de særlige arbejdsmiljømæssige problemer, som arbejdet med kemikalier kan give. Vi har spurgt Personalestyrelsen, om de nye regler betyder, at det ikke længere er nødvendigt med en særlig fysik/kemi-gruppe. Personalestyrelsen mener, at der også efter de nye regler kan stilles krav om en særlig gruppe for fysik/kemi. Læs nærmere om de nye arbejdsmiljøregler: det%20skal%20styrkes.aspx?page=1