Arbejdsmiljøarbejde i staten. - organisering og samarbejde
|
|
- Stefan Johannsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010
2
3 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde September 2010
4 Arbejdsmiljøarbejde i staten - organisering og samarbejde Udgivet september 2010 Udgivet af Personalestyrelsen Publikationen er kun udgivet elektronisk Henvendelse om publikationen kan i øvrigt ske til: Personalestyrelsen Frederiksholms Kanal København K Tlf Publikationen kan hentes på Personalestyrelsens hjemmeside Design BGRAPHIC, Personalestyrelsen Foto Stig Stasig Elektronisk publikation ISBN
5 Indhold Nye regler for samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet... 3 Hvorfor de nye regler?... 3 Et godt arbejdsmiljø betaler sig... 3 Oversigt over indhold... 5 Det nye i loven kort fortalt... 5 Arbejdsmiljøet skal planlægges hvert år... 7 Arbejdspladsvurderingen som hjørnesten... 7 To modeller for organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø Basismodellen Aftalemodellen Samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisation skal spille sammen 15 Sammenlægning af samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisation Sammenlægningen har haft positiv betydning Samarbejdssekretariatets undersøgelse Andre former for organisering efter aftalemodellen Fortsat fokus på arbejdsmiljøet uanset organiseringsform Uddannelse i arbejdsmiljøarbejde Hvor kan jeg få mere at vide? INDHOLD 1
6 2 INDHOLD
7 Nye regler for samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet Den ny arbejdsmiljølov af 19. maj 2010 har til formål at styrke arbejdspladsernes indsats for et godt arbejdsmiljø. Loven med bekendtgørelser indeholder derfor en række nye regler for samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet på den enkelte arbejdsplads. Hvorfor de nye regler? De nye regler skal styrke samarbejdet på den enkelte arbejdsplads om arbejdsmiljøarbejdet, så dette bliver mere dynamisk og forebyggende. Det er mere end tyve år siden, der sidst blev ændret på reglerne, og siden da er der sket store ændringer på arbejdsmarkedet. Den teknologiske udvikling har reduceret mængden af hårdt, fysisk arbejde. Samtidig har den også givet bedre muligheder for at samle arbejdspladser i større og komplekse enheder. For eksempel er mange undervisningsinstitutioner blevet fusioneret til meget store og geografisk adskilte arbejdspladser. Indsatsen for et bedre arbejdsmiljø fokuserede tidligere på klassiske, fysiske problemer som støj, møg og røg. I dag skal arbejdsmiljørepræsentanter kunne tackle flere komplekse problemstillinger om trivsel og sundhed, sygefravær og stress, der ofte har mere at gøre med det psykiske arbejdsmiljø. Et godt arbejdsmiljø betaler sig Forskning i arbejdsmiljø viser, at cirka en tredjedel af sygefraværet stammer fra forhold på arbejdspladserne. Der er derfor god grund til, at en ledelse engagerer sig i arbejdet med at udvikle et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø og skabe tilfredshed, trivsel og sundhed på arbejdspladsen. Medarbejdere, der trives, vil i højere grad være engagerede i arbejdsopgaverne og i arbejdspladsens udvikling og fremtid. NYE REGLER FOR SAMARBEJDET OM ARBEJDSMILJØARBEJDET 3
8 De nye regler lægger op til, at arbejdet med arbejdsmiljø bliver dynamisk og i højere grad integreres i arbejdspladsens strategiske ledelse og daglige drift. Arbejdsmiljø skal derfor også drøftes i de fora, hvor arbejdspladsen i forvejen drøfter opgaver og værdier samt mål og strategi for arbejdspladsen Det kræver prioritering og engagement af ledelsen at løfte arbejdsmiljøarbejdet op i det strategiske rum. Men det er en indsats, der vil kunne betale sig. 4 NYE REGLER FOR SAMARBEJDET OM ARBEJDSMILJØARBEJDET
9 Oversigt over indhold Det nye i loven kort fortalt Arbejdsmiljø skal ind i strategi og drift Ledelsen skal i højere grad end i dag involveres i arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljø skal placeres centralt og integreres i arbejdspladsens øvrige processer. Det skal ske på såvel strategisk som operationelt niveau ved at koble arbejdsmiljøarbejdet til arbejdspladsens planlægning og drift. Årlig drøftelse af arbejdsmiljøet Drøftelsen af arbejdet med arbejdsmiljø skal ind i en årlig cyklus. En gang om året skal ledelse og medarbejdere forholde sig konkret til udfordringerne på arbejdsmiljøområdet det kommende år og mulige initiativer. Mere fleksible rammer for arbejdet Loven giver fleksible ramme for organiseringen af samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere om arbejdsmiljøet. Der er for eksempel ikke længere krav om, at der skal oprettes en sikkerhedsgruppe for hvert arbejdsområde eller afdeling, hvor der er en arbejdsleder. Organiseringen kan dermed lettere afspejle arbejdspladsens sædvanlige beslutnings- og samarbejdsstruktur. Mere målrettet og fleksibel uddannelse Ledere og medarbejdere får en fælles basisuddannelse, hvor den hidtil har været brancheorienteret. Medarbejderne får tilbud om supplerende uddannelse i to dage det første år og halvanden dag hvert af de følgende år. Det skal sikre målrettet og fleksibel kompetenceudvikling. Arbejdsmiljø i stedet for sikkerhed Begrebet sikkerhed erstattes af arbejdsmiljø. Fremover hedder det derfor: Arbejdsmiljøorganisation, arbejdsmiljørepræsentant, arbejdsmiljøgruppe osv. OVERSIGT OVER INDHOLD 5
10 6 OVERSIGT OVER INDHOLD
11 Arbejdsmiljøet skal planlægges hvert år På alle arbejdspladser skal ledelsen en gang om året drøfte arbejdsmiljøet med arbejdsmiljøorganisationen. Deltagerne skal herunder Vurdere, om det foregående års mål er nået Fastlægge mål for det kommende års arbejde Fastlægge, hvordan samarbejdet skal foregå, herunder samarbejdsformer og mødeintervaller Tilrettelægge indholdet af samarbejdet om arbejdsmiljøet for det kommende år Arbejdsmiljøarbejdet kan dermed indgå i en fast årlig cyklus ligesom f.eks. samarbejdsudvalgets drøftelser om arbejdspladsens budget, regnskab, resultatmål mv. Arbejdspladsvurderingen som hjørnesten Arbejdspladsvurderingen (APV) er en hjørnesten i arbejdsmiljøarbejdet. Gennem APV en afdækkes eventuelle problemer med arbejdsmiljøet, herunder hvor de forekommer, og hvordan ledelse og medarbejdere håndterer og løser dem. APV-handleplanen kan fungere som arbejdsmiljøstyringsredskab eller arbejdsmiljøgrundlov for arbejdspladsen. Det forudsætter, at man husker systematisk at indarbejde alle indsatser for bedre arbejdsmiljø. Den årlige drøftelse af arbejdsmiljøet kan naturligt tage sit udgangspunkt i gennemførelsen af og opfølgningen på APV en. APV en kan eventuelt kombineres med de målinger af trivsel, der skal gennemføres hvert tredje år. ARBEJDSMILJØET SKAL PLANLÆGGES HVERT ÅR 7
12 8 ARBEJDSMILJØET SKAL PLANLÆGGES HVERT ÅR
13 To modeller for organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø Organiseringen af samarbejdet har betydning, fordi en klar struktur er med til at forankre arbejdsmiljøsamarbejdet på arbejdspladsen. Det gælder såvel på det planlæggende som på det udførende niveau. De nye regler giver større fleksibilitet til at organisere arbejdsmiljøarbejdet, så det matcher beslutnings- og samarbejdsstrukturen på den enkelte arbejdsplads. Det kraftige fokus på samarbejdet mellem arbejdspladsens ledelse og medarbejdere ændrer dog ikke ved reglernes klare placering af pligter og ansvar. Ifølge de nye regler om arbejdsmiljøarbejdet kan samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere organiseres på to måder: 1. Efter de krav, der er fastsat i lovgivningen (basismodellen) 2. Ved aftale mellem parterne (aftalemodellen). 1 Basismodellen Færre end 10 medarbejdere Der er ikke krav om en fast struktur for arbejdsmiljøarbejdet, hvis arbejdspladsen har under 10 medarbejdere. På mindre arbejdspladser skal ledelsen sørge for, at der samarbejdes om arbejdsmiljøarbejdet. Dette samarbejde sker ved løbende dialog mellem ledelse og medarbejdere medarbejdere Har arbejdspladsen mellem 10 og 34 medarbejdere, skal samarbejdet om arbejdsmiljøet organiseres i en arbejdsmiljøorganisation - i et niveau. Her skal såvel de daglige som de overordnede planlæggende opgaver omkring arbejdsmiljøet varetages. Arbejdsmiljøorganisationen består af en eller flere ledere og en eller flere valgte arbejdsmiljørepræsentanter. Arbejdspladsens øverste chef, eller en repræsentant for denne, er formand. TO MODELLER FOR ORGANISERING AF SAMARBEJDET OM ARBEJDSMILJØ 9
14 35 medarbejdere eller flere Er der 35 eller flere medarbejdere på arbejdspladsen, skal arbejdsmiljøarbejdet organiseres i to niveauer: Et eller flere udvalg, som varetager de overordnede opgaver vedrørende arbejdsmiljøet. Er der på arbejdspladsen en eller to arbejdsmiljøgrupper, består udvalget heraf. Er der flere end to arbejdsmiljøgrupper, vælger arbejdsmiljørepræsentanterne og lederne hver 2 medlemmer til udvalget. Arbejdspladsens øverste chef, eller en repræsentant for denne, er formand for udvalget. En eller flere arbejdsmiljøgrupper varetager de daglige opgaver vedrørende sikkerhed og sundhed. En gruppe består af en udpeget leder og en valgt arbejdsmiljørepræsentant Antallet af medlemmer og arbejdsmiljøgrupper fastsættes således, at opgaverne kan løses tilfredsstillende i forhold til: Ledelsesstruktur Arbejdspladsens struktur, herunder størrelse og geografiske forhold Arbejdspladsens arbejdsmiljøforhold, herunder arbejdets art og farlighed Arbejdstilrettelæggelsen Særlige ansættelsesformer Øvrige forhold, som påvirker arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsmiljøudvalget varetager de overordnede opgaver om arbejdsmiljøarbejdet og skal planlægge, lede og koordinere samarbejdet om sikkerhed og sundhed. Udvalget skal desuden rådgive den øverste ledelse om, hvordan arbejdsmiljø integreres i virksomhedens strategiske ledelse og daglige drift. Arbejdsmiljøgruppen udfører de daglige opgaver inden for den del af arbejdspladsen, som gruppen dækker. De daglige opgaver omfatter blandt andet følgende: Kontrol af, at arbejdsforholdene er sikkerheds- og sundhedsmæssigt fuldt forsvarlige Forebyggelse af risici Medvirken i undersøgelser af ulykker og sundhedsskader samt tilløb hertil 10 TO MODELLER FOR ORGANISERING AF SAMARBEJDET OM ARBEJDSMILJØ
15 Kontrol af oplæring og instruktion Påvirkning af den enkelte til en adfærd, der fremmer egen og andres sikkerhed og sundhed Hvorfor vælge basismodellen? Nogle statslige arbejdspladser har valgt at bibeholde den traditionelle struktur for arbejdsmiljøorganisationen, fordi Vi har en effektiv arbejdsmiljøorganisation med meget engagerede medlemmer det ønsker vi ikke at ændre Vi har et hårdt/farligt fysisk arbejdsmiljø, som der skal være konstant fokus på Vi har integreret vores arbejdsmiljøarbejde med elevernes arbejdsmiljø og ønsker derfor en ren arbejdsmiljøorganisation Hvis arbejdspladsens ledelse og medarbejdere er enige om, at basismodellen for organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet passer fint til arbejdspladsen, er der ikke behov for at indgå aftale. Organiseringen af samarbejdet efter basismodellen kræver dog jævnlig koordination med samarbejdsudvalget. Hvordan denne koordinering skal foregå kan hensigtsmæssigt indgå som et emne i den årlige arbejdsmiljødrøftelse. 2 Aftalemodellen De ovennævnte bestemmelser om organisering af arbejdsmiljøarbejdet kan fraviges hvis der er indgået aftale herom mellem lønmodtager- og arbejdsgiverorganisation, og hvis der indgås en lokal aftale herom på arbejdspladsen. I staten har Personalestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) indgået aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet. Aftalen indgår som 8 i aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner af 6. maj Her er med udgangspunkt i bekendtgørelsens bestemmelser fastlagt rammer for, hvilke elementer der skal fremgå af den lokale aftale. TO MODELLER FOR ORGANISERING AF SAMARBEJDET OM ARBEJDSMILJØ 11
16 Hvad er formålet med en aftale? Formålet med at indgå aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet er at sikre, at arbejdspladsens samarbejde om arbejdsmiljøet er i overensstemmelse med arbejdspladsens struktur, og at den ændrede organisering styrker og effektiviserer arbejdsmiljøarbejdet. Aftalen kan omfatte: Flere arbejdsgivere på samme arbejdsplads, fx den statslige kødkontrol på private slagterierne eller en stor privatdreven kantine på en statslig arbejdsplads Flere driftsmæssigt forbundne virksomheder Sammenlægning af samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisation En aftale berører ikke varetagelsen af de opgaver, funktioner, pligter og rettigheder mv., der er fastsat i bekendtgørelsen. Hvad indeholder en aftale? Aftalen skal som minimum indeholde følgende elementer: 1. Beskrivelse af arbejdspladsens arbejdsmiljøpolitik og handleplan for, hvordan arbejdsmiljøet kan forbedres. 2. Angivelse af en procedure for at gennemføre og følge op på aftalen. 3. Angivelse af, hvordan opgaver og funktioner varetages, herunder arbejdslederes og øvrige ansattes deltagelse i arbejdsmiljøarbejdet samt beskrivelse af relevante aktiviteter, f.eks. arbejdspladsvurdering og sikkerhedsrunder. 4. Angivelse af en procedure, som sikrer, at der hvert andet år gennemføres en evaluering af arbejdsmiljøarbejdet og aftalens effekt herpå. 5. Angivelse af, hvordan aftalen kan ændres og opsiges. 6. Oversigt over den aftalte organisering af arbejdsmiljøarbejdet i form af en organisationsplan. Hvem indgår aftale? Lokal aftale om anden organisering af arbejdsmiljøet indgås normalt mellem arbejdspladsens ledelse og tillidsrepræsentanterne. Hvis der på arbejdspladsen er grupper, der ikke har egen tillidsrepræsentant, så må fagforeningens lokalafdeling indgå aftalen på disse gruppers vegne. 12 TO MODELLER FOR ORGANISERING AF SAMARBEJDET OM ARBEJDSMILJØ
17 Hvem sidder i udvalget? Når der aftales medindflydelsesformer, hvor samarbejds- og arbejdsmiljøområdet kombineres i et udvalg, skal det sikres, at mindst en arbejdsleder og en arbejdsmiljørepræsentant fra arbejdsmiljøorganisationen er repræsenteret i det kombinerede udvalg. Samtlige repræsentanter i det kombinerede udvalg skal have tilbud om deltagelse i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. Fortolkning af aftalen Spørgsmål om fortolkning af og brud på indgåede aftaler om anden organisering af samarbejdet om arbejdsmiljø, afgøres efter de sædvanlige fagretslige regler på området dvs. mægling og faglig voldgift. Spørgsmål vedrørende fortolkning af indgåede lokale aftaler om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet kan derfor ikke indbringes for Samarbejdsnævnet til afgørelse. Aftale om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet i SCKK 1 Med det formål at styrke arbejdsmiljøarbejdet i SCKK har SCKK og HK-klubben samt ACklubben indgået denne aftale. 2 Aftalen er indgået i henhold til bestemmelserne i 8 i aftalen om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner af 8. maj 2008 og indebærer at samarbejdsudvalget og sikkerhedsudvalget slås sammen til et udvalg - Samarbejds- og sikkerhedsudvalget i SCKK. SU- SI. 3 SCKK s arbejdsmiljøpolitik Visioner for SCKK s arbejdsmiljøarbejde: Formålet med SCKK s arbejdsmiljøpolitik er at skabe opmærksomhed blandt ledelse og medarbejdere for arbejdsmiljøets betydning for medarbejdernes trivsel og sundhed, at skabe rammer for arbejdsmiljøets udvikling og sikre, at der i den daglige drift og udvikling handles proaktivt, strategisk og systematisk mod et stadig bedre arbejdsmiljø og en attraktiv arbejdsplads. Politikken dækker såvel det fysiske som det psykiske arbejdsmiljø, og foruden at leve op til gældende lovkrav og bekendtgørelser baseres den også på viden om god praksis i arbejdsmiljøarbejdet. Arbejdsmiljøpolitikken og SCKK s værdier rummelighed, professionalisme, engagement, respekt og TO MODELLER FOR ORGANISERING AF SAMARBEJDET OM ARBEJDSMILJØ 13
18 tillid skal gensidigt understøtte hinanden. Arbejdsmiljøarbejdet udvikles i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, hvor såvel ledelsens som medarbejdergruppens roller er kendte. Redskaberne i SCKK s arbejdsmiljøarbejde: Vigtige elementer i arbejdet er APV (arbejdspladsvurderinger), en aktiv SUSI, uddannelse af SUSI s medlemmer, en handlingsplan for arbejdsmiljøarbejdet på kort og længere sigt, en opfølgning på handlingerne og en samlet evaluering af arbejdsmiljøarbejdet og resultaterne 4 Det er SUSI-udvalgets ansvar løbende at sikre at formålet med aftalen efterleves samt foretage den fornødne opfølgning heraf. 5 Parterne er enige om, at SUSI-udvalget har ansvaret for, at der mindst hvert andet år gennemføres en evaluering af arbejdsmiljøarbejdet samt aftalens effekt herpå. 6 Antallet af pladser i SUSI fastsættes ved en aftale mellem ledelsen og de forhandlingsberettigede personaleorganisationers repræsentanter jævnfør 6 stk. 2 i samarbejdsaftalen. Det er en forudsætning at mindst en arbejdsleder og en sikkerhedsrepræsentant fra sikkerhedsgruppen i SCKK er repræsenteret i udvalget. 7 Samtlige repræsentanter i SUSI skal have tilbud om deltagelse i den lovpligtige arbejdsmiljøuddannelse. 8 Denne aftale kan af hver af parterne opsiges med 3 måneders varsel til den første i en måned. Såfremt der ikke inden opsigelsesvarslets udløb er indgået en ny aftale bortfalder denne aftale og der samarbejdes herefter i henhold til Samarbejdsaftalens og Arbejdsmiljølovgivningens almindelige bestemmelser. 9 Bilag vedlagt over den aftalte organisering i form af organisationsplan. 14 TO MODELLER FOR ORGANISERING AF SAMARBEJDET OM ARBEJDSMILJØ
19 Samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisation skal spille sammen Den statslige samarbejdsaftale pålægger samarbejdsudvalgene at fastlægge retningslinjer for en række opgaver af arbejdsmiljømæssig karakter: Systematisk opfølgning på APV Det psykiske arbejdsmiljø herunder arbejdsrelateret stress Opfølgning på sygefravær Chikane, mobning og vold på arbejdspladsen. Herudover skal samarbejdsudvalget beskæftige sig med medarbejdernes tilfredshed, trivsel og sundhed og fastlægge retningslinjer for de treårlige trivselsmålinger. Varetagelsen af alle disse opgaver skal koordineres med arbejdsmiljøorganisationen. Samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisation må derfor fastlægge, hvordan denne koordination kan ske mest hensigtsmæssigt. Det kan bl.a. ske på det årlige arbejdsmiljømøde mellem den øverste ledelse og arbejdsmiljøorganisationen. Der kan også arrangeres fællesmøde mellem samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøorganisation. Her kan man drøfte det kommende års arbejdsmiljøarbejde og evaluere sidste års arbejde. Det vil herunder være relevant at drøfte, hvordan samarbejdet om arbejdsmiljøarbejdet kan organiseres, så indsatsen gennemføres så effektivt som muligt. Anvendelse af aftalemodellen kan indgå i drøftelsen. Hvorfor vælge aftalemodellen? På mange statslige arbejdspladser har ledelse og medarbejdere valgt at indgå aftale om at sammenlægge samarbejdsudvalg og arbejdsmiljøudvalg. Af årsager hertil kan nævnes: Vi ønsker et mere effektivt arbejde med det psykiske arbejdsmiljø Jeg ønsker som topleder at involvere mig mere i arbejdsmiljøarbejdet Vi ønsker at undgå dobbeltarbejde/overlapning af arbejdsmiljøarbejdet i hhv. SU og arbejdsmiljøorganisationen Vi ønsker en mere helhedsorienteret tilgang til samarbejdet om trivsel, psykisk og fysisk arbejdsmiljø SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØORGANISATION SKAL SPILLE SAMMEN 15
20 Aftalerne om sammenlægningen er sket efter bestemmelserne i samarbejdsaftalens 8. En forudsætning for at indgå aftale herom er, at den ændrede organisering giver arbejdsmiljøarbejdet et løft. 16 SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØORGANISATION SKAL SPILLE SAMMEN
21 Sammenlægningen har haft positiv betydning Personalestyrelsen og Centralorganisationernes Fællesudvalg (CFU) iværksatte i 2003 en undersøgelse af, om sammenlægning af sikkerheds- og samarbejdsudvalg havde haft positiv betydning på varetagelsen af arbejdsmiljøarbejdet. Undersøgelsen blev gentaget i 2010 i lidt ændret udformning. Af resultaterne fra 2003 fremgik, at arbejdet med sikkerhed og sundhed havde ændret sig i positiv retning. Det daglige arbejdsmiljøarbejde blev stadigt varetaget, selv om arbejdsmiljø var et fast punkt på dagsordenen på møder i det sammenlagte udvalg. På arbejdspladser, hvor sikkerhed var en vigtig og vital del af det daglige arbejde, var arbejdsmiljøarbejdet blevet opprioriteret og professionaliseret. Informationen om arbejdsmiljø til alle arbejdspladsens medarbejdere var mange steder blevet bedre. De sammenlagte udvalg var flere steder blevet mindre end de tidligere samarbejdsudvalg. Dette havde mange steder betydet mere professionelle udvalg, hvor deltagerne tog deres opgaver mere seriøst. Det blev bl.a. fremhævet, at når man ikke længere kunne gemme sig i mængden, så kræver det, at man er velforberedt til møderne. En væsentlig effekt af sammenlægningen var, at arbejdsmiljø var kommet ind i et større og mere kompetent forum. Det betød, at problemerne blev løst hurtigere. Samarbejdssekretariatets undersøgelse 2010 Ved OK08 blev det aftalt, at Samarbejdssekretariatet skulle gennemføre en ny undersøgelse. Formålet var det samme som i 2003, men der var nu flere års erfaringer at spørge ind til. Undersøgelsen blev foretaget i to dele en kvantitativ og en kvalitativ. Den kvantitative undersøgelse Resultatet af den kvantitative del af undersøgelsen viste, at cirka en tredjedel af de statslige arbejdspladser har indgået aftale om et kombineret samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg. SAMMENLÆGNINGEN HAR HAFT POSITIV BETYDNING 17
22 Den kvalitative undersøgelse Undersøgelsen viste, at der primært var to grunde til, at arbejdspladserne havde valgt at sammenlægge deres samarbejds- og sikkerhedsudvalg, nemlig en oplevelse af opgaveoverlap og et ønske om effektivisering. Der blev herunder peget på, at særligt arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø havde understreget overlappet mellem opgaver. En række rene kontorarbejdspladser pegede på, at kernen i deres sikkerhedsudvalgs arbejde var det psykiske arbejdsmiljø, hvorfor det var helt naturligt at se problemstillingerne i sammenhæng i et fælles udvalg. Der var bred enighed blandt de adspurgte arbejdspladser om, at sammenlægningen havde gjort en positiv forskel for arbejdsmiljøet. Arbejdsmiljøarbejdet var blevet professionaliseret og var klart opprioriteret fra ledelsesside. Der var kommet flere nuancer i diskussionerne, fordi snitfladerne mellem de to udvalg var bragt sammen. Det gav nye input og nye vikler på samarbejdet, at de to udvalg var kombineret. For små arbejdspladser var det desuden en konkret fordel, at der var flere om bordet til at drøfte emner vedrørende arbejdsmiljøet. Af ulemper eller udfordringer blev peget på, at det kunne være svært for små grupper at komme til orde især på arbejdspladser med meget store medarbejdergrupper. Her var der risiko for, at små grupper kunne overses. Hvis der var relativt stor udskiftning i medarbejdergruppen, kunne det være vanskeligere at få den tværfaglighed, som skaber de bedste resultater. Alle de adspurgte arbejdspladser gav udtryk for, at sammenlægningen havde betydet en kvalitetsmæssig styrkelse af arbejdsmiljøarbejdet. Sammenlægningen havde styrket dialogen på møderne og bragt mere refleksion omkring bordet. Den kvalitetsmæssige styrkelse gav sig udtryk i et øget ledelsesmæssigt fokus fordi arbejdsmiljøarbejdet blev tænkt ind i en sammenhæng med øvrige forhold på arbejdspladsen. Gennemførelse af APV og trivselsmålinger blev fremhævet som eksempler på, at også effektiviteten i arbejdet var blevet forbedret. Sagsbehandlingen og beslutningsprocessen omkring undersøgelserne var gået væsentlig hurtigere. Kun få af arbejdspladserne i undersøgelsen havde overvejet alternative organiseringsformer. De havde alle vurderet, at en sammenlægning var det mest logiske valg. 18 SAMMENLÆGNINGEN HAR HAFT POSITIV BETYDNING
23 Andre former for organisering efter aftalemodellen Sammenlægning af samarbejds- og arbejdsmiljøudvalg er kun en af de muligheder for organisering, som følger af aftalemodellen. På mange store statslige arbejdspladser er f.eks. kantine og rengøring udliciteret til private firmaer. Det betyder, at flere arbejdsgivere får arbejde udført på samme arbejdsplads. Disse arbejdsgivere skal samarbejde om at skabe sikre og sunde arbejdsforhold for alle medarbejdere og herunder oplyse hinanden om risici og videregive oplysninger til medarbejderne. På sådanne arbejdspladser kan der indgås aftale om etablering af en fælles arbejdsmiljøorganisation. SAMMENLÆGNINGEN HAR HAFT POSITIV BETYDNING 19
24 20 SAMMENLÆGNINGEN HAR HAFT POSITIV BETYDNING
25 Fortsat fokus på arbejdsmiljøet uanset organiseringform Et godt fysisk og psykisk arbejdsmiljø er en forudsætning for at skabe gode rammer for et attraktivt arbejdsliv for medarbejderne og samtidig sikre kvalitet og effektivitet i løsningen af opgaverne. Da en tredjedel af sygefraværet ifølge forskningen stammer fra forhold på arbejdspladsen 1, er der mange ressourcer at hente ved at arbejde systematisk med arbejdsmiljø, tilfredshed, trivsel og sundhed. Godt arbejdsmiljø og gode arbejdsvilkår skaber bedre trivsel, mere tilfredse medarbejdere og færre sygedage. Det er derfor vigtigt, at arbejdsmiljøorganisationen på den enkelte arbejdsplads til stadighed arbejder for at forbedre det fysiske og det psykiske arbejdsmiljø. Der skal herunder være sammenhæng til samarbejdsudvalgets opgaver om bl.a. trivselsmålinger, APV-opfølgning, sygefravær, stress mv. Uddannelse i arbejdsmiljøarbejde Ledelsen skal sørge for, at alle medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen gennemfører en obligatorisk basis-arbejdsmiljøuddannelse af en varighed på 3 dage. Uddannelsen skal være gennemført senest 3 måneder efter valg/udpegning af pågældende. I det første år af funktionsperioden skal medlemmerne desuden tilbydes supplerende arbejdsmiljøuddannelse af 2 dages varighed. Uddannelsen skal være gennemført inden for det første år. I hvert af de følgende år skal medlemmerne have tilbud om supplerende arbejdsmiljøuddannelse af 1 ½ dags varighed. Tilbuddet om supplerende uddannelse skal også gives til medlemmer af arbejdsmiljøorganisationen, som allerede har gennemgået den obligatoriske uddannelse. Den supplerende arbejdsmiljøuddannelse gør det muligt for arbejdsmiljøorganisationens repræsentanter at skræddersy en uddannelse, som giver kompetencer inden for præcist de områder, som arbejdsmiljøorganisationen har fokus på. 1 Se Viden om sygefravær (Beskæftigelsesregionerne i Danmark, november 2008). FORTSAT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØET UANSET ORGANISERINGSFORM 21
26 Ledelsen skal sørge for, at der udarbejdes en kompetenceudviklingsplan for arbejdsmiljørepræsentanter og arbejdsledere i arbejdsmiljøorganisationen vedrørende den supplerende uddannelse. Planen skal udarbejdes i forhold til arbejdspladsens arbejdsmiljøproblemer. Godkendte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen kan findes på Arbejdstilsynets hjemmeside. 22 FORTSAT FOKUS PÅ ARBEJDSMILJØET UANSET ORGANISERINGSFORM
27 Hvor kan jeg få mere at vide? På Arbejdstilsynets hjemmeside: kan du under regler finde arbejdsmiljøloven og bekendtgørelsen om samarbejde om sikkerhed og sundhed som også omhandler arbejdsmiljøuddannelsen. Du kan endvidere finde alle godkendte udbydere af arbejdsmiljøuddannelsen. Personalestyrelsens hjemmeside: indeholder mange oplysninger om bl.a. trivsel, sygefravær og APV. Samarbejdssekretariatets hjemmeside: indeholder vejledninger og publikationer, som samarbejdsudvalgene kan få gavn af, når udvalgene skal beskæftige sig med f.eks. stress, APV-opfølgning, sygefravær eller psykisk arbejdsmiljø Hos Videncenter for Arbejdsmiljø, kan du finde vejledninger og værktøjer til at håndtere en lang række af de opgaver, som arbejdsmiljøorganisationen skal varetage. På kan du finde råd, vejledning og publikationer, som kan være en hjælp i arbejdet for et bedre arbejdsmiljø. Hjemmesiden giver fællesinformation fra arbejdsgivere og fagforeninger i den offentlige sektor og finanssektoren og udtrykker derfor, hvad parterne er enige om er god praksis på arbejdsmiljøområdet. HVOR KAN JEG FÅ MERE AT VIDE? 23
28 24 HVOR KAN JEG FÅ MERE AT VIDE?
29
30
31
32 Personalestyrelsen
VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG
VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS OM SAMMENLÆGNING AF SAMARBEJDSUDVALG OG ARBEJDSMILJØUDVALG APRIL 2012 VEJLEDNING OM SAMARBEJDSAFTALENS 8 Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2012 Layout: Operate A/S Tryk:
Læs mereAftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø
Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006. Denne At-vejledning
Læs mereHH, d. 21. juli F s kommentarer Det grundlæggende princip er samarbejde, både i det daglige og i det helt overordnede.
HH, d. 21. juli 2010 Den nye bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed. Udvalgte paragraffer med 3F s kommentarer. Hvor bestemmelserne i den nye bekendtgørelse er en videreførelse fra den tidligere
Læs mereBilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet
Bilag 1. Lokale aftaler om ændret organisering af arbejdsmiljøarbejdet Arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 575 af 21. juni 2001 om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde med senere ændringer
Læs mereBILAG 2. Notat til Arbejdsmiljøorganisationen vedrørende ændringer i arbejdsmiljøloven
Regionshuset Horsens Koncern HR, Fysisk Arbejdsmiljø Emil Møllers Gade 14 DK-8700 Horsens Tel. +45 8728 5005 www.fa.rm.dk BILAG 2 Notat til Arbejdsmiljøorganisationen vedrørende ændringer i arbejdsmiljøloven
Læs mereAt-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6-1
At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6-1 Maj 2011 Opdateret januar 2016 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde,
Læs mereIndhold Formål med aftalen. 2. Aftalens område 2. Samarbejdsværdier og opgaver 2. Information og drøftelse 3. Arbejdsmiljøet 3
coc).-- ) Aftalens område 2 nformation og drøftelse Samarbejdsværdier og opgaver 2 i Procedure for evaluering af SOSU Nords arbejdsmiljøarbejde og aftalens effekt herpå 6 Procedure for gennemførelse og
Læs mereLOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET
LOV OM ARBEJDSMILJØ NYE MULIGHEDER FOR ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET VIGTIGSTE LOVÆNDRINGER OKTOBER 2010 INDHOLD NY LOV PR. 1. OKTOBER 2010 Skal min virksomhed ændre noget? 2 Skal jeg som arbejdsmiljørepræsentant
Læs mereAt-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø. At-vejledning F.3.6
At-VEJLEDNING Aftaler om virksomhedernes samarbejde om arbejdsmiljø At-vejledning F.3.6 Maj 2011 Erstatter At-vejledning F.2.8 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006 2 Hvad
Læs mereBILAG 11. ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET I FORBINDELSE MED INDGÅELSE AF EN LOKAL AFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBE- STEMMELSE
Side 61 BILAG 11. ORGANISERING AF ARBEJDSMILJØARBEJDET I FORBINDELSE MED INDGÅELSE AF EN LOKAL AFTALE OM MEDINDFLYDELSE OG MEDBE- STEMMELSE Dette bilag er de centrale parters fælles vejledning om aftale
Læs mereNye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet. træder i kraft pr. 1. oktober 2010
Nye regler om arbejdsmiljøsamarbejdet træder i kraft pr. 1. oktober 2010 F O A f a g o g a r b e j d e 1 Arbejdsmiljøarbejdet skal styrkes De nye regler er blevet til efter, at arbejdsmarkedets parter
Læs mereNye arbejdsmiljøregler
Nye arbejdsmiljøregler Præsentation Definitioner Organisering af arbejdsmiljøarbejdet Krav til en årlig arbejdsmiljødrøftelse Uddannelse Gerne med spørgsmål undervejs Præsentation CRECEA landsdækkende,
Læs mereHvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen
Hvor skal jeg henvende mig vedr. arbejdsmiljøet? en pixi-vejledning fra HR-afdelingen Læsevejledning Denne pixi vejledning er lavet for at give et overblik over Aalborg Universitets arbejdsmiljøorganisation
Læs mereNotat. Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster. 1. Indledning
Vejledning om arbejdsmiljø for præster og provster Dato: 13. juli 2015 Dokument nr. 78836/15 1. Indledning Sagsbehandler Marlene Dupont Vejledningen er tilpasset de særlige forhold, der gælder for folkekirken
Læs mereArbejdsmiljø i MED-aftalen
Arbejdsmiljø i MED-aftalen Maj 2018 Nina Hedegaard, Konsulent FTF nihe@ftf.dk Spørgsmål, I ønsker svar på 5 temaer: 1. Det grundlæggende 2. Organisering 3. Hvem løser hvilke opgaver? 3. Metoder/aktiviteter
Læs mereSamarbejde. på arbejdspladser med under 25 ansatte
Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Samarbejde på arbejdspladser med under 25 ansatte Udgivet af Samarbejdssekretariatet Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt, eller
Læs mereTekst i [ ]er parterne hjælpetekst til bekendtgørelsen.
Bilag 10: Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse De centrale parters fælles vejledning om aftale af organisering af arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereFremtidens arbejdsmiljøorganisation
Denne pjece har til formål at bidrage til at styrke samarbejdet om sikkerhed og sundhed i mejeriindustrien og sætter fokus på roller - opgaver - ansvar og forventninger i forhold til arbejdsmiljøet Fremtidens
Læs mereI det følgende gives en gennemgang af bekendtgørelsens punkt for punkt.
Organisering af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse Beskæftigelsesministeriet har den 21. juni 2001 udstedt bekendtgørelse
Læs mereSikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen
Sikkert og sundt arbejdsmiljø i Filmbranchen Aftale mellem Producentforeningen, Dansk Skuespillerforbund og Danske Filminstruktører (Organisationerne). Organisationerne har fokus på arbejdsmiljø, og er
Læs mereen nem til et bedre arbejdsmiljø og direkte vej Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
en nem og direkte vej til et bedre arbejdsmiljø Gode råd om arbejdsmiljøorganisation og APV Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Sådan etablerer I en arbejdsmiljøorganisation Er I 10 eller
Læs mereBEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED
BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268
Læs mereOverblik over den nye trepartsaftale
Page 1 of 8 Overblik over den nye trepartsaftale Mangler du et samlet overbllik over den nye aftale som blev underskrevet i slutningen af april 2009. Så kan du her danne dig et solidt overblik over de
Læs mereBEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED
BEKENDTGØRELSE OM SAMARBEJDE OM SIKKERHED OG SUNDHED I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 2, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2, 20, stk. 2, 73 og 84 i lov om arbejdsmiljø, jf. lovbekendtgørelse nr. 268
Læs mereArbejdspladsvurdering
PERSONALESTYRELSEN CENTRALORGANISATIONERNES FÆLLESUDVALG VEJLEDNING TIL SAMARBEJDSUDVALG I STATEN Arbejdspladsvurdering - samarbejdsudvalgets opfølgning Marts 2010 Denne vejledning beskriver samarbejdsudvalgets
Læs mereArbejdsmiljølov. MED-aftale Jan Kahr. Konsulent, FTF. MED-aftale og Arbejdsmiljølov. Myndighed. Tilsyn.
Arbejdsmiljølov og MED-aftale Jan Kahr Konsulent, FTF jaka@ftf.dk 33 36 88 43 Myndighed Tilsyn Organisering Overtrædelser Konsekvens MED-aftale Partssystemet Partssystemet Aftale Forelæggelse centalt Faglig
Læs mereSAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE
SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE SAMARBEJDE PÅ ARBEJDSPLADSER MED UNDER 25 ANSATTE Udgivet: Samarbejdssekretariatet 2014 Layout: Operate A/S Tryk: FOA Publikationen kan hentes digitalt,
Læs mereARBEJDSMILJØAFTALE FOR. Aarhus Kommune
ARBEJDSMILJØAFTALE FOR Aarhus Kommune Indhold Forord... 3 1 Aftalens område... 3 2 Struktur og opbygning... 3 3 Formål, aktiviteter og metode... 4 4 Procedure for gennemførelse og opfølgning af virksomhedsaftalen
Læs mereFra sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation
Fra sikkerhedsorganisation til arbejdsmiljøorganisation De nye regler 2 Intentioner med lovændringen At gøre arbejdsmiljøet til en integreret del af den strategiske tænkning på virksomheden. Styrkelse
Læs mereBekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed
Side 1 af 12 Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 1181 af 15. oktober 2010 I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk. 2,
Læs mereIndhold 1. Indledning Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2
Vejledning om arbejdsmiljø for præster Dato: 29. juni 2018 Sagsbehandler Marlene Dupont Indhold 1. Indledning... 2 2. Organiseringen af arbejdsmiljøarbejdet... 2 3. Aktører i arbejdsmiljøarbejdet... 2
Læs mereArbejdsmiljøorganisationen
fremtiden starter her... Gode råd om Arbejdsmiljøorganisationen INDHOLD Hvilke virksomheder skal have en arbejdsmiljøorganisation? 3 Antallet af arbejdsmiljøgrupper og -udvalg 6 Valg og udpegning af medlemmer
Læs mereStyrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED
Styrk det strategiske arbejdsmiljøarbejde i Hoved-MED Temadag for medlemmer af Hoved-MED 20. september 2018 Hvem er vi? AMR? TR? Medarbejderrepræsentant? Andet? Hvad er strategisk arbejdsmiljøarbejde?
Læs mereLovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010
Lovtidende A 2010 Udgivet den 16. oktober 2010 15. oktober 2010. Nr. 1181. Bekendtgørelse om samarbejde om sikkerhed og sundhed 1) I medfør af 6, 6 d, stk. 4, 6 e, 7, stk. 3, 7 a, stk. 3, 8 a og 9, stk.
Læs mereDet gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer
Det gode arbejdsmiljøarbejde veje og barrierer FTF September 2010 1. INDLEDNING OG HOVEDRESULTATER Undersøgelsen af rammer og vilkår for arbejdsmiljøarbejdet er gennemført af FTF i samarbejde med fem af
Læs mereAftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet
1. Indledning Aftale om anden organisering af arbejdsmiljøarbejdet på Københavns Universitet I henhold til Finansministeriets cirkulære af 1. juni 2011 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder
Læs mereI det følgende gives en gennemgang af AMO-bekendtgørelsens 20-24 punkt for punkt.
Bilag 9: Organisering af arbejdsmiljøarbejdet i forbindelse med indgåelse af en lokal aftale om medindflydelse og medbestemmelse De centrale parters fælles vejledning om organisering af arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereFælles regional retningslinje for arbejdsmiljø
Psykiatri og Social Dansk Kvalitetsmodel på det sociale område Dato november 2011 i Region Midtjylland Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Vejledning til, hvordan det enkelte tilbud kan arbejde
Læs mereCIRKULÆRE: 021 Gode råd om arbejdsmiljøorganisationen
Cirkulære: Cirkulære nr. 021 Udgivet første gang 08-12-2010 Kontrolleres senest 01-08-2015 Evt. bilag el. henvisninger: Indsættes: I Servicemappen under pkt. 9.1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet...
Læs mereGenerel arbejdsmiljøpolitik. for. Danmarks Domstole
Side 1 af 6 Generel arbejdsmiljøpolitik for Danmarks Domstole Side 2 af 6 Vision Danmarks Domstole prioriterer medarbejdernes sundhed og trivsel højt, og der skal til stadighed arbejdes for at skabe et
Læs mere10.5 Sikkerhed og sundhed
HR Jura Forlaget Andersen 10.5 Sikkerhed og sundhed Af advokat Kåre Wanscher, MAQS Law Firm kaw@dk.maqs.com Indhold Denne artikel omhandler bestemmelserne om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde
Læs mereVelkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013
Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Velkommen til Arbejdsmiljøseminar 2013 Arbejdsmiljørepræsentant Hvad er mine opgaver, pligter og rettigheder? I skal lave jeres egen funktionsbeskrivelse: Overfor
Læs merearbejdsmiljøorganisationen
GODE RÅD OM... arbejdsmiljøorganisationen SIDE 1 Indhold Organisering af arbejdsmiljøarbejdet 3 Virksomheder uden arbejdsmiljøorganisation 3 Virksomheder med arbejdsmiljøorganisation 3 Hvem betragtes som
Læs mereAt-VEJLEDNING. Sikkerhedsudvalg GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.3 Sikkerhedsudvalg September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om sikkerhedsudvalgets opgaver, funktion og oprettelse. Vejledningen informerer desuden om den daglige leder af sikkerheds
Læs mereSAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM
SAMARBEJDSUDVALGET - FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM SAMARBEJDSAFTALEN SKAL UDFY LDES KONKRET FRA FORHANDLINGSARENA TIL DIALOGFORUM 2. UDGAVE 2011 FOLDEREN ER
Læs mereVejledning om samarbejdet i SVAR
September 2011 Vejledning om samarbejdet i SVAR (det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd) Samarbejdsrådet mellem Kooperationen og LO vejleder her om arbejdet i det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd,
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med højst ni ansatte At-vejledning F.3.1 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper
Læs mereArbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i FTF-organisationerne
Arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i FTF-organisationerne 2 Arbejdsmiljørepræsentanternes vigtigste opgave er at repræsentere deres kolleger i samarbejdet om et godt arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt,
Læs mereVEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
VEJLEDNING FRA BFA HANDEL, FINANS OG KONTOR Den årlige arbejdsmiljødrøftelse den årlige arbejdsmiljødrøftelse 1 Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde,
Læs mereEt øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR?
BRØNDERSLEV KOMMUNE & HJØRRING KOMMUNE Et øjeblik! Hvordan går det med dig og din funktion som AMR? Kl. 13.00 15.30 26. marts 2014 Idrætscenter Vendsyssel, Vrå 1 Hvem har ansvaret for arbejdsmiljøet? Alle
Læs mereArbejdsmiljørepræsentant i Region Syddanmark - Forventninger og opgaver for lederrepræsentanter og arbejdsmiljørepræsentanter i arbejdsmiljøgrupperne.
Område: Human Resources Udarbejdet af: Niels Jørgen Rønje Afdeling: HR-sekretariat og Arbejdsmiljø E-mail: Niels.Jorgen.Ronje@regionsyddanmark.dk Journal nr.: Telefon: 76631753 Dato: 19. marts 2009 Notat
Læs mereVejledning om at indgå lokalaftale om SVAR
September 2011 Vejledning om at indgå lokalaftale om SVAR (det strategiske virksomheds- og arbejdsmiljøråd) i henhold til organisationsaftalen om SVAR i kooperative virksomheder Samarbejdsrådet mellem
Læs mereGode råd om. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
Gode råd om Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Formål: Formålet med den årlige arbejdsmiljødrøftelse er, at tilrettelægge samarbejdet og arbejdsmiljøarbejdet bedst muligt. På den måde forebygger man arbejdsmiljøproblemer
Læs mereomkring etablering af arbejdsmiljøorganisationen.
Ny lovgivning om etablering af arbejdsmiljøorganisationen Pr. 1. oktober 2010 blev der vedtaget ny lovgivning omkring etablering af arbejdsmiljøorganisationen. Formålet med den nye lovgivning er at løse
Læs mereÆndrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening
Ændrede regler om uddannelse på arbejdsmiljøområdet v/sekretær for MIA, chefkonsulent Torben Rentzius Jans, Mejeribrugets Arbejdsgiverforening 1 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation 2 Fremtidens arbejdsmiljøorganisation
Læs mereArbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune
Arbejdsmiljøpolitik for Aarhus Kommune Indledning Den lokale MED Aftale og Arbejdsmiljøaftalen fastsætter de overordnede rammer for arbejdsmiljøarbejdet i Aarhus Kommune, herunder at Fælles MED Udvalget
Læs mereArbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte
BRANCHEVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM ARBEJDSMILJØARBEJDET PÅ KONTORER Arbejdsmiljøarbejdet På virksomheder med 1-9 ansatte - Opgaver, roller, uddannelse og organisering 2 BAR Kontor (Branchearbejdsmiljørådet
Læs mereBilag til LokalMED-aftale i Skanderborg Kommune om funktionsvaretagelsen i arbejdsmiljøindsatsen Godkendt i Forhandlingsorganet den 29.
Bilag til LokalMED-aftale i Skanderborg Kommune om funktionsvaretagelsen i arbejdsmiljøindsatsen Godkendt i Forhandlingsorganet den 29. oktober 2014 Styrkelse og effektivisering af arbejdsmiljøarbejdet
Læs mereHAMU. Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets
HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget vejleder ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. Hovedarbejdsmiljøudvalget er en vigtig aktør, da det
Læs mereBeskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse
Beskæftigelsesudvalget 2015-16 BEU Alm.del endeligt svar på spørgsmål 241 Offentligt T A L E Beskæftigelsesministerens tale på samråd den 12. februar 2016 om arbejdsmiljøuddannelse 8. februar 2016 J.nr.
Læs mereIndførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen
Indførelse af årshjul til arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen Direktoratet for Kriminalforsorgen har udarbejdet en fremadrettet strategi for arbejdsmiljøarbejdet i Kriminalforsorgen. Denne indbefatter
Læs mereTil dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant
Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant Tillykke... med at du er blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Et hverv og en titel som vi normalt forkorter til AMR. OGSÅ TILLYKKE TIL DINE KOLLEGER. Nu
Læs mereJOURNAL NR. 2011/195707 131 Bilag 4: Arbejdsmiljøarbejdet i Odense Kommune Ny lovgivning gav nye muligheder. Den 1. oktober 2010 trådte en ny lov om arbejdsmiljø i kraft. Den nye lovgivning har blandt
Læs mereSAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN
SAMARBEJDET MELLEM ARBEJDSMILJØ- REPRÆSENTANTEN TILLIDS- REPRÆSENTANTEN Folderen er tænkt som inspiration til at få sat fokus på samarbejdet mellem jer som arbejdsmiljørepræsentant (AMR) og tillidsrepræsentant
Læs mereTil dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant
Til dig der er ny arbejdsmiljørepræsentant 2 Tillykke... med at du er blevet valgt som arbejdsmiljørepræsentant. Et hverv og en titel som vi normalt forkorter til AMR. OGSÅ TILLYKKE TIL DINE KOLLEGER.
Læs mereAftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF
Aftale om medarbejderindflydelse gennem MIO-udvalg på Vesthimmerlands Gymnasium og HF Fundamentet for aftalen er Personalestyrelsens Cirkulære om aftale om Samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder
Læs mere½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET
5 + 5 + 5½ OPGAVER FOR ET BEDRE ARBEJDSMILJØ I ARBEJDSTILSYNET ARBEJDSMILJØPOLITIK 3 BEDRE RESULTATER MED ET ARBEJDSMILJØCERTIFIKAT 4 TRE GODE RÅD 5 SAT-ORGANISATIONEN 5 5 OPGAVER I DET ENKELTE CENTER
Læs mereBILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET
Side 75 BILAG 13. PROTOKOLLAT OM UDDANNELSE PÅ MEDINDFLYDELSES- OG MEDBESTEMMELSESOMRÅDET Indledning Til brug for de regioner, der indgår en lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse og
Læs mereHolmstrupgård. Retningslinje for arbejdsmiljø
Holmstrupgård September 2014 Indholdsfortegnelse Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård...3 Forord...3 Aftalens område...3 Arbejdsmiljøaftale gælder for alle ansatte på Holmstrupgård...3 Arbejdsmiljøstruktur...4
Læs mereHOVEDARBEJDSMILJØUDVALGET - HAMU
HOVEDARBEJDSMILJØUDVALGET - HAMU Hovedarbejdsmiljøudvalget rådgiver ledelsen om arbejdsmiljø på AU Hovedarbejdsmiljøudvalget (HAMU) er universitetets øverste arbejdsmiljøorgan. HAMU er en vigtig aktør,
Læs mereVurdering af den nye arbejdsmiljøreform
Vurdering af den nye arbejdsmiljøreform og dens konsekvenser for det lokale arbejdsmiljøarbejde i virksomhederne Klaus T. Nielsen Arbejdslivsstudier Center for Arbejdsmiljø & Arbejdsliv RUC 7. marts 2011
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø
Samarbejde om arbejdsmiljø 1. Arbejdsmiljøorganisationen er blevet ændret 2. Virksomhedernes strategiske arbejdsmiljøarbejde skal styrkes 3. Hvordan kan samarbejdet i Arbejdsmiljøorganisationen ændres
Læs mereFælles regional retningslinje for arbejdsmiljø
Psykiatri og Social Januar 2016 Fælles regional retningslinje for arbejdsmiljø Resumé over arbejdsgange vedrørende arbejdsmiljø Arbejdsmiljø Generelt Lokal arbejdsmiljøaftale Dokumentation Der findes en
Læs mereGode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE
Gode råd om KOMPETENCE- UDVIKLINGSPLAN OG ARBEJDSMILJØ- UDDANNELSE FORMÅL: De bedste løsninger og arbejdsmiljøforbedringer opnås, når beslutningerne tages på grundlag af solid viden og praktiske erfaringer.
Læs mereKLAR - PARAT TIL ARBEJDSTILSYNETS RISIKOBASEREDE TILSYN
Arbejdsmiljøgruppe: Afdeling/område/afsnit/boenhed: Dato: Arbejdsmiljøorganisationen og kompetenceudvikling Er det lovpligtige arbejde for sikkerhed og sundhed organiseret? Spørgsmål/tjekpunkter Ja Nej
Læs mereKLAR - PARAT TIL RISIKOBASERET TILSYN
Arbejdsmiljøgruppe: Afdeling/område/afsnit/boenhed: Dato: Arbejdsmiljøorganisationen og kompetenceudvikling Er det lovpligtige arbejde for sikkerhed og sundhed organiseret? Spørgsmål/tjekpunkter Ja Nej
Læs mereHolmstrupgård Arbejdsmiljøaftale for Holmstrupgård
Holmstrupgård 2017-2018 Side 1 af 7 Holmstrupgård 2017-2018 Titel Retningslinje for Arbejdsmiljø Formål med retningslinjen for Arbejdsmiljø skal sikre At der udarbejdes en lokal arbejdsmiljøaftale. At
Læs mereMED-grunduddannelse. Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen
MED-grunduddannelse Albertslund Kommune PUF MED-underviser Joan Bendiksen 1 MED-grunduddannelsen - program Dag 1 Velkomst præsentation af program Deltagerpræsentation og forventningsafstemning Deltagernes
Læs mereAt-VEJLEDNING. Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde GRØNLAND. September 2006
At-VEJLEDNING GL.6.5 Aftaler om virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde September 2006 GRØNLAND 2 At-vejledningen oplyser om de muligheder, der er for at indgå aftale om at fravige reglerne om virksomhedernes
Læs mereArbejdsmiljøgruppen. Opgaver HMU Fælles - MED Drøftelse. Lokal- MED
Bilag 12 til Lokalaftale Varde Kommune Oversigt over opgavefordeling Opgaver HMU Fælles - Aftale retningslinjer - (A)For indhold og opfølgning på trivselsmålinger* 1 - (C)For sygefraværssamtaler 1 - (G)For
Læs mereLokalaftale om MED. INDFLYDELSE og BESTEMMELSE. i Odder Kommune
Lokalaftale om MED i Odder Kommune INDFLYDELSE og BESTEMMELSE Forord Denne lokale MED aftale udgør den overordnede ramme for samarbejdet mellem ledelse og medarbejdere i Odder kommune. Den skal medvirke
Læs mere08.86 O.13 42/2014 Side 1. Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet
Side 1 Protokollat om uddannelse på medindflydelses- og medbestemmelsesområdet KL Sundhedskartellet Side 2 Indledning Til brug for de kommuner, der indgår en lokal aftale i henhold til Rammeaftale om medindflydelse
Læs merearbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros
arbejdsmiljøarbejdet i virksomheder med under 10 ansatte uden arbejdsmiljøorganisation Branchearbejdsmiljørådet for transport og engros Eksempler på materialer fra Branchearbejdsmiljørådet for transport
Læs mereIndhold: -numrene henviser til Cirkulære om samarbejde og samarbejdsudvalg (8. maj 2008)
Vejledning om samarbejde og samarbejdsudvalg ved frie grundskoler, udarbejdet i fællesskab af Dansk Friskoleforening, Frie Grundskolers Fællesråd, BUPL, forbundet af pædagoger og klubfolk Danmarks Lærerforening
Læs mereOnline arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen
Online arbejdsmiljøuddannelse /Arbejdsmiljøgruppen Præsentation Hvilken virksomhed kommer du fra og hvilken stilling har du? Hvor mange ansatte er I i jeres virksomhed? Er du arbejdsmiljørepræsentant,
Læs mereNye muligheder for virksomhedernes sikkerhedsarbejde
Nye muligheder for virksomhedernes sikkerhedsarbejde 9. september 2010 v/ Jens Jensen Arbejdstilsynet Baggrunden for de nye regler Samarbejde om arbejdsmiljø på virksomhederne skal matche samfundsudviklingen
Læs mereRAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET
RAMMER FOR ARBEJDSMILJØ- ARBEJDET Med arbejdsmiljøloven fra 2010 har virksomhederne fået mere frie rammer til selv at aftale, hvordan de organiserer arbejdsmiljøarbejdet. Hensigten med den større frihed
Læs mereARBEJDSMILJØ STRATEGI
ARBEJDSMILJØ STRATEGI 2017-2020 1 BAGGRUND OG FORMÅL ARBEJDSMILJØARBEJDET MOD 2020 Arbejdsmiljøområdet har de seneste år haft stor bevågenhed, både lokalt og nationalt, blandt andet med en national strategi
Læs mereSamarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte
Samarbejde om arbejdsmiljø i virksomheder med mindst 35 ansatte At-vejledning F.3.3 Maj 2011 Erstatter At-vejledningerne F.2.4 Virksomhedernes sikkerheds- og sundhedsarbejde, marts 2006, F.2.5 Sikkerhedsgrupper
Læs mereKAB & arbejdsmiljøet
KAB & arbejdsmiljøet Arbejdsmiljøgruppen i KAB Søren Silving Arbejdsmiljøkonsulent Tonja Erensø Arbejdsmiljøchef Tlf.: 33 63 13 74 Mobil: 51 68 62 24 Mail: sos@kab-bolig.dk Organisationsplan Hovedarbejdsmiljøudvalg
Læs mereÅrlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune
1. Lovgrundlag Årlig drøftelse af arbejdsmiljøarbejdet i Guldborgsund Kommune Bekendtgørelse af lov om arbejdsmiljø Beskæftigelsesministeren lovbekendtgørelse nr.1072 af 7. september 2010 6d Arbejdsgiveren
Læs mereARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT
Bilag 4.19 ARBEJDSMILJØREPRÆSENTANT ved UddannelsesCenter Ringkøbing-Skjern EN KORT INTRODUKTION Til Arbejdsmiljørepræsentanten Denne pjece vedrører arbejdet som Arbejdsmiljørepræsentant. Tillykke med
Læs merevalg af sikkerheds repræsentant
09 valg af sikkerheds repræsentant din mulighed for at komme i front med arbejdsmiljøet er du den nye sikkerhedsrepræsentant? Det giver mulighed for at sætte fokus på et godt og udviklende arbejdsmiljø,
Læs mereLov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1)
Den fulde tekst Lov om ændring af lov om arbejdsmiljø 1) LOV nr 508 af 19/05/2010 Gældende Offentliggørelsesdato: 20-05-2010 Beskæftigelsesministeriet Vis mere... Senere ændringer til forskriften (Samarbejde
Læs mereArbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i LO-forbundene
Arbejdsmiljørepræsentanternes vilkår i LO-forbundene 2 Arbejdsmiljørepræsentanternes vigtigste opgave er at repræsentere deres kolleger i samarbejdet om et godt arbejdsmiljø. Derfor er det vigtigt, at
Læs mereVEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM. Den årlige arbejdsmiljødrøftelse
VEJLEDNING FRA BAR KONTOR OM drøftelse af arbejdsmiljøet PÅ KONTORER Den årlige arbejdsmiljødrøftelse Årlig arbejdsmiljødrøftelse En gang om året skal I holde et koordinerende arbejdsmiljømøde, også kaldet
Læs mereFremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde
AM2010 workshop 215 Fremtidens arbejdsmiljørepræsentant og det strategiske arbejdsmiljøarbejde Niels Munch Kofoed og Anders Kabel Nyborg Strand, den 8. november 2010 Velkommen til workshop 215 Kort oplæg
Læs mere1. Arbejdsmiljøarbejdet ::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::
1. Arbejdsmiljøarbejdet :::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::::: Denne mødegang indeholder følgende punkter: 1.1 Introduktion til procesforløbet 1.2 Arbejdsmiljøloven
Læs mereSupplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation
Supplerende vejledning om Selvejende institutioner og MED aftaler arbejdsmiljø og fælles sikkerhedsorganisation Rammeaftalen om medindflydelse og medbestemmelse gælder for ansatte i selvejende dag- og/eller
Læs mere