Naturforbedring af Tofte Skov i Lille Vildmose

Transkript

1 Aage V Jensen Naturfond Naturforbedring af Tofte Skov i Lille Vildmose Grøn driftsplan med skitseprojekt December 2009 Niels Riis, Peter Friis Møller og Bent Aaby

2 Aage V Jensen Naturfond Naturforbedring af Tofte Skov i Lille Vildmose Grøn driftsplan med skitseprojekt December 2009 Dokument nr P B-1 Revision nr 4 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Niels Riis, Peter Friis Møller og Bent Aaby Lars Møller Nielsen og Poul Hald-Mortensen Niels Riis

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Visioner Tofte Skov år Baggrund 13 2 Landskabsdannelsen 16 3 Planforhold 23 4 Målsætninger 29 5 Fremtidig drift, forvaltning og pleje 30 6 Forundersøgelser 41 7 Planens tiltag, naturgenopretning 51 8 Teknisk konsekvensvurdering 56 9 Planens tiltag, skovomlægning Konsekvenser og udviklingsscenarier Planens øvrige tiltag, kultur og friluftsliv mv Driftsplan med tidsfølge Naturkvalitet Naturmæssige gevinster Litteratur Appendiks 1 - International naturbeskyttelse 94

4 2 Kortbilag Kortbilag nr 1 Skovkort over Tofte Skov, skala 1:8000 Kortbilag nr 2 Oplandskort med vandspejlskoter skala 1:18000 Kortbilag nr 3 Eksisterende afvandingsforhold skala 1:18000 Kortbilag nr 4 Skitserede anlægstiltag skala 1:18000 Kortbilag nr 5 Skitserede afvandingsforhold skala 1:18000 Kortbilag nr 6 Plankort for skovomlægning skala 1:18000 Kortbilag nr 7 Fremtidige driftskategorier skala 1:18000 Bilagsrapporter 1 Bent Aaby: Pollenanalytiske undersøgelser i Tofte Skov 2 Peter Friis Møller: Tofteområdets skovhistorie fra omkring år 1600 til nu 3 Peter Brønnum: Kulturhistoriske spor i Tofte-området 4 Atlas Flora Danica: Vegetationsforholdene i og omkring Tofte Skov 5 Peter Friis Møller: Vedplanternes foryngelsesforhold i Tofte og Høstemark skove 6 Peter Friis Møller og Bent Aaby: Registrering af nøglebiotoper i Tofte Skov 7 KW Plan: Bevoksningsliste til driftsplan for Tofte Skov

5 3 Kystvej Kystvej Kystvej Kystvej Kystvej Kystvej Kystvej Kystvej Kystvej Tofte Mose Tofte Sø Søgran- holmen Tofte Søvej Hestefolds- graner Elleskoven Knarmou Hede Knarmou Kattegat Tranesig Hestefoldene Skelgrøft Engskoven Indkastet Skelhus Sorte Grøft Ørneholmen Gl Gl Gl Gl Gl Gl Gl Gl Gl Tofte Tofte Tofte Tofte Tofte Tofte Tofte Tofte Tofte Søvej Søvej Søvej Søvej Søvej Søvej Søvej Søvej Søvej Gåsehuller Granholmen Gabet Kragelund Luner Tofte Bakke Tofte- Trekanten gården Tofte- huset Toftemarken Skævbro Pindebæk Kragelundsvej Store Langsig Havfyrrene Havgranerne Skovbækken Loftbro Østerskoven Vesterskoven Gl Skovfogedsted Svingelbro Hurupvej Hurupvej Hurupvej Hurupvej Hurupvej Hurupvej Hurupvej Hurupvej Hurupvej Skolevej Bønderskov Egene Bønderskoven Sandhusvej Dokkedalsvej Dokkedalsvej Dokkedalsvej Dokkedalsvej Dokkedalsvej Dokkedalsvej Dokkedalsvej Dokkedalsvej Dokkedalsvej Sandhusene Tårn Sellegårds Sellegårds Sellegårds Sellegårds Sellegårds Sellegårds Sellegårds Sellegårds Sellegårds Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Bæk Tofte Mose Gl Sjældenglad Gl Enge Sellegårdskoven Bæk- hus Langerim Ø Hurup Figur 1 Tofte Skov og omgivelser med angivelse af vigtige stednavne Aage V Jensen Naturfonds ydre ejendomsskel er angivet med gult Ortofoto optaget den 9 juni 2006 og vist i skala 1:30000 DDO2006, COWI

6 4 Indledning Aage V Jensens Fonde erhvervede i 2001 Tofte Skov og Mose fra forsikringsselskabet Codan Ejendommen ligger ud mod Himmerlands Kattegatkyst og udgør den sydlige del af Lille Vildmose Ejendommen har et samlet areal på 3993 ha, hvoraf 3974 ha er matrikuleret Aage V Jensens Fonde, der har naturens bevarelse og de vilde dyrs beskyttelse som formål, ønskede med opkøbet at bevare naturværdierne og det enestående dyreliv i området Det har samtidig været fondenes ambition på sigt at forbedre områdets naturkvalitet yderligere Aage V Jensens Fonde havde i forvejen siden 1988 ejet Høstemark Skov og Mose i det nordøstlige hjørne af Lille Vildmose Det mellemliggende område har igennem 70 år været præget af afvanding og tørvegravning Forud for købet af Tofte Skov og Mose havde Wilhjelm-udvalget besluttet at udpege Lille Vildmose og 5 andre steder i Danmark som nationale naturområder, ligesom WWF Verdensnaturfonden havde beskrevet en vision om at genskabe et stort sammenhængende naturområde i hele Lille Vildmose med økologisk forbindelse mellem de isolerede bestande af dyr og planter i højmoseområderne og i de to skove Aage V Jensens Fonde har som deres bidrag til at realisere visionen i 2003 købt Portlandmosen i den vestlige del af Lille Vildmose samt i 2004 Statens arealer i den centrale del af vildmosen Fondene ejede herefter i alt 5905 ha i Lille Vildmose, som dannede en næsten ubrudt forbindelse mellem de forskellige mose- og skovområder i Lille Vildmose I 2007 er ejerskabet til Tofte Skov og Mose sammen med Portlandmosen og Høstemark Skov og Mose blevet overdraget til den nystiftede Aage V Jensen Naturfond Mellemområdet nord for Tofte Mose er tilsvarende overdraget til Lille Vildmose Naturfond i 2008 Med Naturklagenævnets endelige kendelse af 20 december 2007 om fredning af Lille Vildmose er der nu åbnet mulighed for, at der på sigt kan skabes et stort "vildmarksområde" indenfor en mindst 62 km 2 stor fælles indhegning af skove, græssletter og moseområder med en samlet bestand af de oprindelige større danske dyrearter som det oprindelige jyske kronvildt og en i 1929 udsat bestande af vildsvin og måske senere også elg og bæver Indenfor en sådan fælles hegning skal der tilstræbes maksimal naturgenopretning efter naturnære principper Naturen i Lille Vildmose lider fortsat under virkningerne af den fortsatte afvanding og tørvegravning på de omgivende arealer Og situationen i området er naturmæssig ugunstig med en samlet set faldende naturkvalitet Aage V Jensens Fonde har i 2006 fået udarbejdet en masterplan til sikring og forbedring af naturtilstanden på de ca 23 km 2 højmoseområder, som Naturfonden har ansvaret for Planens tiltag er under gennemførelse i et tæt samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen

7 5 Aage V Jensens Fonde har i 2007 præsenteret en masterplan om forudsætninger og løsningsmuligheder for genopretning af det 14 km 2 store Mellemområde til naturformål efterhånden som tørveindvindingen ophører Udtrykket "masterplan" anvendes på grund af ønsket om at skabe en samlet plan for hele områdets fremtid Det er nu blevet tid til at præsentere Naturfondens visioner for de to skove i Lille Vildmose: Tofte Skov og Høstemark Skov Visionerne fremlægges i form af planer, der dels skal udmønte og virkeliggøre de mål, som fredningen udstikker, dels udmønte Naturfondens målsætning om den mest naturoptimale forvaltning af ejendommene Med planerne for de to skove ønsker Aage V Jensen Naturfond at vise vejen til en ny form for skovdrift i Danmark, der tager sit udgangspunkt i hele det hydrologiske opland og i de oprindelige topografiske strukturer i landskabet og dets jordbundsforhold Driftsplanen vil derfor blive nyskabende ved at betragte skovene som helheder og ved at bryde med den traditionelle forstmæssige opdeling af skove i ensartede afdelinger og litra Planerne er samtidig udarbejdet som ejerens bidrag til den drifts- og plejeplan, som ifølge fredningen skal udarbejdes af plejemyndigheden for det fredede område eller for delområder heraf Forberedelserne til udarbejdelse af en masterplan for de to skove blev påbegyndt i 2006, da Skov- og Naturstyrelsen samtidig opfordrede til udarbejdelse af grønne driftsplaner for overgang til bæredygtig skovdrift i privatejede skove Naturfondens ønsker til den fremtidige drift af skovene fulgte retningslinierne i Skov- og Naturstyrelsen program Det blev derfor besluttet at videreføre arbejdet gennem udarbejdelse af en grøn driftsplan for hver af de to skove i Lille Vildmose Skov- og Naturstyrelsen har i december 2006 givet tilsagn om støtte til dette arbejde Arbejdet med at udarbejde den grønne driftsplan for Tofte Skov har været overdraget til konsulentfirmaet COWI ved cand scient Niels Riis i samarbejde med professor Bent Aaby, Københavns Universitet og forstkandidat Peter Friis Møller, Skov- og Naturrådgivning samt projekt Atlas Flora Danicas lokale inventør Resultaterne af arbejdet præsenteres i det følgende Som en del af de faglige forarbejder til denne driftsplan er der udarbejdet seks selvstændige undersøgelser af udvalgte emner Disse baggrundsrapporter er vedlagt i en særskilt bilagsrapport og omfatter følgende forhold: 1 Skovens udvikling igennem ældre tid er beskrevet i form af et antal pollenanalytiske undersøgelser af prøver udtaget i morlag rundt i Tofte Skov Herved er der fremkommet ny viden om fortidens skovnatur, hvor sam mensætningen af træarter og dominerende urter afspejler sig i pollensammensætningen, som giver et billede af de naturlige udviklingsprocesser, vækstforholdene og den menneskelig udnyttelse igennem mere end 1000 år

8 6 Figur 2 Området i og omkring Tofte Skov mellem Tofte Mose mod vest og Kattegat mod øst Den udtørrede Tofte Sø ses øverst til venstre Tofte Bakke ses midt for til venstre Bemærk det åbne landskab øst og nordøst for Tofte Bakke De høje målebordsblade fra , kortblad H6421 og H6521, vist i skala 1:30000 KMS

9 7 2 Skovens kendte historiske udvikling er beskrevet på baggrund af en række forskellige kilder, bla upublicerede arkivalier i Lindenborg Godsarkiv, Rigsarkivet og Matrikelarkivet, tidligere driftsplaner og en række trykte kilder, mundtlige oplysninger fra erfarne medarbejdere samt undersøgelser i skoven af bla træaldre, strukturer og driftsspor Herved er der samlet et billede af skovens historiske udvikling igennem de sidste ca 300 år 3 Skovens kulturhistorie i form af menneskelig aktivitet, udnyttelse og bebyggelse igennem tiderne siden stenalderen og op til nyere tid er beskrevet på grundlag af arkæologiske fund, ældre skriftlige kilder og de tilbageværende spor fra ældre bosætninger i og omkring skoven 4 Skovens vegetationsforhold i de seneste år er beskrevet i form af omfattende botaniske registreringer af de plantearter, som forekommer i Tofte Skov og de nærmeste omgivelser På dette grundlag er der foretaget en identifikation og kortlægning af de forskellige naturtyper i skoven på grundlag af Habitatdirektivets opdelinger Endelig er der foretaget en værdisætning af de bevaringsværdige naturtyper i skoven 5 Skovens nøglebiotoper omfatter strukturer og arter, som signalerer særligt beskyttelsesværdige tilstande i skoven Der er i overensstemmelse med Skov- og Naturstyrelsens vejledninger herom foretaget en registrering af sådanne nøglebiotoper i Tofte Skov på grundlag af feltregistreringer i skoven samt skriftlige kilder Resultaterne er beskrevet i skemaform og på kort med en forklarende tekst 6 Skovens foryngelsesforhold omfatter de faktorer, der påvirker den naturlige opvækst af vedplanter og dermed skovens muligheder for naturlig foryngelse Foryngelsesforholdene er beskrevet på grundlag af observationer af den nuværende opvækst såvel bag vildthegn som udenfor vildthegn Der redegøres i rapporten for de faktorer, som påvirker foryngelsen og artssammensætningen med speciel fokus på påvirkninger fra vandstandsforholdene og fra vildtbestanden I de to første kapitler præsenteres først Tofte Skov, dens historie og naturforhold, og dernæst redegøres for landskabets dannelse i og omkring Tofte Skov Et oversigtskort med stednavne findes på Figur 1 I kapitel 3 er der gjort rede for de aktuelle planmæssige bindinger i området og herunder såvel de internationale beskyttelsesbestemmelser som den nationale særfredning af området fra 2007 I kapitel 4 er de overordnede målsætninger for ejendommens fremtidige drift formuleret Dette er uddybet i kapitel 5 i form af retningslinier for er den fremtidige drift, forvaltning og pleje I kapitel 6 redegøres kort for de tekniske undersøgelser, der er gennemført som grundlag for driftsplanen Driftsplanens anvisninger til naturgenopretning i form af praktiske tiltag med henblik på opnåelse af en naturnær skovdrift baseret på genskabelse af naturlig hydrologi er grundigt beskrevet i kapitel 7 Anvisningerne er opdelt i de tiltag, der bør gennemføres efterfølgende med karakter af egentlig naturgenopretning for at skabe den ønskede fremtidige tilstand i

10 8 de enkelte delområder I kapitel 8 er der foretaget en teknisk konsekvensvurdering af naturgenopretningsprojektet I kapitel 9 er driftsplanens omfang i form af omlægninger af beplantninger og driftsformer beskrevet på mellemlangt sigt, som her er år Konsekvenserne og udviklingsscenarierne for disse omlægninger er beskrevet i kapitel 10 I kapitel 11 er der redegjort for de andre tiltag, der indgår i driftsplanen i form af sikring af fortidsminder, landskabelige og kulturhistoriske værdier samt offentlighedens adgang til området I kapitel 12 er der fremlagt en tidsplan med tidsfølge for driftsplanens realisering, hvilket efterfølges af afsluttende analyser af de naturmæssige gevinster ved driftsplanens gennemførelse og af de driftsøkonomiske omkostninger herved I kapitel 13 er der redegjort for de naturkvalitetsbegreber, som ligger til grund for planen Endelig er der i kapitel 14 gjort rede for de naturmæssige gevinster, der vil opstå som følge af planens gennemførelse Driftsplanen har været drøftet i Naturrådet for Lille Vildmose, der er et rådgivende udvalg af faglige eksperter og organisationsrepræsentanter nedsat af Aage V Jensen Naturfond Naturrådet har tilsluttet sig driftsplanens indhold, idet rådets rettelser og bemærkninger er indarbejdet i planen Figur 3 Gulnet foto af Tofte Landsby mellem 1903 og 1910 fotograferet fra Tofte Bakke mod øst eller nordøst Bemærk det helt åbne landskab bag landsbyen i retning mod Gabet Modtaget fra Grethe Hald via Thorkild Lund

11 9 Figur 4 Området i og omkring Tofte Skov mellem Tofte Mose mod vest og Kattegat mod øst Den udtørrede Tofte Sø ses øverst til venstre Tofte Bakke ses midt for til venstre Bemærk det åbne landskab øst og nordøst for Tofte Bakke Et sort felt til højre er en fejl Ortofoto taget den 10 maj 1954 og vist i skala 1:15000 DDO1954, COWI

12 10 Visioner Tofte Skov år 2050 Aage V Jensen Naturfond ønsker med gennemførelsen af denne plan at sikre, udvikle og styrke Tofte Skovs naturværdier og potentiale som et af de mest betydningsfulde naturskovs- og græsningslandskaber i Danmark målt på naturlighed og alsidighed af plante- og dyrelivet Det er visionen at udvikle og sikre et naturligt, dynamisk græsningslandskab med en mosaik af varierede naturskove, moser, naturenge og overdrev i hele Tofte Skovområdet, baseret på naturlige hydrologiske, geologiske og biologiske processer og reguleret i et samspil med især store drøvtyggere Naturfondens vision for år 2050 omfatter bla: Naturlige vandstandsforhold og afstrømningsforløb er genskabt i hele området Det vil sige at alle drængrøfter, afvandingskanaler og andre kunstige, vandstandssænkende anlæg er sat ud af kraft Dog opretholdes anlæg, som er nødvendige for at opfylde fredningens bestemmelser om afholdelse af guidede ture Naturlig og dynamisk sammenhæng mellem højmosen Tofte Mose og arealerne øst for er genoprettet, således at udviklingen på de tidligere afvandede arealer til fattigkær og højmose eller anden form for mose kan foregå uhindret og mosevegetationen således kan brede sig, hvor naturforholdene muliggør det Naturligt hjemmehørende arter er dominerende i alle områdets vegetationstyper og på hele arealet Alle invasive og problematiske arter, bla træarter som sitkagran, contortafyr og glansbladet hæg er fjernet fra området Alle i området naturligt hjemmehørende træarter er sikret en fortsat tilstedeværelse, så vidt muligt i alle aldersklasser Organismer tilknyttet dødt ved, huller og gamle træer er sikret et vedvarende, stort udbud af levesteder Følsomme arter er sikret fred for forstyrrelser Og der gøres en målrettet indsats for særligt at skabe gunstige levebetingelser for de arter, der er beskyttelseskrævende i henhold til Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet, og som er tilknyttet områdets naturtyper Området har et naturligt og rigt udbud af fødemuligheder Markante arter som bla sort stork, havørn, kongeørn, rød glente, trane, perleugle, stor hornugle, sortspætte, stor vandsalamander, odder, skovmår og bæver yngler stabilt i området En fuldkommen vision for Tofteområdet vil også omfatte optimalt samspil med egnens øvrige naturområder, herunder det fuldt naturgenoprettede Mellemområde, og en løsning omkring påvirkningen fra den nu stærkt regulerede og vandstandssænkede Haslevgård Å

13 11 For det omgivende miljø, men udenfor fondens virkefelt, omfatter visionen også, at nedfaldet af kvælstofforbindelser i området er nedbragt til et niveau, der ikke er problematisk for områdets sårbare naturtyper og den gunstige bevaringstilstand i øvrigt Tilsvarende forudsættes at ændringerne i klima og havets vandstand ikke er af et omfang, der vil kunne true den generelle naturtilstand i området Perspektiver og tiltag I området skal der udvikles en meget høj naturkvalitet Der lægges særlig vægt på begreberne vildhed, oprindelighed, kontinuitet i tid og rum samt autenticitet, da disse begreber har særlig stor biologisk betydning Med store sammenhængende naturarealer, ekstensiv arealpleje, naturnær hydrologi og begrænset tilførsel af luftbårne næringsstoffer skabes der forudsætninger for en høj diversitet på arts- og økosystemniveau De eksisterende naturskovsprægede bevoksninger sikres for fremtiden, og det er hensigten at fjerne de plantageprægede bevoksninger af ikke-hjemmehørende træarter og erstatte dem af selvsået skov af hjemmehørende træarter Vandstandshævninger, græsningstryk og evt hegning vil være de væsentligste reguleringsmekanismer i etableringsfasen Målet er at udfase alle bevoksninger og enkelttræer af sitkagran, fortrinsvis nord for Kragelundsvej efter en nærmere fastlagt udfasningsplan De øvrige bevoksninger og enkelttræer af sitkagran og ikke-hjemmehørende arter som bjergfyr, østrigsk fyr, lærk, ædelgran og hvidgran forventes ligeledes afviklet inden for en årig periode Opvækst af ovennævnte ikke-hjemmehørende træarter fjernes efter behov Bevoksninger og enkelttræer af gammel rødgran samt hvidel og skovfyr bevares som urørt eller plejeplukhugstdrevet skov, da disse nordiske arter dels er mindre problematiske og dels har en række væsentlige biologiske og strukturelle kvaliteter Inden for de nærmeste år tilkastes drængrøfter, og vandløb omlægges, hvorved der vil ske en betydelig vandstandsstigning i skoven Frem mod år 2050 må det derfor forventes, at skoven en del steder vil ændre karakter, så døde og vandlidende træer vil blive almindelige på de lavtliggende arealer, og skoven vil generelt få en mere åben struktur på den våde og fugtige bund Det må også forventes, at bøgen forsvinder fra selve sumpskoven, mens især rødel samt eg og birk vinder frem Det langsigtede mål frem mod år 2050 er at rejse ny, varieret og overvejende lysåben sumpskov på en del af de tidligere tilplantede arealer bestående af et artsrigt udvalg af hjemmehørende træarter, fortrinsvist selvsåede, men evt også plantede i særlige vildttykninger, som etableres af hensyn til hjortevildtet De mest fugtige og surbundsprægede arealer nord for Kragelundsvejen vil antagelig overgå til fattigkær, præget af blåtop Det var også den vegetationstype, der dominerede store dele af området, inden tilplantningen med nåletræ fandt sted I år 2050 forventes det nuværende naturskovsprægede areal på ca 250 ha i Tofte Skov forøget til ca 450 ha gennem udlæg af eksisterende, ældre løvskovsbevoksninger til urørt skov eller gennem naturnær plejeplukhugst Det samlede

14 12 løvskovsareal forventes øget med ca 210 ha til ca 730 ha overvejende gennem naturlig opvækst på hovedparten af ca 260 ha afdrevne nåleskovsarealer Heri er ikke medregnet de nuværende ca 600 ha med træopvækst på højmosebund i og omkring Tofte Mose Samtidig forventes der stadig at være ca 100 ha nåleskov tilbage i Tofte Skov bestående af gamle bevoksninger af skovfyr og rødgran (se sammenligningen i Figur 5) Den vigtigste naturpleje udøves af hjortevildtet, og græsningstrykket reguleres ved jagt Det må forventes, at der i en periode skal udøves en supplerende pleje på hede- og overdrevsarealerne med rydning af uønsket træopvækst, således at arealerne holdes i en gunstig bevaringstilstand Tofte Skov vil fortsat være under hegn, men det er visionen, at området med tiden kan indgå i et integreret samspil i en fælles hegning med mose- og skovområderne nord for Med planens tiltag vil Tofte Skov i 2050 kunne beskrives som en naturskovspræget græsningsskov domineret af sumpskov og præget af en mosaik af store åbne sletter med enge, heder, overdrev samt fattigkær, siig og vandhuller Naturkvaliteten er høj, og det samme gælder bla artsdiversiteten Sjældne arter som sort stork, havørn, kongeørn, trane og perleugle yngler i den hegnede skov Publikum har fortsat adgang til området i form af guidede ture, markerede stier (f eks plankestier) og formidlingspunkter (tårne, skjul og lign) Areal fordelt på natur- og bevoksningstype hektar 'Naturskov' Andet løvskov Nåleskov Slette og hede Eng, mose, kær Andet Figur 5 Arealer i Tofte Skov fordelt på natur- og bevoksningstyper som opgjort i 2008 og som forventet i år 2050 efter driftsplanens gennemførelse

15 13 1 Baggrund Tofte Skov og Mose er med sine 40 km 2 et af de største sammenhængende naturområder i Danmark Siden 1907 har området været indhegnet som en nu 3750 ha stor dyrehave med bestande af kronvildt og vildsvin Skoven husede indtil 1951 det sidste par sorte storke i Danmark Og i 1999 blev Tofte Skov yngleplads for det første par danske kongeørne i omkring 100 år Området er navngivet efter den tidligere landsby Tofte, der lå midt på ejendommen ved den østlige fod af den markante Tofte Bakke Af landsbyen er nu kun bevaret Toftegården, der er den eneste faste beboelse i området, og som er tjenestebolig for områdets skovfoged og revirjæger Tofte Bakke er en morænebakke, der i stenalderen lå som en ø i Kattegat Det øvrige omgivende landskab er dannet ved en terrænhævning i forhistorisk tid, hvor havet har dannet strandvoldsystemer langs kysterne Senere opstod der moser mod vest og sandflugtsarealer mod øst Den sydvestlige del af ejendommen udgøres af den ca 1960 ha store Tofte Mose, der er den største tilbageværende højmose, ikke kun i Danmark, men i hele det nordvesteuropæiske lavlandsområde De ydre dele af Tofte Mose er overvejende tilgroet med kantskov, som domineres af dunbirk, men iblandet opvækst af sitkagran og bjergfyr Tofte Mose afgrænses mod vest af Haslevgård Å og mod syd af Vandløb i Gl Enge, langs hvilke der er en bræmme af sumpskov med rødel og stilkeg Øst for Tofte Mose ligger en overgangszone på ca 265 ha med store lysåbne plantesamfund som fattigkær og tidligere høenge I den nordvestlige del af Tofte Mose ligger Tofte Sø, som har været afvandet i perioden , men som nu er genskabt som en 66 ha stor lavvandet sø omgivet af ca 23 ha rørsump og i kantskoven en skarvkoloni, som har været landets største med op til ca 4000 ynglepar, men som nu er halveret i størrelse I højmosen er der endvidere to små søer, Inderste Lune og Yderste Lune vest for Tofte Bakke Tofte Skov rummer flere naturskovsprægede løvskovsbevoksninger, domineret af rødel, dunbirk, bøg og stilkeg Sammensætningen veksler efter mikrotopografi, og jordbunds- og vandstandsforhold og præges af naturlige gradienter I dansk sammenhæng er der usædvanlig store arealer af vådbundsskov og egentlig sumpskov på jordbunde, der er helt upåvirkede af dyrkning ol Flere forekomster af småbladet lind tyder også på lang træartsmæssig kontinuitet Skovene har kun i begrænset omfang været under egentlig forstlig drift, men har tilsyneladende overvejende været drevet med stævningsdrift, evt løvengsdrift fra middelalderen og til slutningen af 1800-tallet Naturskovene omfatter egeblandingsskoven Engskoven ved Knarmou, de varierede sumpskove og artsrige løvblandskove Østerskov og Vesterskov syd for Tofte samt Bønderskoven syd for Skolevej På Tofte Bakkes nordlige og vestlige skrænter findes en

16 14 spændende bevoksning af gamle, krogede bøge, der når helt ned til højmosens lagg-zone med fine, næsten urørte overgange til mosens smalle kantskov Ifølge matriklen er der registreret 1623 ha skovpligtigt areal på ejendommen Dette areal omfatter foruden egentlig skov også store lysninger med fattigkær, enge og græsningsoverdrev på tidligere omdriftsarealer og tørre hedearealer Endelig findes der ca 96 ha kratskov og strandengsarealer langs Kattegatkysten øst for kystlandevejen, Kystvej/Dokkedalsvej Selve det skovdækkede areal var i 2008 på ca 902 ha fordelt på ca 355 ha nåletræ, 239 ha ege- og bøgeskov, 207 ha anden løvskov, 48 ha krat samt 53 ha rydninger mv Hertil kommer i alt ca 504 ha birkedomineret bevoksning på højmosebund inden for vildthegnet og ca 98 ha skov i kanten/randen af højmosen, uden for vildthegnet, som er domineret af el eller birk Når de lysåbne arealer i skoven medregnes, kan det samlede skovareal på ejendommen opgøres til brutto 2207 ha Hertil kommer de lysåbne højmoseflader og søerne i højmosen I Tofte Skov kan arealerne og driften i de seneste århundreder frem til omkring år 1900 i hovedtræk sammenfattes som kulturlandskabs-skovmosaik med kreaturgræsning, talrige høenge og løvenge Det vil sige lysåben skov med hovedvægt på høslæt og høbjergning I ældre tid måske udnyttet til løvhø og antagelig stærkt begrænset eller periodevis afgræsning samt udbredt stævningsdrift 1 (til dels mellemskovsdrift 2 ) Størstedelen af Toftes ældre løvskovsarealer, bortset fra bøgeskoven på Tofte Bakke, har således været drevet som stævningsskov, mellemskov eller en form for løveng indtil slutningen af 1800-tallet, stedvis til ind i 1900-tallet Ligeledes har mange af de små åbne arealer i skoven givetvis været drevet som skovenge med slæt Nogle få af disse arealer blev tilplantet med fortrinsvis rødgran omkring år 1900, men forblev ellers utilplantede (Møller 2008a) I Tofte har bræmmen af nu årige bøgehøjskov på nordsiden af Tofte Bakke dog i århundreder haft karakter af højskov 3, ligesom Fredskoven - Østerskov og Vesterskov - i en periode fra 1822 har været uden kreaturgræsning Siden Tofte blev indhegnet som dyrehave i 1907 har skoven været udsat for omfattende, helårlig græsning og nipning fra hjortevildt, primært kronvildt og fra omkring 1929 tillige af udsatte vildsvin 1 Ved stævningsdrift fældes alle træerne i en ung alder for igen at skyde fra stubben eller fra rødderne Driftsformen giver småt dimensioneret træ, som tidligere anvendtes i landbrug og husholdning Har traditionelt mest været anvendt på rødel, eg, hassel, lind og ask 2 Ved mellemskovsdrift lader man et antal træer, f eks ege, blive store, mens "blødtræ" som asp, hassel, rødel og lind skæres ned cirka hvert 35 år, hvorefter de igen skyder fra roden 3 Ved højskovsdrift forynges skoven fra frø ved plantning, såning eller naturlig foryngelse og dyrkes gennem udtynding med henblik på at opnå en sluttet bevoksning af højstammede træer af høj kvalitet

17 15 Vildtbestanden i den indhegnede Tofte Skov og Mose har varieret meget i størrelse igennem de forløbne 100 år, men den overvintrende bestand har igennem det seneste årti været på ca 400 krondyr og 150 vildsvin I Tofte Skov er store arealer, hvor der tidligere var hede, mark, overdrev, eng mv, blevet plantet til med nåletræ fra sidst i 1800-tallet Det oprindelige plantede nåletræ var rødgran på de lavtliggende arealer omkring Gabet og Åbningerne og videre ned til omkring Store Langsig, som det ses på luftfotoet fra 1954 (Figur 4) Dette område var tidligere fattigkær og enge, som i perioden mellem 1880 og 1920 blev afvandet til formålet med et tæt net af grøfter Mod øst blev der fra 1910 plantet rødgran og bjergfyr på de gamle strandvolde og klitter langs kystvejen Mod syd blev der i 1930'erne plantet skovfyr på de tidligere heder og overdrev imellem Gl Sjældenglad og Sellegårdsskoven Nåletræsbevoksningerne er overvejende blevet drevet i almindelig højskovsdrift med renafdrift og genkultivering ved plantning I 1930 blev den nordamerikanske sitkagran første gang plantet i Tofte Skov, og fra 1958 begyndte sitka at erstatte rødgran efterhånden, som de første nåletræsplantninger blev afdrevet Sitkagran er derved efterhånden blevet det dominerende nåletræ i Tofte Skov og nåede sin største udbredelse i 2004 med 280 ha Stormfaldet i januar 2005 ramte især de ældre sitkabevoksninger og sammen med efterfølgende rydninger er arealet af sitka herved reduceret til 214 ha i 2008, hvoraf de 63 % er plantet i årene Som følge af fredningen skal arealet med sitka yderligere reduceres i de kommende år Foto Ørneegen i Østerskov er et af de ældste træer i Tofte Skov Navnet hævdes at stamme fra en tidligere havørnerede De sorte storke havde et af deres 3 kendte redesteder i træet Det sidste par ynglede i en anden rede i 1951

18 16 2 Landskabsdannelsen Egnen omkring Tofte Skov og Mose i det østlige Himmerland er på flere måder skabt af havet Dybt under området ligger et grundfjeld i flere kilometers dybde Her over ligger bla saltlag i op til flere hundrede meters tykkelse, som er skabt ved inddampning i et tidligere indhav I kridttiden for millioner år siden var egnen dækket af et varmt hav, hvor kalkslam blev afsat af kalkholdige alger sammen med rester af mosdyr eller koraller, der med tiden dannede skrivekridt og kalklag af mange hundrede meters tykkelse Med tiden ændrede forholdene sig, og kalken på havbunden blev dækket af nye lag af ler og sand (Rying 1978) De dybere liggende lag af salt er lettere og mere plastiske end de overliggende lag af kalk og ler Det har skabt bevægelser i undergrunden med forskydninger og foldninger, som lokalt har presset kalken op til overfalden og skabt markante bakkedrag, som det i dag ses på Kællingebjerg, Kongstedlundbakken og Smidie Bakke vest for Lille Vildmose, hvor kridtet næsten når op i kote 50 m og kun er dækket af få cm muldjord Igennem de seneste 2 millioner år har istiderne formet landskabet, når isen har skuret hen over terrænet, og når ler, silt, sand, grus og sten er smeltet ud af isens bund i en blanding som moræneaflejringer, eller når smeltevandet har ført ler, sand og grus med sig og aflejret det i mere sorterede lag Bevægelserne i den kilometertykke is har været fra øst eller nordøst, og på tværs af bevægelsesretningen har isen dannet nord-sydgående bakkestrøg, som det ses i bakkerne Mulbjerge og Alsbjerge langs Kattegat-kysten Efter istiden blev området dækket af havet, hvor bakkerne Mulbjerge, Tofte Bakke, Alsbjerge, Smidie og Kongstedlund lå som øer i stenalderhavet, og Kattegats kyst nåede mod vest næsten ind til de nuværende byer Kongerslev og Bælum Havets bevægelser sammen med aflejringer af sand, silt, ler og mikroskopiske planktonalger (gytje) skabte en forholdsvis jævn marin slette på havbunden Vandstanden i havet fortsatte med at stige, og stenalderhavet nåede sin største udbredelse for mere end 6000 år siden Sideløbende hermed hævede landskabet sig som en langvarig eftervirkning af isens tryk under istiden Landhævningen har siden været på omkring 6 m i den centrale del af Lille Vildmose (Mertz 1924, Andersen og Schou 2004), hvilket svarer til ca 1 mm hævning om året i området Landhævningen svækkede efterhånden havstrømmene langs kysten af Kattegat Morænebakkerne Mulbjerge, Tofte Bakke og Alsbjerge lå som øer i havet og dannede en barriere, der skabte strømlæ I en periode med en overvejende sydgående strømretning blev der aflejret materiale i form af store strandvoldssystemer Sydøst for Tofte Bakke blev der dannet den 3 km lange revle Langerim, som i dag adskiller den sydlige del af Tofte Skov fra Tofte Mose Omkring

19 17 Figur 6 Området i og omkring Tofte Skov mellem Tofte Mose og Kattegat Laserscannet i marts 2004 og vist i skala 1:30000 med farvelægning af terræn mellem kote 4,0 og 7,0 m i farveskala mørkeblå til orange, der fremhæver strandvoldene samt tilløbene til Sellegårds Bæk, Tofte Sø og den Sorte Grøft COWI

20 18 Figur 7 Skitse af landskabsdannelsen omkring Tofte Skov med landområder i stenalderhavet (grønt), hævet havbund (hvidt), ældre strandvolde (brun streg), nyere strandvolde (orange), sundet mellem Mariager Fjord og Limfjorden samt 5 meter dybdekurver i havet Bearbejdet efter Andersen og Schou 2004 og tilføjet den formodede ø ved Gl Skovfogedsted nord for Langerim Knarmou og ned langs vestsiden af den nuværende kystlandevej blev der dannet omfattende strandvoldssystemer Strukturerne fra den marine dannelseshistorie kan ses på den laserscannede højdemodel af området omkring Tofte Skov, som er vist på Figur 6 og skitseret på Figur 7 Øerne og dannelsen af strandvoldssystemerne langs den nuværende Kattegatkyst skabte for år siden et sund vest for Tofte Bakke, som forbandt Mariager Fjord og Limfjorden, se Figur 7 Dette sund lukkede efterhånden til og

21 19 blev til en brakvandslagune med afløb til havet enten mod sydøst ad den nuværende Haslevgård Å eller mod nordvest til Lindenborg Å I brakvandslagunen vest for Tofte Bakke udviklede sig efterhånden næringsfattig rørskov og sumpskov, hvor sumpplanter og Sphagnum-mosser for ca 2000 år siden begyndte at brede sig ud over området og siden skabte mose med omfattende tørveaflejringer, som omkring år 800 havde fået karakter af højmose og dermed var blevet til Lille Vildmose Mineraljordsoverfladen i og omkring Tofte Skov ligger overvejende i kote 4-6 meter, hvilket er et par meter højere end ude under selve Lille Vildmose Området i og omkring Tofte Skov må derfor have været tørlagt ved landhævningen på det tidspunkt for år siden, hvor der stadig var et sund gennem det senere mosebassin Området har fået terrænhældning mod sydøst med afvanding ad Sellegårds Bæk På den laserscannede højdemodel, Figur 6, ses der tydeligt mønstre af tidligere afløbsrender, som formodentlig oprindeligt har været loer i et strandengsområde eller strømrender i et udløbsdelta Efterhånden som tørvedannelsen i Tofte Mose er skredet frem, har højmosen hævet sig op over niveauet i skovområdet, og den østlige del af mosen har fået afløb ad lagg-vandløb ind til Sellegårds Bæk, således, som det stadig ses omkring Tofte Bakke I den centrale del af Lille Vildmose opstod der 4 større og to små søer, som aldrig blev dækket af Sphagnum-vækst Bent Aaby (2008) har forklaret søernes opståen og opretholdelse med kalkholdige kildevæld, som har undertrykt Sphagnumvæksten De to småsøer, lunerne, ud for Tofte Bakke har stadig neutral surhedsgrad og afløb ind til lagg-grøften ved Tofte Bakke Tilsvarende står vandspejlet i den genskabte Lillesø højere end vandstanden i de omgivende grøfter Det har hidtil været opfattelsen, at de fire større søer (Tofte Sø, Lillesø, Birkesø og Møllesø) havde afløb mod øst fra Møllesø og til en tidligere vandmølle, Stridt Mølle, som ifølge Rasmussen (1917) var placeret ved Strebæk langs østsiden af Mulbjerge Arkivstudierne til denne driftsplan har dog vist, at på den opmåling af Lille Vildmose, som den kongelige kommission lod udføre i 1752, er Stridt Mølle placeret midt i strandvoldssystemet ved Kattegatkysten og forbundet med Møllesøen gennem en lige kanal, der hvor den nuværende Hovedkanal ligger Mølleanlægget med tilløbet fra Møllesøen igennem kanalen og videre ud igennem strandvoldene til stranden har derfor været menneskeskabt og er ældre end de hidtil kendte afvandingsanlæg, som påbegyndtes i 1760 Søerne må dog tidligere have haft en eller anden form for naturligt afløb En mulig forklaring findes i terrænet sydøst for Tofte Sø, hvor der på luftfotos ses et grønt bælte fra Tofte Sø op over mosen og til Tofte Skov mod sydøst (Figur 8) Det samme forløb ses også på det historiske ortofoto fra 1954 (Figur 9)

22 20 Figur 8 Området sydøst for Tofte Sø med det muligvis oprindelige afløb fra søerne i Lille Vildmose, gennem Tofte Mose (pilen) til Sellegårds Bæk Ortofoto taget den 9 juni 2006 og vist i skala 1:15000 DDO2006, COWI Figur 9 Området sydøst for Tofte Sø med det muligvis oprindelige afløb fra søerne i Lille Vildmose, gennem Tofte Mose (pilen) til Sellegårds Bæk Ortofoto taget den 10 maj 1954 og vist i skala 1:15000 DDO1954, COWI

23 21 De botaniske undersøgelser i og omkring Tofte Skov har vist, at de mørkegrønne områder på Figur 8 rummer rigkær, som fødes af kalkholdigt grundvand, der her trænger op fra undergrunden til mosen overflade omkring eller over kote 6 meter, hvilket er et par meter højere end vandstanden i Tofte Sø Grundvandspåvirkningen hæmmer mosedannelsen og har dannet en lavning hele vejen igennem mosen, som ses på den laserscannede højdemodel, Figur 10, og som ligger med saddelpunkt omkring kote 6,7 meter Et tværsnit af denne terrænsænkning er vist på Figur 11 Figur 10 Området sydøst for Tofte Sø med det muligvis oprindelige afløb fra søerne i Lille Vildmose, gennem Tofte Mose (pilen) til Sellegårds Bæk Laserscannet i marts 2004 og vist i skala 1:15000 med farvelægning af terræn mellem kote 4,0 og 7,0 m i farveskala mørkeblå til orange, COWI Såfremt den centrale del af Lille Vildmose har haft afløb gennem søerne og fra Tofte Sø til Sellegårds Bæk i Tofte Skov, kan det samlede afstrømningsopland til Tofte Skov have været op til 20 km 2 større end i dag En så stor afstrømning kan have været med til at opretholde de vandløbsmønstre, som stadigt kan erkendes i den nordvestlige og centrale del af Tofte Skov, som fremhævet på Figur 6, og som i skoven bla kendes under stednavnene Tranesig, Gabet og Langsig (Figur 1) Afstrømningen fra Lille Vildmose til Sellegårds Bæk må være blevet reduceret først ved etableringen af Stridt Mølle med afløbet gennem kanalen Møllesø og til Kattegat og senere igen ved den store afvanding af søerne med etableringen af Hovedkanalen, som fandt sted i 1760'erne

24 22 Tofte Mose, tværprofil SØ for Tofte Sø Kote (m) 75 7 Muligt ældre søafløb Afstand (m) Figur 11 Terrænprofil af området sydøst for Tofte Sø med det mulige oprindelige afløb fra søerne i Lille Vildmose, gennem Tofte Mose til Sellegårds Bæk udtrukket af højdemodel laserscannet i marts 2004 I tallet foregik der en betydelig saltsydning langs Kattegatkysten, som utvivlsomt har toldet hårdt på skovene i området Som en sandsynlig følge heraf opstod der i 1600-tallet en omfattende sandflugt i området i og omkring Tofte Skov Strandvoldssystemerne langs den nuværende kystvej blev dækket af flyvesand, som mod syd afsluttes af en markant halv parabelklit mellem Havfyrrene og Havgranerne Og længere mod syd findes langs Sellegårds Bæk ved Sandhusene et omfattende klitlandskab En gang før 1879 er der gravet en kanal fra engområdet Indkastet i den nordlige del af Tofte Skov og mod øst i det gamle sogneskel syd om Engskoven, forbi Skelhuset og ud igennem strandvoldssystemerne med afløb til Kattegat Denne grøft, kaldet "Sorte Grøft" og "Skelgrøften", blev i 1886 forlænget mod vest ind i Tofte Mose i forbindelse med etableringen af Ny Tofte Søvej over til den dengang afvandede Tofte Sø Herved er et opland på 4,4 km 2 blevet afskåret fra Sellegårds Bæk og til nyt udløb i Kattegat

25 23 3 Planforhold Udviklingen i Tofte Skov har i over to århundreder været bestemt af ejerne fra slægten Schimmelmann på Lindenborg Gods Her har interesser for naturbeskyttelse og den jagtlige udnyttelse været højt prioriterede, hvilket ikke mindst afspejles i nedlæggelsen af de tidligere landbrugsejendomme i Tofte Skov i perioden ca 1880 til 1926 og oprettelsen af den indhegnede dyrehave i Tofte Skov er i dag omfattet af offentlig planlægning på linje med resten af landet I det følgende redegøres for de aktuelle planlægningsmæssige forhold i og omkring Tofte Skov, der har betydning for områdets fremtidige anvendelse og tilstand 31 Landsplandirektivet Nordjyllands Amt var som regionplanmyndighed ansvarlig for den overordnede planlægning af anvendelse og udvikling i området, som blev fastlagt gennem regionplanen Som led i Strukturreformen har Miljøministeren ophøjet Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt til at være et landsplandirektiv indtil de nye kommuneplaner er vedtaget Ifølge landsplandirektivet er Tofte Skov-området udpeget som - regionalt naturområde - økologisk forbindelse - særligt værdifuldt landskab - del af et større uforstyrret landskab - geologisk beskyttelsesområde - område med begrænsede drikkevandsinteresser - område omfattet af kystnærhedszonen - område hvor ny skovtilplantning er uønsket - værdifuldt kulturmiljø omkring Toftehuset på Tofte Bakke Sellegårds Bæk er i landsplandirektivet målsat som B 4, vandløb med varieret dyre- og planteliv, og længst mod syd som B 3 karpefiskevand, der begge omfatter en målsat vandkvalitet svarende til forureningsgrad 2 Næsten alle de lysåbne naturtyper i Tofte Skov, såsom moser, heder og overdrev, er omfattet vaf naturbeskyttelseslovens bestemmelser ( 3) Et kort over alle de områder i Tofte Mose, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven fremgår af Figur 12

26 24 Figur 12 Områder i Tofte Skov og Tofte Mose omfattet af naturbeskyttelsesloven vist farvelagt i skala 1:50000 Farvesignaturer: Sø (blå), mose (brun), kultureng (lysegrøn), natureng (mørkegrøn), hede (lilla), overdrev (gul), strandeng (rød) 32 Naturfredning Naturklagenævnet traf den 20 december 2007 afgørelse i fredningssag nr NKN om fredning af et 7646 ha stort område i og omkring Lille Vildmose Fredningssagen var blevet rejst i januar 1992, og Fredningsnævnet for Nordjyllands Amt havde truffet beslutning om fredning den 15 marts 1999 Fredningen har bla til formål: at bevare naturværdier og videnskabelige værdier der især er knyttet til de naturlige højmoser og græssede skovområder som et geologisk og biologisk arkiv med oplysninger om mosens og skovenes udvikling, samt at forbedre naturværdierne, at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som udgør grundlaget for områdets udpegning som EU-fuglebeskyttelsesområde og EUhabitatområde,

27 25 at sikre levedygtige bestande af de lokale stammer af krondyr og vildsvin, at sikre mulighed for at området på længere sigt kan fungere som en biologisk og funktionel helhed under et samlet hegn, at give mulighed for udsætning af oprindelige danske dyrearter med henblik på at skabe en mere naturlig dynamik i området, at give mulighed for videnskabelige undersøgelser, og at sikre mulighed for naturgenopretning i overensstemmelse med ovennævnte mål Fredningen af Tofte Skov har specifikt til formål at sikre et varieret mønster af skov og åbne sletter med græsningspræg med henblik på at opretholde og udvikle landskabelig variation og optimale forhold for områdets flora og fauna Tofte Skov udgør fredningens zone 32, hvor det er bestemt, at - løvskovsarealerne skal inddeles i tre kategorier: "urørt skov" (40-60 %), "skov med plukhugst (40-60 %) og "skov med stævning" (0-20 %), hvor afgrænsningen fastlægges i en plejeplan i samråd med lodsejerne Det samlede løvskovsareal må ikke formindskes Indtil planen er udarbejdet henligger arealerne som "urørt skov", - på de "øvrige skovområder" kan der ske almindelig forstmæssig drift under hensyntagen til bevarelsen af flora og fauna samt beskyttede naturtyper og løvskovsarealerne, - inden for de "øvrige skovområder" skal ejeren inden 30 år fjerne et nåletræsareal på 80 ha, som kan henlægges til naturlig tilgroning, tilplantes med oprindelige danske løvtræarter eller forblive åbne naturtyper Fredningen er ikke til hinder for yderligere konvertering, - nåletræsbevoksningen på Tofte Bakke skal af ejer konverteres til løvskov med oprindelige danske træarter efterhånden som bevoksningerne hugges, - der indføres et forbud mod gødskning og anvendelse af bekæmpelsesmidler i hele området bortset fra bekæmpelse af insekter og mus på bøgeplantninger, - terrænændringer må kun gennemføres som led i forstlig udnyttelse af "øvrige skovområder" og må ikke påvirke andre naturværdier negativt, - et antal angivne grøfter imellem Tofte Skov og Tofte Mose skal lukkes for at genskabe naturlig hydrologi, - der må ikke opføres ny bebyggelse, skure, hytter og andre konstruktioner eller opstilles campingvogne og master etc bortset fra foderhuse til vildtfodring, - eventuelle ombygninger af og etablering nye driftsbygninger samt omlægning af veje kun må ske med fredningsnævnets godkendelse - der må ikke tilplantes på de 3-beskyttede heder og overdrev, - ejerne forpligtiges til at opretholde en levedygtig forårsbestand på krondyr og vildsvin i Tofte Skov,

28 26 - der kan vinterfodres for at opretholde en passende vildtbestand med henblik på sikring af områdernes græsningspræg og hindring af unødige lidelser I øvrigt kan der kun fodres kortvarigt ved regulering eller indfangning af dyr, - ejerne forpligtiges til at opretholde og vedligeholde de eksisterende ydre hegn omkring Tofte Skov og Mose i en højde af 2-2,5 m indtil udgangen af 2015, hvor forpligtigelsen overgår til plejemyndigheden, - der må opstilles midlertidige trådhegn omkring nyplantninger eller selvforyngelser på arealer af indtil 5 ha, forudsat dyrenes frie færden ikke hindres, - der ikke er offentlig adgang til Tofte Skov, men at ejeren skal acceptere 30 guidede ture og 1-2 åbent-hus arrangementer årligt, - der skal kunne gennemføres videnskabelige og naturhistoriske undersøgelser i området i et omfang, som ikke skader sårbare naturtyper og arter, - at fredningsforanstaltningerne kan gennemføres uden tilladelse efter skovlovens bestemmelser om anvendelse af fredskovspligtige arealer Figur 13 Udsnit af fredningskortet for Tofte Skov og Tofte Mose vist i skala 1:50000 Farvesignaturer: 3 sø og vandløb (blå), 3 mose og eng (lyseblå), 3 hede og overdrev (lilla), slette (lysegrøn), løvskov(mellemgrøn), nåleskov (mørkegrøn), konverteringsarealer (rød eller hvid skravering), nedlagte 3 vandløb (rød streg), jagtforbud (blå skravering), vildthegn (stiplet sort)

29 27 Et oversigtskort med fredningens indhold er vist på Figur 13 Strandengene og kystskoven øst for Dokkedalsvej er fredet ved Overfredningsnævnets kendelse af 25 juli 1991 (2795/90) Fredningen omfatter landskab samt naturvidenskabelige og rekreative værdier og er tilknyttet bestemmelser om naturpleje En plejeplan for en del af området med en indhegning for afgræsning med vildokser er udarbejdet af Nordjyllands Amt i december 2003 I alt er 146 ha fredet, hvoraf 92 ha tilhører Aage V Jensen Naturfond 33 International naturbeskyttelse Lille Vildmose er udpeget som et internationalt naturbeskyttelsesområde, der er omfattet af såvel EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet (Fuglebeskyttelsesområde nr 7) og af EF-Habitatdirektivet (Habitatområde nr 18) Kystskoven langs Kattegatkysten er tilsvarende beskyttet som Fuglebeskyttelsesområde nr 15 og som Habitatområde nr 14 Især EF-Habitatdirektivet lægger omfattende bindinger på beskyttelsesområdets anvendelse og forvaltning Planer og projekter, der kan ændre på hele områdets økologiske struktur og funktion eller på bevaringstilstanden for de naturtyper eller bestande af planter og dyr, som områder er udpeget til at beskytte, skal vurderes i forhold til habitatdirektivets bestemmelser Der kan ikke gives tilladelse til noget, som indebærer forringelser for områdets naturtyper og levesteder for arter Lille Vildmose er et så stort og omfattende område, at der samlet er foretaget udpegning i fuglebeskyttelsesområderne nr 7 og 15 og habitatområderne nr 14 og 18 af en lang række arter og naturtyper De arter og naturtyper, der hermed er udpeget efter direktiverne fremgår af Appendiks 1 på side 94 Ved de botaniske registreringer i Tofte Skov og Mose (se bilagsrapport nr 4) er samtlige naturtyper i udpegningsgrundlaget for habitatområde nr 18 fundet og identificeret bortset fra nr 2190, Fugtige klitlavninger og 3140 Kalkrige søer og vandhuller Forekomsten af de fire skovtyper af bøgeskov og egeskov må nærmest karakteriseres som en mosaik af de forskellige skovtyper Ved de botaniske registreringer er der yderligere fundet følgende relativt almindelige habitatnaturtype i området: 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn I udpegningsgrundlaget for habitatområde nr 18 indgår følgende arter af padder og pattedyr med bemærkning i parentes om nyere forekomst i Tofte Skov og nærmeste omgivelser: Stor vandsalamander (revirjæger Peter Knudsen har oplyst, at han tidligere har fundet stor vandsalamander i Tofte Skov Arten er af Niels Riis forgæves eftersøgt i vandhuller og småsøer i Tofte Skov den 6 juli 2008) Damflagermus (findes ifølge Hans J Baagøe, Zoologisk Museum med en bestand i Tofte Skov, som fouragerer ud over højmosen) Odder (findes ynglende i Tofte Sø siden 2004 og spor er set ved lunerne)

30 28 I udpegningsgrundlaget som fuglebeskyttelsesområde nr 7 indgår følgende arter med bemærkning i parentes om nyere forekomster i Tofte Skov og nærmeste omgivelser (DOF 2008): Sort stork (ynglefugl i Tofte Skov indtil 1951, siden ustadig sommergæst) Blå kærhøg (ingen ynglefund i Tofte-området) Kongeørn (et ynglepar i Tofte Skov ) Trane (et ynglepar i Tofte Mose ved Tofte Bakke til og med 2004) Tinksmed (tidligere ynglefugl ved Tofte Sø) Hvepsevåge (sandsynligvis ynglefugl i Tofte Skov med 0-1 par) Stor hornugle (ynglefund i Tofte Skov 1995) Mosehornugle (ingen ynglefund, enkelte årlige iagttagelser i Tofte Mose) Sortspætte (op til 4 fugle set i Tofte Skov 2007, ingen nyere ynglefund) Natravn (sidst hørt i 2006 ved Sandhusene) Rødrygget tornskade (ynglefugl med 5-10 par i Tofte Skov) Hedelærke (enkelte fugle observeret i 2005 og 2008, ingen ynglefund) Sædgås (hyppig vintergæst, ovrenatter ofte i Tofte Sø eller i Gåsehullerne) Skarv (ynglekoloni ved Tofte Sø) Af andre særligt interessante artsforekomster kan nævnes, at skarvkolonien ved Tofte Sø har været Danmarks største med over 4000 par, men i 2008 er faldet til ca 2000 par Tofte Mose og fattigkærene i Tofte Skov var indtil vinteren 1972/73 levested for urfugl (Dybbro 1976)

31 29 4 Målsætninger Med Aage V Jensens Fondes erhvervelse af Tofte Skov i 2001 er naturbeskyttelse blevet det primære formål med forvaltningen af ejendommen Habitatdirektivet og kravet om sikring af gunstig bevaringstilstand i en række målsatte naturtyper, naturbeskyttelseslovens 3 og fredningen fra 2007 afstikker hovedrammerne for den fremtidige forvaltning af området Målsætningen kan i øvrigt formuleres som: sikring af højeste grad af naturlighed i mose, hede, enge, overdrev, skov og øvrige naturtyper, således at det er en samvirken af naturlige faktorer: klima (i bred forstand), naturlig vandstand og jordbund i forening med vildtbestanden, der vil være rammesættende og styrende for bla skovenes og de øvrige træbevoksede arealers fordeling og udvikling sikring af græsningsskovenes kvaliteter og gunstig bevaringstilstand i de målsatte naturtyper, herunder begrænsning af tilgroningen af åbne, højt målsætte naturtyper og sikring af mulighed for gendannelse af bla fattigkær og højmose vildtbestand og vildttryk afpasses således, at det sikrer græsningsskovenes naturkvaliteter og således, at bla højmose, fattigkær, heder, enge og overdrev så vidt muligt friholdes for uønsket tilgroning, samtidig med at dette græsningstryk ikke på længere sigt er til hinder for en opretholdelse af træbestande og træ- og vedbaserede levesteder formidling af de naturmæssige værdier og særpræg i skoven og dens samspil med dyrebestanden til en bred offentlighed Set ud fra et overordnet, ideelt diversitets- og artsbevaringssynspunkt, bør der i området som helhed til stadighed forekomme alle dimensioner, aldre, former og udviklingstrin og alle nedbrydningsstadier af døde stammer af de naturligt forekommende træarter, således at der vedvarende vil være et rigt udbud af levesteder til rådighed for de arter af især svampe, insekter, spindlere, laver, mosser osv, som er knyttet til de pågældende arter og stadier Tilsvarende tilstræbes at øge mængden af ådsler i området, der henligger som fødegrundlag for en del af bla fugle- og insektfaunaen Beskyttelsen af naturværdierne i Tofte Skov er med ovennævnte målsætninger så centralt placeret i naturfondens virke på ejendommen, at der ikke nu udarbejdes særskilte planer for beskyttelse af naturværdierne i Tofte Skov Driftsplanen skal dermed gennem hele sit indhold og alle sine aktiviteter bidrage til at beskytte og udvikle områdets naturværdier

32 30 5 Fremtidig drift, forvaltning og pleje I overensstemmelse med fredningen såvel som Naturfondens politik, fastholdes helt overordnet, at skovene og området forvaltes som vildtgræsset, urørt eller meget ekstensivt drevet skov og natur med genoprettede, så vidt muligt naturlige vandstandsforhold (hydrologi) Dette indebærer, at produktionsskovbruget udfases, at de fremmedartede bevoksninger af sitkagran og bjergfyr mv afdrives, og for løvskovenes vedkommende en generel status som urørt eller plejeplukhugstdrevet græsningsskov Der ønskes således en græsningsskov med ingen eller et absolut minimum af indgreb og en høj grad af naturlig dynamik, dvs urørtskov-dynamik under medvirkning af først og fremmest krondyr og vildsvin Træerne har her mulighed for at gennemløbe fulde livscykler, inklusive den økologisk set særdeles vigtige del af forløbet, der omfatter forfald, død og omsætning Det vil sige, at udover de basale jordbundsmæssige og klimatiske rammebetingelser, skal vandstand og vildttryk fremover være de primært styrende faktorer Dog således, at vildttrykket styres efter behov og mål med bestandsregulering og en vis grad af delhegning Det er ønskeligt gennem græsningen eller slet at fastholde den mosaikagtige struktur i skovområderne med skovholme, lysninger, gamle enge osv, med lysåbne indre og ydre bryn og diversitetsskabende randeffekt Det accepteres, at mindre arealer, som det allerede ses, får karakter af ørnebregnesletter; selvom det indebærer et fald i diversitet og medfører, at vedplanter ikke i lang tid vil kunne vinde fodfæste på disse arealer 51 Genskabelse af naturlig hydrologi Et af planens helt centrale mål er, så vidt overhovedet muligt, at genskabe naturlige vandstandsforhold i form af naturlig hydrologi i området, dvs at genskabe afvandings- og vandstandsforholdene omtrent som de var før drængrøfterne blev gravet og dermed give dynamik og naturlighed i skovøkosystemerne Inden genskabelsen af de naturlige vandstandsforhold iværksættes på de enkelte arealer, er det nødvendigt at alle påtænkte skovningsaktiviteter og navnlig udkørsel af træ mv er afsluttede, da kørsel på arealerne ellers vil være umulig eller meget vanskelig og ødelæggende for morlag, tørv, jordbunde oa dannelser Målet er ikke at danne søer, hvor der ikke tidligere har været søer, men på grund af tørvesætninger ol kan vandstandsretableringen i flere tilfælde medføre dannelse af midlertidige eller temporære vande og længere perioder med frit vandspejl eller overfladenær vandstand i sumpskovene, især ellesumpene I alle tilfælde foretages genopretning af de naturlige vandstandsforhold ved at tilkaste, lukke eller opstemme og dermed eliminere gennemstrømningen i de grøfter, som findes i området på nær nogle enkelte, kulturhistoriske tilfælde, først og fremmest Fredskovshegnet i Tofte dvs gærdet og grøften omkring

33 31 Vesterskov og Østerskov fra 1822, der bevares uantastet i sin fulde udstrækning som fortidsminde Der skal dog ikke fremover foretages nogen form for oprensning eller fjernelse af væltede træer ol, ligesom forsat naturlig tilgroning ol af denne grøft tolereres Ligeledes kan egentlige jagtgrøfter, der ikke spiller nogen rolle for afvandingen, bevares som vidnesbyrd om denne del af kulturhistorien I hele Tofte Skov genskabes hydrologien med en vis overfladeafstrømning centreret om det oprindelige Sellegårds Bæk-system Selve denne bæks fornemt slyngede forløb sydover fra Bøndernes Egeskov kan umiddelbart lades urørt, ligesom enhver form for oprensning ol fremdeles undlades Som hovedregel anvendes den jord, der er lagt op i volde langs med grøfterne i forbindelse med etableringen og den løbende oprensning Men det vil flere steder blive nødvendigt, at tilføre materialer udefra eller fra andre steder på ejendommen Det er vigtigt, at det i så fald bliver fyld, som er af nogenlunde samme karakter, surhedsgrad ol som på stedet Affaldsflint fra kalkværk ol må således ikke benyttes Nedbankning af skotter af vandfast krydsfiner som ude i højmosens tørv, vil kun kunne foretages få steder i skoven pga jordbundsforholdene og forekomst af trærødder mv 52 Driftsformer Fredningen fra 2007 åbner mulighed for at de nuværende løvskovsarealer i Tofte Skov udlægges i tre driftskategorier: urørt skov (40-60%), plukhugst (40-60%) og stævningsdrift ( 0 til 20%) Alle tre kategoriers drift skal ske i henhold til naturskovsstrategiens vejledning (Skov- og Naturstyrelsen 1994) Desuden er der en kategori med konverteringsarealer, dvs de 80 ha nåleskov, fortrinsvis sitkagran, som skal omlægges inden år 2037 og endelig øvrig skov, hvor Naturfonden indenfor visse, ret vide rammer er frit stillet I dag vil det være uhensigtsmæssigt at genoptage den historiske løvengs- og høengsdrift eller stævnings- og mellemskovsdrift i større omfang Dels på grund af den høje vildtbestand, der umuliggør stødskudsformering uden hegning, dels af omkostningsmæssige grunde og dels af levestedsmæssige grunde Stævningsdrift vil pga de små dimensioner være problematisk for alle de organismer, der er knyttet til større og ældre træer samt til dødt ved Derfor bør arealer i stævningsdrift kun udgøre en mindre andel i skovområdet I denne grønne driftsplan, der omfatter hele arealet og rækker ud over fredningens rammer, opereres med følgende driftskategorier: 521 Urørt skov Med urørt skov menes arealer og skov (uanset ophav), der udlægges til helt fri og uhindret naturlig dynamik uden indgreb Det kan ske uden eller efter forberedende hugstindgreb, men derefter skal enhver form for hugst og anden forstlig virksomhed være indstillet og eventuelle grøfter lukket Fjernelse af træ og dødt ved må under ingen omstændigheder finde sted

34 32 I urørt skov skal al foryngelse og ekspansion ske naturligt, dvs ved selvspredte frø, frugter ol eller ved rodskud, basalskud og anden vegetativ formering Det er derfor væsentligt, at græsningstrykket ikke vedvarende er så stort, at det på langt sigt helt forhindrer foryngelse af de naturligt hjemmehørende arter Nedskæring af invasive arter, herunder sitkagran, ær, glansbladet hæg ol skal dog være tilladt i særlige tilfælde Som en særlig kategori indenfor de arealer, der udlægges til urørt skov, udlægges et antal jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrie områder (heller) på hver mindst ha, hvor enhver form for menneskelig færdsel er uønsket Vandstandshævningen vil i forening med nedlæggelse af vejspor, hobe af rodvæltede træer osv skabe delområder, som i praksis vil være stort set utilgængelige for menneskelig færdsel Der foretages aktivt udlæg af et antal sådanne, egentlige heller, der principielt friholdes for alle former for menneskelige forstyrrelser, herunder jagt, færdsel ol Det kan være feks skov, mose, tilgroningskratområder, birkekrat på mosen ol 522 Plukhugst Plukhugst omfatter begrebsmæssigt dels traditionel, uordnet plukhugst, hvor hugst af enkelttræer skete efter aktuelt behov, og dels ordnet plukhugst, hvor der er tale om en skovdyrkningsform, der sigter på vedvarende skovdække med mange forskellige aldre og dimensioner og langsom, helt overvejende naturlig foryngelse i lysbrønde ol Den plukhugst, som fredningen foreskriver, er den variant af ordnet plukhugst, som beskrives i naturskovsstrategien (Skov- og Naturstyrelsen 1994) og som i nærværende plan betegnes naturnær plukhugst for at adskille den fra den påtænkte, endnu mere naturorienterede plejeplukhugst, som også fuldt ud lever op til fredningens bestemmelser Naturnær plukhugst Naturnær plukhugst er en plukhugst, hvor et af formålene er vedproduktion, men byggende på naturlig foryngelse og under stort hensyn til naturværdierne, herunder bla struktur, jordbund og dødtrælevende organismer Denne udgave af plukhugst svarer til naturskovsstrategiens principper, hvor der godt kan ske oparbejdelse og udtag af træ fra bevoksningerne, når blot der som minimum bevares 5-10 træer til død pr hektar Plejeplukhugst Plejeplukhugsten er en plukhugst, hvis formål er skærpet i forhold til naturskovsstrategien, idet eventuelle hugstindgreb udelukkende har til formål at fremme naturindholdet, dvs skabe strukturel variation i eksempelvis plantninger og tætte hegnsforyngelser, fremme udvikling af dødt ved gennem ringninger ol, friholde enkelttræer (feks gamle ege) for konkurrence fra eksempelvis yngre bøge, fjerne invasive arter mv Som absolut hovedregel må der ikke oparbejdes og fjernes ved fra disse bevoksninger, navnlig må der ikke ske fjernelse af større træer eller dødt ved, ligesom vindfælder ol i bevoksningerne ikke må opskæres

35 33 Arealer, der udlægges i denne kategori, vil således for størstedelen af arealet og i størstedelen af tiden i praksis have karakter af urørt skov, bla bevares al dødt ved og alle gamle og store træer, men muligheden for hensigtsmæssige og velovervejede indgreb opretholdes 523 Almindelig højskovdrift Bevoksningsvis drift med afdrift efterfulgt af plantning har været den traditionelle måde at drive granbevoksningerne på i Tofte Skov Denne driftsform udfases helt, men i omlægningsfasen vil afvikling af eksisterende granbevoksninger helt overvejende ske ved renafdrift uden genplantning eller med ændring til løvtræ Højskovdrift af bøg med selvforyngelse efter jordbearbejdning har ikke været praktiseret i Tofte Skov og vil heller ikke være aktuel i fremtiden 524 Stævningsdrift (mellemskovdrift) Stævningsdrift er en driftsform, som bygger på de fleste træarters evne til i større eller mindre grad at skyde fra stødet efter hugst Det formår stort set alle løvtræarter og taks, men ikke gran og fyr Driftsmæssigt er der et stort spand fra den mere eller mindre tilfældige genvækst efter hugst til den regulære, styrede stævningsdrift med omdriftstider der, afhængig af formål, træart og bonitet, kan variere fra år over 30 til år I Fredskoven (Østerskov og Vesterskov) blev der i første halvdel af 1800-tallet foreskrevet 30-årig omdrift (Møller 2008a) Selvom driften således historisk set har været meget udbredt, skønnes det som nævnt ovenfor ikke hensigtsmæssigt at genoptage den i større omfang I Tofte Skov vil det aktuelt ikke kunne lade sig gøre at gennemføre stævningsdrift uden separat, solid hegning Driftsformen vil bla være særlig velegnet til foryngelse af løvtrædominerede vildttykninger (bla de udlagte løvtræplantninger), som hegnes midlertidigt, mens stødskuddene vokser op De arealer, der udvælges til stævningsdrift, skal enten drives i regulær, fladevis stævningsdrift, eller som mellemskov, dvs stævning med opretholdelse af et passende antal overstandere (omkring 10 pr ha) I praksis skal alle disse overstandere være urørte 53 Overordnet plandisponering Med udnyttelse af opstillede vandstandsmodeller for vandstanden efter retablering af naturlig vandstand og under hensyntagen til bla fredningen, naturbeskyttelseslovens 3 og de opstillede bevaringsmålsætninger for de målsatte naturtyper i habitatdirektivet, foretages en overordnet planlægning, der opdeler området i overordnede hoveddriftsmålsætningsområder, hvoraf den sidstnævnte, jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrie arealer, er overlappende: Åbent vådområde (højmose, fattigkær, rigkær, sø mv) Åbent højbundsareal (hede, slette, overdrev, klit, klithede mv)

36 34 Urørt skov af naturskov og naturskovsmosaik (dvs med skovens lysninger, småkær, skovenge, søer, sølehuller, mindre tilgroningsarealer osv) Plejeplukhugstskov (ekstensiv plukhugst uden fjernelse af ved) Plukhugstskov (plukhugst, naturnær plukhugst, med mulighed for fjernelse af ved; dvs identisk med naturskovsstrategiens og fredningens form for plukhugst) Mellemskov (stævningsskov med overstandere) Tilgroningsareal Vildttykning Jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrit areal 531 Infrastruktur Naturhensyn og især vandstandshævningen gør det nødvendigt at ned- og omlægge dele af det eksisterende vejnet I takt med at skovdriften neddrosles eller ophører, vil behovet for færdselsårer til tung trafik dog aftage betydeligt og blive indskrænket til et net, der er tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt til buskørsel samt betjening af husene på og ved Tofte Bakke ol Som udgangspunkt skal det blivende vejnet vedvarende kunne opfylde de krav til transport i forbindelse med guidede ture mm, som foreskrives i fredningsbestemmelserne for området Med underføringer, omlægninger og stedvis opbygning (højning) af blivende veje samt eventuelt gennembrydning af nedlagte veje sikres, at vejene så vidt muligt ikke hindrer retablering af naturlige vandstandsforhold I planens kortbilag 4 skitseres områdets fremtidige forløb af køreveje 54 Målsætninger og driftsmodeller for bevoksningstyper Målsætninger for de vigtigste natur- og bevoksningstyper fremgår af tabel 1 For især sitka- og bjergfyrarealerne er der tale om ændring til anden natur- eller skovtype I de fleste tilfælde er der for de øvrige træbevoksede arealer tale om udlæg til eller fastholdelse som urørt eller plejeplukhugstdrevet græsningsskov, dvs at enhver form for fjernelse af ved som hovedregel vil være bandlyst og indgreb i øvrigt reduceret til et minimum, bortset fra eventuelle naturfremmende overgangsindgreb, feks hugst for at naturliggøre strukturer og fremme processer

37 35 Tabel 1 Oversigt over natur- og driftstyper i Tofte Skov Med Drift og overgangstiltag menes tiltag udover retablering af naturlige vandstandsforhold Type Højmose Højmose, forstyrret Fattigkær mv Enge ol, græsdominerede Sletter ol, græsdominerede Heder og overdrev Heder og overdrev m ene Sitkagranskov, renafdriftsarealer Målsætning (udover græsningsskov og land) Ubevokset højmoseflade og naturlig, vandstandsstyret lagg og randskov af rødel, birk og ask mv Gendannes som principielt ubevokset højmose Fattigkær med mulighed for videreudvikling til højmose Som hovedregel ubevokset, men også med spredte, selvsåede træer; navnlig skovfyr Enge med varieret flora Lidt løvtrævækst bør tåles Åbne samfund med varieret flora efter forholdene (stedvis præget af fortid som mark) Lidt løvtrævækst bør tåles Åbne samfund med varieret flora efter forholdene, men på heder domineret af dværgbuske Eventuel drift og overgangstiltag Rydning af opvækst af gran og fyr Rydning af levende træopvækst, især gran og fyr Rydning af levende træopvækst, især gran Skovfyr, som i Bøllemosen (Tofte 211b), lades urørt Sitka fjernes Sitka fjernes Sitka fjernes Målopfyldelse, evt problemer God ved retablering af hydrologi God ved retablering af hydrologi God ved retablering af hydrologi Langsom tilgroning Sitkatilgroning Bjergrørhvene- eller ørnebregnedominans Sitkatilgroning Tilgroning Sitkatilgroning Ørnebregnedominans Enekrat Stedvis naturlig løvskov Sitka fjernes Gradvis udvikling til løvskov Sitkatilgron Mose, kær, hede, eng, slette, vildttykning eller naturlig tilgroningsskov Afhængig af bla arealernes beliggenhed og potentielle vandstandsforhold Divers ændring, til dels støttet af mindre hegninger Bjergfyr ol Vildttykning Plejeplukhugst Opvækst Sitkatilgroning af løvtræ fremmes ved hugst, hegning ol Rødgran Vildttykning Urørt skov eller plejeplukhugst Sitkatilgroning Skovfyr Fyrredomineret skov, varieret struktur Plejeplukhugst God Løvtrækulturer Vildttykning, stævningsskov (mellemskov), plukhugstskov Plejeplukhugst, evt stævning Trivielle bevoksninger I nogle tilfælde stedfremmet materiale Ellesump og elledomineret Urørt sumpskov Ingen Meget god skov Birkesumpskov Urørt sumpskov Ingen Birkens andel forventes at aftage ift rødel Birkedomineret skov på højbund Løvblandskov (inkl bøg) og vildttykning Stedvis overvejes små hegn for at sikre genvækst Gl naturskov, løvblandskov Egedomineret løvblandskov på højbund Gammel bøgeskov Urørt skov Evt mellemskov i visse dele (måske Tofte Engskov) Lysåben, egedomineret løvblandskov Urørt, bøgedomineret skov med maksimal levetid for enkelttræer og gradvis naturlig foryngelse med bøg Urørt Stedvis pleje-plukhugst eller evt stævning Stedvis plejeplukhugst aht de gamle ege) Ingen God Andel af rødel og bøg øges Bøgeekspansion og formørkningsproblem på længere sigt Meget god

38 36 For at opnå en høj grad af strukturel diversitet i områderne, opereres med en række differentierede overgangsindgreb 541 Naturskov; gamle, naturlige løvskovsbevoksninger De gamle, naturlige løvskovsbevoksninger overgår som hovedregel til urørthed, hvor naturlige strukturer af store træer, døde træer, hultræer, rodvæltere, lysninger osv udvikler sig uden indgreb Stedvis anvendes plejeplukhugst, hvor der eksempelvis vil være behov for sikring af lysåbenhed omkring markante enkelttræer, feks gamle ege Desuden skal der fortsat kunne foretages indgreb mod invasive arter som eksempelvis sitkagran, contortafyr og glansbladet hæg 542 Yngre tilgroningsskove Yngre, artsrige tilgroningsskove af eg, birk, skovfyr, asp mv som feks arealerne ved Knarmou overgår som hovedregel til plejeplukhugst eller til urørthed uden yderligere indgreb Kystskoven (øst for kystlandevejen) skal på grund af forholdene have status som plejeplukhugstskov I den del, hvor fredningen i praksis foreskriver urørt skov for de hjemmehørende arter, skal hugsten udelukkende omfatte invasive arter som sitkagran, glansbladet hæg ol 543 Unge løvskovsplantninger De unge, regulære, ofte tætte plantninger af løvtræ (typisk eg og bøg) skal ikke drives med traditionel forstlig udtynding, men med plejeplukhugst, således at plantningspræget hurtigt fortager sig og med størst mulig arts-, form- og fladestrukturel variation (dvs en blanding af tykninger og mindre lysninger) De gentilplantede arealer efter stormfaldet i januar 2005 er kun tilplantet med den mindste tilskudsberettigede tæthed (2000 planter per ha) Selvsåede birk, røn, asp, skovfyr mv bevares I flere tilfælde udlægges sådanne plantninger til vildttykning med stævningsdrift (mellemskov) eller forsat plejeplukhugst 544 Nåletræsbevoksningerne Som hovedregel afvikles alle bevoksninger og forekomster af indførte nåletræarter som sitkagran, hvidgran, lærk, ædelgran, bjergfyr, fransk bjergfyr, østrigsk fyr og contortafyr i løbet af en periode på ca 10 år for hovedpartens vedkommende, hvorimod alle forekomster af skovfyr og ene lades urørt eller overgår til plejeplukhugstdrift Ligeledes overgår, som hovedregel, alle gamle bevoksninger (fra før 1945) af rødgran til plejeplukhugst, herunder vildttykning eller urørt skov Under indtryk af beliggenhed og de fortidige og potentielle vandstands- og vegetationsforhold, samt fredningens afstukne rammer, foretages beslutning om målsætningen for de enkelte arealer i følgende hovedkategorier: 1 Mose- /fattigkærsudvikling; træer uønsket 2 Hede-/ slette-/ overdrevsudvikling; træer uønsket (ene undtaget) 3 Skovudvikling tåles med skovgenrejsning ved naturlig tilgroning med overvejende stedlige arter og herkomster

39 37 4 Skovudvikling ønskes, herunder til vildttykninger, med skovgenrejsning ved naturlig tilgroning med overvejende stedlige arter og herkomster 5 Ændring til løvskov af oprindelige danske løvtræarter af så vidt muligt stedlig herkomst ved plantning og evt såning under hegn I åbentlandsudlægene (tilfælde 1 og 2) foretages inden grøftelukningen som hovedregel en rydning og fjernelse af hele nåletræbiomassen I tilgroningsudlægene (tilfælde 3 og 4) tilstræbes en divers udvikling gennem varierede overgangstiltag I alle tilfælde bevares naturlige løvtræer, ene, skovfyr og døde og døende træer, knækkede og visse rodvæltere De steder, bla på Tofte Bakke, hvor mindre forekomster af bjergfyr fungerer som spirely for naturlig opvækst af bla røn, bøg og eg, overgår arealerne til plejehugst På disse arealer samt stedvis i vildttykningerne kan fyrrene efterlades eller afvikles over en længere periode end de 10 år ved nedskæring i forbindelse med frisætning af løvtræopvæksten En mere divers udvikling på områderne fremmes ved at iværksætte planen i etaper, og ved at variere omlægningsprocessen gennem valg af forskellige tilgange: 1 Umiddelbar overgang til urørthed uden rydning ol 2 Kvasforyngelse Nedskæring af de levende træer og efterladelse uden oparbejdning - og overgang til urørthed Det gælder feks mindre, yngre bevoksninger af sitkagran, feks holme i løvskov, der blot nedskæres uden oparbejdning og fjernelse 3 Letkvasforyngelse Hugst og oparbejdelse af den salgbare del af vedmassen og efterladelse af alt det øvrige 4 Hugst og oparbejdelse af den salgbare del af vedmassen og flisning af det meste af det øvrige 5 Hugst og oparbejdelse af den salgbare del af vedmassen og afbrænding af dele af det øvrige I de yngste sitkaplantninger kan desuden overvejes de to alternativer: Skærm-tornforyngelse Omkring % af stamtallet afvikles og ca ¾ af de tilbageværende topkappes i ½-1½ meters højde Det vil feks kunne være en oplagt mulighed på Tofte Bakke I ly af disse topkappede træer skulle løvtræ, bla bøg og eg, kunne etablere sig og komme igennem Brand-skærmforyngelse Afbrænding af unge sitkaplantninger efter skotsk forbillede i vinterhalvåret Branden skal have til formål at dræbe bevoksningerne, bevare en vis, midlertidig beskyttende og lysåben skærm og skabe en anderledes tilstand i jordbunden, som kan fremme såning af en række arter som bævreasp og birk Det kunne være en model til overvejelse, selvom det selvfølgelig er forbundet med en vis risiko pga den brændbare tørvejord og faren for skov- og mosebrand Sitkabevoksningerne på den vestlige del af Tofte Bakke skønnes i givet

40 38 fald, med passende afstand til husene, at være egnede til et forsøg med denne metode Efterfølgende foretages gennemgang af arealerne og nedskæring af opvækst af sitkagran, contortafyr og andre invasive arter med ca 5 års mellemrum Som hovedregel foretages ingen jordbearbejdning, men på tidligere markarealer, hvor jordsmonnet i forvejen er forstyrret, kan der stedvis foretages en jordbearbejdning svarende til kørsel med kulla-kultivator, der pletvis afrømmer førnen og forbedrer spirings- og etableringsforholdene I tilplantningsudlægene (tilfælde 5) kan foretages aktive skovrejsningstiltag gennem plantning af danske løvtræarter (samt skovfyr og taks) af så vidt muligt stedlig herkomst og evt såning under hegn Hegninger og indplantninger De ovennævnte modeller suppleres for at fremme den strukturelle diversitet stedvis med fortrinsvis små hegninger, der kan give en variation i tilvækstgraden Hegningen sikrer, at opvækst af arter, der erfaringsmæssigt bides meget hårdt, bla røn, asp og birk, får en mulighed for at komme op Der tænkes på mindre områder på afdriftsarealer, som meget gerne spænder over jordbundsog fugtighedsgradienter Naturlig tilgroning er valgt som helt overordnet praksis, men i mindre omfang kan det overvejes stedvis at foretage udsæd af lokalt høstede agern og andre frø eller supplere med indplantninger af opformeret, stedligt plantemateriale (feks af småbladet lind) eller med arter som bla skovfyr Disse enkelthegn bør højst omfatte 0,5-3 ha Hegnene fjernes typisk, når nogle af opvæksttræerne har opnået en diameter på omkring 8-12 cm eller derover, dvs efter 8-15 års forløb For at skabe variation kan de små hegn nedtages efter varierende perioder, bestemte åremål eller når feks 10, 30, 50 eller 60 % af stamtallet er nået over en vis højde (feks 3-4 meter) eller diameter (feks cm) Selvom der i en del tilfælde, i en periode, vil være tale om meget tæt, opkneben stangskov, er erfaringen fra Høstemarkhegnene og fra bla Draved Skov, at der forholdsvis hurtigt sker en uddifferentiering, hvor de mest vækstkraftige enkelttræer (af birk og til dels røn) tager føringen, og langt størstedelen af de øvrige stammer dør væk i løbet af år Opvækstproblematikken er nærmere behandlet i rapporten om vedplanternes foryngelsesforhold (Møller 2008b) 545 Vildttykninger Vildttykning er en særlig, fremtidig driftskategori, der kan omfatte flere af de ovennævnte arealkategorier Vildtet vil også i fremtiden have et vist behov for tykninger og dækningsarealer For fremtiden sikres udvikling og opretholdelse af arealer, der er langt mere

41 39 naturlige og i øvrigt også langt mere føderige end de nuværende sitkabevoksninger, der udfases Som sådanne vildttykninger kan umiddelbart udpeges bla bjergfyrarealer (feks Havfyrrene), visse enekrat, arealer med stormfalden og død gran ol, opvækstrige rødgranbevoksninger, visse tilgroningsarealer og ikke mindst løvtræplantninger Arealer med bjergfyr, der for at sikre dækning til vildtet i overgangsperioden udlægges til vildttykninger, omlægges i takt med at de nye tykninger vokser frem, således at de også efter ca 15 år vil være domineret af en mere naturlig træartssammensætning Inden 2050 er alle bjergfyr fjernet Fremtidige arealer udpeges blandt de sitkagranarealer, som ikke skal overgå til vådområde ol, men er udset til fortsat skov gennem naturlig tilgroning For hurtigt at få opvækst igennem, vil det stedvis være nødvendigt med midlertidige hegninger Det vil være nødvendigt at planlægge en vis hegningscyklus, således at der jævnligt indtages og frigives arealer i denne driftskategori Arealerne kan drives med plejeplukhugst For at fastholde dækningsevnen kan arealer med egnede træarter ligeledes fra tid til anden forynges gennem stævning under midlertidige hegn med bevarelse af overstandere (mellemskovdrift) 55 Forholdsregler Som led i planlægningen er det hensigtsmæssigt allerede på forhånd at have taget stilling til en række udefrakommende påvirkninger De omtales i det følgende: 551 Forholdsregler i forhold til invasive arter Den principielle status som urørt skov og plejeplukhugstskov skal ikke være til hinder for løbende håndtering af invasive og andre problematiske arter, herunder bla sitkagran, contortafyr og bjergfyr i både skovområder og nuværende og kommende 3-områder Vildtet holder umiddelbart flere af de velkendte invasive arter i ave Eksempelvis er både krondyr og vildsvin med deres aktuelle græsningstryk særdeles effektive til holde rynket rose nede, men der er problemer med flere af disse arter på især arealer udenfor hegnene, bla i kystskoven i Tofte Forekomster af problematiske eller potentielt problematiske, spredende arter bør løbende overvåges og bekæmpes aktivt med ringning ol af større træer og i øvrigt med rodskæring, oprykning, opgravning, nedklipning ellign Det gælder især glansbladet hæg, tornblad, berberis og rynket rose, der bør udryddes på arealerne i tide og løbende bekæmpes for at undgå, at de spreder sig yderligere og for alvor får mulighed for at blive problematiske Ligeledes bør kæmpepileurt, japanpileurt, kæmpebjørneklo, canadisk gyldenris ol stedse holdes væk fra arealerne, i det omfang vildtet ikke formår det Sitkagran udgør et særligt problem Arten vil pga af det store frøfald fra bevoksninger og enkelttræer og artens store modstandskraft mod nedbidning fort-

42 40 sat kunne slå an og brede sig i naturskovsbevoksninger og ud i de åbne naturarealer med høj beskyttelsesmålsætning Der vil derfor i en årrække kunne være behov for rydning af uønsket opvækst af denne art, primært vha motormanuel kratrydning Ær har kun mindre forekomster i området, om end der både forekommer fertile træer og frøplanter Der kan foretages aktiv bekæmpelse, således at arten ikke får mulighed for at brede sig Andre indførte arter som feks hvidel, der er indplantet og især breder sig ved rodskud, skønnes ikke at være så stort et problem, at den skal bekæmpes 552 Forholdsregel ved stormflod, oversvømmelse ol Naturlige, dynamiske hændelser af denne art accepteres som en del af den naturlige dynamik på naturarealerne 553 Forholdsregel ved brand ol På baggrund af, at der i 1900-tallet har været 6 større brande i området, vil det ikke være usandsynligt, at utilsigtede brande vil kunne ramme området også selvom de fleste af de årsager, som forårsagede de hidtidige brande (Møller 2008a), ikke længere vil være til stede: kvasafbrænding, tørvegravning, halmafbrænding i nabolag og lysgranater Af sikkerhedsmæssige grunde bør opståede brande slukkes, men det skal så vidt muligt og under indtryk af situationen - foregå uden rydninger, oppløjninger og andre voldsomme indgreb i naturarealer Modild vil være en mere acceptabel løsning end brandbælteetablering Efter evt brand bør der ikke foretages kunstig vegetationsretablering, men arealet blot overlades til naturlig genvækst Ligeledes bør der heller ikke foretages indgreb mod en eventuel opstået sandflugt Mindre dele af et afbrændt areal bør i givet fald efter nærmere vurdering indhegnes midlertidigt, således at der kan ske en divers vegetationsudvikling, dvs etablering af brandbegunstigede træarter kan finde sted 554 Forholdsregel ved stormfald Større og mindre stormfald vil være uundgåelige i de kommende år Den hævede vandstand vil som hovedregel også klart medvirke til at svække træernes og bevoksningernes stabilitet og dermed øge sandsynlighed for, at høje vindstyrker vil føre til stormfald i områderne Som led i målsætningen om urørt skov og ekstensiv drift foretages ingen indgreb De vedtagne vej- og sporforløb samt eventuelle indre hegnslinjer kan dog fortsat opretholdes Skader på yderhegnene og fare for offentlig vej mv bør modvirkes ved løbende sikkerhedsvurderinger og neutralisering af truende træer

43 41 6 Forundersøgelser I dette kapitel er der kortfattet redegjort for de tekniske og historiske undersøgelser, der er gennemført som forarbejde for driftsplanen Seks af disse forundersøgelser er afrapporteret særskilt som bilagsrapporter til driftsplanen 61 Pollenanalyser Den forhistoriske udvikling af skovområdet er beskrevet af Bent Aaby i bilagsrapport nr 1: Pollenanalytiske undersøgelser i Tofte Skov Pollenindholdet i morbunds- og tørvelag i skoven fortæller hvilke træarter og urter, der tidligere har vokset omkring det undersøgte sted De ældste jordprøver er omkring 1500 år gamle, og der er således mulighed for at følge vegetationsudviklingen fra jernalderens sene del til nutiden Analyserne giver et godt grundlag for at bedømme samspillet mellem de naturgivne vækstbetingelser og kulturpåvirkningen af skoven i form af græsning, træfældning, opdyrkning og anden menneskelig påvirkning af skovbilledet I Tofte Skov er der i foråret 2006 indsamlet prøver fra 19 lokaliteter, hvoraf de fleste stammer fra løvskov, men der er også taget prøver fra åbne fattigkærsarealer og drænede nåleskovsarealer på tørvebund for blandt andet at fastlægge, hvor langt højmosen strakte sig mod øst Pollenanalyserne viser, at skovsammensætningen har skiftet en del over tid, og at skovøkosystemerne generelt er blevet mere næringsfattige og surbundsprægede Den naturlige træartsdiversitet er faldet over tid Skovstrukturen var tidligere mere åben Det har sammenhæng med de langt vådere forhold, som prægede lavbundsskoven i ældre tid Fældning og anden kulturpåvirkning har også spillet ind Nutidens tættere skovbillede skyldes dræningen, som i særlig grad har begunstiget bøg, der giver megen skygge Ud fra pollenanalyserne kan skovens åbenhed vurderes, og det kan ses, at fattigkær har bredt sig på tidligere skovjorder 62 Skovhistorisk udredning Tofteområdets skovhistorie fra omkring år 1600 til nu er beskrevet i bilagsrapport nr 2 af Peter Friis Møller Kendskab til en skovs eller et naturområdes forhistorie er afgørende for at forstå bla tilstande, arealfordelinger og fremtoninger i nutiden Tofte Skovs historie har kun i begrænset omfang været klarlagt tidligere Der er derfor lagt vægt på at gennemføre en forholdsvis grundig udredning af områdets historie Undersøgelsen har fokuseret på omfang og tidspunkter for tidligere driftstiltag, herunder bla engdrift, hugstindgreb (herunder stævninger ol), dræninger (udgrøftninger), til- og indplantninger og indhegninger, forekomster af skovbrande, samt forekomster og bestandsstørrelser af husdyr og vildt gennem tiden

44 42 Udredningen bygger på undersøgelser i skoven, indsamlede mundtlige oplysninger og en lang række publicerede og upublicerede kilder Undersøgelserne i skoven omfatter bla: registrering af jordfaste kulturspor fra skovens udnyttelse i form af grøfter og gærder, råstofgrave og rekognoscering efter eventuelle dyrkningsspor granskning af hugstspor i form af stød og stødskudsprægede træer samt fordelingen mellem stødskudstræer/ikke-stødskudstræer og graden af eftertynding af stævnede træer Desuden spor af styning (topstævning) og åsning (afhugning af kronegrene) ol registrering og aldersbedømmelse af usædvanligt store eller gamle træer I enkelte tilfælde er der udtaget boreprøver til årringstælling registrering af forekomster af kontinuitets- eller drifts/påvirkningsindikerende træarter, eksempelvis småbladet lind og skovabild Hovedkilden til mundtlige oplysninger er Birgit og Peter Knudsen, som har arbejdet i Tofte Skov i 32 og 52 år, naturfondens øvrige ansatte samt Elisabeth Svendsen og Henrik Thorlacius-Ussing, Lindenborg A/S De har alle med største imødekommenhed og hjælpsomhed stillet oplysninger til rådighed De upublicerede kilder er først og fremmest arkivalier fra Lindenborg Godsarkiv, Rigsarkivet og Matrikelarkivet Nøglekilderne blandt disse upublicerede har været skovtilsynsindberetninger fra første halvdel af 1800-tallet, udskiftningskort og matrikelkort fra 1800-tallet og den driftsplan for perioden med tilhørende skovkort, som blev udarbejdet for Lindenborg Gods Skovdistrikt i Kulturhistorie Menneskers aktivitet i området har ikke kun givet sig udslag i skoven, men også i form af fortidsminder og spor efter tidligere bebyggelser De kulturhistoriske spor i Tofte-området er beskrevet af Peter Brønnum i bilagsrapport nr 3 Kilderne har her været de arkæologiske fund, som er registreret hos Kulturarvsstyrelsen i Det Kulturhistoriske Centralregister Endvidere er inddraget historiske kort og flere artikler og rapporter om områdets kulturhistorie Af helt speciel interesse er den såkaldte Rokkedrejerbog med optegnelser fra Søren Christensøn ( ), der levede hele sit liv i Als sogn, og som usædvanligt for en almuemand omhyggeligt har beskrevet forholdene, hverdagslivet og større begivenheder på hans hjemegn 64 Vegetation Vegetationsforholdene i og omkring Tofte Skov er beskrevet gennem Atlas Flora Danica i bilagsrapport nr 4

45 43 Plantelivet i Tofte Skov og Mose er blevet undersøgt i forbindelse med Atlas Flora Danica projektet gennem en omfattende feltundersøgelse udført i perioden Tofte-området ligger opdelt i fire forskellige 5 x 5 km atlaskvadrater For sjældne arters vedkommende er findestederne registreret Detaildata om arterne og deres voksesteder findes i projektets database Skovfoged Birgit Knudsen og revirjæger Peter Knudsen har endvidere stillet mange floraoplysninger til rådighed for arbejdet Med henblik på udarbejdelse af bilagsrapporten er der yderligere gennemført to besigtigelser af hver 3-4 dages varighed i juni 2006 for at supplere Atlas Flora Danica og for at kunne kortlægge og værdisætte vegetationstyperne med støtte i detaljerede luftfotos fra 1999, 2002 og 2004 samt stedfæstelse med GPS Herefter er der udarbejdet en samlet kortlægning af naturtyper i Tofte Skov opdelt på grundlag af habitatdirektivets definitioner og tilhørende beskrivelser Det har herved været muligt at henføre det meste af Tofte Skov og de nærmeste omgivelser til naturtyper omfattet af habitatdirektivet De væsentligste undtagelser er de store nåletræsplantager og åbne græsmarker Alle de naturtyper, som indgår i udpegningsområdet for habitatområdet i Lille Vildmose er truffet i Tofte Skov og Mose I rapporten er der yderligere gennemført en værdisætning af naturområdernes botaniske værdi ud fra Skov- og Naturstyrelsens anvisninger Det fremhæves her, at størstedelen af naturskovene og højmosefladen er unikke og af international betydning sammen med en række eng-, hede-, mose- og klit-områder Rapporten diskuterer endeligt vildtets påvirkning af vegetationen og påviser, at visse plantearter begunstiges af vildtet, og at naturskoven kan forynge sig trods det høje græsningstryk 65 Opvækstforholdene Skovens muligheder for at forny sig er beskrevet af Peter Friis Møller i delrapport nr 5 "Vedplanternes foryngelsesforhold i Tofte og Høstemark skove" Foryngelsen omfatter opvækstens art og omfang Den har i et urørt eller næsten urørt skovsystem indlysende nok væsentlig betydning både for de enkelte træarters og for skovbevoksningernes langsigtede opretholdelse, samt for en naturlig skovrejsning med løvtræ på afdriftsarealer Foryngelsen har modsætningsvist også betydning for behovet for en fremtidig plejeindsats For at vurdere skovenes foryngelsesforhold og frøsprednings- og etableringspotentiale under aktuelle og ændrede vandstands- og vildttrykforhold, er der foretaget en oversigtlig analyse af de faktorer, der påvirker den naturlige opvækst af vedplanter Udredningen bygger på observationer og feltundersøgelser i skovene, herunder registreringer i og udenfor aktuelt indhegnede og tidligere hegnede arealer, suppleret med oplysninger fra Naturfondens skovfogeder Søren Hansen og Birgit Knudsen På arealer med ung opvækst er optælling typisk sket i 10 tilfældigt udlagte prøveflader á 1 m 2

46 44 Desuden er der, for at undersøge fremvæksthastigheden hos bøgeopvækst i skoven, foretaget enkelte stammeanalyser Formålet har været at give et forholdsvis hurtigt rids af situationen og ikke en længere, videnskabelig udredning Derfor er inddragelsen og brugen af litteraturreferencer stærkt begrænset 66 Nøglebiotopsregistrering Registreringen af nøglebiotoper i Tofte Skov, fremgår af bilagsrapport nr 6, og er udført af Peter Friis Møller og Bent Aaby i overensstemmelse med Skov- og Naturstyrelsens vejledning herom Nøglebiotoper er "områder, der er vigtige for bevaring af den biologiske mangfoldighed, fordi de indeholder eller kan forventes at indeholde naturtyper, strukturer eller arter, der har vanskeligt ved at overleve ved almindelig drift af arealet, og som kræver særlige hensyn i form af drift eller pleje" Der er gennemført feltregistreringer af alle områder i skoven med potentielle nøglebiotoper og foretaget en bearbejdning af tidligere indsamlede oplysninger samt skriftlige kilder (foreliggende skovkort, driftsplaner, bevoksningslister, botaniske registreringer, pollenanalytiske og andre skovhistoriske undersøgelser ol) Detaljeringsgraden er tilpasset driftsstatus og afgrænset i større helheder og ikke på enkeltstrukturniveau Resultaterne er beskrevet i skemaform og på kort med en kort forklarende tekst Hver nøglebiotop er tildelt et løbenummer, og registreringen omfatter de pågældende afdelings- og litranumre med angivelse af biotopstype og en beskrivelse Så vidt muligt er der anvendt mere præcise betegnelser end i vejledningen som f eks fattigkær eller højmose i stedet for blot mose Desuden er træarter, vegetation og strukturer karakteriseret i hovedtræk, og eventuelle fund af rødlistearter samt signalarter er anført 67 Skovkortlægning Aage V Jensens Fonde har i 2004 udarbejdet et skovkort baseret på egne registreringer, ældre papirkort og ortofotoet DDO2002 optaget den 6 juni 2002 Registreringerne af bevoksninger og øvrige forhold i skoven er udført af skovfoged Birgit Knudsen og skovrider Lars Møller Nielsen fra Aage V Jensens Fonde i 2004 Kortlægningsfirmaet KW Plan har rentegnet skovkortet digitalt Skovkortet omfatter afgrænsning af polygoner med hver enkelt bevoksning opdelt efter dominerende træart, alder og etableringsår Bevoksningerne er nummererede og underopdelt i litra Skovkortet omfatter endvidere afgrænsning af andre overordnede naturtyper, vandløb og grøfter med strømretning, veje og spor, bygninger, faste hegn og diger Endelig er der foretaget en registrering af stednavne Der er udarbejdet en bevoksningsliste til skovkortet med oplysninger for hver underafdeling om areal, dominerende træart, anlægsår, højde, diameter, bonitet, kubikmeterfastmasse og særlige bemærkninger

47 45 KW Plan har i februar 2008 opdateret skovkortet og bevoksningslisten for følgerne af stormfaldet i januar 2005 ud fra ejerens registreringer af stormfaldet og de efterfølgende rydninger og gentilplantninger En udtegning af skovkortet er vedlagt som kortbilag 1 Skovkortet er udarbejdet til brug i GIS-programmet MapInfo i system UTM 32 (EUref89) Skoven er blevet opdelt i 124 afdelinger og 571 underafdelinger Der er anvendt i alt 28 forskellige arealkategorier, som er angivet med arealberegning i Tabel 2 Tabel 2 Oversigt over bevoksningstyper og anden arealanvendelse i Tofte Skov og Mose februar 2008, inkl området øst for kystvejen Bevoksningstype Areal ha Arealanvendelse Areal ha Eg 130,45 Naturlig tilgroning 27,03 Rødel 112,75 Løvtræbevokset mose 3,82 Bøg 108,1 Ryddet, ikke tilplantet 25,75 Birk 86,93 Slette 232,07 Hvidel 1,31 Eng 219,2 Andet løvtræ 2,62 Hede 154,39 Sitkagran 214,48 Strand 2,86 Skovfyr 70,07 Mose 74,24 Bjergfyr 33,43 Vandløb 3,03 Rødgran 25,35 Sø og vand 1,89 Ædelgran 6,61 Vejareal 9,72 Østrigsk fyr 3,51 Hus og have 2,77 Hvidgran 0,77 Off parkeringsareal 2,45 Lærk 0,57 Birkebevokset højmose 504,33 Krat 48,48 Randskov om højmose 98,14 Ved arealopgørelsen er medtaget kystskoven og strandengene øst for kystvejen samt mosearealer mod nordvest ud til Ny Tofte Søvej, Tofte Søvej og Hestefoldgranerne Herved bliver skovens areal i 2008 brutto på 1605 ha, hvoraf 850 ha er skovbevokset, 56 ha er ikke-tilplantede skovarealer, mens de resterende 699 ha i 2008 er lysåbne naturtyper og vejareal mv Når de birkedominerede kantskove og opvækstområder på højmosebund i Tofte Mose medregnes sammen med de birke- og elledominerede randskove omkring højmosen uden for vildthegnet, bliver det samlede skovareal på ejendommen i Tofte i alt 2207 ha En bevoksningsliste for Tofte Skov er udarbejdet på grundlag af skovkortet og driftsplanens øvrige indhold Bevoksningslisten er vedlagt som bilagsrapport nr 7

48 46 68 Terrænopmåling Et 116 km 2 stort område i og omkring Lille Vildmose blev opmålt den 4 marts 2004 af COWI for Nordjyllands Amt De opmålte arealer rummer hele Aage V Jensen Naturfonds ejendom i Lille Vildmose og de nærmeste omgivelser Opmålingen har dannet grundlag for en række tidligere undersøgelser og projekter (COWI 2004, Riis 2005, Riis 2006, Riis 2007) Nordjyllands Amt har stillet resultaterne af laserscanningen til rådighed for denne rapport Opmålingen blev udført ved laserscanning fra fly i ca 1400 m's højde med et avanceret måleudstyr under gentagne overflyvninger af området, hvor afstanden til jorden blev målt med nogle få cm's nøjagtighed Scanningen foretoges i en vifte på +/- 7 º, hvor flyets position bestemtes med GPS kombineret med en avanceret 3-dobbelt gyro Der blev indsamlet 2-4 punkter pr m 2, som siden er reduceret til én kote pr 4 m 2 De udførte målinger korrigeres til de ønskede plankoordinater og til kotesystem Dansk Normal Nul ud fra prøveflader og hushjørner, som er indmålt af landmåler på jorden med D-GPS-udstyr Hermed er koterne i laserscanningen bestemt med en middelfejl på ca 15 cm i forhold til faste overflader og i system Dansk Normal Nul Plankoordinater er bestemt i UTM, zone 32 (ed50) med en middelfejl på ca 1,0 m En væsentlig fordel ved laserscanning er, at den normalt kan trænge igennem bevoksning, så der skabes en model af selve terrænet i moseområdet under vegetationen Tuedannende planter og vegetation med et tæt rodnet vil dog ved laserscanningen blive målt som terrænoverflade På grund af de store moseflader i området er der overalt benyttet det laveste målepunkt i hvert 4 m 2 felt Samtidig giver laserscanningen koter til alle større vandoverflader i området, og med den anvendte udtyndingsmetode undgås påvirkning fra punkter på sideskråninger omkring vandløb mv Den fremkomne terrænmodel er vist på kortet i Figur 6, og er blevet anvendt i de efterfølgende analyser Det faktiske terræn er i april 2004 blevet kontrolopmålt af Hedeselskabet med D-GPS på 342 positioner Disse målinger forventes at være udført med en middelfejl mindre end ±0,03 m og viser, at de faktisk opmålte terrænpunkter i gennemsnit ligger 0,09 m under den laserscannede højdemodel og med en standardafvigelse på 0,12 m Disse afvigelser ligger indenfor den oplyste middelfejl på 0,15 m Noget af afvigelsen kan i øvrigt skyldes, at laserscanningen blev udført i en tidlig forårsperiode, hvor der var vandmættet i moseområdernes lavninger 69 Vandspejle og oplandsforhold Ud fra højdemodellen og ortofotos er der kortlagt 84 km åbne vandløb, grøfter og kanaler i og omkring Tofte Skov

49 47 Blandt de åbne vandflader i vandløb, grøfter, kanaler og søer er der ved søgning i højdemodellen digitalt afsat 1380 punkter med en afstand af typisk 50 m Disse punkter er automatisk opdateret med koter fra højdemodellen og beskriver derfor vandspejlskoter i hele området, som er opgivet i meter i system Dansk Normal Nul med 1 decimal, idet punkterne kan være behæftet med en middelfejl på 0,2 m På grundlag af de registrerede vandspejlskoter er der beregnet en overflademodel af vandspejlsforholdene i hele undersøgelsesområdet, som angiver det omtrentlige niveau af grundvandsspejlet i og omkring søer, grøfter og vandløb Der bliver her ikke taget højde for grundvandsstrømninger og tørvelagenes hårrørsvirkning De kortlagte vandspejle er, sammen med terrænforholdene beskrevet i højdemodellen, anvendt til at revidere og ajourføre Nordjyllands Amts oplandskort for undersøgelsesområdet Oplandsgrænser og vandspejle fremgår af kortbilag Jordbundsforhold Der er ikke foretaget detaljerede undersøgelser af jordbundsforholdene i Tofte Skov Ifølge de overordnede geologiske basisdatakort består jordbunden i 1,0 m dybde helt overvejende af saltvandssand bortset fra de tidligere strandvoldssystemer langs kystvejen, der består af saltvandsgrus og Tofte Bakke, der består af sandet moræne og smeltevandssand 611 Hydrologi Der kendes ingen målinger af vandføringer fra vandløbene i Tofte Skov Vi har derfor valgt at sammenligne med den nærmeste faste vandføringsmålestation Nordjyllands Amt har drevet en målestation i Haslevgård Å ved Træpælebro (DMU nr , HU Stnr 1507) Målestationens totale opland er på 80,6 km 2, som bla omfatter den vestlige del af Tofte Mose De daglige målinger af vandføringer i Haslevgård Å er omregnet arealspecifikt til afstrømningsdata På dette grundlag er der beregnet en varighedskurve for perioden , som vist i Figur 14 Afstrømningen i Haslevgård Å i det døgn den 3 marts 2004, hvor laserscanningen blev udført, var 6,4 l/s/km 2 Det betyder, at vandføringen i vandløb og grøfter under laserscanningen var underskredet i 55 % tiden på årsbasis En nærmere analyse af data viser, at vandføringen på datoen for laserscanningen er tæt på middel for månederne marts-juni De registrerede vandstande i vandløb og grøfter kan derfor betragtes som typiske for forårs- og forsommersituationer i skoven

50 48 Haslevgård Å, målestation 1507 ved Træpælebro Varighedskurve for afstrømninger % Q, l/(s km2) 100 Tid 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Figur 14 Varighedskurve for afstrømninger målt i Haslevgård Å i perioden inkl På grundlag af de daglige vandføringsmålinger i Haslevgård Å ved Træpælebro i perioden er der beregnet karakteristiske afstrømninger, som er angivet i Tabel 3 Under antagelse af, at afstrømningsmønstret fra Haslevgård Å er identisk med afstrømningsmønstret i Sellegårds Bæk er de beregnede afstrømninger omregnet til vandføringer i Sellegårds Bæk ved Svingelbro på Sandhusvej, og resultaterne er angivet i Tabel 3 Det skal understreges, at vi ikke har noget belæg for, at der er en sådan proportionalitet imellem de to vandløb, men resultaterne er et "bedste skøn" De anvendte karakteristiske afstrømninger: Median vandføringen, som er den vandføring, der er overskredet henholdsvis underskredet i halvdelen af tiden; Årsmiddelvandføringen er den gennemsnitlige vandføring igennem hele måleperioden; Median minimum er den vandføring, som underskrides i gennemsnit hvert andet år over en lang årrække; Median maksimum er den vandføring, som overskrides i gennemsnit hvert andet år over en lang årrække Endelig er der anvendt henholdsvis den mindste og den største døgnmiddelvandføring i måleperioden på 17 år Der er opstillet en simpel vandbalance for Lille Vildmose ud fra DMI's nedbørsmålinger og Nordjyllands Amt afstrømningsmålinger på målestationen i Haslevgård Å (COWI 2006) På årsbasis er der i området i gennemsnit 795 mm nedbør og en afstrømning på 272 mm Data er anvendt til at opstille en månedsbaseret vandbalance for højmosearealerne, der viser, at vandstanden er højest i februar og i gennemsnit 189 mm lavere i august Fordampningen fra åbne vandflader er lidt større og der er store variationer fra år til år, især i sommerperioden Der må derfor normalt forventes vandstandssvingninger i åbne vandflader på cm

51 49 Tabel 3 Karakteristiske afstrømninger beregnet af måleserien fra Haslevgård Å ved Træpælebro og omregnet til vandføringer i Sellegårds Bæk ved Svingelbro på Sandhusvej under antagelse om indbyrdes proportionalitet Afstrømningsstatistik døgnmidler inkl Haslevgård Å, Træpælebro Sellegårds Bæk Svingelbro Opland (km 2 ) 80,6 14,7 Afstrømning l/(s*km 2 ) Vandføring l/s Periodeminimum 17 år 0,7 10 Medianminimum 1,4 21 Median 5,7 83 Middel 8,7 128 Medianmaksimum 43,3 637 Periodemaksimum 17 år 60, Grundvandmodel Ud fra de omfattende registreringer af forårsvandstanden i og omkring Tofte Skov er der beregnet en simpel grundvandsmodel over vandstandsforholdene og dermed afvandingsforholdene i skovområdet Ud fra de mange registrerede vandspejlskoter i grøfter og vandløb er der beregnet en vandspejlsmodel med en fast gradient på 2 ud igennem terræn Denne vandspejlsmodel er derefter lejret ind over terrænmodellen, således at der skabes en ny samlet højdemodel over forskellen imellem terræn og vandspejlsmodellen, som antages at være lig med grundvandsstanden: Den herved fremkomne nye højdemodel kaldes en afvandingsmodel og beskriver dybden af vandfladerne eller afstanden fra terræn og ned til den forventede grundvandsstand Den sidste afstand er dybden af den umættede zone, som af praktiske årsager kaldes den naturlige afvandingsdybde eller drændybden, hvilket ikke skal forveksles med kunstig dræning eller afvanding På grundlag af afvandingsmodellen er der for hvert scenario beregnet vanddækkede arealer, arealer med en forventet drændybde på mellem 0 og 0,5 m, samt arealer med en forventet drændybde på mellem 0,5 og 1,0 m De eksisterende afvandingsforhold er beskrevet på denne måde og vist på kortbilag 3 Samme metode er, som senere omtalt, anvendt på de skitseprojekterede forhold og vist på kortbilag 5

52 50 Der er herved i et 1543 ha stort undersøgelsesområde kortlagt 8,2 ha vandmættede flader, 398,9 ha arealer med våd bund (drændybde mellem 0 og 0,5 m) samt 490,3 ha med fugtig bund (drændybde mellem 0,5 og 1,0 m) De østlige skråninger af strandvoldene langs Kystvej/Dokkedalsvej samt kystskoven og strandengene øst for vejen er ikke omfattet af undersøgelsen Det skal understreges, at metoden er simpel, og at kortlægningerne derfor kun er vejledende og lavet for at skabe en forståelse af scenariernes omfang, idet metoden ikke tager hensyn til de faktiske, varierende grundvandsgradienter imellem grøfter og vandflader eller til tørvelagenes hårrørsvirkninger Det er ikke med de anvendte metoder muligt at foretage en entydig afgrænsning af konsekvenser inde i højmosefladerne på grund af tue-hølje strukturen og tørvemassens vandtilbageholdende egenskaber Afgrænsningerne ind i højmosefladerne er derfor noget vilkårlige Foto Pindebækken skifter navn til Sellegårds Bæk ved Svingelbro Det er det største vandløb i Tofte Skov, her fotograferet nær ved Svingelbro

53 51 7 Planens tiltag, naturgenopretning I de følgende afsnit er beskrevet de forskellige tiltag, som ligger til grund for realiseringen af driftsplanens målsætning for omlægning til naturnær skovdrift gennem etablering af naturlig hydrologi Den nordlige del af Tofte Skov vest for Engskoven og de omfattende sitkaplantninger i de tidligere fattigkær omkring Gabet har kun kunnet etableres som følge af en omfattende udgrøftning af arealerne nord for Kragelundvejen og især afskæringen af afstrømningen fra det nordligste, ca 440 ha store opland mod øst til Skelgrøften og Sorte Grøft, der som en kanal er ført fra Skelhus og igennem de gamle strandvoldssystemer, direkte ud til Kattegat Genopretning af naturlig hydrologi i den nordlige og centrale del af Tofte Skov forudsætter en genskabelse af de oprindelige afløbsforhold Denne plan omfatter derfor en lukning af afløbet igennem den Sorte Grøft og en tilbageledning af oplandsafstrømningen til Sellegårds Bæk igennem nye terrænnære render, som føres igennem de oprindelige naturlige lavninger fra tidligere vandløbsystemer i området Samtidig lukkes langt de fleste af drængrøfterne i og omkring den nordlige og den centrale del af Tofte Skov I den sydlige del af skoven hæves bunden generelt i de nuværende grøfter Planens tiltag og omfang er vist på kortbilag 4 og er beskrevet i det følgende: 711 Sorte Grøft, Skelgrøften Skelgrøften starter i dag i grøfterne langs Toftesøvej inde i Tofte Mose og afvander de nordlige dele af Tofte Skov nord for sogneskellet Als/Mou med Hestefoldgranerne, Indkastet, Elleskov, Engskov og det meste af Knarmou, i alt 440 ha, med afløb mod vest igennem Sorte Grøft under Landevej 541, Kystvej/Dokkedalsvej til udløb igennem strandengene ud i Kattegat Projektet omfatter en tilkastning af en 215 m lang strækning af Sorte Grøft midt i strandvoldene imellem Skelhusvej og landevejen med opfyldning op til over kote 5,8 m Skelgrøften tilfyldes yderligere på en 750 m langs strækning på nordsiden af Toftesøvej omkring Hestefoldgranerne op til terræn i ca kote 5,65 m med fyld fra den nuværende kørevej langs grøftens sydside På den ca 1500 meter lange strækning imellem de to totalt tilfyldte strækninger bevares Skelgrøften, men bunden kan hæves ved en delvis tilfyldning med fyld fra jordvoldene/markvejene langs grøften udlagt med svagt fald mod midten af strækning fra kote 5,0 m til 4,7 m 712 Grøfter tilfyldt til terræn De eksisterende afvandingsgrøfter i den nordlige og centrale del af Tofte Skov afbrydes på centrale punkter, fortrinsvist, hvor de skærer sig igennem højt ter-

54 52 ræn Tilfyldningen foretages på kortere strækning af meter helt op til omgivende terræn På de mellemliggende strækninger tilfyldes grøfterne i det omfang, der findes jordvolde og/eller jordfyld langs grøfterne eller grøftesiderne skubbes ned Formålet er at genskabe de oprindelige afstrømningsretninger igennem terrænets lavninger, som generelt er fra nordvest til sydøst, og samtidig forhindre overløb imellem de nye vandløb, der skal erstatte de nuværende grøfter De nuværende afvandingsgrøfter tilfyldes 15 steder i Hestefoldgranerne, 4 steder i Afdeling 115 mellem Hestefoldene og Indkastet, et sted langs Ny Toftesøvej, i begge sider på to strækninger af skovvejen Granhækken, i 7 grøfter på sydsiden af markvejen langs Skelgrøften, i hovedgrøften i Engskoven (er udført) og i grøft mellem Afd 124 og 125 i Gabet Pindebæk tilfyldes helt op til terræn på en 250 m lang strækning på nordsiden af Langsig lige før tilløbet af Vandgrøften med henblik på at genskabe et mere terrænnært vandløb ind igennem Langsig, som beskrevet i afsnit 714 I Vesterskov og Østerskov tilfyldes den centrale grøft langs Grønnevej og Bladgrøften i et antal punkter af ca 10 meters længde med henblik på at fjerne afvandingseffekten Endelig tilfyldes grøfterne i engene syd for Bønderskovs Egene, som har afløb mod øst til Sellegårds Bæk, enten helt eller delvist 713 Grøfter, hvor bunden hæves I området omkring Gl Toftesøvej og Åbningerne foretages en omfattende tilfyldning af grøfter, idet der dog ikke tilfyldes helt op til terræn, men til et niveau cm under omgivende terræn Tilsvarende tilfyldes Vandgrøften og de to parallelle grøfter ned til Langsig De to oprindelige vandløb i Vesterskov og Østerskov, Skovbækken, og vandløbet nord om Gl Skovfogedsted og ud til Sørens Eng bevares, men bunden hæves cm ved udlægning af jordfyld hentet langs bredderne af vandløbet De to gamle grøfter ved fredskovsdiget langs Foderpladsvej og Skolevej bevares af kulturhistoriske årsager, men vedligeholdes ikke fremover Bunden i grøften i Gl Sjældenglad hæves med cm på hele strækningen fra Afd 212 i Sjældengladsfyrrene og mod nord forbi Rundedam til Skolevej Tilsvarende hæves bunden i grøften i de østlige Sjældengladsfyrrer i Afd 209 og i grøfterne i engene syd for Bøndernes Egeskov med afløb til Sellegårdsbækken Endelig hæves bunden med cm i Niels Lassens Grøft og i grøften fra Sandmarens Skorsten, som begge har afløb til den nedre del af Pindebækken 714 Nye vandløb Som afløb fra den nordvestlige del af Tofte Skov fra Tranesig og igennem Nordgabet og Østgabet ned til Vandgrøften, ca 165 m syd for Kragelundsvejen, etableres en cm dyb og ca 0,5 m bred rende igennem den naturlige

55 53 lavning Det nye vandløb bliver ca 2485 m langt regnet fra det nuværende rørunderløb under Toftesøvej, som i dag forbinder Skelgrøften med Transig Et længdeprofil af terrænet i lavningen er gengivet i Figur 15 Som det ses af figuren, er der et samlet fald på strækningen på 1,5 meter svarende til en middelgradient på 0,6 Det nye forløb krydser den nuværende Gl Toftesøvej og afskærer dermed forbindelsen til Tofte Søvej Ved krydsningen af Kragelundsvejen skal der etableres en overkørsel 575 Terrænprofil af nyt vandløb i Gabet Kote i m DNN Afstand i meter Figur 15 Terræn i traceet for nyt vandløb igennem Gabet fra den øverste ende ovenfor Tranesig og til sammenløbet med den anden nye grøft fra Indkastet Terrænprofilet er udtrukket af den laserscannede højdemodel Som afløb fra den nordlige del af Tofte Skov med Elleskoven, Indkastet og Engskoven etableres endnu et nyt vandløb, der skal fungere som afløb fra den bevarede centrale del af Skelgrøften Det nye vandløb starter ud for nordenden af Gl Toftesøvej og løber først mod syd i den eksisterende grøft ned langs vejens østside og derfra ind igennem lavt terræn i Åbningerne ned til krydsning af Kragelundsvejen og sammenløb med det nye vandløb igennem Gabet ved Vandgrøften ca 165 m syd for Kragelundsvejen Det nye vandløb igennem Åbningerne bliver ca 1300 m langt og får et fald fra bundkote 4,8 m ned til bundkote 4,0 m, svarende til et middelfald på 0,6, idet faldet dog skal følge terrænet, således, at vandløbsbunden kun ligger cm i terræn Bundbredden bliver her også ca 0,5 m Ved indløbet fra Skelgrøften etableres en overkørsel med henblik på opretholdelse af mulighed for arbejdstrafik ad hjulsporet fra Skelhus og til Indkastet, idet der etableres en vendeplads i det nuværende markvejskryds vest for det nye

56 54 vandløb Ved krydsningen af Kragelundsvejen skal der enten etableres en overkørsel, eller vejen skal forlægges, som omtalt senere Fra de to nye vandløbs sammenløb og videre mod syd igennem skoven ned til Lodden Grøft etableres et 700 m langt nyt vandløb igennem en terrænlavning startende med bundkote 4,0 m og sluttende i kote 3,6 m svarende til uændret middelfald på ca 0,6 Som følge af det øgede opland bliver bundbredden nedstrøms for sammenløbet øget til 0,6-0,8 meter Fra tilløbet til den øverste ende af Lådden Grøft følges denne i dens fulde længde af 310 meter frem til udløb i Pindebækken Pindebækken er ført nordøst omkring Store Langsig omgivet af en jordvold, der virker som en beskyttelse af Store Langsig mod oversvømmelser Terrænet i Langsig ligger omkring kote 4,6 m Der graves et nyt vandløb ind igennem Langsig startende med bund i kote 3,9 m og faldende over 360 meter til bundkote 3,5 m svarende til 1,1 fald Det nye vandløb kommer herved til at ligge med bund lidt højere end det eksisterende vandløb, hvilket vil hæve vandspejlet på strækningen opstrøms mod Skævbro Vandløbsprofilets bredde fastlægges ved detailprojekteringen ud fra opmåling af det eksisterende vandløb Jordfylden fra udgravningen af det nye vandløb anvendes til tilfyldning af det eksisterende vandløb over 250 meter langs nordsiden af Store Langsig, hvor de omgivende jordvolde samtidig udplaneres Endelig etableres en ny 240 meter lang rende på skrå igennem en lavning i Afd 163 som forbindelse imellem to nord-sydgående afvandingsgrøfter, som begge delvist skal afbrydes Den pågældende rende graves med vandløbsbund ca 0,3-0,5 m i terræn med en bundbredde på 0,3 m Med en forventet vanddybde på cm vil vandspejlet stå 0,1-0,4 m under terræn 715 Vandløbsrestaurering I Pindebækken fra det nye forløb igennem Store Langsig og de ca 860 meter nedstrøms til Svingelbro, hvor vandløbet skifter navn til Sellegårds Bæk, foretages en generel hævning af vandløbsbunden ved udlægning af ca 20 stk 25 cm høje grusbånd af ca 10 meters længde, hvilket vil sige for hver ca 40 meter vandløb Formålet er primært at hæve vandspejlsniveauet i Pindebækken med ca 20 cm på strækningen, der fremstår så dybt nedskåret i terræn, som om der tidligere har været foretaget vandløbsoprensninger og evt også uddybninger Bundhævningen foretages med gydegrus, som kan være en blanding af ærtesten (8-16 mm), nøddesten (16-32 mm) og singels (32-64 mm) i blandingsforholdet 1:2:1 Gydegrus er delvist erosionsstabilt og er som bundsubstrat et glimrende levested for mange af vandløbenes smådyr Nedstrøms for Svingelbro, hvor vandløbet skifter navn til Sellegårds Bæk, ligger der på vestsiden af det nuværende vandløb et 115 m langt slynget vandløbsforløb På de historiske kort fra 1880 og 1923 er det nuværende retlinede vandløbsforløb vist Det er derfor ikke muligt at sige, hvornår og hvordan det slyngede vandløb er blevet afskåret Det nuværende vandløb ligger ca 1,0 meter dybere end det gamle slyngede forløb, og det ligner meget resultatet af en ældre vandløbsregulering Det vil være muligt at genskabe det gamle forløb af Selle-

57 55 gårds Bæk, som vil forlænge vandløbet med ca 40 meter, men det vil kræve en nærmere undersøgelse af forholdene på stedet Tilbagelægningen indgår derfor ikke i det foreliggende projekt, men vil kunne gennemføres som et supplement til dette 716 Fremtidige vejforløb På kortbilag 4 er angivet de veje, som søges opretholdt som grusveje i en stand egnet til kørsel med personbiler eller arbejdskøretøjer I det omfang, at der er mulighed for at komme rundt, eller der etableres vendepladser, vil disse veje også kunne befærdes af turistbusser i forbindelse med guidede ture i skoven Vedligeholdelsen af alle øvrige veje i Tofte Skov ophører helt Af de viste eksisterende veje skal det 800 meter lange hjulspor Indkastvejen langs Skelgrøftens sydside fra Skelhus og frem til Indkastet opgraderes for at kunne bære lettere arbejdskørsel efter vandstandshævningen Det kan ske med et ca 20 cm lag grus i 3,0 m bredde, som kan afskrabes på den nedlagte strækning syd for af Gl Tofte Søvej, som den skal erstatte Fonden vil hen ad vejen efterhånden som vandstanden hæves i dele af området tage beslutning om anlæg, evt omlægning, af vejene dels af hensyn til arbejdskørsel dels af hensyn til turistbusserne Foto Brølende kronhjort jager en mindre han væk Krondyrene i Tofte Skov menes at nedstamme fra det oprindelige jyske kronvildt Foto Jan Skriver

58 56 8 Teknisk konsekvensvurdering Vi har kortlagt de fremtidige afvandingsforhold efter de samme principper, som for de eksisterende forhold Kortlægningen har omfattet en større GIS-baseret modellering, som er udført på følgende måde: Udgangspunktet har været vandspejlet i de nye vandløb og i de delvist tilfyldte vandløb, hvor vi forventer en vanddybde på 20 cm i en forårssituation, som er typisk (median) for månederne marts-juni Vi har desuden inddraget alle de nuværende vandløb og grøfter, som bevares, idet vi overalt har justeret vandspejlskoterne op i forhold til vandspejlet i det nye vandløbssystem, de steder hvor der vil ske tilbagestuvning Hvor der ikke sker vandstandsændringer har vi genbrugt vandspejlskoterne fra de eksisterende forhold På det beskrevne grundlag har vi fået et nyt sæt vandspejlskoter i grøfter og vandløb for Tofte Skov og de nærmeste omgivelser Ud fra disse vandspejlskoter er der først kortlagt omfanget af oversvømmelser fra grøfter og vandløb ud over terræn ved en ekstrapolation af vandspejlskoterne ud igennem terrænmodellen Afgrænsningen af oversvømmelserne er herefter kortlagt med punkter rundt i vandkanten med vandspejlskoter Dernæst har vi ud fra det samlede sæt af vandspejlskoter i grøfter og vandløb samt vandspejlspunkterne i afgrænsningen af oversvømmelser beregnet en ny afvandingsmodel ud igennem terræn med 2,0 fald på samme måde, som vi beregnede for de eksisterende forhold På kortbilag 5 er der vist konsekvenserne for det beskrevne projektforslag i form af udstrækningen af de samme 3 beregnede arealkategorier, som blev vist for de eksisterende forhold på kortbilag 3 På kortbilaget er samtidig vist såvel de foreslåede tekniske tiltag som forslaget til omlægning af skovvejene En opgørelse af de berørte arealer i hver kategori fremgår af Tabel 4, idet der er anvendt et kriterium for optimale afvandingsforhold ved en afvandingsdybde på over 1,0 m Som det fremgår af Tabel 4 vil det samlede påvirkede areal øges med 179 ha, men samtidig vil der blive en markant forskydning fra store arealer med fugtig bund til områder med våd bund eller vandmættet jord Denne forskydning omfatter 226 ha De arealer, der påvirkes med forringede afvandingsforhold omfatter primært mosearealer, åbne sletter og afdrevne nåletræsbevoksninger i Gabet, Indkastet og Hestefoldene Det er arealer, hvor den hævede vandstand sammen med vildtets afgræsning vil være med til at opretholde områdernes karakter af lysåbne naturtyper Projektet vil dog også påvirke et areal på i alt 77 ha med nåletræsbevoksninger i og omkring Gabet og Åbningerne, hvor der vil blive en afvandingsdybde på under 0,5 m, og hvor nåletræsbevoksningerne derfor bør fældes, da de ellers må forventes at gå ud eller falde i storm Disse arealer er markeret med lysebrun signatur på bilag 6 og omfatter næsten udelukkende sitkakulturer

59 57 Tabel 4 Opgørelse af arealer med en afvandingsdybde under 1,0 m opdelt i 3 kategorier for henholdsvis de nuværende forhold og efter gennemførelse af det skitserede projekt Arealkategori / drændybde Eksisterende forhold (ha) Projekt gennemført (ha) Vandmættet < 0 cm 8 48 Våd bund 0-50 cm Fugtig bund cm Påvirket areal i alt Omlægningen af de hydrologiske forhold i Tofte Skov i form af lukning eller hævning af bunden i grøfter og vandløb omfatter ikke de grøfter, der løber i skel til naboarealer De ændrede afvandingsforhold i Tofte Skov vil derfor ikke påvirke afvandingen af naboarealerne, der vil få uændrede afløbsforhold igennem de fælles skelgrøfter Projektet medfører, at et opland på 450 ha bliver flyttet fra at have afløb igennem den Sorte Grøft til i stedet at få afløb igennem Sellegårds Bæk I begge tilfælde er afløbet til Kattegat Oplandet til den nederste ende af Pindebæk ved Svingelbro på Sandhusvej, hvor vandløbet skifter navn til Sellegårds Bæk, øges hermed fra 832 ha til 1282 ha, hvilket svarer til en oplandsforøgelse på 54 % Ved udløbet i Kattegat øst for Dokkedalsvej øges oplandet fra 1816 ha til 2266 ha Det forøgede opland vurderes at medføre en tilsvarende proportional forøgelse af vandføringen i Pindebæk og Sellegårds Bæk Årsmiddelvandføringen ved Svingelbro (Tabel 3) vurderes således at blive øget fra ca 128 l/s til 197 l/s Der er ikke foretaget opmålinger eller hydrauliske undersøgelser af vandløbene Det er derfor ikke muligt at forudsige præcist, hvilken indflydelse den øgede vandføring vil få på vandspejls- og strømningsforholdene i vandløbet Men forholdene kan beskrives relativt ud fra, at sammenhængen mellem vandføring og vandstand i et vandløb, den såkaldte vandføringsevnekurve, tilnærmet er en logaritmefunktion, hvor eksponenten ligger omkring en faktor 2 Heraf kan beregnes, at en 54% forøgelse af vandføringen ved Svingelbro vil medføre en hævning af vandspejlet med ca 25%, hvilket svarer til 5-10 cm ved vanddybder mellem 20 og 40 cm Den forholdsmæssige ændring i vandføringen og dermed i vandspejlshøjden vil aftage ned igennem vandløbet Ved krydsningen af Dokkedalsvej forventes vandføringen øget med 24 % Dette svarer ud fra ovenstående forudsætninger til en forøgelse af vanddybden på ca 11 % - eller maksimalt 5-10 cm Der vurderes på dette grundlag ikke at være anledning til bekymringen for den hydrauliske belastning af vandløbet eller for gennemløbskapaciteten i de to

60 58 vejbroer ved krydsningerne af Sandhusvej og Dokkedalsvej, hvor vandslugene i dag er henholdsvis 2,9 m x 1,3 m og 3,4 m x 2,2 m På strækningen er der ikke andre kørefaste broer, men to gangbroer henholdsvis ved Bøndernes Egeskov og nord for Bækhuset, som begge er lagt hen over vandløbet uden at ændre vandløbsprofilet Vandløbsomlægningerne vil skulle godkendes eller dispenseres efter bestemmelserne i fredningen, efter naturbeskyttelsesloven, efter vandløbsloven og efter planlovens bestemmelser om screening for VVM Det er her væsentligt at bemærke, at hele oplandet omkring Pindebæk og Sellegårds Bæk ligger i Tofte Skov og Tofte Mose Der er derfor kun en lodsejer i oplandet omkring vandløbene frem til bygrænsen mod Øster Hurup, hvor der på de sidste 200 meter frem til krydsningen under kystvejen, Dokkedalsvej, er 5 private lodsejere på sydsiden af Sellegårds Bæk (Toften 1, 7, 12, 13 og 15) Selve vejen tilhører Mariagerfjord Kommune Langs den 300 meter lange strækning ud til udløbet i Kattegat er Sellegårds Bæk omgivet af arealer tilhørende Kattegat Strand Camping, Dokkedalsvej 100 mod nord og mod syd ejendommen Sellegårde Øst 13 og et offentligt strandareal På den strækning, hvor der er andre private lodsejere langs Sellegårds Bæk, ligger vandløbet i en smal vandløbsdal, som er nedskåret 2-3 meter i forhold til det omgivende, bebyggede terræn Det vurderes derfor, at en vandspejlsstigning på maksimalt 5-10 cm i Sellegårds Bæk som følge af forøget vandføring efter genskabelsen af naturlig hydrologi i oplandet, ikke vil medføre en negativ påvirkning for de omkringliggende ejendomme, haver og veje Foto I Engskoven er en grøft tidligere blevet lukket og viser effekterne af den ændrede vandstand, som nu tilstræbes i hele skoven

61 59 9 Planens tiltag, skovomlægning Planens målsætninger søges opfyldt gennem igangsættelse af en række forskellige tiltag De helt centrale elementer er: Rydning af nåletræbevoksninger, næsten udelukkende af sitkagran, der er etableret i 1900-tallet som 2 og evt 3 generationsbevoksninger på afvandet mose og fattigkær eller på tidligere marker, enge og overdrev Genopretning af naturlige vandstandsforhold gennem effektiv lukning af gennemstrømningen i samtlige grøfter i skov og åbent land, bortset fra de vigtigste vejgrøfter, hovedvandløbene, fredskovsgrøften og de vandstandsmæssigt betydningsløse jagtgrøfter Opbrydning af de traditionelle stive, kantede bevoksningsgrænser, således at det bliver naturlige forskelle og gradienter i terræn, jordbund og vandstand, som skaber og sætter rammerne for vegetationsfordelingen Skabelse eller sikring af en hovedstruktur, der fastholder eller sikrer en sammenbinding af områdets fremtidige skovarealer Opretholdelse af vildtpåvirkningen samtidig med at en række ekstensive, helt naturorienterede driftsformer iværksættes Planen opererer med to faser: Fase 1, Omlægningsfasen, som varer højest 10 år, og hvor de naturlige vandstandsforhold genskabes efter afslutning af de nødvendige rydninger og andre forberedelser og Fase 2, Plejefasen, hvor den fremtidige drift og pleje iværksættes efter planens hoveddisposition og retningslinjer På den høje bund kan denne fase i princippet igangsættes med det samme, og på lav bund når den retablerede vandstand har haft mulighed for at virke i nogle år (3-5 år) Hoveddisponeringen i planen fremgår af to kortbilag: bilag 6 viser hvilke tiltag, der skal gennemføres i Fase 1, og bilag 7 viser den fremtidige arealforvaltning i Fase 2, når omstillingen er gennemført De forskellige driftsformer og driftsmålsætninger for de forskellige skov- og naturtyper er nærmere omtalt i kapitel 5, mens tidsfølgen i planen beskrives i kapitel Fase 1 - Omlægningsfasen Driftskategorierne i omstillingsperioden omfatter, jf kortbilag 6, urørt skov, plejeplukhugst, naturnær plukhugst og tre hovedkategorier af rydning: Urørt skov Arealer til urørt skov omfatter 245 ha Der er helt overvejende tale om gammel naturskov, tilgroningsskov og længe urørte bevoksninger med op til 120-årig rødgran

62 60 Arealerne overgår umiddelbart til urørthed uden forberedende indgreb, idet arealer, hvor der kunne være behov for indgreb på forhånd er anbragt i plejeplukhugstkategorien Det skal dog være muligt at foretage ringninger og nedskæringer af invasive og på anden måde problematiske arter Det gælder feks sitkagran, hvidgran, ær og glansbladet hæg Behovet for dette vurderes løbende og ved en systematisk gennemgang når de genoprettede vandstandsforhold har virket i mindst 2-3 år Plejeplukhugst Arealer til plejeplukhugst omfatter i alt 1020 ha Af dette areal omfatter de 446 ha gammel naturskov, op til 100-årige og helt unge plantninger af løvtræ og skovfyr, 40-60årige eller helt unge tilgroningsskove Alle arealer overgår umiddelbart til denne kategori Der skal ikke forinden foretages udtræk af kævler eller andre vedmasseværdier mv Selve plejeplukhugsten indledes i princippet først, når den retablerede vandstand har haft mulighed for at virke i 3-5 år Arealet med plejeplukhugst omfatter også et område på ca 575 ha på højmosebund i og omkring Tofte Mose Dette område omfatter dels mosens kantskove og dels områder med birkeopvækst og lidt nåletræsopvækst på selve højmosefladen Plejeplukhugsten sker på disse arealer i det omfang, det er nødvendigt for at sikre højmosens gunstige bevaringstilstand Naturnær plukhugst Arealerne til naturnær plukhugst omfatter 78 ha Der er tale om plantninger fra 1900-tallet og frem, herunder helt unge løvtrækulturer samt bevoksninger af skovfyr Alle arealerne overgår umiddelbart til denne driftskategori, idet alle påtænkte og relevante indgreb er indeholdt i driftsformen Rydning til åbent land I alt ca 99 ha beplantet areal skal ryddes til åbent land i løbet af fase 1 Her til kommer mindst 15 ha med selvsået opvækst af overvejende sitkagran, der ikke er registreret som skov Størstedelen står på lav bund, dvs tidligere mose, fattigkær og eng, men også tidligere dyrkede marker og overdrev Det overlades i første række til samspillet mellem vandstand, jordbund og vildtgræsning at afgøre og styre, om der udvikles midlertidige søer, fattigkær, mose, natureng, slette, hede eller overdrev I disse områder ryddes alle plantede og selvsåede bevoksninger af sitkagran Størstedelen af vedmassen oparbejdes og fjernes, for så vidt det kan ske uden at skade eventuelle tørve- og morlag (bortset fra nåleskovsførne) Træbevoksede, lavtliggende arealer, hvor oparbejdning ikke kan ske uden at skade jordbunden, må lades urørte - og overlades til drukning Forekomster af skovfyr, ene og hjemmehørende løvtræarter bevares Ligeledes efterlades enkelte, spredte knækkere og rodvæltere på arealet

63 61 Alt arbejde skal være afsluttet inden grøftelukningen igangsættes Rydning til tilgroning I alt ca 65 ha bevokset areal, først og fremmest sitkagran, skal ryddes og udlægges til naturlig tilgroning i fase 1 Her til kommer ca 7 ha, som allerede er ryddet Udlægningen sker navnlig med henblik på udvidelse af arealet med naturlige sumpskove Rydningen skal omfatte alle plantede og selvsåede bevoksninger af sitkagran, mens forekomster af hjemmehørende løvtræarter samt skovfyr, ene og enkelttræer og holme af rødgran bevares På arealerne bevares desuden en væsentlig mængde rodvæltere, knækkere og døde træer Rydningen af arealerne skal foregå så skånsomt overfor jordbunden som overhovedet muligt Eksisterende vådområder (småsøer, kær, sølehuller osv) friholdes for hugstkvas ol Så snart hugsten er afsluttet, udvælges og hegnes enkelte arealer på højst 0,5-3 ha i de enkelte områder, således at dele af træopvæksten kan få et forspring i konkurrencen med græsser, ørnebregne mv Det gælder især i de arealer, som er udpeget til vildttykningsdrift Hegningerne skal sikres en uregelmæssig form (dvs have stumpe vinkler) og meget gerne gå på tværs af fugtigheds- og jordbundsgradienter Hegningstiden varieres efter formålet; kortest i vildttykningerne (se senere) Der er ikke umiddelbart lagt nogle af disse tilgroningsarealer i urørt skov, da det skønnes hensigtsmæssigt i en årrække at kunne foretage indgreb over for den forventede genvækst med især sitkagran Rydning til kultivering Arealet af nåleskov til konvertering og kultivering (tilplantning) omfatter i alt 18 ha Udover arealer på Tofte Bakke, er et areal nord for Kragelundsporten (afd 133) udset til konvertering fra sitkagran til løvskov af stedlig herkomst ved plantning (evt såning) suppleret med udnyttelse af naturlig tilgroning Disse kulturer kan anlægges væsentlig mere ekstensivt end de kulturer, der blev etableret i henhold til stormfaldsordningens regler På grund af vildtbestanden er det dog nødt til i de indledende faser at foregå under hegn Begge arealer ligger på høj bund Frem for rydning kan der forsøges anvendt en form for skærmforyngelse Jordbearbejdning ol i forbindelse med foryngelsen kan om fornødent foretages på Tofte Bakke, hvor jordbunden er præget af lang tids dyrkning som mark, men ikke i 133, hvor der er tale om kystskrænt og flyvesandsklitter samt morlag Vildttykninger Tre arealer på hhv 17, 32 og 34 ha er udlagt til målrettet drift og forvaltning som vildttykning Målet er vedvarende at sikre god dækning til især kronvildtet De udlagte vildttykningsarealer har i dag en ret blandet sammensætning Der indgår bla sitkagranbevoksninger og bjergfyrarealer til rydning og tilgroning, unge løvtrækulturer, mellemaldrende, plantet løvskov og tilgroende overdrev med ene

64 62 På de rydningsarealer efter sitkagran og bjergfyr, som skal indgå i vildttykninger, efterlades en højere andel af rodvæltere, knækkede og døde træer ligesom alle løvtræer og eventuelle forekomster af skovfyr og opvækst af rødgran bevares På dele af arealet opsættes mindre hegn (på 0,5-3 ha) hurtigt efter rydningen for at give den selvsåede løvtræopvækst et forspring Den naturlige tilgroning kan suppleres med såning af bla eg og bøg fra andre dele af skoven Jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrie arealer (heller) Jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrie områder er heller, der friholdes for alle former for menneskelige forstyrrelser, herunder jagt, hugstindgreb, færdsel ol I planen er udlagt fem af disse områder på i alt 597 ha, hvoraf de to omfatter dele af den gamle, urørte skov Hellerne sættes principielt i funktion, så snart områdets grøfter er lukket og vandstandsforholdene genoprettet Som udgangspunkt gælder de hele året rundt, men det kan dog overvejes kun at lade dem eller nogle af dem gælde i dele af året På mosearealerne skal det dog, hvis hensynet til mosens gunstige bevaringsstatus taler for det, være muligt at foretage plejeindgreb (feks nedskæring af opvækst) i velafgrænsede perioder Mindre, forstyrrelsesfrie områder skal løbende kunne oprettes omkring reder af sårbare ynglefugle som feks havørn, kongeørn, rød glente, stor hornugle, sort stork og trane 92 Fase 2 - Plejefasen, forvaltning efter omlægningen Den fremtidige arealdisponering fremgår af kortbilag 7 Som nærmere omtalt i kapitel 12 vil der være behov for vurdering og eventuel justering af arealafgrænsningerne og driftsformudlæggene Det bør ske når omstillingsperioden er tilendebragt og i øvrigt med 5-10 års mellemrum Dog skal arealer i kategorien urørt skov principielt ikke kunne tilbageføres De anslåede arealer ved de forskellige kategorier ved overgangen til fase 2 fremgår af Tabel 5 Åbne arealer Det overlades principielt til samspillet mellem vandstand, jordbund og vildtgræsning at afgøre og styre, om der udvikles midlertidige søer, fattigkær, mose, natureng, slette, hede eller overdrev og løbende at friholde disse arealer for tilgroning På alle de åbne arealer moser, kær, hede, overdrev - bortset fra de forstyrrelsesfrie arealer, skal det dog løbende være muligt at foretage naturpleje i form af nedskæring, oprykning eller lignende af invasive og på anden måde problematiske arter Det gælder feks glansbladet hæg, sitkagran, hvidgran og bjergfyr Ligeledes skal andre arter, efter nøje overvejelse, kunne fjernes, hvis græsningstrykket skulle falde markant pga af vildtsygdomme el lign

65 63 En vis, spredt eller pletvis etablering af naturligt hjemmehørende arter skal kunne finde sted, især på lav bund i tilknytning til andre skovområder Tabel 5 Opgørelse af arealer med de forskellige fremtidige driftskategorier i Tofte Skov efter etablering af naturlig hydrologi Driftskategori Areal (ha) Urørt løvskov 233,3 Urørt anden skov 11,9 Plejeplukhugst, Tofte Skov 445,6 Plejeplukhugst, Tofte Mose 574,7 Naturnær plukhugst 168,1 Vildttykninger 82,9 Overdrev, hede, enge eller kær 715,8 Areal i alt 2232,3 Urørt skov I urørt skov skal enhver form for hugst og anden forstlig virksomhed være indstillet og alle afvandingsgrøfter lukket Fjernelse af træ og dødt ved må under ingen omstændigheder finde sted Ringning eller nedskæring af invasive og andre problematiske arter, herunder sitkagran, ær, glansbladet hæg ol skal dog fortsat være tilladt i særlige tilfælde Plejeplukhugstarealer Plejeplukhugsten har udelukkende til formål at fremme naturindholdet, dvs skabe strukturel variation i eksempelvis plantninger og tætte hegnsforyngelser, fremme udvikling af dødt ved gennem ringninger ol, friholde enkelttræer (feks gamle ege) for konkurrence fra eksempelvis yngre bøge, fjerne invasive arter mv Som absolut hovedregel må der ikke oparbejdes og fjernes ved fra disse bevoksninger, navnlig må der ikke ske fjernelse af større træer eller dødt ved, ligesom vindfælder ol i bevoksningerne ikke må opskæres Arealer, der udlægges i denne kategori, vil således for størstedelen af arealet og i størstedelen af tiden i praksis have karakter af urørt skov, bla bevares al dødt ved og alle gamle og store træer, men muligheden for hensigtsmæssige og velovervejede indgreb opretholdes for fremtiden

66 64 Som hovedregel gives de genoprettede vandstandsforhold 3-5 års virkningstid, hvorefter arealerne med udgangspunkt i den gennemførte nøglebiotopregistrering gennemgås med henblik på at kortlægge særligt plejeplukhugstkrævende enkelttræer og strukturer med henblik på regelmæssig overvågning og plejeindsats Der kan også være tale om indgreb af hensyn til forekomster af særlige lys- eller varmekrævende arter (insekter, planter) Eksempler på typiske plejeplukhugstindgreb kan være Nedskæring eller ringning af invasive eller på anden måde problematiske træ- og buskarter, bla sitkagran, ær og glansbladet hæg Det vil navnlig være tilfældet på tilgroningsarealerne Fremme af naturlig struktur i plantninger herunder opbrydning af de traditionelle stive, kantede bevoksningsgrænser, således at det bliver naturlige forskelle og gradienter i terræn, jordbund og vandstand, som skaber og sætter rammerne for vegetationsfordelingen Nedskæring eller ringning af træer af hjemmehørende arter, som truer med at udkonkurrere, hæmme eller beskygge meget gamle eller store eller kulturhistorisk betydningsfulde enkelttræer (feks markante, stynede træer) Det vil typisk dreje sig om at sikre markante ege som feks Ørneegen mod konkurrence fra bøgeopvækst Sikring af lindeforekomster, evt suppleret med hegning og evt nedkrogning af basalskud Det skal også være muligt at indsamle materiale til stiklingeformering ol Rydning af nåletræ og/eller birkeopvækst på højmosearealer Efter 5-10 års forløb gennemgås alle arealerne til vurdering af, om nogle af dem evt kan og bør overgå til urørthed Naturnær plukhugst Naturnær plukhugst svarer til den plukhugst, som fredningen foreskriver efter naturskovsstrategiens principper, der tillader oparbejdelse og udtag af træ fra bevoksningerne, når blot der som minimum bevares 5-10 træer til død per hektar Foryngelse skal helt overvejende ske ved naturlig foryngelse og under stort hensyn til naturværdierne, herunder bla struktur, jordbund og dødtrælevende organismer Hugstindgrebene skal i Tofte ikke have traditionelt forstligt sigte, dvs fremme vedkvalitet og værditilvækst Hugsten skal tværtimod tage sigte på at øge såvel bevoksningens strukturelle diversitet (lysninger, småtykninger osv) som den træformsmæssige og træartsmæssige diversitet, dvs at hultræer, krogede træer, døde og døende træer samt arter som birk, røn, asp, abild, seljepil mv bevares I et vist omfang vil ejendommens eget behov for stolper og pæle mv og for brænde kunne tilgodeses i disse områder I visse tilfælde skal hugsten, når det tjener vigtige naturformål, kunne bestå i mere eller mindre total afvikling af trævegetationen, feks som led i mose- eller hedepleje Det kan således overvejes for arealerne på Knarmou Strandenge

67 65 (121b), ved Sandhusene (Byggepladsen, 191b) og i dele af Sellegårdsskoven (206a) og Sjældengladsfyrrene (213a, 215c og 216c) Vildttykninger Driften af vildttykningsarealerne skal tage sigte på at opretholde en høj grad af tæthed og dækningsevne af hensyn til især kronvildtet Driften skal også tage sigte på at opbryde den meget opdelte, retlinjede areale struktur, affødt af områdernes udgangsarealer, hvor der indgår bla sitkagranbevoksninger og bjergfyrarealer til rydning og tilgroning, dels unge løvtrækulturer, mellemaldrende plantet løvskov og tilgroende overdrev med ene Selve dækningen kan udgøres af enebuske, bøgepurrer, bjergfyr og unge rødgraner samt tæt løvtræopvækst Som beskrevet under Fase 1, skal der tidligt i forløbet opsættes hegn på udvalgte delarealer af de sitkarydninger som indgår i de udpegede arealer Generelt vil det, for hurtigt at få foryngelsen igennem være nødvendigt med midlertidige hegninger i en hensigtsmæssig cyklus, således at der løbende indtages og frigives arealer i denne driftskategori Hegningstiden bør være så kort som mulig og kortere end på de almindelige tilgroningsarealer dvs 5-8 år, men for at værne om enkelttræer og mindre grupper af udsatte arter som røn og asp, kan der i hegnene etableres mindre delhegn, førend yderhegnene tages ned Som følge af dyrenes bid og den almindelige bevoksningsdynamik vil også tykningerne som regel blive åbne forneden og dermed miste dækningsevnen Foryngelsen kan ske i mindre delområder ved skærmforyngelse med naturlig opvækst, en vis grad af indplantning, samt hvor der er egnede træarter, ligeledes gennem stævning med overholdelse af spredte overstandere, dvs mellemskovdrift I alle tilfælde under midlertidige hegn som beskrevet ovenfor Der skal så vidt muligt vedvarende sikres overstandere af frøtræer af f eks eg, bøg, røn, birk, skovfyr, rødgran men ikke sitkagran Foto Vildsvinene er af tysk oprindelse og har levet frit i Tofte Skov siden 1929 De er blevet en vigtig del af skovens dynamik

68 66 10 Konsekvenser og udviklingsscenarier Ud over afviklingen af bevoksninger med nåletræ er genskabelsen af de naturlige vandstands- og afløbsforhold det mest radikale indgreb i områdets aktuelle tilstand Denne vandstandshævning vil selvfølgelig få både positive og negative følger for den nuværende vegetation, men indgrebene foretages med fuldt åbne øjne De fleste steder vil det være lavt prioriteret vegetation, som vil blive påvirket negativt - afdriftsarealer, drænede, tidligere dyrkningsarealer og unge løvtræog nåletrækulturer, mens vådområder generelt må forventes at blive påvirket meget positivt, bla som følge af vandets mosvækstfremmende og tilgroningsbegrænsende indvirkning I den botaniske bilagsrapport nr 4 (Flora Danica 2006) er der konkluderet følgende omkring en vandstandsgenopretning: En eventuel naturgenopretning med hævet vandstand vurderes således at være til stor gavn for næsten alle de arter og typer, som betinger områdets meget høje botaniske værdi, og neutral for de øvrige 101 Skovens fremtidige udvikling Skovens fremtidige udvikling vil bla blive påvirket af eksterne forhold som udviklingen i de klimatiske forhold, herunder omfanget af vandspejlsstigningen i havet, samt interne forhold som vandstand og græsningstryk, herunder størrelsen af bestandene af krondyr, rådyr og vildsvin samt i givet fald af bæver og elg, såfremt disse arter bliver udsat, eller for bæverens vedkommende, selv måtte nå frem til området Den både generelt og periodisk højere vandstand som følge af grøftelukningerne vil uden tvivl medføre, at træer og bevoksninger stedvis vil dø eller blive svækket - især vil en vandstandsfølsom art som bøg være udsat, navnlig hvor den har etableret sig på lav bund efter dræning Men med den væsentlige, småtopografiske variation, der faktisk præger områderne, vil der være - og skabes - stor og naturmæssig særdeles værdifuld variation, uden at det vil medføre tab af diversitet - heller ikke for bøg og bøgetilknyttede organismer I takt med at det i højere grad bliver naturlige gradienter i især jordbund og vandstand, der definerer afgrænsningerne, vil der ske en naturlig opblødning af de eksisterende, meget skarpe kulturbetingede grænser i landskabet, betinget af gamle dyrkningsgrænser, plantningsgrænser, hegnslinjer osv På baggrund af de historiske undersøgelser og analyse af opvækstforholdene kan der umiddelbart skønnes følgende hovedudviklingstendenser i den urørte og plejeplukhugstdrevne skov: Den strukturelle variation i skovene vil antagelig fortsat blive øget, fordi dimensionsvariationen har været tiltagende siden stævningsdriftens ophør Ligeledes har der i en lang årrække været tale om tilgang af hultræer og efter oparbejdningsophøret, af stigende mængder af dødt ved

69 67 Gennemgående vil en del træer på grund af den høje vandstand blive mindre fast forankrede og have væsentlig lettere ved at rodvælte i storm Det gælder arter som gran, birk og bøg, og erfaringsmæssigt også eg, hvorimod rødel også under disse forhold udviser en forbløffende stormfasthed I nogle tilfælde vil de rodvæltede træer pga de gennemgående lysåbne forhold kunne leve videre og skabe særlige levesteder Rodvæltere, stående og liggende, samt døde eller svækkede træer er med til at skabe variation og udgør helt fundamentale levesteder for mange arter og vil biologisk set være en berigelse På det lange sigt er skovens og de mange forskellige træbaserede levesteders beståen og opretholdelse selvfølgelig afhængig af en tilstrækkelig tilgang af opvækst af alle arter, enten kontinuerligt eller episodisk (Møller 2008b) Vildtbestandens art, størrelse, karakter og udsving over tiden har her en central indvirkning Vildttrykket sikrer lysåbenhed, skaber en lang række naturkvaliteter og vil i sig selv ikke være i stand til helt at forhindre en form for skovdannelse, men et vedvarende højt græsningstryk vil have en stærk indflydelse på artsfordelingen og virke begrænsende på forekomsten af bestemte arter Navnlig er arter som røn, ask og abild samt eg og til dels birk meget efterstræbt af hjortevildtet og en eventuel udsætning af elg i området vil øge trykket på disse arter Ligeledes vil udsætning eller indvandring af bæver have stor, men lokal indvirkning på dens fødearter som birk, pil og bævreasp samt i mindre omfang af rødel Udviklingstendenserne for de vigtigste træarter kan, ved opretholdelse af den nuværende græsning med kron- og råvildt samt vildsvin, vurderes således: Birk, navnlig dunbirk, er en af områdets mest udbredte og almindelige træarter, dels som en bestanddel af bevoksningerne i de gamle skovområder, dels i form af store birkedominerede tilgroningsskove på og ved højmose og fattigkær samt på hegnede og tidligere hegnede arealer Birk har umiddelbart et meget stort tilgroningspotentiale og uden vildtgræsningen ville store dele af de åbne arealer uden tvivl gro til med især birk, som det bla kan ses i de indhegnede kulturarealer mv Retableringen af naturlig vandstand og opretholdelse af den høje vildtbestand har bla til formål at begrænse denne tilgroning, og i de kommende år vil dele af tilgroningsskovene givetvis gå ud som følge af vandstanden I de gamle bevoksninger tegner birken til fortsat at gå tilbage pga konkurrence og især træernes aldersmæssige svækkelse og død i forening med en meget begrænset nyopvækst af birk Birken vil dog fortsat have en væsentlig andel af arealet, ligesom der på flere af rydningerne på den højere bund vil komme nye, selvsåede birkebestande, i særdeleshed i indhegningerne Rødel er en af de dominerende træarter i løvskoven, dels i form af ellesumpe, dels som bestanddel af de varierede, gamle blandskove og dels som yngre tilgroningsskov på åbne, lave arealer (enge, stedvist sletter) Rødellen tegner til at fortsætte sin fremgang, både gennem erobring af nyt land ved tilgroning af tid-

70 68 ligere marker, enge, sletter mv og ved at afløse bøg, hvor denne pga dræningen tidligere har kunnet etablere sig på lav bund, men hvor den nu svækkes og dør i takt med at naturlig vandstand retableres Rødellen forventes at øge sin andel på det længere sigt, dels fordi den bedre end nogen af de andre arter vil tåle vandstandsstigningen, dels fordi frøplanteetableringen tydeligvis fremmes af vildsvinenes oprodning, og dels fordi ellen kun bides og skrælles af vildtet i begrænset omfang Bøg er den tredje dominerende træart i løvskovene Den findes dels som bevoksning på høj bund på Tofte Bakkes nord- og vestskrænter, dels som større og mindre holme og indblandingstræart i de gamle løvskovsområder og dels som opvækst i tilgroningsskove på den højere bund Bøgen har, som følge af dræningen, stor konkurrenceevne og stor evne til at etablere sig som pur på græssede arealer, haft fremgang i de sidste 100 år Bøgen er meget vandstandsfølsom og vil fortsat gå tilbage på den lave bund pga svækkelse og død i takt med retableringen af naturlige vandstandsforhold På den høje bund vil den gå frem pga artens stærke konkurrencefordel i kraft af dens evne til at give og tåle skygge, selvsåningsvillighed, jordbundstolerance og bidtålsomhed (hvor opvæksten danner tætte purrer) Eg findes som mellemaldrende, ældre og gammel indblandingstræart og overstander i de gamle skovområder, som plantning og i et vist omfang som selvsåede opvækst hist og her Udenfor hovedhegnet danner eg flere steder udprægede tilgroningsegekrat, navnlig nord for Knarmou og langs Østkysten Eg vil umiddelbart blive fremmet indirekte af vandstandsretableringen, fordi konkurrencetrykket fra især bøg vil aftage mange steder (som det feks ses i den nordlige del af Vesterskov) Kun enkelte af de gamle ege skønnes at blive direkte negativt påvirket af den højere vandstand I bla dele af Bønderskoven, vurderes det, at opvoksende bøge vil kunne udkonkurrere ege på den høje bund (bla derfor er arealer her udlagt til plejeplukhugst) Egens lange levetid gør at områdernes ege, under nogenlunde de nuværende klimaforhold og uden opdukken af fatale egesygdomme, tegner til at holde skansen i flere århundreder fremover Og med en vis tornforyngelse kan der blive tale om en tilstrækkelig nytilgang Ask er ikke almindelig i Tofteområdet Den findes i bræmmer og spredt på næringsrig bund med nogenlunde bevægeligt, iltrigt grundvand, dvs umiddelbart nedenfor skrænterne på Tofte Bakke, i Engskoven og i dele af Vesterskov, Østerskov, Bønderskov og enkelte andre steder Asken tegner til at gå tilbage pga stigende vandstand og en øget andel med forholdsvis stillestående vand, og pga en, som følge af bidtrykket ret begrænset nyopvækst (den er stærkt afhængig af spirely, men ses stedvis i ene) Desuden vil udbredelsen af svampesygdommen asketoptørre og den generelle jordbundsforsuring og humusophobning medvirke til at forringe dens forhold Asken skønnes dog vedvarende at kunne opretholde en vis, naturlig forekomst i området Røn findes spredt i området, og sår sig meget villigt i hegninger og lignende samt udenfor hovedhegnet Røn er særdeles hårdt efterstræbt af vildtet, både bark og løv (Møller 2008b) Den er helt afhængig af spirely eller evt lang tids

71 69 værn af hegning Rønnen skønnes vedvarende at kunne opretholde en vis, men ret beskeden andel af skoven Bævreasp findes spredt i området, men er pga vildttrykket kun almindelig udenfor hovedhegnet, samt i tilgroningsskoven ved Knarmou, hvor den kom op, før arealet blev inddraget i hovedhegnet Arten er meget efterstræbt af vildtet og har reelt kun mulighed for at brede sig som rodskud fra eksisterende forekomster Småbladet lind har tre forekomster i Tofte Skov: to træer i hhv Bønderskoven og Bøndernes Egeskov og en større forekomst i Engskoven med over 100 træer Opvækst og basalskud bides af vildtet, men barken skrælles ikke i nævneværdigt omfang Lind har generelt dårlig frøsætning og dermed meget lille fjernspredning i Danmark Det kan dog ændre sig som følge af klimaændringer, men der vil næppe kunne påregnes spredning fra de nuværende forekomster, andet end helt lokalt vegetativt fra nedbøjede basalskud Linden skønnes umiddelbart at kunne opretholde de nuværende forekomster i lang tid (over 100 år) fremover Det anbefales dog, at der foretages opformering af stiklinger fra det stedlige materiale, og at det udelukkende er dette, der anvendes ved eventuelle plantninger Desuden anbefales det, at der foretages små hegninger omkring udvalgte træer, således at en vis vegetativ formering ved basalskud kan finde sted Spidsløn findes dels ved Gl Skovfogedsted i Østerskoven (196c), hvor den er indplantet og til dels frøspredt, dels i Engskoven, hvor oprindelsen er uvis, men hvor den kan være naturlig Arten kan fjernsprede sig i området, men langt størstedelen af opvæksten bliver ædt af vildtet Det skønnes, at arten vil kunne opretholdes naturligt i området Evt kan der opsættes små hegn ved de nuværende forekomster Abild (skovæble) findes hist og her over hele området; bla ved Tofte Bakke, i Bønderskoven, ved Engskoven og i kystskoven De fleste er gamle træer, men der er desuden spredt opvækst, dels i spirely i ener og dels i form af bidte purrer i bla Engskov og Bønderskov Selvom forholdene ikke er så gunstige for abild, som da kreaturer foretog afgræsningen, skønnes arten at kunne opretholde en vis, lille andel Kristtorn findes spredt i især de gamle løvskove på høj bund Arten begrænses tydeligvis en del af vildttrykket, men evner dels at leve længe, dels stedvis at komme op som frøplante Den skønnes fortsat at kunne opretholde en naturlig bestand i området fremover Hassel findes enkelte steder i de mere frodige, muldbundsprægede dele af de gamle skovområder, navnlig i Engskoven Hassel skønnes at bevare et vist fodfæste, men med tendens til gradvis at gå tilbage pga af vildttryk, jordbundsforsuring og stedvis pga høj vandstand Ene forekommer adskillige steder på lysåben, overvejende høj bund (hede og overdrev), samt stedvis som yngre buske på (udgrøftet) fattigkær Enen spiller flere steder en meget vigtig rolle som spirely for bidfølsomme løvtræarter, bla

72 70 ask, røn, eg, abild, kvalkved og bævreasp, samt for bøg I flere tilfælde vil denne tjeneste som spirely dog føre til, at de lyskrævende ener skygges ihjel Det skønnes, at der vil være en vis tilgang af ene på den åbne, fattige højbund, og at arten umiddelbart vil kunne opretholde en naturlig bestand Taks Denne danske træart er ikke vildtvoksende i skoven og er heller ikke påvist i pollenanalyserne Den vides dog at have været spredt forekommende i flere dele af landet i forhistorisk tid Træarten er giftig for heste og er derfor tidligt blevet efterstræbt og udryddet Det vil være muligt at introducere taks i forbindelse med tilplantninger Der bruges kun dansk proveniens 102 Beskyttelse og pleje af lysåbne arealer I Tofte Skov findes store åbne arealer, der er klassificeret som områder med unik botanisk værdi eller fornem botanisk værdi (se bilag 4, kort 2) Det drejer sig hovedsagelig om naturtyperne fattigkær og forskellige former for kystklitter, overdrev og dværgbuskheder De er alle næringsfattige og trues mere eller mindre af tilførsel af kvælstofforbindelser fra atmosfæren og indvandring af trævegetation Derfor har de alle behov for beskyttelse og pleje Nedfald af kvælstofforbindelser I naturområder afsættes kvælstof i form af ammoniak og kvælstofilter Ammoniak (NH 3 ) udledes helt overvejende fra landbrugets produktion af husdyr I Jylland kommer i gennemsnit 61 % af det samlede kvælstofnedfald fra landbruget, hvoraf de 41 % er fra danske besætninger, mens 20 % af ammoniakken stammer fra udlandet (Pedersen 2007) En stor del af ammoniakken afsættes nær kilderne Ved forbrænding ved høj temperatur i bla bilmotorer og kraftværker dannes kvælstofilterne NO og NO 2 NO iltes til NO 2, som videre omdannes i atmosfæren til salpetersyre (HNO 3 ) Danske udledninger af kvælstofilter bidrager kun meget lidt til afsætningen af kvælstof i dansk natur For Jyllands vedkommende er det kun i gennemsnit ca 8 %, mens ca 92 % af kvælstofilterne stammer fra nabolandene (Pedersen 2007) Kvælstofilterne har en forsurende virkning i naturen Det er betragtelige mængder kvælstof, der fra luften tilføres de danske landområder I 2007 var det samlede nedfald i gennemsnit for hele landet beregnet til 13,4 kg N pr ha (DMU 2009) For Aalborg Kommune som helhed er tallet i kg N pr ha(dmu 2009), Der foreligger endnu ikke målinger af kvælstofnedfaldet i Tofte Skov, men med en beliggenhed tæt ved Kattegat og uden lokale punktkilder inden for en afstand af 500 m (DMU 2003), må det med rimelighed antages, at kvælstofdeponeringen er blandt de laveste i kommunen Det antages derfor, at kvælstofdepositionen i gennemsnit for området er ca 9-10 kg N pr ha, og størst i løvskovenes randområder og i nåleskovene (Gundersen 2008) Tålegrænser Kvælstofforbindelser kan virke både forsurende og eutrofierende, hvis tilførslen overstiger et niveau, der naturligt kan håndteres af økosystemerne Forsuring og eutrofiering udgør en trussel mod naturens diversitet ved påvirkning af de føl-

73 71 somme naturtypers struktur og ved en negativ påvirkning af de konkurrencesvage arters udbredelse og hyppighed Tilførslen af forsurende og eutrofierende kvælstofforbindelser beskrives kvantitativt i form af tålegrænser, der angiver den belastning, hvorunder væsentlige skadelige effekter på økosystemet ikke vil forventes på længere sigt, vurderet ud fra den bedste tilgængelige viden Empirisk baserede tålegrænser for en række naturtyper er fastsat af FN og WHO Tålegrænserne afhænger af de naturgivne forhold på den enkelte lokalitet, såsom jordbund, grundvand og økosystemets struktur og funktion Da forholdene varierer blandt lokaliteter med samme naturtype, angives grænseværdierne for hver naturtype som et interval (Tabel 6) Tabel 6 Tålegrænser for udvalgte naturtyper (Ellermann et al 2008) Naturtype Tålegrænse (kg N pr ha pr år) Aktive højmoser 5-10 Lavrige heder 7-12 (17)* Natureng (22)* Tørre heder Kystklitter med dværgbuske Artsrige overdrev Løvskov (30) Nåleskov (30) * Bak (2003) Der er også fastsat tålegrænser for forsuring af naturområder, der angiver hvor stor afsætning af forsurende stoffer et givet naturområde kan tåle, uden at det på længere sigt tager skade Den gennemsnitlige afsætning af kvælstof for hele det danske landområde på 17 kg N pr ha pr år svarer til lidt over 1 keq pr ha pr år 4 (Ellermann et al 2008) For overdrev er tålegrænserne for forsuring på årligt 0,9-2,4 keq pr ha For egeskov er det 0,8-2,2 keq pr ha, for bøgeskov 0,9-2,7 keq pr ha, og for nåleskov er det 1,0-4,1 keq pr ha (Bak 2003) Skadelige effekter af forsuring afhænger dog af den samlede deposition af forsurende forbindelser, hvilket betyder, at nedfaldet af forsurende svovlforbindelser og syreneutraliserende stoffer også skal tages med i betragtning ved vurdering af skadelige effekter af kvælstofnedfaldet Tofte Skovs natur og tålegrænserne Med et formodet årligt nedfald på 9-10 kg N pr ha vil klittyperne, hedearealerne og de artsrige overdrev i Tofte Skov kun i ringe grad eller slet ikke være skadeligt påvirket af kvælstofforbindelsernes eutrofierende virkning, idet depositionsraten antages at være lavere eller lig med tålegrænsen for de mest følsomme lokaliteter med de nævnte naturtyper De store fattigkærsarealer, der 4 keq = kiloækvivalenter, hvilket er et mål for antallet af forsurende ioner, der afsættes

74 72 særligt forekommer nord for Kragelundsvejen antages at have tålegrænser som hederne og overdrevene (10-20 kg N pr ha pr år) De vil derfor også kun i ringe grad være påvirket af atmosfærisk eutrofiering fra kvælstofforbindelser Driftsplanen foreskriver, at trævækst af ikke hjemmehørende træarter fjernes, således at deres mere effektive filtrering af luftbårne kvælstofforbindelser reduceres til et minimum Over tid forventes kvælstofnedfaldet at blive mindre som følge af pålagte restriktioner (Pedersen 2007) Det vil medvirke til at sikre robust natur med god struktur og funktion Med skovene forholder det sig noget anderledes, idet trævegetation filtrerer partikelbårne kvælstofforbindelser langt mere effektivt end lav urte- og dværgbuskvegetation Og afsætningen af kvælstofforbindelser er særlig højt i skovbryn Endelig filtrerer nåleskov mere effektivt end løvskov (Bak 2001) Med en formodet gennemsnitlig årlig depositionsrate på 9-10 kg N pr ha må det forventes, at kvælstofbelastningen i skovområderne og særligt i deres randzoner påvirkes svagt af atmosfærisk tilførte kvælstofforbindelser I denne forbindelse er nåleskovsområderne særligt udsatte (Bak 2001) Med driftsplanens gennemførelse bliver nåleskovsarealet indskrænket væsentligt (reduktion på ca 260 ha), mens løvskovsarealet øges med ca 210 ha på tidligere nåleskovsareal Det vil alt andet lige betyde en generel reduktion af kvælstofbelastningen i skovområderne Foto Overdrevs og hedearealerne ved Sandhusene, vest for Huruptårnet Pleje af lysåbne naturarealer I Tofte Skov er hedearealer, klitheden, den grå klit, overdrevsarealerne og nogle af fattigkærene mere eller mindre kulturskabte og vil under naturlige forhold og med fri dynamik udvikle sig til skov Af biologiske og samfundsmæssige årsa-

75 73 ger er det vigtigt at sikre, at naturtyperne fastholdes i et successionsstadium, der er bestemt af drifts- eller plejetiltag, og som fremmer karakteristiske plante- og dyresamfund for hver af de nævnte naturtyper Den væsentligste trussel mod de kulturskabte naturtyper er plantesamfundenes egen dynamik i forbindelse med manglende drift og pleje (Riis-Nielsen 1991) Det medfører som omtalt tilgroning med trævækst, og i Tofte Skov er det særligt sitkagran samt på dele af mosen, birk, der breder sig Lokalt kan bla bøg, rødgran, skovfyr, bjergfyr, tjørn, rose og slåen samt enkelte steder røn, gøre sig gældende Derfor er det til stadighed nødvendigt at pleje arealerne Andre trusler er dræning, luftforurening, samlervirksomhed og færdselsslid (Riis-Nielsen et al 1991) Luftforureningen er tidligere omtalt Samlervirksomhed og færdselsslid har været og vil fortsat være ubetydelige trusselsfaktorer som følge af hegningen Derimod har dræning en betydelig negativ indflydelse på særligt fattigkærsarealerne og de lavtliggende græsdominerede overdrevsarealer De øvrige naturtyper forekommer mest på højtliggende og naturligt tørre områder og påvirkes derfor ikke så meget af den kunstige dræning Driftsplanen skal sikre, at de lysåbne naturtyper plejes på den mest hensigtsmæssige måde Derfor tilkastes langt de fleste drængrøfter, så hydrologien bliver så naturnær som muligt Det vil med sikkerhed forbedre økosystemernes funktion i en række af de lysåbne naturtyper Græsning vil fortsat være den helt centrale plejeforanstaltning, som det (sammen med høslæt) har været i århundreder Græsningskontinuiteten har været helt afgørende for opretholdelse af de værdifulde lysåbne naturtyper i Tofte Skov Frem til omkring år 1900 var kvæg og heste sammen med krondyr og rådyr de vigtigste græssere I dag er det udelukkende vildtet og særligt den store bestand af krondyr, der plejer de åbne naturarealer Græsningstrykket reguleres ved hegning samt helt generelt gennem afskydning (jagt) Det permanente hegn om Tofte Skov og Mose er af væsentlig betydning for, at denne regulering er mulig og effektiv Græsningspleje med vildt (inkl vildsvin) videreføres, og driftsplanen sikrer, at græsningstrykket fortsat kan reguleres inden for de rammer, som fredningsbestemmelserne afstikker Såfremt tilstanden af et mindre område af hede, overdrev etc vurderes at kræve særlig indsats, kan det hegnes eller græsses med husdyr Ligeledes kan der benyttes maskinel slåning (høslet) For hedernes vedkommende er afbrænding, slåning og fladtørvgravning velkendte drifts- og plejemetoder Deres vigtigste formål har været at forynge hedelyngen, begrænse græsvæksten og fjerne de ophobede næringsstoffer, som findes i planterne og de aflejrede morlag (Riis-Nielsen et al 1991) Ingen af disse drifts- eller plejemetoder har været anvendt i nyere tid i Tofte Skov Hedelyngen bides tæt indenfor hegnet og udviser ikke de aldringsproblemer, der ses på uplejede heder, men stedvis er græsser som bla bjerg-rørhvene dominerende Det skønnes dog ikke at være aktuelt at introducere de ovennævnte plejemetoder i den kommende tid, selvom driftsplanen giver mulighed herfor Tilgangen af de store, nye åbne arealer kan medføre ændringer i vildtets græsningsmønstre Det er vanskeligt umiddelbart at vurdere om det vil få betydning

76 74 for tilstanden på de nuværende, åbne arealer, men det ligger i planen, at bestandene og dermed græsningstrykket løbende skal tilpasses naturplejebehovet I den forbindelse er det vigtigt at se græsningstrykket i sammenhæng med etableringen og forvaltningen af Det tredje Hegn, dvs det hegn som fredningen åbner mulighed for kan omfatte Mellemområdet, mellem de nuværende hegn om hhv Tofteområdet og Høstemark Skov Udover fortsat græsning vil det være aktuelt med lejlighedsvis nedskæring af selvsået opvækst af især sitkagran, hvidgran og bjergfyr 103 'Det tredje Hegn' Fredningen af Lille Vildmose ved Naturklagenævnets afgørelse af 20 december 2007 giver mulighed for etablering af en vestlig og en østlig hegnsstrækning i fredningsområdet De to hegn skal danne en samlet indhegning af 'Mellemområdet' mellem Høstemark- og Tofteindhegningerne Dette hegn vil give mulighed for en effektiv naturpleje af de tilgroningstruede dele af arealet med græssende vildt, i første række kronvildt En kronvildtbestand i dette hegn påregnes umiddelbart etableret ved tilførsel fra bestandene i Tofte og Høstemark hegnene Desuden åbner fredningen mulighed for udsætning af bæver og elg i dette område, samt for at hegnene samles til ét stort hegn Det er meget vigtigt, at naturplejen og tilstanden i 'Mellemområdet' er tilfredsstillende, førend der sker sammenlægning af hegnene En fremtidig åbning af Det tredje Hegn mellem Tofte og Høstemark vil totalt give en større vildtbestand i området, men formodentlig svække græsningsintensiteten og gøre det vanskeligere at regulere og målrette græsningstrykket Eventuel udsætning af elg skønnes ikke at få nogen negativ indvirkning på de åbne arealers tilstand, snarere tværtimod Derimod skønnes en sådan udsætning, afhængig af bestanden, som omtalt side 67, at kunne få positiv betydning for at holde træarter som bla røn, ask, abild og eg nede Der er pt kun lige igangsat et arbejde med at undersøge mulighederne for hegning af 'Mellemområdet' Det vil derfor være naturligt at afvente den videre udvikling og behandle dette i forbindelse med vurderingen af planen efter en periode på ca 5 år

77 75 11 Planens øvrige tiltag, kultur og friluftsliv mv I det følgende redegøres for de øvrige forhold, som skal reguleres af driftsplanen Dette omfatter hensyntagen til fortidsminder, de kulturhistoriske spor, de landskabelige værdier og friluftslivet 1111 Fortidsminder Ifølge bilagsrapport nr 3 om kulturhistoriske spor i Tofte-området (Brønnum 2008) er kun gjort fund af enkelte redskaber fra stenalderen på Tofte Bakke og to fund af spor efter bopladser fra keltisk jernalder i Tofte Skov Det første jernalderfund er fra 1744 og omfatter et fund af en begravelsesplads med gravurner under et væltet træ, som i dag ikke kan stedfæstes Det andet jernalderfund er fra 1958, hvor der blev fundet potteskår fra en boplads på den formodede tidligere ø omkring Gl Skovfogedsted Der er således ingen synlige fortidsminder i Tofte Skov, men der skal ved enhver form for jordbearbejdning eller gravearbejde tages udstrakt hensyn til muligheden for at gøre fund af fortidsminder, hvilket særligt gør sig gældende på og omkring henholdsvis Tofte Bakke og "øen" omkring Gl Skovfogedsted 1112 Kulturhistoriske spor Tofte Skov har rummet en række små spredte bebyggelser beboet af lokale fiskere, saltsydere, landbrugere og skovarbejdere fra i hvert fald middelalderen og frem til den sidste fæstegård blev forladt i 1926 Bebyggelserne har sat sig spor i en lang række stednavne, hvoraf der blandt de mere markante kan nævnes Knarmou, Sand-Marens Skorsten og Gl Sjældenglad Stuehuset til Toftegården er den eneste tilbageværende af de oprindelige gårde og huse i skoven Denne stråtækte bygning med delvist lerklinede vægge er bevaringsværdig og fungerer i dag som tjenestebolig for skovens skovfoged og revirjæger Af de tidligere bebyggelser er der ikke mange spor tilbage Manglen på større sten i området har gjort, at bygningerne har været dårligt funderede Eneste bevarede bygningsdetalje er en trappesten fra den tidligere skole (nedrevet ca 1925), som stadig ligger på sin oprindelige plads på sydsiden af Skolevej Her ud over findes spredte mursten på de tidligere bygningstomter Omkring de tidligere bebyggelser findes der i dag stadig rester af nogle få havediger ved Sandhusene ("Byggepladsen" og "Sand-Marens skorsten"), ved Frederikslund ("Ferdinands have") samt ved Gl Sjældenglad Ved Knarmou og ved Gl Sjældenglad findes hvert sted bevaret en dam som et tidligere gadekær, ligesom der findes to damme omkring Tofte I og omkring de tidligere haver ved Knarmou, Kragelund, Frederikslund, Gl Skovfogedsted og Gl Sjældenglad findes der fortsat forvildede bærbuske og løgplanter samt enkelte plantede træer som spidsløn, eg, bøg og lind De sidste rester af den oprindelige bebyggelse og haveanlæggene skal under skov- og anlægsarbejde sikres mod ødelæggelse De kulturhistoriske spor i form af forvildede planter, træer og buske bevares i det omfang deres tilstede-

78 76 værelse ikke er til skade for områdets øvrige naturværdier Dette betyder i praksis, at opvækst af ahorn kan bekæmpes Af særlig kulturhistorisk bevaringsværdi er det oprindelige fredskovsdige og den tilhørende grøft omkring fredskoven, den nuværende Øster- og Vesterskov fra indfredningen i 1822 Fredskovsdiget skal bevares ubrudt rundt om skovene Grøften bevares, idet der dog tillades en vandstandsstigning som følge af den generelle omlægning til naturlig hydrologi 1113 De landskabelige værdier De landskabelige værdier i og omkring Tofte Skov er primært knyttet til kontrasten imellem de åbne vidder over højmosen og fattigkærene overfor de naturprægede løvskove, der rejser sig omkring Tofte Bakke og det øvrige højere terræn mod øst Med fjernelsen af de indplantede nåletræbevoksninger og de selvsåede sitkagraner i det store lavtliggende område i og omkring Gabet, genskabes en vigtig del af det oprindelige åbne slettelandskab, hvor der forhåbentlig med tiden kan genskabes vidtstrakte fattigkær, når hydrologien i området samtidig omlægges til terrænnære vandstandsforhold Mod øst ned langs med Kystvej/Dokkedalsvej findes de omfattende strandvoldsdannelser og sandflugtsarealer, hvoraf den markante sydligste del vil blive frilagt og søgt holdt åbent som hede eller overdrev Sikringen af de landskabelige værdier er således en integreret del af denne driftsplan 1114 Friluftsliv Tofte Skov er indhegnet med henblik på at opretholde den uforstyrrede natur, samt de nuværende bestande af kronvildt og vildsvin Dette indebærer, at der ifølge fredningen ikke er offentlig adgang for offentligheden til at færdes i Tofte Skov, således som det ellers er fastlagt i naturbeskyttelsesloven Ejeren har dog accepteret, at der årligt gennemføres mindst 30 guidede ture og 1-2 åbent-hus arrangementer, jf fredningsbestemmelserne En stigning i antallet af guidede ture vil kunne accepteres, såfremt det skønnes ikke at have en negativ indflydelse på områdets naturkvaliteter De guidede ture foregår som oftest i turistbusser, hvor naturfondens egne medarbejdere eller dertil bemyndigede personer under besøget i skoven fungerer som guider for de besøgende Arbejdet og færdslen i skoven indrettes løbende efter de planlagte guidede ture med henblik på at sikre de besøgende den bedst mulige oplevelse af områdets naturværdier og herunder af vildtet Aage V Jensen Naturfond har endvidere for egen regning etableret to store udsigtstårne samt en plankesti, hvor til der er offentlig adgang, og hvor der med plancher orienteres om områdets historie, dyre- og planteliv Øster Hurup Tårnet er placeret på vestsiden af Dokkedalsvej ved Sandhussletten nord for Øster Hurup ud for det offentlige parkeringsareal ved den offentlige badestrand Adgangen til udsigtstårnet sker igennem en fodgængertunnel under den stærkt trafikerede vej Fra Øster Hurup Tårnet er der gode muligheder for at se kronvildt på det enebær- og lyngbevoksede overdrev, og der er

79 77 mod vest udsigt til Bøndernes Egeskov og galleriskoven af rødel langs Sellegårds Bæk Tofte Sø Tårnet er placeret ved den nordlige bred af Tofte Sø i kanten af skarvkolonien Adgangen til tårnet sker fra en parkeringsplads ved grusvejen Langelinje og ad en gangbro hen over den sårbare mosevegetation Fra tårnet er der gode muligheder for at se vandfugle og ørne Der er endvidere udsigt ind over højmosen mod bøgeskoven omkring Tofte Bakke Adgangen til begge tårne er tydeligt skiltet fra offentlig vej Aage V Jensen Naturfond fører tilsyn med udsigtstårnene og afholder alle udgifter ved deres drift Disse aktiviteter påregnes opretholdt På selve Tofte Bakke findes et observationstårn, som når op over trækronerne med udsigt over Tofte Mose Der er kun adgang til observationstårnet efter forudgående aftale og kun i stille vejr for op til 4 personer ad gangen Endelig er der i forbindelse med Nordsøstien etableret 'Tofte Plankesti' ind igennem vildthegnet med en ca 230 m lang plankebelagt sti direkte ind over Tofte Mose For enden af plankestien står man på selve højmosen og får den fulde fornemmelse af størrelsen af moselandskabet Nordsøstien løber som en 2,0 km lang trampesti fra Tofte Søtårnet igennem birkeskoven på nordvestsiden af Tofte Sø og ud langs nordsiden af Tofte Mose mod vest til Smidiehjørnet Her fra er stien ført videre 0,7 km ad skovvejen igennem kantskoven langs Haslevgård Å ned til en spang over åen, hvor stien fortsætter mod vest på tværs af ådalen til Smidie Bakke Denne trampesti er tydeligt afmærket og indgår som en lille del af den internationale Nordsøsti rundt om Nordsøen og Kattegat Stierne er indtegnet på Kortbilag 1 Behovet for nye publikumsfaciliteter eller ændringer af eksisterende faciliteter inden for og uden for hegnet vurderes løbende Set i lyset af de mange forandringer, der vil ske de kommende år, som følge af gennemførelsen af nærværende driftsplan, kan det forventes, at der særligt inden for hegnet vil kunne opstå behov for nye formidlings- og publikumsfaciliteter 1115 Naturhistoriske undersøgelser og forskning Aage V Jensen Naturfond har siden overtagelsen af Tofte Skov opfordret til, at der gennemføres videnskabelige og naturhistoriske undersøgelser i området Et eksempel herpå er den kortlægning af vegetationsforholdene i skoven, der indgår som baggrundsrapport nr 4 til denne driftsplan (Atlas Flora Danica 2008) Ifølge fredningen må de videnskabelige og naturhistoriske undersøgelser i området dog ikke få et omfang, som skader sårbare naturtyper og arter Adgangen til at udføre undersøgelser administreres derfor af Naturfondens driftsledelse For at understøtte mulighederne for at gennemføre undersøgelser i området har Naturfonden indrettet et gæstehus, som i relevant omfang og efter nærmere aftale kan stilles til rådighed for forskere mfl 1116 Offentlighedens adgang Tofte Skov har i mere end 100 år været lukket for offentlig adgang gennem indhegning og lukkede porte Dette har givet naturen i Tofte Skov og Mose en

80 78 enestående mulighed for at udvikle sig på sine egne præmisser, og det har været en vigtig forudsætning for at opretholde den uforstyrrede natur, med det særegne dyreliv med især vildsvin og ynglende ørne Befolkningens muligheder for at få adgang til naturen ligger Aage V Jensen Naturfond meget på sinde, hvilket afspejler sig i omfattende investeringer i publikumsfaciliteter som gangbroer og fugletårne foruden løbende donationer af betydelige midler til formidling af naturoplevelser gennem bogudgivelser og udstillinger mv I tilfældet Tofte Skov har Naturklagenævnet ved fredningen fastsat, at skoven og mosen skal opretholdes som et delvist lukket reservat af hensyn til at sikre et varieret mønster af skov og åbne sletter med græsningspræg med henblik på at opretholde og udvikle landskabelig variation og optimale forhold for områdets flora og fauna Der skal opretholdes en bestand af krondyr for at sikre områdernes græsningspræg og en bestand af vildsvin i Tofte Skov for at sikre en gunstig skovdynamik Fredningen sikrer offentligheden begrænset adgang til skoven gennem afholdelse af guidede ture, hvor gæsterne køres rundt i skoven i busser med udstigninger og gåture undervejs Turene tilrettelægges således, at gæsterne får optimale muligheder for at opleve bla kronvildt og vildsvin på tæt hold Denne praksis er gennem fredningskendelsen blevet fastlagt til 30 guidede ture og 1-2 åbent-hus arrangementer årligt, Der har i de senere år været en meget stor interesse for at deltage i de guidede ture, som bla arrangeres af Lille Vildmosecentret, og der vil formentlig også fremover være gæster til at kunne gennemføre flere ture om året Såfremt Tofte blev åbnet for offentlig adgang efter naturbeskyttelseslovens regler, ville der også kunne forventes et større antal gæster, herunder hunde, heste, cykler og motionsløbere Der er et større opland af sommerhuse, campingpladser etc i umiddelbar tilknytning til Tofte Skov Naturklagenævnet har under fredningssagens behandling indhentet en udtalelse fra Danmarks Miljøundersøgelser, som bla siger, at "en udvidet offentlig adgang vil føre til forandringer i dyrenes adfærdsmønster og arealbenyttelse, som vil indebære en accelererende tilgroning af de åbne afgræssede sletter", og at "der er gode grunde til at antage, at fuglearter som kongeørn og sort stork stiller særligt høje krav til uforstyrrede forhold på deres ynglepladser" Fonden vurderer kontinuerligt mulighederne for at give yderligere begrænset, kontrolleret adgang til dele af skoven Det er dog væsentligt, at der ikke må ske forstyrrelse af naturen, og at fredningens mål opfyldes

81 79 12 Driftsplan med tidsfølge Denne driftsplan ligger i forlængelse af den tidligere udarbejdede og iværksatte plan for Tofte Mose (Riis 2006) og omfatter et areal på omkring 1650 ha Fredningen foreskriver at nåletræbevoksningerne på Tofte Bakke ændres til løvskov i takt med afdrift af de nuværende bevoksninger, men har ikke sat nogen tidsfrist på, hvornår det skal være gennemført På de udvalgte 80 ha nåleskov (konverteringsarealerne) sætter fredningen en frist på 30 år for afviklingen (dvs senest år 2037), mens Naturfonden er helt frit stillet på alle øvrige nåleskovsarealer Aage V Jensen Naturfond har imidlertid med vedtagelsen af denne plan besluttet at iværksætte en naturgenopretning, der dels omfatter hele Tofte Skov, herunder alle skovens sitkagran arealer, dels gennemføres ændringerne på kortere tid end fredningen foreskriver Naturgenopretning af vandstandsforhold og afviklingen af de tilbageværende ca 215 ha sitkaplantninger, som planen indebærer, er en omfattende opgave Afviklingen af sitkabevoksningerne er allerede i fuld gang, forceret af stormfaldet i januar 2005, eftervirkninger af stormfaldet og den generelt stærkt faldende sundhedstilstand og værditab på grund af angreb af bla sitkalus (Elatobium abietinum) og jættebarkbillen (Dendroctonus micans) i især de mellemaldrende og ældre bevoksninger af sitkagran I foråret 2008 var skønsvis omkring 10 % af træerne i bevoksningerne allerede døde, og siden hen er sitkagranens sundhedstilstand yderligere forringet Planen opererer, som beskrevet i kapitel 9, med to faser: Fase 1, Omlægningsfasen, hvor de nødvendige rydninger oa forberedelser samt opsætning af de første tilgroningshegn foretages og naturlige vandstandsforhold genskabes, og Fase 2, Plejefasen, hvor den fremtidige drift og pleje iværksættes efter planens hoveddisposition og retningslinjer På den høje bund igangsættes denne fase umiddelbart, og på lav bund når den retablerede vandstand har haft mulighed for at virke i nogle år (3-5 år) Af ovennævnte grunde og som følge af det ønskelige i snarest at få gennemført naturgenopretningen, søges tiltagene iværksat snarest Fase 1 påregnes således gennemført i hele området i løbet af en ca år, dog således, at den naturlige hydrologi søges genoprettet i hele Tofte Skov inden udløbet af en periode på 5-10 år Fase 1 gennemføres i en areal-rækkefølge, der er bestemt af vandstandsforholdene og tager udgangspunkt i den allerede gennemførte vandstandsgenopretning i højmosen, således at rydningerne og grøftelukningerne med henblik på retablering af mose og fattigkær indledes i nordvest, fortsættes mod sydøst og gennemføres så hurtigt som teknisk og logistisk muligt

82 80 Af hensyn til bla farbarheden og jordbundsinteresserne skal al hugst, oparbejdning og udkørsel af træ være afsluttet inden grøftelukningerne iværksættes, især på de lave arealer Omlægningen på de højtliggende arealer (bla Tofte Bakke og arealer ved Sjældenglad og Kragelund), som ikke vil blive påvirket nævneværdigt af en vandstandsretablering og andre områder, der ikke virker som forudsætningsarealer for vandstandsretableringen, gennemføres sidst i omlægningsfasen Tidsfølge for planens gennemførelse: Driftsplanens fase 1, omlægningen, påregnes gennemført i hele området i løbet af ca 10 år med følgende tidsfølge: Perioden 2010-ca Området nord for Skelgrøften (Engskoven, Indkastet, Hestefoldene), hvor nåletræbevoksningerne ryddes og vandstand retableres 2 Området mellem Skelgrøften og Kragelundsvejen (Gabet, Åbningerne), hvor sitkabevoksningerne ryddes og vandstand retableres Tilgroningshegn etableres i afd Området mellem Kragelundsvejen og Kamrene, hvor sitkabevoksningerne ryddes og vandstand retableres Tilgroningshegn etableres i afd Østerskoven, hvor sitkabevoksningen i afd 180c skæres ned 5 Bønderskovsegene, hvor sitkabevoksningen i afd 207a ryddes og vandstand retableres 6 Sjældengladsområdet med afd 215b, d, e og 198a,c ryddes og vandstand retableres 7 Sellegårdsskoven, hvor nåletræbevoksningerne ryddes og vandstand retableres Perioden 2015-ca Kragelundområdet med foryngelse af afd133 9 Knarmouområdet, hvor tilbageværende nåletræer afvikles 10 Havgranerne, hvor tilbageværende sitkagranopvækst i området afvikles 11 Tofte Bakke, hvor tilbageværende sitkagraner og andet nåletræ afvikles 12 Havfyrrene, hvor tilbageværende sitkagranopvækst i området afvikles 13 Bækhusområdet, hvor tilbageværende nåletræer afvikles Driftsplanens fase 2, plejefasen omfatter de arealer som ikke er udlagt til urørt skov og igangsættes løbende efter afslutning af fase 1 I de lavtliggende områder sker det, når de retablerede vandstandsforhold har haft mulighed for at virke i 3-5 år Fasen omfatter som beskrevet især plejeplukhugst, styring af hegninger i tilgroningsarealer og vildttykninger og opfølgende naturpleje, herunder rydning af overlevende opvækst af bla sitkagran efter behov

83 81 Milepæle Planens gennemførelse kan sammenfattes i en række milepæle: Efter ca 5 år: Naturlige vandstandsforhold er retableret i hele Tofte Skov Efter nedskæring af selvsået gran mv er alle de planlagte jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrie områder sat i værk Efter ca år: Hovedparten af bevoksningerne i Tofte Skov med sitkagran og med andre nåletræarter bortset fra skovfyr, ene og gammel rødgran (fra før 1945) er afviklet Overvågning Det er meget vigtigt, at der gennem løbende overvågning er mulighed for vurdering af effekterne af planens virkninger, både i forhold til fysiske parametre, og i forhold til flora og fauna, herunder bla græsningstryk, vildtbestand, fugleliv, enkelttræers tilstand og træarters regeneration Det kan anbefales, at der udarbejdes en plan for overvågning af udvalgte arealer, arter og parametre som vil kunne belyse effekterne Evaluering, justering og revision af planen Enhver plan skal vurderes og justeres med passende mellemrum Det gælder i høj grad også denne, hvor de iværksatte tiltag er meget omfattende, og hvor det trods gode modelværktøjer alligevel vil være meget svært præcist at forudse udviklingen i de enkelte delområder, også fordi eksempelvis klimatiske forhold, vil spille ind på forløbet Ligeledes vil det blive aktuelt at vurdere, om Natura2000-planerne, når de foreligger for området, giver anledning til justeringer og revisioner af driftsplanen Det foreslås, at der på baggrund af overvågningsdata og konkrete vurderinger gennemføres en evaluering ved overgangen mellem fase 1 og fase 2, når bla grøftelukningerne er gennemført, og effekter af den genoprettede vandstand kan overskues i praksis og ellers regelmæssigt med 5 års mellemrum i de første årtier Vurdering og justering bør bla omfatte: Vandstandshævningens effekt på træopvæksten i vådområderne (højmose, fattigkær mv) Om den i praksis har stabiliseret eller forbedret tilstanden og i forening med vildtbestanden gjort områderne selvplejende Vurdering af tilstand på især de ryddede arealer og af fordelingen mellem arealer til åbenhed versus til naturlig tilgroning Om planen er hensigtsmæssig og nogenlunde afspejler virkeligheden og om nogle af tilgroningsarealerne skal overgå til urørthed Vurdering af tilstand i de urørte arealer Omfanget af eventuel druknedød og udviklingen i den naturlige opvækst

84 82 Vurdering af plejeplukhugstarealerne Om driftsformen er hensigtsmæssig, og om nogle af arealerne kan og bør overgå til urørthed Vurdering og afvejning af funktionen af de jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrie områder i forhold til de begrænsninger, som de lægger på forskning, overvågning og naturpleje Vurdering af funktion og det faktiske behov for vildttykninger Om de er overflødige, eller om der tværtimod skal udlægges nye arealer Tilpasning af arealfordelingen til omlægningerne af infrastrukturen, bla den påtænkte omlægning af Kragelundsvejens forløb På længere sigt ( år) vil det være relevant at vurdere, om foryngelsesomfanget af de enkelte træarter er tilstrækkelig til at opretholde en bred repræsentation af træarternes aldre og dimensioner i fremtiden Foto Knækket stamme i Østerskoven Dødt ved er vigtigt for livet i skoven

85 83 13 Naturkvalitet 131 Baggrund Biodiversitet og biologisk mangfoldighed er i dag velkendte begreber, der har vundet indpas i sproget og lovgivningen, bla med Konventionen om Biologisk Mangfoldighed (FN 1992) Tidligere talte man om natur og plante- og dyreliv Med biodiversitet menes ikke alene antallet af arter, men også de komplekse relationer, der er mellem arterne i tid og rum samt de fysiske kår, de eksisterer under Natur er dog meget mere end biodiversitet Naturen er også kvaliteter som vildhed, oprindelighed og ægthed (Nygaard et al 1999) Disse kvaliteter er i mange tilfælde medbestemmende for den biodiversitet, der findes på en række naturlokaliteter Naturkvalitetsbegrebet understøtter således organismernes og naturtypernes gunstige bevaringsstatus (Habitatdirektivet EF 1992), men samtidig inddrages også andre vigtige elementer, der udspringer af vort natursyn og vores ønsker om at bevare en række unikke naturværdier (Agger et al 2005) For nærmere omtale af naturkvalitetsbegrebet henvises til bla Ejrnæs & Mark (1997), Nygaard et al (1999) og Mark & Sandberg (1999) Af betydning for nærværende driftsplan omtales kun de fem naturkvalitetskriterier, der har biologisk betydning: vildhed, oprindelighed, kontinuitet, konnektivitet og autenticitet (ægthed) En sammenstilling af disse kriterier giver et idealt mål for den maksimale biologiske naturkvalitet De nævnte kriterier kan også ses som grundlag for et områdes biodiversitet (Nygaard et al 1999), hvor det ikke handler om at få så mange forskellige arter og naturtyper på et givet areal som muligt Biodiversitet handler først og fremmest om, at de naturtyper, som naturgrundlaget giver mulighed for, overlades til naturlig dynamik og får plads til og mulighed for at eksistere gennem længere tid Der er derfor et betydeligt sammenfald mellem de områder, der har en høj naturkvalitet og de områder, der er bevaringsværdige set i lyset af biodiversitetskonventionen, som er udmøntet i den danske Natura2000-lovgivning Tilstedeværelse af mange arter er ikke i sig selv udtryk for en høj kvalitet Mange biotoper har naturligt et lavt artsindhold, feks højmoser og fattigkær, hvor et højt artsantal snarere vil være udtryk for en eutrofiering og dermed en forringelse af lokalitetens naturkvalitet 132 Driftsplanens implementering af naturkvalitet Driftsplanen er udviklet og tilrettelagt med de ovennævnte fem kriterier for øje, og i det følgende omtales for hvert kriterium først dets betydning og derefter driftsplanens tiltag for at tilgodese dette kriterium Vildhed Vildhed er et procesorienteret kriterium for naturkvaliteten og betyder, at fri udfoldelse af naturen prioriteres højt I områder med vildhed forløber økosy-

86 84 stemernes processer frit, og enhver foranstaltning, der hindrer dette, er i princippet negativ for naturkvaliteten Vildhed kan betragtes på både landskabs-, biotops- og artsniveau Tofte Skovs nyere historie viser en stadig begrænsning i vildheden: grøftegravning og regulering af vandløbene har markant ændret vandets frie bevægelighed Etablering af store nåletræsplantager på tidligere fattigkærsarealer er andre tiltag, der har reduceret områdets vildhed Med driftsplanens tiltag gøres der en stor indsats for at reducere graden af menneskelig styring og påvirkning af naturprocesserne Drængrøfter sløjfes og vandløb tilbageføres til oprindelige løb og efterlades derefter urørte Det gælder bla Sellegårds Bæk Visionen er bedst muligt at genoprette vandets naturlige og frie løb gennem skoven Vildheden fremmes også ved skovomlægning, hvor store arealer med nåleskovsplantage afdrives (260 ha) og overlades til fri succession med dannelse af fattigkær, eller til naturlig tilgroning med hjemmehørende træarter Kun enkelte steder foretages egentlige nyplantninger, og kun med træarter som er hjemmehørende på egnen De traditionelle bevoksningsgrænser opbrydes, således at fremtidens vegetationsgrænser og bevoksningsgradienter bliver bestemt af naturlige forhold såsom topografi, hydrologi og jordbundsforhold Udlægning af store arealer til urørt skov eller drift med den ekstensive plejeplukhugst, der også sikrer bevaring af træer til høj alder, henfald og død, viser ligeledes, at vildhed som kriterium prioriteres højt i skovens fremtidige drift Med fredningen af skoven er det sikret at anvendelse af pesticider og gødskning generelt ikke er tilladt, hverken i skoven eller på sletterne, hederne eller andre træfrie arealer Det er også medvirkende til at øge graden af vildhed Oprindelighed Oprindelighed betyder som det altid har været eller fra begyndelsen eller originalt Et oprindeligt område skaber særlige betingelser for naturens udfoldelsesmuligheder Oprindelig natur skal prioriteres højt i naturkvalitetssammenhæng Ændrer man et oprindeligt stykke skov eller ændrer et naturligt vandløb til en grøft eller kanal, kan man ikke omgøre denne handling det er et irreversibelt indgreb Oprindelighed kan anskues på landskabs-, biotops- og artsniveau Det kan være vanskeligt at afgøre om det biologiske indhold er oprindeligt, idet klimatiske, geologiske og successionsmæssige ændringer siden istiden naturligt har medført talrige ændringer i biotopernes flora og fauna, ligesom den menneskelige udnyttelse af området op gennem århundrederne har påvirket naturindholdet I nærværende driftsplan tolkes det biologiske indholds oprindelighed derfor som det indhold, der kunne forventes naturligt at være i nutidens klima uden indblanding fra menneskers side I mange tilfælde vil det imidlertid være tale om skønsmæssige bedømmelser, men historiske og pollenanalytiske analyser er i flere tilfælde med til at understøtte bedømmelsen (bilag 1 og 2) I driftsplanen er der en klar holdning til at fjerne ikke naturligt forekommende træarter og buske, idet de er negative for naturkvaliteten i Tofte Skov

87 85 Det kunne være relevant at have Videnskabernes Selskabs kort fra slutningen af 1700-tallet som rettesnor ved bedømmelse af oprindelighed, når det drejer sig om naturtyper De dele af lagg-området, der i vest og nord ikke er påvirket af drængrøfter må betragtes som oprindelige Sådanne biotoper findes vest for Tofte Bakke og flere steder vest for Ny Tofte Søvej og nordvest for Elleskoven Store dele af de åbne fattigkærsarealer med dominans af blåtop eller eng-rørhvene må også betragtes som oprindelige, hvor vandstanden er naturlig høj og ikke påvirkes af drængrøfter Sådanne store arealer findes i skovens nordvestlige del Store dele af Sellegårds Bæk er i dag ureguleret og fremstår som oprindelig, omgivet af elletræer For de skovbevoksede dele af Tofte gælder, at Tofte Bøge og store dele af Vesterskoven og Østerskoven inden for fredskovgærdet har en træartssammensætning og en aldersfordeling, der trods dræning og ekstensiv skovdrift har bevaret en høj grad af oprindelighed Siden Tofte Skov blev indhegnet som dyrehave i 1907 har skoven været græsset af hjortevildt, primært krondyr, og fra omkring 1929 tillige af udsatte vildsvin Både vildsvin, rådyr og krondyr er at betragte som naturligt hjemmehørende arter i det zoogeografiske område Danmark tilhører, og selvom bestanden af de nævnte arter er og har været større end under helt naturlige forhold, så har skovnaturtyperne i Vesterskoven, Østerskoven og Tofte Bøge bevaret en høj grad af oprindelighed Trods skov- og landbrugsdrift i Tofte Skov området er der således bevaret flere store arealer med naturtyper, flora og fauna, der må betegnes som oprindelige eller fremviser en høj grad af oprindelighed Driftsplanens tiltag sikrer, at eksisterende oprindelighed bevares Kontinuitet i tid Kontinuitet i tid er et plus for naturkvaliteten, fordi de samme livsvilkår igennem længere tid giver mulighed for, at plante- og dyrelivet bliver mere specialiseret eller særpræget Derfor skal biotoper, hvor der har været kontinuitet i levevilkårerne over en årrække, prioriteres højt Kontinuitet i tid er ikke ensbetydende med stilstand, idet en naturlig dynamik godt kan være en del af en naturtypes livsvilkår Således kan feks en lavvandet sø gro til og blive mose Selvom mosen er ung repræsenterer lokaliteten derfor lang kontinuitet Afbrænding kan godt finde sted, feks på hedearealer, hvis afbrænding er en naturlig del af naturtypens livsbetingelser uden at kontinuiteten bliver brudt Ligeledes kan et højt græsningstryk være en naturlig del af græsningsskovens livsbetingelser Derimod vil pløjning, sprøjtning med pesticider eller i nogle tilfælde manglende påvirkning feks driftsophør på græsningsarealer være et brud på kontinuiteten Kontinuitet i rum (konnektivitet) Tilstedeværelse af funktionsmæssigt sammenhængende naturområder er positivt for naturkvaliteten En stor lokalitet muliggør langt flere biologiske processer end en lille og isoleret lokalitet, ligesom den store lokalitet er mindre sårbar overfor bestandssvingninger, vejrforhold eller andre fysiske påvirkninger Der er også større mulighed for, at flere successionsstadier kan eksistere samtidigt

88 86 og dermed sikre den økologiske kontinuitet, der er forudsætningen for et højt og naturligt artsindhold Tofte Skov er som udgangspunkt begunstiget af kontinuitet, både i tid og rum Skovarealerne, moserne, hederne og overdrevene har i århundreder været drevet ekstensivt og uden de store ændringer i driftsformen Med udlægning i driftsplanen af store arealer som urørt skov (stigning fra 250 ha til 450 ha) samt opretholdelse og pleje af overdrevs-, hede- og mosearealer, er alle arealer med dokumenteret lang kontinuitet i tid sikret dette naturkvalitetskriterium i fremtiden Som et væsentligt led i driftsplanen er der foretaget en række grundige undersøgelser af Tofte Skovs ældre og nyere historie, ligesom en række pollenanalytiske analyser er foretaget i udvalgte skov- og moseområder (se bilag 1-3) Undersøgelserne er med til at belyse de udvalgte biotopers kontinuitet i tid Tofte består af store sammenhængende naturarealer, og der er gode muligheder for udveksling af arter og individer mellem biotoperne Dette aspekt af kontinuitetsbegrebet vil være sikret med den nye driftsplan Og med en betydelig forøgelse af naturskovsarealet og mosearealet på bekostning af arealer med nåleskovsplantage, må det på sigt forventes, at naturarealernes sammenhængende størrelser vil stige Derved stiger også områdets kontinuitet i rum Autenticitet Autenticitet er ægthed at det vi ser, også er hvad det giver sig ud for at være Autenticitetsbegrebet er delvist sammenfaldende med vildhed Når vildhed råder fås også en autentisk natur At prioritere autenticitet svarer til, at man værdsætter en oprindelig gravhøj højere end en konstrueret gravhøj, selvom kun fagfolk vil kunne se forskel Med autenticitetskriteriet værdsættes landskabets og naturens fortælleevne Autenticitetsbegrebet er også relateret til oprindelighed, idet oprindelige biotoper også er autentiske, mens den omvendte sammenhæng ikke behøver at være det Ud over de oprindelige biotoper omfatter de autentiske biotoper også menneskeskabte levesteder, som levende hegn, grusgrave, jorddiger, drængrøfter og plantager De autentiske biotoper er kendetegnet ved, at man ikke kan fremskynde processer for at opnå en bestemt naturtilstand, for derved forfalskes naturindholdets fortællinger Autenticitetskriteriet adskiller sig fra de øvrige naturkvalitetskriterier ved kun at kunne bedømmes ud fra et forhåndskendskab til, om naturen er konstrueret eller ej Det kræver viden og indsigt Derfor er driftsplanen udarbejdet af personer med naturfaglig indsigt og mange års detailkendskab til området En række historiske og pollenanalytiske undersøgelser er tillige gennemført for at dokumentere de enkelte områders autenticitet Autenticiteten i Tofte Skov har altid været stor, idet den ekstensive arealudnyttelse har sikret en høj grad af vildhed og oprindelighed og dermed også understøttet autenticiteten Driften har medvirket til at skabe områder med en høj bio-

89 87 logisk værdi, men denne udvikling er ikke forceret frem ved indgreb, der har forringet autenticiteten Gamle jordvolde, tørre grøfter anlagt til jagtbrug og andre kulturminder bevares i vidt omfang i den nye driftsplan Derimod er det hensigten bla at sløjfe plantageområder og tilkaste drængrøfter Det gøres bevidst for at genskabe naturtyper, som udvikler sig frit under de naturgivne forhold Disse fysiske indgreb ændrer ikke ved områdernes autenticitet, og Tofte Skov vil fortsat blive drevet med en høj grad af autenticitet Foto Da kongeørnen sensationelt begyndte at yngle i Tofte Skov i 1999 var det udtryk for naturkvalitet af stor vildhed og autenticitet Ældre kilder antyder, at kongeørnen måske oprindeligt ynglede i Nordjylland i 1800-tallet Kongeørneungen på dette billede er fotograferet på stor afstand i redetræet i Høstemark Skov i slutningen af juni 2004 af Fl Ahlmann

90 88 14 Naturmæssige gevinster Aage V Jensens Fondes grundmålsætning er "naturens bevarelse og de vilde dyrs beskyttelse" Målsætningen har været bærende for naturfondens erhvervelse af ejendommene i Lille Vildmose Denne driftsplan er et grundlæggende bidrag til at realisere Aage V Jensens Fondes vision i Tofte Skov De sidste over hundrede års ret ekstensive forvaltning af Tofte Skov og Mose har bevaret de enestående naturværdier i området Noget tilsvarende findes ikke på nogen anden offentligt eller privat ejet ejendom af samme størrelse i Danmark Her ligger Nordvesteuropas største og bedst bevarede højmose Her er artsrige, gamle naturskove af bla rødel, birk, eg og bøg, der hører til landets største og fineste, græssede sumpskove Gennem området løber den helt uforurenede og på store dele af strækningen frit mæandrerende Sellegårds Bæk Kortlægningen af naturværdierne i Tofte Skov og Mose viser, at højmosen og de gamle løvskove i Tofte er af international betydning, Disse områder kategoriseres som natur af største bevaringsværdi under betegnelsen "unikke" (Atlas Flora Danica 2008) Men det står også klart, at der i Tofte Skov er et meget stort potentiale for markante forbedringer af områdets naturtilstand og naturværdier Vandstandsforholdene er præget af en omfattende udgrøftning i store dele af området Denne vandstandssænkning påvirker tilstanden i negativ retning, navnlig i dele af højmosen, i kærområderne og i store dele af de gamle løvskove Over 300 ha - eller 20 % af arealet har indtil for nylig været bevokset med plantninger af stedfremmede træarter, først og fremmest den nordvestamerikanske sitkagran Således var store områder i og omkring Gabet op mod højmosen i områdets nordvestlige del indtil for 100 år siden vidtstrakte fattigkær, som blev udgrøftet, afvandet og tilplantet med nåletræ, nu først og fremmest sitkagran Kortlægningen viser, at nåleskovsplantningerne i Tofte Skov er af laveste botaniske værdi På store dele af disse arealer er naturligt plante- og dyreliv stort set fraværende Denne driftsplan er udarbejdet med det formål at sikre de unikke naturværdier, som allerede er i Tofte Skov, og samtidig udnytte det store potentiale for at forbedre naturværdierne ved at genoprette de naturlige vandstandsforhold, frigive de nåletræ-tilplantede naturarealer og omstille driften af de skovbevoksede arealer til udelukkende at have naturfremmende sigte, med høj andel af urørt og særdeles ekstensivt drevet skov samt hovedvægt på stedlige arter og naturlig foryngelse Driftsplanen bryder med den forstlige tradition med småarealforvaltning på bevoksnings- og litraniveau Driftsplanen tager i stedet udgangspunkt i områdets topografi og oprindelige naturlige hydrologi, herunder det naturlige afløbssystem af slyngede småbække og siig i tilknytning til Sellegårds Bæk, som stadig kan anes i terrænet Planen skal og vil skabe naturlige sammenhænge og overgange mellem områdets forskellige naturtyper fra højmose og fattigkær til skov og overdrev Fremover skal det principielt være den naturlige dynamik - samspillet mellem naturforholdene, vandstanden, jordbunden, vildtet og det naturlige plante- og dyreliv som styrer afgrænsninger og gradienter mellem åb-

91 89 ne vande, fattigkær, højmose, natureng, slette, hede, overdrev og naturlige skove Det er denne dynamik med vandstanden og de store planteædere som de vigtigste faktorer, der skal friholde de åbne naturtyper for tilgroning Målet er en varieret, værdifuld og selvplejende naturtilstand Det danske landskab og de danske skove er i helt ekstrem grad præget af udgrøftning og afvanding Med driftsplanen genskabes for første gang i Danmark naturlige vandstandsforhold i et helt, stort vandløbsopland Tofte Skov bliver landets største og mest naturlige sumpskovslandskab Det er interessant, fordi vådområder i det flade danske landskab historisk set har haft en vigtig rolle som skovbevarende og skovfordelende faktor Driftsplanen følger fredningens retningslinier og kravet om udfasning af mindst 80 ha sitkabevoksninger inden for 30 år samt om en langsigtet udfasning af nåletræsplantninerne på Tofte Bakke Driftsplanen er dog mere ambitiøs og tilstræber en udfasning af alle sitkabevoksninger i Tofte Skov i løbet af 5 år og af de øvrige fremmedartede nåletræskulturer i løbet af 10 år Herved skabes på både kort og langt sigt naturtyper, som har en langt større artsdiversitet, naturlighed og oplevelsesværdi for de besøgende Med udfasningen af den nordvestamerikanske sitka fjernes samtidig den frøkilde, som har medført en invasiv spredning af sitka ud i mange andre oprindelige naturtyper og ikke mindst ind på højmosen, hvor sitka i dag må betegnes som en af de alvorligste trusler mod højmosens bevarelse næst efter afvandingen og kvælstoftilførslen Driftsplanen udmønter også fredningens retningslinier om udlægning af mindst 40 % af arealet med gammel løvskov til urørt skov og resten til plukhugstskov eller stævningsskov Formålet med udpegningen er bedst muligt at sikre de gamle naturskove af hjemmehørende træarter Fremfor den i fredningen skitserede form for plukhugst, er der i driftsplanen valgt en naturmæssigt langt mere vidtgående form for plukhugst, kaldt plejeplukhugst, hvor der ikke fjernes ved fra skoven, men hvor der kan foretages naturbevarende tiltag for at sikre eksempelvis særligt gamle træer, og de spredte forekomster af bla småbladet lind og i øvrigt løbende kunne fjerne invasive arter som feks ær og sitkagran Fredningens langt mindre restriktive form for plukhugst vil kun blive praktiseret på nogle af de plantede løvskovsarealer Driftsplanen skønnes at forbedre tilstand, areal og bevaringsstatus for stort set samtlige de habitatnaturtyper, som er registreret eller udpeget i området Samtidig vil forholdene for en lang række sjældne og truede arter blive forbedret: Sort stork er en del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet i Lille Vildmose Det sidste par ynglede i Tofte Skov i 1951 (Clausen 1993) Sort stork kræver store uforstyrrede områder med lavvandede skovvandløb og klarvandede vådområder, hvor den kan fange småfisk, frøer, salamandre og vandinsekter DMU (2003) vurderer, at der skal være 100 ha fødesøgningsområde til et ynglepar inden for en afstand af 2 km fra reden Sort stork kræver også, at der findes en gammel, åben og uforstyrret løvskov til redeplaceringen Den sorte stork har siden 1980'erne ynglet enkelte gange i Jylland, og arten har flere gange været set i Tofte Skov Med gennemførelsen af driftsplanen genskabes en naturlig sumpskovsmosaik, som giver stort set ideelle betingelser for at den

92 90 sorte stork en dag vil vende tilbage til Tofte Skov og dermed som dansk ynglefugl Urørt eller plejeplukhugstdrevet, gammel græsningsløvskov, hvor træerne gennemgår et naturligt livsforløb fra spiring og opvækst til modning, ælde og forfald og hvor store mængder dødt ved i alle nedbrydningsstadier vedvarende forekommer, vil forbedre levemulighederne for en lang række organismer, der er afhængige af dødt ved Det drejer sig om f eks insekter, svampe, mosser og laver og for hulboende dyr som flagermus og fugle som bla mejser, rødstjert, broget fluesnapper, huldue, lille flagspætte, vendehals og natugle Bevaring af alle store, gamle træer giver optimale redemuligheder for skovens rovfugle som kongeørn, havørn, hvepsevåge, musvåge, duehøg og spurvehøg samt muligvis rød glente og ravn Urørt skov med gammel rødgran og skovfyr vil forbedre mulighederne for en lang række nordiske nåleskovtilknyttede arter af insekter, svampe og planter og fugle som sortspætte, grønspætte og perleugle Vandstandshævningen vil generelt sikre en højere luftfugtighed til gavn for epifytiske (træboende) laver og mosser, bla bestanden af lungelav i området Kronvildtbestanden vil få et langt mere naturligt levested med et større udbud af naturlige fødeemner, end i det hidtidige sitkagrandominerede skovlandskab Med udlæg af jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrie områder sikres ro til bla følsomme ynglefugle som trane, ørne og sort stork samt til kronvildt og vildsvin Gennem naturgenopretningen og vildtforvaltningen forbedres fourageringsmulighederne for bla kongeørn, havørn, rød glente og ravn i området Gennemførelsen af driftsplanen vil gøre Tofte Skov og Mose til Danmarks største og mest naturlige sumpskovs- og moseområde med genskabte, oprindelige afstrømningsforhold omkring den helt rene og smukt mæandrerende Sellegårds Bæk Driftsplanenerne for Tofte og Høstemark Skove indgår som de sidste i en serie af naturgenopretnings- og driftsplaner fonden har støttet Planerne er en væsentlig del af det meget store og gennemgribende naturgenopretnings- og forvaltningsarbejde som med fredningen og fondenes indsats på ejendommene er i fuld gang i hele Lille Vildmoseområdet Når planerne er gennemført vil naturen på et areal på mellem 6000 og 6500 ha være i en væsentligt forbedret tilstand

93 91 15 Litteratur Aaby, B, 2007 Søerne i Lille Vildmose Mosen, Tidsskrift for Vildmoseforeningen, 8(3):2-12 Aaby, B, 2008: Pollenanalytiske undersøgelser i Tofte Skov - Se bilagsrapport nr 1 til nærværende rapport 31 pp Agger, P, Christensen, P Reenberg, A & Aaby, B 2005 Skelettet i landskabet EFs habitatdirektiv og dansk naturforvaltning Vismandsrapport 2005 Naturrådet:1-112 Atlas Flora Danica: Vegetationsforholdene i og omkring Tofte Skov - Se bilagsrapport nr 4 til nærværende rapport 29pp Andersen, M og Schou, N 2004: Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark Landskabsbeskrivelse Rapport udarbejdet af Nordjyllands Amt for Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark 76 sider Bak, J 2001 Kortlægnings- og analyseprojekt vedrørende væsentlige ammoniakpunktkilder og sårbare naturtyper i det åbne land Skov- og Naturstyrelsen, Wilhjelmudvalget: 1-31 Bak, J 2003 Manual vedr vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug Skov og Naturstyrelsen: 1-69, 5 bilag Brønnum, P, 2008: Kulturhistoriske spor i Tofte-området - Se bilagsrapport nr 3 til nærværende rapport 9 pp Clausen, T, 1993: Træk af fuglelivet i Toft Skov området Riden 4/93, p COWI 2004 Muligheder for naturgenopretning i og omkring Lille Vildmose - Tekniske undersøgelser og scenarier Konsulentrapport udarbejdet for Pilotprojekt: Lille Vildmose Nationalpark ved Skov- og Naturstyrelsen, Buderupholm Statsskovdistrikt og Nordjyllands Amt, Teknik og Miljø 79 sider + 12 bilag DMU 2003 Kriterier for gunstig bevaringsstatus Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Faglig rapport fra DMU, nr 457, 2 udgave DMU 2003b Kortlægning af tålegrænser www2dmudk/1_viden/2_miljoetilstand/3_luft/4_taalegrenser/defaultaspser DMU 2009 Deposition af N komponenter 2007 kommuner wwwdmudk/luft/luftforureningsmodeller/depositionsberegninger/hele Danmark/deposition af kvælstof/kommuner/vis tabel

94 92 DOF 2008 Udtræk af DOF-Basen den 21 maj 2008 samt notat om Lille Vildmose på wwwdofbasendk/iba/statusphp?lokid=7 Dybbro, T, 1976 De danske ynglefugles udbredelse Dansk Ornithologisk Forening EF 1992 Rådets direktiv 92/43EØF af 21 maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter Ejrnæs, R & Mark, S 1997: Den vilde, den tamme og den uautentiske URT 21(1): Ellermann, T, Pedersen, JC, Gyldenkærne, S, Hertel, O, Markager, S & Løkke, H 2008 Luftbåren kvælstofforurening: Kvælstofilter og ammoniak wwwdmudk/foralle/luft/kvaelstof/ FN 1992 Konventionen om biologisk mangfoldighed FNs miljøtopmøde i Rio de Janeiro, 1992 ( Biodiversitetskonventionen ) Gundersen, P 2008 Landbrugets kvælstofforurening fortsætter ind i skoven og er en trussel mod grundvandet wwwsllifekudk/nyheder/pm_landbrugkvaelstof_liwa230408aspx Mark, S & Strandberg, M 1999 Modeller til bestemmelse af Naturkvalitet på udvalgte Naturtyper ved anvendelse af Neurale Netværk Danmarks MiljøUndersøgelser, Faglig Rapport nr 274:1-58 Nygaard, B, Mark, S, Baattrup-Pedersen, A, Dahl, K Ejrnæs, R Fredshavn, JR, Hansen, J Lawesson, J, Münier, B, Møller, PF, Risager, M Rune, F, Skriver, j & Søndergaard, M Naturkvalitet kriterier og metodeudvikling Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport nr 285:1-118 Mertz, E L 1924 Oversigt over de sen- og postglaciale Niveauforandringer i Danmark DGU II Rk,41 København Møller, PF, 2000: Vandet i skoven - hvordan får vi vandet tilbage til skoven? Belysning af afvandingens baggrund, omfang og naturmæssige betydning - med henblik på mulighederne for at opnå mere naturlige vandstandsforhold i de danske skove Udarbejdet for WWF Verdensnaturfonden Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse, Rapport 2000/62 60 pp Møller, PF 2001: Naturskoven Høstemark Skov i fortid og nutid p i Hald-Mortensen, P (ed): Høstemark Status 2001 Aage V Jensens Fonde Møller, PF 2005: Naturlig dynamik og menneskelig påvirkning i danske skove set i historisk perspektiv P i: Fritzbøger, B & Møller, P F (eds) 2005: Skovhistorie for fremtiden muligheder og perspektiver Skovhistorisk Selskab 109 pp Møller, P F, 2008a: Tofteområdets skovhistorie fra omkring år 1600 til nu - Se bilagsrapport nr 2 til nærværende rapport 50 pp

95 93 Møller, P F, 2008b: Vedplanternes foryngelsesforhold i Tofte og Høstemark skove Se bilagsrapport nr 5 til nærværende rapport 29pp Møller, P F og Aaby, B, 2008: Registrering af nøglebiotoper i Tofte Skov Se bilagsrapport nr 6 til nærværende rapport 20 pp Nordjyllands Amt, 2005: Regionplan 2005, vedtaget 13 december 2005 Pedersen, JC 2007 Mindre kvælstofforurening fra luften DMUnyt, Årg 11 nr 3 Rasmussen, A 1917 Vildmosegaardens Grundlæggelse I: Fra Himmerland og Kjær Herred Aarbøger udgivne af Historisk Samfund for Aalborg Amt II bind: Aalborg Riis, N, 2005 Påvirkning af højmosearealer i Lille Vildmose fra afvanding og tørvegravning Rapport fra COWI til Aage V Jensens Fonde 79 sider Riis, N, 2006 Sikring af højmosearealers gunstige bevaringstilstand i Lille Vildmose Masterplan med skitseprojekt Rapport fra COWI til Aage V Jensens Fonde 61 sider Riis, N, 2007 Naturgenopretning af Mellemområdet i Lille Vildmose Masterplan med skitseprojekt Rapport fra COWI til Aage V Jensens Fonde 93 sider Riis-Nielsen, T, Søchting, U, Johansson, M & Nielsen P 1991 Hedeplejebogen, de danske heders historie, pleje og udforskning Skov- og Naturstyrelsen: Rying, B (Red) 1978: Midtjylland fra Salling til Djurs Gyldendals Egnsbeskrivelser Gyldendal 336 sider Rune, F 1997 Decline of mires in four Danish state forests during the 19th and 20th century Forskningscentret for Skov og Landskab, The Research Series 21: 1-93 Søchting, U, Johansson, M & Nielsen P 1991 Hedeplejebogen, de danske heders historie, pleje og udforskning Skov- og Naturstyrelsen: Sørensen, U G, 2000: Levende Natur, nr 3, WWF Verdensnaturfonden Sørensen, U G, 2007: Vildokser og Konik-heste ved Knarmou Strandenge Konsulentrapport til Aalborg Kommune UG Sørensen Consult, København, 60 pp

96 94 16 Appendiks 1 - International naturbeskyttelse Følgende arter og naturtyper er udpeget efter EF-Habitatdirektivet, og heraf er de med * markerede naturtyper særligt højt prioritet i habitatdirektivet: Habitatområde H14 Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, der også omfatter Tofte Kystskov 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) 1103 Stavsild (Alosa fallax) 1355 Odder (Lutra lutra) 1365 Spættet sæl (Phoca vitulina) 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand 1130 Flodmundinger 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe 1150* Kystlaguner og strandsøer 1160 Større lavvandede bugter og vige 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, der koloniserer mudder og sand 1330 Strandenge 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser 2120 Hvide klitter og vandremiler 2130* Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit) 2140 Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2170 Kystklitter med gråris 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250* Kystklitter med enebær 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger

97 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6120* Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* vigtige orkidélokaliteter) 6230* Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7230 Rigkær 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0* Skovbevoksede tørvemoser 91E0* Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Habitatområde H18 - Lille Vildmose, Tofte Skov og Høstemark Skov, der også omfatter Tofte Mose 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks

98 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7110 * Aktive højmoser 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91D0 91E0 * Skovbevoksede tørvemoser *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Følgende arter er udpeget efter EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet i Fuglebeskyttelsesområde F7, Lille Vildmose Sort Stork Blå kærhøg Kongeørn Trane Tinksmed Hvepsevåge Stor hornugle Mosehornugle Sortspætte ynglende art ynglende art ynglende art ynglende art ynglende art ynglende art ynglende art ynglende art ynglende art

99 97 Rødrygget tornskade Natravn Hedelærke Skarv Sædgås ynglende art ynglende art ynglende art trækfugle i internationalt betydende antal trækfugle i internationalt betydende antal Følgende arter er udpeget efter EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet i Fuglebeskyttelsesområde F15, Randers og Mariager Fjorde og Ålborg Bugt, sydlige del Pibesvane Sangsvane Klyde Hjejle Fjordterne Havterne Dværgterne Knopsvane Lysbuget knortegås Gravand Bjergand Ederfugl Sortand Fløjlsand Hvinand Stor skallesluger trækfugle i internationalt betydende antal trækfugle i internationalt betydende antal ynglende art trækfugle i internationalt betydende antal ynglende art ynglende art ynglende art trækfugle i internationalt betydende antal trækfugle i internationalt betydende antal trækfugle i internationalt betydende antal trækfugle i internationalt betydende antal trækfugle i internationalt betydende antal trækfugle i internationalt betydende antal trækfugle i internationalt betydende antal trækfugle i internationalt betydende antal trækfugle i internationalt betydende antal