Naturforbedring af Høstemark Skov i Lille Vildmose

Transkript

1 Aage V Jensen Naturfond Naturforbedring af Høstemark Skov i Lille Vildmose Grøn driftsplan med skitseprojekt December 2009 Niels Riis, Peter Friis Møller og Bent Aaby

2 Aage V Jensen Naturfond Naturforbedring af Høstemark Skov i Lille Vildmose Grøn driftsplan med skitseprojekt December 2009 Dokument nr P B-2 Revision nr 3 Udgivelsesdato Udarbejdet Kontrolleret Godkendt Niels Riis, Peter Friis Møller og Bent Aaby Lars Møller Nielsen Niels Riis

3 Indholdsfortegnelse Indledning 4 Visioner Høstemark Skov år Baggrund 13 2 Landskabsdannelsen 16 3 Forhistorisk skovudvikling 19 4 Skovhistorie 27 5 Tekniske forundersøgelser 30 6 Planforhold 38 7 Målsætninger 46 8 Fremtidig drift, forvaltning og pleje 47 9 Planens tiltag, naturgenopretning Teknisk konsekvensvurdering Planens tiltag, skovomlægning Konsekvenser og udviklingsscenarier Planens øvrige tiltag, kultur og friluftsliv mv Driftsplan med tidsfølge Naturkvalitet Naturmæssige gevinster Appendiks 1 - Høstemark Skovs historie Appendiks 2 - Registrering af nøglebiotoper i Høstemark Skov Litteratur 131

4 2 Bilag Bilag nr 1 Skovkort over Høstemark Skov, skala 1:6000 Bilag nr 2 Oplandskort med vandspejlskoter skala 1:12000 Bilag nr 3 Eksisterende afvandingsforhold skala 1:12000 Bilag nr 4 Skitserede anlægstiltag skala 1:12000 Bilag nr 5 Skitserede afvandingsforhold skala 1:12000 Bilag nr 6 Plan for skovomlægninger og fremtidige driftskategorier skala 1:12000 Bilag nr 7 KW Plan: Bevoksningsliste til driftsplan for Høstemark Skov Foto Stemning i Høstemark Skov med ældre rødelle i urørt blandskov med opvækst af bøg

5 3 Ny Høstemarkvej 1 Mou Hede Bredsig 2 Gl Gl Gl Gl Gl Gl Gl Gl Gl Starsiggrøft Starsiggrøft Starsiggrøft Starsiggrøft Starsiggrøft Starsiggrøft Starsiggrøft Starsiggrøft Starsiggrøft Høstemark Skovridervej Skovridervej Skovridervej Skovridervej Skovridervej Skovridervej Skovridervej Skovridervej Skovridervej Markvejen Hjortevej 19 Bjælke- hytten Skovfoged- bolig Mona- land Tårn Engen Mou- fenner 19 Nopsa- gård 11 Fodervejen 3 Sletten 10 Mælkevejen Brandts Brandts Brandts Brandts Brandts Brandts Brandts Brandts Brandts Linie Linie Linie Linie Linie Tveden 14 Lagg-grøft 4 Engestoften 8 Ødums 12 Graner Ellehalen Karolinevej Karolinevej Karolinevej Karolinevej Karolinevej Karolinevej Karolinevej Karolinevej Karolinevej Skovridervej Dokkedalvej Dokkedalvej Dokkedalvej Dokkedalvej Dokkedalvej Dokkedalvej Dokkedalvej Dokkedalvej Dokkedalvej Rudolfs Plads Høstemark Mose 3 rimme 2 rimme 18 1 rimme Lagg-grøft Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Hegnsvej Høstemark-fenner Tårn Hegnsvej Figur 1 Høstemark Skov og omgivelser med angivelse af vigtige stednavne og afdelingsnumre Aage V Jensen Naturfonds ydre ejendomsskel er angivet med rødt og vildthegnet med gult Ortofoto optaget den 9 juni 2006 og vist i skala 1:20000 DDO2006, COWI

6 4 Indledning Aage V Jensens Fonde erhvervede i 1988 Høstemark Skov og Mose som det første af en lang række danske naturområder Ejendommen ligger i det nordøstlige Himmerland nær både Limfjorden og Kattegatkysten og omfatter det nordøstlige hjørne af Lille Vildmose Ejendommen har et samlet areal på 574 ha, hvoraf 460 ha er en indhegnet dyrehave Aage V Jensens Fonde, der har naturens bevarelse og de vilde dyrs beskyttelse som formål, ønskede med opkøbet at bevare naturværdierne og det enestående plante- og dyreliv i området Det har samtidig været fondenes ambition at forbedre områdets naturkvalitet yderligere Aage V Jensens Fonde har siden udvidet sine besiddelser i Lille Vildmose med Tofte Skov og Mose i 2001 og Portlandmosen i 2003 samt i 2004 Statens arealer i den centrale del af vildmosen Fondene ejede herefter i alt 5905 ha i Lille Vildmose, som dannede en næsten ubrudt forbindelse imellem områdets forskellige moser og skove Forud for købet af Tofte Skov og Mose havde Wilhjelm-udvalget besluttet at udpege Lille Vildmose og 5 andre steder i Danmark som nationale naturområder, ligesom WWF Verdensnaturfonden havde beskrevet en vision om at genskabe et stort sammenhængende naturområde i hele Lille Vildmose med økologisk forbindelse mellem de isolerede bestande af dyr og planter i højmoseområderne og i de to skove Aage V Jensens Fonde har med deres opkøb bidraget til at realisere visionen I 2007 er ejerskabet til Høstemark Skov og Mose samt Tofte Skov og Mose og Portlandmosen blevet overdraget til den nystiftede Aage V Jensen Naturfond Mellemområdet mellem Tofte og Høstemark er tilsvarende overdraget til Lille Vildmose Naturfond i 2008 Med Naturklagenævnets endelige kendelse af 20 december 2007 om fredning af Lille Vildmose er der nu åbnet mulighed for, at der på sigt kan skabes et stort "vildmarksområde" indenfor en mindst 62 km 2 stor fælles indhegning af skove, græssletter og moseområder med en samlet bestand af de oprindelige større danske dyrearter fra Tofte Skov som det hjemmehørende jyske krondyr og den i udsatte bestand af vildsvin og måske senere også elg og bæver Indenfor en sådan fælles hegning skal der tilstræbes maksimal naturgenopretning efter naturnære principper Naturen i Lille Vildmose lider fortsat under virkningerne af den fortsatte afvanding og tørvegravning på de omgivende arealer Og situationen i området er naturmæssig ugunstig med en samlet set faldende naturkvalitet Aage V Jensens Fonde har i 2006 fået udarbejdet en masterplan til sikring og forbedring af naturtilstanden på de ca 23 km 2 højmoseområder, som Naturfonden har ansvaret for Og planens tiltag er under gennemførelse i et tæt samarbejde med Skovog Naturstyrelsen

7 5 Aage V Jensens Fonde har i 2007 præsenteret en masterplan om forudsætninger og løsningsmuligheder for genopretning af det 14 km 2 store Mellemområde til naturformål efterhånden som tørveindvindingen ophører Udtrykket "masterplan" anvendes på grund af ønsket om at skabe en samlet plan for hele områdets fremtid Det er nu blevet tid til at præsentere Naturfondens visioner for de to skove i Lille Vildmose: Høstemark Skov og Tofte Skov Visionerne fremlægges i form af planer, der dels skal udmønte og virkeliggøre de mål, som fredningen udstikker, dels udmønte Naturfondens målsætning om den mest naturoptimale forvaltning af ejendommene Med planerne for de to skove ønsker Aage V Jensen Naturfond at iværksætte en ny form for skovforvaltning i Danmark, der tager sit udgangspunkt i hele det hydrologiske opland og i de oprindelige topografiske strukturer i landskabet og dets jordbundsforhold Driftsplanen vil derfor blive nyskabende ved at betragte skovene og de øvrige naturarealer som helheder og ved at bryde med den traditionelle forstmæssige opdeling af skov i ensartede afdelinger og litra Planerne er samtidig udarbejdet som ejerens bidrag til den drifts- og plejeplan, der ifølge fredningen skal udarbejdes af plejemyndigheden for det fredede område eller for delområder heraf Forberedelserne til udarbejdelse af en masterplan for de to skove blev påbegyndt i 2006, da Skov- og Naturstyrelsen samtidig opfordrede til udarbejdelse af grønne driftsplaner for overgang til bæredygtig skovdrift i privatejede skove Naturfondens ønsker til den fremtidige drift af skovene fulgte retningslinierne i Skov- og Naturstyrelsen program Det blev derfor besluttet at videreføre arbejdet gennem udarbejdelse af en grøn driftsplan for hver af de to skove i Lille Vildmose Arbejdet er udført med støtte fra Skov- og Naturstyrelsen Arbejdet med at udarbejde den grønne driftsplan for Høstemark Skov har været overdraget til konsulentfirmaet COWI ved cand scient Niels Riis i samarbejde med professor Bent Aaby, Københavns Universitet og forstkandidat Peter Friis Møller, Skov- og Naturrådgivning Resultaterne af arbejdet præsenteres i det følgende Aage V Jensens Fonde har igennem sin ejertid opfordret til og støttet en række undersøgelser af de naturhistoriske forhold i Høstemark Skov Dette arbejde har foreløbig resulteret i udgivelsen af 3 statusbøger med resumeer af de gennemførte og igangværende undersøgelser i området (Larsen 1992, 1994, Hald- Mortensen 2001) Siden er der gennemført flere undersøgelser, hvoraf flere er særskilt resumeret her i driftsplanen Det drejer sig om følgende undersøgelser af udvalgte emner: 1 Skovens udvikling igennem ældre tid er beskrevet gennem et antal pollenanalytiske undersøgelser af prøver udtaget i morlag rundt i Høstemark Skov Dette arbejde er afrapporteret i en specialeafhandling udarbejdet af Jensen (2005) Herved er der fremkommet ny viden om fortidens skovna-

8 6 tur, hvor sammensætningen af træarter og dominerende urter afspejler sig i pollensammensætningen, som giver et billede af de naturlige udviklingsprocesser, vækstforholdene og den menneskelige udnyttelse igennem mere end 1500 år 2 Skovens historiske udvikling og den menneskelige aktivitet, udnyttelse og bebyggelse igennem tiderne er beskrevet på baggrund af en række forskellige kilder, som bla har været fremlagt i de tre statusbøger I forbindelse med udarbejdelsen af denne plan er der foretaget en sammenskrivning af den kendte viden om skoven og supplering med nye undersøgelser af den kendte viden om skoven for at give et samlet billede af skovens historiske udvikling igennem de sidste godt 300 år (kapitel 4 og 17) Skovens topografi og bevoksninger er kortlagt i , og et nyt skovkort er udarbejdet, som vist i vedlagte kortbilag 1 3 Skovens nøglebiotoper omfatter strukturer og arter, som signalerer særligt beskyttelsesværdige tilstande i skoven Der er i overensstemmelse med Skov- og Naturstyrelsens vejledninger herom foretaget en registrering af sådanne nøglebiotoper i Høstemark Skov på grundlag af feltregistreringer i skoven samt skriftlige og mundtlige kilder (kapitel 18) Resultaterne er beskrevet i skemaform og på kort med en forklarende tekst 4 Skovens foryngelsesforhold omfatter de faktorer, der påvirker den naturlige opvækst af vedplanter og dermed skovens muligheder for naturlig foryngelse Foryngelsesforholdene er beskrevet på grundlag af observationer af den nuværende opvækst såvel bag vildthegn som udenfor vildthegn Der redegøres for de faktorer, som påvirker foryngelsen og artssammensætningen med speciel fokus på påvirkninger fra vandstandsforholdene og fra vildtbestanden En grundigere beskrivelse af disse forhold findes i Møller (2008b) I de to første kapitler præsenteres først Høstemark Skov, dens historie og naturforhold, og dernæst redegøres for landskabets dannelse i og omkring Høstemark Skov Et oversigtskort med stednavne findes på Figur 1 Skovens udvikling fra jernalderen og i over 1500 år frem til nutiden er beskrevet i kapitel 3 gennem pollenundersøgelser Skovens kildebaserede historie er der redegjort for i kapitel 4 De øvrige tekniske undersøgelser, der er gennemført som grundlag for driftsplanen, er beskrevet i kapitel 5 I kapitel 6 er der gjort rede for de aktuelle planmæssige bindinger i området og herunder såvel de internationale beskyttelsesbestemmelser som den nationale særfredning af området fra 2007 I kapitel 7 er de overordnede målsætninger for ejendommens fremtidige drift formuleret Dette er uddybet i kapitel 8 i form af retningslinier for den fremtidige drift, forvaltning og pleje Driftsplanens anvisninger til naturgenopretning i form af praktiske tiltag med henblik på opnåelse af en naturlig skovtilstand gennem genskabelse af naturlig hydrologi er grundigt beskrevet i kapitel 9 I kapitel 10 er der foretaget en teknisk konsekvensvurdering af naturgenopretningsprojektet

9 7 I kapitel 11 er driftsplanens omlægninger af bevoksninger og driftsformer beskrevet på mellemlangt sigt, som her er 15 år Konsekvenserne og udviklingsscenarierne for disse omlægninger er beskrevet i kapitel 12 I kapitel 13 er der redegjort for de andre tiltag, der indgår i driftsplanen i form af sikring af fortidsminder, landskabelige og kulturhistoriske værdier samt offentlighedens adgang til området I kapitel 14 er der fremlagt en tidsplan med tidsfølge for driftsplanens realisering I kapitel 15 er der redegjort for de naturkvalitetsbegreber, som ligger til grund for planen Endelig er der i kapitel 16 gjort rede for de naturmæssige gevinster, der vil opstå som følge af driftsplanens gennemførelse Driftsplanen har været drøftet i Naturrådet for Lille Vildmose, der er et rådgivende udvalg af faglige eksperter og organisationsrepræsentanter nedsat af Aage V Jensen Naturfond Naturrådet har tilsluttet sig driftsplanens indhold, idet rådets rettelser og bemærkninger er indarbejdet i planen Foto Hvidmostue og blåtop i birkesumpskov syd for Rudolfs Plads Visioner Høstemark Skov år 2050 Aage V Jensen Naturfond ønsker med gennemførelsen af denne plan at sikre, udvikle og styrke Høstemark Skovs naturværdier og potentiale som et af de mest betydningsfulde naturskovs- og græsningslandskaber i Danmark målt på naturlighed og alsidighed af plante- og dyrelivet Det er visionen at udvikle og sikre et naturligt, dynamisk græsningslandskab med en mosaik af varierede naturskove, moser, naturenge og overdrev i hele Høstemark Skov-området, base-

10 8 ret på naturlige hydrologiske, geologiske og biologiske processer og reguleret i et samspil med især store drøvtyggere Naturfondens vision for år 2050 omfatter bla: Naturlige vandstandsforhold og afstrømningsforløb er genskabt i hele området Det vil sige, at alle drængrøfter, afvandingskanaler og andre kunstige, vandstandssænkende anlæg er sat ud af kraft Dog opretholdes anlæg, som er nødvendige for at opfylde fredningens bestemmelser om afholdelse af guidede ture Naturlig og dynamisk sammenhæng mellem højmosen Høstemark Mose og arealerne vest for er genoprettet, således at udviklingen på de tidligere afvandede arealer til fattigkær og højmose eller anden form for mose kan foregå uhindret, og mosevegetationen således kan brede sig, hvor naturforholdene muliggør det Naturligt hjemmehørende arter er dominerende i alle områdets vegetationstyper og på hele arealet Alle invasive og problematiske arter, bla træarter som sitkagran, contortafyr og glansbladet hæg er fjernet fra området Alle i området naturligt hjemmehørende træarter er sikret en fortsat tilstedeværelse, så vidt muligt i alle aldersklasser Organismer tilknyttet dødt ved, huller og gamle træer er sikret et vedvarende, stort udbud af levesteder Følsomme arter er sikret fred for forstyrrelser Og der gøres en målrettet indsats for særligt at skabe gunstige levebetingelser for de arter, der er beskyttelseskrævende i henhold til Habitatdirektivet og Fuglebeskyttelsesdirektivet, og som er tilknyttet områdets naturtyper Området har et naturligt og rigt udbud af fødemuligheder Markante arter som bla kongeørn, hvepsevåge, trane, sortspætte, stor vandsalamander, damflagermus, odder, skovmår og bæver yngler stabilt i området En fuldkommen vision for Høstemarkområdet vil også omfatte optimalt samspil med egnens øvrige naturområder, herunder det naturgenoprettede Mellemområde, også kaldet Fennemosen For det omgivende miljø, men udenfor fondens virkefelt, omfatter visionen også, at nedfaldet af kvælstofforbindelser i området er nedbragt til et niveau, der ikke er problematisk for områdets sårbare naturtyper og den gunstige bevaringstilstand i øvrigt Tilsvarende forudsættes at ændringerne i klima ikke er af et omfang, der vil kunne true den generelle naturtilstand i området

11 9 Perspektiver og tiltag I området skal der udvikles en meget høj naturkvalitet Der lægges særlig vægt på begreberne vildhed, oprindelighed, kontinuitet i tid og rum samt autenticitet, da disse begreber har særlig stor biologisk betydning Med store sammenhængende naturarealer, ekstensiv arealpleje, naturnær hydrologi og begrænset tilførsel af luftbårne næringsstoffer skabes der forudsætninger for en høj diversitet på arts- og økosystemniveau De eksisterende naturskovsprægede bevoksninger sikres for fremtiden, og det er hensigten at fjerne de plantageprægede bevoksninger af ikke-hjemmehørende træarter og erstatte dem af selvsået skov af hjemmehørende træarter Vandstandshævninger, græsningstryk og evt hegning vil være de væsentligste reguleringsmekanismer i etableringsfasen Målet er inden ca 2020 at udfase alle bevoksninger og enkelttræer af ikkehjemmehørende arter som sitkagran, bjergfyr, østrigsk fyr, contortafyr og lærk, bortset fra to bevoksninger af sitkagran, der af særlige årsager bevares til forfald Ligeledes fjernes opvækst af især sitkagran og contortafyr efter behov Alle øvrige bevoksninger og enkelttræer af rødgran fra efter 1952 og af omorikagran skal være afviklet inden for en ca 15 årig periode Bevoksninger og enkelttræer af gammel rødgran og skovfyr bevares som urørt eller plejeplukhugstdrevet skov, da disse nordiske arter dels er mindre problematiske og dels har en række væsentlige biologiske og strukturelle kvaliteter Inden for de nærmeste år tilkastes drængrøfter, og vandløb omlægges, hvorved der vil ske en betydelig vandstandsstigning i skoven Frem mod år 2050 må det derfor forventes, at skoven en del steder vil ændre karakter, så døde og vandlidende træer vil blive almindelige på de lavtliggende arealer, og skoven vil generelt få en mere åben struktur på den våde og fugtige bund Det må også forventes, at bøgen forsvinder fra selve sumpskoven, mens især rødel samt eg og birk vinder frem Det langsigtede mål frem mod år 2050 er at rejse ny, varieret og overvejende lysåben skov på en del af de tidligere tilplantede arealer bestående af et artsrigt udvalg af hjemmehørende træarter, fortrinsvist selvsåede, men evt også plantede i særlige vildttykninger, som etableres af hensyn til hjortevildtet I år 2050 forventes det nuværende naturskovsprægede areal på ca 106 ha i Høstemark Skov forøget til ca 122 ha gennem udlæg af eksisterende, ældre løvskovsbevoksninger til urørt skov eller gennem naturnær plejeplukhugst Det samlede løvskovsareal forventes øget med ca 68 ha til ca 338 ha overvejende gennem naturlig opvækst på hovedparten af ca 100 ha afdrevne nåleskovsarealer Samtidig forventes der stadig at være ca 25 ha nåleskov tilbage i Høstemark Skov bestående af gamle bevoksninger af skovfyr og rødgran (se sammenligningen i Figur 2) Arealet med træopvækst på højmosebund i og omkring Høstemark Mose forventes reduceret som følge af vandstandshævninger og mosegendannelse

12 10 Den vigtigste naturpleje udøves af hjortevildtet, og græsningstrykket reguleres ved jagt Det må forventes, at der i en periode skal udøves en supplerende pleje af de lysåbne plantesamfund med rydning af uønsket træopvækst, således at arealerne holdes i en gunstig bevaringstilstand Høstemark Skov vil fortsat være under hegn, men det er visionen, at området med tiden kan indgå i et integreret samspil i en fælles hegning med mose- og skovområderne syd for Med planens tiltag vil Høstemark Skov i 2050 kunne beskrives som en naturskovspræget græsningsskov domineret af sumpskov og præget af en mosaik af mindre åbne sletter med enge, heder, overdrev samt fattigkær, siig og vandhuller Naturkvaliteten er høj, og det samme gælder bla artsdiversiteten Sjældne arter som kongeørn, trane og perleugle yngler i den hegnede skov Publikum har fortsat adgang til området i form af guidede ture, markerede stier (f eks plankestier) og formidlingspunkter (tårne, skjul og lign) Areal fordelt på natur- og bevoksningstype hektar 'Naturskov' Andet løvskov Nåleskov Slette, hede, eng Mose, kær, sø Andet Figur 2 Arealer i Høstemark Skov fordelt på natur- og bevoksningstyper som opgjort i 2007 og som forventet i år 2050 efter driftsplanens gennemførelse

13 11 Figur 3 Området i og omkring Høstemark Skov i 1880 med Lille Vildmose mod syd, den tidligere hovedgård Høstemark mod nordvest og det gamle kystlandskab med rimmedobbe-systemerne mod nordøst Den nuværende ejendomsgrænse er vist med rød streg Bemærk skovens begrænsede udstrækning og det åbne landskab omkring skoven Det høje målebordsblad nr H6321 fra 1880, vist i skala 1:20000 KMS

14 12 Figur 4 Området i og omkring Høstemark Skov i 1954 med Lille Vildmose mod syd Den nuværende ejendomsgrænse er vist med rød streg Bemærk de åbne højmosearealer med afvandingsgrøfter og dræn mod sydøst, markerne mod vest og den begyndende tilplantning af rimme-dobbe-landskabet mod nord og nordøst Ortofoto optaget den 10 maj 1954 og vist i skala 1:20000 DDO1954, COWI

15 13 1 Baggrund Høstemark Skov rummer rester af gammel dansk naturskov og med Høstemark Mose også det nordøstlige hjørne af den oprindelige højmose i Lille Vildmose Siden har området været indhegnet som en 460 ha stor dyrehave med en god bestand af kronvildt I 2003 blev Høstemark Skov yngleplads for det andet par danske kongeørne, som har ynglet hvert år siden Området er navngivet efter den tidligere hovedgård Høstemark, der ejede skoven indtil gården blev udstykket i 1898 Hovedgårdens stuehus er bevaret på ejendommen Gammel Høstemark, der ligger ved Ny Høstemarkvej for enden af Skovridervej Mindre dele af skoven har tidligere været opdyrket i jernalderen og senere Landskabet i og omkring Høstemark Skov er dannet ved en terrænhævning i forhistorisk tid, hvor havet har dannet strandvoldsystemer langs kysterne Den nordlige og østlige del af Høstemark Skov ligger på sådanne strandvoldssystemer, mens den centrale, vestlige og sydlige del ligger på forholdsvis flade sletter af hævet havbund På de lavest liggende dele af disse sletter mod syd udviklede højmosen Lille Vildmose sig i løbet af jernalderen Høstemark Skov rummer flere naturskovsbevoksninger, domineret af rødel, dunbirk, bøg og stilkeg samt ask Sammensætningen veksler efter mikrotopografi og jordbunds- og vandstandsforhold og præges af naturlige gradienter I dansk sammenhæng er der usædvanlig store arealer af vådbundsskov og egentlig sumpskov på jordbunde, der bortset fra stedvis opdyrkning i jernalderen er helt upåvirkede af dyrkning ol Høstemark Skov havde i 1880 en udstrækning på 219 ha Heraf var ca 19 ha helt eller delvist tilplantet med nåletræ (Figur 3) De resterende ca 200 ha gammel løvskov har kun i begrænset omfang været under egentlig forstlig drift, men har tilsyneladende tidligere overvejende været drevet som græsningsskov med plukhugst og stævning, som engskov med høslet eller måske også som løveng fra middelalderen og frem til begyndelsen af 1900-tallet Naturskoven er en blandingsskov domineret af bøg på de højere partier blandet med eg, birk og rødel og varierede sumpskove med overvejende rødel og birk Ifølge matriklen er der registreret 568 ha fredskovpligtigt areal på ejendommen Dette areal omfatter foruden egentlig skov også store lysninger med enge og græsningsoverdrev på tidligere omdriftsarealer, tørre hedearealer og højmosen Selve det skovdækkede areal var i 2007 på ca 375 ha fordelt på ca 123 ha nåleskov, 59 ha bøge- og egeskov, 117 ha anden løvskov og 76 ha birkedomineret træopvækst på mosebund Hertil kommer 36 ha rydninger og 67 ha lysåbne enge og græssletter Endelig er der på ejendommen 81 ha lysåben mose samt øvrige arealer på 15 ha I alt 574 ha I Høstemark Skov kan arealerne og driften i de seneste århundreder frem til begyndelsen af 1900-tallet i hovedtræk sammenfattes som kulturlandskabs-

16 14 skovmosaik med kreaturgræsning og skovenge og engskov med høslæt og tidligere måske løvenge Det vil sige lysåben skov med, høbjergning og stævningsdrift 1 (til dels mellemskovsdrift 2 ) Vildtbestanden i den indhegnede Høstemark Skov og Mose har varieret meget i størrelse igennem de forløbne 75 år, men den overvintrende bestand har igennem det seneste årti været på ca krondyr Kronvildtet har stor betydning for opretholdelsen af skovens lysåbne karakter som græsningsskov gennem deres helårlige græsning og nipning I den nuværende Høstemark Skov har store arealer mod nord og vest tidligere været hede, mark, overdrev, eng mv, men disse arealer er gradvist blevet plantet til med nåletræ fra omkring 1820 og frem til 1980erne De første plantninger af nåletræ fandt sted i rimme-dobbe-landskaberne mod nord i de områder, som ses på luftfotoet fra 1954 (Figur 4), og bestod af rødgran, skovfyr og bjergfyr Nåletræsbevoksningerne er overvejende blevet drevet i almindelig højskovsdrift 3 med renafdrift og genkultivering ved plantning En del af disse arealer er efter første afdrift blevet genplantet med den nordamerikanske sitkagran Stormfaldet i januar 2005 ramte især de ældre sitkabevoksninger og har sammen med efterfølgende rydninger reduceret arealet med sitkagran Som følge af fredningen skal arealet med sitka nedbringes yderligere i de kommende år 1 Ved stævningsdrift fældes alle træer på et areal for igen at skyde fra stødet (stubben) eller i visse tilfælde fra rødderne Driftsformen med kort rotation giver småt dimensioneret træ, som tidligere anvendtes i landbruget til feks hegning og i husholdningen som brændsel Har traditionelt mest været anvendt på rødel, eg, hassel, lind og ask 2 Ved mellemskovsdrift lader man et antal træer, f eks ege, blive store, mens størstedelen, især "blødtræ"-arter som asp, hassel, rødel og lind skæres ned (stævnes) med et antal års mellemrum, hvorefter de igen skyder fra stødet (stubben) 3 Ved højskovsdrift forynges skoven ved plantning, såning eller naturlig foryngelse fra frø og dyrkes gennem udtynding med henblik på at opnå en sluttet bevoksning af højstammede træer af høj teknisk-økonomisk kvalitet Alle tre driftsformer er nærmere beskrevet i kapitel 82

17 15 Figur 5 Området i og omkring Høstemark Skov i den nordlige del af Lille Vildmose, laserscannet i marts 2004 og vist i skala 1:20000 med farvelægning af terræn mellem kote 1,0 og 9,0 m i farveskala mørkeblå til rød (gul er kote 5,0 m), der fremhæver strandvoldssystemerne samt højmosen COWI

18 16 2 Landskabsdannelsen Egnen omkring Høstemark Skov og Mose i det nordøstlige Himmerland er på flere måder skabt af hav og is Igennem de seneste 2 millioner år har istiderne formet landskabet, når isen har skuret hen over terrænet, og når ler, silt, sand, grus og sten er smeltet ud af isens bund i en blanding som moræneaflejringer, eller når smeltevandet har ført ler, sand og grus med sig og aflejret det i mere sorterede lag Bevægelserne i den kilometertykke is har været fra øst eller nordøst, og på tværs af bevægelsesretningen har isen dannet nord-sydgående bakkestrøg, som det ses i bakkerne Mulbjerge og Alsbjerge langs Kattegat-kysten Nogle årtusinder efter istiden blev området dækket af havet, hvor bakkerne Mulbjerge, Tofte Bakke, Alsbjerge, Smidie og Kongstedlund lå som øer i stenalderhavet, og Kattegats kyst nåede mod vest næsten ind til de nuværende byer Kongerslev og Bælum Havets bevægelser sammen med aflejringer af sand, silt, ler og dynd med mikroskopiske planktonalger (gytje) skabte en forholdsvis jævn marin slette på havbunden Vandstanden i havet fortsatte med at stige, og stenalderhavet nåede sin største udbredelse for mere end 6000 år siden Sideløbende hermed hævede landskabet sig som en langvarig eftervirkning af isens tryk under istiden Landhævningen har siden været på omkring 6 m i den centrale del af Lille Vildmose (Mertz 1924, Andersen og Schou 2004), hvilket svarer til ca 1 mm hævning om året i området Landhævningen svækkede efterhånden havstrømmene langs kysten af Kattegat Morænebakkerne Mulbjerge og Tofte Bakke mfl lå som øer i havet og dannede en barriere, der skabte strømlæ I en periode med en overvejende nordgående strømretning blev der aflejret materiale i form af store strandvoldssystemer i området nordvest for Mulbjerge Her kan der fortsat identificeres mindst 15 gamle strandvolde, der ligger som krumodder (rimmer) adskilt af lavninger (dobber) som et stort rimme-dobbe landskab, hvor den sydligste rimme ligger under Skovridervej på nordsiden af Høstemark Mose Senere blev der aflejret en snes mindre strandvolde i nordlig retning i området øst for Høstemark Skov (Mou Hede) Strukturerne fra den marine dannelseshistorie kan ses på den laserscannede højdemodel af området omkring Høstemark Skov, som er vist på Figur 5 og skitseret på Figur 6 Øerne og dannelsen af strandvoldssystemerne langs den nuværende Kattegatkyst skabte for år siden et sund vest for Tofte Bakke og Høstemark, som forbandt Mariager Fjord og Limfjorden, se Figur 6 Dette sund lukkede efterhånden til og blev til en brakvandslagune med afløb til havet enten mod sydøst ad den nuværende Haslevgård Å eller mod nordvest til Lindenborg Å

19 17 Figur 6 Skitse af landskabsdannelsen i Lille Vildmose og Høstemark Skov længst mod nord med landområder i stenalderhavets tid (grønt), hævet havbund (hvidt), ældre strandvolde (brun streg), nyere strandvolde (orange), sundet mellem Mariager Fjord og Limfjorden samt 5 meter dybdekurver i havet Bearbejdet efter Andersen og Schou 2004 med indtegnede nye strukturer I brakvandslagunen mellem Tofte Bakke og Høstemark udviklede sig efterhånden en næringsfattig rørskov og sumpskov, hvor sumpplanter og Sphagnummosser for ca 1800 år siden begyndte at brede sig ud over området og siden skabte mose med omfattende tørveaflejringer, som omkring år 800 i den centrale del af området havde fået karakter af højmose og dermed var blevet til Lille Vildmose

20 18 Særligt bemærkelsesværdigt er, at der i lavningen imellem rimme 1 og 2 på nordsiden af Skovridervej er dannet en lille højmose Der har også været en lille højmose imellem rimme 2 og 3 øst for Rudolfs Plads, men denne mose er nu stort set afgravet Desuden er der rester af tørvegravet højmose i dobber længere mod nord Efter kortene fra 1880 at dømme, har en del af arealet været dækket af en større, sammenhængende mose, som er blevet afgravet omkring slutningen af 1800-tallet Terrænoverfladen i og omkring Høstemark Skov ligger imellem kote 3,8 og 8,9 m Det højeste terræn findes på toppen af rimmerne mod nordøst i Afdeling 4h og det laveste terræn findes længst mod vest i Afd 19f Den sydligste rimme strækker sig særligt langt mod vest langs Skovridervej og når sit højeste parti i kote 8,3 m i rydningen Tveden i den sydlige del af skoven Høstemark Mose når op i kote 7,4 meter, men er præget af parallelle grøfter med ca 200 meters mellemrum, som formodes at være gravet i Ifølge Figur 3 nåede mosen i 1880 op i knap 25 fod (ca 7,8 m over havet) Højmosen har tidligere fortsat mod vest og nordvest, afgrænset mod nord af en naturlig lagg-grøft, som omtrentligt har fulgt forløbet af den nuværende sydligste skovgrøft, der siden er blevet uddybet Dette ca 50 ha store område er delvist afgravet for tørv og har efterfølgende været opdyrket Det afgravede område, Engen, ligger i dag imellem kote 4,5 og 5,5 m Foto Nedbrudt højmose i dobben mellem 1 og 2 rimme med tue-kæruld og Sphagnum mosser Området er præget af tidligere tiders tørvegravning Efter rydning af træopvækst er området igen ved at udvikle sig til aktiv højmose med naturlig hydrologi

21 19 3 Forhistorisk skovudvikling 311 Indledning Naturforbedringen i Høstemark Skov skal baseres på så konkret viden som muligt om nutidens og fortidens natur- og kulturforhold Geologiske undersøgelser og bestemmelse af pollenindholdet i bevarede morlag og tørv er de mest anvendte og sikreste videnskabelige kilder til oplysning om fortidens skovnatur og dens rolle som ressource for datidens befolkning (Aaby 1983) Aldersbestemmelse sker ved kulstof-14 datering af organisk materiale, således at udviklingen kan sættes ind en kronologisk ramme I Høstemark Skov er der foretaget en række pollenanalytiske undersøgelser af tykke morlag (Jensen 2005), som rækker helt tilbage til jernalderen Områdets udvikling kan således følges gennem mere end 1000 år Arbejdet er udført af Kristian Søgaard Jensen som led i hans specialearbejde ved Københavns Universitet under vejledning af Bent Aaby Dette arbejde inddrages i planlægningen af Høstemark Skov og antages at kunne give et generelt billede af skovens fugtighedstilstand, næringsstatus, træartssammensætning og skovstruktur samt vise noget om kulturpåvirkningen gennem dette lange tidsforløb Den tidlige landskabsdannelse fra udviklingen af de første strandvolde i stenalderhavet og til dannelsen af det komplicerede rimme-dobbe-strandvoldslandskab, hvorpå skoven nu ligger, undersøges i øjeblikket i samarbejde med professor Nanna Noe-Nygaard, Geologisk Institut, KU, og kun enkelte resultater af betydning for skovens forhistorie skal kort omtales her Skovens nyere historie er baseret på især skriftligt kildemateriale udarbejdet af Peter Friis Møller og omtales i det næste kapitel Tilsammen giver de 2 bidrag et veldokumenteret og alsidigt billede af skovudviklingen fra jernalderen og til nutid Kun i ganske få skove er historien så detaljeret undersøgt som i Høstemark 312 Metodik og beskrivelse Indsamling af jordprøver til pollenanalyse og andet feltarbejde er udført i 2002 (Jensen 2005) Seks lokaliteter er undersøgt, og der er udarbejdet systematiske pollenanalyser fra 5 af lokaliteterne Heraf stammer de 4 fra tykke morlag i skoven, mens den sidste er fra vildmosens nordligste randparti, der i dag henligger som drænet mose Fra alle 5 lokaliteter er der indsamlet en jordsøjle, som senere er opdelt i en række vandrette skiver, hvorfra der er udtaget en række prøver til kemiske og fysiske analyser samt til pollenanalyse Pollentællingerne er udført med mikroskop ved 630 eller 1000 gange forstørrelse Pollentællingerne fra hver lokalitet er sammenstillet i diagrammer Diagrammerne er herefter opdelt i en række zoner, hvor pollenspektrene har en nogenlunde ens sammensætning Et eksempel på et pollendiagram fra lokalitet 1 er vist i Figur 7

22 20 Figur 7 Pollendiagram fra lokalitet 1, Høstemark Skov De angivne værdier for træpollentyperne er beregnet som procent af den korrigerede træpollensum, som bedst afspejler forholdet mellem de forskellige træers hyppighed Hyppigheden af pollen fra buske og urter er beregnet som procent af den samlede, ukorrigerede pollensum For buske og urter er vist den samlede hyppighed Urterne er inddelt i grupper efter voksested, dette gælder dog ikke for græspollen, hedelyng og kornpollen Gruppen variabel indeholder pollentyper fra urter, der vokser under forskellige økologiske forhold Procentkurverne er vist med hvid farve; 10 gange overhøjning er vist med grå farve (analyse Kristian Søgaard Jensen 2005) Dybde= dybde under overfladen; LH= gammel næringsfattig muldbund (lumbricidhumus stadium); AH= overgang mellem muld og morbund (Arthropodhumus stadium); RH= Råhumus/morbund (Råhumus stadium) Betula= birk; Alnus= el, Quercus= eg; Fagus= bøg; Corylus= hassel; Pinus= fyr; Picea= gran; Abies= ædelgran; Tilia= lind; Ulmus= elm; Poaceae= pollen fra vilde græsarter; Calluna= hedelyng; LPAZ= lokale pollenzoner (Local pollen assemblage zones); Aldre AD= Aldre efter Kr fødsel Til sidst er der foretaget en sammenstilling af pollensammensætningens udvikling i de forskellige pollendiagrammer fra lokaliteterne, således at generelle og specielle udviklingstræk kan fastlægges På den baggrund har det været muligt at påvise 6 forskellige udviklingsfaser, som tidsmæssigt følger efter hinanden fra jernalder til nutid De fleste af skovfaserne er præget af menneskelig aktivitet, og de forskellige kulturaktiviteter, knyttet til skovfaserne er identificeret Aldersbestemmelse af prøverne fra højmosetørven (lokalitet 6) er baseret på 6 kulstof-14 dateringer (Jensen 2005) Den beregnede sedimentationshastighed har været næsten konstant fra omkring 800 ekr og op til nyere tid (ca 0,33 mm/år) Hastigheden var større i 1900-tallet og i tiden før 800 ekr Det er ikke muligt at anvende kulstof-14 dateringsmetoden direkte på morlag fra skovbunden, fordi levende trærødder vokser ned i ældre morlag og formulder der Derfor vil man altid få for unge dateringer, hvis man anvender denne

23 21 metode til datering af morlag I stedet er alderen beregnet ud fra en formodning om, hvor mange pollen der falder på skovbunden hvert år Beregningsmetoden forudsætter, at man kender pollenkoncentrationen i de forskellige morlag og kan sandsynliggøre, at pollenkornene er bevaret Metoden er behæftet med en ret stor usikkerhed, navnlig for de ældre lags vedkommende, men metoden giver tilstrækkelig sikkerhed til, at alderen kan vurderes, og der kan foretages en analyse af samtidighed mellem udviklingsstadierne, som de fremgår af pollendiagrammerne (Aaby 1983, Jensen 2005) 313 Skovudvikling For at få et fyldestgørende indtryk af skovudviklingen i Høstemark Skov siden jernalderen gennemgås de forskellige skovudviklingsfaser, som de fremgår af pollenanalyserne Som eksempel omtales kun lokalitet 1 Herefter inddrages resultaterne fra de øvrige lokaliteter, således at der kan etableres en bredere og arealmæssig mere fyldig vurdering af skovudviklingen Lokalitet 1 Undersøgelsesstedet ligger i gammel løvskov i den vestlige del af skoven (Figur 8) Området er domineret af bøg, som er år gammel Desuden er der lidt birk og el samt enkelte ege Flere af egene og birkene er over 100 år gamle (Jensen 2005) Terrænet er fladt og jævnt med op til 20 cm tykke morlag Underlaget er marint sand Græs-el-birk zone Denne ældste zone er præget af græspollen og stammer fra en tid, hvor området var domineret af større lysåbne arealer (Jensen 2005) El og birk fandtes som spredt bevoksning Ellen voksede på den fugtigste bund, mens birk også kunne træffes på mere tør bund Skovstrukturen har været meget åben, hvis man i det hele taget har kunnet tale om skov Området blev græsset Birk-bøg-el zone Omkring 20 cm under overfladen ændres pollensammensætningen: græsserne og flere arter knyttet til overdrev går tilbage, mens skoven ekspanderer Birk og el er almindelig og på de mere tørre arealer erobrer bøgen terræn Anemone og stor fladstjerne voksede på skovbunden, og mangeløv var også til stede Gennem 1500-tallet stiger bøgens betydning og i de følgende mere end 200 år er denne træart helt dominerende på stedet Urterne er trængt tilbage på den skyggede skovbund, men fandt fortsat grobund i de våde områder, hvor skovstrukturen var mere åben, og hvor el og birk herskede I den senere del af zonen, hvor bøg dominerer, sker der en svag fremgang for hedelyng, græsser og andre lyskrævende urter og dværgbuske Det viser, at kronelaget gradvist åbnes igen, og der skabes lysninger Det sker over en længere periode Området græsses ekstensivt, og der er marker i skoven Enkelte ene pollen er fundet i denne fase, så denne lyskrævende busk har været tilstede i de græssede lysninger i tiden op til ca 1780

24 22 Felt 3 Felt 2 Felt 1 Felt 5 Felt 6 Figur 8 Kort over Høstemark Skov med angivelse af undersøgelseslokaliteternes beliggenhed, Felt 1-6 De gult skraverede områder angiver beliggenhed af agersystemer fra jernalder Felter omkranset med rød streg angiver skovindfredningen Ortofoto DDO2006 optaget den 9 juni 2006 og vist i skala 1: Birk zone Det markante fald i bøgekurven omkring 1780 skyldes utvivlsomt fældning af denne træart omkring prøvestedet Græsser, potentil, snerre og flere andre urter er nu til stede og samtidig vokser ene i området Lokaliteten er i en periode præget af lysninger med mere intensiv græsningsaktivitet Snart har birken fremgang, hvilket afspejler kolonisering af rydningerne, og udviklingen kan formentlig tages som tegn på aftagende græsningsaktivitet Det bratte fald i urtepollenets relative hyppighed understreger denne udvikling Fra midten af zonen har bøg igen fremgang, og fra omkring 1960 er denne træart helt dominerende i skovbilledet Birk-bøg zone Siden omkring 1960 har området været domineret af bøg, og birken skygges efterhånden bort Det samme gælder urtelaget, som kun er sparsomt tilstede

25 23 Pollendiagrammet fra lokalitet 1 (Figur 7) giver også grundlag for identifikation af en række kulturfaser relateret til landskabets ressourceudnyttelse Der kan påvises en middelalderlig græsningsfase, en skovekspansionsfase med bøg og græsning i mindre lysninger (Jensen 2005) I slutningen af 1500-tallet opstår en hugst- og græsningsfase, og måske er der også oldendrift, dvs svin på olden, i området I slutningen af 1700-tallet er der en tilgroningsfase med birk, og endelig er der den nuværende fase fra midten af 1900-tallet med tæt bøgeskov 314 Sammenstilling af pollendata fra de 4 skovlokaliteter Lokalitet 1 er tidligere beskrevet Lokalitet 2 er beliggende ca 125 m nord for lokalitet 1 i den vestlige del af skoven (Figur 8) Syd for lokalitet 2 findes flere større lysninger med en spredt trævegetation og tæt nordøst for indsamlingsstedet findes en bredere lavning et siig med fugtig og tørveholdig bund Området er præget af bøg og el samt lidt birk og eg Skovstrukturen er ret tæt og ca en tredjedel af området har kronedække (Jensen 2005) Jordoverfladen er ret jævn, og der findes tykke morlag Undergrunden er marint sand Lokalitet 3 ligger i et fugtigt skovområde umiddelbart syd for den store slette (afd 10) i skovens vestlige del Det fugtige moseområde præges helt af birk, og kun 20% af arealet har kronedække Blåtop er almindelig i bundvegetationen De tørveagtige morlag er tykke og hviler på marint sand Lokalitet 5 findes i den nordøstlige del af skoven, hvor der er gammel løvskov med bøg på den lidt højere bund og birk og el på lav og våd bund Skovstrukturen er meget åben Terrænet er jævnt, og de tykke morlag hviler på marint sand Placeringen af lokalitet 2 er valgt for at undersøge, om udviklingen har været den samme, som i det nærliggende område 1 Placeringen af lokalitet 3 er valgt for at se, om en kulturaktivitet på den store slette i fortiden afspejles i pollendiagrammet Lokalitet 5 er placeret i skovens østlige del, for at få indsigt i udviklingen her Pollenanalyserne fra lokalitet 2, 3 og 5 viser, at der kan påvises en række fællestræk, som også genfindes i analyserne fra lokalitet 1 En mere detaljeret sammenstilling af vegetationsudviklingen og de tilhørende kulturfaser i Høstemark Skov siden jernalderen fremgår af pollendiagrammer hos Jensen (2005) Fase 1 Uforstyrret skov, ca ekr Skoven er lysåben og på lavere bund dominerer el, eg og birk På mere tør bund vokser eg, hassel og birk Desuden er der spredte lind, elm og røn Kaprifolium og kvalkved kan også træffes i den nederste del af kronetaget Bundvegetationen har stedvis været veludviklet med græsser, mangeløv og ørnebregne På våd bund vokser bla star-arter og mjødurt

26 24 Træartssammensætningen i den øvrige del af skoven har antagelig haft en struktur og træartssammensætning, som nævnt ovenfor, idet områdets topografi og jordbundsforhold meget ligner dem, der kendes fra lokalitet 3 og 5 Vegetationsforholdene antages at være stabile, og der kan ikke påvises forhold i vegetationssammensætningen, der reflekterer menneskelig aktivitet Fase 2 Hugst, græsning Middelalder, ca 1050-ca 1500 De første tegn på menneskelig aktivitet ses omkring midten af 1000-tallet, men på grund af stor afstand mellem pollenprøverne kan tidspunktet være tidligere eller senere ( ekr) Eg, el, hassel og lind fældes eller græsning medfører tilbagegang, og der sker en gradvis åbning af skoven, uden at træartssammensætningen ændres væsentligt Både fugtige og tørre områder lysstilles, og intensiv græsning og måske også høslet praktiseres i de opståede lysninger Denne fase er ikke repræsenteret ved lokalitet 5, og måske har kulturpåvirkningen særligt været knyttet til den vestlige del af skoven Fase 3 Skovekspansion, græsning Sen middelalder, ca I den vestlige del af skoven aftager den menneskelige udnyttelse af området tilsyneladende omkring midten af 1400-tallet På den højere bund ekspanderer bøg, eg og birk, og på lave arealer er skovbilledet præget af el og birk Hassel findes enkelte steder i skoven på den mest næringsrige bund Ved overgangen mellem fase 2 og 3 etablerer bøg sig lokalt og vinder frem omkring lokalitet 3 Det sker i løbet af ca 350 år ( ) Ekspansionen sker efter fasen med kulturpåvirkning, hvor der græsses, fældes træer, og måske høstes der også hø Det er altså i fasen med ekstensivering af ressourceudnyttelsen, at bøgen vinder frem (Jensen 2005) Andre steder i Østdanmark sker den regionale indvandring af bøg omkring f Kr, og flere steder er bøgen almindeligt udbredt i slutningen af bronzealderen, ca 500 år f Kr (Aaby 1986) Det er således meget sent, at bøgen etablerer sig i Høstemark Også andre steder i Himmerland tager det lang tid, inden bøg bliver almindelig eller dominerende Således er bøg tilstede omkring St Økssø i jernalder, men først i middelalder bliver den almindelig og dominerende (Odgaard 1999) Pollendiagrammet fra lokalitet 6 viser også, at bøg på regionalt plan er sparsom i tiden før middelalder I Høstemark Skov viser analyserne, at bøg først indvandrer på lokalitetsniveau i middelalderen Fase 4 Hugst, græsning Omkring Efter den udbredte skovfase opstår der atter en mere åben skovstruktur omkring år 1600, som følge af mere intensiv kulturpåvirkning Omkring lokalitet 1 og 2 ryddes bøg og eg, mens det især er birk, der forsvinder ved lokalitet 3 Ved lokalitet 5 ryddes eg på højere bund Der er gode indikationer på græsning, og den skovstruktur, der opstår, kan formentlig karakteriseres som ganske lysåben skov med dominans af bøg, eg og birk med spredtstående gamle træer eller mindre trægrupper Bundfloraen har været veludviklet, og visse steder har den

27 25 haft karakter af fattigt overdrev eller hede (bla nær lokalitet 3 og 5) Ene har været almindelig i slutningen af fasen Fase 5 Tilgroning med birk Omkring Fra omkring år 1800 afspejler pollendiagrammerne fra skoven, at der sker en tilgroning Pionerskoven består helt overvejende af birk Denne udvikling tolkes som følge af aftagende græsningsudnyttelse Bøgen gør sig ikke særligt gældende i denne fase Den udbredte trævækst bevirker, at hedelyng og andre åbenbundsarter nu skygges bort De historiske kilder nævner, at skoven i første halvdel af 1800-tallet fremstår som kreaturgræsset skov, mest med el, birk og enkelte ege og bøge (Møller 2001) Den nævnte træartssammensætning er i god overensstemmelse med det skovbillede, pollendiagrammerne reflekterer i denne fase Fase 6 Tilgroning med bøg samt birkeskov Omkring 1920-nutid Ved lokalitet 3 og 6 er birk dominerende og for lokalitet 6 gælder, at birkeskoven her er fremkommet som et sekundært fænomen efter kunstig dræning af højmosens nordlige randområde Ved de øvrige skovlokaliteter er der sket et mere eller mindre synkront udviklingsforløb fra birkedomineret skov til bøgedomineret højskov Den intensive udgrøftning i skoven har med sikkerhed forbedret vækstbetingelserne for bøg, og sænkningen af vandspejlet er i høj grad årsag til denne sene bøgeekspansion 315 Tidsmæssige ændringer af træartssammensætningen Gennem de sidste mere end 1500 år er der sket markante ændringer i træartssammensætning og i træernes relative hyppighed på bevoksningsniveau El, eg og hassel er gået markant tilbage, mens lind og elm er forsvundet Bøg er indvandret og er ekspanderet kraftigt siden middelalder Birk har også øget sin hyppighed Endelig er gran (først rødgran, senere sitkagran) introduceret i nyere tid Pollenanalyserne viser, at artsdiversiteten er faldet, og der er en mindre ligelig fordeling af træarterne i det nutidige skovbillede i forhold til tidligere 316 Jordbundsudvikling I forbindelse med de pollenanalytiske undersøgelser er jordbundsudviklingen på de enkelte skovlokaliteter også blevet undersøgt (Jensen 2005) Jordbundsudviklingen har overalt vist samme udviklingsforløb fra næringsfattig muldbund, over insektmuld (muldagtig mor) til dannelse af mor (råhumus) Men udviklingen har været asynkron og bestemt af jordbundens mineralsammensætning, næringsindhold, vandindhold, vandbevægelse, vegetation og flere andre forhold (Aaby 1983) Jordbundsudviklingen var langsom i de første faser, hvor fattig muldbund prægede skoven Først i sen middelalder, hvor kulturaktiviteten sætter sine klare spor, accelereres jordbundsudviklingen Bøgens blade danner sure nedbryd-

28 26 ningsprodukter, og det har i høj grad medvirket til jordbundsforringelsen Dræningen i nyere tid har indirekte været medvirkende til at fremme denne proces, idet bøgen har fået langt bedre vækstbetingelser Der er derfor ingen tvivl om, at den menneskelige aktivitet har understøttet og accelereret jordbundsforringelsen, så skoven i dag præges af sur, næringsfattig morbund 317 Konklusioner Pollenanalyserne viser, at skoven siden middelalderens begyndelse har været genstand for menneskelig udnyttelse til græsning, hugst, dyrkning, og antagelig også høslet Udnyttelsen har varieret meget i intensitet over tid og der kan også spores arealmæssige forskelle i udnyttelsesgraden Mest kulturpåvirkning ses i skovens vestlige del Træartsdiversiteten er faldet Jordbundsudviklingen har medført at bla el er forsvundet fra mange fugtigbundsarealer, som følge af forsuring og udvaskning af næringsstoffer Bøgens ekspansion har haft en betydelig effekt på jordbundsforringelsen Skoven var tidligere betydelig vådere end i dag Ændringen skyldes udbredt dræning Den udbredte forekomst af bøg betyder, at skoven i dag fremstår mere lukket og mere skyggegivende end på noget andet tidspunkt siden middelalderens begyndelse og det til trods for, at skoven huser en betydelig bestand af krondyr Foto Potteskår fra Jernalderen fundet i jordoverfladen på Tveden i 2006

29 27 4 Skovhistorie Høstemark Skovs historie og kilderne til den, er beskrevet af Peter Friis Møller i den seneste af statusbøgerne (Møller 2001) I forbindelse med udarbejdelsen af denne driftsplan er nævnte redegørelse blevet ajourført og udvidet med yderligere viden Den hermed opdaterede udgave af Høstemark Skovs historie indgår i denne rapport som et appendiks i kapitel 17 I det følgende er givet et konkluderende resumé af skovhistorien: Høstemark Skov har på grund af sin fortid som havområde, ligesom Tofte Skov, en kortere kontinuitet som landøkoskovsystem end mange andre skove højst år Dele af arealet har været ryddet for skov og opdyrket i jernalderen, men er på ny sprunget i skov, da dyrkningen ophører omkring ekr, og generelt er skovens jordbunde præget af uforstyrrethed med stedvis tykke, velbevarede humuslag Småbladet lind har forekommet i skoven og er siden forsvundet, mens rødel, dunbirk og stilkeg tilsyneladende har spillet en dominerende rolle, siden de dannede skov for over 3000 år siden, mens bøgen kun har ca 500 års kontinuitet i skoven (se kapitel 3) Størstedelen af løvskoven, ca 110 ha har en oprindelse, fremtoning og artssammensætning - af dunbirk, rødel, bøg og eg med indslag af alm røn, asp, abild, hassel og kristtorn - der gør den værdig til at blive kaldt naturskov efter Naturskovsstrategiens definition (Skov- og Naturstyrelsen 1994) Det gælder også yderligere ha med yngre tilgroningsskov af hjemmehørende arter, fortrinsvis birk Skoven er blevet udnyttet til hugst, dels plukhugst, dels regulær stævningsdrift Skovens sene historie hænger sammen med gården Høstemark Den første hovedgård Høstemark opførtes i 1698 vest for skoven og dette byggeri og senere nybygninger har uden tvivl medført hugst i skoven Men på grund af omegnens store tørveressourcer har trykket mod skoven til brændsel givetvis været lavere end i andre egne I modsætning til de fleste andre skove blev Høstemark ikke udlagt som fredskov i 1805 Det var næppe fordi, skovtilstanden ikke kunne berettige til det Skoven er vist som højskov på Videnskabernes Selskabs kort fra 1791 og omtales i beskrivelsen fra som bestående af både gamle ege og bøge og el og birk Et rent gæt er, at den daværende ejer, proprietair Neergaard har kunnet tale godt for sin fortsatte benyttelse af skoven til græsning mod, at der samtidig blev foretaget en vis sikring af genvæksten af især stødskud Først i 1832 bliver 1/5 for en tid udlagt som fredskov, og i 1845 fritages skoven for forstmæssig behandling Det forhold, at stort set alle rødelle i skoven bærer præg af gentagen stævning, og at mange af de ældre bøge også er stødskud og ofte er præget af styning,

30 28 vidner om en hård udnyttelse, formodentlig både som vedressource og for at fremme græs/høproduktionen i skoven i 1800-tallet Langt størstedelen af de nuværende ellesumpe har senest været stævnet i 1890 erne eller frem til begyndelsen af 1900-tallet I praksis ser stævningsdriften i skoven ud til at ophøre omkring år 1900 Egentlige forstlige indgreb i løvskoven har, bortset fra dræning og hugst været ret begrænsede De til- og indplantninger med nåletræ, som er foretaget siden 1860 erne og især i perioden , er foretaget på hede, overdrev, sletter og lysninger mv og kun i få tilfælde efter fældning af gammel løvskov Den egentlige skovdrift har i meget stor udstrækning været rettet mod nåletrædyrkning På baggrund af kilderne kan skoven i 1800-tallets første halvdel karakteriseres som græsnings- og engskov, der bestod af mest el og birk og enkelte ege og bøge, og hvor el blev drevet i stævningsdrift Det generelle indtryk er, at skoven i 1800-tallet var særdeles lysåben som følge af høj vandstand i forening med græsning, høslæt og stævning Der er flere vidnesbyrd: De ældste træers kroneform med lavt satte grene vidner om opvækst under lysåbne, fri forhold Alle elle og en del bøge fra denne tid har i stor udtrækning været stævnet og bøgene ofte tillige stynet Flere kilder omtaler den lyskrævende ene som almindelig og udbredt i skoven Spor af gamle myretuer i form af vaniljekranse i skovbunden på steder, der nu henligger i dyb skygge De røde skovmyrer bygger altid deres tuer, hvor der er delvist sollys Den omfattende fremvækst af birk, som finder sted i sidste halvdel af 1800-tallet og første del af 1900-tallet, har fordret meget lysåbne forhold (og et ikke for højt græsningstryk) Høstemark Skov har usædvanlig lang kontinuitet som græsningsskov I modsætning til de fleste andre danske skove blev kun mindre arealer af skoven pålagt indfredning efter Fredskovsforordningen, hvorfor kvæggræsningen har kunnet fortsætte op igennem og 1900-tallet Græsningstrykket i skoven har dog helt klart undergået store udsving og forandringer gennem tiden, som følge af driftsomlægninger, ulve, kvægpest, krig, konjunkturer og andre økonomiske forhold samt indfredninger og midlertidige hegninger I 1934 indhegnes størstedelen af skoven som dyrehave, og græsningen har lige siden været varetaget af hjortevildt, aktuelt af en vinterbestand på krondyr samt råvildt

31 29 I stedet for fortsat langhøslæt på de efterhånden ret skyggeprægede og i øvrigt vanskeligt tilgængelige skovenge, ser det ud til, at vinterfoderbehovet efter 1934 dækkes med mere maskinelt høslæt på anlagte marker Høstemark Skov er i store dele stadig en ret lysåben græsningsskov Men tilstanden i skoven er generelt og gradvis blevet mørkere i de sidste 100 år Dels fordi de tidligere stævnede ellemoser er vokset op til høj skov, dels fordi arealer er blevet tilplantet med nåletræ, især sitkagran, og dels fordi bøgen er gået frem på især birkens bekostning Denne forbøgning og "formørkning" af skoven, hvor skyggetræarterne tager til på bekostning af lystræarter, er en almen og naturlig udvikling i et skovsystem I dette tilfælde en udvikling fra birkeblandskov i retning af en mere bøgedomineret skov - en udvikling der har været forstærket og i dele kun har været mulig som følge af udgrøftningerne i og omkring skoven I de seneste år har reduktion i afvandingstryk og afvikling af nåleskov medført en udvikling i retning af større lysåbenhed Udviklingen af den særdeles spændende flora og fauna på overdrevsarealerne i afd 18 (Rudolfs Plads mv) må være sket efter at den tørv, der tilsyneladende har dækket også en del af rimmerne i området er blevet afgravet (samt koldforbrændt) i løbet af 1800-tallet Foto Bøgeholm i afd 14 med ellesump i forgrunden Såvel de gamle bøge som rødellene bærer præg af tidligere stævningsdrift

32 30 5 Tekniske forundersøgelser I dette kapitel er der kortfattet redegjort for de tekniske undersøgelser, der er gennemført som forarbejde for driftsplanen 51 Opvækstforholdene Skovens muligheder for at forny sig er beskrevet af Peter Friis Møller i delrapporten "Vedplanternes foryngelsesforhold i Tofte og Høstemark skove", som indgår i den grønne driftsplan for Tofte Skov (Møller 2008b) Foryngelsen, dvs opvækstens art og omfang, har i et urørt eller næsten urørt skovsystem indlysende nok væsentlig betydning både for de enkelte træarters og for skovbevoksningernes langsigtede opretholdelse, samt for en naturlig skovrejsning med løvtræ på afdriftsarealer Modsætningsvist kan tæt opvækst også have betydning for behovet for en fremtidig plejeindsats på de åbne arealer For at vurdere foryngelsesforhold og frøsprednings- og etableringspotentiale under aktuelle og ændrede vandstands- og vildttrykforhold, er der foretaget en oversigtlig analyse af de faktorer, der påvirker den naturlige opvækst af vedplanter Udredningen bygger på observationer og feltundersøgelser i skovene, herunder registreringer i og udenfor aktuelt indhegnede og tidligere hegnede arealer, suppleret med oplysninger fra Naturfondens skovfogeder Søren Hansen og Birgit Knudsen På arealer med ung opvækst er optælling typisk sket i 10 tilfældigt udlagte prøveflader á 1 m 2 Desuden er der, for at undersøge fremvæksthastigheden hos bøgeopvækst i skoven, foretaget enkelte stammeanalyser Formålet har været at give et forholdsvis hurtigt rids af situationen og ikke en længere, videnskabelig udredning Derfor er inddragelsen og brugen af litteraturreferencer stærkt begrænset 52 Nøglebiotopsregistrering Registreringen af nøglebiotoper i Høstemark Skov er udført af Peter Friis Møller i overensstemmelse med Skov- og Naturstyrelsens vejledninger herom (Hübertz & Pedersen 2000) Resultatet af registreringen er vedlagt i skemaform og som kort i Appendiks 2 i kapitel 18 Nøglebiotoper er "områder, der er vigtige for bevaring af den biologiske mangfoldighed, fordi de indeholder eller kan forventes at indeholde naturtyper, strukturer eller arter, der har vanskeligt ved at overleve ved almindelig drift af arealet, og som kræver særlige hensyn i form af drift eller pleje" (Skov- og Naturstyrelsen 2000)

33 31 Der er gennemført feltregistreringer af alle områder i skoven med potentielle nøglebiotoper og foretaget en bearbejdning af tidligere indsamlede oplysninger samt skriftlige kilder (foreliggende skovkort, bevoksningslister, botaniske registreringer, pollenanalytiske og andre skovhistoriske undersøgelser ol) Detaljeringsgraden er tilpasset driftsstatus og afgrænset i større helheder og ikke på enkeltstrukturniveau Resultaterne er beskrevet i skemaform og på kort med en kort forklarende tekst Hver nøglebiotop er tildelt et løbenummer, og registreringen omfatter de pågældende afdelings- og litranumre med angivelse af biotopstype og en beskrivelse Så vidt muligt er der anvendt mere præcise betegnelser end i vejledningen som f eks fattigkær eller højmose i stedet for blot mose Desuden er træarter, vegetation og strukturer karakteriseret i hovedtræk, og eventuelle fund af rødlistearter samt signalarter er anført 53 Skovkortlægning Aage V Jensens Fonde har i 2007 udarbejdet et skovkort baseret på egne registreringer, ældre papirkort og ortofotoet DDO2006 optaget den 9 juni 2006 Registreringerne af bevoksninger og øvrige forhold i skoven er udført af skovfoged Søren Hansen og skovrider Lars Møller Nielsen fra Aage V Jensen Naturfond i Kortlægningsfirmaet KW Plan har rentegnet skovkortet digitalt Skovkortet omfatter afgrænsning af polygoner med hver enkelt bevoksning opdelt efter dominerende træart, alder og etableringsår Skoven er opdelt i nummererede afdelinger, som i de fleste tilfælde er underopdelt i bevoksninger med hver sit litra Skovkortet omfatter endvidere afgrænsning af andre overordnede naturtyper, vandløb og grøfter med strømretning, veje og spor, bygninger, faste hegn og diger Endelig er der foretaget en registrering af stednavne Skovkortet er udarbejdet til brug i GIS-programmet MapInfo i system UTM 32 (EUref89) Skoven er blevet opdelt i 23 afdelinger og 193 underafdelinger Der er anvendt i alt 25 forskellige arealkategorier, som er angivet med arealberegning i Tabel 1 Arealet "Ikke-kortlagt" omfatter en afvigelse mellem skovkortets afgrænsning og det matrikulerede areal En udtegning af skovkortet er vedlagt som kortbilag 1 Ved arealopgørelsen er medtaget mosearealerne i Høstemark Mose og i den lille højmose mellem de to sydligste rimmer Herved blev skovens areal i 2007 brutto på 573,8 ha, Af skovens areal var 298 ha skovbevokset, 35 ha var ikke-tilplantede skovarealer, 76 ha var træbevokset mose, mens de resterende 164 ha i 2007 var lysåbne naturtyper og vejareal mv Der er udarbejdet en bevoksningsliste til skovkortet med oplysninger for hver underafdeling om areal, dominerende træart, anlægsår, højde, diameter, bonitet, kubikmeter fastmasse og særlige bemærkninger Bevoksningslisten for Høstemark Skov er vedlagt som bilag 7

34 32 Tabel 1 Oversigt over bevoksningstyper og anden arealanvendelse i Høstemark Skov og Mose marts 2007 Bevoksningstype Areal ha Arealanvendelse Areal ha Eg 0,38 Krat 1,67 Rødel 59,44 Ukultiveret 29,51 Bøg 58,37 Ubevokset 5,71 Birk 49,74 Græs 1,29 Ask 4,36 Lysninger 7,67 Andet løvtræ 1,28 Eng 60,88 Sitkagran 48,90 Vandløb 0,46 Skovfyr 13,76 Sø og vand 1,81 Bjergfyr 3,89 Vejareal 7,77 Rødgran 52,49 Hus og have 1,47 Omorikagran 2,77 Løvtræbevokset mose 75,99 Contortafyr 0,56 Åben mose 81,09 Lærk 0,65 Ikke kortlagt 1,88 54 Terrænopmåling Et 116 km 2 stort område i og omkring Lille Vildmose blev terrænopmålt den 4 marts 2004 af COWI for Nordjyllands Amt De opmålte arealer rummer hele Aage V Jensen Naturfonds ejendom i Lille Vildmose og de nærmeste omgivelser Opmålingen har dannet grundlag for en række tidligere undersøgelser og projekter (COWI 2004, Riis 2005, 2006, 2007, Riis et al 2009) Nordjyllands Amt har stillet resultaterne af laserscanningen til rådighed for denne rapport Opmålingen blev udført ved laserscanning fra fly i ca 1400 m's højde med et avanceret måleudstyr under gentagne overflyvninger af området, hvor afstanden til jorden blev målt med nogle få cm's nøjagtighed Scanningen foretoges i en vifte på +/- 7 º, hvor flyets position bestemtes med GPS kombineret med en avanceret 3-dobbelt gyro Der blev indsamlet 2-4 punkter pr m 2, som siden er reduceret til én kote pr 4 m 2 De udførte målinger korrigeres til de ønskede plankoordinater og til kotesystem Dansk Normal Nul ud fra prøveflader og hushjørner, som er indmålt af landmåler på jorden med D-GPS-udstyr Hermed er koterne i laserscanningen bestemt med en middelfejl på ca 15 cm i forhold til faste overflader og i system Dansk Normal Nul Plankoordinater er bestemt i UTM, zone 32 (ed50) med en middelfejl på ca 1,0 m

35 33 En væsentlig fordel ved laserscanning er, at den normalt kan trænge igennem bevoksning, så der skabes en model af selve terrænet i moseområdet under vegetationen Tuedannende planter og vegetation med et tæt rodnet vil dog ved laserscanningen blive målt som terrænoverflade På grund af de store moseflader i området er der overalt benyttet det laveste målepunkt i hvert 4 m 2 felt Samtidig giver laserscanningen koter til alle større vandoverflader i området, og med den anvendte udtyndingsmetode undgås påvirkning fra punkter på sideskråninger omkring vandløb mv Den fremkomne terrænmodel er vist på kortet i Figur 5, og er blevet anvendt i de efterfølgende analyser Det faktiske terræn er i april 2004 blevet kontrolopmålt af Hedeselskabet med D-GPS på 342 positioner Disse målinger forventes at være udført med en middelfejl mindre end ±0,03 m og viser, at de faktisk opmålte terrænpunkter i gennemsnit ligger 0,09 m under den laserscannede højdemodel og med en standardafvigelse på 0,12 m Disse afvigelser ligger indenfor den oplyste middelfejl på 0,15 m Noget af afvigelsen kan i øvrigt skyldes, at laserscanningen blev udført i en tidlig forårsperiode, hvor der var vandmættet i moseområdernes lavninger 55 Vandspejle og oplandsforhold Ud fra højdemodellen og ortofotos er der kortlagt 24 km åbne vandløb, grøfter og kanaler i og rundt langs med Høstemark Skov Her til kommer de gamle grøfter i Høstemark Mose Blandt de åbne vandflader i vandløb, grøfter, kanaler og søer er der ved søgning i højdemodellen digitalt afsat 414 punkter med en afstand af typisk 50 m Disse punkter er automatisk opdateret med koter fra højdemodellen og beskriver derfor vandspejlskoter i hele området, som er opgivet i meter i system Dansk Normal Nul med 1 decimal, idet punkterne kan være behæftet med en middelfejl på 0,2 m Siden laserscanningen i 2004 er afvandingen i den vestlige del af Høstemarkfenner og de nordlige Mou-fenner gennem drift af Pumpestation Nord i praksis ophørt Vandstanden er herved hævet væsentligt Der er derfor i dette område langs vestspidsen af Høstemark Skov indlagt et forventet fremtidigt vandstandsniveau i kote 3,8 m i de omgivende grøfter De kortlagte vandspejle er, sammen med terrænforholdene beskrevet i højdemodellen, anvendt til at revidere og ajourføre Nordjyllands Amts oplandskort for undersøgelsesområdet Oplandsgrænser og vandspejle fremgår af kortbilag 2 Det ses heraf, at ud af ejendommens 574 ha har et samlet opland på 505 ha afløb ad forskellige grøfter mod vest i Mou Bæk systemet (Flansbæk), mens 43 ha har afløb mod sydøst til Dokkedal Nordre Mosegrøft og 26 ha har afløb mod nordøst til kommunevandløbet , Hyllebros Bæk

36 34 Det største af afløbene fra Høstemark Skov er til den øverste ende af kommunevandløbet Gl Starsiggrøft, der starter i afdeling 19 i skelhjørnet til naboen matr nr 1 ct Høstemark Gl Starsiggrøft starter med et opland fra skoven på ca 368 ha og med en regulativmæssig bundkote 2,95 m DNN, en bundbredde på 0,6 m og 0,68 fald frem til Ny Høstemarkvej 56 Jordbundsforhold Der er ikke foretaget nærmere undersøgelser af jordbundsforholdene i Høstemark Skov Ifølge de geologiske basisdatakort består jordbunden i 1,0 m dybde af saltvandsgrus på de tidligere strandvoldssystemer (rimmerne) og af saltvandssand i de mellemliggende lavninger (dobberne) samt på fladerne vest for rimme-dobbe landskabet I Høstemark Mose, i den lille højmose mellem Rimme 1 og 2 samt i dobben Bredsig og i den syd for liggende dobbe er der ferskvandsdannelser i form af tørv Jordtypen i det øverste pløjelag er ifølge arealklassificeringen bestemt i skovens lysninger og i de yngre tilplantninger med nåletræ mod sydvest (afdeling 19 og 20) Jordtypen er generelt grovsandet jord Under de yngre nåletilplantninger mod sydvest er der finsandet jord, og Engen længst mod sydvest ligger på humusjord (Andersen og Schou 2004) 57 Hydrologi Der kendes ingen målinger af vandføringer i de vandløbssystemer, som har tilløb af vandløbene i Høstemark Skov Vi har derfor valgt at sammenligne med en af de nærmeste vandføringsmålestationer Den ligger i Haslevgård Å, der bla afvander den sydlige del af Lille Vildmose Nordjyllands Amt har drevet målestationen i Haslevgård Å ved Træpælebro (DMU nr , HU Stnr 1507) Målestationens totale opland er på 80,6 km 2 De daglige målinger af vandføringer i Haslevgård Å er omregnet arealspecifikt til afstrømningsdata På dette grundlag er der beregnet en varighedskurve for perioden , som vist i Figur 9 Afstrømningen i Haslevgård Å i det døgn den 3 marts 2004, hvor laserscanningen blev udført, var 6,4 l/s/km 2 Det betyder, at vandføringen i vandløb og grøfter under laserscanningen af den anvendte højdemodel var underskredet i 55 % tiden på årsbasis En nærmere analyse af data viser, at vandføringen på datoen for laserscanningen er tæt på middel for månederne marts-juni De registrerede vandstande i vandløb og grøfter kan derfor betragtes som typiske for forårs- og forsommersituationer i skoven På grundlag af de daglige vandføringsmålinger i Haslevgård Å ved Træpælebro i perioden er der beregnet karakteristiske afstrømninger, som er angivet i Tabel 2 Under antagelse af, at afstrømningsmønstret fra Haslevgård Å er identisk med afstrømningsmønstret i og omkring Høstemark Skov er de beregnede afstrømninger omregnet til vandføringer ved hovedafløbet fra Høstemark Skov, og resultaterne er angivet i Tabel 2 Det skal understreges, at vi ikke har noget belæg for, at der er en sådan proportionalitet imellem de to vand-

37 35 løb, men resultaterne er et "bedste skøn" Vi ved eksempelvist, at grøfterne i Høstemark Skov tørrer ud i tørre somre Haslevgård Å, målestation 1507 ved Træpælebro Varighedskurve for afstrømninger % Q, l/(s km2) 100 Figur 9 Varighedskurve for afstrømninger målt i Haslevgård Å i perioden inkl Tid 100% 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% Tabel 2 Karakteristiske afstrømninger beregnet af måleserien fra Haslevgård Å ved Træpælebro og omregnet til vandføringer i Gl Starsiggrøft ved afløbet fra Høstemark Skov under antagelse om indbyrdes proportionalitet Afstrømningsstatistik døgnmidler inkl Haslevgård Å, Træpælebro Høstemark Skov Gl Starsiggrøft Opland (km 2 ) 80,6 3,7 Afstrømning l/(s*km 2 ) Vandføring l/(s*km 2 ) Periodeminimum 17 år 0,7 Medianminimum 1,4 5 Median 5,7 21 Middel 8,7 32 Medianmaksimum 43,3 160 Periodemaksimum 17 år 60,9 225 De anvendte karakteristiske afstrømninger: Median vandføringen, som er den vandføring, der er overskredet henholdsvis underskredet i halvdelen af tiden

38 36 Årsmiddelvandføringen er den gennemsnitlige vandføring igennem hele måleperioden; Median minimum er den vandføring, som underskrides i gennemsnit hvert andet år over en lang årrække; Median maksimum er den vandføring, som overskrides i gennemsnit hvert andet år over en lang årrække Endelig er der anvendt henholdsvis den mindste og den største døgnmiddelvandføring i måleperioden på 17 år Der er opstillet en simpel vandbalance for Lille Vildmose ud fra DMI's nedbørsmålinger og Nordjyllands Amt afstrømningsmålinger på målestationen i Haslevgård Å (COWI 2006) På årsbasis er der i området i gennemsnit 795 mm nedbør og en afstrømning på 272 mm Data er anvendt til at opstille en månedsbaseret vandbalance for højmosearealerne, der viser, at vandstanden er højest i februar og i gennemsnit 189 mm lavere i august Fordampningen fra åbne vandflader er lidt større og der er store variationer fra år til år, især i sommerperioden Der må derfor normalt forventes vandstandssvingninger i åbne vandflader på cm 58 Grundvandmodel Ud fra de omfattende registreringer af forårsvandstanden i og omkring Høstemark Skov er der beregnet en simpel grundvandsmodel over vandstandsforholdene og dermed afvandingsforholdene i skovområdet, som angiver det omtrentlige niveau af grundvandsspejlet i og omkring søer, grøfter og vandløb Ud fra de mange registrerede vandspejlskoter i grøfter og vandløb er der beregnet en vandspejlsmodel med en fast gradient på 2 ud igennem terræn Denne vandspejlsmodel er derefter lejret ind over terrænmodellen, således at der skabes en ny samlet højdemodel over forskellen imellem terræn og vandspejlsmodellen, som antages at være lig med grundvandsstanden: Den herved fremkomne nye højdemodel kaldes en afvandingsmodel og beskriver dybden af vandfladerne eller afstanden fra terræn og ned til den forventede grundvandsstand Den sidste afstand er dybden af den umættede zone, som af praktiske årsager kaldes den naturlige afvandingsdybde eller drændybden, hvilket ikke skal forveksles med kunstig dræning eller afvanding På grundlag af afvandingsmodellen er der for hvert scenario beregnet vanddækkede arealer, arealer med en forventet drændybde på mellem 0 og 0,5 m, samt arealer med en forventet drændybde på mellem 0,5 og 1,0 m De eksisterende afvandingsforhold er beskrevet på denne måde og vist på kortbilag 3 Samme metode er, som senere omtalt, anvendt på de skitseprojekterede forhold og vist på kortbilag 5 Der er ikke med den anvendte model muligt at beregne vandstandsforholdene inde på højmosefladerne på grund af tue-hølje strukturen og tørvemassens særlige vandtilbageholdende egenskaber Vi har derfor til beskrivelse konsekvent lagt en drændybde på 0-0,5 m ind på højmosearealet i Høstemark Mose svaren-

39 37 de til det maksimale vandstandsudsving, der kan være i højmosen som følge af en maksimal hårrørsvirkning i sphagnumtørv på ca 0,5 m (Riis 2005) Der er herved i det 574 ha stort undersøgelsesområde kortlagt 2,3 ha vanddækkede flader, 249,1 ha arealer med våd bund (drændybde mellem 0 og 0,5 m), 211,1 ha med fugtig bund (drændybde mellem 0,5 og 1,0 m) samt 111,5 ha med en drændybde over 1,0 m Det skal understreges, at metoden er simpel, og at kortlægningerne derfor kun er vejledende og lavet for at skabe en forståelse af scenariernes omfang, idet metoden ikke tager hensyn til de faktiske, varierende grundvandsgradienter igennem jordlagene mellem grøfter og vandflader eller til tørvelagenes hårrørsvirkninger Foto Gammel bøg i afd 8, som tydeligt har været stynet i 1800-tallet

40 38 6 Planforhold Høstemark Skov har haft en række forskellige ejere siden nedlæggelsen af Høstemark Hovedgård i 1898 Ejerne har generelt haft en fælles interesse for naturbeskyttelse og den jagtlige udnyttelse, som afspejles i oprettelsen af den indhegnede dyrehave i 1933/34 I det følgende redegøres for de aktuelle planlægningsmæssige forhold i og omkring Høstemark Skov, der har betydning for områdets fremtidige anvendelse og tilstand 61 Landsplandirektivet Nordjyllands Amt var som regionplanmyndighed ansvarlig for den overordnede planlægning af anvendelse og udvikling i området, som blev fastlagt gennem regionplanen Som led i Strukturreformen har Miljøministeren ophøjet Regionplan 2005 for Nordjyllands Amt til at være et landsplandirektiv indtil de nye kommuneplaner er vedtaget Ifølge landsplandirektivet er Høstemark Skov-området udpeget som - regionalt naturområde - økologisk forbindelse - særligt værdifuldt landskab - del af et større uforstyrret landskab - geologisk beskyttelsesområde - område med begrænsede drikkevandsinteresser - område omfattet af kystnærhedszonen - område hvor ny skovtilplantning er uønsket Lagg-grøften langs nordsiden af Høstemark Mose er i landsplandirektivet målsat som B 3 karpefiskevand, der omfatter en målsat vandkvalitet svarende til forureningsgrad 2-3 efter Saprobie-systemet Lagg-grøften danner vandskel midt for højmosen, hvor den praktisk taget ikke er eksisterende Her fra har lagg-grøften afløb mod henholdsvis vest og øst Det østlige afløb er til kommunevandløbet Dokkedal Nordre Mosegrøft, som starter ved Hegnsvej De fleste lysåbne naturtyper i Høstemark Skov, såsom moser, heder og overdrev, er omfattet af naturbeskyttelseslovens bestemmelser ( 3) Et kort over alle de områder i Høstemark Skov, som er omfattet af naturbeskyttelsesloven fremgår af Figur 10 Heraf fremgår også, at der er beskyttede jorddiger ved et tidligere dyrket areal i den vestlige side af lysningen Tveden (museumslovens 29a)

41 39 På Figur 10 er også vist, at en række grøfter og vandløb er omfattet af bestemmelserne i naturbeskyttelseslovens 3, Dette omfatter dels den allerede omtalte lagg-grøft og en række tilgroede afvandingsgrøfter i selve højmosen Endelig er skelgrøften langs ejendommens sydskel mod Høstemark-fenner og Mou-fenner omfattet af naturbeskyttelsesloven Denne grøft var indtil etableringen af Pumpestation Nord i Mou-fennerne i 1977 områdets hovedafvandingsgrøft, men den er nu delvist tilfyldt og ude af funktion Figur 10 Områder i Høstemark Skov og Høstemark Mose omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 og museumslovens 29a vist farvelagt i skala 1:25000 Farvesignaturer: Søer og vandløb (blå), mose (brun), eng (grøn), hede (lilla), overdrev (gul) og sten- og jorddiger(pink) Data fra Danmarks Miljøportal 62 Naturfredning Naturklagenævnet traf den 20 december 2007 afgørelse i fredningssag nr NKN om fredning af et 7646 ha stort område i og omkring Lille

42 40 Vildmose Fredningssagen var blevet rejst i januar 1992, og Fredningsnævnet for Nordjyllands Amt havde truffet beslutning om fredning den 15 marts 1999 Fredningen har bla til formål: at bevare naturværdier og videnskabelige værdier der især er knyttet til de naturlige højmoser og græssede skovområder som et geologisk og biologisk arkiv med oplysninger om mosens og skovenes udvikling, samt at forbedre naturværdierne, at sikre gunstig bevaringsstatus for de naturtyper og arter, som udgør grundlaget for områdets udpegning som EF-fuglebeskyttelsesområde og EFhabitatområde, at sikre levedygtige bestande af de lokale stammer af krondyr og vildsvin, at sikre mulighed for at området på længere sigt kan fungere som en biologisk og funktionel helhed under et samlet hegn, at give mulighed for udsætning af oprindelige danske dyrearter med henblik på at skabe en mere naturlig dynamik i området, at give mulighed for videnskabelige undersøgelser, og at sikre mulighed for naturgenopretning i overensstemmelse med ovennævnte mål Fredningen af Høstemark Skov har specifikt til formål at sikre et varieret mønster af skov og åbne sletter med græsningspræg med henblik på at opretholde og udvikle landskabelig variation og optimale forhold for områdets flora og fauna Høstemark Skov udgør fredningens zone 31, hvor det er bestemt, at - løvskovsarealerne skal inddeles i tre kategorier: "urørt skov" (40-60 %), "skov med plukhugst (40-60 %) og "skov med stævning" (0-20 %), hvor afgrænsningen fastlægges i en plejeplan i samråd med lodsejerne Det samlede løvskovsareal må ikke formindskes Indtil planen er udarbejdet henligger arealerne som "urørt skov", - på de "øvrige skovområder" kan der ske almindelig forstmæssig drift under hensyntagen til bevarelsen af flora og fauna samt beskyttede naturtyper og løvskovsarealerne, - inden for de "øvrige skovområder" skal ejeren inden 30 år fjerne et nåletræsareal på 80 ha (samlet for Tofte Skov og Høstemark Skov), som kan henlægges til naturlig tilgroning, tilplantes med oprindelige danske løvtræarter eller forblive åbne naturtyper Fredningen er ikke til hinder for yderligere konvertering, - der indføres et forbud mod gødskning og anvendelse af bekæmpelsesmidler i hele området bortset fra bekæmpelse af insekter og mus på bøgeplantninger, - terrænændringer må kun gennemføres som led i forstlig udnyttelse af "øvrige skovområder" og må ikke påvirke andre naturværdier negativt,

43 41 - et antal angivne grøfter i og omkring Høstemark Mose skal lukkes for at genskabe naturlig hydrologi, - der må ikke opføres ny bebyggelse, skure, hytter og andre konstruktioner eller opstilles campingvogne og master etc bortset fra foderhuse til vildtfodring, - eventuelle ombygninger af og etablering af nye driftsbygninger samt omlægning af veje kun må ske med fredningsnævnets godkendelse - der må ikke tilplantes på de 3-beskyttede heder og overdrev, - ejerne forpligtiges til at opretholde en levedygtig forårsbestand på krondyr i Høstemark Skov, - der kan vinterfodres for at opretholde en passende vildtbestand med henblik på sikring af områdernes græsningspræg og hindring af unødige lidelser I øvrigt kan der kun fodres kortvarigt ved regulering eller indfangning af dyr, - ejerne forpligtiges til at opretholde og vedligeholde de eksisterende ydre hegn omkring Høstemark Skov og Mose i en højde af 2-2,5 m indtil udgangen af 2015, hvor forpligtigelsen overgår til plejemyndigheden, - der må opstilles midlertidige trådhegn omkring nyplantninger eller selvforyngelser på arealer af indtil 5 ha, forudsat dyrenes frie færden ikke hindres, - der ikke er offentlig adgang til Høstemark Skov, men at ejeren skal acceptere 50 guidede ture og 2-4 åbent-hus arrangementer årligt, - der skal kunne gennemføres videnskabelige og naturhistoriske undersøgelser i området i et omfang, som ikke skader sårbare naturtyper og arter, - at fredningsforanstaltningerne kan gennemføres uden tilladelse efter skovlovens bestemmelser om anvendelse af fredskovspligtige arealer Et oversigtskort med fredningens indhold er vist på Figur 11 Foto Trane i Høstemark Mose i juli 2006 Foto Flemming Ahlmann

44 42 Figur 11 Udsnit af fredningskortet for Høstemark Skov og Høstemark Mose vist i skala 1:25000 Farvesignaturer: 3 sø og vandløb (blå), 3 mose og eng (lyseblå), 3 hede og overdrev (lys lilla), løvskov (mellemgrøn), nåleskov (mørkegrøn), konverteringsareal nåleskov (skravering), nedlagte 3 vandløb (rød streg), og fredningens zoneopdeling (mørk lilla stiplet) 63 International naturbeskyttelse Lille Vildmose er udpeget som et internationalt naturbeskyttelsesområde, der er omfattet af såvel EF-Fuglebeskyttelsesdirektivet (Fuglebeskyttelsesområde nr 7) og af EF-Habitatdirektivet (Habitatområde nr 18) Især EF-Habitatdirektivet lægger omfattende bindinger på beskyttelsesområdets anvendelse og forvaltning Planer og projekter, der kan ændre på hele områdets økologiske struktur og funktion eller på bevaringstilstanden for de naturtyper eller bestande af planter og dyr, som områder er udpeget til at beskytte, skal vurderes i forhold til habitatdirektivets bestemmelser Der kan ikke gives tilladelse til noget, som indebærer forringelser for områdets naturtyper og levesteder for arter

45 43 Lille Vildmose er et så stort og omfattende område, at der samlet er foretaget udpegning i de to beskyttelsesområder af en lang række arter og naturtyper Følgende arter og naturtyper er udpeget i hele Lille Vildmose efter habitatdirektivet, og heraf er de med * markerede naturtyper særligt højt prioritet: 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 2130 *Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit ) 2140 *Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende træarter 2190 Fugtige klitlavninger 2250 *Kystklitter med enebær 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund 6230 *Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7110 * Aktive højmoser 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7220 *Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund

46 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og krat på mager sur bund 91D0 91E0 * Skovbevoksede tørvemoser *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Om de tre udpegede arter, stor vandsalamander, damflagermus og odder, kan oplyses, at der findes en bestand af stor vandsalamander i Høstemark Skov Larver af stor vandsalamander er fundet af Niels Riis i vandhullet på Sletten ved Mælkevejen den 7 juli 2008 Skovfoged Søren Hansen, Høstemark oplyser, at arten tidligere er fundet i skovgrøfter i skoven Lektor Hans J Baagøe, Zoologisk Museum oplyser, at han ikke har fundet damflagermus i Høstemark Skov og Mose Skovfoged Søren Hansen har oplyst, at odder er set flere gange langs Bredsig i den nordlige del af skoven E D Figur 12 Nordjyllands Amts kortlægning af habitatnaturtyper i Høstemark Skov og Høstemark Mose fra 2005 og vist i skala 1:25000

47 45 Ved de botaniske registreringer i Høstemark Skov og Mose er 11 af naturtyperne i udpegningsgrundlaget fundet og identificeret, som det fremgår af kortet i Figur 12 Af de højt prioriterede naturtyper findes 6230 Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund og 7110 Aktiv højmose I udpegningsgrundlaget som fuglebeskyttelsesområde indgår følgende arter med bemærkning i parentes om nyere forekomster i Høstemark Skov og nærmeste omgivelser (DOF 2008): Sort stork (ynglefugl i Tofte Skov indtil 1951, siden ustadig sommergæst) Blå kærhøg (ingen ynglefund i Høstemark-området) Kongeørn (et ynglepar i Høstemark Skov siden 2003) Trane (et ynglepar i Høstemark Mose i 2006) Tinksmed (muligvis ynglefugl i Mou-fenner i 2008) Hvepsevåge (ynglefugl i Høstemark Skov med normalt 1 par) Stor hornugle (ingen ynglefund i Høstemark området) Mosehornugle (ingen ynglefund i Høstemark området) Sortspætte (ingen ynglefund i Høstemark området, hørt ) Natravn (yngleforsøg omkring år død fugl og æg fundet) Rødrygget tornskade (ynglefugl i Høstemark Skov med 1-2 par) Hedelærke (ingen ynglefund i Høstemark området) Sædgås (hyppig vintergæst i områderne sydøst for Høstemark Skov) Skarv (ynglekoloni ved Tofte Sø)

48 46 7 Målsætninger Med Aage V Jensens Fondes erhvervelse af Høstemark Skov i 1988 blev naturbeskyttelse det primære formål med forvaltningen af ejendommen Habitatdirektivet med kravet om sikring af gunstig bevaringstilstand i en række målsatte naturtyper, naturbeskyttelseslovens 3 og fredningen fra 2007 afstikker hovedrammerne for den fremtidige forvaltning af området Målsætningen kan i øvrigt formuleres som: sikring af højeste grad af naturlighed i mose, skov, enge, overdrev, hede og øvrige naturtyper, således at det er en samvirken af naturlige faktorer: klima (i bred forstand), naturlig vandstand og jordbund i forening med vildtbestanden, der vil være rammesættende og styrende for bla skovenes og de øvrige træbevoksede arealers fordeling og udvikling sikring af græsningsskovenes kvaliteter og gunstig bevaringstilstand i de målsatte naturtyper, herunder begrænsning af tilgroningen af åbne, højt målsætte naturtyper og sikring af mulighed for gendannelse af bla fattigkær og højmose vildtbestand og vildttryk afpasses således, at det sikrer græsningsskovenes naturkvaliteter og således, at bla højmose, fattigkær, hede, enge og overdrev så vidt muligt friholdes for uønsket tilgroning, samtidig med at dette græsningstryk ikke på længere sigt er til hinder for en opretholdelse af træbestande og træ- og vedbaserede levesteder formidling af de naturmæssige værdier og særpræg i skoven og dens samspil med dyrebestanden til en bred offentlighed Set ud fra et overordnet, ideelt diversitets- og artsbevaringssynspunkt, bør der i området som helhed til stadighed forekomme alle dimensioner, aldre, former og udviklingstrin og alle nedbrydningsstadier af dødt ved af de naturligt forekommende træarter, således at der vedvarende vil være et rigt udbud af levesteder til rådighed for de arter af især svampe, insekter, spindlere, laver, mosser osv, som er knyttet til de pågældende arter og stadier Tilsvarende tilstræbes at øge mængden af ådsler i området, der henligger som fødegrundlag for en del af bla fugle- og insektfaunaen Beskyttelsen af naturværdierne i Høstemark Skov er med ovennævnte målsætninger så centralt placeret i naturfondens virke på ejendommen, at der ikke nu udarbejdes særskilte planer for beskyttelse af naturværdierne i Høstemark Skov Driftsplanen skal dermed gennem hele sit indhold og alle sine aktiviteter bidrage til at beskytte og udvikle områdets naturværdier

49 47 8 Fremtidig drift, forvaltning og pleje I overensstemmelse med fredning såvel som Naturfondens politik, fastholdes helt overordnet, at skovene og området forvaltes som vildtgræsset, urørt eller meget ekstensivt drevet skov og natur med genoprettede, så vidt muligt naturlige vandstandsforhold (hydrologi) Dette indebærer, at produktionsskovbruget udfases og for løvskovenes vedkommende en generel status som urørt eller plejeplukhugstdrevet græsningsskov, dvs en græsningsskov med ingen eller et absolut minimum af indgreb og en høj grad af naturlig dynamik, dvs urørtskov-dynamik under medvirkning af i dette tilfælde først og fremmest krondyr, og hvor træerne har mulighed for at gennemløbe fulde livscykler, inklusive den økologisk set særdeles vigtige del af forløbet, der omfatter forfald, død og omsætning Det vil sige, at udover de basale jordbundsmæssige, klimatiske oa rammebetingelser, skal vandstand og vildttryk fremover være de primært styrende faktorer Dog således, at vildttrykket styres efter behov og mål med bestandsregulering og en vis grad af delhegning Det er ønskeligt gennem græsningen at fastholde den mosaikagtige struktur i skovområderne med skovholme, lysninger, gamle enge osv, med lysåbne indre og ydre bryn og diversitetsskabende randeffekt Det må accepteres, at mindre arealer, som det allerede ses, får karakter af ørnebregnesletter; selvom det indebærer et fald i diversitet og medfører, at vedplanter ikke i lang tid vil kunne vinde fodfæste på disse arealer 81 Genskabelse af naturlig hydrologi Et af planens helt centrale mål er, så vidt overhovedet muligt, at genskabe naturlige vandstandsforhold i form af naturlig hydrologi i området, dvs at genskabe afvandings- og vandstandsforholdene omtrent som de var før drængrøfterne blev gravet og dermed give dynamik og naturlighed i skovøkosystemerne Inden genskabelsen af de naturlige vandstandsforhold iværksættes på de enkelte arealer, er det nødvendigt at alle påtænkte skovningsaktiviteter og navnlig udkørsel af træ mv er afsluttet, da kørsel på arealerne ellers vil være umulig eller meget vanskelig og ødelæggende for morlag, tørv, jordbunde oa dannelser samt eventuelle bopladser og oldtidsagre Målet er ikke at danne søer, hvor der ikke tidligere har været søer, men på grund af tørvesætninger ol kan vandstandsretableringen i flere tilfælde medføre dannelse af midlertidige eller temporære vande og længere perioder med frit vandspejl eller overfladenær vandstand i sumpskovene, især i ellesumpene I alle tilfælde foretages genopretning af de naturlige vandstandsforhold ved at tilkaste, lukke eller opstemme de grøfter, som findes i området på nær nogle enkelte tilfælde af hensyn til de primære skovveje Der skal dog ikke fremover foretages nogen form for oprensning eller fjernelse af væltede træer ol, bortset fra vej og hegn, ligesom forsat naturlig tilgroning ol tolereres

50 48 Som hovedregel udføres tilfyldningen med den jord, der er lagt op i volde langs med grøfterne i forbindelse med etableringen og den løbende oprensning Men det vil flere steder blive nødvendigt, at tilføre materialer udefra eller fra andre steder på ejendommen Det er vigtigt, at det i så fald bliver fyld, som er af nogenlunde samme karakter, surhedsgrad ol som på stedet Affaldsflint ol fra kalkværk ol må således ikke benyttes 82 Driftsformer Fredningen fra 2007 åbner mulighed for at de nuværende løvskovsarealer i Høstemark Skov udlægges i tre driftskategorier: urørt skov (40-60%), plukhugst (40-60%) og stævningsdrift ( 0 til 20%) Alle tre kategoriers drift skal ske i henhold til naturskovsstrategiens vejledning (Skov- og Naturstyrelsen 1994) Desuden er der en kategori med konverteringsarealer, hvilket i Høstemark Skov udgør op til 7,9 ha, fortrinsvis sitkagran, som skal konverteres til løvskov inden år 2037 og endelig øvrig skov, hvor Naturfonden indenfor visse, ret vide rammer er frit stillet I dag vil det være uhensigtsmæssigt at genoptage den historiske løvengs- og høengsdrift eller stævnings- og mellemskovsdrift i større omfang Dels på grund af den høje vildtbestand, der umuliggør stødskudsformering uden hegning, dels af arbejdskraftmæssige grunde og dels af levestedsmæssige grunde Stævningsdrift vil pga de små dimensioner være problematisk for alle de organismer, der er knyttet til større og ældre træer samt til dødt ved Det vil være særlig udpræget i Høstemark Skovs ellesumpe, hvor de fleste arealer sidst blev stævnet for år siden og derfor har karakter af gammel skov Derfor bør arealer i stævningsdrift kun udgøre en mindre andel i skoven Der er udpeget ca 2 ha skov af rødel med bøg til mellemskovdrift, dvs stævning i årig omdrift med overstandere, i de kommende år I denne grønne driftsplan, der omfatter hele arealet og rækker ud over fredningens rammer, opereres med følgende driftskategorier: 821 Urørt skov Med urørt skov menes arealer og skov (uanset ophav), der udlægges til helt fri og uhindret naturlig dynamik uden indgreb Det kan ske uden eller efter forberedende hugstindgreb, men derefter skal enhver form for hugst og anden forstlig virksomhed være indstillet og eventuelle grøfter lukket Fjernelse af træ og dødt ved må ikke finde sted I urørt skov skal al foryngelse og ekspansion ske naturligt, dvs ved selvspredte frø, frugter ol eller ved rodskud, basalskud og anden vegetativ formering Det er derfor væsentligt, at græsningstrykket ikke vedvarende er så stort, at det på langt sigt helt forhindrer foryngelse af de naturligt hjemmehørende arter Nedskæring af invasive arter, herunder sitkagran, ær, glansbladet hæg ol skal dog være tilladt i særlige tilfælde

51 49 Som en særlig kategori indenfor de arealer, der udlægges til urørt skov og fri dynamik, udlægges et jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrit område (helle) på 25 ha, hvor enhver form for menneskelig færdsel og aktivitet er uønsket Vandstandshævningen vil i forening med nedlæggelse af vejspor, hobe af rodvæltede træer osv skabe delområder, som i praksis vil være stort set utilgængelige for menneskelig færdsel Der foretages aktivt udlæg af en sådan, egentlig helle, der efter afslutning af omstillingsindgreb principielt friholdes for alle former for menneskelige forstyrrelser, herunder jagt, færdsel ol 822 Plukhugst Plukhugst omfatter begrebsmæssigt dels traditionel, uordnet plukhugst, hvor hugst af enkelttræer skete efter aktuelt behov, og dels ordnet plukhugst, hvor der er tale om en skovdyrkningsform, der sigter på vedvarende skovdække med mange forskellige aldre og dimensioner og langsom, helt overvejende naturlig foryngelse i lysbrønde ol Uordnet plukhugst har historisk set været en del af udnyttelsen af Høstemark Skov med plukhugst af eg op til 1960 erne Den plukhugst, som fredningen foreskriver, er den variant af ordnet plukhugst, som beskrives i naturskovsstrategien (Skov- og Naturstyrelsen 1994) og som i nærværende plan betegnes naturnær plukhugst for at adskille den fra den påtænkte, endnu mere naturorienterede plejeplukhugst, som også fuldt ud lever op til fredningens fordringer Naturnær plukhugst Naturnær plukhugst er en plukhugst, hvor et af formålene er vedproduktion, men byggende på naturlig foryngelse og under stort hensyn til naturværdierne, herunder bla struktur, jordbund, dødtrælevende organismer Denne udgave af plukhugst svarer til naturskovsstrategiens principper, hvor der godt kan ske oparbejdelse og udtag af træ fra bevoksningerne, når blot der som minimum bevares 5-10 træer til død per hektar Plejeplukhugst Plejeplukhugsten er en plukhugst, hvis formål er skærpet i forhold til naturskovsstrategien, idet eventuelle hugstindgreb udelukkende har til formål at fremme naturindholdet, dvs skabe strukturel variation i eksempelvis plantninger og tætte hegnsforyngelser, fremme udvikling af dødt ved gennem ringninger ol, friholde enkelttræer (feks gamle ege) for konkurrence fra eksempelvis yngre bøge, samt fjerne invasive arter mv Som absolut hovedregel må der ikke oparbejdes og fjernes ved fra disse bevoksninger, navnlig må der ikke ske fjernelse af større træer eller dødt ved, ligesom vindfælder ol i bevoksningerne ikke må opskæres Arealer, der udlægges i denne kategori, vil således for størstedelen af arealet og i størstedelen af tiden i praksis have karakter af urørt skov, bla bevares al dødt ved og alle gamle og store træer, men muligheden for hensigtsmæssige og velovervejede indgreb opretholdes

52 Almindelig højskovdrift Bevoksningsvis drift med afdrift efterfulgt af plantning har været den traditionelle måde at drive granbevoksningerne på i Høstemark Skov Denne driftsform udfases helt, men i omlægningsfasen vil afvikling af eksisterende granbevoksninger helt overvejende ske ved renafdrift uden genplantning eller med ændring til løvtræ Der må ikke i forbindelse med etablering af nye bevoksninger foretages systematisk jordbehandling, hvor der er tykke morlag, oldtidsagre eller bopladsspor til stede Højskovdrift af bøg med selvforyngelse efter jordbearbejdning har ikke været praktiseret i Høstemark Skov og vil heller ikke være aktuel i fremtiden 824 Stævningsdrift (mellemskovdrift) Stævningsdrift er en driftsform, som bygger på de fleste træarters evne til i større eller mindre grad at skyde fra stødet efter hugst Det formår stort set alle løvtræarter og taks, men ikke gran og fyr Driftsmæssigt er der et stort spand fra den mere eller mindre tilfældige genvækst efter hugst til den regulære, styrede stævningsdrift med omdriftstider der, afhængig af formål, træart og bonitet, kan variere fra år over 30 til år Selvom driften historisk set har været meget udbredt, skønnes det som nævnt ovenfor ikke hensigtsmæssigt at genoptage den i større omfang I Høstemark Skov vil det aktuelt ikke kunne lade sig gøre at gennemføre stævningsdrift uden separat, solid hegning Driftsformen vil bla være særlig velegnet til foryngelse af løvtrædominerede vildttykninger (bla de udlagte løvtræplantninger), som hegnes midlertidigt, mens stødskuddene vokser op De arealer, der udvælges til stævningsdrift, skal ikke drives i regulær, fladevis stævningsdrift, men som mellemskov, dvs stævning med opretholdelse af et passende antal overstandere (omkring 10 pr ha) I praksis skal alle disse overstandere være urørte 83 Overordnet plandisponering Med udnyttelse af opstillede vandstandsmodeller for vandstanden efter retablering af naturlig vandstand og under hensyntagen til bla fredningen, naturbeskyttelseslovens 3 og de opstillede bevaringsmålsætninger for de målsatte naturtyper i habitatdirektivet, foretages en overordnet planlægning, der opdeler området i overordnede hoveddriftsmålsætningsområder, hvoraf den sidstnævnte, jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrie arealer, er overlappende: Åbent vådområde (højmose, fattigkær, rigkær, sø mv) Åbent højbundsareal (eng, hede, slette, overdrev mv) Urørt skov af naturskov og naturskovsmosaik (dvs med skovens lysninger, småkær, skovenge, søer, sølehuller, mindre tilgroningsarealer osv) Plejeplukhugstskov (ekstensiv plukhugst uden fjernelse af ved)

53 51 Plukhugstskov (plukhugst, naturnær plukhugst, med mulighed for fjernelse af ved; dvs identisk med naturskovsstrategiens og fredningens form for plukhugst) Mellemskov (stævningsskov med overstandere) Tilgroningsareal Jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrit areal 831 Infrastruktur I planskitsen på kortbilag 4 skitseres områdernes fremtidige infrastruktur, dvs køre- og foderveje, jagtspor, stier mv samt positioner for fremtidig vinterfodring mv Naturhensyn og især vandstandshævningen gør det nødvendigt at ned- og omlægge dele af det eksisterende vejnet I takt med at skovdriften neddrosles og ophører, vil behovet for færdselsårer til tung trafik dog aftage betydeligt og blive indskrænket til et net, der er tilstrækkeligt og hensigtsmæssigt til buskørsel i forbindelse med guidede ture Vej- og stinettet i områderne skal reduceres til et absolut minimum, ligesom det med underføringer etc skal sikres, at vejene ikke hindrer retablering af naturlige vandstandsforhold Det blivende vejnet skal vedvarende kunne opfylde de krav til transport i forbindelse med guidede ture mm, som foreskrives i fredningsbestemmelsen 84 Målsætninger og driftsmodeller for bevoksningstyperne Målsætninger for de vigtigste natur- og bevoksningstyper fremgår aftabel 3 For især sitkaarealerne er der tale om ændring til anden natur- eller skovtype I de fleste tilfælde er der for de øvrige træbevoksede arealer tale om udlæg til eller fastholdelse som urørt eller plejeplukhugstdrevet græsningsskov, dvs at enhver form for fjernelse af ved, som hovedregel vil være bandlyst og indgreb i øvrigt reduceret til et minimum, bortset fra eventuelle naturfremmende overgangsindgreb, feks hugst for at naturliggøre strukturer og fremme processer For at opnå en høj grad af strukturel diversitet i områderne, opereres med en række differentierede overgangsindgreb 841 Naturskov; gamle, naturlige løvskovsbevoksninger De gamle, naturlige løvskovsbevoksninger overgår som hovedregel til urørthed, hvor naturlige strukturer af store træer, døde træer, hultræer, rodvæltere, lysninger osv udvikler sig uden indgreb Stedvis til plejeplukhugst, hvor der eksempelvis vil være behov for sikring af lysåbenhed omkring markante enkelttræer, feks gamle ege og andre markante træer Desuden skal der fortsat kunne foretages indgreb mod invasive arter som eksempelvis sitkagran, contortafyr og glansbladet hæg

54 52 Tabel 3 Oversigt over natur- og driftstyper i Høstemark Skov Med Drift og overgangstiltag menes tiltag udover retablering af naturlige vandstandsforhold Type Højmose Højmose, forstyrret Fattigkær mv Enge ol, domineret af enkimbladede Sletter ol, græsdominerede Målsætning (udover græsningsskov og land) Ubevokset højmoseflade og naturlig, vandstandsstyret randskov af birk og lagg med rødel og ask mv Gendannes som principielt ubevokset højmose Fattigkær med mulighed for videreudvikling til højmose Som hovedregel ubevokset Med urørt sumprandskov Naturlige enge med varieret flora Åbne samfund med varieret flora efter forholdene Lidt løvtrævækst bør tåles Overdrev og hede Lysåben tilstand med varieret flora efter forholdene,i særdeleshed er det vigtigt at opretholde tilstanden i afd 18 Sitkagranskov, renafdriftsarealer Mose, kær, hede, eng, slette eller naturlig tilgroningsskov Afhængig af bla arealernes beliggenhed og potentielle vandstandsforhold Eventuel drift og overgangstiltag Rydning af opvækst af birk, gran og fyr på fladen og sitkaholme ved laggen Rydning af levende træopvækst Rydning af levende træopvækst, især gran på fladen af de største arealer De mindste og vådeste lades urørt Udpining hvor der har været omlagt og gødsket v slæt med fjernelse af materiale, Udpining hvor der har været omlagt og gødsket v slæt med fjernelse af materiale Supplerende slåning og kratrydning i det omfang vildtet ikke er tilstrækkeligt Divers ændring, tildels støttet af mindre hegninger Målopfyldelse, evt problemer God i nord- og midtdel ved retablering af hydrologi Men vanskelig mod syd pga afgravningen på naboareal Vanskelig pga afgravning, men bedres ved retablering af hydrologi Vanskelig, men bedres ved retablering af hydrologi Langsom tilgroning Stedvis præget af fortid som gødsket mark Tilgroning Fremtrængen af bjergrørhvene eller ørnebregne Tilgroning Rødgran Vildttykning i dele Ellers urørt skov Urørt skov eller plejeplukhugst Skovfyr Fyrredomineret skov med varieret Plejeplukhugst God struktur Anden nåleskov Selvsået løvskov (bøg) Hård udtynding og derefter God (lærk) plejeplukhugst Ellesump og elledomineret Urørt sumpskov Ingen Meget god skov Birkesumpskov Urørt sumpskov Ingen Birkens andel må på den rigeste bund forventes at aftage til fordel for rødel Birkedomineret skov på højbund Løvblandskov (inkl bøg) Stedvis plejeplukhugst Gl naturskov, løvblandskov Urørt skov Urørt Stedvis pleje-plukhugst God Andel af bøg vil øges på den høje bund

55 Yngre tilgroningsskove Yngre tilgroningsskove af birk, skovfyr, asp, røn mv overgår som hovedregel til plejeplukhugst eller til urørthed uden yderligere indgreb Invasive arter som sitkagran, glansbladet hæg ol skal fortsat kunne fjernes Tilgroningsskove på højmose og fattigkær skal efter nærmere vurdering kunne ryddes som led i pleje og genoprettelse af naturlige vandstandsforhold 843 Unge løvskovsplantninger Unge, regulære, ofte tætte plantninger af løvtræ skal ikke drives med traditionel forstlig udtynding, men med plukhugst, således at plantningspræget hurtigt fortager sig og størst mulig arts-, form- og fladestrukturel variation (dvs en blanding af tykninger og mindre lysninger) Selvsåede birk, røn, asp, skovfyr mv bevares Det drejer sig om få arealer udenfor hegnet, men forskriften skal også gælde eventuelle, kommende plantninger på fx sitkarydningsarealer indenfor hegnet 844 Nåletræsbevoksningerne Som hovedregel afvikles (konverteres) alle bevoksninger og forekomster af indførte nåletræarter som sitkagran, omorikagran, lærk, bjergfyr og contortafyr i løbet af en periode på ca 10 år, hvorimod alle forekomster af skovfyr og ene lades urørt eller overgår til plejeplukhugst Ligeledes overgår alle gamle bevoksninger (fra før 1953) af rødgran til plejeplukhugst, herunder vildttykning eller urørt skov Under indtryk af beliggenhed og de fortidige og potentielle vandstands- og vegetationsforhold, samt fredningens afstukne rammer, foretages beslutning om målsætningen for de enkelte arealer i følgende hovedkategorier: 1 Mose- /fattigkærsudvikling; træer uønsket 2 Hede-/ slette-/ overdrevsudvikling; træer uønsket (ene undtaget) 3 Skovudvikling tåles med skovgenrejsning ved naturlig tilgroning med overvejende stedlige arter og herkomster 4 Skovudvikling ønskes, herunder til vildttykninger, med skovgenrejsning ved naturlig tilgroning med overvejende stedlige arter og herkomster 5 Ændring til løvskov af oprindelige danske løvtræarter af så vidt muligt stedlig herkomst ved plantning og evt såning under hegn, herunder til højskov og vildttykninger I åbentlandsudlægene (tilfælde 1 og 2) foretages inden grøftelukningen som hovedregel en rydning og fjernelse af hele nåletræbiomassen I tilgroningsudlægene (tilfælde 3 og 4) tilstræbes en divers udvikling gennem varierede overgangstiltag I alle tilfælde bevares naturlige løvtræer, ene, skovfyr og døde og døende træer, knækkede træer og visse rodvæltere De steder, hvor mindre forekomster af bjergfyr fungerer som spirely for naturlig opvækst af bla røn, bøg og eg, overgår arealerne til plejehugst På disse arealer samt

56 54 stedvis i vildttykningerne kan fyrrene efterlades eller afvikles over en længere periode end de 10 år ved nedskæring i forbindelse med frisætning af løvtræopvæksten En mere divers udvikling på områderne fremmes ved at iværksætte planen i etaper, og ved at variere omlægningsprocessen gennem valg af forskellige tilgange: 1 Umiddelbar overgang til urørthed uden rydning ol 2 Kvasforyngelse Nedskæring af de levende træer og efterladelse uden oparbejdning - og overgang til urørthed Det gælder feks mindre, yngre bevoksninger af sitkagran, feks holme i løvskov ol, der blot nedskæres uden oparbejdning og fjernelse 3 Letkvasforyngelse Hugst og oparbejdelse af den salgbare del af vedmassen og efterladelse af alt det øvrige 4 Hugst og oparbejdelse af den salgbare del af vedmassen og flisning af det meste af det øvrige 5 Hugst og oparbejdelse af den salgbare del af vedmassen og afbrænding af dele af det øvrige I de yngste sitkaplantninger kan desuden overvejes at foretage skærmtornforyngelse Omkring % af stamtallet afvikles og ca ¾ af de tilbageværende topkappes i ½-1½ meters højde I ly af disse topkappede træer skulle løvtræ, bla bøg og eg, kunne etablere sig og komme igennem Efterfølgende foretages gennemgang af arealerne og nedskæring af opvækst af sitkagran, contortafyr, bjergfyr og andre invasive arter med ca 5 års mellemrum Som hovedregel foretages ingen jordbearbejdning, men på tidligere markarealer, hvor jordsmonnet i forvejen er forstyrret, kan der stedvis foretages en jordbearbejdning svarende til kørsel med kulla-kultivator, der pletvis afrømmer førnen og forbedrer spirings- og etableringsforholdene På nuværende granarealer i afd 20 foretages ingen jordbearbejdning, ligesom kørsel ol minimeres af hensyn til oldtidsagrene I tilplantningsudlægene (tilfælde 5) kan foretages aktive skovrejsningstiltag gennem plantning af danske løvtræarter (samt skovfyr og taks) af så vidt muligt stedlig herkomst og evt såning under hegn Hegninger og indplantninger De ovennævnte modeller suppleres for at fremme den strukturelle diversitet stedvis med fortrinsvis små hegninger, der kan give en variation i tilvækstgraden Hegningen sikrer, at opvækst af arter, der erfaringsmæssigt bides meget hårdt, bla røn, asp og birk, får en mulighed for at komme op Der tænkes på mindre områder på afdriftsarealer, som meget gerne spænder over jordbundsog fugtighedsgradienter

57 55 Naturlig tilgroning er valgt som helt overordnet praksis, men i mindre omfang kan det overvejes stedvis at foretage udsæd af lokalt høstede agern og andre frø eller supplere med indplantninger af opformeret, stedligt plantemateriale eller med arter som bla skovfyr Disse enkelthegn bør i Høstemark højst omfatte 0,5-1 ha Hegnene fjernes typisk, når nogle af opvæksttræerne har opnået en diameter på omkring cm eller derover, dvs efter 8-15 års forløb For at skabe variation kan de små hegn nedtages efter varierende perioder, bestemte åremål eller når feks 10, 30, 50 eller 60 % af stamtallet er nået over en vis højde (feks 3-4 meter) eller diameter (feks cm) Selvom der i en del tilfælde, ofte i en periode, vil være tale om meget tæt, opkneben stangskov, er erfaringen fra Høstemarkhegnene og fra bla Draved Skov, at der forholdsvis hurtigt sker en uddifferentiering, hvor de mest vækstkraftige enkelttræer (af birk og til dels røn) tager føringen, og langt størstedelen af de øvrige stammer dør væk i løbet af år Opvækstproblematikken er nærmere behandlet i rapporten om vedplanternes foryngelsesforhold (Møller 2008b) 845 Vildttykninger Vildttykning er en særlig, fremtidig driftskategori, der kan omfatte flere af de ovennævnte arealkategorier, og som drives midlertidigt under skovomlægningen Vildtet vil også i fremtiden have et vist behov for tykninger og dækningsarealer For fremtiden sikres udvikling og opretholdelse af arealer, der er langt mere naturlige og i øvrigt også langt mere føderige end de nuværende sitkabevoksninger, der som hovedregel udfases Som sådanne vildttykninger kan umiddelbart udpeges bla bjergfyrarealer, arealer med stormfalden og død gran ol, opvækstrige rødgranbevoksninger og visse tilgroningsarealer Fremtidige arealer udpeges blandt de rød- og sitkagranarealer, som er udset til fortsat skov gennem naturlig tilgroning For hurtigt at få opvækst igennem, vil det stedvis være nødvendigt med midlertidige hegninger Det vil ligeledes være nødvendigt at planlægge en vis hegningscyklus, således at der jævnligt indtages og frigives arealer i denne driftskategori Arealerne kan drives med plejeplukhugst For at fastholde dækningsevnen kan arealer med egnede træarter ligeledes fra tid til anden forynges gennem stævning under midlertidigt hegn med bevarelse af overstandere (mellemskovdrift)

58 56 85 Forholdsregler Som led i planlægningen er det hensigtsmæssigt allerede på forhånd at have taget stilling til en række udefrakommende påvirkninger De omtales i det følgende: 851 Forholdsregler i forhold til invasive arter Den principielle status som urørt skov og plejeplukhugstskov skal ikke være til hinder for løbende håndtering af invasive og andre problematiske arter, herunder bla sitkagran, contortafyr og bjergfyr i både skovområder og nuværende og kommende 3-områder Vildtet holder umiddelbart flere af de velkendte invasive arter i ave Eksempelvis er krondyr i deres aktuelle bestandstætheder særdeles effektive til holde rynket rose nede Forekomster af problematiske eller potentielt problematiske, spredende arter bør løbende overvåges og bekæmpes aktivt med ringning ol af større træer og i øvrigt med rodskæring, oprykning, opgravning, nedklipning ellign Det gælder især arter som glansbladet hæg og rynket rose, der bør udryddes på arealerne i tide og løbende bekæmpes for at undgå at de spreder sig yderligere og for alvor får mulighed for at blive problematiske Ligeledes bør kæmpepileurt, japanpileurt, kæmpebjørneklo, canadisk gyldenris ol stedse holdes væk fra arealerne, i det omfang vildtet ikke formår det Sitkagran udgør et særligt problem Arten vil pga af det store frøfald fra bevoksninger og enkelttræer og artens store modstandskraft mod nedbidning fortsat kunne slå an og brede sig i naturskovsbevoksninger og ud i de åbne naturarealer med høj beskyttelsesmålsætning Der vil derfor i en årrække kunne være behov for rydning af uønsket opvækst af denne art, primært vha motormanuel kratrydning Andre indførte arter som feks hvidel, der er indplantet og især breder sig ved rodskud og ikke i samme grad tages af vildtet, skønnes ikke at være så stort et problem, at de skal bekæmpes 852 Forholdsregel ved stormflod, oversvømmelse ol Naturlige, dynamiske hændelser af denne art accepteres som en del af den naturlige dynamik på naturarealerne 853 Forholdsregel ved brand ol Det vil ikke være usandsynligt, at utilsigtede brande vil kunne ramme området i ekstreme tørkeperioder også selvom de fleste af de årsager, som tidligere forårsagede brande (Møller 2008a), i Lille Vildmoseområdet ikke længere vil være til stede: kvasafbrænding, tørvegravning, halmafbrænding i nabolag og lysgranater Af sikkerhedsmæssige grunde bør opståede brande slukkes, men det skal så vidt muligt og under indtryk af situationen - foregå uden rydninger, oppløjninger og andre voldsomme indgreb i naturarealer

59 57 Efter evt brand bør der ikke foretages kunstig vegetationsretablering, men arealet blot overlades til naturlig genvækst Mindre dele af et afbrændt areal bør i givet fald efter nærmere vurdering indhegnes midlertidigt, således at der kan ske en divers vegetationsudvikling, dvs etablering af brandbegunstigede træarter kan finde sted 854 Forholdsregel ved stormfald Større og mindre stormfald vil være uundgåelige i de kommende år Den højnede vandstand vil som hovedregel også klart medvirke til at svække træernes og bevoksningernes stabilitet og dermed øge sandsynlighed for at høje vindstyrker vil føre til stormfald i områderne Som led i målsætningen om urørt skov og ekstensiv drift foretages ingen indgreb De vedtagne vej- og sporforløb samt eventuelle indre hegnslinjer kan dog fortsat opretholdes Skader på yderhegnene og fare for offentlig vej mv skal modvirkes ved løbende sikkerhedsvurderinger og neutralisering af truende træer Foto Ældre eg i randen af lysning ved Rudolfs Plads med ung bøgeopvækst

60 58 9 Planens tiltag, naturgenopretning I de følgende afsnit er beskrevet de forskellige tiltag, som ligger til grund for realiseringen af driftsplanens målsætning for omlægning til naturnær skovdrift gennem etablering af naturlig hydrologi De nordlige og østlige dele af Høstemark Skov ligger på de gamle strandvoldssystemer, rimmerne, med sandet og gruset jordbund Disse arealer er naturligt veldrænede og rummer tørre naturtyper I nogle af de mellemliggende lavninger, dobberne, er der dannet moser eller fugtige enge Engene er næsten alle opstået efter tørvegravning Denne vekslen mellem tørre og våde/fugtige naturtyper er generelt udtryk for den naturlige hydrologi i området Længst mod nordvest er området dog påvirket af afvanding fra en dyb grøft i lavningen nord for ejendomsskellet og fra markerne mod vest I den centrale del af Høstemark Skov er der afvandet med grøfter langs næsten alle skovvejene og langs sporet Brandts Linie Disse grøfter krydser på tværs af de naturlige forhøjninger i landskabet og afskærer flere steder afstrømningen fra de oprindelige, svagt markerede lavninger igennem terrænet, hvilket kan ses på højdemodellen i Figur 5 og på Bilag 2 Mod syd er lagg-grøften langs nordsiden af Høstemark Mose blevet rettet ud og uddybet i forbindelse med tørvegravning i kanten af højmosen Mod øst er grøften blevet forlagt mod syd, ind mod højmosen På sydsiden af højmosen og videre i skellet mod vest blev der i 1937 gravet en dyb afvandingsgrøft, som herefter var hovedafløbet fra et opland på 376 ha, indtil det i 1977 blev ført til vejgrøften langs Hegnsvej og frem til den nyetablerede Pumpestation Nord ved Ny Høstemarkvej Skelgrøften langs med mosens og skovens sydside ud mod Høstemark-fenner blev i februar 2004 tilfyldt til terræn i en række punkter I den vestlige del af Høstemark Skov fra skovfogedboligen og ned langs vestsiden af Markvejen ned til Engen var der i 1954 dyrkede marker, som også omfattede den nuværende rødgranbevoksning i Afdeling 20 Selve Engen er afgravet højmose og har også været forsøgt opdyrket Det ses tydeligt af det historiske ortofoto, at dette vestlige område tidligere har været grøftet og til dels rørdrænet (Figur 4) I forbindelse med tilplantningen med rødgran i 1984 er der etableret afvanding med åbne grøfter i den vestlige Afdeling 19 Planens tiltag og omfang er vist på kortbilag 4 og er beskrevet i det følgende: 911 Tilfyldning af grøfter Skelgrøften langs sydsiden ind mod Høstemark-fenner er, som nævnt, allerede tilfyldt i en række punkter Ifølge masterplanen for naturgenopretning af Mellemområdet i Lille Vildmose (Riis 2007) er det tanken at hæve vandspejlet i områderne syd for Høstemark Skov og Mose op til vandspejlsniveauer fra kote 3,8 m mod vest og op til kote 5,0 m længst mod øst Skelgrøftens afløb mod vest er i foråret 2008 spærret af en nyopført dæmning med en adgangsvej fra Ny Høstemarkvej og mod øst ind til et kommende fugletårn i den vestlige del af Høstemark Skov

61 59 Pumpestation Nord har siden foråret 2006 kun været drevet i to korte perioder og forventes ikke at blive drevet fremover Der mangler pt vandløbsretslig godkendelse af lukningen af et 20 cm rørgennemløb i den nye vejdæmning og af nedlæggelsen af pumpestationen samt af etablering af en fast overfaldskant i den gamle pumpebrønd, før end den vestlige del af projektet er gennemført med et vandspejl i minimum kote 3,8 m Som led i et allerede godkendt projekt for sikring af højmosearealers gunstige bevaringstilstand i Lille Vildmose vil lagg-grøften langs nordsiden af Høstemark Mose blive stemmet op til terræn af nedrammede træskodder og af en spunsvæg i 3 punkter på strækningen mod vest og af en overløbsbrønd i afløbet mod øst ved Hegnsvej, hvor der tilstræbes et vandspejl i kote 5,9 m, som vil bredfylde de to tilløbsgrøfter og sætte 0,9 ha gamle tørvegrave under vand I selve Høstemark Mose er de gamle drængrøfter i december 2008 blevet lukket i 65 punkter med nedrammede træskodder Som led i gennemførelsen af denne driftsplan foreslås følgende nye tiltag: I den centrale del af skoven tilfyldes en grøft i den østlige del af Sletten og grøften i den sydlige halvdel af Brandts Linie op til Fodervejen og videre 250 m mod nord, hvor den nuværende grøft tvinges ud over terrænet Brandts Linie nedlægges som færdselsåre fra Sletten og sydover og gennembrydes, hvor det er hensigtsmæssigt Materialet herfra kan benyttes til grøftelukning I den centrale del af skoven tilfyldes endvidere de større sidegrøfter til Fodervejsgrøften i afdelingerne 8, 11 og 15 Afstrømningen tvinges her til selv at finde vej igennem det laveste terræn ud til Fodervejsgrøften Mod øst tilkastes grøften fra afd 6, Ellehalen og de 3 øvre tilløb til Fodervejsgrøften i afd 16 I afd 13 tilfyldes to grøfter med afløb mod nord til vejgrøften langs Skovridervej Endvidere tilfyldes den sydlige vejgrøft langs Skovridervej nærmest lågen ved Bjælkehytten, og tilsvarende tilfyldes en 1180 meter langs strækning af grøften, som løber syd om Tveden og mod øst mellem afd 13 og 20 frem til grøften ved Markvejen Tilfyldningen sker med de jordvolde og/eller det jordfyld, som findes oplagt langs grøfterne eller grøftesiderne Formålet er at genskabe de oprindelige afstrømningsretninger igennem terrænets lavninger, som generelt er fra sydøst mod nordvest, og samtidig forhindre overløb imellem de forskellige lavninger Endvidere lukkes drængrøfterne i og langs med Afd 19, bortset fra de som enten er vejgrøfter eller ligger i skel til naboarealer Denne lukning kan ske ved tilfyldning i enkelte punkter eller senere ved udjævning efter evt afdrift Endelig bør det undersøges ved feks en prøvegravning, om der er et dræn mod vest i den smalle lavning, der forløber parallelt med Bredsig, ca 100 meter nord for denne, og hvor vandspejlet er ca 30 cm lavere end i Bredsig I givet fald afbrydes dette dræn

62 Grøfter, hvor bunden hæves Bunden hæves med cm i et antal grøfter ved udlægning af jordfyld hentet langs kanterne af grøfterne i form af oplagt jordfyld eller en udfladning af sideskråninger Formålet er at fjerne grøfternes drænvirkning og dermed forsinke afstrømningen fra de våde og vandfyldte lavninger i skoven Det drejer sig dels om de resterende grøfter langs sydsiden af Skovridervej og langs Karolinevej op til Fodervejen, dels om den 1620 m lange Fodervejsgrøft fra starten i den østlige del af afd 16 og frem til Markvejen, dels om de 325 m grøft igennem afd 7 fra afd 6 Ellehalen og frem til Fodervejsgrøften og dels om de første 340 m af en grøft i de centrale dele af skoven langs Brandts Linie fra Mælkevejen og i retning mod Fodervejen Det bemærkes, at bunden i selve Fodervejsgrøften på strækningen mellem Karolinevej og Brandts Linie i store træk allerede er hævet som følge af vildtets nedtrampning af brinkerne Grøften fra Mælkevejen i nord og ned langs Brandts Linie på østsiden af Sletten krydser et naturligt vandskel og burde lukkes helt, men grøften er tilsyneladende det eneste afløb fra en lavning på nordsiden af Mælkevejen, og effekten af dette tiltag bør vurderes først, inden en evt fuldstændig lukning kommer på tale Endvidere hæves bunden i den dybe grøft langs vestsiden af skovvejen fra Mælkevejen og mod nord på tre delstrækninger omkring Engestoften, hvor grøften krydser de naturlige øst-vestgående vandskel Endelig hæves eller lukkes grøften, der er afløb mod vest fra lavningen syd for Bredsig 913 Nye vandløb og overkørsler Igennem Afdeling 13 løber der en naturlig lavning på tværs mod nordvest til Skovridervej og nord for denne videre igennem afdeling 12 nord om Bjælkehytten til udløb i grøften ved Markvejen I denne lavning findes rester af en tidligere grøft, som fremover er tiltænkt at blive afløb fra dele af de to afdelinger og dele af Afdeling 14 og 15 I krydsningen mellem denne genskabte grøft og Skovridervej lægges et 40 cm forstærket betonrør eller et stålrør som overkørsel Det sikres, at der er afløb fra grøften langs den sydligste del af Karolinevej ind i afd 16 mod øst og videre mod nord til grøften langs Fodervejen Den nuværende røroverkørsel under Karolinevej ved krydsningen af Fodervejsgrøften ligger i dag ca 30 cm under grøftens bund som følge af, at grøften er trådt ud Dette nye hævede bundniveau fastholdes ved etablering af en ny hævet 40 cm overkørsel af forstærkede betonrør eller af stålrør Der må tilsvarende påregnes behov for at hæve enkelte andre røroverkørsler i skovvejene for at sikre ugenert afløb i de nye hævede niveauer af grøfter

63 Bevarede veje De nuværende grusveje i skoven opretholdes i en stand egnet til kørsel med personbiler eller arbejdskøretøjer Disse veje skal fortsat kunne befærdes af turistbusser i forbindelse med guidede ture i skoven Vejene er angivet på kortet i Bilag 4 Vedligeholdelsen af alle øvrige veje i Høstemark Skov ophører helt Som følge af lukningen eller hævningen af grøfter vil der blive behov for at hæve kortere strækninger af Skovridervej, Karolinevej og skovvejen mod nord ved passage af de naturlige lavninger Dette kan løses ved udlægning af et cm tykt lag skærver eller stabilgrus på de udsatte vejstrækning Foto Bredsig rummer gamle tørvegrave omgivet af mose, her set fra nord

64 62 10 Teknisk konsekvensvurdering Vi har kortlagt de fremtidige afvandingsforhold efter de samme principper, som for de eksisterende forhold Kortlægningen har omfattet en større GIS-baseret modellering, som er udført på følgende måde: Udgangspunktet har været vandspejlet i de nye vandløb og i de delvist tilfyldte vandløb, hvor vi har lagt et vandspejl ind efter det laveste terræn i lavningen, svarende til, at vandløbene står bredfyldte i den typiske situation (median) for månederne marts-juni Vi har desuden inddraget alle de nuværende vandløb og grøfter, som bevares, idet vi overalt har justeret vandspejlskoterne op i forhold til vandspejlet i det nye vandløbssystem, de steder hvor der vil ske tilbagestuvning Hvor der ikke sker vandstandsændringer har vi genbrugt vandspejlskoterne fra de eksisterende forhold Vandstanden i de nuværende vandløb og grøfter var generelt høj i foråret 2004, hvilket skal ses i sammenhæng med det svage fald igennem de lavtliggende dele af skoven og videre ud igennem afløbssystemerne De skitserede anlægstiltag lukning af grøfter eller hævning af bunden i vandløb vurderes derfor på grundlag af højdemodellen til kun at ville hæve vandspejlet på de pågældende strækninger med cm, undtagelsesvist op til 40 cm På det beskrevne grundlag har vi fået et nyt sæt vandspejlskoter i grøfter og vandløb for forårssituationen i Høstemark Skov og de nærmeste omgivelser Ud fra disse vandspejlskoter er der først kortlagt omfanget af oversvømmelser fra de opstemmede grøfter i kanten af højmosen ved en ekstrapolation af vandspejlskoterne ud igennem terrænmodellen Afgrænsningen af oversvømmelserne er herefter kortlagt med punkter rundt i vandkanten med vandspejlskoter Dernæst har vi ud fra det samlede sæt af vandspejlskoter i grøfter og vandløb samt vandspejlspunkterne i afgrænsningen af oversvømmelser beregnet en ny afvandingsmodel ud igennem terræn med 2,0 fald på samme måde, som vi beregnede for de eksisterende forhold På kortbilag 5 er der vist konsekvenserne for det beskrevne projektforslag i form af udstrækningen af de samme 3 beregnede arealkategorier, som blev vist for de eksisterende forhold på kortbilag 3 På kortbilaget er samtidig vist de fremtidige vandløb og de strækninger af skovvejene, som vil skulle hæves med ekstra grus En opgørelse af de berørte arealer i hver kategori fremgår af Tabel 4, idet der er anvendt et kriterium for optimale afvandingsforhold ved en afvandingsdybde på over 1,0 m Som det fremgår af Tabel 4 vil det samlede påvirkede areal øges med 17 ha, men samtidig vil der blive en markant forskydning fra store arealer med fugtig bund til områder med våd bund eller vandmættet jord Denne forskydning omfatter netto 48 ha

65 63 Tabel 4 Opgørelse af arealer med en afvandingsdybde under 1,0 m opdelt i 3 kategorier for henholdsvis de nuværende forhold og efter gennemførelse af det skitserede projekt Arealkategori / drændybde Eksisterende forhold (ha) Projekt gennemført (ha) Vandmættet < 0 cm 2,3 8,0 Våd bund 0-50 cm 249,1 291,0 Fugtig bund cm 211,1 180,7 Påvirket areal i alt 462,5 479,7 Samlet set er de foreslåede ændringer af afløbsforholdene ifølge opgørelsen i Tabel 4 ret begrænsede Tiltagene forventes primært at få betydning for skovbundens evne til at tilbageholde nedbøren og dermed forsinke afstrømningen og undgå den langstrakte afdræning igennem forsommeren, hvilket vil begrænse udtørringen af sumpskoven i sommerperioden Vandstandshævningen vil medføre behov for udlægning af ekstra grus som kørelag på i alt ca 800 meter af skovvejen, hvor der samlet forventes behov for tilførsel af 700 m 3 grus Omlægningen af de hydrologiske forhold i Høstemark Skov i form af lukning eller hævning af bunden i grøfter og vandløb omfatter ikke de grøfter, der løber i skel til naboarealer De ændrede afvandingsforhold i Høstemark Skov vil derfor ikke påvirke afvandingen af naboarealerne, der vil få uændrede afløbsforhold igennem de fælles skelgrøfter

66 Grøn driftsplan for Høstemark Skov i Lille Vildmose 64 Foto Birkesump i afd 18 Vegetationen er dannet efter, at den tidligere højmose er gravet bort og tørven brugt til brændsel Det gamle tørvegravsområde har i dag stor naturværdi

67 65 11 Planens tiltag, skovomlægning Planens målsætninger søges opfyldt gennem igangsættelse af en række forskellige tiltag De helt centrale elementer er: Rydning af nåletræbevoksninger, både af sitkagran og rødgran, der er etableret i sidste halvdel af 1900-tallet enten som 2 og evt 3 generationsbevoksninger efter nåleskov eller som 1 generationsbevoksninger på tidligere mark, eng, slette og overdrev samt løvskov Genopretning af naturlige vandstandsforhold gennem effektiv lukning af gennemstrømningen i samtlige grøfter i skov og mose, bortset fra de vigtigste vejgrøfter og hovedvandløb, samt hvor det vil være problematisk aht naboeejendomme ol Opbrydning af de traditionelle bevoksningsgrænser, således at det bliver naturlige forskelle og gradienter i terræn, jordbund og vandstand, som skaber og sætter rammerne for vegetationsfordelingen Opretholdelse af vildtpåvirkningen samtidig med at en række ekstensive, helt naturorienterede driftsformer iværksættes Planen opererer med to faser: Fase 1, Omlægningsfasen, hvor naturlige vandstandsforhold genskabes efter afslutning af de nødvendige rydninger og andre forberedelser og Fase 2, Plejefasen, hvor den fremtidige drift og pleje iværksættes efter planens hoveddisposition og retningslinjer På den høje bund kan denne fase i princippet igangsættes med det samme, og på lav bund når den retablerede vandstand har haft mulighed for at virke i nogle år (3-5 år) Hoveddisponeringen i planen fremgår af kortbilag nr 6, der dels viser hvilke tiltag, der skal gennemføres i Fase 1, og samtidig den fremtidige arealforvaltning i Fase 2, når omstillingen er gennemført De forskellige driftsformer og driftsmålsætninger for de forskellige skov- og naturtyper er nærmere omtalt i kapitel 7, mens tidsfølgen i planen beskrives i kapitel Fase 1 - Omlægningsfasen Driftskategorierne i omstillingsperioden omfatter, jf kortbilag 6, urørt skov, plejeplukhugst, naturnær plukhugst og tre hovedkategorier af rydning: Urørt skov Arealer til urørt skov omfatter 89 ha, hvoraf de 74 ha er gammel løvskov Resten er tilgroningsskov og mindre bevoksninger med mellemaldrende graner, overvejende rødgran Der efterlades også to sitkabevoksninger som urørt skov, hvor deres udvikling vil kunne følges Dette omfatter dels afd 15h, kaldet "Søren Ødums Graner", som er etableret i 1960 og har været urørt i en årrække og nu er under forfald,

68 66 og dels afd 14d og 14e på sydsiden af Tveden, som indgår i det særlige jagt- og forstyrrelsesfrie område Arealerne overgår umiddelbart til urørthed uden forberedende indgreb, idet arealer, hvor der kunne være behov for indgreb på forhånd er anbragt i plejeplukhugstkategorien Det skal dog være muligt at foretage ringninger og nedskæringer af invasive og på anden måde problematiske arter Det gælder feks sitkagran, contortafyr, ær og glansbladet hæg Behovet for dette vurderes løbende og ved en systematisk gennemgang når de genoprettede vandstandsforhold har virket i mindst 2-3 år Plejeplukhugst Arealer til plejeplukhugst omfatter i alt 217 ha Af dette areal omfatter de 103 ha gammel løvskov, mens resten er op til 90-årige eller yngre plantninger af skovfyr og rødgran samt arealer, der i dag henligger ukultiverede efter renafdrift eller rydning af stormfald Alle arealer overgår umiddelbart til denne kategori Der skal ikke forinden foretages udtræk af kævler eller andre vedmasseværdier mv Selve plejeplukhugsten indledes i princippet først, når den retablerede vandstand har haft mulighed for at virke i 3-5 år Arealet med plejeplukhugst omfatter også et område på ca 56 ha på højmosebund i Høstemark Mose samt principielt det 45 ha store ubevoksede højmoseområde Dette område omfatter dels mosens kantskove og dels områder med birkeopvækst og nåletræsopvækst på selve højmosefladen Endvidere er der plejeplukhugst på det 11 ha store moseareal mellem Rimme 1 og Rimme 2 Plejeplukhugsten sker på disse arealer i det omfang, det er nødvendigt for at sikre højmosernes gunstige bevaringstilstand Naturnær plukhugst Arealerne til naturnær plukhugst omfatter 3 ha Der er tale om små arealer med plantninger fra , bla ved bygninger udenfor hegnet Alle arealerne overgår umiddelbart til denne driftskategori, idet alle påtænkte og relevante indgreb er indeholdt i driftsformen Rydning til åbent land Der er ikke umiddelbart arealer som specifikt skal ryddes til åbent land, men der er vådområder, lavbundsarealer ol i de nåleskovsarealer, der er udset til rydning og naturlig tilgroning, hvor det overlades til samspillet mellem vandstand, jordbund og vildtgræsning at afgøre og styre, om der udvikles åbne naturtyper som midlertidige søer, kær, natureng, slette eller skov Rydning til tilgroning I alt ca 76 ha bevokset areal, først og fremmest sitkagran, skal ryddes og udlægges til naturlig tilgroning i fase 1 Udlægningen sker navnlig med henblik på udvidelse af arealet med naturlig skov Rydningen skal omfatte alle plantede og

69 67 selvsåede bevoksninger af sitkagran, mens forekomster af hjemmehørende løvtræarter samt skovfyr, ene og enkelttræer og holme af rødgran bevares På arealerne bevares desuden en væsentlig mængde rodvæltere, knækkere og døde træer Rydningen af arealerne skal foregå så skånsomt overfor jordbunden som overhovedet muligt Eksisterende vådområder (småsøer, kær, sølehuller osv) friholdes for hugstkvas ol Så snart hugsten er afsluttet, udvælges og hegnes enkelte arealer på højst 0,5-1 ha i de enkelte områder, således at dele af træopvæksten kan få et forspring i konkurrencen med græsser, ørnebregne mv Det gælder især i de arealer, som er udpeget til vildttykningsdrift Hegningerne skal sikres en uregelmæssig form (dvs have stumpe vinkler) og meget gerne gå på tværs af fugtigheds- og jordbundsgradienter Hegningstiden varieres efter formålet; kortest i vildttykningerne (se senere) Der er ikke umiddelbart lagt nogle af disse tilgroningsarealer i urørt skov, da det skønnes hensigtsmæssigt i en årrække at kunne foretage indgreb over for den forventede genvækst med især sitkagran Rydning til kultivering Arealet af nåleskov til konvertering og kultivering (tilplantning) omfatter i alt 15 ha, der alle er beliggende udenfor hegnet og til dels danner bryn og skel mod naboejendomme Det drejer sig om konvertering af rødgran og omorikagran fra 1984 til løvskov og krat af stedlig herkomst ved plantning (evt såning) suppleret med udnyttelse af naturlig tilgroning Jordbearbejdning ol i forbindelse med foryngelsen kan om fornødent foretages på arealerne vest for hegnet (afd 19 og 20), hvor jordbunden er præget af lang tids dyrkning som mark, men ellers ikke Vildttykninger Mindre arealer kan udlægges til målrettet drift og forvaltning som vildttykning Målet er vedvarende at sikre god dækning til især kronvildtet På de rydningsarealer efter sitkagran, som skal indgå i vildttykninger, efterlades en højere andel af rodvæltere, knækkede og døde træer ligesom alle løvtræer og eventuelle forekomster af bjergfyr, skovfyr og opvækst af rødgran bevares På dele af arealet opsættes mindre hegn (på 0,5-1 ha) hurtigt efter rydningen for at give den selvsåede løvtræopvækst et forspring Den naturlige tilgroning kan suppleres med såning af bla eg og bøg fra andre dele af skoven Jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrit areal (helle) Jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrit område er en helle, der friholdes for alle former for menneskelige forstyrrelser, herunder jagt, hugstindgreb, færdsel ol I planen er udlagt et sådant område på i alt 25 ha, i den sydlige del af Høstemark Skov Hellen sættes principielt i funktion, så snart omstillingsindgrebene er afsluttet og områdets grøfter er lukket og vandstandsforholdene genoprettet Som udgangspunkt gælder adgangsforbudet hele året rundt, men det kan dog overvejes at tillade adgang i en kort periode af året

70 68 På mosearealet skal det dog, hvis hensynet til mosens gunstige bevaringsstatus taler for det, være muligt at foretage plejeindgreb (feks nedskæring af opvækst) i velafgrænsede perioder Mindre, forstyrrelsesfrie områder skal løbende kunne oprettes omkring reder af sårbare ynglefugle som feks havørn, kongeørn, rød glente, sort stork og trane 112 Fase 2 - Plejefasen, forvaltning efter omlægningen Den fremtidige arealdisponering fremgår af kortbilag 6 Som nærmere omtalt i kapitel 12 vil der være behov for vurdering og eventuel justering af arealafgrænsningerne og driftsformudlæggene Det bør ske når omstillingsperioden er tilendebragt og i øvrigt med 5-10 års mellemrum Dog skal arealer i kategorien urørt skov principielt ikke kunne tilbageføres til driftskategorier med mere forstligt drift De anslåede arealer ved de forskellige kategorier ved overgangen til fase 2 fremgår af Tabel 5 Tabel 5 Opgørelse af arealer med de forskellige fremtidige driftskategorier i Høstemark Skov efter etablering af naturlig hydrologi Driftskategori Areal (ha) Urørt løvskov 74,3 Urørt anden skov 14,7 Plejeplukhugst, Høstemark Skov 293,0 Plejeplukhugst på højmosebund 101,4 Naturnær plukhugst 18,0 Overdrev, hede, enge eller kær og sø 64,2 Vej, plads, hus, have 8,8 Areal i alt 574,4 Åbne arealer Det overlades principielt til samspillet mellem vandstand, jordbund og vildtgræsning at afgøre og styre, om der udvikles midlertidige søer, fattigkær, højmose, lavmose, natureng, slette, hede eller overdrev og løbende at friholde disse arealer for tilgroning

71 69 På alle de åbne arealer moser, kær, hede, overdrev - bortset fra det forstyrrelsesfrie areal, skal det dog løbende være muligt at foretage naturpleje i form af nedskæring, oprykning eller lignende af invasive og på anden måde problematiske arter Det gælder feks glansbladet hæg, sitkagran, contortafyr og bjergfyr Ligeledes skal andre arter, efter nøje overvejelse, kunne fjernes, hvis græsningstrykket skulle falde markant pga af vildtsygdomme el lign Eng- og slettearealerne i afdeling 10 og 18 kan plejes, dels med henblik på udpining af tidligere gødskede arealer, dels med henblik på at opretholde den lysåbne tilstand på overdrevene af hensyn til det rige plante- og dyreliv Afd 20b overlades til naturlig tilgroning Urørt skov I urørt skov skal enhver form for hugst og anden forstlig virksomhed være indstillet og alle afvandingsgrøfter lukket Fjernelse af træ og dødt ved må ikke finde sted Ringning eller nedskæring af invasive og andre problematiske arter, herunder sitkagran, ær, glansbladet hæg ol skal dog fortsat være tilladt i særlige tilfælde Plejeplukhugstarealer Plejeplukhugsten har udelukkende til formål at fremme naturindholdet, dvs skabe strukturel variation i eksempelvis plantninger og tætte hegnsforyngelser, fremme udvikling af dødt ved gennem ringninger ol, friholde enkelttræer (feks gamle ege) for konkurrence fra eksempelvis yngre bøge, fjerne invasive arter mv Som absolut hovedregel må der ikke oparbejdes og fjernes ved fra disse bevoksninger, navnlig må der ikke ske fjernelse af større træer eller dødt ved, ligesom vindfælder ol i bevoksningerne ikke må opskæres Arealer, der udlægges i denne kategori, vil således for størstedelen af arealet og i størstedelen af tiden i praksis have karakter af urørt skov, bla bevares al dødt ved og alle gamle og store træer, men muligheden for hensigtsmæssige og velovervejede indgreb opretholdes for fremtiden Som hovedregel gives de genoprettede vandstandsforhold 3-5 års virkningstid, hvorefter arealerne med udgangspunkt i den gennemførte nøglebiotopregistrering gennemgås med henblik på at kortlægge særligt plejeplukhugstkrævende enkelttræer og strukturer med henblik på regelmæssig overvågning og plejeindsats Der kan også være tale om indgreb af hensyn til forekomster af særlige lys- eller varmekrævende arter (insekter, planter) Eksempler på typiske plejeplukhugstindgreb kan være Nedskæring eller ringning af invasive eller på anden måde problematiske træ- og buskarter, bla sitkagran, ær og glansbladet hæg Det vil navnlig være tilfældet på tilgroningsarealerne

72 70 Fremme af naturlig struktur i plantninger herunder opbrydning af de traditionelle stive, kantede bevoksningsgrænser, således at det bliver naturlige forskelle og gradienter i terræn, jordbund og vandstand, som skaber og sætter rammerne for vegetationsfordelingen Nedskæring eller ringning af træer af hjemmehørende arter, som truer med at udkonkurrere, hæmme eller beskygge meget gamle eller store eller kulturhistorisk betydningsfulde enkelttræer (feks markante, stynede træer) Det vil typisk dreje sig om at sikre markante ege og abild mod konkurrence fra bøgeopvækst Rydning af nåletræ og/eller birkeopvækst på højmosearealer Efter 5-10 års forløb gennemgås alle arealerne til vurdering af, om nogle af dem evt kan og bør overgå til urørthed Naturnær plukhugst Naturnær plukhugst svarer til den plukhugst, som fredningen foreskriver efter naturskovsstrategiens principper, der tillader oparbejdelse og udtag af træ fra bevoksningerne, når blot der som minimum bevares 5-10 træer til død per hektar Foryngelse skal helt overvejende ske ved naturlig foryngelse og under stort hensyn til naturværdierne, herunder bla struktur, jordbund og dødtrælevende organismer Hugstindgrebene skal i Høstemark ikke have traditionelt forstligt sigte, dvs fremme vedkvalitet og værditilvækst Hugsten skal tværtimod tage sigte på at øge såvel bevoksningens strukturelle diversitet (lysninger, småtykninger osv) som den træformsmæssige og træartsmæssige diversitet, dvs at hultræer, krogede træer, døde og døende træer samt arter som birk, røn, asp, abild, seljepil mv bevares I et vist omfang vil ejendommens eget behov for stolper og pæle mv og for brænde kunne tilgodeses i disse områder I visse tilfælde skal hugsten, når det tjener vigtige naturformål, kunne bestå i mere eller mindre total afvikling af trævegetationen, feks som led i mose- eller hedepleje Vildttykninger Driften af vildttykningsarealerne skal tage sigte på at opretholde en høj grad af tæthed og dækningsevne af hensyn til især kronvildtet Driften skal også tage sigte på at opbryde den meget opdelte, retlinjede areal-struktur, affødt af områdernes udgangsarealer, hvor der indgår bla sitkagranbevoksninger til rydning og tilgroning, dels unge løvtrækulturer, mellemaldrende plantet løvskov, bjergfyrarealer og tilgroende overdrev med ene Selve dækningen kan udgøres af enebuske, bøgepurrer, bjergfyr og unge rødgraner samt tæt løvtræopvækst Som beskrevet under Fase 1, skal der tidligt i forløbet opsættes hegn på udvalgte delarealer af de sitkarydninger som indgår i de udpegede arealer Generelt vil det, for hurtigt at få foryngelsen igennem være nødvendigt med midlertidige

73 71 hegninger i en hensigtsmæssig cyklus, således at der løbende indtages og frigives arealer i denne driftskategori Hegningstiden bør være så kort som mulig og kortere end på de almindelige tilgroningsarealer dvs 5-8 år, men for at værne om enkelttræer og mindre grupper af udsatte arter som røn og asp, kan der i hegnene etableres mindre delhegn på m 2, førend yderhegnene tages ned Som følge af dyrenes bid og den almindelige bevoksningsdynamik vil også tykningerne som regel blive åbne forneden og dermed miste dækningsevnen Foryngelsen kan ske i mindre delområder ved skærmforyngelse med naturlig opvækst, en vis grad af indplantning, samt hvor der er egnede træarter, ligeledes gennem stævning med overholdelse af spredte overstandere, dvs mellemskovdrift I alle tilfælde under midlertidige hegn, som beskrevet ovenfor Der skal så vidt muligt vedvarende sikres overstandere af frøtræer af f eks eg, bøg, røn, birk, skovfyr, rødgran men ikke sitkagran Foto Stemning i afd 11 Gamle flerstammede elle efter tidligere stævning

74 72 12 Konsekvenser og udviklingsscenarier Udover afviklingen af nåletræbevoksningerne, er genskabelsen af de naturlige vandstands- og afløbsforhold det mest radikale indgreb i områdets aktuelle tilstand Denne vandstandshævning vil selvfølgelig få både positive og negative følger for den nuværende vegetation, men vandstanden hæves helt bevidst Flere steder vil løvtræer af hjemmehørende arter, især bøg blive påvirket negativt, til gavn for mere lyskrævende arter som feks rødel Vådområder må generelt forventes at blive påvirket positivt, bla som følge af vandets mosvækstfremmende og tilgroningsbegrænsende indvirkning 121 Skovens fremtidige udvikling Skovens fremtidige udvikling vil bla blive påvirket af eksterne forhold som udviklingen i de klimatiske forhold og interne forhold som vandstand og græsningstryk, herunder størrelsen af bestandene af krondyr og rådyr samt i givet fald af bæver og elg, såfremt disse arter bliver sat ud i, eller for bæverens vedkommende, selv måtte nå frem til området Den både generelt og episodisk højere vandstand som følge af grøftelukningerne, vil uden tvivl medføre, at træer og bevoksninger stedvis vil dø eller blive svækket - især vil en vandstandsfølsom art som bøg være udsat, navnlig hvor den har etableret sig på lav bund efter dræning Men med den væsentlige, småtopografiske variation, der faktisk præger områderne, vil der være og skabes stor og naturmæssig særdeles værdifuld variation, uden at det vil medføre tab af diversitet heller ikke for bøg og bøgetilknyttede organismer I takt med at det i højere grad bliver naturlige gradienter i især jordbund og vandstand, der definerer afgrænsningerne, vil der ske en naturlig opblødning af de eksisterende, meget skarpe kulturbetingede grænser i landskabet, så som bevoksningsgrænser, gamle dyrkningsgrænser, plantningsgrænser, hegnslinjer osv På baggrund af de historiske undersøgelser og analyse af opvækstforholdene kan der umiddelbart skønnes følgende hovedudviklingstendenser i den urørte og plejeplukhugstdrevne skov: Den strukturelle variation i skovene vil antagelig fortsat blive øget, fordi dimensionsvariationen har været tiltagende siden stævningsdriftens ophør Ligeledes har der i en lang årrække været tale om tilgang af hultræer og efter at udnyttelsen af døde og stormfaldne løvtræer er ophørt, af stigende mængder af dødt ved Gennemgående vil en del træer på grund af den høje vandstand blive mindre fast forankrede og have væsentlig lettere ved at rodvælte i storm Det gælder bla gran, birk og bøg, og erfaringsmæssigt (eks i Draved Skov) også eg, hvorimod rødel også under disse forhold udviser en forbløffende stormfasthed I nogle tilfælde vil de rodvæltede træer pga de gennemgående lysåbne forhold kunne leve videre og skabe særlige levesteder

75 73 Rodvæltere, stående og liggende, døde eller svækkede træer er med til at skabe variation og udgør helt fundamentale levesteder for mange arter og vil biologisk set være en berigelse På det lange sigt er skovens og de mange forskellige træbaserede levesteders beståen og opretholdelse selvfølgelig afhængig af en tilstrækkelig tilgang af opvækst af alle arter, enten kontinuerligt eller episodisk (Møller 2008b) Vildtbestandens art, størrelse, karakter og udsving over tiden har her en central indvirkning Vildttrykket sikrer lysåbenhed, skaber en lang række naturkvaliteter og vil i sig selv ikke være i stand til helt at forhindre en form for skovdannelse, men et vedvarende højt græsningstryk vil have en stærk indflydelse på artsfordelingen og virke begrænsende på forekomsten af bestemte arter Navnlig er arter som røn, ask og abild samt eg og til dels birk meget efterstræbt af hjortevildtet og en eventuel udsættelse af elg i området vil øge trykket på disse arter Udviklingstendenserne for de vigtigste træarter kan, ved opretholdelse af den nuværende græsning med kron- og råvildt, vurderes således: Birk, navnlig dunbirk, er en af områdets mest udbredte og almindelige træarter, dels som en bestanddel af bevoksningerne i de gamle skovområder, dels i form af birkedomineret tilgroningsskov på og ved højmose og fattigkær samt på hegnede og tidligere hegnede arealer Birk har umiddelbart et meget stort tilgroningspotentiale og uden vildtgræsningen ville store dele af de åbne arealer uden tvivl gro til med især birk, som det bla kan ses i de indhegnede kulturarealer mv Retableringen af naturlig vandstand og opretholdelse af den høje vildtbestand har bla til formål at begrænse denne tilgroning, og i de kommende år vil dele af tilgroningsskovene givetvis gå ud som følge af vandstandshævningerne I de gamle bevoksninger vil birken fortsat at gå tilbage pga konkurrence med bøg og især pga træernes aldersmæssige svækkelse og død i forening med en meget begrænset nyopvækst af birk Birken vil dog fortsat have en væsentlig andel af arealet på den våde, sure bund, ligesom der på flere af rydningerne på den højere bund vil komme nye, selvsåede birkebestande, i særdeleshed i indhegningerne Rødel er en af de dominerende træarter i løvskoven, dels i form af ellesumpe, dels som bestanddel af de varierede, gamle blandskove Rødellen forventes at fortsætte tilbagegangen pga jordbundsforsuring og konkurrence med bøg på den høje bund, men øge sin andel på den rigeste del af den lave bund, dels fordi den bedre end nogen af de andre arter vil tåle vandstandsstigningen, dels fordi ellen kun bides og skrælles af vildtet i begrænset omfang Bøg er den tredje dominerende træart i løvskovene Den findes dels som større og mindre holme og indblandingstræart samt opvækst i de gamle løvskovsområder og dels som opvækst i fyrreskove og andre skovtyper på den højere bund Bøgen har, som følge af dræningen, stor konkurrenceevne og stor evne til at etablere sig som pur på græssede arealer, haft fremgang i de sidste 100 år Bø-

76 74 gen er dog meget vandstandsfølsom og vil fortsat gå tilbage på den lave bund pga svækkelse og død i takt med retableringen af naturlige vandstandsforhold På den høje bund vil den gå frem pga artens stærke konkurrencefordel i kraft af dens evne til at give og tåle skygge, selvsåningsvillighed, jordbundstolerance og bidtålsomhed (hvor opvæksten danner tætte purrer) Eg findes som mellemaldrende og ældre indblandingstræart og overstander i de gamle skovområder Eg vil umiddelbart blive fremmet indirekte af vandstandsretableringen, fordi konkurrencetrykket fra især bøg vil aftage mange steder Kun enkelte af de gamle ege skønnes at blive direkte negativt påvirket af den højere vandstand Egens lange levetid gør, at områdernes ege, under nogenlunde de nuværende klimaforhold og uden opdukken af fatale egesygdomme, tegner til at holde skansen i flere århundreder fremover Og med en vis tornforyngelse kan der muligvis blive tale om en tilstrækkelig nytilgang Ask er ikke almindelig i Høstemark Den findes dels i plantede bevoksninger, dels som indblandede enkelttræer på frodig bund enkelte steder på randen af siig med nogenlunde bevægeligt, iltrigt grundvand Asken tegner til at gå tilbage pga stigende vandstand og en øget andel med forholdsvis stillestående vand, og pga en, som følge af bidtrykket ret begrænset nyopvækst Desuden vil udbredelsen af svampesygdommen asketoptørre og den generelle jordbundsforsuring og humusophobning medvirke til at forringe dens forhold Asken skønnes dog vedvarende at kunne opretholde en vis, naturlig forekomst i området Røn findes spredt i området, og sår sig meget villigt i hegninger og lignende samt udenfor hovedhegnet Røn er særdeles hårdt efterstræbt af vildtet, både bark og løv (Møller 2008b) Den er helt afhængig af spirely eller evt lang tids værn af hegning Rønnen skønnes vedvarende at kunne opretholde en vis, men ret beskeden andel af skoven Bævreasp findes spredt i området, men er pga vildttrykket kun almindelig udenfor hovedhegnet Arten er meget efterstræbt af vildtet og har reelt kun mulighed for at brede sig som rodskud fra eksisterende forekomster Abild (skovæble) findes kun enkelte steder, fortrinsvis som ældre træer, bla i vestsiden I de seneste år er i hegnede kulturer indplantet abild af stedlig (Tofte) herkomst (Hansen 2000) Kristtorn forekommer spredt på især den højere bund i Høstemarks løvskovspartier Den er ret skyggetålende og kan i rimeligt omfang klare sig sammen med bøgen Den bides af kronvildtet og danner tætte buske, der i flere tilfælde, og efter en del års forløb, evner at vokse over bidhøjde Den selvsår sig gennemgående udmærket flere steder i skoven Hassel findes spredt, fortrinsvis på den næringsrige, fugtige muldbund Haslen har tidligere været mere udbredt i skoven, men er sandsynligvis i tilbagegang pga jordbundsforsuring og vildtbid

77 75 Foto Sletten og i forgrunden vandhul med ynglende stor vandsalamander 122 Beskyttelse og pleje af lysåbne arealer I Høstemark Skov findes store åbne arealer af stor botanisk værdi Det drejer sig hovedsagelig om naturtyperne fattigkær og forskellige former for enge, heder og overdrev De er alle næringsfattige og trues mere eller mindre af tilførsel af kvælstofforbindelser fra atmosfæren og indvandring af trævegetation Derfor har de alle behov for beskyttelse og pleje Nedfald af kvælstofforbindelser I naturområder afsættes kvælstof i form af ammoniak og kvælstofilter Ammoniak (NH 3 ) udledes helt overvejende fra landbrugets produktion af husdyr I Jylland kommer i gennemsnit 61 % af det samlede kvælstofnedfald fra landbruget, hvoraf de 41 % er fra danske besætninger, mens 20 % af ammoniakken stammer fra udlandet (Pedersen 2007) En stor del af ammoniakken afsættes nær kilderne Ved forbrænding ved høj temperatur i bla bilmotorer og kraftværker dannes kvælstofilterne NO og NO 2 NO iltes til NO 2, som videre omdannes i atmosfæren til salpetersyre (HNO 3 ) Danske udledninger af kvælstofilter bidrager kun meget lidt til afsætningen af kvælstof i dansk natur For Jyllands vedkommende er det kun i gennemsnit ca 8 %, mens ca 92 % af kvælstofilterne stammer fra nabolandene (Pedersen 2007) Kvælstofilterne har en forsurende virkning i naturen Det er betragtelige mængder kvælstof, der fra luften tilføres de danske landområder I 2007 var det samlede nedfald i gennemsnit for hele landet beregnet til 13,4 kg N pr ha (DMU 2009) For Aalborg Kommune som helhed er tallet i kg N pr ha(dmu 2009), Der foreligger endnu ikke målinger af kvæl-

78 76 stofnedfaldet i Tofte Skov, men med en beliggenhed tæt ved Kattegat og uden lokale punktkilder inden for en afstand af 500 m (DMU 2003b), må det med rimelighed antages, at kvælstofdeponeringen er blandt de laveste i kommunen Det antages derfor, at kvælstofdepositionen i gennemsnit for området er ca 10 kg N pr ha, og størst i løvskovenes randområder og i nåleskovene (Gundersen 2008) Tålegrænser Kvælstofforbindelser kan virke både forsurende og eutrofierende, hvis tilførslen overstiger et niveau, der naturligt kan håndteres af økosystemerne Forsuring og eutrofiering udgør en trussel mod naturens diversitet ved påvirkning af de følsomme naturtypers struktur og ved en negativ påvirkning af de konkurrencesvage arters udbredelse og hyppighed Tilførslen af forsurende og eutrofierende kvælstofforbindelser beskrives kvantitativt i form af tålegrænser, der angiver den belastning, hvorunder væsentlige skadelige effekter på økosystemet ikke vil forventes på længere sigt, vurderet ud fra den bedste tilgængelige viden Empirisk baserede tålegrænser for en række naturtyper er fastsat af FN og WHO Tålegrænserne afhænger af de naturgivne forhold på den enkelte lokalitet, såsom jordbund, grundvand og økosystemets struktur og funktion Da forholdene varierer fra lokalitet til lokalitet med samme naturtype, så angives grænseværdierne for hver naturtype som et interval (Tabel 6) Tabel 6 Tålegrænser for udvalgte naturtyper (Ellermann et al 2008) Naturtype Tålegrænse (kg N pr ha pr år) Aktive højmoser 5-10 Lavrige heder 7-12 (17)* Natureng (22)* Tørre heder Kystklitter med dværgbuske Artsrige overdrev Løvskov (30) Nåleskov (30) * Bak (2003) Der er også fastsat tålegrænser for forsuring af naturområder, der angiver hvor stor afsætning af forsurende stoffer et givet naturområde kan tåle, uden at det på længere sigt tager skade Den gennemsnitlige afsætning af kvælstof for hele det danske landområde på 17 kg N pr ha pr år svarer til lidt over 1 keq pr ha pr år 4 (Ellermann et al 2008) For overdrev er tålegrænserne for forsuring på 4 keq = kiloækvivalenter, hvilket er et mål for antallet af forsurende ioner, der afsættes

79 77 årligt 0,9-2,4 keq pr ha For egeskov er det 0,8-2,2 keq pr ha, for bøgeskov 0,9-2,7 keq pr ha, og for nåleskov er det 1,0-4,1 keq pr ha (Bak 2003) Skadelige effekter af forsuring afhænger dog af den samlede deposition af forsurende forbindelser, hvilket betyder, at nedfaldet af forsurende svovlforbindelser og syreneutraliserende stoffer også skal tages med i betragtning ved vurdering af skadelige effekter af kvælstofnedfaldet Høstemark Skovs natur og tålegrænserne Med et formodet årligt nedfald på ca 10 kg N pr ha vil hedearealerne og de artsrige overdrev i Høstemark Skov kun i ringe grad eller slet ikke være skadeligt påvirket af kvælstofforbindelsernes eutrofierende virkning, idet depositionsraten antages at være lavere eller lig med tålegrænsen for de mest følsomme lokaliteter med de nævnte naturtyper De mindre fattigkærsarealer, der særligt forekommer i rimme-dobbe landskabet antages at have tålegrænser som hederne og overdrevene (10-20 kg N pr ha pr år) De vil derfor også kun i ringe grad være påvirket af atmosfærisk eutrofiering fra kvælstofforbindelser Driftsplanen foreskriver, at trævækst af ikke hjemmehørende træarter fjernes, således at deres mere effektive filtrering af luftbårne kvælstofforbindelser reduceres til et minimum Over tid forventes kvælstofnedfaldet at blive mindre som følge af pålagte restriktioner (Pedersen 2007) Det vil medvirke til at sikre robust natur med god struktur og funktion Med skovene forholder det sig noget anderledes, idet trævegetation filtrerer partikelbårne kvælstofforbindelser langt mere effektivt end lav urte- og dværgbuskvegetation Og afsætningen af kvælstofforbindelser er særlig højt i skovbryn Endelig filtrerer nåleskov mere effektivt end løvskov (Bak 2001) Med en formodet gennemsnitlig årlig depositionsrate på ca 10 kg N pr ha må det forventes, at kvælstofbelastningen i skovområderne og særligt i deres randzoner påvirkes noget af atmosfærisk tilførte kvælstofforbindelser I denne forbindelse er nåleskovsområderne særligt udsatte (Bak 2001) Med driftsplanens gennemførelse bliver nåleskovsarealet indskrænket med ca 100 ha, mens løvskovsarealet øges med ca 58 ha Det vil alt andet lige betyde en generel reduktion af kvælstofbelastningen i skovområderne Pleje af lysåbne naturarealer I Høstemark Skov er hedearealerne, overdrevsarealerne og nogle af fattigkærene mere eller mindre kulturskabte og vil under naturlige forhold og med fri dynamik udvikle sig til skov Af biologiske og samfundsmæssige årsager er det vigtigt at sikre, at naturtyperne fastholdes i et successionsstadium, der er bestemt af drifts- eller plejetiltag, og som fremmer karakteristiske plante- og dyresamfund for hver af de nævnte naturtyper Den væsentligste trussel mod de kulturskabte naturtyper er plantesamfundenes egen dynamik i forbindelse med manglende drift og pleje (Riis-Nielsen 1991) Det medfører som omtalt tilgroning med trævækst, og i Høstemark Skov er det særligt sitkagran samt på dele af mosen, birk, der breder sig Lokalt kan bla

80 78 bøg, rødgran, skovfyr, bjergfyr, tjørn, rose og slåen samt enkelte steder røn, gøre sig gældende Derfor er det til stadighed nødvendigt at pleje arealerne Andre trusler er dræning, luftforurening, samlervirksomhed og færdselsslid (Riis-Nielsen et al 1991) Luftforureningen er tidligere omtalt og samlervirksomhed og færdselsslid har været og vil fortsat være ubetydelige trusselsfaktorer Derimod har dræning en betydelig negativ indflydelse på særligt fattigkærsarealerne og de lavtliggende græsdominerede overdrevsarealer De øvrige naturtyper forekommer mest på højtliggende og naturligt tørre områder og påvirkes derfor ikke så meget af den kunstige dræning Driftsplanen skal sikre, at de lysåbne naturtyper plejes på den mest hensigtsmæssige måde Derfor tilkastes langt de fleste drængrøfter, så hydrologien bliver så naturnær som muligt Det vil med sikkerhed forbedre økosystemernes funktion i en række af de lysåbne naturtyper Græsning vil fortsat være den helt centrale plejeforanstaltning, som det (sammen med høslæt) har været i århundreder Græsningskontinuiteten har været helt afgørende for opretholdelse af de værdifulde lysåbne naturtyper i Høstemark Skov Frem til omkring år 1940 var kvæg og heste sammen med krondyr og rådyr de vigtigste græssere I dag er det udelukkende vildtet og særligt den store bestand af krondyr, der plejer de åbne naturarealer Græsningstrykket reguleres ved hegning samt helt generelt gennem afskydning (jagt) Det permanente hegn om Høstemark Skov og Mose er af væsentlig betydning for, at denne regulering er mulig og effektiv Græsningspleje med vildt videreføres, og driftsplanen sikrer, at græsningstrykket fortsat kan reguleres inden for de rammer, som fredningsbestemmelserne afstikker For hedernes vedkommende er afbrænding, slåning og fladtørvgravning velkendte drifts- og plejemetoder Deres vigtigste formål har været at forynge hedelyngen, begrænse græsvæksten og fjerne de ophobede næringsstoffer, som findes i planterne og de aflejrede morlag (Riis-Nielsen et al 1991) Ingen af disse drifts- eller plejemetoder har været anvendt i nyere tid i Høstemark Skov Hedelyngen bides tæt indenfor hegnet og udviser ikke de aldringsproblemer, der ses på uplejede heder, men stedvis er græsser som bla bjerg-rørhvene dominerende Det skønnes dog ikke at være aktuelt at introducere de ovennævnte plejemetoder i den kommende tid, selvom driftsplanen giver mulighed herfor Tilgangen af nye åbne arealer kan medføre ændringer i vildtets græsningsmønstre Det er vanskeligt umiddelbart at vurdere om det vil få betydning for tilstanden på de nuværende, åbne arealer, men det ligger i planen, at bestandene og dermed græsningstrykket løbende skal tilpasses naturplejebehovet I den forbindelse er det vigtigt at se græsningstrykket i sammenhæng med etableringen og forvaltningen af Det tredje Hegn, dvs det hegn som fredningen åbner mulighed for kan omfatte Mellemområdet, mellem de nuværende hegn om hhv Tofteområdet og Høstemark Skov Udover fortsat græsning vil det være aktuelt med lejlighedsvis nedskæring af selvsået opvækst af især sitkagran, contortafyr og bjergfyr

81 'Det tredje Hegn' Fredningen af Lille Vildmose ved Naturklagenævnets afgørelse af 20 december 2007 giver mulighed for etablering af en vestlig og en østlig hegnsstrækning i fredningsområdet De to hegn skal danne en samlet indhegning af 'Mellemområdet' mellem Høstemark- og Tofteindhegningerne Dette hegn vil give mulighed for en effektiv naturpleje af de tilgroningstruede dele af arealet med græssende vildt, i første række kronvildt En kronvildtbestand i dette hegn påregnes umiddelbart etableret ved tilførsel fra bestandene i Tofte og Høstemark hegnene Desuden åbner fredningen mulighed for udsætning af bæver og elg i dette område, samt for at hegnene samles til ét stort hegn Det er meget vigtigt, at naturplejen og tilstanden i 'Mellemområdet' er tilfredsstillende, førend der sker sammenlægning af hegnene En fremtidig åbning af Det tredje Hegn mellem Tofte og Høstemark vil totalt give en større vildtbestand i området, men formodentlig svække græsningsintensiteten og gøre det vanskeligere at regulere og målrette græsningstrykket Eventuel udsætning af elg skønnes ikke at få nogen negativ indvirkning på de åbne arealers tilstand, snarere tværtimod Derimod skønnes en sådan udsætning, afhængig af bestanden, som omtalt side 73, at kunne få positiv betydning for at holde træarter som bla røn, ask, abild og eg nede Der er pt kun lige igangsat et arbejde med at undersøge mulighederne for hegning af 'Mellemområdet' Det vil derfor være naturligt at afvente den videre udvikling og behandle dette i forbindelse med vurderingen af planen efter en periode på ca 5 år Foto Blandingsskov af gamle bævreasp, rødel og rødgran i afd 8

82 80 13 Planens øvrige tiltag, kultur og friluftsliv mv I det følgende redegøres for de øvrige forhold, som skal reguleres af driftsplanen Dette omfatter hensyntagen til fortidsminder, de kulturhistoriske spor, de landskabelige værdier og friluftslivet 1311 Fortidsminder Som beskrevet i kapitel 17 (se side 109) er der fundet områder med jernalderagre og med forekomster af potteskår efter bopladser fra keltisk jernalder i Høstemark Skov Der er udover gærder ikke umiddelbart andre synlige fortidsminder i Høstemark Skov, men der skal ved enhver form for jordbearbejdning eller gravearbejde tages udstrakt hensyn og museet i Aalborg skal ifølge museumsloven orienteres forud 1312 Kulturhistoriske spor Høstemark Skov har rummet enkelte, nu nedrevne huse, hvoraf intet er bevaret Af særlig kulturhistorisk bevaringsværdi er gærdet (jorddige) omkring Tveden, som dels er rester af et havedige og dels rester af fredskovsdiget 1313 De landskabelige værdier De landskabelige værdier i og omkring Høstemark Skov er primært knyttet til højmosen og det nord for beliggende gamle strandvoldslandskab Høstemark Mose udgør det nordøstlige hjørne af den oprindelige højmose, Lille Vildmose Strandvoldene danner et markant og næsten intakt rimme-dobbe landskab, der på en enestående måde afspejler hele områdets dannelseshistorie Sikringen af de landskabelige værdier er en integreret del af denne driftsplan 1314 Friluftsliv Høstemark Skov er indhegnet med henblik på at opretholde den uforstyrrede natur, samt den nuværende bestande af kronvildt Dette indebærer, at der ifølge fredningen ikke er offentlig adgang til at færdes i Høstemark Skov Ejeren har dog accepteret, at der årligt gennemføres mindst 50 guidede ture og 2-4 åbent-hus arrangementer De guidede ture foregår som oftest i turistbusser, hvor naturfondens egne medarbejdere eller dertil bemyndigede personer under besøget i skoven fungerer som guider for de besøgende Arbejdet og færdslen i skoven indrettes løbende efter de planlagte guidede ture med henblik på at sikre de besøgende den bedst mulige oplevelse af områdets naturværdier og herunder af vildtet Aage V Jensen Naturfond har endvidere for egen regning etableret to udsigtstårne, hvor til der er offentlig adgang, og hvor der med plancher orienteres om

83 81 områdets historie, dyre- og planteliv Tårnene og stierne er indtegnet på Kortbilag 1 Det er dels det store Høstemarktårnet ved Hegnsvej, hvorfra der er udsigt ud over hele Høstemark Mose og kantskoven rundt om samt mod de tidligere tørvegravningsarealer i Høstemark-fenner Tårnet er et godt sted at studere kronvildtet, ligesom kongeørnene jævnligt er i luften over mosen Det andet tårn er det mindre Rovfugletårn, som er nyopført i den sydlige del af afd 20 med udsigt mod øst ud over Engen og til en foderplads, hvor der ofte lægges dødt vildt eller dyrlægekontrolleret slagteriaffald ud til ørnene Fra tårnet er det samtidig muligt at se ud over de tidligere tørvegravningsområder mod syd i Høstemark- og Moufenner, som allerede delvist er sat under vand Som adgangsvej er der anlagt en 500 meter lang stidæmning fra en P-plads ved Pumpestation Nord på Ny Høstemarkvej Herfra er der anlagt 800 m sti videre ind igennem birkeopvæksten frem til skovbrynet mod Engen Det nye tårn har erstattet et ældre tårn, som var placeret i det sydlige skovbryn af afd 20, men hvor der var problemer med modlys først på dagen 1315 Naturhistoriske undersøgelser og forskning Aage V Jensen Naturfond har siden overtagelsen af Høstemark Skov opfordret til, at der gennemføres videnskabelige og naturhistoriske undersøgelser i området De første gennemførte undersøgelser er resumeret i de tre statusrapporter Ifølge fredningen må de videnskabelige og naturhistoriske undersøgelser i området dog ikke få et omfang, som skader sårbare naturtyper og arter Adgangen til at udføre undersøgelser administreres derfor af naturfondens driftsledelse For at understøtte mulighederne for at gennemføre undersøgelser i området har naturfonden indrettet et gæstehus i skoven, "Bjælkehytten", som i relevant omfang og efter nærmere aftale kan stilles til rådighed for forskere mfl Foto En af de gamle kongeørne over Høstemark Skov Foto Jan Skriver

84 Offentlighedens adgang Høstemark Skov har i 75 år været lukket for offentlig adgang gennem indhegning og lukkede porte Dette har givet naturen i Høstemark Skov og Mose en enestående mulighed for at udvikle sig på sine egne præmisser, og det har været en vigtig forudsætning for at opretholde den uforstyrrede natur med det særegne dyreliv med især kronvildt og ynglende ørne Befolkningens muligheder for at få adgang til naturen ligger Aage V Jensen Naturfond meget på sinde, hvilket afspejler sig i omfattende investeringer i publikumsfaciliteter som fugletårne foruden løbende donationer af betydelige midler til formidling af naturoplevelser gennem bogudgivelser og udstillinger mv I tilfældet Høstemark Skov har Naturklagenævnet ved fredningen fastsat, at skoven og mosen skal opretholdes som et delvist lukket reservat af hensyn til at sikre et varieret mønster af skov og åbne sletter med græsningspræg med henblik på at opretholde og udvikle landskabelig variation og optimale forhold for områdets flora og fauna Der skal opretholdes en bestand af krondyr for at sikre områdernes græsningspræg Fredningen sikrer offentligheden begrænset adgang til skoven gennem afholdelse af guidede ture, hvor gæsterne køres rundt i skoven i busser med udstigninger og gåture undervejs Turene tilrettelægges således, at gæsterne får optimale muligheder for at opleve bla kronvildt på tæt hold Denne praksis er gennem fredningskendelsen blevet fastlagt til 50 guidede ture og 2-4 åbent-hus arrangementer årligt, Der er meget stor interesse for at deltage i de guidede ture, som bla arrangeres af Lille Vildmosecentret Såfremt Tofte blev åbnet for offentlig adgang efter naturbeskyttelseslovens regler, ville der også kunne forventes et større antal gæster, herunder hunde, heste, cykler og motionsløbere Der er et større opland af sommerhuse, campingpladser etc i umiddelbar tilknytning til Tofte Skov Naturklagenævnet har under fredningssagens behandling indhentet en udtalelse fra Danmarks Miljøundersøgelser, som bla siger, at "en udvidet offentlig adgang vil føre til forandringer i dyrenes adfærdsmønster og arealbenyttelse, som vil indebære en accelererende tilgroning af de åbne afgræssede sletter", og at "der er gode grunde til at antage, at fuglearter som kongeørn og sort stork stiller særligt høje krav til uforstyrrede forhold på deres ynglepladser" Fonden vurderer kontinuerligt mulighederne for at give yderligere begrænset, kontrolleret adgang til dele af skoven Det er dog væsentligt, at der ikke må ske forstyrrelse af naturen, og at fredningens mål opfyldes

85 83 14 Driftsplan med tidsfølge Driftsplanen Høstemark Skov omfatter et areal på omkring 574 ha Fredningen åbner mulighed for, at nåletræbevoksningerne ændres til løvskov i takt med afdrift af de nuværende bevoksninger På de udvalgte 7,9 ha nåleskov (konverteringsarealerne) sætter fredningen en frist på 30 år for afviklingen (dvs senest år 2037), mens Naturfonden er helt frit stillet på alle øvrige nåleskovsarealer Naturgenopretning af vandstandsforhold og afviklingen af de øvrige ca 92 ha overvejende rødgran- og sitkaplantninger, som planen omfatter, er en omfattende opgave En lang afviklingsperiode på de arealer, der skal overgå til naturlig tilgroning, ville give bedre muligheder for en alsidig indvirkning af de forskelle i navnlig frøproduktion og frøfald, vindretninger, vejrlig osv, der vil være fra år til år, ligesom der overordnet set kunne opnås større aldersspredning på tilgroningerne Aage V Jensen Naturfond har imidlertid med vedtagelsen af denne plan besluttet at iværksætte en naturgenopretning, der dels omfatter hele Høstemark Skov, og dels gennemfører ændringerne på kortere tid, end fredningen foreskriver, for at begrænse spredningen af ikke-hjemmehørende træarter ved selvsåning Afviklingen af sitkabevoksninger er allerede i fuld gang, forceret af stormfaldet i januar 2005, eftervirkninger af stormfaldet og den generelt stærkt faldende sundhedstilstand og værditab på grund af angreb af bla sitkalus (Elatobium abietinum) og jættebarkbillen (Dendroctonus micans) i især de mellemaldrende og ældre bevoksninger af sitkagran I foråret 2008 var skønsvis omkring 10 % af træerne i bevoksningerne allerede døde, og siden hen er sitkagranens sundhedstilstand yderligere forringet Planen opererer, som beskrevet i kapitel 11, med to faser: Fase 1, Omlægningsfasen, hvor de nødvendige rydninger oa forberedelser samt opsætning af de første tilgroningshegn foretages og naturlige vandstandsforhold genskabes, og Fase 2, Plejefasen, hvor den fremtidige drift og pleje iværksættes efter planens hoveddisposition og retningslinjer På den høje bund igangsættes denne fase umiddelbart, og på lav bund når den retablerede vandstand har haft mulighed for at virke i nogle år (3-5 år) Af ovennævnte grunde og på grund af det ønskelige i hurtigst muligt at få iværksat naturgenopretningen, søges tiltagene gennemført så hurtigt som muligt Fase 1 påregnes således gennemført inden udgangen af 2024, dog således at den naturlige hydrologi er retableret i Høstemark Skov inden udløbet af 2019

86 84 Fase 1 gennemføres i en areal rækkefølge, der er bestemt af vandstandsforholdene og tager udgangspunkt i den allerede gennemførte vandstandsgenopretning i højmosen således at rydningerne og grøftelukningerne med henblik på retablering af mose og fattigkær indledes i henholdsvis sydøst og nordøst, fortsættes mod vest og sydvest, og gennemføres så hurtigt som teknisk og logistisk muligt Tidsfølge for planens gennemførelse: Driftsplanens fase 1, omlægningen, påregnes gennemført i hele området i løbet af ca 15 år4 Fasen er inddelt i tre perioder á hver ca 5 år med følgende tidsfølge: Perioden 2010-ca Beplantninger og opvækst af sitkagran ryddes i området syd for Skovridervej og øst for Brandts Linie bortset fra afd 14D og E i det jagt- og forstyrrelsesfrie område 2 Grøfter tilfyldes eller bundhæves i hele området syd for Skovridervej og øst for Brandts Linie 3 Beplantninger og opvækst af sitkagran, bjergfyr og rødgran ryddes i området øst for Karolinevej og nord for Skovridervej 4 Grøfter tilfyldes eller bundhæves i hele området øst for Karolinevej og nord for Skovridervej 5 Der etableres ny overkørsel for Fodervejsgrøften under Karolinevej og vejen hæves 6 Beplantninger og opvækst af sitkagran og lærk ryddes i området mellem Skovridervej, Karolinevej, Mælkevejen og Markvejen, bortset fra Søren Ødums Graner Perioden 2015-ca Grøfter tilfyldes eller bundhæves i området mellem Skovridervej, Karolinevej, Mælkevejen og Markvejen 8 Beplantninger og opvækst af sitkagran i Afdeling 13, syd for Skovridervej ryddes 9 Grøfter i eller langs Afd 13 tilfyldes eller bundhæves 10 Afløb i siig mod nordvest gennem Afd 13 og 12 retableres nord om Bjælkehytten Der etableres ny overkørsel for afløbet under Skovridervej og vejen hæves 11 Beplantninger og opvækst af sitkagran, lærk, contortafyr og yngre rødgran ryddes i området nord for Karolinevej og Mælkevejen 12 De udpegede grøfter nord for Mælkevejen bundhæves Perioden 2020-ca Alle bevoksninger af rødgran og Omorikagran i Afd 19 og 20 afvikles 14 Grøfter tilfyldes i Afd 19 og 20

87 85 Af hensyn til bla farbarheden og jordbundsinteresserne skal al hugst, oparbejdning og udkørsel af træ være afsluttet inden grøftelukningerne iværksættes, især på de lave arealer Højtliggende arealer, som ikke vil blive påvirket nævneværdigt af en vandstandsretablering og andre områder, der ikke virker som forudsætningsarealer for vandstandsretableringen, kan i givet fald vente til sidst Driftsplanens fase 2, plejefasen omfatter de arealer som ikke er udlagt til urørt skov og igangsættes løbende efter afslutning af fase 1 I de lavtliggende områder sker det, når de retablerede vandstandsforhold har haft mulighed for at virke i 3-5 år Fasen omfatter som beskrevet især plejeplukhugst, styring af hegninger i tilgroningsarealer og opfølgende naturpleje, herunder rydning af overlevende opvækst af bla sitkagran efter behov Milepæle Planens gennemførelse kan sammenfattes i følgende milepæle: Efter ca 5 år: Efter nedskæring af selvsået gran mv er det planlagte jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrie område sat i værk Naturlige vandstandsforhold er retableret øst for Karolinevej og syd for skovridervej mod vest til Brandts Linie Efter ca 10 år: Naturlige vandstandsforhold er retableret i hele Høstemark Skov Alle bevoksninger med sitkagran er afviklet bortset fra to mindre arealer, som bevares Efter ca 15 år: Alle øvrige nåletræsbevoksninger i Høstemark Skov er afviklet bortset fra skovfyr og gammel rødgran (fra før 1953), som bevares Overvågning Det er meget vigtigt, at der gennem løbende overvågning er mulighed for vurdering af effekterne af planens virkninger, både i forhold til fysiske parametre, og i forhold til flora og fauna, herunder bla vildtbestand, fugleliv, enkelttræers tilstand og træarters regeneration Det kan anbefales, at der udarbejdes en plan for overvågning af udvalgte arealer, arter og parametre som vil kunne belyse effekterne Evaluering, justering og revision af planen Enhver plan skal vurderes og justeres med passende mellemrum Det gælder i høj grad også denne, hvor de iværksatte tiltag er meget omfattende, og hvor det trods gode modelværktøjer alligevel vil være meget svært præcist at forudse udviklingen i de enkelte delområder, også fordi eksempelvis klimatiske forhold,

88 86 bla ændringer i nedbørsmængde og dennes fordeling over året vil spille ind på forløbet Det foreslås, at der på baggrund af overvågningsdata og konkrete vurderinger gennemføres en vurdering ved overgangen mellem fase 1 og fase 2, når bla grøftelukningerne er gennemført og effekter af den genoprettede vandstand kan overskues i praksis og ellers regelmæssigt med 5 års mellemrum i de første årtier Vurdering og justering bør bla omfatte: Vandstandshævningens effekt på træopvæksten i vådområderne (højmose, fattigkær mv) Om den i praksis har stabiliseret eller forbedret tilstanden og i forening med vildtbestanden gjort områderne selvplejende Vurdering af tilstand på især de ryddede arealer og af fordelingen mellem arealer til åbenhed versus til naturlig tilgroning Om den er hensigtsmæssig og nogenlunde afspejler virkeligheden og om nogle af tilgroningsarealerne skal overgå til urørthed Vurdering af tilstand i de urørte arealer Omfanget af eventuel druknedød og udviklingen i den naturlige opvækst Vurdering af plejeplukhugstarealerne Om driftsformen er hensigtsmæssig og om nogle af arealerne kan og bør overgå til urørthed Vurdering og afvejning af funktionen af det jagt-, færdsels- og forstyrrelsesfrie område i forhold til de begrænsninger, som de lægger på forskning, overvågning og naturpleje Vurdering af funktion og det faktiske behov for vildttykninger Om de er overflødige, eller om der tværtimod skal udlægges nye arealer Tilpasning af arealfordelingen til omlægningerne af infrastrukturen, bla den påtænkte nedlæggelse af flere mindre skovveje På længere sigt ( år) vil det være relevant at vurdere, om foryngelsesomfanget af de enkelte træarter er tilstrækkelig til at opretholde en bred repræsentation af aldre og dimensioner i fremtiden

89 87 15 Naturkvalitet 151 Baggrund Biodiversitet og biologisk mangfoldighed er i dag velkendte begreber, der har vundet indpas i sproget og lovgivningen, bla med Konventionen om Biologisk Mangfoldighed (FN 1992) Tidligere talte man om natur og plante- og dyreliv Med biodiversitet menes ikke alene antallet af arter, men også de komplekse relationer, der er mellem arterne i tid og rum samt de fysiske kår, de eksisterer under Natur er dog meget mere end biodiversitet Naturen er også kvaliteter som vildhed, oprindelighed og ægthed (Nygaard et al 1999) Disse kvaliteter er i mange tilfælde medbestemmende for den biodiversitet, der findes på en række naturlokaliteter Naturkvalitetsbegrebet understøtter således organismernes og naturtypernes gunstige bevaringsstatus (Habitatdirektivet EF 1992), men samtidig inddrages også andre vigtige elementer, der udspringer af vort natursyn og vores ønsker om at bevare en række unikke naturværdier (Agger et al 2005) For nærmere omtale af naturkvalitetsbegrebet henvises til bla Ejrnæs & Mark (1997), Nygaard et al (1999) og Mark & Sandberg (1999) Af betydning for nærværende driftsplan omtales kun de fem naturkvalitetskriterier, der har biologisk betydning: vildhed, oprindelighed, kontinuitet, konnektivitet og autenticitet (ægthed) En sammenstilling af disse kriterier giver et idealt mål for den maksimale biologiske naturkvalitet De nævnte kriterier kan også ses som grundlag for et områdes biodiversitet (Nygaard et al 1999), hvor det ikke handler om at få så mange forskellige arter og naturtyper på et givet areal som muligt Biodiversitet handler først og fremmest om, at de naturtyper, som naturgrundlaget giver mulighed for, overlades til naturlig dynamik og får plads til og mulighed for at eksistere gennem længere tid Der er derfor et betydeligt sammenfald mellem de områder, der har en høj naturkvalitet og de områder, der er bevaringsværdige set i lyset af biodiversitetskonventionen, som er udmøntet i den danske Natura2000-lovgivning Tilstedeværelse af mange arter er ikke i sig selv udtryk for en høj kvalitet Mange biotoper har naturligt et lavt artsindhold, feks højmoser og fattigkær, hvor et højt artsantal snarere vil være udtryk for en eutrofiering og dermed en forringelse af lokalitetens naturkvalitet 152 Driftsplanens implementering af naturkvalitet Driftsplanen er udviklet og tilrettelagt med de ovennævnte fem kriterier for øje, og i det følgende omtales for hvert kriterium først dets betydning og derefter driftsplanens tiltag for at tilgodese dette kriterium

90 88 Vildhed Vildhed er et procesorienteret kriterium for naturkvaliteten og betyder, at fri udfoldelse af naturen prioriteres højt I områder med vildhed forløber økosystemernes processer frit, og enhver foranstaltning, der hindrer dette, er i princippet negativ for naturkvaliteten Vildhed kan betragtes på både landskabs-, biotops- og artsniveau Høstemark Skovs nyere historie viser en stadig begrænsning i vildheden: grøftegravning og regulering af vandløbene har markant ændret vandets frie bevægelighed Etablering af nåletræsplantager på tidligere heder, overdrev eller fattigkærsarealer er andre tiltag, der har reduceret områdets vildhed Med driftsplanens tiltag gøres der en stor indsats for at reducere graden af menneskelig styring og påvirkning af naturprocesserne Drængrøfter sløjfes og vandløb tilbageføres til oprindelige løb og efterlades derefter urørte Visionen er bedst muligt at genoprette vandets naturlige og frie løb gennem skoven Vildheden fremmes også ved skovomlægning, hvor store arealer med nåleskovsplantage afdrives og overlades til fri succession med dannelse af fattigkær, eller til naturlig tilgroning med hjemmehørende træarter Kun enkelte steder foretages egentlige nyplantninger, og kun med træarter som er hjemmehørende på egnen De traditionelle bevoksningsgrænser opbrydes, således at fremtidens vegetationsgrænser og bevoksningsgradienter bliver bestemt af naturlige forhold såsom topografi, hydrologi og jordbundsforhold Udlægning af store arealer til urørt skov eller drift med den ekstensive plejeplukhugst, der også sikrer bevaring af træer til høj alder, henfald og død, viser ligeledes, at vildhed som kriterium prioriteres højt i skovens fremtidige drift Med fredningen af skoven er det sikret, at anvendelse af pesticider og gødskning generelt ikke er tilladt, hverken i skoven eller på sletterne, hederne eller andre træfrie arealer Det er også medvirkende til at øge graden af vildhed Oprindelighed Oprindelighed betyder som det altid har været eller fra begyndelsen eller originalt Et oprindeligt område skaber særlige betingelser for naturens udfoldelsesmuligheder Oprindelig natur skal prioriteres højt i naturkvalitetssammenhæng Ændrer man et oprindeligt stykke skov eller ændrer et naturligt vandløb til en grøft eller kanal, kan man ikke omgøre denne handling det er et irreversibelt indgreb Oprindelighed kan anskues på landskabs-, biotops- og artsniveau Det kan være vanskeligt at afgøre om det biologiske indhold er oprindeligt, idet klimatiske, geologiske og successionsmæssige ændringer siden istiden naturligt har medført talrige ændringer i biotopernes flora og fauna, ligesom den menneskelige udnyttelse af området op gennem århundrederne har påvirket naturindholdet I nærværende driftsplan tolkes det biologiske indholds oprindelighed derfor som det indhold, der kunne forventes naturligt at være i nutidens klima uden indblanding fra menneskers side I mange tilfælde vil det imidlertid være tale om skønsmæssige bedømmelser, men historiske og pollenanalytiske analyser er i flere tilfælde med til at understøtte bedømmelsen (appendiks 1)

91 89 I driftsplanen er der en klar holdning til at fjerne ikke naturligt forekommende træarter og buske, idet de er negative for naturkvaliteten i Høstemark Skov Det kunne være relevant at have Videnskabernes Selskabs kort fra 1791 (Figur 14) eller det høje målebordsblad fra 1880 (Figur 3) som rettesnor ved bedømmelse af oprindelighed, når det drejer sig om naturtyper Sammenholder man disse kort med de nuværende løvskovsarealer fra før år 1900, finder vi, at højest 83 ha af Høstemark Skov kan være oprindelig løvskov Disse bevoksninger har en træartssammensætning og en aldersfordeling, der trods dræning og ekstensiv skovdrift har bevaret en høj grad af oprindelighed Siden Høstemark Skov blev indhegnet som dyrehave i 1934 har skoven været græsset af hjortevildt, primært krondyr, der er naturligt hjemmehørende arter i Danmark, og selvom bestanden af krondyr er og har været større end under helt naturlige forhold, så har skovnaturtyperne i Høstemark Skov bevaret en høj grad af oprindelighed Rimme-dobbe landskabet i de østlige og nordlige dele af Høstemark Skov må betragtes som oprindelige I dette område findes stadig en vekslen mellem tørre hede og overdrevsarealer på rimmerne afbrudt af fattigkær i de mellemliggende rimmer Tilsvarende findes mod sydøst bevarede højmosearealer i Høstemark Mse og i resterene af en lille højmose mellem 1 og 2 Rimme Trods skov- og landbrugsdrift i Høstemark Skov området er der således bevaret flere store arealer med naturtyper, flora og fauna, der må betegnes som oprindelige eller fremviser en høj grad af oprindelighed Driftsplanens tiltag sikrer, at eksisterende oprindelighed bevares Kontinuitet i tid (vedvarighed) Kontinuitet i tid er et plus for naturkvaliteten, fordi de samme livsvilkår igennem længere tid giver mulighed for, at plante- og dyrelivet bliver mere specialiseret eller særpræget Derfor skal biotoper, hvor der har været kontinuitet i levevilkårerne over en årrække, prioriteres højt Kontinuitet i tid er ikke ensbetydende med stilstand, idet en naturlig dynamik godt kan være en del af en naturtypes livsvilkår Således kan feks en lavvandet sø gro til og blive mose Selvom mosen er ung, repræsenterer lokaliteten derfor lang kontinuitet Afbrænding kan godt finde sted, feks på hedearealer, hvis afbrænding er en naturlig del af naturtypens livsbetingelser uden at kontinuiteten bliver brudt Ligeledes kan et højt græsningstryk være en naturlig del af græsningsskovens livsbetingelser Derimod vil pløjning, sprøjtning med pesticider eller i nogle tilfælde manglende påvirkning feks driftsophør på græsningsarealer være et brud på kontinuiteten Kontinuitet i rum (konnektivitet) Tilstedeværelse af funktionsmæssigt sammenhængende naturområder er positivt for naturkvaliteten En stor lokalitet muliggør langt flere biologiske processer end en lille og isoleret lokalitet, ligesom den store lokalitet er mindre sårbar overfor bestandssvingninger, vejrforhold eller andre fysiske påvirkninger Der er også større mulighed for, at flere successionsstadier kan eksistere samtidigt og dermed sikre den økologiske kontinuitet, der er forudsætningen for et højt og naturligt artsindhold

92 90 Høstemark Skov er som udgangspunkt begunstiget af kontinuitet, både i tid og rum Skovarealerne, moserne, hederne og overdrevene har i århundreder været drevet ekstensivt og uden de store ændringer i driftsformen Med udlægning i driftsplanen af 89 ha som urørt skov samt de øvrige naturskovsprægede arealer til plejeplukhugst samt opretholdelse og pleje af overdrevs-, hede- og mosearealer, er alle arealer med dokumenteret lang kontinuitet i tid sikret dette naturkvalitetskriterium i fremtiden Der er tidligere foretaget en række grundige undersøgelser af Høstemark Skovs ældre og nyere historie, ligesom en række pollenanalytiske analyser er foretaget i udvalgte skov- og moseområder (Jensen 2005) Undersøgelserne er med til at belyse de udvalgte biotopers kontinuitet i tid Høstemark består af store sammenhængende naturarealer, og der er gode muligheder for udveksling af arter og individer mellem biotoperne Dette aspekt af kontinuitetsbegrebet vil være sikret med den nye driftsplan Og med en betydelig forøgelse af naturskovsarealet og mosearealet på bekostning af arealer med nåleskovsplantage, må det på sigt forventes, at naturarealernes sammenhængende størrelser vil stige Derved stiger også områdets kontinuitet i rum Autenticitet Autenticitet er ægthed at det vi ser, også er hvad det giver sig ud for at være Autenticitetsbegrebet er delvist sammenfaldende med vildhed Når vildhed råder fås også en autentisk natur At prioritere autenticitet svarer til, at man værdsætter en oprindelig gravhøj højere end en konstrueret gravhøj, selvom kun fagfolk vil kunne se forskel Med autenticitetskriteriet værdsættes landskabets og naturens fortælleevne Autenticitetsbegrebet er også relateret til oprindelighed, idet oprindelige biotoper også er autentiske, mens den omvendte sammenhæng ikke behøver at være det Ud over de oprindelige biotoper omfatter de autentiske biotoper også menneskeskabte levesteder, som levende hegn, grusgrave, jorddiger, drængrøfter og plantager De autentiske biotoper er kendetegnet ved, at man ikke kan fremskynde processer for at opnå en bestemt naturtilstand, for derved forfalskes naturindholdets fortællinger Autenticitetskriteriet adskiller sig fra de øvrige naturkvalitetskriterier ved kun at kunne bedømmes ud fra et forhåndskendskab til, om naturen er konstrueret eller ej Det kræver viden og indsigt Derfor er driftsplanen udarbejdet af personer med naturfaglig indsigt og mange års detailkendskab til området En række historiske og pollenanalytiske undersøgelser er tillige gennemført for at dokumentere de enkelte områders autenticitet Autenticiteten i Høstemark Skov har altid været stor, idet den ekstensive arealudnyttelse har sikret en høj grad af vildhed og oprindelighed og dermed også understøttet autenticiteten Driften har medvirket til at skabe områder med en høj biologisk værdi, men denne udvikling er ikke forceret frem ved indgreb, der har forringet autenticiteten

93 91 Gamle jordvolde og andre kulturminder som jernalderagre bevares i vidt omfang i den nye driftsplan Derimod er det hensigten bla at sløjfe plantageområder og tilkaste drængrøfter Det gøres bevidst for at genskabe naturtyper, som udvikler sig frit under de naturgivne forhold Disse fysiske indgreb ændrer ikke ved områdernes autenticitet, og Høstemark Skov vil fortsat blive drevet med en høj grad af autenticitet Foto Da kongeørnen sensationelt begyndte at yngle i Tofte Skov i 1999 var det udtryk for naturkvalitet af stor vildhed og autenticitet Ældre kilder antyder, at kongeørnen måske oprindeligt ynglede i Nordjylland i 1800-tallet Kongeørneungen på dette billede er fotograferet på stor afstand i redetræet i Høstemark Skov i slutningen af juni 2004 af Fl Ahlmann

94 92 16 Naturmæssige gevinster Aage V Jensen havde en vision om, at hans arv skulle anvendes til "naturens bevarelse og de vilde dyrs beskyttelse" Visionen har været bærende for naturfondens erhvervelse af ejendommene i Lille Vildmose Denne driftsplan er et grundlæggende bidrag til at realisere Aage V Jensens vision i Høstemark Skov De sidste over hundrede års ret ekstensive forvaltning af Høstemark Skov og Mose har bevaret de enestående naturværdier i området Her er artsrige, gamle naturskove af bla rødel, birk, eg og bøg, der hører til nogle af landets største og fineste, græssede sumpskove Men det står også klart, at der i Høstemark Skov er et meget stort potentiale for markante forbedringer af områdets naturtilstand og naturværdier Vandstandsforholdene er præget af en omfattende udgrøftning i store dele af området Denne vandstandssænkning påvirker tilstanden i negativ retning, navnlig i dele af højmosen, i kærområderne og i store dele af de gamle løvskove Over 138 ha - eller 24 % af arealet har indtil for nylig været bevokset med plantninger af stedfremmede træarter, først og fremmest den nordvestamerikanske sitkagran På store dele af disse arealer er naturligt plante- og dyreliv stort set fraværende Denne driftsplan er udarbejdet med det formål at sikre de unikke naturværdier, som allerede er i Høstemark Skov, og samtidig udnytte det store potentiale for at forbedre naturværdierne ved at genoprette de naturlige vandstandsforhold, frigive de nåletræ-tilplantede naturarealer og omstille driften af de skovbevoksede arealer til udelukkende at have naturfremmende sigte, med høj andel af urørt og særdeles ekstensivt drevet skov samt hovedvægt på stedlige arter og naturlig foryngelse Driftsplanen bryder med den forstlige tradition med småarealforvaltning på bevoksnings- og litraniveau Driftsplanen tager i stedet udgangspunkt i områdets topografi og oprindelige naturlige hydrologi, herunder det naturlige afløbssystem af slyngede småbække og siig, som stadig kan anes i terrænet Planen skal og vil skabe naturlige sammenhænge og overgange mellem områdets forskellige naturtyper fra højmose og fattigkær til skov og overdrev Fremover skal det principielt være den naturlige dynamik - samspillet mellem naturforholdene, vandstanden, jordbunden, vildtet og det naturlige plante- og dyreliv som styrer afgrænsninger og gradienter mellem åbne vande, fattigkær, højmose, natureng, slette, hede, overdrev og naturlige skove Det er denne dynamik med vandstanden og de store planteædere som de vigtigste faktorer, der skal friholde de åbne naturtyper for tilgroning Målet er en varieret, værdifuld og selvplejende naturtilstand Det danske landskab og de danske skove er i helt ekstrem grad præget af udgrøftning og afvanding Med driftsplanen genskabes omtrentligt naturlige vandstandsforhold Det er interessant, fordi vådområder i det flade danske landskab historisk set har haft en vigtig rolle som skovbevarende og skovfordelende faktor

95 93 Driftsplanen følger fredningens retningslinier og kravet om udfasning af mindst 7,9 ha sitkabevoksninger inden for 30 år Driftsplanen er dog mere ambitiøs og tilstræber en udfasning af næsten alle sitkabevoksninger i Høstemark Skov i løbet af 5-10 år Herved skabes på både kort og langt sigt naturtyper, som har en langt større artsdiversitet, naturlighed og oplevelsesværdi for de besøgende Med udfasningen af den nordvestamerikanske sitka fjernes samtidig den frøkilde, som har medført en invasiv spredning af sitka ud i mange andre oprindelige naturtyper Driftsplanen udmønter også fredningens retningslinier om udlægning af mindst 40 % af arealet med gammel løvskov til urørt skov og resten til plukhugstskov eller stævningsskov Formålet med udpegningen er bedst muligt at sikre de gamle naturskove af hjemmehørende træarter Fremfor den i fredningen skitserede form for plukhugst, er der i driftsplanen valgt en naturmæssigt langt mere vidtgående form for plukhugst, kaldt plejeplukhugst, hvor der ikke fjernes ved fra skoven, men hvor der kan foretages naturbevarende tiltag for at sikre eksempelvis særligt gamle træer og i øvrigt løbende kunne fjerne invasive arter som feks sitkagran Fredningens langt mindre restriktive form for plukhugst vil kun blive praktiseret på nogle af de plantede løvskovsarealer Driftsplanen skønnes at forbedre tilstand, areal og bevaringsstatus for stort set samtlige de habitatnaturtyper, som er registreret eller udpeget i området Samtidig vil forholdene for en lang række sjældne og truede arter blive forbedret: Sort stork er en del af udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet i Lille Vildmose Sort stork kræver store uforstyrrede områder med lavvandede skovvandløb og klarvandede vådområder, hvor den kan fange småfisk, frøer, salamandre og vandinsekter DMU (2003) vurderer, at der skal være 100 ha fødesøgningsområde til et ynglepar inden for en afstand af 2 km fra reden Sort stork kræver også, at der findes en gammel, åben og uforstyrret løvskov til redeplaceringen Den sorte stork har siden 1980'erne ynglet enkelte gange i Jylland, og arten har flere gange været set i Høstemark Skov Med gennemførelsen af driftsplanen genskabes en naturlig sumpskovsmosaik, som giver stort set ideelle betingelser for, at den sorte stork vil kunne etablere sig i Høstemark Skov og dermed som dansk ynglefugl Urørt eller plejeplukhugstdrevet, gammel græsningsløvskov, hvor træerne gennemgår et naturligt livsforløb fra spiring og opvækst til modning, ælde og forfald og hvor store mængder dødt ved i alle nedbrydningsstadier vedvarende forekommer, vil forbedre levemulighederne for en lang række organismer, der er afhængige af dødt ved Det drejer sig om f eks insekter, svampe, mosser og laver og for hulboende dyr som flagermus og fugle som bla mejser, rødstjert, broget fluesnapper, huldue, lille flagspætte, vendehals og natugle Bevaring af alle store, gamle træer giver optimale redemuligheder for skovens rovfugle som kongeørn, hvepsevåge, musvåge og duehøg samt muligvis rød glente, ravn og sort stork Urørt skov med gammel rødgran og skovfyr vil forbedre mulighederne for en lang række nordiske nåleskovtilknyttede arter af insekter, svampe og planter og fugle som sortspætte, grønspætte og perleugle

96 94 Vandstandshævningen vil generelt sikre en højere luftfugtighed til gavn for epifytiske (træboende) laver og mosser, Kronvildtbestanden vil få et langt mere naturligt levested med et større udbud af naturlige fødeemner, end i det hidtidige sitkagrandominerede skovlandskab Med udlæg af et jagt- færdsels- og forstyrrelsesfrit område sikres ro til bla følsomme ynglefugle som trane, ørne og sort stork samt til kronvildt Gennem naturgenopretningen og vildtforvaltningen forbedres forurageringsmulighederne for bla kongeørn, rød glente og ravn i området Driftsplanerne for Tofte og Høstemark Skov indgår som de sidste, i en af naturgenopretnings- og driftsplaner, som fonden har støttet Planerne er en væsentlig del af det meget store og gennemgribende naturgenopretnings- og forvaltningsarbejde som med fredningen og fondenes indsats på ejendommene er i fuld gang i hele Lille Vildmoseområdet- Når planerne er gennemført, vil naturen på et areal mellem 6000 og 6500 ha være i en væsentligt forbedret tilstand Foto Brølende kronhjort jager en mindre han væk Det er endnu ikke afklaret, hvorfra krondyrene i Høstemark Skov nedstammer Foto Jan Skriver

97 95 17 Appendiks 1 - Høstemark Skovs historie Udarbejdet af Peter Friis Møller 171 Indledning Kendskab til forhistorien - skovhistorien - er en nøgle til forståelse af nutidens Høstemark Skov og de successioner og dynamiske udviklingsforløb, der råder i den Skov er pga træernes lange levetid ofte et forholdsvis trægt system, hvor følgevirkninger af de direkte og indirekte menneskelige påvirkninger i samspil med naturgrundlag og naturlige påvirkninger kan række århundreder frem i tiden Det gælder navnlig i græsningsskove, hvor dyrenes påvirkning af især opvæksten er med til at fastholde eller i hvert fald forlænge en lysåben tilstand I kapitel 3 er især skovens tidlige historie belyst på baggrund af pollenanalytiske undersøgelser Her skal det især gælde de seneste århundreders skovhistorie i Høstemark med hovedvægt på de skriftlige kilders vidnesbyrd Der er lagt særlig vægt på at belyse faktorer og forhold, som har haft stor betydning for skovens tilstand og naturindhold, dvs bla græsning, hegning, hugst, tilplantning og afvandingstiltag 172 Metode og kildegrundlag Udredningen bygger især på en række kildestudier (herunder arkivstudier på Rigsarkivet og Matrikelarkivet), eksisterende litteratur (bla Worsøe 1992 og 1994), samtaler med nøglepersoner (først og fremmest skovfoged Søren Hansen i Høstemark) og feltundersøgelser i skoven (herunder registrering af vegetation, jordbundsforhold, fortidsminder, udnyttelsesspor, boringer mv til årringsdatering), som blev foretaget i i forbindelse med udarbejdelse af en skovhistorisk artikel til statusbogen for Høstemark (Møller 2001) Dette grundlag er blevet suppleret med enkelte nye undersøgelser samt oplysninger indsamlet aktuelt og i de mellemliggende år, herunder i forbindelse med udredningen af Tofte Skovs historie Forstlige driftsplaner ol findes ikke for Høstemark før efter 2 Verdenskrig Til gengæld findes i Rentekammerarkivet på Rigsarkivet en kilde, der ved flere andre skovhistoriske undersøgelser i private skove har vist sig at være ret velegnet til at belyse tilstanden i første halvdel af 1800-tallet, nemlig skovtilsynets indberetninger Skovtilsynet havde til opgave at tilse, at skovloven, dvs Fredskovsforordningen af 1805, blev overholdt i de private skove Fra Høstemark ligger der indberetninger fra tidsrummet Behandlingen falder i tre hoveddele:

98 96 Kronologisk sammenstilling af historiske data og beskrivelser, samt stedvis uddybende vurderinger Gennemgang og analyse af oplysninger vedrørende de fleste af skovens træarter og buske Sammenfatning og analyse af væsentlige data om særligt betydende påvirkninger i skoven: skovrydning og opdyrkning, græsning, høslæt og hegning, hugst, tørvegravning, ændring af vandstandsforhold og afvanding samt plantning og såning De benyttede kilder fremgår af kildeoversigterne nedenfor samt i øvrigt af Møller (2001) 173 Høstemark Skovs forhistorie 1731 Skovens opståen Høstemarks Skovs saga er kortere end de fleste andre danske naturskoves For mens lindeurskoven beherskede det øvrige land i atlantisk tid, lå hele den nuværende Høstemark Skovs område på bunden af litorinahavet, og kun egnens højdedrag, Mulbjerge og Tofte Bakke ragede op som øer i dette hav Skovens grund steg først frem af havet som strandvolde og holme fra engang i bronzealderen for år siden I perioder har der været tale om en vis sandflugt I hvert fald har det oprindelig marine sand under de cm tykke mor- og tørvelag i skoven flere steder karakter af flyvesand med lave klitdannelser Sandflugten kan have fundet sted lige efter landhævningen og i jernalderen som følge af jernalderbøndernes virksomhed Ved Hals umiddelbart nordenfjords er flere jernalderlige agersystemer således dækket af flyvesand (Jeansson 1963) Takket være pollenanalyserne (se kapitel 3) kendes skovsammensætningen siden jernalderen, mens sammensætningen af den første skov i området efter landhævningen ikke kendes lokalt, men den har givetvis især bestået af birk og el samt bla eg, hassel og lind Linden findes ikke længere naturligt i Høstemark; den nærmeste nutidige forekomst er ca 7 km derfra, i Engskoven ved Knarmou i Tofte Skov, men som dokumenteret af Jensen (2005) har den tidligere forekommet i Høstemark, så selvom området blev land samtidig med at en af lindens værste konkurrenter - bøgen - rykkede ind over landet sydfra, har den kunnet vokse her på den frodig-fugtige bund Bøgen indvandrede først til Høstemark omkring år Fra middelalder til 1700-tallet De pollenanalytiske undersøgelser tyder på en lang periode med svag udnyttelse fra jernalderen og frem til slutning af vikingetid eller begyndelsen af middelalderen, hvor kulturtrykket øges påny I det nuværende skovområde sker der dog øjensynlig ikke nogen genoptagelse af dyrkningen, bortset fra et enkelt sted, Tveden i den nuværende afd 14 Ifølge gængs stednavnetolkning kan navnet tydes som skovrydning eller afbrændt skov og skrive sig til Valdemarstiden, dvs 1200-tallet Denne mark og navnet er vist på kortene fra tallets begyndelse

99 97 Høstemark omtales i 1473 som Hostemarch I 1521 omtales Høgstede March som hørende under Viborg domkirke, men overtages af kronen ved reformationen få år senere I 1674 overgår Høstemark fra kongelig til privat eje I oplyses, at Høstemark havde 4-vangsbrug i modsætning til stort set hele det øvrige Himmerland, som havde græsmarksbrug (Frandsen 1983) Vangebrug indebar hegning af marker mv og dermed et behov for gærdsel, som typisk skaffes ved stævningsdrift akkurat som det fortsat var tilfældet i 1795 Sidst i 1600-tallet (antagelig i 1682-matriklen) takseres Høstemark Skov til 30 svins olden i gode oldenår (Worsøe 1992), dvs en indikation af, at der er store ege og bøge i skoven, men ikke nødvendigvis ensbetydende med at man rent faktisk også havde svin på olden i skoven på det tidspunkt Skoven (inkl græsningsretten) har tilsyneladende været under een ejer siden 1696, hvor amtsforvalter Peder Klein købte kronens sidste besiddelser i Mou sogn samt en række andre ejendomme, bla 4 gårde som lægges sammen til Høstemark Selve gården opføres 1698 Dette byggeri har efter al sandsynlighed indebåret en væsentlig hugst i skoven; især af eg til bindingsværket, spær osv samt mindre dimensioner til bla lægter og stager og ris til vender i væggene mm, samt hvad der ellers har været behov for til gårdens løbende drift Det kunne være denne hugst, der viser sig som tilbagegang for eg i pollendiagrammerne på dette tidspunkt I 1735 oplyses i en herredsindberetning til statsadministrationen at der Syd for Mou er en skov at finde en fjerdingvej på hver led med nogen bøg og el, men mest til græsning (citeret fra Lund 2006, s 9) Det svarer til et areal på godt 350 ha I 1752 kortlægges området og dets skove oversigtligt som led i den kongelige kommissions arbejde vedr ejerskabet til Lille Vildmose (se Møller 2008a, s 34) Både Høstemark Skov ( Græsset ) og den senere forsvundne Westerskov er med (Figur 13) I 1769 oplyses om gården Høstemark: Ved Gaarden er et Teglbrænderie, og til Besætning holdes Køer Skovskylden er sat til 1 Td, 2 Skpr, 2 Fk 2 Alb (Pontoppidan & Hofmann 1769) Teglbrænding er energikrævende, men kan både ske ved tørv og ved træ I 1795 var der 44 hoveripligtige bønder under Høstemark (bla Dokkedal by) De var i hht hoveriforordningens afsnit om brændselsbiergningen forpligtet til at skære og levere (på gården) ialt tørv, der ved opskæringen målte 10 x 5 x 3 tommer, hvilket svarer til 244 m 3 tørv Desuden skulle de 43 Bønder skove og til Gaarden hiemkøre af Høstemark Skov, hver 10 Læs lang Træ eller Grene Læsset skal, i tilfælde af Tvistighed, veje 30 Lispund, hvor- og de 6 Læs leveres om Sommeren mellem Vaarsæden og Høehøsten, og de 4 Læs om Vinteren paa Føre (cit fra Madsen 1985) Tages udgangspunkt i den anførte vægtmængde (svarer til 240 kg per læs), drejer det sig omkring 10,3 tons træ, hvilket løseligt kan ansættes til omkring 17 m 3 fastmasse, svarende til omkring 40 rummeter Tørv må således have spillet langt den største rolle for gårdens energiforsyning

100 98 Hver gård skulle desuden vedligeholde 61 favne (115 meter) risgærde, svarende til sammenlagt 2½ km Desuden skulle hver gård vedligeholde 4 favne jordvolde og 59 favne grøfter Til gengæld var bønderne udtrykkelig befriede for at skove og hiemkøre Gavntømmer til Gaarden Gærdslen er dog ikke nødvendigvis blevet hentet i Høstemark Der var stævningsskove på bla Muldbjerge Figur 13 Høstemark Skov Græsset 1752 Skovnavnet Græsset nævnes også i Skovtilsynets indberetninger fra og senere På matrikelkortene fra 1803 og 1811 står der blot Skoven og Høstemark Skov På kortet ses også den senere ryddede Westerskov og de høje, der formodentlig lagde navn til Høgsted og Højsted Mark = Høstemark Udsnit af kort udarbejdet 1752 af den kongelige kommission til klarlæggelse af ejerforholdene til Lille Vildmose (nærmere omtalt i Møller 2008a) Høstemark Skov lå dengang som nu på randen af Lille Vildmose På Videnskabernes Selskabs kort fra 1791 er skoven vist med et areal på ca 310 ha, Figur 14 Skovens areal er ifølge skovtilsynets indberetninger fra 1805 og frem, på 460 tdr land svarende til ca 254 ha Det nuværende areal er 574 ha inklusiv 200 ha mose og overdrev Udstrækningen af den nuværende gamle naturskovskerne udgør omtrent 160 ha Tilbagegangen i skovareal svarer således til omkring 100 ha På kortet og mere detaljeret på matrikelkortene fra 1803 og 1813 har skoven stort set samme udstrækning mod øst som i dag, mens den vestover gik helt ud til Gammel Høstemark Den vestligste del ryddes og opdyrkes hovedsagelig i løbet af 1800-tallet, bla til kornavl omkring 1845, hvor det omtales af skovtilsynet og senest blev ca 25 ha naturskov (afd 20) ryddet i

101 99 Figur 14 Udsnit af Videnskabernes Selskabs kort fra 1791 visende Høstemark Skov og omegn i skala 1:80000 Desværre er de mere nøjagtige grundkort (konceptkortene) ikke bevaret fra dette område 1733 Skoven i 1800-tallet De første indberetninger fra skovtilsynet i oplyser, at skoven består af gamle ege og bøge og el og birk, er uden fællesskab (fælledsskab) og at Ejeren græsse sine Creaturer i skoven Arealet af skoven oplyses til ca 460 tdr land 1817: Skovtilsynet: Skoven består mest af elle og birk 460 Tdr land Uden fællesskab Skoven er ikke fredet, men afbenyttes til græsgang for gårdens mejeris kiør Der er sået en del fyr og gran, men de synes ikke at ville lykkes 1828: Skovtilsynet: Skoven benyttes som hidtil til græsning for gårdens betydelige kvægbesætning det forrige vinter afhugget og fredet elleskov har ikke givet synderlig stærke skud, i år på ny forsøget med et andet stykke på en lavere grund, hvor rødderne eller stubben ikke ere for gamle 1829: Skovtilsynet: Høstemark Skov Græsset Mest el og birk og enkelte gamle ege og bøgetræer Skoven benyttes som forhen til græsning for gårdens betydelige kvægbesætning Der sås og plantes ikke men et lidet stk hegnes årlig, for at forhindre kreaturerne fra at afbide de unge elleskud, fra det gamle som afdrives til gårdens brug - der sælges kun lidet eller intet til godsets bønder og da alene el En del birk står i temmelig god vækst 1832: Ejeren, Hvass skriver i brev af januar då: Saasnart Rentekammerets Resolution erholdes, angaaende Maaden, hvorpaa jeg skal frede en Deel af Skoven, og det bliver bestemt hvilken Deel der af samme skal fredes, er jeg betænkt paa ved Besaaning at opelske ung Skov

102 100 Skovtilsynet: Ifølge Kongelig Resolution af 31 october (1832) bliver 1/5deel af skoven at frede og indhegne forsåvidt den støder til de øvrige 4/5 deel, som det fremdeles, under visse betingelser, tillades Eieren at bruge til græsning Blandt betingelserne for fremtidig græsning i 4/5 dele af skoven er ejeren forpligtet til at beså 5 td land inden 10 års forløb med nåletræer, hvorved vil blive begyndt, såsnart hegnet er opført Ligeledes skulle elle uden for fredskoven hegnes indtil udslaget er vokset fra kreaturernes bid På denne måde er i år omtrent 2 tdr land behandlet Overkrigscommissair Christensen (Christensen 1832): I Fleskum Herred er Hovedgaarden Høstemark den eneste, som har havt Skov af nogen Betydenhed Arealet har forhen udgjort 4 til 500 Tønder Land, men efterat Ege- og Bøgepartierne tildeels ere forsvundne, findes en mindre Flade nu begroet med Elleog Birkeskov, der staaer i frodig Væxt og conserveres (p 122) 1833: Skovtilsynet: Det i forrige indberetning ommeldte hegn, hvilket ifølge Rentekammerets reskript af 31th october 1832 skal opføre om en femtedel af skoven er påbegyndt og bliver i anstundende sommer fortsat På grund af det våde vejrlig er endnu ingen ellehugst foretaget, men det lille stykke elleskov, som bliver afskovet til gårdens forbrug har Ejeren lovet at indhegne som sædvanlig : Opføres en ny trefløjet hovedbygning, som givetvis også må have fordret hugst af byggematerialer i skoven 1834: Skovtilsynet: Formedelst efter proprietair Hvass s sygdom og herunder påfulgte død er intet bleven udført, ligesom også den indfaldende milde vinter gør arbejdet umuligt på denne våde skovbund Der er ikke foretaget nogen hugst, uden hvad der er nødvendigt til gårdens brug 1835: Enkemadam Hvass bortforpagter gården Forpagteren kan fortsætte græsningen i skoven, men det er af Skovtilsynet udtrykkeligen forudsat at han afholder Quæget fra den 1/5Deel af Skoven, som bliver indgierdet til Fredskov 1836, 1838 og 1839: Skovtilsynet: Græsningen i skoven afbenyttes til endel af gårdens kreaturer; dog med undtagelse af den til fredskov udlagte 1/5 af samme skovs jord som bliver indgiærdet Den nødvendige ildebrændsel udvises dels af gamle elle, som er udgåede i toppen, dels hugges på de steder i skoven, hvor lidt lysning og luft mere vil bidrage til det tilbageståendes bedre vækst 1845: Skovtilsynet: En del træer er borthuggede; hvor stort et areal der er ryddet vides ikke Den del af skoven som af den nuværende ejer er ryddet er opbrækket og behandlet til besåning med korn Den nævnte skov skal efter det Kgl Rentekammers resolution være fritaget for forstmæssig behandling Den er ikke indfredet Den unge skov søges såvidt muligt fremmet med en passende behandling 1848: Skovtilsynet: Udskiftning har ikke fundet sted, ligesom der heller ikke i det sidste år er indtaget noget af skoven til agerland Den nævnte skov skal ef-

103 101 ter det Kongelige Rentekammers resolution være fritaget for forstmæssig behandling Den er ikke indhegnet Den unge skov søges såvidt muligt opelsket Vaupell (1863) omtaler (s 36) at birken danner en hovedbestanddel af Høstemark Skov og (s 38), at skovens birke (der danner træer) er af arten Betula carpathica Desuden nævner han, at kristtorn forekommer i skoven Hans beskrivelse bygger antageligvis på besøg i 1850 erne 1861 blev Høstemark overtaget af HG Grüner (død 1897), der intensiverede driften og bla tilplantede en del hedearealer På 1880-kortet vises der dog kun nåletræsymbol på ca 13 ha i nuværende afdelinger 5, 9 og 17 (Figur 3), dvs at hovedparten af tilplantningerne finder sted sidst i århundredet Omkring 1875 var der i følge Dietz (1997) en kvægbesætning på dyr og et fårehold på 300 stk Gården havde eget mejeri, og Dietz formoder, at der var smørproduktion indtil gården blev solgt efter Grüners død i 1898 Han oplyser ikke, hvorvidt denne besætning græssede i skoven, men ifølge flere kilder har der været tale om kreaturgræsning og svinedrift til langt ind i 1900-tallet, ligesom der også blev slået langhø i selve skoven dvs under forhold, der nærmest kan betegnes som løveng (Hansen 1999 og 2000) : Forstbotanikeren OG Petersen (Petersen 1896) giver en grundig beskrivelse af skoven, som den tog sig ud i : Ved den nordøstlige Grænse af Mosen ligger Høstemark Skov, et ikke ubetydeligt Skovareal, bestaaende for en væsentlig del af birk, el og eg samt temmelig tarvelige bøge Af underskovens træer og buske gjør enen sig særlig bemærket Denne skov har fået en vis interesse ved i Vaupells De danske Skove at nævnes som voxested for hvidbirken, særlig for den form, man har kaldt Betula carpathica Hertil kommer jeg tilbage ved en anden lejlighed, men skal kun bemærke, at med meget få undtagelser høre alle de vildtvoxende birke her til B odorata; de have ofte en betydelig habituel lighed med bøg og ere ofte skæmmede af en stærk lichenbeklædning på stammen; enkelte have hængende grene Af B verrucosa, hvoraf der fandtes endel ung nyplantning, kunde jeg i den af mig gjennemsøgte del af skoven ikke finde mer end 3-4 individer, tildels store og gamle exemplarer, der så ud til at høre til den oprindelige skovvegetation Skjønt her er megen elleskov, skal det dog gå tilbage for ellene Hvor der er afløb til en grøft, så de komme til at stå mindre sumpigt, optræde de som større træer Høstemark Skov ståer på tørvejord og dens bundvegetation består af (vedplanterne med danske navne) Tørst, Kristtorn,, hassel, alm røn, grå-pil, En flere tønder land stor, ren birkebevoksning bestod udelukkende af B odorata (dun-birk) med græsbund,, samt underskov af spredte lave enebær, vild ribs og krybende kristtorn Bøgen spiller en underordnet rolle i Høstemark Skov og dens frugter slå efter sigende i reglen fejl; den er ligesom egen sammesteds grenet langt nede fra Denne skov grænser ikke direkte op til mosens kjærnevegetation På lange strækninger dannes randvegetationen af et birkekrat og iøvrigt de sædvanlige planter, som forekomme i randen Et parti af denne del af mosen var afbrændt 3 år tidligere; Botanikeren Warming beskriver, antagelig på baggrund af besøg i området omkring år 1900, skoven som et eksempel på en blandingsskov af birk og an-

104 102 dre træarter: I Høstmark Skov er der på sine steder blanding af birk og rødel med mange ener og ørnebregner samt højt græs under sig I denne bundvegetation kan følgende findes: pors, blåbær, mosebølle, tyttebær, bølget bunke, mosebunke, tørst og korsved, solbær, hindbær, vedvindel, tuer af blåtop, svensk kornel (= hønsebær), skarpfinnet mangeløv, skovsyre i mængde, alm fredløs, stinkende storkenæb og fl På stubbene eller fødderne af birken og ællen kan man finde små bøge Denne bundvegetation antyder sur og fugtig morbund (Warming , bind 3 s 499) tallet I tidsrummet ca foretages dels den hidtil seneste stævning af ellene og formodentlig generel tynding af birk og bøg i skoven I 1898 blev selve gården frasolgt, og det meste af hovedgårdsjorden udstykket i 25 mindre lodder til husmandsbrug, mens hele skoven (800 tdr land, ca 400 ha) forblev samlet Tillige med 65 tdr land pløjejord blev skoven i 1908 erhvervet af JC Eskildsen og kom til at danne underlag for en nyopført avlsgård, Ny Høstemark Det vides, at der også i Eskildsens ejertid ( ) blev holdt malkekvæg, og at skoven blev udnyttet til græsning og høslæt (Hansen 1999, 2000) : Første Verdenskrig Ejendommen har sandsynligvis været pålagt pligthugster Men der foretages også stor tørveindvinding fra lavningen Bredsig Omkring : Indplantning af bla ask i dele af skoven - tilsyneladende den største forstlige kulturindsats i den gamle løvskov i skovens historie I 1927 gik Eskildsen fallit, og ejendommen blev overtaget af Andelsbanken, som i 1928 afhændede den til Rasmus Andersen Achton Friis omtaler kort skoven i 1932: På nordgrænsen af Vildmosen den smukke birkeskov Høstemarke Skov, (Friis 1932, Bd I s 337) Andersen solgte i 1933 ejendommen videre til dansk-amerikaneren MP Knudsen Ved Knudsens overtagelse var der tilsyneladende ingen besætning på gården - og måske har der ikke været det i de kaotiske år omkring 1930 fra Eskildsens fallit I hvert fald opførte Knudsen en ny svinestald og et fårehus til 300 får, samt - og ikke mindst blev størstedelen af skoven i indhegnet som dyrehave med et ca 9,5 km langt, højt vildthegn 25 ha naturskov ryddes i den sydvestlige del, udenfor det nuværende hegn I 1934 indsættes 18 krondyr, 12 dådyr og 12 sikahjorte (Madsen 1992) Med virkning fra april 1938 erhverves 66 ha i den nordlige del af Lille Vildmose fra Statens Jordlovsudvalg (Kristensen et al 1945), og hegnet udvides med den østlige del (afd 22) af det tilkøbte

105 103 I begyndelsen af 1940 erne - fortælles det - blev de sidste vildtlevende kreaturer i skoven skudt (af Falck-folk og kødet givet til institutioner) Disse dyr, der ikke lod sig indfange på anden vis, har muligvis levet mere eller mindre frit i skoven siden 1920 erne eller 1930 erne (Hansen 2000) Efter 1940 blev ejendommen overtaget af sønnen, JA Knudsen og siden af dennes enke, Ingeborg Knudsen, der besad ejendommen til sin død i : Poul Herluf Pedersen, der var skovfogedelev i Høstemark fra juni 42 til marts 44, giver et indtryk af hugsten og arbejdet i skoven i sine erindringer (Pedersen 2002) Han nævner ikke bøg og eg fra skoven, men oplyser om området: En stor del af Høstemark skov består af lavtliggende områder med rødel og birkeskov, men der fandtes også sandede områder bevokset med granog fyrreskov I skoven findes stedvis åbne sletter, der ofte var dækket af ørnebregner, tit 1,5 m høje Vildmosen, som er en højmose, er på Høstemark s område bevokset med lyngtuer og ellers uberørt, bortset fra snorlige grøfter der med en regelmæssig afstand skærer sig igennem terrænet Disse grøfter er ca 1 m brede, ret dybe og står meget stejle, da de er gravet i den delvise udtørrede tørvejord Poul Herluf Pedersen (2002) beretter om skovning af nåletræ og udslæbning af tømmeret med skovkæder og heste Og skriver desuden: Vinterskovningen var jo gerne birk og rødel Og hvis der ikke var sne og frost, var det ikke ualmindeligt at der stod vand imellem træerne På Høstemark gik vi gerne tre mand sammen, når vi skovede løvtræ Den ene mand havde så til opgave at lave forhug på de træer, der skulde fældes og så samtidig kløve det opsavede træ De to andre skar så træerne om og kortede dem i længder til brænde og snitgavn (industritræ) Næste dag rokerede det så om, således at det gik på skift ned forhug og kløvning, som var det hårdeste arbejde, men ordningen fungerede udmærket Udkørsel af træet foregik ikke med de almindelige stive arbejdsvogne, som dengang var almindelig brugt overalt i land- og skovbrug På grund af det fugtige terræn og vildmosen blev anvendt specielle flade arbejdsvogne med ca 20 cm brede jernhjul hvorfor de ikke sank ned i den bløde bund Så vidt jeg ved stammede de fra Amerika og var hentet herover af MP Knudsen Gården havde eget savværk og elektricitetsværk, der blev drevet af et kvasfyret damplokomobil, Derfor blev der regelmæssig kørt kvas hjem fra skoven og dette blev så sammen med tynde skaller fra savværket stoppet igennem en kvashugger og hugget i passende længder til brændsel Hovedvægten i skovdriften lå fortsat på nåletræet, ligesom ejendommens savværk især opskar nåletræ (gran og skovfyr), bla til æggekasser af træ (Hansen 2000) Trap (1961) oplyser, at bestanden er på 70 stk krondyr, 25 dådyr og 20 sikaer - en oplysning, der vel næppe er yngre end 1950'erne Samme kilde oplyser, at skoven er på 406 ha, hvoraf 154 er løvskov, 111 nåleskov og 141 ha er ubevokset eng og mose I 1960 erne bortskydes sika- og dåvildtet, således at der kun er kron- og råvildt tilbage i hegnet (Hansen 2001)

106 104 I november 1981 (og i 1983) var der et større stormfald i skovens ældre nåletræbevoksninger I 1982 blev skoven overtaget af Ove Dam 1988 erhverves Høstemark Skov af Aage V Jensens Fonde Siden da er grøfteoprensning i skoven helt undladt (Hansen 2008), ligesom hugsten i løvskoven har været meget beskeden og hovedsagelig omfattet bøg I 1990 karakteriseres skoven som Hovedsagelig lysåben sumpskov af dunbirk og rødel med bøg og stilkeg på hævet havbund med strandvolde Dele er stævningspræget (især el) Stød af eg efter plukhugst Gamle drængrøfter i skoven har fremmet bøgens spredning (Møller 1990) 2005: Stormfald, der især rammer skovens sitkabevoksninger 2008: Gennemgående svækkelse af sitkagran pga stormfald, sitkalus og barkbilleangreb (micans) 174 Skovens træarter 1741 Træarternes status og udvikling i skoven Bøg er almindelig i størstedelen af løvskoven, men er dog kun enerådende som bøgeskov (habitattypen bøgeskov på morbund med kristtorn) i mindre områder, fortrinsvis på de højeste dele og indgår ellers i afvekslende, men konkurrencetruet blanding med de øvrige træarter, især birk, el og eg Opvækst ses næsten overalt i skoven, også mange steder i nåleskovene, især fyrreplantningerne Bøgen kom, som påvist i pollenanalyserne, sent til Høstemark, antagelig først omkring år 1000 eller senere og opnår i løbet af nogle hundrede år en vis andel Selvom bøg nævnes i kilderne i 1735, og gamle bøge nævnes i 1805 (og antydes i taksationen fra vistnok 1682) fremgår det, at bøgen i hvert fald i tallet ikke var særlig udbredt Petersen skriver direkte: Bøgen spiller en underordnet rolle i Høstemark Skov og dens frugter slå efter sigende i reglen fejl Den største, målte bøg i skoven (afd 15a) holdt 88 cm i brysthøjde i 2000 Den ældste af de årringstalte bøge målte 77 cm og på en boreprøve taltes 190 år, men ikke til marven De ældste bøge i skoven er givetvis over 200 år, dvs fra sidst i 1700-tallet De fleste, især yngre bøge er udprægede frøtræer, men mange af de gamle træer er præget af både stævning og styning (åsning) Det kan være som følge af træbehov, men kan også være udtryk for aktiv begrænsning af den stærkt skyggende bøgs indvirkning på græsvæksten Vurderet ud fra foretagne aldersbestemmelser på bøge og bedømt på den nutidige udbredelse af bøgeopvækst og ungbøge, har bøgen helt uomtvisteligt øget sin udbredelse i skoven ganske markant og tillige sin andel på bevoksningsniveau Vandstandssænkningen som følge af den grøftegravning, der blev indledt i 1800-tallet, har uden tvivl været stærkt medvirkende Generelt har udgrøftning og afvanding ført til, at bøg har kunnet så sig, opnå rodfæste og i et vist omfang

107 105 trives på en bund, hvor den ellers ikke ville forekomme Flere steder er bøgen trængt ud i områder, der før var udprægede ellesumpe I dele af skoven tyder gamle frønnede stød af birk og el på, at der til ind i 1970 erne er hugget til fordel for bøg, mens det efter fondens overtagelse af ejendommen snarere har været omvendt Bøg findes som opvækst i størstedelen af skoven og har flere steder tegnet til at blive dominerende, trods vildtbid På grund af kronvildtets græsning danner bøgeopvæksten tætte, kegleformede pur eller buske, som ganske langsomt vokser sig højere og i mange tilfælde til sidst når igennem og over bidhøjde For at se på et par eksempler på vækstforløb gennem tiden, blev to bøge undersøgt fra bund til top: En tydeligvis længe bidundertrykt bøgepurre, der fornylig var kommet over bidhøjde og en ældre, svækket bøg (Figur 15) Høstemark Skov Vækstforløb hos to bøge Meter År Træet Purren Figur 15 To bøges opkomst og vækstforløb i Høstemark Skov, belyst gennem stammeanalyser Selvom de to træer ikke nødvendigvis er repræsentative for skovens bøge, giver de et udmærket indtryk af, hvordan et hårdt græsningstryk kan påvirke foryngelseshastigheden Bøgepurren havde et brysthøjdetværmål på 7 cm, men viste sig ved årringstælling at være 80 år gammel Under mere normale forhold ville en bøg på den tid snildt kunne nå et tværmål på cm Den er spiret frem omkring 1920, men når først højden 80 cm i 1978, 130 cm i 1982 og 655 cm i 1999 Den gamle bøg var ca 100 år ældre, spiret frem omkring 1820 og var, efter årringstællingen at dømme, kun få år om at nå op i brysthøjde Omkring 1838 er den 2 meter høj

108 106 Bøgen er med sin evne til at tåle og give skygge meget konkurrencestærk i skov på ikke for våd eller græsrig bund Den kan så sig ind under og på sigt udkonkurrere de fleste lystræarter og kan ved at udvikle brede, dybe kroner og sænke beløvede grene i løbet af ret kort tid udfylde opståede lysbrønde og huller Bøgen forandrer jordbunden ved førnepålæg og forsuring Formodentlig er der tale om en generel udbredelse af morlag og en øgning i mortykkelse Hvor bøgen først har etableret sig, vil det være vanskeligt, nærmest umuligt for bla rødel at genetablere sig, medmindre vandstandsforholdene ændres dødeligt til bøgens ugunst og det ses flere steder ske i det ny årtusind Bøgens svaghed er, udover dens modtagelighed for den dræbende tøndersvamp, Fomes fomentarius, især dens sårbarhed for høj vandstand Bøgen tåler ikke at få rødderne oversvømmet og har i det hele taget problemer med svingninger i et højtstående grundvandsspejl Den kan dog ofte klare sig, hvor forholdene er nogenlunde konstante, og vandspejlet ikke stiger over terræn Bøgen udvikler da et ekstremt fladtstrygende rodnet På rodvæltere i Høstemark kan man se eksempler på bøgerodnet, der ikke har gået mere end højst cm i dybden Dette og forholdene i Høstemark til trods, fremtræder bøgen dog som den netto mest konkurrencestærke løvtræart i store dele af skoven Rødel er meget almindelig i størstedelen af skoven og forekommer både som veludviklet ellesump i større lavninger og i de smalle sig, der som et uregelmæssigt net gennemvæver naturskovsdelen Derudover forekommer ellen også i blandskov med bøg, birk og eg på højere bund, som det netop ofte er tilfældet i gamle naturskove (Møller 1990, 1997) Ellen indgik efter al sandsynlighed i den første skov og har, som pollenanalyserne og kilderne dokumenterer, spillet en væsentlig rolle i skoven i hele forløbet Stort set alle rødelle bærer præg af tidligere og gentagen stævning op gennem i hvert fald 1800-tallet, og mange er stadig flerstammede Årringstællinger giver indtryk af, at træerne sidst er blevet stævnet i en periode fra sidst i tallet og indtil omkring 1920, et enkelt sted (14a) omkring 1930 På skovkortet og i bevoksningslisterne er oprindelsesåret på ellebevoksningerne helt overvejende sat til 1890 Det er påfaldende, at der nok er foretaget hugst (jfr Pedersen 2002), men tilsyneladende ikke er foregået nogen regulær stævning under 2 Verdenskrig, således som det var tilfældet i mange andre skove Det kan nok kun ses som en følge af skovens status som dyrehave Der var og er dog tydeligvis områder i skoven, der er for våde og med for stillestående og iltfattigt vand for selv rødellen Petersen skriver: "Skjønt her er megen elleskov, skal det dog gå tilbage for ellene Hvor der er afløb til en grøft, så de komme til at stå mindre sumpigt, optræde de som større træer" Han omtaler også et par nu ryddede områder: "I Høstemark Have og den såkaldte Hestehave, en lund ved gården, findes mange meget store og smukke elletræer, formentlig levninger fra tidligere elleskov" Der er kun lidt opvækst i skoven indenfor hegnet, bla nogle forbidte, sønderkuede og umiddelbart fremtidsløse småelle i sydvest og ikke umiddelbart fundet mange tegn på, at arten har evnet at forynge sig i de græssede dele af skoven siden den blev udlagt som dyrehave i 1930 erne Derimod ses opvækst af el (samt birk og eg) på arealer udenfor hegnet, bla på den opgivne mark-

109 107 bræmme i 19f umiddelbart sydvest for hegnet Der er dog ingen tvivl om at forholdene med stigende vandstand, mere lys og bortdød af birke og bøge vil give ellen gode muligheder i de kommende år, selvom den flere steder bliver udkonkurreret af bøg og viger pga af jordbundsforsuring på den høje bund Elleopvæksten er i Tofte Skov væsentlig mindre udsat for vildtbid end de fleste andre træarter, men bides ned i Høstemark Skov Hvidel findes plantet i den vestligste del af skoven udenfor hegnet og spredt til eller plantet et par steder i vestsiden Antagelig sket i begyndelsen af tallet Dens karakteristiske rodskud bides ned af kronvildtet Dunbirk har givetvis været en vigtig træart i skoven i år og er stadig skovens mest udbredte træart Birk kan så sig ved enhver blotning på denne jordbund, men bides ned overalt, hvor den ikke er værnet af hegn ol, bortset fra på mosen Der er ikke umiddelbart fundet nogen stævnede træer udover i den nordlige del Langt de fleste virker som udprægede frøtræer Aldersbestemmelse viste sig vanskelig, da flere af de undersøgte træer havde kerneråd Mange er dog over 100 år gamle (95 år talt i 15a og 97 år i 13a) Hovedparten er fra før vildtbestanden for alvor steg efter 2 Verdenskrig og i stor udstrækning fra slutningen af 1800-tallet Dunbirken er stadig væsentlig i skoven, men har tydeligvis mindsket sin andel i selve skoven op gennem 1900-tallet Givetvis i stor udstrækning på grund af konkurrencen fra bøg På de vandstandsforstyrrede dele af højmosen og fattigkærene ser den dog ud til at fastholde grebet og fortsat etablere sig, trods vildtet Vortebirk findes kun hist og her En boring i en rodvæltet birk viste en alder på mindst 137 år, men formodentlig snarere 150 eller derover, dvs et træ fra omkring Flere ældre vortebirke (bla i afd 15a) virker plantede, hvilket bestyrkes af omtalen hos Petersen (1896) Vortebirken har sandsynligvis været i skoven, men har kun indtaget en underordnet rolle, vel fortrinsvis på høj bund Stilkeg forekommer spredt i skoven Formen er i mange tilfælde meget kroget Mange ege står på den halvfugtige zone mellem højbunden og de egentlige ellesig og -sumpe Egen er pollenanalytisk veldokumenteret som en betydningsfuld del af skoven tilbage til jernalderen, men har sandsynligvis også forekommet i de tidligste skove Spredte egestød i det meste af skoven vidner om, at egen tidligere har haft en væsentlig større andel af den nuværende skov Formodentlig er den gået jævnt tilbage de sidste 200 år og nok især på grund af hugst i forening med manglende foryngelse og konkurrence med bøg I 1960 erne og frem til 1976 blev der således hugget en del ege til skibstræ (Hansen 1999, 2000, 2008)

110 108 Vintereg findes kun i en tidligere hegnet plantning fra omkring 1990 (afd 16h), hvor de fleste træer er overvokset af selvsået birk og røn Skovabild findes kun enkelte steder, fortrinsvis som ældre træer, bla i vestsiden Flere abild er døde pga skygge I de seneste år er i hegnede kulturer indplantet abild af stedlig (Tofte, men ikke ren skovabild) herkomst (Hansen 2000, 2008) Bævreasp er ikke almindelig og findes hovedsagelig i brynene mod vest Der findes enkelte større træer, men ingen opvækst i hegnet Største træer observeret i 2000 står i afd 7b og målte da hhv 47 og 54 cm i brysthøjde Den mest nærliggende forklaring på artens beskedne andel er græsningstrykket Ask findes dels i plantede bevoksninger, dels som indblandede enkelttræer på frodig bund enkelte steder Hverken Vaupell, Petersen eller Warming omtaler forekomst af ask i skoven, men det udelukker ikke, at der kan have været mindre forekomster i skoven Askebevoksningerne i skoven (afd 8g, 11f, 14a og 17a) lader til at være indplantet omkring år 1910 (årringstælling på stød) eller i hvert fald i tidsrummet ; på skovkortet er året sat til 1920 Hele det nordøstjyske fjordområde rummer talrige og meget livskraftige bestande af ask, men i Høstemark virker bunden gennemgående for våd og sur til ask, ligesom askeopvækst bides hårdt af vildtet De plantede bevoksninger er i høj grad afhængig af vandstandssænkningen Almindelig røn er i princippet udbredt i hele skoven, men spredt Der er flere store, gamle træer De største er op mod cm i tværmål (Hansen 2000) Desuden findes en del yngre-mellemaldrende røn i de dele, der tidligere har indgået i indhegningen omkring høslætsengene, bla i sydsiden af afd 13 Rønnen sår sig overalt, men bides særdeles stærkt og kommer ikke over bidhøjde uden hegning eller spirely I hegninger er der til gengæld tæt med røn Rødgran forekommer udenfor hegnet i større plantninger fra 1980 erne og inde i hegnet dels i mindre bevoksninger fra især 1960 erne og 70 erne og dels som gamle ( årige), ofte dybkronede enkelttræer indblandet i den gamle løvskov Rødgran er indplantet og selvsået siden 1800-tallet Sitkagran er skovens almindeligste nåletræart og forekommer plantet i bevoksninger og selvsået i løvskov og på åbne arealer siden 1940 erne, men stærkt reduceret i areal i de seneste år Skovfyr findes især i form af plantede bevoksninger fra i skovens nordlige del, dels som ældre enkelttræer i et par steder i den gamle løvskov (15b) og dels selvsået i skovens østlige og nordøstlige del Enebær findes nu kun spredt på overdrevet Petersen (1896) skriver at "af underskovens træer og buske gør enen sig særlig bemærket" og senere, at der i skoven er underskov af spredte lave Juniperus Warming ( ) skriver, at der er "mange ener" I 1970 erne stod der betydelig flere levn af døde enebær tilbage i skoven (Hansen 2000), og i 2000 fandtes kun enkelte døde rester af enebær tilbage i selve skoven Enen er med andre ord gået stærkt tilbage i skoven, uden tvivl på grund af tiltagende skygge på voksestederne

111 109 Kristtorn forekommer spredt på især den højere bund i Høstemarks løvskovspartier Den er ret skyggetålende og kan i rimeligt omfang klare sig sammen med bøgen Den bides af kronvildtet og danner tætte buske, der i flere tilfælde, og efter en del års forløb, evner at vokse over bidhøjde Den selvsår sig gennemgående udmærket flere steder i skoven Alm Hvidtjørn er langt den almindeligste hvidtjørneart i skoven og også den, der bedst tåler skygge Selvom den bides, klarer den sig flere steder glimrende og kan blomstre og sætte frugt Purrede tjørne ses desuden på overdrevet i sydøst Hassel findes spredt, fortrinsvis på den næringsrige, fugtige muldbund Haslen har tidligere været mere udbredt i skoven, men er sandsynligvis i tilbagegang pga jordbundsforsuring og vildtbid Tørst er en anden art som nævnes fra busklaget, men som nu er gået stærkt tilbage, givetvis på grund af græsningen Vrietorn eller Korsved er en art, der kun nævnes af Warming og er ikke umiddelbart registreret af andre Der kan måske være tale om en fejlcitering fra Petersen (1896), der skriver Rhamnus Frangula - det gamle navn for tørst (Frangula alnus) 175 Væsentlige påvirkninger og deres betydning I det følgende skal sammenfatningsvis ses nærmere på nogle af de vigtigste påvirkninger, som har haft og stadig har indflydelse på skovens og dens naturværdiers udvikling: Skovrydning og opdyrkning Græsning, høslæt og hegning Hugst Tørvegravning Ændring af vandstandsforhold og afvanding Plantning og såning 1751 Skovrydning og opdyrkning Terrænet og de fladgrundede, våde jordbundsforhold har givetvis begrænset interessen for opdyrkning af Høstemarkområdet Imidlertid var der på dele af arealet en ret omfattende dyrkning i jernalderen, hvor forholdene var anderledes Indenfor de nuværende grænser for ejendommen Høstemark er der fundet bopladser fra romersk jernalder, og agre fra denne tid fremtræder meget tydeligt på flybilleder fra 1954 og 1961, især i det der nu er afd 20a, samt på Sletten i afd 10 (Jeansson 1963, Nielsen 2000) Muligvis er der flere agerfelter, skjult under mosetørv og morlag I den vestlige del af Tveden (afd 14) samt i den vestligste del af afd 9 findes der stadig en del potteskår ol fra jernalderen Selve dyrkningen er formodentlig ophørt senest omkring 200 e Kr (Nielsen

112 ), eller 400 e Kr, som pollenanalyserne indikerer, hvorefter området springer i skov igen; en skov af bla rødel, birk, eg og hassel Jernalderagrene i afd 10 og 20 og muligvis 21, er synlige indtil de bliver udvisket i forbindelse med dyrkning og tilkultivering i anden halvdel af 1900-tallet Desuden kan der have været tale om jernalderlig dyrkning på senere dyrkede arealer i vestsiden og i Tveden og Monaland (afd 3), samt måske i bla afd 13 og på nu tørvedækkede arealer syd for skoven I 1900-tallet, fra Knudsen erhverver ejendommen i 1933 og fremefter opdyrkes, omlægges, tilsås og gødskes en række arealer Formålet er givetvis især at skaffe forbedret græsning samt vinterfoder til dyrehavens kronvildt Det tidligere slæt af skovengshø opgives tilsyneladende, dels fordi de stævnede elle vokser op, dels fordi arealerne indgår i den græssede dyrehave og dels af praktiske årsager Skovengsslættet skulle foregå manuelt på blød, ofte vanskeligt tilgængelig bund, mens det på de egentlige græsmarker, hvor der også kunne opnås et højere udbytte gennem behandling og gødskning, kunne ske maskinelt og langt mere effektivt I sydvest, udenfor hegnslinjen inddrages et areal på omkring 80 ha Et ca 25 ha stort areal med naturskov ryddes og opdyrkes (nuværende afd 20), mens de øvrige arealer er mindre og ligger bag det nuværende hegn Arealerne er: Monaland (afd 3o) Højbundsareal (rimme) som i 1880 tilsyneladende er mark, blev tilplantet sidst i 1800-tallet og vises i 1922 som nåleskov Ryddes og dyrkes efterfølgende med omlægning og gødskning, bla med rug under hegn til omkring 1970 (Hansen 2008) Arealet plejes stadig med slåning Engestoften (afd 5a) Doppe som både i 1880 og 1922 vises med træ- og lyngsignatur, dvs tilsyneladende hedekær/ekstremfattigkær i tilgroning Ryddet og tilsyneladende kultivet som eng/græsmark, måske efter forudgående tørveskrælning Arealet plejes stadig med slåning Sletten (afd10) Rimme med våde lavninger Vises i 1880 som løvskov og hede med spredte løvtræer og i 1922 som nåleskov med lidt løvtræindblanding Ryddet og dyrket som græsmark med gødskning og omlægning Senest omlagt i (Hansen 2006) Nordvestdel af 18a Vist som mose med tørveskær i 1880 og som lyngmose med spredt løvtræ i 1922 Ryddet og dyrket som græsmark/eng Arealet blev gødsket og høslået årligt i perioden I 1983 pløjet op og omlagt med blandingsgræs og hvidkløver I igen gødskning og årligt slæt Derefter jævnlige slæt, men ingen gødskning (Lund 1992) 18d Rimme Vist som mose i 1880 og tilsyneladende som mark i 1922 Den sydlige del var dyrket have til det tidligere skovfogedhus på stedet Selve huset blev nedrevet omkring 1991 (Hansen 2008) Afd 20 Ca 25 ha Hele arealet vist som skov i 1880 og størstedelen som skov i 1922 Arealet (naturskovsareal på tidligere jernalderagre) bliver derefter ryddet og opdyrket Størstedelen (20a) blev tilplantet med rødgran i 1984, mens

113 111 den østlige del (20b) i 1983 blev inddraget i det indhegnede område og derefter delvist drevet med slæt Engen (afd 21) Ca 56 ha Den vestlige del af den i 1937 tilkøbte del af højmosen Vist som mose i 1880 og 1922 Derefter dyrket som eng, græsmark og mark med bla havre, byg og hestebønner frem til 1983, derefter frøgræs og græs (timoté og rajgræs) til slæt til grøntpilleproduktion indtil omkring 1990 (Hansen 2008) Den nordlige del (21a) blev tilplantet med rødgran i 1984; den sydvestlige del (21b) er under tilgroning, mens den øvrige største del er under udvikling til eng og plejes med maskinel slåningsamt høslæt til vinterfoder til kronvildtet I forhold til arealet i 1805 (460 tdr = 254 ha) er der udenfor det nuværende hegn ryddet omkring 100 ha skovareal, hvoraf ca 75 ha ryddes i løbet af tallet (bla til kornavl i 1840 erne) og 25 ha i Græsning, høslæt og hegning Græsningen spiller en helt central rolle i Høstemark og er i høj grad med til at give skoven dens særpræg og sikre dens naturværdier Skovgræsningen (og høslættet) har gennem tiden uden tvivl haft stor landøkonomisk betydning Herom vidner bla det navn, som skoven bærer på 1752-kortet (Figur 13), og som også nævnes sidestillet i Skovtilsynets indberetninger fra og frem: Græsset Skoven har været udnyttet til græsning (og høslæt) gennem århundreder; sandsynligvis siden oldtiden og middelalderen (kildebelagt siden i hvert fald 1600-tallet) Udover 1600-tallets svinetaksation, nævnes græsning i 1735 og i 1760 erne, og at der til besætning holdes køer (Pontoppidan & Hofmann 1769) Det usædvanlige er, at græsningen fortsætter på størstedelen af arealet efter 1805 Kvægholdet (i forbindelse med mejeridrift) og skovgræsningen fortsætter op gennem 1800-tallet og i første halvdel af 1900-tallet Flere forhold tyder dog på, at græsningstrykket er noget lavere i sidste halvdel af 1800-tallet og første del af 1900-tallet, inden det øges stærkt med oprettelsen af dyrehaven i 1934, hvor det bliver kronvildt under hegn og ikke længere husdyr Græsningen kan i midten af 1700-tallet have været begrænset af ulve I hvert fald klagede den daværende ejer af Høstemark, Thøger Lassen 5, som beskrevet af Weismann (1931), i 1740 til Jægermester Rathlou (der var ansvarlig for bla ulvebekæmpelse i en stor del af Jylland) over ulvene, som plagede alle, der ejede Gods og Hartkorn i Jylland, og navnlig var slemme i Aalborghus, Aastrup, Børglum og Sejlstrup Amter De var saa talrige, at der ofte blev set fire, seks ja ti gamle Ulve i en Flok Thøger Lassen oplyste at ulve i 1739 havde revet 12 Køer og 1 Hoppe for ham personligt paa Høstemark, og hertil kom al den Skade, hans Bønder led, som var en usigelig mængde af store og smaa Kreaturer, og i dette Aar (1740) havde de gjort Skade paa over 50 Bæster og Føller i to sogne, foruden Kvæg Ifølge Thøger Lassen var der alene paa Høstemark på et år nedlagt 21 gamle og unge ulve Men som Weismann skriver: Rathlou oplyste, at Høstemark var en liden Klatgaard ved Vildmosen, og der 5 Weismann omtaler ham som Thøger Larsen, men da han i de øvrige kilder kaldes Thøger Lassen, er det rettet i citaterne

114 112 var næppe Grund til at reflektere paa Thøger Lassens Andragender Den tidligere amtmand havde nogle år forinden bedt om fuldmagt hos Rathlou til at afholde ulvejagt, og hvis der var så mange ulve, som Lassen mente, ville den nuværende amtmand nok også bede om det Denne skrev kort efter tilbage, at Lassens opgivelser var mere end upålidelige og at han kunne være landet til mere skade end ulvene (Weismann 1931) Ulve kan således have begrænset græsningen i visse perioder, men hvad de reelt har betydet i området på dette tidspunkt, er svært at vurdere Der er, ligesom i Tofte, ikke umiddelbart fundet oplysninger om forekomst af vildsvin i Høstemarkområdet i tallet, selvom der sidst i 1600-tallet skulle have været mange i visse egne af Vendsyssel, bla 300 i egnen omkring Hals (dvs umiddelbart nordenfjords), hvor Skoven især bestod af Eg (Weismann 1931) Det store skifte i græsningspåvirkning kom efter Knudsens erhvervelse af ejendommen i 1933 Han omdannede størstedelen af skoven til indhegnet dyrehave Hegnssætningen blev indledt i 1933; der blev sat et ca 12 km langt trådhegn med pæle af nåletræ Disse pæle af bla bjergfyr blev skovet i Høstemark Spidsen blev afbarket og svitset inden nedsætning (Hansen 2008) Yderhegnet var færdigt i 1934, og der blev indsat 18 krondyr, 12 dådyr og 12 sikahjorte (Madsen 1992) Der var dog krondyr i skoven før hegningen Poul Hansen skriver i 1941: Tilbage af fast Kronvildt længst mod Øst er kun den sikkert hegnede Stamme i Høstemark Skov Nord for Lille Vildmose Stammen tæller ca 60 Dyr, og den er indplantet for 5-6 Aar siden Der har dog altid været Kronvildt i Skoven, og der stod ogsaa nogle Dyr, da Høstemarks afdøde Ejer, Godsejer MP Knudsen lod sætte Hegn i 1933 Man prøvede da at indeslutte Kronvildtet, idet der blev sat Vagt ved det aabne Sted, efterhaanden som Hegnet lukkede sig Men det mislykkedes, Krondyrene brød igennem, inden Hegnet var helt lukket Der er ikke konstateret noget Tilfælde, hvor en Strejfhjort ude fra har benyttet sig af de Indspring, der er lavet ved Hegnet (Hansen 1941 s 24) Mindre dele indenfor blev stadig frahegnet til høslæt, dyrkning og kreaturgræsning Pedersen (2002) nævner fra sit ophold på Høstemark i at den nordlige del (nord for Mælkevejen ) var adskilt fra resten af dyrehaven med et hegn og at der i denne del var dyrkede marker og af hjortevildt kun rådyr De sidste husdyr i skoven var forvildede kreaturer, der levede som en nærmest fri bestand i skoven indtil de under 2 Verdenskrig blev drevet ud med schæferhunde, skudt af Falck-folk og kødet givet til egnens alderdomshjem (Hansen 2001) Så sent som 1947 blev der dog stadig græsset med kvier i skoven (Lund 2006) Sika- og dåvildtet blev skudt væk i 1960 erne, således at der nu kun er kron- og råvildt i skoven (Hansen 2001) Ifølge oplysninger fra Emanuel Pedersen, Mou kom der i begyndelsen af 1960'erne stykker kronvildt til Høstemark via indspring og sandsynligvis fra Tofte Skov (Søren Hansen 2008)

115 113 Siden 1988 har hjortevildtets primære rolle været at udøve det naturplejende, dynamiske græsningstryk Fredningen fra 2007 lægger en ramme for krondyrbestanden i Høstemark på dyr I forbindelse med rydninger af træopvækst på mosen sidst i 1990 erne blev vinterbestanden i en periode øget til over 200 for at øge nedbidningen af birkestødskuddene (Hansen 2000) Den aktuelle vinterbestand i Høstemark lå i 2007 på krondyr 1753 Hugst Høstemark Skov er som andre skove givetvis blevet udnyttet som vedressource i al den tid, der har været mennesker i nærheden - til brændsel, byggeri, møbler, redskaber, bundgarnspæle mm og bygning af småbåde samt til græsning og høslæt De gode muligheder for gravning af tørv til brændsel, har dog givetvis begrænset trykket mod skoven til brændselsformål Og i modsætning til størstedelen af egnens øvrige skovområder har størstedelen af arealet overlevet som skov Hugsten i tallet har bla skulle tilvejebringe bygningstømmer, bla eg til bindingsværk samt lægter, stager, pæle, gærdsel, kvasbrænde og alt hvad der ellers krævedes til driften af en gård af denne størrelse I 1800-tallet nævner indberetningerne kun at der blev hugget (rødel) til gårdens eget forbrug Ellen blev drevet i stævningsdrift De mange stødskudsprægede og stynede ældre bøge samt stødskudsprægede elle tyder på en intensiv udnyttelse i 1800-tallet, selvom man også kan formode, at bøgen har været holdt i ave af hensyn til græsningen og høproduktionen De fleste af skovens ellesumpe bliver stævnet i denne periode, navnlig i sidste del af 1800-tallet Denne stævningsdrift ser ud til at ophøre omkring år 1900, hvorefter der tilsyneladende kun foretages pluk- og tyndingshugst i den del af løvskoven, som ligger indenfor det nuværende hegn Nåleskoven drives derimod mere traditionelt med hugst og foryngelse På en skovauktion i januar 1929 udbydes Favnebrænde, Lægter, Spir, Hegnspæl og Bunker (avisannonce; Hansen 2008) Høstemark havde eget savværk siden 1930 erne Først benyttedes en damplokomobil til at drive saven, og i 1949 blev der øst for skoven bygget et nyt savværk, som kørte indtil (Hansen 2008) Første generation af rødgran og skovfyr, blev bla savet op til fremstilling af æggekasser på dette savværk Siden omkring 1976 har driften af den gamle løvskov fulgt den driftsmæssige inddeling af skoven i tre zoner: urørt, ekstensivt drevet og alm skovdrift uden gødskning og pesticider, som fremgår af fredningen, og hvor hele naturskovsdelen falder i de to førstnævnte kategorier, således at løvskoven i bla afd 8, 11, 15 og 16 har været urørt, og i afd 12 har været i plukhugst, der især omfattede bøg Hugsten på øvrige arealer har stort set udelukkende omfattet gran til foryngelse eller afvikling

116 Tørvegravning Mod syd gik Lille Vildmose oprindelig helt op til skoven og også i dopperne i skovens nordlige og østlige del var der betydelige tørvedannelser ekstremfattigkær og højmosevegetation På både matrikelkortene fra 1800-tallets begyndelse og målebordsbladet fra 1880 (Figur 3) er hele den sydøstlige del afd 18 og 6g inklusive de nuværende overdrevsarealer på rimmerne, vist som sammenhængende mose ( Klarupgårds Mose ) Der er nærmest tale om en nordlig udløber af selve Vildmosen Denne del var let tilgængelig fra Dokkedalsvej og har været udsat for tørvegravning i 17- og 1800-tallet (af bla bønderne i Dokkedal) og sandsynligvis tidligere, men tilsyneladende ikke senere end 1900 På kortene ses tydelige tørveskær og i terrænet, både i 18b og 6g, ses stadig mange tydelige, håndgravede tørvegrave Tørvegravningen i den nordlige del af skoven (afd 1-3) blev tilsyneladende først for alvor indledt omkring år 1900 og kulminerer med regulær maskinel tørvegravning i især den største af de nordlige dopper, Bredsig, under 1 Verdenskrig På dette tidspunkt var der flere tørveværker ved Høstemark og fra omkring kunne tørv herfra fragtes til udskibning fra Mou Bro med den tørvejernbane som passerede langs skellet mod vest (Jensen 1998) Af de i 1938 erhvervede dele af Lille Vildmose er den østlige del (afd 22), bortset fra gamle tørveskær i østsiden, tilsyneladende uberørt af tørvegravning, mens den vestlige del (afd 21) efter al sandsynlighed har været udsat for tørveudvinding inden den blev opdyrket til græsmark Da kortene fra 1880 og 1922 viser denne del som mose, er det sandsynligvis sket i 1920'erne eller 30'erne Under 2 Verdenskrig var der tilsyneladende ikke tørvegravning i skoven eller i højmosen under Høstemark 1755 Vandstandsforhold og afvanding Store dele af Høstemark Skov er særdeles veludviklet sump- og vådbundsskov med fine, vandstandsstyrede gradienter Naturlig afvanding af det lave, fladgrundede terræn sker mod vest og nordvest gennem et uregelmæssigt system af siig og i øvrigt gennem grøfter Selvom grundvandsspejlet generelt er højtstående, vil selv få decimeters ændring i terræn eller vandspejl, det være sig på grund af længerevarende tørke eller udgrøftningsbetinget afvanding, kunne betyde væsentlige ændringer i træarternes levevilkår og indbyrdes konkurrenceforhold Det gælder bla for bøgens muligheder og for konkurrenceforholdet mellem bøg og rødel Kote- og vandstandsforholdene i størstedelen af skoven er så snære, at det er et spørgsmål om få decimeters forskel om bøgen eller ellen råder Det har tydeligvis været vanskeligt at færdes i og udnytte den våde sumpskov, medmindre frosten bandt vandet Med et så højtstående grundvandspejl, har det også været nærliggende ud fra bla en skovdyrkningsmæssig synsvinkel at forsøge at sænke vandstanden Det ville give en større tilvækst og bedre muligheder for udnyttelse De første store afvandingsprojekter i vildmoseområdet var afvandingen østover af søerne på mosefladen, som blev indledt i 1760 erne (nærmere omtalt i Møller 2008a)

117 115 Afvandingen af det lavtliggende vådområde Gudumlund Kær nordvest for Høstemark blev indledt i 1777 og efterhånden var der åbnet mulighed for også at sænke vandstanden i denne øvre del af oplandet Det skete tilsyneladende i begyndelsen af 1800-tallet I skovtilsynsindberetningen for 1833 skrives: Som grundforbedring kan betragtes en hovedgrøft, der fører det skadelige wand fra skoven og til denne grøft er i sidste sommer kastet en mindre ind i mosen Udgrøftningerne intensiveres givetvis i 1860 erne, efter at den initiativrige HD Grüner har overtaget ejendommen På målebordsbladet fra 1880 (Figur 3) ses de tre hovedgrøfter, ligesom størstedelen af det nuværende skovvejsystem er med på kortet Efter dette kort at dømme, udgør skovens sydlige del højmosens mere eller mindre naturlige lagg- og randskovszone Den grøft, som danner grænsen mellem skov og mose, er givetvis en kunstig uddybning af laggens naturlige afstrømningsrende eller siig I april 1938 blev et m bredt bælte af højmosen i form af den 70 ha store matr nr 1bi Høstemark købt til Høstemark af Knudsen, for at undgå at de igangværende udstyknings- og opdyrkningstiltag skulle komme for tæt på hans enemærker Med virkning fra den 1 april 1937 havde Statens Jordlovsudvalg overtaget den nordlige halvdel af Lille Vildmose fra Lindenborg Gods og allerede samme sommer påbegyndt en udgrøftning med påfølgende kultivering (Mikkelsen 1943, Kristensen et al 1945) I skoven har grøfternes etablering og løbende oprensning op gennem tallet tydeligvis forskudt balancen mellem træarterne til fordel for bøg samt for ask, hvor den er indplantet og til ugunst for rødellen og birken Siden 1988 har den indstillede grøfteoprensning samt egentlige grøftelukninger, igangsat en udvikling i retning af mere naturlige vandstandsforhold Det har medført, at flere bøge, der i de sidste ca år har sået sig på den lavere bund, nu er døde eller døende Her er lystilgangen øget og en tæt og ret høj urtevegetation blevet fremherskende, samtidig med at konkurrenceforholdene for eg, el og birk er bedret 1756 Tilsåning og plantning Siden begyndelsen af 1800-tallet er der gjort forsøg på at indbringe nåletræ; først ved såning og siden ved indplantning I indberetningen fra 1817 står Der er sået en del fyr og gran, men de synes ikke at ville lykkes I forbindelse med at 1/5 af skoven i 1832 udlægges til fredskov, pålægges ejeren at tilså 5 tdr land med nåletræ i løbet af de kommende 10 år Fredskovsudlægget omfattede det, der omtrent svarer til afdeling 3, 9 og 10 samt Tveden, 14c, d og e, hvoraf litra d, c og e i afd 14 bliver indgærdet (se Figur 8) Efter HG Grüners køb af Høstemark Hovedgård i 1861, fortsættes tilplantningerne, men helt overvejende udenfor skoven Dietz (1997) oplyser, at der udenom den 500 tdr land store, gamle løvskov blev tilplantet 300 tdr land med nåletræer På 1880-kortet er omkring 15 ha vist som nåleskov, mens nåleskovsarealet på 1922-kortet omfatter stort set alle de arealer indenfor det nu-

118 116 værende hegn hvor der også var nåleskov omkring år 2000, inkl Tveden, der vises som mark i 1880 (Figur 3) I nåleskovsklassen er der siden sket en forskydning fra første- (og anden)- generationsplantninger af bjergfyr, rødgran og til dels skovfyr til sitkagran, der ikke har samme behov for hegning Sitkagran, bøg og kristtorn forynger sig selv i skoven Bortset fra askeplantninger omkring og lidt vortebirk i 2 halvdel af 1800-tallet, er der indenfor hegnet stort set ikke plantet løvtræ før i slutningen af 1900-tallet; langt størstedelen af den gamle løvskov bærer præg af at være fremkommet ved selvsåning eller stødskud Nogle af de (mark)arealer vest og sydvest for skoven, som blev ryddet for skov og opdyrket til kornavl i 1840 erne, blev gentilplantet i begyndelsen af 1980 erne, fortrinsvis med gran Siden 1988 er der bla foretages enkelte små plantninger af eg under hegn (samt bla abild fra Tofte i afd 12c) En del af granafdrifterne er gentilplantet med sitkagran, andre er frahegnet med henblik på at få naturlig opvækst af birk, røn, skovfyr og eg igennem Foto Ældre elletræer med tegn på tidligere stævning langs afvandingsgrøft

119 Appendiks 2 - Registrering af nøglebiotoper i Høstemark Skov Udarbejdet af Peter Friis Møller 181 Baggrund Aage V Jensen Naturfond har for at sikre optimal forvaltning af naturejendommene i Lille Vildmose-området igangsat udarbejdelse af en række forvaltningsplaner med tilhørende, omfattende baggrundsanalyser For skovområderne, hhv Tofte Skov og Høstemark Skov stiles mod udarbejdelse af grønne driftsplaner efter Skov- og Naturstyrelsens retningslinjer Som en integreret del af den grønne driftsplan indgår en registrering af nøglebiotoper i henhold til Skov- og Naturstyrelsens vejledning herom Nøglebiotoper er "områder, der er vigtige for bevaring af den biologiske mangfoldighed, fordi de indeholder eller kan forventes at indeholde naturtyper, strukturer eller arter, der har vanskeligt ved at overleve ved almindelig drift af arealet, og som kræver særlige hensyn i form af drift eller pleje" "Status som nøglebiotop forudsætter, at der findes nøgleelementer fra mindst 3 nøgleelementkategorier, og at disse indgår i en naturlig (biotopsbestemt) sammenhæng (Skov- og Naturstyrelsen 2000) Registreringen er udført af forstkandidat Peter Friis Møller, Skov- & Natur Rådgivning som underleverandører til COWI A/S 182 Metode og registreringens forløb Nærværende rapport bygger på foreliggende skovkort, bevoksningslister, botaniske og andre registreringer og undersøgelser (Larsen 1992 og 1994, Hald- Mortensen 2001), pollenanalytiske og andre skovhistoriske undersøgelser (Jensen 2005, Møller 2001, rapportens kapitel 3 og 17) samt ikke mindst feltundersøgelser i Høstemark Skov, udført og i tidligere år For at undgå unødige forstyrrelser af sjældne ynglefugle i skovens sydlige dele, bygger registreringen af enkelte arealer i denne del overvejende på registreringer fra 1990 erne Registreringens kategorier og betegnelser følger Skov- og Naturstyrelsens vejledning 1a herom fra februar 2000 samt Skov-info nr 24: Nøglebiotoper i skov Betegnelserne for hhv nøglebiotopstyper og nøgleelementer fremgår af Tabel 7 ogtabel 8 Endvidere er i der vejledningen anført en række signalarter, der er en særlig slags indikatorarter, der i nøglebiotopsammenhæng er udvalgt som 'signaler'

120 118 for særlige og beskyttelsesværdige tilstande i skoven Arterne er udvalgt, så de repræsenterer et stort antal værdifulde 'stedfaste' arter Herved er antallet af arter i registreringssammenhæng reduceret til et antal, der er til at håndtere og kan læres af de fleste Ikke alle signalarter er lige anvendelige i alle dele af landet Man må derfor på hver enkelt lokalitet skønne, om enkelte af dem er for almindelige eller for sjældne (Skov- og Naturstyrelsen 2000) Disse lister er gengivet i Tabel 9 og Tabel 10 Tabel 7 Oversigt over de naturtyper, som vejledningen om nøglebiotopsregistrering (Skov- og Naturstyrelsen 2000) opererer med Mulige nøglebiotoper Sluttede bevoksninger: - bøgeskov med flere etager og dødt ved - gammel løvskov, tydeligt overmoden (feks bøgeskov nær sammenbrud) - kontinuert skov (skov med rig bundflora; signalarter se senere) - blandingsløvskov med flere etager og dødt ved - lindeskov (sluttet skov med lind på gammel løvskovbund) - gammel nåleskov (mindst 100-årig gran m bundveg og naturforyngelse, evt fyr) - stævningsskov - græsningsskov - skovbryn (etageret bryn med brynbuske, både ydre og indre skovbryn) - holme (ældre løvtræholme i nåleskov, få hundrede kvm) Krat: - egekrat - andre løvkrat (feks birk, hassel, pil eller blanding) Skovsumpe: - ellesumpe - askesumpe - birkesumpe - andre træbevoksede sumpe (feks pil, blandingsskov eller lign) Vådområder: - søer og damme - moser - kildevæld - vandløb (mere eller mindre naturligt) - tilgroningsgrøft (gammel grøft med naturligt præg kontra ny grøft) - strandeng/strandrørsump Lysåbne miljøer: - skrænter - lyngpletter - overdrev - enge (feks gamle skovenge med engflora/sommerfugle og ±græsning/slåning) Andet: - gamle stengærder, jorddiger og kulturspor, der kræver hensyn for at bevares - voksesteder for fredede og rødlistede plante- og dyrearter Tabel 8 Oversigt over de nøgleelementer, som vejledningen om nøglebiotopsregistrering (Skov- og Naturstyrelsen 2000) opererer med (se næste side)

121 119 Nøgleelementer: KATEGORI : TYPE : STORE TRÆER: GLELM - gammel elm (diameter >70 cm) GLASK - gammel ask (diameter >70 cm) GLASP - gammel bævrasp (diameter >40 cm) GLBØG - gammel bøg (diameter >80 cm) GLGRA - gammel gran (Picea, Abies, diameter >70 cm) GLHAS - gammel hassel (diameter >20 cm) GLLIN - gammel lind (diameter >40 cm) GLLØN - gammel løn/ær (diameter >60 cm) GLEG - gammel eg (diameter >80 cm) GLFYR - gammel skovfyr (diameter >50 cm) GLLØV - gammel løvtræ af andre arter end ovenstående GLNÅL - gammelt nåletræ af andre slægter end ovenstående SÆRLIGE TRÆER: REDE - træ med rovfuglerede SPÆT - træ med spættehul(ler) DØDT - dødt stående træ STÆVN - stævnet eller stynet træ SOLGRAN gammel solitær gran i løvskov SOLLØV gammelt solitært løvtræ i nåleskov VANRIS solitær, gammel eg med særdeles mange vanris BEVOKSNINGER MV:URPRÆG - bevoksning med urskovspræg ETAGER - etageret bevoksningsstruktur LØVBR - skovbryn med buske og bryntræer i forskellig højde BÆRHEGN - hegn af bærbærende buske/træer HOLM - holm af træer ( kvm), der afviger i alder eller art ELLETRU - elletrunter >1 meter i diameter DØDT VED: BØGFÆ## - liggende vindfælde af bøg; ## = diameter i brysthøjde EGEFÆ## - liggende vindfælde af eg; ## er diameter i brysthøjde LØVFÆ## - liggende vindfælde af andet løv; ## = diam i brysthøjde NÅLFÆ## - liggende vindfælde af nåletræ; ## er diameter i brysthøjde LØVGR## - store nedfaldne grene af løvtræ (diameter >20 cm) NÅLGR## - store nedfaldne grene af nåletræ (diameter >20 cm) HØJSTUB - et stød med mindst 150 cm højde og 20 cm diameter KÆMSTØD - meget store stød efter alm savfældning (>80 cm) RODVÆLT - rodkage efter stor rodvælter YNGLESTEDER MV: HUGORM - solbeskinnet bakke eller gærde med hugorme GRÆVL - grævlingegrav RÆV - rævegrav SØLE - søleplads for vildt MYRE - meget stor myretue (1 meter eller højere) SOMFUGL - eng eller lysåbning med flere arter sommerfugle STEN OG TERRÆN: KÆMSTEN - store, ikke særlig mosklædte blokke (diameter >1 meter) MOSBLOK - blokke med >50% mosdækning og diameter >50 cm STENDYN - stendynge, mindst 1 kubikmeter STENGÆR - stengærde, mindst 40 cm højt JORDDIG - jorddige, evt af tørv, tang, grus og småsten PLANTER: VAND: GRAVHØJ - gravhøj, der har været fri for skovdrift gennem flere år MOSDÆKK - tæt mosdække i skovbunden LAVHÆNG - stammer med meget kraftig bev af buskformede laver HÆNGE - hængesæk VANDHUL - vandhul (højst 100 kvadratmeter) eller ej permanent

122 120 Fremfor at anvende håndskrevne feltskemaer, er det valgt at sammenfatte de relevante og ønskede data på en nogenlunde overskuelig form i et skema med fem kolonner som en del af rapporten I dette skema er hver nøglebiotop tildelt et løbenummer, der refererer til indtegningen på skovkortet, en angivelse af de pågældende afdelings- og litranumre, en angivelse af biotopstype, hvor vejledningens noget generelle naturtypebetegnelser, jf Tabel 7 er anført, en kolonne med beskrivelse, hvor der anvendes mere specifikke eller præcise betegnelser end i Tabel 7, således feks fattigkær eller højmose i stedet for blot mose Desuden er træarter, vegetation og strukturer karakteriseret i hovedtræk og eventuelle fund af rødlistearter samt signalarter fra Tabel 9 og Tabel 10 anført I sidste kolonne er anført de nøgleelementforkortelser, som fremgår af vejledningen og er gengivet i Tabel 8 Arealer, der allerede har status som urørt skov, eller er planlagt at overgå til urørthed i nærmeste fremtid, er afgrænset i større helheder og ikke på enkeltstrukturniveau Ligeledes er det, da den overordnede driftsmålsætning er naturbevarelse med hovedvægt på urørt, græsset skov, ikke fundet fornødent at detailregistrere de enkelte strukturer og småbiotoper, men fokusere på større helheder i disse områder Tabel 9 Oversigt over de signalarter fra skov, som vejledningen om nøglebiotopsregistrering (Skov- og Naturstyrelsen 2000) opererer med Signalarter i skov: KARPLANTER:_Anemone, Blå (Anemone hepatica) _ Anemone, Gul (Anemone ranunculoides) _ Bægerbregne, Skør (Cystopteris fragilis) _ Desmerurt (Adoxa moschatellina) _ Druemunke, Almindelig (Actaea spicata) _ Dunbregne, Skov- (Phegopteris connectilis) _ Firblad (Paris quadrifolia) _ Fladbælg, Krat- (Lathyrus linifolius) _ Fladbælg, Sort (Lathyrus niger) _ Fladbælg, Vår- (Lathyrus vernus) _ Fruebær (Rubus saxatilis) _ Frytle, Stor (Luzula sylvatica) _ Hejre, Tidlig Skov- (Bromus benekenii) _ Klokke Bredbladet (Campanula latifolia) _ Klokke, Nælde- (Campanula trachelium) _ Kodriver (Primula spp) _ Kohvede, Blåtoppet (Melampyrum nemorosum) _ Konval, Stor (Polygonatum multiflorum) _ Konval, Krans- (Polygonatum verticillatum) _ Lærkespore, Finger- (Corydalis pumila) _ Lærkespore, Liden (Corydalis intermedia) _ Milturt, Almindelig (Chrysosplenium alternifolium) _ Ramsløg (Allium ursinum) _ Rapunsel, Aks- (Phyteuma spicatum) _ Rørhvene, Skov- (Calamagrostis arundinacea)

123 121 _ Sanikel (Sanicula europaea) _ Skælrod (Lathraea squamaria) _ Snylterod (Monotropa hypopitys) _ Springklap, Kronløs (Cardamine impatiens) _ Springklap, Skov- (Cardamine flexuosa) _ Star, Finger- (Carex digitata) _ Star, Forlænget (Carex elongata) _ Steffensurt, Liden (Circaea alpina _ Strudsvinge (Matteuccia struthiopteris) _ Svingel, Skov- (Festuca altissima) _ Tandrod (Dentaria bulbifera) _ Ulvefod, Femradet (Lycopodium annotinum) _ Ulvefod, Otteradet (Huperzia selago) _ Vedbend (Hedera helix) massiv forekomst _ Vikke, Skov- (Vicia sylvatica) _ Vintergrøn, Enblomstret (Moneses uniflora) _ Vintergrøn, Liden (Pyrola minor) Desuden registreres orkidéer (der alle er fredede) som signalarter pga deres ringe sprednings- og etableringsevne Sildig Skov-Hejre (Bromus ramosus), Skovbyg (Hordelymus europaeus), Skov-Star (Carex sylvatica) og Akselblomstret Star (Carex remota) har vist sig så almindelige i nogle, muldrige skove, at de ikke kunne anvendes; andre steder fungerer de udmærket som signalarter MOSSER: LAVER: SVAMPE: _ Etagemos, Almindelig (Hylocomium splendens) _ Fladmos, Almindelig (Neckera complanata) _ Glansmos (Homalia trichomanoides) _ Kortkapsel, Skov- (Brachythecium salebrosum) [store bev] _ Kransemos, Ulvefod- (Rhytidiadelphus loreus) _ Kransemos, Almindelig (Rhythidiadelphus triquetus) _ Rottehalemos, Lille (Isothecium myurosoides) [>1 m op ad stammen] _ Rottehalemos, Almindelig (Isothecium myurum) [>1 m op ad stammen] _ Silkemos, Kruset (Homalothecium sericeum) _ Tørvemos (Sphagnum spp) _ Gammelskovslav (Pachyphiale cornea) _ Kernelav, Glinsende(Pyrenula nitida) _ Lungelav, Almindelig(Lobaria pulmonaria) _ Nålelav (Calicium salicinum) _ Pletlav (Arthonia didyma) _ Skurvelav, Forskelligfarvet (Schismatomma decolorans) _ Slørkantlav, Almindelig (Thelotrema lepadinum) _ Thelopsis rubella _ Ildporesvampe (Phellinus) [dog ikke Almindelig I (P igniarius)] _ Lakporesvamp, Skinnende (Ganoderma lucidum) _ Oksetunge (Fistulina hepatica) _ Porcelænshat (Oudemansiella mucida) _ Rørhat, Kogle- (Strobilomyces strobilaceus) _ Rørhatte af slægten Boletus sstr [dog ikke Karl-Johan (Boetus edulis) og Xerocomus] _ Skærmhatte på dødt ved (Pluteus) [dog ikke Sodfarvet S (P cervinus)] _ Slørhatte med slimet hat (Cortinarius subgen Phlegmacium) _ Stjernebolde (Geastrum)

124 122 Tabel 10 Oversigt over de signalarter fra vådområder, enge og overdrev, som vejledningen om nøglebiotopsregistrering (Skov- og Naturstyrelsen 2000) opererer med Signalarter i vådområder, på enge og overdrev: KARPLANTER: Benbræk (Narthecium ossifragum) MOSSER: _ Engblomme (Trollius europaeus) _ Forglemmigej, Eng- (Myosotis scorpioides) _ Guldblomme (Arnica montana) _ Gøgeurter (Dactyorhiza spp; Orchis spp) _ Iris, Gul (Iris pseudacorus) _ Kobjælde (Pulsatilla spp) _ Kæruld (Eriophorum spp) _ Melbærris, Hede- (Arctostaphylos uva-ursi) _ Mynte, Alm Vand- (Mentha aquatica) _ Nellikerod, Eng- (Geum rvale) _ Padderok, Elfenbens- (Equisetum telmateia) _ Ranunkel, Knold- (Ranunculus bulbosus) _ Snerre, Sump- (Galium uliginosum) _ Soldug (Drosera spp) _ Soløje (Helianthemum nummularium) _ Trævlekrone (Lychnis flos-cuculi) _ Vibefedt (Pinguicula vulgaris) _ Viol, Eng- (Viola palustris) _ Tørvemos (Sphagnum spp) 183 Naturstatus (Sammendrag) Ejendommen Høstemark Skov omfatter 574 ha i nordranden af Lille Vildmoseområdet Omkring 100 ha udgøres af den bevarede højmoserest Høstemark Mose, der er den nordligste del af den oprindelige Lille Vildmose Den øvrige del af arealet er en varieret mosaik af først og fremmest gammel naturskov på lav bund samt kær, højmose, hede, eng, overdrev, tilgroningsarealer og nåletræplantninger og -rydninger Skoven er oprindelig en lavtliggende sumpskov, der i den østlige og nordlige del støder op til højereliggende strandvoldsdannelser Både skov og omgivelser har været græsset i århundreder - først af kreaturer og i over 70 år af en forholdsvis høj bestand af hjortevildt, idet størstedelen af området blev indhegnet til dyrehave i Aktuelt er ca 460 ha under hegn, mens godt 110 ha, fortrinsvis nogle tidligere, overvejende tilplantede marker langs vestsiden samt et engareal i syd ligger uden for dette hegn Jordbunden er overvejende fattig, præget af marint sand og grus samt tørv og udbredte mordannelser, men pletvis findes mere næringsrig jordbund Jordbunden er overvejende uforstyrret og kun mindre arealer har været omlagt og dyrket; i nogle tilfælde i jernalderen Trods udgrøftning siden 1800-tallet er området generelt præget af et højtstående grundvandsspejl, som pga de topografiske forhold giver udprægede fugtigheds- og jordbundsgradienter Det giver i for-

125 123 ening med vildtgræsningen og en ekstensiv udnyttelse af løvskovene, nogle helt enestående naturforhold Størstedelen af løvskoven er en afvekslende, uensartet og uensaldrende, overvejende årig (med årige, evt ældre enkelttræer) græsningspåvirket naturskov af bøg, dunbirk og rødel med bla stilkeg, alm røn, bævreasp, ask og abild, kristtorn og enkelte steder kvalkved og hassel samt indslag af rødgran og skovfyr Den varierede mikrotopografi, der især er betinget af områdets marine fortid, giver stor variation i jordbund og vandstand og gradientbetingede zoneringer i træartssammensætningen Skoven spænder fra (nu) bøgedomineret skov over blandskov på fugtig bund til meget våde, elledominerede sumpskovspartier (siig) Mange træer er stadig præget af fortidig stævning (især el) og styning (bøg), men gennemgående er der tale om lang skovkontinuitet, uforstyrrede jordbunde og en høj andel af dødt ved af især el og birk samt bøg i alle nedbrydningsstadier Høstemarks meget store naturværdier i især de gamle løvskove og på overdrevet i den østlige del er dokumenteret gennem en lang række undersøgelser i de sidste 20 år (Hald-Mortensen 2001, Larsen 1992 og 1994); bla er der registreret meget høje artstal af bla karplanter, svampe og insekter (bla sommerfugle og biller) i området og høje tætheder af hulrugende fugle Med Aage V Jensens Fondes erhvervelse af Høstemark Skov i 1988 er naturbeskyttelse blevet det primære formål med forvaltningen af ejendommen Blandt andet Habitatdirektivet og dets krav om sikring af gunstig bevaringstilstand i en række målsatte naturtyper, naturbeskyttelseslovens 3 og fredningsafgørelsen fra 2007 afstikker nogle rammer for den fremtidige forvaltning af store dele af arealet Tidligere hugst og især vandstandssænkningen gennem udgrøftning og naturlig dynamik har været med til at fremme bøgen i store dele af den gamle løvskov på bekostning af især birk og rødel og til ugunst for mere lyskrævende arter (Møller 2001, kapitel 17) Denne udvikling søges imødegået ved genopretning af så vidt muligt naturlige vandstandsforhold Den fremtidige forvaltning til sikring af naturværdierne, herunder de registrerede nøglebiotoper vil følge en forvaltningsplan, der har langt større fokus på naturværdierne, end en almindelig grøn driftsplan Denne forvaltningsplan bygger på fire hovedsøjler: Opretholdelse af en hensigtsmæssig, høj vildtbestand, der kan sikre græsningsskoven og de åbne naturtypers særpræg og tilknyttede artsindhold Genopretning af de naturlige vandstandsforhold i området, navnlig i tilknytning til mosearealerne først og fremmest gennem lukning af i princippet alle områdets grøfter, således at afstrømningen vil ske ad siig Udlæg af skov til urørthed eller ekstensiv plukhugst og konvertering af nåleskov til andre naturtyper

126 124 Sikring af uforstyrrethed for især sjældne ynglefugle Ifølge fredningskendelsen (Naturklagenævnet 2007) indebærer det for % af de gamle løvskoves vedkommende overvejende en generel status som urørt (græsnings)skov, dvs en ekstensiv græsningsskov med et absolut minimum af indgreb og den højeste grad af naturlig dynamik, dvs urørtskovsdynamik under medvirkning af i disse tilfælde kronvildt Træerne har her mulighed for at gennemløbe fulde livscykler, inklusive den økologisk set særdeles vigtige del af forløbet, der omfatter forfald, død og omsætning Så vidt muligt bør der i området som helhed til stadighed forekomme alle dimensioner, aldre, former og udviklingstrin og alle nedbrydningsstadier af døde stammer af de stedlige træarter, således at der vedvarende vil være et rigt udbud af levesteder til rådighed for de arter af især svampe, insekter, spindlere, laver, mosser osv, som er knyttet til de pågældende arter og stadier I urørt skov skal al foryngelse og ekspansion ske naturligt dvs ved selvspredte frø, frugter ol eller ved rodskud, basalskud og anden vegetativ formering Det er derfor målet, at græsningstrykket ikke vedvarende er så stort, at det på langt sigt helt forhindrer foryngelse Det er målet at også de arealer, der ikke er registreret som nøglebiotoper, dvs nåletræplantninger, yngre løvskovplantninger, græsmarker og andre mere trivielle naturtyper gennem udmøntningen af forvaltningsplanen (herunder vandstandshævningen) sikres en langt højere grad af naturindhold og bla overgår til mose, kær, overdrev, tilgroningsløvskov ol Det skønnes, at den planlagte vandstandsgenopretning i forening med vildtgræsningen i stor udstrækning vil være tilstrækkelig til at opretholde gunstig bevaringstilstand i de målsatte naturtyper, og at områder, der er registreret som 3-områder i henhold til NBL, vil kunne opretholdes som sådanne ved et minimum af indgreb

127 Bevoksningsliste; nøglebiotopsregistrant Nr Afd Biotopstype Beskrivelse Nøgleelementer 1 1c Mose, birkesump Kær, delvis tilgroet med birk og enkelte skovfyr Opvækst af sitkagran 2 2a nord, 2b Mose, birkesump Spor fra tørvegravning Smal, lang doppe Dels ubevokset kær, dels krat og bevoksning af gl seljepil, rødel, bævreasp, birk samt sitkagran og rødgran En del døde, yngre birk Måske stor vandsalamander i vandhul 3 Del af 2d 80-årig skovfyrplantning med enkelte døde træer og rodvæltere 4 2a, 2l Mose, sø, birkesump Bredsig Bred doppe med åbentvandede tørvegrave fra begyndelsen af 1900-tallet med hængesæk Rørsump med bla dunhammer og tagrør og våd birkesumpskov med mange døde træer 5 2c Birkesump, mose Åben tilgroningsskov domineret af dunbirk med græsdomineret bundvækst (især engrørhvene) 6 3m nord Mose 7 3o Eng Monaland Eng med tæt, lavtbidt grønsvær af især græsser og hvidkløver Tidligere mark (indtil omkring 1990) under udvikling til mere naturlig eng 8 3m øst Mose, Kær Fattigkær og birkesumpskov domineret af blåtop og engrørhvene Enkelte døde rødgran 9 4f Gammel (60-65-årig), uensartet, længe urørt rødgranskov med knækkere, dødstandere, rodvæltere Enkelte skovfyr Mosrig bund 10 3m syd Mose Fattigkær med spredte sphagnumpletter Stardomineret kær Engrørhvene, lysesiv, vandnavle I randen hul birk med st flagspætte 11 3n Birkesump Dels åben, tildels våd, yngre birkeskov med døde graner, dels ørnebregne dominerede lysninger 12 4d nord Mose Doppe med kærvegetation af kærviol, eng-rørhvene, skjolddrager Birk, asp og skovfyr langs randen 13 4d syd Mose Doppe med i dele skyggepræget kærvegetation med gråpil og dunbirk langs randen 14 5a Eng, mose Engestoften Eng domineret af bla lysesiv Tidligere hedekær i doppe som har været opdyrket og drevet som kunsteng med slæt Vegetationen er nu under udvikling i retning af en mere naturlig artssammensætning I grøften både stor og lille vandsalamander Vandhul Rede Dødt Vandhul Hænge Nålfæ Dødt Højstub Nålfæ Dødt Højstub Spæt Nålfæ Dødt

128 d Mose Fattigkær med hængesæk og åbent vand og spredte, døde og døende dunbirk Flora af bla frøbid, kragefod, alm og tue-kæruld, grå star, knopsiv og pors 16 7c nord-1 Birkesump Birkeskov og sump med overgang til fattigkæret i 17 6f Ellesump Græsningsskov 15 Ellehalen Langstrakt, vestvendt lavning (gl doppe mellem to rimmer, lukket mod øst) Ellesump med dunbirk, bøg og bøgeopvækst langs randen Ellene i østlige del flerstammede 18 6g Mose Tørvegravet højmose/ekstremfattigkær bevokset med krat af bjergfyr iblandet skovfyr med opvækst af sitka, birk, bøg Tørvegravene er overvejende små med smalle balke Nogle vandfyldte eller med hængesæk Bundflora af bla blåtop, rævling, blåbær, rosmarinlyng, tranebær, tuekæruld, tyttebær 19 7c nord-2 Ellesump Ellesump 20 7 a,c-syd, e,f,g,h, 16 a,d,g,h 21 8b,c,d,e,g, h, 9d, 15a, b,c,d,f, i Ellesump Birkesump Bøgeskov Blandløvskov Kontskov Græsningsskov Tilgroningsgrøft Græsningsskov Ellesump, Birkesump, Vådbundsblandskov Græsningsskov Kontskov Blandløvskov Tilgroningsgrøft Afvekslende, uensartet og uensaldrende naturskov af bøg, dunbirk, rødel, kristtorn, stilkeg med våde, elledominerede sumpskovspartier (siig) og fugtigbundsskov af bla dunbirk, enkelte hassel og stilkeg Skov spænder fra (nu) bøgeskov på morbund med kristtorn og blandskov af birk, el, stilkeg og bøg til birkedomineret sumpskov og våd ellesump Alle elle og en del af især de ældste bøge bærer præg af tidligere stævning Mange døde træer af (yngre og mellemaldrende) bøg og birk og stedvis gamle stød af især birk og el På især høj bund tæt, purpræget opvækst af bøg Jordbunden spænder fra muld til morbund Flora omfatter bla skovrørhvene, engrørhvene, fladkr kodriver og mjødurt, kærsvovlrod, tagrør, femradet ulvefod På den høje bund udbredt forekomst af hvidmos (Leucobryum) Afvekslende, uensartet og uensaldrende, overvejende årig (med ældre enkelttræer) naturskov af bøg, dunbirk, rødel, stilkeg, kristtorn og enkelte steder hassel Den varierende mikrotopografi giver stor variation i jordbund, vandstand og zonering i træartssammensætningen Skoven spænder fra bøgedomineret skov over fugtigbundsblandskov til meget våde, elledominerede sumpskovspartier (siig) Desuden indgår en ca 90-årig askeplantning, en holm urørt sitkagran og en holm rødgran i opløsning, og i sydvest gamle (men d <50 cm) indplantninger af gran og skovfyr Alle elle og en del bøge bærer præg af tidligere stævning Nogle bøge tillige af styning På den høje bund udbredt forekomst af hvidmos Mange døde, døende og svækkede træer af især yng- Hænge Vandhul Myre Elletru Hænge Vandhul Dødtved <30 Spæt Dødt Bøgfæ Løvfæ Højstub Mosdæk Søle Elletru Mosdæk Vandhul Glasp Glbøg Gleg Glnål Spæt Dødt Højstub Nålfæ Bøgfæ Løvfæ Stævn Elletru Solgran Urpræg Løvfæ Mosdæk

129 127 re og mellemaldrende bøg og birk; navnlig mod øst pga genskabte vandstandsforhold, men med store forskelle afhængig af mikrotopografien Enkelte steder, hvor birk og bøge er døde, ses begyndende dannelse af sphagnum-blåtop-fattigkær 22 10d nord Sø Lille lysåben, lavvandet sø på græsningsoverdrev 23 10a Overdrev, eng, sø Ynglested for stor vandsalamander i 2008 Sletten Åben, lavtgræsset græsmark med igangværende udvikling mod overdrevs- og engpræg I store dele dog ret triviel flora af græsser, bla rajgræs, hvidkløver, horsetidsel mv Arealet har tidligere været dyrket og omlagt senest i Vandhullet i den sydlige del angivet som ynglested for stor vandsalamander 24 10b,c Birkesump Birkesump og åbent, soleksponeret vandhul Angivet som ynglested for stor vandsalamander 25 11a,e,f,g,i Birke- og Afvekslende, birkedomineret sump- og vådbundsskov ellesump iblandet el og bøg og gamle rødgraner, med Kontskov mindre, bøgedominerede højbundsholme med morbund Blandløvskov og meget våde ellesumpe i siig Alle ellene bærer præg af tidligere stævning Græsningsskov Stedvis ret tæt purret bøgeopvækst, som trods den våde bund tegner til at fortrænge især birken Skovbryn Mose Tilgroningsgrøft 26 12a,e Ellesump Birkesump Kontskov Blandløvskov Stævnskov Græsningsskov Skovbryn Tilgroningsgrøft 27 13a,c Gl løvskov Kontskov Blandløvskov Stævnskov Græsningsskov Afvekslende mosaikagtig, gradientfordelt skov, der spænder fra bøgeskov på morbund med kristtorn og blandskov af birk, el, bøg, røn, asp, abild, rødgran, ask og stilkeg til birkedomineret sumpskov og meget våd ellesump i sig Alle ellene og mange af de ældre bøge bærer præg af tidligere stævning Meget dødt ved i forskellige nedbrydningsstadier, især af birk og bøg, herunder spredte rodvæltere Opvækst stedvis tæt af purrede bøge Desuden bla kristtorn, alm hvidtjørn Bundfloraen på den højere bund morbundspræget med bla ørnebregne (pletvis dominerende), blåtop, hedelyng, stor fladstjerne, blåbær, skovstjerne, hønsebær Afvekslende mosaikagtig skov, der spænder fra op til 200-årig bøgeskov på morbund med kristtorn og blandskov af birk, el, stilkeg og bøg til birkedomineret sumpskov og våd ellesump Alle ellene og mange af de ældre bøge bærer præg af tidligere stævning Mange døde træer af især yngre og mellemaldrende bøg og birk På især høj bund tæt, purpræget op- Søle Vandhul Vandhul Vandhul Vandhul Glasp Glbøg Glnål Spæt Dødt Stævn Elletru Solgran Urpræg Løvfæ Mosdæk Vandhul Glbøg Glløv Spæt Dødt Stævn Elletru Solgran Urpræg Bøgfæ Egfæ Nålfæ Løvfæ Mosdæk Vandhul Glbøg Spæt Dødt Stævn Elletru Urpræg Løvfæ

130 c øst, 14f Ellesump Birkesump Tilgroningsgrøft Ellesump Græsningsskov 29 14a, 17a Askesump Ellesump Blandløvskov Græsningsskov Tilgroningsgrøft 30 17h-vest, i Birkesump Blandløvskov 31 17h-øst Bøgeskov, Græsningsskov 32 17c,d Mose, birkesump, Tilgroningsgrøft 33 18a Eng, mose, Overdrev 34 18b nord Mose, sø, birkesump vækst af bøg I og ved grøften i nord bla vandrøllike og festgræs Våd ellesump af gamle, flerstammede rødelle I øst birke-elleskov og vestover aske-elleskov med underskov af bøg og alm hvidtjørn I randen en ældre, kroget eg Spredte døde ask Jordbund muldpræget med mosebunke, engrørhvene, kæmpesvingel, akselbl star, stor nælde Lille våd lavning med blåtopdomineret kærvegetation og uensartet naturlig blandskov af gl birk, bøg, rødel, kristtorn, død eg Med gammel, hældende, mosrig vortebirk Lavningen oprindelig dannet mellem to krumodder Spor af gammel tørvegravning Højbundsholm domineret af årig uensartet bøgeskov på morbund, iblandet birk og rødel Ellene er stødskud De ældste bøge præget af styning og antagelig stævning Birkesump og granholm på tørvebund i højmosens tidligere laggzone/randskov Grøften er antagelig en uddybning af et oprindeligt lagg-vandløb, der løber mod vest Rudolfs Plads mv Dels overdrevsvegetation på sandede og stenede rimmer, dels (mod nordvest) eng på lavere bund Meget artsrig og varieret overdrevsvegetation på de sandede-stenede rimmer i den østlige del; fra hedesamfund og katteskægsamfund til overdrev med bla forskelligfarvet forglemmigej, enghavre, hjertegræs, kattefod, nikkende kobjælde, alm månerude, knoldranunkel, lav skorsoner og vårstar, samt stivhåret kalkkarse, hvor der er synlig kalk i jorden Desuden huser arealerne en særdeles artsrig svampeflora og insektfauna Engmyretuer Spredt, bidpræget opvækst af rødgran, skovfyr, engr hvidtjørn samt rose og ene Engen har tidligere været omlagt, gødsket (indtil 1987) og udnyttet/s til slæt Vegetationen er under udvikling i retning af en mere naturlig artssammensætning Fattigkær med hængesækdannelser, blåtoptuekæruldfattigkær og åbne vandflader i gamle tørvegrave i dopper Med spredte rødgran, birk på balke og rimmer Vandhul Elletru Rede Dødt Urpræg Vandhul Stævn Dødt Hænge Vandhul

131 b syd Mose, birkesump Fattigkær, ekstremfattigkær og højmosepartier med randskov af dunbirkesumpskov, stedvis tør og iblandet alm røn og i dele meget våd og med døde partier I nordvest forekomster af usædvanlig store hvidmos-tuer 36a 22a Mose Høstemark Mose Åben (plejet) højmoseflade 36b 22b Mose, birkesump Ekstremfattigkær og højmose Bevokset med overvejende yngre, stedvis ret tæt skov af dunbirk ibl rødgran 37 20b Eng, mose Eng Indlemmet i hegnet efter c Mose Ung tilgroningsskov af birk, pil mv 39 22c Birkesump Tilgroningsskov og randskov på højmose Tæt skov af dunbirk, iblandet røn, vortebirk, eg 40 21c,d,f Eng Stedvis fugtig eng domineret af bidende og lav ranunkel, græsser, starer, alm syre, kærtidsel med pletvis fattigkærsvegetation (smalbl kæruld, sumpstrå) Tidligere mark, dyrket med kunstgræs til grøntpilleproduktion Vegetationen er under udvikling i retning af en mere naturlig artssammensætning Plejes med slåning Foderplads for bla ørn 41 21g,h Dam Lille gravet dam Angivet som ynglested for stor vandsalamander 42 21e Dam Lille gravet dam med gul iris, kærtidsl, sumpstrå, skovangelik Omgivet af grå- og øret pil, Angivet som ynglested for stor vandsalamander 43 21b Løvkrat Overvejende yngre tilgroningsskov af dunbirk, gråpil, femhannet pil, engr hvidtjørn på tidligere eng/græsmark 44 19g,h Dam Lille, gravet dam; omgivet af hvidel, rødel og pil Angivet som ynglested for stor vandsalamander 45 19b Mose, dam Åben våd eng med høj lysesiv-star-græsvegetation på tidligere mark (indtil 1990 erne) med lille, gravet vandhul Dammen er angivet som ynglested for stor vandsalamander Hænge Vandhul Hænge Vandhul Vandhul Vandhul Vandhul 46 16c Sydeksponeret bræmme, nu åben sitkarydning med Myre en række meget store tuer af rød skovmyre 47 17i Birkeskov med gl selvsåede rødgran Blåtop Solgran 185 Bilag Kort 1:17000 med indtegnede nøglebiotoper Farverne refererer til de omtalte områder med nøglebiotoper, der samtidig er angivet med nummer

132 130

133 Litteratur Aaby, B 1983 Forest development, soil genesis, and human activity illustrated by pollen and hypha analysis of two neighbouring podzols in Draved Forest, Denmark Danmarks Geologiske Undersøgelse 2 rk 114: Aaby, B 1986 Trees as antropogenic indicators in regional pollen diagrams from eastern Denmark In: Behre, KE (ed) Anthropogenic indicators in pollen diagrams Balkema, Rotterdam: Agger, P, Christensen, P Reenberg, A & Aaby, B 2005 Skelettet i landskabet EFs habitatdirektiv og dansk naturforvaltning Vismandsrapport 2005 Naturrådet:1-112 Andersen, L 2004 Lille Vildmose - en kulturhistorisk oversigt Konsulentrapport udarbejdet for Pilotprojekt: Lille Vildmose Nationalpark og Nordjyllands Amt 64 p Andersen, M og Schou, N 2004: Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark Landskabsbeskrivelse Rapport udarbejdet af Nordjyllands Amt for Pilotprojekt Lille Vildmose Nationalpark 76 sider Bak, J 2001 Kortlægnings- og analyseprojekt vedrørende væsentlige ammoniakpunktkilder og sårbare naturtyper i det åbne land Skov- og Naturstyrelsen, Wilhjelmudvalget: 1-31 Bak, J 2003 Manual vedr vurdering af de lokale miljøeffekter som følge af luftbårent kvælstof ved udvidelse og etablering af større husdyrbrug Skov og Naturstyrelsen: 1-69, 5 bilag Christensen, C 1832: Bidrag til Kundskab om de danske Provindsers nærværende Tilstand i oekonomisk Henseende Syvende Stykke Aalborg Amt COWI 2004 Muligheder for naturgenopretning i og omkring Lille Vildmose - Tekniske undersøgelser og scenarier Konsulentrapport udarbejdet for Pilotprojekt: Lille Vildmose Nationalpark ved Skov- og Naturstyrelsen, Buderupholm Statsskovdistrikt og Nordjyllands Amt, Teknik og Miljø 79 sider + 12 bilag Dietz, Jørgen 1997: Familien Dietz fra Høstemark Eget tryk 59 pp DMU 2003 Kriterier for gunstig bevaringsstatus Naturtyper og arter omfattet af EF-habitatdirektivet & fugle omfattet af EF-fuglebeskyttelsesdirektivet Faglig rapport fra DMU, nr 457, 2 udgave DMU 2003b Kortlægning af tålegrænser www2dmudk/1_viden/2_miljoetilstand/3_luft/4_taalegrenser/defaultaspser

134 132 DMU 2009 Deposition af N komponenter 2007 kommuner wwwdmudk/luft/luftforureningsmodeller/depositionsberegninger/hele Danmark/deposition af kvælstof/kommuner/vis tabel DOF 2008 Udtræk af DOF-Basen den 21 maj 2008 samt notat om Lille Vildmose på wwwdofbasendk/iba/statusphp?lokid=7 EF 1992 Rådets direktiv 92/43EØF af 21 maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter Ejrnæs, R & Mark, S 1997: Den vilde, den tamme og den uautentiske URT 21(1): Ellermann, T, Pedersen, JC, Gyldenkærne, S, Hertel, O, Markager, S & Løkke, H 2008 Luftbåren kvælstofforurening: Kvælstofilter og ammoniak wwwdmudk/foralle/luft/kvaelstof/ FN 1992 Konventionen om biologisk mangfoldighed FNs miljøtopmøde i Rio de Janeiro, 1992 ( Biodiversitetskonventionen ) Friis, Achton 1932: De Jyders Land Bd I Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag 473 pp Gundersen, P 2008 Landbrugets kvælstofforurening fortsætter ind i skoven og er en trussel mod grundvandet wwwsllifekudk/nyheder/pm_landbrugkvaelstof_liwa230408aspx Hald-Mortensen, P (red) 2001: Høstemark Status 2001 Aage V Jensens Fonde, København 306 pp Hansen, Poul: 1941: Storvildtet i Jylland Gyldendalske Boghandel Nordisk Forlag 137 pp Hansen, Søren : Mundtlige oplysninger til Peter Friis Møller om Høstemark Skov Hübertz, H & L R Pedersen 2000: Nøglebiotoper i skov Skov-info nr 24 Jeansson, N R 1963: Fossila åkrar i Himmerland - en flygbildinventering Meddelanden från Lunds Universitets Geografiska Instutionen N:o 412 Särtryck ur Svensk Geografisk Årsbok 39: Jensen, S C 1998: Lille Vildmose kultur og natur Forlaget Tricolor 167 pp Jensen, K Søgaard 2005 Vegetationens dynamik og kulturpåvirkning siden jernalderen i kystnær naturskov ved Høstemark, Nordjylland Specialeafhandling, Biologisk Institut, Københavns Universitet: 1-93, appendix 1-7 Kristensen, MK, K Jessen, A Mentz og P Riismøller 1945: Vildmosearbejdet Det Kgl Danske Landhusholdningsselskab 219 pp

135 133 Larsen, T R (ed), 1992 Høstemark - Status 1991 Et resumé af undersøgelser i perioden Aage V Jensen Fonde, København, 60 pp Larsen, T R (ed), 1994 Høstemark - Status 1994 De nyeste flora- og faunaundersøgelser i perioden Aage V Jensen Fonde, København Lund, F Thorning 1992: Undersøgelser af plantelivet på Flemmings Slette s i Larsen, T Romby (red) 1992: Høstemark - Status 1991 Et resumé over undersøgelser i perioden Aage V Jensens Fonde Lund, T 2006: Lille Vildmose Fra natur til natur Sejlflod Udviklingsråd 79 pp Madsen, H Greve 1985: Høstemark Lokalhistorisk forening for Sejlflod Komune Forlaget Juno Nr 8 Madsen, H Greve 1992: Høstemarks historie s i Larsen, T Romby (red) 1992: Høstemark - Status 1991 Et resumé over undersøgelser i perioden Aage V Jensens Fonde Mark, S & Strandberg, M 1999 Modeller til bestemmelse af Naturkvalitet på udvalgte Naturtyper ved anvendelse af Neurale Netværk Danmarks MiljøUndersøgelser, Faglig Rapport nr 274:1-58 Mertz, E L 1924 Oversigt over de sen- og postglaciale Niveauforandringer i Danmark DGU II Rk,41 København Mikkelsen, V M 1943 Lille Vildmoses Stratigrafi og Vegetationshistorie Meddl Dansk Geol Foren 10: Møller, P F 1990: Naturskove i Danmark En foreløbig oversigt over naturskove udenfor statsskovene Intern DGU-rapport nr 39 Udarbejdet for Skovog Naturstyrelsen (side 19; lok NOR-13) Møller, PF 1997: Biologisk Mangfoldighed i Dansk Naturskov Biodiversity in Danish natural forests Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 1997/ pp Møller, P F 2000: Natur og forskning i Draved Skov i fortid, nutid og fremtid Sønderjysk Månedsskrift 2000/4: Møller, P F 2000: Vandet i skoven - hvordan får vi vandet tilbage til skoven? Belysning af afvandingens baggrund, omfang og naturmæssige betydning - med henblik på mulighederne for at opnå mere naturlige vandstandsforhold i de danske skove Udarbejdet for WWF Verdensnaturfonden Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelse Rapport 2000/62 60 pp Møller, PF 2001: Naturskoven Høstemark Skov i fortid og nutid p i Hald-Mortensen, P (red): Høstemark Status 2001 Aage V Jensens Fonde

136 134 Møller, PF 2001: Naturskoven Høstemark Skov i fortid og nutid p i Hald-Mortensen, P (ed): Høstemark Status 2001 Aage V Jensens Fonde Møller, PF 2008a: Tofteområdets skovhistorie fra omkring år 1600 til nu 79 s Bilagsrapport nr 2 i: Riis, N, Møller, P F og Aaby, B: Naturforbedring af Tofte Skov i Lille Vildmose, Grøn driftsplan med skitseprojekt Rapport til Aage V Jensen Naturfond, august 2008 (upubl) Møller, P F, 2008b: Vedplanternes foryngelsesforhold i Tofte og Høstemark skove 29 s Bilagsrapport nr 5 i: Riis, N, Møller, P F og Aaby, B: Naturforbedring af Tofte Skov i Lille Vildmose Grøn driftsplan med skitseprojekt Aage V Jensen Naturfond (upubl) Møller, PF og Wind, P 2001: Karplantefloraen i Høstemark p i Hald-Mortensen, P (red): Høstemark Status 2001 Aage V Jensens Fonde Naturklagenævnet 2007 Naturklagenævnets afgørelse om fredning af Lille Vildmose i Aalborg og Mariagerfjord Kommuner København, 51 s Nielsen, Viggo 2000: Mundtlige oplysninger til PFM Nygaard, B, Mark, S, Baattrup-Pedersen, A, Dahl, K Ejrnæs, R Fredshavn, JR, Hansen, J Lawesson, J, Münier, B, Møller, PF, Risager, M Rune, F, Skriver, j & Søndergaard, M Naturkvalitet kriterier og metodeudvikling Danmarks Miljøundersøgelser Faglig rapport nr 285:1-118 Nordjyllands Amt, 2005: Regionplan 2005, vedtaget 13 december 2005 Odgaard, B 1999 Fossil pollen as a record of past biodiversity Journal of Biogeography 26, 1: 7-17 Pedersen, JC 2007 Mindre kvælstofforurening fra luften DMUnyt, Årg 11 nr 3 Pedersen, Poul Herluf, udateret, muligvis 2002: Jeg valgte skoven Upubliceret manuskript med erindringer fra skovfogedelevtid , herunder i Høstemark Skovhistorisk Selskabs arkiv 29 pp Petersen, O G 1896: Lille Vildmose og dens Vegetation Botanisk Tidsskrift Bd 20, 2 hæfte, p Pontoppidan, E & Hofman, H de 1769 Den Danske Atlas eller Konge-Riget Dannemark Tomus V; Første bind Riis, N, 2005 Påvirkning af højmosearealer i Lille Vildmose fra afvanding og tørvegravning Rapport fra COWI til Aage V Jensens Fonde 79 sider Riis, N, 2006 Sikring af højmosearealers gunstige bevaringstilstand i Lille Vildmose Masterplan med skitseprojekt Rapport fra COWI til Aage V Jensens Fonde 61 sider

137 135 Riis, N, 2007 Naturgenopretning af Mellemområdet i Lille Vildmose Masterplan med skitseprojekt Rapport fra COWI til Aage V Jensens Fonde 93 sider Riis, N, Møller, P F og Aaby, B, 2009 Naturforbedring af Tofte Skov i Lille Vildmose Grøn driftsplan med skitseprojekt Rapport fra COWI til Aage V Jensens Fonde 95 sider plus 7 bilagsrapporter og 7 kortbilag Riis-Nielsen, T, Søchting, U, Johansson, M & Nielsen P 1991 Hedeplejebogen, de danske heders historie, pleje og udforskning Skov- og Naturstyrelsen: Schimmelmann, HC 1936: Vildmosens vildt Foredrag, holdt i Slagelse Jagtforening Renskrift af håndskrevet manuskript v Elisabeth Svendsen Skov- og Naturstyrelsen 1994: Strategi for de danske naturskove og andre bevaringsværdige naturtyper 48 pp Skov- og Naturstyrelsen 2000: Tilskud til fremme af god og flersidig skovdrift Vejledning nr 1: Foryngelse af skov og driftsplanlægning Tillæg om: Registrering af nøglebiotoper Sørensen, U G, 2000: Levende Natur, nr 3, WWF Verdensnaturfonden Thomsen, Jonna 1991: Historien om Lille Vildmose Feder-Kristensens Forlag 111 pp Thorning-Lund, F 1992: Undersøgelse af plantelivet på Flemmings Slette s i Høstemark - Status 1991 Et resumé over undersøgelser i perioden Aage V Jensens Fonde Thorning-Lund, F og Worsøe, E 1992: Nogle hovedtræk af Høstemark Skovs vegetation s i Høstemark - Status 1991 Et resumé over undersøgelser i perioden Aage V Jensens Fonde Trap, JP1961: Danmark Bind VI, 3 (16) Ålborg Amt Femte udgave Gads Forlag Vaupell, C 1863: De Danske Skove Philipsens Forlag Kjøbenhavn 309 pp Warming, E : Dansk Plantevækst Bd 3 Skovene Udg af Dansk Botanisk Forening I kommission hos Gyldendalske Boghandel, Nordisk Forlag Weismann, C 1931 (1985): Vildtets og Jagtens historie i Danmark CA Reitzels Forlag Anden udgave som fotografisk optryk af førsteudgaven i 1985 på Forlaget Skippershoved 564 pp Worsøe, Eiler 1992: Skovbiotoperne og deres historie s i Larsen, T Romby (red) 1992: Høstemark - Status 1991 Et resumé over undersøgelser i perioden Aage V Jensens Fonde

138 136 Worsøe, E 1994: Historiske driftsformer som relikter omkring Høstemark m bilag: Plantelister for ejendommen Høstemark juni 1994 s i: Høstemark 1994 Status over de nyeste flora- og faunaundersøgelser Aage V Jensens Fonde Aaby, B 2008: Rapport vedrørende pollenanalytiske undersøgelser af skovjord i Tofte og Høstemark Skove Kort og arkivalier Videnskabernes Selskabs Kort, 1791: Kort over deel af Aalborghuus og Seiglstrup Amter samt af Vendsyssel Målebordsblad H25 Høstemark 1880 Målebordsblad M1314 Komdrup Målt 1880, rettet 1923 Vejrevision 1943 Trykt 1943 Målebordsblad M1315 Mulbjerg Målt 1880, rettet 1923 Vejrevision 1943 Trykt 1945 Matrikelarkivet: Kaart over Høstemarks Jorder beliggende i Aalborg Amt, Fleskum Herred, Mou Sogn Forfattet 1803 af Gregersen, Landmaaler, Copieret i 1810 af Colding Med påtegnelsen: prøvet og forkastet (som matrikelkort) Carte over Høstemark Gaards tilliggende Jorder udi Mou Sogn, Fleskum Herred, Aalborg Amt Opmaalt Schelet og den indvendige Situation aflagt efter det gamle Cart i Aaret 1813 af G Winther Kort over Høstemark Hovedgaard i Mou Sogn, Fleskum Herred, Aalborg Amt Opmaalt en Schelet og den indvendige Situation aflagt efter det gamle Kort i Aaret 1813 af G Winther Copieret 1853 af JB Fries Med påtegnelsen: Omtegnet og trykt i oktober 1961 (dvs anvendt som matrikelkort) Rigsarkivet Rentekammeret skov- og Jagtvæsen Forstkontorets Arkiv: : Anmærkninger til indberetninger om Skovenes tilstand i Aalborg Amt : Ekstrakt af Indberetninger om de private skove Hjørring og Aalborg Amter, : Indberetninger om de private skove : Indberetninger om de private skove Aalborg Amt