Kollerup Plantage (Areal nr. 90)
|
|
|
- Anders Bjerregaard
- 9 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Kollerup Klitplantage (Areal nr. 90) Kollerup Plantage (Areal nr. 90) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Kollerup Plantage ligger umiddelbart nord for Fjerritslev by, kun adskilt derfra af et mindre sommerhusområde. Selvom plantagen ikke ligger umiddelbart op ad byen, fungerer den alligevel som en form for byskov for Fjerritslevs borgere. Mod vest og øst støder plantagen op til landbrugsarealer, mod nord et større privatejet hede- og overdrevsareal, der igen grænser op til Svinkløv Plantage. Statens opkøb af arealer påbegyndtes i 1897 og var stort set afsluttet i Enkelte arealer er tilkøbt senere. Den nordvestlige del af plantagen er tilplantet langt senere end resten af plantagen. Plantagens arealanvendelse pr. 1/ fremgår af nedenstående tabel. Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran Bjergfyr Andet nål Ubevokset I alt ha Oversigtskort 1.2 Geologi og jordbund Stenalderhavets kystlinie løber gennem plantagen fra sydvest til nordøst, således at de sydøstlige to tredjedele af plantagen ligger på sandoverføgen moræne, mens den nordvestlige tredjedel ligger på hævet havbund. 1
2 En af de markante sten i Kollerup Plantage 1.3 Landskab Den gamle kystskrænt, som løber midt igennem plantagen, er sine steder nordud meget markant, mens den længere mod syd er mindre synlig. Her har sandflugten sammen med tilplantning været medvirkende til at sløre billedet af skrænten. 1.4 Plantagen Der er markant forskel på vækstforholdene øst og vest for kystskrænten. Vest for skrænten på den hævede havbund er der ringe vækstbetingelser, mens den underliggende moræne mod øst giver ganske gode muligheder for skovdrift, specielt langs kystskrænten og i plantagens sydøstlige del. På den hævede havbund har tilplantningen været præget af bjergfyr og fransk bjergfyr, men også skovfyr. I dag iblandet contortafyr, der efterhånden afvikles og afløses af skovfyr og løvtræbælter. De mange skovfyrbevoksninger udgør et godt udgangspunkt for foryngelse efter naturnære principper. Ovenfor kystskrænten findes gode vækstforhold, som dog afhænger stærkt af sandlagets tykkelse. På de gode lokaliteter udvikler ædelgran og sitkagran sig fint. Nobilis klarer sig godt, og de få bøgebevoksninger, der findes i plantagen, viser en fin udvikling. Selv en mindre bevoksning af ask trives godt. 2
3 Fransk bjergfyr på klitter 1.5 Naturen Kystskræntens forløb gennem området giver plantagen sit særpræg. Ved Toppen er man næsten 50 meter over havets overflade, og der er vid udsigt over det omliggende landskab. Den nordlige del af skræntforløbet er ubevokset og her findes flere for egnen sjældne planter, blandt andet nikkende kodriver. Det nordligste del af plantagen er hede, der er plejet med tilskud fra EU-midler. Heden er usædvanlig rig på enebærbuske. Det gælder også den meget smukke bevoksning af skovfyr, som sydfra grænser op til heden. Hedearealerne er beskrevet i en særskilt arealbeskrivelse, 090 Hedeområder i Kollerup Plantage. Plantagen er fattig på vand i form af søer, men har mange steder krat- og kærområder med højtliggende grundvand. Vildtbestanden er lav. Kronvildtet vil gerne stå i plantagen, men der er ingen fast bestand. Den nordlige del indeholder for mange åbne skovpartier til at kronvildtet for alvor føler sig trygge, mens det i den sydlige del er publikumsbesøgene, der begrænser kronvildtets antal. Plantagens sydlige del rummer en varieret forekomst af forskellige fugle knyttet til gran- og fyrreskov, f.eks. stor flagspætte. Ubevoksede naturarealer: Klit Hede Sø Eng Mose Krat Overdrev Skrænt Strandbred Vandløb I alt ha Friluftsliv På grund af sin aflange form, og plantagens nærhed til Fjerritslev i syd er der stor forskel på friluftslivets intensitet. Indfaldsvejene er direkte fra sommerhusområdet eller fra P-pladsen på Kollerup Strandvej, der er indrettet med bålplads og indhegnet hundeskov. 3
4 Cykelruten Vestkyststien går igennem plantagen, og der er en primitiv overnatningsplads i forbindelse med ruten. Der er tre afmærkede vandreruter, hvoraf den ene er en oplevelsessti med udfordringer, samt en ridesti. Ruterne findes i vandretursfolderen Svinkløv og Kollerup Plantager. Indgang til hundeskoven ved P-pladsen på Kollerup Strandvej 1.7 Kulturmiljø Flere steder i plantagen er der levn efter beboelse. På heden ved Søbakke findes der to smukke, men meget forstyrrede jættestuekamre. 1.8 Bygninger Bygninger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse Kolleruphus 1534 a 1942 Skovløberbolig Tal i parentes angiver opførsel af udhuse og stalde. 1.9 Andet 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Nordjyllands Amts regionplan (2005): 4
5 Naturområde, indvingsopland, særligt drikkevandsområde, 3 områder. 2.2 Internationale beskyttelsesområder Natura 2000: Habitatområde nr. 13, Svinkløv Klitplantage og Grønne Strand. 2.3 Fredninger og vildtreservater Det nordlige hedeareal er fredet ved FN-kendelse af 2. juli Den sydlige del af heden samt hele den nordlige del af plantagen fredet ved OFN-kendelse af 1. november
6 2.4 Naturskovsudpegninger Der er ikke naturskov i området. 2.5 Forsøg Der er ikke forsøg i plantagen. 2.6 Pyntegrønt Der er 14,2 ha nobilisbevoksninger i intensiv pyntegrøntproduktion. De vil blive afviklet efterhånden som de når omdriftsalderen. 2.7 Jagt og fiskeri Jagten er udlejet. 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab De sandflugtsprægede skovbevoksede flader centralt i plantagen omkring Toppen erstattes af flere åbne områder og lysåbne skovtyper. De åbne hedeflader udvides og Toppens sigtelinjer ud i landskabet forbedres. På de sandflugtsprægede arealer, der for en stor dels vedkommende er bevokset med skovfyr indbringes vintereg. I planperioden ryddes ca. 8 ha, overvejende sitkagran og contortafyr, i plantagens nordligste del. Åbne skovudviklingstyper vil fremme indsyn og udsyn til landskabet. 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til de øvrige værdier der forvaltes på arealerne. Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel. De bedste dyrkningslokaliteter på morænen udlægges til skovudviklingstype ( Ædelgran og bøg ). Type 52 ( Sitkagran med fyr og løvtræ ) anvendes i den sydlige del af plantagen, både på den sandoverføgne moræne og på den hævede havbund. Skovudviklingstype 23 ( Eg med skovfyr og lærk ) bruges i randområder i den sydlige del af plantagen, hvor den rekreative benyttelse har høj prioritet. Den lyse skovudviklingstype 41 ( Birk med skovfyr og gran ) anvendes på den nordlige del af morænen, hvor de landskabelige hensyn vægtes højt. 6
7 Selvforyngelse i ædelgran Skovudviklingstyper i Kollerup Klitplantage Skovudviklingstype 23 Eg med skovfyr og gran 41 Birk med skovfyr og gran 52 Sitkagran med fyr og løvtræ Ædelgran og bøg 93 Skoveng I alt ha Hektar 27,8 58,1 113,2 88,4 2,3 289,8 7
8 % 9,6 20,0 39,1 30,5 0,8 100 % 3.3 Natur Plejeplan og beskrivelse af de store heder mod nord samt de nordlige, åbne dele af plantagen findes dels som særskilt arealbeskrivelse, dels i bilag 2. Det åbne område omkring Toppen ryddes for selvsået opvækst og omkringliggende bevoksninger skoves for at skabe udsyn og fritlægge stenalderhavets kystskrænt. Mindre hede- og moseområder i plantagen holdes ryddede for opvækst. 3.4 Friluftsliv Den rekreative brug af plantagen er stigende. Den publikumsmæssige hovedindgang til plantagen er P-pladsen på Kollerupstrandvej, som fører fra Fjerritslev til Kollerupstrand. Her er der bålplads og hundeskov, herfra udgår oplevelsesstien, og der er ikke langt til den primitive overnatningsplads, som ligger i umiddelbar nærhed af den nationale cykelrute Vestkyststien. Den sydvestlige indgang til plantagen bruges en del af sommerhusgæster og motionister fra byen. Herfra udgår også en afmærket vandrerute. Den nordlige del af plantagen vil også fremover være mindst benyttet af publikum. Eksisterende faciliteter plejes og vedligeholdes og eventuelle nye tiltag gennemføres i nært samarbejde med brugerne. 3.5 Kulturmiljø Plantagens få fortidsminder plejes løbende. Formidlingen af jættestuerne på Søbakke styrkes. 3.6 Køb og salg Der er ikke planer om køb og salg. 8
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72)
Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hjardemål Klitplantage ligger ved Jammerbugten, øst for Hanstholm. Plantagen ligger syd og vest for Hjardemål Klit og har sin største udstrækning
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)
Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen
Bavn Plantage (Areal nr. 44)
Bavn Plantage (Areal nr. 44) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Baun Plantage ligger ved Skinnerup, omkring 4 km vest for Thisted. Mod vest er der et stykke privat plantage. På alle andre sider er plantagen omgivet
Rønhede Plantage (Areal nr. 12)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Rønhede Plantage (Areal nr. 12) Rønhede Plantage (Areal nr. 12) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Rønhede Plantage ligger syd for Bedsted midt i Sydthy. Etableringen
Vandet plantage (Areal nr. 41)
Vandet plantage (Areal nr. 41) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vandet Plantage ligger syd og sydøst for Vandet Sø. Mod vest grænser den op til Kronens Hede Plantage. Plantagen deles i en østlig og en vestlig
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54)
Hanstholm Kystskrænt (Areal nr. 54) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholmknuden er Jyllands nordvestligste forbjerg. Arealerne ved Hanstholm Kystskrænt består af forland og klitslette op mod stejle, nordvendte
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55)
Vigsø Rallejer (Areal nr. 55) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Området er et tidligere grusgravningsområde, beliggende på en jævn klitslette. Området er en fortsættelse af Hanstholm Kystskrænt (se Areal nr.
Østerild Klitplantage (Areal nr. 62)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) Østerild Klitplantage (Areal nr. 62) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger umiddelbart nordøst for byen Østerild. Plantagens
Lild Klitplantage (Areal nr. 81 og 82)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) Lild Klitplantage (Areal nr. og 82) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lild Klitplantage ligger i det nordlige Thy mellem Vesterhavet
Svinkløv Klitplantage (Areal nr. 91)
Svinkløv Klitplantage (Areal nr. 91) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Svinkløv Plantage ligger nord for Fjerritslev mellem Slette Strand og Grønne Strand. Den nordlige afgrænsning er Jammerbugten. Mod syd grænser
Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35)
Nystrup Klitplantage (Areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Nystrup Klitplantage ligger syd og sydøst for Klitmøller. Mod vest grænser plantagen op til Vesterhavet, mod øst til Vandet Sø. Gennem
Slettestrand (Areal nr. 93)
Slettestrand (Areal nr. 93) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Områderne ligger mellem Slettestrand og Tranum, og udgør distriktets østligste del. Arealerne afgrænses mod øst af Tranum Strandvej, der samtidig
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35)
Vangså Hede (Areal nr. 33), samt arealer i Nystrup Klitplantage øst og vest (areal nr. 34 og 35) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Vangså hede er en vidstrakt klithede-slette, beliggende mellem Tvorup Plantage
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr.
Hedearealer i Tvorup Klitplantage - Syd (dele af areal nr. 22) og hedearealer ved Førby Sø (dele af Stenbjerg Klitplantage øst areal nr. 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hedearealerne i den sydlige del af
Tømmerby Kær (Areal nr. 74)
Tømmerby Kær (Areal nr. 74) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Tømmerby Kær blev erhvervet i perioden 1945-1950. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og ligger for den største dels
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og
Hede og naturarealer i Hjardemål Klitplantage (Areal nr. 72) og Korsø Plantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne til Hjardemål plantage er primært erhvervet i begyndelsen af 1900-tallet.
Hvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Hvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14) Hvidbjerg Klitplantage (Areal nr. 14) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hvidbjerg Klitplantage ligger mellem Svankær og Lyngby i
Fårup Klit (skov nr. 76)
Fårup Klit (skov nr. 76) Beskrivelse Generelt Fårup Klit kaldes lokalt for læplantagerne. Administrativt kalder vi de sammenhængende områder for sti 100. Skoven er et smalt bånd af træbevoksning, der strækker
Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11)
Lodbjerg Klitplantage (Areal nr. 11) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Lodbjerg Klitplantage ligger nord og vest for Flade- og Ørum søer i det sydvestligste Thy. Mod vest og nord er plantagen omgivet af store
Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73)
Madsbøl Klitplantage (Areal nr. 73) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Plantagen ligger mellem Lild og Hjardemål plantager og har sin største udstrækning sydvest til nordøst. Den nordvestlig begrænsning udgøres
Nybæk Plantage (skov nr. 73)
Nybæk Plantage (skov nr. 73) Beskrivelse Generelt Skoven, som ligger syd øst for Løkken, består hovedsagelig af sitkagran plantet i firkantede lodder. Jordbunden er meget blød og derfor meget præget af
1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Vestjylland, Stråsøkomplekset Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Dette er stormfaldsplanen for Stråsøkomplekset i Vestjylland. Stråsøkomplekset er et stort sammenhængende naturområde på ca. 5.200 ha. Udover Stråsø Plantage består området
Overgangszone 8-1. Overgangszone 7-1. Overgangszone 4-3. Overgangszone 3-3
Overgangszone 8-1 Overgangszone 7-1 Overgangszone 4-3 Overgangszone 3-3 Vurdering, prioritering og beslutning af fremtidig drift af overgangszonearealer: Område 3-3. Stenbjerg driftsplanperiode Den store
Stenbjerg Klitplantage (Areal nr. 20 og 21)
Stenbjerg Klitplantage (Areal nr. 20 og 21) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Stenbjerg Klitplantage omkranser Stenbjerg By. Plantagen afgrænses mod vest af havet, mod nord af Sdr. Vorupør, mod syd af Stenbjerg
Thy Statsskovdistrikt
Udkast til driftsplan Thy Statsskovdistrikt Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Thy Statsskovdistrikt 2 Indledning Skov- og Naturstyrelsens arealer er omfattet af 15-årige driftsplaner. Driftsplanerne
Lisbjerg Skov Status 2005
Bilag 2 Eksempel på status og skovudviklingsplan for Lisbjerg Skov og Havreballe Skov Lisbjerg Skov Status 2005 Bevoksede er (ha) (%) Ubevoksede er (ha) (%) Bøg 45,43 29,16 Krat, hegn 1,19 0,76 Eg 52,01
Kajholm (skov nr. 52)
Kajholm (skov nr. 52) Beskrivelse Generelt Kajholm ligger 11 km syd sydvest for Hjørring, 4 km inde i landet fra Jammerbugten. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Hanstholm Byplantage (Areal nr. 53)
Hanstholm Byplantage (Areal nr. 53) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Hanstholm Byplantage ligger som et grønt bælte rundt om Hanstholm By og adskiller havet og havnen fra byen. Plantagen der er på 83 ha bevokset
Tved Klitplantage (Skov nr. 51)
Thy Statsskovdistrikt - Arealbeskrivelser Tved Klitplantage (Skov nr. 51) Tved Klitplantage (Skov nr. 51) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Tved Klitplantage afgrænses mod syd af Nors Sø og landbrugslandet i
Lilleheden Plantage (skov nr. 43)
Lilleheden Plantage (skov nr. 43) Beskrivelse Generelt Lilleheden ligger umiddelbart øst for Hirtshals. Den vestlige del af plantagen ligger ud til Tannis Bugt mens den østlige del følger bugten ca. 500
Fosdal Plantage (Areal nr. 92)
Fosdal Plantage (Areal nr. 92) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Fosdal Plantage består af selve Fosdalen og tilhørende plantageområde beliggende mellem Tranum og Hjortdal. De tilstødende arealer er på syd, vest
Blokhus klitplantage (skov nr. 71)
Blokhus klitplantage (skov nr. 71) Beskrivelse Generelt Blokhus klitplantage ligger syd for Blokhus by, fra havet og indtil et par kilometer ind i landet. Den vestlige del blev opkøbt omkring 1895 på grund
Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse
Lunken (skov nr. 68) Beskrivelse Generelt Lunken ligger 18 km øst nordøst for Brønderslev, som en del af Pajhede skovkompleks. Skovens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Hjermind Skov, Kjællinghøl og Busbjerg areal nr. 202 og nr. 211 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Området ligger, bortset fra Busbjerg, på nordsiden
Skagen Klitplantage (skov nr. 21)
Skagen Klitplantage (skov nr. 21) Beskrivelse Generelt Skagen klitplantage ligger umiddelbart syd for Skagen by og spærrer for byens udviklingsmuligheder mod syd. Plantagens areal strækker sig fra Kattegat
Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53)
Rubjerg Knude klitplantage (skov nr. 53) Beskrivelse Generelt Rubjerg Knude klitplantage er en gammel kommuneplantage, som staten overtog i 2001. Plantagen er i den østlige del skovbevokset og fremstår
1. Beskrivelse. 2. Mål og planer. Frøslev Plantage Plan efter stormfald 2013
1. Beskrivelse 1.1 Generelt Frøslev Plantage er på ca.1042 ha og er beliggende få kilometer fra den dansk-tyske grænse. Mod øst afgrænses plantagen af motorvej E45. Området kaldet Frøslev Sand blev indtil
1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn.
1902, var de 240.000 bjergfyr. Resten bestod af sitkagran, hvidgran, hvidtjørn, el, elm, ask, pil, hyld, røn, ahorn, birk og guldregn. Højdeforholdene i det bølgede morænelandskab i Tved Klitplantage varierer
Ålbæk Plantage (skov nr. 31)
Ålbæk Plantage (skov nr. 31) Beskrivelse Generelt Ålbæk Plantage er beliggende umiddelbart sydvest for Ålbæk by, ca. 20 km nordvest for Frederikshavn. Plantagens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed
Klostermarken - areal nr. 408
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Klostermarken - areal nr. 408 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Naturstyrelsen overtog administrationen af arealet i 2002 efter Forsvarsministeriet.
Tversted Plantage (skov nr. 32)
Tversted Plantage (skov nr. 32) Beskrivelse Generelt Tversted Plantage ligger ud til Tannis bugt midt mellem Hirtshals og Skagen. Plantagens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Arealerne ved Randers By - areal nr. 103, 104 og 507 - Randers Nørreskov, Nordre Fælled og Randers Sønderskov 1. Beskrivelse 1.1 Generelt
Uggerby Plantage (skov nr. 42)
Uggerby Plantage (skov nr. 42) Beskrivelse Generelt Uggerby Plantage ligger ud til Tannis Bugt, midt mellem Hirtshals og Tversted. Plantagens sammensætning pr. 1/1 2007 og beliggenhed fremgår af nedenstående
Vindum Skov - areal nr. 201
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Vindum Skov - areal nr. 201 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Vindum Skov ligger på sydsiden af den lille tunneldal Rindbækdalen, forholdsvis langt fra
Geologi Kovang ligger i et morænelandskab og terrænet er forholdsvis kuperet. Jordbunden er smeltevandsaflejret
5.9.21.Kovang Kovang er en lille bynær skov i Fredensborgs sydøstlige hjørne. Godt halvdelen af skoven er tilplantet med bøg, resten med eg og en smule el i skovens laveste, våde område. Skovens areal
Løvtræ dækker 63% af det skovbevoksede areal på distriktet, mens 37% er nåletræ. Træartsfordeling, SNS-Kronjylland (bevokset areal 2895 ha)
1.4 Skovene Det skovbevoksede areal på Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland distrikt omfatter 2895 ha. De mest betydende skove er Viborg Plantage, Hald Ege og de øvrige skove omkring Hald Sø, Vindum Skov,
Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser Side 1 Arealer ved Mariager Fjord - arealerne nr. 221, 222, 224, 225 og 226 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Arealerne ved Mariager Fjord består af
Tvorup Klitplantage - (Areal nr. 22 og 32)
Tvorup Klitplantage - (Areal nr. 22 og 32) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Tvorup Plantage grænser mod nord op til Nystrup Klitplantage og Vangså Klithede, mod vest mod Vesterhavet og mod syd mod Ålvand Klithede.
Sundby Sø (Areal nr. 24)
Sundby Sø (Areal nr. 24) 1 Beskrivelse Umiddelbart nordvest for Vildsund finder man de afvandede arealer i Sundby Sø og Tagkær Landvindingslag. Her er det besluttet at gennemføre et naturprojekt, der skal
Skove og naturarealer. Areal ha kulturminder. Faciliteter/anlæg og stier. Rekreativ brug
Skove og naturarealer Areal ha Naturindhold Fortids- og kulturminder Faciliteter/anlæg og stier Rekreativ brug Bak Royel - plantage ved Ulbjerg Birkesø -sø og hede tæt ved Stoholm 53 Nåleskov Indlandsklitter
Natura 2000 Basisanalyse
J.nr. SNS 303-00028 Den 20. marts 2007 Natura 2000 Basisanalyse Udarbejdet af Landsdelscenter Midtjylland for skovbevoksede fredskovsarealer i: Habitatområde nr. H228 Stenholt Skov og Stenholt Mose INDHOLD
Grishøjgårds Krat (skov nr. 79)
Grishøjgårds Krat (skov nr. 79) Beskrivelse Generelt Grishøjgård Krat er en del af det nordlige udkantsområde af Store Vildmose. Det meste af arealet er afgravet, men ca. 50 ha er stadig nogenlunde intakt
1) Naturbeskyttelse.dk v/peter Størup, Århus
NOTAT Arealdrift, friluftsliv og partnerskaber J.nr. NST-219-00050 Ref. mokro Den 21. august 2015 Naturstyrelsens stormfaldsplaner efter stormene i 2013: Høringsnotat Naturstyrelsen har med en fælles politik
Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter
Afdeling 1. September 2006 Søren W. Pedersen Naturnær skovdrift i praksis Strategi for efter- og videreuddannelsesmateriale og aktiviteter Udarbejdet af Anders Busse Nielsen og J. Bo Larsen Omlægningen
Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland arealvise beskrivelser side 1 Gjerrild Nordstrand - areal nr. 340 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Gjerrild Nordstrand er et strandareal på nordkysten af Djursland. Arealet
Naturvisioner for Bøtø Plantage
Naturvisioner for Bøtø Plantage 1 Indledning... 3 Almindelig beskrivelse... 3 Status og skovkort... 3 Offentlige reguleringer... 4 Natura 2000... 4 Naturbeskyttelseslovens 3... 4 Nøglebiotoper... 4 Bevaring
Forslag til driften af Silkeborg Statsskovdistrikt
1 INTRODUKTION...1 2 SKOV- OG NATURSTYRELSEN OG SILKEBORG STATSSKOVDISTRIKT...2 2.1 ADMINISTRATIV STRUKTUR...2 2.2 ADMINISTRATIV AREALOVERSIGT...3 2.3 DISTRIKTETS OPGAVER...4 2.4 OVERSIGT OVER DISTRIKTETS
Ølby Præstegårds- plantage
Ølby Præstegårds- plantage Attraktiv beliggenhed - tæt på Klosterheden og Limfjorden Salgsprospekt Skovdyrkerne Vestjylland april 2012 1. Introduktion Hermed udbydes Ølby Præstegårdsplantage med tilliggende
Område 5 Tuse Næs. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 5 Tuse Næs Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Råbjerg Plantage (skov nr. 23)
Råbjerg Plantage (skov nr. 23) Beskrivelse Generelt Råbjerg Plantage er et klit- og klithedeareal erhvervet i 1911 nord og syd for Råbjergvej ca. 3,5 km øst for Skiveren. Arealets nordvestlige hjørne når
Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212
Skov- og Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Frisenvold Laksegård, Stevnstrup Enge og Midtbæk Enge - areal nr. 212 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Der er i denne Driftsplan kun planlagt
Mosbjerg (skov nr. 63)
Mosbjerg (skov nr. 63) Beskrivelse Generelt Ved Vester Højen mellem Sindal og Vogn har Vendsyssel Historiske Museum opbygget et museum om landskab og landbrug. Museumsområdet omfatter de to ejendomme,
Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov
12. juni 2019 Endeligt udkast til høring Skovrejsningsplan for udvidelse af Elmelund Skov Udarbejdet af Naturstyrelsen Fyn Juni 2019 1 Indledning Naturstyrelsen har i 2018 opkøbt 2 mindre arealer på til
Viborg Plantage - areal nr. 401
Naturstyrelsen, Kronjylland Arealvise beskrivelser side 1 Viborg Plantage - areal nr. 401 1. Beskrivelse 1.1 Generelt Viborg Plantage støder op til Viborg mod øst og til Hald Ege by mod syd. Plantagen
Buksør Odde (Areal nr. 28)
Buksør Odde (Areal nr. 28) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt På den nordøstlige side af Mors finder man Buksør Odde. En godt to kilometer lange odde, hvor staten ejer den sydlige del på knapt 40 ha. Staten erhvervede
Område 6 Favrbjerg. Indledning. Strategi Landskabskarakter Beliggenhed. Naturgeografi. Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst.
Område 6 Favrbjerg Indledning Strategi Landskabskarakter Beliggenhed Naturgeografi Geologi og Jordbund Terræn Vandelementer Kyst Kulturgeografi Dyrkningsform Bebyggelse Beplantning Kulturhistoriske helheder
Projektområdet til skovrejsning ligger syd for Hedehusene, Øst for Reerslev. Det er på ca. 300 ha.
Notat Landskabsanalyse for skovrejsningsområdet ved Solhøj Fælled, Skov- og Naturstyrelsen, Østsjælland Natur og Friluftsliv J.nr. Ref. kve Den 7. marts 2008 Projektområdet til skovrejsning ligger syd
Mødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes Tekniske Forvaltning i Slangerup
Skovrejsningsråd Hørup Skov Nordsjælland J.nr. NST -210-00007 Ref. iddni Den 9. april 2019 Mødereferat fra møde den 10. oktober 2018 i Skovrejsningsrådet for Hørup Skov Afholdt i Frederikssund Kommunes
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær
Plejeplan for ekstremrigkær og fattigkær i Vrøgum Kær Plejeplan for matr. 3a V. Vrøgum By, Ål, Blåvandshuk Kommune. Arealet er den centrale del af Vrøgum Kær. Kæret er omfattet af Overfredningsnævnets
Naturpleje i Terkelsbøl Mose
Naturpleje i Terkelsbøl Mose I dette efterår/vinter gennemføres et større naturplejeprojekt i Terkelsbøl Mose nord for Tinglev. Da denne mose sammen med Tinglev Mose udgør et NATURA 2000-område, har myndighederne
Langdal Plantage (Areal nr. 94)
Langdal Plantage (Areal nr. 94) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Langdal Plantage er beliggende umiddelbart vest for Tranum. Mod nord er plantagen afgrænset af den gamle kystskrænt, Lien, og vest for adskilles
EN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN
EN SIKKER VEJ TIL GODE NATUROPLEVELSER HVAD DU KAN OG MÅ I NATUREN DANMARKS NATURFREDNINGSFORENING arbejder for at beskytte vilde dyr, natur og landskaber, for at bevare naturoplevelser for alle og for
Tranum klitplantage (skov nr. 72)
Tranum klitplantage (skov nr. 72) Beskrivelse Generelt Tranum klitplantage, der ligger ved Jammerbugten, er meget stor. Bevoksningerne er plantet i flere omgange, efterhånden, som arealerne blev erhvervet.
Tiltagsskema for driftsplan for Midtjylland 2014-2028
Tiltagsskema for driftsplan for Midtjylland 2014-2028 Tiltagene prioriteres efter en 3 trinsskala: 1: Tiltag der gennemføres inden for den første 5-6 årige periode 2: Tiltag der gennemføres inden for planperioden
4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1. 4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser
4 Enhedens udvikling - planens konsekvenser...1 4.1 Arealfordeling...2 4.2 Hugst og forråd...2 4.3 Naturområdernes udvikling...3 4.4 Publikumsfaciliteter...4 4.5 Landskabet plan og konsekvens...fejl! Bogmærke
Notat. Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov
Notat Referat fra møde den 20.9 2011 i skovrejsningsrådet for Greve Skov Østsjælland J.nr. NST-203-00004 Deltagere: BA Bjarke Abel, Greve Kommune HJ Heidi Evy Jørgensen, Greve Kommune PB Per Breddam, Danmarks
Bunken Klitplantage (skov nr. 22)
Bunken Klitplantage (skov nr. 22) Beskrivelse Generelt Bunken klitplantage ligger mellem Skagerak og Kattegats kyst ca. 10 km syd for Skagen. Det meste af arealet blev fra 1888-1900 overdraget klitvæsenet
En sikker vej til gode naturoplevelser. hvad du kan og må i naturen
En sikker vej til gode naturoplevelser hvad du kan og må i naturen Gode råd om færdsel Naturen skal opleves! Og det er der heldigvis rigtig gode muligheder for i Danmark. Både fordi vi har en masse spændende
Tornby klitplantage (skov nr. 45)
Tornby klitplantage (skov nr. 45) Beskrivelse Generelt Tornby klitklitplantage er en højtbeliggende, vindudsat vestkystklitplantage 4 km syd for Hirtshals. Bevoksningsgrænsen mod havet følger en 15-25
Naturplan Granhøjgaard marts 2012
1 Naturplan Granhøjgaard marts 2012 Jørgen & Kirsten Andersen Udarbejdet af skovrider Søren Paludan, Paludan Skov og Naturkonsulent Landbrug Landskab Natur Jagt Park 2 Indhold Sammendrag... 3 Rydning af
Fejl! Ukendt argument for parameter.
Foto Fejl! Ukendt argument for parameter.: Den yderste havklitrække på Vangså Hede med Vangså by liggende i læ bag klitterne. Husene falder fint ind i klitlandskabet. 51 52 Fejl! Ukendt argument for parameter.
