Korsø Klitplantage (Areal nr. 71)

Transkript

1 Korsø Klitplantage (Areal nr. 71) 1 Beskrivelse 1.1 Generelt Korsø Plantage ligger øst for Hansholm. Plantagen har sin største udstrækning fra øst til vest og er beliggende nord for Hanstholm-Østerildvejen og syd for Vullum sø. Den østlige del af plantagen gennemskæres af Klitvejen i nord-sydlig retning. Arealerne til Korsø plantage er primært erhvervet i perioden Plantagens arealanvendelse pr. 1/ fremgår af nedenstående tabel. Bøg Eg Ask og ær Andet løv Gran Ædelgran Bjergfyr Andet nål Ubevokset I alt ha Oversigtskort 1.2 Geologi og jordbund Den sydlige del af plantagen ligger på en moræneø fra sidste istid. Her består jordbunden af fedt kalkholdigt moræneler. Morænen er overføget af flyvesand i varierende dybde. Der hvor flyvesandlaget ikke er for tykt, er der gode vækstforhold for de fleste træarter. Den øvrige del af plantagen ligger på den hævede havbund nord og vest for den markante kystskrænt. Her er jordbunden sandet og relativt næringsfattig med mindre gode vækstforhold til følge. 1

2 1.3 Landskab Landskabet var i stenalderen et lavvandet hav med en mængde øer. Hjardemål-Korsø Knuden var en af dem, og endnu år efter står øen med stejle kystskrænter mod vest og nord. Korsø Knude har en beliggenhed op til 37 meter over havet, mens de nedenfor liggende arealer arealer har en kote på omkring 10 meter. Udsigten fra Korsø Knude mod nord ud over den hævede havbund med klithede, rallejer og nåleskov. Inden tilplantning er der udført omfattende dræningsarbejder i den østlige del. De mange grøfter samler sig mod vest og løber gennem Vullum sø og videre gennem Kløv å til Limfjorden. Kløv å passerer den vestlige del af plantagen i sit forløb. 1.4 Plantagen Korsø plantage er meget domineret af nåletræ, især fyrrearter og sitkagran. Plantagen bærer præg af bevoksninger med én eller få træarter. Plantagen er så ung, at de fleste bevoksninger endnu er 1. generation skov på arealerne. Der har kun været nykulturer efter stormfældet contortafyr. I de sidste femten år er der sket en udvikling hen imod mere variation, især plantning af mere løvtræ, primært eg, ligesom naturlig foryngelse er udnyttet, hvor det er muligt. I hele plantagen er forårsnattefrost en vækstbegrænsende faktor. 2

3 Korsø Plantage er domineret af nåletræ 1.5 Naturen De biologiske interesser knytter sig især til de ubevoksede dele af plantagen. De åbne naturarealer er nærmere beskrevet i arealbeskrivelsen 072 Hede- og naturarealer i Hjardemål og Korsø Klitplantager. Plantagen rummer en stor bestand af kronvildt. Ubevoksede naturarealer: Klit Hede Sø Eng Mose Krat Overdrev Skrænt Strandbred Vandløb I alt ha Friluftsliv Korsø plantage er stor og giver mulighed for at færdes i fred og ro langt fra larm og uro. Der findes ikke afmærkede vandreruter i plantagen. Cykelruten "Vestkyststien" passerer igennem plantagen langs Klitvejen og berører plantagen langs Hanstholm-Østerildvejen. Korsø plantage er udpeget til fri teltning. 3

4 1.7 Kulturmiljø Der findes 5 registrerede fortidsminder på Korsø Knuden. Tre af dem er ødelagte under besættelsen. Her findes desuden et større tysk bunkerskompleks fra 2. verdenskrig, bestående af store bunkers, radarfundamenter og maskingeværreder. Hustomter og hjulspor (hulveje) findes spredt rundt om på arealerne. 1.8 Bygninger Bygninger: Navn Afd.nr. Opført år Anvendelse Abildgård 1269a 1907 (1988) Tidligere skovløberbolig. Ønskes frasolgt Tal i parentes angiver opførsel af udhuse og stalde. 1.9 Andet 2 Gældende udpegninger 2.1 Regionplanlægning Udpegninger i Viborg Amts regionplan (2005): Særligt beskyttelsesområde, SFL-områder og 3 områder. 2.2 Internationale beskyttelsesområder Habitatområde nr. 187, "Korsø Knude" og nr. 23, "Vullum Sø". 4

5 2.3 Fredninger og vildtreservater Deklarationsfredning vedr. Korsø kystskrænt ( 2. juli 1955) Botanisk fredning 2.4 Naturskovsudpegninger Der er ingen naturskov i området 2.5 Forsøg Forskningscenter for Skov og Landskab har følgende forsøg i Korsø plantage: Afkomsforsøg med sitkagran, enkelttræafkom fra FH 611 m.m. i afd a. Afkomsforsøg med sitkagran, enkelttræafkom efter fri bestøvning i afd a. Sitkagran populationssamling i afd a og 1240 a. Proveniensforsøg med contortafyr i afd a og 1259 a. 2.6 Pyntegrønt Der er ikke pyntegrøntbevoksninger i Korsø Plantage. 2.7 Jagt og fiskeri Jagten i Korsø plantage er udlejet. 2.8 Genbevaring Der er udpeget et skræntareal ved Tårnvej (afd. 1251d, 12d), med genbevaringsinteresser. Interesserne knytter sig primært til bestanden af engriflet hvidtjørn, men også til bestande af alm. hyld, ribs, blågrøn rose, hunderose, alm. røn og seljerøn. 5

6 For at sikre levedygtige bestande, også af de lyskrævende genbevaringsarter, skal krattet tyndes ind imellem. Græsning på arealet kunne komme på tale. 3 Målsætning, plan og konsekvenser 3.1 Landskab Plantagen ligger dels på istidsøen Korsø Knude og dels på den hævede havbund nord og vest herfor. De stejle kystskrænter mod nord og vest er et meget markant landskabstræk, som i dag er delvist skjult af bevoksning på den hævede havbund. For at styrke landskabets karakter overgår afblæsningsfladen på den hævede havbund nord og vest for den markante kystskrænt mellem Hanstholmknuden og Korsøknuden på længere sigt til åbne naturarealer, evt. med mindre grupper af lysåben skov. Arealer, som ryddes i planperioden, holdes fri for genvækst for at overgå til klithede. I den østlige del af plantagen, hvor de landskabelige og biologiske værdier er mindre, bibeholdes de sammenhængende skovbevoksninger i det nuværende omfang. I planperioden ryddes der i alt ca. 45 ha, primært contortafyr. Ca. 40 ha omdriftsarealer, som grænser op til hedearealerne udgår af omdriften og overgår til hede. 3.2 Skovudviklingstyper, naturnær skovdrift og konvertering Hovedformålet for de skovbevoksede arealer er naturnær skovproduktion under hensyntagen til de øvrige værdier, der forvaltes på arealerne. Planen for den fremtidige skovudvikling fremgår af nedenstående kort og tabel over skovudviklingstyperne i Korsø Plantage. De løvtrædominerede typer 14 ( Bøg og gran ) og 23 ( Eg med skovfyr og lærk ) findes på den bedste jordbund på Korsø Knudens østlige del. Den resterende del af knuden dækkes af udviklingstyperne 71 ( ædelgran og bøg ) og ( Sitkagran med fyr og løvtræ ). På den hævede havbund anvendes skovudviklingstyperne på den lidt bedre og ( skovfyr, birk og gran ) på den ringere jordbund. Skovudviklingstyper i Korsø Plantage 6

7 Skovudviklingstype 14 Bøg og gran 23 Eg med skovfyr og gran Sitkagran med fyr og løvtræ 71 Ædelgran og bøg Skovfyr, birk og rødgran I alt ha Hektar 24,4 8,0 189,8 44,0 185,7 451,9 % 5,4 1,8 42,0 9,7 41,1 100 % 3.3 Natur Hede- og klithedearealerne i og omkring plantagen, herunder Korsø Kystskrænt og Flyvklit, plejes ved fjernelse af uønsket opvækst og ekstensiv afgræsning med kreaturer (bortforpagtning). Naturarealerne ved Vullum sø ( omtales nærmere under Hjardemål Plantage ) plejes gennem ekstensiv kreaturafgræsning (bortforpagtning). Det samme gælder øvrige åbne arealer i plantagen ( enge og tidligere agerjorder ). Der henvises til bilag 2 for så vidt angår målsætninger og plejebehov for de enkelte lokaliteter 3.4 Friluftsliv Der planlægges ikke for nærværende med faciliteter for friluftslivet i plantagen. 3.5 Kulturmiljø De registrerede fortidsminder plejes og vedligeholdes løbende, og formidlingen styrkes. I skovdriften tages hensyn til kulturminder i form af gamle hjulspor mm. 7

8 3.6 Køb og salg Der er ikke planer om køb og salg 8