K. Undersøgelser vedrørende lævirkning

Transkript

1 172 K. Undersøgelser vedrørende lævirkning Af Frode Olesen. 1. Forsøg med tilførsel af kai k til unge løvtræshegn Hovedparten af kollektive læhegn plantes i disse år til afløsning af ældre og udtjente granhegn. Fremgangsmåden er i de fleste tilfælde den, at det gamle læhegn ryddes lotalt, hvorpå cn ca. m bred jordstribe bearbejdes og forbedres for nyplantning af trerækkede hegn sammensat af forskellige løvtræer og buske. Granhegnene har en forsurendt" virkning på jorden, hvis kalktilstand efter rydningen næsten altid adskiller sig meget fra forholdene i den øvrige mark. Jordbundsanalyser udviser ofte reaklionstal fra,2 til,, ligesom indholdet af kalium og fosfor - og i nogle tilfælde magnesium og kobber - er lavt. Spørgsmålet bliver derfor, om kalkning under disse omstændigheder vil virke fremmende på Ipvtræernes vækst, og hvor store mængder kalk der i givet fald vil kunne tilrådes. Fra skove og planteskoler har man ganske vist erfaringer for, al mange træarter udvikles godt ved en jordreaktion. der er betydeligt lavere. end der normalt tilstræbes for landbrugsafgrøder, men det er dog sandsynligt, al træerne har et ph oplimum, der ligger højere end de konstaterede meget lave værdier. Til belysning af dette problem er der i årene 1970, 71 og 72 anlagt iah forsøg med kalktilfsjrsel. Forsøgene er gennemført i samarbejde med Hedeselskabets læplantningsarbejder ved inspektør G. H. Sørensen. Kolding. Der er i efteråret 1976 foretaget opm!tling af tilvæl..sten i samtlige forsøg. og resultaterne er meddelt i det følgende. a. Forsøgsplanen. De IO forsøg er beliggende på sandjord af omtrent samme beskaffenhed omkring Billund, Lindknud og Gcrndrup. I nyplantede læhegn er der af sal parc.eller il 20 ro længde, således,h alle de an vendte arter af træer og buske indgår med el vist anlal indiviller pr. parcel. Forsøgsleddene er betegnet: a ukalke!. b tons kulsur kalk pr. ha. c = tons kulsur kali.. pr. ha. Der er i aue forsøg tre fællesparceller: al, all, aili o.s.v., men fire forsøg har dog kun to led: a + b. De ukalkede parceller er placeret mellem parceller, der har fået tilført henholdsvis og tons kalk. Rækkefølgen i marken er allså: b, a og c. Kalken er tilført umiddelbart efter plantningen enten efterår eller forår. Forinden blev der udta get jordprøver til bestemmelse af reaktionstal og analyse for plantenæringsstoffer. Tabel 1 viser forsøgenes placering, antallet af forsøgsled og hegnenes alder ved opmåling. ForsØgenes beliggenhed, parcelfordeling og ftegnet/es alder Forsøg F0l'S0lls1ed m. Antal 0<. FOfSØllJvært rællesparcel. YEkstAr l ehl'. Stråru p, Bække a b 7 2 Ejner Hansen, Lindknud a b 6 Jens Jacobsen, Lindkund a b 6 Bent Pedersen, Lindknud a b 6 Svend T. Hansen, Gerndrup a b c 7 6 Ths. Bjerre, Billund a b c 7 Ths. Bjerre, Billund a b c 8 Jørgen Keldstrup, Billund a b c 9 Jørgen Keldstrup, Billund a b c Egon Hansen, Glejbjerg a b c b. G,'dskning Jorden var ved forsøgenes anlæggelse udpint for næringsstoffer. Der kunne således være risiko for, at udslag for kalkning skyldes virkninger for næ ringsstofoptagelsen, som ikke ville forekomme på mere vclgødede arealer. Da hensigten var at undersøge jordreaktionens betydning under normale vilkår med cn rimelig tilforsel af gødning, blev alle parceller gødet med NPK gødning 1--12,200 kg pr. ha svarende til en tilførsel af 292 kg N. 72 kg p og 22 kg K, 0 kg Mg og 6 kg Cll. I tabellen på næste side er givet en oversigt over analysetal fra forsøgenes SIart og ved opgørelsen efterår Den konslaterede kobbermangel er rettet nogel op, og kalium og fosforindholdet er hævet i beskedent omfang. Der er iøvrigt ikke sup pleret med lilskudsgødning udover, hvad træernes rødder muligvis har kunnet hente fra marken langs hegne!. Tidligere undersøgelser bl. a. ved statens forsøgs virksomhed viser, at lætræcr bør gødes alsidigt. Behovel for fosfor synes dog at være meget beskeden!. Træerne kræver generelt ikke store mæng der næringssalte tilført, og der er i forsøgene ikke observeret åbenbare mangelsymptomer.

2 17 Forsøphcgn -e:d Billund Fors"S ",o l Gns. c. Jordens kalktilstand I følgende opstilling er vist jordreaktionen i ukalkede parceller og i parceller der er tilført S eller IO Ions kalk pr. ha. De anførte tal er gennemsnit af analysetal stammende fra jordprøver udtaget i de respektive fællesparceller. S Ions kalk har i gennemsnit hævet ph fra.6 til.7. Ved IO tons er ph hævet lil 6,. Jordrf!okrioll. oprindelig og eflu ril/prsel af og JO lls kulsur kalk Fanø. Ukalltet b. os tons e. IO toml ",o Jordens indhold ti/ mui"gs:'ilofler Anlll}sc:t:r.l0pnndclll ri KI Mit Cul 1,7., 0,,1,7 0.6.,6 2,6,,1 0,8,2 0,,, 0, 0, 2,6,8 0,2 1, ,0 0, 1, 1, 2, 0, l 1,8,2.8 1,2,,6 0,2 Analysctal dier god.slo.nmg Fl KI Mgt Cut 2,8,0,2 1,0 1,6,8 1,8 0,6 1,8 6,7 2,,9 2,6 2,2, ,7 2,7,, 1, 1, 6, 2, 1,6 1,2, 2, 1, 2, 11,7,7 1, 0,7, 2,6 0,6 1,9, 2,9 1,1 l,,0 2,,8,6.6, 6,0,,7 6, 6,,9 6, 7, 6,0 6, 8,8 6,1 6,7 9,6 6,0 6,, ,2 GDS. IO forspg,6,7 GDS. 6 forsøg,,9 6, d. ResultlIter ForSØgene omfalter X 66 parceller, og der indgår iall.1 træer og buske fordelt på de 12 arter, som udgør hegnenes sammensætning, Forsøgssikkerheden aftager med plantetallel. og for de arter (fortrinsvis buske) som indgår med mere be~kcdne antal, kan resultaterne kun betragtes som et foreløbigt fingerpeg om kalkens virkning. Tabellen nedenfor er en sammenstilling af gennemsnitsresultatet for de enkelte arter i de- IO fors~sg. I-I~)jden er m:"tlt for hver plante, og den gennemsnitlige &rstilv:ckst er beregnet på basis af antal væksl!l.r. Der er ikke foretaget nogen korrektion for planternes faktiske h~sjde ved udplantning. Udslagene er ret beskedne, idet det dog bør cr indres, at en lille årlig mertilvækst på måske -7 cm eftcr nogle år vil betyde en mærkbar større total højde på læhegncl. G('tIIl('msllitlig lirlig ti/l (l'ksr cm Forwgskd Antll b, Tntarl u-:ttr ul.:llket, I IO' Forhold~111 Hvidel Gronel l().l Eg Elm TjØrn Ahorn Syren Bøg Sargents æble Liguster Bærmispcl Gedeblad Gns Ni arter har givel positive udslag for tilførsel af tons kalk. BoS og æble er upåvirkede. mens egen

3 17 som den eneste art har reageret ved lidt mindre Forsøg Anlal tilvækst. IO lods kan., har tilsyneladende fremmet Elm I 6 1 væksten hos nogle J..aJkcbkcnde arlcr og hæmmet x x den for andre. 0 0 Det ligger s&ledcs klarl. at kai "'tilførsel til blan- 0 2 dingshcb'll under alle omstændigheder bør afpasses x under hensyn hertil x ph-niveauet bør være en slags mellempropoflio x nal, som giver rimelige vækstmuligheder for så...el kalkskyende ~om mere fordringsfulde arter. 9 2 lu x e. De enkelte forsøg Gns. fo~~sg 7 1 Der er nogen variation mellem resultaterne fra Gos. 6 forspg 9 2 de enkelte forsøgsarealer. Dette kan skyldes ukon- Ahorn trollable for<;;kcllc i jordbonitet. fugtighedsforhold. l ukrudtsbestand eller måske arvemæssige forskelle i plantematerialet Til vurdering af resultaterne i de enkelte forsøg gengives her måletallene for de træarter, der er repræsenteret med store antal planter. r de første arter er den S{atislis~e siuerhed bacgnet. og de forsøg, hvor siuerhcden er mindsi 80 pct., er be tegnet med x. IO Gns. IO forsøg 7 Resulralu af e"kc1tforsøg. Tifl-æJ...H pr. år cm Gns. 6 for~øg Fors",!!: Ania] Træart ",o plamer b Trzan ",o planter b, Hl'idtjorll I Hvidel I x U l i X X 7 22 U X X IO 22 1 IO Gns. IO for..øg 27 0 Gns. lu forsøg 9 1 Gns. 6 forspg 29 l 0 Gns. 6 forsøg 2 Grpnel l 72 1 I Træarterne med Cl mindre antal planter i for IB spgcl giver ikke grundlag for en sådan beregning, og tilvæhtcrne for de i tabellen nævnte buskarter er et simpelt gennemsnit af alle planter i henholds \i.. a. b og c-parceller X f. Andre ia~ua~c1ser l Træf'TII('S gcll$idige la'/jå1irå/li,,;:. lu 90 l 29 0 En af fordelene ved at plante læhegn i {re ræk- Ons. IO forsøg ~er skulle bestå i. at træerne giver læ for hinanden, Gns. 6 forsøg 'lå der opnfts storre højdevæ!..st. HvidelIen er i for- Eg I 8 6 X spgcne anbragt med halvdelen i den \'estligste og halvdelen i den østligste række. Der er foretaget 72 2 en opdeling af træerne efter højde i forhold til den ne placering. I 8 af de forsøg er der en tydelig 22 X hpjdeforskej. idet gennemsnitshøjden for 62 træer x i oslræuer er 1 cm mod 270 cm for samme an x tal træer i \estrækker det ene af de to forsøg, som skiller sig ud med IO X størst tilvækst i vestrækken,!..an delle resultat for- Ons. IO forsøg 27 2 ~Iarcs ved, at den tilstødende mark her er vandel. Gns. 6 forsøg Forskellen øst contra vest er i gennemsnit for de

4 17 8 forsøg cm, og der er hermed givet en talmæssig dokumentation for det gensidige læ's betydning for træernes vækst. Det er dog kun en dcl af virkningen. som giver sig lil kende på denne mde, idet østræuen også i nogen grad vil yde læ for vestrækken. AftIg t"vækst cm 60, IHVfOEl,,, Den frormale \'trkstratr pr. Ar, Træerne i forsøgene er i de fleste tilfælde præget af de forudg.ende tre meget tørrc somre, Et af hegnene (nr. 9) er placeret langs en græsmark, hvor der er foretaget vanding, og dette har bevirket, at hegnet udviser en tilvækst som bedre end de øvrige svarer til normale fugtighedsforhold. Med fradrag af planternes højde ved udplantningen er den, rlige tilv;d"st opgjort til følgende: Hvidel (Alnus incana) Grpnel (Alnus viridj~) Eg (Quercus robur). Elm (Ulmus glabra)...,... ' Tj~)rn (Crataegus monogyna).. ' Ahorn (Acer pscudoplatanu\) S)'ren (S)'ringa vulgaris)...,..,."., BØg (Fagll~ silvalica),."..,.. Sargents æble. (MaiLIs Sargeniii) Liguster (Liguslrum vulgare),... "... ' Bærmispel (Amelanehier spicata) Ledcbours Gedeblad (Lonicera Ledebourii) 9 cm 27 cm 0cm 1 cm 8c01 6c01 19cm 1 cm 2 cm 16c01 26c01 27 cm ~ = Den væl..stmæssigt mest konstante art er grønel. hvor planter af samme alder er af forbavsende ens højde. Bøg har haft den mindste tih'ækst af alle arter og er næppe egnet under de givne forhold. ~. Konklusion Det er il..ke absohn givet. at træernes højde er del bedste kriterium for vækst, men da højden har afgørende betydning for læhegn. må del. især for de egenllige træers vedkommende...ære forsvarligt at bruge den årlige højdetilvæl..sl som eneste målestok for kall..ens virkning. Ved \-urdering af jordreal..lionens betydning er det n~d...cndigt. al et andet forhold tages i betragtning. nemlig at ri~il..ocn for smitteoverførscl mcd rodfordærver er sl~1rrc "'cd høje real..tionstal. Sagkyndige p1't dette område fastholder. at delte vil være lilfældet. nftr Rt nærmer sig men dog kun i de tilfælde. hvor en!>millel..ilde er til<;lede i form af inficerede rodrc'ilcr i jordcn. Svampen kan over en!trrække holde sig levende i døde rodstumper med en tykkelse over cm, ph,,0. 6,0 6, Trlrarternes till'{rbl \'ed forskejlig jordreaktion Tilfprsel af IOIlJ klll.wr kalk har; gt?fu/enhnit hævl'! RI fra,6 tu,7. For 7 art{'/': HvidrI, dm, ahorn. tjørn, syren, gedebltuj og liguster har dette med!rur en "rlig mertill'ldst pd flogle cm. Tre arter: Grpflrj, bøg og Sargef/ts "ble er updl';rkedr, meih cg som den ef/este art har haft lidi mindre ri/\'trkst efter kalkning. JO tons kalk har i gellnemsllit lunet RI til 6.. For 6 arter er der fortsat en beskrden mertil\'ldst, mens tjorn, WOflt>1 og t'g er Ifplh-irkede ; fod/old til RI,7 - bøg OJ: Sargents ~ble l'ok.w r dllrlig.ft I'ed den største kalktuf"rsd IJd Rrtllldla,:! af forsøgene ka" det slutres. ar der til I,,'idd, elm og ahom pla"let i læhegn som eneste art, bdr ti/stræbes en jordrl'aktiof/ omkring 6,0 til 6,. For blafldiflgshegn, der er sammemat af de her omhaf/dlrnde arter, \ il drt \'(ue rimeligt at ti/.ur"b, et RI omkriflr, s\'arcflde til ef/ tilførsel af tofls kal/.; fulder lignef/de forhold som i forsøgefle - d. I'. s. l'ed plantning efter ryddede granhrgn - men kuli Uf/der jorlld.wrtflillg af, tit evellme/le smit(('kilder AOfI elimineres. Ved plantning pil nye, tidligen' d}'rked~ arealer l'il Rt som regel l'ære passende eller rigelif.:t høit Ilden kafåtilforsel. ]J, Iagttagelser over lælræers lilvækslforhold I foråret 196 blev der på Uur Hedebrug ved Ikast udplantet et antal træer og buske til iagttagelse over diverse a.rters og sorters egnethed til Iz-

5 form~1 på sandjord og under vindudsane forhold. Sortimentet er især koncentreret om arter af åbenbar interesse til plantning i hegnsrækker saml diverse kloner, typer og provenienser af sådanne. Proveniensen, d. v. s. frøets geografiske oprindelse giver ofte anledning til afvigelser, der kan få afgørende betydning for den enkelte arts egnethed. Iagttagelserne omfatter iall 98 forskellige arter og typer, udplantet i hegnsræj,j..er, hvor vækstbetingelserne har værel meget nær de samme som for al mindelige læhegn i enkehrækker. Parcellerne med de uplantede træer blev i 1970 opmll.h, fotograferet og vurderet med hensyn lil bladfylde og sundhedstilstand. Resultaterne er meddeh i Beretning om Fællesforsøg i Landbo- og Husmandsforeningerne 1970, som også indeholder en beskrivelse af vækstforhold og kulturforanstallninger. Da forsøgsplantningen i den kommende 'linier vil blive ryddet, er der i efteråret p1l. ny forelaget en m1l.ling af træernes højde, kronebredde eller stammediameter med en skønsmæssig vurdering af, i hvor høj grad de enkelte arier er præget af tørken i de tre forudgående somre. De nye målinger giver imidlertid ikke anledning til ændringer i konk.lusionerne på 1970, hvorfor der henvises tit beretningen fra dette år. Særtryk af denne beretning samt dala fra målingerne i 1976 kan rekvireres fra Landskontoret for Planteavl. III. Læp!antningsforanstaltninger Følgende foreninger har indberettet om læplantningsarbejder. der er udført eller under udførelse i foreningens område i FOl"Cningens navn Bramminge og ÅStrup er... Brande-Thyregod Branderslev og omegns Det thylandske landøkonomiske Selskab. Dronninglund herreds Frederikshavn og omegns.. _. Give og omegns LandboL Hammerum herreds-sunds Simmelkjær-lIskovog Askov landboforeninger Hanherredernes Himmerlands samvirkende landøk. Foreninger Hjerm-Ginding herreders Antal km kollcklh e planer kollekth e under udf"relse læhegn planlet ForcllillleDJ na\"ll Hjørring Amts landøk. Selskab og Husmandskr.. Hobro og omegns Lemvigegnens Landboforen. RougsØ sønderhald herr.. Skjem-Tannegnens Slaugs herreds og Sdr. Omme er. Ulfborg og omegns. Vestjysk Husmandskredsforening Videbæk og omegns.. Vrad~ herr. Landboforen, TØrring, Thyrsling-Vrads herreders ø~ter herreds Landboforen. Alborg Amts Landboforen. Alborg ArnIs Husmandsforeninger _. lait. An1&l lun kollekth e planu kollekd\"e under udlørelse 1&hegll plailtet 6 1 Branlming RougsØ Billund SØnderhald Egvad Varde Grindsted Videbæk Helle Ølgod 26 FØlgende kommuner har ydet finansiel støtte under anden form. 1 Aulum Haderup Løgstor Branderslev Lpkken-Vrå Dronninglund Sindal FarsØ Sæby Frederikshavn Trehøje Holstebro Ulfborg-Vemb Hobro Vinderup 18 Hirtshals Ars Lemvig I Fra 7 foreninger er tillige oplyst, at der gennem lokale udvalg elter plantningsforeninger er leveret iah stk. lætræer til privat udført læplam ning. Der er hertil opn1l.ct statstilskud til billiggø relse af indkøbsprisen. Adskillige jysk.e kommuner har Ønsket at støtte læplantningsarbejdet ved at yde tilskud til lokale kollektive arbejder. Ifølge de foreliggende oplysninger g<r:lder dette for nedennævnte kommuner, som giver slandard tilskud på 00 kr. pr. kilometer plantet læhegn.