Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede

Størrelse: px

Starte visningen fra side:

Download "Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede"

Benjamin Brøgger
7 år siden
Visninger:

1 Tætplantede Stevnsbær VA-1 med en planteafstand på 1,20 meter. Træerne til højre for den hvide pind er rodbeskåret om foråret, cirka 40 centimeter fra stammen på begge sider. Løvet på de rodbeskårede træer er lidt rødfarvede. Det skyldes tab af fosfor i bladene. Foto: Gitte Hallengreen Jørgensen. Tætplantede surkirsebær er bedre end hvede Hvis surkirsebærtræer plantes tæt og kommer i tidlig og høj bæring, kan det økonomiske resultat godt overtrumfe hvededyrkningen i landbruget. TEKST: BJARNE HJELMSTED PEDERSEN GARTNERIRÅDGIVNINGEN A/S Projektet med tætplantede surkirsebær er slut, og målet med denne artikel er at konkludere og perspektivere. Fornuftige resultater Selvom forsøgsplantagerne endnu ikke er særlig gamle, ser de opnåede resultater meget fornuftige ud. Fra starten blev der stillet en række spørgsmål, som skulle besvares ud fra praktiske forsøg: Hvordan styrer vi væksten? Går det ud over frugtkvaliteten, når vi dyrker intensivt? Kan vi høste tidligt? Er det rentabelt? Svarene skal dokumentere, om det kan lade sig gøre at dyrke surkirsebær i et intensivt dyrkningssystem.

2 Vækstkontrol er nødvendig I et traditionelt plantesystem står der 555 træer per hektar med en planteafstand på 3,0 gange 6,0 meter. I projektet med tætplantning står der træer per hektar med planteafstanden 1,25 gange 4,0 meter. Træhøjden må ikke overstige den maksimale højde, som portalhøsteren kan skræve over. Det betyder, at der skal rodbeskæres, hækklippes og beskæres traditionelt og det skal ske netop i denne rækkefølge. Tidligere erfaringer med hækklipning På Forskningscentret i Årslev blev der i 1980erne etableret et tætplantningsforsøg med Stevnsbær. For at sikre tilstrækkeligt med lys i træerne blev de hækklippet én gang årligt i juni måned lige når stenene i bærrene blev hårde. Det gik godt de første år, men efterhånden blev de klippede træer tætte som skadereder. De tidligere erfaringer med tætplantning er derfor ikke til fordel for hækklipning, fordi man dengang glemte at styre væksten ved rodbeskæring. Rodbeskæring er nødvendig Derfor er det først og fremmest nødvendigt at rodbeskære for at kontrollere væksten. Herefter skal træerne sideklippes for at sikre tilstrækkeligt lys til, at der kan dannes blomsterknopper fra stamme til skudspids på alle grene. Og til sidst skal almindelig finpudsning ved almindelig beskæring sikre, at træerne ikke gror sammen. Gisela 5 anbefales til De Syv Sure Søstre I de forsøgsplantninger, der blev gennemført sidst dels hos Vester Skovgård, dels hos Frederiksdal Gods er det vist, at der kan drages stor nytte af svagtvoksende grundstammer i dette intensive dyrkningssystem. Gisela 5, som har været med i dette forsøg, vil derfor sammen med de produktive sorter af Stevnsbær De Syv Sure Søstre være de fremtidige træer til anbefaling til dette plantesystem. Høj indre frugtkvalitet Vi opnår generelt en meget høj frugtkvalitet ved tætplantning (tabel 1). I målingerne indgår bær fra dels Stevnsbærsorten VA-1, dels Tiki. Umiddelbart ser det ud som om, der tabes brix ved hækklipning. Men da syreindholdet samtidig er højest ved hækklipning, er der snare tale om, at bær fra de hækklippede modner lidt senere end de uklippede. Tidlig produktion Der er foretaget en prøvehøst af Tiki og Stevnsbærsorten VA-1 på Vester Skovgård i 2013 fra parceller med og uden rodbeskæring (figur 1). Da disse træer blev plantet i foråret 2010, er det tredje plantageår. Der er i gennemsnit høstet 4,2 kilo bær per træ af Tiki og 3,8 kilo bær per træ af Stevnsbær VA-1. På Vester Skovgård er planteafstanden 1,2 x 4,0 meter. Det betyder, at der er et potentielt udbytte på henholdsvis 8,8 ton per hektar i Tiki og 8,0 ton per hektar i Stevnsbær. Absolut en produktion, der er værd at tage med. Det skal bemærkes, at der allerede året før, 2012, var så stor sætning, at det højest sandsynligt har ligget tæt op af udbytterne for Økonomiske beregninger Hvis vi tager disse udbytter som grundlag for en tidlig produktion og indfører tallene i et driftsbudget 1 samt opdaterer timelønninger og prisstigninger med videre (nøgletal i tabel 2), kommer dæk-

3 ningsbidragskalkulen til at se ud som i tabel 3 for de tætplantede surkirsebær og i tabel 4 for de traditionelt plantede surkirsebær. Udregningernes skal tages med alle mulige forbehold. Eksempelvis er plantagealderen på 15 år temmelig usikker, fordi vi endnu ikke har oplevet en forsøgsplantning af denne alder. Det kan meget vel være, at den kan blive lige så gammel som en traditionelt plantet. Bedre økonomi i tætplantning Livslængden på den traditionelt plantede surkirsebærplantage er sat til 20 år. Det er måske også lidt pessimistisk. Men bortset fra disse betragtninger er det mest interessante og iøjnefaldende i disse kalkuler naturligvis det gennemsnitlige driftsresultat på cirka kroner per hektar og år for den tætplantede plantage mod cirka kroner per hektar og år for den traditionelle. Med dette resultat kan surkirsebærproduktion i Danmark godt tage kampen op med hvededyrkningen i landbruget. 1. Driftsbudgetterne svarer til dem, som i sin tid blev anvendt i Dansk Erhvervsfrugtavls Driftsanalyser. Tabel 1. Kvalitetsanalyse af tætplantede surkirsebær. De to sorter er henholdsvis klippet som hæk og almindeligt beskåret. Sort behandling Mg C-syre per gram friskvægt Brix procent Mg Malvidin-chlorid per 100 gram friskvægt Total PP, mg GAE ækv. per 100 gram friskvægt Tiki - uklippet Tiki - hækklippet 23,8 24,9 24,6 26,1 20,7 18,8 23,8 20,5 291,5 269,6 129,8 101,0 693,3 580,9 446,2 385,9 VA1 - uklippet VA 1 - hækklippet 19,5 20,2 25,6 29,7 18,8 19,9 25,1 20,9 157,3 195,6 173,8 225,7 429,9 501,5 571,1 527,4 Figur 1. Udbytte per træ for de to sorter Tiki og Stevnsbær VA-1. Træerne er henholdsvis rodbeskåret (+) eller ikke rodbeskåret ( ) og hækklippet (j) eller blot beskåret almindeligt (n).

4 Tabel 2. Nøgletal ved produktion af tætplantede og traditionelle plantninger af surkirsebær. Træer per hektar Høstomkostninger kroner per træ Antal personer til høstarbejdet Plantageliv i år Mandetimer per hektar (gns) Traktortimer per hektar (gns) Tætplantede , Traditionel , Tabel 3. Tætplantet surkirsebærplantning. Dækningsbidragskalkule. År Lønom- Traktor- Høstom- DB Akkumul. kostn. omkostn. kostn. DB kr kr kr kr kr Gennemsnitl.DB/ha/år (kr): 9914

5 Tabel 4. Traditionel surkirsebærplantning. Dækningsbidragskalkule. År Lønom- Traktor- Høstom- DB Akkumul. kostn. omkostn. kostn. DB kr kr kr kr kr Gennemsnitl.DB/ha/år (kr): 2053

Relaterede dokumenter

Industrifrugt Temadag 31-1-2013

Industrifrugt Temadag 31-1-2013 Kirsebærfluen & GAU Projektet Bjarne Hjelmsted Pedersen, GartneriRådgivningen A/S Kirsebærfluen Rhagoletis cerasi L., (R. indifferens & R. fausta) Washington State University