Gødningsbeholdere i landskabet

Transkript

1 Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Det Europæiske Fællesskab og Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har deltaget i finansieringen af projektet

2 Titel: Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning Forfattere: Arkitekt m.a.a. Kræn Ole Birkkjær og arkitekt m.a.a. Julie Trier, Videncentret for Landbrug, Plan & Miljø Udgave: 3. udgave, december 2010 Oplag: stk. Layout: Marianne Sørensen, Videncentret for Landbrug, Plan & Miljø Tryk: GP-Tryk A/S, Grenaa Udgiver: 2 Plan & Miljø Agro Food Park 15 Skejby DK 8200 Århus N T F vfl.dk

3 Gødningsbeholdere i landskabet - placering og beplantning 3

4 Beplantning ved gødningsbeholdere og deres landskabelige placering Beholdere til opbevaring af husdyrgødning kan opføres et stykke væk fra ejendommens øvrige driftsbygninger af hensyn til markdriften samt lugtgener med videre for naboer. Det er et krav, at beholderen opføres med afskærmende beplantning. Denne vejledning foreslår en række overvejelser vedrørende placering, terrænregulering og beplantning. Endvidere redegøres for forholdsregler vedrørende afstands- og sikkerhedsforhold i beplantningsmæssig henseende. Denne vejledning beskriver ikke de lovmæssige krav vedrørende gødningsbeholdere. Beholderens placering Lokalisering af gødningsbeholderen er vigtig set i forhold til ikke bare markdriften, men også landskabet, veje, bygningsanlæg og beplantning. En placering i forbindelse med gårdanlægget bør ske på baggrund af en nøje analyse og udarbejdelse af en helhedsplan for gårdens bygnings- og anlægsmæssige fremtid for at undgå fejlplacering. Skal beholderen ligge ude i landskabet, kan en landskabsanalyse med efterfølgende vurdering og visualisering udføres for at finde frem til den bedste placering. En placering lavt i terrænet, ved foden af en bakke eller i en lavning, vil almindeligvis blive opfattet som hensynsfuld over for landskabets store træk. Trægruppe/læhegn på vestsiden, seljerøn, kastanie, eg mv. Jordvold 4

5 Terrænregulering Uanset om en gødningsbeholder placeres i landskabet eller ved bygningsanlægget, er der behov for terrænregulering. Beholderens størrelse og det nødvendige omgivende færdselsareal vil næsten altid kræve planering. Overskudsjorden fra udgravningen bør medtænkes i placeringsvalget og betragtes som et aktiv for beholderens indpasning i landskabet og ikke være en jordbunke, der er tilovers eller til besvær. Tag udsigtspunkter i landskabet og synlighed fra offentlige veje med i betragtning ved valg af placering. En placering lavt i terrænet vil udnytte lævirkningen og mindske lugtgener og ammoniakfordampning og dermed bevare god gødning i beholderen. Placering af en beholder højt eller på toppen af bakken er ikke hensigtsmæssig. Afskærmene vold. Fodersiloer og gylletanke er anlagt i et lavere terrænniveau end bygninger og det øvrige terræn. 5

6 Beplantning Det er en gammel tradition, at landbrugsbygninger er omgivet af beplantning. Beplantninger er med til at knytte bygningsanlæg til landskabet eller formidle overgange mellem bygningernes kantede former og landskabets bløde former. Med en beplantning ved beholderen kan man fastholde og udbygge landskabets mønster, hvor beholderen også får en positiv funktion som et mindre naturelement. Vej Indblik Glidende overgang Overskudsjorden er planeret, så overgangen fra mark og vold ikke er markant på ydersiden af volden. Imod beholderen har volden en stejl hældning. Der er etableret en skærmene beplantning på toppen af volden. 6

7 Beholdere placeret i forbindelse med eksisterende hegn og tilføjet yderlig beplantning. Eksisterende beplantning Er der småbeplantninger eller levende hegn i nærheden, kan man overveje en placering i nærheden af disse. Dermed bindes beholderen og den nye beplantning til et eksisterende element og vil dermed ikke virke så dominerende i landskabet. Eventuelt støttebeplantning, store træer væk fra beholder. Eksisterende læhegn. 7

8 Beplantningens form For at undgå at beholderen bliver for dominerende i landskabet, plantes træer og buske ved anlægget. En hyppig anvendt beplantning er hegn på 3-5 rækker plantet rundt om beholderen. Det bør altid overvejes, om det er mere hensigtsmæssigt med en anden og måske mere karaktergivende beplantning end et læhegn. Det bør ikke nødvendigvis være en cirkel eller firkant rundt om beholderen. Kantede former kan virke fremmede i landskabet, hvorimod afrundede former ofte passer bedre til landskabet og kan være praktiske for markarbejdets udførelse med maskiner. 8

9 Eksempler Beplantning omkring beholder placeret i overgangen mellem gårdanlæg og landskab. Her kan beplantningen være kultiveret, hvor imod plantevalget og udformningen ved et anlæg i det åbne land bør tilpasses den omgivende natur og egnens karakter. Gyllelagune placeret i forbindelse med en mindre skov. Skoven kunne med fordel udvides til venstre for gyllelagunen, så lagunen kom til at ligge mere integreret i bevoksningen. 9

10 Egnede træer og buske på forskellige jordtyper Det er vigtigt at løsne jorden i dybden inden plantning, eksempelvis ved grubning eller pløjning, da jorden ofte kan være komprimeret i forbindelse med anlægsaktiviteten. Når der skal vælges træer og buske er det vigtigt at tage hensyn til de lokale klima- og jordbundsforhold. Man bør desuden huske, at en træart, der naturligt forekommer på Lolland-Falster, godt kan være uegnet og virke fremmed i det vestjyske landskab og omvendt. Læg mærke til, hvilke træer og buske der er i landskabet allerede, og få evt. hjælp fra konsulenter/ planteskole til at vælge egnsbestemte arter. Følgende liste indeholder nogle udvalgte planters krav til vækstforholdene og kan anvendes, når der skal sammensættes et forslag til beplantning. For nærmere oplysninger og billeder af planterne anbefales hæftet Skov-Info nr. 13: Træer og buske til skovbryn, læhegn og vildtplantninger. Små træer Avnbøg Bærmispel Fuglekirsebær Hvidtjørn Alm. hæg Navr Alm. røn Seljerøn Rødel (ammetræ) Vild æble Mager jord Middel jord Fed jord 10

11 Buske Benved Dunet gedeblad Fjeldribs Grøn el (ammebusk) Hassel Havtorn Rød kornel Liguster Mirabel Klitrose Blågrøn rose Hunderose Æblerose Sargents æble Syren Kvalkved Slåen Mager jord Middel jord Fed jord 11

12 Store træer Ask Bøg Stilkeg Vintereg Skovlind Spidsløn Skovfyr Mager jord Middel jord Fed jord Plantning af træer og buske, der spreder sig stærkt og eventuelt udkonkurrerer andre arter, bør undgås. Ovenstående liste rummer hovedsageligt hjemmehørende arter og ingen invasive arter. Se liste over invasive arter på Planter/invasivearter. 12

13 Forslag til plantesammensætning De to følgende modeller kan anvendes, hvis det er et blandet hegn, man vil have ved beholderen. Ønsker man flere rækker, kan modellens rækker gentages. Eksempelvis i de tilfælde, hvor der er tale om en lidt større beplantning. = busk = lille træ = stort træ Beholder Vej Beplantning Mark Renholdelse af beplantningen de første år er vigtig. En afstand på minimum 1,50 meter mellem rækkerne og på 1,25 meter mellem de enkelte planter giver god plads til vedligeholdelse. 13

14 Hold afstand mellem gødningsbeholder og beplantning Normalt bør afstanden mellem beholderen og beplantningen være mindst seks meter af hensyn til inspektion, mekanik for gødningsomrøring med videre. Når beplantningen sker i passende afstand fra gødningsbeholderen, kan der uden større risiko plantes både træer og buske. Træer med udpræget horisontal rodudvikling, for eksempel poppel, pil, bøg og rødel, bør derimod undgås ved beplantning tæt på beholderen. Ved gyllelaguner bør der holdes en afstand på ti meter til træer for at undgå rodindtrængen i membramen/drænrørene. Hvis der plantes tæt ved beholderen, bør der udelukkende benyttes buske. Samtidig skal der friholdes et passende antal adgangsveje til beholderen. Sikkerhed Ved beplantning meget tæt på en gødningsbeholder er der to væsentlige risikomomenter at tage hensyn til. Dels at børn og andre klatrende væsner via overhængende grene og lignende kan falde ned i beholderen, og dels at rødderne fra beplantningen kan trænge ind under selve beholderen og derved anrette skade. Derfor bør træer med stor krone plantes i passende afstand fra gødningsbeholderen. 14

15 Yderligere oplysninger Yderligere oplysninger kan fås hos DLBR Byggerådgivning eller på dit lokale landbrugscenter. DLBR Byggerådgivning Aabenraa Aalborg Herning Hillerød Horsens Sorø Skive Søften Denne pjecen er udarbejdet af Videnscentret for Landbrug, Plan & Miljø. 15

16