Afbud fra: Arkitekt Jannik Nyrop, medlem af Nyborg Byråd Anja Kongsdal og arkitekt MAA Dorte Mandrup Poulsen.

Transkript

1 DET SÆRLIGE BYGNINGSSYN c/o Slots- og Kulturstyrelsen Center for Kulturarv Fejøgade 1, 2. sal 4800 Nykøbing F (Sekretær Mia Kroer Ræbild, tlf ) Den 15. marts 2018 REFERAT af Det Særlige Bygningssyns møde den 15. marts Fra Bygningssynet deltog: Formand, professor, arkitekt MAA Lars Juel Thiis, arkitekt MAA Trine Neble, kulturarvschef Jens Toftgaard, seniorforsker Ulla Kjær, arkitekt Holger Bisgaard, formand for BYFO Birthe Iuel, landskabsarkitekt MDL Annemarie Lund, professor, arkitekt MAA Mogens A. Morgen og arkitekt Peter Hee. Afbud fra: Arkitekt Jannik Nyrop, medlem af Nyborg Byråd Anja Kongsdal og arkitekt MAA Dorte Mandrup Poulsen. Fra Slots- og Kulturstyrelsen deltog: Enhedschef Merete Lind Mikkelsen, kunsthistoriker Nanna Secher Larsen, kunsthistorier Jeppe Priess Gersbøll, arkitekt Mikala Kloppenborg, arkitekt Birte Skov, arkitekt Cathrine Björk Vindheim, arkitekt Tove Ekeberg, arkitekt Lisbeth Pepke, jurist Susanne Thuesen Simonsen og arkæolog Vibe Ødegaard (referent). Dagsorden 1. Referat af Det Særlige Bygningssyns møde den 1. februar 2018 Der var ingen bemærkninger til referatet. 1.1 Habilitet Trine Neble erklærede sig inhabil i forhold til dagsordenens punkt 7.2, Skovagervej 2, Psykiatrisk Hospital, Aarhus Kommune. Lars Juel Thiis og Mogens A. Morgen erklærede sig inhabile i forhold til dagsordenens punkt 7.4, Slotsgade 36-37, Nyborg Slot, Nyborg Kommune. 2. Meddelelser 2.1 Status på fredningssagen for Kullinggade 29, Svendborg Kommune, Baagøe & Ribers Plads Merete Lind Mikkelsen oplyste, at høringsfristen er udløbet, og at der er indkommet otte høringssvar. 3. Liste over byggesager i perioden 1. januar 2018 til 14. februar Birte Skov besvarede de indkomne spørgsmål til byggesagslisten. 3.2 Der var ingen spørgsmål til byggesagslisten over egne bygninger. 3.3 Birte Skov besvarede de indkomne spørgsmål til klagesagslisten.

2 4. Uddybning af rammer for synets arbejde, særligt i forbindelse med udpegning af nyt medlem Susanne Thuesen Simonsen opridsede rammerne for Det Særlige Bygningssyns og Slots- og Kulturstyrelsens opgaver i relation til de forvaltningsretlige principper. På hvert af de kommende møder i Det Særlige Bygningssyn vil der være et lille oplæg om en udvalgt juridisk problemstilling. 5. Håndtering af affredninger i København Merete Lind Mikkelsen orienterede om, at der på de følgende møder vil komme et antal affredningssager fra Københavns Kommune på dagsordenen. Det Særlige Bygningssyn ønsker inden da at afholde et møde med Københavns Kommune. 6. Ophævelse af fredning 6.1 Toldbodgade 38, Gule Pakhus, Københavns Kommune (16/08164, forelagt af Lisbeth Pepke) Det Særlige Bygningssyn er af den mening, at Gule Pakhus fredningshistorie og genopbygning efter en omfattende brand i 1968 er meget kompleks. Som konsekvens af branden og genopbygningen fortæller bygningen i mindre grad historien om det sene 1700-tals pakhus. Bygningens fredningsværdier er i dag af overvejende arkitektonisk art. Dertil kommer, at Gule Pakhus miljømæssigt er knyttet til Blå Pakhus og Vestindisk Pakhus. Bygningssynet finder imidlertid, at Gule Pakhus trods den ødelæggende brand fortsat har kulturhistorisk og navnlig arkitektonisk værdi, som kan begrunde, at bygningsfredningen opretholdes. I det ydre er pakhusets hovedform intakt med taktfast placerede, regelmæssige vinduesåbninger med skodder. I det indre er det lykkedes arkitekt Hans Munk Hansen i 1978 at skabe en arkitektonisk bevidst indretning, hvor den overordnede tredeling af bygningen med de brede indgange er bibeholdt som udgangspunkt for en indretning til lejligheder. Opdelingen af det tidligere pakhus i lejligheder er foretaget med en konsekvent anvendelse af tværgående skillevægge, således at der opnås gennemlyste rum og havneudsigt fra alle lejligheder. Det Særlige Bygningssyn noterer sig, at restaureringen og nyindretningen til boliger af 1700-tallets Gule Pakhus blev tildelt Europa Nostra prisen, Diploma of Merit i Mindegade 4/Fredens Torv 1, Trods Katholm, Aarhus Kommune (16/01299, forelagt af Nanna Secher Larsen) Det Særlige Bygningssyn finder, at forhus med sidehuse, Fredens Torv 1, Århus Kommune, har bevaret et traditionelt ydre med et let aflæseligt hierarki mellem forhuset og sidefløjene. Forhuset har et herskabeligt udtryk med en traditionel symmetrisk facade, mens sidehusene underordner sig forhuset gennem deres mere beskedne udtryk. Hertil kommer sidehusets velbevarede bindingsværksfacade mod nabogrunden. Dog fremstår anlægget med ændringer, der har svækket fredningsværdierne, herunder de nyere døre, hvoraf hoveddøren er af glas, mens de øvrige døre er nyere termodøre med fyldinger samt en række tagvinduer. Hertil er der bevaret én asymmetrisk placeret skorstenspibe, hvilket ikke understøtter forhusets ellers stramme, symmetriske facade. I det indre er anlægget, både i forhus og i søndre sidehus, gennemgående kendetegnet ved en nyere planløsning med gennemlyste rum og overvejende nyere overflader på gulve, vægge og lofter, herunder vinylgulve, parketgulve, gulve med væg-til-væg-tæpper, glatte døre, nye standardfyldingsdøre med moderne hængsling, glasdøre, nye glatte vinduesplader, synlig nedhængt rørføring, glasvægge og glatte, pladebeklædte vægge samt lofter. Det traditionelle hierarki mellem forhus og sidehuse, med forhusets

3 indretning som den fornemmeste er helt udvisket. Hertil kommer, at samtlige trapper er nyere. Der er bevaret ældre panelering i forhusets gennemlyste rum på første sal, ligesom salen i det korte nordre sidehus har bevaret et pudset loft med stukkatur. Disse bygningsdele udgør den samlede sum af bygningens ældre dele i interiøret, og er det eneste i interiøret, der vidner om bygningens fortid som herskabsbolig i Aarhus. Ud over det overordnede velbevarede ydre udtryk som et herskabshus med tilhørende sekundære sidebygninger fra 1800-tallet er anlægget så ombygget i det indre, at Det Særlige Bygningssyn vurderer, at forhus og begge sidehuse på Trods Katholm, Aarhus Kommune, ikke længere har tilstrækkelige værdier til, at fredningen kan opretholdes. Bygningssynet indstiller derfor til, at fredningen af disse bygninger ophæves, men at fredningen fastholdes på pakhuset og muren mod Fredens Torv. Samtidig skal Bygningssynet dog anbefale, at Trods Katholms overordnet velbevarede og traditionelle udtryk bør opretholdes og bevares, således at Trods Katholm fortsat vil indgå i det samlede, historiske miljø i Aarhus Midtby. 6.3 Brattingsborgvej 2, Samsø Kommune (18/01358, forelagt af Jeppe Priess Gersbøll) Det Særlige Bygningssyn finder, at Brattingsborgvej 2 i Kolby, Samsø Kommune, i det ydre har et traditionelt udseende, da den enetages vinkelbygning har bindingsværk, fyldings- og revledøre, småtopsprossede vinduer og et stejlt, ubrudt stråtag. Mindre bygningsmæssige ændringer svækker dog husets kulturhistoriske værdier, herunder det vandret afskårne tagskæg, den påsyede mønning, den blankmurede skorstenspibe og de utraditionelle formater på gavlvinduerne. Det indre er på trods af traditionelle elementer i planløsningen præget af en nyere tilgang med store, sammenhængende rum samt prioriteringer, der er fremmed for bygningens alder og ydre arkitektoniske fremtræden. Dertil kommer de overalt fornyede materialer og bygningsdetaljer, herunder gulve, vægge, lofter, døre, gerichter, skillevægge med brede murhuller i fuld højde samt en mur i halv højde. Husets oprindelige struktur og karakter er derfor vanskelig at aflæse. Det Særlige Bygningssyn vurderer, at det vinkelbyggede stuehus har så få historiske bygningsdetaljer tilbage, at bygningen ikke længere meningsfuldt kan behandles som fredet, og indstiller derfor til Slotsog Kulturstyrelsen, at fredningen af Brattingsborgvej 2 i Kolby ophæves. Imidlertid finder Bygningssynet, at Brattingsborgvej 2 i det ydre er med til at fastholde den traditionelle bebyggelsesstruktur og det arkitektoniske udtryk i landsbyen, og indstiller derfor til styrelsen, at bygningen udpeges som bevaringsværdig. 6.4 Klokkestræde 4, Samsø Kommune (18/01374, forelagt af Nanna Secher Larsen) Det Særlige Bygningssyn finder, at Klokkestræde 4, Nordby, Samsø Kommune, har bevaret et traditionelt ydre med ældre sortopstolpet bindingsværk, hvide tavl, stråtækte tagflader og en skorstenspibe med sokkel og gesims. Hertil kommer bygningens ældre og nyere traditionelt udførte vinduer. Bygningen har tillige en ældre hoveddør med fyldinger, fast overvindue samt dekorativt udført indramning. Endvidere er der to todelte revledøre: en nyere ved køkkenet og en ældre i den tidligere stalddel. I det indre er bygningen kendetegnet ved en nyere planløsning samt traditionelle og nyere overflader på gulve, vægge og lofter. Køkkenet ligger i åben forbindelse med stuen, hvor den langsgående midterskillevæg er fjernet, således at stuen er gennemlyst. Hertil kommer det markante murede massiv omkring skorstenen i køkkenet. Den nyere indretning og de tilhørende nye overflader har i meget høj grad svækket fredningsværdierne i det indre, og udtrykket harmonerer ikke med bygningens alder og ydre

4 arkitektoniske fremtoning. De få ældre bygningsdele, der er bevaret i det indre, begrænser sig til loftets bjælkelag samt enkelte fyldingsdøre, hvilket ikke vurderes at være tilstrækkeligt til en opretholdelse af fredningen. Ud over det overordnede velbevarede ydre udtryk mod et traditionelt beboelseshus med stald i Nordby fra 1800-tallets begyndelse er huset så ombygget i det indre, at Det Særlige Bygningssyn vurderer, at Klokkestræde 4, Samsø Kommune, ikke længere har tilstrækkelige værdier til, at fredningen kan opretholdes. Samtidig skal Bygningssynet dog anbefale, at bygningens velbevarede og traditionelle udtryk bør opretholdes og bevares, således at Klokkestræde 4 fortsat vil indgå i det samlede historiske landsbymiljø, der præger Nordby på Samsø. 6.5 Per Poulsens Vej 6, Samsø Kommune (18/01359, forelagt af Nanna Secher Larsen) Det Særlige Bygningssyn finder, at Per Poulsens Vej 6 i Nordby, Samsø Kommune, i det ydre har en bevaringsværdig fremtoning, da vinkelhuset er med til at fastholde den traditionelle bygningsstruktur og det arkitektoniske udtryk i landsbyen. Huset har i det ydre et traditionelt udseende, da den enetages vinkelbygning har bindingsværk, fyldings- og revledøre, småtopsprossede vinduer og et stejlt, ubrudt stråtag. Mindre bygningsmæssige ændringer svækker dog husets kulturhistoriske værdier, herunder det vandret afskårne tagskæg, mønningen lagt med net og de grundmurede gårdsider. Det indre er præget af en nyere planløsning med køkken-alrum-stue i åben plan uden nogen ruminddeling til at markere et rumligt hierarki eller overgangen mellem boligdelen og den tidligere staldlænge. På samme måde er det udnyttede loftsrum samt de fornyede materialer og bygningsdetaljer fremmede for bygningens alder og ydre arkitektoniske fremtræden, herunder den niveaufri adgang overalt i bygningen, de glatte vægge, bjælker malet med hvid højglansmaling, umalede loftsbrædder, glasdøren bag den todelte revledør, pladedørene med tilhørende gerichter, plankegulvene i faldende længder samt flisegulvet i et ikke-traditionelt format i den tidligere stue. Husets oprindelige struktur og karakter er derfor vanskelig at aflæse. Det Særlige Bygningssyn vurderer, at vinkelhuset har så få historiske bygningsdetaljer tilbage, at bygningen ikke længere meningsfuldt kan behandles som fredet, og indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af Per Poulsens Vej 6 i Nordby ophæves. 6.6 Ved Kæret 10, Samsø Kommune (18/01360, forelagt af Nanna Secher Larsen) Det Særlige Bygningssyn finder, at Ved Kæret 10 i Nordby, Samsø Kommune, i det ydre har en bevaringsværdig fremtoning, da for- og sidehus er med til at fastholde den traditionelle bygningsstruktur og det arkitektoniske udtryk i landsbyen. Huset har i det ydre et traditionelt udseende, da det enetages hus har bindingsværk, fyldings- og revledøre, småtopsprossede vinduer og et stejlt, ubrudt stråtag. Mindre bygningsmæssige ændringer svækker dog husets kulturhistoriske værdier, herunder det vandret afskårne tagskæg, mønningen lagt med trådnet, de udvendige forsatsruder på forhusets vinduer mod gaden, de grundmurede dele af sidehuset og sidehusets nyere havedør. Det indre er præget af en nyere planløsning med en gennemlyst stue, et gennemlyst køkken, en åben skabsgang og et udnyttet loft, hvorfor der ikke længere er et rumligt hierarki mellem den tidligere boligog staldlænge. De fornyede materialer og bygningsdetaljer er ligeledes fremmede for bygningens alder og ydre arkitektoniske fremtræden, herunder de overalt sænkede gulve, gulve lagt med gennemgående planker, der spænder over flere rum, og plankegulve malet med heldækkende, hvid højglansmaling samt

5 glatte, efterisolerede vægge, dørenes nyere hængsling og de forhøjede ældre døre. Husets oprindelige struktur og karakter er derfor vanskelig at aflæse. Det Særlige Bygningssyn vurderer, at for- og sidehus har så få historiske bygningsdetaljer tilbage, at bygningen ikke længere meningsfuldt kan behandles som fredet, og indstiller derfor til Slots- og Kulturstyrelsen, at fredningen af Ved Kæret 10 i Nordby ophæves. 6.7 Skolestræde 1, Viborg Kommune (18/01259, forelagt af Vibe Ødegaard) Det Særlige Bygningssyn finder, at forhuset beliggende Skolestræde 1 i Viborg, Viborg Kommune, ikke har de arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, der begrunde en fortsat fredning. Bygningssynet er opmærksomt på, at forhuset i det ydre stort set fremtræder som et traditionelt byhus fra midten af 1800-tallet, samt at forhuset er et vigtigt element dels i husrækken, dels som markør af gadehjørnet. Imidlertid har ombygninger gennem tiden fjernet en række af de karakteristika, som forhuset oprindelig havde. Bygningssynet hæfter sig ved kvistene mod gaden, det store, asymmetrisk placerede vindue i gavlen, fraværet af skorstenspiben samt den ferske farveholdning. Hertil kommer, at sidehuset er to etager højt og med en proportionering, der størrelsesforholdsmæssigt ikke harmonerer med forhusets forholdsvis beskedne størrelse. I det indre kendetegnes forhuset ved en delvis traditionel planløsning med stuer mod gaden, en forstue mod gården samt en gennemgående hovedskillevæg, selv om enkelte skillevægge og dørhuller er flyttet. Opfattelsen af forhusets udstrækning sløres af stueetagens langstrakte rum, der dels ligger i forhuset, dels i sidehuset, samt at adgangen til kælder- og tagetage sker via sidehuset, fordi forhusets hovedtrappe er fjernet. Ændringen i husets rundgang svækker ligeledes opfattelsen af det traditionelle forhus, og bygningen fremstår nydelig, men karakterløs og uden fortælling. Hertil kommer, at der i det indre kun ses ganske få ældre eller oprindelige bygningsdetaljer, som kunne begrunde en fortsat fredning. Det Særlige Bygningssyn indstiller derfor, at fredningen af forhuset på Skolestræde 1 i Viborg ophæves, og noterer samtidig, at ejendommen er omfattet af en lokalplan med bevaringsbestemmelser. 6.8 Skolestræde 2, Viborg Kommune (18/01260) Punktet udskudt til næste møde. 6.9 Møllebanken 1, Lindelse Mølle, Langeland Kommune (15/02668, forelagt af Vibe Ødegaard) Det Særlige Bygningssyn finder, at fredningsværdierne i den vinkelformede avlsbygning mod øst og nord samt hønsehuset mod syd på Møllebanken 1, Lindelse Mølle, Langeland Kommune, er gået tabt som følge af mange års forfald. Den vinkelformede avlsbygning mod øst og nord er beklageligvis aldrig blevet genopbygget efter en ødelæggende storm i Bygningen er i dag en ruin, hvor kun den høje kampestenssokkel står nogenlunde intakt. Murværk, døre, vinduer og indvendige vægge er kun fragmentarisk bevaret, og der vokser træer og buske overalt. Hønsehuset syd for avlslængen er ligeledes stærkt forfaldent. Bygningens oprindelige del i bindingsværk har både arkitektonisk og kulturhistorisk værdi, men tilbygningen fra 1930 erne har i høj grad sløret formen. Det Særlige Bygningssyn finder det ikke meningsfuldt at søge de pågældende bygninger genopført som fredede, da det formentlig vil kræve en fornyelse af samtlige materialer. Bygningssynet indstiller derfor

6 til, at fredningen af avlsbygningen mod øst og nord samt hønsehuset mod syd ophæves, subsidiært at der gives tilladelse til nedrivning af disse to bygninger. Det Særlige Bygningssyn er opmærksomt på, at en nedrivning af især øst-/nordlængen vil være et tab for anlæggets arkitektoniske og kulturhistoriske helhed. Bygningssynet skal anbefale, at man i forbindelse med evt. opførelse af nye bygninger genskaber møllegårdens oprindelige symmetriske hovedstruktur, således at en ny bygning i sin ydre hovedform præcist afspejler den nuværende bygning. Endelig ønsker Det Særlige Bygningssyn det præciseret, at magasinbygningen mod vest (formentlig 1930 erne) indgår i fredningen som en del af vindmøllen. 7 Byggesager 7.1 Bernstorffsgade 10-22, Københavns Hovedbanegård, København Kommune (17/02718, forelagt af Birte Skov) DSB har udarbejdet en masterplan for Hovedbanegården, hvis mål er at skabe bedre forhold for et stigende antal rejsende ved at forbedre og forny servicetilbuddene i banegårdshallen, skabe bedre bevægelsesmønstre gennem hallen og få hovedbanegården til at fremstå indbydende og tidssvarende. Det Særlige Bygningssyn stiller sig positivt over for DSB s ønske om at fjerne de eksisterende fire forretningsøer og etablere et nyt forretningsområde i en ny form. Synet mener dog ikke, det er muligt at øge det samlede forretningsareal og ser hellere de allerede eksisterende rum, der omkranser hallen, inddraget til salgsområder. Bygningssynets bemærkninger til model 1: De rumlige skitser viser, at den midterste bygning med sin centrale beliggenhed lige overfor indgangen fra Vesterbrogade virker dominerende med sine to etager og dermed skjuler hallens fint detaljerede mur mod perronerne. Bygningssynet finder ikke, at bygningernes form og indbyrdes beliggenhed bidrager til et klart og retningsgivende passager-flow, men modellen giver god plads omkring hallens vigtige midtersøjlerække. Bygningssynet finder dog, at hvis der arbejdes videre med model 1, skal den midterste bygning mod perronerne kun opføres i én etage, og øvrige overbygninger skal generelt minimeres og placeres, så de ikke virker dominerende i hallen og forstyrrer oplevelsen af hallens smukke konsoller og træhvælv. Bygningssynets bemærkninger til model 2: Bygningssynet finder, at den overordnede idé med de parallelle rektangulære længer er klar og enkel. Synet finder også, at bygningernes smalle dybde er en styrke, idet der dannes gennemlyste rum med adgang fra begge sider, og at hallens midtersøjlerække derved tilgodeses. De brede bevægelseszoner langs ydersiderne og det mere kommercielle område mellem bygningerne er ligeledes en styrke, og Bygningssynet tilslutter sig, at trafikstrømmene fordeles mere ligeligt. Bygningssynet finder derimod, at bygningernes to etager over så stort et areal vil virke dominerende i rummet og sløre oplevelsen af hallens smukke konstruktioner. I stedet bør der arbejdes med at inddrage arealreserverne i personalekantinen og det tidligere billetsalgsområde til kommercielle formål. Bygningssynet kan anbefale, at der arbejdes videre med model 2 i én etage evt. suppleret med indretning af u-overdækkkede opholdsområder på 1. sal. Den vigtige midterakse mellem længerne bør gøres bredere og fremstå uden overdækning, da det frie syn på tværs af hallen med dens konstruktioner, lysekronerne og pladsen under uret derved i højere grad kommer til sin ret. Synet er dermed mest positive over for model Skovagervej 2, Psykiatrisk Hospital, Aarhus Kommune (17/07237, forelagt af Cathrine Björk Vindheim) Det Særlige Bygningssyn har indledningsvist noteret sig ansøgers overordnede beskrivelse af bygherres ønsker for projektet Bygherren AAB, ønsker at arbejde med de eksisterende bygninger, og ønsker at

7 indgå i en økonomisk helhedstænkende løsning. Målet er således ikke at optimere antallet af boliger, snarere at tilgodese bygningerne og hvad der er muligt i samspil med ønskerne til kvalitet og diversitet. På denne baggrund er Det Særlige Bygningssyn overordnet set positivt indstillet over for en omdannelse af Psykiatrisk Hospital til almene boliger, så længe dette bidrager til det samlede anlægs fredningsværdier, herunder anlæggets symmetriske karakter og arkitektoniske kvalitet som et velkomponeret og helstøbt værk. Bygningssynet kan på projektets nuværende stadie ikke tage fuldt ud stilling til det beskrevne og de følgende konsekvenser for bygningerne, da der, indtil anlægget fraflyttes af de nuværende ejere, kun er begrænset adgang til flere af de forskellige bygningsafsnit. Det er Det Særlige Bygningssyns vurdering, at de få bevarede dele af den oprindelige rumstruktur, herunder de ensidige korridorer, skal bevares. Bygningssynet anbefaler desuden, at de ensidige korridorer, som var et karakterbærende træk i den oprindelige plan, i videst muligt omfang reetableres. Desuden finder Bygningssynet, at de øvrige fællesarealer bør udvikles på en måde, hvor de sociale fællesskaber, i lighed med bebyggelsens oprindelige idé, understøttes. Det er desuden Bygningssynets vurdering, at den foreslåede plandisponering skal bearbejdes yderligere, således, at der opnås en rumkvalitet, der i højere grad modsvarer bygningens oprindelige idé. Hermed menes særligt etablering af mere regulære rum og lejligheder end det foreløbigt ansøgte. Bygningssynet ser positivt på indretning af studieboliger i tidligere celler, men finder derudover, at de største boligenheder skal placeres i den fredede del af anlægget, fordi det vil kunne reducere antallet af indgreb i facaden samt behovet for nye trapper. Behovet for tilføjelse af trapper og indgreb i facaden afhænger af planløsningen, hvorfor Bygningssynet ikke på det foreliggende grundlag kan forholde sig til dette. Det Særlige Bygningssyn finder det dog muligt at tilføje trapper samt at foretage ændringer i facaden, så længe dette gøres i overensstemmelse med de eksisterende fredningsværdier. Det Særlige Bygningssyn har foreløbigt følgende øvrige bemærkninger til de ansøgte arbejder: De oprindelige dør- og vinduesformater, samt som hovedregel placering af disse, og anlæggets materialeog farveholdning skal respekteres. Derfor finder Bygningssynet det positivt, at den oprindelige materialeholdning med enkle og robuste materialer som tegl, puds og tømmer ønskes videreført. Det ikke-nagelfaste inventar i den senere etablerede kirkesal kan fjernes, så rummet kan ændre funktion som ansøgt. Bygningssynet lægger vægt på, at salen har gennemgået flere ombygninger, at inventaret ikke har umistelige værdier, og at rummet i øvrigt mister sin funktion som folkekirke ved fraflytningen. Det Særlige Bygningssyn kan ikke forholde sig endeligt til de foreslåede kviste mod haven på bygning 24H og 24C på det foreliggende grundlag. Bygningssynet finder det umiddelbart uforeneligt med fredningsværdierne at etablere kviste mod gården på de fritliggende længer 23 og 25. Dog vil Bygningssynet ikke modsætte sig de ansøgte kviste på de lavere dele af længerne mod øst og vest, idet Synet finder, at anlæggets overordnede rolige udtryk ikke forstyrres ved etablering af de få nævnte kviste. Der ses desuden positivt på en oprydning af ukurante tagvinduer i de tagflader, som alligevel omlægges. Det Særlige Bygningssyn finder det vigtigt, at eventuelle bygningsændringer vedrørende tilgængelighed, brand og lyd indarbejdes tidligt i projektet i nær dialog med Slots- og Kulturstyrelsen. Det skal igen bemærkes, at tiltagene skal underlægge sig de bærende fredningsværdier.

8 Bygningssynet tilslutter sig den ansøgte reetablering af oprindelige forhold på bygning 24C s sydfacade, men kan dog ikke acceptere isætning af de foreslåede nye etfags-vinduer på de vestvendte facader på bygning 24A, 24B og 24G. Slutteligt kan Det Særlige Bygningssyn på den baggrund anbefale, at det foreliggende dispositionsforslag kvalificeres og viderebearbejdes til et egentligt projektmateriale i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen, så projektet udvikles i overensstemmelse med anlæggets fredningsværdier. 7.3 Vester Allé 12, Erhvervsarkivet i Aarhus, Aarhus Kommune (16/01173, forelagt af Merete Lind Mikkelsen) Det Særlige Bygningssyn har vurderet, at det under hensyn til bygningens fredningsværdier og et ønske om, at bygningen fortsat har en offentlig funktion, vil være muligt at gennemføre den påtænkte istandsættelse og indretning i det tidligere Erhvervsarkiv til retssale, mødelokaler med tilhørende funktioner samt kontorer på en sådan måde, at bygningens symmetri i såvel facaderne som i plan og den imponerende detaljerigdom opretholdes. Bygningssynet bemærker sig, at tidligere skæmmende tilføjelser fjernes, herunder linoleum, tæpper, nedhængte lofter, beklædte vægge og nyere træaptering i form af paneler, samt at reoludvidelser omkring læsesalen fjernes. Bygningssynet finder, at de nye nødvendige tiltag, som to flugtvejstrapper, ny elevator, ny funktion for reoler og indretning af parterre til flere funktioner, kan tilpasses således, at det bliver muligt for den ændrede brugsfunktion, med langt flere ansatte end tidligere og besøgende udefra, kan underordne sig den fredede bygning. Bygningssynet finder endvidere, at historien om bygningens oprindelige funktion sikres i projektet ved, at: bibeholde de fleste originale reoler, bevare ristene og den synlige hovedkonstruktion med de synlige stålprofiler i etageadskillelserne, synliggøre den oprindelige rumstruktur, bevare originale døre, deres beslåning og deres placering, fremdrage de dobbelthøje vinduer i bygningens gavle og på nordsiden, restaurere originale dekorationer og inventar og i det hele taget hierarkiet i rummene, hvor man på detaljeringen kan aflæse den oprindelige brug - arkiv/kontor. Dette kræver en yderst omhyggelig formgivning, der tager sit udgangspunkt i bygningens storslåede arkitektur. Bygningssynet finder dog ikke, at den nye glas-adskillelse i ankomstområdet kan indpasses formmæssigt, med respekt for rummets bærende fredningsværdier, som især knytter sig til detaljerigdommen i loftet. Der bør derfor, i samarbejde med styrelsen, findes en alternativ adgang til den tidligere læsesal. Ligeledes ønsker Det Særlige Bygningssyn, at der findes en anden løsning end den foreslåede dobbeltdør i læsesalen, idet den umiddelbart virker for dominerende i salen ift. de oprindelige døres hierarki. Som udgangspunkt bør placeringen af eksisterende døre genanvendes. Endelig ønsker bygningssynet en anden udformning af de to nye flugtvejstrapper, som passer bedre til husets tid, nemlig ligeløbstrapper i to løb. Bygningssynet kan på den baggrund anbefale, at den skitserede indretning til Domstolestyrelsen i det tidligere Erhvervsarkiv, som vist i det foreliggende forslag, viderebearbejdes til et egentligt projektmateriale i tæt samarbejde med Slots- og Kulturstyrelsen. Bygningssynet understreger dog, at det er afgørende, at nye bygningsdele og elementer nøje tilpasses husets oprindelige arkitektur, og at der således ikke tilføjes standardløsninger og -materialer til bygningen.

9 7.4 Slotsgade 36-37, Nyborg Slot, Nyborg Kommune (18/01507, forelagt af Tove Ekeberg). Det Særlige Bygningssyn finder, at projektet nu er viderebearbejdet til et niveau, hvor synets bemærkninger (fra bygningssynsmødet den 16. marts 2017) er indarbejdet, og intentionerne i projektet træder tydeligere frem. Synet kan udtale sig positivt til bearbejdningen af den nye udstillingsfløj, hvor der både med hensyn til udformning, materialer og udtryk i høj grad er taget hensyn til synets bemærkninger til dispositionsforslaget. Hvad angår den nye ringmur, synes den nu bearbejdet, så den udtrykker større tyngde end, hvad der var tilfældet i det tidligere forslag, og dermed har en mere rumdannende karakter. Bearbejdningen af murværket medvirker til oplevelsen af et levende og varieret nyt bygningsværk på Slotsholmen, hvor der er fundet inspiration i de eksisterende bygningers murværk. Ligeledes kan synet tilslutte sig udformningen af tårnforhøjelsen, der, selv om den er en direkte påbygning af resterne af det gamle tårn, alligevel behandler tårnet nænsomt og helt undgår indgreb i middelalderlige bygningsdele. Synet er stadig forbeholdent over for den viste gennembrydning af Kongefløjens tagflade mod øst. Her kolliderer Clemmensens kongefløj med intentionerne i forslaget om at genskabe en ringmur på Slotsbanken. På dette sted foreslås etableret en udvendig trappe samt lift til niveaufri forbindelse mellem Udstillingsfløj ( ringmuren ) og Kongefløjens tagrum (vægtergang), ligesom der etableres et værn og en tagkvist. Tilsammen er disse elementer uheldige for oplevelsen af bygningsanlægget og hierarkiet i dette, og synet vil stadig foretrække, at forbindelsen ikke etableres. Dog skal synet udtale, at tagværkets alder (fra restaureringen i ) samt det store ønske om at etablere publikumsforbindelse på dette sted kan tale for etableringen af forbindelsen. Synet skal anbefale, at der i detailprojekteringen lægges særlig vægt på udformningen af disse bygningselementer. Overbygningen på udstillingsfløjens "ringmur", som indeholder trappe, elevator og ventilation, er ligeledes et forstyrrende element, der ikke understøtter oplevelsen af bygningsanlægget som et borganlæg. Synet skal derfor anbefale, at overbygningen i detailprojekteringen søges minimeret mest muligt. Med disse bemærkninger kan Det Særlige Bygningssyn tilslutte sig projektet til revitaliseringen af Nyborg Slot. Synet har hermed ikke taget stilling til andet end byggeriet på selve Slotsholmen. 8. Fredninger 8.1 Astrid Noacks Atelier, Rådmandsgade 34, Københavns Kommune (18/00607, forelagt af Mikala Kloppenborg) Det Særlige Bygningssyn finder, at Rådmandsgade 34 udgør et særdeles værdifuldt kulturmiljø samlet set, men at bygningerne enkeltvis betragtet mangler de arkitektoniske og kulturhistoriske værdier, i såvel det ydre som det indre, der kan begrunde en fredning af det samlede bygningskompleks. Bygningssynet hæfter sig desuden ved, at flere bygninger, herunder forhuset, er forfaldne i en sådan grad, at de formentlig ikke blot kan restaureres, men i stort omfang skal fornyes, hvorved originalsubstans og således en betragtelig del af bygningernes autenticitet vil gå tabt. Det Særlige Bygningssyn lægger i sin

10 indstilling vægt på, at det er helheden, kulturmiljøet, og den overordnede struktur, der samlet set er værdifuld og har en væsentlig fortælleværdi. Bebyggelsen omfattende forhus fra 1878 samt baggårdsmiljøet med bygninger opført mellem 1920 og 1928 er som en helhed betragtet en sjældenhed i dag. Stedet har indtil nu, trods stærkt forfald, overlevet sanering og byfornyelse. Den lange og smalle matrikelstruktur, forhuset og de anonyme baggårdsbygninger, udført i datidens forhåndenværende materialer, fortæller om betingelser i samfundet og om sociale og kulturhistoriske sammenhænge. Opført og forandret gennem tiden ud fra en række konkrete behov. Bebyggelsen Rådmandsgade 34 vidner om en periode, hvor boliger, forretninger og småerhverv lå dør om dør. Mest markant står fortællingen om Astrid Noacks Atelier. Atelieret og vaskehuset i forlængelse heraf er nænsomt istandsat, og er således de bedst bevarede bygninger på matriklen. Det Særlige Bygningssyn finder derfor, at det samlede bygningskompleks ved sin fysiske fremtræden rummer en række kulturhistoriske lag, og at det istandsatte atelier og vaskehus er yderst bevaringsværdige. Det Særlige Bygningssyn noterer sig i den sammenhæng med bekymring, at bygningskomplekset ikke er listet som bevaringsværdig i kommuneplanen og ej heller er omfattet af en bevarende lokalplan. Atelier og vaskehus i Rådmandsgade 34 er derfor ikke beskyttet mod forandringer. Det Særlige Bygningssyn indstiller derfor, at Astrid Noacks Atelier og vaskehuset udpeges som bevaringsværdige med et ønske om, at kulturmiljøet bevares i videst mulig udstrækning. 8.2 Villa Lensnack, Lindsnakkevej 95, Aabenraa Kommune (18/00194 forelagt af Jeppe Priess Gersbøll) Det Særlige Bygningssyn finder, at Haus Lensnack ( af Anton Huber, udv. 2001) samt haveanlægget, beliggende på Lindsnakkevej 95, Aabenraa Kommune, har de kulturhistoriske og arkitektoniske værdier, som kan begrunde en fredning. Formål Formålet med fredningen er at bevare Haus Lensnack som et fremtrædende og velbevaret eksempel på en herskabelig villa i Sønderjylland fra den tyske periode. Hertil kommer at fastholde Haus Lensnack som et sjældent og helstøbt Gesamtkunstwerk, hvor både villaens ydre og indre samt dens omgivelser er skabt som en arkitektonisk helhed. Den miljømæssige værdi Den miljømæssige værdi knytter sig til Haus Lensnacks naturskønne og tilbagetrukne beliggenhed, hvor villaen ligger højt på en stor, kuperet grund med udsigt over Aabenraa Fjord omgivet af en frodig have. Navnlig ankomstvejen fra porten ved Lindsnakkevej og det formelle haveanlæg udgør en eksklusiv iscenesættelse af villaen. Den kulturhistoriske værdi Den kulturhistoriske værdi knytter sig overordnet til Haus Lensnack som en fremragende og sjælden repræsentant for tysk arkitektur i Danmark fra begyndelsen af det 20. århundrede. Således udgør villaen et hovedværk i den tyske reform-stil og i arkitekten Anton Hubers produktion. Endvidere knytter der sig kulturhistorisk værdi til Haus Lensnack som et særdeles velbevaret eksempel på en fremtrædende erhvervsfamilies bolig i overgangen mellem den gamle verden og moderniteten. I det ydre knytter den kulturhistoriske værdi sig til bygningens differentierede fremtræden: Hvor anlægget med sin stramme, symmetriske hovedfacade mod syd og gavl mod vest signalerer herskabelighed og udadvendthed, er den nordvendte facade og gavlen mod øst præget af en funktionel tilgang og en højere grad af intimitet. Klassiske træk som kvadre, pilastre og indfattede gavle mødes af dynamiske, moderne formsprog i udsmykningen. Hertil kommer specifikke tyske træk som tageetagens

11 flagermuskviste og de overfalsede, indadgående vinduer samt tyngden i facadeudtrykket og detaljernes dimensionering, der udmærker den i forhold til meget af det samtidige danske villabyggeri. Videre gør tilbygningen med sin stil- og materialetro udformning en dristig, men velfungerende løsning, der supplerer det originale anlæg. Endelig udgør haven med sine formelle og landskabelige elementer en vigtig repræsentant for sin type. I det indre knytter den kulturhistoriske værdi sig til den velbevarede og helstøbte etage- og planløsning, der afspejler dispositionen af et stort, herskabeligt beboelseshus omkring Der ses en traditionel opdeling mellem de traditionelle, repræsentative rum i stueetagen og en mere privat afdeling på overtagen, mens funktionsrummene, herunder køkkenet, er placeret i kælderen. Dertil kommer hovedtrappen og pragttrappen, hvor sidstnævnte med sit dobbelthøje rum udgør et omdrejningspunkt i bygningen. Samtidig knytter der sig kulturhistorisk værdi til villaens ældre køkken-, bad- og toiletfunktioner, der i vid udstrækning stammer fra bygningens opførelse. Endelig knytter der sig kulturhistorisk værdi til alle udsmykninger af gulve, vægge og lofter, hvoraf mange arbejder er udført specifikt til Haus Lensnack eller stammer fra samtidens tyske kunsthåndværkerskole og fokus på rumkunst. Den arkitektoniske værdi Den arkitektoniske værdi knytter sig i det ydre til Haus Lensnacks samlede bygningsanlæg med vægt på de skulpturelle volumener. Overordnet ses en velgennemført forening af et aflangt hovedhus med stram symmetri i facaden mod syd og en mere organisk, kompleks og vertikal bearbejdning af den nordvendte facade. Tagformen brydes på raffineret vis af de to gavlkviste, trappetårnet og balkonen mod nord og flagermuskvistene mod syd, der samlet tilføjer spændstighed og dynamik til den ellers sluttede og tunge bygningskrop. Hertil kommer villaens tilbygning, terrasserne og havens stier, trapper, hække og pergola med lysthus, der overordnet set udgør en helstøbt og naturlig fortsættelse af bygningsanlægget. I det indre knytter den arkitektoniske værdi sig til den på samme tid kunstnerisk ambitiøse og funktionsorienterede etage- og planløsning, hvor trapper og sammenhængende rumforløb sikrer god cirkulation i bygningen. Samtidig giver den høje detaljeringsgrad, den righoldige materialeholdning og de mange kunstneriske indslag oplevelsen af at befinde sig i et sammenhængende og eksklusivt kunstværk, hvor alle elementer er gennemdesignede og tilpasset deres særlige plads i anlægget. De bærende fredningsværdier De bærende fredningsværdier er overordnet knyttet til Haus Lensnacks fritliggende, oprindelige villa med nyere tilbygning, der sammen med haven udgør et sjældent, velbevaret og helstøbt eksempel på tysk reformstil i Danmark. Foreningen af et kraftfuldt hovedanslag i anlægget og en gennemarbejdet detaljering af bygningens design på alle skalatrin forener inspirationen fra barokkens herregårde med Jugend-tidens avantgarde. Der er tale om et enestående Gesamtkunstwerk på et særdeles højt kunstnerisk og håndværksmæssigt niveau. I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den store grundmurede villa med kvaderbeklædning og rød blankmur, gavlkviste, pilastre, gesimser, konsoller, balkoner og fronton, oprindelige vinduer og døre med alle detaljer samt tagets form og kviste samt skorstenspiber. Hertil kommer den traditionelle materialeholdning i bygningens ydre. Der knytter sig endvidere bærende fredningsværdier til haveanlægget, som understøtter villaen gennem sine rum, terrasser, trapper, stier og formklippede hække samt pergola i henhold til den ældre haveplan. I det indre knytter de bærende fredningsværdier til den velbevarede etage- og planløsning, navnlig med repræsentative rum i stueetagen og førstesalens mere private del. Hertil kommer bygningens to store trapperum, kælderens funktionsrum, herunder køkken, vaske- og fyrrum samt tagetagens værelser og tilbygningens store spisesal. Der knytter sig tillige bærende fredningsværdier til de to store trapper samt

12 øvrige trapper, alle parket- og bræddegulve, pudsede vægge og lofter, paneler, vægudsmykninger, stukkatur og loftsdekorum med alle detaljer. Dertil kommer alle døre med gerichter, greb og låsetøj, alle lamper og lysarmaturer samt alle oprindelige bade- og toiletforhold med samtlige detaljer. Endelig knytter der sig bærende fredningsværdier til den traditionelle materialeholdning i alle snedker-, flise-, glas-, smede- og malerarbejder. 9. Eventuelt Intet til referat.