Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer.

Transkript

1 [Offentliggjort den 31. august 2018] Slots- og Kulturstyrelsen Fejøgade 1, 2.sal 4800 Nykøbing F Telefon fbyg@slks.dk CVR august 2018 Jour.nr.: 16/04559 Ophævelse af fredningen Søndergade 43, Horsens Kommune Afgørelse Slots- og Kulturstyrelsen har besluttet at ophæve bygningsfredningen af forhuset Søndergade 43, mat. nr. 503, Horsens Kommune. Beslutningen er truffet efter 8, stk. 2, i lov om bygningsfredning og bevaring af bygninger og bymiljøer. Baggrund Slots- og Kulturstyrelsen underrettede jer i brev af 14. februar 2018 om Det Særlige Bygningssyns udtalelse herom. I fik samtidig lejlighed til at komme med bemærkninger til den påtænkte fredningsophævelse. Forslaget om ophævelse af bygningsfredningen har endvidere været i offentlig høring. Slots- og Kulturstyrelsen har modtaget følgende bemærkninger hertil: Horsens Museum skriver i mail af 31. maj 2018 som bemærkning til den mulige ophævelse af fredningen: Museet tager Det Særlige Bygningssyns indstilling til fredningsophævelse til efterretning. Museet finder dog, at der er tale om en meget værdifuld bygning. Desuden er det museets opfattelse, at fredningsophævelsen er et led i en bekymrende udvikling, hvor mange bygninger landet over affredes. Museet vil i den forbindelse gerne afgive følgende bemærkninger: Horsens Museum tager til efterretning, at Det Særlige Bygningssyn konkluderer, at der er sket så store ændringer af bygningen siden fredningen i 1919, at en fredning ikke kan opretholdes. Det er således primært første sal, samt billedhugger Jens Hiernøes udsmykning omkring portåbningen, der i det store hele har bevaret sit oprindelige udtryk. Der

2 Side 2 er imidlertid endnu tale om en harmonisk udpræget nyklassicistisk facade og museet tilslutter sig Det Særlige Bygningssyns opfattelse at Søndergade 43 ved sin overordnede ydre fremtræden er et vigtigt element i Søndergades forløb og i den samlede karréstruktur. Bygningen indgår således på integreret vis som en del af det historiske bymiljø i Horsens. Søndergade 43 er et meget fint og godt bevaret eksempel på det sene 1700-tals arkitektoniske udvikling, der afgørende ændrede hovedgadernes udtryk fra gavlhuse til sammenhængende glatte lyse facaderækker. Museet tilføjer at bygningen er opført af bygmester og arkitekt Anders Kruuse, der har præget op mod hvert fjerde hus på hovedgaderne i Horsens, og at det er nogle af byens mest værdsatte bygninger, men at der i dag kun er en håndfuld tilbage. Samt at en anden Anders Kruuse bygning, Svaneboligen, på adressen Fugholm 16, hvor fredningen blev ophævet i 2016, kort efter blev nedrevet. Museet udtrykker desuden bekymring over, at de lokalplaner der gælder for området ikke er stærke nok til at sikre bygningen mod eventuelle fremtidige byggeprojekter. Endelig påpeger museet, at der inden for Horsens nuværende bygrænse er fredede bygninger på 30 adresser, heraf er der fredede bygninger på 12 adresser i den middelalderlige bydel. Søndergade 43 er én blandt tre bygninger, der er indstillet til fredningsophævelse. I alle tre tilfælde er bygningerne placeret i den i den middelalderlige del af Horsens, hvilket udgør en reduktion i den ældste del af byen på 25 procent. Horsens Museum opfordrer derfor til, at der i planlægningen i langt højere grad arbejdes strategisk for at beskytte og bevare vores bygningskulturarv. Slots- og Kulturstyrelsen har følgende kommentarer hertil: Slots- og Kulturstyrelsen noterer sig, at Horsens Museum tager Det Særlige Bygningssyns indstilling til fredningsophævelse til efterretning. Styrelsen er endvidere enig med museet i, at forhuset på Søndergade 43 trods ombygningerne er en værdifuld bygning. Slots- og Kulturstyrelsen vil gerne understrege, at spørgsmålet om ophævelse af fredningen beror på en individuel vurdering af hver enkelt ejendom. For Søndergade 43 er det tungtvejende at fredningsværdier i det indre stort set er væk samt at gårdsiden er fuldstændig ombygget og at gadefacaden overvejende er forandret og domineres af store glaspartier i stueeetagen og en tagflade, der brydes af en række nyere kviste. Det er således kun udsmykningen omkring portåbningen samt gadefacadens 1. sal, der har bevaret et oprindeligt udtryk.

3 Side 3 En af de afgørende forskelle på en fredet og en bevaringsværdig bygning er, at en fredet bygning foruden væsentlige værdier i det ydre også bør have fredningsværdier i det indre. Der kan dog være helt særlige tilfælde, hvor en bygningsfacade har så stor national betydning i kraft af sine arkitektoniske eller kulturhistoriske værdier, at fredningen opretholdes, på trods af manglende værdier i det indre. Det Særlige Bygningssyn har i denne sag vurderet, at bygningens facade ikke i sig selv har tilstrækkelige værdier til en opretholdelse af fredningen. Det indgår ikke i vurderingen af den enkelte bygning, hvor stor en andel af bygninger der i øvrigt affredes i den pågældende bygnings umiddelbare nærhed eller i det hele taget. Slots- og Kulturstyrelsen kan oplyse at der i forbindelse med fredningsgennemgangen er indstillet ca. 250 bygninger til affredning, hvilket svarer til ca. 6-7 procent af det samlede antal fredninger. På den baggrund deler styrelsen ikke museets opfattelse af, at det er et udtryk for en bekymrende udvikling med affredning af mange bygninger landet over. Horsens Museum henviser til en anden bygning opført af bygmester Anders Kruse, Svaneboligen på Fugholm 16. Fredningen af denne bygning blev ophævet i 2015 alene på grund af bygningens meget kritiske tekniske tilstand. Den efterfølgende nedrivning af Svaneboligen var yderst beklagelig, men efter alt at dømme uundgåelig. Styrelsen ser med andre ord ikke noget generelt mønster i, at fredningsophævelse fører til nedrivning. Slots- og Kulturstyrelsen er af den opfattelse, at gadeforløbet og Horsens bymidte udgør en særlig helhed. Styrelsen skal i den forbindelse gøre opmærksom på, at Bygningsfredningsloven ikke giver mulighed for at frede eller forvalte bymæssige helheder, herunder købstadsmiljøer. Dette fremgår af lovbemærkningerne da bygningsfredningsloven blev revideret i henholdsvis 1979 og 1997: Fredning efter bygningsfredningsloven tager ikke sigte på bevaring af sammenhængende bygningsmiljøer. Derimod er der i planlægningslovgivningen, især i kommuneplanloven og i naturfredningsloven, bestemmelser om bevaring af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde miljøer, hvis enkelte elementer ikke hver for sig opfylder bygningsfredningslovens krav. (Spalte 1648 til 1979-loven). sammenhængende bygningsmiljøer af arkitektonisk eller kulturhistorisk værdi, hvis enkelte elementer ikke opfylder bygningsfredningslovens kvalitetskrav for fredning, må sikres gennem anden lovgivning:

4 Side 4 kommuneplanloven, saneringsloven, byggeloven og naturfredningsloven. (Spalte 1687 til 1979-loven). Beføjelserne til at værne sammenhængende bygningsmiljøer ligger hos kommunalbestyrelserne. (Spalte 1705 til 1979-loven). Fredning efter bygningsfredningsloven tager ikke sigte på bevaring af sammenhængende bygningsmiljøer. Derimod er der i planlovens bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning muligheder for bevaring af arkitektonisk og kulturhistorisk værdifulde miljøer, hvis enkelte elementer ikke hver for sig opfylder bygningsfredningslovens krav. (Lovbemærkninger til 1997-loven, Styrkelse af kommunernes bevarende planlægning). Det fremgår heraf, at Folketinget har ønsket, at bevaringen af sammenhængende bymiljøer, herunder historiske købstadsmiljøer, er en kommunal opgave. Slots- og Kulturstyrelsen finder, at ophævelsen af fredningerne er i overensstemmelse med den ansvarsfordeling, som er fastlagt i lovgivningen. Med hensyn til utilstrækkelig sikring gennem lokalplaner indgår Slots- og Kulturstyrelsen gerne med råd og vejledning i en videre dialog med Horsens Museum og kommunen om, hvorledes den bygning hvor fredningen ophæves kan sikres på forsvarlig vis, men udarbejdelsen af lokalplaner er udelukkende et kommunalt ansvar. Slots- og Kulturstyrelsen er opmærksom på, at bygningen allerede er omfattet af en lokalplan, der med fordel kan danne grundlag for den fortsatte bevaring af denne og andre bygninger. (Ad.1.1, 1.2, 1.3, 1.4, 6.5, 6.6) Styrelsen kan afslutningsvis kun tilslutte sig museets opfordring til, at der i planlægningen i langt højere grad arbejdes strategisk for at beskytte og bevare vores bygningskulturarv. Begrundelse Slots- og Kulturstyrelsen finder ikke, at forhuset Søndergade 43, mat. nr. 503, Horsens Kommune har de væsentlige kulturhistoriske eller arkitektoniske værdier, der kan begrunde en opretholdelse af fredningen. I det ydre indgår Søndergade 43 ved sin overordnede fremtræden som en integreret del af husrækken og gadeforløbet i Søndergade. Men gade- såvel som gårdside er forandret i en sådan grad, at styrelsen ikke mener at fredningen meningsfyldt kan opretholdes.

5 Side 5 Mod gaden er stueetagen ombygget med store og nyere vinduespartier og tagfladen brydes i dag af en række nyere kviste. Gårdsiden er fuldstændig forandret med tagterasse, kvist, nyere vinduer og døre og en trappe i galvaniseret jern der leder op til 1. salen. Gårdsiden har fuldstændig mistet et traditionelt og for huset passende arkitektonisk udtryk. I det indre er den, for huset, traditionelle planløsning fuldstændig opløst og bygningsdetaljer og overflader er nyere og i materialer, der ikke hører til husets alder og historie. De få ældre bygningsdele, der er bevaret, begrænser sig til udsmykningen på facaden samt 1. salens vinduesrytme. Klagevejledning I kan klage over beslutningen til kulturministeren. Klagefristen er 4 uger fra den dag, I har modtaget dette brev. Klagen skal sendes til Slots- og Kulturstyrelsen, der sender klagen videre til kulturministeren sammen med sagens øvrige materiale. Klager indsendt inden fristens udløb har opsættende virkning for afgørelsen. Det betyder, at bygningen fortsat er fredet under behandlingen af en eventuel klagesag. Offentlig bekendtgørelse og tinglysning Slots- og Kulturstyrelsen vil foretage offentlig bekendtgørelse af beslutningen på sin hjemmeside, og aflyse fredningen. I vil modtage en kopi af aflysningen, når den foreligger.