Svendborg Kommune ønsker at gennemføre et vandløbsrestaureringsprojekt i Vejstrup Å ved Ny Klingstrup (se kortbilag nedenfor).

Transkript

1 Miljø, Erhverv og Teknik Natur og Miljø Svendborgvej Vester Skerninge Afgørelse efter vandløbsloven til restaurering af Vejstrup Å ved Ny Klingstrup. Svendborg Kommune ønsker at gennemføre et vandløbsrestaureringsprojekt i Vejstrup Å ved Ny Klingstrup (se kortbilag nedenfor). Der er tale om gennemførelse af en indsats udpeget i statens vandområdeplan for Det Sydfynske Øhav. Indsatsen består i at fjerne en faunaspærring, så der skabes passage på strækningen i Vejstrup Å. 29. maj 2018 Sagsnr. 14/7062 Afdeling: Natur og Miljø Ref. ANJENS Figur 1: Oversigtskort der viser placeringen af faunaspærring ved Ny Klingstrup markeret med rød prik, og den røde cirkel angiver projektområdet i Vejstrup Å. Formålet med restaureringsprojektet er at skabe bedre passageforhold for vandløbsfaunaen, og at forbedre levestederne for dyre og planteliv i vandløbet. Projektet forventes således at medvirke til opfyldelse af vandløbets målsætning om god økologisk tilstand i henhold til miljømålsætningen i statens vandområdeplaner ( ) for Det Sydfyns Øhav (1.15). Spærringen har referencenummer ODE-712 i vandområdeplanerne. Åbningstider: Mandag-onsdag Kl Torsdag Kl Fredag Kl Side 1 af 22

2 Forhold til anden lovgivning og nødvendige tilladelser Gennemførelse af projektet kræver godkendelse efter vandløbslovens 1 37, idet der ikke må gennemføres restaureringstiltag i vandløbet uden godkendelse fra Svendborg Kommune som vandløbsmyndighed. Projektet har i henhold til 24 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering m.v. 2 været sendt i 8 ugers offentlig høring i perioden 23. januar og frem til den 20. marts Der er ikke indkommet høringssvar, der har givet anledning til ændringer i projektet. I forbindelse med lodsejerdrøftelse af overskudsjord er det besluttet at overskudsjord skulle fordeles på matrikel 1c, Klingstrup Hgd., Klingstrup. Overskudsjorden fordeles på terrænet ved at jævne området ud øst for Klingstrupvej, herunder vil en del af den gamle turbinekanal blive fyldt op. Da den gamle turbinekanal er registreret som vandløb vil en delvis opfyldning bliver behandlet som en separat vandløbsregulering indeholdende landzonetilladelse jf. planlovens Naturbeskyttelsesloven Vejstrup Å er beskyttet efter naturbeskyttelseslovens 4 3, og ligger i et område med beskyttet natur, derfor kræver det også en tilladelse i henhold til naturbeskyttelsesloven. Svendborg Kommune har den 25. april 2018 meddelt dispensation til gennemførelse af projektet. Påvirkning af Natura 2000 område Kommunen må ikke give tilladelser og dispensationer til projekter, der kan skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller de strengt beskyttede arter, jf. EU-habitatdirektivet og det tilhørende bilag IV. Kommunen skal derfor vurdere den mulige påvirkning i sagsbehandlingen af projektet. Undersøgelsesområdet ved Ny Klingstrup er ikke omfattet af bestemmelserne om international naturbeskyttelse i Natura 2000 direktiverne. Miljøvurderingsloven Vandløbsregulering, herunder restaurering er en anlægstype der er opført på bilag 2 i Miljøvurderingsloven 5. Svendborg Kommune har udført en VVM-screening af projektet, og 26. april 2018 blev afgjort at projektet ikke er VVM-pligtigt. 1 Miljø- og fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 127 af 26. januar 2017 af lov om vandløb. 2 Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2016 om vandløbsregulering og restaurering m.v. 3 Miljø og fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018 af lov om planlægning. 4 Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 121 af 26.januar 2017 af lov om naturbeskyttelse 5 Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse nr. 448 af 10. maj 2017 af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (VVM). Side 2 af 22

3 Afgørelse efter vandløbsloven og vilkår: Gennemførelse af projektet kræver godkendelse efter vandløbslovens 1 37, idet der ikke må gennemføres restaureringstiltag i vandløbet uden godkendelse fra Svendborg Kommune som vandløbsmyndighed. Tilladelsen gives efter vandløbslovens 1 37 samt kap 7 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og restaurering 4. Svendborg Kommune meddeler hermed tilladelse til: 1. Uddybning af vandløbsbunden med jævnt fald på 5 promille fra st. 0 til st. 170 m (se angivelse af stationering på figur 2). 2. Fra st. 170 m og frem til st. 364 forlægges vandløbet ud i mosen i et nyt forløb. 3. Fra st. 0 og frem til st. 230 m anlægges vandløbet med et jævnt fald på 5 promille. 4. Fra st. 230 m og frem til st. 364 m anlægges vandløbet med et fald på 10 promille. 5. Vandløbet etableres med en bundbredde på 2 m og et varierende skråningsanlæg på strækningen med gennemsnit på 1:2 fra st. 0 til st. 364 m. 6. Fra st. 364 etableres et nyt serpentinerstryg på en længde af ca. 65 m og med en bundbredde på 1 m og anlæg på 1:5. 7. Fra vejbroen over Klingstrupvej og ca. 94 m nedstrøms hæves vandløbsbunden for at udjævne faldet. 8. Der udlægges omkring 10 cm bundsubstrat (sten og grusmaterialer) på strækningen fra st. 0 til st. 230 m og der lægges ca. 30 cm bundsubstrat op af hver brink for at sikre vandløbet mod erosion. 9. Der udlægges ca. 20 cm bundsubstrat på strækningen fra st. 230 m og frem til st. 364 m, og der lægges ca. 70 cm bundsubstrat. 10. Der oprenses en 98 m lang grøft til sikring af vand til mosen. 11. Midlertidigt sandfang og grøft under anlægsarbejdet, der skal sikre mod materiale vandring ned gennem Vejstrup Å. På følgende vilkår: Anlægsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med projektbeskrivelsen Grus og stenmateriale til udlægning i vandløbsbunden skal være uden svage, porøse eller organisk materiale, og må ikke indholde mere end 20 % flint og kalk, og der må ikke bruges nedknuste materialer. Det skal sikres at udvaskning af sand, jord, sten og grus begrænses mest muligt under og efter anlægsarbejdet. Det etableres et midlertidigt sandfang følgende vilkår: - Inden gravearbejdet opstrøms stemmeværket og sænkning afstemmeværket skal sandfanget være etableret - Sandfanget tømmes efter behov under hele anlægsperioden Side 3 af 22

4 Der gives tilladelse til nødvendige midlertidige anlægsforanstaltninger indenfor projektarealet. Midlertidig grøft og sandfang skal sløjfes efter endt anlægsarbejdet og vandløbsbunden på strækningen med midlertidig sandfang skal retableres med bundsubstrat efterfølgende. Den fremtidige vedligeholdelse af den nyrestaurerede vandløbsstrækning i Vejstrup Å vedligeholdes af Svendborg Kommune i henhold til regulativbestemmelserne for Vejstrup Å. Drænudløb og rørledninger ført ud til vandløbsstrækningen vedligeholdes fremadrettet af bredejere. Den oprensede grøft der skal sikre vand til mosen vedligeholdes fremadrettet af bredejeren. De afvandingsmæssige forhold i området må ikke forringes som følge af projektet. Denne tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden 3 år fra tilladelsesdatoen. 1. Redegørelse for projektet 1.1 Miljømålsætning for Vejstrup Å Vejstrup Å har i dag en samlet god økologisk tilstand på strækningen, men den fysiske spærring ved Ny Klingstrup hindre fri passage i vandløbssystemet. Der skal skabes kontinuitet i vandløbssystemet for at sikre at Vejstrup Å opfylder miljømålsætningen i henhold til statens vandområdeplaner. 1.2 Projektbeskrivelse Svendborg Kommune har i perioden fra august 2015 og frem til april 2017 fået udarbejdet en forundersøgelse og detailprojektering af et restaureringsprojekt i Vejstrup Å ved Ny Klingstrup. Forundersøgelsen med detailprojektering indeholder beskrivelser af vandløbets fysiske og biologiske forhold samt de anlægstekniske muligheder, plangrundlag og lodsejerforhold. Forundersøgelse med detailprojektering er udarbejdet er ekstern rådgiver og er vedlagt i bilag 1 og 1A. I det følgende er en overordnet beskrivelse af projektforslaget og hvad det indebærer af ændringer i forhold til de eksisterende forhold. En mere detaljeret beskrivelse af de anlægstekniske ydelser findes i vedlagte bilag 1, afsnit 4 om detailprojektering. Gennemførelsen af et restaureringsprojekt ved Ny Klingstrup indebærer at der skal fjernes en opstemning på ca. 3 m. for at udjævne det store fald på mere end 3 m er der projekteret et forslag på omlægning og uddybning af Vejstrup Å opstrøms opstemningen samt en opbygning og etablering af et stærkt slynget stryg (serpentinerstryg) på nedstrøms side af opstemningen. Det overordnede projektforslag ses på figur 2 nedenfor. Side 4 af 22

5 Figur 2: Projektforslag med omlægning af Vejstrup Å, fjernelse af spærring, anlæg af serpentinerstryg og oprensning af eksisterende grøft Af figur 3 ovenfor fremgår det at projektstrækningen starter ved st. 0 (svarende til st m i gældende regulativ), og den fortsætter ned til ca. st. 534 m, som ligger ca. 100 m nedstrøms Klingstrupvej. Fra st. 0 m og frem til st. 170 m uddybes vandløbet jævnt med 5 promilles fald. Fra st. 170 og frem til st. 364 m forlægges vandløbet ud i engen i et nyt forløb. Fra st. 0 og frem til ca. st. 230 m lægges vandløbet med et jævnt fald på 5 promille. Fra st. ca. 230 m og frem til st. 364 lægges vandløbsbunden med et fald på 10 promilles. Nedstrøms opstemningen ved st. 364 etableres et nyt serpentinerstryg som bliver ca. 65 m langt (se skitsering af forløb i figur 5). Serpentinerstryget etableres fra st. 364 og ned til ca. st.430 m, med et gennemsnitligt fald på 10 promille. Dette fremgår af figur 4 nedenfor der viser længdeprofilen med den projekterede og den eksisterende bundkote. Vandløbet etableres med en bundbredde på 2,0 m og et varierende skråningsanlæg på strækningen med et gennemsnit på 1:2. Vandløbet graves Side 5 af 22

6 5-10 cm dybere end de projekterede bundkoter for at skabe plads til udlægning sten og grus materialer i bunden. Figur 4:Længdeprofil af det projekterede forløb i forhold til de nuværende forhold. Figur 5: Skitsering af det projekterede forløb nedstrøms opstemningen i forhold til det nuværende forløb. Side 6 af 22

7 Serpentinerstryget anlægges med en bundbredde på 1,0 m og anlæg 1:5 dog fladere i indersvingene. Der skal laves en overgang fra bundbredde 2 m til en bundbredde på 1 m til indløbet ved serpentiner-slyngningerne. Dette gøres for at sikre et let forhøjet vandspejlsniveau i serpentinerne, der vil nedsætte vandhastigheden og lette passagen. Ved store afstrømninger vil vandet løbe over slyngningerne i serpentinerstryget. Nedstrøms for vejbroen anvendes vandløbets eksisterende profil, men bunden hæves på denne strækning for at sikre at faldet ikke overstiger 10 promille. Under broen ved Klingstrupvej og yderligere 94 m nedstrøms vejen hæves vandløbsbunden for at udjævne faldet bedst muligt. Det gennemsnitlige fald på hele denne strækning bliver ca. 10 promille. Ved hævning af vandløbsbunden gennem vejbroen under Klingstrupvej og nedstrøms udlægges en grusblanding til dette formål. Det estimeres at der til opgaven skal anvendes 50 m 3 grusblanding bestående af 25 % singles (32-64 mm), 50 % håndsten ( mm) og 25 % marksten ( mm) Brinksikring På strækningen med 5 promilles fald (st m) brinksikres ikke, da vandløbet er forholdsvist terrænnært. Fra st m foretages en delvis brinksikring af ydersving. Dette foretages fra st. 280 til st. 330 m i højre (i nedstrøms retning) brink og fra st.350 til st. 364 i venstre brink. Vandløbet sikres op ad brinken til en højde på mindst 1 m over vandløbsbunden, svarende til den forventede vandstand ved ekstreme afstrømningshændelser. Brinksikringen opbygges med kampesten og der pakkes/efterfyldes med en grusblanding af mindre stenfraktioner. Under kampestenene opbygges et underlag med geotekstil, der har til formål at sikre mod erosion og udvaskning af sandårer. Det vurderes ved anlægsarbejdet om geotekstilen kan undværes, dette afhænger af jordlagenes stabilitet. Der stensikres ved indløbet til serpentinerstryget. Det er estimeret at der til denne opgave skal anvendes: 200 m 2 geotekstil 55 m 3 kampesten ( mm) 10 m 3 grusblanding til pakning af bestående singles (32-64 mm) og håndsten ( mm) Bundsubstrat, gydebanker og variationsskabende sten og træ Fra st.0-st. 230 m udlægges i gennemsnit omkring 10 cm bundsubstrat (sten materialer). Substratet udlægges rodet og naturligt, således der Side 7 af 22

8 skabes variation i vandløbet. Frem til st. 170 m udlægges bundsubstrat på delstrækninger. Fra st. 170 m og frem til st. 230 udlægges bundsubstrat på hele strækningen, og det lægges ca. 30 cm op af hver brink for at sikre at vandløbet ikke graver et forløb ved siden af stenmaterialet. Det er estimeret, at der på strækningen fra st m skal anvendes 35 m 3 grusblanding bestående af 50 % singles (32-64 mm) og 50% håndsten ( mm). På strækningen st m hvor faldet øges til 10 promilles dækkes hele bunden med 20 cm bundsubstrat for at mindske risikoen for erosion. Bundsubstratet lægges op af hver brink til en højde af ca. 70 cm over bundkoten for at beskytte mod erosion og sikre, at vandløbet ikke graver et forløb ved siden af stenmaterialet. Der er estimeret, at der på strækningen fra st m skal anvendes 100 m 3 grusblanding bestående af 25 % singles (32-64 mm) 50% håndsten ( mm) og 25 % marksten ( mm). Der udlægges 3 gydebanker i det øvre forløb fra st. 0 - st. 230 m, hvor der er 5 promilles fald. Gydebankerne udlægges med gruset i en tykkelse på cm over den projekterede bund. Gydebankerne skal have en længde på ca. 10 m og udlægges med start i henholdsvis st. 100, st. 140 og st. 200 m. Gydebankerne anlægges med fald på 5 promille svarende til bunden på strækningen. Det er estimeret, at der til denne opgave i alt skal anvendes ca. 25 m 3 grus i fraktionerne 75 % nøddesten (16-32 mm) og 25 % singles og håndsten (32-80 mm). For at skabe variation i det nye forløb af vandløbet udlægges variationsskabende sten i hele det nye forløbs strækning i en tæthed på ca. 0,5m pr m vandløb med lidt større tæt på gydebankerne. Det er estimeret, at der til dette skal anvendes ca. 25 m 3 kampesten (ca. 500 mm). Hvis der i forbindelse med anlæggelsen af vandløbet findes vandmættet dødt ved i større dimensioner, bevares dette og udlægges i vandløbet efter etablering. Det døde ved fungere som skjul og biologisk niche for smådyr og vil gavne vandløbets økologi og variation Sænkning af bro og stensætning Det eksisterende stemmeværk er opbygget af kampesten, og det vurderes ikke muligt at sænke vandløbet, uden at dette bliver ustabilt, og risikere at blive underskyllet. Side 8 af 22

9 I forbindelse med anlægget af det nye vandløb tages den eksisterende konstruktion derfor ned, og bygges op efterfølgende i en lavere kote. Det tilsigtes ved genopbygningen, at det nuværende udtryk genskabes i så vid udstrækning som muligt. Ved sænkning af kampestens konstruktionen vil det sandsynligvis være nødvendigt at grave af brinkerne og sænke stien samt gangbroen som krydser vandløbet. Broen har i dag en større spændvidde end nødvendigt for at danne passage over vandløbet, så denne sænkes så meget som stensætningen. Broen skal sænkes mindst muligt, så denne, så vidt som muligt, fremadrettet vil stå i niveau med stien Oprensning af grøft Længst opstrøms i indsatsområdet findes en grøft med tilløb i venstre side af Vejstrup Å (se evt. figur 3, side 4). Grøften har formentlig tidligere haft til formål at afvande moseområdet, men vurderes i dag at være uden reel funktion. Med sænkningen af vandløbsbunden, vil ske en øget afvanding af mosen, der således forventes, at blive mere tør. For at minimere ændringerne for den beskyttede mose oprenses grøften med det formål, at den fremover skal lede vand fra åen til mosen. Den 98 meter lange grøft skal således oprenses til en bundkote på ca. 46,13 m DVR90 svarende til vandløbsbunden ved udløbet i Vejstrup Å. Omkring indløbet sikres mod erosion ved udlægning af sten, og det er estimeret, at der til dette skal anvendes ca. 1-2 m 3 kampesten ( mm) Etablering af midlertidig grøft til omløb af Vejstrup Å Under anlægsarbejdet vil der blive etableret en midlertidig grøft, der skal fungere som omløb af Vejstrup Å under anlægsarbejdet. Dette er af hensyn til anlægsarbejdet hvor det nye forløb af Vejstrup Å dermed kan anlægges uden at der løber vand i forløbet. Dette er også med til at sikre at der ikke sker unødig materiale vandring ned gennem vandløbet under anlægsarbejdet. Den midlertidige grøft etableres som en forlængelse af den eksisterende grøft der oprenses. Af figur 6 nedenfor ses, hvor den midlertidige grøft placeres. Efter endt anlægsarbejde skal den midlertidige grøft fyldes op og føres tilbage til det oprindelige terrænniveau. Side 9 af 22

10 Figur 6: Oversigtskort for projektet. Den oprensede grøft er vist med brun streg på kortet, og den midlertidige forlængelse af grøft er vist med stiplet rød linje. Den midlertidige grøft dækkes til igen efter endt anlægsarbejde. Det skraverede areal er beskyttet natur Håndtering af overskudsjord Der forventes en del overskudsjord ved udgravningen af det nye vandløbs tracé. En del af dette anvendes til opfyldning af det eksisterende tracé nedstrøms for st. 170, hvor vandløbet føres ud i et nyt tracé. Det er estimeret, at der vil være et overskud på ca m 3 jord efter opfyldning af det gamle vandløbstracé. En del af dette anvendes til at skabe et fladt skråningsanlæg i højre (nedstrøms retning) brink af det projekterede vandløb fra st. ca. 170 og ned til det nuværende stemmeværk. Det tilsigtes, at der skabes en glidende overgang fra vandløbets brink op mod det højere liggende terræn ved Klingstrupvej. Området, hvor der oplægges overskudsjord, fremgår af figur 7. Lodsejer har et ønske om, at stensætningen ved det gamle dige fortsat skal være synlig efter opfyldningen. Efter udjævning af overskudsjorden eftersås arealet med en egnet enggræs-blanding. Det vurderes, at der selv efter udplanering op mod Klingstrupvej kan være op mod 1500 m 3 jord i overskud. Lodsejer Jørgen Schiøttz-Christensen har indvilliget i at aftage dette. Overskudsjorden lægges derfor om nødvendigt til afvanding på et areal aftalt med lodsejeren. Side 10 af 22

11 Figur 7: Areal til udplanering af overskudsjord er markeret med brun skravering. Der skal skabes en jævn overgang fra vandløbets øvre anlæg til det omkringliggende terræn. Den lyseblå streg på kortet viser det tidligere mølleløb. En del af dette område fyldes op med overskudsjord som vist på tegning. Figur 8: Skematisk tværsnit af vandløb og anlæg op mod Klingstrupvej. Tværsnittet repræsenterer vandløbet i svinget omkring st Den brune linje angiver de nuværende terrænforhold på stedet og de blå angiver de projekterede Side 11 af 22

12 1.2.7 Håndtering af tilløb Der findes flere rørtilløb, som skal håndteres ved udførelse af det skitserede projekt. Det skal under anlægsarbejdet sikres, at der fortsat er frit udløb fra alle rørtilløb til det nye vandløb. Omkring st. 83 udmunder to dræntilløb på hhv. Ø100 mm og Ø200 mm og ved st. 100 findes ligeledes et tilløb på Ø80 mm. Vandløbet uddybes på denne strækning, men holdes ellers i det nuværende forløb. Det forventes derfor ikke, at det vil være nødvendigt med tilpasninger til disse. Omkring st. 180 løber et tilløb til det eksisterende vandløb gennem en kort åben grøft. Tilløbet stammer fra den gamle voldgrav ved Klingstrupvej 11A, som ligger umiddelbart vest for tilløbet. Udløbet kommer fra en gammel stenkiste under markvejen. Den eksisterende åbne grøft fortsættes ud til det nye vandløb. Da vandløbets bundkote sænkes ca. 55 cm på det pågældende sted vurderes det, at der ikke vil ske forringelser af afvandingen fra voldgraven. I skyllehullet nedstrøms opstemningen er der registreret 3 rørtilløb Ø100 mm. Umiddelbart nedstrøms Klingstrupvej findes yderligere to dræntilløb Ø120 mm og Ø150 mm. Alle disse munder ud højt over den nuværende vandløbsbund, og selv om bunden hæves i skyllehullet og omkring vejbroen vurderes det, at de rørtillløb, som ikke kan bevares uændrede, kan forlænges ud til det nye vandløb. Der er ikke kendskab til yderligere rørtilløb, men såfremt der stødes på sådanne under anlægsarbejdet skal disse sikres udløb i det nye vandløb Etablering af midlertidigt sandfang De beskrevne anlægsarbejder forventes at medføre en betydelig sandtransport ned gennem vandløbet. For at begrænse sandtransporten skal der etableres et midlertidigt sandfang forud for de øvrige anlægsarbejder. Sandfanget tilses dagligt under hele anlægsfasen, og tømmes efter behov. Sandfanget etableres umiddelbart nedstrøms vejbroen ved Klingstrupvej, hvor der er gode adgangsforhold. Sandfanget etableres ved uddybning af vandløbet med ca. 50 cm over en strækning på 8-10 m. For at bremse vandet og øge sedimentationen i sandfanget på denne strækning, hvor der er et betydeligt fald, udlægges der en tærskel af sten/grus ved udgangen af sandfanget. Side 12 af 22

13 Ved afslutningen af anlægsarbejderne retableres sandfanget ved udjævning af uddybningen med det tidligere opgravede bundmateriale og efterfølgende hævning af vandløbsbunden med grus, som beskrevet i afsnit Etablering af nyt vandløbs forløb (tracé) side Retablering af arealer Ved endt anlægsarbejde skal arealerne retableres svarende til tilstanden før anlægsarbejdet. Græsarealer tilsås med græsblanding. Afskåret materiale i forbindelse med rydninger skal bortskaffes. Hvis der fældes træ med brændværdi, aftales det med lodsejeren om de ønsker at modtage det, inden det bortskaffes. 2. Miljø- og afstrømningsmæssige konsekvenser for restaureringen 2.1 Afstrømningsmæssige konsekvenser Under de nuværende forhold findes der på projektstrækningen en opstemning med et fald på ca. 3,2 m fald. Oven for denne opstemning findes desuden en stuvezone, hvoraf en del tidligere har været en møllesø. Der er et meget begrænset fald i stuvezonen. Ved gennemførelse af det skitserede projekt nedlægges opstemningen og faldet afvikles over en strækning på 534 m. Det gennemsnitlige projekterede fald vil ligge på 7,9, mens der på delstrækninger vil være fald op til 10,1. Dette vurderes at afspejle de naturlige faldforhold i området, da der på strækningen nedstrøms opstemningen ligeledes er strækninger med fald på op mod 10. De fremtidige bundkoter og faldforhold fremgår af tabel 1 (nedenfor). De stejle faldforhold på strækningen bevirker, at det nye vandløb vil fremstå med en frisk strøm, som stiller store krav til sikring af brinker mm. Der er i projekteringen taget store hensyn til dette ved udlægning af sten til brinksikring og bremsning af vandet. De nye dele af vandløbet anlægges generelt med en bundbredde på 2 m og et gennemsnitligt anlæg på 1:2 for at sikre stabiliteten i den bløde jordbund, som findes i mosen/engen opstrøms opstemningen. Det tilstræbes desuden, at der laves variationer i skråningsanlægget, således at vandløbet kommer til at fremstå på en naturlig måde. Vandløbet kommer ikke til at løbe terrænnært, da det er nødvendig at sænke bundkoten for at afvikle de store fald ved opstemningerne, men ved at arbejde med anlægget forventes det, at det projekterede vandløb vil komme til, at fremstå som en naturligt udseende del af omgivelserne. Side 13 af 22

14 Tabel 1: Samlet oversigt over projekterede bundkoter og faldforhold Station Bundkote Bundbredde Fald Anlæg Bemærkning [m] [m DVR90] [m] [ ] 0 46, , , , , , , ,43 Lige 5, ,33 stræk: ,23 1: ,13 2,0 Sving: ,03 Yderside ,98 1:1 Knækpunkt ,88 Inderside ,68-1: , , ,08 10, , , ,64 Opstemning Start serpentiner 43, , , ,27 1,0 1:1, , ,07 10,1 Broindløb, slut 42, serpentiner ,87 Broudløb , , ,26 Naturlig Naturlig , ,92 Åbent tilløb For at kunne konsekvensvurdere de projekterede tiltag er der i programmet VASP modelleret vandspejl ved to forskellige afstrømningshændelser som angivet i tabel 2. De beregnede vandspejl er angivet på længdeprofilerne i figur 8 nedenfor. Side 14 af 22

15 Tabel 2: Afstrømningskarakteristika for projektområdet. Baseret på oplandsvægtning af vandføringsdata fra logger FYN i Vejstrup Å for perioden fra Opland (km 2 ) St. 0 29,15 St ,86 Afstrømning (L/s*km 2 ) Årsmiddel: 9,1 Vintermedmax: års max: 67 Vandføring (L/s) Årsmiddel: 265 Vintermedmax: års max: 1962 Årsmiddel: 272 Vintermedmax: års max: 2009 Figur 9: Projekteret forløb med projekterede vandspejl for en årsmiddel vandføring og 10 års max afstrømning. Figuren kan ses i større detaljeringsgrad i bilag 9 til den vedlagte forundersøgelser og detailprojektering (Bilag 1A). Det ses af længdeprofilerne på figur 9, at det projekterede vandløb teoretisk kan indeholde selv en 10 års maksimum hændelse uden, at det fører til oversvømmelser på projektstrækningen andre steder end i serpentinerstryget. Det er vandløbsmyndighedens vurdering, at det projekterede forslag ikke vil påvirke de afvandingsmæssige forhold for opstrøms beliggende ejendomme i negativ retning. Side 15 af 22

16 2.2 Miljømæssige konsekvenser Biologiske forhold i vandløbet Det genåbnede vandløb får som følge af de naturlige faldforhold i oplandet et kraftigt fald på op til 10 over en længere strækning. Dette er i overkanten som gyde og opvækstvand for ørred, og kan tillige virke voldsomt i et vandløb af denne størrelse ved større afstrømninger. Af denne årsag gøres der meget ud af at udlægge variationsskabende sten, der kan bremse vandets kraft og skabe levesteder for fisk og smådyr samt rastepladser for fisk på træk. Ved rodet udlægning af grus og sten som bundsubstrat tilstræbes tillige, at der skabes varierende fald og strømforhold, der kan tilgodese mange forskellige vandløbsorganismer, og forhåbentlig skabe lokale opvækstområder for ørredyngel. Der projekteres desuden udlægning af 3 stk. gydebanker på den øverste del af projektstrækningen, hvor faldet kun er 5. Disse vil ud over at fungere som gydebanker medvirke til at holde grundvandsspejlet oppe i den øverste del af den beskyttede eng/mose. På baggrund af DTU Aquas estimering af ørredtætheder (tabel 3, nedenfor), vurderes det, at de restaurerede strækninger vil kunne opnå en gennemsnitlig biotopskarakter på 3, og at disse vil kunne bidrage med op mod 1800 stk. ørredyngel, 450 ½-års fisk, års fisk og 60 større ørreder. I tillæg til dette vil der blive åbent op for adgang til ca. 23 km opstrøms beliggende strækninger. Anslås en gennemsnitlig biotopskarakter på 2 for disse strækninger svarer det til en potentiel årlig merproduktion på anslået stk. ørredyngel og 2750 større ørreder. Dette afhænger dog af, at der findes en passageløsning ved Vejstrup Vandmølle (ODE- 1188) længere nedstrøms i systemet. Tabel 3: Tilfredsstillende ørredtætheder pr. 100 m 2 vandløbsbund ved forskellige boniteringsgrader iht. DTU Aquas udsætningsplaner. Biotopskarakteren angiver vandløbets egnethed mht. skjul og levesteder (Bonitet). 5 er således det optimale. Med de projekterede tiltag, samt evt. fjernelse af spærringen Vejstrup Vandmølle, forventes indsatsstrækningen i løbet af få år at kunne leve op Side 16 af 22

17 til målsætningen om god økologisk tilstand for fisk baseret på ørredindexet, DFFVø. Ligeledes ventes det, at fjernelse af spærringen vil forbedre muligheden for at opnå målopfyldelse for fisk på de opstrøms beliggende strækninger ganske betragteligt. Som følge af de naturlige faldforhold i området kan de restaurerede strækninger ikke i nævneværdig grad forventes at byde på egnede habitater til øvrige fiskearter ud over ørred. Det forventes dog, at strækningen vil være passabel for vandrende arter som ål og lampretter, der kan bevæge sig langs bredderne, hvor der vil være strømlæ. På trods af de stejle faldforhold ventes de restaurerede strækninger at byde på gode forhold for smådyrene i vandløbet. Ikke mindst ventes det at give smådyrssammensætningen et løft, når stuvezonen fra opstemningen fjernes og der udlægges groft bundsubstrat. Den restaurerede strækning forventes derfor at byde på gode habitater og forhold for en varieret invertebrat fauna, og det forventes, at den nuværende høje økologiske tilstand vil blive bibeholdt. Forholdene for vandplanter på den restaurerede strækning ventes ligeledes at blive forbedrede, når stuvezonen fjernes. De kraftige faldforhold bevirker, at der ikke kan forventes noget større plantedække på strækningen, men det formodes, at strækningen vil kunne opnå et varieret plantedække, som kan leve op til målsætningen om en DVPI på 4. Forholdene vurderes at være gode for strømelskende/tolerante arter som vandranunkel, vandstjerne og smalbladet mærke, der ventes at være til stede i vandløbet i dag Biologiske forhold omkring vandløbet - den tørre natur Nærmeste internationale naturbeskyttelsesområde er Thurø Rev ca. 8 km syd for projektområdet. Kommunen vurdere at projektet ikke vil påvirke internationale naturbeskyttelsesområder. Mosen, som er beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3, vil blive mere tør, end det er tilfældet i dag, når vandløbets bundkote sænkes. For at kompensere for den øgede afvanding af naturområdet oprenses en eksisterende grøft i den østlige side af projektområdet. Grøften vil således fremover være i kontakt med vandspejlet i vandløbet og bidrage til at holde grundvandsspejlet oppe i den del af mosen. Det er forbundet med store usikkerheder at spå om de nøjagtige konsekvenser for den beskyttede mose, ved udførelse af projektet. På figur 9 (nedenfor) fremgår modellerede afvandingsklasser med og uden de projekterede tiltag, hvilket kan give et indtryk af de forventede forandringer. Side 17 af 22

18 Figur 10: Modellerede afvandingsklasser for den beskyttede mose før (øverst) og efter (nederst) udførelse af vandløbsprojektet. Kortene er beregnet ud fra en årsmiddel afstrømningshændelse i åen. Farvemarkeringerne angiver afstanden mellem det modellerede grundvandsspejl og terrænet. Arealer, der ikke er farvemarkerede, har >1 m afstand mellem terræn og grundvandsspejl. Side 18 af 22

19 Ifølge kortet på figur 10 ses på det nederste billede af mosen at ca. halvdelen af det samlede moseareal bliver tørrere ved udførelse af projektet. Disse moddelerede kort tager dog ikke hensyn til, at der sandsynligvis vil være en del trykvand i bakkerne omkring Ny Klingstrup, som ligeledes vil bidrage til at holde grundvandsspejlet i engen oppe. Påvirkningen kan derfor være overestimeret af modellerne. Græsning eller slåning af arealet vurderes at blive lettere at gennemføre efter projektets gennemførelse. Kommunen har drøftet muligheden for afgræsning af området efter gennemførelsen af projektet med lodsejerne. Lodsejerne er positivt indstillet for at etablere græsning af området. Af gamle luftfotos fra 1950 erne kan det ses, at området tidligere har været benyttet til græsning. Græsning eller slåning vil give gode betingelser for bl.a. padder og en mere varieret flora på arealet Bilag IV arter Der er ikke kendskab til registrerede Bilag IV arter i eller omkring projektområdet. Af bilag IV håndbogen fremgår det dog, at der indenfor det 10x10 km kvadrat, hvor området befinder sig, forekommer følgende bilag IV arter: Hasselmus, Dværgflagermus Sydflagermus, Springfrø og Spidssnudet frø, Stor Vandsalamander og Markfirben. Projektet medfører ikke fældning af større ældre træer og vi vurderer, at projektet heller ikke på anden vis vil kunne påvirke områdets økologiske funktionalitet for flagermus. Vi vurderer desuden, at projektområdet ikke rummer egnede levesteder for hasselmus eller markfirben. Projektområdet rummer ikke egnede yngleområder for padder, men fungerer muligvis som rasteområde for de nævnte padder. Den meget høje og tætte vegetation begrænser dog værdien som rasteområde. På baggrund af dette og det faktum, at mindst ca. halvdelen af mosen bevares uændret, vurderer vi, at nærområdets økologiske funktionalitet for padder ikke kan beskadiges af projektet. Vi vurderer samlet, at projektet ikke vil beskadige eller ødelægge yngleeller rasteområder for Bilag IV-arter. Området rummer ikke plantearter omfattet af habitatdirektivets bilag IV. Der forekommer sandsynligvis bæklampret i projektområdet. De projekterede ændringer kan have en positiv effekt på bæklampretten da der vil blive bedre kontinuitet i vandløbet, som sikrer adgang til velegnet habitat og gydeområder både opstrøms og nedstrøms for projektområdet. Side 19 af 22

20 3. Oversigt over berørte ejendomme Selve restaureringsprojektet berører følgende matrikler Tabel 4: oversigt over berørte matrikler og ejere Matr. nr Ejerlav Tilhørende 1ac og 1c Klingstrup Hgd., Skårup Anton Møller Rasmussen og Lena Vahl Bendixen Klingstrupvej 19A 5881 Skårup 1a Klingstrup Hgd., Skårup Jørgen Schiøttz-Christensen Klingstrupvej 11A 5881 Skårup 7000a Klingstrup Hgd., Skårup Svendborg Kommune Vejafdelingen 4. Tidsplan for arbejdets udførelse Der planlægges opstart af anlægsarbejdet i august 2018, og anlægsarbejdet forventes at kunne udføres i løbet af ca. 2 måneder. 5. Økonomi Indsatsen gennemføres med statsligt tilskud og EU medfinansiering via Hav- og Fiskeriudviklingsprogrammet. Svendborg Kommune er bygherrer på projektet og har ansvaret projektets gennemførelse og økonomi. Det samlede restaureringsprojekt inklusiv anlægsarbejde og rådgiverydelse beløber sig til ca ,- kr. Der forventes ikke at være driftsudgifter på anlægget efterfølgende udover den almindelige vedligeholdelse af vandløbet. Vejstrup Å er et offentligt vandløb og vedligeholdes derfor af Svendborg Kommune jf. regulativets bestemmelser. Klagevejledning Ovenstående afgørelse kan i henhold til vandløbslovens 80 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra den dag, afgørelsen er offentliggjort. Afgørelsen vil blive annonceret på Svendborg Kommunes hjemmeside den 29. maj Klagefristen på denne afgørelse er den 26. juni Du klager digitalt via Klageportalen, som du har adgang til via eller eller via Miljø- og Fødevareklagenævnets hjemmeside Side 20 af 22

21 Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til Svendborg Kommune, som videresender anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Det er Miljø- og Fødevareklagenævnet, der træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Andre kan også klage over afgørelsen. Det betyder, at enhver der må antages at have en individuel væsentlig interesse i sagens udfald er klageberettiget. Du skal betale et gebyr på 900,- kr. til Miljø- og Fødevareklagenævnet for at få behandlet klagen. Hvis du får helt eller delvist medhold, får du gebyret betalt tilbage. Hvis du har spørgsmål til afgørelsen, er du velkommen til at kontakte understående. Venlig hilsen Anne Jensen Agronom Dir. tlf Bilag Bilag 1: Forundersøgelse inkl. detailprojektering af vandløbsprojekt i Vejstrup Å ved Klingstrupvej (ODE-712). Bilag 1A: Samlede bilag 1-10 til forundersøgelse inkl. detailprojektering. Kopi sendt til: Berørte lodsejere: Anton Møller Rasmussen og Lena Vahl Bendixen, Klingstrupvej 19A, 5881 Skårup Jørgen Schiøttz-Christensen, Klingstrupvej 11A, 5881 Skårup Trafik & Infrastruktur, Svendborg Kommune, ti@svendborg.dk Relevante myndigheder og interesseorganisationer Dansk Botanisk Forening, Fynskredsen v/ Lars Christiansen (fynskredsen@botaniskforening.dk) Dansk Botanisk Forening Naturbeskyttelsesudvalget (toni.reese.naesborg@gmail.com) Dansk Møllerforening- v./susanne Jervelund (danskmoller@gmail.com) Danmarks Naturfredningsforening (dn@dn.dk) Danmarks Naturfredningsforening - Svendborg (svendborg@dn.dk) Dansk Ornitologisk Forening Svendborg (svendborg@dof.dk) Dansk Ornitologisk Forening (natur@dof.dk) Side 21 af 22

22 Svendborg Sportsfiskerforening Danmarks Sportsfiskerforbund Danmarks Sportsfiskerforbund - Fyn, v./frode Thorhauge (frodethorhauge@stofanet.dk) Ferskvandsfiskeriforeningen (nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk) Fiskeriinspektorat ØST (inspektoratoest@fiskeristyrelsen.dk) Fiskeriinspektorat ØST- Fredericia v./ Jimmy Langelund Jensen (jlj@fiskeristyrelsen.dk) Friluftsrådet (sydfyn@friluftsraadet.dk) Svendborg Museum (info@svendborgmuseum.dk) Kystdirektoratet (kdi@kyst.dk) Side 22 af 22