Aalborg Vandkoncern. Udgivelse: April Titel: Miljøredegørelse Sønderbro 53 Stigsborg Brygge Aalborg 9400 Nørresundby

Transkript

1

2 Udgiver: Aalborg Vandkoncern Udgivelse: April 2018 Aalborg Vand A/S Aalborg Kloak A/S Sønderbro 53 Stigsborg Brygge Aalborg 9400 Nørresundby CVR-nr.: CVR-nr.: Titel: Miljøredegørelse 2017

3 Indholdsfortegnelse 1 Forord Beskrivelse af virksomhed og aktiviteter Miljø- og Energiforvaltning Aalborg Vandkoncern Aalborg Vand A/S Aalborg Kloak A/S Miljø- og arbejdsmiljøpolitik Aalborg Vand A/S Politik Konkrete mål Certificeringer Aalborg Kloak A/S Politik Konkrete mål Certificeringer Bæredygtighed Klimakommuneaftale Miljø, arbejdsmiljø, mv Energibesparelser Andre aktiviteter og tiltag Langsigtede energi- miljø- og klimamål Klimatilpasning og bæredygtighed Grundvand og bæredygtighed Miljø-, energi- og arbejdsmiljø Miljø og Energi - Året der gik Vandforsyning Kloaksystem Renseanlæg Det åbne land Arbejdsmiljø Året det gik Miljø- og energiregnskab Forbrug af råmaterialer Vandindvinding og vandtab... 18

4 6.1.2 Forbrug af hjælpestoffer Forbrug af materialer Udledninger til vandmiljøet Aalborg Vand A/S Aalborg Kloak A/S Energiforbrug og energiproduktion Forbrug og produktion af el Energikortlægning Emissioner til luften Restprodukter og cirkulær økonomi Genanvendelse af udtjente materialer Genanvendelse af restprodukter Arealanvendelse og grundvandsbeskyttelse Forurening af grundvandet Nitrat Pesticider Skemaer Skema 1 - Oversigt over deltagelse i forskningsprojekter Skema 2: Forbrug af ressourcer Skema 3 Energi og emissioner til luft Skema 4 Belastning, udledning og restprodukter Skema 5 Planlægning, drift og anlæg Skema 6 Uddrag af energikortlægning Forklaring vedr. angivelse af metode... 32

5 5

6 2 Beskrivelse af virksomhed og aktiviteter 2.1 Miljø- og Energiforvaltning Aalborg Vandkoncern er en del af Aalborg Forsyning og Miljø og Energiforvaltningen i Aalborg Kommune, som består af 4 divisioner: Miljø- og Energiforvaltning Aalborg Service A/S Aalborg Energikoncern Aalborg Vandkoncern Af nedenstående organisationsdiagram over de 4 divisioner er udvalgs-, bestyrelsesformænd, direktør, vicedirektører og afdelingschefer angivet sammen med afdelinger i de enkelte divisioner. Figur 1: Organisationsdiagram 2.2 Aalborg Vandkoncern Aalborg Vand A/S og Aalborg Kloak A/S er i 2010 etableret som kommunalt ejede aktieselskaber og udgør sammen med Aalborg Vand Entreprise A/S Aalborg Vandkoncern. Aalborg Vandkoncern dækker kloak- og spildevandshåndteringen i Aalborg Kommune. Borgerne i Aalborg Kommune bruger i alt ca. 10,3 mio. m 3 drikkevand, hvoraf Aalborg Vandkoncern leverer de 6,6 mio. m 3. Resten leveres af ca. 100 private vandværker. 6

7 Aalborg Vandkoncerns arbejde bidrager således i bred forstand til hele vandets tekniske kredsløb lige fra drikkevand der pumpes op af undergrunden og distribueres ud til forbrugerne, og til at regn- og spildevand afledes fra forbrugerne og spildevandet renses på renseanlæg inden udledning til Limfjorden. Figur 2 Illustration af vandets kredsløb (vandetsvej.dk) Aalborg Vand A/S Figur 3 Aalborg Vand A/S' forsyningsområde (blå skravering) og kildepladser med vandindvinding (røde punkter). Aalborg Vand A/S ejer og driver ved udgangen af 2017 i alt 11 kildepladser med 51 aktive drikkevandsboringer, hvorfra 7

8 der blev udvundet 7,0 millioner m³ grundvand. I forbindelse med indvindingsområderne udføres grundvandsbeskyttelse. Distributionen af drikkevand til forbrugerne sker gennem 853,5 km distributionsledninger. Aalborg Kommune er miljømyndighed for produktionen af vand. Aalborg Vand A/S yder desuden teknisk bistand til Aalborg Kommune i forbindelse med udarbejdelse af vandforsyningsplaner, indsatsplaner mv., register vedrørende vanddata; drift af grundvandspejlenet samt vandsamarbejder vedrørende det åbne land og grundvandsbeskyttelse. Desuden udfører Aalborg Vand A/S ledningsarbejder mv. for fremmed regning, opsætning og nedtagning af brandhaner, salg af ydelser til Aalborg Vand Entreprise A/S samt drift og vedligehold af Vandteknisk Museum Aalborg Kloak A/S Figur 4 Aalborg Kloak A/S forsyningsstruktur. Kloakopland er vist for hhv. Renseanlæg Vest (grøn) og Renseanlæg Øst (rød) Aalborg Kloak A/S ejer og driver Aalborg Renseanlæg Vest og Øst samt hele kloaksystemet i Aalborg Kommune. Kloaksystemet består pr. 1. januar 2017 af ca km hovedledninger, 400 km stikledninger, ca brønde, 267 pumpestationer, 110 bassiner og 134 overløbsbygværker. Kloak A/S modtager spildevand og regnvand fra kloakoplandet på ca ha i Aalborg Kommune og desuden fra dele af Rebild Kommune. Aalborg Kommune er tilladelsesmyndighed for Aalborg Kloak A/S udledninger til vandløb, Limfjorden og Kattegat. Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for disse. Aalborg Kommune er godkendelsesmyndighed, og Miljøstyrelsen er tilsynsmyndighed for slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst. 8

9 3 Miljø- og arbejdsmiljøpolitik Aalborg Forsyning og Miljø- og Energiforvaltningen ønsker at sikre, at miljøet beskyttes samt sikre et sikkert og sundt arbejdsmiljø. Aalborg Forsyning og Miljø- og Energiforvaltningen er ved i fællesskab at blive både miljøcertificeret i overensstemmelse med kravene i DS/EN ISO 14001:2015 og arbejdsmiljøcertificeret efter kravene i DS/OHSAS Dette betyder bl.a.: at der er udarbejdet en miljø- og arbejdsmiljøpolitik, at der er et overblik over den samlede miljøbelastning samt arbejdsmiljøforholdene, at der er klare mål for miljø- og arbejdsmiljøarbejdet, og at der hele tiden arbejdes på forbedringer. Politikken tager udgangspunkt i Aalborg Kommunes: Bæredygtighedsstrategi Fælles ledelsesgrundlag Fælles personalepolitik om sundhed Fælles værdibaserede personalepolitik Ejerstrategi. Aalborg Forsyning og Miljø- og Energiforvaltningen vil overholde lovgivningen på miljø- og arbejdsmiljøområdet samt arbejde løbende med forbedringer af miljø og arbejdsmiljø ved at: Fremme bæredygtighed inden for de respektive funktionsområder og har som målsætning at: arbejde for implementering af effektive bæredygtige løsninger reducere energi- og ressourceforbruget være rollemodeller for og påvirke virksomheder, borgere/kunder og samarbejdspartnere i bæredygtig retning. Skabe arbejdspladser med høj trivsel og produktivitet ved at: øge den social kapital, med fokus på værdierne tillid, respekt, faglighed, samarbejde og udvikling arbejde med forandringer gennem kommunikation, videndeling og innovation forebygge ulykker og omsætte ulykkesanalyser til læring på tværs af Aalborg Forsyning og Miljø- og Energiforvaltningen tilbyde kompetenceudvikling inden for miljø- og arbejdsmiljø. 3.1 Aalborg Vand A/S Politik Politikken beskriver hvad Aalborg Vand A/S vil stræbe efter og omhandler at: Producere og levere vore ydelser med så lille energi- og ressourceforbrug som muligt og hertil anvende den reneste teknologi, der er til rådighed inden for de mulige økonomiske rammer Konkrete mål Fortsat at kunne levere rent drikkevand uden videregående rensning af vandet Sikre optimal pumpedrift og styring heraf ved at tilpasse pumper til det aktuelle behov Beskyttelse af grundvandet i vandindvindingsområderne, herunder særligt kildepladsnære og sårbare områder Certificeringer ISO som omhandler miljøledelse. Certificeret i OHSAS som omhandler arbejdsmiljøledelse. Certificeret i ISO som omhandler fødevaresikkerhed i forhold til forbrugernes drikkevand. Certificeret i ISO som omhandler energiledelse. Certificeret i Disse systemer er recertificeret i

10 3.2 Aalborg Kloak A/S Politik Politikken beskriver hvad Aalborg Kloak A/S vil stræbe efter og omhandler i korte træk at: Håndtere spildevand med færrest mulige gener for borgere og miljø Levere ydelser af en høj kvalitet, ensartethed og effektivitet Overholde lovgivning og overordnede rammer for Aalborg Kloak A/S virke Realisere "Vision 2100" ud fra strategier om central spildevandsrensning og decentral regnvandshåndtering Løbende forbedre forhold vedrørende arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø - med hensyntagen til økonomi, planlægning og organisation Sikre et højt informationsniveau - baseret på nøgleordene troværdig, åben, rettidig og systematisk samt at kommunikere præcist og ensartet Konkrete mål I Kloak A/S Udviklingsplan 2030 fremgår følgende konkrete mål for 2030: En samlet aflastning på maks. 1 mio. m³ fra renseanlæggene Den separatkloakerede andel øges fra 66 % i 2015 til 70 % i 2030 De aflastede vandmængder fra overløbsbygværker og renseanlæg reduceres fra 2,1 mio. m³ i 2015 til 1,6 mio. m³ i 2030 Reducere antal overløbsbygværker fra 132 stk. i 2015 til 110 stk. i 2030 Bibeholde og optimere drift af 2 renseanlæg Klargøre til at udfase brugen af fossile brændsler i Certificeringer DS/OHSAS som omhandler arbejdsmiljøledelse. Certificeret i DS/EN ISO som omhandler energiledelse. Certificeret i 2011 DS/EN ISO 9001 som omhandler kvalitetsledelse. Certificeret i DS/EN ISO som omhandler miljøledelse. Certificeret i

11 4 Bæredygtighed Aalborg Vandkoncern har ligesom resten af Aalborg Forsyning og Miljø- og Energiforvaltningen et væsentligt ansvar for at medvirke til en mere bæredygtig udvikling både lokalt og globalt. Fundamentet for denne udvikling forventes at være baseret på FN s verdensmål for bæredygtig udvikling Sustaniable Development Goals (SDG), som verdens lande vedtog på FN s topmøde i september For Aalborg Vandkoncern handler bæredygtig forsyning til bæredygtige byer også om grøn omstilling og samfundsansvar og dermed CER (Corporate Enviromental Responsibility) og CSR (Corporate Social Responsibility). Aalborg Kommunes Bæredygtighedsstrategi har for forsyningsområdet en vision om, at al energiforsyning skal være baseret på vedvarende energikilder, og at håndtering af spildevand og affald skal ske med brug af bedst tilgængelige teknologi. I visionen hedder det videre, at vi skal værne om og spare på jordens ressourcer, og at affald skal begrænses og håndteres i lukkede kredsløb, ligesom drikkevand skal være baseret på rent og urenset grundvand. Aalborg Forsyning og Miljø- og Energiforvaltningens vision er dels at fremme miljøbevidst og bæredygtig adfærd som grundlag for grøn omstilling, dels at skabe helhedsløsninger, der opfylder samfundets behov for fornyelse, tryghed og sikker drift. Mange af FN s verdensmål for bæredygtig udvikling er allerede i vid udstrækning indeholdt i Aalborg Forsynings- og Miljø- og Energiforvaltningens politik og strategier. På den baggrund vil Aalborg Vandkoncern følgelig medvirke til at nedbringe forbruget af energi og ressourcer og den deraf afledte forurening så meget som muligt, uden at det forringer effektiviteten og komforten hos forbrugerne. I forbindelse hermed vil Aalborg Vandkoncern anvende kendt og bæredygtig teknologi inden for de fastsatte økonomiske rammer. 4.1 Klimakommuneaftale I henhold til aftaler med henholdsvis Kommunernes Landsforening (KL) og Danmarks Naturfredningsforening (DN) er Aalborg Kommune forpligtet til årligt at reducere udledningen af CO₂ med 2 %, hvilket bl.a. påregnes at ske ved realisering af energibesparelser på gennemsnitligt 2 % af energiforbruget frem til Klimakommune Aalborg Kommune har indgået aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at reducere CO 2-udledningen med 2 % pr. år. 4.2 Miljø, arbejdsmiljø, mv. Det har i mange år været en del af Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi at udarbejde grønne regnskaber. Aalborg Vand A/S og Aalborg Kloak A/S har siden 1996 frivilligt udarbejdet grønne regnskaber og har således levet op til bæredygtighedsstrategiens mål. Det har endvidere i mange år været en del af Aalborg Kommunes bæredygtighedsstrategi, at indføre energi- og miljøledelse i alle kommunale forvaltninger. Aalborg Vand A/S og Aalborg Kloak A/S er begge energi-, miljø- og arbejdsmiljøcertificerede, hvilket fremgår i afsnittene og

12 4.3 Energibesparelser Aalborg Vand A/S og Aalborg Kloak A/S har siden 2007 arbejdet målrettet med energibesparelser, og Aalborg Kloak A/S har tillige arbejdet målrettet mod forøget produktion af vedvarende energi. Aalborg Kloak A/S har i 2017 nået sit mål om samlet set at være energiproducerende, dvs. at den samlede energiproduktion overstiger det samlede energiforbrug. Aalborg Vand A/S har kun energiforbrug og ikke energiproduktion. Med sammenlægningen af Aalborg Vand A/S og Aalborg Kloak A/S i Aalborg Vandkoncern er baren hævet, og målsætningen er nu, at den samlede energiproduktion for både Vand A/S og Kloak A/S overstiger det samlede energiforbrug. Detaljer omkring energiforbrug fremgår af afsnit Andre aktiviteter og tiltag Som Aalborg Kommunes største operatør inden for både rentvands- og spildevandsområdet er der mange tiltag, hvor forsyningssikkerhed, klimatilpasning, grundvandsbeskyttelse, cirkulær økonomi, energibesparelser, omstilling til vedvarende energi mv. er på dagsordenen. I afsnit 5.1 kan læses mere om de mange forskellige tiltag, der har været i gang i Langsigtede energi- miljø- og klimamål Et af Aalborg Forsyning og Miljø- og Energiforvaltningens langsigtede mål er at afkoble vand- og energiforbruget fra salgsvæksten. Et andet langsigtet mål er, at alt energiforbrug i alle afdelinger og virksomheder i Aalborg Forsyning og Miljø- og Energiforvaltningen senest i 2050 skal være baseret på vedvarende energikilder. Der er en ambition om løbende at tilpasse energi- miljø og klimamål, eksempelvis i overensstemmelse med målsætningen fra COP21 klimaaftalen i Paris i 2015, om at holde den globale temperaturstigning under 2 grader celsius. CO₂-regnskab for Aalborg Vandkoncern fremgår af afsnit Global Covenants of Mayors Aalborg Kommune har tilsluttet sig EU s borgmesteraftale Global Covenants of Mayors og har forpligtet sig til at reducere CO2-emissionerne med mindst 40 % inden 2020, sammenlignet med Klimatilpasning og bæredygtighed En af de store udfordringer for Aalborg Kommune nu og i årene fremover, er håndtering af konsekvensen af klimaændringerne. Vandstanden i Limfjorden og vandløbene stiger, grundvandsstanden stiger, og der bliver flere ekstreme regnhændelser og vejrsituationer. Klimaforandringer Den globale middeltemperatur og koncentrationen af CO2 i atmosfæren nåede i 2016 de højeste niveauer, der nogensinde er målt. Siden Paris-aftalen trådte i kraft i 2016, er det internationale samfund overvejende enige om at arbejdet for at holde den globale temperaturstigning på under 2 C 4.7 Grundvand og bæredygtighed Drikkevandet hentes op dybt nede fra grundvandet i undergrunden. Det kan tage naturen op til 500 år at danne grundvandet, og nogle steder er grundvandet helt ungt, dvs. under 25 år gammelt. Grundvandsbeskyttelse kræver derfor langsigtet planlægning, når det skal sikres, at kommende generationer fortsat kan få drikkevand, der er baseret på rent urenset grundvand. Det er derfor vigtigt at lave forebyggende tiltag for at sikre en god grundvandskvalitet. Aalborg Vandkoncerns indsats for at beskytte grundvandet er nærmere beskrevet i afsnit

13 5 Miljø-, energi- og arbejdsmiljø 5.1 Miljø og Energi - Året der gik Dette afsnit indeholder en beskrivelse af de tiltag, som er foretaget i årets løb, som enten direkte eller indirekte har tjent miljø- og energimæssige formål. Dette kan f.eks. være i form af grundvandsbeskyttelse, reducerede udledninger til vandmiljøet, lugtreduktion, forbedret arbejdsmiljø eller bedre energi- og ressourceudnyttelse. Foruden de konkrete anlægsmæssige tiltag, som er beskrevet nedenfor, deltager Aalborg Vandkoncern i en række forskningsprojekter. I skema 1 side 27 findes en oversigt over disse projekter Vandforsyning Den største miljøindsats i 2017 var, ud over de løbende driftsmæssige tiltag, især koncentreret omkring beskyttelsen af grundvandet i nærområderne til kildepladserne samt tilsynet med, at de tinglyste dyrkningsdeklarationer bliver overholdt. Figur 5 Den nye vandværksbygning i Lundby Krat I den forbindelse er følgende aktiviteter udført i 2017: Aalborg Kommune har vedtaget indsatsplanen for hele Sydvest-området. Indsatsplanen er overdraget til de berørte vandforsyninger, og dermed kan beskyttelsesindsatsen sættes i gang. Aktiviteterne finansieres og gennemføres via Foreningen Grundvandssamarbejde Aalborg. I grundvandsbeskyttelsesområderne er der indgået yderligere fem aftaler om sikring af grundvandet, således at der ultimo 2017 er 62 aftaler omkring sikring af grundvandet omfattende ha. Ved det årlige tilsyn med tinglyst dyrkningsdeklarationer for grundvandsbeskyttelse, er der konstateret 36 afvigelser. Afvigelserne er håndteret ved dialog med lodsejerne. Der er foretaget vandprøvetagning fra alle indsatsplanområder i 2017/2018. Der er enkelte steder fundet miljøfremmede stoffer, især pesticider. Læs mere om forurening af grundvandet og pesticider i afsnit 6.6. Vandværket i Lundby Krat, som blev opført i 2016 og indviet i 2017, forventes at kunne levere vand til forbrugerne primo Opførelsen af vandværket til Volsted Plantage har været i udbud i 2017, og der er indgået kontrakt med firmaet Vand & Teknik A/S om opførelsen af vandværket. Byggeriet vil foregå i 2018/

14 Sidste etape af ledningsforbindelse mellem Svenstrup højdebeholder og Volsted blev etableret i I 2017 kom der fokus på pesticidet Desphenyl-Chloridazon pga. fund hos andre danske vandværker. Som følge af disse fund, blev der udtaget ekstraordinære prøver på alle Aalborg Vandkoncerns kildepladser. I disse prøver blev Desphenyl-Chloridazon fundet på fem af kildepladserne. På boringsniveau er der fundet overskridelser af grænseværdien i fire boringer. For kildepladserne er alle fund under den fastsatte grænseværdi. Pga. disse fund er der foretaget driftsmæssige tilpasninger og sat et undersøgelsesarbejde i gang for at kortlægge udbredelsen af stoffet nærmere. Kildepladsen Vissegaard har også i 2017 været ude af drift som følge af etablering af Egnsplanvej. I forbindelse med den afbrudte drift, er kildepladsen blevet renoveret Kloaksystem Når der udføres tiltag på kloaksystemet tjener det, udover afløbstekniske formål, også miljømæssige formål. Dette sker i form af mindre stofbelastninger til recipienter, reduktion af vandmængder til renseanlæg, reduktion af pumpede spildevandsmængder samt udvidelse af forsyningsområdet. Der er bl.a. udført følgende tiltag i 2017: Den samlede tilgang af ledninger i 2017 var 62,9 km, hvoraf de ca. 0,1 km er strømpeforing. o o o Der er anlagt ca. 26,4 km nyanlæg i forbindelse med spildevandskloakering af sommerhusområder i Hals og Hou. Kloak A/S har udført eller overtaget ca. 15,3 km ledninger i forbindelse med byggemodninger. Byggemodningerne omfatter Sportsvænget i Godthåb, Gjessinggaard i Svenstrup, flere etaper af Poul Anker Bechs Vej i Sofiendal Enge, flere etaper af Marschalls Alle, Seiferts Alle, Kiplings Alle og Gaias Alle ved Universitetsområdet, Kong Minos Vej og Elektravej i Gug, Tranebærparken og Ferskenvej i Hasseris, Griegsvej i Frejlev samt Søhesten i Hals. Kloak A/S har fornyet ca. 21,2 km eksisterende kloakledninger, herunder er de 20,5 km omlagt fra fælleskloaksystem til separatkloaksystem i Læhegnet i Vestbjerg, Budolfi Plads og Nørregade i Aalborg, Løkkevej i Lindholm, Sønder Tranders syd, Skovbrynet i Nibe, Stationsmestervej i Skalborg, Ellehammersvej i Vadum samt Højvangsvej og Østerbrogade i Nørresundby. Fornyelsen af kloakken dækker også over ca. 0,7 km ledninger, der enten er omlagt på grund af overbyggede ledninger eller repareret ved mindre strømpeforinger og punktreparationer. Den separatkloakerede andel af arealet er øget fra 65,9 % ved udgangen af 2016 til 67,0 % ved udgangen af Dette skyldes dels, at områder der tidligere var fælleskloakeret nu er separatkloakerede, og dels, at hele det kloakerede opland er forøget i forbindelse med at flere etaper i sommerhusområdet Hals og Hou nu er fuldt spildevandskloakerede. Der er etableret 11 nye pumpestationer, hvoraf de 8 er placeret i sommerhusområdet i Hals/Hou, de øvrige er placeret på Stationsmestervej i Skalborg, Nørholmsvej i Hasseris og Aladdinvej i Sønder Tranders. Der er etableret et åbent regnvandsbassin på Nørrevadvej i Bislev og et åbent regnvandsbassin i forbindelse med byggemodning på Karlfelds Allé. Tal for planlægning, drift og anlæg af kloaksystemet fremgår af skema 5 på side

15 5.1.3 Renseanlæg Der er i 2017 behandlet 27,9 mio. m 3 spildevand, hvilket omtrentligt svarer til gennemsnittet i de foregående 10 år. 74 % af spildevandet er behandlet på Renseanlæg Vest og 26 % på Renseanlæg Øst. Der er solgt 11,2 mio. m 3 drikkevand i renseanlæggenes oplande, heraf er ca. 0,9 mio. m³ solgt i Rebild Kommune. Året har været præget af den igangværende renovering af rådnetankene på Renseanlæg Vest, som har haft stor betydning for både Renseanlæg Vest og Øst. Renseanlæg Øst I forbindelse med renovering af rådnetankene på Renseanlæg Vest har Renseanlæg Øst modtaget en stor del af det forafvandede slam og primærslam fra Renseanlæg Vest. Det har givet kapacitets- og procesmæssige udfordringer, og renseanlægget har derfor ikke kunnet drives optimalt. Pressevasker til ristegods er installeret i slutningen af Denne vasker organisk materiale fra ristegodset til brug i de biologiske renseprocesser. Derved tilføres ekstra kulstof til renseprocesserne, og mængden af ristegods som bortskaffes ved forbrænding reduceres. Figur 6 Pressevasker til ristegods på Renseanlæg Øst. Renseanlæg Vest Renoveringerne af rådnetankene påbegyndtes i Den første rådnetank renoveres i , og den anden rådnetank renoveres i Rådnetankene er fra 1985, og renoveringen omfatter bygningskonstruktioner såvel som tekniske installationer herunder maskin- og elinstallationer. I forbindelse med renoveringen gennemføres nye tiltag, der sikrer mod tilstopninger i gassystemet og forbedrer biogaskvaliteten. I forbindelse med renoveringen af rådnetankene opføres også et nyt kombineret kondensatbygværk/blæserbygværk/kulfilteranlæg i perioden 2017 til Kondensatbygværkets funktion er at fjerne vanddampe i den producerede biogas, og dermed forbedre biogaskvaliteten. Blæserbygværket skal indeholde de blæsere, som skal forsyne den forestående indførelse af bundbeluftning i renseanlæggets biologiske procestanke. Formålet med kulfilteranlægget er at fjerne siloxaner og svovlbrinte i den producerede biogas. Siloxaner er slibemidler, som kan danne belægninger i motorer og dermed give øget slitage. Svovlbrinte er årsag til korrosion og lugtgener. Figur 7 Det nye kombinerede kondensatbygværk / blæserbygværk / kulfilteranlæg på Renseanlæg Vest under opførelse. I baggrunden ses den ene af de to rådnetanke. 15

16 På renseanlægget bruges renset spildevand til forskellige processer. Der er er i 2017 installeret nyt finfilter til rensning af dette vand. De nye filtre er selvrensende og kører i et lukket system med automatisk rensefunktion. På de hidtidige installationer skulle driftsmedarbejderne to gange om ugen manuelt rense filtrene. De nye filtre er dermed en forbedring af arbejdsmiljøet Det åbne land Iht. Aalborg Kommunes spildevandsplan skal der være en tømningsordning for bundfældningstanke på alle ukloakerede ejendomme i kommunen. Dette sker af hensyn til bl.a. at opnå målopfyldelse i vandløbene. Driften af tømningsordningen er overdraget til Kloak A/S. Fra 2011 har alle ca ikke-kloakerede ejendomme i Aalborg Kommune været inddraget i tømningsordningen. I forbindelse med spildevandskloakeringen af sommerhusområdet ved Hals og Hou vil der frem til 2020 årligt være ejendomme, der udtages af tømningsordningen. Samlet set kloakeres ca ejendomme ved Hals og Hou. Antallet af kunder i ordningen er i 2017 nede på stk. I Statens vandplaner er udpeget en række områder i det åbne land, hvor der skal ske "forbedret spildevandsrensning" for at opfylde recipient-kvalitetskriterierne. I disse områder skal der ske en rensning af spildevandet, som er bedre end den, der kan opnås i en standard bundfældningstank. På næsten alle berørte ejendomme løser man opgaven selv, men ved udgangen af 2017 er der 35 minirenseanlæg på ejendomme, hvor man har valgt at opfylde påbuddet om forbedret rensning ved at blive medlem af Kloak A/S. I Aalborg Kommunes Spildevandsplan er der med udgangspunkt i Statens vandplan udpeget en lang række nye oplande, hvor der også skal ske en forbedret spildevandsrensning. Aalborg Kommune mangler fortsat at sende en række påbud. Dette sker i 2018, og det er derfor muligt, at der i 2018 kommer flere ejendomme som kontraktlige medlemmer af Kloak A/S. 5.2 Arbejdsmiljø Året det gik Aalborg Vandkoncern har i 2017 ikke haft arbejdsmiljøulykker, der har resulteret i fravær over 1 arbejdsdag. Der har været 13 arbejdsmiljøhændelser (nærved-ulykker og ulykker) i 2017, som alle er analyseret og behandlet. Hændelserne har især været forvridninger, fald og mindre skrammer i ansigt. Ifølge de seneste årsopgørelse af arbejdsulykker fra Arbejdstilsynet er Vand, kloak og affald den branche, der har haft den højeste forekomst af ulykker af alle brancher. Med dette in mente og det gode resultat for 2017 vil Aalborg Vandkoncern i 2018 have stor fokus på indberetning og behandling af arbejdsmiljøhændelser. I 2018 vil arbejdet med ny mandskabsbygning på Renseanlæg Øst påbegyndes, hvor arbejdsforholdene forbedres. Klimamåling Aalborg Vandkoncern værner om social ansvarlighed og har gjort social kapital til en dyd. Social kapital bygger på de 3 grundstene: Tillid, retfærdighed og samarbejde. I efteråret 2016 er der foretaget en Klimamåling for at undersøge trivsel, ledelsesevaluering og arbejdspladsvurdering. Klimamålingen udviste en gennemsnitlig medarbejdertilfredshed på ca. 6,5 på en skala fra 1-7, hvor 7 svarer til helt enig, hvilket må karakteriseres som værende flot. Svarprocenten udgjorde 88 %. I 2017 er der efterfølgende fulgt op på udvalgte forhold i Klimamålingen. 16

17 MED-aftale I september 2017 blev den nye MED-aftale for Vandkoncernen underskrevet. MED-aftalen har været undervejs siden november 2016 og er udarbejdet i god dialog med de faglige organisationer. Aftalen træder i kraft den 1. januar 2018 og vil danne rammen for MED arbejdet. Med MED-aftalen ønsker Aalborg Vandkoncern at signalere respekt for fællesskabet og samtidig give grundlag for den høje faglighed, der ligger i den enkelte funktion. MED-aftalen er samtidigt et værktøj til at skabe den sikre og gode arbejdsplads, ligesom den vil bidrage til udviklingen af en ny fælles kultur med social kapital, innovation og videndeling som fast grundlag. MED-aftalen skaber således rammen for det videre arbejde om medbestemmelse og medindflydelse i Vandkoncernen. 17

18 Vandmængde [million m 3 ] Vandtab [%] 6 Miljø- og energiregnskab I dette afsnit redegøres for råmaterialer, energi, emission til luften, støj, vand, affald og restprodukter samt arealanvendelse. 6.1 Forbrug af råmaterialer Vandindvinding og vandtab De oppumpede og solgte vandmængder samt det procentvise vandtab ses af figur 8. Vandindvindingen udgjorde i ,0 mio. m³ og vandsalget udgjorde 6,6 mio. m³. Vandindvinding og vandforbrug har været faldende siden 1990'erne, hvor vandindvindingen hvert år udgjorde mere end 9 mio. m³. De seneste 10 år har vandindvinding og vandforbrug stabiliseret sig omkring det nuværende forbrug. Dette skal sammenholdes med, at antallet af forbrugere i oplandet er steget fra i 2007 til i Det årlige husholdningsforbrug pr. person er i samme periode reduceret fra 42 m³/person til 36 m³/person. Andelen af den oppumpede vandmængde, der ikke er registreret som solgt vand kaldes også vandtabet, og forårsages bl.a. af utætheder og lækager i ledningsnettet, umålte forbrug (f.eks. brandstandere) og usikkerheder på vandmålere. Vandtabet varierer fra år til år og har de seneste 20 år ligget mellem 5 % og 9 %. Der er ikke nogen konkret forklaring på det varierende vandtab. I 2007 var vandtabet meget lavt, men ses der på det procentvise vandtab i perioden afviger det ikke fra perioden Der kan derfor ikke ses en udvikling i det procentvise vandtab Årstal 0 Oppumpet vandmængde Vandsalg Vandtab Figur 8 Oppumpede grundvandsmængder, salget af drikkevand og det procentvise tab, regnet som forskellen mellem oppumpet vandmængde og vandsalget. 18

19 I nedenstående tabel 1 ses vandindvindingen på de største af Aalborg Vand A/S' kildepladser. Af tabellen ses, at det er meget varierende hvor meget vand der indvindes fra de forskellige kildepladser, og at især Kongshøj men også Brunsted, Drastrup I og Engkilden bidrager med en meget stor del af det indvundne vand. Vandindvinding på de største kildepladser (1.000 kubikmeter) Kildeplads/år Vissegaard * Kongshøj Engkilden Brunsted Drastrup I Drastrup II Nibe Hvorup Øvrige I alt Tabel 1 Vandindvindingen på de største kildepladser i år 2007 samt årene 2013 til *) Kildepladsen har været taget ud af drift pga. renovering og etablering af Egnsplanvej. På oplyses bl.a., hvilket indvindingsområde den aktuelle ejendom forsynes fra Forbrug af hjælpestoffer Forbruget af kemikalier anvendt til vandforsyning er minimalt og omtales derfor ikke nærmere her. I processerne på renseanlæggene anvendes en række hjælpestoffer, herunder bl.a. fældningskemikalier og polymer til slambehandling. Forbrug af råstoffer og hjælpestoffer fremgår af skema 2 side 27. Forbruget af fældningskemikalier (jernklorid og aluminiumklorid) har generelt været faldende i de seneste år, og denne tendens fortsatte i 2017 med et fald. Forbruget i 2015 og 2016 var hhv. 87 og 88 tons, mens der i 2017 blev brugt 66 tons. Forbruget af fældningskemikalier har i de seneste år været nede på samme niveau som før 2007, og forbruget i 2017 ligger under forbruget før Renoveringen af rådnetankene på Renseanlæg Vest har betydet, at en del af det forafvandede slam herfra er transporteret til Renseanlæg Øst. Det har betydet, at der på Renseanlæg Vest i 2017 har været anvendt mere polymer til forafvanding og mindre polymer til slutafvanding end i de foregående år. På Renseanlæg Øst er der i 2017 anvendt mindre polymer til forafvanding og mere til slutafvanding af slam. Samlet set har forbruget af polymer til forafvanding af slam i 2017 været 28 tons aktivt stof, hvilket er det højeste forbrug de seneste 10 år. Forbruget af polymer til slutafvanding af slam i 2017 var 96 tons, hvilket også er over gennemsnittet for de seneste 10 år. Forbruget af polymer skal dog ses i forhold til den producerede slammængde. For polymer til forafvanding er i 2017 anvendt 6,4 kg polymer/tons TS produceret slam, hvilket er højere end gennemsnittet de seneste 10 år, som er 5,5 kg polymer pr. tons TS. For slutvanding af slam er i 2017 anvendt 22,4 kg polymer / tons TS produceret slam, hvor gennemsnittet de eneste 10 år har været 21 kg polymer / tons TS produceret slam. Det er alene på Renseanlæg Vest, at nøgletallene for slamafvanding har været højere end normalt, hvilket skyldes driftsforstyrrelser i forbindelse med renovering af rådnetanke. 19

20 I driften af kloaksystemet bruges calciumnitrat til forebyggelse af svovlbrintedannelse i trykledninger. Forbruget er steget væsentligt gennem de senere år på grund af opstart og indkøring af nye trykledninger i de områder, hvor spildevandsrensningen på de mindre renseanlæg er ophørt. Forbruget i 2017 har været 69,4 tons aktivt stof. Til sammenligning blev anvendt 5,6 tons aktivt stof i Forbrug af materialer Der anvendes hvert år en større, ikke opgjort, mængde materialer til bygge- og anlægsprojekter til både vandforsynings- og spildevandsanlæg i form af plast, stål, sand og beton. 6.2 Udledninger til vandmiljøet Aalborg Vand A/S Udledninger af forurenet vand til vandmiljøet forekommer kun sjældent, og da i koncentrationer der er meget svage. Dette har f.eks. forekommet i forbindelse med desinfektion af ledningsnet og ved afværgepumpning for pesticidforurening i Drastrup og Kongshøj. Aalborg Vand A/S benytter så vidt muligt ikke-klorholdige desinfektionsmidler til rengøring af beholdere, f.eks. brintoverilte Aalborg Kloak A/S Kloak A/S væsentligste belastninger af vandmiljøet sker gennem udledning fra renseanlæggene samt ved overløb fra kloaksystemet. Renseanlæg Vest og Øst udleder direkte til Limfjorden. Alt spildevand der tilledes Renseanlæg Vest og Øst bliver mekanisk renset. 96 % af spildevandet bliver endvidere biologisk og kemisk renset. Udledning af mekanisk renset spildevand kan forekomme under kraftige regnskyl har med 873,2 mm nedbør været markant over årsmiddelnedbøren, som er 661 mm. Udledningskravene for det rensede spildevand forventes overholdt i kontrolberegningen foretaget af tilsynsmyndigheden. Udledningstilladelserne for Renseanlæg Vest er under revision. Under kraftig regn kan der i fælleskloakerede områder ske aflastning af opspædt spildevand til vandløb, Limfjorden og Kattegat, hvilket sker gennem overløbsbygværker. For bl.a. at begrænse antallet af aflastninger er der etableret bassiner i kloaksystemet, som opsamler så meget som muligt af den overskydende vandmængde under større regnhændelser. Når der igen er plads i kloaksystemet, ledes vandet fra bassinerne tilbage i kloaksystemet. I de separatkloakerede områder udledes regnvandet lokalt til vandløb, Limfjorden og Kattegat. Særligt vandløb er følsomme over for store vandmængder på kort tid, da det kan føre til erosion og oversvømmelser. På de separate regnvandsledninger er der derfor indbygget bassiner, som anvendes til at udjævne udledningen af regnvand til vandløb, hvor dette er nødvendigt. Herved opnås en mere naturlig afstrømning af regnvandet. I fremtiden vil våde regnvandsbassiner som udgangspunkt anvendes i regnvandshåndteringen. Andre forsinkelses- og rensemetoder anvendes der, hvor det giver mening. Medfinansieringsmulighederne anvendes også i regnvandshåndteringen. 6.3 Energiforbrug og energiproduktion I figur9 fremgår energiforbruget for hele Aalborg Vandkoncern. Energiforbruget er fordelt på kilder og anvendelse. I figuren er illustreret både energiforbrug og afsætning af energi til eksterne modtagere, dvs. fjernvarmenet, elnet og ekstern energiudnyttelse af slamgranulat og ristegods. 20

21 MWh Energiregnskab - hele Aalborg Vandkoncern Vandforsyning varme Vandforsyning el Administration varme Administration el Pumpestationer varme Pumpestationer el Naturgas Rensning købt fjernvarme Renseanlæg el Rensning slamgranulat Rensning ristegods Rensning solgt fjernvarme Rensning solgt el Nettoenergiforbrug Figur 9 Energiregnskab samlet for hele Aalborg Vandkoncern. Forbruget er fordelt på energikilder/afsætningsform og på administration, vandforsyning, pumpestationer og renseanlæg. Den røde streg angiver det samlede nettoenergiforbrug, hvilket er den energimængde, som købes af elforsyning, fjernvarmeforsyning, gasleverandør mv., fratrukket de energimængder, som afsættes eksternt. "Rensning slamgranulat" er energimængden fra tørret slam, der nyttiggøres og forbrændes eksternt. Slam og fedt fra spildevandsrensningen anvendes til fremstilling af biogas. Biogassen, som er CO 2-neutral, anvendes på Renseanlæg Vest til elproduktion og overskudsvarme. På Renseanlæg Øst anvendes biogassen som energikilde i slamtørringsanlægget samt til overskudsvarme. Overskudsvarme anvendes til proces- og bygningsopvarmning på renseanlæggene, primært ved opvarmning af processerne i rådnetankene. Eventuel overskydende biogas anvendes til varme og afsættes til fjernvarmenettet. Af figur 9 ses, at renseanlæggenes energiforbrug udgør den største del af Aalborg Vandkoncerns omsætning af energi. Når energimængderne fra forbrænding af biogas og tørret slamgranulat medregnes, kommer der en væsentlig større energimængde ud, end der forbruges til produktion af disse. Dette illustreres ved nettoenergiforbruget, som er gengivet med den røde streg. Målsætningen er, at Aalborg Vandkoncern samlet set er energiproducerende fra 2020, dvs. at nettoenergiforbruget er mindre end nul. Nettoenergiforbruget for 2017 var MWh. I 2016 var nettoenergiforbruget MWh. Det lavere energiforbrug i 2017 kan næsten udelukkende tilskrives, at naturgasforbruget er reduceret som en følge det store projekt med forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst, som blev afsluttet i Målsætningen for Aalborg Kloak A/S var at blive energiproducerende i Denne målsætning er indfriet, idet nettoenergiforbruget for hele Aalborg Kloak A/S i 2017 var MWh, hvor det i 2016 og 2007 var hhv. 303 MWh og MWh. Tal vedr. energiforbrug fremgår af skema 3 på side

22 6.3.1 Forbrug og produktion af el Elforbrug, som er den energiform, der fylder mest i Aalborg Vandkoncerns energiregnskab, er illustreret på figur 10 fordelt på aktiviteter. Brutto-elforbruget (toppen af søjlerne) var i MWh mod MWh i 2007 og MWh i På figur 10 ses endvidere netto-elforbruget illustreret med den røde streg. Netto-elforbruget er brutto-elforbruget fratrukket elproduktionen (solgt el). Nettoelforbruget var i MWh mod MWh i Det højere forbrug er i høj grad en følge af renoveringen af rådnetanke på Renseanlæg Vest, idet den producerede biogasmængde er mindre, og at produktionen af el på den baggrund er reduceret. Desuden er elforbruget til slambehandling og slamtørringsanlægget øget pga. øgede slammængder. Aalborg Vandkoncern har som målsætning at reducere netto-elforbruget med 35 % i forhold til 2007, svarende til en besparelse på MWh. Netto-elforbruget var i 2016 og 2017 hhv. 28 % og 16 % lavere end i Målsætningen om en 35 % besparelse i forhold til 2007 forventes tidligst opfyldt, når renovering af rådnetanke og etablering af bundbeluftning på Renseanlæg Vest er gennemført. MWh Vand A/S Administration Pumpestationer Mindre renseanlæg Tørreanlæg Slambehandling Vandbehandling Elproduktion Netto-elforbrug Figur 10 Elregnskab for hele Aalborg Vandkoncern. Det samlede brutto-elforbrug var i MWh mod MWh i 2016 og i Tallet for de mindre renseanlæg omfatter deres samlede elforbrug inkl. vand- og slambehandling Energikortlægning Alle projekter som indebærer energibesparelser er kortlagt som en del af den samlede energikortlægning i Aalborg Vandkoncern. I skema 6 side 31 fremgår et uddrag af energikortlægningen. Skemaet indeholder udelukkende tal, som vedrører el-besparelser og nye el-forbrug. For projekter, der er gennemført inden udgangen af 2016, og som der derfor kan have været fuld effekt af i 2017, er der beregnet en besparelse på ca. 33 % i forhold til Netto-elforbruget i 2017 har reelt kun været 16 % lavere i 2016 end i Årsagen til dette er det relativt høje nettoelforbrug i 2017, som er beskrevet i afsnit Emissioner til luften Påvirkningen af luftmiljøet sker dels gennem støj, støv og lugt fra egne processer og dels gennem energiforbruget, som medfører en udledning af bl.a. CO2, SO2 og NOx. Der arbejdes til stadighed med at nedbringe energiforbruget, og dermed disse emissioner, jævnfør afsnit 5.1. Emissioner fremgår af skema 3 på side

23 I figur 11 fremgår netto-co 2-emissionen for hele Aalborg Vandkoncern. Det er antaget, at fjernvarme leveret til fjernvarmenettet, el leveret til elnettet og tørret slam til Aalborg Portland fortrænger brugen af andre energikilder herunder fossile brændsler. For dette regnskab antages, at en negativ CO 2-udledning er et udtryk for, at der samlet set undgås CO 2-emission fra andre energikilder, der ellers ville være blevet anvendt. I 2017 kan Aalborg Vandkoncern for første gang tilskrives at være CO 2-neutralt. Årsagerne til reduktionen fra 2007 til 2017 er dels en forbedring af energiregnskabet og dels en væsentlig reduktion i miljødeklarationen for el. tons CO Hvad er en miljødeklaration? Elforsyninger, fjernvarme-forsyninger, gasforsyninger mv. opgiver på deres energi-typer miljødeklarationer, som fortæller, hvor stor forurening energien forårsager. F.eks. har Energinet.dk opgivet, at der udledes 190 g CO 2 pr. kwh forbrugt el i I 2007 blev udledt 475 g CO 2 pr. kwh el Figur 11 Netto-CO₂-emission for Aalborg Vandkoncern. I 2017 blev netto udledt tons mod tons i 2013 og tons i At 2016-tallet ikke er helt så godt som 2015-tallet skyldes alene, at miljødeklarationen for el er øget fra 202 g CO₂ / kwh i 2015 til 255 g CO₂/kWh 6.5 Restprodukter og cirkulær økonomi Aalborg Vand A/S producerer kun små mængder traditionelt affald. Miljøfarligt affald forekommer næsten ikke. Restprodukterne fra Kloak A/S aktiviteter anses for at være ressourcer, som kan indgå i cirkulær økonomi. Derfor er der arbejdet målrettet på at nyttiggøre eller genanvende alle restprodukter. Det sker ved at sikre afsætning af restprodukterne, og ved at udnytte energien fra de restprodukter, hvor det er relevant Genanvendelse af udtjente materialer Plast-, jern- og metalaffald i form af f.eks. rør- og brøndgods afleveres til genanvendelse. Det gælder også i stor udstrækning belægningsmaterialer, asfalt og beton. Dette sikres primært ved indbyggede af krav herom i udbud. Opgravet jord fra anlægsarbejde forsøges i videst muligt omfang genanvendt i anlægsarbejdet. Jord, som ikke er egnet til genanvendelse, bliver kørt til fyldplads eller deponi afhængig af, om det er rent eller forurenet jord. Asbestholdige eternitrør afleveres til et godkendt depot. Olie- og kemikalieaffald bortskaffes via de kommunale modtageordninger Genanvendelse af restprodukter Slammet fra renseanlæggene bliver efter slutafvanding, tørret og hygiejniseret i slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Det tørrede slam har et tørstofindhold på ca. 90 % og bliver afhændet til Aalborg Portland cementfabrik, hvor det nyttiggøres både ved energiudnyttelse og ved anvendelse af askeresten i cementproduktionen. I 2017 er tørret en mængde på tons, hvilket er på niveau med de år, hvor der er tørret mest. Andelen af slam, der er blevet nyttiggjort, har været 86 % set i forhold til årets slamproduktion. Målsætningen er at nå en nyttiggørelsesprocent på 100 %. I 2016 var tørreanlægget ude af drift i en periode pga. udskiftning af fluid-bed og kedler, og det har betydet dels, at der stadig er et efterslæb i form af slam på lager, og dels at 402 tons TS slam er udlagt på miljøgodkendte arealer i

24 Al sand fra renseanlæggene vaskes i sandvaskere og er siden 2012 genanvendt bl.a. i havne- og støjvoldsanlæg. Der er afsat 575 tons sand i Dette varetages af ekstern entreprenørvirksomhed. Ristegods, som består af de største af spildevandets bestanddele, er ristet fra, og kørt til affaldsforbrænding hos RenoNord. Energien i ristegodset bliver således udnyttet. Der er i 2017 bortkørt 342 tons ristegods. 6.6 Arealanvendelse og grundvandsbeskyttelse Forurening af grundvandet Begrænsning af forurening af grundvandet kræver kendskab til de geologiske forhold og en række forureningsparametre, herunder bl.a. hvordan forureningen opstår, transporten af det forurenende stof i jorden, nedbrydning af det forurenende stof i jorden samt nedbrydningsprodukter som evt. også er forurenende. Både nord og syd for Limfjorden består de primære grundvandsmagasiner i udstrakt grad af skrivekridt, der overvejende er uden naturlig beskyttelse (f. eks. i form af lerlag), og som derfor er sårbare over for forureninger med eksempelvis nitrat og pesticider. Af tabel 2 fremgår de kildepladser, som pga. af vigende vandkvalitet er lukket i perioden fra Den samlede vandmængde, som Aalborg Vandkoncern havde tilladelse til at indvinde fra disse kildepladser, svarer til ca. 61 % af den indvundne vandmængde i Det er således betydelige kildepladser, som er lukket. Det ses også, at de hyppigste årsager til nedlukningen af kildepladserne er nitrat og pesticidresten BAM. Derfor beskrives nitrat og pesticider nærmere i de følgende afsnit. Benævnelse År Vandmængde m 3 Årsag til lukning Oldstien, Svenstrup Nitrat Vesterkæret, Vestbyen Nitrat og bakterier Sønderbro - brønd Nitrat og BAM Sønderbro - boringer Nitrat og BAM Vissegaard - boringer Bakterier Skovstrup BAM Vangen Pesticider, BAM Øster Uttrup BAM Ellidshøj Bakteriologi og ilt Nibe Nord Nitrat og ilt Solbakken BAM, ilt, ammonium, strontium Sebber St Pesticider I alt m Tabel 2 Lukkede vandindvindingsboringer Herudover er enkelte boringer lukket pga. forurening på kildepladserne Tranholm og Aalborg Ø Nitrat Det højst tilladelige nitratindhold i drikkevand er 50 mg/l. På figur 12 ses, hvordan nitratindholdet i det leverede vand fra Aalborg Vand A/S kildepladser har ændret sig i perioden I diagrammet inddeles det leverede vand i følgende kategorier afhængigt af nitratindholdet: <10 mg/l, mg/l med stabil koncentration, mg/l med stigning koncentration og mg/l. 24

25 % af oppumpet vand med givet nitratindhold Set over en periode fra er andelen af det leverede vand med en nitratkoncentration <10 mg/l svagt stigende, andelen med mg/l (stabil) svagt stigende, andelen med mg/l (stigende) faldet og andelen med mg/l uændret. Der leveres ikke vand med mere end 50 mg nitrat/l. På baggrund af vandværksanalyserne og en opgørelsen af vandindvindingen på de enkelte kildepladser, kan det gennemsnitlige nitratindhold i drikkevandet opgøres til 30,3 mg/l i % 90% 80% 70% 60% 50% 40% 30% 20% 10% 0% Årstal <10 mg/l mg/l stabil mg/l stigende mg/l Figur 12 Procentvis fordeling af det oppumpede vand afhængig af nitratkoncentrationen. Det gennemsnitlige nitratindhold i det leverede vand fra Aalborg Vand A/S kildepladser har igennem de seneste ti år ligget på mellem 27,9 og 30,7 mg/l. Disse gennemsnit er ikke repræsentative for udviklingen i grundvandets kvalitet, idet der i samme periode er sket en række ændringer i indvindingsstrukturen og i indvindingsmønstret på den enkelte kildeplads, ligesom der er sket anlægsmæssige ændringer. Disse ændringer består af: Nedlæggelse af 5 vandværker, årsagerne kan ses i tabel 2 afsnit o Øster Uttrup (nitrat: 46 mg/l i 2008) o Ellidshøj (nitrat: 21 mg/l i 2011) o Nibe Nord (nitrat: 47 mg/l i 2011) o Solbakken (nitrat: 12,8 mg/l i 2011) o Sebber St. (nitrat: 0,6 mg/l i 2013) Overboring og uddybning af 2 ud af 3 boringer på Flødal Kildeplads. Herved er nitratindholdet i vandet fra Flødal Kildeplads reduceret fra 48 mg/l til ca. 23 mg/l. Etablering af 1 ny kildeplads i Nibe. Nibe kildeplads har siden primo 2015 forsynet hele Nibe med vand. Vandet har i 2017 et gennemsnitligt nitratindhold på 4,7 mg/l. I 2011 var det gennemsnitlige nitratindhold i det leverede vand i Nibe på 35 mg/l Pesticider Der hvor forbrugerne tapper deres vand, er følgende grænseværdier for drikkevand gældende. For det totale indhold af pesticider er grænseværdien 0,5 µg/l, for 4 udvalgte pesticider er den 0,030 µg/l, og for de resterende pesticider er den 0,1 µg/l. Det leverede vand til Aalborg Vandkoncerns forbrugerne overholder grænseværdierne. 25

26 Antal [#] På figur 13 ses udviklingen i antallet af aktive boringer, og om der påvises pesticider i boringerne. Af figuren fremgår at antallet af aktive boringer, hvor der er påvist pesticider under grænseværdien, faldt i perioden 2013 til Faldet hang sammen med, at indvindingen fra fire kildepladser (Ellidshøj, Nibe Nord, Solbakken og Sebber st.) blev indstillet. I 2017 er der sket en væsentlig stigning i antallet af boringer, hvor der er påvist pesticider under grænseværdien. Derudover er der også gjort fund af pesticider over grænseværdien i fire boringer. Fund af desphenyl-chloridazon og i enkelte tilfælde også methyl-desphenyl-chloridazon er årsag til stigningen Aktive boringer Pesticider ikke påvist Pesticider påvist, under grænseværdi Pesticider påvist, over grænseværdi Figur 13 Pesticider i Aalborg Vand A/S indvindingsboringer i perioden En opgørelse af boringskontrollerne viser at ud af de 51 boringer, der var i drift ved udgangen af 2017, er der ikke konstateret pesticider i de 21. Der er påvist pesticider under grænseværdien i 26 boringer, mens der er 4 boringer med fund over grænseværdien. Opgørelsen fremgår af tabel 3. Kildeplads Aktive boringer Pesticider ikke påvist Pesticider påvist, under grænseværdi Pesticider påvist, over grænseværdi Brunsted Drastrup Drastrup Engkilden Ferslev Flødal Hvorup Kongshøj Nibe Tranholm Vissegård I alt: Tabel 3 Opgørelse der viser på hvilke kildepladser og i hvor mange boringer der påvises pesticider. 26