Grønne regnskaber 2011

Transkript

1 Grønne regnskaber 2011 Slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst

2 Udgiver: Udgivelse: Sagsnr.: Dok.nr.: Titel: Forsyningsvirksomhederne Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge Nørresundby Grønt Regnskab for slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst Forside: Slamtørringsanlægget ved Renseanlæg Øst 2011.

3 Forklaring vedr. angivelse af metode Med baggrund i Miljøstyrelsens notat af december 2006 skal det angives, om data er målt, beregnet eller skønnet. M står for målt. B står for beregnet. S står for skønnet. Med baggrund i Miljøstyrelsens skrivelse fra december 2006: Nye regler for rapportering af oplysninger om udledninger fra virksomheder er anvendt følgende forkortelser: Metoder brugt ved måling: PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN(ISO-standarder) CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed OHT: Andre målemetoder Metoder brugt ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode PER: beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National beregningsmetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode OHT: Andre beregningsmetoder [Skriv tekst]

4 Grønt regnskab og miljøregulering Slamtørringsanlæg ved Aalborg Renseanlæg Øst, Rørdalsvej 200, 9220 Aalborg Ø. er en del af Aalborg Forsyning, Kloak A/S (kloakselskabet). Slamtørringsanlægget er omfattet af Godkendelsesbekendtgørelsens liste pkt. K103. Slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst udarbejder separat grønt regnskab, dog er flere aspekter af driften sammenfaldende med forhold på Kloakselskabets øvrige anlæg, herunder Renseanlæg Øst. Dette skyldes bl.a. modtager-aftager forholdet i mellem renseanlæggene i forhold til slammængde, produceret og afbrændt biogas og aftaget spildevand fra slamtørringsanlægget. Der er i dette grønne regnskab redegjort for de processer og mængder, der vedrører slamtørringsanlægget. Miljøstyrelsen Aarhus er godkendelses- og tilsynsmyndighed for slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. I Skema 1 fremgår en oversigt over de relevante miljøgodkendelser. Aalborg Forsyning, Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 Postboks 222, 9400 Nørresundby Telefon: Telefax: Aalborg Renseanlæg Øst Rørdalsvej Aalborg Øst Hjemmeside E-post kloak@aalborgforsyning.dk CVR Slamtørringsanlæg ved Renseanlæg Øst, Rørdalsvej 200, 9220 Aalborg Øst, P-nr Skema 1 - Oversigt over udledningstilladelser og miljøgodkendelser Miljøgodkendelser for arealer til deponering af slam og sand ved Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst (18. august 1999) Miljøgodkendelse (revurdering) for slamtørring på Renseanlæg Øst (4. december 2009) Tillæg til "Miljøgodkendelse for slamtørringsanlæg ved Aalborg Renseanlæg Øst" vedr. oplagsplads til midlertidig oplag af slam (26. maj 2010) Aktiviteter Kloakselskabets slamtørringsanlægs aktiviteter omfatter modtagelse af slam fra Renseanlæg Vest og Øst, ved levering i lastbil eller ved direkte pumpning. Efter modtagelse sønderdeles slammet og tørres i en fluidbed tørrer med opvarmet, tør luft. Tørreluften afkøles herefter, så fordampningsvandet kan fjernes og ledes til Renseanlæg Øst. Den tørre luft føres tilbage til slamtørreren, hvor den opvarmes og genbruges til tørring. Kølevand til køling af røggassen løber ligeledes i et lukket kredsløb. Partikler og støv fra tørreluften fjernes under tørringen og blandes med det afvandede slam, som tilføres tørreren. Overskudsgasser fra slammet fjernes fra tørreluften, der føres gennem skrubber og videre til forbrænding i naturgaskedlen. Energien til opvarmning af tørreluften dannes ved forbrænding af biogas i tre biogaskedler. Biogassen stammer fra produktionen på Renseanlæg Øst og er efter behov suppleret med naturgas. Det tørrede slam udtages via et overløb når det ønskede tørstofindhold (ca % TS) er nået. Ressourcer og forurening Slamtørringsanlæggets væsentligste miljøpåvirkninger berører vand- og luftmiljøet. Ligeledes forbruges en væsentlig mængde energi til tørringsprocessen. Derudover anvendes en mindre mængde kemikalier. Der er vandforbrug fra egen boring til kølevand, og overskudskondensat herfra ledes til Renseanlæg Øst, se også næste afsnit. Vandforbruget var i m 3. Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 4

5 Vandmiljø Slamtørringsanlæggets udledning af spildevand (dvs. overskudskondensat) ledes til Renseanlæg Øst, hvor det renses. Energi I nedenstående figur fremgår energiforbruget for Slamtørringsanlægget fordelt på kilder og anvendelse. I figuren er illustreret både energiforbrug og afsætning af energi til eksterne, dvs. fjernvarmenet og ekstern medforbrænding af slamgranulat. Det ses, at tørreanlæggets energiforbrug udgøres for den største del af el og naturgas til opvarmning. Varmebehovet til slamtørringen i perioden dækket af ca. 23 % biogas ca. 77 % naturgas. Biogasandelen er i perioden 2009 til 2011 ca. 38 %. Stigningen skyldes både nye biogaskedler, der blev installeret i 2008, men også en nedgang i den tørrede granulatmængde. I 2011 er der dog for første gang både en høj tørret granulatmængde og en høj andel af varmebehovet, der dækkes med biogas. Når energimængden fra medforbrænding af tørret slamgranulat medregnes, kommer der en væsentlig større energimængde ud, end der forbruges til produktion af denne. Dette illustreres ved nettoenergi-forbruget, den røde streg på nedenstående figur. Nettoenergiforbruget viser det hidtil bedste resultat i tørreanlæggets levetid. MWh Biogas varme Naturgas Elforbrug Slamgranulat Solgt fjernvarme Biogas varme Naturgas Elforbrug Nettoenergiforbrug Slamgranulat Solgt fjernvarme Nettoenergiforbrug Tørret granulat (tons TS) Tørret granulat (tons TS) Energiforbrug samlet for slamtørringsanlægget fordelt på energikilder. Den røde streg angiver det samlede nettoenergiforbrug for slamtørringsanlægget, som er den energimængde, som købes af elforsyning og gasleverandør mv. fratrukket de energimængder, som afsættes eksternt. "Slamgranulat" er energimængden fra slamgranulat, der afsættes og forbrændes eksternt. Side 5 Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2011

6 Som det ses af ovenstående figur, er det største energiforbrug baseret på naturgas. Det samlede naturgasforbrug var i 2011 ca MWh mod ca MWh i Elforbruget udgjorde MWh mod MWh i 2010 og biogas ca MWh i både 2010 og Se i øvrigt skema 2. Slammet fra Renseanlæg Vest og Øst, der sendes til slamtørringsanlægget, tørres ved en opadgående varm luftstrøm (tørregas). Tørregassen opvarmes vha. en termoolie, der opvarmes i en kedel, der drives ved natur- og biogas. Overskudsenergien afsættes dels til intern opvarmning af proces, bygninger og mandskabsfaciliteter, dels til fjernvarmenettet. Afsætningen af fjernvarme til fjernvarmenettet har varieret en del de seneste 5 år. Det skyldes flere parametre. Først og fremmest vægtes det højest, at der er varme til rådnetanken. Der kan være en variation i hvor meget varme denne skal bruge. Ligeledes har kolde/varme vintre indflydelse ligesom stabiliteten af tørreanlæggets drift. Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 6

7 Indeks Luft Alle tørreprocesser sker via lukkede kredsløb og der er således ikke nogen påvirkning af luftkvaliteten i det omgivende miljø. Ved opvarmning af termoolie anvendes biogas og naturgas, men størstedelen af den forbrugte energi nyttiggøres igennem kondensatoranlægget, der leder overskudsvarmen til fjernvarmenettet samt til intern varmeforsyning. Udledning til luften gennem energiforbruget sker via afbrænding af natur- og biogas, hvilket medfører en udledning af bl.a. CO 2, SO 2 og NO x. Størrelser af disse udledninger ses af nedenstående figur og skema 2. Der er afkast fra røggas fra natur- og biogaskedler samt ventilationsafkast fra bygningens rum. Hvad er en miljødeklaration? Elforsyninger, fjernvarmefor-syninger, gasforsyninger mv. opgiver på deres energityper miljødeklarationer, som fortæller, hvor stor forurening energien forårsager. F.eks. har Aalborg Forsyning, AKE El-Net (AKE) opgivet, at der udledes 447 g CO 2 pr. kwh forbrugt el. Der er ingen væsentlige lugtkilder, da slam fra Renseanlæg Øst pumpes i lukkede systemer til Slamtørringsanlægget og slam fra Renseanlæg Vest transporteres via lastbil i lukkede containere. Det færdige granulat er stort set lugtfrit. Der er ligeledes ingen udledning af støv, da den støvholdige vanddamp fra slamtørringen, føres igennem en cyklon, der udskiller støvet. Støvet bliver tilbageført med slammet til tørring, og støvhåndteringen foregår således også som et lukket kredsløb CO2 SO2 NOx Indekstal for emission af CO2, SO2 og NOX fra slamtørringsanlægget. I 2011 udledtes tons CO2, 362 kg SO2 og 3861 kg NOX. Variationer i emissionerne skyldes dels variationer i forbrug af naturgas, el, biogas og afsat fjernvarme, og dels variationer på miljødeklarationerne for de samme. Pga. den øgede mængde tørret slam, har naturgas- og elforbrug været større i 2011 end i Samtidig er miljødeklarationerne på el øget væsentligt, når det gælder CO 2 og SO 2, men den er faldet for NO X. Miljødeklarationen for NO X er til gengæld øget væsentligt for naturgas. Side 7 Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2011

8 Affald Slammet fra alle kloakselskabets renseanlæg bliver tørret og hygiejniseret på slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Det granulat, som kommer ud af denne proces, bliver afsat til energiproduktion, og restproduktet bliver nyttiggjort til industrielle formål. Slamtørringsanlægget har en kapacitet på ca. 113 tons slutafvandet slam/døgn (og modtager ca tons/døgn fra Renseanlæg Vest og tons/døgn fra Renseanlæg Øst). På renseanlæggene blev der i alt efter forgasning produceret tons våd slam med et tørstofindhold på ca. 30 %, svarende til tons tørstof. Det producerede slam er sendt til tørring på tørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Ud over det producerede slam er tørreanlægget blevet tilført 882 tons tørstof fra sidste års produktion. Heraf blev tons tørret, 926 tons blev udlagt på langtidsdeponi på de tilhørende miljøgodkendte arealer ved renseanlægget, og 345 tons blev lagret til senere tørring. Det tørrede slam udgør tons granulat med tørstofindhold på ca. 93 %, og dette er sendt til nyttiggørelse på tyske kraftværker. Andelen af slam, der nyttiggøres, har i 2011 været 86 % set i forhold til årets slamproduktion. Det er en væsentlig forbedring i forhold til 2009 og 2010, hvor denne andel har været hhv. 54 % og 64 %, hvilket er resultat af en målrettet indsats omkring tiltag til at øge oppetiden og dermed opnå en mere stabil drift af slamtørringsanlægget. Dog er målsætningen om en genanvendelses-procent på 95 % er ikke nået. Forbedringstiltagene er beskrevet nærmere under afsnittet "Miljøberetning". Spildevand (kølevand) fra slamtørringsanlægget tilføres Renseanlæg Øst og betragtes derfor som et lukket system. Termoolie recirkuleres også i lukket system, mens hjælpestoffer bortskaffes efter Kommunens regulativer. Råstof og hjælpestoffer Der indgår vand fra egen boring til kølevandet. I processerne på slamtørringsanlægget bruges derudover kun mindre mængde hjælpestoffer til afsyring af varmeveksleren, i mængder som opgivet i skema 2. Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 8

9 Skema 2: Energi og affald Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed Skema 2: Energi og affald Regnskab Måltal Regnskab Måltal Energiforbrug og -produktion Elforbrug Metode M/NRB 1 Enhed MWh Biogas Energiforbrug og -produktion S m Elforbrug M/NRB MWh Naturgasforbrug M/NRB Nm Biogas S m Afsat fjernvarme M/NRB Naturgasforbrug Emissioner fra energiforbrug/prod. 2 M/NRB Nm Afsat fjernvarme M/NRB m CO 2 B/NRB ton Emissioner fra energiforbrug/prod. 2 SO 2 B/NRB ton 0,28 0,32 0,30 0,32 0,33 0,36 0,36 CO 2 B/NRB ton NO x B/NRB ton 4,6 3,7 3,0 3,7 3,9 3,9 4,0 SO 2 B/NRB ton 0,28 0,32 0,30 0,32 0,33 0,36 0,36 Råstof og hjælpestoffer Kemikalie NO x til afsyring af varmeveksler M/OTH B/NRB ton kg 648 4, ,7 3, ,7 3, ,9 4,0 - Vand Råstof fra og egen hjælpestoffer boring M/NRB m Affald/restprodukter Kemikalie til afsyring af varmeveksler M/OTH kg Produceret Vand fra egen slamboring M/NRB M/OTH ton mts Afsat Affald/restprodukter slamgranulat til nyttiggørelse 3 M/OTH ton TS (89%) (84%) (54%) (64%) Min. 95% (86%) 100% Produceret slam Slam til tørring 4 M/OTH ton TS M/OTH ton TS (89%) (85%) (55%) (62%) Min. 95% (75%) 100% Afsat slamgranulat Slam til deponi 4 til nyttiggørelse 3 M/OTH ton TS (89%) (84%) (54%) (64%) Min. 95% (86%) 100% M/OTH ton TS 457(11%) 691 (15%) (37%) 990 (20%) Max. 5% 926 (18%) 0% Slam til tørring Slam på lager 4 4 M/OTH ton TS (89%) (85%) (55%) (62%) Min. 95% (75%) 100% S ton 0 (0%) 0 (0%) 365 (8%) 882 (18%) (7%) - Slam til deponi 4 M/OTH ton TS 457(11%) 691 (15%) (37%) 990 (20%) Max. 5% 926 (18%) 0% Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet. Slam på lager 4 S ton 0 (0%) 0 (0%) 365 (8%) 882 (18%) (7%) - Note 2: Eksklusiv bidrag fra transport og godtgørelse for granulat. Note 1: Se forklaring bagerst i hæftet. Note 3: De afhændede mængder, som er afsat eksternt til nyttiggørelse. Indeholder foruden slam fra årets produktion også slam fra slamlageret fra forrige års produktion. Note 2: Eksklusiv %-satsen bidrag er dog fra transport sat i forhold og godtgørelse til årets produktion. for granulat. Note 4: 3: Mængderne De afhændede angår mængder, slamproduktionen som er afsat i det eksternt aktuelle til nyttiggørelse. år samt den tilkørte Indeholder mængde foruden til tørreanlægget slam fra årets fra produktion slamlageret også fra slam det forrige fra slamlageret år. Slam til fra tørring, forrige deponi års og produktion. lager giver %-satsen tilsammen er dog 100%. sat i forhold til årets produktion. Note 4: Mængderne angår slamproduktionen i det aktuelle år samt den tilkørte mængde til tørreanlægget fra slamlageret fra det forrige år. Slam til tørring, deponi og lager giver tilsammen 100%. Mål og muligheder Kloakselskabet har på baggrund af bl.a. en opstillet mission og vision udarbejdet politik, målsætninger og mål for arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø. Politikken beskriver, hvad Kloakselskabet vil efterstræbe, og for at sikre at dette opnås, er der udarbejdet målsætninger og mål, som løbende bliver ajourførte. I korte træk handler politikken om at: Håndtere spildevand med færrest mulige gener for borgere og miljø Levere ydelser af en høj kvalitet, ensartethed og effektivitet Tilpasse sig ændringer i overordnede rammer og lovgivning Realisere "Vision 2100" ud fra strategier om central spildevandsrensning og decentral regnvandshåndtering At løbende forbedre, forholdene vedrørende arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø - med hensynstagen til økonomi, planlægning og organisation Sikre et højt informationsniveau - baseret på nøgleordene troværdig, åben, rettidig og systematisk Politikken er tilpasset de krav, der stilles i de fire standarder (for arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø), som Kloakselskabet arbejder med at indføre som et samlet ledelsessystem. Side 9 Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2011

10 Målsætninger De til politikken udarbejdede målsætninger og mål skal være med til at sætte fokus på, at visionen fuldføres og dokumenteres gennem de målbare mål. I korte træk er målsætningerne (markeret med ) og delmålene for 2012 (markeret med -) følgende: Sikre høj driftssikkerhed og forsyningssikkerhed uafhængig af ydre påvirkninger - Afsætning af 100 % af det tørrede slam til nyttiggørelse Sikker og attraktiv arbejdsplads - Gennemføre kampagne om nærved-ulykker - Udvikle velkomstprogram for nye medarbejdere Ønsker robuste og effektive miljø- og energimæssige løsninger Miljøberetning I 2011 er gennemført målrettede undersøgelser og tiltag for at øge driftstiden på tørreanlægget. Tiltagene har bestået af følgende: Fornyelse af vitale reservedele Fejlfinding og vedligeholdelse (herunder indbygning af nye varmevekslere i 2010 og dermed er 2011 det første hele år med disse) Øget fokus på renholdelse af biogaskedel, kondensatvarmeveksler mv. Reduktion af EMC-støj Reduktion af fejlmeldinger i PLC Tiltagene har medført, at der i 2011 er tørret langt mere slam end i de foregående år, se afsnittet "Affald" samt skema 2. Gennemførelse af undersøgelser og tiltag fortsætter i 2012, hvor målsætningen er at 100 % af den producerede slammængde tørres på slamtørringsanlægget. Aalborg Forsyning, Kloak A/S, Slamtørringsanlæg GRØNNE REGNSKABER 2011 Side 10