Grønt Regnskab 2015 Aalborg Kloak A/S

Transkript

1 Grønt Regnskab 2015 Aalborg Kloak A/S

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 2 Indledning 3 Vandmiljø 4 Luft 8 Nyttiggørelse af restprodukter 8 Råstof og hjælpestoffer 9 Politik og mål 9 Miljøberetning 10 Skemaer 13 Forklaring vedr. angivelse af metode 18 Udgiver: Aalborg Kloak A/S Stigsborg Brygge Nørresundby Udgivelse: April 2016 Titel: Forside: Grønt Regnskab for Aalborg Kloak A/S Øverst: Biogaslageret på Renseanlæg Øst, som udgøres af to kuppelformede tanke, stod færdige i Nederst: Den nye rådnetank (tv.) og den renoverede eksisterende rådnetank (th.) på Renseanlæg Øst, hvor arbejdet blev afsluttet i I baggrunden ses biogaslageret og tørreanlægget.

3 Aalborg Kloak A/S Stigsborg Brygge 5 Postboks Nørresundby Telefon: Hjemmeside E-post kloak@aalborg.dk Renseanlæg Vest Mølholmsvej Aalborg P-nr Renseanlæg Øst Rørdalsvej Aalborg Øst P-nr Pumpestationer Vestre Havnepromenade Aalborg P-nr Kloak A/S forsyningsstruktur. Kloakopland er vist for hhv. Renseanlæg Vest (grøn) og Renseanlæg Øst (rød) Indledning Aalborg Kloak A/S (Kloak A/S) er i 2010 etableret som et kommunalt ejet aktieselskab. Kloak A/S indgår fra 2016 i Aalborg Vandkoncern sammen med Vand Holding A/S, Vand A/S og Vand Entreprise A/S. Kloak A/S har valgt at udarbejde et grønt regnskab som en del af sin miljøcertificering. Aalborg Kommune er tilladelsesmyndighed for Kloak A/S udledninger til vandløb, Limfjorden og Kattegat. Naturstyrelsen Aalborg er tilsynsmyndighed for disse. Aalborg Kommune er godkendelsesmyndighed og Miljøstyrelsen Aarhus er tilsynsmyndighed for slamtørringsanlægget på Aalborg Renseanlæg Øst. I Skema 1 side 13 findes en oversigt over Kloak A/S miljøgodkendelser og udledningstilladelser. Kloak A/S ejer og driver foruden Aalborg Renseanlæg Vest og Øst hele kloaksystemet i Aalborg Kommune. Kloaksystemet består pr. 1. januar 2015 af ca km hovedledninger, 400 km stikledninger, ca brønde, 254 pumpestationer, 106 bassiner og 135 overløbsbygværker. Kloak A/S modtager spildevand og regnvand fra kloakoplandet på ca ha i Aalborg Kommune og desuden fra dele af Rebild Kommune. Kloak A/S er brugerfinansieret af private husstande og industrier og omsætter for ca. kr. 300 mio. om året. Der er i 2015 behandlet 30,8 mio. m 3 spildevand, hvilket er ca. 5 mio. m³ mere end gennemsnittet i de foregående fem år. 76% af spildevandet er behandlet på Renseanlæg Vest og 24% på Renseanlæg Øst. Der er solgt 11,2 mio. m 3 drikkevand i renseanlæggenes oplande, heraf er 0,8 mio. m³ solgt i Rebild Kommune. Dette svarer til ca. 1/3 af den behandlede vandmængde på renseanlæggene. Aalborg Kloak A/S Grønt Regnskab 2015 Side 3

4 Vandmiljø Kloak A/S væsentligste belastninger på vandmiljøet sker gennem udledning fra renseanlæggene samt ved overløb fra kloaksystemet. Renseanlæg Vest og Øst udleder direkte til Limfjorden. Alt spildevand er mekanisk renset, mens 88% af spildevandet endvidere er biologisk og kemisk renset. Udledning af spildevand, der kun er mekanisk renset, forekommer under kraftige regnskyl og 2015 har været et meget vådt år med 894 mm regn mod et normalår med 661 mm. Dette har medvirket til, at en større andel end normalt er udledt efter mekanisk rensning. Udledningskravene for det biologisk rensede spildevand er overholdt. Metoden til indregning af aflastninger i kravoverholdelsen er under revision. Under kraftig regn kan der i fælleskloakerede områder ske aflastning af opspædt spildevand til vandløb, Limfjorden og Kattegat, hvilket sker gennem overløbsbygværker. For bl.a. at begrænse antallet af aflastninger er der etableret bassiner i kloaksystemet, som opsamler så meget som muligt af den overskydende vandmængde under større regnhændelser. Når der igen er plads i kloaksystemet, ledes vandet fra bassinerne tilbage i kloaksystemet. I de separatkloakerede områder udledes regnvandet lokalt til vandløb, Limfjorden og Kattegat. Særligt vandløb er følsomme over for store vandmængder på kort tid, da det kan føre til erosion og oversvømmelser. På de separate regnvandsledninger er der derfor indbygget bassiner, som anvendes til at udjævne udledningen af regnvand til vandløb. Herved opnås en mere naturlig afstrømning af regnvandet. I fremtiden vil våde regnvandsbassiner anvendes til forsinkelse og rensning af regnvand. MILJØFORBEDRING OG KLIMATILPASNING Spildevandskloakering af lufthavnsområdet og afskæring af Forsvarets private renseanlæg Kloak A/S har i 2015 afsluttet anlægsprojektet omkring lufthavnen. Projektet omfatter spildevandskloakering af det eksisterende lufthavnsområde samt det nyopførte lufthavnshotel. Spildevandet fra lufthavnsområdet (både den civile og private del) er tidligere ledt til Flyvestation Aalborgs private renseanlæg. Renseanlægget er imidlertid ikke tidssvarende, og det ville ikke kunne håndtere den fortsat stigende spildevandsmængde på tilfredsstillende vis. Nedlæggelsen af Flyvestation Aalborgs private renseanlæg til fordel for rensning på Renseanlæg Vest må således forventes at medføre en forbedret rensning af spildevandet fra lufthavnsområdet inden udledning til Limfjorden. I forbindelse med projektet har Aalborg Kommune, Trafik og Veje taget klimaudfordringen op og ombygget Lufthavnsvej i Nørresundby, så den kan modstå kraftige skybrud. Vejen suger vand til sig som en tør svamp på grund af en ny opbygning af vejkassen, hvor vandet nedsiver gennem asfaltlaget og videre ned i et bærelag opbygget af knuste skærver, der kan rumme store mængder vand. Herved vil kloaksystemet ikke belastes med så store vandmængder under regn, hvilket vil skåne de modtagende vandområder. Nedbør 1000 mm regn Nordjylland Aalborg Aalborg normalen Årsmiddelnedbør Nordjylland 0 Årlig nedbørsmængde i Nordjylland og Aalborg sammenholdt med årsmiddelnedbøren for År med høje nedbørsmængder vil som regel give høje transporterede og rensede spildevandsmængder. Ofte vil der i år med høj nedbørsmængde også være højere aflastning af spildevand, men dette beror dog også på, hvordan nedbøren er faldet. år Side 4 Aalborg Kloak A/S Grønt Regnskab 2015

5 Energi I nedenstående figurer fremgår energiforbruget for hhv. hele Kloak A/S og selskabets renseanlæg. Energiforbruget er fordelt på kilder og anvendelse. I figurerne er illustreret både energiforbrug og afsætning af energi til eksterne modtagere, dvs. fjernvarmenet, elnet og ekstern energiudnyttelse af slamgranulat og ristegods. Slam og fedt fra spildevandsrensningen anvendes til fremstilling af biogas. Biogassen, som er CO 2- neutral, anvendes på Renseanlæg Vest til elproduktion og overskudsvarme. På Renseanlæg Øst skal biogassen fortsat udnyttes som energikilde i slamtørringsanlægget samt overskudsvarme. Overskudsvarme anvendes til proces- og bygningsopvarmning på renseanlæggene. Eventuel overskydende biogas anvendes til varme og afsættes til fjernvarmenettet. Af nedenstående figurer ses, at renseanlæggenes energiforbrug udgør den største del af Kloak A/S energiforbrug. Når energimængderne fra forbrænding af biogas og tørret slamgranulat medregnes, kommer der en væsentlig større energimængde ud, end der forbruges til produktion af disse. Dette illustreres ved nettoenergiforbruget, som er gengivet med røde streger. Målsætningen er, at Kloak A/S samlet set er energiproducerende og CO 2-neutral ultimo Nettoenergiforbruget har i 2015 været på MWh, hvilket er en del højere end 2014, hvor det var 947 MWh. Det skyldes primært den høje nedbørsmængde, der har betydet højere elforbrug både på pumpestationer og renseanlæg. Desuden er anvendt en større mængde fjernvarme i forbindelse med opstart af nye rådnetanke på Renseanlæg Øst. MWh Energiforbrug - hele Kloakselskabet MWh Energiforbrug - renseanlæg Administration varme Administration el Pumpestationer varme Pumpestationer el Naturgas Rensning købt fjernvarme Renseanlæg el Rensning slamgranulat Rensning ristegods Rensning solgt fjernvarme Rensning solgt el Nettoenergiforbrug Energiregnskab samlet for hele Kloak A/S, hhv. for renseanlæggene. Forbruget er fordelt på energikilder og på administration, pumpestationer og renseanlæg. De røde streger angiver de samlede nettoenergiforbrug, hvilket er den energimængde, som købes af elforsyning, fjernvarmeforsyning, gasleverandør mv., fratrukket de energimængder, som afsættes eksternt. "Rensning slamgranulat" er energimængden fra tørret slam, der nyttiggøres og forbrændes eksternt. Aalborg Kloak A/S Grønt Regnskab 2015 Side 5

6 ENERGI- OG CO2-BESPARELSER Nyt biogaslager på Renseanlæg Øst Som en del af det store projekt for forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst blev den 29. september 2015 indviet et nyt biogaslager på renseanlægget. Biogaslageret består af to kuppelformede membranbeholdere, der hver kan holde m³ biogas. Hver kuppel består af en inder- og ydermembran. Den yderste, der bekytter mod vejrliget har altid samme form, mens den inderste varierer i størrelse afhængig af, hvor meget biogas, der er på lager. Lageret skal opbevare de større biogasmængder, der produceres i den nye rådnetank og den nyrenoverede eksisterende rådnetank. Formålet er at erstatte indkøbt, fossilt naturgas i slamtørringsanlægget med egenproduceret biogas fra spildevandet. Naturgasforbruget udgør i dag ca. 1/3 af Kloak A/S samlede energiforbrug. I fremtiden vil biogassen også kunne anvendes fleksibelt på de tidspunkter og til de formål, som giver størst værdi for Kloak A/S. Biogaslagerets størrelse betyder, at Renseanlæg Øst nu betegnes som risikovirksomhed, og der er udarbejdet sikkerhedsdokument for anlægget. Kloak A/S har mange års erfaring med biogas og ATEX-reglerne. Det samlede projekt for forbedret energiudnyttelse på Renseanlæg Øst består af i alt 11 delprojekter og udføres i perioden Arbejdet er opdelt i 30 entrepriser, og indtil videre er der indgået aftaler med 18 hovedentreprenører og 20 underentreprenører. Det har i perioder betydet travlhed, når op til 50 ekstra personer har arbejdet på renseanlæggets område. I 2016 fortsætter anlæg og installation af nye primærtanke og kedelanlæg. Dette er nærmere beskrevet i Miljøberetningen side 11. Fokuseres der alene på renseanlæggene (figuren ovenfor th.) er der for fjerde år i træk opnået energioverskud. Der er dog en mindre forøgelse af nettoforbruget, der skyldes de samme årsager som beskrevet for hele Kloak A/S. Tal vedr. energiforbrug fremgår af skema 3 på side 14. Elforbrug Det væsentligste af Kloak A/S energiforbrug, elforbruget, er illustreret på figuren side 7 og fordelt på aktiviteter. Brutto-elforbruget (toppen af søjlerne) var i MWh mod MWh i Bruttoelforbruget er i 2015 ca MWh højere end i Dette skyldes som beskrevet ovenfor primært en meget høj spildevandsmængde i Elforbruget pr. m³ renset og transporteret spildevand har i perioden ligget på ca. 0,66 kwh/m³, mens det i 2014 og 2015 har ligget på ca. 0,58 kwh/m³. På figuren ses endvidere netto-elforbruget illustreret med den røde streg. Netto-elforbruget er brutto-elforbruget fratrukket elproduktionen (solgt el). Nettoelforbruget var i MWh mod MWh i Dette skyldes den ovennævnte høje nedbørsmængde, idet elproduktionen kun var en smule mindre i 2015 set i forhold til Kloak A/S har som målsætning at reducere nettoelforbruget med 25% i forhold til 2007, svarende til en besparelse på MWh. Netto-elforbruget var i 2014 og 2015 hhv. 41% og 29% lavere end i Målet på 25% blev opnået allerede i Når ombygningen på Renseanlæg Øst er afsluttet ultimo 2016 vil netto-elforbruget komme til at ligge på et niveau, som forventeligt er 30-35% lavere end i Det nye biogaslager på Renseanlæg Øst. Side 6 Aalborg Kloak A/S Grønt Regnskab 2015

7 MWh Pumpestationer Mindre renseanlæg Tørreanlæg Slambehandling Vandbehandling Elproduktion Netto-elforbrug Elregnskab for hele Kloak A/S. Det samlede brutto-elforbrug var i MWh mod MWh i 2014 og i "Slambehandling" og "Vandbehandling" vedrører kun Renseanlæg Øst og Renseanlæg Vest. Tallet for de mindre renseanlæg omfatter deres samlede elforbrug inkl. vand- og slambehandling. Energikortlægning Alle projekter som indebærer energibesparelser er kortlagt som en del af den samlede energikortlægning i Kloak A/S. I skema 7 side 17 fremgår et uddrag af energikortlægningen. Skemaet indeholder udelukkende tal, som vedrører el-besparelser og nye el-forbrug. For projekter, der er gennemført inden udgangen af 2014 og som der derfor kan have været fuld effekt af i 2015, er der beregnet en besparelse på ca. 43% i forhold til Netto-elforbuget i 2015 har reelt været 30% lavere i 2015 end i 2007, se i øvrigt beskrivelse af elforbruget s Det kræver overblik, når ny rørføring skal monteres i forbindelse med opførelse af ny rådnetank og renovering af den eksisterende rådnetank. Aalborg Kloak A/S Grønt Regnskab 2015 Side 7

8 Luft Påvirkningen af luftmiljøet sker dels gennem støj, støv og lugt fra egne processer og dels gennem energiforbruget, som medfører en udledning af bl.a. CO 2, SO 2 og NO x. Der arbejdes til stadighed med at nedbringe energiforbruget, og dermed disse emissioner, jævnfør miljøberetningen side 10. Emissioner fremgår af skema 3 på side 14. I nedenstående figur fremgår netto-co 2-emissionen for hele Kloak A/S. Det er antaget, at fjernvarme leveret til fjernvarmenettet, el leveret til elnettet og tørret slam til Aalborg Portland fortrænger brugen af andre energikilder herunder fossile brændsler. For dette regnskab antages, at en negativ CO 2-udledning er et udtryk for, at der samlet set undgås CO 2 emission fra andre energikilder, der ellers ville være blevet anvendt. I 2014 kan Kloak A/S derfor for første gang tilskrives at være CO 2-neutralt. De primære årsager til reduktionen i 2013 til 2015 er en forøgelse i elproduktionen og en væsentlig reduktion i miljødeklarationen for el. tons CO Hvad er en miljødeklaration? El-forsyninger, fjernvarme-forsyninger, gasforsyninger mv. opgiver på deres energi-typer miljødeklarationer, som fortæller, hvor stor forurening energien forårsager. F.eks. har Energinet.dk opgivet, at der udledes 202 g CO 2 pr. kwh forbrugt el i I 2007 blev udledt 475 g CO 2 pr. kwh el. Netto-CO₂-emission for Kloak A/S. I 2015 blev netto udledt -575 tons mod tons i 2010 og tons i I tallene er ikke medregnet transport af slam. I et normalår udgør emissionen fra transport af slam ca. 16 tons CO 2. Nyttiggørelse af restprodukter Restprodukterne fra Kloak A/S aktiviteter anses for at være ressourcer. Derfor er der arbejdet målrettet på at nyttigøre alle restprodukter. Det sker ved at sikre afsætning af restprodukterne, og ved at udnytte energien fra de restprodukter, hvor det er relevant. Opgravet jord fra kloakanlægsarbejde forsøges i videst muligt omfang genanvendt i anlægsarbejdet. Overskudsjord og jord, som ikke er egnet til genanvendelse, bliver kørt til fyldplads eller deponi afhængig af, om det er rent eller forurenet jord. Hertil kommer en ikke opgjort mængde af asfalt, rør- og brøndgods, som udskiftes i forbindelse med fornyelse/ sanering af kloaksystemet. Disse udskiftede materialer afleveres til genbrug. Slammet fra renseanlæggene bliver efter slutafvanding, tørret og hygiejniseret i slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst. Det tørrede slam har et tørstof indhold på ca. 93% og bliver afhændet til Aalborg Portland cementfabrik, hvor det nyttiggøres både ved energiudnyttelse og ved anvendelse af askeresten i cementproduktionen. Andelen af slam, der nyttiggøres, har i 2015 været 97% set i forhold til årets slamproduktion. Målsætningen er at nå en genanvendelsesprocent på 100%. Al sand fra renseanlæggene vaskes i sandvaskere og er siden 2012 genanvendt i havne- og voldanlæg. Der er produceret 627 tons sand i Ristegods, som består af de største af spildevandets bestanddele, er ristet fra, og kørt til affaldsforbrænding hos RenoNord. Energien i ristegodset bliver således udnyttet. Der er i 2015 bortkørt 384 tons ristegods. Side 8 Aalborg Kloak A/S Grønt Regnskab 2015

9 Råstof og hjælpestoffer I processerne på renseanlæggene anvendes en række hjælpestoffer, herunder bl.a. fældningskemikalier. Forbrug af råstoffer og hjælpestoffer fremgår af skema 6 side 16. Forbruget af fældningskemikalier (jernklorid og aluminiumklorid) har været faldende i de seneste år og forbruget er nu nede på samme lave niveau som før I 2015 er der anvendt fældningskemikalier svarende til 64 tons aktivt stof, hvilket er 7 tons mere end i Dette formentlig pga. den større spildevandsmængde. Forbruget af polymer til slambehandling har i 2015 været på samme lave niveau som i 2014, særligt for polymer til slutafvanding, hvor der i 2015 er anvendt 75,0 tons mod 102,5 tons i Dette skyldes en bedre udrådning af slam fra både Rensenlæg Vest og Øst på Renseanlæg Vest. Der er dog et øget forbrug af polymer til forafvanding pga. en øget produktion af forafvandet slam på Renseanlæg Vest, hvor der er anvendt 25,8 tons polymer til forafvanding i 2015 mod ca. 20 tons i 2013 og I driften af kloaksystemet bruges calciumnitrat til forebyggelse af svovlbrintedannelse i trykledninger. Forbruget er steget væsentligt gennem de senere år på grund af opstart og indkøring af nye trykledninger i de områder, hvor spildevandsrensningen på de mindre renseanlæg er ophørt. For første gang i en årrække er årsforbruget dog faldet fra 2014 til Politik og mål Kloak A/S politik, som beskriver hvad Kloak A/S vil stræbe efter, omhandler i korte træk at: Håndtere spildevand med færrest mulige gener for borgere og miljø Levere ydelser af en høj kvalitet, ensartethed og effektivitet Overholde lovgivning og overordnede rammer for Kloak A/S virke Realisere "Vision 2100" ud fra strategier om central spildevandsrensning og decentral regnvandshåndtering Løbende forbedre forhold vedrørende arbejdsmiljø, energi, kvalitet og miljø - med hensynstagen til økonomi, planlægning og organisation Sikre et højt informationsniveau - baseret på nøgleordene troværdig, åben, rettidig og systematisk samt kommunikere præcist og ensartet. Konkrete mål I Kloak A/S Udviklingsplan 2030 fremgår følgende konkrete mål for 2030: En samlet aflastning på maks. 1 mio. m³ i 2030 fra renseanlæggene Den separatkloakerede andel øges fra 66% i 2015 til 70 % i De aflastede vandmængder fra overløbsbygværker og renseanlæg reduceres fra 2,1 mio. m³ i 2015 til 1,6 mio. m³ i Reducere antal overløbsbygværker fra 132 i 2015 til 110 i Bibeholde drift af 2 renseanlæg i Klargøre til at udfase brugen af fossile brændsler i Aalborg Kloak A/S Grønt Regnskab 2015 Side 9

10 Miljøberetning Miljøberetningen er en beskrivelse af de tiltag, som er foretaget i årets løb, som enten direkte eller indirekte har tjent miljømæssige formål. Dette f.eks. i form af reducerede udledninger til vandmiljøet, lugtreduktion, forbedret arbejdsmiljø eller bedre energi- og ressourceudnyttelse. Foruden de konkrete anlægsmæssige tiltag, som er beskrevet nedenfor, deltager Kloak A/S i en række forskningsprojekter. I skema 2 side 13 findes en oversigt over disse projekter. Kloaksystem Når der udføres tiltag på kloaksystemet, tjener det, udover afløbstekniske formål, også miljømæssige formål. Dette sker i form af mindre stofbelastninger til recipienter, reduktion af vandmængder til renseanlæg samt reduktion af pumpede spildevandsmængder. Den samlede tilgang af ledninger i 2015 er 28,0 km, hvoraf de 2,7 km er strømpeforinger. Der er i 2015 anlagt ca. 9,7 km nyanlæg, primært anlagt som sommerhuskloakering ved Hals/Hou. Kloak A/S har ved private og kommunale byggemodninger overtaget eller udført 7,4 km kloakledninger. Byggemodningerne omfatter bl.a. Griegsvej i Frejlev, Hanebjælken i Vestbjerg, Lufthavnsvej i Lindholm, Skalhøje i Nibe, Grydstedvej i Nibe, Tinbergens Allé i Aalborg Øst, Danagården i Svenstrup og Nørholm Villavej i Nørholm. Kloak A/S har i 2015 fornyet ca. 10,9 km eksisterende kloakledninger. Ved omlægning fra fælleskloak til separatsystem er anlagt ca. 4,8 km ledning. Det er bl.a. foregået i A. C. Jacobsens Vej, Mellem Broerne og Nygade i Nørresundby, Danmarksgade, Kayerødsgade og Maren Turis Gade i Aalborg midtby, Hjørringvej i Nr. Uttrup, Nygårdsvej i Gistrup og Egnsplanvej i Vedbæk. Der er renoveret 2,7 km ledning ved strømpeforing på Ferskenvej, Hindbærvej og Æblevangen i Hasseris samt en række korte strømper i forbindelse med saneringsprojekter. Endelig er ca. 3,4 km ledning udskiftet eller omlagt dels pga. kvalitet, dels pga. overbyggede ledninger og pga. mindre strukturændringer. Den separatkloakerede andel er ved udgangen af 2015 oppe på ca. 65,4% af det kloakerede areal. Der er etableret 6 nye pumpestationer i 2015, mens der er nedlagt 2. I sommerhusområdet Hals/Hou er der etableret pumpestationer på Koldkærvej, Kongevejen og Strandvejen. I forbindelse med byggemodning ved Lufthavnsvej er der etableret en pumpestation som også er tilfældet i forbindelse med projekt på Thistedvej og ved Morbærhaven 7B i Hasseris. Der er nedlagt pumpestationer ved Nygårdsvej i Gistrup og ved Ellebækvej 2a i Lindholm. Der er etableret tre nye regnvandsbassiner. I forbindelse med byggemodning af Tinbergens Allé og Degnelodden i Storvorde er der etableret bassiner. Ved nedlæggelsen af Dokkedal renseanlæg er der samtidig etableret et bassin. Der er ikke etableret eller nedlagt overløbsbygværker i I 2015 er 3. etape af sommerhuskloakeringen ved Hals og Hou afsluttet, hvorved ca. 350 sommerhuse i et område vest for Strandvejen mellem Koldkærvej og Kongelunden samt et område øst for Strandvejen (dele af Krøjbergsvej, Nørrestrand og Jyngehusene) er blevet spildevandskloakerede dvs. spildevand fra husholdningen er tilsluttet Kloak A/S kloak, mens sommerhusejerne selv Side 10 Aalborg Kloak A/S Grønt Regnskab 2015

11 håndterer regnvand på grunden, f.eks. ved nedsivning. Endvidere er 4. og 5. etape påbegyndt i 2015 omkring Koldkærgårdsvej, Skovkanten, Jyngehusene, Lindeparken, Torndrupstrand og Hybenvænget. Her vil ca. 900 ejendomme i løbet af 2016 blive tilsluttet spildevandskloak. I alt spildevandskloakeres ca sommerhuse i området ved Hals og Hou frem mod Tal for planlægning, drift og anlæg af kloaksystemet fremgår af skema 5 på side 15. Renseanlæg Renseanlæg Øst: I forbindelse med energiudnyttelsesprojektet er der i 2015 gennemført følgende: - Afsluttet opførelse af ny rådnetank og samtidig renovering af den eksisterende 15 år gamle rådnetank. Rådnetankene er opstartet og idriftsat i slutningen af 2015, og er fortsat under indkøring. Rådnetankskapaciteten er fordoblet til nu 2 gange m 3. Den øgede kapacitet skal anvendes til at udvinde gassen fra den forøgede slamproduktion, der kommer, når ny primærrensning sættes i drift. - Regnvandsbassin er blevet fjernet, og byggeriet af nye dynamiske primærtanke er påbegyndt, og skal stå færdig i efteråret Tankene skal fungere dels som primærtanke dels til udligning af opspædt spildevand ved kraftig regn. Slammet fra primærtankene skal omdannes til biogas i rådnetankene. - Nyt biogasanlæg og varmekedler er under opførelse og installation. For at sikre en optimal udnyttelse af den producerede varme er der tale om to nye selvstændige varmekredse med hver sin biogaskedel en som primært skal forsyne tørreanlægget med varme og en som skal forsyne renseanlægget med procesvarme samt afsætning til fjernvarmenettet, når der er overskud af biogas. I 2015 er det gamle fjernvarmesalgsanlæg demonteret. - Afsluttet opførelse af m³ biogas-lager, se boksen Nyt biogaslager på Renseanlæg Øst på side 6. - Som afslutning på etablering af ny bundbeluftning i luftningstankene er de gamle rotorbeluftere nedtaget, og installationer fra disse er fjernet. Alle omrørere blev udskiftet til en mere energivenlig model. Omrørerne fik også nye pladseringer i tankene af hensyn til det nye bundbeluftningsareal. For at minimere tilstopning i transportsnegle med ristegods er gennemført forsøg med at fjerne den ene af de to skrå snegle med pressezone på indløbsristene. I 2017 vil den sidste skråsnegl med pressezone blive udskiftet, og en ny ristegods-presser med by-pass mulighed blive installeret. En stor del af areal belysningen er blevet udskiftet med nye LED armaturer. Slamtørringsanlægget på Renseanlæg Øst: SRO-programmet SYS 2000, der anvendes til styring, regulering og overvågning af alle Kloak A/S anlæg blev indført på slamtørringsanlægget i I 2015 er implementeret vedligeholdesprogram med maskinkort til standardisering af rutiner for vedligeholdelsen. Der er pågået et stort planlægningsarbejde for slamtørringsanlægget med henblik på at levetidsforlænge anlægget til Aalborg Kloak A/S Grønt Regnskab 2015 Side 11

12 Illustration af anlægsarbejder på Renseanlæg Øst i perioden Renseanlæg Vest: På Renseanlæg Vest har en af årets store opgaver været fortsat at modtage og håndtere forafvandet spildevandsslam fra Rensanlæg Øst i forbindelse med gennemførelsen af det store energiprojekt her. Ved at aftage dette slam har byggeriet på Renseanlæg Øst kunne foregå uden samtidig produktion af biogas, hvilket har haft stor betydning for byggeriets fremdrift, og samtidig har deponi af slam været unødvendig. Endelig har den ekstra slammængde på Renseanlæg Vest betydet, at der er produceret væsentlig mere el. Der er i 2015 modtaget ca. 24 tons forafvandet slam fra Renseanlæg Øst. For at minimere tilstopning med ristegods i renseprocessen er en af ristepladerne forsøgsvis udskiftet med plader, hvor hullerne er 2 mm større end hidtil. Herved reduceres risiko for overbelastning af risteplader. PLC erne er udskiftet for at sikre disse styringsenheders funktionalitet ved softwareopdateringer, og i 2016 færdiggøres projektet med opgradering af komponenter på det tekniske netværk. Der er etableret nødbelysning i kældre af hensyn til sikkerheden. Det åbne land Iht. Aalborg Kommunes spildevandsplan skal der være en tømningsordning for bundfældningstanke på alle ukloakerede ejendomme i kommunen. Dette sker af hensyn til bl.a. at opnå målopfyldelse i vandløbene. Driften af tømningsordningen er overdraget til Kloak A/S. Antal tømninger mv. fremgår af skema 4 side 14. Fra 2011 har alle ca ikke-kloakerede ejendomme i Aalborg Kommune været inddraget i tømningsordningen. I forbindelse med spildevandskloakeringen af sommerhusområdet ved Hals og Hou vil der frem til 2020 årligt være ejendomme, der udtages af tømningsordningen. Samlet set kloakeres ca ejendomme ved Hals og Hou. Antallet af ejendomme i ordningen er i 2015 nede på stk. Tømning af tanke foregår med ekstern entreprenør med Kloak A/S som bestiller af ydelsen. Af de tanke som indgår i tømningsordningen er der i tanke, som er blevet tømt mindst én gang, hvilket svarer til 95,3% af tankene. Det tidligere Nordjyllands Amt udpegede en række områder i det åbne land, hvor der skal ske "forbedret spildevandsrensning" for at opfylde recipient-kvalitetskriterierne. I disse områder skal der ske en rensning af spildevandet, som er bedre end den, der kan opnås i en standard bundfældningstank. Næsten alle berørte ejendomme løser opgaven selv, men ved udgangen af 2015 er der 18 minirenseanlæg på ejendomme, der har valgt at opfylde påbuddet om forbedret rensning ved at blive medlem af Kloak A/S. Side 12 Aalborg Kloak A/S Grønt Regnskab 2015

13 Skemaer Skema 1 - Oversigt over væsentligste udledningstilladelser og miljøgodkendelser Generelle udledningstilladelser til opspædt spildevand fra overløbsbygværker og overfladevand i tidligere kommuner; Aalborg (19. marts 2004), Hals (17. december 2003), Nibe (2. november 2005) og Sejlflod (18. februar 2003) samt tre udledningstilladelser for et større antal nødoverløb 39 specifikke udlednings- eller nedsivningstilladelser, som omfatter et eller ganske få udløb/ nedsivningsanlæg Udledningstilladelser for Renseanlæg Øst (14. september 2015) og Renseanlæg Vest (4. juli 2012) VVM-screeningsafgørelser for Renseanlæg Vest (4. juli 2012) og Renseanlæg Øst (10. september 2015) Miljøgodkendelser for arealer til deponering af slam og sand ved Renseanlæg Vest og Renseanlæg Øst (14. januar 1999) Etablering af depot for korttidsdeponering af slam og sand fra Aalborg Kommunes renseanlæg på Renseanlæg Øst på matr. nr. 2 g m.fl.; Uttrup, Aalborg Jorder (18. august 1999) Revurdering af miljøgodkendelse for slamtørring på Renseanlæg Øst (4. december 2009) Tillæg til Miljøgodkendelse for slamtørringsanlæg ved Aalborg Renseanlæg Øst vedrørende oplagsplads til midlertidig oplag af slam (26. maj 2010) Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven af biogasmotorer/kedelanlæg på Renseanlæg Vest (23. november 2011) Tilladelse til indvinding af grundvand til brug i proces på Renseanlæg Øst (20. januar 2003) Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven af ændret kedelbestykning på slamtørringsanlæg ved tilføjelse af listepunkt og ændring af vilkår i revurderingen af 4. december 2009 (18. juni 2014) Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven af Biogaskedelanlæg på Aalborg Renseanlæg Øst (11. august 2014) Godkendelse i henhold til miljøbeskyttelsesloven af biogaslager på Aalborg Renseanlæg Øst, samt accept til etablering af gaslagertanke og kondensat beholder på slamdeponi (27. august 2014) Skema 2 - Oversigt over deltagelse i forskningsprojekter Vandsektorens Teknologiudviklingsfond: Optimering af mikrobiologien i biologiske renseanlæg og rådnetanke ( Vandsektorens Teknologiudviklingsfond: Hurtig DNA sekventering til driftsoptimering af renseanlæg ( Vandsektorens Teknologiudviklingsfond: Klimabassiner med driftsoptimal stoffjernelse ved alle regnintensiteter ( Aalborg Universitet: Mikrobiologisk database for renseanlæg og rådnetanke ( Aalborg Universitet: Anvendelse af vejrradar ( Recover-P: Recovery of phosphorus from wastewater treatment systems NanoNord A/S: Udvikling af online NMR-sensor til bestemmelse af tørstof, kulstof, kvælstof og fosfor i spildevandsslam (NPC-Guard) ifm. optimering af biogasproduktion. Projektet gennemføres i samarbejde med Vandsektorens Teknologiudviklingsfond. EcoDesign MBR Centre: Deltagelse i fire forskningsområder for mikrobiel design ( Aalborg Kloak A/S Grønt Regnskab 2015 Side 13

14 Skema 3 Skema 3: Energi og restprodukter Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed Energiforbrug og -produktion Samlet elforbrug M/NRB MWh Egen elproduktion M/NRB MWh Netto elforbrug M/NRB MWh Naturgasforbrug M/NRB 3 m n Forbrug af fjernvarme M/NRB m Afsat fjernvarme, RA Øst + RA Vest M/NRB m Forbrug / produktion af biogas M/NRB m Biogas - gasmotorer M/NRB 3 m n Biogas - kedler M/NRB 3 m n Emissioner fra energiforbrug/prod. CO 2 (uden slamgranulat) 2 B/NRB ton CO 2 (med slamgranulat) 2 B/OTH ton SO 2 2 og 6 NO x 2 og 6 B/NRB ton 2,1 2,0 3,3 2,9 2,6 2,8 3,4 B/NRB ton 18,2 16,8 16,5 16,8 14,4 16,2 14,5 Restprodukter Ristestof til forbrænding M/OTH ton 409 (100%) 361 (100%) 349 (100%) 317 (100%) 100% 384 (100%) 100% Produceret slam M/OTH ton TS Afsat slamgranulat til nyttiggørelse 3 M/OTH ton TS Slam til tørring 4 M/OTH ton TS (91%) 3.797(97%) 3.722(89%) 3.504(92%) 100% 3.222(97%) 100% Slam til tørring 5 M/OTH ton TS (75%) (89%) (80%) (82%) Min. 90% (83%) Min. 90% Slam til deponi 5 M/OTH ton TS 926 (18%) 0 (0%) 224 (5%) 209 (5%) (5%) 0 Slam på lager 5 S ton TS 345 (7%) 477 (11%) 733 (16%) 571 (13%) Max. 10% 571 (12%) Max. 10% Slam på deponi fra sidste års produktion M/OTH ton TS Sand fra renseanlæg - deponi 7 M/OTH ton (65%) 0 (0%) 0% 0 (0%) 0% Sand fra renseanlæg - genanvendelse M/OTH ton 0 59 (7%) 528 (35%) 579 (100%) 100% 627 (100%) 100% Sand fra kloak - genanvendelse M/OTH ton Jord fra kloak - deponi M/OTH ton Note 1: Se forklaring vedr angivelse af metode på sidste side i regnskabet. Note 2: Opgørelserne af CO 2 emission er hhv. med og uden medregning af slamgranulat, der anvendes som fossilfrit brændsel hos Aalborg Portland. For SO 2 og NOx antages at udledningen er uændret set i forhold til tilsvarende anvendelse af kul/petrokoks som brændsel. Dette skyldes at disse partikler renses ned til et givent niveau, og dermed renses størstedelen fra og giver ikke anledning til emission. Note 3: De afhændede mængder, som er afsat eksternt til nyttiggørelse. Indeholder foruden slam fra årets produktion også slam fra slamlageret fra forrige års produktion. Note 4: Procentsatsen angiver, hvor stor en del der tørres i forhold til det i året producerede slam. Note 5: Mængderne angår slamproduktionen i det aktuelle år samt den tilkørte mængde til tørreanlægget fra slamlageret fra det forrige år. Procentsatserne angiver anvendelse i forhold til det i året producerede slam og tilførsel fra slamlageret fra det foregående år. Note 6: Miljødeklarationen for biogas er ændret markant i 2013 når det angår SO 2 og NO x ud fra nye tal fra Dansk Gasteknisk Center. Note 7: Fra 2013 genanvendes alt produceret sand fra renseanlæggene. Den deponerede mængde i 2013 er deponi af et sandlager fra tidligere år. Skema 4: Tømningsordning for ejendomme uden for kloakeret opland Ejendomme og tanke Regnskab Måltal Regnskab Måltal Metode 1 Enhed Antal ejendomme i ordningen M/OTH stk Antal tanke i ordningen M/OTH stk Antal tanke tømt min. én gang i indeværende år M/OTH stk Tømte tanke - % ,3 96,6 Tømninger Antal tømninger totalt M/OTH stk. Slammængde (2% tørstof) M/OTH ton Slammængde (15% tørstof) M/OTH ton Note 1: Se forklaring vedr. angivelse af metode på sidste side i regnskabet Side 14 Aalborg Kloak A/S Grønt Regnskab 2015

15 Skema 5: Planlægning, drift og anlæg - kloak Metode 1 Enhed Regnskab Måltal Regnskab Måltal Planlægning Berigtigelser af spildevandsplanen M/OTH stk Andel af overløbsbygværker med SRO M/OTH % Registrering af kloakledning v. TV-inspektion M/OTH km Drift Spuling 4 M/OTH km 35 32,7 34,3 36,5 30,7 48,1 2 30,7 TV-inspektion 4 M/OTH km 2,1 3,1 1,6 2,6-14,1 3 - Registrering af offentlige kloakbrønde M/OTH % Projekter Etablering/udskiftning af pumpestationer M/OTH stk Udbygning af overløbsbygværker og bassiner M/OTH stk Forsyning af byggemodning M/OTH % Omlægning af fællessystem til separatsystem M/OTH km 6,5 9,6 14,9 9,8-4,8 - Etablering af afskærende ledning M/OTH km 8,2 13,8 8,0 0,3-0 - Fornyelse af kloaksystemets hovedledning M/OTH km 3,5 3,5 3,2 6,4-23,2 - Anlæg ultimo året Overløbsbygværker M/OTH stk Pumpestationer M/OTH stk Bassiner M/OTH stk Note 1: Se forklaring vedr. angivelse af metode på sidste side i regnskabet. Note 2: Driftsplan og akutte spulinger. Ved akutte spulinger antages at der spules 20 m pr. gang. Note 3: Ved TV-inspektion i forbindelse med drift antages det, at der TV-inspiceres ca. 25 m pr. gang. Note 4: Årsagen til de mange driftsrelaterede spulinger og TV-inspektioner i 2015 skyldes til dels opfølgningsarbejde fra systemregistreringer, der er udført i tidligere år. Her er der udført ca. 350 spulinger og Tv-inspektioner. Aalborg Kloak A/S Grønt Regnskab 2015 Side 15

16 Skema 6 Skema 6: Belastning, udledning Regnskab Måltal Resultat Måltal og forbrug af hjælpestoffer Metode 1 Enhed Kapacitet og belastning Kapacitet (85% fraktil) 2 B/PER PE BOD Belastning (85% fraktil) 3 M/PER PE BOD Udledning af renset spildevand Renset biologisk M/CRM m Aflastet efter mekanisk rensning M/CRM m Andel aflastet efter mek. rensning B/OTH % 4,4% 5,3% 6,7% 8,2% max. 5% 11,9% max. 10% Stofudledning fra renseanlæg 4 COD M/PER ton 881 (6%)1.067 (7%)1.065 (7%)1.156 (7%) max. 10% (12%) max. 10% BI5 M/PER ton 94 (2%) 191 (3%) 217 (3%) 185 (3%) max. 5% 424 (7%) max. 5% Total kvælstof M/PER ton 145 (10%) 166 (13%) 159 (15%) 175 (17%) max. 15% 200 (16%) max. 15% - Heraf fra Renseanlæg Vest M/PER ton Total fosfor M/PER ton 9 (6%) 14 (8%) 16 (9%) 23 (14%) max. 10% 36 (17%) max. 10% - Heraf fra Renseanlæg Vest M/PER ton Suspenderet stof M/PER ton 227 (3%) 363 (4%) 378 (4%) 419 (5%) max. 5% 897 (11%) max. 5% Rensekvalitet Rensegrad - organisk stof (BI5) M/OTH % Rensegrad - total kvælstof M/OTH % Rensegrad - total fosfor M/OTH % Råstof og hjælpestofforbrug Vandforbrug (drikkevand) (incl. kloak) M/NRB m max max Vandforbrug (renset spildevand) M/OTH m Jern (aktivt stof) M/OTH ton max max. 100 Aluminium (aktivt stof) M/OTH ton max max. 10 Eksternt kulstof (aktivt stof) M/OTH ton COD Calciumnitrat til kloak (aktivt stof) M/OTH ton 10,9 29,1 42,9 54,6-50,6 - Polymer til slambehandling - forafvanding (aktivt stof) M/OTH kg max max Nøgletal for forafvandet slam 5 kg polymer/ B/OTH tons TS 5,0 5,1 4,8 5,5 7,8 Polymer til slambehandling - slutafvanding (aktivt stof) M/OTH kg max max Nøgletal for slutafvandet slam B/OTH kg polymer/ tons TS 21,6 22,6 24,4 19,9 22,7 Polymer til slambehandling - total (aktivt stof) M/OTH kg max max Tørstof-% - afvandet slam B/OTH % 30,5% 28,6% 28,5% 29,7% min. 30% 29,3% min. 30% Polymer til vandbehandling (aktivt stof) M/OTH kg Note 1: Se forklaring på sidste side i regnskabet. Note 2: Opgørelse ultimo året. Note 3: For 2013 er belastningen behæftet med målefejl. I stedet er anført en beregnet belastning på PE. Denne er bestemt ud fra en slambelastningsmodel. Den faktiske belastning i 2013 er formentlig på ca PE som i de forudgående år. I 2014 er belastningen bestemt til PE ud fra en slambelastningsmodel. Note 4: Procenterne for stofudledning angivet i parentes angiver andelen af den udledte stofmængde i forhold til den tilledte. Note 5: Nøgletallet for polymerforbrug til forafvanding af slam regnes i forhold til den slutafvandede slammængde. I 2015 var den forfvandede slammængde høj, mens den slutafvandede slammængde var lav. Dette giver et højt nøgletal i Side 16 Aalborg Kloak A/S Grønt Regnskab 2015

17 Skema7 Skema 7: Uddrag af energikortlægning Energibesparelse Besparelse i forhold Bemærkning Alle tal angår elforbrug kwh/år til 2007-nettoforbrug 1 Renseanlæg Vest - energibesparelser Alle tiltag ,3% 2014 Udskiftning af elmotorer på mellempumperne ,3% 2015 Etablering af ny kælderbelysninger ,0% 2015 Merproduktion af el i 2015 i forhold til ,4% Realiseret Renseanlæg Vest - nye energiforbrug Alle tiltag ,6% 2014 Alle tiltag ,0% Renseanlæg Øst - energibesparelser Alle tiltag ,0% 2013 Vandbehandling, luftningstanke, Etablering af ,5% Forventet besparelse 2014 Vandbehandling, udskiftning af elmotorer på ,0% mellempumpestation 2015 Slambehandling, RT 01: Renovering af Rådnetank 1 0 0,0% 2015 Slambehandling, RT02: Etablering af Rådnetank ,3% 2015 Slambehandling, Biogaslager: Etablering af biogaslager ,2% Renseanlæg Øst - nye energiforbrug Alle tiltag ,4% 2015 Slambehandling, Slamlagertanke: Ombygning af lagertanke ST03, ST04 og RJ ,1% Mindre renseanlæg - energibesparelser: 2009 Kongerslev RA: Nedlæggelse af renseanlæget ,4% 2010 Mou RA: Nedlæggelse af renseanlæget ,3% 2011 Hals RA: Nedlæggelse af renseanlæget ,8% 2012 Nibe RA: Nedlæggelse af renseanlæget ,6% 2013 Dokkedal RA: Nedlæggelse af renseanlæget ,0% Mindre renseanlæg - nye energiforbrug: 2010 Filteranlæg på Dokkedal Renseanlæg ,0% Pumpestationer - energibeparelser 2011 Alle tiltag ,2% 2012 Alle tiltag ,6% 2013 Alle tiltag ,0% 2014 Pumpestationer, Askvej 7, Tylstrup, Nedlæggelse af pumpestation 2015 Pumpestationer, Nygårdsvej 16, Gistrup, Nedlæggelse af pumpestation 2015 Pumpestationer, Ellebæk 2A, Lindholm, Nedlæggelse af pumpestation 564 0,0% 523 0,0% ,0% Pumpestationer - nye energiforbrug 2011 Alle tiltag ,9% 2012 Alle tiltag ,9% 2013 Alle tiltag ,0% 2014 Alle tiltag ,0% 2015 Alle tiltag ,2% Samlet beregnet besparelse : ,3% Se note 2 og 3 Samlet beregnet besparelse : ,2% Se note 2 og 3 Note 1: Netto-elforbruget var i kwh. Note 2: Af den samlede nettobesparelse i forhold til 2007 ved udgangen af 2015 udgjorde besparelser vedr. til- og afgang kwh (24,8%), mens merproduktion af el udgjorde kwh (17,4%). Note 3: Beregnet el-besparelse ved udgangen af 2014 var tilsvarende kwh (24,6%) og merproduktionen af el udgjorde kwh (18,7%) Aalborg Kloak A/S Grønt Regnskab 2015 Side 17

18 Forklaring vedr. angivelse af metode Med baggrund i Miljøstyrelsens notat af december 2006 skal det angives, om data er målt, beregnet eller skønnet. M står for målt. B står for beregnet. S står for skønnet. Med baggrund i Miljøstyrelsens skrivelse fra december 2006: Nye regler for rapportering af oplysninger om udledninger fra virksomheder er anvendt følgende forkortelser: Metoder brugt ved måling: PER: Målemetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National målemetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende ALT: Målemetode, der er i overensstemmelse med eksisterende CEN (ISO-standarder) CRM: Virksomhedens egen målemetode, hvis kvalitet er vist ved hjælp af certificeret referencemateriale og accepteret af den ansvarlige myndighed OHT: Andre målemetoder Metoder brugt ved beregninger: ETS, IPCC, UNECE/EMEP: Internationalt anerkendt beregningsmetode PER: beregningsmetode, der er beskrevet af den ansvarlige myndighed i miljøgodkendelsen eller spildevandstilladelsen NRB: National beregningsmetode, der er beskrevet i vejledninger, bekendtgørelser eller lignende MAB: Metode, baseret på massebalance, der er accepteret af den ansvarlige myndighed SSC: Europæisk sektorspecifik beregningsmetode OHT: Andre beregningsmetoder Side 18 Aalborg Kloak A/S Grønt Regnskab 2015