Lysengs dobbeltgevinst på BØRNEFODBOLDEN

Transkript

1 B ØRNEFODB OLD Lysengs dobbeltgevinst på BØRNEFODBOLDEN Af Mads D. Larsen & foto: Henrik Bjerregrav Århus-klubben, IF Lyseng, har gennem de seneste år oplevet en massiv tilgang af børn og er nu den næststørste fodboldklub i Jylland. For at sikre børnene gode rammer har klubbens ungdomsafdeling lagt en helt ny strategi for, hvordan børnefodbolden skal organiseres i dagligdagen. Redskaberne er bl.a. skærpede krav til forældrene og en stram og detaljeret styring af træningsaftenerne herunder fuld satsning på stationstræning. Ifølge klubben er udbyttet både dygtigere spillere og et bedre socialt miljø. Haves: En masse fodboldglade børn (heraf rigtig mange på venteliste) Søges: Flere børnetrænere, en bedre struktur på ungdomsarbejdet og en klar holdning til børnefodbold. Nogenlunde sådan var situationen i IF Lyseng for få år tilbage. Akut vokseværk og især en kraftig tilvækst af fodboldbørn havde sat den århusianske fodboldklub under massivt pres både facilitetsmæssigt og ressourcemæssigt. Så stort, at der efterhånden figurerede 160 navne på ventelisten med børn, der ønskede at komme til at spille fodbold i klubben. Samtidig havde fraværet af en fælles linje for de mange forskellige børne- og ungdomshold skabt en kultur, hvor holdene stort set fungerede isoleret og uafhængigt af hinanden. Sammenlagt var det en situation, som en gruppe personer i klubbens ungdomsudvalg besluttede sig for at gøre noget ved, og allerede i 2006-sæsonen er der arbejdet meget målrettet på at skabe bedre rammer for de mange børn i klubben både fodboldmæssigt, men også rent socialt. 22

2 De nye tanker gennemstrømmer træningskonceptet for de fleste af klubbens yngste årgange, men især klubbens Mikroput årgang 1998 er blevet et mønstereksempel på, hvordan det i en klub af Lysengs størrelse (flere end 900 medlemmer) kan lade sig gøre at hæve det fodboldmæssige niveau for en stor gruppe børn samtidig med, at der sættes fokus på et godt socialt miljø. LUKKEDE BØRNEHOLD De nye tanker kan opleves i praksis, når klubbens i alt 70 spillere fra årgangen træner sammen hver tirsdag og torsdag eftermiddag. Årgang 1998 i Lyseng bestod oprindeligt af tre hold, som i realiteten var helt lukkede fuldstændig ligesom Old Boys-hold. Samtidig havde vi en venteliste på omkring 160 fodboldspillere (ikke kun årgang 98-spillere, red.), der gerne ville meldes ind i klubben, fortæller Peter Vestergaard, medlem af Lysengs ungdomsudvalg og ansvarlig for årgangene 1998 og Vi var nogle personer, som fandt denne situation problematisk og asocial, og vi stillede os selv spørgsmålet, hvordan vi kunne skabe et nyt koncept, der både reducerede ventelisten med de problemstillinger, der lå indbygget heri omkring for få faciliteter, mangel på forældre-trænere og så videre, men samtidig byggede på de nye tanker, som netop var kommet på banen i form af Den nye vej med fokus på en rød tråd i børnefodbolden og anbefalingerne omkring stationstræning. Det fik os til at overveje, om vi kunne bruge disse tanker til at aktivere flere fodboldbørn i klubben samtidig med, at vi kunne skabe en fodboldmæssig udvikling med flere boldberøringer til den enkelte spiller, forklarer Peter Vestergaard. Peter Vestergaard og de øvrige medlemmer af IF Lysengs ungdomsudvalg har arbejdet målrettet på at skabe en bedre organisation for klubbens børnefodboldspillere. På hver træningsaften udleveres laminerede øvelsesoversigter til forældreinstruktørerne. PLANLAGT I MINDSTE DETALJE Resultatet af ungdomsudvalgets nye strategi er, at der skabt plads til flere børn i Lyseng. Helt konkret er antallet af hold i årgangen vokset fra tre til syv, hvilket har været med til at fjerne ventelisterne. Samtidig er der arbejdet målrettet på at skabe et helt nyt træningskoncept for årgangen organiseret og planlagt ned i den mindste detalje. 23

3 B ØRNEFODB OLD Træningen af Lysengs Mikrpout årgang 1998 er organiseret og planlagt i de mindste detaljer. Det har været med til at løfte børnene både spillemæssigt og socialt. HVAD ER STATIONSTRÆNING? Mange nye trænere har svært ved at organisere fodboldtræningen, så alle børn aktiveres samtidig. Der findes dog enkle redskaber til at skabe denne situation. I særdeleshed begrebet»stationstræning«, hvor man som træner inddeler sit træningsareal i små områder. Hvert område eller hver station har en øvelse, og børnene cirkulerer mellem stationerne. På den måde er der ingen kø, og alle børn er aktiveret. På JBU s hjemmeside kan du hente masser af inspiration til øvelser, som kan anvendes i forbindelse med stationstræning. Hvor der tidligere var vandtætte skodder mellem de enkelte hold i årgangen, er alle 70 børn i årgangen nu samlet til fælles træning på et areal svarende til godt og vel en 11-mandsbane. Træningsprogrammet for årgangens børn er visualiseret på laminerede træningskort i A4-format, som udleveres til alle forældretrænerne på træningsaftenerne. Træningsforløbet er bygget op omkring stationstræning, hvor børnene inddelt i grupper på seks spillere på tværs af de forskellige hold under ledelse af en forældretræner roterer rundt mellem de forskellige øvelser. Som årgangsansvarlig holder Peter Vestergaard det kølige overblik under hele træningsforløbet. Med vores nye koncept er vi gået fra lukkede Old Boys-Mikroputhold til et hulter til bulter-princip, som vel at mærke er organiseret ned i mindste detalje, forklarer Peter Vestergaard. Således findes træningskonceptet eksempelvis både i en tirsdags- og en torsdagsversion. Men derudover er der hverken hemmeligheder eller hokus-pokus i selve stationstrænings-programmet, som bl.a. består af Jyske 3-bold, spil til fire mål, skudtræning og en motorikbane. GARANTI FOR FAGLIGT INDHOLD Jeg har ikke den store trænermæssige baggrund blot nogle få kurser, som ligger langt tilbage. Men jeg har hentet øvelserne fra JBU s og DBU s hjemmeside, og det giver mig en garanti for, at det faglige indhold i øvelserne er i orden. Det helt afgørende er imidlertid også organisationen, og her er alt planlagt på forhånd. Nogle klubber vil måske blive skræmt af detaljegraden, men det er simpelthen nødvendigt, når du skal få et træningsforløb med 70 børn samlet på en fodboldbane til at glide. Og mange af vores forældre-trænere synes da også, at det er rart at få udleveret et kort, hvor der står præcis, hvad de enkelte øvelser går ud på. Det sværeste er i virkeligheden nok at få forældre-instruktørerne til at huske, hvilken vej de skal rotere 24

4 mellem øvelserne, fortæller Peter Vestergaard med et smil. Lyseng-lederen har selv været en af ildsjælene bag udviklingen af konceptet, og han er ikke i tvivl om, at resultatet allerede efter et år kan aflæses på flere parametre. Først og fremmest har vi fået en masse ud af det rent socialt forstået på den måde, at drengene har lært hinanden at kende på kryds og tværs. Derudover er jeg helt sikker på, at vi har reddet flere fra at stoppe med at spille fodbold, end vi har mistet. Flere forældre har sagt til mig, at deres børn ville have stoppet med at spille fodbold, hvis ikke vi havde gjort noget. Jeg tror, det hænger sammen med, at træningen tidligere simpelthen ikke var spændende nok. Derfor har det fælles koncept i høj grad også været med til at løfte den enkelte forældre-instruktør rent fagligt, vurderer Peter Vestergaard, der samtidig understregen, at selve det kvalitetsmæssige udbytte for spillerne også er blevet hævet: Det er min klare vurdering, at vi generelt har løftet det fodboldmæssige niveau, og her tænker jeg ikke kun på de mindst dygtige spillere. Også de dygtige er blevet dygtigere, påpeger Lyseng-lederen. MOD OG VILJE TIL FORANDRINGER Store forandringer fremkalder som regel skepsis hos nogen, og det har også været tilfældet i dette forløb. Peter Vestergaard har således mødt kritiske røster, også internt i klubben, men i både bestyrelse og ungdomsudvalg er det nye børnefodboldkoncept dybt forankret. Derfor ligger klubbens børnefodbold-linje fast. Vildbjerg Sports- og Kulturcenter Tlf

5 B ØRNEFODB OLD Vi er helt enige om, at det her er den vej, som Lyseng skal følge. Jeg har da mødt personer, der mener, at trænings-konceptet ikke har noget som helst med fodbold at gøre. Vi havde da også en enkelt forældretræner, der valgte at stoppe på den konto, ligesom især nogle forældre til de dygtigste fodboldbørn har været lidt nervøse for, om der nu er blevet for megen leg i fodboldtræningen og om deres børn nu lærte nok. Men fakta er jo, at vi har afløst traditionelle skudtræningsøvelser og unødvendig ventetid for spillerne med en masse boldspil baseret på færdighedsudviklende øvelser, understreger Peter Vestergaard, der udover funktionen i klubbens ungdomsudvalg også er træner for et af årgang 98-holdene, hvor hans egen søn spiller. holdånd. Det er besluttet i ungdomsafdelingen, at vi skal arbejde for, at medlemmerne oplever, at de er del af en fodboldklub og ikke kun et fodboldhold. Derfor er det i høj grad også i denne sammenhæng, at stationstræningen skal ses. For her kommer børnene virkelig til at lære hinanden at kende på tværs af holdene, siger Peter Vestergaard. DEN BLØDE ELLER HÅRDE MODEL? Lysengs ungdomsudvalg er allerede nu gået i gang med at overveje, hvordan træningen skal udvikle sig til næste år. Blandt andet skal klubben tage stilling til, hvornår Lyseng skal tage hul på niveauopdelingen af spillerne. Og hvordan. Allerede i år møder vi eksempelvis rene A-hold i den pulje, som mine egne drenge spiller i. Vi har ikke selv niveauopdelt holdene i årgang 1998 i Lyseng. Mit eget hold består stadig af de samme 11 drenge, som begyndte sammen for fire år siden og iblandt dem er der både A, B og C-spillere. Når vi er ude og spille lægger jeg personligt megen vægt på, hvordan vi vinder eller hvordan vi taber. Kæmper vi, når vi kommer bagud eller giver vi op? I mine øjne er det slet ikke interessant at sammensætte et Mikroput-hold af de stærkeste drenge i årgangen, som kan gennembanke andre klubber gule og blå. Det er der ingen børn, der får noget som helst ud af, og jeg synes, at JBU har en meget stor op- Han understreger samtidig, at modet og viljen til forandring er en basal nødvendighed, hvis man som forening vil skabe udvikling omkring et område som børnefodbold: Hvis ikke de enkelte trænere og ledere omkring vores 98-årgang havde været villige til en holdningsændring og havde haft viljen til forandring, så havde hele dette projekt været dødsdømt fra starten. Vi arbejder som et kollektiv. Derfor er det afgørende, at der er samlet opbakning til beslutninger som denne. Ellers kan det simpelthen ikke lade sig gøre, siger Peter Vestergaard., der af samme grund roser sine træner-kollegaer for indsatsen omkring hele projektet. Vi har nu sat en proces i gang, og man skal selvfølgelig huske på, at det tager tid, når man arbejder med spørgsmål som: Hvordan skal vi spille børnefodbold her i klubben? Det handler også om klubånd og holdånd, og nu kan det godt gå hen og blive meget akademisk, men min påstand er, at hvis der er klubånd, er der også holdånd, men det er ikke sikkert, at der er klubånd, hvis der er 26

6 gave omkring holdningsbearbejdelse af de klubber, der niveaudeler i de alleryngste årgange, for jeg er sikker på, at det koster frafald af spillere, siger Peter Vestergaard og fortsætter: I sidste ende er det et spørgsmål om, hvornår niveauopdelingen skal gennemføres for det skal den selvfølgelig på et tidspunkt. Men der er også forskellige opfattelser af, hvordan vi skal lave niveauopdelingen i Lyseng. På den ene side er der det, som jeg kalder hardcoremodellen. Det vil sige, at vi plukker de 30 bedste spillere ud de 70 spillere i årgangen altså fjerner dem fra deres tidligere hold og sætter dem sammen i en helt ny træningsgruppe. Alternativet til denne model er en blødere model, hvor vi vælger de måske tre bedste af vores hold ud og lader dem træne sammen. På disse hold vil der både være A- og B-spillere, men vi holder dem sammen og tager hensyn til de kammeratskaber, der findes på holdet. Man kan sige, at det bare er at trække pinen omkring niveaudeling ud, men jeg synes at det er utrolig vigtigt, at vi hele tiden fokuserer på, hvad der er bedst for børnene og hvilket tempo, der er det rigtige, siger Peter Vestergaard. Børnefodbolden har allerede fået et løft i Lyseng. Klubbens faciliteter træningslejr / kursus så prøv er ganske vist stadig under pres, men med et målrettet koncept for træningen er det lykkedes at fjerne ventelisterne og forbedre både det sportslig og det sociale miljø - og processen fortsætter. Grenaa Sportel & Vandrerhjem Værelser med eget bad og toilet Græsbaner 2 idrætshaller Atletik Tennisbaner Kursuslokaler alt i AV-udstyr KontaKt os og FÅ et Godt tilbud Tlf. nr grenaa@danhostel.dk Grenaa Sportel & Vandrerhjem Ydesvej Grenaa 27