C2014 alle øvelsesvejledninger

Transkript

1 C2014 alle øvelsesvejledninger Øvelsesvejledning Lys, varme & energi Forsøg iltbobler og vandpest (biologi) 1 liter bægerglas med vand Frisk afklippet vandpeststilk. Det er vigtigt at finde en god stilk, der 1) producerer bobler og hellere producerer mange små end få store bobler. Test den først Kraftig lampe Reagensglas Natriumhydrogenkarbonat som kilde til CO 2 Lineal Opstilling Fremgangsmåde Undgå sollys på det sted du stiller op Der afvejes 2,5 g natriumhydrogencarbonat, der efterfølgende blandes med 1 liter vand. Der omrøres godt. Reagensglasset fyldes med væske fra bægerglasset. Planten stikkes med stilken først ned i reagesglasset. Stativ og bægerglas sættes op som på tegningen. Med tommelfingeren på vendes reagensglasset på hovedet og ned i bægerglasset. Derefter spændes det fast. Det skal være muligt at se enden af planten inde i reagensglasset. Lampen tændes og det konstateres om der kommer bobler. Hvis ikke klippes stænglen igen lidt kortere. Planten belyses nu et minut i hver af afstandene 80, 50, 40, 30, 20 og 10 cm. For hver afstand optælles antal iltbobler pr minut afstand (cm)

2 iltbobler/minut Forsøg solindstråling (geografi) Solcellepanel, arkitektlampe, amperemeter, ledninger med krokodillenæb, vinkelmåler Opstilling Fremgangsmåde Solpanelet forbindes med amperemeteret ved hjælp af ledninger og krokodillenæb. I et mørkt rum rettes en lampe mod panelet. For at illustrere lave og høje breddegrader, vippes panelet nu frem og tilbage så lysstrålerne får forskellige indfaldsvinkler f.eks. 90 og 20. Amperemeteret aflæses samtidigt. o o I et skema opstilles vinkel og amperemeteraflæsning. Vinkel mellem lyskilde og solpanel Aflæsning af amperemeteret (udtryk for strømstyrken)

3 Øvelsesvejledning vandets kredsløb 10 L akvarium, jordblanding bestående af lige dele jord, sand og grus, karsefrø, farve løs plasticpose der er stor nok til at nå uden om hele akvariet, tape, en række små sten, arkitekt lampe med W alm. pære, 1 M NaCl (saltvand), kaliumnitrat (KNO 3 ), tom saltbøsse, stiks til måling af nitratkoncentration, reagensglas med prop, vand, demineraliseret vand, små reagensglas, 0,1 M sølvnitrat (AgNO 3 ), spatel, vandfast tusch, lineal. Opstilling

4 Fremgangsmåde Forsøget vil foregå over tre øvelsesgange. 1. øvelsesgang A: Land og hav Stil akvariet et sted, hvor det ikke er udsat for sollys, og således at lyset fra vinduerne kom mer ind fra havsiden. Akvariets bund dækkes med 6 til 8 cm jord. Skrab jorden sammen i den ene ende af akvariet således, at der dannes en lille bakke og ca. 1/3 af bunden er uden jord. Du har nu din model for "land". Hæld forsigtigt ca. 0,5 L 1 M NaCl (saltvand) ned i den jordfri del af akvariet, således at du får dannet modellens hav. Fyld ekstra saltvand i akvariet efterhånden som vandet forsvinder, således at "havdybden" til sidst bliver på 2 3 cm. B: Vands kemiske og naturgeografiske kredsløb Mål nitratkoncentrationen i havet vha. en nitratstik C: Biosfæren og vands kredsløb Spred karsefrø over hele modellens jordoverflade. Træk plastposen hen over akvariet så hele akvariet er dækket. Fæst evt. plastposen med tape. Anbring arkitektlampen over "havet" så tæt på plastikposen som muligt. Anbring en række små sten oven på plastposen så tæt på bakketoppen som muligt. Tænd for lampen, og lad modellen stå til næste gang. 2. øvelsesgang B: Vands kemiske og naturgeografiske kredsløb

5 Afvej 1,0 g KNO 3 (gødning) og overfør det til en tom saltbøsse. Forestil dig en linje fra ha vet op over land og bakke, som deler bakken i to halvdele. Fjern plastposen og spred forsig tigt med små håndbevægelser kaliumnitraten ud over den ene halvdel af bakketoppen. Du skal undgå at der kommer kaliumnitrat i havet og på den anden halvdel af bakketoppen. Marker med en tusch, hvilke områder der er tilsat kaliumnitrat. Sæt plastposen på plads og lad modellen stå med lampen tændt. 3. øvelsesgang B: Vands kemiske og naturgeografiske kredsløb Fjern plastposen. Med en Nitratstik kan man måle koncentrationen af nitrat. Nummerer 4 nitratstik a) d) og placer dem således, idet der med vha. af en spatel laves et lille hul, hvor nitratstikken kan placeres: 1.1 cm ned i jorden på bakketoppen, der hvor det regner og hvor er tilsat KNO cm ned i jorden på bakketoppen, der hvor det regner og hvor ikke er tilsat KNO cm ned i jorden på bakketoppen, der hvor det regner og hvor er tilsat KNO 3. 4.Hold stikken ned i havvandet i et sekund. Når stikken har stået ca. et minut i jord tages de op, rystes forsigtig af for jord og skylles med demi neraliseret vand fra en sprøjteflaske. Brug farveskalaen på dåsen med nitratstik til at bestemme nitratkoncentrationen. Du skal nu prøve at få fat i noget af det vand der sidder på indersiden af plastposen. Fjern der for forsigtigt plastikposen fra akvariet. Hold for åbningen med en hånd og ryst posen, således at kondensvandet samler sig i bunden. Brug en tragt eller en engangspipette til at overføre vandet til et lille reagensglas. Mærk glasset K med en tusch. Udtag med en engangs pipette en vandprøve fra havet, og overfør prøven til et rent lille rea gensglas. Mærk glasset H med en tusch. Tilsæt tre dråber 0,1M Sølvnitrat (AgNO 3 ) til vand fra indersiden af plastposen og til vand prøven fra havet. Noter dine iagttagelser. C: Biosfæren og vands kredsløb Mål med en lineal, hvor højt karsen er vokset og hvor langt karserødderne går ned i jorden. Øverst på karserødderne kan du se tynde hvide hår, der stikker ud fra selve roden. Der er ikke mug, men rodhår.

6 Forsøg - vandets kredsløb (geografi) Iagttag vandets kredsløb: forskel fra 1. til 3. gang: vand ved skyen og våd jord Forsøg - saltes kredsløb (kemi) Tilsat sølvnitrat (AgNO 3 ) Målin g Øvelsesgang Kommentar Tilsat sølvnitrat (AgNO 3 ) 9 3. gang (dag 8) ferskvand dvs i regnen ikke bundfald gang (dag 8) saltvand dvs i havvandet bundfald Nitratstik: Måling Øvelsesgang Kommentar NO 3 (mg/l) 1 1. gang (dag 1) saltvand dvs. i havvandet gang (dag 4) 3 2. gang (dag 4) 4 2. gang (dag 4) 1 cm nede i jorden i gødet jord 1 cm nede i jorden i ikke gødet jord 5 cm nede i jorden i gødet jord gang (dag 8) 6 3. gang (dag 8) ferskvand dvs i regnen 10 saltvand dvs i havvandet 250 Forsøg - planters vækst (biologi) Opmåling af karse: Måling Øvelsesgang Kommentar Planter (antal) Gennemsnitshøj de (cm) 7 1. og 3. gang Gødet jord dag 1: 1 cm dag:8 død

7 8 1. og 3. gang Ikke gødet jord dag 1: 1 cm dag 8: 2-3 cm

8 Øvelsesvejledning Carbondioxid Forsøg påvisning af CO 2 Bunsenbrænder, glastragt, gummislange, konisk kolbe, vandluftpumpe, mættet Ca(OH) 2 opløsning Opstilling Fremgangsmåde Gassen fra en bunsenbrænder antændes. Afbrændingsprodukterne opsamles via en glastragt og suges gennem en slange ned i et cylinderglas indeholdende en mættet calciumhydroxidopløsning. Se skitse. Notér iagttagelser: Forsøg fotosyntese og respiration Vandpest, 8 reagensglas med stativ, 8 propper, BromThymolBlåt (BTB), danskvand, sølvpapir Forsøgsopstilling

9 Fremgangsmåde Opstil og mærk 8 reagensglas i et stativ. Hæld BTB opløsning i alle reagensglassene, så de er 3/4 fyldt (Husk at det er primært vand/danskvand og sekundært at BTB blot skal farve opløsningen!). Udfyld glassene som vist i skemaet. Stil stativet et sted, så de ikke indpakkede glas får dagslys og lad dem stå i 2 7 dage, før du aflæser resultaterne. Notér iagttagelserne jvf. ovenstående skema

10 Øvelsesvejledning Grønlandspumpen Forsøg saltvand ved nedfrysning (laves i kemi) Skål med stor bundflade, kolbe, NaCl opløsning (0,342 mol/l), magnet omrører, burette, AgNO 3 opløsning (0,100 mol/l), indikator (K 2 CrO 4 ), stativ, bægerglas, 5 ml pipette med peleusbold. Opstilling Fremgangsmåde 1.En 1/2 liter NaCl opløsning stilles i fryser til der er dannet is. 2.Isen fjernes fra NaCl opløsningen. 3.Vi udtager med pipette 5 ml af den resterende NaCl opløsning i et bægerglas, og tilsætter 5 dråber kaliumchromat, der er indikator. 4.Derefter fylder vi en burette med sølvnitrat og sætter magnetomrøreren i gang. 5.Vi tilsætter ved dryp langsomt sølvnitraten til bægerglasset med saltvandet og indikatoren. I det øjeblik der sker et vedvarende farveskift til rød, stopper vi tildrypningen af sølvnitrat, og volumenet aflæses på buretten. 6.Vi gentager dette (trin 3 5) til kontrol af rigtigheden af første titrering. Koncentration af natriumchlorid i opløsningen inden nedfrysning: c(nacl)=0,34 mol/l

11 Koncentration af natriumchlorid i opløsningen efter nedfrysning: V(AgNO 3 ) c(nacl) 13 ml 0,260 mol/l 14 ml 0,280 mol/l 15 ml 0,300 mol/l 16 ml 0,320 mol/l 17 ml 0,340 mol/l 18 ml 0,360 mol/l 19 ml 0,380 mol/l 20 ml 0,400 mol/l 21 ml 0,420 mol/l V(AgNO 3 ) tilsat ved 1. titrering = V(AgNO 3 ) tilsat ved 2. titrering = Forsøg saltvand i ferskvand (geografi) Saltvand, to målekolber på 100 ml, en målekolbe på 250 ml, to cylinderglas med jævn kant øverst (lige store), frugtfarve, vandafvisende papir og en vægt. Forsøgsopstilling Opstillingen ser sådan ud, med et cylinderglas på hovedet oven på et andet. Der er overhead transparent i mellem. Fremgangsmåde Opløs de 15 g natriumchlorid i den store 250 ml målekolbe. Sørg for at rumfanget er præcis 250ml. Vej de to (små) tomme målekolber. Hæld præcis 100 ml hhv. postevand og saltvand i dem,

12 og vej atter kolberne. ne af disse afvejninger skrives ind i et skema. Tilsæt lidt frugtfarve til saltvandet og fyld det ene cylinderglas helt til randen med dette. Det andet cylinderglas fyldes på tilsvarende vis med postevand. Det er vigtigt at de to væsker har samme temperatur. Læg det vandafvisende papir ovenpå glasset med postevand, og vend det om og placer det med åbningen nedad ovenpå det andet bægerglas (med saltvand) Fjern papiret og observer hvad der sker. Vend opstillingen om så saltvandet er øverst og betragt atter hvad der sker. Massen af målekolbe Massen af målekolbe + vand Massen af væsken Volumen af kolben Beregnet densitet Saltvand Vand fra vandhanen Forsøg vands densitet ved opvarmning (geografi) Vand, målekolber på 100 ml, vægt, termometer, el kedel Fremgangsmåde Vej først den tomme målekolbe. Det er vigtigt at den er tør. Hæld dernæst demineraliseret vand i målekolben, præcis op til 100 ml. mærket og vej den igen. Sæt fingeren på kolben, og vend den lige rundt, så du er sikker på at temperaturen er den samme i hele kolben, og mål temperaturen med dit termometer. Tøm kolben. Hæld noget demineraliseret vand i el kedlen og varm det godt op. Fyld nu det varme vand på kolben, præcis til 100 ml. stregen, og vej den igen. Sæt atter fingeren/en prop på kolben, og vend den rundt, så v armen er ligeligt fordelt. Mål temperaturen i kolben. temperaturmassen af Massen af målekolbe målekolbe + vand Massen af væsken Volumen af kolben Beregnet densitet varmt vand koldt vand

13

14

15 Øvelsesvejledning bioethanol Forsøg - gæring (biologi) 500 ml konisk kolbe, sukker, gær, demineraliseret vand, gærrør m. prop Opstilling Gæring Forsøgsbeskrivelse Afvej en 500 ml konisk kolbe og noter massen. Hæld 50 g sukker i en konisk kolbe. Tilsæt 250 ml demineraliseret vand og 10 g gær (opslæmmet i lidt af det demineraliserede vand) til kolben. Hæld demineraliseret vand i et gærrør, og lav en opstilling som svarer til gæringsopstillingen ovenfor (A). Sæt gærrør m. prop på kolben således, at den dannede luftart bobler gennem vandet i gærrøret. Stil opstillingen i varmeskab (35 40 C) eller bare lidt lunt til næste forsøgsgang. Næste uge destilleres det gærede materiale i kemidelen. Notér jeres målinger og iagttagelser undervejs

16

17 Forsøg - destillation (kemi) Destillationsudstyr, gummislange, sugebold, 50 ml pipette, stativer m. klemmer, pimpsten, varmekappe, reagensglas Opstilling Destillation Forsøgsbeskrivelse Med en 50 ml pipette med sugebold overføres præcis 50,0 ml af det gærede materiale til en rundbundet kolbe. Prøv at undgå at få gær og andet snask med op i pipetten. Benyt varmekappe til at opvarme blandingen i den rundbundet kolbe. Under destillationen holdes dampenes temperatur på ca. 80 C alkohols kogepunkt. Når al alkohol er fordampet stiger temperaturen til vands kogepunkt 100 C. Fortsæt herefter destillationen til ca. det dobbelte volumen er opnået. I praksis betyder det at du skal destillere ca. 10 ml over. Brug detillatet til redje forsøgsdel. Notér jeres iagttagelser og målinger undervejs

18 Forsøg - alkoholprocent (kemi) vægt, 5,mL pipette, bægerglas Skema Forsøgsbeskrivelse Bestem massen af det samlede destillat, altså afvej atter bægerglasset. Denne gang med indhold. Afvej et (nyt) lille bægerglas. Præcis 5,0 ml destillatet udtages med pipette og kommes i bægerglasset. Afvej bægerglas med ethanol. Nu kan densiteten (massefylden) udregnes (hvor m = masse og V = rumfang, enhed: g/ml) og benyt dernæst skemaet. Notér jeres iagttagelser og målinger undervejs

19 Øvelsesvejledning kost Forsøg spytamylase (biologi) glasvarer, 1 % stivelsesopløsning, Iod Iodkalium, stopur, porcelænsplade, engangspipetter, 0,01 M HCl og 0,01 M NaOH. Opstilling Fremgangsmåde Fremstil enzymopløsning Lave en enzymopløsning: skyl munden grundigt i ca. 1 minut med 50 ml. vand. Fremstil stivelsesopløsning Lav stivelsesopløsninger med forskellige ph værdier. Du skal lave cirka ph 4, 6, 7, 8 og 10. Du skal lave 10 ml. af hver. Fra den fælles stivelsesopløsning tages 10 ml i hvert af de fem bægerglas. Mål ph med et ph meter, og tilsæt forsigtigt under omrøring 0,01 M HCl dråbevis, indtil du har lavet glas med ph 4, 6 og 7. Tilsvarende laver glas med ph 8 og 10 ved at tilsætte 0,01 M NaOH. Du behøver ikke at ramme de præcise værdier, men du skal kende den præcise ph, som hver enkelt glas har. Forsøget Tag nu din brøndplade og put 1 dråbe Iod Iodkalium opløsning i hver af fordybningerne. Tag nu et af bægerglassene og tilsæt 1 ml af enzymopløsningen, rør rundt og start stopuret. Hvert 30 sekund udtages 2 dråber af denne blanding som puttes i en af fordybningerne (sammen med Iod Iodkalium opløsningen). Så længe resultatet på porcelænspladen bliver blå sort er der stadig stivelse tilbage. Når du når til at resultatet IKKE bliver blå sort, er al stivelsen blevet nedbrudt. Den tid der er gået (siden starten) noteres. Hæld stofferne i vasken, skyl porcelænspladen og gentag forsøget med hver af de 6 andre stivelsesopløsninger. ph(stivelse) V(enzym/spyt) V(stivelse) Tid (farveskift) 1 ml 10 ml 1 ml 10 ml 1 ml 10 ml

20 1 ml 10 ml 1 ml 10 ml Forsøg diabetestest (biologi) Blodsukkermåler, sodavand, ur. Opstilling Fremgangsmåde Der måles fasteblodsukker og herefter indtages to sodavand og blodsukkeret måles som ovenfor beskrevet. Der udarbejdes en blodsukkerkurve for hver forsøgsperson, hvor blodsukkerkoncentrationen (mmol/l) afbilledes som funktion af tiden (min).

21