vand, varme & energi
|
|
- Freja Lund
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 vand, varme & energi 1
2 vand, varme & energi Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til formidlingsaktiviteten Vand, varme og energi. Aktiviteten er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af, hvordan vand kan skifte tilstandsform. Der er en gennemgang af forsøg, der kan bruges til at undersøge fænomenerne. Endelig er der forslag til, hvordan elever selv kan sammensætte en formidlingsaktivitet om vand varme og energi. Materialet er udviklet til projektet Xciters, men kan bruges af alle, der arbejder med formidling i naturfagene Vand, varme og energi 3 Små forsøg 12 Vands former 13 Mærk isens varme 14 Kold og koldere is 15 Underafkølet vand 16 Is i hjemmelavet fryser 17 Ballonoppustning med damp 18 Dåsen der klapper sammen 19 Pust om kap med dampen 20 Vand forsvinder ikke 22 Fordampning bruger varme 23 Vand, varme og energi er en del af en serie. Til serien er en lærervejledning og et materiale med gode formidlingsråd til elever kaldet Tips og Tricks. Vand, varme og energi forudsætter, at elever har arbejdet med formidling i naturfagene - evt. med formidlingsaktiviteterne fra materialerne: Smag, Øjet og Lungen. Alle undervisningsmaterialer i serien kan frit downloades til brug i undervisningen på eller 2 Redaktion og Tekst : Sheena Laursen Joakim Bækgaard Fri kopiering til undervisningsbrug. Fotografi : Per Arnesen s.7 Christina Maria Fromberg Grafisk design og Illustration : LARSEN ET RASMUSSEN Experimentarium Tuborg Havnevej 7 DK 2900 Hellerup
3 vand, varme og energi 1 Du er omgivet af vand. Du drikker vand hver eneste dag. Der er vand i luften omkring dig, og ca. 2/3 af din krop består af vand. Vand kan have forskellige former. Det kan være flydende. Hvis det bliver koldt, fryser det og bliver stift. Så kalder vi det is. Hvis vandet bliver opvarmet, fordamper det og bliver til en gas. Så kalder vi det damp. Alt sammen er vand, men det er forskellige former for vand. Varme er en form for energi. Selv om varme er overalt, kan det være svært at forklare præcist hvad varme er. Til gengæld kan du lave nogle sjove forsøg, hvor du på din egen krop kan mærke nogle af egenskaberne ved varme. Nogle af forsøgene er overraskende. Andre viser egenskaber ved vand, varme og energi, som du måske kender fra din hverdag. Her i vejledningen finder du naturvidenskabelige forklaringer på, hvordan vand ændrer form og egenskaber, når du tilfører eller fjerner varme. Bagefter er der beskrivelser af små forsøg, du kan bruge til at undersøge vands forskellige former. Din opgave er at lave din egen formidlingsaktivitet om vand, varme og energi. Det er en god ide at forberede, hvad du vil sige, inden du går i gang. Vælg de forsøg og faglige pointer ud, som du synes er relevante. Lav en disposition og skriv stikord ned, så du kan huske, hvad du vil sige og gøre. Hvis I er to, der formidler sammen, er det vigtigt, at I aftaler, hvem der gør hvad. Hvis du har brug for inspiration til formidlingen, kan du kigge i Tips og Tricks. 3
4 Forskellige former for vand Vandets form afhænger af, hvor meget varme, der er i det. Hvis der er lidt varme i vandet er formen is. Er der mere varme i vandet er formen flydende. Og er der meget varme i vandet er formen damp. Du kan få vand til at skifte form ved at tilføre eller fjerne varme. Da varme er en slags energi, kan du også sige, at vand kan skifte form ved at tilføre eller fjerne energi. I naturvidenskaben kalder man de forskellige former for faser eller tilstandsformer. Når du opvarmer vand Når du varmer vand op, tilfører du vandet energi. Hvis du fx varmer vand på et elkomfur, så er det elektrisk energi, der bliver lavet om til varmeenergi. Når vandet har suget tilstrækkelig energi til sig, fordamper det. Du oplever fordampning mange steder. Når det våde tøj hænger på tørresnoren, fordamper vandet. Derfor tørrer tøjet. Der fordamper også hele tiden vand fra din krop. Hvis du tager en plastikpose over hånden og binder den fast om håndledet, kan du efter et stykke tid mærke, at den bliver fugtig. Det er vand, der er fordampet fra din hud og har samlet sig i posen. Når vandet bliver tilstrækkeligt varmt, koger det. Normalt koger vand ved 100 grader. Alle boblerne, du ser i kogende vand, er damp. 4
5 Vand fortætter Når vand fordamper, forsvinder det ikke. Det skifter bare form fra flydende vand til damp. Hvis dampen bliver afkølet, bliver den til flydende vand igen. Det kalder vi, at dampen fortætter. Måske har du oplevet, at der har drevet vand ned ad vinduet, hvis du har ladet en gryde stå og koge i lang tid i køkkenet. Det er dampen fra gryden, der er blevet til flydende vand på det kolde vindue. Vanddamp er usynlig Vanddamp er usynlig, men hvis du lader en gryde stå og koge, kan du se, at der kommer tåge over gryden. Det er dampen, som bliver afkølet, når den møder den koldere luft over gryden. Dampen fortætter til bitte små dråber af flydende vand. Dem kan du se som tåge. I daglig tale kalder vi tit den tåge for damp, men det gør vi ikke i naturvidenskaben. Der er det kun den usynlige gas af fordampet vand, som vi kalder for damp. Det er altså et eksempel på, at det daglige sprog er lidt anderledes end det sprog, vi bruger, når vi arbejder med naturvidenskab. 5
6 Tåge, skyer og regn I luften omkring os er der masser af vanddamp. Det er blandt andet fordampet fra jorden, søer og havene. Nogle gange fortætter dampen og bliver til skyer eller tåge. Skyer og tåge består af bitte små vanddråber. Dampen i luften fortætter, når luften bliver afkølet. Hvis tilstrækkelig meget damp fortætter, så falder det ned som regn. Fordampning, fortætning og energi Når vand fordamper, bruger det energi. Når vand for eksempel fordamper fra en gryde på komfuret, kommer energien fra kogepladen. Når vandet fordamper fra tøjet på tørresnoren, mister tøjet energi. Tøjet bliver faktisk afkølet. Måske har du lagt mærke til, at når du har været på stranden og badet, er din hud ret kold, så længe den er våd. Men når først huden er blevet tør, så bliver den hurtigt varm. Det skyldes, at vandet på din krop fordamper. Vandet bruger den energi fra solen, som ellers skulle varme din krop op. Derfor afkøles din hud, og du bliver kold. Når vand fortætter, så afgiver det til gengæld energi. Den energi, der blev brugt til at få vandet til at fordampe, bliver afgivet igen som varme. Fx bliver skyerne varmere, når dampen i dem fortætter til dråber. 6
7 Damp fylder Når vand er blevet til damp, så fylder det meget mere, end når det er flydende. 1 liter flydende vand fylder 1500 liter, hvis det er blevet til damp. Når dampen igen fortætter til flydende vand, fylder det igen kun 1 liter. Man kan bruge vandets evne til at fordampe og udvide sig. Det gør man fx i dampmaskiner. Her bliver vand varmet op, så det fordamper. Dampen skaber et overtryk, fordi vandet pludseligt fylder 1500 gange så meget. Overtrykket bruges til at drive maskinen. Det kunne fx være et damplokomotiv. 7
8 Når du afkøler flydende vand Når vand bliver tilstrækkeligt koldt, fryser det til is. Vand begynder normalt at fryse ved 0 grader. Det kalder man vands frysepunkt. Når is tilføres varme, smelter det. Tilsvarende skal vand afgive varme for at fryse til is. Stiller du en bakke med vand i fryseren, så fjerner fryseren varme fra vandet. Derfor fryser vandet. Da varme er en form for energi, kan man også sige, at is smelter, når man tilfører energi. Tager du isen ud af fryseren, så optager isen varme og smelter. Det er derfor isen føles kold. Den optager varme fra dig, når du rører ved den. Isen smelter, når den bliver 0 grader. Man kan også sige, at 0 grader er vands smeltepunkt. Frysepunktet og smeltepunktet er altså det samme. 8
9 Temperaturskala Det er ikke tilfældigt, at vands fryse- og smeltepunkt er 0 grader, og kogepunktet er 100 grader. Det er, fordi vi i Danmark bruger en temperaturskala, der hedder Celsiusskalaen. Den er lavet præcis sådan, at vands fryse- og smeltepunkt er 0 grader, og kogepunktet er 100 grader. I USA bruger de en temperaturskala, der hedder Farhrenheitskalaen. Ifølge Farhrenheitskalaen er vands fryse- og smeltepunkt 32 grader, og kogepunktet er 212 grader. Det er selvfølgelig ikke, fordi vandet opfører sig anderledes i USA og er varmere, når det smelter eller koger. Det er, fordi skalaen er anderledes. 9
10 Frysepunkt for saltvand Måske har du lagt mærke til, at mange veje bliver saltet, når de bliver isglatte om vinteren. Det gør man for at få isen til at smelte. Saltet smelter isen, fordi blandingen af salt og vand har et lavere frysepunkt end rent vand. Koncentreret saltvand fryser først ved minus 21 grader. Det pudsige er, at selvom isen smelter, når den bliver blandet med salt, så bliver den faktisk koldere. Isen bruger jo varme på at smelte. Derfor bliver isen koldere, når den smelter. Når man havde brug for en fryser, fx fordi man ville lave isdessert, tog man et stykke is frem, huggede det i stykker og blandede det med salt. Så lagde man blandingen i en isoleret kasse. Vupti så havde man en fryser. Nu kunne man lægge sin isdessert, eller hvad man ellers havde lyst til at fryse, ind i fryseren. Fryseren holdt sig dog ikke kold så længe ad gangen. I gamle dage før det blev almindeligt med elektriske frysere, gemte man is fra vinteren i godt isolerede huse eller huler. Smeltepunkter & frysepunkter Flydende vand er ikke den eneste væske, der kan fryse. Det kan alle andre væsker også, hvis de bliver kolde nok. Faktisk kan de fleste faste stoffer også blive flydende, hvis de bliver varme nok. Du har måske set lava fra vulkaner i fjernsynet. Det er sten fra Jordens indre, der er blevet så varmt, at det er smeltet. Smelte- og frysepunkter, hvor stoffet skifter mellem at være fast og flydende, kan variere meget. Vands smelte- og frysepunkt er fx 0 grader. Sprit fryser ved minus 114 grader. Nogle metaller fryser ved flere 1000 graders varme. Fælles for alle stoffer er, at når de smelter, så bruger de varme, og når de fryser og bliver faste, så afgiver de varme. 10
11 Underafkølede væsker Nogle væsker har svært ved at fryse, selvom de når ned på en temperatur under deres frysepunkt. Når en væske er koldere end sit frysepunkt, siger man, at den er underafkølet. Underafkølede væsker er sjove at undersøge, fordi de kan vise dig noget om, hvad der sker, når væsker fryser. Fixersalt er et stof, der nemt underafkøler. Fixersalt fryser ved 45 grader. Flydende fixersalt, der har stuetemperatur, er derfor en underafkølet væske. Væsken er ustabil og fryser, hvis den kan komme til det. Hvis du ryster væsken eller kommer en lille klump krystalliseret fixersalt i, så sætter det straks fryseprocessen i gang. Du kan se, hvordan væsken fryser, og du kan mærke, hvordan den bliver varmere. Når noget fryser, så afgiver det jo varme. Den slags underafkølede væsker bliver brugt i såkaldte varmepuder. Puden kan bruges igen og igen. Når den er brugt, skal den bare i varmt vandbad, så smelter væsken igen. Vand kan også blive underafkølet, hvis det er helt rent. Det kan du opleve om vinteren, når der er isslag. Det er nemlig underafkølede regndråber, der fryser i det øjeblik, hvor de rammer jorden. 11
12 2 små forsøg med vand & energi Nu ved du noget om vand, varme og energi, og om hvordan vand skifter form, når du tilfører eller fjerner varme. Her er nogle små forsøg med vand, varme og energi. Ved hvert forsøg er der en beskrivelse af, hvad du skal gøre, og hvilket udstyr du skal bruge. Der er spørgsmål, som du og dit publikum kan overveje. Endelig er der faktabokse, der giver baggrundsviden, og som kan hjælpe dig med at forstå forsøget og få nogle gode samtaler med publikum. 12
13 vands former 3 du skal bruge 5 isterninger Bundsenbrænder Stativ med gribetænger Trefod Glaskolbe ideer til spørgsmål & samtaler Hvad sker der? Hvor møder I damp? Hvor møder I flydende vand? Hvor møder I is? Er I stødt på nogle sjove, pudsige eller overraskende oplevelser med vand i? fakta sådan gør du 1. Put et par isterninger i glaskolben og stil den på trefoden. 2. Tænd for bundsenbrænderen. 3. Hold øje med, hvad der sker. Når du tilfører varme til en isterning, begynder den at smelte. Tilfører du yderligere varme, får du vandet til at fordampe. På den måde får du tre former for vand, nemlig fast form (is), væskeform (flydende vand) og gasform (damp). 13
14 4 mærk isens varme du skal bruge En varmepude sådan gør du 1. Inde i varmepuden er der en lille metalsplit. Få den til at klikke ved at bukke den. 2. Del varmepuderne rundt til dit publikum. fakta ideer til spørgsmål & samtaler Hvad sker der? Hvor kunne I have brug for at have varme med? I varmepuden er der en underafkølet væske. Det betyder, at væsken vil fryse, hvis den kan komme til det. Den underafkølede væske er følsom over for rystelser ligesom vandet i forsøget Underafkølet vand. Når du klikker metalsplitten, kommer der en lille rystelse gennem væsken. Det får den til at fryse. Når væsken fryser, afgiver den energi i form af varme. Du kan forestille dig, at den bruger kulden i væsken. Derfor er der varme tilbage. 14
15 kold og koldere is 5 du skal bruge 2 glas Knust is 4-6 spsk. salt Lidt vand Termometer ideer til spørgsmål & samtaler Hvad sker der? Kan I mærke forskel? Har I set, at man salter vejene om vinteren? Hvornår gør man det? sådan gør du 1. Hæld den knuste is i de to glas. 2. Hæld lidt vand over. 3. Bland salt i det ene glas og rør rundt. 4. Lad publikum mærke glassene. 5. Kan de mærke forskel? 6. Mål temperaturen i det ene og derefter det andet glas. fakta Når isen blandes med salt, smelter den, fordi saltvands frysepunkt er lavere end rent vands frysepunkt. Isen bruger varme på at smelte. Derfor bliver den koldere, når der blandes salt i. En blanding af salt og is kan blive helt ned til -21 C, som er frysepunktet for saltvand. 15
16 6 underafkølet vand du skal bruge Demineraliseret vand 4-6 spsk. salt Knust is Glas 3 reagensglas Termometer Gaffel Ispinde sådan gør du 1. Bland salt og is sammen. 2. Hæld demineraliseret vand i reagensglassene. Fyld dem halvt op. 3. Sæt termometeret i det ene reagensglas og sæt alle reagensglas ned i blandingen af salt og is. 4. Når termometeret viser -2 grader, tager du ét af reagensglassene uden termometer og smider en lille stump is ned i det. Hvad sker der? 5. Tag det andet reagensglas uden termometer og slå let på det med gaflen. Hvad sker der? fakta ideer til spørgsmål & samtaler Hvad sker der? Har I oplevet noget lignende andre steder? Har I oplevet isslag? En blanding af salt og is kan blive helt ned til -21 C, som er frysepunktet for saltvand. Når vandet i reagensglasset er under frysepunktet, skal der næsten ingenting til, før det fryser til is. Når du smider en lille stump is ned i vandet eller slår på glasset med gaflen, så forstyrrer du vandet, og det bliver lettere for vandet at fryse. 16
17 lav is i din hjemmelavede fryser 7 du skal bruge 4-6 spsk. salt Knust is Glas Nogle helt rene reagensglas Saftevand ideer til spørgsmål & samtaler Hvad sker der? Har I oplevet noget lignende andre steder? I gamle dage lavede man is på denne måde. sådan gør du 1. Bland salt og is sammen. 2. Fyld reagensglassene halvt op med saftevand og stik en ispind i hver. 3. Sæt reagensglassene ned i blandingen af salt og is og vent, til saftevandet er frosset. 4. Varm reagensglassene i hånden, til du let kan trække isen ud. 5. Server isen for publikum. fakta En blanding af salt og is kan blive helt ned til -21 C, for det er frysepunktet for saltvand. I gamle dage brugte man blandingen af is og salt i stedet for dybfrysere. 17
18 8 ballonoppustning med damp du skal bruge Bundsenbrænder Stativ med gribetænger Trefod Kolbe Balloner Vand ideer til spørgsmål & samtaler Hvad sker der? Hvad kan man bruge det til? Kender I til dampmaskiner? sådan gør du 1. Hæld 1-2 cm vand i bunden af glaskolben. 2. Tænd for bundsenbrænderen og få vandet til at koge. 3. Sæt en ballon over toppen af glasset, når vandet koger, og det damper fra kolben. Pas på, at du ikke brænder dig! 4. Når ballonen er næsten blæst op, slukker du for bundsenbrænderen. fakta Når vandet koger, bliver det til vanddamp, og så fylder vandet 1500 gange mere. Når du slukker bundsenbrænderen, bliver vanddampen afkølet og fortætter til flydende vand igen. Vandet fylder nu 1500 gange mindre. Derfor bliver ballonen lille igen. 18
19 dåsen, der klapper sammen 9 du skal bruge Tom sodavandsdåse Gribetang Kar med vand Bundsenbrænder ideer til spørgsmål & samtaler Hvad sker der? Hvor mange kræfter skal I bruge på at krølle dåsen sammen lige så hurtigt? Kender I andre steder, hvor man udnytter kræfterne i damp? sådan gør du 1. Hæld en sjat vand i sodavandsdåsen. 2. Tag dåsen med gribetangen og hold den ind over bundsenbrænderen, indtil du kan se tåge fra dåsen. 3. Vend dåsen med hullet nedad og put den ned i karret med vand. fakta Når det flydende vand fordamper, udvider det sig 1500 gange. Derfor skubber dampen luften ud af dåsen. Når dåsen kommer ned i vandet, fortætter dampen i dåsen og bliver til flydende vand. Vandet fylder altså pludselig 1500 gange mindre. Derfor kommer der et voldsomt undertryk i dåsen, som får den til at krølle sammen
20 10 pust om kap med dampen du skal bruge Bundsenbrænder Stativ med gribetænger Trefod Kolber Balloner sådan gør du 1. Fyld ca. 2 cm vand i en kolbe. 2. Sæt det til at koge over bundsen brænderen. 3. Lav en lille konkurrence: Lad to eller flere af publikum prøve at puste en ballon op i en anden kolbe. Opgaven er umulig. 4. Når publikum har opdaget, at opgaven er umulig, sætter du en ballon over kolben med kogende vand. Vær opmærksom på, at vandet har fået lov til at koge et lille stykke tid, så kolben er fyldt med damp. 5. Tag nu kolben med gribestangen og sæt den over i karet med koldt vand. 20
21 PUST OM KAP MED DAMPEN 10 ideer til spørgsmål & samtaler Hvordan føltes det at puste i ballonen, når den var nede i kolben? Hvor kan man opleve, hvor mange kræfter der er i damp? Hvor kan man bruge det? fakta Kolben er fyldt med luft, som ikke kan komme ud, når publikum prøver at puste ballonen op. Luften skaber et overtryk i kolben, som presser på ballonen, så den ikke kan pustes op. Når vandet i kolben koger, så skubber det luften i kolben ud. Vand fylder jo 1500 gange mere som damp, end når det er flydende. Når dampen i kolben bliver kølet ned, så fortætter den og bliver til flydende vand igen. Så fylder det 1500 gange mindre. Det skaber et undertryk i kolben, der suger ballonen ned i kolben. 21
22 11 VAND FORSVINDER IKKE du skal bruge Bundsenbrænder Demineraliseret vand Koldt vand (evt. med is) Glas Reagensglas Stativ med gribestænger Trefod Gummiprop med hul til kolbe Glasrør med knæk Lige glasrør Gummislange Tøjklemme sådan gør du 1. Fyld kolben med 2-3 cm vand. 2. Sæt opstillingen op som vist på billedet. 3. Tænd for bundsenbrænderen. ideer til spørgsmål & samtaler 4. Hold øje med, hvad der sker i reagensglasset, når vandet koger i kolben. Hvad sker der? Har I oplevet andre steder, at damp fortætter? Har I oplevet vand drive ned af væggene, efter I har taget et langt, varmt bad? fakta Når vandet i kolben koger, så bliver det trykket ud gennem slangen, fordi det udvider sig. Når dampen kommer over i reagensglasset, bliver den kølet ned. Derfor bliver dampen til flydende vand igen. 22
23 fordampning bruger varme 12 du skal bruge Din tunge og din hånd sådan gør du 1. Pust på din hånd. Hvordan føles det? 2. Slik dig på hånden og pust der hvor du har slikket. Kan du mærke forskel? 3. Bed publikum om at gøre det samme. ideer til spørgsmål & samtaler Hvordan mærkes det? Kan I mærke forskel, når I puster på hånden før og efter, I har slikket på den? Har I oplevet noget lignende før? Hvorfor er det smart at svede, når man har det varmt? fakta Når vand fordamper, bruger det energi. Når du puster dig på hånden, hvor du har slikket, så fordamper vandet i spyttet. Fordampningen bruger varme, og derfor bliver hånden koldere. 23
24 Xciters er et uddannelsesprojekt, hvor idéen er at styrke interessen for naturvidenskab gennem learning by teaching modellen. En Xciter er en elev, der præsenterer naturvidenskab for andre på en spændende og underholdende måde. Xciters henvender sig til lærere og elever, der interesserer sig for naturvidenskab. Undervisningsmaterialet sætter fokus på naturvidenskab og formidling. Xciters er finansieret af Egmont Fonden. 24
introduktion tips og tricks
Tips & tricks 1 tips og tricks Indhold side introduktion Denne vejledning indeholder gode formidlingsråd og er målrettet 7. klassetrin. En Xciter er én som formidler naturvidenskab på en sjov og lærerig
Læs mereintroduktion lærervejledning Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7
lærer vejledning 1 lærervejledning Indhold side 1 2 3 4 5 Hvad er Xciters? 3 Hvorfor Xciters? 4 Planlægning 5 Undervisningsmaterialer 6 Koordinering 7 introduktion På Experimentarium er vi vilde med at
Læs merebobler af naturvidenskab
bobler af naturvidenskab 1 bobler af naturvidenskab Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Bobler af naturvidenskab, der er en formidlingsaktivitet om sæbebobler. Den er målrettet
Læs mereIndhold side Præsentation af smag 3 Hvad kan spises? 4 Smag med næsen 6 Smag med smagsløgene 8 Smag med tungen 10 Snyd dine sanser + Afrunding 12
smag 1 smag Indhold side introduktion Denne vejledning omhandler smag og er målrettet 7. klassetrin. Vejledningen viser, at smag er mange forskellige ting. Der smages ikke kun med munden men bruges flere
Læs mereDe tre tilstandsformer
digital Tema De tre tilstandsformer Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg,
Læs mereintroduktion TIL LÆREREN
Lyd, larm & løjer 1 lyd, larm & løjer Indhold s introduktion TIL LÆREREN Dette er en vejledning til Lyd, larm og løjer, som er en formidlingsaktivitet om lyd. Den er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen
Læs mereAFKØLING Forsøgskompendium
AFKØLING Forsøgskompendium IBSE-forløb 2012 1 KULDEBLANDING Formålet med forsøget er at undersøge, hvorfor sneen smelter, når vi strøer salt. Og derefter at finde frysepunktet for forskellige væsker. Hvad
Læs mereESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS. Book Kerstin. KEBOO. [Skriv tekst]
ESBJERG KOMMUNE FORSØG MED IS Book Kerstin. KEBOO [Skriv tekst] Indhold Forsøg med Is... 3 Prøv at løfte irriterende isterninger... 3 Hvad?... 3 Hvordan?... 3 Hvorfor?... 3 Tåge... 4 Du skal bruge:...
Læs meredigital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE
digital Tema Ildebrande Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever
Læs mereGrundvandet i Hillerød. Elevhæfte 1. 3. klasse
Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1. 3. klasse 1 Grundvandet i Hillerød Elevhæfte 1.-3. klasse 8 lektionsopgaver: a. Vandet i Hillerød...................................... 3 b. Hvor findes vandet?..................................
Læs mereIndhold side Præsentation af lungen 3 Lungens funktion 4 Struben 6 Spiserør og luftrør 10 Når vi trækker vejret 12 I lungerne 14 Afslutning 16
lungen 1 lungen Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en lungedissektion og er målrettet 7. klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af lungens forskellige dele og funktioner
Læs mereForløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt.
Stoffernes opbygning Niveau: 7. klasse Varighed: 5 lektioner Præsentation: Forløbet Stoffernes opbygning behandler stofs faseovergange, tilstandsformer, kogepunkt og smeltepunkt. Det er vigtigt overfor
Læs mereDette forudsætter, at alt stof i forvejen er opvarmet til smeltepunktet eller kogepunkt.
Projekt: Energi og nyttevirkning Temperaturskala Gennem næsten 400 år har man fastlagt temperaturskalaen ud fra isens smeltepunkt (=vands frysepunkt) og vands kogepunkt. De tre kendte, gamle temperaturskalaer
Læs meredigital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BESKYT DIN HJERNE
digital Tema Vands forvandling Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BESKYT DIN HJERNE Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb,
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale For 12.000 år siden var der istid i Danmark. Den gang levede der dyr her, som var tilpasset klimaet. Mange af disse dyrearter lever ikke mere. På de følgende
Læs mereBlik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden
Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden Det lille energikørekort Det lille energikørekort er et mindre undervisningsforløb beregnet til natur/teknik første fase. Ved at arbejde med nogle
Læs mereDet store energikørekort
Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden El- og Vvs-branchens Uddannelsessekretariat - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 64 00 www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk
Læs meredigital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori TEMA: BILMOTOREN
digital Tema Bilmotoren Noter til læreren: Forsøg til slowmotion-film og elevfremlæggelser - samt lidt teori 2013 TEMA: BILMOTOREN Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver
Læs mereGæringsprocessen ved fremstillingen af alkohol tager udgangspunkt i glukose molekylet (C
Molekyler af alkohol Byg molekylerne af forskellige alkoholer, og tegn deres stregformler Byg alkoholmolekyler med 1, 2 og 3 C atomer og 1 OH gruppe. Tegn deres stregformler her og skriv navnet ved. Byg
Læs mereintroduktion øjet Redaktion & Tekst : Sheena Laursen & Joakim Bækgaard Fotografi : Flemming Leitorp Grafisk design & Illustration : Lone Larsen
ØJEt 1 øjet Indhold side introduktion Denne vejledning guider igennem en øjedissektion og er målrettet 7.klassetrin. I vejledningen er der en beskrivelse af øjets forskellige dele og funktioner samt forslag
Læs mereopgaveskyen.dk Vandets kredsløb Navn: Klasse:
Vandets kredsløb Navn: Klasse: Mål for forløbet Målet for dette forløb er, at du: ü Kender til vandets nødvendighed for livet på Jorden ü Har kendskab til vandets opbygning som molekyle. ü Kender til vandets
Læs mereDE FIRE ELEMENTER GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN. Lær om grundstofferne. hydrogen, kulstof og jern
GOD TIL NATURFAG Elevark DE FIRE ELEMENTER Et undervisningsforløb til natur/teknik 6. KLASSETRIN Lær om grundstofferne oxygen, hydrogen, kulstof og jern Udviklet af Morten Margolinsky 2012 Redaktion: Erland
Læs mereEr dit reaktionsskema afstemt? Dvs. undersøg for hvert grundstof, om der er lige mange atomer af grundstoffet før reaktionen som efter reaktionen.
7.12 Bagning med hjortetaksalt I skal undersøge, hvilke egenskaber bagepulveret hjortetaksalt har. Hjortetaksalt bruges i bagværk som kiks, klejner, brunkager m.m. Saltet giver en sprødhed i bagværket.
Læs mereKEMI FOR DE YNGSTE GOD TIL NATURFAG. Elevark. Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN. De allerførste oplevelser med naturfag
GOD TIL NATURFAG Elevark KEMI FOR DE YNGSTE Et undervisningsforløb til natur/teknik 1. - 3. KLASSETRIN De allerførste oplevelser med naturfag Udviklet af Christian Petresch & Erland Andersen Redaktion:
Læs mereIdeer til halv-åbne opgaver
Ideer til halv-åbne opgaver - for mere lukkede opgaver henvises til de angivne trykte læremidler samt til fx til opgaver hentet på EMU: http://tinyurl.com/emu-alkohol I filerne digitale kilder og trykte
Læs mereBlik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden
Blik- og Rørarbejderforbundet - i forbund med fremtiden VVS-branchens Uddannelsesnævn - Højnæsvej 71-2610 Rødovre - tlf.: 36 72 35 01 Web: www.vvs-uddannelse.dk/folkeskole - E-mail: folkeskole@vvsu.dk
Læs mereSMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN
ELEVVEJLEDNING SMARTE MATERIALER: UDFØR UNDERSØGELSEN I denne undersøgelse skal I først undersøge seks forskellige smarte materialer. I skal påvirke dem på forskellige måder med varme, vand og lys og observere
Læs meredigital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori
digital Tema Raketter Noter til læreren: Forsøg til slowmotionfilm og elev-fremlæggelser - samt lidt teori 2013 Introduktion Xciters Digital er et undervisningsforløb, hvor elever laver forsøg, filmer
Læs merePandekager og hjemmelavet is, på tøris. Velkomst Dagen i dag 10.15 10.30. Forsøg med tøris - Lav tåge - Sluk et lys - Flyvende sæbebobler 10.30 10.
Pandekager og hjemmelavet is, på tøris Tidspunkt Aktivitet 10.15 10.30 10.30 10.50 10.50 12.00 Velkomst Dagen i dag Forsøg med tøris - Lav tåge - Sluk et lys - Flyvende sæbebobler Klargøring af råvarer
Læs mereNaturvidenskabsfestival VAND
Naturvidenskabsfestival VAND Tekst: Margrethe Marstrand Musik: Ukendt Det regner, det regner Det regner, det regner den hele dag, Hvor kommer dog alle de dråber fra? Dryppe, dryp, dryp, dryp, dryppe, dryp,
Læs mereUge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør.
Uge 39 med Helsingør Kommune og Forsyning Helsingør. Smager vand ens alle steder? Hvor kommer drikkevand fra? Kan jeg lave vand? Foto: Emil Thomsen Drikkevand i fremtiden. Baggrund for hæftet og konkurrencen.
Læs mereEkstrem varme: Arabisk oryx, struds og ørkenfirben*, dværghugorm* og ørkenbille*
Kære Lærer Experimentariums særudstilling Xtrem Ekspedition kun den smarteste overlever handler om, hvordan dyr og mennesker tilpasser sig livet på ekstreme levesteder. I udstillingen kan I opleve livet
Læs mereIsmaskine BRUGSANVISNING. Model nr V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter
Ismaskine Model nr. 1664 220-240V, 50/60Hz Kapacitet: 0,5 liter BRUGSANVISNING 1 Vigtige sikkerhedsforanstaltninger. Ved brug af elektriske apparater er det vigtigt at overholde grundlæggende sikkerhedsforanstaltninger,
Læs mereINGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN
MODUL 7: INTRODUKTION TIL INNOVATION INGENIØRENS ARBEJDSMETODE ELEVVEJLEDNING INGENIØRENS ARBEJDSMETODE: ØV DIG I METODEN I denne aktivitet skal I øve jer i at bruge ingeniørens arbejdsmetode. Øvelsen
Læs mereEnergikonsulenten. Opgave 1. Opvarmning, energitab og energibalance
Opgave 1 Opvarmning, energitab og energibalance Når vi tilfører energi til en kedel vand, en stegepande eller en mursten, så stiger temperaturen. Men bliver temperaturen ved med at stige selv om vi fortsætter
Læs mereUDE LIV + LÆRING = SJ O V! SJ O V!
UDE LIV + LÆRING = SJ O V! Sukker, salt og sne øvelse Denne øvelse er en kemisk proces med hjælp af naturen og køkkenets hjælp. Materialer: 3 dåser eller 3 spande. Sukker og salt. Børnene henter sne og
Læs mere1. Varme og termisk energi
1 H1 1. Varme og termisk energi Den termiske energi - eller indre energi - af et stof afhænger af hvordan stoffets enkelte molekyler holdes sammen (løst eller fast eller slet ikke), og af hvordan de bevæger
Læs mereOpgave 1. Vand og vandforsyning (fase 2) Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge:
Opgave 1 Vandets kredsløb! Til dette forsøg skal du bruge: Akvarium eller lignende Bakke med vat og karsefrø Lampe Bakke med vand Plastfolie En sten Lav opstillingen som vist på billedet, så karsen og
Læs mereTørt sand og vådt sand.
1 2 Våd, vådere, vådest Målet med dette idékatalog er at inspirere til en række naturvidenskabelige og natur-sproglige aktiviteter for de helt små børn i dagpleje og vuggestue med udgangspunkt i elementet:
Læs mereIndeks Eksperimenter Eksperiment 1. Lav figurer ud af chokolade Eksperiment 2. Chokolade slikkepinde Eksperiment 3.
Indeks Eksperimenter Eksperiment 1. Lav figurer ud af chokolade Eksperiment 2. Chokolade slikkepinde Eksperiment 3. Mal med chokolade Eksperiment 4. Sprød slik Eksperiment 5. Hjemmelavet chokoladeis 3
Læs mereNatur og Teknik QUIZ.
Natur og Teknik QUIZ. Hvorfor er saltvand tungere end almindeligt vand? Saltvand er tungere end vand, da saltvand har større massefylde end vand. I vand er der jo kun vand. I saltvand er der både salt
Læs mereOversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Havefaklen til genbrug af stearinlys
Schmelzfeuer Havefaklen til genbrug af stearinlys Betjeningsvejledning for DENK-Schmelzfeuer OUTDOOR Læs venligst denne betjeningsvejledning før anvendelse. Den forklarer dig hvordan du tænder op første
Læs mereKondens i moderne byggeri
Kondens i moderne byggeri Kondens er et naturligt fænomen og ikke et produktproblem. Det er tegn på høj luftfugtighed, hvilket betyder, at øget ventilation er nødvendig. En gennemsnitlig familie på fire
Læs mereKemiforsøg til teorihæftet Kemisk binding og elektrolyse Forsøg 1.
Forsøg 1. At undersøge forskellen på rene stoffer og blandinger. 500 ml. bægerglas Magnet Tragt Filterpapir Kniv Stearinlys Sand Jernfilspåner Snit stearinlyset i småstykker med kniven, og bland stearin,
Læs mereSmag for naturvidenskab
Smag for naturvidenskab Når grønt bliver brunt Silje Sofie Sloth Langhave, Estrid Rose Schou Haugen og Cathrine Harbo Christiansen 4. klasse Sct. Mariæ Skole Vinteren 2015 1 Æbler bliver brune Hvorfor?
Læs mereKøleskabe, virkemåde og gode råd. Næsten alle autocampere er udstyret med et såkaldt absorptionskøleskab, og det er vel den tekniske indretning der
Køleskabe, virkemåde og gode råd. Næsten alle autocampere er udstyret med et såkaldt absorptionskøleskab, og det er vel den tekniske indretning der giver mest anledning til problemer. Denne ikke videnskabelige
Læs mereMiljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen. Dansk Skovforening
Miljøministeriet Skov- og Naturstyrelsen Dansk Skovforening 1 Hvad er klima? Vejret, ved du altid, hvordan er. Bare se ud ad vinduet. Klimaet er, hvordan vejret opfører sig over længere tid, f.eks. over
Læs mereLav smukke saltkrystaller
Månestenen #08 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 4 lektioner Lav smukke saltkrystaller Vandet i Det Døde Hav består af 33 % salt. Det er 10 gange mere end i Vesterhavet. I denne opgave eksperimenterer
Læs mereEriks Mad og Musik 27. november 2010 Julekonfekt og julegodter
Eriks Mad og Musik 7. november 00 Julekonfekt og julegodter Havregrynskugler 0 g smør spsk kakao 00 g flormelis 00 g havregryn ½ dl piskefløde evt. et par dråber mandelessens (eller tsk vanillesukker)
Læs mereOversat til dansk af LP-Sales v./per Springborg, Bakkevej 12, DK-5450 Otterup. Schmelzfeuer. Wellness lys til genbrug af stearinlys
Schmelzfeuer Wellness lys til genbrug af stearinlys Betjeningsvejledning for DENK-Schmelzfeuer INDOOR Læs venligst denne betjeningsvejledning før anvendelse. Den forklarer dig hvordan du tænder op første
Læs mereSæbeboblevand. Du skal ikke piske i boblevandet, skum er noget skidt når man skal lave bobler.
Sæbeboblevand 1 liter destilleret vand 0,5 dl opvaskemiddel ( Fairy Ultra Original er det bedste) 1 spsk. Glycerin Boblevandet virker bedst, hvis du gemmer det i en lukket beholder i et døgn, inden du
Læs mereGolfstrømmen. A070012 07-7 Troels Banke A070036 07-7 Pia Damsgaard A070040 07-7 Lasse Dobritz Duusgaard
Professionshøjskolen University College Nordjylland 2008 Golfstrømmen Læreruddannelsen Aalborg Fag: Naturfagligt fællesforløb Eksamensmåned og -år: Juni 2008 Studienr.: Stamhold: Søjle: Navn: A070012 07-7
Læs mereMadkemi-forsøg. Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97
Madkemi-forsøg Mad, kemi og biologi Torsdag d. 2. og tirsdag d. 7 oktober A.I. Holmsvej 97 Blodsukker Bakteriedyrkning Simpel forbrændingskonstatering Forbrænding hos mennesket Vand og kuldioxid Proteiner
Læs mereISTID OG DYRS TILPASNING
ISTID OG DYRS TILPASNING - undervisningsmateriale På de følgende sider er en række opgaver, som omhandler dyrs tilpasning set i relation til det kolde klima som herskede under og mellem istiderne. Materialet
Læs mereVinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.
Min Egen Porter til 20 liter,, ca. 5% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en rigtig god mørk porter. Sættet indeholder følgende: 2 kg. Ekstra Dark tørret maltekstrakt fra Muntons 1 kg.
Læs mereElevforsøg i 10. klasse Alkohol
Fysik/kemi Viborg private Realskole 2016-17 Elevforsøg i 10. klasse Alkohol Model af et alkohol-molekyle Formål At illustrere hvordan forskellige alkohol-molekyler er opbygget At bygge modeller af alkohol
Læs mereForsøg 1 - Destillation af råolie.
Forsøg 1 - Destillation af råolie. Alkaner Materialeforbrug : 1. Reagensglas (stort, behøver ikke at være rent) 2. 3 almindelige reagensglas + propper (O hul) 3. Reagensglasstativ 4. Glasuld (en lille
Læs mereEn skoledag om ENERGI
Nord Energi forsyner ca. 93.180 forbrugere med el. nord energi Ørstedsvej 2-9800 Hjørring OPSKRIFTER En skoledag om ENERGI 2015-2016 Telefon: 99 24 56 56 www.nordenergi.dk E-mail: info@nordenergi.dk Side
Læs mere"Hvad sker der med isterningen i min sodavand?"
Undervisningsmateriale indsamlet af PARSEL konsortiet Som en del af et EU FP6 finansieret projekt (SAS6 CT 2006 042922 PARSEL) om Popularitet og Relevans af Naturvidenskabs Undervisning for scientific
Læs mereTIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR
TIPS & TRICKS TIL EN GOD TUR Sådan sikrer du dig, at eleverne både får en sjov dag og noget fagligt med hjem. FØR TUREN Fortæl klassen om den tematur, de skal på. Lad eleverne drøfte de spørgsmål, som
Læs mereHalm. Huse ved Vadehavet - Forundringskort Halm
Halm Halm blev brugt til at blande i lerklining, både i vikingetiden og i bindingsværkshuse omkring 1634. Halmstrå kan let knække. Flere halmstrå sammen er stærkere end ét strå. Halm Halmstrå er hule,
Læs mereEnergi Til Livet Nu -Sundhed i en travl hverdag. Kombucha guide
Dette skal du bruge Kombucha guide (Til 2 liter kombucha lavet på ActiGreen Grøn te ekstrakt Udstyr: Stort patentglas på 2 liter 1 stk. viskestykke klippet ud 2 elastikker 1 plastik si (scoby kan IKKE
Læs mereSikkerhedsoplysninger
Kølepuder til øjnene da Brugsanvisning Kære kunde! Vi har samlet nogle vigtige oplysninger om brugen af dette produkt til dig i denne anvisning. Læs det følgende omhyggeligt igennem, så du kan få glæde
Læs mereEnergi i undervisningen
1 Energi i undervisningen Martin krabbe Sillasen, VIA UC, Læreruddannelsen i Silkeborg I dette skrift præsenteres et bud på en konkret definition af energibegrebet som kan anvendes både i natur/teknik
Læs mereKAN PLASTIK NEDBRYDES?
KAN PLASTIK NEDBRYDES? Øvelsen består af flere dele Lav selv bioplast Design et nedbrydningsforsøg 1. Lav selv bioplast Teori Den plastik, der er i din smartphone, er forskellig fra plasten i din tandbørste
Læs mereSpotkurser for lærere. Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE
Spotkurser for lærere Evaluering og test i fysik Bilag UNIVERSITY COLLEGE Bilag til Evaluering og test i fysik/ kemi Bilag 1 1 2 Bilag 2 3 Bilag 3 Bilag 4 Arbejdskort 3 Fordampning 1. En tallerken eller
Læs mere1 ISMASKINE OXIRIA Sikkerhed og generel beskrivelse VIGTIGE SIKKERHEDSFORANSTALTNINGER Ved brug af elektriske apparater, må der altid tages sikkerhedsforanstaltninger: 1. Læs denne vejledning omhyggeligt,
Læs mereKLASSISK MOZARTKUGLE. (15 stk.) 200 g Original ODENSE Marcipan 50 g ODENSE Blød Nougat 100 g ODENSE Mørk Overtræk eller ODENSE Mørk Chokolade
JUL T OG LÆKKERT KLASSISK MOZARTKUGLE (15 stk.) 200 g Original ODENSE Marcipan 50 g ODENSE Blød Nougat 100 g ODENSE Mørk Overtræk eller ODENSE Mørk Chokolade Skær marcipanen i skiver og sæt små stykker
Læs mereUdgivet af KFUM-Spejderne i Danmark, december 2008 Rysensteensgade 3, 1, 1564 København V Tlf: Design og illustration: malenehald.
Udgivet af KFUM-Spejderne i Danmark, december 2008 Rysensteensgade 3, 1, 1564 København V Tlf: 70102666 Design og illustration: malenehald.dk Se mere på spejdernet.dk KFUM-Spejderne ønsker dig og din familie
Læs mereMellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, Mellem Himmel og Jord, 6-10
adresse afsender adressen afsendere adresser afsenderen adresserne afsenderne afstand aften afstande aftenen afstanden aftner afstandene aftnerne alder ballon alderen ballonen aske balloner asken ballonerne
Læs mereHvordan kan vi lave/genskabe processen til sky og regndannelse I fx et køkken? Materials
Vandets kredsløb 1 Lav en sky og regn: Hvis lader et glas vand stå I solen udenfor eller I en vindueskarm forsvinder vandet I løbet af nogel dage. Hvor bliver det af? Hvordan kommer det tilbage? Problem:
Læs mereFordel dejen på bagepapir i 12 store klatter med luft i mellem. Bag dem ved 175 grader i grader, til de er gyldne.
Opskrifter Skipper skrå cookies 120 g smør 1/2 tsk salt 2 dl sukker 1 æg 3 dl hvedemel 1/2 tsk bagepulver 1 tsk kogende vand 110 g hakkede mandler 180 g Haribo Skipper Skrå Tænd ovnen på 175 grader. Skær
Læs mereFormål: At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). 6 CO 2 + 6 H 2 O C 6 H 12 O 6 + 6 O 2
ØVELSE 2.1 SMÅ FORSØG MED CO 2 At undersøge nogle egenskaber ved CO 2 (carbondioxid). Indledning: CO 2 er en vigtig gas. CO 2 (carbondioxid) er det molekyle, der er grundlaget for opbygningen af alle organiske
Læs mereVinøl Hobby. Velkommen til landets bedste specialbutik. Danmarks bedste websted for bryggere.
Min Egen Guld Øl til 20 liter, ca. 7% alkohol. Dette er et godt sæt, til den der vil brygge en god Guldøl. (Skal den være rigtig stærk skal du "nøjes" med at brygge 17-18 liter) Sættet indeholder følgende:
Læs merePRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG AKTIVITET 1 FORLØB NR. 2. Hvad indeholder en økologisk rygsæk?
PRODUKTERS SKJULTE RESSOURCEFORBRUG FORLØB NR. 2 Når folk køber en mobiltelefon eller en tomat, er det kun selve produktet, de bærer med hjem. En mobiltelefon vejer ca. 150 gram, og en tomat vejer cirka
Læs mereØvelser 10. KlasseCenter Vesthimmerland
Indholdsfortegnelse Sådan kan du påvise ilt (O 2 )... 2 Sådan kan du påvise CO 2... 3 Sådan kan du påvise SO 2... 4 Sådan kan røg renses for SO 2... 5 Sammenligning af indåndings- og udåndingsluft....
Læs mereMANUAL TIL IS MASKINE
MANUAL TIL IS MASKINE VIGTIGE SIKKERHEDSANVISNINGER Læs hele vejledningen grundigt før brug. Tag stikket ud af stikkontankten før montering, adskillelse, eller rengørelse af dele. Børn bør ikke bruge denne
Læs mereDu kan få forskellige typer af æg. Du kan få: Hønsene lever på forskellige måder. Se skemaet. Hvilken type høne har mest plads? høns. høns. høns.
Opgave 3: Undersøg, hvordan de forskellige typer af høns lever Du skal nu undersøge, hvordan de forskellige typer af høns lever. Der er nemlig forskel på, hvad hønsene får at spise, om de kan komme ud,
Læs mereKOSMOS. 7.1 Spaltning af sukker. Materialer MADENS KEMI KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER
KEMISKE STOFFER I MADEN DISACCHARIDER 7.1 Spaltning af sukker I skal undersøge, hvordan sukker spaltes ved kontakt med en syre. Almindelig hvidt sukker er et disaccharid. Det kan spaltes i to monosaccharider:
Læs mereForsøg til "Tropiske Havgræsser "
Forsøg til "Tropiske Havgræsser " Kære Lærer Her er en række forsøg, du kan bruge i undervisningen til at understøtte de emner, I gennemgår i hæftet "Tropiske Havgræsser". Alle forsøgsvejledningerne indledes
Læs mereIdéer og opskrifter med Fresubin DRINK
Idéer og opskrifter med Fresubin DRINK Fresubin 2 kcal DRINK 2 Idéer med Fresubin 2 kcal DRINK Frugtsalat Skær dine foretrukne frugter og bær og hæld 1 afkølet flaske Fresubin 2 kcal DRINK Abrikos- Fersken
Læs mereVarme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring. Navn: Klasse: Skole:
Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Navn: Klasse: Skole: 1 Varme fødder i Grønland Ingeniørens udfordring Varme fødder i Grønland kan være en udfordring. Men du skal nu lære, hvordan du kan
Læs mereJEG er din KARTOFFEL!
JEG er din KARTOFFEL! I dette hæfte kan du lære noget om mig. Skriv dit navn: Ha det sjovt! Jeg er din Kartoffel! side 2 af 14 Mit kartoffelliv: Fra knold til kartoffelplante til knold. Jeg bliver lagt
Læs mereSpar op til kr. om året. Spareguide. Få tips til, hvordan du sparer på varme, vand og el - uden at gå på kompromis med komforten.
Spar op til 5.000 kr. om året Spareguide Få tips til, hvordan du sparer på varme, vand og el - uden at gå på kompromis med komforten. Spar på varmen Sørg for at indstille alle radiatorer ens (f.eks. på
Læs mereJordens indre. 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? 2. Tegn en tegning af jorden, placer og beskriv de forskellige lag:
Jordens indre 1. Hvad består jorden af, og hvordan har man fundet frem til det? - En skorpe, en kappe, en ydre kerne og en indre kerne. Skorpen består af stenarter, granit, gnejs, kalksten og sandsten.
Læs mereInspirationshæfte Nr. 2. Vejr og vejrfænomener. Ræsonnement
Inspirationshæfte Nr. 2 Vejr og vejrfænomener Ræsonnement Læringsmål for læreplanstemaet Natur, Udeliv og Science Det pædagogiske læringsmiljø skal understøtte, at alle børn får konkrete erfaringer med
Læs mereFysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8. Skole: Navn: Klasse:
Fysik og kemi er overalt Ny Prisma Fysik og kemi 8 Skole: Navn: Klasse: Opgave 1 Tre betingelser skal være opfyldt, før en brand kan opstå. Betingelserne sættes sammen i en brandtrekant. Afgør hvilke ting,
Læs mereInfrarød byggesæt med karbonpaneler
Infrarød byggesæt med karbonpaneler DANSK Indhold: 2 stk. paneler 34 x 105 cm. 6 stk. paneler 44 x 105 cm. 1 Stk. kontrol / Displayboks 1 stk. systemboks 1 stk. temperaturføler 4 stk. ledninger med keramiske
Læs mereOpgave 1: Lav 100% din havregrød
Opgave 1: Lav 100% din havregrød Du skal nu prøve at lave 100% din havregrød. Skal der rosiner, vaniljesukker, kardemomme eller måske æbletern i din havregrød? Vælg de krydderier, tørrede eller friske
Læs mereGentofte og fjernvarmen
Gentofte KOMMUNE og fjernvarmen Undervisningsmodul 3 Fra skraldespand til radiator Varmen kommer fra vores affald Nede under jorden i Gentofte Kommune ligger der en masse rør. I de rør løber der varmt
Læs mereFra saltvand til ferskvand
Månestenen #07 Opgaveark Natur/teknologi, 1.-5. klasse Omfang: 4 lektioner Fra saltvand til ferskvand I denne opgave skal I tale om vandets betydning for livet på Jorden. Eleverne bliver introduceret til
Læs mereNatur/teknik Lidt om vejret Side 1. Lidt om vejret
Natur/teknik Lidt om vejret Side 1 Lidt om vejret Baggrund Alle mennesker interesserer sig for vejret. Meteorologer gør det professionelt. Fiskere gør det for deres sikkerheds skyld. Landmænd for udbyttes
Læs mereMandelkugler med whisky. Mandelkaramel. 1. Smelt sukkeret. 1. Sæt ovnen på 50 C. 2. Når det er gyldent, røres sirup og smør i.
Mandelkaramel 1. Smelt sukkeret. Mandelkugler med whisky 1. Sæt ovnen på 50 C. 150 g sukker 1 ss sirup 50 g smør 150 g mandler Olie Folie 2. Når det er gyldent, røres sirup og smør i. 3. Tilsæt mandlerne
Læs mere11. december Vi laver båd
11. december Vi laver båd 11. D E C E M B E R Det har regnet meget de sidste par dage, og især i nat er der kommet meget vand, sagde far ved middagsbordet. Selv om det ikke regner nu, beslutter jeg mig
Læs mereI dag skal vi. Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Hvad lærte vi sidst?
I dag skal vi Have det sjovt, og tale om det vi lærte sidst, på en anden måde. Hvad lærte vi sidst? CO2/fotosyntese, klima vind og vejr. Har i lært noget om, hvad træer kan, hvad mennesker kan og ikke
Læs mereForord Dette skal du bruge til aktiviteten (findes i aktivitetskassen) Forberedelse Dagens forløb Indledning (læreroplæg) (ca. 15 30 min.
CO 2 og kulstoffets kredsløb i naturen Lærervejledning Forord Kulstof er en af de væsentligste bestanddele i alt liv, og alle levende væsener indeholder kulstof. Det findes i en masse forskellige sammenhænge
Læs mereOpgave 1. Vand og vandforsyning (fase 1) Hvilke ting indeholder vand? Til dette forsøg skal du bruge:
Opgave 1 Hvilke ting indeholder vand? Ting Plasticposer 6 forskellige ting Gør som på billedet. Gæt om det indeholder vand Resultat af forsøg Jeg tror at tomaten indeholder vand Ja, tomater indeholder
Læs mereSebastian og Skytsånden
1 Sebastian og Skytsånden af Jan Erhardt Jensen Sebastian lå i sin seng - for han var ikke rask og havde slet ikke lyst til at lege. Mor var blevet hjemme fra arbejde, og hun havde siddet længe hos ham,
Læs mereLokkemad. Nemme veje til mere energi i maden. 8 opskrifter på ny energi til dem, der spiser for lidt. Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe
Nemme veje til mere energi i maden Kom smør, fløde eller olie i sovs og suppe Kom smør eller olie i grød og kartoffelmos Kom fløde og pasteuriserede æggeblommer i færdigkøbt koldskål Kom fløde i kakaomælk
Læs mere