F R E D N I N G S V Æ R D I E R

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R TO HUSE VED CHRISTIANSKIRKENS INDGANG CHRISTIANSHAVNS KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Thomas Fjelstrup Nielsen Journalnummer: / Kommune: Københavns Kommune Adresse: Strandgade 1-2, 1401 København K Betegnelse: To huse ved Christianskirkens indgang Fredningsår: 1950 Omfang: De to små huse ved Christianskirkens indgang. BYGNINGSBESKRIVELSE I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommene. Disse er to huse beliggende ved indgangen til Christians Kirke, hvor det sydøstlige er kendt som Graverboligen, mens det nordvestlige kaldes Sprøjtehuset. Graverboligen i Strandgade 2 er grundmuret i gul blankstensmur, den er på en etage og har opskalket, helvalmet tag med sortglaserede tegl. Den er mod skel bygget sammen med pakhuset i Strandgade 4, og der er mod kirken granitsokkel. På nordvestlig side er hovedindgangen, og her er bygningen på fem fag med hoveddøren i midten, mens den mod sydvest har fire fag, heraf et enkelt blændet. Mod sydøst er først to blændede fag, herefter en ældre tilbygning med sortglaseret teglhængt mansardtag og sidst et delvist blændet fag, foran hvilket er en nyere spindeltrappe i metal ned til en nyere, grønmalet kælderdør med store ruder og tremmer foran. Tilbygningen har mod sydvest en nyere dobbeltfløjet havedør med store ruder og overvindue og mod sydøst et vindue. Der er midt i tagfladerne mod nordvest og sydvest tagkviste med buet tag og flunker i bindingsværk, og der er i mansarden mod sydvest et vindue med buet overkant. Vinduerne er alle ældre, hvidmalede og småtopsprossede, og i stueetagen er der firerammede korspostvinduer med grønmalede skodder, mens der i kvistene sidder torammede vinduer. I det delvist blændede fag mod sydvest sidder som eneste undtagelse et horisontalt, kvadratisk, nyere, hvidmalet helvindue. Under taget er en simpel, profileret hovedgesims. Midt for rygningen sidder en skorsten med sokkel og gesims i blankmur. Op til hoveddøren leder en mindre granittrappe med simpel smedejernsbrystning. Døren er oprindelig og et har hvidmalet, småtopsprosset overvindue. Den tidligere graverbolig sydøst for indgangen til Christians Kirke - set fra nordvest. Sprøjtehuset i Strandgade 1 er grundmuret i gul blankstensmur, den er på en etage og har opskalket, helvalmet tag med sortglaserede tegl, og der er mod kirken granitsokkel. På sydøstlig side er

3 3 hovedindgangen, og her er bygningen på seks fag med hoveddøren i det yderste mod gaden, som er i en ældre tilbygning med sortglaseret teglhængt heltag, let tilbagetrukket fra hovedbygningens sydøstlige tagflade. Tilbygningen har mod gade og gård pudsede mure, og der er i rygningens toppunkt en skorstenspibe med sokkel og gesims, i blankmur mod kirken og pudset mod gaden. Mod sydvest har hovedbygningen to fag i brede kurvehanksbuede stik. Bygningen fortsætter i en lavere tilbygning, bag hvilken er en mur med røde vingetegl på murkronen og endnu en lille tilbygning med tagvinduer disse tilbygninger er ikke en del af fredningen, da de er opført i 1965 (se fredningsomfang). Midt i hovedbygningens tagflade mod sydvest er en tagkvist med buet tag og flunker i bindingsværk. Vinduerne i hovedbygningen er alle ældre, hvidmalede, småtopsprossede korspostvinduer, mod sydvest med grønmalede skodder. Under taget er en simpel, profileret hovedgesims. Foran hoveddøren er et fjelstruptrin af granit. Døren er oprindelig og et har hvidmalet, småtopsprosset overvindue. Sprøjtehuset nordvest for indgangen til Christians Kirke - set fra sydøst. Graverboligen har siden 1921 været brugt som bolig for kirkens kapellan og senere sognepræsten. Fra hoveddøren træder man ind i en gennemgående forstuegang, hvorfra der er adgang på hver side dels til et soveværelse mod Strandgade og dels til en stue mod kirken. Længere fremme ligger mod kirken endnu en stue og til den anden side en repos med efterfølgende kort ligeløbstrappe, endnu en repos og så et badeværelse. For enden af gangen ligger køkkenet i tilbygningen, som har adgang til gården gennem en havedør. Fra første repos kan man gå ned ad en halvsvings vindeltrappe til en lille gang og efterfølgende bryggers. Fra anden repos ved badeværelset kan man ligeledes gå op ad en halvsvings vindeltrappe til første sal, hvor der til venstre på trappereposen er endnu et badeværelse og ligefrem et værelse i tilbygningen. Reposen løber rundt mod sydvest, og herfra er adgang til et værelse mod kirken og et mod Sprøjtehuset. Trapper, reposer, kælderetage, køkken og badeværelser er alle nyere med dertil hørende detaljer. Stueetagen har ældre brædde- eller plankegulve, der er ældre hel- og lysningspaneler på den nordvestlige væg i det sydvestlige værelse, og der er ældre stukrosetter i soveværelse samt stuer. Vinduerne har forsatsruder og er i stueetagen ældre med dertil hørende detaljer, mens der på første sal er ældre vinduer, heraf har flere nyere detaljer. Stueetagen har oprindelige gerichter samt døren til køkkenet og hoveddøren med dertil hørende detaljer, hoveddøren eksempelvis med låsekasse og beslag. De resterende døre er ældre, en enkelt med nyere detaljer, mens der på første sal er ældre gerichter, en enkelt ældre dør og de resterende nyere, men traditionelt udført, med dertil hørende detaljer. Sprøjtehuset har siden 1921 været brugt til bolig for kirketjeneren og efterfølgende som menighedshus. Fra hoveddøren kommer man ind i

4 4 en kort forstue med et par trin op til en dør og videre til en forstuegang. Ligefrem leder en spindeltrappe til første sal eller et teknikrum under trappen, og mod kirken er der gennem en dobbeltfløjet dør adgang til menighedssalen, som optager den resterende del af bygningens stueetage. Herfra er mod nordvest adgang til de to nyere tilbygninger med køkken og badeværelser, som ikke er fredet. På første sal er en repos og toilet mod gaden. Mod kirken ligger første et opholds- og depotrum og i forlængelse heraf et kontor. Trappen er ældre og udført i sten, mens håndlisten er en nyere i orangemalet træ. Der er linoleumsgulve i hele bygningen med undtagelse af trappen, og i menighedssalen er der pladeloft. Eneste panelering er i salen på den nordvestlige væg mod kirken, hvor der er ældre brystningspaneler. Vinduer er generelt ældre med dertil hørende detaljer. Der er oprindelige gerichter, og døre er ældre med dertil hørende detaljer. BYGNINGSHISTORIE Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisonseller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget. Christianshavn havde i prioden egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning.

5 5 Graverboligen i Strandgade 2 er opført efter tegning af stadsbygmesteren, G. E. Rosenberg og stod færdig i I blev den mansarddækkede fløj på bagsiden bygget ved arkitekt Poul H. Mørck. Indtil 1901 havde kirkens graver bolig i bygning, men da kirken overgik til den danske folkekirke, blev huset overtaget af kirkebetjenten. Siden 1921 har kirkens kapellan, nu sognepræst, boet i huset. Sprøjtehuset i Strandgade 1 er bygget i 1781 efter tegning af J. B. Schottman. Her var brandslukningsudstyr og ligbårer, hvorfor der i facaden mod kirken var to kurvehanksbuede porte, som nu dog er blændet. I 1921, hvor huset blev overdraget til menigheden, udbyggede man mod Nicolai Eigtveds Gade, og i 1965 byggede man den ekstra fløj mod nordvest, som ikke hører til fredningen. Fra 1921 var bygningen beboet af kirketjeneren, men den er nu menighedshus. KILDER Bramsen, Bo red.: København, før og nu og aldrig, 1987 Danmarks Kirker, Bind 4, Nationalmuseet, Den Store Danske Encyklopædi: Hans Folke, Helge Gamrath Engqvist, H.H.: Københavnske borgerhuse, 1948 Fisker, Kay: De københavnske boligtypers udvikling, Arkitekten, XXXVIII Foreningen til Gamle Bygninger Bevaring: Historiske huse på Christianshavn, 1993 Hartmann, Sys og Villadsen, Villads: Byens Huse Byens Plan, Danmarks arkitektur, København 1979 Langberg, Harald: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948 Langberg, Harald og Langkilde, Hans Erling: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942 Lange, Bente: Københavns Farver, 1996 Millech, Knud: Danske arkitekturstrømninger , København 1951 Nationalmuseet: Historiske huse i det gamle København, 1972 Tønnesen; Allan: 233 danske borgerhuse, 1979

6 6 Stadsingeniørens Direktorat 1947: København fra bispetid til borgertid Weilbachs Kunstnerleksikon. Red. Sys Hartmann m.fl. Forlagene Munksgaard og Rosinante MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi ved Graverboligen og Sprøjtehuset knytter sig til deres beliggenhed i starten af Strandgade. Bygningerne ligger på hver side af indgangsporten til området omkring Christianskirken og har derfor en vigtig visuel funktion, da de understeger den aksiale geometri i Christianshavns byplan, nemlig Strandgade. Aksen er planlagt med fokuspunkt i Nicolai Eigtveds opadstræbende kirke, og da Graverboligen og Sprøjtehuset foran kirken flankerer aksen, får de en central funktion ved deres lave og rolige ydre ved at agere kontrast til kirkens høje og dramatiske scenografi. Som sådan skal Strandgade 1-2 forstås i direkte sammenhæng med kirkens facade og kan ikke stå alene. Bygningerne er således med til at definere Christianshavns byggede, historiske miljø i langt højere grad end bygningernes ellers diminutive størrelse og udformning kunne lægge op til. Graverboligen og Sprøjtehuset udgør i kraft af deres beliggenhed, volumen og facadernes beherskede barok-udtryk og materialeholdning et helstøbt og værdifuldt indslag i gadens og bydelens arkitektur. KULTURHISTORISK VÆRDI For Strandgade 1 og 2 knytter den kulturhistoriske værdi sig i det ydre til de grundmurede huse i en etage med teglhængte tage og kviste, der grundet deres placering, kontekst og udformning udgør et særligt eksempel på mindre byhuse i anden halvdel af 1700-tallet. Der knytter sig særlig kulturhistorisk værdi til husenes helstøbt udformede facader, hvilket i særdeleshed gælder for Graverboligen, med alle ældre dele og detaljer, herunder sokkel, murflader, vinduer, skodder, trapper, hoveddøre og skorstene. De småtopsprossede, firerammede korspostvinduer er et bærende træk i tidens byggerier, og de er hermed det eneste egentlige rokokotræk ved bygningerne. Husene har mod hinanden og mod kirken oprindeligt haft helt symmetriske facader, og dette kan endnu aflæses specielt i den endnu symmetriske Graverbolig på trods af, at de senere om- og tilbygninger i Sprøjtehuset delvist forstyrrer virkningen. Set isoleret er husenes rolige og symmetriske komposition et baroktræk, men bygningerne har aldrig skullet stå alene. De skal ses i relation til deres placering i og betydning for den aksiale geometri i Strandgade med Christianskirken som fokuspunkt, hvor de to flankerende

7 7 småhuse i Strandgade 1 og 2 accentuerer kirkens dramatiske og næsten dramaturgiske rokokovirkning. Dette særlige træk ved rokoko-arkitektur, at det spiller på beskuerens psykologi og helhedsoplevelse gennem rytme og skalaforskelle, betyder, at Strandgade 1 og 2 står som særlige eksempler på barok/rokokobyhuse, der skal forstås direkte i sammenhæng med Christianskirken og dennes virkning og betydning for Christianshavns aksiale planlægning. I det indre er de to huse meget forskellige. For Strandgade 2, Graverboligen, knytter den kulturhistoriske værdi sig til de bevarede dele af stueetagens planløsning med repræsentative stuer mod kirken. Dette kan stadig spores i husets interiør. Der er her særlig kulturhistorisk værdi ved alle husets ældre bygningsdele og detaljer, som brædde- og plankegulve, hel- og lysningspaneler og stukrosetter samt vinduer og døre med dertil hørende detaljer, særligt den velbevarede hoveddør med låsekasse og beslag. For Strandgade 1, Sprøjtehuset, knytter der sig kulturhistorisk værdi til den funktionsprægede brug af bygningen, selvom husets tre rum til brandsprøjter og ligbårer nu er en stor menighedssal. I Sprøjtehuset er der kulturhistorisk værdi ved alle ældre bygningsdele og detaljer, som den ældre stentrappe og brystningspaneler samt vinduer og døre med dertil hørende detaljer. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi ved Strandgade 1 og 2 knytter sig i det ydre til de harmonisk udformede facader i gul blankstensmur med sort, opskalket heltag over. Her får de horisontale bånd i taglinjer og vinduesrækker kun begrænset modspil af de helvalmede tages stejle linjer. Det giver en virkning af ro og tyngde, som derfor er med til at fremhæve kirkens dramatiske, vertikale linjer, glatte sandstensfacade og sirlige udsmykning. Det skaber en velkomponeret oplevelse af sammenhæng mellem husene i Standgade 1 og 2 og Christianskriken, hvormed der defineres et klart rum mellem husene og foran kirken. I det indre knytter der sig i Graverboligen, Strandgade 2, arkitektonisk værdi til den bevarede disponeringen af rumstørrelser og vægtningen af udsmykning i forhold til dets placering, ligesom der er arkitektonisk værdi ved materialeholdning. I Sprøjtehuset, Strandgade 1, knytter der sig værdi til den ældre trappe og til hovedhusets funktionelle brug.

8 8 BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier ved Strandgade 1 og 2 knytter sig i det ydre til de grundmurede huse som helhed med disses gule, blanke murflader, taktfaste vinduessætning, teglhængte og opskalkede tage med alle detaljer og de relativt ubrudte tagflader. Der knytter sig bærende fredningsværdier til facaderne med alle dele og detaljer, herunder sokkel, hovedgesims, kviste, skorsten samt alle ældre vinduer og døre med tilhørende detaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de i Graverboligen bevarede dele af planløsningen med større stuer mod gade og kirke. Der er ligeledes bærende fredningsværdier ved al ældre panelering og alle ældre døre og vinduer med dele og detaljer. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Ingen angivet.