STRANDGADE 42 CHRISTIANSHAVNS KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE

Transkript

1 F R E D N I N G S V Æ R D I E R STRANDGADE 42 CHRISTIANSHAVNS KVARTER, KØBENHAVNS KOMMUNE

2 2 Besigtigelsesdato: Besigtiget af: Maria Wedel Søe Journalnummer: / Kommune: Københavns Kommune Adresse: Strandgade 42, 1401 København k Betegnelse: Strandgade 42 Fredningsår: 1945 Omfang: Forhus med sidehus (1600-tallet og ). BYGNINGSBESKRIVELSE I fredningsbeskrivelsen er der ikke taget stilling til lovligheden af bygningsarbejder foretaget i ejendommen. Ejendommen Strandgade 42 er beliggende på Christianhavn i København med forhuset som et led i gadens husrække. Sidehuset er tilbygget de sydvestlige fag på forhusets gårdside. Forhuset er fem fag bredt og står i tre etager over en høj kælder. Facaden er grundmuret, pudset og kalket mørkerød, hvoraf kælderetagen op til underkanten af stueetagens vinduer er malet i en anden rød tone. Facaden afsluttes øverst af en toleddet, rødmalet hovedgesims. Bygningen har tagrender og nedløbsrør i zink. Bygningens tag er et rødt, teglhængt heltag med to rundbuede tagkviste mod gaden og en skorstenspibe i rygningen. Vinduerne i facaden er hovedsageligt ældre korspostvinduer med ældre hjørnebånd og stabler, dog er der et enkelt torammet vindue over gadedøren, og der er torammede kældervinduer. To vindueshuller er blændet. Alle vinduer er hvidmalede. I det ene yderfag er placeret en ældre, grønmalet fyldingsdør med et smalt overvindue og tre trin foran. I det andet yderfag er placeret en nedgang til kælderen med en ældre fyldingsdør med ruder. Mod gården er forhuset ligesom sidehuset i overkalket, rødt bindingsværk. Forhusets kælderetage, sidehusets stueetage og sydvendte gavl er grundmurede, og i gavlen ses murankre. Bindingsværket er udført med både dokker, løsholter og skråstivere. Sidehuset har tillige en udkragning over stueetagen og gennemstukne bjælkeender mellem første og anden stokværk. Mod taget afsluttes med rødmalede sugfjæl. Sidehusets tag er et halvtag, der ligesom forhuset er hængt med røde vingetegl. I både forhusets tagflade og sidehuset ses større og nyere zinkinddækkede kviste i varierende størrelse. I forhuset er hovedsageligt korspostvinduer, dog også et- og torammede vinduer. Sidehuset har udelukkende torammede vinduer. Vinduerne mod gården er mestendels ældre og Facaden i Strandgade.

3 3 grønmalede med hjørnebånd. I sidehuset findes en rundbuet åbning i muren med trin foran og ældre smedejernsgelænder fastgjort på muren. Åbningen har ingen dør, men leder ind til en mellemgang, hvorfra der er adgang til både for- og sidehus. I forhusets gårdside er tillige en kældernedgang og en nyere kælderdør. I det indre findes en ældre grundplan. I stueetagen er en gennemgående forstue med en ældre trappe delvist placeret i forhuset og delvist i sidehuset. På hver etage i forhuset er en lejlighed med en traditionel plandisposition. Her er gadevendte stuer og mod gården køkkener med de oprindelige ildsteder. Midt i bygningen er en nyere kerne med badeværelser. I stueetagen har lejligheden adgang til et lavloftet rum over gadedøren. Lejligheden på anden sal er i to etager, og der findes en intern, nyere trappe op til den udnyttede tagetage. Lejlighedernes snedkerudstyr er overvejende ældre og består af fyldingsdøre med gerichter, enkelte brystningspaneler og enkelte helpaneler. De fleste vinduer har ældre anverfere og stormkroge og traditionelle forsatsruder. Flere vægge er af bindingsværk, hvoraf de fleste er traditionelt overpudsede. Gulvene i lejlighederne består af ældre eller nyere bræddegulv. Hovedtrappen mellem etagerne er tillige ældre, og her ses drejede og udskårne balustre, væggene har høj bræddebeklædning med perlestafprofil imellem. Under løbene er pudsede flader, og selve trinnene er beklædt med linoleum. Hoveddøren med diagonaltopsprosset overvindue. Hele sidehuset indeholder én bolig, med et eller to rum på hver etage og smalle, nyere ligeløbstrapper imellem etagerne. I sidehuset er overflader og bygningsdele hovedsageligt nyere, dog er der enkelte ældre bygningsdele, herunder enkelte brystningspaneler og synligt bjælkelag ligesom der er traditionelle bræddegulve og -lofter. En del af den oprindelige tømmerkonstruktion står frit i rummene og understøtter etagernes bjælkelag. BYGNINGSHISTORIE Bydelen Christianshavn er opkaldt efter Kong Christian 4., som på det lavvandede og sumpede område på Amagersiden af havneindløbet i 1617 påbegyndte anlæggelsen af en ny by. Først var bydelen tænkt som hjemsted for nederlandske immigranter, dernæst som garnisonseller bådsmandsby, men den endte som en almindelig købmands- og håndværkerby. Den blev anlagt af den nederlandske ingeniør og arkitekt Johan Semp i årene efter 1618 og forbundet med København med Knippelsbro. Torv, kanal og gader blev anlagt efter en symmetrisk og retvinklet byplan, og de blev omgivet af grave og volde med bastioner. I Christianshavn udstak man store grunde, som gratis blev overladt til enhver, der ville lade "gode købstadsbygninger" opføre. Det blev

4 4 primært rige københavnere, folk fra det københavnske bystyre og højtstående embedsmænd, der overtog, bebyggede og udstykkede de store grunde. På trods af dette gik der mange årtier, før området for alvor blev udbygget. Christianshavn havde i perioden egne privilegier og eget bystyre, men i 1674 blev området indlemmet i København som Christianshavns Kvarter. I 1700-tallet blev bydelen udvidet med handelspladser og industrier, som blomstrede i den florissante handelsperiode. På trods af dette forblev bydelen et af hovedstadens fattigste kvarterer med meget slumbebyggelse. I 1920'erne havde Københavns Kommune omfattende saneringsprogrammer for Christianshavn, som truede med at udslette de ældre dele området. Siden 1970'erne har man dog haft bevaringsplaner, som har sikret bygningsmassen mod yderligere nedrivning. Som beskrevet bestod Christianshavn i 1600-tallet af store byggegrunde, og ejendommen Strandgade 42 ligger på en del af storegrund nr. 2, der tilhørte Rasmus Jensen Hellkande i Grunden var da bebygget med fem våninger ud til Wildersgade og endnu ubebygget til Strandgade ligesom de øvrige grunde. Årstallet for opførelsen af forhuset på Strandgade 42 kendes ikke præcist, men det er med sikkerhed, at det er sket mellem 1635 og Bygningen blev opført samtidig med naboejendommen Strandgade 40, mens gavlen mod nordøst stod fri. Da bygningen blev brandforsikret i 1737 lød beskrivelsen på et fem fag hus i to etager med grundmuret kælder og kvist over de tre midterste fag. Vinduerne var med blysprosser. I blev facaden skalmuret af den daværende ejer Hans Jensen Pagh. Vinduerne blev tillige ændret til trævinduer. I 1850 erne blev en tidligere glat dør med overvindue udskiftet med en fyldingsdør i facaden. I 1882 blev bygningen forhøjet, således at den brede frontkvist blev udbygget i fuld brede. Der blev samtidig opsat de to kviste mod gården. Sidehuset er formentlig blevet til ved en gradvis ombygning af den bindingsværksbygning, der omtales på ejendommen allerede i Mellem 1737 og 1782 blev sidehuset forlænget fra seks til ni fag og forhøjet fra to til tre etager. Senest i 1804 var stueetagens facade blevet grundmuret. Højden er i dag uforandret, men sidehuset er reduceret til fem fag. I ældre tid har bygningen blandt andet rummet stald til seks køer.

5 5 KILDER Bo Bramsen, red.: København, før og nu og aldrig, 1987 Bydelsatlas Indre By/Christianshavn, 1996 Harald Langberg og Hans Erling Langkilde: Dansk byggesæt omkring 1792 og 1942, Den almindelige Brandforsikring, 1942 Harald Langberg: Københavns gamle bydel, Foreningen til gamle bygningers bevaring, 1948 H.H. Engqvist: Københavnske borgerhuse, 1948 Historiske huse på Christianshavn, Fortegnelse over bevaringsværdige bygninger fra før o.1870, Foreningen til gamle bygningers bevaring, Sys Hartmann og Villads Villadsen: Byens Huse, Danmarks arkitektur, København 1979 MILJØMÆSSIG VÆRDI Den miljømæssige værdi knytter sig til ejendommens beliggenhed i Strandgade, hvor forhuset indgår som en integreret del af gadens husrække, der består af bygninger med omtrent samme proportionering, facadekomposition og materialeholdning. Herved indgår forhuset på harmonisk vis som en del af det historisk fortættede gadebillede. Det stringente gadenet på Christianshavn vidner om, at denne bydel blev udtænkt som en helhedsplan fra starten. Hertil kommer den miljømæssige værdi af gårdrummet, hvor både forhusets gårdside og sidehuset naturligt indgår i et idyllisk og unikt gårdmiljø med andre ældre bygninger, som har kalkede mure, bindingsværksdele og teglhængte tage. Autenticiteten styrkes af den traditionelle pigstensbelægning i gårdrummet og de ældre træer. KULTURHISTORISK VÆRDI Forhusets gårdside og sidehuset med den grundmurede gavl. Den kulturhistoriske værdi knytter sig i det ydre til det samlede bygningsanlæg bestående af et repræsentativt forhus og i forlængelse heraf et mere beskedent sidehus. Denne opdeling afspejles både i bygningernes størrelse, placeringen på grunden og i materialeholdningen, hvor facaden er skalmuret, mens gårdsiderne er i bindingsværk. Sidehusets beskedne dimensioner tyder på en høj alder, ligesom det udkragede stokværk, skråstiverne og de

6 6 gennemstukne bjælkeender, der er kendetegnet for bindingsværkskonstruktioner fra 1600-tallet. Forhusets bindingsværksgavl, der er synlig mod øst samt det stejle tag er ligeledes tegn på tallets byggeskik. I modsætning hertil er stiludtrykket i forhusets facade domineret af klassicismen. Dette ses af den pudsede flade uden andre udsmykninger end hovedgesimsen, de ældre og traditionelt udførte korspostvinduer med todelte underrammer og den fladbuede, falsede kælderhals. Disse elementer er klart i tråd med det klassicistiske formsprog, der især udgik fra Harsdorffs skole i tiden efter de store ødelæggelser ved branden i 1795 og bombardementet 1807, der i øvrigt begge gik uden om Christianshavn. I det indre knytter der sig kulturhistorisk værdi til ejendommens grundlæggende velbevarede etage- og planløsning. Dispositionen med gadevendte stuer og værelser, og køkken mod gården i forbindelse med de bevarede kogenicher og skorstenskernen afspejler i store træk datidens traditionelle bolig i København. De bevarede snedkerdetaljer understøtter dette, idet de er af tidstypisk håndværksmæssig standard fra både bygningskulturen i og 1800-tallet. Facadens vinduer. ARKITEKTONISK VÆRDI Den arkitektoniske værdi ved ejendommen knytter sig til ejendommens enkle og relativt smalle bygningskrop med stejle tagflader. Den konstruktionsmæssige opbygning ses tydeligt af bindingsværkets symmetri i østgavlen. Hertil kommer facadens enkle vinduestakt, der trods fraværet af to vinduer stadig holdes på grund af de let tilbagetrukne blændingsfelter. Hoveddøren er tillige afstemt med takten, og den fremtræder som det mest markante element i facaden med de enkle fyldinger og overvinduets diagonale sprosser. Farvesætningen på ejendommen er yderligere en arkitektonisk værdi. Især på gårdsiderne, hvor de mørke vinduesrammer og vindueskarme står i kontrast til den røde kalk. BÆRENDE FREDNINGSVÆRDIER De bærende fredningsværdier knytter sig overordnet til ejendommen Strandgade 42 som en repræsentant for en af de oprindelige Christianshavner ejendomme med for- og sidehus fra 1600-tallet og med senere ombygninger. Forhusets gavl i bindingsværk og sidehuset. I det ydre knytter de bærende fredningsværdier sig til den samlede bygningskrop i mur og bindingsværk, med en skalmuret og pudset facade med gesims. Det gælder særligt alle bindingsværkets detaljer

7 7 samt de teglhængte tagflader og skorstenspiben i forhusets rygning. Hertil kommer de ældre døre, kældernedgangen og de ældre vinduer med alle detaljer. Endelig knytte de bærende fredningsværdier sig til den traditionelle materialeholdning. I det indre knytter de bærende fredningsværdier sig til de ældre og traditionelle planløsninger, der kommer til udtryk i lejlighedernes opbygning med de gadevendte stuer og gårdvendte køkkener, samt i trappens placering. Hertil kommer alle ældre og traditionelt udførte bygningsdele og -detaljer, herunder den ældre hovedtrappe, paneler, bræddegulve, fyldingsdøre samt ildsteder omkring skorstenskernen. Endelig kommer den traditionelle materialeholdning. ANBEFALINGER Det anbefales, at kælderbutikkens afskærmning med gitter for døren og skiltning på facaden fjernes. Det anbefales tillige, at varmepumpen på gårdsiden fjernes.