RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION. Bruxelles, den 23. juni 2014 (OR. en) 11107/14 COHOM 109 PESC 653 CSDP/PSDC 383 FREMP 127 INF 227 JAI 540 RELEX 524

Transkript

1 RÅDET FOR DEN EUROPÆISKE UNION Bruxelles, den 23. juni 2014 (OR. en) 11107/14 COHOM 109 PESC 653 CSDP/PSDC 383 FREMP 127 INF 227 JAI 540 RELEX 524 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: Rådet dato: 23. juni 2014 Tidl. dok. nr.: 11077/14 COHOM 108 PESC 643 CSDP/PSDC 379 FREMP 126 INF 226 JAI 537 RELEX 519 Vedr.: EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2013 Den 23. juni 2014 vedtog Rådet EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2013, jf. bilaget /14 top/top/hsm 1

2 Indhold Forord Generel beskrivelse I Menneskerettigheder og demokrati i alle EU's politikker Indarbejdning af menneskerettigheder i alle konsekvensanalyser Partnerskab med civilsamfundet (herunder forenings- og forsamlingsfrihed) Regelmæssig vurdering af gennemførelsen II Fremme af menneskerettighedernes universalitet Universel tilslutning Menneskerettigheds- og demokratikultur i EU's optræden udadtil III Forfølgelse af sammenhængende politiske mål internt og internationalt Effektiv støtte til demokrati En permanent kapacitet for menneskerettigheder og demokrati i Rådet for Den Europæiske Union Opnåelse af større politisk sammenhæng Overholdelse af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder IV Menneskerettigheder i alle EU's eksterne politikker og instrumenter Arbejde hen imod en rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejdet Få handel til at fungere på en måde, der støtter menneskerettighederne Afspejle menneskerettighederne i konfliktforebyggelse og krisestyringsaktiviteter Gøre menneskerettighederne til en grundfæstet del af terrorismebekæmpelsen Sikre, at menneskerettighederne understøtter den eksterne del af indsatsen på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed Sikre fremme af menneskerettighederne i den eksterne del af beskæftigelses- og social- og arbejdsmarkedspolitikken /14 top/top/hsm 2

3 V Gennemførelse af EU's menneskerettighedsprioriteter Afskaffelse af dødsstraf Udryddelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf Effektiv støtte til menneskerettighedsforkæmpere Fremme og beskyttelse af børns rettigheder Beskyttelse af kvinders rettigheder og beskyttelse mod kønsbaseret vold Overholdelse af den humanitære folkeret Lesbiskes, bøssers, biseksuelles, transpersoners og interseksuelles (LGBTI) ret til at være omfattet af menneskerettighederne Religions- og trosfrihed Ytringsfrihed online og offline Gennemførelse af FN's principper om erhvervslivet og menneskerettigheder Retspleje Reaktion på krænkelser: sikre ansvarliggørelse Fremme overholdelsen af rettigheder for personer, der tilhører mindretal En styrket politik vedrørende oprindelige folk Handicappedes menneskerettigheder VI Arbejdet med bilaterale partnere Virkning i praksis gennem skræddersyede tilgange Større virkning gennem dialog Effektiv brug af og samspil mellem EU's eksterne politikinstrumenter VII Arbejdet gennem multilaterale institutioner Fremme effektiv multilateralisme Effektiv byrdedeling i FN-sammenhæng Styrkede regionale menneskerettighedsmekanismer Europa-Parlamentets bidrag til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i Nationale og regionale spørgsmål /14 top/top/hsm 3

4 I Kandidatlande og potentielle kandidatlande Albanien Bosnien-Hercegovina Den Tidligere Jugoslaviske Republik Makedonien Island Kosovo Montenegro Serbien Tyrkiet II EØS- og EFTA-landene Norge Schweiz III Den europæiske naboskabspolitik Det østlige partnerskab Armenien Aserbajdsjan Georgien Hviderusland Republikken Moldova Ukraine Det sydlige Middelhavsområde Egypten Israel Palæstina Jordan Libanon Syrien Tunesien Algeriet /14 top/top/hsm 4

5 Marokko Vestsahara Libyen IV Rusland og Centralasien Rusland Centralasien (regionalt) Kasakhstan Den Kirgisiske Republik Tadsjikistan Turkmenistan Usbekistan V Afrika Den Afrikanske Union - den fælles Afrika-EU-strategi Angola Benin Botswana Burkina Faso Burundi Cameroun Kap Verde Den Centralafrikanske Republik Tchad Comorerne Republikken Congo (Brazzaville) Elfenbenskysten Den Demokratiske Republik Congo Djibouti Ækvatorialguinea Eritrea Etiopien /14 top/top/hsm 5

6 Gabon Gambia Ghana Guinea Guinea-Bissau Kenya Lesotho Liberia Madagaskar Malawi Mali Mauretanien Mauritius Mozambique Namibia Niger Nigeria Rwanda São Tomé og Príncipe Senegal Seychellerne Sierra Leone Somalia Sydafrika Sydsudan Sudan Swaziland Tanzania Togo Uganda Zambia Zimbabwe /14 top/top/hsm 6

7 VI Mellemøsten og Den Arabiske Halvø Bahrain Iran Irak Kuwait Oman Qatar Saudi-Arabien De Forenede Arabiske Emirater Yemen VII Asien Afghanistan ASEAN Bangladesh Bhutan Brunei Myanmar/Burma Cambodja Kina Taiwan Indien Indonesien Japan Republikken Korea Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea) Laos Malaysia Maldiverne Mongoliet Nepal /14 top/top/hsm 7

8 Pakistan Filippinerne Singapore Sri Lanka Thailand Timor-Leste Vietnam VIII Oceanien Australien Fiji Små Stillehavsøstater - Kiribati, Republikken Marshalløerne, Mikronesiens Forenede Stater, Nauru, Palau, Tonga, Tuvalu New Zealand Papua Ny Guinea Samoa Salomonøerne Vanuatu IX Nord- og Sydamerika Canada USA X Latinamerika Argentina Bolivia Brasilien Chile Colombia Costa Rica Ecuador El Salvador Guatemala /14 top/top/hsm 8

9 Honduras Mexico Nicaragua Panama Paraguay Peru Uruguay Venezuela XI Caribien Antigua og Barbuda Bahamas Barbados Belize Cuba Dominica Den Dominikanske Republik Grenada Guyana Haiti Jamaica Saint Kitts og Nevis Saint Lucia Saint Vincent og Grenadinerne Surinam Trinidad og Tobago /14 top/top/hsm 9

10 EU's strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati TEMATISK BERETNING 11107/14 top/top/hsm 10

11 Forord Da jeg tilbage i 2009 lancerede den første årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden, afgav jeg et løfte om at forøge og forbedre indsatsen for at fremme og forsvare menneskerettighederne i hele verden. Vi har siden da arbejdet hårdt for at garantere, at andre rundt om i verden er sikret de samme værdighed og rettigheder, som vi ofte tager for givet. EU bygger på et tilsagn om at beskytte disse værdier inden for vores Union og i hele verden. Jeg tror på, at dette er, hvad EU's borgere forventer af os. I en tid hvor demokratiske værdier udfordres i mange dele af verden, er det ikke en nem opgave at forsvare menneskerettighederne. Vi har i løbet af de sidste par år i Mellemøsten og Nordafrika og for nylig i vores østlige nabolande set en betydningsfuld udvikling, idet folket har gjort opstand for at kræve dets ret. Det har været en udfordring at reagere strategisk på dette hurtigskiftende miljø. Alligevel har EU været vedholdende med hensyn til at yde afgørende støtte til dem, som kæmper for deres rettigheder, værdighed og fredelig demokratisk reform. Vi har mødt modgang, og i nogle af de berørte lande er fremskridtet gået i stå, men vi har også set betydelig fremgang. Vi er i dag stadig fast besluttet på at fremme menneskerettighedsdagsordenen i nabolandene og den øvrige verden. Vi har reformeret og styrket EU's politikker, procedurer og instrumenter for at fremme menneskerettighederne og sikre, at de har en positiv indvirkning i praksis. Og vi er unægtelig kommet langt. Vedtagelsen af den strategiske ramme for og handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati i juni 2012 var en milepæl. Med gennemførelsen af handlingsplanen har vi forbedret vores arbejdsmetoder, oprettet et netværk af kontaktpunkter for menneskerettigheder i EU-delegationerne og hovedkvartererne og vedtaget retningslinjer for at støtte EU-politikker på centrale menneskerettighedsområder. Vi har udarbejdet næsten 150 landestrategier for menneskerettigheder og deltager fortsat i menneskerettighedskonsultationer med mange lande /14 top/top/hsm 11

12 I 2013 opfyldte vi en række vigtige mål. Vi har vedtaget EU's retningslinjer om religions- og trosfrihed og om støtte til menneskerettighederne for lesbiske, homoseksuelle, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTI). Vi har også taget betydelige skridt hen imod fuld integration af menneskerettigheder i alle vores eksterne politikker, herunder handel, udvikling og fælles sikkerheds- og forsvarspolitik. Dette sikrer, at menneskerettighederne er den røde tråd, der løber gennem alle dele af vores optræden. Overholdelsen af menneskerettigheder er et kerneprincip i EU. Uanset hvor jeg er, og hvem jeg er sammen med, er menneskerettigheder altid en del af samtalen. Stavros Lambrinidis, som jeg har udpeget til EU's særlige repræsentant for menneskerettigheder, har også gjort en stor indsats for at indgå i dialog med vores vigtige partnere og fremme vores værdier rundt om i verden. Denne årsberetning skitserer vores arbejde med menneskerettigheder på tværs af alle EU's eksterne forbindelser i Den fortæller historien om vores vedholdende indsats for at fremme netop de værdier og principper, som vores Union bygger på, internationalt /14 top/top/hsm 12

13 Generel beskrivelse EU fortsatte i 2013 med aktivt at fremme overholdelsen af menneskerettigheder i hele verden. EU har integreret og givet menneskerettigheder høj prioritet i offentlige erklæringer og diskrete diplomatiske kontakter, bilaterale drøftelser og multilaterale møder og i forbindelse med udviklingen af bistandsprogrammer. Den vejledende platform for alt dette arbejde er fortsat den strategiske ramme for og handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati 1, der blev vedtaget i juni 2012, og som sigter på at forbedre effektiviteten og konsekvensen af EU's menneskerettighedspolitik og anbringe menneskerettigheder og demokrati centralt i dets udenrigspolitik og optræden udadtil, herunder på politikområder, som f.eks. handel, investering og udvikling, samt den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FUSP) og de eksterne dimensioner af retlige og indre anliggender samt social- og arbejdsmarkedspolitikken. Denne årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden omfatter EU's arbejde og resultater i løbet af 2013, herunder det fremskridt, der er gjort med hensyn til gennemførelsen af de 97 specifikke tiltag i handlingsplanen. Af hensyn til overskueligheden følger beretningen handlingsplanens struktur. Hvert afsnit af del A i beretningen indeholder en sammenfatning af gennemførelsen af den tilsvarende del i handlingsplanen indtil nu. I 2013 stod menneskerettigheder højt på dagsordenen for EU's højtstående repræsentant for udenrigsanliggender og sikkerhedspolitik/næstformand for Kommissionen Catherine Ashton. Igennem hele 2013 styrede den højtstående repræsentant/næstformanden EU's handlinger til fremme af menneskerettigheder med fokus på integrering af menneskerettigheder i alle udenrigspolitiske områder /14 top/top/hsm 13

14 Menneskerettigheder er et naturligt emne for politisk dialog og besøg på højt plan. Den højtstående repræsentant/næstformanden drøfter menneskerettighedsspørgsmål både med EU's strategiske partnere og i forbindelse med sine omfattende rejser til EU's nabolande og overgangslande. I 2013 enedes den højtstående repræsentant/næstformanden og myndighederne i Myanmar/Burma i forbindelse med taskforcen mellem EU og Myanmar/Burma for eksempel om at indlede en menneskerettighedsdialog mellem EU og Myanmar/Burma, hvis første møde ifølge planen skal finde sted medio I Bahrain opfordrede hun til løsladelsen af personer, som var blevet anholdt for fredelige politiske aktiviteter. I Egypten mindede den højtstående repræsentant/næstformanden gentagne gange om, at fuld overholdelse af menneskerettighederne er en altafgørende betingelse for overgangen til demokrati. Den højtstående repræsentant/næstformanden og hendes talsmand har fremsat mange erklæringer, som bekræfter EU's urokkelige støtte til menneskerettigheder og demokrati og til de, der forsvarer dem markerede også det første fulde år for mandatet for EU's særlige repræsentant (EUSR) for menneskerettigheder, Stavros Lambrinidis. EUSR, Lambrinidis, fokuserede primært på at styrke EU's samarbejde på menneskerettighedsområdet med EU's strategiske partnerlande, håndtere udfordringer på menneskerettighedsområdet sammen med overgangslande i vigtige regioner i verden, øge EU's synlighed og samarbejde med multilaterale og regionale menneskerettighedsmekanismer (FN, Europarådet, OSCE, ASEAN, Den Afrikanske Union, OIC) og øge EU's samarbejde med og styrke civilsamfund i hele verden. EUSR havde fortsat tematisk fokus på at beskytte NGO'er og menneskerettighedsforkæmpere og udvide det rum, hvori de udfører deres aktiviteter, fremme menneskerettigheders universalitet, øge effektiviteten af EU's menneskerettighedsdialoger og fremme EU's centrale tematiske prioriteter, herunder de, der afspejles i de nylig vedtagne retningslinjer på menneskerettighedsområdet /14 top/top/hsm 14

15 EUSR har igennem sit arbejde, herunder besøg i en lang række lande (herunder Kina, Rusland, USA, Egypten, Bahrain, Myanmar/Burma, Indonesien og Sydafrika), og principfast samarbejde med hundredvis af centrale interessenter betydeligt fremmet sammenhængen, effektiviteten og synligheden af EU's menneskerettighedspolitik, bestræbt sig på at støtte det vigtige arbejde i eksisterende menneskerettighedsstrukturer i EU og medlemsstaterne og skabt vilkårene for yderligere tilbundsgående dialog og resultatorienteret samarbejde med udenlandske regeringer, internationale organisationer og civilsamfund i hele verden. EUSR arbejder under den højtstående repræsentant/næstformanden og efter vejledning fra Rådets PSC-ambassadører og i samordning med EU-Udenrigstjenesten, Europa-Kommissionen og Europa-Parlamentet. I 2013 blev vedtagelsen af landestrategierne for menneskerettigheder, der fastsætter de menneskerettighedsspørgsmål med høj prioritet, som EU vil fokusere på i alle lande med tilstedeværelse af EU, næsten afsluttet. Der blev udarbejdet 146 strategier, og 123 blev endelig godkendt af Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité. Alle EU-delegationer og FSFP-missioner og -operationer havde inden udgangen af 2012 udpeget et kontaktpunkt for menneskerettigheder og demokrati. Kontaktpunkterne for menneskerettigheder spiller en afgørende rolle med hensyn til gennemførelse af landestrategierne for menneskerettigheder, forbindelserne med lokale civilsamfund og samordning af arbejdet med menneskerettighedsspørgsmål i EU-missionerne. Uddannelse af EU-personale inden for menneskerettigheder og demokratiseringspolitikker fortsatte hele året ud /14 top/top/hsm 15

16 Rådet for EU's gruppe, der arbejder med menneskerettighedsspørgsmålene i de eksterne forbindelser (COHOM) har i 2013 forbedret sine resultater yderligere, da den begyndte at afholde regelmæssige møder i sin supplerende sammensætning, der blev nedsat for nylig (bestående af EUmedlemsstaternes diplomater i Bruxelles). COHOM har for at fremme sammenhængen mellem EU's interne og eksterne menneskerettighedspolitikker intensiveret udvekslingerne og samarbejdet med Gruppen vedrørende Grundlæggende Rettigheder, Borgerlige Rettigheder og Fri Bevægelighed for Personer (FREMP). Kommissionens tværtjenstlige gruppe om menneskerettigheder, som samler EU-Udenrigstjenesten og Kommissionens tjenestegrene, mødes flere gange for at overvåge gennemførelsen af handlingsplanen. Kontaktgruppen vedrørende Menneskerettigheder mellem EU- Udenrigstjenesten og Europa-Parlamentet, som blev nedsat i 2012, mødtes også i løbet af året for at revidere gennemførelsen af handlingsplanen. I 2013 gennemførte EU menneskerettighedsdialoger og konsultationer med 30 partnerlande og regionale grupperinger. Der blev for første gang afholdt en menneskerettighedsdialog med Sydafrika og konsultationer med Republikken Korea. EU og Myanmar/Burma blev enige om at indlede en menneskerettighedsdialog i Endvidere indledte mange af de 79 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, der er parter i Cotonouaftalen, en dialog med EU. Før de fleste af menneskerettighedsdialogerne blev der afholdt konsultationsmøder med civilsamfundsorganisationer i Bruxelles og de berørte lande, og bagefter fulgte debriefinger for civilsamfundsorganisationerne. Der blev gjort en indsats for at forbedre virkningen og effektiviteten af dialogerne, herunder ved at etablere forbindelser mellem dialogerne og andre politikinstrumenter, udvikle opfølgningsmekanismer og inddrage enkeltsager i drøftelserne. Ud over de offentlige erklæringer om menneskerettigheder fra den højtstående repræsentant/formanden eller hendes talsmand blev der også foretaget fortrolige demarcher i en række tilfælde /14 top/top/hsm 16

17 EU har i løbet af året gentagne gange udtrykt bekymring over udviklingen med øget begrænsning af foreningsfriheden og civilsamfundsorganisationernes aktiviteter. Smædekampagner, begrænset adgang til udenlandsk finansiering og brug af intimidering af og vold mod aktivister er blot nogle få eksempler på de alvorlige udfordringer, som menneskerettighedsforkæmpere står overfor i deres daglige arbejde. EU har rejst sager, som involverer menneskerettighedsforkæmpere, i forbindelse med kontakterne med mange tredjelande og fremsat erklæringer til støtte for deres indsats også i sager, hvor aktivister er blevet tilbageholdt, chikaneret eller myrdet. EU-diplomater på stedet overværede retssager mod menneskerettighedsforkæmpere og gjorde bestræbelser på at få dem løsladt. EU holdt i 2013 fast ved sin støtte til civilsamfundet. Civilsamfundet var fortsat den største modtager af støtte fra det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR). Mere end 530 nye EIDHR-initiativer blev iværksat og supplerer dermed de mere end 2500 igangværende EIDHR-projekter, der allerede er ved at blive gennemført på dette område. EIDHR's ordning for små tilskud blev endvidere aktiveret i mere end 50 sager og sikrede krisehjælp til hundredvis af menneskerettighedsforkæmpere i fare. EU's delegationer i mere end 107 lande udsendte indkaldelser af forslag til græsrodscivilsamfundsorganisationers projekter inden for menneskerettigheder og demokratisering, konfliktløsning og politisk deltagelse. I løbet af året blev det nye EIDHR, der blev foreslået af Europa-Kommissionen for perioden , forhandlet med Europa-Parlamentet og Rådet. Budgettet for EIDHR er blevet styrket og er nu på 1,33 mia. EUR og vil gøre det muligt for EU bedre at støtte udviklingen af velfungerende civilsamfund og deres særlige rolle som nøgleaktører, der skaber positive forandringer til fremme af menneskerettigheder og demokrati. Dette vil f.eks. omfatte at øge EU's muligheder for at reagere hurtigt på menneskerettighedskrænkelser og yde bedre støtte til internationale og regionale mekanismer til beskyttelse af menneskerettigheder. Der vil ligeledes blive ydet støtte til gennemførelse af valgovervågningsmissioner, opfølgning af disses henstillinger og forbedring af demokratiske procedurer og valgprocedurer. Instrumentet vil også have stærkere fokus på de vanskeligste lande og nødsituationer, hvor menneskerettigheder og grundlæggende rettigheder er allermest i fare /14 top/top/hsm 17

18 EU fortsatte i løbet af 2013 med fremme overholdelse af borgerlige og politiske rettigheder, og der blev vedtaget menneskerettighedsretningslinjer på en række afgørende og vigtige områder. I juni 2013 vedtog Rådet for Udenrigsanliggender retningslinjer for fremme og beskyttelse af alle menneskerettigheder for lesbiske, bøsser, biseksuelle, transpersoner og interseksuelle (LGBTIpersoner). Retningslinjerne fastsætter EU's tilgang til at målrette diskriminerende love og politikker, fremme lighed og ikkeforskelsbehandling og bekæmpe vold mod LGBTI-personer. På samme måde fortsatte EU med at være aktivt involveret i regionale og multilaterale bestræbelser på at bekæmpe forskelsbehandling på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. På bilateralt plan udtrykte EU sin holdning til LGBTI-spørgsmål, idet det bl.a. talte mod homofobi og for afkriminalisering af homoseksuelle forhold, både i offentlige erklæringer og private diplomatiske kontakter. EU har overvåget og taget fat på en bekymrende udvikling på området for LGBTI-rettigheder, især med hensyn til et antal afrikanske lande og Rusland. EU vedtog ligeledes i juni retningslinjer for religions- og trosfrihed efter konsultationer med en lang række interessenter, herunder civilsamfundsorganisationer, kirker, religiøse foreninger eller samfund samt filosofiske og konfessionsløse organisationer. I retningslinjerne minder EU om de internationale menneskerettighedsstandarder på dette område og bekræfter på ny, at det er fast besluttet på at beskytte religions- og trosfrihed som en rettighed på grundlag af principperne om lighed, ikkeforskelsbehandling og universalitet. Retningslinjerne fungerer som yderligere støtte for EU's tiltag til støtte for religionsfrihed på baggrund af en bekymrende udvikling med hensyn til krænkelser rundt om i verden. Navnlig er situationen for personer, der blev udsat for grov diskrimination eller vold i Syrien, Egypten, Pakistan, Irak, Iran, Kenya, Libyen, Maldiverne, Tanzania og Den Centralafrikanske Republik, blevet fulgt på nærmeste hold. EU gav udtryk for bekymringer igennem en bilateral diplomatisk indsats, offentlige erklæringer, konklusioner fra Rådet for Udenrigsanliggender og regionale fora på menneskerettighedsområdet /14 top/top/hsm 18

19 Igennem hele 2013 fordømte EU gentagne gange begrænsningerne af ytringsfriheden og adgangen til internettet samt anholdelser af journalister og bloggere. I retningslinjerne om religions- og trosfrihed har EU etableret en specifik forbindelse mellem den frihed og ytringsfrihed, da begge rettigheder er indbyrdes forbundet og gensidigt forstærkende. EU indtog også den holdning, at grundlæggende rettigheder, demokrati og retsstaten skal beskyttes på internettet i overensstemmelse med samme normer, principper og værdier, som EU opretholder offline. I overensstemmelse hermed fortsatte EU arbejdet med forberedelsen af retningslinjerne for ytringsfrihed online og offline, som afsluttes i I denne forbindelse gennemførte EU-Udenrigstjenesten i juni en offentlig internethøring af civilsamfundet i hele verden om, hvordan man bedre kan føre dialog med og beskytte journalister og bloggere. EU fortsatte med at presse på til fordel for afskaffelse af dødsstraf og bygger på det momentum, der fulgte efter vedtagelsen af FN's Generalforsamlings resolution, hvori der opfordres til et globalt moratorium for anvendelsen af dødsstraf, i december EU målrettede lande og områder, der fortsat har dødsstraf, på bilateralt og multilateralt plan med særlig fokus på Iran, Irak, Saudi- Arabien, Yemen, Japan, Indien, Taiwan og USA. Retningslinjerne vedrørende dødsstraf, som oprindeligt blev vedtaget i 1998, blev ajourført i løbet af 2013, og den nye tekst er en konsolideret udgave af EU's erfaring med sine aktiviteter hen imod afskaffelse. EU fortsatte med at tale imod dødsstraf i alle relevante fora, herunder FN, OSCE og Europarådet, og EUSR for menneskerettigheder stod i spidsen for EU's deltagelse i verdenskongressen mod dødsstraf, der fandt sted i juni 2013 i Madrid. EU videreførte gennemførelsen af retningslinjerne om dødsstraf og tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf og fortsatte med at give udtryk for sin bekymring med hensyn til individuelle tortursager og mishandling i forbindelse med menneskerettighedsdialogerne med tredjelande. EU fremsatte en række erklæringer, bl.a. på multilaterale fora, såsom FN og OSCE, og overvejede metoder for at forbedre samordningen med FN's konvention mod tortur og FN's Forebyggelseskomité. Endelig ydede EU betydelig økonomisk støtte til civilsamfundsorganisationer rundt om i verden. Inden for rammerne af EIDHR's program for bekæmpelse af straffrihed blev der iværksat 25 nye initiativer til støtte for menneskerettighedsforkæmpere i fare med en samlet værdi på 20 mio. EUR /14 top/top/hsm 19

20 EU indtog en aktiv holdning til forsvar for kvinders rettigheder i forbindelse med den 57. samling i FN's Kommission for Kvinders Status, som fandt sted i marts EU og UN Women fortsatte med at gennemføre partnerskabsaftalen, herunder ved i fællesskab at tilrettelægge en konference på højt plan om kvinders lederskab i Sahelregionen i samarbejde med FN's særlige udsending for Sahel i april EU tog yderligere skridt for at gennemføre FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, navnlig ved at indføre overvejelser vedrørende køn i alle FSFPmissioner og -operationer. Til mere end halvdelen af de nuværende udsendte FSFP-missioner og - operationer er der tilknyttet mindst en rådgiver på kønsområdet, og EU fortsatte med at gennemføre EU's handlingsplan om ligestilling og styrkelse af kvinders position i udviklingssamarbejdet. EU fortsatte i 2013 arbejdet med at fremme børns rettigheder i hele verden. Efter en fælles indsats mellem EU og UNICEF er der blevet udarbejdet et værktøjssæt, der integrerer børns rettigheder i udviklingssamarbejdet, som blev iværksat i forbindelse med regionale uddannelsestiltag tilrettelagt for EU's delegationer og andre donorer. I efteråret 2013 arrangerede EU i samarbejde med Den Afrikanske Union en workshop i Addis Abeba om børn i væbnede konflikter. EU afsatte yderligere 4 mio. EUR gennem EU's Children of Peace-initiativ, som udspringer af EU's nobelpris, til uddannelse af børn i krisesituationer. Den endelige elektroniske version lanceres officielt i løbet af første halvdel af Med hensyn til børnearbejde forelagde Kommissionen et arbejdsdokument 2 fra Kommissionens tjenestegrene om handel og de værste former for børnearbejde ("Trade and Worst Forms of Child Labour"). EU deltog i den tredje globale konference mod børnearbejde i oktober 2013 i Brasilia og var aktivt involveret i forhandlingen om trepartserklæringen om børnearbejde. 2 Dokument SWD(2013)/ /14 top/top/hsm 20

21 EU fremmer aktivt overholdelsen af rettighederne for personer med handicap, herunder ved at være konstant fortaler for ratificering af konventionen om rettigheder for personer med handicap, som EU selv ratificerede i 2011, og ved at gøre opmærksom på spørgsmålet om handicappedes rettigheder i forbindelse med menneskerettighedsdialoger med partnerlande. EU var dybt engageret i mødet på højt niveau i Generalforsamlingen om handicap og udvikling, der fandt sted i september 2013 i New York, idet Europa-Kommissionen havde været vært for et europæisk regionalt høringsmøde om mødet på højt niveau i Generalforsamlingen i april. EU fortsatte med at beskytte og fremme rettighederne for personer med handicap uden for EU ved systematisk at tage højde for spørgsmål om handicappedes rettigheder i udviklingssamarbejdsprogrammer og ved at gennemføre projekter for at fremme rettigheder for personer med handicap. EU har i løbet af året gentagne gange givet udtryk for sin holdning om, at kampen mod terrorisme skal foregå med respekt for retsstatsprincippet og i fuld overensstemmelse med gældende folkeret. EU og mange af medlemsstaterne deltog i oktober 2013 i den internationale konference om national og international koordinering i terrorbekæmpelse. EU fortsatte med at gennemføre sin strategi for bekæmpelse af menneskehandel , idet EU's delegationer i prioriterede lande spiller en aktiv rolle, og arbejdet med udarbejdelsen af en oversigt til kortlægningen af finansieringsinstrumenter til bekæmpelse af menneskehandel og projekter, som ledes af EU og medlemsstaterne i prioriterede lande og områder, begyndte /14 top/top/hsm 21

22 I 2013 fortsatte EU med at støtte valgprocesser rundt om i verden ved at udsende valgobservationsmissioner (EOM'er) og valgekspertmissioner (EEM'er) samt ved at yde teknisk bistand til valgorganer og økonomisk bistand til nationale observatører. I alt udsendte EU 11 EOM'er og 8 EEM'er i løbet af Disse missioner støttede demokratisk overgang i EU's naboskabsområde (Jordan og Kosovo 3 ), førte tilsyn med konsolideringen af skrøbelige demokratiske institutioner (Kenya og Pakistan), var vidne til overdragelse af magten til oppositionen (Nepal) og bidrog til demokratisk konsolidering i lande, der netop havde overstået en konflikt (Mali og Madagaskar). Da opfølgningen af EOM's anbefalinger har stor prioritet, begyndte delegationscheferne med regelmæssige mellemrum at rapportere om gennemførelsen af anbefalingerne, og arbejdet med udarbejdelsen af opfølgningsretningslinjerne til EOM'er og delegationer begyndte. De første opfølgningsmissioner er blevet sendt til Malawi, Bolivia og Mozambique. EU bestræbte sig også på at intensivere arbejdet med demokratistøtte. EU aflagde rapport om gennemførelsen af handlingsplanerne for demokratistøtte i ni pilotlande og har foreslået en foreløbig liste over andengenerationspilotlande for demokratistøtte. I løbet af 2013 blev Den Europæiske Demokratifond funktionel og påbegyndte sine aktiviteter som en privat fond under belgisk lovgivning. Finansieringen kommer fra EU og ca. halvdelen af Den Europæiske Demokratifonds medlemsstater. Ved udgangen af 2013 havde man modtaget i alt 425 forslag, hvoraf der var truffet finansieringsafgørelser om de 28. Den Europæiske Demokratifond har mandat til at yde støtte til aktører, som på nuværende tidspunkt kun har begrænset adgang til støtte fra EU. 3 Denne betegnelse indebærer ingen stillingtagen til Kosovos status, og den er i overensstemmelse med FN's Sikkerhedsråds resolution 1244/99 og Den Internationale Domstols udtalelse om Kosovos uafhængighedserklæring /14 top/top/hsm 22

23 EU fortsatte med at fremme økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder i tæt samarbejde med FN's særlige rapportører, og der blev regelmæssigt gjort opmærksom på overtrædelser af disse rettigheder i forbindelse med menneskerettighedsdialoger med tredjelande. I anledning af verdensvanddagen den 22. marts understregede den højtstående repræsentant/næstformanden, at adgang til sikker drikkevand og sanitet er en menneskeret, som er udledt af retten til en tilstrækkelige levestandard. Det årlige NGO-forum (den december 2013) drejede sig i høj grad om at sikre ansvarliggørelse for overholdelse og fuld opnåelse af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. EU har konsekvent opfordret partnerlande til at ratificere og gennemføre Den Internationale Arbejdsorganisations konvention og styrket samarbejdet med ILO for at fremme arbejdsstandarder. I løbet af året fortsatte EU med at indarbejde menneskerettigheder i sine handels- og udviklingspolitikker samt andre eksterne politikker. Der blev truffet yderligere skridt hen imod indarbejdelse af en rettighedsbaseret tilgang i udviklingssamarbejdet, herunder gennem udvikling af en værktøjskasse. Lovpakken om EU's eksterne instrumenter, der blev vedtaget af Europa- Parlamentet i december 2013, rettede større opmærksomhed på menneskerettigheder, demokrati og god regeringsførelse, og EU fulgte en menneskerettighedsbaseret tilgang til forberedelsen af de første udkast til strategipapirerne for , de flerårige vejledende programmer og budgetstøtteprogrammer. Sideløbende med programlægningen arbejdede EU intensivt på opfølgningen af Rio+20 og udviklingsdagsordenen for perioden efter 2015 og understregede konsekvent behovet for at integrere menneskerettigheder, god regeringsførelse, demokrati og retsstatsprincippet i rammerne for tiden efter 2015-målene. På handelspolitikområdet ophævede EU den suspension af GSP-præferencer for Myanmar/Burma, der oprindelig blev iværksat i 1997, som reaktion på landets væsentlige forbedringer på menneskerettigheds- og arbejdstagerrettighedsområdet. Forberedelserne med henblik på anvendelsen af den nye forordning om GSP fortsatte, herunder en gennemgang af den første runde ansøgninger om at få status som GSP+. For alle forhandlinger, der blev iværksat i 2013, blev der gennemført konsekvensvurderinger, herunder en menneskerettighedsvurdering /14 top/top/hsm 23

24 EU forsatte med at integrere sine politikker om menneskerettigheder og ligestilling mellem kønnene i den fælles sikkerheds- og forsvarspolitik (FSFP). I juni 2013 blev der vedtaget nye krisestyringsprocedurer, der fastsætter, at der altid bør gennemføres en analyse af menneskerettigheds- og kønsspørgsmål i løbet af planlægningsforløbet for nye missioner og operationer. Det nye system til hurtig varsling, som omfatter mange menneskerettighedsrelaterede indikatorer, blev afprøvet i Sahel i 2013 og vil blive indført gradvis i andre områder. I 2013 fastholdt EU sit tilsagn om at gennemføre FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder, som blev godkendt med enstemmighed af FN's Menneskerettighedsråd i juni EU har arbejdet på at sikre, at europæiske virksomheder fuldt ud overholder de vejledende principper, og har samtidig fremmet gennemførelsen heraf i andre lande. I 2013 offentliggjorde Kommissionen vejledninger vedrørende menneskerettigheder for tre erhvervssektorer: arbejdsformidling, informations- og kommunikationsteknologi samt olie og gas. Vejledningen er beregnet til brug i virksomheder i disse tre sektorer både inden og uden for EU's grænser. I 2013 bad Den Europæiske Investeringsbank om vejledning for yderligere at fremme sit engagement inden for menneskerettigheder og fremlagde sine miljømæssige og sociale principper, der effektivt integrerer menneskerettigheder og fremmer robuste og omfattende due diligenceprocesser, der tager højde for menneskerettigheder /14 top/top/hsm 24

25 EU fortsatte sit arbejde med at fremme menneskerettighedernes universalitet og med, herunder i Menneskerettighedsrådet, FN's 3. komité og FN's Kommission for Kvinders Status, at sætte spørgsmålstegn ved indførelsen af begreber, der undergraver respekten for universalitet. På bilateralt plan har EU regelmæssigt, især i forbindelse med menneskerettighedsdialoger, opfordret tredjelande til at ratificere og effektivt gennemføre FN's instrumenter på menneskerettighedsområdet og til at genoverveje eller ophæve forbehold. EU fortsatte især med at fremme ratificeringen af Romstatutten for Den Internationale Straffedomstol og opfordrede de lande, der har ratificeret statutten, til at opfylde deres retlige forpligtelser. EU var fortsat besluttet på at bevare Romstatuttens integritet, blandt andet under ICC-forsamlingen af Deltagerstater, der blev afholdt den november 2013 i Haag. EU fortsatte med at være fortaler for humanitær folkeret, og den humanitære folkeret er forankret i dets optræden udadtil, herunder udviklingssamarbejde og humanitær bistand. Alle EU's medlemsstater undertegnede den skelsættende våbenhandelstraktat, der regulerer den internationale handel med konventionelle våben, som FN's Generalforsamling vedtog i april I 2013 var EU fortsat en aktiv og deltagende part i Genève, New York og resten af verden sammen med FN, som er det afgørende forum for fremme og beskyttelse af menneskerettigheder. I 2013 kunne Menneskerettighedsrådet i Genève konstatere, at EU nåede alle sine mål, herunder forlængelse af mandatet for de særlige rapportører for Myanmar/Burma, Den Demokratiske Folkerepublik Korea, Hviderusland, Iran, på området religions- og trosfrihed samt støtte til fornyelse af mandatet for undersøgelseskommissionen vedrørende Syrien. I New York blev alle fire EU-initiativer på samme måde vedtaget i FN's Generalforsamlings 3. Komité. EU's resolutioner om Myanmar/Burma og Den Demokratiske Folkerepublik Korea blev vedtaget uden afstemning med bred tværregional støtte. Der blev også vedtaget resolutioner om Iran og Syrien ligeledes med stærk støtte, både tværregionalt og fra EU /14 top/top/hsm 25

26 EU fortsatte det omfattende samarbejde med en lang række regionale partnere. EU forblev en stærk fortaler for og førende bidragyder til OSCE's arbejde og fortsatte med at fremme OSCE's arbejde med den menneskelige dimension. På samme måde er menneskerettigheder, retsstatsprincippet og demokratisering en central del af EU's samarbejde med Europarådet, og der blev gjort betydeligt fremskridt hen imod EU's tiltrædelse af den europæiske menneskerettighedskonvention (EMRK). EU fortsatte med at finansiere fælles programmer og aktiviteter med Europarådet på områderne retsstaten, demokrati og menneskerettigheder og rundede et samlet beløb på over 100 mio. EUR årligt /14 top/top/hsm 26

27 I Menneskerettigheder og demokrati i alle EU's politikker 1. Indarbejdning af menneskerettigheder i alle konsekvensanalyser Der gennemføres en konsekvensanalyse, inden Kommissionen forslår større politiske initiativer, herunder en forordning eller et forslag om at indlede en handelsforhandling. I løbet af forhandlingsprocessen gennemføres der en mere detaljeret bæredygtighedsvurdering. Menneskerettighederne indgår i disse vurderinger, som for eksempel i forbindelse med konsekvensanalysen for handelsforhandlinger, der blev indledt i 2013, herunder dem mellem EU og USA. Den praktiske vejledning om grundlæggende rettigheder i Kommissionens konsekvensanalyser fra 2011 finder tilsvarende anvendelse for menneskerettighedsvurderinger. Rådet udarbejdede i foråret 2013 adskillige foranstaltninger for at konsolidere og forbedre brugen af konsekvensanalyser i forbindelse med Rådets arbejde. Med henblik herpå blev der udarbejdet en revideret checkliste til formændene for Rådets grupper. Checklisten indeholder bl.a. et afsnit om konsekvensanalyser til Kommissionens forslag inden for grundlæggende rettigheder og beskyttelse af særlige grupper. Ifølge planen udarbejdes der i 2014 en ajourført håndbog om konsekvensanalyser til formændene for Rådets grupper /14 top/top/hsm 27

28 I 2013 fremlagde Den Europæiske Investeringsbank sin reviderede og ajourførte håndbog for miljø og sociale anliggender. Den indeholder bankens miljømæssige og sociale standarder. Denne revision var foranlediget af bankens bestræbelser på effektivt og udtrykkeligt at inddrage menneskerettighedsspørgsmål i sin due diligence i forbindelse med udlån i overensstemmelse med det mandat, som den er givet i kraft af Lissabontraktaten, hvilket afspejler den globale udvikling inden for erhvervslivet og menneskerettigheder. Denne udvikling bekræfter, at banken anser overholdelse af menneskerettigheder som en integreret del af fremme af bæredygtig udvikling. Håndbogen beskriver bankens tilgang til vurdering, forvaltning og overvågning af miljømæssige og sociale konsekvenser, risici og muligheder set i forhold til deres betydning. Den beskriver de skridt, der tages for at fastsætte anvendelsesområdet for de miljømæssige, sociale og overvågningsrelaterede aktiviteter, som EIB skal gennemføre for alle handlinger i alle regioner under hele projektforløbet. En central del heri er et afbødningshierarki for menneskerettigheder, der tager udgangspunkt i et princip for afhjælpning, fokus på væsentligheden af risikoen for berørte personer og overvejelser vedrørende sandsynlighed, alvorlighed og hyppighed af de forventede virkninger på menneskerettighedsområdet, hvorved der fastsættes en tilsvarende prioritering for afbødningsforanstaltninger. Europa-Parlamentets Direktorat for Konsekvensanalyse og Europæisk merværdi blev oprettet i 2012 som følge af Nieblerbetænkningen om garanti for uafhængige konsekvensanalyser. Det er ansvarligt for at styrke Parlamentets institutionelle uafhængighed og kapacitet ved at hjælpe med at udpege, kvantitetsbestemme og berettige dets generelle politiske prioriteter samt ved at forbedre dets evne til at gennemføre fremadskuende politikvurdering og herved støtte det overordnede mål om bedre lovgivning. For at indtage en holdning tager Parlamentet højde for Kommissionens konsekvensanalyser, men gennemfører også supplerende og alternative konsekvensanalyser eller konsekvensanalyser af sine egne væsentlige ændringer i overensstemmelse med håndbogen om konsekvensanalyser. I 2013 reviderede Parlamentet sin håndbog om konsekvensanalyser. Den nævner nu udtrykkeligt, at alle konsekvensanalyser skal overholde traktatens forpligtelser med hensyn til grundlæggende rettigheder, ikkeforskelsbehandling og et passende socialt beskyttelsesniveau, bekæmpelse af social eksklusion og et højt uddannelsesniveau. Konsekvensanalyser skal også omfatte virkningerne af den foreslåede lovgivning for udviklingslandene, såvel som virkninger uden for Unionen, herunder med hensyn til international handel. I 2013 udarbejdede Direktoratet for Konsekvensanalyse også en række vurderinger af relevans for EU's optræden udadtil /14 top/top/hsm 28

29 2. Partnerskab med civilsamfundet (herunder forenings- og forsamlingsfrihed) Civilsamfundet, herunder arbejdsmarkedets parter, spiller en afgørende rolle med hensyn til at sætte borgerne i stand til forstå og påberåbe sig deres rettigheder og til nøje at undersøge de offentlige myndigheders indsats. I 2013 fortsatte EU med at styrke samspillet med civilsamfundet, både som en vigtig partner, der konsulteres i forbindelse med udviklinger i EU s menneskerettighedspolitik, og som et særligt mål for politisk og økonomisk støtte. EU er desuden af den opfattelse, at et velfungerende demokrati afhænger af, at borgerne frit kan udøve deres ret til fredelig forsamling og forening. På FN s Generalforsamlings 3. Komités møde i oktober udtrykte EU bekymring over den kendsgerning, at civilsamfundets aktører, herunder arbejdsmarkedets parter, i mange lande mødes med intimidering, chikane og voldelige overfald. EU afviste på det kraftigste begrænsningen af civilsamfundets rum og forsøg på at lægge hindringer i vejen for menneskerettighedsforkæmpernes arbejde. EU har gjort det til en systematisk praksis at afholde konsultationer med civilsamfundet i Bruxelles og i det pågældende land, inden der finder menneskerettighedsdialoger sted, og at gennemføre debriefinger efterfølgende. Desuden blev der i 2013 arrangeret formelle seminarer med civilsamfundsorganisationer, der sætter europæiske og internationale NGO'er i kontakt med deres modparter i de berørte lande, inden for rammerne af de officielle menneskerettighedsdialoger, som blev afholdt med Kasakhstan, Kirgisistan, Libanon, Moldova, Den Palæstinensiske Myndighed, Tadsjikistan, Ukraine og Den Afrikanske Union. Anbefalingerne fra seminarerne med civilsamfundsorganisationer supplerer de officielle EU-menneskerettighedsdialoger med disse lande. På samme måde blev der indhentet bidrag fra civilsamfundet i forbindelse med udarbejdelsen af landestrategierne for menneskerettigheder lokalt og/eller i EU's hovedkvarter. Civilsamfundet blev konsulteret i forbindelse med flere politiske udviklinger i 2013, herunder om udarbejdelse eller revision af retningslinjer. Repræsentanter fra civilsamfundet indgår regelmæssigt i dialog med Rådets Menneskerettighedsgruppe (COHOM) og modtager systematisk debriefinger om dets konklusioner. EU styrkede civilsamfundene i Myanmar/Burma ved at sikre fuld og lige deltagelse af repræsentanter fra civilsamfundet i den første taskforce mellem EU og Myanmar/Burma, der blev afholdt i november 2013 i landet /14 top/top/hsm 29

30 EU's samlede strategi for migration og mobilitet (SSMM), der er EU's overordnede ramme for den eksterne migrations- og mobilitetspolitik, fremhæver den rolle, som civilsamfundet spiller i forbindelse med gennemførelsen af strategien. Civilsamfundsorganisationer deltager systematisk i både migrationsdialoger og de specifikke samarbejdsrammer og mobilitetspartnerskaber og vil blive inddraget i de fremtidige fælles dagsordener for migration og mobilitet. EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel [1] fremhæver på samme måde civilsamfundsorganisationernes rolle, herunder deres inddragelse i nationale og tværnationale henvisningsmekanismer. Mere specifikt fastsætter EU-strategien oprettelsen af en EU-platform for civilsamfundsorganisationer og leverandører af tjenesteydelser, der arbejder med beskyttelse af og bistand til ofre for menneskehandel både i medlemsstater og i udvalgte tredjelande. I 2013 var civilsamfundsorganisationer fortsat den største modtager af støtte fra Det Europæiske Instrument for Demokrati og Menneskerettigheder. EIDHR kan med udgangspunkt i dets største fordel, nemlig muligheden for at fungere uden samtykke fra værtslandets regering, fokusere på følsomme spørgsmål og innovative fremgangsmåder og samarbejde direkte med isolerede eller marginaliserede civilsamfundsorganisationer. [1] /14 top/top/hsm 30

31 I 2013 blev der igangsat mere end 530 nye EIDHR-initiativer med et budget på mere end 150 mio. EUR, der omfatter mere end 135 lande. Dette supplerer de mere end 2500 igangværende EIDHR-projekter, der iværksættes på stedet, herunder en lang række til støtte for menneskerettighedsforkæmpere (se afsnit 18). EIDHR er udarbejdet som et fleksibelt og reaktionsdygtigt værktøj, og det er en specialiseret del af EU s kriserespons. I 2013 blev EIDHR anvendt til EU s initiativer i lande som Mali, Myanmar/Burma, Somalia og Syrien. En global indkaldelse af forslag under titlen "Bekæmpelse af straffrihed" til en værdi på 20 mio. EUR førte til 20 nye nøgleinitiativer med en omfattende og holistisk tilgang til bekæmpelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Der blev gennemført lokale indkaldelser af forslag i EU s delegationer i 107 lande med et samlet budget på ca. 70 mio. EUR. Disse projekter støttede arbejdet i civilsamfundets græsrodsorganisationer med fremme af menneskerettigheder og demokratiske reformer, fremme af forsoning mellem forskellige gruppers interesser og konsolidering af politisk deltagelse og repræsentation. EIDHR har også muliggjort støtte til centrale menneskerettighedsprocesser i 2013, navnlig støtte til civilsamfundets bidrag til mere end 20 EU-menneskerettighedsdialoger med tredjelande. Med hensyn til nye EU-politikker i forhold til civilsamfund og med udgangspunkt i meddelelsen med titlen "EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser" vedtog Det Europæiske Råd tidligt i 2013 konklusionerne "EU-bistand til bæredygtig forandring i overgangssamfund", hvori EU understregede civilsamfundenes afgørende rolle /14 top/top/hsm 31

32 Det 15. årlige EU-NGO-forum om menneskerettigheder, som blev afholdt den december 2013 i Bruxelles, fokuserede på spørgsmålet om ansvar i kampen mod straffrihed og den rolle, som menneskerettighedsforkæmpere spiller med hensyn til forsvar af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. Forummet, som blev åbnet af EU s særlige repræsentant for menneskerettigheder, Stavros Lambrinidis, samlede mere end 200 deltagere fra civilsamfundet fra hele verden, repræsentanter for internationale og regionale menneskerettighedsmekanismer samt embedsmænd fra EU s institutioner og medlemsstaterne. Forummet var en vigtig lejlighed for civilsamfund til at drøfte og komme med bidrag til EU s politikker på dette område, herunder EU s indsats for at sikre, at ofre for menneskerettighedskrænkelser har klageadgang og kan nyde godt af EU s støtte til regionale mekanismer i kampen mod straffrihed. EUSR for menneskerettigheder understregede EU's støtte til et levende civilsamfund ved flere lejligheder: som hovedtaler på OSCE's møde i september vedrørende gennemførelse af den menneskelige dimension i Warszawa, Det Internationale Menneskerettighedsforbunds kongres i maj i Istanbul, Frontline Defenders årlige kongres i oktober i Dublin, den årlige ILGA-konference i Zagreb og i forbindelse med adskillige andre seminarer, forelæsninger og rundbordsmøder i løbet af året. EUSR mødtes også med flere hundrede repræsentanter for internationale og lokale NGO'er og menneskerettighedsforkæmpere både i Bruxelles og i forbindelse med sine rejser. EUSR tog bl.a. i Egypten, Bahrain og Myanmar/Burma fat på problemområder vedrørende udarbejdelse af NGOlove gennem et omfattende samarbejde med regeringsembedsmænd, civilsamfund, parlamentarikere og menneskerettighedsinstitutioner. Politiske fora og dialoger blev suppleret med mange tekniske møder med civilsamfundsorganisationer i løbet af året, hvor EU benyttede lejligheden til at dele oplysninger om aktiviteter og politikker og lette adgangen til finansiering og støtte /14 top/top/hsm 32

33 EU fortsatte med at sende et klart budskab imod uberettigede begrænsninger af forenings- og forsamlingsfriheden og fordømte offentligt begrænsninger af disse rettigheder i en række offentlige erklæringer. EU opfordrede senest den 30. november 2013 i en erklæring Ukraine til fuldt ud at overholde sine internationale forpligtelser med hensyn til overholdelse af forsamlingsfriheden. Som et andet eksempel kan nævnes, at EU i juli 2013 i forbindelse med OSCE s Permanente Råd udsendte en erklæring, der opfordrer Rusland til at opfylde sine forpligtelser med hensyn til foreningsfriheden. I 2013 blev der i Rådets konklusioner og den højtstående repræsentant/næstformandens erklæringer også gentagne gange givet udtryk for EU's betænkeligheder vedrørende foreningsfriheden i Egypten. EU fortsatte med at indsamle forslag til, skabe intern sammenhæng i forbindelse med og samarbejde multilateralt om, hvordan der på bedste vis kan skabes dialog om dette spørgsmål. I december 2012 konsulterede EU-Udenrigstjenesten delegationscheferne i lande, hvor civilsamfundet er i fare, navnlig vedrørende retten til forsamlings- og foreningsfrihed. Der blev også indsamlet anbefalinger på EU-NGO-forummets rundbordsmøde i december 2012 om hindringer, der lægges i vejen for civilsamfundsorganisationer. 3. Regelmæssig vurdering af gennemførelsen EU fortsætter inden for rammerne af årsberetningen om menneskerettigheder og demokrati med at aflægge rapport om fremskridt og de vigtigste resultater, der er gjort med gennemførelsen af handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati. Strukturen i denne tematiske beretning afspejler handlingsplanens bestemmelser. Formålet med handlingsplanen, som integrerer menneskerettighederne i alle aspekter af EU s udenrigspolitik, herunder udvikling og handel, er at anbringe menneskerettighederne og demokrati centralt i udenrigspolitikken. Handlingsplanen er iværksat i fællesskab af EU-Udenrigstjenesten, Kommissionen og EU s medlemsstater med nøje tilsyn fra Europa-Parlamentet og civilsamfundet. Siden vedtagelsen af den strategiske ramme for og handlingsplanen vedrørende menneskerettigheder og demokrati i juni er der gjort betydelige fremskridt med de 97 foranstaltninger, der er beskrevet i handlingsplanen /14 top/top/hsm 33