10152/15 bbi/bbi/ef 1 DG C 2B

Transkript

1 Rådet for Den Europæiske Union Luxembourg, den 22. juni 2015 (OR. en) 10152/15 RESULTAT AF DRØFTELSERNE fra: dato: 22. juni 2015 Generalsekretariatet for Rådet COHOM 66 CFSP/PESC 293 CSDP/PSDC 373 FREMP 142 INF 116 JAI 490 RELEX 504 Tidl. dok. nr.: 9593/15 COHOM 55 CFSP/PESC 211 CSDP/PSDC 319 FREMP 134 INF 108 JAI 425 RELEX COR 1 Vedr.: EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2014 I bilaget følger til delegationerne EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i /15 bbi/bbi/ef 1

2 BILAG Indhold Forord Generel beskrivelse Gennemførelse af EU's prioriteter på menneskerettighedsområdet Menneskerettigheder i alle eksterne politikker Demokrati og retsstatsforhold Fremme af universalitet på multilateralt og regionalt plan I Menneskerettigheder og demokrati i alle EU's politikker Indarbejdning af menneskerettigheder i alle konsekvensanalyser Partnerskab med civilsamfundet (herunder forenings- og forsamlingsfrihed) Regelmæssig vurdering af gennemførelsen II Fremme af menneskerettighedernes universalitet Universel tilslutning Menneskerettigheds- og demokratikultur i EU's optræden udadtil III Forfølgelse af sammenhængende politiske mål internt og internationalt Effektiv støtte til demokrati En permanent kapacitet for menneskerettigheder og demokrati i Rådet for Den Europæiske Union Opnåelse af større politisk sammenhæng Overholdelse af økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder IV Menneskerettigheder i alle EU's eksterne politikker og instrumenter Arbejde hen imod en rettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejdet Sådan kan handel fungere på en måde, der støtter menneskerettighederne Afspejling af menneskerettighederne i konfliktforebyggelse og krisestyringsaktiviteter Sådan gøres menneskerettighederne til en grundfæstet del af terrorbekæmpelsen Sikring af, at menneskerettighederne understøtter den eksterne del af indsatsen på området med frihed, sikkerhed og retfærdighed Sikring af fremme af menneskerettighederne i den eksterne del af beskæftigelsesog social- og arbejdsmarkedspolitikken /15 bbi/bbi/ef 2

3 V Gennemførelse af EU's menneskerettighedsprioriteter Afskaffelse af dødsstraf Udryddelse af tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf Effektiv støtte til menneskerettighedsforkæmpere Fremme og beskyttelse af børns rettigheder Beskyttelse af kvinders rettigheder og beskyttelse mod kønsbaseret vold Overholdelse af den humanitære folkeret LGBTI's ret til at være omfattet af menneskerettighederne Religions- og trosfrihed Ytringsfrihed online og offline Gennemførelse af FN's vejledende principper om erhvervslivet og menneskerettigheder Retspleje Reaktion på krænkelser: sikring af ansvarliggørelse Fremme af overholdelsen af rettigheder for personer, der tilhører mindretal (herunder forebyggelse af racisme og fremmedhad) En styrket politik vedrørende oprindelige folk Handicappedes menneskerettigheder VI Arbejdet med bilaterale partnere Virkning i praksis gennem skræddersyede tilgange Større virkning gennem dialog Effektiv brug af og samspil mellem EU's eksterne politikinstrumenter VII Arbejdet gennem multilaterale institutioner Fremme af effektiv multilateralisme Effektiv byrdedeling i FN-sammenhæng Styrkede regionale menneskerettighedsmekanismer VIII Europa-Parlamentets bidrag til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i Parlamentets kontrol med EU's menneskerettighedspolitik Integrering af menneskerettigheder i de parlamentariske udvalg Demokratistøtte Delegationsbesøgs rolle i forbindelse med menneskerettighederne og demokratistøtte Sakharovprisen for tankefrihed og Sakharovprisnetværket /15 bbi/bbi/ef 3

4 Nationale og regionale spørgsmål I Kandidatlande og potentielle kandidatlande Albanien Bosnien-Hercegovina Den tidligere jugoslaviske republik Makedonien Island Kosovo* Montenegro Serbien Tyrkiet Flerlandebistand II EØS- og EFTA-landene Norge Schweiz Andorra, Liechtenstein, Monaco, San Marino III Den europæiske naboskabspolitik Armenien Aserbajdsjan Hviderusland Georgien Republikken Moldova Ukraine Egypten Israel Palæstina Jordan Libanon Syrien Tunesien Algeriet Marokko Vestsahara Libyen /15 bbi/bbi/ef 4

5 IV Rusland og Centralasien Rusland Kasakhstan Den Kirgisiske Republik Tadsjikistan Turkmenistan Usbekistan V Afrika Den Afrikanske Union (AU) - den fælles Afrika-EU-strategi Angola Benin Botswana Burkina Faso Burundi Cameroun Kap Verde Den Centralafrikanske Republik Tchad Unionen Comorerne Republikken Congo (Brazzaville) Elfenbenskysten Den Demokratiske Republik Congo Djibouti Ækvatorialguinea Eritrea Etiopien Gabon Gambia Ghana Guinea Guinea-Bissau Kenya Lesotho Liberia Madagaskar /15 bbi/bbi/ef 5

6 Malawi Mali Mauritanien Republikken Mauritius Mozambique Namibia Niger Nigeria Rwanda São Tomé og Príncipe Senegal Republikken Seychellerne Sierra Leone Somalia Sydafrika Sydsudan Sudan Swaziland Tanzania Togo Uganda Zambia Zimbabwe VI Mellemøsten og Den Arabiske Halvø Bahrain Iran Irak Kuwait Oman Qatar /15 bbi/bbi/ef 6

7 Saudi-Arabien De Forenede Arabiske Emirater Yemen VII Asien Afghanistan Bangladesh Bhutan Brunei Myanmar/Burma Cambodja Folkerepublikken Kina Hong Kong Taiwan Mongoliet Indien Indonesien Japan Republikken Korea Den Demokratiske Folkerepublik Korea (Nordkorea) Laos Malaysia Maldiverne Nepal Pakistan Filippinerne Singapore Sri Lanka Thailand Timor-Leste Vietnam /15 bbi/bbi/ef 7

8 VIII Oceanien Australien Fiji New Zealand Papua NyGuinea Samoa Små Stillehavsøstater - Kiribati, Republikken Marshalløerne, Mikronesiens Forenede Stater, Nauru, Palau, Tonga, Tuvalu, Cookøerne, Niue Salomonøerne Vanuatu IX Nord- og Sydamerika Canada Amerikas Forenende Stater (USA) X Latinamerika og Caribien Antigua og Barbuda Argentina Bahamas Barbados Belize Bolivia Brasilien Chile Colombia Costa Rica Cuba Dominica Den Dominikanske Republik Ecuador El Salvador Grenada Guatemala Guyana /15 bbi/bbi/ef 8

9 Haiti Honduras Jamaica Mexico Nicaragua Panama Paraguay Peru St. Kitts og Nevis Saint Lucia Saint Vincent og Grenadinerne Surinam Trinidad og Tobago Uruguay Venezuela /15 bbi/bbi/ef 9

10 Udkast til EU's årsberetning om menneskerettigheder og demokrati i verden i 2014 TEMATISK DEL 10152/15 bbi/bbi/ef 10

11 Forord Generel beskrivelse I 2014 var EU fortsat engageret i at fremme respekt for menneskerettighederne i hele verden og være fortaler for overholdelsen af den humanitære folkeret. EU's strategiske ramme og handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati 1, der blev vedtaget i juni 2012, har fortsat været referencedokumenter for EU's eksterne politik på dette område og fastsat de vejledende principper og vigtigste prioriteter for EU's indsats. Disse dokumenter sigter på at forbedre effektiviteten og konsekvensen af EU's menneskerettighedspolitik og anbringe menneskerettigheder og demokrati centralt i Unionens optræden udadtil. Den nuværende handlingsplan udløb ved udgangen af I løbet af den periode, som beretningen omfatter, igangsatte EU-Udenrigstjenesten en bred høringsproces med andre EU-institutioner (Kommissionen, Rådet og Europa-Parlamentet), medlemsstaterne og relevante interessenter (herunder især civilsamfundsorganisationer og akademiske institutioner) for at vurdere de vigtigste resultater af handlingsplanen for og udarbejde en ny plan. En intern vurdering foretaget af EU-Udenrigstjenesten og Kommissionen bekræftede, at handlingsplanen for var en vigtig løftestand for inddragelsen af alle EUaktører og bidrog til at integrere menneskerettighedsspørgsmål i alle EU's eksterne politikker. Den tilskyndede også institutionerne og interessenterne til i fællesskab at håndtere udfordringer på menneskerettighedsområdet mere systematisk og bidrog til at styrke EU's synlighed og ansvarlighed. I forbindelse med handlingsplanen forenklede EU sine procedurer (f.eks. ved at oprette kontaktpunkter for menneskerettigheder i EU's delegationer), fastlagde god praksis og udviklede innovative værktøjer såsom landestrategier for menneskerettigheder. 1 Jf. Rådet for Den Europæiske Union, EU's strategiske ramme og handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati, 11855/12, 25. juni /15 bbi/bbi/ef 11

12 Menneskerettigheder i alle EU's politikker I 2014 afsluttede EU's særlige repræsentant (EUSR) for menneskerettigheder, Stavros Lambrinidis, andet år af sit mandat. EUSR arbejder under den højtstående repræsentant/næstformanden og efter vejledning fra ambassadørerne i Rådets Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) og i samordning med EU-Udenrigstjenesten, Kommissionens tjenestegrene og Europa-Parlamentet. Hans vigtigste opgave, der er defineret i mandatet, er at øge sammenhængen, effektiviteten og synligheden af menneskerettighederne i EU's udenrigspolitik. Med henblik herpå fokuserede han på at styrke EU's samarbejde på menneskerettighedsområdet med strategiske partnere, bl.a. gennem besøg i USA, Brasilien og Mexico, opbygge forbindelser med lande i en overgangsproces og regionale partnere, herunder Myanmar, Pakistan og Egypten, øge EU's synlighed og engagement med multilaterale og regionale menneskerettighedsmekanismer og samarbejde med og styrke civilsamfundet. Han havde også fokus at fremme EU's centrale prioriteter, især dem der fremgår af EU's retningslinjer på menneskerettighedsområdet, og på andre spørgsmål såsom ytringsfrihed offline og online, kvinders menneskerettigheder, en menneskerettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde, arbejde med bekæmpelse af tortur, afskaffelse af dødsstraf og erhvervsliv og menneskerettigheder. Gennem sit arbejde, der har omfattet mere end en halv snes ministermøder om menneskerettigheder, bl.a. med Kina, Bahrain, DPRK og Sydafrika, og kontakter med hundredvis af centrale interessenter, har EUSR bestræbt sig på at støtte det vigtige arbejde i eksisterende menneskerettighedsstrukturer i EU og medlemsstaterne og skabe vilkårene for yderligere tilbundsgående dialog og resultatorienteret samarbejde med udenlandske regeringer, internationale organisationer og civilsamfund i hele verden /15 bbi/bbi/ef 12

13 EU-Udenrigstjenesten har også arbejdet på at integrere sine interne mekanismer og procedurer for at effektivisere sin indsats på menneskerettighedsområdet. Takket være EU-delegationernes, repræsentationschefernes, EU-institutionernes og medlemsstaternes fælles indsats har Den Udenrigs- og Sikkerhedspolitiske Komité (PSC) godkendt 132 landestrategier for menneskerettigheder. Gennemførelsen af landestrategierne for menneskerettigheder har resulteret i et mere intenst samarbejde mellem EU's delegationer og medlemsstaternes ambassader vedrørende menneskerettigheder og har medført bedre strukturerede og mere sammenhængende menneskerettighedsdialoger. I 2014 gennemførte EU formelle menneskerettighedsdialoger og konsultationer med 37 partnerlande og regionale grupperinger, herunder for første gang en menneskerettighedsdialog med Myanmar/Burma. Endvidere gennemførte mange af de 79 lande i Afrika, Vestindien og Stillehavet, der er parter i Cotonouaftalen, en dialog med EU. På den negative side blev menneskerettighedsdialogen med Rusland suspenderet, og dialogen med Aserbajdsjan blev udsat. EU's fortsatte sin indsats for at forbedre dialogernes virkning og effektivitet, bl.a. ved at etablere forbindelser mellem dem og andre politikinstrumenter, udvikle opfølgningsmekanismer og inddrage enkeltsager i drøftelserne. Før de fleste af menneskerettighedsdialogerne blev der afholdt konsultationsmøder med civilsamfundsorganisationer i Bruxelles og i de berørte lande, og bagefter fulgte debriefinger. EU fortsatte med offentligt at tage stilling til menneskerettighedsspørgsmål ved hjælp af erklæringer fra den højtstående repræsentant/næstformanden og hendes talsmand. Der blev også foretaget fortrolige demarcher i årets løb vedrørende mere følsomme tilfælde /15 bbi/bbi/ef 13

14 EU-Udenrigstjenesten tilbød regelmæssigt uddannelsesforløb om menneskerettigheder og demokrati. Der blev også foretaget en kortlægning af uddannelseskurser om menneskerettigheder, der udbydes af medlemsstaterne, for at få et overblik over bedste praksis og undersøge mulige synergier. I september 2014 vedtog man at oprette et uformelt netværk af kontaktpunkter i EU's medlemsstater vedrørende uddannelse i menneskerettigheder og demokrati. For at sikre, at menneskerettighedsspørgsmål er en integreret del af EU-delegationernes arbejde, havde alle delegationer og FSFP-missioner og -operationer udpeget kontaktpunkter for menneskerettigheder og/eller kønsspørgsmål ved udgangen af Rådets Menneskerettighedsgruppe (COHOM), der er ansvarlig for alle menneskerettighedsaspekter af Den Europæiske Unions eksterne forbindelser, vedtog EU's strategiske prioriteter i FN's menneskerettighedsfora for året, hvilket bidrog til de succesrige resultater af EU's indsats i FN-regi. I 2014 blev bestræbelserne på at løse problemerne vedrørende sammenhæng og konsekvens i EU's interne og eksterne menneskerettighedspolitikker styrket. Rådet vedtog specifikke konklusioner i juni, der anerkender betydningen af konsekvens for EU's troværdighed i dets eksterne forbindelser og for at være et eksempel til efterfølgelse på menneskerettighedsområdet. I 2014 var Europa- Kommissionen fortsat engageret i at integrere menneskerettigheder i sine konsekvensanalyser til forslag inden for EU's optræden udadtil. Til det formål blev der i 2014 udarbejdet specifikke retningslinjer for konsekvensanalyser vedrørende menneskerettigheder i handelsaftaler. Gennemførelse af EU's prioriteter på menneskerettighedsområdet I løbet af 2014 fokuserede EU på specifikke tematiske udfordringer på menneskerettighedsområdet, både hvad angår borgerlige og politiske rettigheder og økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder. EU fremmede aktivt retten til foreningsfrihed og til fri deltagelse i fredelige forsamlinger gennem offentlige erklæringer som led i de bilaterale forbindelser med tredjelande og gennem menneskerettighedsdialoger og konsultationer med ligesindede partnere. I september 2014 afholdt EU et arrangement i forbindelse med OSCE's møde om gennemførelse af den menneskelige dimension for sammen med civilsamfundet at drøfte de seneste tendenser med hensyn til mulighederne for fri deltagelse i fredelige forsamlinger i OSCE-området /15 bbi/bbi/ef 14

15 På samlingerne i FN's Menneskerettighedsråd og på FN s Generalforsamlings 3. Komités møde i oktober understregede EU vigtigheden af det arbejde, som civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere udfører. EU udtrykte bekymring over det stadigt mindre råderum for civilsamfundet i mange lande, de stadig mere omfattende begrænsninger, der pålægges ikkestatslige organisationer, og den chikane og de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som aktivister udsættes for. Det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder 2 (EIDHR) var fortsat et centralt finansielt redskab til at støtte civilsamfundsorganisationer, der er aktive på menneskerettighedsområdet, samt menneskerettighedsforkæmpere, herunder journalister og bloggere. I maj 2014 vedtog Rådet i overensstemmelse med EU's faste beslutning om fortsat at fremme menings- og ytringsfrihed online og offline retningslinjer herom på menneskerettighedsområdet. På grundlag af eksisterende instrumenter og dokumenter gentager disse retningslinjer nogle centrale principper og indeholder klart definerede prioriteter og redskaber til brug for EU-delegationer og medlemsstaternes ambassader samt for EU's hovedkvarter for bedre at fremme og forsvare denne rettighed. EU fordømte gentagne gange angreb på journalister og bloggere gennem offentlige erklæringer og som led i de bilaterale forbindelser. I september 2014 afholdt EU et arrangement om ytringsfrihed online i forbindelse med det møde om gennemførelse af den menneskelige dimension, som OSCE's Kontor for Demokratiske Institutioner og Menneskerettigheder organiserede i Warszawa. Det årlige EU-NGO-forum om menneskerettigheder, der blev afholdt i december 2014, var helliget beskyttelse og fremme af ytringsfrihed; mere end 200 NGO'er fra hele verden deltog, og forummet resulterede i vedtagelsen af en række henstillinger, der vil være vejledende for EU's indsats på dette vigtige område. 2 Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 235/2014 af 11. marts 2014 om oprettelse af et finansieringsinstrument for demokrati og menneskerettigheder på verdensplan (EUT L 77 af , s. 85) /15 bbi/bbi/ef 15

16 EU bekræftede sin modstand mod dødsstraf og anvendte alle tilgængelige diplomatiske redskaber for at fremme dens afskaffelse verden over i overensstemmelse med de relevante EU-retningslinjer. Ved hjælp af omfattende lobbyarbejde og opsøgende arbejde deltog EU aktivt i den tværregionale alliance om fremme af FN's Generalforsamlings resolution, der til sidst blev vedtaget i december, og bekræftede på ny opfordringen til at indføre et moratorium for anvendelsen af dødsstraf. Takket være EU's opsøgende indsats opnåede resolutionen, som 95 stater var medsponsor for, 117 stemmer for - det hidtil højeste antal - 37 imod og 34 hverken for eller imod, hvilket var en betydelig forbedring i forhold til lignende resolutioner årene før. I december 2014 fejrede EU 30-året for konventionen mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf ved et arrangement i Bruxelles. EU tilskyndede alle lande til at ratificere og gennemføre konventionen og dens valgfri protokol og støttede aktivt oprettelsen af uafhængige overvågningsmekanismer. Endvidere blev spørgsmålet om tortur og mishandling samt enkeltsager systematisk rejst i forbindelse med menneskerettighedsdialoger med tredjelande og under besøg. Samtidig fortsatte EU gennemførelsen af retningslinjerne om tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. EU er fortsat engageret i at støtte menneskerettighedsforkæmpere, som spiller en afgørende rolle i fremme og beskyttelse af menneskerettighederne. EU's udenrigsministre gentog dette engagement i Rådets konklusioner, der blev vedtaget i juni, for at markere tiåret for vedtagelsen af EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere. Rådet understregede den særlig vigtige rolle, som kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og forkæmpere fra sårbare og marginaliserede grupper spiller. I maj fik EU-delegationerne en detaljeret vejledning i gennemførelsen af retningslinjerne vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, der fastlægger bedste praksis for håndtering af sager. Hele året igennem arbejdede EU-delegationerne aktivt for at beskytte menneskerettighedsforkæmpere, der er under et stigende pres fra myndighederne og fra ikkestatslige aktører i mange lande. EU-diplomater observerede retssager, besøgte fængslede aktivister og afgav erklæringer om enkeltsager /15 bbi/bbi/ef 16

17 I 2014 fejrede EU 25-året for FN's konvention om barnets rettigheder. For at markere dette jubilæum og EU's engagement vedrørende børn i sine interne og eksterne politikker vedtog Rådet i december konklusioner om fremme og beskyttelse af børns rettigheder. EU støttede aktivt kampagnen "Børn, ikke soldater", som FN's særlige repræsentant for børn i væbnede konflikter og UNICEF har igangsat i fællesskab, og som har til formål senest i 2016 at forhindre, at væbnede regeringsstyrker rekrutterer børn, og sætte en stopper for, at de bruger børn i kampe. I overensstemmelse med ILO's konvention nr. 182 om de værste former for børnearbejde var EU fortaler for at etablere lister over farligt arbejde i 33 lande for at beskytte børn mod farligt arbejde i Afrika syd for Sahara og i Europa/Centralasien. I forbindelse med menneskerettighedsdialoger med visse lande var der særligt fokus på børnearbejde. Beskyttelse af kvinders rettigheder og bekæmpelse af kønsbestemt vold stod fortsat højt på EU's dagsorden. Disse spørgsmål blev konsekvent integreret i EU's programmer og indgik i offentlige budskaber og dialoger med regeringer, regionale organisationer og civilsamfundet. Støtte til kvindelige menneskerettighedsforkæmpere og kvindeorganisationer blev også prioriteret. FN var fortsat den vigtigste platform, som EU anvender til at fremme sine strategiske prioriteter vedrørende kønsspørgsmål. EU spillede f.eks. en vigtig rolle i forhandlingerne om de konklusioner, der blev vedtaget i FN's Kommission for Kvinders Status. EU og UN Women fortsatte med at gennemføre deres fælles aftalememorandum (MOU) fra Der blev gjort vigtige fremskridt inden for kommunikation, politisk dialog og fortalervirksomhed samt uddannelse i og planlægning af fælles programmer mellem EU og UN Women. I den forbindelse fandt en konference "Spring Forward for Women" sted i november 2014 i Bruxelles med deltagelse af kvindelige parlamentarikere fra regionen af arabiske stater og medlemmer af Europa-Parlamentet. For så vidt angår seksuel vold under konflikter deltog EU aktivt i det globale topmøde i juni 2014 i London og gav tilsagn om at følge mødet op med praktiske tiltag inden for menneskerettigheder, konfliktforebyggelse, krisestyring, mægling og humanitær bistand. På topmødet om piger (Girl Summit) i juli gav EU tilsagn om at afsætte mere end 100 mio. EUR over de næste syv år til ligestilling mellem kvinder og mænd og børnevelfærd, bl.a. til konkrete projekter for at afskaffe kønslemlæstelse af kvinder og børneægteskaber, tidlige ægteskaber og tvangsægteskaber /15 bbi/bbi/ef 17

18 For så vidt angår lesbiskes, bøssers, biseksuelles, transpersoners og interseksuelles (LGBTI) ret til at være omfattet af menneskerettighederne indledte EU en dialog med flere lande og foretog, når det var nødvendigt, de fornødne diplomatiske demarcher især i Afrika og Centralasien for at opfordre landene til at genoverveje eller ophæve lovgivning, der diskriminerer mod LGBTI-personer eller krænker internationalt aftalte bestemmelser om ikkeforskelsbehandling. Endvidere var EU fortaler for LGBTI-personers rettigheder under de relevante menneskerettighedsdialoger og ydede gennem finansieringsinstrumentet EIDHR støtte til LGBTI-menneskerettighedsforkæmpere og til NGO'er, der gennemfører projekter til bekæmpelse af diskrimination mod LGBTI-personer. EU var aktivt involveret i multilaterale bestræbelser, navnlig i FN, på at bekæmpe forskelsbehandling, herunder på grund af seksuel orientering eller kønsidentitet. På samlingen i Menneskerettighedsrådet i Genève bidrog EU aktivt og med succes til vedtagelsen af resolutionen om menneskerettigheder, seksuel orientering og kønsidentitet i september. Et år efter vedtagelsen af EU's retningslinjer om religions- og trosfrihed havde EU fortsat fokus på denne grundlæggende frihedsrettighed, som i stigende grad udfordres i verden. På baggrund af de grusomheder og krænkelser af grundlæggende menneskerettigheder, som personer, der tilhører religiøse mindretal og sårbare grupper, udsættes for, især i Irak og Syrien, traf EU foranstaltninger, herunder på multilateralt plan, for at understrege behovet for at sikre disse landes multietniske og multireligiøse karakter. EU fokuserede på at konsolidere resolutioner om religions- og trosfrihed både i FN's Menneskerettighedsråd og på Generalforsamlingen. På Menneskerettighedsrådets samling i marts 2014 blev den EU-ledede resolution om religions- og trosfrihed endnu engang vedtaget ved konsensus /15 bbi/bbi/ef 18

19 EU bidrog til at fremme og beskytte rettighederne for personer, der tilhører mindretal, ved at slutte sig sammen med De Forenede Nationer og andre internationale og multilaterale organisationer såsom OSCE og Europarådet. I september 2014 blev den første FN-verdenskonference om oprindelige folk afholdt i New York som et plenarmøde på højt niveau under Generalforsamlingen. EU bidrog aktivt til forberedelserne af konferencen ved at støtte deltagelsen af oprindelige folk og yde koordinerede bidrag til vedtagelsen af et slutdokument ved konsensus. EU afholdt også et arrangement om overvågning af oprindelige folks rettigheder. På grundlag af konferencens resultater begyndte EU arbejdet med en styrket EU-politik om oprindelige folk som foreslået i EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati. EU er part i FN's konvention om handicappedes rettigheder. I overensstemmelse med konventionen er EU forpligtet til at fremme handicappedes rettigheder både internt og i sin optræden udadtil. I 2014 udarbejdede Europa-Kommissionen den første EU-rapport til FN som krævet i konventionen om handicappedes rettigheder. Rapporten beskriver, hvordan EU har gennemført konventionen om handicappedes rettigheder ved hjælp af lovgivning, politiske tiltag og finansieringsinstrumenter. Som fortaler for alle menneskerettighedernes universelle, udelelige, indbyrdes forbundne og afhængige karakter finder EU, at de økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder er en integreret del af EU's eksterne menneskerettighedspolitik. I løbet af året lagde EU større vægt på dette område under menneskerettighedsdialoger med centrale partnerlande. EU støttede aktivt og samarbejdede på multilateralt plan med flere af FN's særlige rapportører, der arbejder med økonomiske, sociale og kulturelle rettigheder /15 bbi/bbi/ef 19

20 I 2014 fortsatte EU med at gennemføre og fremme FN's vejledende principper fra 2011 om erhvervslivet og menneskerettigheder. I EU blev direktivet om offentliggørelse af ikkefinansielle oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner vedtaget i september, hvilket var et betydeligt fremskridt med hensyn til at fremme tiltag, som svarer til ansvarlig forretningsskik. De berørte virksomheder skal offentligøre oplysninger om politikker, risici og resultater med hensyn til respekt for bl.a. menneskerettigheder. EU drøftede som led i sin optræden udadtil spørgsmålet med et stadig større antal partnerlande. På Menneskerettighedsrådets samling i juni støttede EU resolutionen om en forlængelse af mandatet for Gruppen vedrørende Menneskerettigheder og Transnationale Selskaber og Andre Virksomheder. I september 2014 blev der afholdt et fælles seminar i Addis Abeba, hvor Den Afrikanske Union og EU forpligtede sig til i fællesskab at fremme og gennemføre FN's vejledende principper i de to regioner og arbejde på potentielle samarbejdsområder. Menneskerettigheder i alle eksterne politikker I 2014 var EU fortsat engageret i at fremme menneskerettigheder og demokrati i hele sin optræden udadtil. Der blev taget yderligere skridt til at anvende en mere effektiv menneskerettighedsbaseret tilgang til udviklingssamarbejde. I 2014 fortsatte EU med at udforme sin holdning og strategi til opfølgningen af Rio+20 og udviklingsdagsordenen for perioden efter I en række politikerklæringer, som Rådet godkendte, var EU fortaler for at integrere spørgsmål vedrørende menneskerettighederne, retsstatsprincippet og god regeringsførelse i den globale udviklingsdagsorden. I sine seneste konklusioner fra december understregede Rådet vigtigheden af en dagsorden for perioden efter 2015, der omfatter alle menneskerettigheder /15 bbi/bbi/ef 20

21 EU arbejdede også for at udvikle en handelspolitik, der er fuldt ud forenelig med menneskerettighederne. I denne forbindelse har 14 lande fået tildelt GSP+-præferencer i henhold til den nye GSP-forordning 3 (generelle toldpræferencer), der trådte i kraft i januar Endvidere fremmede EU på multilateralt plan foranstaltninger, der sikrer kontrol med eksport af overvågningsteknologi, der kan anvendes til krænkelse af menneskerettighederne. I starten af 2014 forelagde Kommissionen et forslag for Rådet og Europa-Parlamentet om ændring af forordning (EF) nr. 1236/2005 om handel med visse varer, der kan anvendes til henrettelse eller tortur. I 2014 tog EU yderligere skridt til at integrere sine politikker om menneskerettigheder og kønsspørgsmål i FSFP-missioner og -operationer. I overensstemmelse med krisestyringsprocedurerne fra blev der taget højde for menneskerettigheder og kønsspørgsmål i planlægningsprocessen vedrørende nye missioner og operationer. En analyse af menneskerettighedssituationen og den kønsmæssige situation blev integreret i planlægningsdokumenterne, bl.a. for EU's rådgivende mission om reform af den civile sikkerhedssektor i Ukraine 5 og EUFOR Den Centralafrikanske Republik 6. I 2014 blev der udpeget rådgivere eller kontaktpunkter for menneskerettigheder og kønsspørgsmål i alle FSFP-missioner og -operationer. Deres opgaver omfatter både integrering af menneskerettigheder og kønsspørgsmål i missionens eller operationens arbejde og gennemførelse af specifikke aktiviteter. Systemet til hurtig varsling af konflikter, som indeholder mange menneskerettighedsrelaterede indikatorer, blev gradvis indført på globalt plan i løbet af året. EU fortsatte med at fremme sit engagement i gennemførelsen af FN's Sikkerhedsråds resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed, både internt via EU-medlemsstaternes uformelle taskforce og eksternt i forbindelse med fremme af udarbejdelsen af nationale handlingsplaner med tredjelande. Anden rapport om EU-indikatorer for den samlede strategi for EU's gennemførelse af resolutionerne blev offentliggjort i januar /15 bbi/bbi/ef 21

22 I sine bestræbelser på at gøre menneskerettighedsspørgsmål til en grundfæstet del af terrorbekæmpelsen udarbejdede EU-Udenrigstjenesten i samarbejde med de øvrige EU-institutioner en vejledning for terrorbekæmpelse, der skal anvendes i planlægningen og gennemførelsen af bistandsprojekter med tredjelande om terrorbekæmpelse. Vejledningen, der blev godkendt af medlemsstaterne i november, tager hensyn til den humanitære folkeret og international flygtningeret. Demokrati og retsstatsforhold I 2014 fortsatte EU sine bestræbelser på at støtte demokratiske reformer og værdier ved at støtte valgprocesser rundt om i verden. Med henblik herpå udsendte Kommissionen valgobservationsmissioner og valgekspertmissioner. Der blev også ydet teknisk og økonomisk bistand til organer med ansvar for gennemførelse af valg og til nationale observatører. Der blev i alt udsendt otte valgobservationsmissioner, der skulle observere ni valg. Selv om EU ikke observerer valg i OSCE-området, støttede det OSCE/ODIHR i forbindelse med præsident- og parlamentsvalget i Ukraine. EU optrappede generelt sit arbejde med demokratistøtte med det formål at øge sammenhængen mellem EU's instrumenter og EU-medlemsstaternes aktiviteter og opbygge en fælles forståelse af de lokale forhold gennem et styrket partnerskab med alle interessenter, herunder regeringer og civilsamfund. I den forbindelse identificerede EU 12 EU-delegationer til den anden generation af pilotarbejdet med demokratistøtte i marts 2014, og arbejdet startede i juni. Fra 2014 anvendes midler fra EIDHR til at støtte pilotarbejdet /15 bbi/bbi/ef 22

23 Fremme af universalitet på multilateralt og regionalt plan EU fortsatte med at lægge særlig vægt på fremme af menneskerettighedernes universalitet både i erklæringer og stemmeforklaringer samt i forbindelse med offentlige arrangementer og konferencer og i sine udgivelser. I sine bilaterale kontakter, bl.a. i forbindelse med menneskerettighedsdialoger, har EU regelmæssigt opfordret tredjelande til at ratificere og gennemføre FN's instrumenter på menneskerettighedsområdet og til at genoverveje eller ophæve deres forbehold. I løbet af 2014 var EU fortsat aktiv i forbindelse med retsopgør og engagerede sig i lande i en overgangsproces gennem mæglingsaktiviteter, politiske dialoger og FSFP-missioner. Der er ved at blive udarbejdet et udkast til EU's politik vedrørende retsopgør, der sandsynligvis vil blive vedtaget i starten af 2015 og offentligt vil vise EU's engagement i retsopgør, styrke sammenhængen og ensartetheden i EU's engagement i retsopgør og være vejledende for personale i EU og i EUmedlemsstaterne, der arbejder med spørgsmål om retsopgør. I løbet af 2014 fortsatte EU med at gennemføre retningslinjerne for humanitær folkeret og støtte formidlingen af den humanitære folkeret til alle krigsførende parter, herunder væbnede ikkestatslige aktører. EU fortsatte med at styrke sin opbakning til overholdelse af den humanitære folkeret inden for rammerne af den humanitære bistand. EU og dets medlemsstater støttede initiativet fra Schweiz og Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) om at styrke overholdelsen af den humanitære folkeret og gentog deres tilsagn om at fremme, at alle stater og ikkestatslige aktører, der er involveret i konfliktsituationer, overholder den humanitære folkeret, ved at deltage i den konference for de høje kontraherende parter i den fjerde Genèvekonvention, der er indkaldt den 17. december i Genève. Kommissionen fortsatte med at yde økonomisk støtte til et projekt, der skal styrke ICRC's mulighed for at tilbyde militær- og sikkerhedsstyrker og væbnede ikkestatslige aktører uddannelse i og formidling af humanitær folkeret i vigtige konfliktramte lande såsom Irak, Colombia og Den Demokratiske Republik Congo /15 bbi/bbi/ef 23

24 For første gang blev der på grundlag aftalen fra 2006 mellem Den Internationale Straffedomstol (ICC) og EU om samarbejde og bistand igangsat fælles rundbordssamtaler mellem EU og ICC med henblik på konsultation og sikring af regelmæssige drøftelser om spørgsmål af fælles interesse, herunder samarbejde, komplementaritet, diplomatisk støtte og mainstreaming, samt offentlige oplysninger og opsøgende arbejde. EU fortsatte også indsatsen og det opsøgende arbejde for at tilskynde flere lande til at ratificere Romstatutten. EU fortsatte sine systematiske demarchekampagner til støtte for ICC og sin politik med at få indsat ICC-klausuler i aftaler med tredjelande. På samme måde er samarbejdet med FNmekanismer og -organer (universel regelmæssig gennemgang, særlige rapportører og traktatorganer) og gennemførelsen af deres henstillinger nu blevet standardelementer i EU's bilaterale samarbejde med tredjelande vedrørende menneskerettigheder. EU tilskynder i sine bilaterale kontakter rutinemæssigt tredjelande til at udstede en stående invitation til FN's særlige rapportører. EU støttede fortsat fuldt ud det multilaterale menneskerettighedssystem. I løbet af året koordinerede EU-delegationen EU's og dets medlemsstaters holdninger i FN's Generalforsamlings 3. Komité, i FN's Menneskerettighedsråd og i FN's specialiserede agenturer blev endnu et travlt år for Menneskerettighedsrådet, hvor EU spillede en aktiv og central rolle, især med hensyn til landeresolutioner og tematiske spørgsmål såsom religions- og trosfrihed og barnets rettigheder. Det deltog også fuldt ud i dialoger og forhandlinger om andre spørgsmål og optrådte som en enhed med hensyn til de fleste resolutioner. EU fortsatte sit tætte samarbejde med Europarådet i I overensstemmelse med aftalememorandummet fra 2007 har de to organisationer haft regelmæssige kontakter på både politisk niveau og arbejdsniveau, idet samarbejdet om menneskerettigheder, retsstat og demokratisering er kernen i deres forbindelser. EU støttede fortsat kraftigt og bidrog betydeligt til OSCE's arbejde i EU fortsatte med aktivt at støtte OSCE's bestræbelser på at håndtere udfordringerne på sikkerhedsområdet i OSCE-regionen gennem alle tre dimensioner af organisationens arbejde: den politisk-militære dimension, den økonomiske og miljømæssige dimension og den menneskelige dimension /15 bbi/bbi/ef 24

25 I Menneskerettigheder og demokrati i alle EU's politikker Indarbejdning af menneskerettigheder i alle konsekvensanalyser Da EU's handlingsplan vedrørende menneskerettigheder og demokrati blev vedtaget i 2012, gav Europa-Kommissionen tilsagn om at indarbejde menneskerettigheder i sine konsekvensanalyser vedrørende lovgivningsmæssige og ikkelovgivningsmæssige forslag, gennemførelsesforanstaltninger og handelsaftaler, der har betydelige økonomiske, sociale og miljømæssige konsekvenser eller fastlægger fremtidige politikker. Den metodologi, der er anvendt, bygger på de retningslinjer, som Kommissionens tjenestegrene har udarbejdet for at analysere konsekvenserne for de grundlæggende rettigheder i konsekvensanalyser 7. For så vidt angår handels- og investeringsaftaler foretages der en konsekvensanalyse, inden Kommissionen foreslår at indlede forhandlingerne. Under forhandlingsprocessen foretages der også en mere detaljeret konsekvensanalyse af bæredygtigheden for alle større handelsforhandlinger. Siden 2011 medtages der systematisk en analyse af potentielle konsekvenser for menneskerettighederne i alle konsekvensanalyser og bæredygtighedsvurderinger på handelsområdet. I 2014 blev der offentliggjort endelige rapporter, der indeholder en analyse af de potentielle konsekvenser for menneskerettighederne, for så vidt angår bæredygtighedsvurderinger, som omfatter vidtgående og brede frihandelsaftaler med Egypten og Jordan. Endvidere er der ved at blive foretaget en efterfølgende evaluering af frihandelsaftalen mellem EU og Mexico. Den kommer til at omfatte en analyse af konsekvenserne for menneskerettighederne, og dette vil blive normen for fremtidige efterfølgende vurderinger af EU's handelsaftaler. For at standardisere vurderingen af handels- og investeringsinitiativers konsekvenser for menneskerettighederne udarbejdede Europa-Kommissionen i 2014 specifikke retningslinjer herom. 7 "Operational Guidance on taking account of fundamental rights in Commission Impact Assessments" fra 2011, SEK(2011) 567 endelig /15 bbi/bbi/ef 25

26 I henhold til Den Europæiske Investeringsbanks (EIB's) erklæring om miljømæssige og sociale principper og standarder begrænser EIB sin finansiering til projekter, der overholder menneskerettighederne. EIB's reviderede håndbog for miljø og sociale anliggender, der blev udgivet i januar 2014, har til formål at fremme robuste due diligence-processer, der tager højde for menneskerettigheder. Den redegør for bankens tilgang til due diligence for alle handlinger i alle regioner under hele projektforløbet, hvor menneskerettigheder rent faktisk indarbejdes var det første år, hvor de reviderede standarder blev anvendt. I løbet af 2015 har banken til hensigt at vurdere, om de effektivt tager højde for menneskerettighedsspørgsmål i forbindelse med investeringer. Partnerskab med civilsamfundet (herunder forenings- og forsamlingsfrihed) I 2014 fortsatte EU med at styrke samspillet med civilsamfundet, både som en vigtig partner, der konsulteres i forbindelse med vigtige udviklinger i EU s menneskerettighedspolitik, og som en modtager af politisk og økonomisk støtte. EU har gjort det til en systematisk praksis at afholde konsultationer med civilsamfundet i Bruxelles og i partnerlande, inden der finder menneskerettighedsdialoger 8 sted, og at gennemføre debriefinger efterfølgende (se afsnit 32). Civilsamfundet blev tilsvarende konsulteret om flere politiske udviklinger, herunder om udarbejdelsen eller revisionen af retningslinjer og under udarbejdelsen af landestrategierne for menneskerettigheder enten lokalt og/eller i EU's hovedkvarter. Repræsentanter fra civilsamfundet indgår regelmæssigt i dialog med Rådets Menneskerettighedsgruppe (COHOM) og modtager systematisk debriefinger om dens konklusioner. Endelig afholdt Kommissionen i oktober 2014 det andet globale politiske forum for udvikling i Bruxelles med deltagelse af mere end 140 repræsentanter for civilsamfundets organisationer, lokale myndigheder, medlemsstaterne og EUinstitutionerne. Rammerne for at fremme civilsamfundet stod på dagsordenen, og deltagerne var enige om, at det var nødvendigt at opnå mere viden og overvåge fremskridtene. Politiske fora og dialoger blev suppleret med mange tekniske møder med civilsamfundsorganisationer i løbet af året, hvor EU udvekslede oplysninger om aktiviteter og politikker og lettede adgangen til finansiering og støtte. 8 Endvidere blev der afholdt ad hoc-seminarer for civilsamfundsorganisationer som led i menneskerettighedsdialogerne med Colombia, Chile, Den Kirgisiske Republik, Brasilien, Mexico, Republikken Moldova, Myanmar/Burma, Sydafrika og Tadsjikistan /15 bbi/bbi/ef 26

27 EU's samlede strategi for migration og mobilitet (SSMM), der er den overordnede ramme for EU's eksterne migrations- og mobilitetspolitik, fremhæver den rolle, som civilsamfundet spiller i forbindelse med gennemførelsen af strategien. Civilsamfundsorganisationer deltager systematisk i både migrationsdialoger og de specifikke samarbejdsrammer og mobilitetspartnerskaber og vil blive inddraget i de fremtidige fælles dagsordener for migration og mobilitet. EU's strategi for bekæmpelse af menneskehandel fremhæver på samme måde civilsamfundsorganisationernes rolle og deres deltagelse i nationale og tværnationale henvisningsmekanismer. Mere specifikt fastsætter EU-strategien oprettelsen af en EU-platform for civilsamfundsorganisationer og leverandører af tjenesteydelser, der arbejder med beskyttelse af og bistand til ofre for menneskehandel både i medlemsstater og i udvalgte tredjelande. Det 16. årlige EU-NGO-forum om menneskerettigheder, som blev afholdt den december 2014 i Bruxelles, fokuserede på spørgsmålet om ytringsfrihed online og offline. Forummet, som blev åbnet af EU s særlige repræsentant for menneskerettigheder, samlede mere end 200 deltagere fra civilsamfundet fra hele verden, repræsentanter for internationale og regionale menneskerettighedsmekanismer samt embedsmænd fra EU s institutioner og medlemsstaterne. Forummet var en vigtig lejlighed til, at civilsamfundet kunne drøfte og komme med bidrag til EU s politikker på dette område, herunder EU s indsats for at sikre effektiv gennemførelse af retningslinjerne, EU's støtte til menneskerettighedsforkæmperes rolle, EU's reaktion på menneskerettighedsforkæmperes stadig dårligere forhold og tendensen til restriktive NGO-love og restriktiv praksis vedrørende NGO'er i et stigende antal lande. [1] _2016_en.pdf 10152/15 bbi/bbi/ef 27

28 EUSR for menneskerettigheder har fortsat understreget EU's støtte til et levende og robust civilsamfund ved flere lejligheder i løbet af året, bl.a. i forbindelse med landebesøg og menneskerettighedsdialoger. Da 2014 markerede tiåret for EU's retningslinjer vedrørende menneskerettighedsforkæmpere, bestræbte EUSR sig ved flere lejligheder på at synliggøre alle dem, der forsvarer menneskerettighederne i verden, samt det vigtige arbejde, der udføres af EU's delegationer og medlemsstaternes ambassader lokalt. EUSR mødtes også med flere hundrede repræsentanter for internationale og lokale NGO'er og menneskerettighedsforkæmpere både i Bruxelles og under officielle besøg. Han fortsatte også med at tage fat på problemområder vedrørende den hårde linje over for menneskerettighedsforkæmpere og vedrørende udarbejdelse af NGO-love gennem et omfattende samarbejde med regeringsembedsmænd, civilsamfund, parlamentarikere og menneskerettighedsinstitutioner i de lande, han besøgte i årets løb. I 2014 og som følge af det tilsagn, der kommer til udtryk i EU s strategiske ramme for menneskerettigheder og demokrati, var retten til foreningsfrihed og til fri deltagelse i fredelige forsamlinger fortsat en af de vigtigste prioriteter på menneskerettighedsområdet for EU. EU fordømte uberettigede begrænsninger af disse rettigheder i en række offentlige erklæringer (f.eks. inden OSCE-mødet den 4. september 2014 i Wien, hvor EU opfordrede Rusland til fuldt ud at overholde sine internationale forpligtelser til at respektere retten til fri deltagelse i fredelige forsamlinger og til foreningsfrihed). EU rejste også dette spørgsmål i forbindelse med en række bilaterale menneskerettighedsdialoger med partnerlande /15 bbi/bbi/ef 28

29 I 2014 nævnte Rådets konklusioner fra februar og EU's erklæringer på Menneskerettighedsrådets samling i september og på FN's Generalforsamling også gentagne gange EU's bekymringer over foreningsfriheden i Egypten. På årets samlinger i FN's Menneskerettighedsråd og også på FN s Generalforsamlings 3. Komités møde i oktober understregede EU endvidere vigtigheden af det arbejde, som civilsamfundsorganisationer og menneskerettighedsforkæmpere udfører. EU udtrykte bekymring over det stadigt mindre råderum for civilsamfundet i mange lande, de øgede restriktioner, der pålægges ikkestatslige organisationer, og den chikane og de alvorlige menneskerettighedskrænkelser, som aktivister udsættes for. EU forsvarede også NGO'ers og andre interessenters taleret på FN's Menneskerettighedsråd og arbejdede imod hindringer for NGO'ers deltagelse i konferencer og andre FN-møder. EU fortsatte med at indsamle forslag til, skabe intern sammenhæng i forbindelse med og opbygge et multilateralt samarbejde om, hvordan der på bedste vis kan skabes dialog om dette spørgsmål. I februar 2014 havde EU-Udenrigstjenesten indgående drøftelser med EU-delegationernes kontaktpunkter for menneskerettigheder i lande, hvor civilsamfundet er i fare, navnlig vedrørende retten til forsamlings- og foreningsfrihed. Der fandt konsultationer sted med EU's delegationschefer om dette spørgsmål på det årlige delegationschefmøde i september. I 2014 var civilsamfundsorganisationer fortsat den største modtager af støtte fra det europæiske instrument for demokrati og menneskerettigheder (EIDHR). Den nye flerårige strategi for , der blev vedtaget af Kommissionen den 21. oktober , styrkede yderligere instrumentets muligheder for at fungere uden samtykke fra værtslandets regering. EIDHR kan fokusere på følsomme spørgsmål og innovative fremgangsmåder og samarbejde direkte med isolerede eller marginaliserede civilsamfundsorganisationer. Det supplerer alle de andre EU-instrumenter, der integrerer menneskerettigheder og demokrati i deres aktiviteter. 9 [Kommissionens gennemførelsesafgørelse C(2014) 7529 final] 10152/15 bbi/bbi/ef 29

30 I 2014 igangsatte Kommissionen mere end 500 nye centrale initiativer med EIDHR-støtte med et budget på mere end 150 mio. EUR, der omfatter mere end 135 lande. Dette supplerer de mere end 1449 igangværende EIDHR-projekter, der iværksættes på stedet. Endvidere førte en global indkaldelse af forslag vedrørende bekæmpelse af forskelsbehandling til 28 nye centrale initiativer, der forvaltes i Bruxelles, samt lokale indkaldelser af forslag, der gennemføres af EU-delegationerne i 101 lande, til en samlet værdi af mere end 100 mio. EUR. De gjorde det muligt at styrke civilsamfundets græsrodsorganisationers rolle med hensyn til at fremme menneskerettigheder og demokratiske reformer, lette forsoning mellem forskellige gruppers interesser og konsolidere politisk deltagelse og repræsentation i hele verden. I 2014 vedtog Kommissionen også sit tematiske program for civilsamfundsorganisationer og lokale myndigheder under instrumentet til finansiering af udviklingssamarbejde. Foranstaltninger på landeniveau vil være en central del af programmet. Programmet omfatter også støtte til en styrkelse af de regionale og globale netværk af civilsamfundsorganisationer med henblik på at fremme deres bidrag til udvikling, især som led i udviklingsdagsordenen for perioden efter Endelig igangsatte Kommissionen en proces for at udarbejde EU-køreplaner for de enkelte lande med henblik på engagement i civilsamfundet i Som nævnt i Kommissionens meddelelse fra september 2012 "Demokratiets rødder og bæredygtig udvikling: EU's engagement i civilsamfundet på området eksterne forbindelser" 10 er formålet at udvikle en fælles strategisk ramme for EUdelegationernes engagement i civilsamfundet på landeplan i samordning med de medlemsstater, der er til stede lokalt. Køreplanerne bygger på en omfattende analyse af et gunstigt miljø for civilsamfundet og fastlægger tilsvarende prioriteter for EU. I løbet af 2014 er der udarbejdet mere end 65 køreplaner, og mange delegationer har brugt køreplanerne som adgangsmulighed for at nå ud til en bred vifte af civilsamfundsorganisationer og opnå et større strategisk engagement. 10 (COM(2012) 492 final) 10152/15 bbi/bbi/ef 30