VEJLEDNING. Vejledning i medicinhåndtering og dokumentation

Transkript

1 Vejledning i medicinhåndtering og dokumentation

2 Vejledning i medicinhåndtering og dokumentation Indledning... 3 Hvorfor skal man kende denne vejledning?... 3 Ansvarsfordeling... 3 Hvem skal kende vejledningen... 3 Hvad handler vejledningen om?... 3 Definition af begreber... 3 Organisering af medicinhåndtering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen... 4 Delegation og opgaveoverdragelse af medicinhåndtering... 6 Om medicinhåndtering i medicinkæden... 7 Opstart af medicindispensering... 8 Dosisdispensering... 9 Forberedelse af første besøg... 9 Selvadministration Revurdering efter 3 måneder Medicinhåndtering afsluttes Modtagelse af medicinordination Medicinbestilling Modtagelse af medicin Dispensering af medicin Medicingivning Observation af virkning / bivirkning af medicin Bortskaffelse af medicin Kvalitetssikring Baggrundsviden Referencer Bilag 1 særligt om medarbejdere med en kommunal trust-adgang til FMK Bilag 2 Særligt om medicinhåndtering for sygeplejestuderende og social og sundhedselever Side 2

3 Indledning Hvorfor skal man kende denne vejledning? Medicinhåndtering er en af kerneydelserne i hjemmeplejen, på plejehjem og rehabiliteringscentre. Medicinhåndtering er en kompliceret opgave, som består af mange delopgaver og ofte involverer en række forskellige medarbejdere. Medarbejderne skal følge to kvalitetsprincipper for opgaven: 1. Borgere skal sikres korrekt medicinhåndtering i alle led af medicinkæden. 2. Medarbejdere, der arbejder med medicinhåndtering, skal udføre opgaver og dokumentere efter de givne retningslinjer og er bekendt med deres ansvars- og kompetenceområde i forbindelse med medicinhåndtering. Ansvarsfordeling Vejledningen er udarbejdet af Centralforvaltningen i samarbejde med Lokalområderne. Vejledningen er revideret i 2017, så den passer til medicinhåndteringen når CURA tages i brug. Hvem skal kende vejledningen Vejledningen henvender sig til ledere, kvalitetsansvarlige og medarbejdere der arbejder med medicinhåndtering og dokumentation og er gældende for alle enheder der arbejder med medicinhåndtering: hjemmeplejen, plejehjem og rehabiliteringscentre. Hvad handler vejledningen om? 1. Organiseringen af medicinhåndtering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. 2. Medicinhåndtering i hvert af medicinkædens led. 3. Kvalitetssikring af medicinhåndteringen 4. Metoden for vejledningens udarbejdelse samt oversigt over referencer og bilag. Definition af begreber Medicinkæden er en samlende betegnelse for alle dele af medicinhåndtering og støtte til medicinindtagelse i primærsektoren. Begrebet medicinkæden anvendes for at understrege, at alle handlinger i medicinkæden har betydning for de næste led i processen. Figur 1 illustrerer medicinkæden. Figur 1: Medicinkæden i primærsektoren Side 3

4 Organisering af medicinhåndtering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Dette afsnit indeholder en oversigt over opgaver og ansvar i forbindelse med medicinhåndteringen i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen. Forvaltningen På vegne af Borgerrepræsentationen er centralforvaltningen ansvarlig for, at udarbejde bydækkende vejledninger og faglige standarder til medarbejderne. Vejledninger og faglige standarder vedrører lovgivning og serviceniveau for medicinhåndtering. Lokalområdechef Lokalområdechefen har det ledelsesmæssige, økonomiske, organisatoriske og driftsmæssige ansvar. Lokalområdechefen er derfor overordnet ansvarlig for, at indsatserne lever op til kvalitetsprincipperne, samt at de vedtagne vejledninger og standarder udmøntes og efterleves. Ledere af driftsenhed Plejehjemmets leder, hjemmeplejelederen og lederen på rehabiliteringscentrene har ansvaret for, at det personale der varetager medicinhåndteringen, har kompetencen til opgaven. Ledelsen er ansvarlig for den overordnede organisering af personalet i området, dvs. at der i området er kompetencer til opgavevaretagelsen der tilgodeser patientsikkerheden i forbindelse med medicinhåndteringen. Ledelsen sikrer, at arbejdsgangsbeskrivelser for medicinhåndtering følger de fælles/ bydækkende vejledninger og instrukser. Afdelingsleder/ teamleder/ gruppeleder Afdelingsleder/ teamleder/ gruppeleder er ansvarlig for, at det personale, der varetager medicinhåndteringen, er kompetente, kender og arbejder efter vejledninger og instrukser. Medicinansvarlig medarbejder Den medicinansvarlige er en medarbejder eller en mindre gruppe af medarbejdere (2-5 medarbejdere), der varetager det overordnede ansvar for den samlede medicinhåndteringsproces hos den enkelte borger. Dette ansvar indebærer ansvar for: At den medicinansvarlige kender og arbejder efter medicinvejledning og instrukser, delegationsinstruks samt vejledning om sundhedsfaglig dokumentation. At der er sammenhæng imellem den aktuelle medicinske behandling og borgerens situation og helbredstilstand. At der sker løbende opfølgning på medicinhåndteringen og evt. ændringer i borgerens situation og helbredstilstand. At hvert led i medicinkæden vurderes og dokumenteres. Fx vurdering af mulighederne for opgaveoverdragelse, udarbejde handlingsanvisninger, vurdere behovet for systematisk opfølgning/ revurdering af borgerens situation og helbredstilstand. Samarbejde med andre dele af sundhedsvæsnet. Vurdere behovet for støtte til indtagelse af medicin eller medicinadministration. En del af medicinansvaret varetages hver gang der udføres en medicinhåndteringsopgave hos borgeren. Derfor skal den/ de medicinansvarlige i videst muligt omfang stå for medicindispenseringen hos borgeren. Side 4

5 Medicinansvaret skal dog også løftes af andre medarbejdere end den/ de medicinansvarlige, hvis de varetager medicinhåndteringsopgaver. Det kan fx handle om at reagere på forandringer i borgerens situation og helbredstilstand. Det fratager ikke den medarbejder eller gruppe, der er tildelt opgave som medicinansvarlig det overordnede ansvar for, at den samlede medicinhåndteringsproces tilrettelægges fornuftigt hos borgeren. Derfor skal en medicinansvarlig fx efter ferie sikre sig, at den samlede medicinhåndteringsproces fortsat er fornuftig. Hvis en medicinansvarlig medarbejder er fraværende i længere tid, skal lederen overveje, om ansvaret skal flyttes til en anden medarbejder/ gruppe. Personale Når en medarbejder i kommunen håndterer medicin, handler medarbejderen som den ordinerende læges medhjælp. Både autoriseret og ikke-autoriseret sundhedspersonale samt andre medarbejdere har et selvstændigt ansvar, når de handler som lægens medhjælp. Medarbejderne skal frasige sig opgaven, hvis de ikke kan varetage den forsvarligt herunder, hvis de ikke er i stand til at sikre den nødvendige observation af borgeren. De kontakter da nærmeste medicinansvarlige leder. Medarbejderne skal frasige sig opgaven, og gøre opmærksom på mistanke om fejl i medicinordinationen eller i medicinhåndteringen, og kontakte nærmeste medicinansvarlige eller leder. Medarbejderne har ansvar for at følge op på ændringer i borgerens situation og helbredstilstand. Eventuelle ændringer skal dokumenteres, ligesom det skal vurderes, om der er behov for ændringer i indsatsen overfor borgeren. Sygeplejersken Sygeplejersken er ansvarlig i henhold til autorisation og vedtagne vejledninger for medicinhåndtering. Sygeplejersken har via sin uddannelse kompetencer til at varetage komplekse sygeplejeopgaver. Sygeplejersken kan opgaveoverdrage medicinhåndteringens delprocesser til social- og sundhedsassistent/ social- og sundhedshjælper. Social- og sundhedsassistenten Social- og sundhedsassistenten er ansvarlige i henhold til autorisation og vedtagne vejledninger for medicinhåndtering. Social- og sundhedsassistent kan varetage medicineringsopgaver hos borgere i stabile situationer vurderet af sygeplejersken samt medicinopgaver opgaveoverdraget af sygeplejersken. Social- og sundhedsassistent kan, efter aftale med sygeplejerske og lederen, oplære social- og sundhedshjælper i opgaver, indenfor givning af medicin. Social- og sundhedshjælper Social- og sundhedshjælperen er ansvarlige i henhold til oplæring og kompetence. Studerende og elever Se bilag 2 Særligt for studerende og elever. Side 5

6 Delegation og opgaveoverdragelse af medicinhåndtering Når kommunens medarbejdere modtager en delegeret opgave fra en læge, så arbejder de på medicinområdet som lægens medhjælp. Når en medicinhåndteringsopgave skal vurderes i forbindelse med opgaveoverdragelse, er det centralt at vurdere borgerens situation og opgavens kompleksitet. Nogle opgaver er komplekse i sig selv (det kan fx være håndtering af risikosituationslægemidler), mens andre opgaver bliver komplekse, når borgerens situation forandrer sig (fx hvis borgerens sygdom og/eller helbredstilstand forværres). Udgangspunktet er, at jo mere stabil og ukompleks opgaven er, jo større er mulighederne for opgaveoverdragelse. Når stabiliteten af borgerens situation skal vurderes, tages der udgangspunkt i: Ændringer i borgerens helbredstilstand i den forudgående periode. Den forventede hastighed hvormed, borgerens situation og helbredstilstand ændres fremadrettet. Når kompleksiteten af en opgave skal vurderes, tages der udgangspunkt i: Helbredstilstandenes kompleksitet Antallet af helbredstilstande og deres interaktion med hinanden Om der er involveret risikosituationslægemidler Boks 1. Ældre medicinske patienter er karakteriseret ved høj alder og flere af nedenstående faktorer: svær sygdom flere samtidige sygdomme (multimorbiditet) forringet ernæringstilstand nedsat funktionsevne fysisk og/eller kognitivt begrænset egenomsorgskapacitet multimedicinering (polyfarmaci) aleneboende og/eller svagt socialt netværk behov for kommunale støtteforanstaltninger eller sygehusindlæggelser Styrket indsats for den ældre medicinske patient (2016) God delegationspraksis og opgaveoverdragelse forudsætter, at opgavens kompleksitet vurderes. Samtidig skal der tages stilling til: Behovet for instruktion Opfølgning og tilbagemeldinger skal fastlægges og dokumenteres. For vejledning om delegation og opgaveoverdragelse henvises i øvrigt til: Indsatskatalog 2018 Vejledning i delegation og opgaveoverdragelse Se også afsnit om risikosituationslægemidler s. 27 Side 6

7 Om medicinhåndtering i medicinkæden I de næste afsnit beskrives medicinhåndtering i hvert af medicinkædens led. Formålet med denne opdeling er: at man som medarbejder hurtigt, kan finde det sted i vejledningen, der er relevant for ens aktuelle arbejdsopgave. samtidig understreger medicinkæden, at det er vigtigt at have fokus på de forudgående og efterfølgende led i medicinkæden. Hvert led i medicinkæden er beskrevet under følgende overskrifter: Formål, Medicinhåndtering Særligt for (fx forhold der alene retter sig mod hjemmepleje, plejehjem eller rehabiliteringscenter eller er særligt for bestemte lægemidler) Dokumentation Bydækkende Instrukser og andet materiale samt evt. lokale instrukser Side 7

8 Opstart af medicindispensering Dette afsnit handler om: Anmodning om støtte til medicinhåndtering samt tildeling af indsatser. Dosisdispensering Forberedelse af første besøg hos borger Første besøg Selvadministration Revurdering af hjælpen efter 3 måneder. Beskrivelsen er relevant for indsatsen hos borgere der: ikke tidligere har fået støtte til medicinhåndtering i Sundheds- og Omsorgsforvaltningen udskrives fra hospital kommer hjem efter ophold på et rehabiliteringscenter (MTO) flytter til et plejehjem I de følgende afsnit omtales såvel borger i eget hjem som beboere på et plejehjem eller rehabiliteringscenter som borger. Opstart af medicinhåndtering skal indfri flere formål: Vurdering af medicinhåndteringsopgaven, så borgeren tildeles den relevante støtte. En samtale om gensidige forventninger og indgåelse af aftaler med borgeren om medicinhåndteringen. Oprydning eller klargøring af borgers medicin, for at minimere risikoen for forveksling Korrekt og dækkende dokumentation. Anmodning om støtte til medicindispensering samt tildeling af indsatser Anmodning om støtte til en borger til hele eller dele af medicinhåndteringen kan komme fra læge, pårørende, sygehus, borgeren, plejepersonale m.fl. Støtte til medicinhåndtering drøftes med borger og evt. pårørende ved indflytning på plejehjem eller under ophold på rehabiliteringscenter. Om samtykke Er borgeren ikke i stand til at give et informeret samtykke, kan en værge eller nærmeste pårørende give et stedfortrædende samtykke. Særligt i hjemmeplejen Borgeren tildeles indsatsen af sygeplejekoordinatorer og oprettes i Cura. Tildelingen af støtte til medicinhåndteringen sendes fra sygeplejekoordinatorer til medarbejderen i det område, borgeren tilhører. Side 8

9 Medarbejderen tager første kontakt til borgeren med henblik på opstart af indsatserne. Udenfor normal dagarbejdstid opretter vagtcentralen borgeren i Cura og igangsætter processen. Særligt på plejehjem og rehabiliteringscenter Støtte til medicinhåndtering rummes i basismidlerne. Behov for støtte til hele eller dele af medicinhåndteringen vurderes ved indflytning samt løbende af den medicinansvarlige medarbejder. Borgeren tildeles indsatsen af sygeplejen på plejehjemmet eller rehabiliteringscenteret. Dosisdispensering Det er kun en læge, der kan ordinere at en borgers medicin dosisdispenseres fra apoteket. Som kommunal medarbejder, har man altså alene mulighed/ ansvar for at bidrage til lægens vurdering af, om borgeren er egnet til at overgå til dosisdispensering, og på den baggrund med borgerens samtykke kontakte borgerens egen læge. Som udgangspunkt er dosisdispensering egnet til borgere i stabil medicinering. Stabiliteten vurderes ud fra de forudgående 3 måneder og forventninger til borgerens medicin i de kommende 3 måneder. Dosisdispensering er egnet til borgere: der er i stabil medicinsk behandling som indtager flere end tre lægemidler dagligt der indtager tabletter og / eller kapsler der allerede får dispenseret deres medicin Dosisdispensering er ikke egnet til borgere: der får medicin, som ikke anvendes stabilt, fx medicin der kræver hyppig ændring efter kliniske parametre (det kan være visse blodfortyndende lægemidler) med mange sideordinerede præparater som får præparater der ikke er egnet til dosisdispensering med hyppige akutte indlæggelser i den terminale fase Se også afsnit om sidedispensering s.25. Se Instruks 3 Modtagelse af medicin for modtagekontrol. Forberedelse af første besøg Hos de fleste borgere, vil medicinhåndtering blive sat i gang på foranledning af egen læge eller sygehus. Hvis anmodningen om medicinhåndtering ikke kommer fra en læge, men fra borgeren selv, pårørende eller plejepersonale kontaktes egen læge via en korrespondancemeddelelse. Korrespondancemeddelelsen skal dels indlede samarbejdet med lægen om medicinhåndtering hos borgeren. Dels gøre lægen opmærksom på, at kommunen vil tilknytte borgerens fælles medicinkort FMK til CURA. Lægen skal ikke godkende/ ordinere, at kommunen varetager medicinhåndtering, men gensidig information er et vigtigt udgangspunkt for det fremtidige samarbejde. Borgerens medicinoplysninger skal fremgå af LMK (lokalt medicinkort) i CURA, hvis kommunen skal varetage opgaver i forbindelse med medicinhåndteringen. Borgernes medicinoplysninger er samlet på det fælles medicinkort (FMK). Det er fra FMK egen læge, speciallæger, hospitaler og kommuner henter medicinoplysninger ned i deres eget journalsystem. Side 9

10 I forbindelse med at en borger er indlagt på hospital vil hospitalet sætte en markering på medicinkortet i FMK, om at borgeren er indlagt. Det er hospitalets opgave ved udskrivelse at fjerne indlæggelsesmarkeringen fra medicinkortet, så de aktuelle oplysninger om borgerens medicin igen er tilgængelige for læger, kommuner og borgeren selv. Som forberedelse til det første besøg skal medicinoplysningerne i FMK hentes ind i LMK. Medicinen ajourføres med egen læge, hvis der er uoverensstemmelser mellem LMK i CURA (lokalt medicinkort) og FMK eller ved misvisende eller uklare ordinationer. Hvis der er behov for at kontakte en læge for at ajourføre medicinordinationen umiddelbart efter at borgeren er udskrevet fra hospitalet, skal den ordinerende hospitalslæge kontaktes. Medicinoplysninger i LMK, som er oprettet af hjemmesygeplejen, kan anvendes ved indflytning på et plejehjem eller under et ophold på rehabiliteringscenter. Se afsnit om modtagelse af ordination s. 13. Første besøg hos borgere i eget hjem Opstart til medicindispensering særligt i hjemmesygeplejen: Alle led i medicinkæden vurderes enkeltvis med hensyn til, hvem der har ansvaret og udfører de enkelte delprocesser. Ansvarlig og udfører, kan være borgeren selv, pårørende eller plejepersonale. Hvis hele eller dele af medicinhåndteringsopgaven fremadrettet varetages af andre, skal den medicinansvarlige tage stilling til behovet for oplæring. Det mobile medicinrum (medicinkassen) tages i brug. Hensigten med det mobile medicinrum er at give medarbejderne professionelle rammer omkring opgaven med medicinhåndtering i borgerens eget hjem. Det mobile medicinrum understøtter korrekt opbevaring af medicinen og en systematisk og overskuelig arbejdsgang ved medicindispenseringen. En samtale mellem medarbejder og borger om de gensidige forventninger i forbindelse med medicinindsatsen (medicinpjecen til borgeren udleveres). Der tages stilling til løbende revurdering/opfølgning på indsatsen. Første revurdering skal udføres senest 3 måneder efter opstart. Kortet Generelle medicinoplysninger udfyldes Kortet Medicinsk Cave udfyldes Handlingsanvisning til indsatsen / indsatserne udarbejdes Samtlige arbejdsredskaber, der anvendes af personalet, til medicinhåndtering betales af lokalområdet (fx medicinkassen, dispenseringsæsker, medicinbægre, handsker og medicinkit bestående af: pincet, ekstra låg, poser, tusch og evt. tabletdeler). Hos borgeren efter indflytning på plejehjem eller ved ankomst på rehabiliteringscenter Borgerens medicinoplysninger og medicin gennemgås efter indflytning eller ankomst. Følgende skal afdækkes: Alle led i medicinkæden vurderes enkeltvis med hensyn til, hvem der har ansvaret og udfører de enkelte delprocesser. Ansvarlig og udfører, kan være borgeren selv, pårørende eller plejepersonale. Hvis hele Side 10

11 eller dele af medicinhåndteringsopgaven fremadrettet varetages af andre end den medicinansvarlige, skal man tage stilling til behovet for oplæring. Der gennemføres en samtale mellem medarbejder og borger om de gensidige forventninger i forbindelse med medicinindsatsen (medicinpjecen til borgeren udleveres). Der tages stilling til løbende revurdering/opfølgning. Kortet Generelle medicinoplysninger udfyldes Kortet Medicinsk Cave udfyldes Handlingsanvisning til indsatsen / indsatserne udarbejdes Samtlige arbejdsredskaber, der anvendes af personalet, til medicinhåndtering betales af plejehjemmet eller rehabiliteringscenteret (fx medicinkassen, dispenseringsæsker, medicinbægre, handsker og medicinkit bestående af: pincet, ekstra låg, poser, tusch og evt. tabletdeler). Selvadministration Ved selvadministration af medicin forstås, at borgeren selvstændig har det fulde eller delvise ansvaret for at håndtere lægeordineret medicin (både fast og PN-medicin). Selvadministration, hvor borgeren selv dispenserer og indtager medicin. Delvis selvadministration, hvor sundhedspersonale eller apoteket har ansvar for dispensering i dispenseringsæske eller dispensering i dosispose, som uddeles til borgeren. Borgeren indtager selv medicinen. Ingen selvadministration, hvor sundhedspersonale eller apoteket har ansvar for dispensering i dispenseringsæske eller dispensering i dosispose samt ansvar for, at borgeren støttes til at indtage medicinen. Selvadministration og delvis selvadministration kan aftales i forhold til ét eller flere lægemidler. Dermed kan en borger i princippet være selvadministrerende på et lægemiddel og delvist på andre. Lægemidler som borgeren eller hospital administrer skal overføres til LMK. Ved overførsel vælges `Borger` i feltet administreres af. Der er brug for løbende at revurdere, om borgeren har mere eller mindre brug for støtte til medicinhåndteringen. Denne vurdering skal foregå i samarbejde mellem borger, borgers egen læge og den medicinansvarlige medarbejder. Der lægges i vurderingen vægt på, om borgeren kan: forstå ordinationen forstå nødvendigheden af at tage medicin håndtere medicinen, uanset at styrke og dosis kan variere over tid tage medicinen rettidigt opbevare medicinen korrekt tage smertestillende midler og/eller psykofarmaka uden risiko for misbrug Revurdering efter 3 måneder Indsatsen medicindispensering revurderes senest efter ca. 3 måneder. Ved revurdering tages stilling til, om dispenseringen af borgeren medicin kan overgå til dosisdispensering, om medicinen fremover kan dispenseres i sygeplejeklinikken, eller om borgeren selvstændigt kan overtage opgaven. Side 11

12 På plejehjem sker der en løbende vurdering af om dispenseringen af borgerens medicin kan overgå til dosisdispensering, samt om borgeren kan overtage dele af medicinhåndteringen. Medicinhåndtering afsluttes Når medicinhåndtering afsluttes hos en borger (det gælder også hvis borgeren bliver selvadministrerende) eller hvis borgeren dør, skal vi fraknytte borgeren fra FMK. Dette er et signal om, at vi ikke længere håndterer medicin og det betyder samtidig, at vi ikke modtager advisering om FMK ændringer og oplysninger fra FMK om borgeren. Vi er juridisk forpligtet til at fortage denne fraknytning, da kommunen ikke har lov til at have adgang til FMK, hos borgere, hvor vi ikke varetager medicinindsatsen. Dokumentation Der skal altid oprettes en handlingsanvisning til indsatsen. Efter aftale mellem den medicinansvarlige og borgeren dokumenteres forhold vedrørende medicinhåndtering i kortet Generelle medicinoplysninger. I kortet Generelle medicinoplysninger dokumenteres, hvor i hjemmet medicinen opbevares, samt hvilket apotek, borgeren benytter / bruger. Det skal altid dokumenteres, hvilken medarbejder / medarbejdergruppe der er medicinansvarlig, og der skal altid tages stilling til og dokumenteres i kortet Medicinsk CAVE. Er borgeren overfølsom overfor medicin, beskrives hvilke symptomer borgeren får ved indtagelse af medicinen, hvis dette er kendt. Dette skal fremgå i feltet Beskrivelse. Instruks samt andet materiale: Opstart af medicindispensering (instruks) Pjece til borgeren: Til dig der får støtte til medicinhåndtering Side 12

13 Modtagelse af medicinordination Dette afsnit omhandler: Samarbejdet med læger om medicinordination Medicinordination og korrekt dokumentation Arbejdsgangen er relevant ved nye ordinationer eller ændringer i ordinationer. Medicinordination skal indfri flere formål: Den skal være et korrekt og dækkende grundlag for den videre medicinhåndtering og i overensstemmelse med borgerens aktuelle situation og helbredstilstand. Korrekt og dækkende dokumentation. Medicinordination Når man arbejder med det fælles medicinkort (FMK), er der truffet en række nationale beslutninger om, i hvilket omfang forskellige medarbejdergrupper kan håndtere medicinoplysningerne. Udførlig medicinordination: Når medicinoplysningerne om en (for kommunen) ny borger skal overføres fra FMK til LMK i CURA, kan det alene varetages af autoriserede sundhedspersoner. Når en borger modtager nye eller ændrede ordinationer fra FMK kan oplysningerne fra FMK føres over i LMK af autoriserede sundhedspersoner samt medarbejdere, der har fået en særlig tilladelse. Se bilag 1. Autoriserede sundhedspersoner samt sundhedspersoner med særlig tilladelse, kan oprette lokale medicinordinationer i LMK. Som hovedregel modtages medicinordinationer via det fælles medicinkort (FMK). Der er dog mulighed for, at sundhedspersoner i kommunen kan oprette lokale ordinationer, det vil sige ordinationer, som endnu ikke stammer fra FMK. Lokale ordinationer oprettes, hvis lægen/ vagtlægen endnu ikke har nået at oprette ordinationen i FMK, typisk i forbindelse med et sygebesøg. Der skal sættes slutdato på den lokalt oprettede ordination, når ordinationen efterfølgende overføres fra FMK til LMK. Ændringer i FMK Når FMK indeholder nye, ændrede, pauserede eller seponerede ordinationer, fremgår det i Mit overblik i kortet: Ændringer i FMK. Medicinordinationer i FMK er skrevet ind af den ordinerende læge. Det er lægens ansvar at sikre, at medicinordinationen er tilstrækkelig udførlig til, at den person, der skal varetage medicinhåndtering, er i Side 13

14 stand til at udføre denne korrekt. I medicinmodulet i CURA fremgår det, hvornår en læge sidst har ajourført borgerens medicin. Det fremgår også, hvilken læge, der sidst har ajourført medicinen. Datoen for den seneste ajourføring viser, hvornår en læge sidst har forholdt sig til en borgers ordinationer. Afhængigt af hvilken behandling borgeren får, skal den sundhedsfaglige medarbejder vurdere, om man skal bede den sidst ordinerende læge ajourføre ordinationen, inden man håndterer medicinen. En fyldestgørende ordination skal indeholde: Aktuelt handels- og / eller generisk navn Styrke Enhed (Dispensering)form Indikation Ordinationsdato Evt. seponeringsdato Doseringsenhed Administrationsvej Antal Hyppighed Ordinerede læge / afdeling Evt. indtagelsestidspunkt (-er) Evt. bivirkninger (lægen kan delegere observation af konkrete bivirkninger) Særligt ved P.N. Når der ordineres P.N. medicin skal ordinationen anføre max. døgndosis samt indikation/ symptomer, der skal være til stede for, at medicinen kan udleveres. Privatmarkeringer Borgeren har mulighed selv at privatmarkere en eller flere ordinationer på FMK. Det er også muligt for lægen i samarbejde med borgeren at markere hele eller dele af medicinen som privat. I begge tilfælde betyder dette, at andre sundhedspersoner ikke kan se medicinordinationen i FMK. I forbindelse med ordinationen af medicin, kan lægen eller borgeren altså selv privatmarkere en medicinordination i FMK, og den vil dermed ikke fremkomme, hvis sundhedsfaglige medarbejdere i kommunen ajourfører medicinlisten med FMK. Der vil fremgå på borgers Lokalt medicinkort i Cura, hvis borger har privatmarkerede ordinationer. Det er lægens ansvar at orientere borgeren om, at borgeren ikke kan få støtte til privatmarkeret medicin fra kommunale medarbejdere, såfremt det er gjort i et samarbejde med lægen Midlertidig ophævelse af privatmarkering med samtykke: Det er muligt for sundhedsfaglige medarbejdere i kommunen at ophæve privatmarkeringen midlertidigt med samtykke fra borgeren. Det kan fx være relevant i situationer, hvor en borger pga. sygdom midlertidigt ikke kan dispensere eller indtage medicinen. Det er god praksis at orientere den praktiserende læge via en korrespondancemeddelelse om denne midlertidige ophævelse af privatmarkeringen. Side 14

15 Værdispringsreglen: Hvis det pga. af en borgers truede helbredstilstand er afgørende nødvendigt at få indsigt i de privatmarkerede ordinationer, og der ikke er/ kan indhentes samtykke fra borgeren, kan der gøres brug af Værdispringsreglen. Det vil kun i helt ekstraordinære situationer være relevant at bruge Værdispringsreglen og det må ikke gøres uden rigtig god faglig grund. Det er kun den medarbejder, der anvender værdispringsreglen, som får adgang til de privatmarkerede ordinationer. De privatmarkerede ordinationer vil være væk fra medicinlisten igen for næste medarbejder, der logger på. Både i CURA og i FMK bliver det registreret, at de privatmarkerede ordinationer er blevet hentet frem. Det er bl.a. derfor centralt, at man i en observation dokumenterer formålet med den midlertidige ophævelse af privatmarkeringen eller anvendelsen af værdispringsreglen. Lægens ansvar Borgerens læge er i medfør af autorisationsloven forpligtet til at udvise omhu og samvittighedsfuldhed under udøvelse af sin gerning herunder ved anvendelse af medhjælp. Ved ordination af såvel receptpligtig medicin som håndkøbsmedicin har den behandlende læge ansvar for vurdering af indikation, kontraindikation og risiko for bivirkninger. Lægen har samtidigt ansvar for at tage stilling til mulige interaktioner med den øvrige medicin, borgeren får. Lægen skal sikre, at en medicinordination er tilstrækkelig udførlig til, at det autoriserede sundhedspersonale / plejehjemsassistenten kan håndtere medicinordinationen korrekt. Når det ud fra en sundhedsfaglig vurdering er relevant, kan lægen anmodes om at foretage en medicingennemgang. Det er lægen der afgør, om medicingennemgangen skal foretages. Medicingennemgangen skal dokumenteres under Generelle medicinoplysninger samt i observationen lægekontakt. Den medicinansvarliges ansvar Autoriseret sundhedspersonale/ plejehjemsassistent skal ved modtagelse af en medicinordination (når der hentes FMK ordinationer til LMK) være opmærksom på: Om borgerens medicinkort i FMK er markeret som indlagt i forbindelse med en indlæggelse. Når borger udskrives fra hospitalet, så sker der en automatisk justering af FMK kortet til den position der hedder udskrevet eller udskrevet uden ajourføring. Indtil det er sket, kan man ikke være sikker på, at oplysninger i FMK er aktuelle. Hospitalet har ret til at anvende udskrevet uden ajourføring hvis der under indlæggelsen ikke har været justeret i medicinen. Hvis det er tilfældet, må det medicinansvarlige personale sikre, at medicinkortet stemmer overens med den medicin som borgeren plejer at få. Det er muligt at arbejde i kortet selv om kortet er registreret som indlagt, eksempelvis oprette en lokal ordination, en ny dispenseringsperiode eller registrere udlevering af PN-medicin. Om lægen er informeret om borgerens øvrige medicin og kendt Medicinsk Cave, og at disse informationer har dannet grundlag for ordinationen. Hvis sundhedspersonalet får oplyst, at borgeren indtager håndkøbspræparater eksempelvis stærke vitamin- og mineral produkter, naturlægemidler eller kosttilskud, skal ordinerende læge informeres herom. Med denne oplysning, er det den ordinerende læges vurdering om der er indikation for behandlingen. Såfremt lægen finder indikation for håndkøbspræparaterne, skal de ordineres i FMK. Sundhedsfaglige medarbejdere varetager kun medicinhåndtering som fremgår i FMK. Såfremt den ordinerende læge ikke finder indikation for et evt. Side 15

16 håndkøbspræparat, og borgeren fortsat ønsker det, da rådes borgeren til at håndterer præparatet selv eller tage problemstilling op ved næste lægebesøg. Om lægen er oplyst om ændringer i borgerens helbredstilstand. Om ordinationen er entydig. Ligeledes kan der spørges til forventet virkning og eventuelle bivirkninger. Der skal tages kontakt til lægen hvis: Der er mistanke om fejl i ordinationen Der er uoverensstemmelse mellem FMK, LMK og apotekets dispenseringskort. Hvis der er behov for at kontakte en læge for at ajourføre medicinordinationen umiddelbart efter, at borgeren er udskrevet fra hospitalet (tidligst 2 timer efter udskrivelsen), skal den ordinerende hospitalslæge kontaktes. Det anbefales at gennemgå ordinationen med en kollega før borgerens egen læge kontaktes. Det er en balancegang, hvor meget kommunikation, der skal være mellem medarbejderne og lægen. Vi skal ikke kontakte lægerne for bagateller. Eksempler på bagateller er givningstider. Vi skal generelt ikke kontakte læger vedrørende givningstider. Særligt om mundtlig medicinordination Når en medicinordination gives mundtligt (herunder telefonisk), skal både den ordinerende læge og den medicinansvarlige sikre sig, at det præcise indhold i ordinationen er forstået. Der anvendes sikker mundtlig kommunikation efter princippet skriv ned og læs op (ISBAR). Borgeren identificeres ved både navn og CPR. nr., og lægen giver en fyldestgørende ordination. Ved telefonordinationer skal den medicinansvarlige nedskrive ordinationen i observationen Lægekontakt og læse den op for den ordinerende læge, der bekræfter, at ordinationen er forstået korrekt. Derefter oprettes en lokal ordination. Der skal sættes slutdato på den lokalt oprettede ordination, når den FMK oprettede ordination efterfølgende overføres fra FMK til LMK. Særligt ved risikosituationslægemidler Alle ordinationer og ændringer af ordinationer af risikosituationslægemidler (nye ordinationer, mundtlige ordinationer, lokale ordinationer og matchning) håndteres af sygeplejersken. Dokumentation LMK skal indeholde alle medicinordinationer, hvis borgeren får støtte til håndtering af medicin af kommunen. Det betyder, at medicin som administreres af hospitalet eller af borgerens selv også skal overføres til LMK. Virkning og bivirkning: I de tilfælde, hvor lægen beder om observation af virkning og bivirkning af et lægemiddel, skal dette fremgå i handlingsanvisningen. AK-behandling: Det skal fremgå af handlingsanvisningen, at borgeren er i behandling med AK-behandling. For korrekt dokumentation se Instruks 1 Modtagelse af medicinordination. Side 16

17 Mundtlig ordination: Når ordinationen er mundtlig (telefonordination) skal ordinationen indskrives i observationen Lægekontakt. Derefter oprettes en lokal ordination. Der skal sættes slutdato på den lokalt oprettede ordination, når den FMK oprettede ordination efterfølgende overføres fra FMK til LMK. Dosisdispensering: Hvis plejepersoner medvirker ved medicinadministrationen, skal borgere med dosisdispensering også tilknyttes FMK. Al medicinen skal holdes ajourført med FMK det gælder både den dosisdispenserede medicin og anden medicin, der ikke dosisdispenseres, som eksempelvis flydende medicin, stikpiller og PN-medicin. Materiale Modtagelse af medicinordination fast medicin og PN-medicin (instruks) Anvendelse af tryghedskasse (instruks) Side 17

18 Medicinbestilling Dette afsnit omhandler: Bestilling af medicin på apoteket. Medicinbestilling skal indfri flere formål: At den medicin, der skal dispenseres eller administreres, forefindes i borgerens hjem. At relevansen af fortsat behandling vurderes forud for medicinbestilling At antallet af afhentninger på apoteket minimeres. Bestilling af medicin Den medicinansvarlige medarbejder skal forud for medicinbestilling af hvert enkelt præparat vurdere: hvor meget medicin, det er relevant at bestille, således at afhentning af medicin kan minimeres, og evt. uåbent medicin i borgers hjem anvendes først. relevansen af fortsat behandling (eksempelvis smertestillende præparater, behandling mod infektion eller svamp). Medicin bestilles i samråd med borgeren. Der anbefales, at der kun bestilles de præparater, som den medicinansvarlige har ansvaret for. Særligt om levering af medicin Det er som udgangspunkt borgerens ansvar at fremskaffe og modtage egen medicin. Der kan dog være situationer, hvor fysisk / psykisk handikap eller akut opstået sygdom forhindrer dette. Særligt for hjemmesygeplejen Hos borger der ikke selv kan afhente medicinen, og hvor der ikke kan træffes aftale med pårørende om at varetage opgaven, udbringes medicinen via bud fra apoteket. Hvis borgeren ikke kan modtage medicinen via bud, påligger det den, der bestiller medicinen, at sørge for at medicinen afhentes / leveres til borgeren (oftest ved at en medarbejder fra hjemmeplejen henter medicinen på apoteket). Særligt for plejehjem og rehabiliteringscentre Plejehjemmene og rehabiliteringscentrene har typisk en aftale med det lokale apotek om jævnlige leveringer samt en praksis for levering af medicin, som der akut er behov for. Såfremt der leveres medicin som borgeren selv administrerer, kan dette leveres sammen med andre leveringer til plejehjemmet / rehabiliteringscentret. Denne pakning skal blot være pakket særskilt og markeret. Side 18

19 Dokumentation Bestilling af medicin dokumenteres automatisk i Cura når medicinen bestilles. Bydækkende Medicinbestilling (instruks) Lokal Plejehjemmet og rehabiliteringscenteret kan udarbejde en beskrivelse af aftale med det lokale apotek om levering. Side 19

20 Modtagelse af medicin Dette afsnit omhandler: Modtagelse af medicin fra apoteket Formålet med indsatsen i dette led af medicinkæden er at sikre, at der er overensstemmelse mellem ordineret medicin og medicinleveringen. Modtagelse af medicin Når ny medicin modtages, kontrolleres der overensstemmelse mellem den modtagne medicin og lægens ordination. Såfremt der er uoverensstemmelser, gøres borgeren opmærksom på det, og apotek/læge kontaktes for løsning. Særligt for hjemmesygeplejen Hvis borgeren selv modtager sin medicin i eget hjem, og kontrollen først kan udføres ved næste dispensering gælder følgende: Hvis posen med medicin er ubrudt, påtager personalet sig ansvaret for kontrollen. Hvis borgeren/pårørende har åbnet posen med medicin, påhviler ansvaret borgeren/pårørende. Særligt for plejehjem og rehabiliteringscenter På plejehjem / rehabiliteringscenter kan der være forskellige procedurer for modtagelse af medicin og dermed for, hvordan kontrollen foregår. Som hovedregel vil kontrollen af indhold i hver enkelt borgers medicinpose ske ved modtagelsen af medicinen fra apoteket. Dokumentation Såfremt der er afvigelser ved kontrollen af de modtagne varer, skal det dokumenteres i en observation i Cura. Her noteres afvigelsen af de modtagne varer, samt hvad der er gjort, for at løse problemet. Bydækkende materiale og instruks Modtagelse af medicin (instruks) Lokal Plejehjemmet og rehabiliteringscenteret skal udarbejde en beskrivelse af arbejdsgang for kontrol af medicin, der er modtages fra apoteket. Side 20

21 Opbevaring af medicin Dette afsnit omhandler: Korrekt og sikker opbevaring af medicin i borgers hjem/ på plejehjem og rehabiliteringscenter. Formålet med indsatsen i dette led af medicinkæden er: at minimere risikoen for forveksling af medicin at medicinen bliver opbevaret efter forskrifterne og i overensstemmelse med dokumentationen i Cura Det er en integreret del af medicinhåndteringen at sikre løbende oprydning i borgerens medicin. Medicinen skal opbevares forsvarligt og utilgængeligt for uvedkommende. Særlige forhold kan gøre, at medicinen bør opbevares aflåst. Dette skal ske med borgerens accept. Den enkelte borgers medicin skal opbevares adskilt fra andre borgeres medicin. Det gælder også samboende ægtefællers medicin, så sammenblanding ikke kan forekomme. Alle borgere er selvstændigt sygeforsikrede, derfor må der ikke forefindes fælles depoter af hverken håndkøbs- eller lægeordineret medicin. Restmedicin fra en borger må ikke anvendes til andre borgere. Aktuel medicin skal opbevares adskilt fra seponeret/pauseret eller udløbet medicin. Der anvendes grønne poser til aktuel og uanbrudt medicin, gule poser til seponeret medicin, røde poser til for gammel medicin og blå poser til P.N. medicin. Medicinen opbevares altid i originalemballage efter forskriften på indlægssedlen. Vær særligt opmærksom på temperatur, lys og fugt. I hjemmeplejen og på nogle plejehjem anvendes det mobile medicinrum (medicinkassen) til sikker opbevaring af borgerens medicin. Dokumentation De aftaler, den medicinansvarlige har indgået med borgeren om placering af medicinen i hjemmet/boligen, skal dokumenteres i medicinmodulet i kortet Generelle medicinoplysninger i feltet bemærkninger vedrørende administration. Andre bemærkninger vedrørende medicinhåndteringen kan dokumenteres samme sted. Bydækkende Opbevaring af medicin (instruks) Side 21

22 Dispensering af medicin Dette afsnit indeholder vejledning til to former for dispensering, der er relevant i SUF: Medicindispensering af tabletter og kapsler (Medicin dispenseret til pillebokse) Medicindispensering af ikke tælbar medicin (Anden medicin) Formålet med dette led i medicinkæden er, at den medicin, der er dispenseret til borgeren, er i overensstemmelse med oversigten Medicin dispenseret til pillebokse i kortet Dispensering og dermed ordinationen. Dispenseringsæsker skal være mærket med navn, CPR. nr. og givningstidspunkt. Sundhedsstyrelsen fraråder, at der fjernes tabletter fra dosisposer ved dosisreduktion. Se også nedenfor om efterdispensering og sidedispensering. Af hensyn til sikkerheden skal der ikke dispenseres til mere end 14 dage af gangen. Medicindispensering (tabletter og kapsler) Ved dispensering af tabletter og kapsler er det den autoriserede sundhedsperson/ plejehjemsassistent, der dispenserer. Den medicinansvarlige medarbejder er ansvarlig for, at dispenseringen er i overensstemmelse med oversigten Medicin dispenseret til pillebokse i kortet Dispensering og dermed / ordinationen, og for at medicinbeholderen, der dispenseres i (fx dispenseringsæske eller medicinbæger) er mærket med korrekt navn og CPR. Nr. Når der bruges dispenseringsæske, skal den korrekte ugedag fremgå af låget. Holdbarhedsdato på medicinen skal altid tjekkes, når der dispenseres medicin. Ved behov for oplysninger om præparatet findes disse på Medicindispenseringen skal altid foregå efter hygiejniske forskrifter. Særligt i hjemmesygeplejen At dispensere medicin er en opgave, som kræver koncentration og omhu og skal derfor foregå uforstyrret og følge principperne bag det mobile medicinrum. Særligt på plejehjem og rehabiliteringscenter Medicindispenseringen kræver koncentration og omhu og skal derfor foregå uforstyrret og følge den lokale arbejdsgang om fx dispensering i borgers egen bolig eller i medicinrum. Side 22

23 Risikosituationslægemidler Der skal udvises ekstra omhyggelighed ved dispensering og administration af risikosituationslægemidler. Risikosituationslægemidler er lægemidler, der både indebærer en risiko grundet lægemidlets farmakologiske egenskaber og en risiko forbundet med håndteringen. Terminologien risikosituationslægemidler er valgt for tydeligt at signalere, at det ikke udelukkende er lægemidlet i sig selv, der udgør en risiko, men i lige så høj grad de situationer, hvor under lægemidlet håndteres. Endelig kan patientens tilstand også have betydning for om lægemiddeladministrationen er risikofyldt. Sundhedsstyrelsen har på baggrund af en undersøgelse af medicinfejl udformet en liste over de lægemidler, der hyppigt optræder i risikosituationer, og som har en øget risiko for at skade patienten alvorligt, når de bliver brugt uhensigtsmæssigt. Se nedenstående link: De opdaterede læringsprodukter kan findes nedenfor. Tabeller Tabel over risikosituationslægemiddelgrupper Tabel over risikosituationer Huskelister Syv lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed Syv situationer, der kræver din særlige opmærksomhed Hæfte Syv lægemiddelgrupper, der kræver din særlige opmærksomhed, med forslag til sikkerhedsforanstaltninger Der er i SUF regi udarbejdet en revideret liste/tabel der beskriver lægemiddelgrupper og situationer der ofte er involveret i alvorlige lægemiddelrelaterede utilsigtede hændelser i primær sektor (Styrelsen for patientsikkerhed 2015). Risikosituationslægemiddel skal vurderes samlet i forhold til: patient, situation og lægemiddel. Når lægemiddeladministrationen er risikofyldt både grundet situation og lægemiddel, anses dispenseringen og administrationen for at være kompleks sygepleje. Side 23

24 Følgende tabel viser situationer og lægemiddelgrupper: PLEJE OG OMSORG GRUNDLÆGGENDE SYGEPLEJE KOMPLEKS SYGEPLEJE RISIKOSITUATIONER LÆGEMIDDEL- GRUPPER OG STOFFER Opgaveoverdraget støtte til indtagelse af doseret medicin Injektioner, der er foroptrukne 1 eller i doseringspen Fast doserede tabletter og fx mikstur, dråber, plastre Dosering med op- og nedtrapning Skema/ uregelmæssig dosering Injektion, der ikke er foroptrukket Stærke opioider Antibiotika Antidepressiva Antipsykotika Anti-trombotiske og koagulationshæmmende midler Benzodiazepiner Cytostatika (Methotrexat) Diuretika Insulin NSAID Digoxin Når lægemiddelhåndteringen er risikofyldt på grund af situation og lægemiddel (de blå felter i tabellen), anses handlingen for at være kompleks sygepleje. Således kan de blå felter varetages af sygeplejersker, de grønne (grundlæggende) af social- og sundhedsassistenter samt de gul (pleje og omsorg) af social- og sundhedshjælper. PN-administration af risikosituationslægemidler skal ligeledes varetages i overensstemmelse med opgavens kompleksitet. 1 Foroptrukket = færdigfyldt sprøjte fra lægemiddelproducenten Side 24

25 Særligt om efterdispensering Det må ifølge Sundhedsstyrelsen ikke forefindes doseringsæsker, hvor der mangler tabletter eller kapsler. Det betyder, at al den medicin, som skal bruges til en dispensering, skal være til stede. Sikker medicindispensering forudsætter, at der kun dispenseres medicin i doseringsæsker, når al relevant medicin er til stede for hele det døgn, der dispenseres til. En dispensering skal derfor indeholde dispensering af samtlige lægemidler pr doseringsæske. Når borgeren får ordineret en midlertidig behandling (eksempelvis antibiotika, prednisolon-kur eller kortvarig smertebehandling) er der mulighed for efterdispensering. En efterdispensering er et ekstra besøg, hvor borgeren fx får dispenseret et ny ordineret præparat i doseringsæsker, som allerede indeholder borgerens faste medicin. En efterdispensering bruges også, når det ikke har været muligt at dosere til fulde 14 dage, og der derfor er behov for et ekstra besøg til at færdiggøre dispensering. Særligt om sidedispensering Når borgeren får ordineret en midlertidig behandling (eksempelvis antibiotika, prednisolon-kur eller kortvarig smertebehandling) og samtidigt får dosisdispenseret sin medicin, er der mulighed for en sidedispensering. Sidedispensering ved dosisdispenseret medicin bør kun forekomme ved korte og tidsafgrænsede behandlinger eller ved opstart af en ny fast behandling, indtil denne kommer med i dosispakket medicin. Ved sidedispensering skal det tilføjes i bemærkningsfeltet, at præparatet er sidedoseret. Dosispakket og sidedoseret medicin placeres det samme sted. Det skal skrives på de aktuelle dosisposer, at borgeren har en sidedosering. Det er vigtigt, at sidedispenseret medicin kommer med i dosisdispenseringen, så hurtigt som muligt, hvis der er tale om en fast ordination. Egen læge kontaktes med henblik på at præparatet dosisdispenseres fra næste levering. Der skal udvises ekstra opmærksomhed når sidedispensering overgår til dosisdispensering så dobbeltdosering undgås. Borgere, der modtager medicin, der ikke kan dosisdispenseres, bør overgå til manuel medicindispensering for alle præparater. Medicindispensering (håndtering) af Anden medicin Ved dispensering af al anden medicin (medicin der ikke kan dispenseres i æske) efterfølges dette umiddelbart af givning af det pågældende præparat. Holdbarhedsdato på medicinbeholderne af ikke tælbar medicin skal altid tjekkes. Lægemidler med begrænset holdbarhed efter åbning skal markeres med anbrudsdato. Det gælder fx for øjendråber, insulin og medicinske salver. Side 25

26 Egenkontrol Som en integreret del af dispenseringen, skal der foretages egenkontrol. Egenkontrol skal gennemføres af den medicinansvarlige som en selvevalueringsproces, hver gang vedkommende håndterer lægemidler. Egenkontrol: at lægemidlet er det rigtige præparat (kontrol før dispensering) at præparatet er dispenseret i den rigtige styrke (kontrol før dispensering) at præparatet er ophældt i korrekt dosis, og at givningstidspunktet er rigtigt (efter færdiggjort dispensering og inden lågene sættes på doseringsæskerne eller medicinen gives). Særligt om virkning, bivirkning og interaktion Det er en del af medicindispensering at følge borgerens sundheds- og helbredstilstand og være opmærksom på forandringer hos borgeren. Der kan være observationer omkring virkning, bivirkning og interaktion af medicineringen. I nogle tilfælde vil den ordinerende læge bede om, at der bliver observeret for specifikke virkninger, bivirkninger og interaktioner af medicineringen. Dokumentation Medicindispensering dokumenteres i kortet Dispensering, ved at tilføje en periode. En eventuel afvigelse, skal fremgå af observationen Medicindispensering. Såfremt den ordinerende læge har bedt om, at der skal observeres for specifikke virkninger, bivirkninger og/eller interaktioner skal det fremgå af handlingsanvisningen. Bydækkende Medicindispensering (instruks) Side 26

27 Medicingivning Dette afsnit indeholder vejledning til medicingivning. Formålet med indsatsen i dette led i medicinkæden er, at borgeren indtager medicinen i overensstemmelse med lægens ordination og borgerens lokale medicinkort i CURA. Det er vigtigt at give al den medicin, som står i borgerens lokale medicinkort. Det vil bl.a. sige tabletter i doseringsæsker, dosisdispenseret medicin, salve, øjendråber og inhalationsmedicin. Opgaven medicingivning består af en egenkontrol delt op i tre punkter: Kontroller, at lægemidlet gives til den rigtige borger. I alle situationer, hvor der gives medicin til borgeren fra doseringsæske og medicinpose, skal navn og cpr. nr. kontrolleres. Kontroller, at lægemidlet gives i korrekt dosis/antal, på det rigtige tidspunkt, på den rigtige måde. Sikre, at borgeren indtager medicinen. I de situationer, hvor borgeren ikke ønsker at indtage medicinen, skal dette dokumenteres. Efter lægens instruktion Medicingivning skal foregå i nøje overensstemmelse med de instrukser, som fremgår af ordinationen. Når en medicinansvarlig medarbejder har påtaget sig en opgave, er pågældende ansvarlig for den fornødne instruktion i tilfælde af, at han/hun overdrager opgaven til en anden person. Frasigelse af opgaven Der er en række situationer, hvor medarbejdere, der arbejder med medicinhåndtering, skal frasige sig opgaven: 1. Hvis lægens instruktion strider mod retningslinjer, skal lægen eller autoriserede sundhedspersonale/plejehjemsassistent gøres opmærksom på dette. 2. Hvis medarbejderen ikke mener sig i stand til at varetage medicingivningen forsvarligt, herunder sikre nødvendig observation, skal medarbejderen frasige sig opgaven. 3. Ved tvivl, mistanke om fejl eller andre misforståelser i delprocesserne før givning af medicinen har medarbejderen pligt til at søge problemstillingen løst eller frasige sig opgaven. Side 27

28 Observation ved medicingvning Social- og sundhedshjælperen skal meddele den medicinansvarlige medarbejder relevante observationer i forbindelse med givningen. Det er den medicinansvarlige der vurderer, hvornår den ordinerende læge skal kontaktes. Særligt om adrenalin I forbindelse med medicingivning er det vigtigt at være bekendt med instruksen om behandling af akut allergisk shock og have adgang til adrenalinberedskab. Dokumentation handlingsanvisning og besøgsbeskrivelse Hvis medicingivning gennemføres af andre end den medicinansvarlige fx social- og sundhedshjælper, skal den medicinansvarlige sikre sig, at særlige forhold omkring medicingivningen er beskrevet i handlingsanvisningen samt evt. i besøgsplanen (besøgsbeskrivelsen). Særligt om P.N. medicin Vurdering af behov for PN-medicin foretages af en autoriseret sundhedsperson /plejehjemsassistent. Opgavens kompleksitet er afgørende for, hvorvidt det er en sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent/ plejehjemsassistent, der kan vurdere behovet for PN-medicin. Det er en forudsætning, at der af ordinationen tydeligt fremgår: max døgn dosis samt, hvilken indikation /symptomer der skal være tilstede, for at PNmedicin må udleveres. Dokumentation Dokumentation af administreret medicin: En administration af Anden medicin skal altid registreres/dokumenteres i kortet Fast administration. Dokumentation af afvigelser: Hvis personalet ikke har givet/eller vælger ikke at give Anden medicin eller den dispenserede medicin fra doseringsæskerne/dosisposerne dokumenteres dette i en observation i Cura. Hvis det drejer sig om Anden medicin, angives dosis som 0 i kortet Fast administration. Sygeplejen orienteres om, hvilke præparater borgeren ikke har fået administreret/indtaget. Det er sygeplejens ansvar at orientere egen læge om, hvilke præparater borger ikke har fået administreret/indtaget. Dokumentation af gentagne afvigelser: Ved gentagne afvigelser skal det fremgå af handlingsanvisningen, hvordan personalet skal forholde sig. Der skal altid oprettes en observation i forbindelse med afvigelsen ift. den udførte medicinhåndteringsopgave. Særligt for medicingivning i sonde (Administration af medicin enteral) Ved medicingivning i sonde skal der i handlingsanvisningen fremgå, hvordan medicinen skal dispenseres (klargøres) og administreres. Særligt for dokumentation af insulin Der skal udvises særlig opmærksomhed ift. dokumentation af administration af insulin. Injektionsstedet skal dokumenteres på skema der bør ligge i borgers hjem/bolig. (Der findes word-skabeloner til mave og lår på kkintra) Side 28