Stormøde om fremtidens energi i Hjørring Energiplanlægning i Hjørring Kommune Den
|
|
- Astrid Astrup
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Stormøde om fremtidens energi i Hjørring Energiplanlægning i Hjørring Kommune Den Opsamling De vigtigste pointer Kommunen skal gå forrest og se mulighederne, sammenhængene og synergierne. Hjørring Kommune har været lidt for usynlig de sidste 3-4 år. Stedbundne resurser (f.eks. gylle til biogas) - vi skal bygge på de resurser vi har, og det vi er gode til. Det handler om at skabe forretning ud af den grønne omstilling. Samarbejdet er en nødvendighed, det giver også nye muligheder. Lovgivning (her under afgifter og tilskud) er en udfordring. En ny plan skal være dynamisk. SWOT analyse (Opsamling på alle grupper) Trusler: Forbrugeradfærd risikerer at udviske fordelene ved energirenovering De lave frugter er høstet i energirenovering, nu er det de mere tunge indsatser der skal arbejdes med. Mismatch mellem varmeværker som planlægger 30 år frem og et afgiftssystem som skifter ofte Manglende energiforlig der mangler de mest grønne og optimale løsninger Mange aktører giver mange forskellige interesser Lovgivning, afgifter og tilskud, understøtter ikke altid den grønne omstilling. Muligheder Mere lokal forankring, kommune skal skabe dialog og samarbejde Fællesskabet kan bidrage positivt til det nye energisystem Virksomheder VIL den grønne profil og den efterspørges af deres kunder Mere samarbejde på tværs Test lovgivning i forhold til grøn omstilling Kommunen skal ville det og ture gå nye veje Vi skal ændre vores mindset, tænke nye muligheder, fx i forhold til transportvaner. Se fremtiden har de overhovedet egen bil om 2 generationer? Koble husstande sammen i et elnet. Hjørring Kommune skal tage førertrøjen og skabe overblik, struktur og vision for en energiplan
2 Hjørring kommune skal etablere forbindelse mellem værkerne. Der er behov for konkrete initiativer Der skal skabes en stolthed i Hjørring omkring vores energiarbejde Lav partnerskaber hvor der er muligheder Styrker Vi har ressourcerne i form af vind og sol. Vi har også pladsen Viljen til at samarbejde Masser af biogasproduktion Vi har i Hjørring allerede gjort meget, vi har noget godt at bygge videre på Kommunal opbakning, det politiske mod til at træffe politiske beslutninger Små værker med decentral funktion kan arbejde decentralt, det kan man ikke i lande med store værker. Svagheder Varmemængden udnyttes ikke optimalt pga. afgifter (fx virksomheder) Virksomheder tænker to/tre år frem og regner med kort tilbagebetalingstider Varmeværker og kommune tænker langsigtet, hvordan forenes den planlægning? Svært at få solceller ind i energisystemet De kommunale bygninger er ikke optimal, som kunde er kommune dårlig for varmeværkerne Elnettet skal opdateres hvis biler skal oplades i eget hjem i fremtiden. Mange små fjernvarmeværker har ikke ressourcer til udvikling. Nemmere for de store. Manglende viden om hinandens sektorer og dermed muligheder for samarbejde. Oplæg 1: Poul Østergaard, AAU. Problemstilling: Klima, forsyningssikkerhed og økonomi (handelsbalance og arbejdspladser) Anvendelse af lokale brændsler: Biogas, biomasse, sol, geotermi og vindkraft. Besparelser er en nødvendighed: El besparelser (ca. 50 %) Varmebesparelser (ca. 44 %) Omlægning og synergi: Fjernvarme hvor det er muligt. Elektrificering af mest muligt forbrug. Udnyttelse af synergieffekter (fx spildvarme til opvarmning). Stop for oliefyr og naturgas i boliger.
3 Stop for anvendelse af biomasse til direkte boligopvarmning (fast brændselsfyr, fjernvarmeværker med kedler). Fremtiden: Fremtidens værker med kedel ca driftstimer (vindenergi dækker ikke forbruget) Fremtidens energisystem skal være fleksibelt, så der kan leveres strøm, når f.eks. vindkraften ikke dækker. Fleksibelt ift. køb og salg af el. Andre lagringsmuligheder skal udnyttes i energisystemet. Varmepumper, elbiler, syntetiske brændsler, - aktivering af husstandes varmeforbrug. Kulstoftilgængeligheden er begrænset. Det integrerede energisystem: Tabet af energi falder ved fald i grader på fjernevarme. Ved at sænke temperaturen kan der ske større udnyttelse. Oplæg 2: Hanne Skovby, House of Energy Alle energiformer må ses i et integreret system. Fokus på at bringe relevante aktører sammen og sammen arbejde for et energisystem der er baseret på 100 % VE og hvor forbrug og produktion er i balance. Samler dansk og udenlandsk ekspertise. Fokus på at partnerskaber på tværs af teknologiformer, værdikæder og størrelser House of Energy har 400 medlemmer og arbejder med at bringe dem sammen og styrke deres forretning. Oplæg 3: Karl Krogshede, Energibyen Skive. Målsætning; Skive Kommune skal være CO2 neutral i Udarbejdet strategi for at opnå målsætning. Integreret energisystem. Biogas skal tænkes sammen med lagring af andre dele af energisystemet. Muligheder for ændring af brændsel/ biler (til metangas, gas, el) Samle områder eller dele af energisystemet sammen, så det bliver en større industri. Fx ved at involvere andre industrier/brancher en de vanlige. Se potentialet i virksomheder, der f.eks. kan omdanne plastik til energi (biogas). Skive Kommune har prioriteret at facilitere møder/ ture, hvor industri og borgere er involveret. Det at man oplever og ser noget sammen, skaber nye muligheder og sætter gang i noget. GreenLab Skive Energiby projekt. Fælles varmeforsyning forening med varmepumper (med el) i Hvidbjerg. Det bevirker, at borgere kan få varme til samme pris som på fjernvarme. Der skabes et varmelager og el styrer opvarmning. Der skal være en fornuftig businesscase i projekterne i den grønne omstilling.
4 I Skive Kommune er der grønne initiativer i gang for ca. 2 mia. Spørgsmål: Hvordan arbejder Skive med det private erhvervsliv? Svar: Omlægning af offentlige systemer har haft fokus. Der har ikke været fokus på erhverv. Fokus at få el ind og omlægning i større perspektiv. Det vil give flere arbejdspladser. Potentielt 20-25% besparelser (Skive). Spørgsmål: Hvad er de største barrierer for at omlægge energisystemet? Svar: (Poul) Der er ikke som sådan store barrierer. Det er lidt langsigtede planer på nationalt niveau. (Hanne) En tendens til at sige, at der er nok nogle andre, der gør det. Eller tanke om, at det er politikerne, der skal gøre noget. Aktivering af kræfter og kompetencer er der behov for. (Karl) Vanetænkning. Skattemæssige udfordringer er barrierer. Spørgsmål: Hvad er jeres vurdering ift. at arbejde med energiplan på kommunal plan? Skal det hænge sammen på større plan? Svar: (Karl) Region Midt. har samles om at få lavet en strategisk plan. For at sikre, at ressourcer ikke suger af nabokommuner det kan ikke gøres alene og begrænses til én kommune. Vigtigt at kommunal energiplanlægning ses som en del af noget større. (Poul) Det er positivt med kommunal energiplanlægning, fordi det bliver mere håndgribeligt og direkte for aktørerne, da f.eks. fjernevarmeværker kan gøre noget og aktiveres i den grønne omstilling. Hvis alle kommuner bare sætter vindmøller op, bliver det et problem der skal være forskellige ressourcer, derfor skal det ses i en helhed. Det skal nok være kommunerne, der tager action generelt. (Lars Olsen) Der skulle gerne være en strategisk energiplan for Nordjylland om tre år. Spørgsmål: Bliver energiplanen ikke for beskeden fordi, Hjørring f.eks. er så langt fremme? Hvem tager teten og finder ud af, hvad der skal ske f.eks. med varme? Tre år er ikke nødvendigvis godt nok.
5 Svar: (Poul) Vi har brug for en samordning, og at der er koordinering på tværs af kommuner. Der kan f.eks. ikke sættes vindmøller op i Kbh. eller Århus så systemet skal fordeles. Nogle kommuner har god plads til anlæg. Mange kommuner har påtaget sig en rolle udover det, der er påkrævet. (Lars Olsen) Hjørring Kommune står for ca. 10% af biogas i dk (?). Spørgsmål omkring husstands-vindmøller: Hvad skal udviklingen være omkring opsætningen af små (private) vindmøller? Skal der ikke store vindmøller op i stedet for en masse små? Hellere store vindmøller end en masse små i løbet af 10 år kommer der flere store og færre små. Svar: (Lars Olsen) En udfordring kan være, at når der udlægges større områder til vindmøller, så kommer der en masse investorer/ producenter og vil tage sig af det men hvor ryger pengene så hen? Kommentar fra salen: Energipakken der blev lavet i , der sad vi bagefter med en handlingsplan/ idékatalog til handlinger. Det var positivt. Hvordan undgår vi, at vi bare får en rapport? Vi skal have et idékatalog og f.eks. konkrete handlinger, der giver drivkraft. Det er ikke kun kommunens plan, men hvad vi kan alle gøre. Besparelser på vand og el kan der ændres adfærd/ energi behov? (Poul) En stor udfordring hvordan får vi en udvikling, der er afstemt? Effekter og systemer der skal analyseres for at se på adfærd og behov. Ved nye boligområder, kan der sættes nye reglementer skal kunne forsynes med f.eks. 60 grader varmt vand. Kommentar fra salen: Der findes eksempler på nye huse, der sætter varmepumper op og tager dem ned, når byggeriet er godkendt. Projekt omkring stort solecelle-anlæg (90 hektar projekt) i et område med rigt dyreliv, og blev ikke godkendt. Hvis man vil det her, så skal man jo også turde godkende anlæg. (Lars Olsen) Det kan godt være, at Kommunen skal se på/ tænke over om det er god planlægning ikke at godkende den slags projekter? Måske skal vi se nærmere på de kriterier der opsættes for disse anlæg. (Poul) Der må være fremsat nogle kriterier, der ikke blev overholdt på det konkrete projekt. Hvordan skaber vi i fællesskab fremtidens energisystem i Hjørring Kommune? Fremlæggelse Gruppe 1 (Lisbeths gruppe) Som forbrugere undrer de sig over de overskudsvarer der ikke udnyttes i energisystemet.
6 Svagheder: Afgiftsregler, så varmemængder ikke udnyttes. Måske kunne Hirtshals varmesystem indlevere og hvordan er tilbagebetaling. Som forbruger ser det skørt ud, at det ikke udnyttes bedre. Kraftvarmeværkerne siger at virksomheder ikke vil investere længere end 3-4 år ud i fremtiden. Det er kort tid at operere med. Lokal forankring: En investering i større anlægsprojekter er vigtig. Hvordan kan fællesskabet skabe det nye energisystem. Kommunen skulle måske være tovholder og skabe dialog. Solceller: Det er svært at få det indført i energisystemet. Vi skal måske være dygtigere til at bruge den strøm vi skaber. Sol overfor vind. Virksomheder: Grøn profil. Større virksomheder ønsker at købe/ investere i en grøn profil. Der er større krav fra forbrugeren. Denne grønne profil skal styrkes i erhvervet. Dårlige fjernvarmeforbrugere: Forsyningsselskabet forsøger at optimere. Kommunen optimerer ikke sine bygninger godt nok. Nogle muligheder i energi renovering. Gruppe 2 (Kaspers gruppe) Vi skal kigge i et længere perspektiv. Ikke så meget status nu og her. Enighed om, at der skal være mere samarbejde på tværs af brancher. I dag er det gradvist mindre værker og planlægning. Det skal bruges på at skabe mere effektiv og grøn produktion. Der skal være en kommunal villighed for at se på projekter på tværs. Lovgivningen må testes af ift. grøn omstilling. Gruppe 3 (Lars gruppe) Samarbejde kommunalt samarbejde kan være en svaghed. Energisektoren skal brydes op, og der skal være en dialog på tværs og ikke til bare den enkelte producent. Grænser skal nedbrydes. Der skal findes mere intelligente løsninger. Energibesparelser er en god idé men hvordan, kan vi ikke se. Forbrugeradfærden udvisker gevinsten i en evt. besparelse. Trusler: Fjernvarme har 30 årig horisonter, men afgifter varer ikke i 30 år og investeringer er svære pga. den manglende langsigtede strategi. Udfordring ved, at der ikke er match mellem de langsigtede planer og investeringer. Ladestationer: Er en god ide men er teknologien god nok? Der skal være en balance i energisystemet. Hvordan kommer vi i mål? En treårig plan skal måske laves om tre år. Planer må ikke låse. Geotrimi er muligt men kræver en fælles løsning. Kræver samarbejde. Vindmøller: Det er svært men i gruppen var der ikke modstand. Måske skal der fremsættes vilkår for det, som så gradvist tilpasses, men der er masser af muligheder. Gruppe 4 (Transport gruppe) Vi skal huske, at i Hjørring har vi allerede noget godt at bygge videre på. Hvilken teknologi kommer først? Hvad skal der satses på? Vi får mange turister og besøgende. Måske skal infrastrukturen optimeres. Afgiftssystemet blev vendt i gruppen.
7 Muligheder: Mindset ift. privatbilisme, der skal ændres på vaner og adfærd. Hvordan er det om 1-2 generationer har de overhovedet deres egen bil? El-biler: Hvis de skal oplades i private hjem, skal el-nettet opgraderes. Hvordan bliver det planlagt? (Kommentar fra anden gruppe) Måske koble alle husstande sammen i et el-net? Gruppe 5 (Christinas gruppe) Trussel: Manglende energi-forlig. Der mangler de mest grønne og optimale løsninger. Mange små fjernevarmeværker og ikke nok ressourcer til udvikling. Mange parter og mange interesser. Mulighed: Hvis Hjørring Kommune vil tage førertrøjen og skabe overblik, struktur og vision for energiplan. Mulighed for at etablere forbindelse mellem værkeren - eksempel Tårs værket måtte lukkes ned det skulle have erstattet andre energikilder i Hjørring Kommune. Styrke: Kommunal opbakning. Det politiske mod til at trække politiske beslutninger. Små værker med decentral funktion en styrke, at vi kan arbejde decentralt. Det kan man f.eks. ikke i lande med store værker. For at vi kan forsætte fremdrift, er det vigtigt at Hjørring Kommune tager rollen og skaber overblik. Gruppe 6 (Thomas gruppe) Energisystemet overordnet set. Vi snakkede om, at en trussel er afgifter og tilskud understøtter ikke altid den gode løsning. Når der skal findes midlertidige løsninger (private og gas) skal de have hybride løsninger eller over på andre netværk. Affaldsforbrænding og affald, hvad skal der ske der det er ikke holdbart. Skal der anden varme ind i systemet. Styrke: Biogas produktion. Private varmeværker, der ikke er styret af kommunen giver lokalt ejerskab. Muligheder: Deling af viden aktører imellem og ikke gemmer på viden og erfaring. På tværs af sektor og tænke nyt samarbejde. Transport og grøn omstilling. Opsamling (Lars) Der findes muligheder for samarbejde, der slet ikke udnyttes. Det skal udforskes om der er muligheder på trods af lovgivning mv. Hvordan skal alt det indarbejdes i energiplanen? Hvordan kan der laves en dynamisk plan som ikke er skrevet i sten i 5 år, men kan ændres og vedligeholdes løbende, så den ikke kun er fast. Det kan være, at der skal være både en foranderlig plan og en fast plan.
8 Der er rigtig meget lovgivning i det her. Aktører er meget fagspecifikke hvordan kan kommunen påvirke lovgivningen. Måske skal alle aktører turde noget mere mere ambition. Det skal ikke stoppes bare fordi, nogen siger det er forbudt. Der skal beskrives nogle konkrete initiativer. I Skive er der en hel stolthed omkring grøn omstilling. I Hjørring er vi måske blevet overhalet lidt af Skive. Der skal måske en større indsats til i forhold til at skabe stolthed der er en masse energi i det (stoltheden). (Karl) Det er sindssygt vigtigt, at kommunen går foran og tillader at der sker noget. Sætte et dedikeret team og skabe masser af medvind, der giver initiativer. Der er masser af gode tanker og ideer, der skal samles op fra i dag. Der skal ske noget og ikke bare lade det stå stille. Lav nogle partnerskaber, hvor der er muligheder. Kommunen kan være mediator for partnerskaber og turde sætte folk sammen på tværs. (Lars) Måske overveje om kommunen er faldet af på den? Måske kigge indad og se om Hjørring er stået lidt af. Kommunen skal være en meget mere aktiv medspiller. (Kommentar fra salen) Det er vigtigt, at det ikke låses fast nu f.eks. i 10 år så holder det ikke. Kommunen skal være meget mere aktiv og skabe fællesskaber. (Kommentar fra salen) Der er brug for, at kommunen presser på, så det ikke løber ud i sandet. Der skal nogle gange et spark til ift., at virksomhederne holdes op på tingene. Stille krav begge veje. (Kommentar fra salen) Tilskud til lokale initiativer og holde tilskud i Hjørring Kommune. Der er færre rådgivningsfirmaer mv., der ikke kan rådgive fordi, det er blevet så komplekst det hele. (House of Energy) Alle kan byde ind hos os. Der er flere medlemmer fra Hjørring allerede. (Kommentar fra salen) Skal der omdefineres nogle roller? Således at det er mere lokale værker, der kan have en overordnet rolle? Kan der laves symbiose-projekter? Kan varmeværker og kommune gå sammen om at skabe anderledes løsninger og initiativer? Lisbeth Opsamling kommer ud til alle. Energipakken/ virkemiddel katalog skal ligge på hjemmesiden. søg på Energipakke Følgegruppe: Der skal produceres en Energipakke 2 i efteråret. Gruppen skal være medvirkende og sparingspartner, men ikke beslutningsdygtige.
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og Energiplan 2.0
Forslag til målsætning for produktion af vedvarende energi i Hjørring Kommune i år 2025 og 2030 ÅR VIND SOL BIOGAS FJERNVARME 2010 (Baseline) 2010 360 TJ 0 TJ 230 TJ 45 % vedvarende energi Energiplan 2.0
Læs mereLÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT:
ET ENERGISK NORDJYLLAND LÆS DENNE PIXI BOG OM ENERGI I NORDJYLLAND FOR AT: Få et smugkig på fremtidens energisystem og dets muligheder for bosætning og erhverv Se hvordan energiplanlægning kan gøre Nordjylland
Læs mereStrategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland?
Strategisk Energiplanlægning - hvad sker der i Nordjylland? Dansk Fjernvarmes regional møde i Sæby den 12. marts 2015, oplæg ved Thomas Jensen, energiplanlægger Hjørring Kommune, projektleder for Et Energisk
Læs mereBæredygtighed er det nye sort, der rydder pladsen fra ord som klima og CO 2 - men vi har taget skridtet videre. Handlinger ligger klar.
KLAR MED ENERGI PAKKE Om 5 år taler vi ikke længere om klima og CO2 Om 5 år taler vi i stedet om bæredygtighed Det spår, som er klar med en bæredygtig energipakke. Bæredygtighed er det nye sort, der rydder
Læs mereHvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem. Ole Damm SE Big Blue. 4. juli Ole Damm SE Big Blue
Hvordan passer vandsektoren ind i fremtiden energisystem 1 Centrale målsætninger i Energiaftalen 22-3-2012 2020: 50% vindenergi i elforbruget 2020: 40% reduktion af drivhusgasser set i forhold til 1990
Læs mereEnergidag - House of Energy. Kim Christensen, Group CEO
Energidag - House of Energy Kim Christensen, Group CEO Integrerede Energisystemer kræver samarbejde mellem aktører Med det formål at: Reducere det samlede relative energiforbrug Sikre en hurtig og effektiv
Læs mereNotat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune
Dato 07.10.2013 Dok.nr. 142691/13 Sagsnr. 12/6001 Ref. Poul Sig Vadsholt Notat om aktioner i den Strategiske Energiplan for Varde Kommune I den Strategiske Energiplan beskrives, at Byrådet ønsker en ren
Læs mereKlimaplan 2030. Strategisk energiplan for Randers Kommune. Lars Bo Jensen. Klimakoordinator Randers Kommune
Klimaplan 2030 Strategisk energiplan for Randers Kommune Lars Bo Jensen Klimakoordinator Randers Kommune Udgangspunkt Randers Kommune Oversvømmelse 1921 Oversvømmelse 2006 Randers Klimaby! Micon-møller
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereVARMEPLAN. DANMARK2010 vejen til en CO 2. -neutral varmesektor
VARMEPLAN DANMARK2010 vejen til en CO 2 -neutral varmesektor CO 2 -udslippet fra opvarmningssektoren kan halveres inden 2020, og opvarmningssektoren kan blive stort set CO 2 -neutral allerede omkring 2030
Læs mereÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN
ÅRET ER 2050 HVORDAN ENERGIPLANLÆGGER VI? FORSLAG TIL FÆLLES ENERGIVISION I HOVEDSTADSREGIONEN Energivisionen Energivisionen skal Være i tydeligt samspil med ReVUS, så investeringer i energi- og transportsystemet
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem Besøg af Netværket - Energy Academy 15. september 2014 Ole K. Jensen Disposition: 1. Politiske mål og rammer 2. Fremtidens energisystem Energinet.dk s analyser frem mod 2050 Energistyrelsens
Læs mereStrategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis
Strategisk Energiplanlægning på tværs af kommunegrænser fra vision til praksis Transform2012, Dag 2 DGI Byen 22. November 2012 Lektor, PhD, Brian Vad Mathiesen Institut for Planlægning, Aalborg Universitet
Læs mereFOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI?
AKTUEL ENERGIPOLITIK FOSSILFRI DANMARK KAN VI? VIL VI? Kim Mortensen direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 9.. september 2015 FJERNVARMENS AKTUELLE STATUS Dansk Fjernvarmes positioner Nyt Energi-,
Læs mereManagEnergy 18-03-2014
ManagEnergy 18-03-2014 1 Nationale målsætninger 2020: Halvdelen af vores elforbrug dækkes af vind 2030: Kul udfases fra de centrale kraftværker 2035: El- og varmeforsyningen dækkes af vedvarende energi
Læs mereBorgmesterpagten. Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020. Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000
Borgmesterpagten Handleplan for 20 % reduktion af CO 2 udledningen inden 2020 Tjørnevej 6 7171 Uldum T: 79755000 1 Forside: Døvehøjskolen Castberggaard har udskiftet oliefyret med solceller og varmepumper;
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verdenssamfundet står overfor. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereThomas Kastrup-Larsen Rådmand Sundhed og Bæredygtig Udvikling
Thomas Kastrup-Larsen Rådmand 1 2 3 4 5 6 Målsætning: Aalborg Kommune fri af fossile brændsler senest i 2050. Bernd Müller, AAU-2011 7 Energibesparelser Mål: 40 50 % reduktion af energiforbruget frem mod
Læs mereEnergisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning
Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U
Læs mereNotatark. Udkast. Handleplan for Borgmesterpagten
Notatark Sagsnr. 01.05.12-G00-4-12 Sagsbehandler Niels Rauff Udkast 26.5.2015 Handleplan for Borgmesterpagten Det er Hedensted Kommunes overordnede mål, at blive tilnærmelsesvis CO 2 -neutral. På den baggrund
Læs mereENERGI FYN. Jette Kjær Projektleder.
ENERGI FYN Jette Kjær Projektleder jik@energifyn.dk HVEM ER ENERGI FYN? Forbrugerejet andelsselskab. Ejet af 175.000 andelshavere på Fyn. 6. største energiselskab i Danmark. Distribuerer el til godt 2/3
Læs mereEnergiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030. Lars Bo Jensen
Energiregnskaber som grundlag for Randers Kommunes Klimaplan 2030 Lars Bo Jensen Viborg, d. 09.09.2010 Forhistorien Randers Kommune Klimaudfordringer også i Randers Kommune Højvandssikring & pumpehus på
Læs mereTEMAMØDE OM VARMEFORSYNING
HELHEDSTÆNKNING I VARMEPLANLÆGNINGEN HISTORISK PERSPEKTIV PÅ VARMEPLANLÆGNINGEN Danmark fik sin første varmeforsyningslov i 1979 i hvilke områder de forskellige varmeforsyningsformer skulle prioriteres
Læs mereImplementering af energistrategi. Når vinden blæser, bygger nogen læbælter
Implementering af energistrategi Når vinden blæser, bygger nogen læbælter Vi Energipolitisk åbningsdebat Karl Krogshede, klimakoordinator 4. Oktober 2012 Energibyen Skive 1 1 Lokale Ressourcer Solens energi
Læs merePÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS
PÅ VEJEN MOD FOSSILFRIHED KLIMASTRATEGI FOR AARHUS INDLEDNING Klimaforandringerne er en af de største udfordringer, som verden står over for i dag. Derfor har Danmark et nationalt mål om at være uafhængig
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereFremtidens energisystem
Fremtidens energisystem - Omstilling af den danske energiforsyning til 100 pct. VE i 2050 Strategisk energiplanlægning, Region Midtjylland Torsdag den 6. juni 2013 Carsten Vittrup, Systemplanlægning 1
Læs mereBehov for flere varmepumper
Behov for flere varmepumper Anbefaling til fremme af varmepumper Dansk Energi og Dansk Fjernvarme anbefaler i fælleskab: 1. At der hurtigt tages politisk initiativ til at give økonomisk hjælp til etablering
Læs mereStrategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune
Strategisk Energi- og Klimaplan 2020 Høje-Taastrup Kommune Mod en fossilfri fremtid Hvor er vi, hvor skal vi hen og hvordan når vi målet? Marie-Louise Lemgart, Klimakonsulent Teknik- og Miljøcenter, Høje-Taastrup
Læs mereFRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST
FRA KLIMAAFTALE TIL GRØN VÆKST BRIAN VAD MATHIESEN bvm@plan.aau.dk Gate 21 s Borgmesterforum 2016 DOLL Visitors Center, København, April 2016 SUSTAINABLE ENERGY PLANNING RESEARCH GROUP AALBORG UNIVERSITY
Læs mereGRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 7.
GRØN ENERGI FJERNVARMESEKTOREN UDFORDRINGER OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 7. februar 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren gennemgår en markant grøn
Læs merePower-to-gas i dansk energiforsyning
Power-to-gas i dansk energiforsyning Årets gaskonference 2014, 14. november 2014 Søren Dupont Kristensen Direktør, Systemudvikling og Elmarked sdk@energinet.dk 1 Agenda 1. Energinet.dks strategi og den
Læs mereEnergisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning
Energisektoren mod 2050 Strategisk energiplanlægning Koordineringsforum Roskilde Rådhuset, 30. marts 2016 Hans Henrik Lindboe, Ea Energianalyse a/s 1 Ea Energianalyse Systemanalyse Strategier Marked F&U
Læs mereBaggrund, Formål og Organisation
Baggrund, Formål og Organisation Om projektet Varmeplan Dansk Design Center 9 juni 2008 Inga Thorup Madsen Disposition Lidt fjernvarmehistorie Status for fjernvarmesystemet i Hovedstadsområdet Om projektet
Læs mereKOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN
KOMMISSORIUM FOR STRATEGISK ENERGIPLAN August 2019 /sagsnr. 19/28991 Baggrund Den strategiske energiplanlægning, som blev defineret af KL og Energistyrelsen i 2010, er en målsætning om at udbrede omlægningen
Læs mereTEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 6.
TEMADAG OM GAS TIL FJERNVARME SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN? Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. september 2016 SKAL VI BEHOLDE GASSEN I FREMTIDEN Det korte svar er
Læs mereStruktur og omstilling, der fremmer verdensmål
Struktur og omstilling, der fremmer verdensmål Disposition Min baggrund - Lobbyist Potentialet i fjernvarme Stort ved tværgående samarbejde Politiske implikationer Offentlig planlægning og investering
Læs mereHvor kommer varmen fra
Hvor kommer varmen fra Grøn energi fra sol, overskudsvarme og varmepumper Når du får din varme fra Hedensted Fjernvarme, er du med til at skabe den grønne omstilling. Varmen kommer nemlig fra bæredygtige
Læs mereBemærkninger til Energiplan Fyn udarbejdet i fællesskab af administrationen i Odense Kommune, Fjernvarme Fyn og Odense Renovation.
Bemærkninger til Energiplan Fyn udarbejdet i fællesskab af administrationen i Odense Kommune, Fjernvarme Fyn og Odense Renovation. Generelt: Energiplan Fyn ligger fint i tråd med Odense Kommunes strategiske
Læs mereFjernvarmens rolle i fremtidens energisystem. Direktør Kim Mortensen
Fjernvarmens rolle i fremtidens energisystem Direktør Kim Mortensen Varme der efterspørges Energi til opvarmning i Danmark (Mangler varme fra konvertering af organisk materiale til VE-gas eller biodiesel)
Læs mereEnergivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030
Energivision 2030 - hvad koster det? Et overslag over prisen på udfasning af fossil energi indtil 2030 Af Gunnar Boye Olesen, Vedvarende Energi og International Network for Sustainable Energy - Europe
Læs mereStrategisk energiplanlægning i Syddanmark
Strategisk energiplanlægning i Syddanmark Kick-off møde 27. februar 2014 Jørgen Krarup Systemplanlægning 1 Målsætninger 2020: Halvdelen af klassisk elforbrug dækkes af vind. 2030: Kul udfases fra de centrale
Læs mereDansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015. Anders Johan Møller-Lund 1
Dansk Fjernvarmes regionsmøde Odense 3. marts 2015 Anders Johan Møller-Lund 1 Energi- og klimamål 2020: Vedvarende energi skal udgøre 35% i 2020, heraf skal vindenergi dække 50% af elforbruget 2035: El-
Læs mereMiljørapport til Udkast til Varmeplan. Indhold. Varmeplanens indhold. Skanderborg Kommune 19. august 2016
Miljørapport til Udkast til Varmeplan Indhold Miljørapport til Udkast til Varmeplan...1 Varmeplanens indhold...1 Formål:...1 Mål:...1 Indhold:...1 Nul-alternativ...2 Indvirkning på miljøet...2 Bilag 1.
Læs mereFJERNVARME PÅ GRØN GAS
FJERNVARME PÅ GRØN GAS GASKONFERENCE 2014 Astrid Birnbaum Det vil jeg sige noget om Fjernvarme - gas Udfordringer Muligheder Fjernvarme i fremtiden Biogas DANSK FJERNVARME Brancheorganisation for 405 medlemmer,
Læs mereVelkommen til House of Energy
C Velkommen til House of Energy Energy Cluster Denmark House of Energy er den danske energiklynge, som samler energibranchens aktører - virksomheder, vidensinstitutioner, myndigheder, forsyningsselskaber
Læs mereNotat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning
Notat om den fremtidige el-, gas- og fjernvarmeforsyning Anders Michael Odgaard Nordjylland Tel. +45 9682 0407 Mobil +45 2094 3525 amo@planenergi.dk Vedrørende Til brug for udarbejdelse af Energiperspektivplan
Læs mereVind og kul, fordele og ulemper. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
Vind og kul, fordele og ulemper Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Vision Danmark har rigtig gode muligheder for at gå forrest med helt at udfase brugen af fossile brændsler - også kul En total afkobling
Læs mereDen innovative leder. Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S
Den innovative leder Charles Nielsen, direktør El-net, Vand og Varme, TREFOR A/S Den innovative leder Disposition 2 Præsentation af Charles Nielsen Definitioner: Leder og ledelse - Innovation Den store
Læs mereStrategisk energiplanlægning
Strategisk energiplanlægning Dansk Fjernvarme ERFA-MØDE 11. juni 2013 Jørgen Krarup www.regionmidtjylland.dk 2 www.regionmidtjylland.dk Programmet 1. Hvorfor SEP? 2. Hvad er SEP? 3. Forudsætninger for
Læs mereMulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper
Mulighederne ved gas/el-hybridvarmepumper Ved Frank Rosager HMN Naturgas I/S 30. maj 2017 Slide 1 Visionen for 2050 Gas/el-hybridvarmepumper Problemstillinger Gasselskabets indsats Spørgsmål? Energipolitiske
Læs mereStrategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011
Strategisk Energiplanlægning hvem, hvad, hvornår og hvorfor? Renée van Naerssen Roskilde, den 21. juni 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes opgaver
Læs mereDet åbne land og de mindre byer
Udkast strategi Det åbne land og de mindre byer Fælles mål Der anvendes ikke fossile brændsler i boligopvarmningen på landet i 2035. Der gennemføres energirenovering af boliger på landet koordineret med
Læs mereØnsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen. Seminar midt.energistrategi marts 2014 Jørgen Lindgaard Olesen
Ønsker til folketinget Jørgen Lindgaard Olesen 1 Ønsker til folketinget 1. Strategisk energiplanlægning 2. Fjernvarme 3. Vindkraft 4. Biogas 5. Biomasse 6. Energieffektivisering og transport 2 Strategisk
Læs mereFjernvarme til lavenergihuse
Fjernvarme til lavenergihuse Denne pjece er udgivet af: Dansk Fjernvarme Merkurvej 7 6000 Kolding Tlf. 76 30 80 00 mail@danskfjernvarme.dk www.danskfjernvarme.dk Dansk Fjernvarme er en interesseorganisation,
Læs mereOmstillingen af energien i kommunerne. Afdelingsleder John Tang
Omstillingen af energien i kommunerne Afdelingsleder John Tang Det er varme der efterspørges Fjernvarme kan anvende alle former for varme og brændsler samt levere fleksibilitet Elektricitet (Kraftvarme,
Læs mereVision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus
DEBATOPLÆG Vision for en bæredygtig varmeforsyning med energirenovering i fokus Plan C: http://www.gate21.dk/projekter/planc/ Svend Svendsen og Maria Harrestrup samt PlanC s forsyningsgruppe Regeringens
Læs mereFREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER
Halmgruppen Temadag om udvikling i fjernvarmen FREMTIDENS FJERNVARME TRENDS OG MULIGHEDER Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 6. februar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv
Læs mereKommunen som facilitator for erhvervsudvikling
Kommunen som facilitator for erhvervsudvikling hvilken rolle og organisering kan give den bedste effekt? FINN DISSING Afdelingschef 1 Energibesparende foranstaltninger kommunale bygninger i 30 år 2 Udnævnelse
Læs mereTeknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem
Teknologirådets scenarier for det fremtidige danske energisystem Baseret på resultater udarbejdet af projektets Arbejdsgruppe fremlagt af Poul Erik Morthorst, Risø - DTU Teknologirådets scenarier for energisystemet
Læs merePræsentation af REFER-CDR
Turbo på grøn fjernvarme i Region Midtjylland Præsentation af REFER-CDR Renewable Energy for Emission Reduction in Central Denmark Region www.regionmidtjylland.dk Hvem er vi? Region Midtjylland Regional
Læs mereSmart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem. Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi
Smart Grid - Et nøgleelement i fremtidens elsystem Michael Guldbæk Arentsen mga@danskenergi.dk Chefkonsulent, Dansk Energi En revolution af energisystemet Fremtidens energi skal leveres af vedvarende energi
Læs mereFremtiden for el-og gassystemet
Fremtiden for el-og gassystemet Decentral kraftvarme -ERFA 20. maj 2014 Kim Behnke, Chef for forskning og miljø, Energinet.dk kbe@energinet.dk Energinet.dk Vi forbinder energi og mennesker 2 Energinet.dk
Læs mere+ 100 % VE i Klima & Energi 2020 Lemvig Kommune. mere end 100 % vedvarende energi i Opfølgning på baggrund af energiregnskabet 2017
Opfølgning på baggrund af energiregnskabet 2017 Klima & Energi 2020 Lemvig Kommune + 100 % VE i 2020 mere end 100 % vedvarende energi i 2020 Besluttet i Kommunalbestyrelsen dec. 2013 1 Klima & Energi 2020
Læs mereFremtidens smarte fjernvarme
Fremtidens smarte fjernvarme Omstilling til fossilfri varmeproduktion Aalborg Kommunes strategi for fossilfri varmeproduktion Rådmand Lasse P. N. Olsen, Miljø- og Energiforvaltningen, E-mail: lo-byraad@aalborg.dk
Læs mereKommunens muligheder for at gå i spidsen
Kommunens muligheder for at gå i spidsen Søren Dyck-Madsen Indledning Kommunen har flere funktioner Myndighedsrolle, politisk aktør på borgernes vegne, egen driftsvirksomhed m.fl. Man er nødt til at betragte
Læs mereForslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune
Forslag Energistrategi 2035 for Gladsaxe Kommune 1 Forord Det danske samfund står overfor en række beslutninger på energiområdet, som rækker langt ind i fremtiden. Over de kommende 20-35 år skal de fossile
Læs mereDen danske energisektor 2025 Fremtidens trends
SDU 31. maj 12 Den danske energisektor 2025 Fremtidens trends På vej mod en vedvarende energi-region Syddanmark / Schleswig-Holstein Sune Thorvildsen, DI Energibranchen Dagsorden Energiaftale af 22. marts
Læs mereMuligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren
Muligheder og udfordringer i fjernvarmesektoren Know Now, Know More 2. februar 2012, Skanderborg Hvorledes kommer vi videre med den konkrete indsats? Workshop 2: Vedvarende energi i varme- og elsektoren
Læs mereErhvervspotentialer i energibranchen
Energitopmøde 2012 28. jun. 12 Erhvervspotentialer i energibranchen Hans Peter Branchedirektør Dagsorden Intro til DI Energibranchen Vi har en stærk energisektor Muligheder i grøn omstilling Udnyttelse
Læs mereØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER
ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN (ISEAP) SAMSØ UDEN FOSSILE BRÆNDSLER D. 12. juni 2012 ØENS BÆREDYGTIGE ENERGIHANDLINGSPLAN Samsø Forord Samsø har lavet en energihandlingsplan, der skal gøre øen uafhængig
Læs mereEnergikonference den 1. december 2015
Energikonference den 1. december 2015 Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Kristian Tilsted Klima- Miljø- og Teknikudvalget Nedbringelsen af CO2-udledningen Vi gør allerede meget, men vi kan gøre
Læs mereStatskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen
Statskassepåvirkning ved omstilling til store varmepumper i fjernvarmen FJERNVARMENS TÆNKETANK Dato: 15. september 2015 Udarbejdet af: Nina Detlefsen Kontrolleret af: Kasper Nagel og Jesper Koch Beskrivelse:
Læs mereKristine van het Erve Grunnet. Kraftvarmeteknologi. 28. feb. 11. Kraftvarmeteknologi
Kraftvarmeteknologi 28. feb. 11 Kraftvarmeteknologi Vision Danmark skal være det globale kompetencecenter for udvikling og kommercialisering af bæredygtig teknologi og viden på bioenergiområdet. Bidrage
Læs mereMindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet
Varmeplan Hovedstaden - Klima mål, miljø og VE Varme-seminar I Dansk Design center 9. juni 2008 Mindre CO2 og mere VE Konkrete udfordringer for Hovedstadsområdet Henrik Lund Professor i energiplanlægning
Læs mereFJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI
FORENINGEN AF RÅDGIVENDE INGENIØRER, FRI FJERNVARMESEKTOREN KLIMATILPASNING OG BÆREDYGTIGHED Kim Mortensen Direktør Dansk Fjernvarme kmo@danskfjernvarme.dk 2. marts 2017 FJERNVARME = VÆKST Fjernvarmesektoren
Læs mereFREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN. Energiplan Fyn den 22. juni 2015
FREMTIDENS BÆREDYGTIGE ENERGISYSTEM PÅ FYN Energiplan Fyn den 22. juni 2015 BÆREDYGTIG ENERGIFORSYNING PÅ FYN Det er en del af Energi Fyns mission og strategiske fundament at deltage aktivt i udviklingen
Læs mere12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010. (det talte ord gælder) Tak! Intro
12. oktober 2010, kl. 15.15 i Eigtveds Pakhus: Tale på Varmepumpedagen 2010 (det talte ord gælder) 7. oktober 2010 Intro Tak! De sidste par uger har været noget hektiske. Som I ved barslede Klimakommissionen
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Furesø Kommune. Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg
Strategisk energiplanlægning for Furesø Kommune Furesø Rådhus 19. august 2010, Gritt Jakobsen og Christine Rud Wennerberg 1 Disposition for oplæg 1. Indledende om strategisk energiplanlægning & målsætninger
Læs mereOmstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen
Omstilling til 100 % VE i 2050 samt resultat af nationale analyser. SEP Viborg 27. marts 2014 Sigurd Lauge Pedersen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE Hvad er fossilfrihed? 1. Danmark
Læs mereTemamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne. Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011
Temamøde 3: Strategisk energiplanlægning i kommunerne Bjarne Juul-Kristensen, Energistyrelsen, d. 14. april 2011 Disposition Resumé af Energistrategi 2050 Energistrategi 2050 s betydning for kommunernes
Læs mereHvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017
Hvordan når vi vores 2030 mål og hvilken rolle spiller biogas? Skandinaviens Biogaskonference 2017 Skive, 8. november 2017 Agenda Danmarks klimamål udenfor kvotesektoren 2021-2030 Energi og transportsektorens
Læs mereStatus på projektet og arbejdspakker. Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune
Status på projektet og arbejdspakker Christian Tønnesen, Plan og Kulturchef Faaborg-Midtfyn Kommune 1 Overordnet proces Kick-off seminar april 2014. Kortlægninger (delvist i samarbejde m. Region Syddanmark)
Læs mereTARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN
Halmgruppen Temadag TARIFFER I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 25. januar 2018 ENERGIKOMMISSIONEN Har perspektiv for perioden 2020-2030 mod 2050. Fjernvarme
Læs mereHyBalance. Fra vindmøllestrøm til grøn brint. House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016
HyBalance Fra vindmøllestrøm til grøn brint House of Energy: Overskydende el-produktion Lars Udby / 14. april 2016 Første spadestik til avanceret brintanlæg ved Hobro Den grønne omstilling kræver integration
Læs mereAnalyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen
Analyse af fjernvarmens rolle i den fremtidige energiforsyning Finn Bertelsen, Energistyrelsen Temadag om energiaftalens analyser, Grøn Energi Hovedfokuspunkter Fjernvarmens udbredelse Produktion af Fjernvarme
Læs mereKOMMUNERNE I FREMTIDENS ENERGIFORSYNING
TEMAMØDE 4 KOMMUNERNE I FREMTIDENS ENERGIFORSYNING TEKNIK OG MILJØ 2019 TEMAMØDE 5 KOMMUNERNE I FREMTIDENS ENERGIFORSYNING Fredericia 26. april 2019 KL er: Kristoffer Slottved, KSL@kl.dk TEMAMØDE 4 KOMMUNERNE
Læs mereModellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen. Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014
Modellering af energisystemet i fjernvarmeanalysen Jesper Werling, Ea Energianalyse Fjernvarmens Hus, Kolding 25. Juni 2014 MODEL, SCENARIER OG FORUDSÆTNINGER 2 Model af el- og fjernvarmesystemet Balmorel
Læs mereKommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion
Kommissorium for Temagruppe 2: Energiproduktion 1. Motivation/baggrund for temagruppens arbejde Region Hovedstaden har som politisk målsætning at gøre den regionale energisektor fossilfri i 2035 og tilsvarende
Læs mereTransforming DONG Energy to a Low Carbon Future
Transforming DONG Energy to a Low Carbon Future Varmeplan Hovedstaden Workshop, January 2009 Udfordringen er enorm.. Global generation European generation 34,000 TWh 17,500 TWh 94% 34% 3,300 TWh 4,400
Læs merePerspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør
Perspektiverne i den grønne boligkontrakt, set fra en finansiel aktør Workshop om Grøn Boligkontrakt Tom Saxlund 02-12-2013 1 Gør det enkelt for boligejeren Den grønne omstilling Energiaftale 2020 blev
Læs mereKP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft. Søren Dyck-Madsen. Det Økologiske Råd
KP, Kvotesystem, personligt ansvar, kul, transport, biobrændstof og atomkraft Søren Dyck-Madsen Det Økologiske Råd Kvotesystem / personligt ansvar Før KP var indsatsen for klimaet frivillig, og baseret
Læs mereDet Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG. Energipolitik på. -Det hele hænger sammen
Det Energipolitiske Udvalg 2009-10 EPU alm. del Bilag 122 Offentligt HVIDBOG Energipolitik på fjernvarmeområdet -Det hele hænger sammen -Det hele hænger sammen Dansk Fjernvarmes Hvidbog 2010 UDGIVER:
Læs mere01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Målsætningtype: Fagområde Fagområde:
Klimaindsats 01-01-2015 31-12-2018 Politisk udvalg: Teknik- og miljøudvalg Klima og energiarbejdet er drevet af et lokalt politisk ønske om, at arbejde for en bedre forsyningssikkerhed og at mindske sårbarheden
Læs mereForsyningssikkerheden og de decentrale værker
Forsyningssikkerheden og de decentrale værker - og store varmepumpers rolle 17/4-2013. Charlotte Søndergren, Dansk Energi Dansk Energi er en kommerciel og professionel organisation for danske energiselskaber.
Læs mereFJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN
FÆLLES OM FREMTIDENS FORSYNING FJERNVARME SOM KRUMTAP I ENERGIFORSYNINGEN Kim Behnke, Vicedirektør kib@danskfjernvarme.dk 11. april 2019 FN VERDENSMÅL Fjernvarmesektoren arbejder og samarbejder om verdensmålene.
Læs mereStatus for Handleplan for varme- og energiforsyning. Roskilde Kommune 2010-2015. 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet.
Status for Handleplan for varme- og energiforsyning Roskilde Kommune 2010-2015 Emne/opgave (Aktører og opgavestart) Status pr. 31.12.2011 1. Udvide og optimere fjernvarmenettet. Roskilde Kommune vil i
Læs mereVelkommen. Kim Christensen, Group CEO
Velkommen Kim Christensen, Group CEO Energiaftale - aktører Entreprenører Universiteter Forbrugere - opgaven - - er er at er at sænke at forske udføre det i nye entreprenør,- relative energi, energiforbrug
Læs mereFremtidens intelligente energisystemer. Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi
Fremtidens intelligente energisystemer Jens Ole Hansen Afdelingschef, Energi jha@cowi.dk 1 Visionen Intelligente energisystemer er, hvor varme, køling og el er tænkt sammen, hvor forbrug og produktion
Læs mereVEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET. Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme 19. december 2016
VEDVARENDE ENERGI I FJERNVARMESYSTEMET Kim Behnke Vicedirektør Dansk Fjernvarme kib@danskfjernvarme.dk 19. december 2016 VEDVARENDE ENERGI HVAD SIGER EU? Forslag opdatering VE direktiv i Vinterpakken Forslag
Læs mere