2012 byder på masser af aktivitet til gavn for miljøet

Transkript

1 PCB er farligt side 10 >> Så let er det at forebygge mod spild og forurening >> side 5 NR. 1 MARTS 2012 TIL VIRKSOMHEDER I BRØNDBY KOMMUNE 2012 byder på masser af aktivitet til gavn for miljøet >> side 6 Intensiv tilsynsindsats giver gevinst >> side 8 BRØNDBY KOMMUNE

2 byder på masser af aktivitet til gavn for miljøet I I 2012 er der rig mulighed for, at din virksomhed bliver en del af kampagnerne om kloakforhold, olie- og benzinudskillere og affaldssortering. Du får selvfølgelig også chancen for at møde Miljøafdelingen ved de sædvanlige miljøtilsyn, eller når vi i løbet af året vil spørge din virksomhed, hvordan vi bedst kommunikerer med hinanden. I Af Kathleen Johman Kjærulff, miljøchef Erfaringerne viser, at når Miljøafdelingen jævnligt er på virksomhederne, undgår vi miljøuheldene og det er billigere for både virksomheden og samfundet. For vi ved alle, at det er langt billigere at sætte kemikalierne i den rette beholder, end det er at rydde op efter en forurening, når kemikalierne er sivet ned i jorden. Derfor har Miljøafdelingen også i 2012 planlagt at besøge virksomhederne både på de traditionelle og lovbundne miljøtilsyn og i et par forskellige kampagner. Miljøtilsyn Forårets indsats er rettet mod de 40 virksomheder, som Miljøstyrelsen forlanger, at kommunen fører tilsyn med. Igen i år vil vi udføre alle tilsynene før sommerferien. Vi vil have fokus på at udføre effektive tilsyn med hurtige tilbagemeldinger til jer, så I på virksomhederne ved, om I har noget at arbejde med og kan få rettet op på eventuelle uhensigtsmæssigheder. Vores mål er, at vi er hurtigt inde og ude igen. Kampagner om kloak og affald Miljøafdelingen vil i efteråret supplere tilsynene med 2 kampagner. Forskellen på at få besøg af os i et traditionelt tilsyn og et kampagnetilsyn er, at vi i kampagnerne ikke beskæftiger os med alle miljøforhold på virksomheden. Kampagnerne vil have fokus på konkrete problematikker, og i 2012 vil de handle om kloakforhold, olie- og benzinudskillere og om affaldssortering. Bedre kommunikation Når vi skriver til jer om de forhold, vi har set på virksomheden, er det ikke altid, vi får det gjort i et sprog, der er til at forstå. Det vil vi gerne

3 Virksomheder skal kun betale, når de bruger genbrugsstationen gøre noget ved. Derfor har vi planlagt flere indsatser for at forbedre kommunikationen mellem jer og os. Vi vil først og fremmest spørge jer, hvor problemerne er, og så er målet, at vi får udviklet vores kommunikation, så man bedre kan forstå, hvad man skal og ikke skal. Vi håber meget, I vil hjælpe os til at blive bedre - også her. Gebyrer for affald og tilsyn I de seneste år har vi skulle kræve gebyrer op for både tilsyn og administration af erhvervsaffald, og det er ikke her, vi er mest populære. På begge områder er princippet, at det er brugeren (altså jer virksomheder), der skal betale for de ordninger og de ydelser, vi laver hos jer. På tilsynssiden har det de sidste år kørt på samme måde, og alle parter kender nu nogenlunde niveauerne for de regninger, vi udsteder. I november sender vi regninger til alle, der har fået tilsyn i år. Det varer nok lidt endnu, før vi helt har vænnet os til gebyrerne på affaldsområdet. Loven på affaldsområdet har de sidste 3 år beskrevet nye principper, og i 2012 skal vi så atter en gang afprøve et nyt koncept. Efter ønske fra erhvervsorganisationerne er affaldsgebyrerne nu delt i et gebyr for administration og et andet for brug af genbrugsstationerne. Denne opdeling er ønsket for at sikre så retfærdige omkostninger som muligt til den enkelte virksomhed. Derfor er det i 2012 alene tilmeldte virksomheder, der skal betale gebyr for brug af genbrugsstationen. I Når en virksomhed ønsker at benytte en eller flere af de 24 genbrugsstationer i Vestforbrændings 19 ejerkommuner, skal den først tilmelde sig på Det er resultatet af ændringer i affaldsbekendtgørelsen, der tr ådte i kraft ved årsskiftet. I Af Henrik Puukka-Sørensen, Miljøafdelingen, er gået sammen med de øvrige ejerkommuner af Vestforbrænding om at lave et fælles tilmelde- og betalingssystem for virksomheder, der vil bruge genbrugsstationerne. Virksomhederne kan vælge at betale ved hvert enkelt besøg eller købe et årskort. Gebyrerne for de forskellige biltyper er beregnet ud fra de forventede mængder affald, hver biltype medbringer. På baggrund af brugerundersøgelser har Vestforbrænding fundet frem til, at større køretøjer typisk benytter genbrugsstationerne oftere end mindre køretøjer. Det afspejles i prisen på årskortene. Virksomheder, der tilmelder sig årskort, får en lille klistermærkat, der skal sættes i forruden på et enkelt køretøj. I oversigten kan du se, hvor mange gange det enkelte køretøj skal komme på genbrugsstationerne, før det kan betale sig at købe et årskort. Pladspersonalet eller kontrollører fra Vestforbrænding kan kræve, at virksomheder viser kvittering for adgang til genbrugsstationen. Biltype Kr. ekskl. moms Kr. inkl. moms Personbil Uden trailer Årskort kr kr. Engangsbillet 96 kr. 120 kr. Med trailer Årskort kr kr. Engangsbillet 172 kr. 215 kr. Kassevogn Uden trailer Årskort kr kr. Engangsbillet 120 kr. 150 kr. Med trailer Årskort kr kr. Engangsbillet 196 kr. 245 kr. Ladvogn Uden trailer Årskort kr kr. Engangsbillet 176 kr. 220 kr. Med trailer Årskort kr kr. Engangsbillet 252 kr. 315 kr. Priser for årskort 2012 og engangsbillet

4 4 5 Der er noget at komme efter I Der var gevinst hos de fleste af virksomhederne, da var på affaldstilsyn i Typisk sorterer mange af virksomhederne ikke deres plast og papir fra til genanvendelse, og andre har problemer med håndteringen af det farlige affald. I Af Mille Kofoed, Miljøafdelingen, Ved et affaldstilsyn kigger tilsynsmedarbejderne i virksomhedens affaldscontainere og spørger til, hvordan virksomheden sorterer affaldet, og hvad virksomheden gør med de typer affald, som de ikke har en ordning for. Desuden spørger vi til, hvem der henter affaldet og hvor tit. I 2011 gennemførte vi 9 rene affaldstilsyn ud af samlet 136 miljøtilsyn (se artiklen på side 8 og 9). Affaldstilsyn gennemføres normalt på virksomheder, der ikke er omfattet af den faste tilsynspligt. Det betyder, at virksomheden har meget affald, men ikke i øvrigt har miljøforhold, der kræver fast tilsyn fx støj eller forurening af luft eller vand. Få virksomheder, men mange brud på affaldsreglerne På de fleste af de valgte virksomheder var der noget at komme efter. I alt blev der givet indskærpelser for 19 punkter, hvor virksomhederne ikke fulgte affaldsreglerne. Indskærpelserne fordelte sig som vist i faktaboksen. Derudover gav vi fem henstillinger, der primært handlede om skiltning af affaldscontainere. En henstilling er ikke et lovkrav, men bliver givet, når det er en god idé, at virksomheden laver en ændring. Desuden blev der lavet fire aftaler, der mest handlede om, at virksomheden i en given periode skal prøve at indsamle hhv. plast eller papir for at vurdere, om mængden er væsentlig nok til, at det skal sorteres fra til genanvendelse. Virksomhederne blev i 2011 valgt ud fra to kriterier. De fem blev valgt, fordi de havde søgt om fritagelse for betaling af erhvervsaffaldsgebyr, og vi derfor gerne ville kontrollere, om de også fulgte affaldsreglerne. De resterende fire blev valgt ud fra viden om, at den pågældende virksomhed med stor sandsynlighed ikke fulgte affaldsreglerne. Tema for affaldstilsyn i 2012 Miljøafdelingen skal gennemføre minimum 17 affaldstilsyn i Der vil være to temaer for årets affaldstilsyn. Det ene tema er PCB, som Brøndby Kommune ønsker at få mere fokus på (se artikel om PCB på side 10). Vi har udvalgt en række virksomheder inden for de brancher, vi formoder kan komme ud for at håndtere PCB i deres daglige arbejde. Det er nedrivere, entreprenører, tømre, murere og glarmestre med over tre ansatte. Udover det almindelige affaldstilsyn vil vi på disse tilsyn også vejlede virksomhederne om, hvordan de skal forholde sig i forhold til PCB. Det andet tema er virksomhedernes brug af genbrugsstationen. De nye regler for betaling for brug af genbrugsstationen betyder, at virksomhederne skal melde sig til ordningen for at komme af med deres affald på pladserne. Vi ved, at mange af butikkerne i kommunen tidligere har brugt genbrugsstationen til det meste af deres affald, og vi vil gerne sikre, at der er styr på affaldet, og at de enten har tilmeldt sig ordningen for genbrugspladser eller har gode private affaldsordninger. Fordeling af indskærpelser Bortskaffelse af farligt affald og dokumentation herfor 3 Korrekt bortskaffelse af affald til forbrænding og deponi 3 Sortering af pap, papir og plastfolie til genanvendelse 6 Håndtering af dagrenovation 4 Dårlig sortering af affaldet 3

5 Så let er det at forebygge mod spild og forurening IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII II Ved at samle dine oplag af farligt affald, og alle dine råvarer et sikkert sted, har du hurtigt og let sikret dig mod at forurene kloak, jord eller grundvand. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Berith Nielsen, Miljøafdelingen Det tager kun 1 time at gennemgå din virksomheds oplag af farligt affald og farlige råvarer og produkter. Det vigtigste, du skal gøre, er: - Indret et rum eller skur til opbevaring af farligt affald og råvarer og produkter (ved udendørs opstilling af skur eller container- undersøg om du skal have byggetilladelse) - Saml dine oplag et sted og afgræns området til håndtering af olier og kemikalier - Sæt kar med riste i under dit oplag, husk spildbakken skal kunne rumme den største beholders indhold - Undgå opkanter ved brug af køreramper - Opbevaring sker bedst, hvor der ikke er gulvafløb - Tydelig skiltning af hvad dine beholdere indeholder - God idé med opsugningsmateriel ved opbevaring og håndteringsområder i tilfælde af spild (eksempelvis kattegrus, absol eller lignede) Vi har udgivet en folder, som giver dig gode råd, tips og tricks til, hvordan du kan sikre en god opbevaring af farligt affald og farlige råvarer. Den kan du med fordel bruge til at få hjælp til at gennemgå dine oplag af farligt affald og farlige råvarer og produkter. Den findes på vores hjemmeside Virksomhederne har stor vilje til at gøre det rigtige Hos en af de virksomheder vi besøgte, havde de mange små oplag, hvor der var risiko for spild. Efter besøget valgte virksomheden at samle alle deres små oplag på et sted, som blev indrettet rigtigt, og hvor der var taget højde for forebyggelse mod spild og risiko for forurening. Virksomheden var meget tilfreds med at få gennemgået deres virksomhed med miljøbriller på. Det er vores erfaring, at virksomhederne har stor vilje til at gøre det rigtige, når bare de ved, hvad de skal gøre. Ved sidste års kampagnetilsyn havde vi fokus på opbevaring af farligt affald og farlige råvarer og produkter. Vi besøgte 48 virksomheder, og det var tydeligt, at alle gerne ville forebygge mod spild og undgå forureninger.

6 6 7 Mere plads uden beton IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Spildevandcenter Avedøre (SCA) er i gang med at udvide kapaciteten ved hjælp af bedre styring, større pumper, finere riste og et længere udløb. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Anni L. Svendsen, Miljøafdelingen, Hvordan får man mere plads uden at bygge ud? Spildevandscenter Avedøre er ved at udvide kapaciteten af rensningsanlægget helt uden at bygge det større. Projektet handler nemlig om at få mest muligt ud af de forhold, man allerede har. Der er købt nye kraftige pumper, som SCA installerer i indløb og udløb til renseanlægget, og som kan flytte m 3 vand i timen væk fra kommunernes kloakledninger. Desuden er der investeret i et nyt styringssystem, så SCA bedre kan udnytte bassiner og kloakkers volumen. Alt dette betyder, at risikoen for opstuvning altså at vandet ikke kan løbe i kloakken er formindsket. Derved er både borgere og virksomheder bedre stillet, næste gang det regner vildt og voldsomt. Endnu bedre badevand En del af projektet er også, at SCA har sat nye og finere riste op. Det betyder, at nu vil selv vatpinde blive fjernet, inden det rensede vand løber ud i Køge Bugt, og vatpindene vil ikke længere ende på vores strand. For at få det rensede vand langt væk fra kysten, er der lagt en ekstra ledning ud i havet. Den er over en kilometer lang og ligger fast på bunden af Køge Bugt. Alt i alt fører SCAs indsats til en forbedret kvalitet af både badevand og strand. Ikke noget at klage over IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII 95 % af virksomhederne er tilfredse med at få miljøtilsyn, og den måde vi fører tilsynene på. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Anni L. Svendsen, Miljøafdelingen, Miljøafdelingens tilsynsmedarbejdere er velkomne ude på virksomhederne. Det viser den undersøgelse, vi har lavet i Vi har spurgt 88 virksomheder, hvad de synes om at få miljøtilsyn, og 68 har svaret. 95 % har været meget tilfredse eller tilfredse med tilsynsmedarbejderen, både når det drejer sig om dialogen og om tilsynsmedarbejderens faglige viden. En virksomhed udtaler: Ingen løftet pegefinger, derimod gode konstruktive idéer og vejledning. Kom gerne tit Det er meget forskelligt, hvor ofte virksomhederne vil have miljøtilsyn. De mindre virksomheder mindre end 5 ansatte vil helst have det hvert 2. år, hvorimod størstedelen af de virksomheder, der vil have tilsyn hvert år, har over 21 ansatte. Hjælp os med at blive bedre I lighed med de to foregående år vil vi igen i 2012 lave en brugertilfredshedsundersøgelse rettet mod virksomhederne i kommunen, som denne gang vil blive kombineret med brugerdreven innovation. Vi vil derfor gerne i kontakt med virksomheder, som vil hjælpe os til at blive bedre. Brugerdreven innovation betyder, at vi sammen med virksomhederne vil fokusere på Ønske om miljøsyn 24% 26% 16% 34% deres behov i forbindelse med miljøtilsyn. Vi vil også gerne høre, om virksomhederne har idéer, så vi kan blive bedre til at have en professionel dialog med virksomhederne om den mest hensigtsmæssige løsning af miljøproblemer. I kommer til at høre mere om dette, når vi går i gang. Hvert år Hvert 2. år Hvert 3. år Hvert 4. år

7

8 8 9 Intensiv tilsynsindsats giver gevinst Miljøafdelingens tilsynsindsats overfor virksomheder i 2011 resulterede i 36 % flere håndhævelser end i 2010, selvom antallet af tilsyn var lidt mindre. Af Gert Hawkesworth, Miljøafdelingen, En stigning i antal håndhævelser på trods af en mindre nedgang i antallet af tilsyn tyder på, at der stadig er noget at hente på miljøområdet, specielt med henblik på at undgå forureninger. Stigningen i antal håndhævelser viser også, at tilsyn er en god metode til at finde og forebygge forureninger. Tilsyn Miljøafdelingen har ligesom i de foregående år også i 2011 levet op til tilsynskravene fra Miljøstyrelsen. 38 % af alle tilsynspligtige virksomheder i fik tilsyn i løbet af det forgangne år, og nogle fik mere end et tilsyn. Det endelige resultat er nemlig, at der er udført 136 tilsyn på 119 virksomheder. 52 af tilsynene var samlede tilsyn, som er grundige tilsyn, hvor miljømedarbejderen gennemgår alle virksomhedens miljøforhold og kortlægger mulige forureninger til jord, luft og vand. Mange af de andre tilsyn er foretaget igennem Miljøafdelingens tilsynskampagne, som havde fokus på oplag af farligt affald og farlige råvarer. Kampagnen blev udført gennem en koncentreret indsats over 2 dage i slutningen af september. Miljøproblemerne De områder, der viste sig at være de mest problemfyldte og derfor gav henstillinger og indskærpelser til virksomhederne i 2011, var oplag af farlige råvarer, oplag og bortskaffelse af farligt affald samt sortering og bortskaffelse af ikke-farligt affald. Samtlige af de 10 påbud, der er givet, var i forbindelse med jordforurening. Forskrift gav pote s forskrift for opbevaring af farlige råvarer, stoffer og produkter, som blev vedtaget af Teknik- og Miljøudvalget september 2010, blev aktivt brugt til at forebygge forurening fra oplag af olier og andre kemikalier. Forskriften giver nemlig Miljøafdelingen mulighed for at indskærpe forskriftens regler i stedet for at bruge henstillinger og påbud. Dette kan bl.a. ses ved, at antallet af henstillinger er faldet, og antallet af indskærpelser er steget i forhold til året før. Før forskriften blev vedtaget, var Miljøafdelingen nødsaget til at bruge henstillinger og påbud for at forebygge forurening fra oplag af farlige råvarer, og det er en mere langsommelig og besværlig fremgangsmåde end at bruge indskærpelser. En anden fordel ved forskriften er, at virksomhederne på forhånd har mulighed for at kende reglerne. De forskellige virksomhedstyper 42 virksomheder reguleres efter Miljøbeskyttelseslovens 42, og er ikke reguleret af en nærmere bestemt bekendtgørelse som for eksempel godkendelsespligtige virksomheder. Det kan være butikker, tandlæger, supermarkeder, restauranter og kontorvirksomheder. 42 virksomheder skal ikke have regelmæssige miljøtilsyn og er ikke omfattet af brugerbetaling. I-mærkede og øvrige listevirksomheder er godkendelsespligtige virksomheder og er reguleret efter Godkendelsesbekendtgørelsen. De skal have en miljøgodkendelse for at få lov til at være i drift. Det er fx store maskinværksteder, virksomheder der overfladebehandler metal og affaldshåndteringsvirksomheder. Denne type virksomhed skal have miljøtilsyn minimum hvert 3. år og er omfattet af brugerbetaling. Gebyrpligtige bilag 1 virksomheder er virksomheder, som ikke reguleres af en særskilt bekendtgørelse. Det er fx små maskinværksteder og transportvirksomheder. De skal have miljøtilsyn minimum hvert 4. år og er omfattet af brugerbetaling. Autoværksteder og renserier er såkaldte branchevirksomheder og er reguleret efter en særskilt bekendtgørelse nemlig Autobranchebekendtgørelsen og Renseribekendtgørelsen. De skal have miljøtilsyn minimum hvert 4. år og er omfattet af brugerbetaling. Rideskolerne er reguleret efter bekendtgørelse om erhvervsmæssigt dyrehold og skal have miljøtilsyn minimum hvert 6. år og er omfattet af brugerbetaling.

9 Virksomhedstype Antal virksomheder pr. 31/12/11 Udførte tilsyn Besøgte virksomheder I-mærkede listevirksomheder Øvrige listevirksomheder Gebyrpligtige bilag virksomheder Autoværksteder (branchevirksomheder) Renserier virksomheder Rideskoler (landbrug) I alt Hvad er håndhævelse? Ordet håndhævelse dækker over de juridiske virkemidler Miljøafdelingen bruger til at regulere efter Miljøbeskyttelsesloven. En indskærpelse bruges, når kommunen påpeger, at der er et ulovligt forhold, og den ansvarlige skal bringe det i orden. Det kan også ses som en løftet pegefinger, og hvis forholdes ikke bringes i orden, vil en politianmeldelse være det næste skridt. En henstilling bruges, når kommunen anmoder den ansvarlige om at bringe et utilfredsstillende forhold i orden. En henstilling kan ses som et godt råd fra kommunen. Hvis henstillingen ikke følges, kan det næste skridt være et påbud. Et påbud eller forbud bruges til at fastlægge nye regler og grænser for en person eller virksomhed. Hvis disse regler så overskrides, kan kommunen derefter indskærpe, at reglerne skal efterleves. En politianmeldelse er, når et ulovligt forhold anmeldes til politiet, og det gør Miljøafdelingen som regel, når en indskærpelse ikke er efterkommet. Ved alvorlige tilfælde kan et ulovligt forhold føre direkte til en politianmeldelse. Håndhævelser Henstillinger Indskærpelser Politianmeldelser 0 0 Påbud 10 8 Forbud 0 0 I alt Brugerbetaling for tilsyn i 2011 IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII I 2011 opkrævede ca kr. i gebyr for tilsyn på virksomheder omfattet af bekendtgørelsen om brugerbetaling. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Gert Hawkesworth, Miljøafdelingen, De gebyrpligtige virksomheder er listevirksomheder, bilag 1 virksomheder samt autoværksteder og renserier. Beløbet svarer til, at Miljøafdelingen har brugt 693 timer som er pålagt med gebyr. Timerne dækker den tid mil- jømedarbejderen bruger på at forberede tilsynet, udføre tilsynet samt den efterfølgende opfølgning og sagsbehandling. I 2011 var taksten 288,58 kr. per time, og i 2012 er den 295,22 kr. per time. Taksten justeres hvert år og fastsættes af Miljøstyrelsen.

10 10 11 PCB er farligt Miljø har forberedt sig på de kommende udfordringer, mens Miljøstyrelsen arbejder på en ordning for miljøkortlægning og anmeldelse af byggeaffald fra PCB forurenede bygninger. Af Birte Kvamm, Miljøafdelingen, Aktiv medvirken i samarbejdsgrupper, konferencer og temadage om PCB samt opbygning af foreløbige administrative procedurer, er nogle af de tiltag, som Miljøafdelingen har arbejdet på i Vi har opbygget kompetencerne for at være på forkant med den administrative del, når Miljøstyrelsen kommer med den ventede ordning for miljøkortlægning og anmeldelse af byggeaffald fra PCB forurenede bygninger. Hvorfor må PCB ikke spredes i naturen? PCB er et sundhedsskadeligt stof, der blev brugt i byggematerialer fra 1950 til 1977, hvor det blev forbudt. PCB er svært at nedbryde i naturen og ophobes derfor i fødekæderne, hvorefter vi indtager det med kosten. Det er derfor vigtigt, at affald fra PCB forurenede huse ikke spredes i miljøet, men bliver destrueret. Nedknust byggeaffald genanvendes som erstatning for primære råstoffer, fx stabilgrus i forbindelse med nybyggeri og anlæg af veje etc. Det er vigtigt, at kommunen sikrer, at kun uforurenet byggeaffald uden PCB nedknuses og bruges til dette formål. Kommunernes nye redskab for at hindre spredningen er anmeldeordningen, som blev annonceret som et initiativ i PCB handleplanen i juli Ordningen skulle have været etableret i 2011, men er forsinket pga. regeringsskiftet. Fokus på PCB Der er luget ud blandt reglerne på miljøområdet, hvilket bl.a. har betydet, at den generelle anmeldelsesordning for bygge- og anlægsaffald er fjernet fra affaldsbekendtgørelsen. Udfordringen for kommunen er, at det nu kun er farligt affald, der skal anmeldes. For PCB affald vil det sige, når koncentrationen overstiger 50 mg/kg. Det har dog stadig miljømæssig betydning, at affald med koncentrationer helt ned til 0,1 mg/kg ikke spredes, men destrueres eller deponeres. Vi skal derfor have styr på PCB affaldet, inden renoveringer eller nedrivninger går i gang. I 2011 har vi fået meget få anmeldelser af farligt affald med PCB. Samarbejdet i Teknisk Forvaltning vil betyde, at der fremover er fokus på PCB forekomster, hver gang der anmeldes en renovering og nedrivning i. Samarbejde mellem faggrupper Miljø- og Planafdelingen i Teknisk Forvaltning har indledt et samarbejde, der skal sikre, at PCB i byggeaffald bliver identificeret, og at affaldet bliver destrueret, selv om anmeldeordningen endnu ikke er på plads. Når Planafdelingen får byggesager ind om renovering eller nedrivning af ejendomme, som er bygget i den periode, hvor PCB blev anvendt, giver de informationen videre til Miljøafdelingen. Miljøafdelingen tager kontakt til bygherren og informerer ham om, at han har pligt til at identificere, anmelde og bortskaffe affald med PCB. På hjemmesiden er der lagt et anmeldeskema for affald med PCB, som bygherren skal anvende.

11 Der lægges grønt tag på stadionhallen Regnvandet ud af kloakken undgå oversvømmelser IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII II Det regner mere og mere. Kloakkerne er blevet for små til at modtage alt det vand, der kommer ned fra himlen. Vi skal derfor fjerne så meget regnvand fra kloakkerne som muligt for at undgå oversvømmelser. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII II Af Connie Askløf, Miljøafdelingen Klimaet har ændret sig. Det regner mere, og regnen er blevet meget intens. Kloakkerne er efterhånden blevet for små til at klare alt det regnvand, som kommer ned fra himlen. Det oplevede vi bl.a. den 2. juli, hvor der faldt meget regn i en kort periode. Kloakkerne blev hurtigt fyldt op, og der var vand alle vegne. Der faldt faktisk så meget regn, at det svarer til en hændelse, som statistisk kun burde ske en gang hvert år. Og det kan kloaksystemerne slet ikke klare. Størrelsen på kloaksystemerne er beregnet til at modtage regnmængder, der kan forventes at forekomme en gang hvert andet år. Det betød, at mange kældre hos borgere og virksomheder blev oversvømmet af en blanding af regn og spildevand, og der blev ledt urenset spildevand ud i havet. Fremover vil vi få mange flere skybrud, så det er vigtigt at forebygge. I vil vi forebygge oversvømmelser ved at fjerne så meget regnvand fra kloakkerne som muligt. vil have regnvandet nedsivet, genanvendt eller udledt, der hvor det falder. Det betyder, at når en virksomhed eller en boligejer ønsker at bygge nyt eller at udvide, så får de ikke altid får lov til at hælde vand i kloakken, men skal i mange tilfælde aflede regnvandet lokalt. Fortsættes på side 13 Skolegården på Brøndbyvester LAR-løsninger i I 2011 er der i etableret flere LAR løsninger : - Faskiner på Teres Hospital på Park Allé og ved ældreboligerne på Guldborgvej. - Grønt tag og nedsivning via græsplane ved Stadionhal 1. Det regnvand, som ikke optages af det grønne tag, bliver nedsivet gennem grøft og græsplæne. - Regnvand fra 4000 m 2 tag på Brøndbyvester Skole bliver brugt rekreativt i skolegården. Der er etableret faskiner, permeable belægninger, grøfter og regnbede i skolegårdene. - På villavejen Lindevang i Brøndby Strand bliver regnvandet frakoblet det offentlige regnvandsystem og nedsivet i haverne via faskine, græsplæner eller regnbede.

12 12 13 Hvert år sker der miljøuheld på virksomheder i Brøndby Ved du, hvad du skal gøre, hvis der sker et miljøuheld på din virksomhed? Af Susanne Svenné, Miljøafdelingen, Hvis der ved et uheld strømmer olie eller kemikalier ud på jorden eller til kloakken, er det vigtigt at reagere hurtigt, så skader på miljø og mennesker begrænses mest muligt. Hvis det er muligt, skal spildet stoppes, så det ikke spredes. Er der tale om sundhedsfarlige stoffer eller brandfare, skal Beredskabet straks kontaktes, og de vil standse spredningen og tage sig af den akutte fare. Herefter skal kontaktes, og en miljømedarbejder vil komme på tilsyn og sikre, at der sker en hurtig oprensning. På den måde begrænses skaden på miljøet mest muligt. Uheld med diesel Et eksempel på en virksomhed, som har taklet et mindre miljøuheld korrekt, er en virksomhed som havde et mindre miljøuheld i november måned sidste år. En lastbil havde påkørt en kampesten i virksomhedens indkørsel, og der var gået hul på en af køretøjets dieseltanke. Chaufføren slog alarm, og sammen med virksomheden fik han samlet størstedelen af spildet fra den lækkende tank ved at sætte spildbakker under tanken. Beredskabet sugede tanken tom og spredte et opsugningsmateriale ud i indkørslen for at opsuge dieselolien. Da kommunens miljømedarbejder kom, var Beredskabet kørt, og det blev aftalt, at virksomheden den følgende dag blot skulle feje opsugningsmaterialet op, lægge det i en tromle for farligt affald, og derefter bortskaffe det som olievædet opsugningsmateriale. Fordi virksomheden havde reageret hurtigt og forhindret yderligere spredning af diesel, kunne sagen afsluttes, uden at der var sket en forurening. Vi øver os For hele tiden at være klar til at rykke ud til miljøuheld holder Beredskabet og Miljøafdelingen jævnligt øvelser, hvor vi træner i at reagere hurtigt og effektivt på den type hændelser. Sidste øvelse blev holdt i december 2011, hvor der var gået hul på en tank med saltsyre bag kommunens materielgård. Telefonnumre du skal bruge i forbindelse med miljøuheld Beredskabet: 112 : efter lukketid: Skolegården på Brøndbyvester... fortsat fra side 12 LAR-løsninger Løsningen med at håndtere regnvandet kaldes LAR (Lokal Anvendelse af Regnvand). Der findes forskellige LARløsninger. Den traditionelle er nedsivning gennem faskiner, men der er også grønne tage, etablering af regnbede, nedsivning gennem græsplæner eller andre permeable/gennemtrængelige belægninger. LAR har en række fordele frem for, at vi leder vandet til kloakkerne. Det er ofte billigere at etablere LAR-løsninger frem for at udbygge kloaknettet. LAR-løsninger kan også være med til at skabe nye grønne områder i byerne, give plads til oversvømmelse og øge grundvandsdannelse. Der er også en del udfordringer ved LAR-løsninger. Det er ikke alle steder, at jorden er egnet til nedsivning, og så er der afstandskrav til bygninger, skel og grundvand, man skal tage højde for. De LAR-løsninger, man vælger, må ikke skabe uønskede oversvømmelser eller forurene grundvandet. Det er heller ikke alt vand, der kan nedsives. Det er problematisk at håndtere vejvand med LAR-løsninger, fordi vejvand kan indeholde stoffer, der kan forurene grundvandet. Spar penge Der er penge at hente i forbindelse med LAR-løsninger. Virksomheder og borgere kan få op til 40 % af tilslutningsbidraget tilbage, hvis alt regnvandet fjernes fra kloakken.

13

14 14 15 Nybyggeri og udvidelser få styr på tilladelserne og spar tid og penge. I Når du vil bygge nyt eller udvide med bygninger eller p-pladser på din grund, vil der være meget tid at spare og dermed også penge, hvis du husker at få alle tilladelser i hus, inden du starter. Af Kaja Bergøe, Miljøafdelingen, Vi har tidligere haft sager i kommunen, hvor byggetilladelsen blev forsinket i op til et halvt år på grund af, at grundejer ikke havde søgt om tilladelser på miljøområdet (fx tilladelse til at grave og bygge på forurenet jord eller tilladelse til nedsivning af regnvand). Det vil vi gerne hjælpe grundejeren med at gøre bedre. Er din grund forurenet? Du skal først undersøge, om din grund er forurenet. Det gør du ved at gå ind på Brøndbykortet brondby.dk/ klik på menuen under Miljø og sæt flueben i Jordforurening-DAI. Hvis grunden er forurenet, skal du søge om en særlig tilladelse hos Miljøafdelingen til at grave og bygge ( 8-tilladelse), inden du kan få byggetilladelse. Du kan eventuelt bruge vores ansøgning, som ligger på kommunens hjemmeside under emnet jordforurening. Vi giver tilladelsen ud fra dit ansøgningsmateriale. Som regel skal din ansøgning indeholde undersøgelser af forureningen i jorden og en vurdering af, hvad der kan ske med forureningen, når man graver i jorden. Bliver forureningen spredt til grundvandet, eller bliver der indeklimaproblemer? Det kan blive ret omfattende, og vi anbefaler, at du benytter et miljøfirma, der har kendskab til den slags sager, til at ansøge for dig. Vi kan først gå i gang med at lave tilladelsen, når vi har modtaget alle de nødvendige oplysninger til brug for tilladelsen. Udkastet til tilladelsen skal derefter i høring hos Region Hovedstaden, og den samlede behandlingstid kan i alt tage 2-3 måneder. Byggetilladelsen kan først gives, når 8-tilladelsen er færdig. Derfor er det tidsbesparende at søge om 8-tilladelse inden eller samtidig med byggeansøgningen, så 8-tilladelsen ikke forsinker byggeprojektet. Hvad skal du gøre med dit regnvand? Når du bygger nyt eller udvider med bygninger eller p-pladser, er det godt at tage kommunen med på råd, allerede når byggeriet planlægges. I de fleste tilfælde skal du håndtere dit regnvand på egen grund og alt efter, hvor du bor, gælder der særlige regler. Der må fx ikke nedsives i områder, hvor der er drikkevandsindvinding, eller hvor jorden er forurenet. Hvis du skal nedsive regnvand på din grund, skal du søge om nedsivningstilladelse hos kommunen. I andre tilfælde kan det være, at du skal forsinke dit regnvand, så det ikke løber i kloakken med det samme. Det er nemmere for dig at tage højde for forskellige installationer, der kan nedsive eller tilbageholde regnvand fra start frem for at skulle etablere dem, efter du har bygget om. Du kan på den måde forebygge i stedet for, at skulle bruge mange penge efterfølgende på at rette op på manglende håndtering af regnvandet. Der er mange ting, der skal overvejes, og vi anbefaler, at du kontakter kommunen og får oplysninger om, hvad der gælder for dig og dit regnvand, hvis du skal bygge.

15 Boligselskaberne skal konkurrere på affaldet IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Ejendomsfunktionærerne foreslog, at kommunen laver en konkurrence mellem boligselskaberne om bedre affaldssortering. For at få mange boligselskaber med skal der være en stor præmie til vinderen. IIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIIII Af Lene Bisgaard, Miljøafdelingen, I forbindelse med Brøndby Kommunes store brugerundersøgelse på affaldsområdet, inviterede vi i december alle ejendomsfunktionærerne fra s boligselskaber til stormøde i kulturhuset Brønden. Deltagelsen var stor, og der kom mange gode input til, hvordan vi kan forbedre affaldssorteringen i boligselskaberne. Der var enighed om, at ordningerne generelt fungerer godt, men også at vi må se på, hvordan vi sammen kan gøre det bedre. Fremtidens samarbejde Der blev diskuteret, hvad vi vil i fremtiden. Et andet formål med mødet var nemlig ud over en bedre affaldssortering også at få gang i samarbejdet mellem kommunen og boligselskaber igen. Vi snakkede om at lave en ny arbejdsgruppe, hvor kommunens affaldsteam og så vidt muligt en repræsentant fra hvert boligselskab skal deltage, og at der holdes ca. 2 møder årligt. Det var vigtigt for ejendomsfunktionærerne, at arbejdsgruppen arbejder med de problemer, de konkret har. Det, der gør det spændende at komme til et møde, er nemlig, at kommunen er lydhør, og at vi giver dem indflydelse. Kommunen skal bruge møderne til noget fornuftigt, og der skal ske noget i forhold til, hvad vi beslutter og snakker om på møderne. Forslag til forbedringer Udover at lave en affaldskonkurrence kom der på mødet mange andre gode forslag til en bedre sortering. Her kommer et lille uddrag: - Stille flaskecontaineren tæt på storskraldsgården - Et system i lejligheden med 2 spande, der kan sorteres i - Lysshow på husmurene med info om affald - Børn er en vigtig målgruppe. Evt. via skoler og institutioner - Papirspand i opgangen, så beboerne med det samme skiller sig af med de reklamer, de ikke ønsker at tage med op i lejligheden. - Bedre og større skilte i storskraldsgårdene - Rundvisning i storskraldsgårdene for nytilflyttede beboere. Hvad sker der i 2012 Kommunen tager på affaldstilsyn i boligselskaberne, hvor vi vil se på muligheden for en bedre affaldssortering blandt andet af det farlige affald. På tilsynene vil vi også tage ejendomsfunktionærernes ønsker omkring skiltning op. Vi arbejder videre med de mange forslag og vil, når arbejdsgruppen er dannet, vurdere, hvad der kan lade sig gøre, og hvornår vi skal gennemføre det. Gruppen skal også arbejde videre med de forbedringsforslag, som borgerne fra etageejendomme har givet kommunen i en stor brugerundersøgelse i efteråret Boligselskaber på solceller Energiforum Danmark Hovedstaden og Solar City Copenhagen har i samarbejde med Teknisk Forvaltnings energikonsulent Lajla Stjernström afholdt en temaeftermiddag om solceller og boligforeninger i Vi vil forsøge at inddrage boligforeningerne i et samarbejde for et bedre klima. De kan udnytte deres plads på taget til at sætte solceller op på og dermed producere vedvarende energi og spare klimaet for CO 2 udledning og i sidste ende spare penge fortæller Lajla Stjernström, som også er lokalformand for Energiforum Danmark. På mødet blev der fortalt om erfaringer fra andre boligforeninger og tilskudsmuligheder m.m.

16 Krav om nedsivning Regnvandet fra dit nybyggeri skal nedsives Regnvand fra nybyggerier og nye pladser skal nedsives, hvor det er muligt. Se på s mulighedskort, hvor der som udgangspunkt vil blive krævet nedsivning. Af Henrik Ruø Jensen, Miljøafdelingen, På kommunens hjemmeside kan du se, om det regnvand, du skal af med fra dit nybyggeri, som udgangspunkt skal nedsives på ejendommen. Grundejerne skal nemlig fremover være med til at forhindre oversvømmelser i kommunen ved at tilbageholde regnvandet på ejendommen og fx lade vandet sive ned i jorden. I spildevandsplan 2010 står, at kommunen har som mål, at så meget regnvand som muligt bliver afledt uden om kloakken. Du vil også kunne finde kommunens spildevandsplan fra 2010 samt tidligere udgaver af Miljøavisen med artikler om emnet. Mulighedskort Kommunen har udarbejdet et kort, der viser i hvilke områder, hvor regnvandet fra nye bygninger, pladser mv. som udgangspunkt ikke vil kunne ledes i kloakken. Kortet kaldes mulighedskort og kan ses på kommunens hjemmeside. Et mulighedskort er en kortlægning af egnede områder i kommunen for nedsivning af regnvand. Kortet er baseret på informationer om jordbund, grundvandsniveau, terrænhøjde m.m. Det står i kommunens spildevandsplan fra 2010, at der skal laves et mulighedskort. Områder der ikke skal nedsive Langs stranden er der undtaget nogle områder fx på grund af høj grundvandsstand. Store dele af erhvervsområdet Priorparken er desuden undtaget på grund af, at en udbredt jordforurening i området vil kunne spredes til grundvandet ved nedsivning. Og så er der i området ikke væsentlig risiko for oversvømmelser i forbindelse med kraftige regnskyl. Der er ved afgrænsningen i kortet lagt vægt på, at naboer så vidt muligt får ens krav. Adskillelsen er derfor primært lagt i veje eller jernbaner, der udgør en naturlig afgrænsning af et område med ensartet karakter. Signatur: BRØNDBY KOMMUNE MULIGHEDSKORT BILAG 1 Kort over områder med nedsivnin Miljøavisen i Brøndby udgives 4 gange om året og er rettet mod virksomheder Redaktion:, Teknisk Forvaltning, Miljøsektionen Ansvarshavende redaktør: Kathleen Johman Kjærulff Kontakperson: Lene Bisgaard, lbh@brondby.dk Miljøavisens indhold tilrettelægges i et samarbejde mellem og Ballerup, Glostrup, Herlev, Hvidovre, Roskilde og Solrød Kommuner Tryk: Kailow Graphic, miljøcertificeret efter ISO og arbejdsmiljøcertificeret efter OHSAS Opsætning: Mette Holm Oplag: 800 stk.