YDELSESBESKRIVELSE RÅDGIVNING R05. Geotekniske offshore undersøgelser for Roskilde Fjord forbindelsen. Frederikssund Elverdam SEPTEMBER 2014

Transkript

1 YDELSESBESKRIVELSE RÅDGIVNING R05 Geotekniske offshore undersøgelser for Roskilde Fjord forbindelsen Frederikssund Elverdam SEPTEMBER 2014

2 GEOTEKNISKE OFF SHORE UNDERSØGELSER OG RÅDGIVNING: YDELSESBESKRIVELSE 1. GENERELLE PROJEKTOPLYSNINGER OG FORUDSÆTNINGER 1.1 Indledning Vejdirektoratet er i det følgende benævnt VD, mens Roskilde Fjordforbindelsen i det følgende er benævnt 'projektet'. En stor del af projektet består af en højbro over Roskilde Fjord, en 1360 meter lang bro, der krydser fjorden. Dette dokument beskriver omfanget af de geotekniske undersøgelser, der kræves for at kunne evaluere funderingsdesign og konstruktion af fundamenterne til højbroen. De fleste af undersøgelserne gennemføres offshore. Dette dokument skal læses sammen med "Betingelser om udbud og tilbud (BUT)" og følgende udbudsmateriale: A. Tilbudsliste (TBL) B. Tilbuds- og afregningsgrundlag (TAG) C. Ydelsesbeskrivelse (YB, dette dokument) D. Styring og Samarbejde E. Særlige Betingelser for Rådgivning (SBR) F. Tegningsbilag G. Faktuelle rapporter om tidligere jordbundsundersøgelser (Datarapporter) Eftersom der kun er orienterende viden om de geologiske og geotekniske forhold langs broens linjeføring, er formålet med disse geotekniske felt- og laboratorieundersøgelser at afdække den geologiske og geotekniske formation og identificere de geotekniske projekteringsparametre, som er nødvendige for at kunne evaluere de forskellige funderingsalternativer. Da broens endelige geometriske og strukturelle konfiguration (spænd, etc.) endnu ikke er fastlagt, kan det blive nødvendigt at modificere og/eller supplere undersøgelsernes aktuelle omfang med yderligere felt- og laboratorieundersøgelser. Denne beskrivelse er baseret på en konstruktion med kort afstand mellem brofagene, og dermed belyser undersøgelserne heri en mulig maksimumsløsning dvs. en konstruktion, som kræver det størst mulige antal fundamentelementer og dermed undersøgelsessteder. Hvis den alternative højbroløsning vælges af VD, kan ydelsesbeskrivelsen reduceres. Kravet om en reduktion af ydelsen kræver bekræftelse fra VD.

3 Følgende dokumentation er leveret i tegningsbilag F og i datararapporter G for at give entreprenørerne yderligere oplysninger: Bathymetrisk tegning Model af jordbunden Faktuelle rapporter fra tidligere jordbundsundersøgelser Disse dokumenter er kun til orientering, og entreprenøren bør ikke ukritisk forlade sig på oplysningerne i dem. Det bemærkes, at projektet primært ligger i et Natura 2000-område. 1.2 Grundlag Formålet med dette dokument er at beskrive de ydelser, som leverandøren af jordbundsundersøgelsen må forvente at skulle levere samt beskrive krav, som skal være opfyldt af leverandører af jordbundsundersøgelsen, i det følgende kaldet 'entreprenøren'. Dette dokument omhandler de geotekniske undersøgelser, der er nødvendige for at konstruere broens pillefundamenter offshore og onshore samt de tilhørende landfæster. De ydelser, der er beskrevet i de følgende afsnit, er planlagt til at blive udført i perioden De ydelser, der skal leveres, omfatter geotekniske undersøgelser til brofundamenterne i designet af højbroen over Roskilde Fjord. 1.3 Formålet med de geotekniske undersøgelser Dette afsnit beskriver omfanget af offshore og onshore geotekniske felt- og laboratorieundersøgelser som skal udføres vedrørende højbroens del af Roskilde Fjordforbindelsen. De foreslåede undersøgelser er nødvendige for at fremskaffe data, som skal bruges som grundlag for design og valg af fundamenttype til bropiller og landfæster, dimensionering, valg af byggeproces og driftsmæssige integritet for højbroen. De nødvendige data omfatter stedspecifikke oplysninger om: Geologiske jord- og klippeformationer, stratificering og variation. Geoteknisk jordklassifikations- og indeksegenskaber. Jordstyrke-, deformations- og konsolideringskarakteristika. Klippens (kalkens/kridtets) styrke- og deformationskarakteristika. 1.4 Omfang af geoteknisk undersøgelse Den geotekniske undersøgelse omtalt i afsnit 4 er udviklet for at vurdere de lodrette og vandrette variationer i havbunden og fastlægge den geologiske oprindelse for jord- og klippeformationer. Den fulde ydelsesbeskrivelse og leverandørens forpligtelser fastlægges ved henvisning til udbudsmaterialet. Nedenstående er en oversigt over ydelserne:

4 Samarbejde med de relevante myndigheder for at opnå tilladelser og licenser, så arbejdet kan udføres. Placering af feltundersøgelserne Feltundersøgelser: kerneboringer, geofysiske undersøgelser gennem borehul, indsamling af jord- og klippeprøver (kridt) og standard-/ctp-forsøg, herunder dissipationsforsøg af porevandstryk. Rutinemæssige laboratorieundersøgelser: jordklassifikationsforsøg og fastlæggelse af indeksegenskaber. Avancerede laboratorieundersøgelser: fastlæggelse af styrke-, kompressions- og konsolideringsegenskaber. Datarapportering af resultater af geoteknisk parametre. Levering af profiler og datarapporter i udkast og endelig udgave Levering af AGS-data. Fjordens vanddybde og miljø kan kræve specialudstyr, og tilbudsgiver skal vælge udstyr og metoder, der egner sig til at udføre den undersøgelse, der beskrives i dette dokument. Undersøgelserne er fastlagt med henblik på at levere faktuelle oplysninger til brug for projektet og evaluere alternative fundamenter. Eftersom broens udformning ikke er endeligt afklaret, er løsningen med det største antal fundamentelementer valgt, og omfanget af de geotekniske jordbundsundersøgelser fastlagt tilsvarende. 1.5 Tidsplan for undersøgelser Et Gantt-diagram indeholdende en oversigt over feltarbejde, laboratorieundersøgelser og rapportering er vedlagt som Bilag B. Der er to kontrakmilepæle for projektet, som er: Planlagt startdato for borearbejdet, in-situ forsøg osv. (ID 4 på vedlagte oversigt) Levering af endelig datarapport (ID 11 på vedlagte oversigt) Det forventes, at offshore geotekniske feltundersøgelser påbegyndes i november 2014 og afsluttes i januar Der bør være særligt opmærksom på potentielle indløbs-/ afløbsforhold og vanddybder i fjorden.

5 Den tidsperiode, der er til rådighed for undersøgelserne skal tages i betragtning i tilbuddet, når der planlægges offshore-arbejder, vælges skibe, platforme og forsøgsudstyr, samt type og antal undersøgelsesenheder, der kræves for at afslutte feltarbejderne i tide. Der planlægges 20 mulige undersøgelsessteder. Det gør det muligt at have en feltundersøgelse pr. fundamentelement på højbroen: 18 brofag og 2 landfæster. 1.6 Europæiske standarder for geotekniske undersøgelser og forsøg Geotekniske undersøgelser og forsøg skal udføres i henhold til følgende standarder: EN :2004. Eurocode 7- Geoteknik Del 1:: Generelle regler Herunder DK NA:2013. EN :2007. Eurocode 7- Geoteknik Del 2:: Jordbundsundersøgelser og prøvning. Herunder DK NA: DS/EN ISO :2003 Geoteknisk undersøgelse og prøvning. Identifikation og klassificering af sten. Identifikation og beskrivelse DS/EN ISO :2006 Geoteknisk undersøgelse og prøvning - Prøveudtagning ved borings- og udgravningsmetoder og grundvandsmålinger DGF Bulletin 1 Vejledning i ingeniørgeologisk prøvebeskrivelse" DGF Bulletin 14 Felthåndbogen BS 7022:1989 Guide to Geophysical Logging of Boreholes for Hydrogeological Purposes En liste over relevante CEN ISO/TS geotekniske undersøgelses- og prøvestandarder findes i Bilag A. 1.7 Vejledninger Udover relevante geotekniske standarder indeholder det vejledende dokument udarbejdet af Teknisk Komité 1 under International Society for Soil Mechanics and Geotechnical Engineering (ISSMGE) nyttig information om udførelsen af kystnære og/eller offshore geotekniske projekter Geotechnical & Geophysical Investigations for Offshore and Nearshore Developments, september Offshore-undersøgelser VD vil fastlægge adgangsforhold til stedet og placering af alle boringer. De endelige boringer kan blive flyttet i forhold til dem, der nævnes i udbudsmaterialet. Endelig placering vil blive fastsat af rådgiver. Der skal gives et varsel på fem arbejdsdage før adgang er påkrævet.

6 Rækkefølgen af boringer afgøres af VD's repræsentant på stedet efter forslag fra entreprenør. Når en boring er iværksat, skal den gennemføres fortløbende og uden ugrundet ophold. Rådgivers godkendelse skal indhentes før arbejdet påbegyndes og før boringer afsluttes. Geotekniske undersøgelser kan gennemføres fra specialbyggede boreskibe eller boreplatforme. Dette dokument omhandler ikke typer af og krav til fartøjer eller boreplatforme, som skal anvendes til udførelse af de foreslåede undersøgelser. Tilbudsgiverne bør inkludere oplysninger om de fartøjer, de ønsker at anvende i deres tilbud. Det forudses, at den primære boremetode på vand kan foregå med en Geobor S- borerig, f.eks. på en Jack - up boreplatform. Generelt gælder, at vanddybden i fjorden er mellem 1 og 8 m, og det valgte udstyr bør afspejle dette. Særligt skal man være opmærksom i områder af med blød jord (f.eks. gytje, der formentlig findes mellem kn til 7+100), hvor benenes nedtrængningsdybde kan være meget stor, og udstyret skal vælges ud fra sådanne hensyn. Platforme skal kunne anvendes til både roterende og slagboreteknikker, prøvetagning af høj kvalitet og prøvning på stedet. Ved valg af løfteenhed skal benenes nedtrængningsdybde tages med i betragtning for at sikre, at platformens ben er tilstrækkeligt lange, og at de ikke bryder igennem under installationen. Dette er særligt vigtigt på områder, hvor man forventer blød havbund eller tynde, hårde lag over blødere jordlag. Skibet eller boreplatform skal vælges af entreprenøren, med særlig hensyntagen til ovennævnte miljøer. Vanddybde på vestsiden af fjorden ligger desuden på et lavt niveau (ca. 1 m eller derunder) helt op til 200 m ud fra kystlinjen, og entreprenøren skal sikre, at det valgte skib eller platform kan udføre undersøgelsen i lavvandede farvande. Skibe, som udfører kerneboring eller prøvninger på stedet, skal forblive lodret over bore-/forsøgsstedet. Hvor der er begrænset vanddybde og vandet er moderat roligt, kan der anvendes forankringer til at fastholde eventuel pram/ponton. 1.9 Positioneringssystem Moderne GPS med høj præcision på ±0,01 m i X-, Y- og Z-koordinater (der kan give meget nøjagtige resultater ved at inkludere signaler fra eksisterende referencestationer, som kan korrigere lokale fejl) er nødvendig. Dette kaldes Differential Global Positioning System (DGPS). For at begrænse det nødvendige antal radiofrekvenser og for at opnå forbedret pålidelighed og nøjagtighed anbefales det at benytte et projektspecifikt globalt navigationssatellitsystem (GNSS) med fire reference- eller transmissionsstationer omkring projektområdet. Stationerne sender signaler til et kontrolcenter, som transmitterer Real Time Kinematic (RTK) data til landmålere, som arbejder i projektområdet.

7 De omtrentlige koordinater for undersøgelsesstedet kan findes på Tegning nr. 2 i Tegningsbilaget. Den endelige placering af undersøgelsesstederne fastsættes af entreprenøren inden for en 6 m radius fra koordinaterne i tegning nr. 2 i Tegningsbilaget Levering af data i realtid Entreprenøren skal være i stand til at levere in-situ forsøgsdata fra CPTu i realtid, som rådgiver kan se online. Feltlogs over boringer skal scannes og mailes til VD's repræsentant og rådgiver ved hver arbejdsdags afslutning Almindelige betingelser Entreprenøren er pligtig til at give og opretholde passende trafiksikkerhed og - styringsforanstaltninger for at beskytte offentligheden og jordarbejder både under opbygning og udførelse af jordbundsundersøgelser. Der skal træffes foranstaltninger i henhold til lovmæssige krav og anbefalinger i det øvrige udbudsmateriale og eventuelle ændringer heraf. Hvor forholdene i særlige tilfælde er ikke omfattet af anbefalingerne, skal entreprenøren fremsende forslag til håndtering af denne situation, som skal godkendes af VD's repræsentant mindst en uge, før arbejdet foreslås udført. Entreprenøren skal levere alt lys, autoværn, hegn, håndlister, opslagstavler, vagter og andet, der er nødvendigt for at sikre, at arbejde og offentligheden beskyttes og er sikret i hele aftalens løbetid. Det er entreprenørens ansvar at vurdere og levere de nødvendige supportfartøjer, autoværn, hegn, gelændere osv. for at sikre medarbejderne og forhindre, at udstyr falder i vandet. Pontonen/prammen skal kunne opererer sikkert på de vanddybder, der fremgår af den bathymetriske undersøgelse i tegning nr. 2 i Tegningsbilaget. Entreprenøren bør være opmærksom på, at denne bathymetriske undersøgelse af havbunden kun er vejledende, og der gives ingen garanti for dens nøjagtighed. En bemandet sikkerhedsbåd med redningsudstyr skal være til stede, når der er personale til stede på pontonen/prammen. Entreprenøren skal udlevere navn og telefonnummer på en medarbejder, der kan kontaktes (24 timer) af VD, hvis der opstår en nødsituation i forbindelse med arbejdet. Entreprenørens projektleder skal have mulighed for at besvare opkald til mobiltelefon fra VD's repræsentant og rådgiver inden for normal arbejdstid for hele aftalens varighed. Boringen skal stoppes på den dybde, hvor rådgiver mener, at der er fremskaffet tilstrækkelige oplysninger om de geotekniske forhold. VD forbeholder sig ret til at indstille arbejdet på et hvilket som helst tidspunkt, hvis boringen, i rådgivers eller VD's repræsentants øjne, virker for dyb, eller hvis de geotekniske forhold er af en sådan beskaffenhed, at fortsat boring ikke ville være til gavn for projektet.

8 Entreprenøren skal have godkendelse fra VD's repræsentant eller rådgiver, før borings- /efterforskningsudstyr flyttes til et andet undersøgelsessted VD-repræsentantens faciliteter VD-repræsentantens faciliteter er beskrevet i udbudsdokumentet 'Styring og Samarbejde' Transport Transport er beskrevet i udbudsdokumentet 'Styring og Samarbejde' Søfartsmæssige sikkerhedskrav Søfartsmæssige sikkerhedskrav er beskrevet i udbudsdokumentet 'Styring og Samarbejde' Entreprenørens faglige personale Krav til entreprenørens faglige personale er fastlagt i udbudsdokumentet 'Styring og Samarbejde'. 2. BESKRIVELSE AF PROJEKTET Roskilde Fjordforbindelsen ved Frederikssund er en tosporet motorvej, som omfatter en højbro over Roskilde Fjord (efterfølgende kaldet 'fjorden' ), som beskrevet i projektets VVM-rapport (vurdering af virkning på miljøet) under løsning S1. Offshore-undersøgelserne beskrevet i dette dokument skal undersøge overgangen over fjorden i form af den foreslåede højbro. Højbroen har en længde på ca meter mellem landfæster og en fri navigationshøjde på 22 meter over vandet.

9 Figur 1 - Fugleperspektiv af en af de projektløsninger, der overvejes for VVMmotorvejsprojektet i fjordområdet [Rambøll VVM 2009, 2010 og 2013] 2.1 Bro I Figur 2 vises en repræsentativ del af den meter lange bro med en formodet afstand mellem bropillerne på 73,5 m: det svarer til "Løsning 2". Der er to muligheder, der lige nu overvejes: Løsning 1 og 2 med spænd på henholdsvis 82 meter og 73,5 meter. Figur 2 - Opstalt af løsning 2 for højbro med spænd på 73,5 meter Den geotekniske jordbundsundersøgelse er beregnet på basis af ovenstående udformningsløsning med det maksimale antal fundamenter og dertil hørende omfang af de geotekniske jordbundsundersøgelser Brofundering Det forventes generelt, at bropillerne vil være pælefunderet i et antal, der ligger mellem 12 og 45 pr. fundament. Pæleteknologien er endnu ikke valgt. Det endelige design er endnu ikke er fastlagt, men de to løsninger, der overvejes, har henholdsvis 16 bropiller med 82 meters spænd eller 18 bropiller med 73,5 meters spænd.

10 Fundamenterne beregnes til at have et areal på mellem 60 og 100m2, og fundamentet og bropillerne skal have sikkerhed mod skibsstød med bropillekapaciteter på 5MN ved 1,5 m DVR Fundering til landfæster Landfæsternes design er ikke endeligt afklaret, men både det østlige og vestlige landfæster forventes at blive direkte funderet på baggrund af udførte forundersøgelser og beregninger. Yderligere undersøgelser i området er nødvendige og derfor er disse omfattet af disse Geotekniske Undersøgelser. 3. TIDLIGERE UNDERSØGELSER Der er udført flere geotekniske og geofysiske undersøgelser i området af fjorden for dette projekt. Disse er vedlagt som udbudsmateriale G (Datarapporter) og er opsummeret i de følgende afsnit. Disse dokumenter er kun til orientering, og entreprenøren bør ikke forlade sig ukritisk på oplysningerne i dem. 3.1 Geotekniske undersøgelser Det kendte omfang af aktiviteter, der er foretaget af COWI omfattede blandt andet: boring, forsøg in-situ forsøg (feltvingeforsøg (FVT), SPT og CPT), geofysisk logging, jordprøvetagning (både forstyrret og uforstyrret), grundvandsprøver til kemisk analyse, pejlerør til grundvandsovervågning, begrænset mængde laboratorieklassifikationsforsøg og oppumpningsforsøg. Tidligere undersøgelser omfatter bl.a. følgende: a) COWI: Dokumenter dateret 2009 (se udbudsdokument G). Disse er blevet suppleret med en række ældre arkiverede boringsjournaler fra tidligere undersøgelser i projektområdet. 3.2 Geofysiske undersøgelser Formålet med de geofysiske undersøgelser, der har været foretaget indtil nu, har været at dokumentere havbundens beskaffenhed og stigning samt objekter på den. Samtidig kan geofysiske oplysninger hjælpe til at fastslå generelle geologiske forhold ved at identificere forskellige jord- og klippelag. Endvidere skal disse undersøgelser bidrage til arkæologiske og miljømæssige oplysninger. Gennemførelse af geofysiske målinger og resultaterne er beskrevet i rapporten "Roskilde Fjordforbindelsen. Geofysisk undersøgelse af havbunden og seismiske undersøgelser på dybt vand 2014", Roskilde Fjordforbindelsen. Rambøll, Rev 1, (se udbudsdokument G). De seismiske undersøgelser var begrænset til en vanddybde på mindst 1 meter og omfattede: Bathymetrisk måling ved multibeam-ekkolod (MBES)

11 Bestemmelse af havbunden ved hjælp af side-scan sonar og lokalisering af unormale objekter på havbunden (f.eks. kabler). Pinger Sub Bottom Profiler for at kortlægge toppen af istidssediment og postglaciale aflejringer Magnetometer for at opdage unormale tilstande Seismiske undersøgelser med GEO Sparker. Yderligere oplysninger om undersøgelsens metoder kan findes i Rambølls faktuelle rapport, vedlagt som udbudsdokument G (Datarapporter). Resultaterne af undersøgelsen er resumeret som følger: Bathymetri Området, der er omfattet af de store linjer, blev begrænset til områder med en vanddybde på -1m DVR90 eller mere. Havbunden varierer mellem -1 og -10 m DVR90 inden for det undersøgte område, men baseret på andre undersøgelser forventes det, at den største dybde er på ca. -7.5m DVR90. Det dybeste område svarer til den N-S gående forkastning i fjordens midte. Alle dybdereferencer er angivet som m DVR Side-scan sonar Følgende jordtyper blev identificeret: Tang, gytje med skaller, gravearbejde (uvis sedimenttype) og klitter (uvis sedimenttype). Der blev fundet to fremspring på havbunden samt et ukendt objekt. De fundne klitter kunne være ophobninger af sand, men sonarresultaterne viste, at sediment svarer til gytje med skaller, derfor usikkerhed om sedimenttype. Gravearbejdet er ligeledes afgrænset af en stigning i vanddybde og afdækker dybere sedimenter, som ikke kan klassificeres af side-scan sonar Magnetometer De uregelmæssigheder på havbunden, der er registreret af magnetometeret, afslørede ikke deres oprindelse ud over at vise, at de sandsynligvis er af geologisk oprindelse Seismisk profilering Generelt er undergrunden i undersøgelsesområdet karakteriseret ved istidsaflejringer på dybder mellem -5 til -20 m DVR90, som er dækket af postglaciale havaflejringer. Kalkoverfladen blev undersøgt og viste god sammenhæng med de boringer, der er udført i fjorden. Men den fastlagde dybde til kalk/kridt i midten af forkastningen er ca. 10 m lavere end boringerne viser..

12 3.3 Geologisk model Ud fra tidligere geologiske, geotekniske og geofysiske undersøgelser er følgende geologiske model fastlagt. Det skal bemærkes, at følgende beskrivelse af jordlag er baseret på begrænsede oplysninger, der er indhentet fra steder i nærheden af den foreslåede bro og derfor skal fortolkes med forsigtighed. Det forventes, at leverandøren af jordbundsundersøgelserne har viden om dansk geologi og har erfaringer fra tidligere med at arbejde i de forventede jordtyper. Den foreløbige geologiske model vedlægges som tegning nr. 2 i Tegningsbilaget og kombinerer oplysninger fra tidligere undersøgelser, herunder geofysiske undersøgelser. En oversigt over de geologiske lag er beskrevet i det følgende.. Nedenstående oplysninger er baseret på foreliggende data og forventes at blive opdateret på baggrund af resultatet af denne undersøgelse. Nedenstående oplysninger og den foreløbige geologiske model er alene til orientering, og entreprenøren kan ikke forlade sig ukritisk på oplysningerne i den Kalkoverfladen (præ-kvaternær) Kalkoverfladen langs den foreslåede linjeføring for projektet påvirkes af den forkastning i fjorden, hvor der findes en fordybning i kalkoverfladen. I selve fjorden falder kalkoverfladen fra ca. kote -9.2 m DVR90 til kote m DVR90. Erfaringer fra andre projekter viser, at dansk kalk hovedsagelig består af en karbonatbasis med et variabelt indhold af flint enten som sten eller som lag. Lagets mekaniske egenskaber er i store træk fastlagt på baggrund af data fra de enkelte steder, graden af induration, omfang og fraktureringens art. Graden af induration er et udtryk for graden af calcit-cementering og forkisling Istidsaflejringer (kvartære) Morænesediment er aflejret i form af ler, silt, fin til grov sand og grus. Tykkelsen af disse aflejringer varierer mellem 10 og 25 meter på begge sider af fjorden med større variation observeret inde i selve fjorden. Den fastslåede tykkelse på istidsaflejringer i fjorden når ca. 1 meter i den centrale del (tyndeste lag), mens det i den østlige side af fjorden, formentlig tæt på forkastningen i Roskilde Fjord, har en tykkelse på næsten 25 meter Senglaciale aflejringer Siden fjorden i fortiden var en stor smelteflod, er der blevet deponeret betydelige mængder af senglaciale sedimenter i form af sand, grus og lokalt ler og silt. Derfor findes der senglaciale aflejringer i fjordens område, hvor tykkelsen varierer fra ca. 1 meter op til 12 meter.

13 3.3.4 Postglaciale aflejringer Postglaciale aflejringer i form af ferskvandsgytje (mudder), tørv og muslingebanker findes på tværs af fjorden. Inden for de postglaciale muslingebanker blev der også aflejret gytje og tørv, sand og ler. Tykkelsen af disse postglaciale aflejringer varierer mellem 1 og 10 meter. Det laveste niveau af postglaciale aflejringer (hvor de findes) er ca. -15 m DVR Geotekniske parametre Sammen med historiske data og litteratur om jordtyper i området har de tidligere undersøgelser været anvendt til at etablere geotekniske parametre for de fundne materialer. I de fleste tilfælde har det ikke være muligt at udføre direkte beregning eller vurdering af parametre, og de er derfor beregnet på grundlag af publicerede sammenhænge for den bestemte type jord eller lignende jordtyper. Disse geotekniske parametre er kun til orientering og entreprenøren bør ikke forlade sig ukritisk på oplysningerne i dem.

14 August 2014 Ydelsesbeskrivelse Niels Jørgen Larsen Tabel 1 - Foreløbige geotekniske parametre Vandindhold Plasticitetsindeks Rumvægt enhed Hydraulisk ledningsevne Friktionsvinkel Effektiv kohæsion Udrænet forskydningsstyrke Youngs modul i drænede forhold Youngs modul i udrænede forhold Forkonsolideringstryk Materiale w PI Γ k ϕ c c u E E u σ p [%] [%] [kn/m3] [m/s] [ ] [kpa] [kpa] [MPa] [MPa] [kpa] Øverste muldlag *** - 25*** *** - Opfyldt land Tørv * * 10-3 to 10-2 * * - Gytje * 10-6 to 10-5 * 25-30* Skaller Postglacialt sand 8, *

15 Vandindhold Plasticitetsindeks Rumvægt enhed Hydraulisk ledningsevne Friktionsvinkel Effektiv kohæsion Udrænet forskydningsstyrke Youngs modul i drænede forhold Youngs modul i udrænede forhold Forkonsolideringstryk Materiale w PI Γ k ϕ c c u E E u σ p [%] [%] [kn/m3] [m/s] [ ] [kpa] [kpa] [MPa] [MPa] [kpa] Sent aflejret istidssand , to 10-1 * Sent aflejret istidsler , to 10-4 * 33 (4<PI<7%)** 22 (20<PI<43)** 0 (4<PI<7%)** 7.2 (20<PI<43)** Kohæsivt moræneler ,9 15,8-23,2 (21,5)**** 10-7 to 10-5 * 33 (4<PI<7%)** 22 (20<PI<43)** 0 (4<PI<7%)** 9.0 (20<PI<43)** Ikkekohæsivt moræneler ,7-22,8 (20,5)**** Kalksten (+) ( * ) fra COWI's Tekniske Notat, der støtter Fase 2; ( ** ) baseret på Sorensen & Okkels (2013); ( *** ) anslået på baggrund af erfaringer;

16 ( **** ) anbefalede værdi; (+) meget afhængig af graden af fraktur osv.

17 August 2014 Ydelsesbeskrivelse Niels Jørgen Larsen Opsummering af geologisk model De geologiske lag langs højbroens rute kan opsummeres som følger: Gytje findes generelt over hele fjordens havbund i tykkelser fra tæt på nul op til 10 meter. Muslingebanker findes på den vestlige side af fjorden i tykkelser op til 5 meter. Post og senglaciale aflejringer af sand, silt og ler findes i dybder ned til ca. 10 meter. Herunder træffes der glaciale aflejringer, hovedsageligt i form af moræneler, men også i form af smeltevandssand, silt og ler. De glaciale lag har en meget varieret sammensætning. Ved -15 m til -45 m DVR90 forventes der kalk. Det øverste lag kalk er formentlig eroderet. Der findes en grafisk fremstilling af en foreløbig geologisk model i tegning nr. 2 i Tegningsbilaget. 4. PROGRAM FOR GEOTEKNISKE UNDERSØGELSER Dette afsnit beskriver de geotekniske felt- og laboratorieundersøgelser, der skal gennemføres. Geotekniske undersøgelser skal omfatte en kombination af følgende metoder: Boring- og prøveudtagning. Geofysiske målinger i kalk. In-situ-forsøg for at sikre præcis stratificering og bestemmelse af geotekniske parametre: - CPTu på alle undersøgelsessteder, seismiske dilatometerforsøg (sdmt), feltvingeforsøg (FVT) og SPT, hvor det er relevant Rutinemæssige laboratorieundersøgelser hvor indeksegenskaber og tekniske parametre fastlægges. Avancerede laboratorieprøver for at bestemme styrke- og deformationsegenskaber. Et vejledende program for forsøg i hvert borehul findes i Bilag C og den endelige liste af forsøg bliver besluttet på stedet efter aftale med rådgiveren og VD's repræsentant. 4.1 VD's repræsentant VD forbeholder sig ret til at udsende en rådgiver eller repræsentant til at deltage i dataindsamling i feltet / om bord og overvåge fremdrift og i samarbejde med entreprenøren løbende at optimere datakvalitet eller beslutte at indstille forsøg på grund af vejret, bølger eller andre omstændigheder, som entreprenørens ikke kan kontrollere. VD forbeholder sig ret til at kassere forsøg, som ikke overholder standard og få dem gentaget uden ekstra omkostninger.

18 4.2 Krav til boringer Eftersom entreprenøren skal foreslå en boremetode, er en række bestemte krav nævnt her, som er relevante for forskellige typer jord/klippeformationer, der er konstateret. De oplysninger herunder, der vil være gældende, afhænger af den forsøgsmetode, der vælges endeligt. Boringer over vand skal være så dybe, at de trænger 10 meter ned i kalken eller til den dybde, der er forudsat i Tabel 2. Boringer på land skal være så dybe, at de trænger 5 meter ned i kalken. Den mindste nominelle diameter på foringsrøret er 200 mm. Før boringen igangsættes på jordoverfladen, skal det sikres, at det første foringsrør er tilstrækkeligt stort til at sikre, at boringen kan gennemføres til den planlagte dybde. Roterende prøveudtagning skal frembringe kerner med cirkulært tværsnit på mindst 102 mm i diameter i hele kernens længde. Borets type og beskaffenhed, fremføringshastigheder og styring af bor skal være sådan, så der kan udtages komplette kerner i den enkelte boring, hvor forholdende gør det muligt. Kerner på mindre end 90 % i en boring vil normalt ikke blive godkendt, medmindre rådgiveren konstaterer, at en mere komplet udtagelse vil være vanskelig under de herskende forhold. Rådgiveren skal informeres, når der udtages kerner på mindre end 90 %. Når en udtaget kerne er mindre end 90 % fra en boring, skal næste boringslængde reduceres til 50 % af den forrige dybde, medmindre andet er aftalt med rådgiver og så videre ned til en længde på minimum 0,5 m. Denne procedure skal følges i forbindelse med boring. Åbne "ODEX-boringer" eller roterende slagboring kan udføres hvor kerneboring ikke er effektiv, eller hvor rådgiveren bestemmer det. Hvor aftalen kræver det eller rådgiveren anmoder om det, skal SPT udføres. Alle borerigge skal kunne udføre SPT. Dybden skal være angivet på kernen med holdbare markeringer af en type, som er godkendt af rådgiveren ved intervaller på én meter og ved alle væsentlige ændringer af jordlag og ved afslutning af hver boring. Såfremt det ikke lykkes at udtage en prøve, skal kernen mærkes med den dybde, hvor kernetabet fandt sted og mængden af kernetab. Placeringen, boringsnummer og dybde af kernen i forhold til indholdet af kassen skal fremgå tydeligt med permanent blæk på mærkater, inde i æsken, på toppen og på hver ende af kassen. Alle mærker og etiketter skal nemt kunne fotograferes efterfølgende. Borehuller på land tildækkes med cement/bentonitmørtel. Alle prøver skal transporteres til entreprenøren og opbevares på et beskyttet, sikkert og tørt sted i mindst 12 måneder efter afslutningen af den endelige faktuelle rapport. Prøverne skal opbevares på en måde, så alle prøver nemt kan ses. Efter denne periode skal entreprenøren aflevere alle prøver til VD på et sted angivet af VD's repræsentant.

19 VD's repræsentant og rådgiveren skal i hele kontraktens varighed have adgang til at inspicere prøverne hos entreprenøren. Alle kernekasser, der anvendes til at opbevare kerner er VD's ejendom. Udover kravene i beskrivelsen, skal entreprenøren tage fotografier af kernerne, mens de er friske forud for logging, helst den dag, hvor kernerne udtages, men altid inden for 72 timer efter udtagning. Alle borekernerne skal fotograferes i farve og gråtone (f. eks. Kodak) i et passende størrelses- og dybdeforhold. Hver kernekasse skal vises på et fotografi med en størrelse på 175 mm x 125 mm. Hvis der stødes på kampesten, klippe og andre hårde lag, skal der foretages slagboring med mejsel for at trænge ind og bryde det tilstrækkeligt op, til at der kan udtages og identificeres fragmenter. Der skal føres detaljeret journal over, hvor meget tid der bruges på mejsling, og hvor lang tid det tager at trænge igennem forhindringen. Der må højst bruges to timer på mejsling ved forhindringer, medmindre rådgiveren eller VD's repræsentant udtrykkeligt har givet tilladelse til andet. Hvis der stødes på artesisk vand, skal entreprenøren straks informere rådgiver og forsøge at holde den artesiske trykhøjde ved at forlænge foringsrøret over den eksisterende jordoverflade med højst 1 meter. I tilfælde hvor den artesiske trykhøjde er over 1 meter over jordoverfladen, skal entreprenøren forsegle boringen og montere trykmåler og omløb til at måle det artesiske vands trykhøjde. 4.3 Identifikation af forsøgsmetoder Følgende forkortelser anvendes i dette dokument og i tilbudslisten for at identificere feltundersøgelsesmetoder: BH CPT CPTu sdmt RQD SPT VST FVT Borehul. Cone Penetration Test (CPT-forsøg) CPT-forsøg med måling af porevandstryk (Piezo-cone Penetration Test). Seismisk forsøg med fladt dilatometer. Rock Quality Designation. Standard penetrationstest. Laboratorievingeforsøg. Feltvingeforsøg. Følgende forkortelser anvendes i dette dokument for at identificere laboratorieundersøgelsesmetoder: CID CIU UU CAU/CK0U CAD/CK0D DSS ILOed Isotropt konsolideret, drænet triaksialforsøg. Isotropt konsolideret, udrænet triaksialforsøg. Ukonsolideret, udrænet triaksialforsøg. Anisotrop/K0- konsolideret, udrænet triaksialforsøg. Anisotrop/K0- konsolideret, drænet triaksialforsøg. Skæreboksforsøg. Ødometer-test med øget belastning

20 Planlægning, udførelse og dokumentation af felt- og laboratorieforsøg skal overholde Eurocode 7 Del 2, med inkorporering af DK NA: Det er vigtigt, at alt udstyr, som anvendes i undersøgelsesforløbet, er i perfekt stand. Alt elektronisk og mekanisk udstyr skal kalibreres før brug, og relevante certifikater skal afleveres til VD's repræsentant/rådgiver på forlangende Geologiske profiler De geologiske profiler, som kan forventes, er beskrevet i afsnit 3.3. Det er vigtigt, at der anvendes relevante undersøgelsesmetoder (eller en kombination af forskellige metoder) til at udlede de nødvendige informationer. 4.5 Forsøgslokalitet og forsøgsdybde Den endelige udformning af broen og dermed også placeringen af fundamenterne er endnu ikke besluttet. Det foreslås derfor, at offshore-undersøgelserne gennemføres for brodesignet i henhold til Tegning nr. 2 i tegningsbilaget og udformningen vist i Figur 3. Med udgangspunkt i de tidligere udførte undersøgelser omtalt i tidligere afsnit er følgende oplysninger fortolket for borehul i denne geologiske undersøgelse, jf. Tabel 2. Identifikationen af undersøgelsespunkter (ID Nr.) er baseret på broens spændvidde, som vist i Figur 2. Tabel 2 - Anslået havbundskote, vanddybde, dybde til top af kalk og tykkelse af jordlag. Borehullets ID Anslået havbundskote [DVR90] Anslået vanddybde [m] Anslået top af kalk [DVR90] Anslået tykkelse af jordlag [m] BHA1 landboring BH1 landboring BH BH BH BH BH BH BH BH BH BH BH BH BH BH BH BH17 landboring BH18 landboring BHA2 landboring Påkrævet penetration af kalk [m]

21 Bemærk, at disse oplysninger kun er vejledende. De faktiske værdier kan afvige fra værdierne i Tabel 2 Ved hvert undersøgelsespunkt skal prøver og forsøg foretages i henhold til nedenstående foreløbige plan: Identifikation af forsøgslokalitet. Fastlæggelse af position og højde. Start- og sluttidspunkt for hver forsøg. Måling af vanddybde (til havbund). Standard penetrationstest (SPT). Sonderingsforsøg (CPTu) med to dissipationsforsøg af porevandtryk pr. CPTulokalitet. Seismiske forsøg med fladt dilatometer (sdmt) på udvalgte steder. Boring og/eller kerneboring. Prøvetagning af jord og/eller klippe. Som angivet ovenfor skal alle forsøg udføres i henhold til de nyeste versioner af ENstandarder, se Bilag A, CEN ISO/TS Standarder - Geotekniske undersøgelser og prøvning. I Figur 3 vises den foreløbige placering af forsøg på hvert forsøgslokalitet. Figur 3 Undersøgelsespunkternes placering.

22 4.6 In-situ forsøg Det er vigtigt, at alle forsøgsdata evalueres og fortolkes på stedet med henblik på at verificere, at de forventede data er nået. Alle data skal opbevares elektronisk og være tilgængeligt i AGS-format. Nærmere oplysninger om de enkelte test er beskrevet nedenfor Tryksonderingsforsøg med måling af porevandstryk (CPTu) Som hovedregel og medmindre det ikke er praktisk muligt anbefales det at starte undersøgelserne på de enkelte forsøgslokaliteter med en CPTu-test af havbunden. Testene vil sandsynligvis trænge igennem de bløde og mellemhårde jordlag. Sondens nedtrængningsdybde skal mindst være til det forvitrede kalk. Hvis sonden ikke kan nå langt nok ned, f.eks. kun ned til moræneleret, skal entreprenøren lave et borehul på dette sted. Entreprenøren skal herefter foretage en CPTu i boringen, hvor slutdybden vil være angivet af dybden til undergrunden bestemt fra borehullet. CPTu-test udføres for hver 1,5 meter. Entreprenøren skal kontrollere og registrere keglefoden efter hvert af disse tryk og registrere hvilket materiale, der sidder fast på sonden som en indikation af, hvilket materiale sonden sidst stødte på. Sonden rengøres efter hver test. Den nominelle kapacitet på havbunden og af CPT-udstyret skal være 20 tons, medmindre andet er aftalt. Der skal udføres to dissipationsforsøg af porevandtryk pr. CPTu-lokalitet for at fastlægge grundvandsforhold og fordeling af porevandtryk i forskellige jordformationer. I betragtning af den moderate vanddybde vurderes det, at der på de fleste prøvningssteder kan anvendes konventionelt udstyr til CPTu-forsøgene Der er dog udviklet særligt CPT-udstyr til offhore-undersøgelser ved større vanddybde. Der henvises til vejledningsdokument ISSMGE TC 1 som omtalt i afsnit Standard penetrationstest (SPT) Der udføres standardpenetrationstest for hver 0,5 meter på stederne for landboringerne. Disse forventes udført til en dybde på 20 meter, eller de kan afsluttes ved en lavere dybde efter instruks fra rådgiveren. De udføres kun i ikke-kohæsivt materiale Feltvingeforsøg (FVT) Der udføres feltvingeforsøg for hver 1 meter i kohæsivt materiale, der er fundet i undersøgelserne. Der henvises til DGF Bulletin 14 "Felthåndbogen" vedrørende den procedure, der skal følges ved udførelse af dette forsøg Seismisk forsøg med fladt dilatometer (sdmt) Der udføres forsøg med måling af transversalbølger på udvalgte steder på land og/eller på vand. En vejledende placering for disse forsøg er angivet grafisk i Bilag C.

23 Der henvises til vejledningsdokument ISSMGE TC 16 "Flat Dilatometer Test (DMT) in Soil Investigations" (2001) og til ASTM D "Standard Test Methods for Downhole Seismic Testing" vedrørende de procedurer, der skal følges for arbejdets udførelse og indrapportering af disse forsøg. En seismisk undervandshammer skal anvendes som energikilde ved undersøgelsessteder over vand. 4.7 Geofysisk logging i boring Geofysisk logging i boringens kalklag skal foretages i alle borehuller i overensstemmelse med international best practice og BS Følgende data skal mindst indsamles: Dummysonde til at bekræfte boringens dybde og stabilitet Naturlig gamma Densitet / porøsitet Fokuseret resistivitet Kaliperlog Temperatur / ledningsevne Flow logs 4.8 Prøvetagning af jord og klippe Generelt Jord- og klippeprøver skal tages fra hver enkelt geologisk formation for at indhente repræsentativ information om jord- og klippelag. Afhængig af jordtype tages henholdsvis uforstyrrede (kohæsionsjord) og forstyrrede prøver af jordarterne. Forberedelse, hyppighed og metode til udtagning af prøver, samt størrelsen, opbevaring og håndtering heraf skal ske i henhold til anbefalingerne i DGF Bulletin 14 "Felthåndbogen" og kravene i DS/EN ISO Entreprenøren skal hver dag give rådgiveren en oversigt over de prøver, der er udtaget fra hver boring. Oplysningerne skal fremlægges i tabelformat med detaljer vedrørende prøven (borehul, dybde, type mv.) i en lodret kolonne i venstre side af tabellen og en liste over mulige laboratorieforsøg i en vandret række i toppen af tabellen. De laboratorieundersøgelser, der skal foretages af alle indsamlede prøver, skal være aftalt med rådgiveren.

24 Der skal tages forstyrrede prøver og prøver af høj kvalitet fra borehullerne til brug for geotekniske forsøg. I borehuller udtages skiftevis prøver og prøver i større volumen med 1 meters mellemrum fra havbundsaflejringer og finkornede moræneaflejringer startende med en stor prøve øverst i aflejringen. Mindre forstyrrede prøver udtages ved hver ændring i jordtype eller konsistens og ved hver stor prøve i kohæsionsjord. Prøver udtaget med grab er en af de mest almindelige metoder til prøveudtagning fra havbunden. Grab kan anvendes til at udtage prøver af de fleste jordtyper på havbunden, men det er vigtigt at vælge den rigtige størrelse. Selvom prøverne ikke giver detaljerede oplysninger, kan de anvendes på forskellige måder, f.eks.: Prøver i større volumen til identifikation af havbundens materialer Miljøprøvning Undersøgelser før opgravning (dredging) Identifikation af jord til morfologisk kortlægning og verificering af geofysiske undersøgelser. Prøver udtaget med grab tages på hver offshore-undersøgelseslokalitet inden for en afstand af 10 meter fra broens midterlinje. Entreprenøren kan selv vælge boremetode og -udstyr til at indhente de foreskrevne prøver, såfremt fremgangsmåden ikke er anført i tilbuddet. Hvis der stødes på artesiske forhold, skal entreprenøren underrette rådgiveren og aftale hvilke foranstaltninger, der skal træffes. Prøver af havvand skal tages på lokaliteter anført af rådgiveren Prøvetagningsudstyr Til boring af borehuller anbefales det, at der anvendes et Geobor S-rig. Erfaring fra regionen tyder på, at kerneprøver kan hentes fra medium til stive jordaflejringer samt fra kalk. Hvis der ikke kan udtages kerneprøver (f.eks. i de meget bløde øverste materialelag og i gytje), anbefales konventionel slag- eller snegleboring med stempelprøver. Prøveudtagningsudstyret skal være godkendt af VD's repræsentant og rådgiveren. Entreprenøren skal i sit tilbud angive fabrikat og type af det prøveudtagningsudstyr, han foreslår at anvende. Entreprenøren skal endvidere i sit tilbud angive den række af jordstyrker, hvortil det foreslåede system kan anvendes. Formålet er at få indsamlet prøver, der er så næsten uforstyrrede som muligt. Prøverørene skal have en minimumslængde på 600 mm og skal mindst have en indvendig diameter på 100 mm (UT100 eller tilsvarende). Rørene skal være lavet af stål eller aluminium. Rør med plastikbelægning må ikke anvendes i stedet for stål- eller aluminiumsrør til prøveudtagning. Rørene bør have en skarp, skærende kant og have passende indvendig plads.

25 Indersiden af de enkelte prøverør skal være glat, ren og korrosionsbestandig. Den skærende kant og eventuelle ringpakninger skal efterses for slid eller tegn på skader og skal kasseres, hvis de er slidte eller beskadigede. Den indvendige overflade af røret skal være parallel og rørets arealforhold (som anført i EN ISO :2006) skal ligge inden for intervallet %. Røret skal smøres let indvendigt og udvendigt med enten vaseline eller vegetabilsk olie før brug. Entreprenøren skal angive, hvilke han agter at anvende, inden arbejdet på stedet påbegyndes. Det skal kontrolleres, at de forskellige bevægelige dele i prøveudtageren fungerer frit, før prøveudtageren sænkes ned i borehullet Tilsyn Når stempeludtageren eller den tyndvæggede prøveudtager er i brug, skal det ske under direkte tilsyn af en erfaren teknisk assistent blandt entreprenørens medarbejdere, som er fuldt erfaren i brugen heraf. Rigoperatøren kan påtage sig denne rolle, hvis denne har relevant erfaring med den pågældende prøveudtagningsteknik Føring af prøveudtageren Ved prøveudtagning med både stempeludtager og tyndvægget udtager skal der foretages og registreres en nøjagtig måling af den dybde, hvorfra de enkelte prøver udtages, slaglængden og længden af den indsamlede prøve. Hvis man støder på forhindringer, skal prøveudtageren trækkes tilbage, og der udtages en anden prøve, når forhindringen er fjernet. Umiddelbart efter at prøven er udtaget, skal prøveudtageren trækkes op fra jorden og prøverøret adskilles fra prøveudtageren. Der skal tages forholdsregler for at sikre, at prøven ikke bevæger sig inde i prøverøret, og at der ikke er andre mekaniske forstyrrelser. Deformationer og beskadigelse af prøvetagningsrøret på over 1 mm skal noteres. Efter instruks fra rådgiveren, skal der foretages et håndvingeforsøg i toppen og bunden af hver prøve inden forsegling. Entreprenøren skal føre prøvetageren ned til det påtænkte prøveudtagningniveau, hvis det er praktisk muligt. Prøvetageren skal føres mindst minimum 0,30 m ned under bunden af boringen inden prøveudtagning startes. Prøvetageren skal presses ned i en glidende bevægelse, mens stemplet er forsvarligt fastgjort, så det bliver siddende. Rørene skal føres ind i leret ved hjælp af hydraulik ved et konstant tryk over en periode på mellem 10 minutter og 30 minutter. Tiden skal registreres. Prøverøret skal være i jorden i yderligere 5 minutter, og derefter trækkes lodret op, uden at det påvirkes af stangens rotation. Der skal angives en metode til måling af nøjagtig gennemføring af røret og det maksimale tryk.

26 4.8.5 Prøvetagning i bløde jordarter For at udtage prøver af høj kvalitet skal der anvendes velegnet udstyr/metoder til bløde jordarter. Medmindre det med en Geobor S-rig er muligt at udtage jordprøver i kvalitetsklasse 1 i henhold til EU-7-2, skal der anvendes konventionel slag- og snegleboringsmetoder med prøveudtagning med stempeludtager eller tyndvægget udtager. Udtagning med stempelprøvetager giver prøver af bedre kvalitet i henhold til EF7-2. Stempelprøver skal have en indvendig diameter på 100 mm. Prøverør skal være helt nye (ubrugt) og være fremstillet i stål eller aluminium. Rør med plastikbeklædning må ikke anvendes i stedet for prøveudtagningsrør af stål eller aluminium. Stempelprøveudtageren skal have en skærende kant på 5º, og jordprøverne skal være mindst 300 mm lange. Stempelprøverne skal dobbeltforsegles med voks, tape og låg, når der er lavet en visuel beskrivelse og vingeforsøg. Stempelprøver skal opbevares og transporteres stående. Transportbeholdere skal være udformet på en sådan måde, at hver enkelt prøve er isoleret og polstret for at minimere generne fra vibration. Hvis stempelprøveudtagere ikke kan benyttes, kan der i stedet anvendes tyndvæggede prøverør med en diameter på mindst 70mm Medium til stive jordarter (glacialt moræneler) I medium til stive lerarter skal der foretages kerneboring. Denne udtagning skal udgøre mindst 90 %. Hvis kernetabet er større end 10% i en udtagningsproces, skal længden af de efterfølgende udtagninger halveres. Hvis kernetabet efter halvering af længden af den efterfølgende udtagning stadig er større end 10 %, kan prøveudtagningsmetoden ændres efter rådgiverens godkendelse. Prøveudtagningen bør udføres med stempelprøveudtagere. Hvis stempelprøveudtagere ikke kan benyttes, kan der i stedet anvendes tyndvæggede prøveudtagere (med en diameter på mindst 70mm) i henhold til de kriterier, der er opstillet i afsnit Når dette ikke er muligt f.eks. i tætlejret sand, kan der anvendes hammer-prøveudtagere. Når hammer-prøveudtagere skal bruges på lavt vand, kan der anvendes stænger. Ved større vanddybder kan der anvendes wire-line DTH (wire-line down-the-hole hammer). Tælling af hammerslag fra dette prøvetagningsudstyr svarer generelt ikke til SPTdata, primært på grund af energitab. I visse tilfælde, f.eks. i stenholdigt ler eller jord med sten og kampesten, kan det være nødvendigt at anvende kerneboring Kerneboring I overgangszonen fra jord til klippe (kalk) kan man forvente at møde klippefragmenter. Det er også sandsynligt, at det øverste kalklag er sprækket. Det er vigtigt, at der tages klippeprøver ned til en dybde af 10 meter i det intakte kalklag. Det er afgørende for dette projekt, at der tages prøver fra den forvitrede/sprækkede zone af kalken, og at den afgrænses.

27 Hvis kernetabet er større end 10% i en udtagningsproces, skal længden af de efterfølgende udtagninger halveres. Kerneboringer under vand med en roterende boreenhed kan anvendes til at udtage uforstyrrede prøver af hårdere jord- og klippetyper, som regel på lavt vand. For at kunne udtage uforstyrrede boreprøver af høj kvalitet skal kernerøret være statisk. Roterende prøveudtagere er udformet med dobbelte eller tredobbelte rør, hvor det inderste rør fungerer som foring, det midterste, hvis det findes, fungerer som holder, og det roterende, ydre rør holder det hule borehoved. Idet den roterende boreenhed skærer igennem jorden og klippen, passerer den skabte kerne ind i foringen i relativ uforstyrret tilstand Håndtering af jord- og klippeprøver Prøvehåndteringen og laboratoriets arbejde skal omfatte: Der skal tages forholdsregler for at sikre, at der ikke sker ændringer i fugtindholdet i prøven, efter den er udtaget. En lille mængde smeltet voks med lavt smeltepunkt skal hældes over hver ende af prøven og et voksforseglingslåg skal lægges i voksen senest 30 minutter, efter prøven er fjernet fra jorden. Når voksen er stivnet, skal der tilføjes mere voks for at færdiggøre forseglingen. Eventuel afstand mellem voksen og enderne af prøverørene skal udfyldes og sikre at endepropper kan monteres. Prøven skal være tydelig mærket med projektnavn, borehulnummer, prøvenummer og prøvedybde. Toppen af prøven skal også mærkes tydeligt. Entreprenørens mandskab, som er ansvarlig for tilsynet med prøveudtagningen, skal udfylde et registreringsskema, f.eks. som vist i Tabel C1. Dette skal fremsendes sammen med boreoperatørens daglige registreringsskema. Tabel C1: Registreringsskema

28 Alle prøver skal være fjernet fra pladsen, så de kan være fremme på laboratoriet senest fire dage, efter de er taget: Prøvehåndtering på stedet i henhold til DGF Bulletin 14 "Felthåndbogen" og DS/EN ISO :2006. Opbevaring af prøver i temperaturkontrolleret miljø før test.. Geologisk prøvebeskrivelse i henhold til procedure beskrevet i DGF Bulletin 1. Farvefotografi af prøven fra boringerne. Mærkning og opbevaring af prøver, som er udvalgt til avancerede laboratorieforsøg og til geologisk datering. Avancerede forsøg af udvalgte prøver som beskrevet af rådgiveren. Transport/returnering af resterende prøvemateriale fra laboratorier til prøvebeholdere og opbevaring på stedet efter anvisning. Umiddelbart efter forsegling skal prøverørene placeres lodret i solide trækasser, som er opdelt på passende vis, og som er pakket på en måde, så prøverne ikke bevæger sig eller beskadiges under transporten til laboratoriet. Kasserne skal håndteres på en måde, så prøverne står oprejst, indtil de fjernes fra kasserne for at blive undersøgt. Der skal udvises stor forsigtighed for at sikre, at kasserne med prøver beskyttes mod stød, rystelser og store temperaturudsving i alle faser af transporten og opbevaringen. Regelmæssig rapportering af forsøgsresultater. Ubrugt prøvemateriale skal opbevares i 1 år (frostfrit). Prøverne fra boringerne skal håndteres som følger: Efter måling af de udtagne prøver skal hammerprøver og trykprøver udtaget i Shelby-rør renses for borestøv/-spåner. Der skal udføres vingeforsøg (VST) i hver ende af prøven, som derefter forsegles med propper. Prøver, taget med et prøverør delt på langs i to halvrør, skal stoppes i plastikposer og forsegles. Når kerneprøver er fjernet fra røret, skal de omgående overføres til et PVC-rør delt på langs i to halvrør, renses (ved at fjerne borevæsker og -støv) hvorefter prøvens tilstand kan fastlægges. Formålet med laboratorieundersøgelserne er: Klassificering af jord- og klippetype, herunder kemiske behandlinger i henhold til EN 206-1:2002. Bestemmelse af indeksegenskaber. Bestemmelse af jord-/klippestyrke. Bestemmelse af jord-/klippestivhed. Bestemmelse af kompressions- og konsolideringsegenskaber for kohæsionsjord. Laboratorieundersøgelser skal udføres på udvalgte, repræsentative prøver. Kvaliteten af prøverne til laboratorieundersøgelser har stor betydning for forsøgsresultaternes på-