Uoverensstemmelsen angår, om en bortvisning begrundet i manglende rettidig dokumentation for sygdom var berettiget.

Transkript

1 Tilkendegivelse i faglig voldgiftssag FV (afskedigelsesnævn) Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL) for A (advokat Maria Muñiz Auken) mod Odense Kommune (advokat Elsebeth Aaes-Jørgensen) Uoverensstemmelsen angår, om en bortvisning begrundet i manglende rettidig dokumentation for sygdom var berettiget. Påstande Klager har nedlagt påstand om, 1) at indklagede skal betale erstatning svarende til løn, pension, fratrædelsesgodtgørelse og feriegodtgørelse i klagers opsigelsesperiode fra den 11. september 2015 til den 31. marts med tillæg af sædvanlig procesrente fra nævnssagens anlæg, og 2) at indklagede, hvis afskedigelsesnævnet giver klager medhold i påstand 1, endvidere skal betale en af afskedigelsesnævnet fastsat godtgørelse svarende til maksimalt 12 måneders løn efter overenskomstens 18, stk. 10. Indklagede har påstået frifindelse, subsidiært mod betaling af et mindre beløb end af klager påstået. Sagen blev mundtligt forhandlet den 16. januar 2018 med undertegnede fhv. højesteretsdommer Poul Sørensen som opmand. Der blev afgivet forklaring af A, psykolog C, skoleleder C, tidl. afdelingsleder D og chefkonsulent E.

2 2 Efter bevisførelse, procedure og votering var parterne enige om at afslutte sagen i overensstemmelse med opmandens mundtligt begrundede tilkendegivelse, hvorefter indklagede ville blive frifundet. Baggrunden for sagen A, der er født i 1949, blev i 1992 fastansat som klubpædagog i Odense Kommune. I 1995 blev han overført til en stilling som skolestøttepædagog i Pyramidens skoleprojekt i Vollsmose, og i 2013 blev han ansat som pædagog ved Sanderumskolen, hvor han i foråret 2014 overgik til tjeneste i den heldagsafdeling, der er knyttet til skolen.. I april 2015 fik A s ægtefælle konstateret en uhelbredelig cancer. A var meget stærkt påvirket af sin kones sygdom. Den 17. juni 2015 brød han sammen og sygemeldte sig dagen efter. Hans læge stillede diagnosen akut belastningsreaktion, og han påbegyndte derefter behandling hos lægen samt hos en psykolog. Af mulighedserklæring af 20. juli 2015 fremgår det bl.a., at det var svært at vurdere længden af sygemeldingen, og at ny vurdering skulle foretages medio august Af lægens journal fremgår bl.a., at A derefter mødte til kontrol/samtale den 4. og 20. august og igen den 14.og 15. september A var indtil sommerferien jævnligt i telefonisk kontakt med sin afdelingsleder, D. Den 5. august 2015 ringede hun til A, og i hendes notat af 17. s.m. hedder det om samtalen bl.a.: A forklarer at hans kones forløb ved OUH er vel overstået men at han fortsat er ramt af akut belastningsreaktion, hvilket betyder at han ikke vil være i stand til at starte arbejde den 12. august i skema som meddelt inden ferien. A forklarer at han er nødsaget til at forlade Odense i en periode for at få fred. Han meddeler også at der vil komme noget mere information (mulighedserklæring) fra hans læge først i september. Den 19. august 2015 ringede D på ny til A, og efter samtalen sendte hun ham samme dag et brev, hvori det hedder bl.a.: I forbindelse med dit sygefravær startende den 18. juni 2015 skal jeg bede dig om, at du via din læge får en attest, hvor lægen bekræfter, at du er syg, og hvornår du med varighed og i fuldt omfang kan genoptage dit arbejde. Jeg skal bede dig om at fremsende attesten snarest muligt og senest den 26. august Endvidere hedder det i brev af 1. september 2015 fra D til A:

3 3 Den 19/ sendte jeg et brev til dig, hvor jeg bad dig om via din læge at få udarbejdet en friattest,... Jeg skulle have modtaget attesten senest den 26/ Jeg har imidlertid ikke modtaget attesten, og jeg vil derfor påny bede dig om at få den udarbejdet ved din læge og sendt, så jeg har den senest den 7/ kl Efter gældende regler skal du kunne dokumentere dit sygefravær. Det betyder, at hvis jeg ikke har modtaget attesten senest den 7/ kl , kan det blive betragtet som ulovlig udeblivelse, hvilket vil kunne føre til øjeblikkelig bortvisning. Begge D s breve blev på sædvanlig vis sendt digitalt til A s e-boks, og den 2. september sendte D ham yderligere sålydende imessage: Hej A. Håber det går bedre. Husk at checke din E-boks, da skolen har fremsendt vigtige dokumenter til dig der. Venligst D På sin telefon modtog D kort efter sædvanlig meddelelse: Leveret. D s breve blev ikke besvaret, og friattesten blev ikke modtaget, hvorefter chefkonsulent E den 8. september 2015 sendte A brev om partshøring vedr. påtænkt bortvisning på baggrund af, at du ikke har fremsendt friattest trods rykker herfor. A reagerede heller ikke på høringsbrevet, hvorefter daværende skoleleder C den 11. s.m. sendte ham brev med meddelelse om bortvisning. Også disse breve blev sendt til A s e-boks. Den 15. september 2015 modtog skolen fra A s læge sålydende friattest, dateret s.d.: Pt. er tilset flere gange mellem den 19/6 og d.d. Den 20/8 blev han undersøgt og fik skrevet friattest til arbejdsgiver som tilsyneladende ikke er afsendt. Den er i hvert fald ikke modtaget af arbejdsgiver. Det er derfor nu nødvendigt at bekræfte at A var og stadig er syg og med forventet varighed på yderligere 4-8 uger. Indklagede fastholdt imidlertid bortvisningen af A. Det fremgår endelig, at Odense kommune, der allerede sendte lønsedler mv. digitalt, i oktober 2014 meddelte alle medarbejdere i kommunen, at breve om uansøgt afsked, disciplinære forhold og sygdom fra den 1. november 2014 kun ville blive sendt med digital post. Jf. herved også lov om digital post fra offentlige afsendere, navnlig 3 og 10.

4 4 Opmandens begrundelse og resultat Efter bevisførelsen findes følgende begivenhedsforløb at måtte lægges til grund: A blev stærkt psykisk påvirket af sin ægtefælles kræftsygdom, efter at den ganske uventet var blevet konstateret i april Ægtefællen var fra medio maj til begyndelsen af juli 2015 i daglig strålebehandling, samtidig med at hun hver tredje uge fik kemobehandling. Behandlingen foregik om morgenen, hvor A i foråret og forsommeren 2015 med afdelingsleder D s og kollegernes indforståelse ledsagede ægtefællen til behandlingerne, inden han mødte til arbejdet på skolen. Han håbede i forsommeren 2015 at kunne fortsætte sit arbejde i skolens heltidsafdeling indtil sommerferien, så han fik mulighed for at restituere sig i ferien, men den 17. maj 2015 måtte han sygemelde sig med en akut belastningsreaktion. Han gav dog fortsat lige før sommerferien over for D udtryk for, at han regnede med at kunne genoptage arbejdet, når det nye skoleår begyndte i august. I løbet af sommeren fik A det ikke bedre, og han fik et stærkt behov for at være alene og komme væk fra Odense. Efter samråd med psykologen tog han derfor i slutningen af juli af sted med sin campingvogn og boede bag en gård i Sønderjylland. Han kom tilbage til Odense i begyndelsen af august, hvor han talte i telefon med D, hvorefter han tog tilbage til Sønderjylland et par uger. Tilbage i Odense talte han igen i telefonen med D den 19. august 2015, og efter at have konsulteret sin læge og psykologen tog han igen tilbage til Sønderjylland. D havde behov for at kunne tilrettelægge undervisningen mv. i heldagsafdelingen. Efter samtalen med A den 19. august sendte hun derfor efter aftale med skolelederen brevet til ham om via lægen at sende skolen en friattest. Han havde fortalt hende, at han tog til Jylland for at komme væk fra Odense, men ikke nærmere om hvordan og hvorhen. Da hun ikke modtog friattesten, rykkede hun ham for den den 1. september2015, og hun sendte ham yderlige en imessage om, at han skulle huske at læse sin e-boks. A reagerede imidlertid fortsat ikke på anmodningen om friattest, og efter partshøring, som han heller ikke reagerede på, blev han derefter bortvist ved brev af 11. september A har forklaret, at han under sine ophold i Sønderjylland ikke læste mails, og han var ikke på nettet. Han åbnede derfor først sin e-boks efter sin tilbagekomst til Odense den 13. september 2015 og erfarede da, at skolen ikke havde fået nogen lægeattest i slutningen af august, at han den 19. august var blevet pålagt at skaffe en friattest, at han den 1. september var blevet rykket herfor, og at han den 11. september var blevet bortvist.

5 5 Af hensyn til planlægningen af undervisningen i heltidsafdelingen havde Sanderumskolen et påtrængende behov for at søge afklaret, hvornår A kunne forventes at ville være i stand til at genoptage sit arbejde. Der var derfor en særlig og saglig grund til, at afdelingsleder D med brev af 19. august 2015 meddelte ham påbud om via hans læge at få fremsendt en friattest og ved brev af 1. september rykkede herfor. D havde ingen grund til at tro, at disse meddelelser som hun yderligere fulgte op med sin imessage den 2. september ikke på sædvanlig vis ville blive modtaget af A. A var gennem sin ansættelse i Odense Kommune bekendt med, at meddelelser om hans ansættelsesforhold kun ville blive fremsendt til ham digitalt jf. herved yderligere lov om digital post fra offentligere afsendere, navnlig 3 og 10. Under sin sygdom var han hverken fysisk eller psykisk ude af stand til at modtage og forstå skolens påbud om friattest, og under sit lange fravær fra Odense var han selvsagt ikke berettiget til ensidigt at lukke for enhver kommunikation fra skolens side. På denne baggrund findes det forhold, at A først den 13. september reagerede på det påbud om fremsendelse af friattest, som han den 19. august modtog i sin e-boks, også under hensyntagen til hans lange anciennitet at udgøre en væsentlig misligholdelse af ansættelsesforholdet, og det kan allerede af den grund ikke tillægges betydning, om det måtte skyldes hans læges fejl, at lægeattest ikke var blevet fremsendt til skolen efter konsultationen den 20. august. Sanderumskolen var herefter berettiget til at bortvise A den 8. september 2015 som sket, og indklagede må derfor frifindes for klagers påstande. Hver part bærer egne omkostninger og skal efter regning betale halvdelen af opmandens honorar mv. København den 24. januar 2018 Poul Sørensen