Dispositionsforlag til altanprojekt. A/B Bispegaarden. Februar 2018

Transkript

1 Dispositionsforlag til altanprojekt A/B Bispegaarden Februar 2018

2 Introduktion til dispositionsforslaget Introduktion til dispositionsforslaget Hermed præsenteres dispositionsforslaget til altanprojektet på Jeres ejendom. Dispositionsforslaget kan beskrives som et motiveret forslag til opgavens løsning, udarbejdet på grundlag af gældende retningslinjer og regler inden for området. Dispositionsforslaget er et centralt omdrejningspunkt i udviklingen af projektet, da det er ud fra dette materiale, at I beboere for første gang kan vurdere og give indledende tilsagn til altanprojektet. I forslaget konkretiseres både et bud på en overordnet løsning, samt specifikt til hver enkelt lejlighedstype. Tegningerne i dispositionsforslaget er principielle og viser ikke specifikke detaljer i forhold til f.eks. materialevalg og endelig udformning. Detaljeringen sker i de kommende processer. Hver enkelt andelshaver skal, via en tilsagnserklæring, tilkendegive hvorvidt der ønskes altan til den pågældende lejlighed. Tilsagnserklæringen er ikke bindende, og har kun til formål at vurdere opbakningen til projektet. Tilsagnserklæringerne er et afgørende skridt mod et endeligt altanprojekt, da de danner grundlaget for det videre arbejde. Plan 1 Byggerådgivning A/S Gl. Køgelandevej 57, 3 sal DK 2500 Valby CVR.nr Projektleder: Adem Akgül Tlf

3 Indholdsfortegnelse Introduktion til dispositionsforslaget 2 Historik og værdisætning 4 Teknisk forarbejde 6 Eksisterende facadeudsnit 7 Krav fra Bygningsreglement og Københavns Kommune 8 Dimensioneringsregler 9 Altantyper Signaturforklaring til lejlighedsplaner 11 Oversigtsplaner 12 Gadeprojekt 14 Gårdprojekt 15 Fastgørelse af altaner 18 Skyggediagrammer 19 Procesoversigt 20 Facade mod Skotterupgade. Opsummering 21 3.

4 Historik og værdisætning Data Matr. nr Adresse: Borups Allé 22 (vejkode: 760), 2200 København N Ejer: Privat andelsboligforening Opførselsår: 1921 Arkitekt: Poul Henningsen og Kay Fisker Anvendelse: Bolig (evt. SAVE-værdi): 3. Bygning, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie og håndværksmæssige udførelse er fremtrædende eksempler inden for deres slags. Kort om materialer, konstruktion samt beliggenhed: Huset er udført med lyse pudsede overflader både mod gade og mod gård. Mod gaden er der omkring vinduer og døre en karakteristisk pudset indfatning. Vinduerne er hvidmalede dannebrogsvinduer i træ, med mørkegrønne karme udvendigt. Dørene er malet i den samme grønne farve som de udvendige vindueskarme. Nedløbsrør er udført i zink. Indgang fra gården 4. Indgang fra gadem

5 Historik og værdisætning Historik Huset oprindelige formål var boliger - ligesom det stadig er i dag. I perioden under og efter 1. verdenskrig var der stor boligmangel, og storkarréer opført nyklassicistisk stil, blev tidens elegante og effektive løsning på problemet. Det forenklede og rationaliserede formsprog betød en langt mere økonomisk arkitekturform end de foregående pyntesyge perioder. Det nyklassicistiske etagehus som type, fik stor betydning for bolignødens afvikling. Stilen med de lange, ensartede facader, fik tilnavnet kilometerstilen, og Bispegaarden er et fremragende eksempel på denne stil. Bispegaarden er tegnet af Poul Henningsen og Kay Fisker, der begge er prominente navne i dansk arkitekturhistorie, og som begge står for nogle af de mest ikoniske byggerier for tiden. Ejendommen omkranses af flere andre karrébygninger i samme stil, og indskriver sig på den måde fint i områdets helhed. Husets bærende beværinsgværdier Huset er karakteriseret ved sin enkelthed, taktfasthed og de velproportionerede detaljer ved døre og vinduer. Bygningens materialitet og farvesammensætning har en enkelthed og elegance, som er vigtigt at have for øje i arbejdet med denne ejendom. Facade mod gård Facade mod gade 5.

6 Teknisk forarbejde Håndtering af kuldebroer Kuldebroer er områder i bygningens klimaskærm med væsentlig større varmetab end de umiddelbart omgivende dele. Kuldebroer medfører et øget varmetab, og hvis der er tale om alvorlige kuldebroer, fx i form af gennemgående metaldele i ydervægge, vil der kunne dannes kondens på den indvendige overflade - hvilket kan føre til råd og svamp i konstruktionen. Fastgørelse af altaner på øverste etage (fx. 4.sal) kræver typisk ekstra fastgørelse med udveklsing i etagedækket eller synlig trækstang fra tagfod, se løsninger på side 18. Ved fastgørelse af øverste altan med udvekling i etagedækket danner fastgørelsesmetode en kuldebro, da løsningen gennembryder klimaskærmen og skaber direkte forbindelse mellem inde og ude. Derudover fjernes en del af det brændhæmmende lerindskud i området ifm. fastføre altanen, hvilket er vigtigt at få genoprettet. For at kommer overstående forhold til livs, isoleres bjælkefaget i området med brandisolerende materiale, dette forebygger både imod kuldebroen og brandsikrer etagedækket jf. krav. Afslutningsvis anbefales det, at området tætnes med to lag gips og fuges mod bjælkerne for at isolere mod lyd. Ved fastførelse af altan med synlig trækstang fremkommer der ikke kuldebro der skal tages højde for, da der ikke er gennembrydning af klimaskærm mod opvarmet rum. Energiforhold Montage af altaner påvirker umiddelbart ikke bygningens energiforhold i en negativ retning, det vil sige at bygningens energimærkning eller energibehov vil være uændret. Nye, moderne terrassedøre isolerer typisk bedre end eksisterende murbrystninger. Nye dørpartier udføres med en U-værdi på højst 1,50 W/m²K, jf. BR15, kap. 7.6, stk. Fundering For at sikre at fundamenterne under ejendommen kan bære et altanprojekt, har vi fået udarbejdet en statikrapport af AB Clausen Rådgivende Ingeniører. Rapporten konkluderer: Ved etablering af altaner hæves belastningen på ydervæggen med ca. 15 kn/m. Lasten overføres til betonbjælken, som overfører lasten til stålbjælken, som er understøttet af pæle. 2 type af bjælker er gennemgået. Type A, med og uden gulvkonstruktioner. Følgende kan konkluderes: Betonbjælkerne vurderes til at have en tilstrækkelig bæreevne. Stålbjælkerne vurderes til at have en tilstrækkelig bæreevne. Pælene er merbelastet med 15 kn pr. pæle. Der vurderes dermed at bygningens fundament har tilstrækkelig bæreevne ved etablering af lette altaner. Dog skal bæreevne af pæle langs facaden mod gården verificeres for yderligere 15 kn. Såfremt at pælene har en ekstra kapacitet på mindst 15 kn, vurderes ikke at lasten fra altanerne medfører sætningsskader grundet bevægelse i fundamenterne. Vi har gransket et repræsentativt udsnit af funderingsramme resultaterne (se eksempel t.h.), og fundet at pælene gennemsnitsligt har 93 kn ekstra kapacitet i bæreevne, hvilket er mere end tilstrækkeligt til at opfylde statikrapportens krav om 15 kn ekstra kapacitet. Både statikrapporten og funderingsramme resultaterne er sendt til bestyrelsen og altanudvalget i deres helhed, og kan rekvireres ved efterspørgsel. Eksempelside fra funderingsramme resultaterne De markederede to felter oplyser pælfunderingernes ønskede bæreevne og opnået bæreevne. Jf. konstruktionsnotat skal opnået bæreevne have +15 KN ift. ønskede bæreevne, hvilket kan verificeres her. 6.

7 Eksisterende facadeudsnit Eksisterende facader Da facaderne generelt er meget ensartede, repræsenterer de to nedenstående tegninger de eksisterende gård- og gadefacader. Gade- eller gårdaltaner Som udgangspunkt er det kun muligt at gennemføre enten et gadeprojekt eller et gårdprojekt. Dette er bl.a. af hensyn til at opnå et harmonisk helhedsudtryk for ejendommen. Erfaringsmæssigt er et gadeprojekt mere sårbart overfor afvisning fra kommunen, da de stiller strengere krav om æstetik i det offentlige gaderum end de gør i det private gårdrum. I dispositionsforslaget vises begge mulige projekter, og først efter beboernes tilkendegivelser om interesse, vil der tages endeligt stilling til hvilket projekt det er gunstigt/muligt, at gå videre med. Beslutningen træffes på baggrund af beboernes tilkendegivelser. Princip for eksisterende gårdfacader (Stefansgade). Princip for eksisterende gadefacader (Stefansgade) _1 8_

8 farver. Krav fra Bygningsreglement og Københavns Kommune Mikkel Vibes Gade. Hvide altaner med enkel raffineret konstruktion der beriger facaden og matcher vinduer. Trappeopgange Altaner må af hensyn til brand og redningsveje ikke gå ind foran trappens brandsektion (BR15 kap.5.6stk.1 og som fx beskrevet i Energistyrelsens Eksempelsamling om brandsikring af byggeri 2012 afsnit 6). Bebyggelsens samlede omfang og indvirkning på omgivelserne skal konkret vurderes. Der skal tages hensyn til hensigtsmæssigheden af bebyggelsens omfang i forhold til anvendelsen, at bebygggelsen svarer til det sædvanlige eller tilstræbte for et område, at bebyggelsen og dens omgivelser sikres tilfredstillende lysforhold og sikres mod væsentlige indbliksgener, samt at der sikres tilfredsstillende friarealer på ejendommen. Afskærmning Der må ikke skabes væsentlige indbliksgener i forhold til naboejendomme og andre i bygningen. 2.2 KRAV FRAudVEJLOVEN Afskærmning anvendes ved matrikelskel. Indbliksskærme formes så de fremstår lette og enkle. Alle altaner ud over vejareal skal placeres min. Helhedsvurderingen er en skønmæssig vurdering, hvor forvaltningen træffer afgørelse ud fra en afvejning af de overfor nævnte saglige hensyn. Altandøre Skal have en fri bredde på minimum 77cm (BR15 kap stk 4). Adgang Der skal etableres niveaufri adgang til altaner fra boligen (BR15 kap stk.2.) Ved eksisterende byggeri kan kravet om niveaufri adgang fraviges i særlig tilfælde (BR15 kap.3.1.stk.2). Isolering Nye døre og vinduer skal overholde gældende krav om isolering (BR15 kap.7 om energiforbrug). Opkant Altaner skal udføres så flasker og andre genstande ikke kan trille ud under værnet og være årsag til personskader (BR15 kap stk 1 og 2). Hvis åbningen mellem altangulv og underkant af værn er mere end 60mm, skal altanen forsynes med en opkant på minimum 25 mm. 6 Altaner og tagterrasser 2.0 Regelgrundlag Overordnede retningslinjer Altanernens volumen og placering vurderes ud fra en helhedsvurdering efter Bygningsreglement 2015(BR15), kap.2.3, for så vidt, at disse forhold ikke reguleres i en lokalplan eller lignende. 2,8 m over fortov og min. 1,5 m fra kørebanekant/ cykelsti. BR 15 kap stk.2 pkt. 2. Alle altaner ud over vejareal med kørebaneareal 2) Vinduer, altaner og lignende må ikke give væsentlige langs bygningenindskal placeres min. 4,2 m over terræn. bliksgener i forhold til anden bebyggelse på samme grund og på nabogrunde. ( Lov om offentlige veje, lovbekendtgørelse nr af 27/12/ og 86 Cirkulære om vejregler for vejes geometri over og under broer, cirkulære nr. 162 af 17/09/1998 5) Værn Minimumhøjde 0 cm fra altanbund. Værn skal udformes, så børn kan ikke klatre op på dem eller komme i klemme. Maxi2.3 ALTANER I ALMENE BOLIGER Ravnsborg Tværgade. Sorte altaner der matcher farven på malt afstand mellem lodrette balustre er 89mm. vinduer og gesimsbånd. spinkle værn lader facadens Ved boliger ide almene boligorganisationer skal man farve være opmærksom og stoflighed skinne igennem.på reglerne i lov om almene boli- Gilbjerggade. Enkle lyse altaner der passer til facadens lyse nuancer og stoflighed. De spinkle værn altanerne til at virke svævende og lette. BR15 kap stk. 1 og 2 ger. Ifølge loven skal væsentlige forandringer af en almen ejendom godkendes 1) Gange, trapper og ramper i fælles adgangsveje samt al- af kommunen. Der henvises til ansøgningsskemaer med vejledning taner, franske altandøre, altangange, luftsluser,påtagterrasser, kommunens hjemmeside på adressen: udvendige trapper samt andre hævede opholdsarealer skal under hensyn til bygningens anvendelse sikres med værn og Kommunen vil behandle en ansøgning på basis af forsynes med håndlister. Håndlister skal være nemme at gribe bestemmelserne om altanstørrelser i Retningslinjer om og holde fast i. for altaner og tagterrasser. Kommunen vil endvidere lægge vægt på det fremtidige huslejeniveau, materialevalg samt udformning. 2) Alle typer af værn eller rækværk skal under hensyn til bygningens anvendelse udformes, så personer sikres på betryggende måde. Værn udført af glas skal udføres i henhold til bestemmelserne i kap. 4 Konstruktioner. Sandbjerggade Materialevalg Materialer og farver skal harmonere med bygningens eksisterende materialer og farver. Dagslys Beboelsesrum, opholdsrum og arbejdsrum skal have en sådan tilgang af dagslys, at rummene er vel belyste (BR15 kap stk1). Inspiration til materialevalg 8.

9 Dimensioneringsregler Dimensionering af altanbredde Altanbredden fastsættes udfra det antal vinduer som den underliggende lejlighed har, for at undgå uacceptabel forringelse af dagslys. Vinduer der medregnes til at fastsætte altanbredderne, er iht. Københavns Kommune, kun vinduer mod opholdsrum. Dvs. at vinduer til wc, baderum, pulterrum og lignende, ikke medregnes. I lejligheder, der ikke er sammenlagt, men som ligger over en sammenlagt lejlighed, kan der etableres altaner, som om den underliggende lejlighed ikke var sammenlagt. Dimensionering af altandybde Altandybder afgrænses, iht. Københavns Kommune, af afstanden til modstående bygninger, samt af de modstående bygningers højde. I hjørnerne på gårdsiden er der nogle af altanerne der påvirkes af afstandsbestemmelserne. Skurene i gården er så lave at de ikke påvirker dimensioneringen af altanerne. Regler for hvor mange vinduer der må dækkes: Regler for gadeside: Regler for gårdside: Antal vinduer i den underliggende lejlighed. Antal vinduer, der må dækkes med en altan i standarddybde. Afstand til modstående bygning Standard altandybde Afstand til modstående bygning Standard altandybde 2 til 3 vinduer mod opholdsrum Altan må dække 1 vindue 8- m 70 cm 8- m 90 cm 4 til 7 vinduer mod opholdsrum Altan må dække 2 vinduer (fordelt på 1 el. 2 altaner) -14 m 90 cm -14 m 1 cm 8 el. flere vinduer mod opholdsrum Altan må dække 3 vinduer (Fordelt på 1,2 el. 3 altaner, og så længe alle vinduer på én facade ikke tildækkes) m 1 cm m 0 cm Over 25 m 0 cm Over 25 m 150 cm Situationsplan med angivelse af ca. afstande til modstående bygninger i de omkringliggende gader (angivet i mm). OBS: Placeringen af opgangsnumrene er ikke nøjagtig, men giver blot et principielt overblik (kortet er fra Københavns kommunes hjemmeside).

10 Altantyper Her ses dimensionerne på de enkelte altantyper. Altanerne er dimensioneret ud fra de gældende altanretningslinjer i bygningsreglementet og i Københavns kommunes altankatalog. Det er kun muligt at tilvælge de altantyper, som er markeret på tilsagnserklæringen for hver enkelt lejlighedstype. Det er aldrig muligt at få altan både mod gården og mod gaden. OBS: Ved gadealtanerne kan Københavns kommune stille krav om at altanerne udføres med bunde støbt i beton. Hvis kommunen rejser dette krav, vil det øge altanpriserne med ca. 20% i forhold til det overslag der er anført på tilsagnserklæringerne. Støbte beton altaner defineres som tunge altaner, men det er meget sjællent der idag støbes betonaltaner, istedet udføres beton altaner med stålramme beklædt med fiber beton, dette for at minimere omkostningerne og samtidig opnå en let altan med betonudtryk. Gadealtaner Gårdaltaner Altantype FR_GA Altantype Altantype Altantype C_GA Altantype FR_GÅ Altantype Altantype B_GÅ.

11 Signaturforklaring til lejlighedsplaner Type Eksempel på nummerering af gårdaltaner. Der må kun etableres én altan pr. lejlighed, dvs. enten mod gården eller gaden. A/B/C=Altantype GÅ=Gården GA=Gaden F Et rødt F angiver hvor der er mulighed for at etablere franske altaner. OBS. hvis altanprojektet mod gaden udgår, er det heller ikke muligt at få franske altaner mod gaden. Vælges der udelukkende at tilbyde altaner mod gaden, er det stadig muligt - hvis foreningen ønsker det - at etablere franske altaner mod gården. Der må gerne opsættes flere franske altaner i samme lejlighed. Dette nummer er udtryk for lejlighedstypen. I nogle lejligheder, er der angivet et S foran, og i nogle tilfælde et tal efterfølgende. Eks.: _1 S=Stuelejlighed (ikke alle stuelejligheder) =nummer på lejlighedstype 1=løbenummer Type Eksempel på nummerering af gadealtan. Der må kun etableres én altan pr. lejlighed, dvs. enten mod gården eller gaden. B=Type GA=Gaden 65 Gadenummer 11.

12 Oversigtsplaner Stueplan Her ses stueplan med nummerering af lejlighedstyper og potentielle altanplaceringer. På grund af afstandsforhold i gården, tilbydes der i stueetagen udelukkende franske altaner. Mod gaden forhindres altaner i stueetagen af Kommunens krav om friholdelse af vejarealer, med undtagelse af lejlighederne ud mod Skotterupgade (se plan). Etablering af altaner i stueetagen mod Skotterupgade, er kun mulig hvis der generelt vælges gadealtaner (frem for gårdaltaner) på hele ejendommen. S_23 22 C_GA S_21 _A S_20 Stuealtaner mod gaden. Stueetagerne på Borups Alle, Stefansgade og Humlebækgade kan ikke få altaner pga. kommunens min. frihøjdekrav fra gadeplan til altan. Mod Skotterupgade, er der nogle steder mulighed for at etablere altaner i stueplan. Dette skyldes, at der her er et grønt areal under. Dermed er der ikke samme krav omkring frihøjde. Se side 14 vedr. krav til gadealtaner der fortsat er gældemde. Stuealtaner mod gården. Der etableres ikke altaner i stuetagen mod gården, men der kan frit etableres franske altaner. Begrundelsen er, at skraldebilen ville få vanskeligt ved at passere hjørnerne. Cykelstativer og barnevognsskure ville skulle nedtages (og der er ikke plads til reetablering). Derudover ville alle bagtrapperne skulle vendes til at løbe vinkelret på facaden (i stedet for at løbe parallelt med facaden, som de gør nu). S_19 _A _A _A _A _A _A _A S_18 S_17 N S_24 S_15 S_ S_14 S_16 S_1 S_2 S_3 S_5 S_6 S_11 S_12 12.

13 17 Etageplan Her ses en principiel etageplan for 1.-4.sal, med nummerering af lejlighedstyper og potentielle altanplaceringer. Der er ikke taget højde for evt. sammenlagte lejligheder, da dette ikke påvirker valgmulighederne. Hjørnelejligheder Der etableres ikke altaner i hjørnerne pga. af bl.a. afstand og indbliksgener. I det omfang det ønskes kan franske altaner etableres mod gården Det er ikke muligt at vælge altan mod både gaden og gården _2 9_2 7_3 B_GÅ 8_2 B_GÅ B_GÅ _1 9_1 B_GÅ 7_2 8_2 _1 9_1 7_2 8_ C_GA _1 8_ C_GA N Mindre dybe gårdaltaner Disse lejligheder får tilbudt mindre dybe altaner, pga. afstandsforhold til modstående bygning. Reglerne for altandybder uddybes på side.

14 Gadeprojekt Stefansgade Stefansgade som eksempel på udtryk og muligheder ved valg af gadealtaner. Tegningen gælder som princip for de øvrige gadefacader, undtagen Skotterupgade hvor altanrankerne kan fortsættes ned til stueetagen. Forslaget er udarbejdet på baggrund af bestemmelserne i Københavns kommunes altankatalog og Bygningsreglementet. Forbehold på gadesiden Selvom alle regler for dimensionering mm. er opfyldt, er Københavns kommune forpligtet til at lave en konkret helhedsvurdering. Dvs. at de skal vurdere sagen bl.a. i forhold til bevaringsværdier, både for området som helhed, og for den enkelte bygning. Ganske ofte medfører denne helhedsvurdering en række skærpede krav, oftest rettet mod gadesiden, som så skal indarbejdes i projektet, inden der gives tilladelse til altaner. Velkendte krav fra kommunen er eksempelvis at altanerne på gadesiden skal sidde i ubrudte ranker på facaden - altså at lejligheder over hinanden skal være enige, derudover at rankerne gentages i et harmonsik mønster. Det endelige facadeudtryk skal danne et harmonisk facadeudtryk der er egnet til bygningens eksisterende arkitektonisk bærende værdiger. Fremtidig facade Stefansgade Gaden _1 8_ _1 8_ Fremtidig normaletage Stefansgade _1 8_ (Kun gadealtaner er vist) S_ S_1 S_2 S_3 S_5 S_6 S_11 S_12 S_ Fremtidig stueplan Stefansgade (Kan kun få franske altaner) S_1 S_2 S_3 S_5 S_6 S_11 S_12 S_ 14. S_1 S_2 S_3 S_5 S_6 S_11 S_12

15 Gårdprojekt Stefansgade Planer og opstalter, der viser mulighederne for altaner, mod gården på Stefansgade. Mod gården kan der tilvælges franske altaner på alle vinduer, tegningen viser blot én variant af det mulige udfald. Mod gården er der ikke krav til dannelse af ranker eller harmonisk placering af altaner, fordi gården ikke er en del af det offentlige rum, men derimod et privat område. Fremtidig facade Stefansgade Gården _1 7_ Fremtidig normaletage Stefansgade _1 7_1 6. B_GÅ B_GÅ B_GÅ B_GÅ S_12 S_11 S_6 S_5 24 S_3 S_2 S_1 S_ S_12 S_11 S_6 S_5 S_3 S_2 S_1 Fremtidige stueplan Stefansgade S_ S_12 S_11 S_6 S_5 S_3 S_2 S_1 S_ 15.

16 Gårdprojekt Skotterupgade og Borups Allé Planer og opstalter, der viser mulighederne for altaner, mod gården på Skotterupgade og Borups Allé. Mod gården kan der tilvælges franske altaner på alle vinduer, tegningen viser blot én variant af det mulige udfald. Mod gården er der ikke krav til dannelse af ranker eller harmonisk placering af altaner, dette fordi gården ikke er en del af det offetligerum, men et privar område. 22 Fremtidig facade Skotterupgade Gården Fremtidig facade Borups Alle Gården C_GA 8_2 8_ C_GA _2 7_2 16 C_GA 7_ Fremtidig etageplan Skotterupgade Fremtidig etageplan Borups Alle 7_ S_21 S_23 22 _A C_GA S_23 S_21 _A S_20 S_20 S_19 S_19 C_GA _A _A _A _A _A _A _A _A _A _A _A _A _A _A S_18 S_18 S_17 S_17 S_16 S_16 S_16 S_15 S_15 S_15 S_14 S_14 S_ S_ S_19 _A _A _A _A _A _A S_16 _A S_18 S_17 Fremtidig stueplan Skotterupgade S_17 S_17 S_17 Fremtidig stueplan Borups Alle S_12 S_12 S_ S_21 S_23 _A C_GA S_20 S_16 S_14 S_ S_12 16.

17 Gårdprojekt Humlebækgade Planer og opstalter, der viser mulighederne for altaner, mod gården på Humlebækgade. Mod gården kan der tilvælges franske altaner ud fra alle vinduer, tegningen viser derfor blot én variant af det mulige udfald. Mod gården er der ikke krav til dannelse af ranker eller harmonisk placering af altaner, dette fordi gården ikke er en del af det offetligerum, men et privar område. Fremtidige facade Humlebækgade Gården _2 9_2 7_3 8_2 _1 9_1 7_2 8_2 9_1 7_2 8_2 24 _2 9_2 7_3 8_2 _1 24 _2 9_2 7_3 8_2 _1 9_1 7_2 8_2 8_2 _1 9_1 7_2 8_2 _1 9_1 7_2 _1 9_1 7_2 8_ Fremtidige etageplan Humlebækgade B_GÅ B_GÅ B_GÅ B_GÅ B_GÅ B_GÅ S_1 S_2 S_3 S_5 S_1 S_1 S_2 S_2 S_3 S_3 S_5 S_5 S_24 S_24 S_24 S_23 S_23 S_ Fremtidige stueplan Humlebækgade 17.

18 UNP 160 profil UNP 160 profil inkl. moms. spær med skrå trækstænger. Der vil forkomme ekstra omkostringer estimeret ca. pris i Ophæng B: Løsning omkostringer estimeret ca. pris inkl. moms. som føres længere ned i muren hvor de afsluttes med trykfordelende stålplade. Der vil forkomme ekstra underside uderliggerjerns fat har der muren), langs ned meter 2 (ca. murværket i indfræses Trækstang A: Løsning Derfor skal altaner på 2. sal sættes op på en anden måde. Der findes to muligheder løsning A og løsning B. 2.sal. på facaden i indspændes kan altan at til ballast med tilstrækkeligt ikke er Der SAG NR Ca. pris inkl. moms. A Løsning TEGNING ADRESSE GL. KØGE LANDEVEJ 55, 3. SAL, 2500 VALBY - TELEFON MAIL KONTAKT@ARI.DK - WEB MATR.NR. ARI Byggerådgivning Ca.pris inkl. moms. B Løsning NB! Mål er vejledende og skal verificeres på stedet Ophængs Princip, Løsning A og B TEGN.NR Mål A3, AB Nordbyhus Dato 1 : Nordbyvej 2, 2720 Vanløse REV DATO KONTRO TENG AP(99)3.04 JK KS Fastgørelse af altaner Altanfastgørelse Ydervæggen er af mursten, afsluttet med puds. Som udgangspunkt indspændes altanerne i facaden via bærejern (Illu_01). På øverste etage er murene ofte for tynde, og fastgørelsen vil måske kræve yderligere forstærkning. Dette opnås enten via indspænding i etagedækket (illu_2) eller via trækbånd (illu_3). Endelig afklaring på fastgørelsesmetoder konkluderes efter udarbejdelse af konstruktionsrapport fra en ingenør. Illu_3 Illu_3 Illu_1 Fastgørelse i mur Illu_2 Illu_2 Illu_2 Fastgørelse i etagedæk Illu_1 Illu_1 Illu_1 Illu_1 Illu_3 Fastgørelse med trækbånd Illu_1 Illu_1 Gården Muligheder for fremtidige forhold Principsnit A-A Gaden 18.

19 Skyggediagrammer Skygge Skyggediagrammerne viser solens gang henover dagen, på årets lyseste dag (21. juni). Diagrammerne giver et overordnet indtryk af hvornår på dagen man vil kunne forvente sol på sin altan, med forbehold for forskelle mellem etager og tid på året. Morgen 8.00 Middag Eftermiddag Aften Humlebækgade Humlebækgade Humlebækgade Humlebækgade Stefansgade Stefansgade Stefansgade Stefansgade Skotterupgade Skotterupgade Skotterupgade Skotterupgade Borups Allé Borups Allé Borups Allé Borups Allé N 1

20 Procesoversigt Proces for altanmontage Procesdiagram udvendigt Procesdiagram indvendigt 1. Fastinventetar og radiatorer demonteres, flyttes. 2. Lift eller stillads sættes op. 3. Vindue demonteres og fjernes. 4. Nedbrydning af brystning. 5. Ny terrassedør monteres. 6. Udvendige lysninger pudses. 7. Ny sålbænk støbes. 8. Nyt gulv monteres i forlængelse af eksisterende gulv. Etablering af fuge omkring dør.. Midlertidlig lukning af terrassedør. 11. Etablering af indvendige lysninger og tætningslister. 12. Etablering af huller til bærejern.. Fastgørelse af altanbund. 14. Ved fastgøreles i etagedækket afmonteres gulv i nødvendigt omfang og retableres efterfølgende. 15. Montage af altanbundplade. 16. Montering af værn. 17. Montering af håndlister. Eksisterende vindue Brystning nedbrydes 3 4 Trægulv Eksisterende vindue Brystning 4 nedbrydes 3 1 Stigstreng Eksisterende radiator flyttes Ny placering af radiator Detalje A01 Ny Terrassedør 5 Mørtel / elastisk fuge 9 Midlertidlig lukning Ny tætningsliste 14 På øverste etage: gulv skal op Hul i mur / montering Lysning pudses Støbt sålbænk 6 Ny terrassedør 5 Ny lysning 7 11 Ny placering af radiator Placering af altan 12 Ny gulvbelægning 14 8 Gulv skal op se detalje A01 Trægulv 20.

21 Opsummering Opsummering. Dispositionsforslag og tilsagnserklæring Det følgende opsummerer pointer fra dispositionsforslaget, med henblik på at giver et overblik når andelshaveren skal/kan udfylde en tilsagnserklæring om tilslutning til altanprojektet. Tilsagnserklæringerne kan betragtes som en spørgeundersøgelse, hvis formål er at afklare interessen for et altanprojekt på ejendommen. Erklæringer og spørgeundersøgelse 1. Tilsagnserklæringen er ikke bindende. Tilsagnserklæringen har alene til formål at skabe et pålideligt grundlag, hvorudfra Plan 1, følgegruppen og bestyrelsen kan vurdere: 1) Antal andelshavere der ønsker altan/fransk altan. 2) Afklaret om der skal arbejdes videre med et gadeprojekt eller et gårdprojekt da begge ikke er muligt pr. gade. Der er altså tale om et valg (og fravalg) der skal vurderes ud fra tilslutning til hhv. gade / gård og om hvorvidt der dannes et harmonisk gadeudtryk. Kommunen forholder sig enkeltvis til facaderne i deres sagsbehandling, og det kan derfor f.eks. hænde at gadealtaner bliver godkendt mod én gade, men afvist mod en anden. Gadeprojekt 2. Stueetagerne på Borups Alle, Stefansgade og Humlebækgade kan ikke få altaner pga. kommunens højdekrav fra gadeplan til altan over gaden. Der kan etableres stuealtaner mod gaden i Skotterupgade, da disse er over de små haver. 3. Et gadeprojekt vil sandsynligvis kræve stor regelmæssighed i arrangementet af altaner pga. den pt. meget regelrette eksisterende facade samt den høje fredningsværdig. Plan 1 forventer at kommunen vil kræve regelmæssige og identiske ranker som danner velproportionerede harmoniske i forhold til hele facaden. Kommunen giver ikke forhåndstilsagn/vurderinger om kommunens fremtidige stillingtagen, men alene behandler konkrete ansøgninger. Det betyder der er (stor) usikkerhed med hensyn til hvad kommunen vil tillade i forbindelse med et gadeprojekt på Bispegaardens ejendom. Gårdprojekt 4. Der etableres ikke altaner i stuetagen mod gården. Der kan dog frit etableres franske altaner. Begrundelsen er, at skraldebilen vil få vanskeligt ved at passere i hjørnerne. Cykelstativer og barnevognsskure ville skulle nedtages (og der er ikke plads til reetablering). Bagtrapperne ville også skulle vendes så de løber vinkelret på facaden (modsat nu hvor de løber parallel med facaden). 5. Der etableres ikke altaner i hjørnerne pga. af afstandsforhold og indbliksgener (også selvom altanerne bliver små) og på grund af manglende facade mod gården. Det drejer sig om opgangene Skotterupgade 2th, Skotterupgade 14tv, Borups Alle 22th, Borups Alle 24tv, Stefansgade 73th, Stefansgade 55th, Stefansgade 55tv, Stefansgade 53tv, Stefansgade 53th, Humlebækgade 35th, Humlebækgade 35tv, Humlebækgade 23tv. I det omfang det ønskes kan franske altaner etableres mod gården. Teknisk 6. Det er verifiseret at fundamentet er udført med tilstrækkelig bæreevne til et altanprojek, forudsat at der opsættes lette altaner. 7. Der tages højde for et evt. kondensforhold i projekteringen ved valg af fastførelse med udveksling i etagedækket, for netop at imødekomme et kondens forhold. 21.