Teknisk Forvaltning. Status på indsats imod oversvømmelser TU1/

Transkript

1 Teknisk Forvaltning TU1/ Status på indsats imod oversvømmelser INDHOLD 1 BAGGRUND STATUS PÅ IGANGVÆRENDE AKTIVITETER REGNVANDSSYSTEMET Screening af tiltag på regnvandssystemet i rådhusområdet og langs Streget Forbedring af udløbet ved Åmosevej Kontrol af sandfang og olieudskillere Standard på vedligehold af bassiner Krav om erstatning fra borgere Oprensning og forbedringer af regnvandsledninger Klimaforandringer Byggemodninger SPILDEVANDSSYSTEMET Opsporing af uvedkommende vand Højvandsalarm for vandstanden i Køge Bugt Ledningsrenovering MOSEDE RENSEANLÆG Forbedringer på Mosede Renseanlæg, udskiftning af styreenheder (PLC er) Forbedringer Mosede Renseanlæg, etablering af avanceret on-line styring Forbedringer Mosede Renseanlæg, maskinrum, værksted, garager VANDLØB Regulering af Olsbækken Regulering af Rørmosen gennem Langagergård VÆRKTØJER TIL BRUG I ARBEJDET OMKRING SPILDEVAND OG REGNVAND Program til opsamling af måledata DriftGraf... 6 BILAG 1. BESKRIVELSE AF AFLØBSSYSTEMET I GREVE KOMMUNE... 7 BILAG 2. AFSLUTTEDE AKTIVITETER I PROJEKTET: UNDERSØGELSER I FORBINDELSE MED OVERSVØMMELSER... 9 BILAG 3. FREMTIDIGE PROJEKTER Statusnotat 10 feb 2006.doc/bpa Side 1 af 18

2 1 Baggrund Projektet Undersøgelser i forbindelse med oversvømmelser blev igangsat i 2002 pga. den ekstreme regnhændelse i august 2002, som afstedkom store oversvømmelser i Greve Midt og langs den åbne regnvands kanal Streget. Mosede renseanlæg modtager store mængder vand under regn, hvilket betyder store udgifter til afgifter samt øger risikoen for tilbagestuvning fra renseanlæg og pumpestationer. Disse elementer i afløbssystemet er derfor medtaget i projektet. Formålet med projektet var at analysere regnvands- og spildevandssystemet og komme med forslag til hvordan serviceniveauet i Greve Kommune kunne øges. Der er fra udarbejdet statusnotater for dette arbejde i Statusnotat Indsats imod oversvømmelser 1-9. Der udarbejdes fortsat statusnotater for det arbejde som er udløbere af projektet, så der sikres en god information til såvel det politiske system som til borgerne. Rapporten er opdelt som følger: Kapitel 2 giver en status på igangværende aktiviteter. Bilag 1 indeholder en kort beskrivelse af afløbssystemet i Greve Kommune. Bilag 2 giver opsummering af projektet Undersøgelser i forbindelse med oversvømmelser, som er en oversigt over afsluttede delprojekter. I bilag 3 er en oversigt over eventuelle fremtidige projekter inden for spildevands- og regnvandssystemet. 2 Status på igangværende aktiviteter I dette kapitel beskrives status på igangværende aktiviteter indenfor regnvandssystemet, spildevandssystemet, vandløb og renseanlæg. 2.1 REGNVANDSSYSTEMET Screening af tiltag på regnvandssystemet i rådhusområdet og langs Streget Rådgivende ingeniører PH-Consult udfører en hydraulisk analyse af Greve Midt, på regnvandsoplandene A20 og A21 (se figur 1 bilag1). Analysen af oplandene er slået sammen for at sikre en optimal koordinering. Da anvendelse af flowmålinger i A20 viste, at det tilkoblede areal er langt mindre end det forventede, er fokus i områderne anvendelse af flowmålere. Som følge af det reducerede areal forventes det, at udgifterne til at opnå et acceptabelt serviceniveau i gymnasieområdet er langt mindre end først antaget. For at kunne afslutte analysen skal der opsamles gode målinger under nedbør. Det forventes, at der tidligst ultimo april foreligger en afrapportering Forbedring af udløbet ved Åmosevej Åmosevej udløbet var oprindeligt tænkt som en aflastning af Streget. Imidlertid fungerer Åmosevej, som et primært udløb på linie med Stregets egentlige udløb. Det er vigtigt for serviceniveauet i Greve Midt, at der altid er fri passage gennem ledningen til Køge Bugt. Statusnotat 10 feb 2006.doc/bpa Side 2 af 18

3 De sidste års erfaringer med tilsandingen af Åmosevej udløbsledningen og til stopning af kontraklapperne med tang er, at hver gang det har været højvande skal der foretages en oprensning af udløbet, for at sikre, at der under følgende nedbør kan afledes regnvand i nødvendigt omfang til Køge Bugt. Oprensning foretages under eksisterende forhold op til 2 gange ugentligt med en omkostning på ca kr. per gang. Der har været forslag om at anlægge en havledning ved udløbet, men Roskilde Amt har krævet at udløbet af ledningen bliver minimum 200m fra kysten. Det har betydet, at projektet var for dyrt. Der arbejdes derfor videre med at renovere det eksisterende udløb, så det ikke sander så hurtigt til. Rådgivende ingeniører Nielsen og Risager er sat på opgaven Kontrol af sandfang og olieudskillere Forsyningsvirksomheden oprenser og kontrollerer sandfang og olieudskillere. Alle anlæg vurderes og beskrives. Der udarbejdes derefter beskrivelse på den fremtidige drift og opgaven udbydes Standard på vedligehold af bassiner Mange bassiner er groet til og har dermed et nedsat volumen. Oprensningen af bassiner foretages i en prioriteret rækkefølge, da det er et stort arbejde og er meget dyrt. Omkostningerne for oprensning af et enkelt bassin kan let løbe op i kr Krav om erstatning fra borgere Der er rejst sager om erstatning for oversvømmelseshændelsen i august 2002, efter oversvømmelsen af kældre i januar 2003 samt sag om erstatning i forbindelse med oversvømmelser i Mosede Landsby oktober For hver sag er udarbejdet en redegørelse. Der er udarbejdet tekniske notater, der redegør for hændelserne på hhv. ledningsnettet og renseanlægget. På denne baggrund har byrådet besluttet at afvise alle erstatningskrav. Efterfølgende er kommunen blevet stævnet af Købstædernes Forsikringsselskab vedrørende oversvømmelser på Åvangsvej 15 ved den kraftige nedbørshændelse i august Der er udarbejdet et detaljeret svarskrift. Sagen er videresendt fra Byretten i Roskilde til Landsretten. Der er udpeget en syns- og skønsmand, som skal deltage i processen. Syns- og skønsmand bliver: Professor Torben Larsen, Ålborg Universitet. Syns- og skønstemaet er udarbejdet af sagsøger og Forvaltningen har kommenteret temaet og fremsendt uddybende materiale om regnvandsoplandet til Streget til sagsøger. Det vides endnu ikke, hvornår sagen kommer for retten. Der afholdes møde med syns- og skønsmand d. 8. februar 2006, hvor skadesstedet besigtiges Oprensning og forbedringer af regnvandsledninger Der foretages løbende oprensninger af ledninger i forbindelse med anvendelse af måleudstyr. Hvis der ligger sand og grus i bunden af regnvandsledningerne, nedsætter det kapaciteten af systemet og betyder en øget risiko for opstuvning i systemet. Statusnotat 10 feb 2006.doc/bpa Side 3 af 18

4 Det vil på den baggrund blive overvejet, om det skal indstilles, at der gennemføres en systematisk oprensning og gennemgang af alle regnvandsledninger i form at højtryksspuling og TV-inspektioner, af alle regnvandshovedledninger i Greve Kommune Klimaforandringer Forvaltningen har i 2005 gennemført et projekt, hvor det blev rapporteret, hvilke fremtidige effekter af klimaforandringer Greve Kommune kan forvente. Primært betyder klimaforandringerne at der vil være større risiko for oversvømmelser, da nedbørsintensiteten øges markant, som Greve Kommune allerede oplevede i I samarbejde med DHI-Institut for vand og miljø er der blevet opsat en radar, som skal registrere nedbør over Greve Kommune. Radaren skal bruges i et eksamensprojekt som gennemføres på DTU i samarbejde med PH-Consult og DHI. Projektet skal forsøge at afklare, om der kan anvendes varsling af nedbør i regnvandssystemet i Greve Byggemodninger Byggemodninger i følgende områder er under gennemførelse: Fresiahaven Bjælkevangen Frejaskvarter Der vil ved større byggemodninger blive udført hydrauliske beregninger der sikrer, at de øgede arealer kan afvandes uden at serviceniveauet reduceres nedstrøms. 2.2 SPILDEVANDSSYSTEMET Opsporing af uvedkommende vand I forbindelse med det midlertidige måleprogram blev der identificeret 5 ha fejlkoblet areal på Tuneledningen fra Greve Landsby til motorvejen. Ved fejlkoblet areal forstås en mængde regnvand svarende til et vist areal, der løber i spildevandssystemet i stedet for i regnvandssystemet. Der er udført TV-inspektion på strækningen fra Greve landsby til motorvejen. Inspektionen viser ikke umiddelbart, at der er skader der kan forklare de ekstra 5 ha, som COWI har vurderet der kommer til. Flowmålinger vil danne grundlag for arbejdet med at finde evt. uvedkommende vand på strækningen. Af hensyn til at kunne spore uvedkommende vand på spildevandssystemet er der foretaget en vandbalance mellem vandføringen på ledningsnettet og indløbsflowet på renseanlægget. Til dette formål er der anvendt flowmålere på alle tilløb til renseanlægget. Flowmålerne på ledningsnettet er installeret på ledningerne omkring renseanlægget. On-line transmissionen af data foregår upåklageligt, hvilket betyder, at målerne nu kan anvendes i såvel den daglige drift og nedbørssituationer, som til opsporingen af uvedkommende vand. Vandbalancen viser, at de største regnvandsmængder kommer fra Tune, Greve Midt og Hundige. Fra Karlslunde industri, Karlslunde og Stregets opland ses der relativt små mængder. Disse analyser er foretaget med relativt små nedbørsmængder, og kan ikke sige noget om systemerne ved ekstrem regn. Der vil fortsat blive opstillet vandbalancer for renseanlægget efter hver nedbør for at sikre korrekte konklusioner. Rapporteringen af analyserne vil blive udført hurtigst muligt. Statusnotat 10 feb 2006.doc/bpa Side 4 af 18

5 Sammenligningen af vandmængder under regn mellem flowmåleren nedstrøms bassin Y i Tune og ved Holmeagervej viser, at der på denne strækning under den relativt ofte forekommende regn tilføres ledningen 50 l/s. For at sikre en hurtigere opsporing af uvedkommende vand på Tuneledningen, er der opsat en flowmåler nedstrøms Greve Landsby. Arbejdet pågår Højvandsalarm for vandstanden i Køge Bugt Vi er ved at blive tilmeldt DMI s højvandsvarslingssystem (48 timers prognose). Alarmen vil også blive en indikator for øget bevågenhed på udløbene i regnvandssystemet. DMI s teknikere er sat på sagen og det forventes at vi i løbet af et par måneder vil blive varslet om forventet høj vandstand i Køge Bugt. Afventer DMI Ledningsrenovering Der gennemføres strømpeforing af hovedspildevandsledninger i Karlslunde-området af Per Aarsleff i 2005 og MOSEDE RENSEANLÆG Forbedringer på Mosede Renseanlæg, udskiftning af styreenheder (PLC er) I 2005 blev udskiftning af renseanlæggets PLC er (Programming Logical Controller) og SRO-anlæg (anlæg til Styring, Regulering og Overvågning) sat i gang. Det nuværende anlæg er 13 år gammelt. Der sker kun mindre udvikling af systemet, og det er vanskeligt at fremskaffe reservedele. Udskiftningen foretages, mens renseanlægget er i drift og forventes afsluttet juli Forbedringer Mosede Renseanlæg, etablering af avanceret on-line styring Efter udskiftning af PLC er og SRO-anlæg er gennemført vil der blive installeret avanceret online styring. Ved avanceret on-line styring vil de fysiske, biologiske og kemiske processer blive styret optimalt ud fra målere, som kontinuerligt måler indholdet af næringsstoffer i renseanlæggets aktive slamanlæg. Den avancerede styring vil give følgende fordele i forhold til den nuværende styring: reduceret energiforbrug reducerede afgifter for spildevand udledt fra renseanlægget reduceret slammængde reduceret kemikalieforbrug til fosforfjernelse øget sikkerhed for overholdelse af udløbskrav øget sikkerhed for stabil drift af de biologiske processer Forbedringer Mosede Renseanlæg, maskinrum, værksted, garager Der er i 2005 igangsat renovering og ombygning af maskinbygning og laboratoriebygning. Projektet forventes afsluttet i Ved renoveringen vil maskinbygningens flade tag af tagpap blive udskiftet med et buet tag svarende til taget på bygningens seneste tilbygning. Dermed reduceres risikoen for indtrængning af vand i bygningen til blandt andet el-tavler. Bygningen vil blive beklædt med facadeplader svarende til pladerne på tilbygningen. I bygningerne vil der blive ændret på nogle af lokalernes indretning for at have en hensigtsmæssig udnyttelse af lokalerne i forhold til de nuværende arbejdsopgaver. Ombygningen omfatter ændret brug eller indretning af: omklædningsfaciliteter for mandlige medarbejdere Statusnotat 10 feb 2006.doc/bpa Side 5 af 18

6 omklædningsfaciliteter for kvindelige medarbejdere adgangsforhold til rene og ikke rene områder adskilles af hensyn til hygiejne maskinværksted el-værksted driftlederkontor SRO-rum mødelokale til driftmedarbejdere teknisk netværk rum arkiv lager 2.4 VANDLØB Regulering af Olsbækken Der gennemføres i 2006 en regulering af Olsbækken jf. projekt: Naturgenopretning af Olsbækkilen. Projektet har til formål at øge den rekreative værdi af den grønne Olsbækkile og der vil på de våde enge kunne opmagasineres vand under kraftig nedbør Regulering af Rørmosen gennem Langagergård Rørmosen skal omlægges fra at løbet fra Rørmosen via regnvandssystem til Køge Bugt til et nyt vandløbstracé gennem Langagergård-området. Reguleringen er en del af Landskabsmodningen af Langagergård. Omlægningen vil betyde en reduceret belastning af Streget. 2.5 VÆRKTØJER TIL BRUG I ARBEJDET OMKRING SPILDEVAND OG REGNVAND Program til opsamling af måledata Formålet med etablering af et datahåndteringssystem er at opbygge et system, der kan anvendes på brugerniveau af alle i Forsyningsvirksomheden til hhv. online-overvågning og til diverse analyser (opsporing af uvedkommende vand, driftproblemer m.v.) herunder MOUSE-modellering. Data skal være tilgængelige til alle relevante medarbejdere såvel på arbejde som hjemme, og skal anbringes i en database, som der tages back-up af hver dag for at sikre sammenhængende data. Håndteringssystemet skal fremtidssikres så ingen personer er uundværlige i driften af systemet. Samtlige data der indsamles i regn- og spildevandssystemet i Greve Kommune skal inkluderes. Det undersøges, hvordan der på en mere rationel måde kan lagres data og gemmes software til brug i Forsyningsvirksomheden. Der er udarbejdet et notat, der beskriver de specielle behov der er i virksomheden, og der er taget kontakt til en ekspert der kan råde og vejlede i forbindelse med etableringen af et computernetværk i Forsyningsvirksomheden. Med etableringen af datahåndteringssystemet forventes der uafhængighed af bestemte medarbejdere når data skal hentes og præsenteres, og at data hurtigt og effektivt kan anvendes til diverse projekter inklusive varsling af ekstremnedbør DriftGraf I tilknytning til DasGraf, som anvendes til ledningsregistrering, er indkøbt DriftGraf, som benyttes til registrering af hændelser på ledningsnettet. Informationen kan bl.a. anvendes til vurdering af om der er behov for renovering, til forbedring af den daglige drift samt til at forebygge driftstop. Statusnotat 10 feb 2006.doc/bpa Side 6 af 18

7 Bilag 1. Beskrivelse af afløbssystemet i Greve Kommune Afløbssystemet i Greve Kommune er for størstedelens vedkommende opdelt i to uafhængige kloaksystemer: Regnvandssystemet, som transporterer regnvand fra land til Køge Bugt, og spildevandssystemet, der transporterer spildevand fra ejendommene i kommunen til Mosede renseanlæg og derfra videre til Køge Bugt. Forsyningsvirksomheden varetager driften vandløb. Vandløb er hydraulisk set integreret i regnvandssystemet og medtages i alle overvejelser der vedrører regnvandssystemet. Bydelen Tune er fælleskloakeret, således at både regn- og spildevand fra Tune transporteres via en stor fællesledning til Mosede renseanlæg. Afledningen fra Tune er reguleret ved hjælp af bassin Y kombineret med en vandbremse, så der maksimalt ledes 200 m 3 /time til fællesledningen. Bassin Y er det eneste der aflaster til recipienten Hederenden. Kloaknettet er ejet af kommunen (kloakfonden) udenfor de tilsluttede ejendomme og af de private grundejere på deres egne ejendomme. REGNVANDSSYSTEMET OG ÅER I GREVE KOMMUNE Regnvandssystemet i Greve Kommune er opdelt i fire områder. Regnvandssystemerne i de fire områder er helt uafhængige af hinanden, og de afvander alle til Køge bugt via vandløb og regnvandskanaler. Regnvandsområderne omfatter: Hundige, Greve Landsby og Kildebrønde som afvander via Olsbækken og Lille Vejle Å Greve Midt som afvander via Streget og Karlslunde som afvander via Karlsstrup Mosebæk og det rørlagte Møllebæksystem. Tune (del af fælleskloakeret opland). Der arbejdes på at opnå et serviceniveau hvor: Opstuvning til terræn maksimalt sker hvert 5. år Skadesvoldende oversvømmelser maksimalt sker hvert 10. år Skader på offentlige institutioner, firmaer osv. maksimalt sker hvert år. (Gentagelsesperioderne (5, 10, år) er alene et udtryk for den statistiske sandsynlighed for at en hændelse indtræffer.) MOUSE-modellen vil i fremtiden blive anvendt til alle skitse- og detailberegninger af tiltag på regnvandssystemet (samt på vandløb og spildevandssystemet). Modellen vil løbende blive opdateret og valideret/testet under skitse- og detailprojekter. For at sikre modellernes evne til at simulere det virkelige regnvandssystem opsættes målere i regnvandssystemet der sammenlignes med modelresultaterne. Statusnotat 10 feb 2006.doc/bpa Side 7 af 18

8 SPILDEVANDSSYSTEMET I GREVE KOMMUNE Spildevandssystemet fører spildevand fra kommunen via fem hovedspildevandsledninger til Mosede Renseanlæg. Disse fem hovedledninger afvander områderne: Hundige og Kildebrønde industri Kildebrønde Landsby og Greve nord Tune, Greve Landsby og dele af Greve-Mosede Mosede Nord og Karlslunde industri Karlslunde Serviceniveauet for spildevandssystemet er at der aldrig må ske tilbage stuvning af spildevand til ejendommene. MOSEDE RENSEANLÆG Spildevandsrensning i Greve Kommune er samlet på Mosede Renseanlæg, hvor spildevand gennemgår en mekanisk, kemisk og biologisk rensning. Først ledes det urensede spildevand gennem ristebygværk og sandfang. Herefter deles spildevandet. En del ledes til forklaringstank, biofiltre og mellemklaringstank, hvor der sker en delvis fjernelse af organisk stof og kvælstof. Resten af spildevandet ledes til det aktive slamanlæg sammen med det rensede spildevand fra mellemklaringstanken. I det aktive slamanlæg sker fjernelsen af organisk stof og kvælstof ved biologisk rensning. Fosforfjernelsen sker ved kemisk fældning med jern- eller aluminiumssalte. Efter at det rensede spildevand er separeret fra slam i efterklaringstankene, ledes det ud i Køge Bugt via en 650 m lang havledning. Overskudsslammet fra renseanlægget koncentreres enten på renseanlæggets centrifuge eller pumpes via en trykledning til slammineraliseringsanlægget ved Tværhøjgård, hvor det over en periode på 10 år koncentreres ved dræning og fordampning af vand. Dette foregår i 10 slambede tilplantet med tagrør. Det koncentrerede slam udbringes på landbrugsjord efter endt behandling. Statusnotat 10 feb 2006.doc/bpa Side 8 af 18

9 Bilag 2. Afsluttede aktiviteter i projektet: Undersøgelser i forbindelse med oversvømmelser REGNVANDSSYSTEMET Der er gennemført følgende projekter under projektet Undersøgelser i forbindelse med oversvømmelser : Oprensning af Streget. Streget er oprenset i Streget oprenses i fremtiden hvert 2. år. Omkostningen ved oprensning af Streget er ca kr. Forbedring af funktion af regnvandsbassin Godsparken. Der er etableret en pumpestation fra bassinet til Olsbækken, som sikrer, at der kan ske afvanding af bassinet ved høj vandstand i Olsbækken. Etablering af ny rist ved Sonjas Allé. Risten er forbedret så den lettere kan oprenses og mindre materiale sætter sig fast. Herved reduceres risikoen for opstuvning i Streget. Screening af tiltag på regnvandssystemet i rådhusområdet og langs Streget. Der er udarbejdet en prioriteret plan over hvilke områder af regnvandssystemet der skal forbedres for at sikre serviceniveauet. I bilag 3 er opsummeret de områder der skal forbedres. Oprensning af bassiner Bassinet i Birkedalen, Damhaven, Lundevej, Mosede mose, Mosede Landsby er oprenset i Spildevandskomiteen har gennemført et projekt som har givet forslag til løsninger og optimering af rensningsevnen i bassiner. Forsyningsvirksomheden har deltaget, da det skønnes at blive et ufravigeligt krav i fremtiden at regnvand i højere grad renses inden det afledes til recipienterne. Som deltagere vil Greve Kommune være i front med de teknologier der udvikles, og vil være sikre på at modtage relevant information om emnet. Screening af tiltag på regnvandssystemet i rådhusområdet og langs Streget Der er udført screeninger af regnvandssystemet ved rådhuset og gymnasiet og langs regnvandskanalen Streget, som var de områder der var hårdest ramt i august Dimensioneringskriterierne for strømningerne i rådhusområdet udføres med de dimensioneringskriterier som DANVA foreskriver. MOUSE modellen for Greve Midt er i perioden blevet detaljeret gennemgået, og det er vurderet, at den nu kan anvendes til at fastsætte tiltag på regnvandssystemet. Regnvandsafledningen fra Greve Midt foregår fra Streget til Køge Bugt via to udløb: aflastningsledningen ved Åmosevej og selve Stregets udløb. I arbejdet med opnåelse af serviceniveauet, har det derfor været naturlig at fokusere på denne del af systemet, idet forbedringer af systemet opstrøms udledningerne til Køge Bugt vil forværre serviceniveauet i Streget, hvis udløbene ikke øges. Statusnotat 10 feb 2006.doc/bpa Side 9 af 18

10 Som følge heraf er pumpekapaciteten ved Stregets udløb fordoblet, og der er igangsat et projekt til forbedring af udløbet ved Åmosevej. For at sikre maksimalt flow gennem Streget er en stibro i form af et betonbygværk ved Mosegårdvej fjernet. Der er foretaget screeninger, der viser, at der under ekstrem nedbør er store kapacitetsproblemer i gymnasie- og rådhusområdet. Der blev derfor opsat flowmålere nedstrøms afledningen fra rådhuset (A20), som viste, at det areal der afleder vand er mindre end først antaget og at problemerne formentlig ikke er så store som først frygtet. Der er igangsat et skitseprojekt der vil afdække, hvilke anlæg der vil sikre, at der ikke i fremtiden sker så store skader ved ekstrem nedbør. Rådgivende ingeniør firma PH- Consult er sat på sagen. I området opstrøms rådhuset (A21) er der ligeledes opsat flowmålere for at sikre en korrekt vandbalance når der skal udføres analyser af systemet. Projekterne i A20 og A21 er slået sammen for at sikre en optimal koordinering. Forøgelse af pumpekapaciteten ved Stregets udløb Den gamle pumpe ydede 500 l/s, den nye som set er implementeret yder 1000 l/s. Forøgelsen medvirker til en væsentlig forbedring af serviceniveauet i regnvandssystemet i Greve Midt ved høje vandstande i Køge Bugt. Pumpen er installeret og i fuld funktion. Bestemmelse af randbetingelser i MOUSE-modellen/Etablering af dimensioneringsgrundlag Ved dimensionering af regnvandssystemet til opnåelse af serviceniveauet anvendes de af Spilvandskomiteen opsatte krav i Skrift 27. Skriftet indeholder ikke krav til randbetingelserne i havet. Det er besluttet, at vandstandsmåleren i Mosede Havn anvendes som randbetingelse for beregningerne. Hvis der skal udføres langtidsberegninger anvendes vandstanden på Drogden Fyr, som stort set er repræsentativ for vandstanden i Mosede Havn. Standard på vedligehold af bassiner Der er gennemført nye standarder på den daglige drift af flere bassiner. Etablering af nye udløbsledning fra Langagergård området Der er etableret en udløbsledning fra Karlslunde Parkvej via en havledning til Køge Bugt. Ledningen afvander Karlslunde kysthave, Langagergård samt i fremtiden Rørmoseløbet. Ledningen vil i fremtiden aflaste regnvandssystemet omkring Stregets udløb hvortil Rørmosen ledes i dag. Byggemodninger Følgende byggemodninger er gennemført: Byggemodning af Ventrupgård Nord Byggemodning Blue Water Statusnotat 10 feb 2006.doc/bpa Side 10 af 18

11 Figur 1 Regnvandsoplandsgrænser i Greve Kommune Statusnotat 10 feb 2006.doc/bpa Side 11 af 18

12 SPILDEVANDSSYSTEMET Der er gennemført følgende projekter under projektet Undersøgelser i forbindelse med oversvømmelser : Etablering af pumpestation på spildevandsledningen i Lundehegnet Der er etableret en pumpestation på afledningen af spildevand fra Lundehegnet for at sikre serviceniveauet i området. Ekstra bassinvolumen i Tune. Anlægget er taget i brug i maj Bassinvoluminet er fordoblet, så den maksimale afledning fra Tune kan holdes under 60 l/s, uden at belastningen af Hederenden overstiger udledningskravet. Opsporing af uvedkommende vand. Der er fundet brønde i området Bækmosen, hvor der er direkte overløb fra regnvandsbrønde til spildevandsbrønde. Brøndene er renoveret. I forbindelse med renoveringen af brønde i Bækmosen er der opstillet flowmålinger til overvågning af renoveringsarbejdet, så basisvandføringen i området kan overvåges og evt. afsløre mere uvedkommende vand. Der er udført TV-inspektioner generelt i området. Tv-inspektionerne viser ikke umiddelbart uacceptable fejl på spildevandssystemet i området. Der er fundet mange ukendte stik i oplandet A02, som enten er registreret eller lukket i forbindelse med strømpeforinger af spildevandssystemet i Indsivning i kystledning Ved hjælp af flowmålinger fra pumpestationerne ved Hundigevej og Niels Pedersensvej er der foretaget en analyse af om der siver havvand ind i spildevandsledningen, der ligger meget nær kysten. Foreløbige analyser viser, at der ikke forekommer indsivning i kystledningen. Til underbyggelse af dette sker der fortsat opsamling af måledata. Undersøgelse af berørte ejendommes afløbssystem Undersøgelserne, der har omfattet i alt 28 ejendomme er afsluttet. Projektet blev sat i gang efter oversvømmelser af kældre i Hovedparten af ejendommenes kloaker var i god stand, og havde kun fejl uden væsentlig betydning. I et enkelt tilfælde var ledningerne i en sådan stand, at det er henstillet til ejeren, at han udbedrer sine kloaker. I 5 tilfælde er det nødvendigt at foretage fornyede undersøgelser for at få klarlagt systemerne, herunder en ejendom, hvor der med sikkerhed er konstateret en fejltilslutning af regnvand på spildevandssystemet. Undersøgelse af krydsninger mellem vandløb/åbne regnvandskanaler og spildevandsledning Opstilling af modeller og målinger i spildevandsledningerne har givet anledning til at foretage undersøgelse flere steder, hvor store regnvandsledninger eller vandløb krydser/eller løber parallelt med en spildevandsledning. Der er flere steder foretaget undersøgelser, som ikke umiddelbart har ført til konstateringer af kortslutninger. Renovering af hoved spildevandsledninger Der er udført gennemsyn af alle kommunale hovedspildevandsledninger i Karlslunde, Hundige og Greve Midt og renovering af ledningerne er gennemført, hvor det har været nødvendigt. Flowmålinger på pumpestationer og på gravitationsledninger Statusnotat 10 feb 2006.doc/bpa Side 12 af 18

13 Af hensyn til at kunne spore uvedkommende vand på spildevandssystemet er det nødvendigt at kunne foretage en vandbalance mellem vandføringen på ledningsnettet og indløbsflowet på renseanlægget. Til dette formål er der foretaget flowmålinger på alle tilløb til renseanlægget. Der er indkøbt 3 stk. clamp on flowmålere, som er installeret på Niels Pedersensvej pumpestation. Flowmålerne er installeret, så flow-beregningen, som er afhængig af start- og stoptider, ikke længere er nødvendig. Flowmålerne er mobile, så de når det skønnes hensigtsmæssigt, kan flyttes til andre pumpestationer. Der er indkøbt 5 flowmålere til ledningsnettet, idet det har vist sig, at det tidligere målerniveau på ledningsnettet har været alt for lavt til, at der kan spores uvedkommende vand og sammenlignes vandmængder med renseanlægget. Målerne er af typen ultralyd dobbler, og er mobile så de kan anvendes til opsporingen af uvedkommende vand. Målingerne anvendes af rådighedsvagten og bagvagten i kritiske situationer som et beslutningsværktøj. Flowmålerne er købt af Teletronic, som også tidligere har leveret udstyr, der via et radiosystem sender data online til Løvmosen 2. Systemet har vist sig at virke upåklageligt. Flowmålingerne viser, at der skal fokuseres primært på at finde uvedkommende vand i Hundige og på hovedledningen fra Tune mellem Greve Landsby og Mosede Renseanlæg. Målere som tidligere sad omkring renseanlægget er nu flyttet til Tuneledningen. MOSEDE RENSEANLÆG Etablering af udløbspumpestation Udløbspumpestationen er færdiggjort december 2004, og det er nu muligt at pumpe renset spildevand til Køge Bugt ved højere vandstand end tidligere, ligesom den udledte mængde spildevand bliver målt mere nøjagtigt end før. Nye riste og renovering af sandfang. Nye riste og renovering af sandfang er færdiggjort i december De nye riste fjerner mere ristestof end de nedlagte riste, hvilket giver forbedret drift af rørsystemer, pumper, motorer og ventiler under den efterfølgende rensning af spildevand. Samtidig er arbejdsmiljø og eksternt miljø forbedret. Statusnotat 10 feb 2006.doc/bpa Side 13 af 18

14 Bilag 3. Fremtidige projekter REGNVANDSSYSTEMET (fremtidig) kalibrering af regnvandsmodellen For at udføre detailberegninger af regnvandssystemet bør modellen kunne genskabe de virkelige aktuelle forhold, dvs. den skal kalibreres. Kalibrering af modellen kræver målinger og analyser af systemet (anlæggene er de rigtigt implementeret er der store tilstopninger osv.), hvorfor en altomfattende kalibrering af regnvandssystemet i hele kommunen er stor og uoverskuelig og formentlig meget dyr. Modellen kalibreres efter følgende retningslinier: I de områder, hvor serviceniveauet ikke kan opretholdes, udføres der målinger i regnvandssystemet samt en gennemgang af anlæggene (sandfang, bassiner osv.), derefter kalibreres modellen i dette delområde, og der udarbejdes forslag til tiltag, der bringer serviceniveauet op på det ønskede stade (øvelsen er i nogen grad udført i projektet screening af rådhusområdet). Målingerne foretages med vores eget måleudstyr, hvis det er muligt. Undersøgelse eventuelle fejltilslutninger af store befæstede arealer fx parkeringspladser Det overvejes at igangsætte projekt med fejlopsporing af store befæstede arealer, som kan være fejltilsluttet til spildevandssystemet. Opnåelse af serviceniveau ved Lundemosen Området Lundemosen opstrøms 8-tallet har vist sig at være et af de mest kritiske i Greve Kommune. Af hensyn til den lokale vandafledning fra Lundemosen er det nødvendigt at udskifte ledningen. Udvidelsen af ledningen skal kombineres med, at der etableres et ekstra bassinvolumen 1950m 3 nær 8- tallet, som træder i funktion for en vandstand højere end (overløbskant i kote) 2.5m. Således sikres serviceniveauet på den store hovedregnvandsledning som Lundemosen afvander til. Opnåelse af serviceniveau ved Parkvænget Den øverste del af Parkvænget har vist at være meget sårbar for oversvømmelser. Det foreslås derfor at de sidste to ledningsstræk på Parkvænget mod Streget øges fra Ø400 til Ø500 (51 m) af hensyn til den lokale vandafledning. Ovennævnte tiltag (Lundemosen og Parkvænget) er taget med i budget Derudover vil der i fremtiden blive arbejdet med øvrige kritiske områder så som: Jerismose Nældebjerg Allé: Parkås og Birkedalen V. Der vil blive udarbejdet en detaljeret gennemgang af hele regnvandssystemet (Hundige Greve og Karlslunde) med beskrivelser af, hvor vi ikke kan opretholde serviceniveauet og - i det omfang det er muligt en beskrivelse af hvorfor der er problemer. Herunder udarbejdelse af prioriteret plan for områderne, der skal bringes til et højere serviceniveau og hvor der vil blive udført screeningsprojekter (i stil med screeningen af rådhusområdet). Opnåelse af serviceniveauet på regnvand i Greve Landsby Statusnotat 10 feb 2006.doc/bpa Side 14 af 18

15 Det forventes, at der kan etableres et regnvandsbassin lige opstrøms Greve Landsby. Dette er ikke på nuværende tidspunkt undersøgt i detaljer. Bassinet kan have to funktioner: primært vil det reducere spidsbelastningerne og dermed oversvømmelser i Greve Landsby og sekundært kan det anvendes som rekreativt område som en sø, desuden kan der etableres foranstaltninger, så der sikres en minimums vandføring i vandløbet nedstrøms i tørre perioder, hvilket vil hjælpe til med at opnå målsætningen for vandløbet. Bassinet vil formentlig blive gennemført som et spildevandsprojekt, idet det vil udgøre en reduktion af pulsbelastningen, som til dels kommer fra aflastningen af bassin Y til Hederenden som følge af droslingen til renseanlægget. Beregningerne der skal lægges til grund for arbejdet er medtaget i budget Serviceniveauet i Karlslunde Det eksisterende serviceniveau i Karlslunde skal gennemgås, og der vil blive foreslået tiltag, hvor det er nødvendigt. Konturkurver overkritiske koter i regnvandssystemet Der etableres et kort over kritiske koter i regnvandssystemet i kommunen Klimaforandringer Projektet: Effekter af klimaforandringer afstedkom at følgende projekter vil blive forsøgt igangsat i 2006: a) Effekter af øget nedbørsintensitet Projekt der skal forudsige serviceniveauet hvis nedbørsintensiteten og mængden øges med f.eks. 20 % (kombineret med en generel vandstandsstigning på 0.5m). Beregningerne bør baseres på hydrodynamiske modeller (MOUSE). Disse modeller er stort set opbygget for Greve Kommune i dag. Hvis der hurtigt viser sig mulighed for at få udtræk fra klimamodeller, der viser deciderede tidsserier som kan anvendes som randbetingelser i modellen er dette at foretrække, men det forudses, at disse først vil være tilgængelige i løbet af 5-10 år. Som første bud kan nedbørsserierne fra Mosede renseanlæg anvendes og tillægges 20 %. Projektet skal klarlægge hvor mange bebyggelser og anlæg, ud over de eksisterende, som vil blive påvirket (skadesvoldende?). Der skal på baggrund heraf laves en prioritering af hvilke bebyggelser og anlæg der skal sikres yderligere, og hvilke der ikke ønskes sikret. De der ønskes sikret skal der laves en prioriteret plan hvordan de forbedres, og de som ikke sikres, skal der laves et estimat på eventuelle erstatninger/forsikring. I prioriteringsprocessen skal der tages højde for om evt. sikringer kan udføres let og billigt. Der bør indgå overvejelser af, om de eksisterende anlæg kan optimeres ved at der opbygges et varslingssystem. Det kan f.eks. undersøges om det kan betale sig at tømme visse bassiner eller kanaler i ekstremsituationen så der er plads til de store vandmængder som forudses. Nedbørsprognoser kan være enten regionale ved Vejr2 eller DMI, eller lokalt ved indkøb af egen radar evt. i samarbejde med nabokommuner. Statusnotat 10 feb 2006.doc/bpa Side 15 af 18

16 Det skal vurderes, om ekstremhændelsers skadesniveau kan reduceres ved at værdier fjernes eller afskærmes f.eks. kan tunneller lukkes så ingen kører ned i med hvis de er fyldt med regnvand, kældre kan tømmes for værdier osv. Projektet kan til dels gennemføres i Forsyningsvirksomheden, men vil på flere punkter kræve eksperthjælp i form af rådgivere. b) Landsdækkende undersøgelse af den økonomiske konsekvens af at imødegå effekten af klimaforandringer Hvorvidt det skal pålægges samtlige kommuner i Danmark at opgradere deres kloaksystemer til et fremtidigt ændret klima, afgøres i høj grad af økonomi. Hvor store investeringer skal der til, for at serviceniveauet, som foreslået i spildevandskomiteens skrift 27 på landsplan kan holdes om 50 år? Det foreslås, at staten udarbejder et projekt, hvor et passende antal repræsentative kommuner (referencekommuner) får gennemført analysen beskrevet i afsnit a). Hvis kommunerne er udvalgt med omhu, og kan anses for at være repræsentative, kan udgifterne til opgradering af kloaksystemerne i disse referencekommuner ekstrapoleres til at omfatte alle kommuner. I den forbindelse vil Greve Kommune kunne indgå som repræsentativ kommune for lavtliggende kommuner. Greve Kommune har meget langt hen ad vejen det værktøj klar, der skal til for at gennemføre den foreslåede analyse. Det foreslås, at der i Greve Kommune arbejdes for at få gennemført et sådant projekt, og at kommunen bliver en referencekommune. Etablering af slamafvandingsplads Der er et stort behov for, at der etableres en ny slamafvandingsplads, idet den eksisterende plads kun kan benyttes i begrænset omfang. Projektet er medtaget i budget SPILDEVANDSSYSTEMET Opsporing af uvedkommende vand Der skal udarbejdes en plan for løftning af brønddæksler under regn (herunder bemanding). Analyser viser, at der forekommer en del uvedkommende vand på kystledningen formentlig stammende fra strandejendommene opstrøms to stik der fører til kystledningen. Der vil i løbet af året blive etableret flowmålere på disse ledninger så uvedkommende vand kan spores. Fremtidig overvågning af spildevandssystemet Der bør i fremtiden foretages en overvågning af spildevandssystemet kommer der nye fejlkoblinger, falder ledninger sammen osv. Dette kan gøres ved, at vandføringen gennem pumpestationer overvåges efter en fast plan. Eksempel: hver 6. måned beregnes fejlkoblingsgraden på hver pumpestation. Der opstilles eventuelt permanente flowmålinger på kritiske steder i spildevandssystemet. Flowmålinger på pumpestationer Der er foretaget opdatering af måleudstyr på flere pumpestationer (se tidligere). Yderligere opgraderinger af måleudstyr vil blive foretaget. Standard på pumpestationer Der vil blive udarbejdet en prioriteret liste over alle pumpestationer med hensyn til hvornår de vil blive renoveret. For hver pumpestation vil der blive udarbejdet et projekt indeholdende specifikation af Statusnotat 10 feb 2006.doc/bpa Side 16 af 18

17 arbejdsmiljø, sikkerhed, måleudstyr, udseende og vedligehold udvendigt (f.eks. ensartet facade) m.m.. Økonomi for alle pumpestationer inklusive prioritering sendes til politisk behandling. Renovering af hoved spildevandsledninger Der skal gennemføres renoveringsplanlægning af samtlige hovedledninger i Kildebrønde Landsby, Karlslunde Landsby, Greve Landsby samt i Tune. Registrering af Tune i DAS Hovedledningerne i Tune er endnu ikke registreret. Dette arbejde skal gennemføres før der kan foretages ledningsrenovering. Konturkurver over kritiske koter i spildevandssystemet Vi skal kende kritiske koter for kældergulve som kan blive påvirket af tilbagestuvning af spilde vand fra renseanlægget og primære pumpestationer i ekstreme situationer. Der udarbejdes et kort for kommunen (omkring renseanlægget og de primære pumpestationer) med konturkurver af kritiske koter og voluminet af ledningsnettet beregnes. Disse informationer bruges til at sige noget om, hvornår der skal handles ved strømsvigt og lignende (f.eks. hvornår arbejdet med at opstille nødpumper skal igangsættes osv.). Undersøgelser af tæthed af dæksler i lavtliggende områder (stiunderføringer) Det overvejes, at igangsætte projekt med undersøgelse af spildevandsdæksler og utætte brønde i lavtliggende områder, hvor der hyppigt optræder oversvømmelser på terræn fx ved sti/vejunderføringer. MOSEDE RENSEANLÆG Undersøgelse af udløbsledning fra renseanlæg Udløbsledningens funktion er opstillet i MOUSE. EnviDan, der er rådgiver på renseanlægget, har lavet en foreløbig beregning af udløbsledningens kapacitet. Beregningen viser, at ledningens reelle kapacitet er 40 % mindre end den teoretiske kapacitet. Beregningen er foretaget på et begrænset datamateriale, og er derfor behæftet med en vis usikkerhed. Der er derfor sat et måleprogram i gang, for at få at kunne foretage en mere nøjagtig beregning. Når det foreligger, vil der blive taget stilling til eventuel oprensning af udløbsledningen. Nedlæggelse af biofiltre med tilhørende klaringstanke Renseanlæggets biofiltre med tilhørende tanke er forældede teknologisk. Biofiltrene er medvirkende årsag til lugtproblemer på renseanlægget specielt om sommeren, samt problemer med måger, som i perioder holder til ved renseanlægget. De kræver en del manuelt arbejde. Biofiltrene bør derfor nedlægges. Dette kræver imidlertid, at mængden af spildevand, som tilføres renseanlægget under regn, reduceres. Alternativt skal renseanlæggets hydrauliske kapacitet forøges. Biologisk fosforfjernelse Der anvendes store kemikalie-mængder til fosforfjernelse. Ved at reducere anvendelse af kemikalier ved overgang til biologisk fosforfjernelse, kan renseanlæggets kapacitet udnyttes bedre, idet der produceres mindre overskudsslam. Dette bevirker ligeledes, at slammineraliseringsanlæggets kapacitet udnyttes bedre, idet tiden mellem tømning af anlægget vil blive forøget. Omlægning til biologisk fosforfjernelse kræver en ekstra tank til det aktive slamanlæg. En sådan tank vil kunne frigives i forbindelse med nedlægning af biofiltrene. Statusnotat 10 feb 2006.doc/bpa Side 17 af 18

18 Anlæg til modtagelse af flydende affald I dag tømmes indholdet af slamsugerbilerne direkte i tilløbsledning til renseanlægget uden mulighed for kontrol af affaldets sammensætning og oprindelsessted, inden det ledes ind på renseanlægget. Det flydende affald stammer fra kloak- og slamsugninger og tømning af trix- og septictanke i Greve Kommune. Der bør etableres et system til registrering af slamsugerbilernes identitet og affaldstype og mængde. Anlægget skal være omgivet af hegn, og der skal etableres et system til registrering af slamsugerbilernes identitet, affaldstype og mængde. Der bør ligeledes etableres et anlæg til grovbehandling og opsamling af affaldet, inden det tilføres renseanlægget. Ved at opsamle det aflæssede flydende affald er der mulighed for at undersøge affaldet, inden det tilføres renseanlægget. Indeholder det stoffer, som er skadelige for renseanlægget processer, vil det ikke blive pumpet ind på renseanlægget; men kan behandles på andre dertil indrettede anlæg. Affaldet kan indeholde små og store sten. I dag ender de i tilløbsledningen til rensningsanlægget, hvilket giver risiko for mindre opstuvning i ledningen. Er de så store, at de ikke skylles ind på renseanlægget for eksempel i forbindelse med regnvejr, skal de fjernes mekanisk, hvilket er besværligt. Ved at opsamle affaldet særskilt og behandle det gennem riste inden tilledning til renseanlægget, minimeres problemet. Statusnotat 10 feb 2006.doc/bpa Side 18 af 18