Bilag 2.1 Liste over havne VSBV Risikobaseret Dimensionering

Transkript

1 Bilag 2.1 Liste over havne Risikobaseret Dimensionering Komplet liste over havne i Vestsjællands Brandvæsens område: Større havne: Kalundborg havn (Kalundborg) Odden færgehavn (Odsherred) Mindre havne og lystbådehavne: Holbæk havn (Holbæk) Orø havn (Holbæk) Holbæk marina/dragerup Vig (Holbæk) Hørby havn (Holbæk) Havnsø havn (Kalundborg) Sejerø havn (Kalundborg) Nekselø havn (Kalundborg) Røsnæs havn (Kalundborg) Reersø havn (Kalundborg) Gisseløre havn (Kalundborg) Mullerup havn (Kalundborg) Nord hammer havn (Lejre) Ejby havn (Lejre) Herslev havn (Lejre) Gershøj havn (Lejre) Odden havn (Odsherred) Rørvig havn (Odsherred) Nykøbing Sj. havn (Odsherred) MITI Version 2

2 Bilag 2.2 Tvangsruter Risikobaseret Dimensionering Midt- og Vestsjællands Politi By Vejnavn Gevninge Lindenborgvej Holbæk Valdemar Sejrsvej Gl. Ringstedvej Munkholmvej Havnevej Kalundborgvej Kalundborg Holbækvej Nørre Allé Esbern Snaresvej Røsnæsvej Hovvejen Asnæsvej Melbyvej Slagelsevej Hareskovvej Sydhavnsvej Dokhavnsvej Juelsmindevej Østre Havnevej Vestre Havneplads Link til vejdirektoratets kort over tvangsruter på store vejnet: &lon=10.4&zoom= MITI Version 1

3 Bilag 2.3 Liste over risikoobjekter Risikobaseret Dimensionering Kategorier Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø 1. Privat beboelse 1.1 Etagebyggeri Ladegårdsparken (almene etageboliger). Pølsekrogen/Ahlgade (gl. tættere byggeri med baggårde). Studiestræde (gl. tættere byggeri med baggårde). Flere etagebyggerier med solcelleanlæg på tage, 1.2 Kollegier, klublejligheder og ungdomsboliger som giver konstant strømføring som udfordring i for-bindelse med brandslukning. Hasselvænge (Bosted for unge med sovende fordelt på to etager, dør låst og 1 sovende vagt). Klostermarksvej Nørre Allé Klosterparkvej Esbern Snares vej Kordilgade Bryggergården Biblioteksgården Munkesøparken Nyvangsvej Fr. Andersens vej Sct. Olaiparken Skydebanevænget Skibbrogade Lundevej Bag slotsgraven Vænget Nygade Bredgades baggårdshave Bytorvet, Gørlev Centervej, Høng Østerled, Gørlev Odinsparken, Høng Ingen Kollegie værelser i og omkring Høng Gymnasium Ungdomsboliger i Høng og Gørlev by Kollegieværelser på Klosterparkvej Studieboliger på Lundevej, Kalundborg Kildehusene, Bredekildevej Kalundborg 1.3 Villaer og rækkehuse Området ved Solhøj (tæt Hele kommunen Hele kommunen, Villaer og Rækkehuse er spredt i hele villa + træhuse Parcelhus/Rækkehus Pedersborg området, diverse områder kommunen Frederiksberg, villaer bebyggelse og kringlede Sorø By, ældre villaer veje, solceller på tage). + byhuse Side 1 version 2 MITI Til og med 2. sal (hvalsø) Etageboligbyggeri i beton under 3 etager Ældre etagebyggeri under 3 etager Ungdomsboliger Ungdomsboliger i de større byer Sorø Parken 3 etager Fægangen, 3 etager Storgade op til 4 etager Østergade 3 etager Dianalund, gl. byggeri Abildvej, 3 kollegier alle dør til det fri Sorø kollegiet, etage byggeri, 3 etager + kæl. Ankerhus, 2 etager, gl. byggeri

4 Bilag 2.3 Liste over risikoobjekter Risikobaseret Dimensionering Kategorier Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø 1.4 Kolonihavehuse Rørvangsparken (kolonihaveforening). Grandløseparken (kolonihaveforening). Fælleparken (kolonihaveforening) 1.5 Sommerhuse Orø Tuse Næs 1.6 Stråtækte huse og nedlagte landbrug Områder med flere stråtækte ejendomme, Gl. Tølløse, Dragerup og Tuse Næs mv. (bl.a. forbud om fyrværkeriafbrænding). Ingen Rynkevang Virkelyst Klosterlunden Stejlhøj Nyvang Sulitudevej Banemarken, Høng Primært afgrænsede sommerhusområder Drøsselbjerg strand Mullerup strand Dalby strand Reersø Bjerge nord/syd strand Svallerup strand Kaldred Rughaven Havnsø Røsnæs Strandpark Kongstrup Helles Klint Saltbæk, Svenstrup, Vollerup Hele kommunen Mange stråtækte huse i den gamle bydel på Reersø Kolonihaveforeninger er spredt i hele kommunen Sommerhusområder langs Roskilde fjord og Ejby strand Elmevænget, Elmelunden og Grønnebakken. Tømrerparken, rækkehuse Slettegården, Stenlille, træhuse Haveforeninger Fægangen Nordmarksvej Sommerhuse Døjringevej Dybendal plantage Assentorp, Granbakkevej, Maglesvinget Hele kommunen Landejendomme Borød, flere store gårde tæt på hinanden, Alsted Side 2 version 2 MITI

5 Bilag 2.3 Liste over risikoobjekter Risikobaseret Dimensionering Kategorier Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø Orø præstegård Generelt mange stråtækte huse på Orø 2. Steder med mange personer i dag- og aftentimer 2.1 Børnehaver og Villa Kula, Holbæk, mindre ny institution vuggestuer Elverhøj, Holbæk, stor ny institution Børnehuset Frydendal, Mørkøv, ældre institution Dagpleje legestue, Tumlehuset, Regstrup Trollemosen, udby kirkevej Tuse næs børnehave, Udbyvej Hagested børnehus, Damvej Fjordbakken Orø skole 2.2 Fritidsklubber og SFO'er 2.3 Skole- og uddannelsesinstitutioner Jyderup Skole (SFO i kælder) Svinninge Skole (SFO i kælder) Stestrup Skole (SFO i kælder) Katrinedalsskolen, afd. udby Orø skole Jyderup Skole. Svinninge Skole. Stestrup Skole. Hele kommunen Krudthuset, Gørlev Hobitten, Gørlev Høng Børnehave Svalereden, Høng Løve Børnehave Kirke Helsingebørnehave Hele kommunen SFO Gørlev Skole Flere SFO er i Høng SFO-Basen i Gørlev Svebølle, Firhøjskolen, m.fl., placeres i forbindelse med skoler. Hele Kommunen Kalundborg Gymnasium Side 3 version 2 MITI Der er 55 daginstitutioner i kommunen SFO på samtlige skoler Kirke Hyllinge skole Bramnæsvigskolen Firkløverskolen Sct. Georgsgårdens børnehave Nykøbing Sj. Børnehuset Fårevejle Bevægelsesbørnehaven Fjordens børnehus. Børnehuset u Vig (Regnbuen) Højby børnehus Moselinden, Herrestrup Raketten Rørvigrødderne Syrenhus Solbakken, Naturbørnehave SpilOpen Tengslemark Hørve børnehave Egebjerg Børnehave Krongården, 80 børn 3-6 år, 30 b. 0-2 år. Pedersborg BH, 80 b. 3-6 år, 12 b. 0-2 år Landsby BH, Bjernede, 30 børn 3-6 år, 12 b. 0-2 år Røde Kors BH, Fjenneslev, 50 b. 3-6 år, 12 b. 0-2 år. Skovhuset, 40 børn 3-6 år Sorø Skovbørnehave., 42 børn 3-6 år Sandlyng Børnehus, 150 børn 3-6 år, 30 b. 0-2 år Ventemøllegården, 110 børn 3-6 år, 36 b. 0-2 år Odden børneakademi SFO er på hver skole Klubberne Pedersborg skole, træbarakker Odsherred Gymnasium Vallekilde højskole Den rytmiske højskole i SFO Frederiksberg, Træbarakker SFO Frøhuset, Privatskolen Ruds Vedby ungdomsklub (40 børn) SFO Holberg skolen, (160 børn) SFO buen / pilen Stenlille (160 børn) Borgerskolen, etagebyggeri, ABA (611 elever)

6 Bilag 2.3 Liste over risikoobjekter Risikobaseret Dimensionering Kategorier Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø Stenhus Gymnasium SOSU Sjælland, ny skole EUC Nordvestsjælland, Audebo Katrinedalsskolen, afd. Udby Holbæk seminarium Holbæk Handelsskole VUC uddannelsescenter Tølløse slotsefterskole Tølløse privat- og efterskole Sejergårdsefterskole Concura, Tølløse Orø Skole Hegngården (kursusvirksomhed) Allikelund Gymnasium (HTX, HHX) EUC, Rynkevangen VUC Kalundborg (HF m.m.) Skolen på Herredsåsen Raklev Skole Rynkevangsskolen Nyrup Skole Svebølle skole Hvidebæk Skole Rørby Skole Ubby fri- og efterskole Firhøjskolen Tømmerup Skole Tømmerup fri- og efterskole Kalundborg Friskole Ulshøjskolen, 10. klcenter Gørlev Skole Kirke Helsinge skole Vinde Helsinge fri skole Vestsjællands Idrætsefterskole Gørlev Idrætsefterskole Løve Skole Høng Kommuneskole Høng Privatskole Ørslev skole Buerupskole Sæby skole Svallerup Skole, Specialskole Sigrid Undset Skolen, specialskole Synscenter Refsnæs, specialsko- Sofienhøjskolen Hvalsø skole Glim skole Allerslev skole Osted Fri og Efterskole Trællerupskolen Bramsnæsvig specialskole Vig Fårevejle friskole Odsherred efterskole Rørvig Friskole Nordisk center for lokale fødevarer Herrestrup skole og videnscenter Nordskolen (Egebjerg, Nykøbing, Højby, Odden) Sydskolen (Asnæs, Fårevejle, Hørve, Vig) Kokkeskole, Fårevejle Pedersborg skole (Ca. 700 elever) Sorø Akademi, natophold, ABA (135 elever) Holberg skolen, Dianalund, 29 kl. (i alt 574 elever) Sorø Musikskole (30-40 elever) AOF udd.center, Holbergsvej Kilen, Topshøj (adfærdsvanskelige børn) (30 pl.) Side 4 version 2 MITI

7 Bilag 2.3 Liste over risikoobjekter Risikobaseret Dimensionering Kategorier Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø 2.4 Sports- og svømmerhaller Jyderuphallen. Holbæk Svømmehal Mørkøv Hallen Hagested Hallen Stadionhallen, Holbæk Tuse Næs hallen Holbæk sportsby Orø hallen le/blindeskole Hele Kommunen Kalundborg Gymnasium Allikelund Gymnasium (HTX, HHX) EUC, Rynkevangen VUC Kalundborg (HF m.m.) Skolen på Herredsåsen Raklev Skole Rynkevangsskolen Nyrup Skole Svebølle skole Hvidebæk Skole Rørby Skole Ubby fri- og efterskole Firhøjskolen Tømmerup Skole Tømmerup fri- og efterskole Kalundborg Friskole Ulshøjskolen, 10. klcenter Gørlev Skole Kirke Helsinge skole Vinde Helsinge fri skole Vestsjællands Idrætsefterskole Gørlev Idrætsefterskole Løve Skole Høng Kommuneskole Høng Privatskole Ørslev skole Buerupskole Sæby skole Svallerup Skole, Specialskole Sigrid Undset Skolen, En svømmehal Asnæs hallerne Sorø Svømmehal 12 Sportshaller Nordgårdshallerne Nykøbing. Pedersborg Hallen Sorø Hallen Rørvig hallen Sorø Akademi Vallekilde Hørve fritidscenter Stenlille Hallen Ruds Vedby friluftsbad Asnæs svømmehal Vig svømmehal Nykøbing svømmehal. Højby hallen Badmintonhal, Nyk. Sj. Kongehallen Hallerne i Vig Dragsholm fritidscenter Hallen i Herrestrup Side 5 version 2 MITI

8 Bilag 2.3 Liste over risikoobjekter Risikobaseret Dimensionering Kategorier Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø 2.5 Indkøbscentre og butikker 2.6 Forsamlings- og spillesteder og større restaurationer Borgergården (inventar og varer i centergangene). Slotscenteret (mange kunder og butikker, fælles flugtvej). Bauhaus (stor butik, mange kunder og stort oplag i butikken). Holbæk Megacenter (mange store butikker). Baghuset (diskotek, mange mennesker). Harlekin (diskotek, mange mennesker). Elværket (musikspillested til mange mennesker). Stadion Hallen, Holbæk Skibsværftet, café og forsamlingslokale Café Vivaldi, Holbæk SOHO, spisested og diskotek Udby kulturhus (forsamlingshus) Hørby forsamlingshus Hagested forsamlingshus Huset (gl. elværk) (Kulturhus) Orø forsamlingshus (Bygget sammen med specialskole Synscenter Refsnæs, specialskole/blindeskole Høng centeret, overdækket Hele kommunen Skipperkroen Gørlev Hallen Bromølle Kro Reersø Kro Ole Lunds Gaard Restaurant Gisseløre Strandhotel Røsnæs 7 Butikker personer 2 Butikker > 500 personer ældrecenter) 2.7 Teatre og biografer Holbæk Teater Den blå engel, Kalundborg Odsherred teater Hvalsø Bio Vig Bio. Victoria, Sorø Kulturbiografen, Frysehuset, Holbæk Kulturhuset Gimle, Teaterskole, Anneberg- Fair play teater Føllenslev Side 6 version 2 MITI Lindenborg Kro Osted Kro Sportshallerne Asnæs centret Diverse butikker der hører landsbyer til. Nykøbing gågade Administrationsbygninger Fårevejle, Nykøbing og Højby. Aksen i Asnæs. Kultur huset. Dragsholm slot. Højby sø. Lyng kroen Højby kro. Rørvig kro. Musikhuset, Asnæs Diverse mindre spisesteder og forsamlingshuse Pottegården, Ellinge Lyng Holberg Arkaden, overdækket, ABA Dianalundcenteret, overdækket Oldebjerggrunden Flere nye butikker i Pedersborg området Alsted Fjenneslev hallen Ankerhus seminarium Slaglille Bj. forsamlingshus Hotel Postgården Sorø Storkro, stråtag Sorø Hallerne Dianalund gl. Rådhus Koloniens festsal

9 Bilag 2.3 Liste over risikoobjekter Risikobaseret Dimensionering Kategorier Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø Den gamle biograf, Gørlev parken 3. Steder med mange personer med nat-ophold 3.1 Bemandede plejeinstitutioner så som ple- bygnin-ger og nye tilbyg- Holbæk Sygehus (større sygehus, mange gl. jehjem, børne- og ungdomshjem, asylcentre, ninger, flytter tit rundt på afdelin-ger/funktioner). Holbæk Hus (Plejehjem). behandlingshjem, hospitaler, Rosenvænget (plejehjem). fængsler og lign. Plejehjem i Regstrup (næ- sten ubemandet). Plejecenter Undløse (næsten ubemandet). Røde Kors Asylcenter (mange barakker, beboerad-færd ikke normal). Arresten Holbæk (udvidet med ekstra sikring/hegn/gårdture, som vanskeliggør adgang og evakuering). Jyderup statsfængsel (ekstra sikret afdeling, som vanskeliggør adgang og evakuering) Tysinghave, Tølløse (Stort plejehjem) Elmecenteret, ældrecenter (ingen ABA) Orø strand børnehjem (ingen ABA) Næsbygård (ingen ABA) Diverse døgninstitutioner Diverse efterskoler Kalundborg sygehus, nu asylcenter og sprogskole Jernholtparken Nyvangsparken Synscenter Refsnæs, blinde og multihandicappede Præstehaven, blinde og multihandicappede Enggården Tømmerup efterskole Trekløveret Loch Ness Rørmosecenteret, Gørlev Ældrecenteret, Høng Odinscenteret, Høng Birkely, Kirke Helsinge Høng Bo- og servicecenter Finderuplund, Høng Gørlev Idrætsefterskole Vestsjællands idrætsefterskole Ubby fri- og idrætsefterskole Høng Efterskole Høng Gymnasium Høng Landbrugsskole Højskolen for Bevidtshedsudvikling, Havnsø Ubberup Højskole Plejehjem Fjordglimt 4 etager Avnstrup asylcenter 5 etager Ammershøjparken Solvang Botilbuddet Bramsnæsvig plejehjem Ældrecenteret Roskildevej Himmelev behandlingshjem Roskildehjemmet Bøgebakkens plejehjem Fængselslignende institutioner i Annebergparken. Asylcenter i Annebergparken. Fårevejle plejehjem. Grønnegården Nyk. Sj. Præstevænget Nyk. Sj. Solvognen Højby. Bakkegården i Hørve. Bobjergcentret, Asnæs. Sundhedscentret i Nyk. Sj Grevinge Plejecenter. Rådhusvej 5, Asnæs Kirkebo, Fårevejle Brommeparken, udviklingshæmmede, fysisk og psykisk Søparken, 28 boliger Lundebo, 56 boliger Kolonien Filadelfia, hospital + lukket afd Skovglimt, 46 boliger, Holbergcenteret, 44 boliger, nogle dement. Lynge Plejeboliger, 18 boliger, demente Røde Kors Hjemmet, 68 boliger Side 7 version 2 MITI

10 Bilag 2.3 Liste over risikoobjekter Risikobaseret Dimensionering Kategorier Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø 3.2 Hoteller, vandrehjem, kroer og pensionater 4. Kontorbygninger Mørkøv Hotel (gl. hotel). Jernbanehotellet, Holbæk (gl. hotel). Hørby færgekro (gl. hotel). Strandparken (gl. hotel). Mäkværket Knabstrup (gl. teglværk, der er bygget om til kulturcenter, med bl.a. mange overnattende). Knabstruphallen (flere funktioner bl.a. en hoteldel). EUC audeboskolen/glarmesterskole Hotel sidesporet Orø kro og hotel Bybjerggaard B&B (Orø) 4.1 Kontorafsnit Kullegård (havnen, særlig adgangsvej for beredskabet). Holbæk Rådhus, Kanalstræde Hørbygård, gl. avlbygning 5. Industri, produktion og lager 5.1 Brandfarlige virksomheder og oplag Ugerløse Savværk (store Asfaltfabrik ved Undløse, Overdrevsvej. oplag i gl. bygninger). Diverse autolakererier Ulffoss Plast, Holbæk Schoeller-Plast, Regstrup Røsnæs Kursusejendom, nu Strandhotel Røsnæs. Kalundborg vandrehjem Røsnæs Naturskole Skipperkroen Reersø Kro Bromølle Kro Ole Lunds Gaard Kragerup Gods Selchausdal Gods Kaalund Kloster Kalundborg Rådhus Kontorbygninger på større virksomheder i Kalundborg Novo, Statoil Asnæsværket Novo Nordisk NOV, Kabelproducent Stort oplag af kabler, flamingo og tunge løft eks. Barricons med vægt på tons. AG Lagercenter - oplag af plastic for NOV Gyproc, Gips- og pladefabrik med tunge maskiner Statoil Side 8 version 2 MITI Osted Kro Lindenborg Kro Hvalsø Rådhus Lyndby Rådhus Allerslev Rådhus DSV (Øm) Olieberedskabslageret FDO 11 brandfarlige oplag Kroer se restauranter. Annebjerg vandrehjem Hotel Højby sø Café udsigten m. vandrehjem, Asnæs Bothwell Administrationscenter, Nord Højby rådhus Administrationscenter, syd Lundbeck BBC comfort i Højby. Achton a/s BP plast NKT cables Poul Johansen, Fårevejle DPA FLUX Sorø Storkro, plads til 224 personer Hotel Postgåden, plads til 60 personer Hotel Krebshuset, plads til 20 personer Kongskilde friluftsgård Munkedamshuset Kristiansminde Ankerhus Seminarium Sorø Rådhus, delvis ABA Regionshuset Sjælland, AVS Energiens Hus, Sorø Gefion, ABA Ruds Vedby Lakcenter Andersens autolakering, Dianalund Kongskilde Maskinfabrik DLG siloer, Bromme Tippy tøj, Ruds Vedby Buchwald, Kirke Flinterup Orebo Savværk Bejo Acryl Plast, Tornmarksvej 6

11 Bilag 2.3 Liste over risikoobjekter Risikobaseret Dimensionering Kategorier Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø 5.2 Kemikalievirksomhed og oplag Strandmøllen (store mængder acetylen, svovlsyre og karbid). Sønderstrup Sæbefabrik. Frysehus i Virkelyst (ammoniak). Fysiklokaler på folkeskoler og uddannelsessteder. Pharmacosmos (laboratorier). Pharmacosmos (større oplag i produktion). 5.3 Radioaktive kilder Holbæk Sygehus (røntgenafd.). Tandlæger (røntgen) EUC audeboskolen 5.4 Fyrværkerioplag Jyderup, bunkere (store oplag). Dragerup skov (store oplag) Avista Oil - opgradering af spildolie/oliegenbrug FDO - oplag af brandfarlige væsker, rørledning gennem hele kommunen Kalundborg Havn, adskillige oplag af bl.a. korn, træpiller og gødning Kalundborg Havn, Containerterminal (under udbygning) Bigadan/DONG, Biogasproduktion m. opgradering til naturgas Caleb Brett Novo Nordisk Asnæsværket Kalundborg Havn, oplag i både tanke ( m 3 ), bygninger og containere Danish Agro, Høng - Stort oplag af gødning Schultz Stevedoring - flere adresser - oplag af gødning, ADR-gods og brandfarlige væsker Danish Freez Dry (ammoniak) Nytårssalg Side 9 version 2 MITI Lundbeck SAB DLG Statoil Raffinaderiet Ingen Røntgen afd. Sundhedscentret i Nykøbing Sj. Merbjergvej, lysstøberi, Dianalund Sorø Autodele, 50 batterier, 400 l. blandede kemika-lier, dåser, dunke m.v. batterisyre op til 100 L Kun Nytårssalg kun nytårssalg Kun nytårssalg Amphora fyrværkeri, Kirkebakkevej 1, IN- TET oplag hentes ved leverandør samme dag Ingen

12 Bilag 2.3 Liste over risikoobjekter Risikobaseret Dimensionering Kategorier Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø 5.5 Højlagre Ingen Novo Nordisk Combipack - Specielle indsatsforhold Gørlev sukkerfabrik, Oplag af trykflasker Colas Tølløse Frode Laursen, Jyderup Strandmøllen, Holbæk TR dækservice 5.7 Benzinstationer og autoværksteder BIN2Bil, Bilbyen 2, 4300 Holbæk, Ford, Mazda, Volvo og Renault. TR Dækservice, Bødkervej 5, 4300 Holbæk, stort oplag af nye og brugt dæk og lager af sommer- og vinterdæk. OK (Orø) Hammerbakke færge værksted (Trykflasker og L dieseltank) Autoværksted (Orø) Landbrugsværksted (Orø) høje siloer Asnæsværket Novo Statoil NOV Air Liquide - produktion/oplag af Nitrogen Hele kommunen Johannes Rasmussen, Svebølle, vognmandsforretning m. eget værksted for lastbiler og trailere, eget tankanlæg, større dækoplag Ingen Fårevejle lager hotel Hørkram Foodline Multiline A/S Ingen Diverse salgssteder F-gas anlæg: Hotel Postgården Café Tre Konger Kongskilde friluftsgård Kongskilde maskinfabrik Sorø Kommune, vej og park Sorø Diverse går- Side 10 version 2 MITI Tankstationer i kommunen Større eller mindre servicestationer alt efter byernes størrelse. Diverse autoværksteder såvel autoriserede som uau-toriserede de/landbrug i Kommunen Pedersborg skole (fysiklokale) DK benzin, Dr. Sellsvej 1,Dianalund Hydro Texaco, Motorvejen, Østgående, Sorø OK benzin, Stationsvej 6, Stenlille Q8 (F 24), Holbækvej 97, Sorø Statoil, Næstvedvej 4, Sorø UNO-X, Hovedgaden, Stenlille Shell, Karsholtevej 35 A, Dianalund Stenlille automobiler, Fredensvej 1 Fjenneslev Autoværksted, Ringstedvej 106 Hennings Auto,

13 Bilag 2.3 Liste over risikoobjekter Risikobaseret Dimensionering Kategorier Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø 5.8 Genbrugspladser 5 genbrugspladser spredt over kommunen (blandet affald). NoveRen losseplads (stor losseplads for 5 kommuner, biogasanlæg). Solum biogasanlæg Orø genbrugsplads (m. 6. Trafikinfrastruktur kemioplag) 6.1 Passagertog Regionaltog Kalundborg- København. Odsherredbanen og andre lokalbaner. 6.2 Bil- og bustrafik Holbæk Station (mange mennesker og megen trafik) Holbæk Motorvejen. Ombygning af Skovvejen til motorvej. Motor/-trafikvej mod Plads(er) i hver af de gl. kommuner DSB specielle indsatser ifm. Trafik Høng-Tølløse banen Trafikselskab specielle indsatser ifm. Trafik Hovedlandevej Rute 22 og Rute 23, begge ender i Kalundborg Tvangsruter Sjællands Odde 6.3 Farlig gods Vej- og jernbanetransport (København, Kalundborg) Tvangsruter omk. Holbæk Containerterminal/havn Kara i Torkildstrup Nykøbing Vig Fårevejle Sj. Odde Ringstedvej 205 Side 11 version 2 MITI Regionaltog Kalundborg - København Holbæk motorvejen Bustrafik i hele kommunen DSV Transportcenter Tvangsruter Jernbane: Nykøbing Sj. - Holbæk Større færdselsåre rute 21, ellers landeveje 6.4 Flytrafik Hagested (små personfly) Kaldred Flyveplads Nej Storøhagevej 19, As- Sorø dækcenter, Fulbyvej 17 Sorø Dianalund Høng Tølløse banen, prs. pr. år Banedanmark togstrækning forbi Sorø På årsplan passerer ca. 9 millioner passagerer igennem Sorø station Motorvej E 20 Ruterne 57, 150, 203, 219, 225 og 255 Motortrafikvej Jernbanen ved Sorø, 5608 godstog, 2012, farlig gods Tuelsø rasteplads (MTV), overnattende lastbiler Akutlægehelikopter,

14 Bilag 2.3 Liste over risikoobjekter Risikobaseret Dimensionering Kategorier Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø 6.5 Passagerbåde (færger) Orø færgen Trækfærgen til Orø 6.6 Skibstrafik Holbæk Havn Orø Havn Hørby lystbådehavn 6.7 P-anlæg Holbæk rådhus p-kælder P-kælder Jernbanevej 6, Holbæk Sydbank, p-kælder Fjordstjernen, ny p- kælder under plejehjem, Holbæk Ahlgade P-kælder (højhuse, Holbæk havn) Gørlev Flyveplads næs Samsøfærge Store krydstogtskibe anløber Klb. Havn (mange passagerer) Sejerø færgen Nekselø Færgen Kalundborg Havn Reersø Havn Mullerup Havn Havnsø Havn Kalundborg Fjord bliver brugt som nødhavn for mange skibe, T-ruten i Storebælt passerer lige forbi Ja Ingen Ingen Rørvig Hundested overfarten Molslinien, Odden Færgehavn Lystbådehavne flyvning, samt landing Sorø Storkro, Helikopter, 3-4 landinger om året 7. Kulturværdier 7.1 Bevaringsværdige Seminariet (en stor brandsektion). Den fem tårnet kirke, by. Fjenneslev, Niløse, Højbyen o.a. 31 Bygninger i kommunen Dragsholm slot. Alsted Kirker Landsby kirker i hver en Kirker, eks. Sorø, og fredede bygninger, Eriksholm Gods. Kalundborg herunder kirker Sofieholm Gods. Reersø - Gl. Bydel Rørvig by, Gammel Sorø Bibliotek Løvenborg mv Vedbygård, Ruds bydel Akademiets bibliotek Vedby Vallekilde Højskole + by Akademiet, flere Orø Kirke og Præstegård Side 12 version 2 MITI Lystbåde i begge fjorde, Isefjord og Roskilde Fjord Mindre omfang Ingen Under Asnæs centret Bays have Asnæs Svæveflyvepladsen, Stokholtsvej 24. Turbåden Lille Klaus (op til 80 passagerer) Ingen

15 Bilag 2.3 Liste over risikoobjekter Risikobaseret Dimensionering Kategorier Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø 7.2 Museer Holbæk Museum. Andelslandsbyen (mange 8. Naturområder 8.1 Naturparker, skove og parker mennesker/stor aktivitet) Orø Museum Hestebæksgårds museum (Orø) Landbrugsmuseum (Orø) Løvenborgskov. Maglesø. Skarridsø. Moseområder. Holbæk Fjord. Strandengen, udby vig 8.2 Kystområder Holbæk Fjord Lammefjorden Isefjorden 9. Steder med mange dyr Nørager Gods Selchausdal Gods Kattrup Gods Kragerup Gods Lerchenborg Gods Lerchenfeld Gods Egemarke Gods Bromølle Kro, Danmarks ældste kro Kalundborg Museum Lejre museum Kongsgården Sagnlandet Tissø Saltbæk Vig Åmosen Møllebakken Vrøj Gisseløre Vesterlyng, Havnsø 160 km kystlinie Kalundborg Fjord, Stor dybdegang, mange store skibe (T-ruten går lige forbi fjorden) Side 13 version 2 MITI Flere steder i kommunen Isefjord Roskilde Fjord Vindekilde strandvej (fredede bygninger) Psykiatri museet. Annebjerg samlingerne Malergården, Grevinge Huset, Asnæs Det hvide hus Brandmuseum Marker Skov Søer Vandløb Kyststrækning på tre sider, Kategat, Sejerøbugten, Isefjord og Lammefjord Orø strands dyrepark Odsherred Zoo 9.1 Rideskoler Ladegårdsalleen (rideskolen). Ågerup (rideskole). Jyderup (rideskole). Sokhøj rideklub bygninger Ankerhus seminarium Vedbygård, gl. slot Tersløsegård Sorø Kunstmuseum Sorø Museum (Museum Vestsjælland) Tersløsegaard Ankerhus seminarium Kolonien Filadelfia Større skove omkransende Sorø Grusgrave Søer, eks. Sorø sø, Tuel sø og Bromme Lillesø Hele kommunen 5 rideskoler Ja Stald Nordskov, Nordskovvej 10, Stenlille Ryttergårdens rideskole, Nordskovvej 5, Ingen

16 Bilag 2.3 Liste over risikoobjekter Risikobaseret Dimensionering Kategorier Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø 9.2 Virksomheder med forsøgsdyr, kenneler 9.3 Landbrug med dyrehold 10. Særlige arrangementer 10.1 Udendørs arran- gementer Næshøj Tuse Næs kører- og rideklub Hasselager, Regstrup Vedby Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen Hørløkkevej 9, 4520 Svinninge, kvæghold (ca. 940 stykker kvæg på stald ad gangen). Sokhøjvej 13, 4300 Holbæk, kvæghold (ca. 600 stykker kvæg). Tingerupvej 49, 4330 Hvalsø, grisehold (ca slagtesvin på stald af gangen). Bjergby Engvej 2, 4440 Mørkøv, grisehold (ca grise på stald ad gangen) 6 gårde under Audebogård Hagesholm med grise Flemming Nielsen, gl. mårsøvej med kvæg Nørrestængevej 16, Orø (min grisbasser) Mørkøv Kræmmermarked (mange mennesker og forsamlingstelte mv.). Knabstrup Marked (mange mennesker). Hele kommunen Protekta Farms, Brændemosevej, produktion af slagtesvin Lerchenfeld, større svinebesætning Kalundborg Rocker Lions cup, Kalundborg Gørlev Heste- og kræmmermarked Folkemøde Kalund- Side 14 version 2 MITI Sorø Ridecenter, Døjringevej 44 Tuelsø gård, Søbredden 1 Sorø Sportsrideklub, Løngvej, nyt 2007 Sølvbjerg Stutteri, Hestehaven 1, Ruds Hele kommunen Svineproducent i Høve Svineproducent Lynge St. Ladegaard - svin Knudstrupgården svin Borødvej, > 500 svin Fulbyvej, > 500 svin Næstvedvej 80, Slotskoncert Ledreborg Sagnlandet Cirkus Kræmmermarkeder Vig Festival Cirkus Kræmmermarkeder Koncerter Sportsarrangementer Minkfarm Vandbal + Kongebal, Sorø Akademi Cirkus Lions marked Diverse større og

17 Bilag 2.3 Liste over risikoobjekter Risikobaseret Dimensionering Kategorier Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø 11. Forsyning Kræmmermarked St. Merløse. Musik og andet på fælled (mange mennesker) Musik i Østre Anlæg (mange mennesker). Andelslandsbyen (arrangementer med mange mennesker). SKVULP festival Koncerter filmtorvet 11.1 Elforsyning SEAS / NVE Forsyningsselskaber Asnæsværket Transformerstation V, Syvbækvej, Herslev Lerchenborg Gods, 11.2 Gasforsyning Dong (flere MR-stationer i kommunen) 12. Vejrlig 12.1 Store mængder sne og regn Holbæk Motorvej (snemængder, strandede bilister) Færgetrafikken til- og fra borg i Høng Nakke Festival Sommerland Sjælland Motionsløb Ovnhus marked Musik på plænen Høst marked Nordens største solcellepark på 80 hektar Forsyningsselskaber Naturgas i Gørlev og Kirke Helsinge by Naturgas ledning til industri i Kalundborg Skovvejen (snemængder, strandede bilister) mindre arrangementer i skov og natur Nej Ja Transformerstation Katrineslystvej Nej Ja Stenlille Gaslager DONG Forsyningsnet, Hovedledninger MR hovedled., Elmevænget Sorø Orø kan lukke Oversvømmelse Svinninge Å (oversvømmelse) Vestre Havnevej Fritidshuse langs beg- sommerhus områder Kalundborg Havn, Helårsbeboelser og Dele af Nykøbing by og Ingen Havneområdet Holbæk Fiskerihavnen ge fjorde ved forhøjet Gniben dige (oversvømmelse) Reersø vandstand. Sommerhuse ved Strandmøllevej Holbæk Sommerhusområder Sidinge Dæmningen Tuse Næs (sommerhusom- langs Storebælt Gerde Å Side 15 version 2 MITI Biveje lukker hurtig ved store mængder sne Mange biveje lukkes hurtigt Vest Motorvej (snemængder, strandede bilister)

18 Bilag 2.3 Liste over risikoobjekter Risikobaseret Dimensionering Kategorier Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø 12.3 Storm 13. Særligt store brandfarlige virksomheder råder) Tuse Å (oversvømmelse). Hørby Havn + omk. Huse (oversvømmelse) Orø Camping Div. sommerhuse (Orø) Orø havn (brandstationen) Generelt: Væltede træer på veje Risiko for væltede gavle Væltede stilladser Fare for færgestop til Orø Strandmøllen (store mængder acetylentrykflasker (opfyldning og oplag), svovlsyre og karbid). 3 FDO-lagre (store mængder brændstof). Lyngvej v. Havnsø Isefjordsstien, Rørvig Generelt: Væltede træer på veje Risiko for væltede gavle Væltede stilladser Statoil (raffinaderi) Novo Nordisk Avista Oil, indsamler årligt tons olie affald til raffinering(under udvidelse) Asnæsværket, el producent, fjernvarme, stort oplag af olie og kul Inter Terminals (Asnæsværket) Side 16 version 2 MITI havn Generelt: Generelt: Generelt: Væltede træer på veje Væltede træer på veje Væltede træer på Risiko for væltede Risiko for væltede gavle veje gavle Væltede stilladser Risiko for væltede Væltede stilladser gavle Væltede stilladser DSV (Øm) Lundbeck Stenlille gaslager 14. Militære anlæg og installationer 14.1 Tankdepoter (un- FDO-lagre FDO-lagre FDO-lagre Ingen Ingen derjordiske) 14.2 Kaserne Ingen Ingen Ingen Kongsøre og Søværnets Ingen våben skole Sj.Odde Ammunitionsdepo- Ingen Ingen Ingen Kongsøre Ingen ter 14.5 Andre depoter Ingen Ingen Ingen Ingen Ingen 14.6 Pipeline FDO Kalundborg - Hedehusene Hedehusene FDO Kalundborg- FDO Kalundborg - Ingen Ingen Hedehusene

19 Bilag 2.3 Liste over risikoobjekter Risikobaseret Dimensionering Kategorier Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø 15. Sæson prægede områder 15.1 Campingområder Tempelkrogens familiecamping Holbæk Fjord Camping Orø Camping og hytteby Jyderup camping 15.2 Haveforeninger Generelt Haveforeninger 16. Andre 16.1 Høje skorstene, el- Generelt, tele- og radiomaster El-master 16.2 Forbrændingsanlæg Reersø Camping Urhøj Camping FDM Camping, Bjerge strand Solhøj Camping, Bjerge strand Vesterlyng Camping, Havnsø Kalundborg Camping, Saltbæk Generelt Haveforeninger Asnæsværket Procesanlæg Statoil Radiostation Gisseløre Ingen Fjernvarmeværker, Stort oplag af halm/flis på nogle lokationer (Svebølle, Jerslev, Høng, Føllenslev) 16.3 Broer Munkholmbroen, Lejre og Holbæk Motorvejsbroer 16.4 vindmøller Generelt Vindmøller Side 17 version 2 MITI Naturist camping, Kyndeløse Hvalsø camping Generelt Haveforeninger Generelt El-master DCU camping, Rørvig strand Nordstrand camping Vig camping Kongsøre camping Sanddobberne camping Høve camping Teglværksgården camping Vesterlyng camping Div. kolonier Generelt Haveforeninger Skamlebæk radiotårn. Odsherred Sorø Camping, Udbyhøjvej, 160 pladser Assentorp Camp., Højbodalvej, 125 plads Generelt Haveforeninger Generelt El-master Ingen Ingen Ingen Ingen Munkholmbroen Ingen Motorvejsbroer Asnæs, Ved Aagaard (Gørlev), Ved Kragerup Gods (Ruds Vedby) Egemarke Gods Store Løgtvedgård Generelt Vindmøller Generelt Vindmøller Generelt Vindmøller 16.5 Kraftværker Ingen Asnæsværket Ingen Ingen 5 mindre kraftværker i Sorø, Vedelsgade, Smedevej, Kirkevej og Katrineslyst Rensningsanlæg Ja Kalundborg Forsyning, renseanlæg m. bl.a. OZON 16.7 Dybderedning Generelt Brønde Generelt Brønde Ingen Ja Nej Generelt Brønde Generelt Brønde Generelt Brønde

20 Bilag 2.3 Liste over risikoobjekter Risikobaseret Dimensionering Kategorier Kommune Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø Side 18 version 2 MITI

21 Hyppighed Bilag 2.4 Vejrligsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: Vejrlig 1. Store mængder sne og regn Scenarie: 56: Snestorm Tidspunkt: Hverdag kl Objektets beliggenhed: Holbæk kommune Afstand til brandstation: 6 km Vejr: Overskyet, hård frost, sne, hård vind Beskrivelse af objekt: Snestorm på Sjælland, nødstedte bilister og togpassagerer. Togdriften er indstillet, Vejtrafikken er voldsomt generet af sneen. Der skal Situation ved ankomst: indkvarteres og forplejes 200 personer. KSN i Roskilde. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ 3 Mennesker 2 Værdier 1 Miljø Samfund Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Indkvarterings o g forplejningsplan for Holbæk Kommune. Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse/afløsning > Forpl ISL 2 stk Holdledelse/afløsning > Indkv ASP 2 stk Indkøb, forplejning > Forpl Fremstilling, forplejning > Indkv Udbringelse, forplejning 5 5 > Udlevering, forplejning 10 > Førstehjælp x x x x x x X > Drift af indkvartering > Oprettelse, indkvartering 5 > Registrering 4 10 > Spisefaciliteter > Afløsning af mandskab x X > Politi x x x x x x x x x I alt Side 1 MITI Version 1

22 Hyppighed Bilag 2.4 Vejrligsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: Vejrlig 2. Oversvømmelse Scenarie: 57: Varsel om højvande Tidspunkt: Hverdag, december, kl Objektets beliggenhed: Holbæk Kommune Afstand til brandstation: Vejr: Overskyet, køligt, storm Varsel fra DMI om forhøjet vandstand i bl.a. Isefjorden. Vandstanden topper omkring kl med en forhøjet vandstand på 1,95 m. Vandstanden vil medføre e oversvømmelse af havneområdet, Strandmøllevej og flere sommerhusområder på Beskrivelse af objekt: e Tuse Næs.. Situation v d ankomst: Vandstand normal. Hyppighed og konsekv ns: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker M 3 2 Værdier 1 iljø Samfund Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Forslag til nye forebyggelsestil t ag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL 2 stk Holdledelse ASP 2 stk Fyldning af sandsække SLTD 2 stk Oprettelse af depoter 2 FRIV Afhjælpende pumpning Forpl. Sikring af værdier BUS Forplejning 5 Kørsel med sandsække Oprydning 10 Reetablering 5 Beredskabsstab Politi X X X X I alt Side 2 MITI Version 1

23 Hyppighed Bilag 2.4 Vejrligsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: Vejrlig. 3. Storm Scenarie: Tidspunkt: Objektets beliggenhed: Afstand til brandstation: Vejr: Beskrivelse af objekt: Situation ved ankomst: Hyppighed og konsekvens: Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund 58: Dige gennembrud. D Kl.22:15 Kyststrækning mod sejerøbugten. 22,8 km. Stærk storm orkan. Ny etableret dige hvor bevoksning ikke har fået rodfæste. Bølger æder af dige, truende gennembrud. Billede: Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Ny etableret dige. Forslag til nye forebyggelsestiltag: Forstærkning af dige. Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdleder Sandsæk BRS 4 Fyldning af sandsække Grus Friv 3 Afhentning af sandsække Skovle Udlægning af sandsække Etablering af lys 4 Lysmast Gravemaskine Forplejning 4 4 Oprydning Reetablering. I alt Grave Mask. 11 Side 3 MITI Version 1

24 Hyppighed Bilag 2.4 Vejrligsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: Vejrlig. 3. Storm Scenarie: 59: Væltede træer. Tidspunkt: D. 12. december kl. 18:32 Objektets beliggenhed: Diverse indfaldsveje. Afstand til brandstation: 6,2 km. Vejr: Stærk storm orkan. Beskrivelse af objekt: Træstammer, kraftige grene. Situation ved ankomst: Træ på tværs af hovedfærdselsår e. Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 4 Relativ Mennesker 3 Værdier 2 Miljø 1 Samfund Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Gamle svage træer fældes/beskæ res. Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse 1 1 ISL Holdleder Sikkerhedsudstyr ASP Opskæring 2 Motorsave. Fjernelse af grene 1 3 Oprydning 3 Reetablering. 3 I alt Side 4 MITI Version 1

25 Hyppighed Bilag 2.4 Vejrligsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: Vejrlig 3. Storm Scenarie: Tidspunkt: Objektets beliggenhed: Afstand til brandstation: Vejr: Beskrivelse af objekt: Situation ved ankomst: Hyppighed og konsekvens: Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund 60: Væltet stillads i stormvejr d. 30 august kl.22,30 Hovedgaden 24 Hvalsø 1 km fra brandstation syd (primær) 10,6 km fra brandstation nord(sekundær) Tørt skyet Temperatur 11 grader storm Stillads væltet ned over gaden med parkerede biler. Stillads ligger hulter til bulter ned over parkerede biler på gaden, ingen personskade Billede: Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Ingen Forslag til nye forebyggelsestiltag: Ingen Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Pumpepasser 1 1 Sikring 2 I alt I alt Side 5 MITI Version 1

26 Hyppighed Bilag 2.4 Vejrligsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: Vejrlig 3. Storm Scenarie: 61: Ustabil mindre facade med risiko for nedstyrtning, Ahlgade i Holbæk Tidspunkt: Fredag kl Objektets beliggenhed: Ahlgade i Holbæk Afstand til brandstation: 3 km Vejr: Storm Beskrivelse af objekt: Ældre ejendom Situation ved ankomst: Facade har revet sig løs i storm og der er risiko for nedstyrtning Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Ingen Forslag til nye forebyggelsestiltag: Ingen Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Afstivning 4 6 DRSTG Afspærring 2 2 TKVG 2 stk Førstehjælp Indvendig slukning Udluftning Termisk gennemgang Oprydning 2 Reetablering 2 Følgeskadebekæmpelse Evakuering 4 2 Politi x x x x x x X I alt Side 6 MITI Version 1

27 Bilag 2.5 Kategorisering af særlige objekter Risikobaseret Dimensionering Kriterier Kommune Objekt Scenarie Mange mennesker Hol., Kal. Regionaltog (kal.-kbh) Scenarie 1 Holbæk Holbæk sygehus (smedelundsgade 60) Scenarie 2 Odsherred Mørkøv kræmmermarked Scenarie 21 Tølløse slots efterskole Scenarie 23 Tølløse fri- og efterskole Scenarie 23 Sejergårdsefterskole (Tølløse) Scenarie 23 Concura (Tølløse) Scenarie 23 Fårevejle friskole og efterskole Scenarie 23 (Parkvænget 2, 4540 Fårevejle) Odsherred efterskole (Adlers alle 127, 4540 Fårevejle) Scenarie 23 Asnæscentret (Asnæs centret 1, 4550 Asnæs) Scenarie 23 Odden færgehavn - molslinjen Scenarie 4 (Oddenvej 388) Vig festival Scenarie 3 Kalundborg Samsøfærgen Scenarie 4 (Østre havnevej 2) Krydstogtskibe Scenarie 4 (Baltic Pl. 2) Kalundborg rocker Scenarie 3 Sorø Sorø akademi (natophold) Scenarie 23 (Akademigrunden) Lejre Slotskoncert Ledreborg Scenarie 3 (Ledreborg alle) Mange dyr Holbæk Kvæghold Scenarie 5 (Hørløkkevej 9) Kvæghold (Sokhøjvej 13) Scenarie 5 Grisehold (Bjergby Engvej 2) Scenarie 5 Odsherred Kalundborg Grisehold Scenarie 5 (Tingerupvej 49) Orø dyrepark Scenarie 5 Grisehold Scenarie 5 (Nørrestængevej 16 Orø) Odsherred Zoo Scenarie 5 (Esterhøjvej 94-96, 4550) Svineproducent, Høve Scenarie 5 Protekta farms Scenarie 5 (brændemosevej 31) MITI Version 2

28 Bilag 2.5 Kategorisering af særlige objekter Risikobaseret Dimensionering Særlige værdier Odsherred Dragsholm slot Scenarie 6 (Dragsholm alle) Kalundborg Kordilgade Scenarie 7 Skibbrogade Scenarie 7 Lindevej Scenarie 7 Bag slotsgraven Scenarie 7 Kragerup Gods Scenarie 6 (Kragerupgårdsvej 33, 4291) Sorø Dianalund (Som helhed) Scenarie 7 (Postnummer 4293) Sorø By (Som helhed) Scenarie 7 (Postnummer 4180) Sorø Akademi (Bibliotek) Scenarie 6 *Sorø Akademi (Helhed) Scenarie 6 (Akademigrunden) Større værditab Generelt Landejendomme Scenarie 5 Holbæk Pharmacosmos Scenarie 18 (Rørvangsvej 30) Frode Laursen Scenarie 18 (Industriparken 30 og Bødkervej 2) *Holbæk sygehus Scenarie 2 (Smedelundsgade 60) Odsherred Lundbech Scenarie 8 (Oddenvej 182) Kalundborg Novo Nordisk (Hallas alle) Scenarie 9 Særlig kompleksitet i Holbæk Holbæk Fjord Tekst forbindelse med indsats Lammefjorden Isefjorden Holbæk arresthus Scenarie 10 Højhus i Holbæk 17 etager Scenarie 13 Odsherred *Dragsholmslot Scenarie 6 (Dragsholm alle) Bakkegården (fængsel) Scenarie 10 (Annebergparken 45) Præstevænget Scenarie 24 *Odden færgehavn Scenarie 4 (Oddenvej 388) Kalundborg Klosterparkvej Scenarie 7 *Kordilgade Scenarie 7 *Skibbrogade Scenarie 7 *Lindevej Scenarie 7 *Bag slotsgraven Scenarie 7 Reersø (Helhed) Scenarie 7 Asnæslejren Scenarie 23 (Asnæs skovvej 23) Sigrid undset skole (Fr. Andersensvej 1) Scenarie MITI Version 2

29 Bilag 2.5 Kategorisering af særlige objekter Risikobaseret Dimensionering Synscenter Refnæs Scenarie 24 (Ksytvejen 112) Bromølle kro Scenarie 23 (Slagelse 78, 4450) Reersø kro Scenarie 23 (Strandvejen 46) *Kragerup gods Tekst *Novo Nordisk Scenarie 9 (Hallas Alle) Statoil Scenarie 11 (Melbyvej 17) Kalundborg Havn (Helhed) Scenarie 18 *Krydstogtskibe Scenarie 4 (Baltic Pl. 2) *Samsø færgen Scenarie 4 (Østre havnevej 2) *Protekta farms Scenarie 5 (brændemosevej 31) Sorø parken Scenarie 7 Sorø Fægangen Scenarie 7 Storgade Scenarie 7 Østergade Scenarie 7 *Dianalund (Helhed) Scenarie 7 DLG siloer Tekst - i profil Hørkram Foodservice Scenarie 18 (Centervej 1) Multiline Scenarie 18 (Kirkebjergvej 17) Sorø storkro Scenarie 23 Særlig fare Hol., Kal., lej FDO Scenarie 17 Holbæk Strandmøllen Scenarie 12 (Roskildevej 213) Sønderup sæbefabrik Scenarie 18 (Stengårdsvej 3) Frysehus i virkelyst Scenarie 18 *Pharmacosmos Scenarie 18 (Rørvangsvej 30) *Holbæk sygehus Scenarie 18 (Smedelundsgade 60) Dragerup skov Scenarie 15 Colas Scenarie 18 (Overdrevsvej 4) *Frode Laursen Scenarie 18 (Industriparken 30 og Bødkervej 2) TR Dækservice Scenarie 14 (Bødkervej 5) *Lundbeck Scenarie 8 (Oddenvej 182) Odsherred BBC comfort Scenarie MITI Version 2

30 Bilag 2.5 Kategorisering af særlige objekter Risikobaseret Dimensionering (egetoftevej 2) NKT cables Scenarie 14 (Toftegårdsvej 25) Kalundborg Asnæsværket Scenarie 8 (Asnæsvej 16) *Novo Nordisk Scenarie 9 (Hallas Alle) NOV Scenarie 18 (Sydhavnen 5A/5) *Statoil Scenarie 11 (Melbyvej 17) Avista oil Scenarie 20 (Juelsmindevej) *Kalundborg havn (helhed) Scenarie 18 Sorø Bigadan/DONG Scenarie 18 (Asnæsvej 14C) Force Scenarie 18 (hareskovvej 17) Danish Argo Scenarie 18 (Slagelsevej 46) *DLG siloer Tekst - I profil Stenlille gaslager Scenarie 16 (Merløsevej 1C) ASIROS nordic Scenarie 18 (Kirkebjergvej 1) Kritisk infrastruktur Generelt Sommerhuse Scenarie 15 Hol., Kal., Regionaltog (Kal-KBH) Scenarie 1 Vej- og jernbanetransport Scenarie 1 Tvangsruter Scenarie 19 Holbæk Holbæk Motorvejen Scenarie 19 *Holbæk fjord Tekst - i profil *Lammefjorden *Isefjorden Seas NVE Scenarie 18 (Hovedgaden 36) *Odden færgehavn Scenarie 4 (Oddenvej 388) *Reersø (Helhed) Scenarie 15 Vrøj Tekst - i profil Motorvej E20 Scenarie 19 *Stenlille gaslager Scenarie 16 (Merløsevej 1C Vest motorvej Scenarie 19 Særlige symbolmål Odsherred Vig festival Scenarie 3 Miljøhensyn Hol., Kal., Lej *FDO Scenarie 17 Holbæk *Holbæk Fjord Tekst - i profil *Lammefjorden *Isefjorden *Strandmøllen Scenarie MITI Version 2

31 Bilag 2.5 Kategorisering af særlige objekter Risikobaseret Dimensionering (Roskildevej 213) Kalundborg *Reersø Scenarie 15 Bjerge (Nord/Syd) strand Scenarie 15 Havnsø/Vesterlyng Scenarie 15 *Avista oil Scenarie 20 (Juelsmindevej) *Danish Argo (Slagelsevej 46) Scenarie MITI Version 2

32 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Bilags samling over hverdags scenarier Scenariernes opbygning er efter den gamle plan

33 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 1. Privat beboelse 1. Etagebyggeri Scenarie: 1: Lejlighedsbrand 4. sal, Pølsekro gen 12, Holbæk Tidspunkt: Hverdag kl Objektets beliggenhed: Pølsekrogen 12, Holbæk Afstand til brandstation: 2,1 km Vejr: Let skyet, let vind Beskrivelse af objekt: Ældre etageboligbyggeri i centrum af Holbæk Situation ved ankomst: Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 1 stk. Slukning / røgdykning DRSTG Redning / røgdykning 2 2 TKVG Vandforsyning/pumpepasning Øvrigt brandmandsarbejde I alt

34 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 1. Privat beboelse 2. Kollegier, klublejligheder og ungdomsboliger Scenarie: 2: Brand i kollegie Tidspunkt: Weekend kl. 21:00 Objektets beliggenhed: Sorø Kollegiet, Dr. Kaarsbergvej, Sorø Afstand til brandstation: 0,8 km Vejr: 15 grader, vindstille, skyfrit Beskrivelse af objekt: Etagebyggeri, kælder + 3 etager, internt varslingsanlæg Brand i kollegieværelse i stueetagen, gangen røgfyldt, varslingsanlæg aktiveret, det vi Situation ved ankomst: des ikke hvor mange personer som er tilbage i bygningen. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ 3 Mennesker 2 Værdier 1 Miljø Samfund Konsekvens Hyppighed Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Varslingsanlæg / varslingsinstruks Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 1 stk. Slukning / røgdykning DRSTG Redning / røgdykning 2 2 TKVG Vandforsyning/pumpepasning Øvrigt brandmandsarbejde I alt

35 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 1. Privat beboelse 3. Villaer og rækkehuse Scenarie: 3: Ild i rækkehus, Langetoften 7, Osted Tidspunkt: d. 21. april 2015 kl Objektets beliggenhed: Langetoften 7, Osted 9,5 fra brandstation syd (primær) 21,8 fra brandstation Nord (Tertiær) 13,6fra Afstand til brandstation: brandstation øst Roskilde (Sekundær) Vejr: Tørt skyet Temperatur 6 grader Vind let Beskrivelse af objekt: Rækkehusbebyggelse i 1 plan Situation ved ankomst: Ild i sofa i stueetagen, en del røgskade i lejligheden, person livløs på 1 sal Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Ingen Forslag til nye forebyggelsestiltag: Ingen Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 1 stk. Slukning / røgdykning TKVG Redning / røgdykning 2 2 Vandforsyning/pumpepasning Øvrigt brandmandsarbejde 2 I alt

36 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 1. Privat beboelse 3. Villaer og rækkehuse. Scenarie: Tidspunkt: Objektets beliggenhed: Afstand til brandstation: Vejr: Beskrivelse af objekt: Situation ved ankomst: Hyppighed og konsekvens: Forebyggelseskapacitet: Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund 4: Skorstensbrand i villa hårdt tag. D. 26. november Kl.19:05 Fritliggende ejendom 5,2 km. Frisk vind Mindre landbrug stuehus med 2 l ænger. Eternittag. Flammer op af skorsten Billede: Hyppighed Konsekvens Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Skorstensfejer Forslag til nye forebyggelsestiltag: Information vedrørende korrekt fyring i brændeovn mv. Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Slukning / røgdykning 2 2 Vandforsyning/pumpepasning Øvrigt brandmandsarbejde 2 I alt

37 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 1. Privat beboelse 5. Kolonihavehuse Scenarie: 5: Brand i kolonihavehuse, Grandløseparken. Tidspunkt: Søndag kl Objektets beliggenhed: Rørvangsvej, 4300 Holbæk. Afstand til brandstation: 4 km. Vejr: Sol, lidt vind. 100 kolonihavehuse. Dårlig brandsikkerhed. I sommerhalvåret er der overnatning i Beskrivelse af objekt: en del af husene. Situation ved ankomst: Ild i kolonihavehus med fare for brandspredning til nærmeste kolonihavehuse. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Ingen Forslag til nye forebyggelsestiltag: Info via folder, deltagelse generalforsamling Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 1 stk. Slukning / røgdykning TKVG Redning / røgdykning 2 2 Vandforsyning/pumpepasning Øvrigt brandmandsarbejde 2 I alt

38 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 1. Privat beboelse 5. Sommerhus Scenarie: 6: Brand i sommerhus. Tidspunkt: D. 5/1 Kl. 12:35 Objektets beliggenhed: Sommerhusområde Fritliggende på grund. Afstand til brandstation: 8,4 km. Vejr: Sol vindstille Frost Beskrivelse af objekt: Sommerhus opført i træ. Situation ved ankomst: Ild i soveværelse, synlige flammer ud af vindue. Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Ingen Forslag til nye forebyggelsestiltag: Kampagne mod senge rygning Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 1 stk. Slukning / røgdykning TKVG Redning / røgdykning 2 2 Vandforsyning/pumpepasning Øvrigt brandmandsarbejde 2 I alt

39 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 1. Privat beboelse 6. Stråtækte huse og nedlagte landbrug Scenarie: 7: Skorstensbrand, stråtækt hus Tidspunkt: Hverdag november kl Objektets beliggenhed: Bøstrupvej 17, 4270 Høng Afstand til brandstation: 9,9 km (st. Gørlev) Vejr: Koldt og blæsende Beskrivelse af objekt: En familie hus med stråtag Situation ved ankomst: Flammer, gnister og røg fra skorstenen Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Imprægnering af stråtag Forslag til nye forebyggelsestiltag: Bedre adgangsforhold for brandkøretøjer Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 1 stk. Slukning / røgdykning TKVG Redning / røgdykning 2 2 Vandforsyning/pumpepasning Øvrigt brandmandsarbejde 2 I alt

40 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 2. Steder med mange personer i dag og aftentimer 1. Børnehaver og vuggestuer Scenarie: 8: Brand i børneinstitution Tidspunkt: Hverdag kl. 13:00 Objektets beliggenhed: Sandlyng Børnehus, Omkørselsvejen 2, Stenlille Afstand til brandstation: 11,7 km Vejr: 15 grader, frisk vind fra øst, skyfrit Beskrivelse af objekt: Nyere 1. plans, stor integreret institution Røgudvikling fra køkken, ABA anlæg aktivt, personalet har iværksat sikkerhedsinstruks og er forsamlet på legepladsen, der er foretaget optælling af børn, ingen sav Situation ved ankomst: nes, der er ikke forsøgt slukning af branden af personalet. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ 3 Mennesker 2 Værdier 1 iljø Samfund Konsekvens Hyppighed Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Personalet er uddannet i EB samt håndtering af ABA anlæg Forslag til nye forebyggelsestiltag: Højt uddannelsesniveau i sikkerhed for personalet, samt jævnlige Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 1 stk. Slukning / røgdykning TKVG Redning / røgdykning 2 2 Vandforsyning/pumpepasning Øvrigt brandmandsarbejde 2 I alt

41 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 2. Steder med mange personer i dag og aftentimer 2. Fritidsklubber og SFO ere Scenarie: 9: Brand i SFO uden for åbningstid, Tornved Skole afdeling Jyderup. Tidspunkt: Tirsdag kl Objektets beliggenhed: Holbækvej 108, 4450 Jyderup Afstand til brandstation: 7,2 km Vejr: Skyet, let vind Beskrivelse af objekt: Ældre byggeri med nye tilbygninger, solceller på ældre bygning. Situation ved ankomst: Der er ild i SFO en, som er en afdeling af skolen. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Brandsyn Forslag til nye forebyggelsestiltag: Info om skolebrande, deltagelse i brandøvelser i SFO en Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 1 stk. Slukning / røgdykning TKVG Redning / røgdykning 2 2 Vandforsyning/pumpepasning Øvrigt brandmandsarbejde 2 I alt

42 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 2. Steder med mange personer i dag og aftentimer 3. Skole og uddannelsesinstitutioner Scenarie: 10: Brand på skole pga. hærværk, Kalundborg Tidspunkt: Hverdag kl Objektets beliggenhed: Årby Skole, Melbygade 3, Kalundborg Afstand til brandstation: 4,5 km Vejr: Overskyet, frisk vind Beskrivelse af objekt: Skole 1 plans murstensbygning Situation ved ankomst: Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Brand evakueringskurser for personalet Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 1 stk. Slukning / røgdykning TKVG Redning / røgdykning 2 2 Vandforsyning/pumpepasning Øvrigt brandmandsarbejde 2 I alt

43 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 2. Steder med mange personer i dag og aftentimer 4. Sports og svømmehaller Scenarie: 11: Sorø Svømmehal, klordampe Tidspunkt: Hverdag kl. 14:00 Objektets beliggenhed: Ringstedvej 18, Sorø Afstand til brandstation: 0,8 km Vejr: Overskyet, 18 grader, svag vind fra syd Mindre svømmehal, udendørs oplag af kloropløsning samt syre i skur, til blanding Beskrivelse af objekt: sker i forsænket plan Hul i beholder med chlorit opløsning, større mængde løbet ud, pedel har været i Situation ved ankomst: kontakt med stoffet. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ 3 Mennesker 2 Værdier 1 Miljø Samfund Konsekvens Hyppighed Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Ledelse af indsatsen ISL Ledelse af mandskab ASP 1 REDVG Slangeudlægning 1 HT Nødrensning pedel 1 HT Førstehjælp 1 HT/FØHJ Afspærring (indre / fare) 1 1 Iklædning kemidykkere 2 Kemi+trin1 Standsning udslip 2 Kemi+trin1 Opsamling udslip + jord 2 Kemi+trin1 oprydning 2 2 Chauffør / materielmand Rensepunkt/sikring Splashdragt I alt

44 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 2. Steder med mange personer i dag og aftentimer 5. Indkøbscentre og butikker Scenarie: 12. Brand i forretning i indkøbscenter Tidspunkt: Hverdag kl Objektets beliggenhed: Centervej 19, 4270 Høng Afstand til brandstation: 8,7 km (st. Gørlev) Vejr: Koldt og klart Beskrivelse af objekt: Radio/TV forretning, en del af et større butikscenter Situation ved ankomst: Forretning er røgfyldt pga. mindre brand i baglokalet Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: ABA anlæg i centeret Forslag til nye forebyggelsestiltag: Instruksion af personale, EB kurser. Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 1 TKVG Vandforsyning 2 2 Udvendig slukning 2 2 Indvendig slukning Udluftning/ventilering 2 I alt

45 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 2. Steder med mange personer i dag og aftentimer 6. Forsamlings, spillelokaler og større restauranter Scenarie: 13: Brand på diskotek Tidspunkt: Lørdag kl Objektets beliggenhed: Club Harlekin, Nygade, Holbæk Afstand til brandstation: 2,3 km Vejr: Overskyet, koldt, frisk vind Beskrivelse af objekt: Diskotek i Holbæk midtby Situation ved ankomst: Brand i baglokale, evakuering ikke afsluttet, røg fra åbentstående flugtvejsdøre. Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Varslingsanlæg, flugtvejs og panikbelysning Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Eftersøgning/redning 2 2 TKVG Vandforsyning Førstehjælp 2 Indvendig slukning 4 2 Udluftning/ventilering 2 2 Termisk gennemgang x X Oprydning 2 Reetablering 4 Følgeskadebekæmpelse x x x x X Evakuering x x X Ambulance x x X I alt

46 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 2. Steder med mange mennesker i dag og aftentimer. 6. Forsamlings og spillesteder og større restaurationer. Scenarie: 14: Brand i køkken i restaurant. Tidspunkt: D. 1. november kl. 18:35 Objektets beliggenhed: Restauration beliggende i tættere bebyggelse. Etageejendom. Afstand til brandstation: 3,4 km. Vejr: Let vind Beskrivelse af objekt: Restauration med plads til ca. 50 spisende gæster. Situation ved ankomst: Ild i frituregryde, brandspredning til emhætte. Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Årligt brandsyn af forsamlingslokale Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Pumpepasser TKVG Røgdykning/Personredning 2 4 Sikring af røgdykkere 2 2 Brandslukning 6 4 Etablering af lys 2 Oprydning 4 I alt

47 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 2. Steder med mange personer i dag og aftentimer 7. Teatre og biografer Scenarie: 15: Brand i biograf med flere sale, Kulturbiografen i Holbæk Tidspunkt: Lørdag kl Objektets beliggenhed: Kulturbiografen Frysehuset, Parallelvej 35, 4300 Holbæk Afstand til brandstation: 3 km Vejr: Skyet, let vind Beskrivelse af objekt: Biograf med 4 sale i alt 457 siddepladser. ABA alarm. 3 sale er fyldte, ca. 400 personer er i biografen. Brand i teknikrum, vars Situation ved ankomst: ling udløst. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: ABA anlæg, varsling, brandsyn Forslag til nye forebyggelsestiltag: Øvelser med biografen Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Eftersøgning/redning 4 TKVG Vandforsyning Førstehjælp Indvendig slukning Udluftning 2 Termisk gennemgang x I alt

48 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 3. Steder med mange personer med natophold 1. Bemandede plejeinstitutioner så som plejehjem, børne og ungdomshjem, asylcentre, behandlingshjem, hospitaler, fængsler o.lign. Scenarie: 18: Brand i fængselscelle, Jyderup Statsfængsel Tidspunkt: Fredag kl Objektets beliggenhed: Statsfængslet i Jyderup, Søbæksparke 136, 4450 Jyderup Afstand til brandstation: 16,3 km Vejr: Skyet, frisk vind Beskrivelse af objekt: Statsfængsel med 162 pladser, åbent fængsel Situation ved ankomst: Brand i celle, ild i papirkurv Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Konsekvens Hyppighed Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Brandsyn Forslag til nye forebyggelsestiltag: Øvelser, planspil, øget dialog med personalet Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Eftersøgning/redning TKVG Vandforsyning 2 Førstehjælp Indvendig slukning 2 2 Udluftning 2 Termisk gennemgang Oprydning Reetablering Følgeskadebekæmpelse Evakuering Ambulance I alt

49 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 3. Stedet med mange mennesker med natophold. 1. Brand på asylcenter Avnstrup Scenarie: 19: Brand på Værelse, Asylcenter Avnstrup. Hvalsø Tidspunkt: D. 26 maj 2015 kl Objektets beliggenhed: Avnstrupvej 1, Avnstrup / Hvalsø 9,1 fra brandstation syd (primær) 17,5 km fra brandstation Tølløse (sekundær)21,4 Afstand til brandstation: fra brandstation Nord (Tertiær) Vejr: Tørt skyet Temperatur 8 grader Vind let Bygning i flere plan med plads til 650 personer. Fungerer som beboelse for Beskrivelse af objekt: asylansøgere. Der er fast døgnpersonale og der er fuldt dækkende ABA anlæg. Ild i værelse på 2 sal, årsag væltet stearinlys som antændte gardiner, brand bredt sig til lejlighed og fælles flugtvejsgang. En person svært røgforgiftet flere lettere Situation ved ankomst: skadet af røg. Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Brand og Evakueringsinstruks. Varsling og ABA anlæg. Årlige EB Kursus og øvelser Forslag til nye forebyggelsestiltag: Tæt samarbejde med ledelse og personale i forebyggende indsatser. Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøjer Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Indvendig slukning TKVG Vandforsyning Ventilering 2 2 I alt

50 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 4. Kontorafsnit 1. Kontorafsnit Scenarie: 21: ABA alarm i kontorbygning administration, ældre bindingsværksbygning Tidspunkt: Helligdag kl Objektets beliggenhed: Klosterparkvej 7, 440 Kalundborg Afstand til brandstation: 2,3 km Vejr: Jævn vind og overskyet Beskrivelse af objekt: Ældre bindingsværksbygning ABA anlæg aktiveret, ingen personer i bygning. Centralen angiver brand på 1. sal i Situation ved ankomst: nordfæljen. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: ABA anlæg Forslag til nye forebyggelsestiltag: Ingen Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Slangeudlægning/pumpe TKVG Vandforsyning 1 1 DRSTG Førstehjælp Indvendig slukning Udluftning/ventilering 2 2 Termisk gennemgang x Oprydning 2 2 Reetablering Følgeskadebekæmpelse Evakuering Ambulance I alt

51 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 5. Industri, produktion og lager 1. Brandfarlige virksomheder og oplag Scenarie: 23: Brand i snedkerværksted. Tidspunkt: Fredag kl Objektets beliggenhed: Birkegårdsvej 39, Store Merløse Afstand til brandstation: 12,5 km Vejr: Sol, let vind Beskrivelse af objekt: Møbelsnedkerværksted på tidligere landbrusejendom Voldsom brand og røgudvikling fra snedkerværksted, risiko for brandspredning til Situation ved ankomst: stuehus. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Ingen Forslag til nye forebyggelsestiltag: Dialog med ejeren. Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 3 stk. Eftersøgning/redning TKVG 2 stk Vandforsyning DRSTG Førstehjælp Indvendig slukning Sikring mod brandsmitte 4 4 Udluftning Termisk gennemgang x x x Oprydning Reetablering 2 Følgeskadebekæmpelse x x Evakuering Ambulance I alt

52 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 5. Industri, produktion og lager 1. Brandfarlige virksomheder og oplag Scenarie: 24: Brand i affaldsoplag, losseplads, NoveRen, Hagesholmsvej Tidspunkt: Onsdag kl Objektets beliggenhed: Hagesholmsvej 7, 4532 Gislinge Afstand til brandstation: 10 km Vejr: Tørt, frisk vind Beskrivelse af objekt: Større losseplads for flere kommuner. Oplag af affald, flis o.a. Situation ved ankomst: Brand i oplag af blandet affald på lossepladsen. Flere hundrede tons affald. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Brandsyn Forslag til nye forebyggelsestiltag: Mere dialog med virksomheden omkring brandsikkerhed ifm. opbevaring, håndtering og opdeling af affald. Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Eftersøgning/redning TKVG 2 stk Vandforsyning SLTD Førstehjælp Indvendig slukning Udluftning Termisk gennemgang x x x x x Oprydning 2 Reetablering 2 Følgeskadebekæmpelse Evakuering Ambulance I alt

53 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 5. Industri, produktion og lager 2. Kemikalievirksomhed og oplag Scenarie: 25: Kemikalieudslip Novo Nordisk Tidspunkt: Hverdag kl Objektets beliggenhed: Hallas Allé, 440 Kalundborg Afstand til brandstation: 3,0 km Vejr: Koldt og tørt Beskrivelse af objekt: Bygning JC med flere forskellige kemikalieoplag og typer Fad med stærk ildelugtende væske tabt fra truck. Betongulv. Kloaksystem, adgang Situation ved ankomst: til offentlig kloak lukket. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: ABA anlæg of delvist AVS anlæg Forslag til nye forebyggelsestiltag: Ingen Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Klargøring 2 MILJØVG Opsamling (k dragter) 2 TKVG Sikring vand 2 Indvendig sikring skum 2 Udluftning 4 Termisk gennemgang Oprydning 2 Reetablering 2 Følgeskadebekæmpelse x x x x x Evakuering x x Politi x x x I alt

54 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 5. Industri, produktion og lager 4. Fyrværkerioplag Scenarie: 26: Ild i container med nytårsfyrværkeri Tidspunkt: Hverdag kl Objektets beliggenhed: Silvan, Vester Lyngvej 20, Nykøbing Sj., Odsherred Afstand til brandstation: 1,5 km Vejr: Overskyet, frost, svag vind Beskrivelse af objekt: Oplag af nytårsfyrværkeri, 20 fods container. Containeren er opsat med tilladelse. Situation ved ankomst: Brand i papemballage i indgangen til container Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Sprinkler system med c tilslutning, udlagt én c slange Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Eftersøgning/redning Vandforsyning/pumpe 1 1 Tilslut sprinkler 2 Indvendig slukning 2 Udluftning 1 Termisk gennemgang X X Oprydning 2 Reetablering Følgeskadebekæmpelse Evakuering Politl x x x x I alt 5 5 5

55 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 5. Industri, produktion og lager 4. Fyrværkerioplag Scenarie: 27: Eksplosion og brand i bunker med fyrværkeri Tidspunkt: Hverdag i december kl Objektets beliggenhed: Cementvejen 12, 4450 Jyderup Afstand til brandstation: 7,0 km Vejr: Letskyet, frisk vind Militærbunker (i alt 42 stk.), ca. 20 udlejet af forsvaret til opbevaring af fyrværkeri Beskrivelse af objekt: ( kg NEM pr. bunker). Armerede betonbunkere. Situation ved ankomst: Eksplosion i bunker med oplag af fyrværkeri. Bunker udbrændt indvendigt. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Tilsyn i samarbejde med sikkerhedsstyrelsen og arbejdstilsynet Forslag til nye forebyggelsestiltag: Mere dialog med lejere vedr. brandsikkerhed Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Eftersøgning/redning TKVG 2 stk Vandforsyning Førstehjælp Indvendig slukning Udluftning 1 Termisk gennemgang 1 1 Oprydning 2 Reetablering 2 Følgeskadebekæmpelse Evakuering Ambulance I alt

56 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 5. Industri, produktion og lager 5. Højlagre Scenarie: 28: Brand i lager / højlager Tidspunkt: Hverdag kl. 17:00 Objektets beliggenhed: Kirkebjergvej 17, Sorø Afstand til brandstation: 5,2 km Vejr: 15 grader, frisk vind fra syd, overskyet Grossistlager af engangsemballage, papemballage, rengøringsartikler m.v., Højlager, Beskrivelse af objekt: ABA, ABV og AVS Brand i pap og plastemballage i pallereoler, kraftig røgudvikling, brandsektionsdøre Situation ved ankomst: er lukket, brandventilation er åbnet, personalet har forladt lageret. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ 3 Mennesker 2 Værdier 1 Miljø Samfund Konsekvens Hyppighed Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: ABA anlæg, AVS anlæg Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 2 stk. Chauffør / pumpepasser TKVG Vandforsyning 1 2 DRSTG Indvendig slukning B/C Udvendig slukning B/C Ventilation Ventilator I alt

57 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 5. Industri, produktion og lager 6. Oplag af trykflasker Scenarie: 29: Brand i trælast med F gas oplag Tidspunkt: Hverdag i juli kl Objektets beliggenhed: Silvan, Søagervej 4, Holbæk Afstand til brandstation: 5,5 km Vejr: Klart, vindstille, varmt Beskrivelse af objekt: Varegård i trælast med tilhørende F gas oplag max. 264 GOE. Situation ved ankomst: Brand i palle med brugt papemballage placeret op af F gas oplaget. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Manuelt overrislingsanlæg Forslag til nye forebyggelsestiltag: Ingen Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Aktivering af overrisling 1 TKVG Vandforsyning 1 1 Førstehjælp Udvendig slukning HT 2 2 Udluftning I alt

58 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 5. Industri, produktion og lager. 7. Benzinstation og autoværksteder. Scenarie: Tidspunkt: Objektets beliggenhed: Afstand til brandstation: Vejr: Beskrivelse af objekt: Situation ved ankomst: Hyppighed og konsekvens: Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Forebyggelseskapacitet: 30: Ild i bil under tankning. D. 22. juni kl.13:32 Tankstation uden nærmere bebyggelse. 2,4 km. Sol vindstille Personbil tæt på tankstandere. Kraftig ild i bil Billede: 5 4 Hyppighed Konsekvens Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Røgdykkere 2 1 TKVG Pumpepasser 1 1 Oprydning 2 I alt

59 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 5. Industri, produktion og lager. 8. Genbrugsplads Scenarie: 31: Containerbrand, genbrugsplads Tidspunkt: Hverdag kl. 15:00 Objektets beliggenhed: Banevænget 9, Stenlille Afstand til brandstation: 13,1 km Vejr: 25 grader, vindstille, Skyfrit Beskrivelse af objekt: KAVO genbrugsplads Situation ved ankomst: Ild i container med diverse brandbar t. Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Chauffør / pumpepasser TKVG Vandforsyning 1 1 Slangeudlægning 2 HT Udvendig slukning 2 HT Efterslukning 2 HT Radiovagt I alt

60 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 6. Trafikinfrastruktur 1. Passagertog Scenarie: 32: Sammenstød passagertog og lastbil Tidspunkt: Torsdag, kl Objektets beliggenhed: Bukkerupvej, 4340 Tølløse Afstand til brandstation: 6 km Vejr: Skyet, ingen vind Beskrivelse af objekt: Lastbil og tog på Odsherredbanen Lastbil ramt af passagertog (Odsherredbanen). Lastbil holder foran toget med Situation ved ankomst: chaufføren fastklemt i førerhuset. Togføreren og flere passagerer er kvæstede. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Ingen Forslag til nye forebyggelsestiltag: Øvelse af brandmandskab, planspil Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 2stk Eftersøgning/redning TKVG 2stk Vandforsyning 2 Førstehjælp Sikring Udluftning Termisk gennemgang Oprydning 4 4 Reetablering 2 Politi x x x X x x x X Evakuering Ambulance x x x x x x x x I alt

61 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 6. Trafikinfrastruktur 2. Bil og bustrafik Scenarie: 33: Færdselsuheld med mange tilskadekomne, bil og bus Tidspunkt: d. 30. september 2015 kl Objektets beliggenhed: Hornsherredvej udfor nr. 3 Kirke Såby 8,6 fra brandstation nord (primær) 10,6 fra brandstation syd (sekundær) fra brand Afstand til brandstation: station øst Roskilde (Tertiær) Vejr: Tørt skyet og sol Temperatur 11 o C vind frisk Beskrivelse af objekt: Bus med 23 personer og bil med 3 personer kørt sammen Bus med 23 personer kørt ind i personbil. Der er mange tilskadekomne, nogle 3 tek Situation ved ankomst: nisk fastklemte. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ 3 Mennesker 2 Værdier 1 Miljø Samfund Konsekvens Hyppighed Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Ingen Forslag til nye forebyggelsestiltag: Ingen Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 2 stk Pumpepasser TKVG Sikring af skadested 1 Klargøring af materiel 2 Frigørelse Udtagning af tilskadekom Oprydning 2 Reetablering 2 Rensning vej 1 2 Udlægning af slanger 1 Politi x x x x x x x x X X x Ambulancer x x x x x x X I alt

62 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 6. Trafikinfrastruktur 2. Bil og bustrafik Scenarie: 34: FUH bil og hus sammenstyrtningsfare Tidspunkt: Hverdag kl Objektets beliggenhed: Smedegade 30. Sorø Afstand til brandstation: 3,7 km Vejr: Skyfrit, frysepunktet, vindstille. Beskrivelse af objekt: Beboelseejendom i 2 plan FUH, personbil er kørt ind i et hus. Føreren af bilen er i den forulykkede bil. En stor del af facaden på huset er væltet. Risiko for sammenstyrtning. Beboerne er ude, men Situation ved ankomst: flere kæledyr på 1. sal. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ 3 Mennesker 2 Værdier 1 Miljø Samfund Konsekvens Hyppighed Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Ingen Forslag til nye forebyggelsestiltag: Ingen Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Førstehjælp 1 1 TKVG Frigørelse 4 Afst. Afstivning 5 6 REVG I alt

63 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 6. Trafikinfrastruktur 3. Farligt gods Scenarie: 35: Lastbil lækker saltsyre. Tidspunkt: Hverdag kl Objektets beliggenhed: Lastbil på vigeplads, Rute 21, Odsherred Afstand til brandstation: 10 km Vejr: Overskyet, køligt, svag vind Beskrivelse af objekt: Lastbil på vigeplads på Rute 21. Lastbil holder på vigeplads. Chaufføren melder om ubehagelig stikkende lugt fra tankbil. Der kan ses væske dryppe ud fra tanken. Bilen er forsynet med faretavle UN Situation ved ankomst: 1789, fare nr. 80 (saltsyre). Mindre spild ca. 20 liter fra ventil. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ 3 Mennesker 2 Værdier 1 Miljø Samfund Konsekvens Hyppighed Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: ADR køretøj Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Slangeudlægning/pumpe MILJØVG Afspærring 1 TKVG Afdækning 2 Tætning 2 Udluftning Opsamling Oprydning 2 Reetablering 2 Rensning af personer 2 2 Sikringshold 2 Ambulance I alt

64 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 6. Trafikinfrastruktur. 5. Passagerbåde (Færger). Scenarie: Tidspunkt: Objektets beliggenhed: Afstand til brandstation: Vejr: Beskrivelse af objekt: Situation ved ankomst: Hyppighed og konsekvens: Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund 38: Røgudvikling på færge ved kaj. D. 1. februar kl.15:34 Færge anlagt ved kaj Sjællands O dde 27,4 km. Moderat vind Færge uden passagerer og biler Røg fra motorrum ingen synlige flammer. Personale fra borde, kontaktes af ressourceperson (Maskinmester) Billede: 5 4 Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Pumpepasser TKVG Røgdykker 2 Sikring af røgdykkere 2 I alt

65 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 6. Trafikinfrastruktur 6. Skibstrafik Scenarie: 39: Ild i skib ved kaj Tidspunkt: Hverdag kl Objektets beliggenhed: Sydhavnen, Kalundborg Havn, Kal undborg Afstand til brandstation: 1,9 km Vejr: Let skyet, køligt, let vind Beskrivelse af objekt: Container fartøj. Situation ved ankomst: Brand i maskinrum, røg fra nedgang til maskinrum. Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Skibsmandskabet. Skibets eget slukningsudstyr Forslag til nye forebyggelsestiltag: Ingen Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Slangeudlægning/pumpe TKVG Vandforsyning 1 Skumangreb 2 Indvendig slukning 2 2 Udluftning I alt

66 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 6. Trafikinfrastruktur. 6. Skibstrafik Scenarie: 40: Røgudvikling fra skib Tidspunkt: Hverdag kl Objektets beliggenhed: Kalundborg Havn, Østre Havneplads, 4400 Kalundborg Afstand til brandstation: 1,8 km Vejr: Overskyet og hård kuling fra vest Beskrivelse af objekt: Fragtskib med større stykgods, fortøjet til kaj Kraftig røgudvikling fra lasten midtskibs. Kaptajnen, at intet mandskab savnes eller i Situation ved ankomst: umiddelbar fare Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Div. Håndslukningsudstyr på skibet Forslag til nye forebyggelsestiltag: Bedre adgangsveje for røgdykkere i lastrum Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Slangeudlægning/pumpe TKVG 2 stk Vandforsyning 2 2 Førstehjælp Indvendig slukning 2 4 Udluftning 4 I alt

67 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 6. Trafikinfrastruktur 7. P anlæg Scenarie: 41: Bilbrand i p kælder, kommun al administration Tidspunkt: Mandag, kl Objektets beliggenhed: Jernbanevej 6, 4300 Holbæk Afstand til brandstation: 2 km Vejr: Beskrivelse af objekt: P kælder for ansatte i bygningen Situation ved ankomst: Ild bil, AVS anlæg aktiveret Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: AVS anlæg Forslag til nye forebyggelsestiltag: Ingen Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Eftersøgning/redning TKVG Vandforsyning 1 3 Førstehjælp Indvendig slukning 2 2 Udluftning 2 I alt

68 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 7. Kulturværdier 1. Bevaringsværdige og fredede bygninger, herunder kirker Scenarie: 42: Brand Vedbygård Tidspunkt: Hverdag kl. 22:00 Objektets beliggenhed: Hovsøvej 5, Ruds Vedby Afstand til brandstation: 0,9 km Ruds Vedby (10,5 km Gørlev 19,7 km Sorø) Vejr: 15 grader, Svag vind fra øst, Skyfrit Beskrivelse af objekt: Rekonvalescenthjem, Gl. slot, 20 døgnpladser Situation ved ankomst: Ild i værelse, der savnes en beboer, gange røgfyldte Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ 3 Mennesker 2 Værdier 1 Miljø Samfund Konsekvens Hyppighed Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: ABA anlæg Forslag til nye forebyggelsestiltag: Uddannelse af personale Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Chauffør / pumpepasser TKVG Vandforsyning Indvendig slukning Ventilation 1 I alt

69 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 7. Kulturværdier 2. Museer Scenarie: 43: Røgudvikling i museum, Sagnlandet (ABA anlæg) Tidspunkt: Hverdag kl Objektets beliggenhed: Sagnlandet, Afstand til brandstation: 11,5 km Vejr: Let skyet, Frost, hård vind Beskrivelse af objekt: Stråtækt fredet bygning, anvendes som museum. ABA alarm fra museum i tagetagen. Årsag røgudvikling fra el tavle i teknikrum, der Situation ved ankomst: lugter af røg på i stuetage. Hyppighed og konsekvens: Billede: Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: ABA anlæg, brandsyn Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Slangeudlægning/pumpe 2 2 TKVG 2 stk. Vandforsyning 2 2 Førstehjælp Indvendig slukning 4 4 Udluftning 1 2 I alt

70 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 8. Naturområder 1. Naturparker, skove og parker Scenarie: 45: Markbrand Tidspunkt: Weekend kl. 15:00 Objektets beliggenhed: Nyrupvej 62 Afstand til brandstation: 13,9 km Sorø Vejr: 22 grader, frisk vind fra øst, Skyfrit Beskrivelse af objekt: Mark med korn på rod Situation ved ankomst: Ild i mark med afgrøder, ca. 4 Hektar afbrændt ved ankomst, nabo marker truet Hyppighed og konsekvens: Billede: Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Kampagne vedr. rengøring af høstmaskiner Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Chauffør / pumpepasser TKVG 2 stk Vandforsyning SLTD Slangeudlægning 2 HT Udvendig slukning 2 HT Slukning m vandkanon 1 2 Vandkanon I alt

71 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 8. Naturområder. 2. Kystområder. Scenarie: Tidspunkt: Objektets beliggenhed: Afstand til brandstation: Vejr: Beskrivelse af objekt: Situation ved ankomst: Hyppighed og konsekvens: Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Forebyggelseskapacitet: 46: Olieudslip strand. D Kl.14:36 Olie spild ved badestrand 8,6 km. Vindstille, sol Olie ca. 10 X 10 m. i strandkant. Mørk olie skyllet op på badestrand. Endvidere mindre oliepøl på vandet. Billede: 5 4 Hyppighed Konsekvens Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Klargør flydespærring båd. Klargøring af båd. 2 2 Iklædning af dragter 2 1 Pio Indsamling MILJØVG. Oprydning og rensning. 2 I alt

72 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 8. Naturområder 2. Kystområder Scenarie: 47: Væltet kano på sø Tidspunkt: Weekend kl. 15:00 Objektets beliggenhed: Tystrup Sø, bådisætning fra Skælskørvej 25 Afstand til brandstation: 9,2 km Sorø Vejr: 22 grader, frisk vind fra øst, Skyfrit Beskrivelse af objekt: Tystrup sø, kano aktivitet via Suså en Situation ved ankomst: Kano væltet mellem Kællerød og Tystrup ca. midt på vandet, 2 personer i vandet Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Instruktion til sejlende fra kanoudlejer Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Isætning/optagning båd PIO Redning på vandet 2 BÅD Førstehjælp 2 I alt

73 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 9. Steder med mange dyr 1. Rideskoler Scenarie: 48: Brand i halmoplag ved rideskole Tidspunkt: Ild på høloft på rideskole Objektets beliggenhed: Hverdag kl Afstand til brandstation: 4 km Vejr: Overskyet, køligt, vindstille Rideskole med opstald af heste i bokse. Mindre oplag af kø på loft over stald. Loftet Beskrivelse af objekt: er beklædt med gipsplader. Brand på høloft. Branden er brudt igennem tagbeklædningen. Beboerne har Situation ved ankomst: påbegyndt evakuering af heste. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ 3 Mennesker 2 Værdier 1 Miljø Samfund Konsekvens Hyppighed Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Ingen Forslag til nye forebyggelsestiltag: Oplag hø/halm i særskilt bygning Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 2 stk Dyreredning 4 2 TKVG 2 stk Vandforsyning SLTD Slangeudlægning/pumpe Indvendig slukning Udvendingslukning 2 2 Udluftning 2 I alt

74 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 9. Særlig arrangementer. 3. Landbrug med mange dyr Scenarie: 49 Brand i elinstallation i svinestald Tidspunkt: Hverdag kl. 17:00 Objektets beliggenhed: Lynge Byvej 13, Sorø Afstand til brandstation: 5 km Sorø Vejr: 15 grader, svag vind fra øst, Skyfrit Beskrivelse af objekt: Svinestald med halmloft over stald Ild i elinstallation, en del røgudvikling, bygningskonstruktioner er antændt, Situation ved ankomst: landmand er begyndt at redde svin fra stalden. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 2 stk Chauffør/pumpepasser TKVG 2 stk Vandforsyning 1 2 Slangeudlægning 3 Dyreredning 6 Indvendig slukning 2 Afbrydelse af strøm 1 Ventilation Efterslukning 2 Radiovagt I alt

75 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 10. Særlig arrangementer. 1. Udendørs arrangementer. Scenarie: Tidspunkt: Objektets beliggenhed: Afstand til brandstation: Vejr: Beskrivelse af objekt: Situation ved ankomst: Hyppighed og konsekvens: Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Forebyggelseskapacitet: 50: Brand i restauranttelt, aften, Vig Festival. D. 9. juli kl.17:15 Restauranttelt Vig festival 6,4 km. Gråvejr Telt med madlavning og plads til 20 gæster. Telte på to sider. Ild i køkken region, forsøgt slukket med pulver. Billede: 5 4 Hyppighed Konsekvens Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Lejlighedstilladelse brandsyn ved arrangement Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Evakuering TKVG Brandslukning / Røgdykning 2 Oprydning 3 3 I alt

76 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 10. Særlige arrangementer 1. Udendørsarrangementer Scenarie: 51: Brand på scene ifm. koncert Tidspunkt: Fredag kl Objektets beliggenhed: Boldbane ved Gisseløre, 4400 Kalundborg Afstand til brandstation: 3,7 km Vejr: Varm og svag vind Beskrivelse af objekt: Koncertarrangement med stor scene med tilhørende, vogn, telte og boder. Situation ved ankomst: Ildløs på scenen. Vagtpersonalet har påbegyndt slukningen med håndildslukkere. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Vagtordning, Håndslukningsmateriel Forslag til nye forebyggelsestiltag: Bedre adgangsveje for brandvæsenet Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Slangeudlægning/pumpe 4 1 TKVG 2 stk Vandforsyning 1 1 Førstehjælp Slukning 4 Udluftning Termisk gennemgang Oprydning 4 Reetablering 2 Evakuering x X Politi x x x X x I alt

77 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 10. Særlige arrangementer 1. Udendørs arrangementer Scenarie: 53: Sportsarrangement Tidspunkt: Tirsdag i september kl Objektets beliggenhed: Borgmestergårdsvej 11, 4300 Holbæk Afstand til brandstation: 1 km Vejr: Skyet, svag vind Beskrivelse af objekt: Fodboldkamp pokalturnering, Holbæk mod tophold i superliga, tilskuere. Situation ved ankomst: Ild i tribunen træbeklædning pga. romerlys, panik og flere skadekomne. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Adskillelse af de to hold på stadion. Forslag til nye forebyggelsestiltag: Ingen Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 2 stk Eftersøgning/redning 4 4 TKVG Vandforsyning Førstehjælp 4 4 DRSTG Udvendig slukning 4 4 I alt

78 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 11. Forsyning 1. Elforsyning Scenarie: 54: Ild i transformatorstation Tidspunkt: Hverdag kl Objektets beliggenhed: Osvejen, 4480 Store Fuglede Afstand til brandstation: 5,8 km Vejr: Mildt og svag vind fra vest Beskrivelse af objekt: Transformatorstation beliggende på Osvejen ved Dianalundvej Situation ved ankomst: Brand i transformatorstationen, Forsyningsselskab SEAS/NVE på vej. Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Ingen Forslag til nye forebyggelsestiltag: Ingen Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Slukning 2 TKVG Vandforsyning 1 Slangeudlægning/pumpe 1 I alt 2 6 2

79 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 11. Forsyning 2. Gasforsyning Scenarie: 55: Overgravet gasledning Tidspunkt: Hverdag kl Objektets beliggenhed: Rørmosevej, 4281 Gørlev Afstand til brandstation: 1 km Vejr: Svag vind finregn Rendegraver har gravet en naturgasstikledning over mellem to bygninger. Fare Beskrivelse af objekt: antændelse. Situation ved ankomst: Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ 3 Mennesker 2 Værdier 1 Miljø Samfund Konsekvens Hyppighed Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Entreprenør var orienteret om ledningsføringen Forslag til nye forebyggelsestiltag: Bedre information om nøjagtig placering og bedre markering af gasledninger Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Sikring / vandtåge 2 2 TKVG Afspærring 2 2 I alt

80 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 15. Sæsonprægede områder 1. Campingområde Scenarie: 69: Brand i Campingvogn Gøderupvej Gøderup Tidspunkt: D. 28. maj 2015 kl Objektets beliggenhed: Gøderupvej, 4000 Roskilde Afstand til brandstation: 8,1 km fra Brandstation øst Roskilde (Primær)13,6 Brandstation syd (sekundær) Vejr: Skyet Temperatur 11 o C Beskrivelse af objekt: Campingvogn henstillet på mark. Situation ved ankomst: Campingvognen overtændt ved brandvæsnets ankomst. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Pumpepasser TKVG Udlægning af slanger 1 Vandforsyning 1 1 Slukning 2 Sikring af skadested 2 Termisk gennemgang X Oprydning 1 Reetablering 2 I alt

81 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 15. Sæsonprægede områder. 2. Haveforeninger Scenarie: 70: Brand haveforening. Tidspunkt: D. 3. juni kl. 12:35 Objektets beliggenhed: Kolonihavehus i haveforening. Afstand til brandstation: 3,2 km. Vejr: Let vind Beskrivelse af objekt: Mindre kolonihavehus i træ, tæt på tilstødende kolonihavehus. Situation ved ankomst: Overtændt, ejeren ude. Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Ingen Forslag til nye forebyggelsestiltag: Kampagne om brug af åben ild Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Vandforsyning TKVG 2 stk Udlægning af slanger 2 pumpepasning Brandslukning 2 Oprydning og klargøring 4 I alt

82 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 16. Andre 1. Høje skorstene, el, tele og radiomaster Scenarie: 71: Højderedning fra mast Tidspunkt: Lørdag kl Objektets beliggenhed: Holbæk stadion Afstand til brandstation: 800 meter Vejr: Skydække = Skyfrit; Temp. = 21 0 C; Vind = 2 m/s Beskrivelse af objekt: Fodboldkamp på Holbæk stadion I forbindelse med fodboldkamp på Holbæk stadion er en lettere beruset fan klatret op i en af lysmasterne og kan nu ikke komme ned ved egen hjælp. Situation ved ankomst: Det er ikke muligt at benytte drejestige hvorfor der tilkaldes højdereddere. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ 3 Mennesker 2 Værdier 1 Miljø Samfund Konsekvens Hyppighed Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Brandfolk stand by Springpude DRSTG Højderedning, Klargøring 3 REVG Højderedning i mast 2 Nedtagning fra mast 2 Materielmand på jord 1 1 Termisk gennemgang Oprydning Reetablering 2 Følgeskadebekæmpelse Ambulance x x x X I alt

83 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 16. Andre 2. Forbrændingsanlæg Scenarie: 72: Brand i indføringsanlæg på forbrændingsanlæg, Kalundborg Tidspunkt: Hverdag kl Objektets beliggenhed: Asnæsvej 16, 4400 Kalundborg Afstand til brandstation: 6,8 km Vejr: Skydække = Let overskyet; Temp. = 10 0 C; Vind 8 m/s Beskrivelse af objekt: Forbrændingsanlæg (kul) i Kalundborg Ved ankomst er der kraftig røgudtrængning fra røglemme i facaden som følge af et Situation ved ankomst: tilbageslag fra ovnen til indføringslageret i toppen af blok 2. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Stigrør Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Stigrørsudlægning 1 TKVG Vandforsyning DRSTG Pumpepasser Slangeudlægning stigrør 2 Indvendig slukning, skum 4 2 Vedligehold skum 2 1 Udluftning/ventilering 1 Termisk gennemgang X X X X X X X X Oprydning Reetablering 2 I alt

84 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 16. Andre 4. Vindmøller Scenarie: 74: Brand i vindmølletop Tidspunkt: Hverdag kl Objektets beliggenhed: Klovbyvej, 4490 Jerslev Sj Afstand til brandstation: 7,1 km Vejr: Skydække = Overskyet; Temp. = 7 0 C; Vind = 14 m/s Beskrivelse af objekt: Brand i top af vindmølle Som følge af kraftig blæst er bremser i vindmøllen blevet overophedet og er brudt i brand. Der er kraftig røgudtrængning fra mølletop ligesom der ses begyndende Situation ved ankomst: flammer. Der foretages udvendig slukning Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ 3 Mennesker 2 Værdier 1 Miljø Samfund Konsekvens Hyppighed Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Betjening af drejestige DRSTG Slangeudlæg 1 Oprydning 1 Termisk gennemgang 1 Pumpepasning Indvendig slukning Oprydning Reetablering Følgeskadebekæmpelse Ambulance I alt

85 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 16. Andre 5. Kraftværker Scenarie: 75: Udsivning fra brintbatteri Asnæsværket Tidspunkt: Hverdag kl Objektets beliggenhed: Asnæsvej 16, 4400 Kalundborg Afstand til brandstation: 5,3 km Vejr: Varmt og ingen vind Beskrivelse af objekt: Oplag af trykflasker bag centrallageret ( trykflaskefarm ). Situation ved ankomst: Udsivning fra brintbatteri indeholdende m 3. området er evakueret. Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Oplaget er opdelt med flammeskærme (beton), for gasser med forskellige egenskaber. Forslag til nye forebyggelsestiltag: Markering af brandvej frem til oplaget. Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Slangeudlægning/pumpe TKVG Vandforsyning 2 DRSTG Køling 6 Indvendig slukning Udluftning Termisk gennemgang Oprydning 4 Reetablering 2 Følgeskadebekæmpelse Evakuering x x x Politi x x x I alt

86 Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 16. Andre 7. Dybderedning Scenarie: 78: Personredning, dybde Tidspunkt: Hverdag kl Objektets beliggenhed: FDO lager, Lejre Afstand til brandstation: 1,3 km Vejr: Skydække = Skyfrit; Temperatur = 18 o C; Vind = 1 m/s Under arbejde, inspektion og rengøring, i tom brændstoftank bliver en arbejder Beskrivelse af objekt: dårlig og efterfølgende bevidstløs Andre arbejdere på stedet har etableret ventilation til tanken, men har ikke mulig Situation ved ankomst: hed for at redde den pågældende op. Bevidstløs person i inspektionsbrønd. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ 3 Mennesker 2 Værdier 1 Miljø Samfund Konsekvens Hyppighed Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Gasdetektering REVG Dybderedning 2 2 Førstehjælp Opbæring af patient 8 Udluftning Termisk gennemgang Oprydning 2 Reetablering 2 Ambulance x x X I alt

87 Køretøjs liste: ASP Autosprøjte TSP Tanksprøjte TKVG Tankvogn REVG Redningsvogn (TUNG FRIGØRELSE) DRSTG Drejestige eller påhængsstige MILJØVG Miljøvogn (trin II materiel) SLTD Slangetender Båd Båd Bilag 2.6 Hverdagsscenarier Risikobaseret Dimensionering

88 Læsevejledning Kategori(er) Objekter til dette scenarie Henviser til kategori i bilag Der rækker ud over hverdagshændelser Oplistning af øvrige særlige objekter som dette scenarie dækker over - fra bilag 2.5 Scenarie: Kort beskrivelse af scenariet, der er udvalgt som repræsentativt for hele objektkategorien. Tidspunkt: Tidspunkt scenariet afvikles Objektets beliggenhed: Sted hvor scenariet (objektet) ligger Afstand til brandstation: Afstanden mellem objektet og nærmeste brandstation Vejr: Vejrsituationen ved scenariets afvikling - gennemsnitlig vejrsituation Beskrivelse af objekt: Kort beskrivelse af objektet der er impliceret i scenariet Situation ved ankomst: Beskriver det hændelsesforløb der sammen med hyppighed ligger til grund for nedenstående vurderinger (Scenariebeskrivelserne laves ud fra opstillede situationer, for på den baggrund at have et gennemsnitligt udgangspunkt) Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggelses tiltag Med fokus på nedbringelse af hyppighed og konsekvens Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb - Anslået materiel og mandskab til afvikling af ovenstående opstillede scenarie, til evt. udarbejdelse af møde- og alarmeringsplaner. Eventuelle møde og alarmeringsplaner udarbejdes ud fra lokale forhold. Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj I alt

89 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 1 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Mange mennesker, kritisk infrastruktur Generelt Jernbane persontransport i området Scenarie: Toguheld, afsporing af regionaltoget fra Jylland mod København i myldertiden. Tidspunkt: Eftermiddag, Objektets beliggenhed: Koordinat 55 24'33.8"N 11 30'27.8"E Mellem Slagelse st. og Sorø st. Afstand til brandstation: Ca. 6 km. Vejr: Overskyet og køligt. Beskrivelse af objekt: Passagertog Situation ved ankomst: Mange dræbte og tilskadekomne, svær tilgængelighed, specielmateriel fra DSB, stort skadested, skadestedsledelse Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 3 stk. Eftersøgning/redning REDVG 2 stk. Førstehjælp DSB Førstehjælp/redning BRS Drone Frivillige I alt MITI Version 2

90 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 2 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Mange mennesker, særlig fare Holbæk sygehus Scenarie: Kraftig brand på Holbæk sygehus, med stor røgspredning på 4. sal, på et afsnit med sengeliggende. Tidspunkt: Nat, Objektets beliggenhed: Smedelundsgade 60, 4300 Holbæk Afstand til brandstation: 2 km Vejr: Jævn vind, koldt Beskrivelse af objekt: Holbæk centralsygehus, nyere og ældre sammenbyggede bygninger på op til 4. sal. Situation ved ankomst: Svært evakuer bar, personredning med drejestige/redningslift, mange røgskadede personer, stort skadested, skadestedsledelse Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggelsestiltag Brandtekniske installationer, Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ISL 2 stk. Holdledelse ASP 3 stk. Eftersøgning og redning 8 TKVG 3 stk. Vandforsyning DRST Slangeudlægning/pumpe Brandslukning Udluftning/ventilering 4 I alt MITI Version 2

91 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 3 Risikobaseret Dimensionering Kategori Objekter til dette scenarie Mange mennesker Vig festival, Kalundborg rocker og Ledreborg Slotskoncert Scenarie: Stort musiktelt på Vig festivalen et kollapset i forbindelse med kraftig blæst Tidspunkt: Aften, Objektets beliggenhed: Vig Festival, Holbækvej 16, 4560 Vig Afstand til brandstation: Ca. 12 km. Vejr: Beskrivelse af objekt: Situation ved ankomst: Hyppighed og konsekvens: Storm, regn 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Stort telt ca. 500 m2, hårdfør brandhæmmet plastdug. Mange kvæstede personer fanget under teltdugen, panik og store menneske strømme der forsøger at komme væk fra pladsen, hvor personer trampes ihjel, svær tilgængelighed, skadestedsledelse Billede: Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 2 stk. Redning TKVG Behandlingsplads DRST Frigørelse I alt MITI Version 2

92 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 4 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Mange mennesker, særlig kompleksitet i forbindelse Med indsats, kritisk infrastukrur Krydstogtskibe, Samsøfærgen, Molslinjen Scenarie: Omfattende brand om bord på krydstogtskib ved kaj i Kalundborg havn. Tidspunkt: Objektets beliggenhed: Sydhavnen, Kalundborg Havn. Afstand til brandstation: 1,6 Vejr: Beskrivelse af objekt: Situation ved ankomst: Hyppighed og konsekvens: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Sol, let overskyet. Større passagerskib med 3000 sovepladser. Kraftig røgudvikling og brandspredning på kahyt dæk. Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Billede: Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggelsestiltag Eget brandberedskab samt brandtekniske installationer ombord. Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 2 stk. Personredning DRST Brandslukning Brandslukning mv BRS Bjærgning af tilskadekomne Frivillige I alt MITI Version 2

93 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 5 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Steder med mange dyr, større værditab, særlig kompleksitet i forbindelse med indsats Protecta farms, større kvæg- og grisehold i Holbæk, Odsherred zoo, Grisehold på Orø, Orø strand dyrepark, svineproducent i høve Scenarie: Gaseksplosion og efterfølgende brand og sammenstyrtning på Protecta farms Tidspunkt: Eftermiddag, Objektets beliggenhed: Brændemosevej 31, 4400 Kalundborg Afstand til brandstation: Ca. 7,5 km Vejr: Solrigt og vindstille Beskrivelse af objekt: Svineproduktion, søer og slagtesvin/år Situation ved ankomst: Håndtering af mange løse grise, bl.a. orner og store søer Hyppighed og konsekvens: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Hyppighed Værdier 2 Miljø 1 Samfund Konsekvens Billede: Forebyggelseskapacitet: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 2 stk. Vandforsyning/pumpepasning TKVG Dyreredning REDVG Frigørelse/sikring af bbygning frivillige I alt MITI Version 2

94 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 6 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Særlige værdier, særlig kompleksitet i forbindelse med indsats Dragsholm slot, Kragerup Gods, Sorø Akademi Scenarie: Omfattende brand på Dragsholm slot. Tidspunkt: Tidlige eftermiddag, Objektets beliggenhed: Dragsholm Alle, 4534 Hørve Afstand til brandstation:? Vejr: Sol og let brise Beskrivelse af objekt: Hotel, kultur og konferencecenter på slot. Situation ved ankomst: Brand over flere etager, bl.a. på værelsesgange, personredning fra drejestige/lift og håndstiger, store kulturværdier vanskelige adgangsveje Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Forslag til forebyggelsestiltag Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Møde- og alarmeringsplaner Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 2 stk. Vandforsyning/pumpepasning TKVG 3 stk. Brandslukning Pumpe Redning frivillige Ekstra vand Drone I alt MITI Version 2

95 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 7 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Særlige værdier, særlig kompleksitet i forbindelse med indsats, Sorø bymidte, Kordilgade, Skibbrogade, Lindevej, Bag Slotsgraven, Dianalund, Klosterparkvej, Reersø, Sorø parken, Fægangen, Storgade, Østergade Scenarie: Stor tagbrand i den gamle bykerne i Sorø. Tidspunkt: Objektets beliggenhed:??? Afstand til brandstation: Ca. 1 km? Vejr: Solrigt og medium brise. Beskrivelse af objekt: Etagebyggeri, mange privatboliger. Situation ved ankomst: Vanskelige adgangsveje, stor brandbelastning og risiko for stor brandspredning, flere bevarings værdige eller fredede bygninger. Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Intet.. Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 1 stk. Vandforsyning/pumpepasning TKVG Redning 2 2 DRST Brandslukning I alt MITI Version 2

96 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 8 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Større værditab, særlig fare Lundbeck, Asnæsværket, Scenarie: Pølrand på terræn, efter lækage af tankvogn 30 m3 tankvogn, i forbindelse af overlevering fra tankvogn til tank. Tidspunkt: Objektets beliggenhed: Oddenvej 182, 4500 Nykøbing Sjælland (Lundbeck) Afstand til brandstation: 0 km til St. Lumsås, 11 km til St. Nykøbing Vejr: Klart og solrigt, ingen vind. Beskrivelse af objekt: Produktions lokation for medicinal virksomhed Situation ved ankomst: Brand i ætanol pøl ved siden af den tankbil som afleverer det, trykeksplosion, ildkugle og lyd. Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggelsestiltag Brandtekniske installationer på anlæg. Forslag til forebyggelsestiltag Møde- og alarmeringsplan Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 2 stk. Vandforsyning/pumpepasning TKVG 2 stk. Brandslukning I alt MITI Version 2

97 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 9 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Kompleksitet i forbindelse med indsats, særlig fare, Novo Nordisk Scenarie: Ammoniakudslip på Novo Nordisk. Tidspunkt: Objektets beliggenhed: Bygning JC, Hallas Allé, 4400 Kalundborg Afstand til brandstation: Ca. 2 km. Vejr: Tåget, vind 2 m/s Beskrivelse af objekt: Oplag med ammoniak i tank Situation ved ankomst: Ammoniak udslip Hyppighed og konsekvens: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Billede: Forebyggelseskapacitet: Brandtekniske installationer Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ASP 3 stk. Holdledelse TKVG 2 stk. Vandforsyning/pumpepasning DRSTG 1 stk. Personredning MILJØVG Udlægning af slanger A-TRAILER* Begrænsning af sky (vand) Inddæmning af spild Klargøring af rensepunkt Indsats kemi Oprydning/reetablering I alt *Ammoniakberedskabstrailer MITI Version 2

98 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 10 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Særlig kompleksitet i forbindelse med indsats Bakkegården, Holbæk arresthus Scenarie: Brand og kraftig røgudvikling på Holbæk arresthus. Tidspunkt: Objektets beliggenhed: Rådhuspladsen 1, 4300 Holbæk Afstand til brandstation: Ca. 2 km Vejr: Stormvejr Beskrivelse af objekt: Holbæk arresthus, Situation ved ankomst: Stor røgudvikling, mange Co2 påvirkede personer, svære indgangsveje, personlig sikkerhed, koordination med ISL-PO Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 2 stk. Vandforsyning/pumpepasning TKVG Stigerejsning/redning DRST I alt MITI Version 2

99 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 11 Risikobaseret Dimensionering Kategori: Underkategori: 13. Særligt store brandfarlige virksomheder 1. Særligt store brandfarlige virksomheder Scenarie: Kraftig brand i tankanlæg på Statoil Refining Tidspunkt: Hverdag Objektets beliggenhed: Melbyvej 17, 4400, Kalundborg. Afstand til brandstation: Ca. 7,3 km. Vejr: Regn- og tordenvejr, lunt svag vind. Beskrivelse af objekt: Tankanlæg med råolie Tank TK-1361 volume ca m3 Situation ved ankomst: Lynnedslag i tank har resulteret i rimseal brand. Forebyggende skumslukningssystem er ødelagt ved lynnedslaget. Flydetaget kollapser og medfører en fuld overfladebrand. Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Skumslukningsanlæg Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL * 2 Holdledelse ASP * 4 Vandforsyning/pumpepasning TKVG * 4 Udlægning af slanger SLT * 3 Opstilling vandkanoner VK * 4 Objektkøling SKUMTDR *2 Skumtender/slukning SKUMTRL Skumtrailer(tilførsel af skumvæske) Etablering af lys Oprydning og klargøring Politi I alt MITI Version 2

100 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 12 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Særlig fare, miljøhensyn Strandmøllen Scenarie: Gaseksplosion og efterfølgende brand på Strandmøllen Tidspunkt: Mandag Objektets beliggenhed: Roskildevej 213, 4300 Holbæk Afstand til brandstation: 1,8 km Vejr: Svag vind, let overskyet Beskrivelse af objekt: Virksomhed med acetylén, fyldestation og stort oplag, samt oplag af acetone og karbid. Sevesovirksomhed. Ca GOE af acetylén, ca L. acetone og 500 tons katbid (reagerer eksplosivt med vand) Situation ved ankomst: Gaseksplosion og efterfølgende brand og sammenstyrtning på protectafarms Hyppighed og konsekvens: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Billede: Forebyggelseskapacitet: Forebyggende tiltag Møde- og alarmeringsplaner, brandsyn og risikoinspektion, ABA- og AGA-anlæg, årlige øvelser Forslag til nye forebyggende tiltag Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ISL 2 stk. Holdledelse ASP 3 stk. Vandforsyning/pumpepasning TKVG 2 stk. Sikring/køling Udlægning af slanger Etablering af lys Sikring af loft og renselem I alt MITI Version 2

101 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 13 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Særlig kompleksitet i forbindelse med indsats Højhus i Holbæk Scenarie: Brand i lejlighed på 15 etage Tidspunkt: Eftermiddag, Objektets beliggenhed: Afstand til brandstation: Vejr: Beskrivelse af objekt: Situation ved ankomst: Hyppighed og konsekvens: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Krags Brygge, Holbæk havn Ca. 2 km. Overskyet og køligt. Ultra høj bygning højre end 40 m. (17 etager), stigrør med tryk forøger pumpe, brandmandselevator, brandmandspanel, sprinklet. Fuldt udviklet brand på 15 etage Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Billede: Forebyggelseskapacitet: Scenariet er ikke færdigbehandlet i forhold til indsatskapacitet. De brandtekniske installationer er endnu ikke kendte (sagen er pt. under brandteknisk sagsbehandling) Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj I alt MITI Version 2

102 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 14 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Særlig fare TR dækservice, BBC Comfort, NKT cables Scenarie: Brand i dæklager Tidspunkt: Objektets beliggenhed: Bødkervej 2, 4450 Jyderup. Afstand til brandstation: Ca. 5 km Vejr: Sol rigt Beskrivelse af objekt: Lagerbygning Situation ved ankomst: Brand i stabel af dæk ca 15m, kraftig røgudvikling Hyppighed og konsekvens: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Billede: Forebyggelseskapacitet: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 2 stk. Slukning TKVG 2 stk. Drone/frivillige DRST Vandforsyning Frivillige I alt MITI Version 2

103 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 15 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Særlig fare, miljøhensyn Dragerup skov, sommerhus områder, Reersø, Bjerge strand, Havnsø/vesterlyng Scenarie: Tidspunkt: Objektets beliggenhed: Afstand til brandstation: Vejr: Beskrivelse af objekt: Situation ved ankomst: Hyppighed og konsekvens: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Plantagebrand i tørkeperiode 20.00, sommersæson. Hejrevej 8, 4581 Rørvig Ca. 7,5 km Solrigt og let blæst Plantage med hedelyng, birk og skovfyr i flyvesand Kraftif ild- og røgspredning. Mange civile ved stranden. Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Billede: Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggelsestiltag Lokal kampagne om forsigtighed ved brug af åben ild i tørkeperioder. Forslag til forebyggelsestiltag Møde- og alarmeringsplan Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 3 stk. Vandforsyning/pumpepasning TKVG 3 stk. Brandslukning Brandslukning BRS I alt MITI Version 2

104 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 16 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Særlig fare, kritisk infrastruktur Stenlille Gaslager Scenarie: Gasudslip og efterfølgende gasbrand Stenlille gaslager. Tidspunkt: Hverdag kl. 14:00 Objektets beliggenhed: Merløsevej 1C, 4296 Nyrup Afstand til brandstation: Ca. 14 km Vejr: 15 grader, frisk vind fra øst, overskyet Beskrivelse af objekt: Stenlille naturgaslager, Brøndplads B - Mødeplan Situation ved ankomst: Ukontrolleret gasudslip fra brøndhoved, automatiske ventiler fungerer ikke, større gassky i luften. Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggelsestiltag ABA og AGS anlæg, permanent vandforsyning på brøndpladser min L/min Forslag til nye forebyggelsestiltag Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ASL 2 stk. Skadestedsleder ASP 3 stk. Holdledelse TKVG 2 stk. Pumpepasser SLT 2 stk. Kørsel af vandkanon BRS Vandforsyning 4 2 Sikringshold til ventil 2 Sikringshold 4 4 Udlægning af slanger km 3 kar + vandkanon 5 3 I alt MITI Version 2

105 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 17 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Særlig fare, Miljøhensyn FDO Scenarie: Stort benzin udslip med fare for antændelse FDO lager i Hvalsø. Tidspunkt: Hverdag kl Objektets beliggenhed: Egestallevej Hvalsø Afstand til brandstation: Ca. 4,4 km Vejr: Sne, temperatur: -8 o C Beskrivelse af objekt: Tankanlæg med underjordiske tanke et større indhold benzin og diselolie Situation ved ankomst: Ved ankomst bliver det oplyst, at der er sprunget en ventil på tryksiden og at der er sluppet ca liter benzin ud i terrænet og ned til opsamlingsbassinet. Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag FDO trailer med skum og materiel Forslag til forebyggelsestiltag Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ISL 2 stk. Holdledelse ASP 2 stk. Vandforsyning/pumpepasning SLT Sikring/køling TKVG 3 stk. Skumudlægning MiljøVG Udlægning af slanger BRS I alt MITI Version 2

106 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 17 A Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Særlig fare, miljøhensyn FDO Scenarie: 68: Brud på brændstof ledning, Knabstrup Tidspunkt: Lørdag kl Objektets beliggenhed: Ved Skovvejen i Knabstrup Afstand til brandstation: 15 km Vejr: Skyet, let vind Beskrivelse af objekt: Brændstof ledning mellem Kalundborg og Hedehusene Der er forsøgt tyveri af brændstof fra ledningen. Afhugningen har forvoldt et Situation ved ankomst: hul i ledningen brændstof strømmer ud i en stor stråle. Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Ejer moniterer ledningen og kan registrere meget små udsving flowet Forslag til nye forebyggelsestiltag: Ingen Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 3 stk Eftersøgning/redning TKVG 2 stk Vandforsyning Førstehjælp Skum udlæg Vandtåge Termisk gennemgang Oprydning 4 Reetablering 2 Miljøvagt x x x x x x x Evakuering 4 2 Politi x x x x X x x X I alt MITI Version 2

107 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 18 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Større værditab Pharmacosmos, Frode Lauersen, Hørkram, Multiline, Sønderup søbefabrik, Frysehus i virkelyst, Kalundborg Havn (helhed), Colas, NOV, Bigadan, Farce, Danish argo, Asiros, Seas NVE Scenarie: Brand i medicinske væsker med risici for eksplosion, DSV Øm Tidspunkt: D. 24. november 2014 kl Objektets beliggenhed: Kumlehusvej 1, Øm Afstand til brandstation: 12,4 fra brandstation syd (primær) 21,8 fra brandstation Nord (Sekundær) 9,1 fra brandstation øst Roskilde (Primær) Vejr: Tørt skyet - Temperatur- 4 o C Vind let Beskrivelse af objekt: Sammenbygget lagerhotel, opbevaring af narkotika Situation ved ankomst: Brand i brandsektion med brandfarlige medicinske væsker, brandporte til andre brandsektioner lukkede. Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggelsestiltag ABA-anlæg, brandsektionering, brandsyn Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Vandforsyning/pumpepasning TKVG Slukning I alt MITI Version 2

108 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 19 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Kritisk infrastruktur Holbæk mortervej, E20, Vest mortervej Scenarie: Færdselsuheld med kemikalie tankvogn på Holbæk motorvejen, i myldre tiden med vindretning mod kø. Tidspunkt: Kl Objektets beliggenhed: Afstand til brandstation: Vejr: Beskrivelse af objekt: Situation ved ankomst: Hyppighed og konsekvens: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Holbæk motorvejen 21, efter afkørsel 19 Holbæk C '08.1"N 11 41'41.8"E Ca. 3 kilometer Lummert, høj luftfugtighed, vind 3 m/s mod nordøst. Tankvogn på liter, fyldt med svovldioxid UN:1079 Farenummer:268 Tankvogn kollideret med personbil, tankvogn lækker svovldioxid i gas form. Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Billede: Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggelsestiltag ADR godkendt køretøj. Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Vandforsyning/pumpepasning TKVG Kemikalieindsats MILJØVG Redning BRS I alt MITI Version 2

109 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 20 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Særlig fare, miljøhensyn Avista oil Scenarie: Brand i lastbil, tankvogn med kl. III væske Tidspunkt: Hverdag kl Objektets beliggenhed: Avista Oil, Juelsmindevej 6, Kaludborg Afstand til brandstation: 1 km Vejr: Solskin, lunt let vind fra vest Beskrivelse af objekt: Tankvogn med 25 tons spildolier på aflæsseplads ved procesanlæg til raffinering af spildolier, flere tanke med forskellige typer brandfarlige og brandbare væsker i umiddelbar nærhed. Situation ved ankomst: Overophedede bremser medfører brand I udstrømmende væsker fra tankvogn under aflæsning, fare for spredning til procesanlæg samt tanke Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Forslag til nye forbyggelsestiltag Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ISL 3 stk. Holdledelse ASP 4 stk. Vandforsyning/pumpe TKVG 4 stk. Udlægning af slanger SLTD Objektkøling Skumforsyning Skumudlægning Etablering af lys Oprydning og klargøring I alt MITI Version 2

110 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 21 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekt til dette scenarie Mange mennesker Mørkøv kræmmermarked Scenarie: Kraftig brand i handelsgade på Mørkøv Kræmmermarked Tidspunkt: Weekend kl Objektets beliggenhed: Rævebjerg 1, 4440 Mørkøv Afstand til brandstation: Ca. 0,5 km Vejr: Sol, varmt, jævn til hård vind. Beskrivelse af objekt: Salgsgade bestående af telte/palvioner med stort oplag af bl.a. tekstiler Situation ved ankomst: Kraftig brand i to række af slagsboder, branden spreder sig hurtig i vindretningen. Flere forbrændte, kraftig røgudvikling, panik i menneskemængden. Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Brandhane på området samt marksprøjte Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 2 stk. Vandforsyning/pumpepasning TKVG Brandslukning Førstehjælp I alt MITI Version 2

111 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 22 Risikobaseret Dimensionering Kategori Objekter til dette scenarie Mange mennesker Asnæs centeret Scenarie: Brand i butikslager, røgen er gået i ventilationen og ABA-anlægget er frakoblet. Der er omkring 200 kunder. Tidspunkt: lørdag formiddag Objektets beliggenhed: Centervej 1, 4550 Asnæs Afstand til brandstation: 1 km Vejr: Blæsende og regnvejr Beskrivelse af objekt: En stor bygning, sammensat af gammelt og nyt byggeri. Situation ved ankomst: Branden er gået i tagkonstruktionen så det brænder på loftet. Centeret er ikke helt evakueret endnu, da ABA-anlægget har været frakoblet. Hyppighed og konsekvens: Billede: 5 Relativ 4 Mennesker 3 Værdier 2 Hyppighed Miljø 1 Samfund Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggelsestiltag ABA-anlæg (i den nye del af centeret) Forslag til forebyggende tiltag Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 2 Evakuering TKVG 2 Vandforsyning/pumpepasning Frivillige Brandslukning Drone I alt MITI Version 2

112 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 23 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Objekter til dette scenarie Mange mennesker, særlig kompleksitet i forbindelse med indsats Asnæs center, Asnæslejeren, Bromølle kro, Reersø kro, Sorø Storkro, Fårevejle fri og efterskole, Odsherred efterskole, Sorø akademi, Tølløse slots efterskole, Tølløse friog efterskole, Sejergårdsefterskole, Concura Scenarie: Brand i Hotel, Sorø Storkro Tidspunkt: Hverdag kl. 20:00 Objektets beliggenhed: Abildvej 100, Sorø Afstand til brandstation: 2,0 km Vejr: 15 grader, frisk vind fra vest, overskyet Kro med stråtag, uudnyttet loft, tagetage sektioneret sammen med bygningen, vars Beskrivelse af objekt: lingsanlæg Brand i værelse på 1. sal mod søen, flammer ud af vindue, branden er ved at sprede sig til taget. Varslingsanlæg aktiveret, personale og gæster påbegyndt evakuering. dør Situation ved ankomst: til værelse lukket af personale, lidt røg i gangsystemet Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: 4 Relativ 3 Mennesker 2 Værdier 1 iljø Samfund Konsekvens Hyppighed Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Varslingsanlæg / instruks, personale udd. i EB og sikkerhed Forslag til nye forebyggelsestiltag: Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP 2 stk Chauffør / pumpepasser TKVG Vandforsyning 1 Slangeudlægning 4 Indvendig slukning 2 2 Udvendig slukning 2 2 Eftersyn loftrum 1 1 Ventilation 1 1 I alt MITI Version 2

113 Bilag 2.7 Særlige scenarier Scenarie 24 Risikobaseret Dimensionering Kategori(er) Særlig kompleksitet i forbindelse med indsats, Objekter til dette scenarie Præstevænget, Holbæk hus, Sigrid undset skole, Syncenter refnæs Scenarie: Brand i rum med røg på gang, nat, Holbæk Hus Tidspunkt: Hverdag, december kl Objektets beliggenhed: Chr. Hansensvej 11A 11F, 4300 Holbæk Afstand til brandstation: 3 km Vejr: Frost stjerneklart ingen vind Ældre plejehjem i 3 etager, ikke oprindeligt opført til formålet. Dårlige redningsfor Beskrivelse af objekt: hold for beredskabet. 51 plejeboliger på hver 76 m 2. Situation ved ankomst: Hyppighed og konsekvens: 5 Billede: Relativ Mennesker Værdier Miljø Samfund Hyppighed Konsekvens Forebyggelseskapacitet: Eksisterende forebyggende tiltag/installationer: Brandsyn, ABA anlæg og varsling af personale Forslag til nye forebyggelsestiltag: Brand og evakueringsøvelse for personalet, deltagelse i personalemøder Indsatskapacitet: Analyse af indsatsforløb Indsatsopgaver Indsatsforløb Materiel Køretøj Indsatsledelse ISL Holdledelse ASP Eftersøgning/redning 2 2 DRSTG Vandforsyning TKVG Førstehjælp Indvendig slukning 2 2 Udluftning 2 Termisk gennemgang x Oprydning 2 Reetablering Følgeskadebekæmpelse x x x x Evakuering x x x x Ambulance x x x I alt MITI Version 2

114 Bilag 3.0 Analysesamling til oplæg til operativt serviceniveau Indhold ANALYSESKEMA RBD 0, RESPONSTIDER... 2 ANALYSESKEMA RBD 1: ANTAL UDRYKNINGSENHEDER, HOLBÆK... 9 ANALYSESKEMA RBD 1: ANTAL UDRYKNINGSENHEDER, SORØ ANALYSESKEMA RBD 2: ANTAL UDRYKNINGSENHEDER, SORØ ANALYSESKEMA RBD 3: REDUKTION AF ANTAL REDNINGSLIFTE ANALYSESKEMA RBD 4: SPECIALLIFTE ANALYSESKEMA RBD 5: LØSNING AF HØJDEREDNINGSOPGAVEN ANALYSESKEMA RBD 6: ANTAL OG PLACERING AF VANDTANKVOGNE ANALYSESKEMA RBD 7: UDFASNING AF SLANGETENDERE ANALYSESKEMA RBD 8: HARMONISERING AF AUTOSPRØJTER OG TANKSPRØJTER ANALYSESKEMA RBD 9: TILPASNING AF MILJØBEREDSKAB ANALYSESKEMA RBD 10: TUNG FRIGØRELSE ANALYSESKEMA RBD 11: HARMONISERING AF Ø-BEREDSKABER ANALYSESKEMA RBD 12: ORGANISERING AF INDSATSLEDERVAGTEN ANALYSESKEMA RBD 13: STRATEGI FOR FRIVILLIGT BEREDSKAB ANALYSESKEMA RBD 14: BEREDSKAB TIL VEJRLIGSHÆNDELSER ANALYSESKEMA RBD 15: SÆRLIGE HÆNDELSER/TERROR ANALYSESKEMA RBD 16: UDBYGNING AF OPERATIV INDSATS I KALUNDBORG ANALYSESKEMA RBD 17: UDVIKLING AF NYE INDSATSKONCEPTER ANALYSESKEMA RBD 18: REKRUTTERING OG FASTHOLDELSE AF DELTIDSBRANDMÆND ANALYSESKEMA RBD 19: SAMARBEJDE MED NABOBEREDSKABER ANALYSESKEMA RBD 20: REDNING PÅ FJORD OG HAV ANALYSESKEMA RBD 21: KØRSEL TIL FÆRDSELSUHELD UDEN REDNING VESTSJÆLLANDS BRANDVÆSEN Rynkevangen 12, 4400 Kalundborg Tlf [email protected] H O L B Æ K K A L U N D B O R G L E J R E O D S H E R R E D S O R Ø V S B V. D K

115 Analyseskema RBD 0, Responstider LEH 7.maj 2018 Oplæg til serviceniveau - responstider for det operatives beredskab RBD Oplæg til serviceniveauet er et overordnet udtryk for den hjælp, borgerne kan forvente at få fra Vestsjællands Brandvæsen til at kunne afhjælpe skader, ulykker og katastrofer jf. beredskabsloven. Serviceniveauet for den afhjælpende indsats måles ud fra 3 parametre: 1) Tryghed, 2) Kapacitetsopbygning, 3) Assistance. Den afhjælpende indsats - hurtig og effektiv hjælp, når skaden er sket. Uheld og ulykker kan ikke undgås uanset en effektiv forebyggelsesindsats, målrettet planlægning og rettidig omhu. Ulykker kan skyldes uforsigtighed, uopmærksomhed, forsæt, tekniske fejl eller uheld. Derfor er planlægning og udførelse af en hurtig og effektiv afhjælpende indsats afgørende for at begrænse skader på mennesker, dyr og værdier samt miljø, reducere følgeudgifter og forbedre muligheden for hurtig reetablering af fx fremkommelighed på vejen eller en virksomheds drift. Vestsjællands Brandvæsen har i planlægningen af den afhjælpende indsats særligt fokus på hurtig ankomst af første enhed på et skadested. Det skaber tryghed, redder liv, begrænser brandspredning og udvikling af ulykken samt sikrer hurtig genopretning. Vestsjællands Brandvæsen har særlig fokus på en effektiv udrykningssammensætn ing, således det er det rigtige og tilstrækkelige personale og materiel, der afsendes til et skadested. Et afgørende element i planlægningen og driften af det operative beredskab - at de opstillede servicemål kan leveres i dagligdagen - er s egen døgnbetjente vagtcentral. Vagtcentralen har til stadighed overblik over den aktuelle "driftssituation" i det akutte beredskab, og ud fra dette kan vagtcentralen foretage den mest hensigtsmæssige disponering af de operative styrker. Tryghed: Borgerne i Vestsjælland skal opleve at få hurtig hjælp. Ved ankomst af første køretøj kan den afhjælpende indsats påbegyndes, og borgerne oplever tryghed, når professionelle brand- og redningsfolk tager ansvar for situationen. Kapacitetsopbygning: Til en række indsatser er der behov for flere køretøjer eller mere mandskab. Disse supplerer første køretøj på skadestedet, og udgør kapacitetsopbygningen i forhold til, hvad der ifølge faste foruddefinerede procedure skal afsendes til dagligdagshændelser umiddelbart på anmeldelsen. Assistance: Ved nogle indsatser, hvor fx første meldingen ikke er præcis, eller hvor en hændelse udvikler sig mod forventning, kan der være behov for at supplere eller assistere de disponerede styrker til støtte for førsteudrykningen. Ligeledes hvis omfanget af hændelsen ligger ud over det sædvanlige. I disse tilfælde kan yderlig intern assistance rekvireres af vagthavende indsatsleder via vagtcentralen. I forbindelse med ekstraordinære Side 2 af 98

116 store hændelser kan der desuden rekvireres ekstern assistance. Dette kan der dog ikke sættes en fast ankomsttid på. Opbygningen af det operative beredskab: Stationer, udrykningstider og slukningsområder I Vestsjællands Brandvæsens dækningsområde er der i alt 21 lokationer, hvor der i en eller anden form er placeret beredskabstyrker. Der er 14 basisstationer, fire Ø-beredskaber og tre frivillig-enheder. Beredskabsstationerne er minimum bestykket med en førsteudrykningsenhed bestående af en autosprøjte og en vandtankvogn. På to af stationerne (Lumsås og Tuse Næs) er der en førsteudrykningsenhed bestående af en tanksprøjte som suppleres med en tankvogn fra en nabostation. På stationerne i Holbæk, Kalundborg og (Sorø) er der yderligere placeret en redningslift og supplerende førsteudrykningsenheder. Førsteudrykning forventes at kunne håndtere alle almindeligt forekommende hverdagshændelser. Førsteudrykningen kan styrkes ved assistance fra enten egen station, nabostationer, Frivillig-enhederne, naboberedskaber eller fra Beredskabsstyrelsen i Næstved eller Hedehusene. Til hver af stationerne er der tilknyttet et primært slukningsområde som yderligere understøttes med disponeringer fra vagtcentralen i Kalundborg. Herved sikres, at principperne for altid at sende "nærmeste enhed med rette kompetencer" imødekommes. Førsteudrykningens sammensætning og bemanding: indsatsledereftersyn (1+0+0) - Indsatsleder reduceret udrykning (1+1+3)- Indsatsleder + autosprøjte/tanksprøjte (herunder bådberedskab) normaludrykning (1+1+5)- Indsatsleder + autosprøjte/tanksprøjte + tankvogn, redningslift eller redningsvogn assistance køretøj (0+0+2)- Tankvogn, redningslift eller redningsvogn. Maksimal responstid: Borgerne i Vestsjællands Brandvæsens område kan forvente en maksimal responstid for første slukningskøretøj, der er i stand til at iværksætte/opstarte en forsvarlig førsteindsats i min. 95 % af hændelserne således: - områder med tæt bymæssig bebyggelse maksimalt 10 minutter - områder med spredt bebyggelse maksimalt 15 minutter - områder der er tyndtbefolkede maksimalt ca. 20 minutter Disse responstider er fastlagt ud fra den kendte stationsplacering - se kort bilag. (responstid = den tid der går fra Brandvæsnets vagtcentral modtager alarmen, til brandvæsnet er fremme på skadestedet med første slukningskøretøj). Kapacitetsopbygning: Side 3 af 98

117 Følgekøretøjerne som indgår i førsteudrykningen, enten tankvogn eller redningslift, kan forventes, at ankomme senest så ret betids, at en igangværende førsteindsats ikke må afbrydes, eksempelvis som følge af vandmangel. Servicemålet for følgekøretøjer er fastsat til at disse skal være fremme senest 5 minutter efter første primære slukningskøretøjs ankomst til skadestedet. Assistance: For den supplerende udrykningsenhed er det ikke muligt at fastsætte et konkret serviceniveau for ankomsttiden. Serviceniveauet for de maksimale responstider forventes overholdt i minimum 95 % af alle udrykninger med førsteudrykningsenheden jf. ovenfor. Side 4 af 98

118 Kort over stationernes placering og serviceniveau på 10, 15 og 20 minutter: Med en fremkommelighed på 80 % 1 (10 minutter er angivet med brun, 15 minutter med lilla og 20 minutter med lyseblå). 1 Fremkommelighed er et udtryk for kørehastigheden med et udrykningskøretøj. 80% svare til 96 km/t på motorvej, 80 km/t på landevej, 64 km/t på by vej. 90% svare til 108 km/t på motorvej, 90 km/t på landevej, 72 km/t på by vej. Side 5 af 98

119 Områder med udfordringer Overordnet er der ingen steder, hvor ikke lever op til serviceniveauet, men med en fremkommelighed på 80 %, er serviceniveauet i byerne Stenlille, Nyrup og Egebjerg marginalt udfordret. På baggrund af de optimale vejstrækninger fra henholdsvis Sorø og Ruds Vedby mod Stenlille og samt fra Nykøbing til Egebjerg vurderes det forsvarligt her at kunne forvente en fremkommelighed på minimum 90%. Nyrup forventes lagt ind under st. Tølløses dækningsområde. Således overholdes en responstid på 15 minutter også her. Det beskrevne serviceniveau svare fuldstændig til serviceniveauet i de eksisterende forhold. Side 6 af 98

120 Serviceniveau for indsatsledervagten: Indsatsledervagt Jf. beredskabsloven er det kommunalbestyrelsens ansvar at varetage skadestedsledelsen på skadestedet. Skadestedsledelsen udføres gennem en indsatsleder eller holdleder med den fornødne uddannelsesmæssige kompetence. Indsatslederen udøver sin ledelse gennem holdlederne og referer til chefvagten. Indsatslederen alarmeres som udgangspunkt til alle hændelser, som hidrører under Beredskabsloven. Det findes beredskabsfagligt forsvarligt at basere indsatsledervagten i på fem indsatslederområder, hver med en indsatsleder på vagt. Det generelle servicemål for indsatslederen: Indsatslederen varetager den tekniske ledelse af indsatsen og skadestedet. Indsatslederen udøver sin ledelse gennem holdlederne. Indsatslederen indgår i den samlede skadestedsledelse jf. Beredskabsstyrelsens "Retningslinjer for Indsatsledelse". Indsatslederen skal straks ved alarmmeldingens modtagelse afgå mod skadestedet i eget udrykningskøretøj. Indsatslederen skal kunne være fremme på skadestedet senest samtidig med rekvirerede supplerende enheder. Indsatsleder på vagt skal opholde sig geografisk således, at det overordnede servicemål for ISL kan opretholdes. Hvis kompleksitet i indsatsen tillader, det kan indsatslederen i særlige tilfælde, overdrage udførelsen af den tekniske ledelse til holdlederen, dog under forudsætning af at holdlederen har det nødvendige kompetenceniveau i forhold til den konkrete situation. Indsatslederen skal, i sin tilbagemelding til vagtcentralen efter iværksættelse af førsteindsatsen, tilkendegive i hvilket omfang han er låst på skadestedet. Vagtcentralen afgør i samarbejde med chefvagten om der er behov for tilkald af vagtfri indsatsleder til dækning i det primære dækningsområde. Særlige forhold i Kalundborg: På baggrund af omfanget og koncentration af store og komplekse risikovirksomheder i Kalundborg, herunder bl.a. Danmarks største oplag af brandfarlige væsker i tankanlæg, komplekse adgangsforhold og begrænsninger i muligheden for ekstern assistance på grund af den geografiske placering, er serviceniveauet til indsatsledelsen her skærpet yderligere i/omkring Kalundborg by. Det vurderes at være afgørende for håndteringen af indsatsen ved for eksempel brand eller kemikalieuheld på risikovirksomhederne i Kalundborg, at der altid er en indsatsleder til rådighed, som kan være fremme på risikovirksomhederne senest samtidig med første indsatskøretøj i førsteudrykningen. Side 7 af 98

121 Med bagrund i ovenstående bør indsatsledervagten i Kalundborg tilrettelægges således, at og indsatslederen aldrig er længere væk fra brandstationen i Kalundborg end maksimalt 10 minutters kørevej. Holdleder som teknisk leder: I Vestsjællands Brandvæsen anvendes ikke holdleder som teknisk leder, da der som udgangspunkt sendes indsatsleder med til alle hændelser. Side 8 af 98

122 Analyseskema RBD 1: Antal udrykningsenheder, Holbæk Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr tilpasning af antal udrykningsenheder (Holbæk) Indstilling / analyse opdrag: 1. St. Holbæk + St. Sorø bemandes med samt 0+2 (assistanceberedskab) 3. Der skal analyseres på muligheden for at nedlægge anden udrykningsenhed i Holbæk. Analyse område: Jf. punkt 3 - Analyseres muligheden for at nedlægge anden udrykningsenhed i Holbæk (tanksprøjte 1+3) Udvalgte analyse parameter: 1. Generel udrykningsstatistik 2. Brug af anden udrykningsenhed, type alarm og årsag til brug af anden udrykningsenhed 3. Køretider for assistanceenheder fra nabostationer - både fra stationer og nabo beredskaber 4. Særlige lokale forhold 5. Konsekvenser i forhold til risikoprofilen Resultat af analysen: Jf. 1. St. Holbæk har kørt ca. 51 % reelle alarmer i 2017, hvilket er højere andel end sammenlignelige stationer i. Jf. 2. St. Holbæk har i perioden kørt til 20 hændelser hvor anden udrykningsenhed er kørt til en hændelse pga. at første udrykningsenhed har været optaget af en anden hændelse. Dette svarer til fem hændelser om året, hvor anden udrykningsenhed har været i brug pga. samtidige hændelser i station Holbæks slukningsområde. 16 gange i perioden har både første og anden udrykningsenhed i Holbæk været brugt til samme hændelse. Jf. 3. Station Tuse Næs samt stationerne Tølløse og Kirke Hyllinge kan dække Holbæk by inden for 20 minutter. Station Asnæs, Mørkøv og Hvalsø kan dække Holbæk by inden for minutter. Jf. 4. Holbæk station har i løbet af kørt 33 assistanceudrykninger til nabostationerne. Ligeledes har station Holbæk afsendt følgekøretøj som supplement til udrykningsenheden på Tuse Næs 67 gange i den nævnte periode. Jf. 5. Der er pt. ni særlige objekter i Holbæk by, heraf en risikovirksomhed (Strandmøllen) efter risikobekendtgørelsen. Særligt to objekter - Strandmøllen og Holbæk sygehus - bør Side 9 af 98

123 der laves møde- og alarmeringsplaner for, da disse objekter vil kræve en større udrykningssammensætning end Holbæk station kan stille med. Faglig konklusion på analysen: I forhold til ovenstående analyseresultater må det anses for sandsynligt, at der 4-6 gange pr. år vil opstå situationer, hvor en udrykningsenhed i Holbæk by kræver indsats fra mere end en udrykningsenhed. St Holbæk er den station i 's område, der kører til flest hændelser. Det være sig både reelle alarmer og blinde alarmer. Dertil kommer en reel risiko for samtidige hændelser. Hændelser, hvor der er behov for mere end en udrykningsenhed til samme hændelse, anses at være størst i Holbæk. Det statistiske materiale viser, at antallet af udrykninger, hvor der pga. samtidige hændelser vil være behov for at tilkalde assistance fra andre brandstationer, såfremt anden slukningsenhed nedlægges i Holbæk, udgør ca. 1,4 % om året. Dette tal er væsentligt, da udrykninger fra andre stationer ikke i alle situationer vil kunne overholde de fastsatte responstidskrav. Det statistiske materiale for perioden er af varierende validitet. Det er derfor brugt som et grundlag for en skønsmæssig vurdering. Tallene synes dog analogt valide sammenlignet med data fra Antallet af hændelser i Holbæk, set i relation til indbyggerantallet, svarer ret præcist overens med sammenlignelige byer og kommuner andre steder i Danmark. Beredskabsfaglig anbefaling: På trods af at det rent statistisk set er reelt muligt at udfase anden udrykningsenhed i Holbæk giver det anledning til nogle overvejelser i forhold til risikoprofilen og robustheden i beredskabet. Såfremt andenudrykningen på station Holbæk udfases, vil det i øget omfang kræve træk på nabostationerne ligesom det i visse tilfælde vil være nødvendigt at placere udrykningsenheder fra nabostationer til stand by på stationen i Holbæk. Endvidere anbefales det, at der i relation til de omkringliggende byer med brandstationer tages forbehold omkring muligheden for assistance fra andre brandstationer end den i Holbæk. Dette vil i et vist omfang sætte det samlede beredskab i området under pres fra tid til anden. Generelt må det fagligt anbefales, at der ikke kun er en udrykningsenhed til rådighed, hvor antallet af indbyggere er så højt som i Holbæk, og hvor robustheden af beredskabet er udfordret. Det anbefales, at der i relation til både risikovirksomhederne og de særlige objekter udarbejdes møde- og alarmeringsplaner. Side 10 af 98

124 Analyseskema RBD 1: Antal udrykningsenheder, Sorø Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr tilpasning af antal udrykningsenheder (Sorø) Indstilling / analyse opdrag: 1. St. Sorø bemandes med samt 0+2 (assistanceberedskab) 2. Der arbejdes videre med en reduktion/nedlæggelse af anden udrykningsenhed i Sorø. Der skal udarbejdes statistik, der underbygger en evt. beslutning. Analyse område: Jf. pkt.2 - kan andet slukningstog på station Sorø udfases? Udvalgte analyse parameter: 1. Brug af anden udrykningsenhed 2. Køretider for assistanceenheder fra nabostationer - både fra stationer og nabo beredskaber 3. Konsekvenser i forhold til risikoprofilen Resultat af analysen: Jf. 1. Sorø brugte i perioden begge sprøjter til samme hændelse fire gange. Fire gange er anden udrykningsenhed blevet brugt i perioden fordi første udrykningsenhed har været optaget til anden hændelse. Jf. 2. Brandstationerne i Slagelse, Ringsted og Fuglebjerg dækker hovedparten af station Sorøs sydlige slukningsområde inden for ca minutter. Brandstationerne i Ruds Vedby og Tølløse dækker hovedparten af station Sorøs norlige slukningsområde inden for ca min. Jf. 3. Alarmeringsplanen på Stenlille gaslager kræver, at der stiller to autosprøjter fra station Sorø. Alarmeringsplan på Storebælt kræver, at der stiller en autosprøjte samt en tankvogn - primært til mandskabstransport. Faglig konklusion på analysen: Statistisk har der ikke været grundlag for anden udrykningsenhed i forhold til almindeligt forekommende hændelser i station Sorøs slukningsområde i perioden Beredskabsfaglige anbefalinger: Det vurderes beredskabsfagligt forsvarligt at nedlægge anden udrykningsenhed på station Sorø (1+3 + sprøjte) under forudsætning af, at station Tølløse fremover indgår i møde- og alarmeringsplanen til Stenlille Gaslager. I forhold til at indgå alarmeringsplan på Storebælt vurderes det, at denne opgave kan dækkes af en udrykningsenhed fra station Sorø. Side 11 af 98

125 Analyseskema RBD 2: Antal udrykningsenheder, Sorø Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr. 2 Harmonisering af førsteudrykningen i Indstilling / analyse opdrag: 1. Det analyseres om førsteudrykningen i kan harmoniseres ud fra to: 1+5 standardudrykning 1+3: reduceret udrykning 2. Der arbejdes videre med en beskrivelse af sammensætning af standardudrykninger i ud fra et grundprincip om at kunne iværksætte en forsvarlig førsteindsats samt at kunne yde et sammenligneligt serviceniveau til områder af sammenlignelig karaktere (befolkningstæthed, bebyggelsesgrad, bygningshøjde og infrastruktur). Analyse område: Jf. 1 Hvorledes afviger sammensætningen af førsteudrykningen på de enkelte brandstationer og i hvilket omfang svarer denne sammensætning til beredskabet i sammenlignelige kommuner/beredskaber i Danmark. Jf. 2 Ud fra en beredskabsfaglig betragtning analyseres der på anvendelsen af følgende standardudrykninger som førsteudrykning: indsatsledereftersyn (1+0+0) reduceret udrykning (1+1+3) normaludrykning (1+1+5) assistance (0+0+2) Resultat af analysen: Jf. 1 Den forslåede tilpasning af førsteudrykningen i skal betragtes som den minimumsbemanding, som det vurderes beredskabsfagligt forsvarligt af afsende til de forskellige hændelser. Førsteudrykningens sammensætning i afspejler til en vis grad det samme niveau som den overvejende del af beredskaberne har i Danmark, især de steder, hvor man også opererer med deltidsberedskaber på samme måde som i. Jf. 2 Side 12 af 98

126 Indsatsleder eftersyn (indsatslederen alene i eget indsatslederkøretøj) anvendes kun til meldinger, hvor hændelsens karakter ikke tilsiger en nødvendig straks indsats umiddelbart ved ankomst. Dvs. der er ikke tale om livreddende eller skadebegræsende indsats.der kan fx rådgivning eller hændelser, hvor en faglig vurdering af hvilket og hvor meget udstyr og mandskab, der skal alarmeres for at kunne håndtere hændelsen. Reduceret førsteudrykning (indsatsleder i eget køretøj + autosprøjte bemandet med 1 holdleder og 3 brandmænd) anvendes til en række mindre hændelser, som vurderes at kunne håndteres med få ressourcer. I en række andre kommuner anvendes denne førsteudrykning uden indsatsleder under forudsætning af holdlederen er uddannet som teknisk leder. I sendes indsatslederen med til alle hændelser, og der anvendes ikke holdleder som teknisk leder. Normal udrykning (indsatsleder i eget køretøj + autosprøjte bemandet med 1 holdleder og 3 brandmænd + tankvogn eller redningslift bemandet 2 brandmænd) Denne førsteudrykning vurderes at kunne håndtere alle almindeligt forekomne hverdagshændelser. Assistance (tankvogn eller redningslift bemandet med 2 brandmænd) anvendes som supplerende enheder til andre førsteudrykninger enten fra egen eller anden brandstation. Det kan være både internt i eller til andre beredskaber. Konsekvenser i forhold til risikoprofilen: Den beskrevne minimumsbemanding vurderes at kunne håndtere langt de fleste af de hverdagshændelser. Såfremt der på de enkelte indsatser er brug for ekstra styrker, kan disse relativt hurtigt tilvejebringes fra andre af s stationer, da er bestykket med en rimelig tæt stationsplacering. Vagtcentralen kan ud fra et samlet overblik, hurtigt og effektivt kan afsende assistancestyrker. Faglig konklusion på analyse Generelt vurderes det forsvarligt i forhold til håndtering af de almindeligt forekommende hverdagshændelser at fastlægge et serviceniveau på en minimumsbemanding som ovenfor beskrevet. Disse bør suppleres med alarmerings- og mødeplaner hvor førsteudrykningen udvidet og specifikt sammensat i relation til objekter, hvor der jf. risikoprofilen vil være t særligt behov for en udvidet første indsats. Bilag til analysen: Revideret pickliste gældende for den kommende RBD planperiode ses herunder. Side 13 af 98

127 Bilag til analysen: Revideret pickliste gældende for den kommende RBD planperiode UDKAST - Oversigt over minimumsudrykningssammensætning jf. gældende 112 pickliste Nedenstående liste indeholder de gældende udrykningssammensætninger der som minimum skal afsendes på 1. melding fra 112. Listen tager udgangspunkt i den gældende RBD og gælder for hele Vestsjællands Brandvæsens dækningsområde. Opmærksomhedes skal henledes på de konkrete bemærkninger ud for hver kode samt de nedenstående noter og definitioner på forkortelser. Alle alarmer er kørselsform 1 med mindre andet specifikt er nævnt i bemærkning. I den østlige del af Lejre Kommune (slukningsområde XXXX) består 1. udrykning af en ASP fra Østsjællands Beredskab - st. Roskilde samt en udrykningsenhed fra st. Hvalsø eller st. Kr. Hyllinge jf. nedestående se særskilt instruks Der findes særlige mødeplaner ved alarmering til Statoil Raf. i Kalundborg, DONG gaslager i Stenlille samt Dagsholm Slot i Odsherred se særskilt instruks! Indsatsleder deltager altid på alle indsatser (ex. assistancer) - hvorfor ISL vogn ikke er specifikt nævnt under køretøjer VESTSJÆLLANDS BRANDVÆSEN Rynkevangen 12, 4400 Kalundborg Tlf [email protected] H O L B Æ K K A L U N D B O R G L E J R E O D S H E R R E D S O R Ø V S B V. D K

128 Melding Kode Minimumsbemanding Køretøjer Bemærkning Bygningsbrand ISL+HL+XXBM Bygn.brand-Butik BBBu ASP + TKV (RL) Se note 1 Bygn.brand-Carport, fritliggende BBCa ASP Bygn.brand-Etageejendom BBEt ASP + TKV (RL) Bygn.brand-Garage, fritliggendde BBGa ASP Bygn.brand-Gård / fare for dyr BBGD ASP + TKV Bygn.brand-Gård BBGå ASP + TKV Bygn.brand-Industribygning BBIn ASP + TKV (RL) Se note 1 Bygn.brand-Institution BBIt ASP + TKV (RL) Se note 1 Bygn.brand-Kolonihavehus BBKo ASP + TKV Bygn.brand-Lejlighed BBLe ASP + TKV (RL) Se note 1 Bygn.brand-Mindre brand BBMi ASP Bygn.brand-Sommerhus BBSo ASP + TKV Bygn.brand-Udhus, fritliggende BBUd ASP Bygn.brand-Villa/Rækkehus BBVi ASP + TKV (RL) Se note 1 Container/affald (brand) Affaldsoplag i det fri-brand BCAf ASP + TKV Container i bygning-brand BCBy ASP + TKV (RL) Se note 1 Container i det fri-brand BCFr ASP Container-Mindre brand BCMi ASP Skraldespand i det fri-brand BCSk ASP EL-installationer (brand) EL-instal.-Brand-Anlæg i det fri BEAn ASP EL-instal.-Brand-Nedfaldne el-ledninger BELe ASP EL-instal.-Brand-Mindre BEMi ASP EL-instal.-Brand-Transformatorstation BETr ASP EL-instal.-Brand-Vindmølle BEVi ASP + TKV Gas (Lugt/udsivning/brand) Gas-Gaslugt i bygning BGiB ASP Gas-Gaslugt i det fri BGiF ASP Gas-Ledningsbrud, ej antændt BGLe ASP RL eller højderedningsberedskab kan efterfølgende rev. af ISL Gas-Gaslugt - eftersyn BGLu Normalt KØ2

129 Gas-BRAND i udsivende gas BGUd ASP + TKV Indsatsleder ISL-Eftersyn BIEf (1)+0+0 ISL-Forespørgsel BIFo (1)+0+0 Mindre forurening Min. forurening-v/fuh BMFF ASP + Trin 1 Alle alarmer visiteres først af VC efter gældende instruks inden udkald af ISL Alle alarmer visiteres først af VC efter gældende instruks inden udkald af ISL Min. forurening-mindre spild BMFM Normalt KØ2 Min. forurening-oliefilm på vand BMFO Normalt KØ2 Min. forurening-kemikalieudslip BMFK Normalt KØ2 Naturbrand Naturbrand-Halmstak BNHa ASP + TKV Naturbrand-Hede/Klit BNHe ASP + TKV Naturbrand-Mark m/afgrøder BNMa ASP + TKV Naturbrand-Mark, Høstet BNMH ASP + TKV Naturbrand-Mindre brand BNMi ASP Naturbrand-Skråning/Grøft BNSk ASP + TKV Naturbrand-Skov/Plantage BNSP ASP + TKV ABA Type A Type B A= B= ASP+ TKV (RL) Asp Melding Kode Minimumsbemanding Køretøjer Assistance Ass.-Tankvogn BATa TKV Ass.-Drejestige (redningslift) BADr RL Ass.-A-sprøjte BAAS ASP Se note 1 Ass.-A-sprøjte+drejestige BASD ASP + RL Se note 5 Ass.-A-sprøjte+tankvogn BAAT ASP + TKV Ass.-Slangetender BAST SLT Ass.-Miljø, Trin I BAME ASP + trin1 Ass.-Miljø Trin II BAMT ASP + trin 2 Ass.-Alarmeringplan-iværksæt BAPI Variabel Variabel Ass.-Redning BARe ASP+TKV Ass.-Båd BABa BÅD Ass.-Dykker BADy - - Ikke relevant 16

130 Større forurening Str. forurening-ammoniakudslip BSFA ASP+TKV+trin1 Str. forurening-benzinudslip BSFB ASP + TKV+trin1 Str.forurening-Gylleudslip BSFG ASP + TKV+trin1 Str. forurening-kemikalieudsli BSFK ASP + TKV+trin1 Str. forurening-olieudslip BSFO ASP + TKV+trin1 Skorstensbrand Skorst.brand-Eftersyn BSEf Normalt KØ2 Skorst.brand-Hårdt tag BSHT ASP + TKV (RL) Se note 1 Skorst.brand-Stråtag BSSt ASP + TKV (RL) Se note 1 Transportmidler (brand) Brand-Bil i det fri BTBF ASP + TKV Brand-Bil under tag BTBT ASP + TKV Brand-Fly, Passagerer BTFP ASP + TKV Brand-Fly, Militært BTFM ASP + TKV Brand-Tog, Godstog BTGo ASP + TKV Brand-Landbrugsredskab BTLa ASP + TKV Brand-Lastbil/Bus BTLB ASP + TKV Brand-MC/Knallert BTMC ASP Brand-Tog, Passagertog BTPa ASP + TKV Brand-Skib på sø BTSS ASP + BÅD Se note 2 Brand-Skib ved kaj BTSK ASP + TKV Brand-Skib på land/dok BTSL ASP + TKV Flyulykke-Militært RAMi ASP + TKV Flyulykke-Passager RAPa ASP + TKV Færdselsuheld FUH-Brand i bil RFBr ASP + TKV FUH-Bil i vand RFBV ASP + BÅD Se note 2 FUH-Fastklemte RFFa ASP + TKV FUH-Fastklemte Lastbil/bus RFFL ASP + TKV + TRV Se note 3 FUH-Fastklemte/Brandfare bil RFFB ASP + TKV FUH-Fastklemte/Brandfare Lastbil/bus RFFS ASP + TKV + TRV Se note 3 FUH-Tilskadekomne>5 RFTi ASP + TKV AMB-FUH Ambulance SFUH ASP + TKV Togulykke 17

131 Togulykke-Gods RJGo ASP + TKV + TRV Togulykke-Passager RJPa ASP + TKV + TRV Drukneulykke Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN RDSø BÅD Redn.-Drukneulykke FJORD RDFj BÅD Redn.-Drukneulykke HAVET RDHa BÅD Prøve Prøve-Individuel BPro - - Prøve-Ugentlig prøve(alle) BUge - - Personredning Redn.-Personpåkørsel tog fasteklemte RJPu ASP + TKV + TRV Se note 3 Redn.-Personpåkørsel tog RJPk ASP + TKV Redn.-Bygning/højderedning RPBy ASP + TKV (RL) Se note 1 Redn.-Fastklemt, Maskine o.l. RPFM ASP + TKV + TRV Se note 3 Redn.-Jord-/Sandskred RPJo ASP + TKV + TRV Se note 3 Redn.-Mast/højderedning RPMa ASP + TKV (RL) Se note 4 Redn.-Sammenstyrtning RPSa ASP + TKV + TRV Se note 5 Redn.-Silo/Brønd RPSi ASP + TKV + TRV Se note 5 Redn.-Skrænt RPSk ASP + TKV Redn.-Tilskadekomne>5 RPTi ASP + TKV + TRV Se note 3 Forkortelser på køretøjer: ASP = Autosprøjte / Tanksprøjte / Kabinetankvogn - (1.udrykning på Tuse Næs og Orø) TKV = Tankvogn RL = Redningslift 32 m. - (placeret på st. Holbæk og st. Kalundborg) OBS: 18 m. speciallifte er placeret på st. Nykøbing samt st. Holbæk SLT = slangetender - (placeret på st. Sorø, samt MAXI tender" + mobil branddam ved de frivillige st. Vig) TRV = Tung redningsvogn - (placeret på st. Asnæs og st. Sorø) Trin 1 = Miljøudstyr (placeret på alle stationer med 1. udrykning) Trin 2 = Miljøudstyr (placeret på st. Lumsås, st. Holbæk, st. Kalundborg samt st. Sorø Noter: 18

132 1: Der er placeret 32 m. redningslift i Holbæk og Kalundborgs disse medsendes automatisk i stedet for tankvogne i selvstændigt d efinerede slukningsområde. Der udover kan alle ISL rekvirer disse særskilt efter behov. Der er på st. Nykøbing samt station Holbæk placeret mindre specialelifte på ca. 18 m som alle ISL kan rekvirer særskilt efter behov disse kan efter lokal instruks indgå i 1. udrykningen til særlige lokale objekter, oftest fremført efter TKV. 2: Ved melding hvor der både er brug for brand/redning samt bådberedskab, afsendes den nærmeste udrykningsenhed som normalt dækker slukningsområdet og suppleres af nærmeste bådberedskab. 3: Ved meldinger hvor der er brug for tung redning/specialredning afsendes tung redningsvogn fra henholdsvis st. Asnæs eller st. Sorø som supplement til den lokale udrykningsenhed i første udrykningen. 4: Ved melding hvor der brug for særligt højderedningsberedskab rekvireres dette hos henholdsvis Frederiksborg Brand & Redning eller Slagelse Brand & Redning afhængig af hvor i området opgaven er placeret. Dette alarmeres som udgangspunkt ikke på meldingen, men først efter ordre fra ISL. 5: ved anmodning om assistance med ASP og RL afsendes nærmeste ASP suppleret med nærmeste drejestige hvilket kan medføre at de to enheder ofte ikke vil blive afsendt fra samme station. 19

133 Analyseskema RBD 3: Reduktion af antal redningslifte Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr. 3 Reduktion af antallet af redningslifte. Indstilling / analyse opdrag: 1. Det analyseres om redningsliften i Sorø kan udfases. 2. Der arbejdes videre med en reduktion af antallet af redningslifte ved nedlæggelse af redningsliften i Sorø. Der skal udarbejdes statistik, der underbygger en evt. beslutning. Analyse område: Jf. punkt 2 - Der Analyseres om muligheden for at nedlægge redningsliften i Sorø. Udvalgte analyse parameter: 1. Tidligere udtalelser fra Beredskabsstyrelsen jf. bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering i forhold til personredning - generelt. 2. Tidligere udtalelser fra Beredskabsstyrelsen i forbindelse med redningsliften i Sorø. 3. Hvad har redningsliften i Sorø været indsat til af opgaver, siden (statistik) 4. I hvilket omfang er der lokale bygningsmæssige forhold der kunne tale for ikke at nedlægge redningsliften i Sorø. 5. Assistance mulighed fra eget beredskab eller naboberedskaber. Resultat af analysen: Jf. pkt. 1. Beredskabsstyrelsen har tidligere udtalt sig kritisk i forhold til nedlæggelse af redningslifte eller drejestiger, i områder hvor der er flere bygninger hvor personredning ved hjælp af redningsberedskabets håndstiger ikke er mulig. Dette er beskrevet som bygninger, hvor underkant af redningsåbninger, er mere end 11,4 meter over terræn. Jf. pkt. 2. Beredskabsstyrelsen anbefalede i 2008/2009 Sorø kommune at udskifte en ældre 18 meter efterløber stige med en 32 meter redningslift. Jf. pkt. 3. Efter at redningsliften blev sat i drift ved Sorø brandvæsen i 2010 har den været anvendt til følgende opgaveløsninger: Brug af redningslift til personredning ved brand: 0 gange. Brug af redningslift til anden personredning: 2 gange til bjærgning af person fra gylletank. 1 gang til højderedning/nedtagning af selvmordstruet person fra mast. Side 20 af 98

134 2 gange højderedning fra tag af tilskadekomne personer, der ikke selv kunne komme ned (assistance til ambulancetjenesten). Brug af redningsliften i forbindelse med brand til brandslukning m.v.: - til brandslukning fra stigetop - til oplukning af tag for udluftning af røggasser - til håndtering af skorstensbrande Brug af redningslift til andre opgaver end personredning: En række tilfælde (anslået mellem 5 og 10 gange på de 7 år) har man hjulpet ambulancetjenesten med at bringe syge/ældre og i nogle tilfælde, svært overvægtige borgere ned fra lejligheder via altan til ambulance. Bjærgning af omkomne: 1 gang i forbindelse med sammenstyrtning af udgravning. Arbejdsmiljø og sikkerhed for brandmandskabet: Redningsliften anvendes endvidere til at sikre bedst mulige arbejdsforhold for brandmandskabet ved eksempelvis skorstensbrand eller andre indsatser hvor det er afgørende at kunne komme op og indover en brandtomt, for eksempel i forbindelse med efterslukning ved de større brande. Andre ikke beredskabsrelaterede opgaver: Nedtagning af farlige istapper fra tagrender, Nedtagning af løse tagsten i forbindelse med stormvejr, Isætning af flagliner, Nedtagning af katte. Jf. pkt Høje bygninger - højere end 11,4m.: Der er i Sorø kommune ca. 50 bygninger/objekter med 3. sal eller mere, heraf er 20 bygninger højre end 11,4 meter, og som anvendes til personophold. Endvidere er der planlagt boligbyggeri på "Fakta grunden" med en bygningshøjde på 15 meter. Fra disse bygninger vil personredning via håndstiger fra øverste etage være vanskelig eller ikke mulig. Objekterne er boligbyggeri, plejehjem, døgninstitutioner og undervisningslokaler. Endvidere findes der i Sorø flere særlige komplekse objekter, hvor man med fordel ville kunne anvende redningsliften i forbindelse med brandslukning. Jf. pkt. 5.- Responstid ved assistance med redningslift/drejestige fra Slagelse eller Ringsted anslås til mellem 20 og 25 min. Og fra Holbæk ca min. Jf. bilag 1 Konsekvenser i forhold til risikoprofilen: Jf. pkt. 1. Det skal nævnes at nedlæggelse af redningsliften kan medføre kritik fra Beredskabsstyrelsen, med henvisning til risikoprofilen og dimensioneringsbekendtgørelsen. Jf. pkt. 2. Beredskabsstyrelsens tidligere anbefalinger tager udgangspunkt i personredning med en 18 meter efterløberstige. Ved afskaffelse af redningsliften vil styrelsen formentligt Side 21 af 98

135 efterlyse alternative løsninger, der fortsat vil sikre, at redningsberedskabet i Sorø kan varetage opgaven med personredning fra 3. og 4. sals højde. Jf. pkt. 3. Statistisk set må det vurderes som værende sandsynligt, at der kan opstå situationer hvor personredning, med beredskabets håndstiger ikke er mulig og det vil derfor være nødvendigt med anskaffelse af springpude til håndtering af klasse 1 personer fra enkelte 4. sals lejligheder eller højere. Jf. pkt. 4. Der er planlagt etageboligbyggeri i Sorø by på op til 15 meters højde, hvorfor der kan opstå et stigende behov i forhold til udviklingen i risikoprofilen. Jf. pkt. 5. Det vurderes beredskabsfagligt ikke sandsynligt at kunne udføre personredning med redningslift, der enten skal komme fra Holbæk eller Kalundborg på grund af den lange kørevej. Ved en tidlig alarmering af en redningslift/drejestige fra naboberedskaberne i Slagelse eller Ringsted vil de kunne anvendes til personredning i visse tilfælde. Faglig konklusion på analysen: Personredning: En forudsætning for, at det fagligt kan forsvares i relation til personredning at nedlægge redningsliften i Sorø, er at der etableres en alternativ redningsmetode af de borgere, som ikke ved egen hjælp er i stand til at bringe sig selv i sikkerhed. Dette kunne være ved anskaffelse af springpuder og eventuelt suppleret med 2-3 redningsmasker 2 på hvert af de primære køretøjer i førsteudrykningen. Der vil være tale om en serviceforringelse i forhold til det eksisterende beredskab i Sorø, dog ikke således at opgaverne ikke fremadrettet kan håndteres af beredskabet, men det vil kunne medføre længere indsatstid, mere vanskelige indsatsforhold, og et ringere arbejdsmiljø for indsatspersonellet. Det anbefales, at der indgås faste aftaler med redningsberedskabet i henholdsvis Slagelse og Ringsted om assistance ved melding om bygningsbrand i etageejendom i Sorø by. Andre opgaver end personredning: I relation til øvrige opgaver, som redningsliften anvendes til, og som ikke kan henføres til egentlig personredning, fx brandslukning mv. vil det kunne forsvares at redningsliften rekvireres fra en nabobrandstation fx Ringsted eller Slagelse, alternativt Holbæk eller Kalundborg. Generelt: Redningsliften er et godt værktøj til rigtig mange af de opgaver, som beredskaberne historisk set varetager, og det bør overvejes om redningsliftene i hele i et større omfang kan indgå i førsteudrykningen, uanset hvor de pt. er placeret. 2 En redningsmaske er en overtræks maske som røgdykkerne iklæder den nødstedte med og som tilsluttes røgdykkerens luftforsyning og dermed bliver det muligt for røgdykkerne at bringe skadelidte i sikkerhed, også selv om de skal passeres røg fyldte gange, rum eller trapper. Side 22 af 98

136 Bilag til analysen: Bilag 1 - kortmateriale der viser responstiden for redningslift/drejestige fra Holbæk, Kalundborg, Slagelse og Ringsted. Samt Billedmateriale der viser bygningerne i Sorø hvor anvendelse af redningslift til personredning kan være relevant. Side 23 af 98

137 Bilag 1 Serviceniveau for redningslifte fra station Ringsted, Slagelse, Holbæk og Kalundborg På henholdsvis 15, 20 og 25 minutter, med 5 min. i afgangstid og 80 % fremkommelighed. Side 24 af 98

138 Side 25 af 98

139 Side 26 af 98

140 Side 27 af 98

141 Side 28 af 98

142 Side 29 af 98

143 Analyseskema RBD 4: Speciallifte Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr. 4 - brug af 18 meter speciallifte Indstilling / analyse opdrag: 1. Det undersøges om speciallifte kan anvendes til personredning samt øvrige forhold omkring brug af speciallifte mv. Analyseområde: Jf. pkt. 1 - mulighed for brug af nuværende speciallifte til personredning og specialliftens evt. begrænsninger i den sammenhæng samt øvrige forhold ved brug af speciallifte, samt evt. behov for supplerende redningsmateriel. Udvalgte analyseparametre: 6. Regler for redningslifte til personredning 7. Mulig brug af speciallifte til personredning 8. 's erfaring med brug af speciallifte 9. Hovedstadens Beredskabs brug af speciallifte af samme type som s. Resultat af analysen: Jf. 1. En anordning (lift) til personredning skal være godkendt efter EN17777, EN280, DIN Jf. 2. Producenterne af de to speciallifte oplyser, at de kun i begrænset omfang egner sig til egentlig personredning fra højder, da sådanne opgaver i visse tilfælde kan udfordre liftens stabilitet. Jf. 3. råder i dag over to forskellige typer 18 m. speciallifte, en på station Nykøbing og en på station Holbæk. De to speciallifte er placeret på de to stationer med henblik på at kunne indsættes ved brand i høje bygninger med særlig vanskelige adgangsforhold. De to lifte er pt. ligeledes også ved at blive skrevet ind i flere møde- og alarmeringsplaner på fx Holbæk sygehus og Dragsholm slot. Erfaringen med liftene viser, at det tager noget tid at sætte dem op og klargøre dem til indsats, da de er sjældent er i brug ved indsatser, hvorfor mandskabets erfaring med brug af liftene er begrænset. JF. 4. Hovedstadens Beredskab har en godkendelse på deres 18 m. speciallifte der omhandler EN280, for arbejdslifte. Den kan bruges til personredning, så længe alle grænseværdier for statisk og dynamisk belastning overholdes, (reference Henrik Tværmose HBR). Hovedstadens Beredskab vælger at bruge dem til personredning, da de ikke har et bedre alternativ til baggårde eller andre steder, hvor stige/lift ikke kan arbejde. Side 30 af 98

144 Faglig konklusion på analysen: Det vurderes, at s to nuværende speciallifte ikke umiddelbart vil kunne godkendes som egentlige redningslifte, som dem på 32 meter. De er et vigtigt supplement til andre redningsmetoder ved brand i bygninger, hvor der er begrænset plads, da de i særlige tilfælde her kan anvendes til personredning, såfremt brandmandskabet udviser særlig agtpågivenhed i den sammenhæng. Ligeledes er de et vigtigt værktøj, som kan anvendes til brandslukningsopgaver i mange forskellige situationer, ligesom de kan medvirke til at højne arbejdsmiljøet ved andre indsatser, fx visse skorstensbrande og lign. Det anbefales, at brandmandskabet på de to stationer, hvor specialliftene er placeret, har øget fokus på træning og brug af disse lifte, og at de i øvrigt i øget omfang anvendes i hele `s område i forbindelse med indsatser og øvelser. Det er vurdering, at de 32 m. redningslifte og 18 m. speciallifte bør suppleres med springpuder og flugtmasker på følgende stationer: Nykøbing Sj. Holbæk Kalundborg Sorø Hvalsø Opmærksomheden skal i øvrigt henledes på, at Beredskabsstyrelsen kan stille sig kritisk i forhold til flytning/nedlæggelse af specialliften på station Nykøbing. Bilag til analysen (der skal betales for at få normerne): 1. EN 1777 Hydrauliske platforme (HP) til brandsluknings- og redningstjeneste - Sikkerhedskrav og prøvning 2. En 280 DIN 2013 Mobile elevating work platforms - design calculations - stability criteria - construction - safety - examinations and tests (+A1:2015) (incorporating corrigendum November 2013) Hubrettungsfahrzeuge für Feuerwehren und Rettungsdienste- Teil 1: Hubarbeitsbühnen(HABn) nach DIN EN Einsatztaktische Klassifizierung und Begriffe sowie Leistungsanforderungen von Teleskopgelenkmasten (TGM) Side 31 af 98

145 Analyseskema RBD 5: Løsning af højderedningsopgaven Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr. 5 - varetagelse af højderedningsopgaven. Indstilling / analyse opdrag: Der skal defineres klare retningslinjer for dem, der skal udføre højderedning for (klar beskrivelse af opgaveløsningen som ønskes udført). Overvejelse om 13 aftale skal indgås med naboberedskaber Analyse område: 1.1 Behovet for højde- og dybderedning 1.2 Kørevej for beredskaber Udvalgte analyse parameter: 10. Antal hændelser, typer og indsatsbehov 11. Køretider for assistanceenheder fra nabostationer 12. Risikoprofil for objekttyper, der kræver særligt udstyr til redning Resultat af analysen: Jf. 1. Der har i perioden været en hændelse, hvor højdeberedskabet fra et naboberedskab har været tilkaldt. Jf. 2. Se kort bilag. Nuværende nærmeste er højderedningsberedskab er placeret i Slangerup samt Slagelse. Jf. 3. Siloer, master, vindmøller og lign. objekter. Faglig konklusion på analysen: Det vurderes fortsat ikke at være fordelagtigt, at selv løser højderedningsopgaven, da det er sjældent, at dette beredskab er i brug. Det anbefales, at der indgås aftale med et eller flere naboberedskaber om at assistere med dette specialberedskab de få gange, der er brug for det. Det assisterende højderedningsberedskab bør først tilkaldes efter vurdering af indsatslederen på skadestedet. Dat anbefales der indledes drøftelser med Slagelse Brand og Redning samt Frederiksborg Brandvæsen om løsning af opgaven, således der kan indgås en egentlig aftale om opgavevaretagelsen. Side 32 af 98

146 Bilag til analyseskema RBD Køretid Slangerup (Frederiksborg Brandvæsen) 100 % fremkommelighed 5 min afgang, responstid på min. 5. Køretid Slagelse (Slagelse brand og redning) 100 % fremkommelighed 5 min afgang, responstid på min. 1 - Køretid Slangerup 100 % fremkommelighed 5 min afgang Køretid Slagelse 100 % fremkommelighed 5 min afgang Side 33 af 98

147 Analyseskema RBD 6: Antal og placering af vandtankvogne Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr. 6 - antal og placering af vandtankvogne Indstilling / analyse opdrag: 1. Der placeres en vandtankvogn på alle stationer (basisstationer) undtagen station Tuse Næs og station Lumsås, hvor der placeres tanksprøjter. 2. På Nykøbing, Kalundborg, Sorø, samt Kirke Hyllinge stationer placeres to vandtankvogn, pga. af kravene i de gældende planer for vandforsyning. Andentankvognen på station Asnæs ønskes udfaset. Analyse område: Jf. pkt. 1 - Det analyseres om bestykningen med en vandtankvogn på basisstationerne er tilstrækkeligt i forhold til at kunne håndtere almindeligt forekommende hverdagshændelser, samt om det er tilstrækkeligt med tanksprøjter på brandstationerne i Tuse Næs, Orø og Lumsås, som skal kunne håndtere førsteindsatsen indtil en assistancetankvogn når frem. Jf. pkt. 2 - Det analyseres om behovet for to tankvogne på brandstationerne i Nykøbing, Kalundborg, Sorø og Kirke Hyllinge fortsat er beredskabsfagligt begrundet, eller om det alene er forankret i de gældende planer for vandforsyning. Resultat af analysen: Jf. pkt. 1 - Det vurderes beredskabsfagligt forsvarligt, at basisstationerne bestykkes ud fra et princip om at kunne sammensætte en førsteudrykning bestående af en autosprøjte (min l. vand) samt minimum et følgekøretøj, eksempelvis en tankvogn eller en 32 m. redningslift. Såfremt der indgår en redningslift i førsteudrykningen, skal det være en tanksprøjte på min l. vand (se evt. punkt 8). På brandstationer, der betjenes med 1+3 (Tuse Næs, Lumsås og pt. Orø), vurderes det forsvarligt alene at have en tanksprøjte (min l. vand), som suppleres med en assistancetankvogn fra en anden station. I begge tilfælde er det dog afgørende, at den supplerende vandforsyning kan være fremme så hurtigt, at den igangsatte førsteindsats ikke afbrydes på grund af vandmangel. Det betyder, at vandtankvognen i førsteudrykningen fra basisstationerne maksimalt må ankomme til skadestedet 8-10 minutter senere end autosprøjten og i forhold til tanksprøjterne maksimalt minutter efter. Side 34 af 98

148 Jf. pkt. 2 - Det vurderes beredskabsfagligt begrundet, at der på brandstationerne i Nykøbing Sj., Kalundborg og Sorø er placeret ekstra tankvogne, blandt andet i forhold til placering af risikovirksomheder mv., ligesom disse er geografisk spredt placeret i forhold til assistance til nabostationerne. På stationen i Kirke Hyllinge bør der fortsat være placeret en ekstra tankvogn, som indgår i førsteudrykningen til Orø, ligesom den løser opgaven som primær assistancetankvogn i Lejreområdet samt til station Holbæk. Ovenstående placering af ekstra tankvogne skal ligeledes ses i sammenhæng med de gældende planer for vandforsyning til brandslukning samt ønsket om at forsat nedbringe "aktive brandhaner" i den kommende revision og sammenskrivning af plan for vandforsyning til brandslukning. Faglig konklusion på analysen: Vandforsyningen til brandslukning i baseres primært på medbragt vand på henholdsvis autosprøjten, vandtankvognen og eventuelt tanksprøjter samt assistancetankvogn fra anden brandstation (disponeres fra vagtcentralen). Dette suppleres med et rimeligt udbygget brandhanenet i byerne og med strategisk placerede store brandhaner. Disse brandhaner er typisk placeret med gode til- og frakørselsforhold og har hurtig fyldningstid for tankvognene. Endvidere findes der i 's område et relativt stort antal muligheder for vandforsyning fra åbent vand. Ved store og langvarige indsatser, hvor der vurderes et behov for større vandforsyning over længere tid, suppleres vandforsyningen med slangetender fra beredskabets frivillige. Ved store og komplekse objekter fx risikovirksomheder udarbejdes der mødeplaner som sikrer tilstrækkeligt med slukningsvand i førsteudrykningen (vandtankvogne), og som evt. yderligere kan suppleres med assistance fra fx naboberedskaber og Beredskabsstyrelsen. På bagrund af ovenstående er således ikke fundet beredskabsfagligt belæg for at fastholde den ekstra tankvogn på brandstationen i Asnæs. Side 35 af 98

149 Analyseskema RBD 7: Udfasning af slangetendere Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr udfasning af slangetendere Indstilling / analyse opdrag: 1. Alle slangetendere nedlægges 2. Punkt 1. gennemføres, således at opgave fremadrettet løses af det frivillige beredskab med udgangspunkt i Vig for hele 's dækningsområde 3. Der placeres fortsat en slangetender på st. Sorø primært med henblik på løsning af vandforsyningsopgaver ved brand på naturgaslagret i Stenlille Analyse område: Rammer for varetagelse af slangetenderfunktion i hele placeret ved det frivillige beredskab i Vig. Udvalgte analyse parameter: 1. Oplæg til krav om afgangstid og responstid for slangetender placeret ved de frivillige i Vig 2. Responstid for slangetender placeret i Vig 3. Køretøjs-, materiel- og mandskabsbehov 4. Konsekvenser i forhold til risikoprofilen samt samlet plan for vandforsyning Resultat af analysen: Jf. 1. Det vurderes, at der bør indgås en aftale med de frivillige i Vig om et mål for afgangstid på 15 min. i min. 95 % af udkaldene til assistance med slangetender mv. Dette sikrer, at de kan nå hovedparten af s dækningsområde med en responstid inden for 60 min. Det frivillige mandskab, der indgår i denne ordning, bør udstyres med pager så alarmering/tilkald kan ske hurtigt og effektivt. Jf. 2. Se bilag - det vurderes, at det er beredskabsfagligt forsvarligt med responstid på op til 60 min. på slangetender til fast vandforsyning, da vandforsyningen indtil da vil være baseret på tankvogne. Jf. 3. Det anbefales, at slangetenderfunktionen placeret ved de frivillige udvides til at omfatte en "vandforsyningspakke" indeholdende: Side 36 af 98

150 Slangetender (maxitender) indeholdende 800 m. A-slange samt to pumper, der kan yde min l. min. (der bør indkøbes et nyt køretøj / pumper i planperioden som en del af køretøjsudskiftningsplanen) Mobil branddam (30 m 3 container med pumpe) afsendes samtidig med slangetenderen. (kræver selvstændigt køretøj med kroghejs) Ovenstående to køretøjer inkl. materiel betjenes af et hold på minimum fire frivillige bestående af minimum en holdleder og tre grunduddannede som afsendes ved alarmering. Jf. 4. Vandforsyningen til brandslukning i området forventes primært baseret på en eller flere vandtankvogne. Ved særlige/større hændelser, hvor der skal tilvejebringes en større vandmængde over længere tid, vil denne "vandforsyningspakke" (slangetender + mobil branddam) kunne bringes i brug til afløsning for kørsel med vandtankvogne i pendulfart i forbindelse med førsteindsatsen. Det er vurderingen i forhold til risikoprofilen, at det vil være tilstrækkeligt med to slangetendere placeret i henholdsvis i Sorø og Vig til løse opgaven med levering af kontinuerlig vandforsyning i hele s område. Faglig konklusion på analysen: De nuværende slangetendere bruges i dag meget sjældent, og behovet kan derfor kan fremadrettet afløses af to tendere. Sorø har et særligt behov i forbindelse med alarmeringsplan til Stenlille gaslager. Denne plan bør revideres herunder indsatsforhold og formålet med disse. Indtil da bør slangetenderen på station Sorø bevares. Slangetenderne skal fremadrettet primært anvendes ved længerevarende indsatser samt ved indsatser, der kræver et stort vandforbrug, og hvor det kan være relevant at anvende naturlige vandforråd for at spare på drikkevandet ud fra et miljøhensyn. Det anbefales derfor, at opgaven placeres hos de frivillige, da opgaven primært ses som et supplement til daglige akutberedskab på basisstationerne. Bilag til analysen: Kort - Frivillige st. Vig, 80 % fremkommenlighed 15 minutters afgang, responstid- 30, 45, 60 minutter. Side 37 af 98

151 Bilag til analyseskema RBD 7 Kort: Frivillige st. Vig, beregnet med 80 % fremkommenlighed. 15 min. afgangstid, responstid på 30 min. (brun), 45 min. (grå), 60 min. (blå). Side 38 af 98

152 Analyseskema RBD 8: Harmonisering af autosprøjter og tanksprøjter Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr harmonisering af autosprøjter og tanksprøjter Indstilling / analyse opdrag: 1. Det er behov for en harmonisering/tilpasning af disse køretøjstyper, så der altid medbringes tilstrækkelig vandmængede til brug for en førsteindsats med Det skal tilsikres, at de køretøjer, der indgår i en førsteudrykning herunder tanksprøjter, er bestykket på en sådan måde, at de lever op til nutidens standarder. Udvalgte analyse parameter: 1. Placering af tanksprøjter og autosprøjter i 2. Beskrivelse af de nødvendige specifikationer på de to forskellige køretøjstyper Resultat af analysen: Jf. 1. Der bør fremadrettet være placeret tanksprøjter på de stationer, som er bestykket 1+3 (Tuse Næs, Lumsås, evt. Orø afhængig af beredskabstype), og som derfor skal afvente tankvognsassistance fra anden station Ligeledes bør der være placeret tanksprøjter på de stationer, hvor der indgår en redningslift i førsteudrykningen (1+5), således der medbringes en tilstrækkelig vandmængede til førsteindsatsen, indtil en evt. ekstra tilkaldt assistancetankvogn er fremme. De resterende basisstationer kan bestykkes med en automobilsprøjte, da der her indgår en vandtankvogn i førsteudrykningen. Jf. 2. En autosprøjte og tanksprøjte bør fremadrettet være bestykket jf. nedenstående i forhold til medbragt vandmænge og pumpekapacitet: Autosprøjte: Tanksprøjte: vandtank på min l. samt en 16/8 pumpe med højtryk med to slangevinder vandtank på min l. samt en 16/8 pumpe med højtryk med to slangevinder Faglig konklusion på analysen: Det ovenfor beskrevne setup vurderes at sikre tilstrækkeligt vand til førsteindsatsen i forbindelse med nednormering af førsteudrykningen fra 1+6 til 1+5 vurderes Det foreslås, at tilpasningen og harmoniseringen af disse køretøjstyper indarbejdes i en samlet køretøjsudskiftningsplan, som implementeres i løbet af planperioden. Side 39 af 98

153 Analyseskema RBD 9: Tilpasning af miljøberedskab Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr. 9 - tilpasning af miljøberedskab Indstilling / analyse opdrag: 1. Der placeres trin 1 miljøberedskab på alle stationer 2. Der suppleres med trin 2 i Lumsås, Holbæk, samt Kalundborg. Udvalgte analyse parameter: 1. nuværende bestykninger af miljømateriel 2. behov for miljøberedskab i forhold til risikoprofilen. 3. opgørelse over miljøhændelser Resultat af analysen: Jf. 1. Det er meget forskelligt, hvordan og i hvilket omfang de enkelte stationer er bestykket til håndtering af miljøopgaver. Jf. 2. Der findes en række virksomheder jævnt fordelt i s dækningsområde, hvor der i forhold til produktion og oplag er en øget risiko for miljøuheld. Ligeledes transporteres der dagligt miljøfarlige stoffer gennem s område på veje og skinner. Det er derfor brug for, at der er et jævnt fordelt og tilstrækkeligt basismiljøberedskab (trin 1) placeret på alle basisstationer, som lokalt hurtigt kan iværksætte en effektiv førsteindsats, indtil evt. nødvendig assistance med specialmateriel kan nå frem. På udvalgte stationer (Lumsås, Kalundborg og Holbæk) placeres supplerende special miljømateriel (trin 2), som kan tilkaldes til støtte for den lokale basisstation ved komplicerede miljøuheld. Jf. 3. i perioden har der været 91 indsatser i forbindelse med større miljøuheld, hvoraf hovedparten er sket på kørebaner og har været relativt ukomplicerede. Faglig konklusion på analysen: På hver basisstation bør der foretages en vurdering af det lokale risikobillede for at afdække, om der er behov for supplerende miljømateriel udover det basale trin 1 miljømateriel. Der bør overvejes, om der skal fastlægges en responstid på det supplerende trin 2 miljømateriel ved assistancer til resten af s område. Ligeledes bør det overvejes, om supplerende trin 2 miljømateriel skal indgå i alarmerings- og mødeplaner for objekter, hvor der stor risiko for miljøuheld fx i forbindelse med brande mv. I forbindelse med implementering af denne RDB bør der udarbejdes en oversigt over, hvilke miljøopgaver man skal kunne løse med trin 1 miljøberedskab, trin 2 miljøberedskab, samt hvornår beredskabsstyrelsens bør tilkaldes. Side 40 af 98

154 Ligeledes bør det beskrives hvilket udstyr trin 1+ 2 miljøberedskabet skal være bestykket med. Side 41 af 98

155 Analyseskema RBD 10: Tung frigørelse Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr Placering af køretøjer og udstyr til tung frigørelse/specialredning. Indstilling: 1. Der placeres fortsat tung/specialredning på særskilt køretøj på st. Asnæs samt st. Sorø 2. Der køres som udgangspunkt med almindeligt frigørelsesmateriel på alle sprøjter, som indgår i førsteudrykningen. Udvalgte analyse parameter: 1. Nuværende placeringer og materiel 2. Risikoprofiler 3. Tidligere hændelser Resultat af analysen: Jf. 1. Det er pt. meget forskelligt hvordan og i hvilket omfang de enkelte stationer er bestykket til håndtering af opgaver, der kræver tung frigørelse/specialredningsudstyr. Jf. 2. Ved hovedveje og motorveje samt langs tognettet kan der være en forhøjet risiko for ulykker, hvor der brug for tung redning, fx færdselsulykker med lastbiler/busser, togulykker og lignende. Behov for specialredning kan dog opstå i hele området, fx nævnes redning fra brønde, udgravninger, siloer mv. Det er ikke muligt at udpege områder eller objekter, som er særligt udsat. Almindelig redning kan forekomme overalt i området primært i form af indsatser ved trafikuheld med fastklemte og lign. Jf. 3. Der har været 2-5 hændelser med tung frigørelse eller specialredning i perioden Faglig konklusion på analysen: Det anbefales, at alle autosprøjter/tanksprøjter der indgår i førsteudrykningen bestykkes med frigørelsesmateriel, så de kan håndtere almindeligt forekommende redningsopgaver ved trafikuheld o.lign. På hver basisstation bør foretages en vurdering af det lokale risikobillede for at afdække, om der er behov for evt. supplerende redningsmateriel. På udvalgte stationer (Asnæs og Sorø) placeres supplerende materiel til tung frigørelse og specialredning på et selvstændigt to-mandsbetjent køretøj. Dette beredskab kan tilkaldes ved større og mere komplicerede indsatser med behov for en større redningsindsats til støtte for førsteudrykningen på den lokale basisstation. Dette supplerende beredskab bør afsendes på en række alarmmeldingskoder fra 112, som indikerer, at det er en hændelse, hvor der kan være brug for tung frigørelse/speciel redning, således at responstiden afkortes mest muligt. Side 42 af 98

156 Det bør beskrives, hvilket rednings/frigørelsesudstyr sprøjten på basisstationerne skal være bestykket med samt hvilket udstyr køretøjerne til tung frigørelse/specialredning skal være bestykket med. Side 43 af 98

157 Analyseskema RBD 11: Harmonisering af Ø-beredskaber Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr harmonisering af Ø-beredskaber. Indstilling / analyse opdrag: 1.1 Ny model for 4 ø-beredskaber. 1.2 Sammenligning af Sejerø samt Orø (niveau 1) ud fra en faglig vurdering. Orø skal ikke fremadrettet være en basis station. 1.3 Reersø og Nekselø = niveau 2 Analyse område: Fordeling af udrykninger (4 år) Orø Sejerø Nekselø Reersø Brand Redning Redning, vand Miljø ISL eftersyn Total Udvalgte analyse parameter: 1. Antal hændelser, typer og indsatsbehov 2. Køretider for assistanceenheder fra nabostationer - både fra stationer og nabo beredskaber 3. Konsekvenser i forhold til risikoprofilen Resultat af analysen: Jf. 1. Orø. Ved 39 af udrykningerne har der været tilkaldt lokale brandmænd. Heraf er de 18 udrykninger redning på vand. Brandudrykninger fordeler sig med tre bygningsbrande og fem skorstensbrande, resten er naturbrande eller brande i transportmidler, mindre brande mv. Sejerø. Ved alle seks udrykninger har der har været tilkaldt lokale brandmænd. Brandudrykninger fordeler sig med tre bygningsbrande og nul skorstensbrande, resten er naturbrande eller brande i transportmidler, mindre brande mv. Nekselø. Ingen registrerede udrykninger siden Side 44 af 98

158 Reersø Ved alle seks udrykninger har der har været tilkaldt lokale brandmænd. Brandudrykninger fordeler sig med fire bygningsbrande og en skorstensbrand, resten er naturbrande eller brande i transportmidler, mindre brande mv. Jf. 2. Orø. Størstedel af øen vil kunne nås fra nærmeste beredskabsstation i Kirke Hyllinge indenfor minutter inkl. færge, som kan tilkaldes døgnet rundt. Sejerø. Øen kan nås på 2½ time, hvis færgen ligger på øen. En time og et kvarter, hvis den er bemandet og ligger i Havnsø. (Sejerø kan tilgås noget hurtigere ved brug af den nye færge til Nekselø, når denne sættes i drift). Nekselø. Hvis færgen er på Nekselø - en time. Hvis den ligger i Havnsø 35 minutter. (Der er svært fremkommelige veje på øen.) Reersø Tilgås via fast forbindelse til fastlandet. Jf. 3. Risikoprofilen på de fire øer viser at der ikke forventes hændelser, der går udover det, som kan defineres som "hverdags" hændelser. Faglig konklusion på analysen: Orø kan reduceres til et ø- beredskab i og med at responstiden for den primære udrykningsenhed (Kirke Hyllinge) primært er indenfor det gældende serviceniveau. Alle fire øer kan tilrettes til samme status som ø- beredskaber, og defineres i fremtiden personelmæssigt med brandfoged og brandassistenter. Personellet uddannes efter det materiel, de har til rådighed, og de særlige indsatstaktiske forhold, der gør sig gældende på den enkelte ø. Der bliver differentieret i forhold til udrustning, der baseres på fremkommelighed for primære udrykningsenhed, samt mulighed for en begrænsede/livreddende førsteindsats. På meldinger, der kræver mere end en indsatsleder, alarmeres den primære udrykningsenhed og færgerne alarmeres. (se beredskabsplaner). Ved særlige vejrforhold, hvor fremkommelighed til øerne er udfordret, bør der tages forbehold, der sikrer et beredskab på den pågældende ø fx ved en midlertidig udstationering af supplerende styrker på øen. Det anbefales at undersøge, om det er muligt at etablere et samarbejde med regionens præ-hospitale beredskab om en mere kordineret og samlet beredskabsløsning på de 4 øer. Side 45 af 98

159 Bilag til analysen: 6. Beredskabsplan Orø. 7. Beredskabsplan Sejerø. 8. Beredskabsplan Nekselø. 9. Beredskabsplan Reersø. 10. Samlet statistik udtræk i rådata. Beredskabsplan Orø Bilag til RBD Indledning. 2. Beredskabets opbygning 3. Brandalarm 4. Stormflod 5. Olieforurening på kystnære områder Side 46 af 98

160 6. Krisehjælp 7. Uddannelse og øvelser 8. Instruks. INDLEDNING. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker på Orø. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Orø, af Vestsjællands Brandvæsen BEREDSKABETS OPBYGNING. Beredskabet på Orø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Orø. Beredskabet på Orø kan kontaktes via telefonliste og sms. BRANDALARM/Bådberedskab Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Orø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenheder fra fastlandet tilgår på alle meldinger som udgangspunkt st. Kirke Hyllinge. Færgen tilkaldes via vagtcentralen. STORMFLOD. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Orø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Orø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse, det nødvendige. Vagtcentralen orienterer Orø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Orø Side 47 af 98

161 OLIEFORURENING PÅ KYSTNÆRE OMRÅDER. Olieforurening på kystnære områder på Orø alarmeres til øens Brandfoged via liste. Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Orø beredskab via liste. Orø beredskab rekognoscerer strandområderne på Orø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer. Brand. Udvendig slukning, og begrænsning af brandudbredelsen indtil stor slukninghjælp når frem KRISEHJÆLP. I forbindelse med ulykker eller særlige hændelser som medfører behov for krisehjælp kontaktes vagtcentralen ved Vestsjællands Brandvæsen. UDDANNELSE OG ØVELSER. Personalet ved Orø beredskab gennemfører en 8 timer uddannelse: Velkomst og orientering om Vestsjællands Brandvæsen _ Beredskabets opbygning _ Indsats i forbindelse med stormflod _ Indsats i forbindelse med olieforurening _ Indsats i forbindelse med brand _ Grundlæggende brandteori _ Frokost _ Brandmateriel _ Udlægninger _ Åndedrætsapparat _ Slukning med håndslukningsredskaber _Spørgsmål og afslutning. - Lokale forhold Uddannelsen repeteres hvert år ved 4 timers øvelse forår og efterår. Øvelserne varierer i indhold og aftales nærmere med Brandfogeden. Bådberedskab trænes udover de nominerede timer til brand. RAPPORTERING. Efter afvikling af øvelser og indsatser udfyldes en mandskabs- og hændelsesrapport. Rapporten danner grundlag for indberetning af løn samt indberetning af hændelserne til ODIN (Beredskabsstyrelsens udrykningssystem). Side 48 af 98

162 Der ydes honorar for de indsatser som er beskrevet i beredskabsplanen, eller efter nærmere aftale Med operativ afdeling. 1. Generelt. 1.1 Der afgår styrker st. fra Kirke Hyllinge jf. picklisten + ISL Lejre 1.2 Køretøjet levetid vurderes løbende. 1.3 Daglig drift og kontakt sker via Operativ afdeling 1.4 Alarmering af brandfoged og assistenter sker via telefon og sms. 1.5 Enhederne skal kunne foretage udvendig slukning samt stå i røgfyldt miljø og arbejde. 1.6 Enhederne skal kunne foretage SKTM rekognoscering. 2. Sammensætning 2.1 Brandfoged. 2.2 Brandassistenter. 3. Øvelser uddannelser pr år, af 4 timers varighed. 3.2 Hvert 4 år, 8 timers uddannelse/øvelse det pågældende år. 3.3 Bådberedskab trænes separat. 4. Indhold i øvelser 4.1 Apparatbrug. 4.2 Betjening af pumpe. 4.3 Udlægninger. 4.4 Særlige fare. 5. Køretøjer 5.1 Ø-slukningsenhed (ØSE) med trækkraft til båd. 6. Materiel 6.1 Førstehjælpsslange. 6.2 Håndværktøj. 6.3 Ventilator 6.4 Termiskkamera 6.5 Kattegrus røgdykker app. 7. Vandforsyning 7.1 Vandtank på køretøjet + brandhanenet 7.2 Åbent vand. 8. Snitflader med regionen - præhospital 9. Responstider tilgående styrker 10. Tilgående styrker Afdækkes evt. 9.1 Ca. 20 minutter på Ca. 20 minutter på Automobilsprøjte-ISL-Tankvogn. 10. Tilgår jf. picklisten fra st. Kirke Hyllinge. 11. Kommunikation 11.1 Brandfoged kan kontaktes via telefon og sms SINE terminal placeres i Primær køretøjet. 12. Eksterne 12.2 Færge tilkaldes. 13. Økonomi 13.1 vedligehold materiel ,- årligt 13.2 Vedligehold køretøj ,- årligt 13.3 Uddannelse ved anslået ,- årligt 13.4 Opnormeret uddannelse inkl. forplejning 5.000,- hvert 3 år Udskiftning køretøj (formodentlig tilgår et brugt fra en basisstation.) Huskeliste - ØSE Side 49 af 98

163 - Termiskkamera Beredskabsplan Sejerø Bilag til RBD Indledning. 2. Beredskabets opbygning 3. Brandalarm 4. Stormflod 5. Olieforurening på kystnære områder 6. Krisehjælp 7. Uddannelse og øvelser 8. Instruks. Side 50 af 98

164 INDLEDNING. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker og brande på Sejerø. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Sejerø, af Vestsjællands Brandvæsen BEREDSKABETS OPBYGNING. Beredskabet på Sejerø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Sejerø. Beredskabet på Sejerø kan kontaktes via telefonliste samt sms. BRANDALARM. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Sejerø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Efter aftale med vagtcentralen og ISL, sendes udrykningsenheder via vagtcentralen til færgen i Havnsø. Færgen kontaktes og sejler imod Havnsø. Færgen af alarmers ligeledes, hvis behovet frafalder. STORMFLOD. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Sejerø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Sejerø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med den operative ledelse, det nødvendige her og nu. Vagtcentralen orienterer Sejerø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til operativafdeling opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Sejerø. OLIEFORURENING PÅ KYSTNÆRE OMRÅDER. Ved olieforurening på kystnære områder på Sejerø, alarmeres Brandfogeden eller hans stedfortræder vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Sejerø beredskab via alarmering procedure. Sejerø beredskab rekognoscerer strandområderne på Sejerø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og den operative ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer. Brand. Side 51 af 98

165 Udvendig slukning, og begrænsning af brandudbredelsen indtil evt. stor slukningshjælp er fremme. KRISEHJÆLP. I forbindelse med ulykker eller særlige hændelser som medfører behov for krisehjælp kontaktes vagtcentralen ved Vestsjællands Brandvæsen. UDDANNELSE OG ØVELSER. Personalet ved Sejerø beredskab gennemfører en 8 timer uddannelse: Velkomst og orientering om Vestsjællands Brandvæsen _ Beredskabets opbygning _ Indsats i forbindelse med stormflod _ Indsats i forbindelse med olieforurening _ Indsats i forbindelse med brand _ Grundlæggende brandteori _ Frokost _ Brandmateriel _ Udlægninger _ Åndedrætsapparat _ Slukning med håndslukningsredskaber _Spørgsmål og afslutning. - Lokale forhold Uddannelsen repeteres hvert år ved 4 timers øvelse forår og efterår. Øvelserne varierer i indhold og aftales nærmere med Brandfogeden. RAPPORTERING. Efter afvikling af øvelser og indsatser udfyldes en mandskabs- og hændelsesrapport. Rapporten danner grundlag for indberetning af løn samt indberetning af hændelserne til ODIN (Beredskabsstyrelsens udrykningssystem). Der ydes honorar for de indsatser som er beskrevet i beredskabsplanen, eller efter nærmere aftale med operativ afdeling. 1. Generelt. 1.1 Brandfoged aftaler med vagtcentralen, om der ved en given melding skal være tilgang af styrker. 1.2 Køretøjet vurderes årligt 1.3 Daglig drift og kontakt sker via Operativ afdeling 1.4 Alarmering af brandfoged og assistenter sker via vagtcentralen 1.5 Enhederne skal kunne foretage udvendig slukning samt stå i røgfyldt miljø og arbejde. 1.6 Enhederne skal kunne foretage SKTM rekognoscering. Side 52 af 98

166 2. Sammensætning 2.1 Brandfoged. 2.2 Brandassistenter. 3. Øvelser uddannelser pr år, af 4 timers varighed. 3.2 Hvert 4 år, 8 timers uddannelse/øvelse det pågældende år. 4. Indhold i øvelser 4.1 Apparatbrug. 4.2 Betjening af pumpe. 4.3 Udlægninger. 4.4 Særlige fare. 5. Køretøjer 5.1 Ø-slukningslukningshed med min liter vand. 6. Materiel 6.1 Køretøj med lavtrykspumpe. 6.2 Tågespyd eller lignede. 6.3 Håndværktøj. 6.4 Motorsav. 6.5 Udstyr til 2 c angreb. 6.6 termisk kamera 6.7 Ventilator Kattegrus 6.9 Frigørelses udstyr. 7. Vandforsyning 7.1 Vandtank på køretøjet og 2 brandhaner 7.2 Åbent vand. 8. Snitflader med regionen - prehospital 9. Responstider tilgående styrker 10. Tilgående styrker Afdækkes evt timer på timer på Automobilsprøjte-ISL-Tankvogn Med melding om personer i fare, sendes efter aftale med ISL, 1+3 via helkopter og brandfoged sørger for afhentning ved heliplads medbringer egen udrustning til røgdykning, samt radiokommunikation og garniture Det vurderes af indsatsleder, efter aftale med brandfoged hvilke styrker der tilgår og hvordan. 11. Kommunikation 11.1 Brandfoged kan kontaktes via liste SINE terminal er i Primær køretøjet. 12. Eksterne 12.1 Færge tilkaldes efter aftale med indsatsleder 13. Økonomi/overslag Huskeliste/ forslag 13.1 vedligehold materiel 5.000,- årligt 13.2 Vedligehold køretøj ,- årligt 13.3 Uddannelse ved anslået ,- årligt 13.4 Opnormeret uddannelse inkl. forplejning 5.000,- hvert 3 år Udskiftning køretøj (formodentlig tilgår et brugt fra en basisstation.) - færge aftaler - 2 ekstra terminaler - nye branddragter. ( ) Side 53 af 98

167 Beredskabsplan Nekselø Bilag til RBD Indledning. 2. Beredskabets opbygning 3. Brandalarm 4. Stormflod 5. Olieforurening på kystnære områder 6. Krisehjælp 7. Uddannelse og øvelser 8. Instruks. INDLEDNING. Side 54 af 98

168 Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker og brande på Nekselø. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede dimensionering af beredskabet på Nekselø, af Vestsjællands Brandvæsen. BEREDSKABETS OPBYGNING. Beredskabet på Nekselø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Nekselø. Beredskabet på Nekselø kan kontaktes/alarmeres efter telefonliste på vagtcentralen. BRANDALARM. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Nekselø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Efter aftale med vagtcentralen, sendes udrykningsenheder via vagtcentralen til færgen i Havnsø. Færgen kontaktes og sejler imod Havnsø. Færgen af alarmers ligeledes hvis behovet frafalder. STORMFLOD. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen på fastlandet Nekselø beredskab, via beredskabstelefonlisten. Beredskabet på Nekselø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med den operative ledelse det nødvendige tiltag. Vagtcentralen orienterer Nekselø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabstelefonlisten på Nekselø OLIEFORURENING PÅ KYSTNÆRE OMRÅDER. Ved olieforurening på kystnære områder på Nekselø, alarmere Brandfogeden eller hans stedfortræder vagtcentralen. Hvis vagtcentralen på fastlandet modtager alarm fra politiet, kontakter vagtcentralen straks Nekselø beredskab via alarmering procedure. Nekselø beredskab rekognoscerer strandområderne på Nekselø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og operativ ledelse aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer. Brand. Udvendig slukning, og begrænsning af brandudbredelsen indtil evt. stor slukningshjælp er fremme. Side 55 af 98

169 KRISEHJÆLP. I forbindelse med ulykker eller særlige hændelser som medfører behov for krisehjælp kontaktes Vagtcentralen ved Vestsjællands Brandvæsen. UDDANNELSE OG ØVELSER. Personalet ved Nekselø beredskab gennemfører en 8 timer uddannelse: Velkomst og orientering om Vestsjællands Brandvæsen _ Beredskabets opbygning _ Indsats i forbindelse med stormflod _ Indsats i forbindelse med olieforurening _ Indsats i forbindelse med brand _ Grundlæggende brandteori _ Frokost _ Brandmateriel _ Udlægninger _ Åndedrætsapparat _ Slukning med håndslukningsredskaber _Spørgsmål og afslutning. - Lokale forhold Uddannelsen repeteres hvert år ved 4 timers øvelse forår og efterår. Øvelserne varierer i indhold og aftales nærmere med Brandfogeden. RAPPORTERING. Efter afvikling af øvelser og indsatser udfyldes en mandskabs- og hændelsesrapport. Rapporten danner grundlag for indberetning af løn samt indberetning af hændelserne til ODIN (Beredskabsstyrelsens udrykningssystem). Der ydes honorar for de indsatser som er beskrevet i beredskabsplanen, eller efter nærmere aftale Med operativafdeling. 1. Generelt. 1.1 Brandfoged aftaler med indsatsleder, om han ved en given melding ønsker tilgang af styrker. 1.2 Køretøjet vurderes for holdbarhed årligt. 1.3 Daglig drift og kontakt sker via Operativ afdeling 1.4 Alarmering sker via sms og telefonliste. 1.5 Enhederne skal kunne foretage udvendig slukning samt stå i røgfyldt miljø og arbejde. 1.6 Enhederne skal kunne foretage SKTM rekognoscering. 2. Sammensætning 2.1 Brandfoged. 2.2 Brandassistenter. Side 56 af 98

170 3. Øvelser uddannelser pr år, af 4 timers varighed. 3.2 Hvert 4 år, 8 timers uddannelse/øvelse det pågældende år. 4. Indhold i øvelser 4.1 Apparatbrug. 4.2 Betjening af pumpe. 4.3 Udlægninger. 4.4 Særlige fare. 5. Køretøjer 5.1 Ø-slukningsenhed Terrængående 6. Materiel 6.1 Tågespyd 6.2 håndværktøj. 6.3 motorsav. 6.4 udstyr til 1 c angreb røgdykkerapparater sække kattegrus tons hydraulisk redningssæt (manuelt) 7. Vandforsyning 7.2 Åbent vand / evt. mindre vandtank på køretøj 8. Snitflader med regionen (prehospital) 9. Responstider tilgående styrker 10. Tilgående styrker Afklares evt time på timer på Automobilsprøjte-ISL-Tankvogn Det vurderes af indsatsleder, efter aftale med brandfoged hvilke styrker der tilgår og hvordan. 11. Kommunikation 11.1 Brandfoged via telefonliste 11.2 SINE terminal i Primær køretøjet. 12. Eksterne 12.1 Færge tilkaldes, efter aftale med indsatsleder. 13. Økonomi / overslag Huske liste/forslag til tiltag 13.1 vedligehold materiel 5.000,- årligt 13.2 Vedligehold køretøj ,- årligt 13.3 Uddannelse ved anslået ,- årligt 13.4 Opnormeret uddannelse inkl. forplejning 5.000,- hvert 3 år Udskiftning køretøj (formodentlig tilgår et brugt fra en basisstation.) - færge aftaler. - indkøb tågespyd - indkøb motorsav - indkøb røgdykkerapparater - kontrakt forhold - nye branddragter - frigørelse - laminatkort SKTM - SMS kæde (egen vagtcentral) Side 57 af 98

171 Beredskabsplan Reersø Bilag til RBD Indledning. 2. Beredskabets opbygning 3. Brandalarm 4. Stormflod 5. Olieforurening på kystnære områder Side 58 af 98

172 6. Krisehjælp 7. Uddannelse og øvelser 8. Instruks. INDLEDNING. Beredskabsplanen beskriver beredskabets opbygning, samt overordnede anvendelse i forbindelse med tilløb til- eller uheld/ulykker og brande på Reersø. Planen er udarbejdet i forbindelse med den lovpligtige 4 årlige revision af den risikobarede Dimensionering af beredskabet på Reersø af Vestsjællands Brandvæsen. BEREDSKABETS OPBYGNING. Beredskabet på Reersø består af en del af øens beboere. Brandfogeden er den daglige ansvarlige person for beredskabet. Brandfogeden refererer direkte til den udpegede ved Vestsjællands Brandvæsen. Stedfortræderen afløser Brandfogeden efter nærmere aftale dem imellem. Brand- og beredskabsassistenterne som er ansat i beredskabet på øen, er uddannet til at kunne løse forskellige opgaver i forbindelse med uheld eller ulykker og brande på Reersø. Beredskabet på Reersø kan kontaktes efter telefonliste på vagtcentralen. BRANDALARM. Øens borgere alarmeres til udrykning via sms fra vagtcentralen og opkald fra liste. Beredskabet møder herefter ind på brandstationen på Reersø og tager den nødvendige personlige udrustning på. Materiellet fremføres herefter til adressen og der iværksættes personredning og/eller brandslukning. Udrykningsenhed fra st. Gørlev vil automatisk blive medsendt på alarmen. STORMFLOD. Ved stormflodsvarsel varsler vagtcentralen Reersø beredskab, via beredskabstelefonen. Beredskabet på Reersø vurderer situationen og iværksætter i samarbejde med operative ledelse de nødvendige lokale tiltag Vagtcentralen orienterer Reersø beredskab, såfremt der indtræffer ændringer i varslingerne. Kontakten, herunder tilbagemelding til vagtcentralen opretholdes til afvarslet igen. Vagtcentralen afvarsler via beredskabsnummeret på Reersø OLIEFORURENING PÅ KYSTNÆRE OMRÅDER. Ved olieforurening på kystnære områder på Reersø, alarmeres Brandfogeden eller hans stedfortræder alarmerer vagtcentralen. Hvis vagtcentralen modtager alarm fra politiet, kontakter vagthavende Reersø beredskab via alarmering procedure. Reersø beredskab rekognoscerer strandområderne på Reersø og melder tilbage om resultatet af SKTM. Brandfoged og operativafdeling aftaler herefter nærmere om opgaveløsningen samt ressourcer. Side 59 af 98

173 Brand. Udvendig slukning, og begrænsning af brandudbredelsen indtil stor slukningshjælp ankommer. KRISEHJÆLP. I forbindelse med ulykker eller særlige hændelser som medfører behov for krisehjælp kontaktes vagtcentralen ved Vestsjællands Brandvæsen. UDDANNELSE OG ØVELSER. Personalet ved Nekselø beredskab gennemfører en 8 timer uddannelse: Velkomst og orientering om Vestsjællands Brandvæsen _ Beredskabets opbygning _ Indsats i forbindelse med stormflod _ Indsats i forbindelse med olieforurening _ Indsats i forbindelse med brand _ Grundlæggende brandteori _ Frokost _ Brandmateriel _ Udlægninger _ Slukning med håndslukningsredskaber _Spørgsmål og afslutning. - Lokale forhold Uddannelsen repeteres hvert år ved 4 timers øvelse forår og efterår. Øvelserne varierer i indhold og aftales nærmere med Brandfogeden. RAPPORTERING. Efter afvikling af øvelser og indsatser udfyldes en mandskabs- og hændelsesrapport. Rapporten danner grundlag for indberetning af løn samt indberetning af hændelserne til ODIN (Beredskabsstyrelsens udrykningssystem). Der ydes honorar for de indsatser som er beskrevet i beredskabsplanen, eller efter nærmere aftale Med operativafdeling. 1. Generelt. 1.1 Køretøjet vurderes for holdbarhed årligt. 1.2 Daglig drift og kontakt sker via Operativ afdeling 1.3 Alarmering sker via sms og telefonliste. 1.4 Enhederne skal kunne foretage udvendig slukning samt stå i røgfyldt miljø og arbejde. 1.5 Enhederne skal kunne foretage SKTM rekognoscering. 2. Sammensætning 2.1 Brandfoged. 2.2 Brandassistenter. 3. Øvelser uddannelser pr år, af 4 timers varighed. Side 60 af 98

174 3.2 Hvert 4 år, 8 timers uddannelse/øvelse det pågældende år. 4. Indhold i øvelser 4.1 Betjening af pumpe. 4.2 Udlægninger. 4.3 Særlige fare. 4.4 Muligheder for indsats ved personredning. 5. Køretøjer 5.1 Ø-slukningsenhed 6. Materiel 6.1 udstyr til 1 c angreb, eller førsthjælpsslange sække kattegrus 7. Vandforsyning 7.2 åbne vand evt. mindre vandtank på køretøj 8. Snitflader med regionen (prehospital) 9. Responstider tilgående styrker 10. Tilgående styrker Afdækkes evt minutter på minutter på Automobilsprøjte-ISL-Tankvogn Tilgående styrker tilgår efter picklisten. 11. Kommunikation 11.1 Brandfoged via telefonliste 12. Eksterne 13. Økonomi/overslag Huske liste/forslag til tiltag 13.1 vedligehold materiel 5.000,- årligt 13.2 Vedligehold køretøj ,- årligt 13.3 Uddannelse ved anslået ,- årligt 13.4 Opnormeret uddannelse inkl. forplejning 5.000,- hvert 3 år Udskiftning køretøj (formodentlig tilgår et brugt fra en basisstation.) - SMS kæde (egen vagtcentral) Side 61 af 98

175 Analyseskema RBD 12: Organisering af indsatsledervagten Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr. 12 organisering af indsatsledervagten i Indstilling / analyse opdrag: 1. Der arbejdes videre med harmonisering af indsatsledervagten i ud fra en model, hvor der fortsat er fem indsatsledere på vagt, en i hver af de fem indsatslederområder. 2. Der arbejdes videre med et generelt serviceniveau for indsatsledervagten. Det skal sikre, at indsatslederen altid er fremme på skadestedet senest samtidig med evt. rekvirerede supplerende enheder. Undtagen Kalundborg hvor indsatslederen skal møde senest samtidig med førsteudrykningen, ved hændelser på de særlige store og komplekse risikovirksomheder, jf. risikoanalysen. 3. Det skal undersøges i hvilket omfang ledelsen af skadestedet fremover evt. kan udføres af holdleder som teknisk leder, eller om indsatsleder skal med til alt, inkl. de økonomiske konsekvenser. 4. Der skal redegøres for de økonomiske konsekvenser ved anvendelse af deltidsansatte indsatsledere frem for fuldtidsansatte der varetager indsatsleder funktionen. Analyse område: Jf. 1 Det skal belyses, om der kan ske en tilretning af ISL s primære dækningsområder, således de nedenstående servicemål kan opnås ind for den nuværende ramme på fem ISL områder. Jf. 2 Der søges mulige løsninger, der tilsikrer, at der altid er en indsatsleder til rådighed i Kalundborg, som kan møde på skadestedet senest samtidig med første slukningskøretøj i førsteudrykningen ved hændelser på risikovirksomhederne i Kalundborg. Jf. 3 Statistisk analyse omkring antallet af hændelser i , som kunne have været håndteret uden indsatsleder, men i stedet for af en holdleder som teknisk leder. Økonomisk redegørelse for anvendelse af holdleder som teknisk leder holdt op imod anvendelse af indsatsleder til alle hændelser. Jf. 4 De økonomiske forhold omkring anvendelse af fuldtidsansatte indsatsledere frem for deltidsansatte indsatsledere, der varetager indsatsledervagten Resultat af analysen: Jf. 1 Indsatsledervagten i er i den gældende RBD tilrettelagt på fem indsatslederområder, hver med en indsatsleder på vagt i hvert af disse områder. De fem indsatslederområder sikrer, at der er en rimelig stab af medarbejdere med indsatsforståelse og kompetencer, som kan bringes i spil ved større og længerevarende Side 62 af 98

176 hændelser eller ved flere samtidige behov. Det kan være vejrligshændelser eller situationer hvor bl.a. de kommunale krisestabe og den lokale beredskabsstab under politiet skal bemandes med ledelseskompetencer fra. Indsatslederens ansvar og opgave i relation til almindelige hændelser indenfor beredskabslovgivningens rammer: Indsatslederen varetager den tekniske ledelse af skadestedet Indsatslederen udøver sin ledelse gennem holdlederne Indsatslederen indgår i den samlede skadestedsledelse jf. Beredskabsstyrelsens "Retningslinjer for Indsatsledelse" Indsatslederen skal straks ved alarmmeldingens modtagelse afgå mod skadestedet i eget udrykningskøretøj Indsatslederen er underlagt s chefvagt under vagt og indsats Jf. 2 Der skelnes i den eksisterende RBD ikke mellem serviceniveauet i de fem indsatslederområder. Der er ikke taget særlige hensyn eller vurderet behov for et skærpet serviceniveau i Kalundborg eller særlige risikovirksomheder eller objekter. Jf. 3 Det er jf. beredskabsloven kommunalbestyrelsens ansvar at varetage skadestedsledelsen på et skadested. Skadestedsledelsen udføres normalt gennem en indsatsleder eller ved mindre hændelser en holdleder med den fornødne uddannelsesmæssige kompetence (holdleder som tekn isk leder) - såfremt holdlederen til stadighed kan tilkalde en indsatsleder såfremt der skulle være et behov for dette. I den eksisterende RBD er det beskrevet, at indsatslederen skal alarmeres til alle hændelser, og at ikke gør brug af holdleder som teknisk leder. Baggrunden er, at indsatslederen ud over at virke som teknisk leder på skadestedet, ligeledes har en rolle som "controller" på, at det operative beredskab lever op til de fassatte servicemål i RBD, herunder og eksterne leverandører (Falck) Den viden, som indsatlederen opsamler ved at deltage i alle hændelser, er et vigtig i forhold til at tilvejebringe et retvisende billede i s kvalitetssikringssystem. Holdleder som tekniskleder kan alene varetage hændelser, som almindeligvis varetages af en reduceret førsteudrykning, det vil sige hændelser som eksempelvis: -Skraldespand i det fri, -Containerbrand i det fri -Brand MC/knallert i det fri -Mindre brand i elinstallation i det fri -Mindre naturbrand -Bygningsbrand i udhus, carport, garage som er fritliggende (uden fare for at brede sig) Statistik over hændelser i i perioden 2016 og 2017: Der har i hele ' område været 103 hændelser i 2016 og 100 hændelser i 2017, som falder indenfor disse områder, og som ville kunne have været håndteret uden indsatsleder, såfremt ABA alarmerne ikke tælles med her. Side 63 af 98

177 ABA alarmer: Der har i 2016 og 2017 i alt været henholdsvis 909 og 769 ABA alarmer i. Af disse udgjorde henholdsvis 321 og 248 alarmer til institutioner i Bygningsreglementets anvendelses kategori 6. Trækkes disse fra det samlede antal udrykninger til ABA anlæg får man henholdsvis 588 og 521 udrykninger. Anslået udgør ca. halvdelen af disse, alarmer fra ABA anlæg i kategori B. Således var der i hændelser og i 2017, 360 hændelser, som kunne have været håndteret af en førsteudrykning bestående af en autosprøjte bemandet med 1 holdleder (som teknisk leder) og 3 brandmænd. Forudsætning for at kunne undlade at sende indsatsleder med til disse hændelser er, at vælger at videreuddanne holdlederne til tekniske ledere, og fremover vedligeholde denne uddannelse. Enten via uddannelsen i gennem Beredskabsstyrelsens uddannelsessystem, eller ved at planlægge og gennemføre lokalt tilrettelagte uddannelser som sikre et beredskabsfagli gt uddannelses niveau der sætter holdlederne i stand til at, gennemføre en 1. indsats, endelig indsats, og afslutte en indsats, smat evt. opfølgning. Økonomi ved indførelse af holdleder som teknisk leder (anslået) 3 Engangsudgift ved etablering: Supplerende efteruddannelse af ca. 80 holdledere som teknisk leder Kursuspris ved BRS i Tinglev kr , timers løn pr. mand kr.8.260,- I alt kr ,- (kan evt. erstattes af en lokal efteruddannelse, det kan gøre det billigere) Øget årlige driftsudgifter: Øget vedligeholdelsesuddannelse til holdleder: 8 timer pr. år pr. mand: 1.610,- i alt kr ,- pr. år. Øget honorar til holdleder som teknisk leder i forhold til det de får som alm. holdleder: kr ,- pr. mand i alt kr ,- pr. år Øget årlige driftsudgifter i alt kr ,- Mulig besparelse på indsatledervagten ved anvendelse af holdleder som teknisk leder: Reduktion af udkald til indsatsleder - ca. 500 timer pr. år, hvoraf ca. halvdelen ligger indenfor normal arbejdstid i områder hvor der er fuldtidsansatte indsatsleder (ingen timebetaling inden for normal arbejdstid). Således er der tale om en reduktion på løn udgiften til indsatsleder for hvad der svare til 350 timer pr. år, svarende til ca. kr ,- Jf. 4 Indsatsledervagten kan beredskabsfagligt forsvarligt varetages af såvel fastansatte beredskabsmedarbejdere som deltidsansatte, alle med det fornødne uddannelsesmæssige kompetenceniveau. (uddannet indsatsleder). Det vurderes som en god beredskabsfaglig løsning at kombinere gruppen af indsatsledere, således at der både er fuldtidsansatte og deltidsansatte indsatsledere. Dette sikrer en høj faglighed og en større fleksibilitet og høj leveringssikkerhed. 3 Alle beløb er 2018 niveau Side 64 af 98

178 Økonomiske forhold fuldtidsansatte kontra deltidsansatte indsatsledere: Honorar/årligt tillæg: Deltidsansatte indsatsledere koster i grundhonorar kr ,- pr. år En fuldtidsansat indsatsleder modtager ikke et særskilt honorar for at indgå i indsatsledergruppen, det indgår som en del af den faste løn. Vagtbetaling: Vagtbetaling for indsatslederne er den samme uanset ansættelsesforhold og koster kr. 546,- for vagt mandag - torsdag og kr. 813,- for vagt fredag - søndag og helligdage. Således udgør den årlige vagtbetaling i hvert af de fem indsatsleder områder ca. kr ,- Udkaldsbetaling: En deltidsansat indsatsleder har jf. lokalaftale en garantibetaling på minimum 2 timer og hvis branden strækker sig ud over 2 timer betales der for medgået tid pr. påbegyndt time. (dækker også efterfølgende rapportskrivning mv.) En fuldtidsansat indsatsleder har jf. ok en garantibetaling på minimum 1 time, og hvis branden strækker sig ud over 1 time betales der for medgået tid pr. påbegyndt time. Den deltidsansatte indsatsleder modtagere udkaldsbetaling uanset tidspunkt på døgnet, eller ugedag Den fuldtidsansatte indsatsleder modtagere kun udkaldsbetaling udenfor normal arbejdstid, dvs. på hverdage mellem kl og samt i weekend og helligdage. Udrykningsstatistik for indsatsledere i VSVB: I 2017 havde i alt 1754 udrykninger, fordelt på varighed: Under 1 time: 230 udrykninger Under 2 timer: 902 udrykninger Under 3 timer: 424 udrykninger Mere end 3 timer: 198 udrykninger Af disse blev 693 udrykninger (svarende til ca. 40 %) kørt indenfor tidsrummet fra kl af de 693 udrykninger r kørt i Odsherred og Lejre, hvor opgaven primært varetages af deltidsansatte indsatsledere. Hvis disse 286 hændelser har haft en gennemsnitlig udrykningstid på 2 timer, svarende til garantibetalingen for deltidsansatte indsatsledere, svare det til at der er udbetalt i alt kr ,- i løn som kunne have været udført af fastansatte indsatsledere i dagtimerne uden lønudgift. Det skal i den sammenhæng nævnes, at der så er andre opgaver (sagsbehandling mv.) som de fuldtidsansatte ISL ikke har kunnet løse, mens de har været på indsats. Faglig konklusion på analysen: Jf. 1 Det findes beredskabsfagligt forsvarligt at basere indsatsledervagten i på fem indsatslederområder, hver med en indsatsleder på vagt. Side 65 af 98

179 Det generelle servicemål for indsatslederen: Indsatslederen varetager den tekniske ledelse af skadestedet på vegne af ledelsen i /den stedlige kommunalbestyrelsen Indsatslederen udøver sin ledelse gennem holdlederne Indsatslederen indgår i den samlede skadestedsledelse jf. Beredskabsstyrelsens "Retningslinjer for Indsatsledelse" Indsatslederen er underlagt s chefvagt under vagt og indsats Indsatslederen skal straks ved alarmmeldingens modtagelse afgå mod skadestedet i eget udrykningskøretøj Indsatslederen skal kunne være fremme på skadestedet senest samtidig med rekvirerede supplerende enheder Indsatslederen kan overdrage udførelsen af den tekniske ledelse til holdlederen, dog under forudsætning af at holdlederen har det nødvendige kompetenceniveau i forhold til den konkrete situation. Indsatslederen skal, i sin tilbagemelding til vagtcentralen efter iværksættelse af førsteindsatsen, tilkendegive i hvilket omfang han er låst på skadestedet Jf. 2 Særlige forhold omkring de store og meget komplekse risikovirksomheder i Kalundborg, hvor det vurderes at være afgørende for håndteringen af indsatsen ved for eksempel brand eller kemikalieuheld, bør det i størst muligt omfang tilsikres, at der altid er en indsatsleder til rådighed, som kan være fremme på risikovirksomhederne senest samtidig med første indsatskøretøj i førsteudrykningen. Dette sikres ved, at der på baggrund af tilbagemeldingen fra indsatslederen jf. punkt 1, sidste bullit, sker tilkald af nærmeste indsatsleder som er på vagt i et af de andre indsatslederområder. Herefter vurderer vagtcentralen sammen med chefvagten, om der er behov for tilkald af vagtfri indsatsleder. Der skal i denne vurdering også tages højde for køreafstand, og indsatslederen bør aldrig være længere væk fra brandstationen i Kalundborg end maksimalt 10 minutters kørevej. Jf. 3 Det kan konkluderes, at det vil betyde en væsentlig netto meromkostning til både etablering og drift, såfremt beslutter at anvende holdledere som teknisk leder, i stedet for at sende indsatslederne med til alle udrykninger. Jf. 4 Indsatsledervagten kan med fordel tilrettelægges som et samlet indsatslederområde, med fem indsatsledere på vagt fordelt geografisk i området. Til hvert område knyttes der en indsatslederordning, der bestykkes med tre indsatsledere i vagtturnus + en indsatsleder som fast afløser. Der vurderes at være både faglige og økonomiske fordele ved at primært at anvende fastansatte medarbejdere i med indsatslederkompetencer til at løse indsatslederopgaven, og i det omfang det er nødvendigt at supplere med deltidsansatte indsatsledere for at sikre tilstrækkelig fleksibilitet geografisk brede. Side 66 af 98

180 Analyseskema RBD 13: Strategi for frivilligt beredskab Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr Strategi for det frivillige beredskab i. Indstilling / analyse opdrag: 1. Der bør laves et selvstændigt projekt der afdækker behov og muligheder for udvikling af det frivillige beredskab 2. Det frivillige beredskab bør indskrives i RBD og planlægges og revideres for hver 4 års periode. 3. Der bør sættes fokus på samarbejde med naboberedskaberne om udnyttelse af materiel og mandskab inde for frivilligområdet Analyse område: Vurdering af udviklingsmuligheder internt som eksternt. Udvalgte analyse parameter: 1. Nuværende opgaver der udføres 2. Nuværende strukturering 3. Udviklings muligheder og inddragelse Resultat af analysen: Jf. 1. Der er i forbindelse med arbejdet omkring den risikobaseret dimensionering, udviklet et ressourcekatalog, som beskriver hvilke opgaver det frivillige beredskab varetager i dag. Jf. 2. Der er tilknyttet frivillige i Holbæk, Kalundborg samt Vig, samlet under operativt område. Jf. 3. Strukturering, materiel, rekruttering område, opgaver, uddannelse. Faglig konklusion på analysen: Det frivillige beredskab er godt repræsenteret i som vigtig resurse, og indgår som et supplement og støtte til det daglige deltidsberedskab på basisstationerne, som en integreret del af det samlede operative beredskab i. Det anbefales at der udarbejde en samlet plan for frivilligområdet i gældende for den næste planperiode, med henblik på at sikre en fortsat udvikling af området, i tråd med de ønsker der er om synlighed og engagement hos de frivillige. Side 67 af 98

181 Der bør være særlig fokus på udvikling af områderne forplejning og indkvartering, indsats ved vejrligshændelser, samt stabsstøtte til ledelse og logistikfunktioner i forbindelse kriser. Ligeledes bør der fokuseres på at de frivillige i gennem der daglige virke i oplever samhørighed, synlighed og at deres indsats er anerkendt og værdsat i hele organisationen. Det bør undersøges om der er mulighed for at etablerer et samarbejde med naboberedskaberne om fælles tiltag for udvikling og brug af de frivilliges kompetencer på tværs af beredskabsgrænserne. Bilag 3.6- Ressourcekatalog for det frivillige beredskab (separat dokument) Side 68 af 98

182 Analyseskema RBD 14: Beredskab til vejrligshændelser Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr beredskab til håndtering af vejrligshændelser Indstilling / analyse opdrag: 1. Der skal i forlængelse af denne RBD udarbejdes en plan for s beredskab til håndtering af vejrligshændelser, der kræver indsats udover hvad det daglige beredskab kan håndtere. Analyse område: Herunder er kort beskrevet hvilke hovedpunkter, der er centrale i forhold til udarbejdelse af en sådan plan. Udvalgte analyse parameter: 13. Typer af vejrligshændelser 14. De enkelte ejerkommunernes risikoprofil i forhold til vejrligshændelser 15. Beredskabsniveauer i forhold til vejrligshændelser Resultat af analysen: Jf. 1. De primære vejrligshændelser kan oplistes som følger: storme/orkan snestorme/snekatastrofe skybryd/monsterregn ekstremt højvande/stormflod ekstrem varme/tørke Jf. 2. Hovedparten af de ovenfor oplistede vejrligshændelser kan ramme alle 5 ejerkommuner. Dog er det primært Odsherred, Kalundborg og Holbæk kommuner der eksponeret i forhold til ekstremt højvande/stormflod. Jf. 3. Afhængig af hvor omfattende og langvarige en vejrligshændelse er, kan de disse særlige opgaver løses med hjælp fra daglige deltidsberedskab på basisstationerne og Ø- beredskaberne, under hensynstagen til at disse til stadighed skal kunne opretholde et beredskab til håndtering af alm. "dagligdags" hændelser i sar tidsrum. Her ses s frivillige beredskab som en vigtig supplerende resurse til løsning af opgaver ved vejrligshændelser, da de kan indsættes som deres primære opgave, med fuld fokus på indsatser ved vejrligshændelser. Afhængig af omfanget af disse vejrligshændelser på landsplan kan der ligeledes i et vist omfang trækkes på Beredskabsstyrelsen i sådanne situationer. Faglig konklusion på analysen: I forhold til udviklingen af hyppigheden og styrken af vejrligshændelser er det vigtigt, at det prioriteres at udarbejde en plan, der beskriver, hvordan beredskabet i planlægger at håndtere sådanne hændelser med særligt fokus på følgende: Side 69 af 98

183 hvilke serviceniveauer har de enkelte ejerkommuner fastlagt politisk i forhold vejrligshændelser - hvilke opgaver beskriver fx deres klimaberedskabsplaner og kommunale beredskabsplaner, at skal løse, herunder samarbejdet med de enkle kommuner i den kommunale krisestab mv. hvordan er det operative set up ved sådanne hændelser, hvordan tilrettelægges et udvidet beredskab, så det både kan håndtere en større vejrligshændelse, og samtidig opretholde et robust beredskab til løsning af dagligdags hændelser hvordan udvikles det frivillige beredskab til at kunne være det bærende element i løsningen af opgaver ved vejrligshændelser, suppleret af det daglige deltidsberedskab, Ø- beredskaber og Beredskabsstyrelsen m.fl. etablering og drift af en robust krisestyringsorganisation og -ledelse, hvor på lederniveau kan være repræsenteret i de kommunale krisestyringsstabe, s egen krisestyringsstab, samt politiets lokale beredskabsstab, igennem flere døgn. tilsikre at der løbende er tilstrækkelig operativ ledelseskapacitet (indsatsledere) til at kunne iværksætte særlige operativ indsats i forbindelse med klimahændelser, samtidig med at der ledig indsatslederkapacitet til løsning af "hverdagshændelser i samme tids rum. Øvelse og træning i afprøvning af planen og den enkelte elementer på både menuet, teknisk, taktisk og strategisk niveau. Dette bør løbende ske i samarbejde med ejerkommunerne og de øvrige aktører, der indgår i samfundets beredskab. Side 70 af 98

184 Analyseskema RBD 15: Særlige hændelser/terror Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr forberedelse af særlige hændelser/terror Indstilling/analyse opdrag: 1. Beskrivelse af behov for materiel og uddannelse mv. i forbindelse med indsats ved terror 2. Der skal fortsat være fokus på uddannelse og samarbejdsøvelser med øvrige myndigheder (Politi, præhospitalt beredskab, forsvaret m. fl.) 3. Der skal i samarbejde med de øvrige beredskaber på Sjælland, arbejdes videre med en model, for et fælles overblik over ressourcer, med udgangspunkt i de nuværende vagtcentralløsninger, i form af et virtuelt vagtcentralsamarbejde. Analyse område: 1. Materiel behov 2. Uddannelse 3. Samarbejde med andre myndigheder Udvalgte analyse parameter: 1. Antal hændelser, typer og indsatsbehov 2. Nuværende uddannelse og vedligehold. 3. Konsekvenser i forhold til risikoprofilen. Resultat af analysen: Jf. 1 Der har indtil nu, været få eksempler på særlige hændelser i Danmark, til trods for et øget risiko/trusselsbillede. Dog er redningsberedskabets opgave ved særlige hændelser/terrorhændelser, de samme som ved redningsberedskabet øvrige opgaver. Der hvor særlige hændelser/terrorhændelser adskiller sig, er på ledelsesniveau og hvem der har ansvaret på skadestedet. Jf. 2 I forbindelse med terrorpakken, er alle indsatsledere samt holdledere der dengang var ansat og uddannet, undervist i hændelser med terror og forholdsregler efter sådanne. Mandskabet er efter behov blevet undervist løbende i de overordnede retningslinjer. Jf. 3 Se den faglige konklusion. Faglig konklusion på analysen: De måder og typer af terrorhændelser, der involverer redningsberedskabet, vil enten forekomme som "erkendt" eller en "ikke erkendt" hændelse. Det er politiet, som beslutter om hændelsen er "erkendt" eller "ikke erkendt". Ved en "erkendt" hændelse er det politiet, som styrer indsatsen og skadestedet, ellers er det redningsberedskabet. Side 71 af 98

185 De særlige risikovirksomheder der er i området, vil kunne være mål for terrorhandlinger, ligesom vejnet, havne, og øvrig infrastruktur mv. vil kunne være potentielle mål for terrorhandlinger Samarbejdet med andre aktører ved en "erkendt" og "ikke erkendt" hændelse sker på både regionalt samt nationalt plan. Samarbejdet, der koordineres af politiet, har deltagelse af regions præhospitale beredskab, totalforsvaret, beredskabsstyrelsen og de kommunale beredskaber som repræsentanter for kommunerne. deltager på samarbejdsøvelser der træner sådanne hændelser, primært på strategisk ledelsesniveau og indsatslederniveau. har etableret en vagtordning, hvor der døgnet rundt er en chef/leder på vagt, der med en times varsel kan indtræde i den lokale beredskabstab under politiets ledelse. Det anbefales, at der fortsat er fokus på samtræning og fælles øvelsesvirksomhed med de øvrige aktører i samfundets beredskab på strategisk og taktisk niveau. Det giver det bedst mulige grundlag for et tæt og effektivt samarbejde, når de særlige hændelser rammer s område. Side 72 af 98

186 Analyseskema RBD 16: Udbygning af operativ indsats i Kalundborg Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr Udbygning af operativ indsats i Kalundborg Indstilling / analyse opdrag: 1. Opgradering af det operative beredskabs samlede indsatskapacitet i Kalundborg til håndtering af brande på større brand- og eksplosionsfarlige virksomheder. Analyse område: Jf pkt Hvilken kølings- og slukningskapacitet bør Vestsjællands Brandvæsen råde over for at kunne i værksætte en forsvarlig, skadesbegrænsende førsteindsats på byens større brand- og eksplosionsfarlige virksomheder? Udvalgte analyse parameter: 16. Dimensionering af materiel og udstyr til køling, begrænsning og slukning 17. Dimensionering af mandskabsstyrke og vagtopsætning 18. Muligt samarbejde med lokale virksomhedsberedskaber mm. 19. Forbedret vandforsyning i Kalundborg havn Resultat af analysen: Jf. 1. Her viser analysen, at på Station Kalundborg ikke råder over materiel, udstyr og pumpekapacitet til at kunne iværksætte en tilstrækkelig skadesbegrænsende indsats mod større brande på de tunge industrivirksomheder i Kalundborg. Dette bekræftes endvidere ved at sammenligne med andre byer i Danmark med et tilsvarende risikobillede i forhold til oplag af brandfarlige væsker, her kan nævnes Fredericia, Århus, Ålborg og København (Prøvestenen). Jf. 2. Her peger analysen på, at en opgradering af materiel og udstyr tillige vil stille øget krav om uddannelse og træning, da det forudsætter en specialiseret viden at betjene dette udstyr til håndtering af disse særlige brande, som man ikke har stor erfaring med i Danmark. Det betyder at der i større grad vil være behov for, at ændre og opnormere den mandskabsstyrke og vagtsammensætning man har i dag på station Kalundborg. Jf. 3. Analysen viser at der i dag forefindes et antal aktører som i nogle tilfælde med fordel vil kunne assistere ved større hændelser. Analysen viser peger dog på, at der ikke er garanti for, at disse aktører vil kunne benyttes i hvert enkelt tilfælde. Jf. 4. Analysen peger på, at vandforsyningen i Kalundborg havn er utilstrækkelig til slukning af større brande på havnen. Meget peger tillige på, at den ringe vandforsyning kan medføre en væsentlig forøget udgift for virksomheder, der fremover vil blive mødt med Side 73 af 98

187 myndighedskrav om sprinkling, overrisling, skumslukning mm. på deres virksomheder. Således afdækker analysen et væsentligt potentiale for at opgradere vandforsyningen i havneområdet. Faglig konklusion på analysen: Det er s faglige konklusion, at der bør iværksættes følgende konkrete tiltag med henblik på, at sikres de nødvendige resurser til, at der kan iværksættes en forsvarlig skadesbegrænsende førsteindsats på de store industrivirksomheder i Kalundborg. 1. En opgradering af det operative materiel til brug ved førsteindsats på de særlige brand- og eksplosionsfarlige virksomheder i Kalundborg. 2. En opnormering på mandskabssiden således der i førsteudrykningen indgår en eller flere fuldtidsansatte brandfolk - antallet af fultidsbrandfolk afhænger af hvilken model, der vælges. I bilagsmaterialet, der ligger til grund for denne analyse beskrives de konkrete tiltag, som ligger til grund for ovenstående konklusion /hs Bilag til RBD 16: Notat om opgradering af beredskabet i Kalundborg Opgradering af beredskabet i Kalundborg - benchmarking med andre byer i Danmark med lignende risikoprofiler, samt beskrivelse af fremtidige modeller I forbindelse med analysearbejdet omkring opgradering af beredskabet i Kalundborg har undersøgt, hvordan andre redningsberedskaber i Danmark, med større brandfarlige industriområder og havne, har valgt at dimensionere og organisere deres beredskab. har besøgt Østjyllands Brandvæsen og Trekantområdets Brandvæsen for at se, hvordan deres beredskab i henholdsvis Århus og Fredericia er opbygget og organiseret i forhold til indsats på deres særlige brandfarlige industriområder og havne. Ligeledes har der også været et besøg hos Hovedstaden Beredskab. Resultatet er kort beskrevet i dette notat, suppleret med et overslag på de økonomiske konsekvenser i forhold til de forskellige løsningsmodeller. Ligeledes indeholder notatet en indstilling til bemandingsmodel i Kalundborg. Dette notat er en opfølgning på internt notat om "forslag til tiltag for det forebyggende og operative beredskab i Kalundborg" pr. 29. september Alle de besøgte beredskaber har brandfolk på døgnvagt, som kan rykke ud fra brandstationen inden for 1 min. ved alarm døgnet rundt. Dette betyder samtidigt at brandmandskabet dagligt har mulighed for at træne i brugen af materiellet. Ligeledes har de mulighed for jævnligt at besøge og samtræne med personalet på risikovirksomhederne i deres dækningsområde. Side 74 af 98

188 På den måde tilegner brandmandskabet sig viden, som er afgørende for at de kan iværksætte en effektiv og målrettet førsteindsats ved brande, udslip og andre ulykker på disse virksomheder. Det skal nævnes, at de besøgte beredskaber alle også betjener store byområder med mange indbyggerne, og dette også er medvirkende til, at de har valgt en model med flere brandfolk på døgnvagt. Situationen i Kalundborg er, at der her er tale om nogle store risikovirksomheder her under en blanding af brandfarlige og værditunge virksomheder, som er placeret i forbindelse med en relativ mindre by. Dette risikobillede findes ikke andre steder i Danmark. Nedenfor er opsummeret, hvilke erfaringer der er relevante at tage i betragtning forhold til opgradering af beredskabet i Kalundborg. Den indsatstaktik som er bredt anerkendt blandt beredskaberne, og som ligger til grund for dimensioneringen af det operative beredskab i forhold til håndtering brand etc. på disse risikovirksomheder, bygger på en hurtig, målrettet og effektiv førsteindsats med henblik på at angribe branden, og slukke den ned med "overlegen styrke" indenfor de første min efter alarmering. Såfremt dette ikke lykkes, vil det det i mange tilfælde efterfølgende føre til meget langvarige og omfattende brandforløb med risiko for store miljømæssige, samfundsmæssige og økonomiske omkostninger Det er vigtigt, at man ved opgradering af materiel og køretøjer har fokus på at indkøbe køretøjer og materiel, som kan indgå i det daglige operative beredskab, således alle brandfolk jævnligt få mulighed for at bruge materiellet i forbindelse med de almindelige forekommende opgaver Det er vigtigt, at der dagligt er mulighed for at træne de forskellige indsatskoncepter samt løbende at indhente viden og kendskab til risiko virksomhederne i tæt samarbejde med myndighedsafdelingen samt virksomhederne Ovenstående vil ikke være muligt alene med et deltidsberedskab som Kalundborgs pt. Hvis de deltidsansatte brandfolk skal have mulighed for at tilegne sig tilstrækkelig viden og erfaring i forhold til ovenstående, vil kræve et så stort træk på dem, at de vil blive udfordret i forhold til deres hovedarbejdsgiver samt deres familie. I den forbindelse skal det nævnes, at de deltidsansatte brandfolk i dag deltager timers øvelse og uddannelse årligt - her vil der være tale om flere hundrede timers øvelse og uddannelse årligt For at indhente tilstrækkelig viden og erfaring med håndtering af sådanne specielle brande samt forebyggelse af disse, er det nødvendigt årligt at sende personale til udlandet med henblik på uddannelse og træning, da dette ikke udbydes i Danmark. Aktører der kan assistere under indsats Side 75 af 98

189 Der findes en række lokale aktører herunder virksomheder, der råder over et beredskab, som i særlige tilfælde har mulighed for at inddrage ved større beredskabshændelser, fx brand. Det drejer sig bl.a. om: 1. Statoil Raffinaderiets virksomhedsberedskab 2. Svitzer - Slæbebåde med brandslukningsudstyr 3. Marinehjemmeværnet Statoil Raffinaderiet råder over 2 specialkøretøjer som er særligt velegnede til bekæmpelse af større oliebrande. Køretøjerne kan kun betjenes af personale fra Statoil. Vestsjællands Brandvæsen kan allerede i dag tilkalde disse køretøjer til at assistere v ed større brande. Køretøjerne er effektive til slukning af brand i olier pga. af deres gode slukningsvirkning og store kastelængde. Der er dog særligt to forhold som besværliggør brugen af Statoils slukningskøretøjer. 1. Krav om virksomhedsberedskab på Statoil Statoils beredskab er lovkrævet og skal være opretholdt, når der foretages operationer, der involverer håndtering af brandfarlige væsker. Det betyder i praksis, at Statoil vil være tvunget til at lukke ned for alle operationer i de tilfælde hvor tilkalder beredskabet fra Statoil. Ved branden på Avista Oil havde Statoil mulighed for at stille et køretøj, netop fordi der ikke var operationer på Statoil denne formiddag. 2. Mangel på muligheden for at vandforsyning til Statoils slukningskøretøjer. Statoils specialkøretøjer har kun en skumtank og er alene konstrueret at slukke brand på selve raffinaderiet, hvor der er etableret en fast vandforsyning med en høj ydelse. De har derfor brug for at blive forsynet med vand, hvis de evt. skal indsættes uden for raffinaderiets område. råder i dag ikke over en pumpekapacitet, som kan forsyne Statoils køretøjer med vand. Dette blev senest erfaret ved branden på Avista Oil, hvor det var forbundet med store udfordringer at levere vand til Statoils slukningskøretøj. Det lykkedes først, da Beredskabsstyrelsen fra Næstved ankom til stedet. Statoil kan derfor ikke indgå i en første indsats uden for raffinaderiet, men kan alene indsættes som supplerende styrker, hvis driften på raffinaderiet tillader det. Svitzer råder over 5-7 slæbebåde, som opererer i de danske farvande. Flere af disse slæbebåde er udstyret med vandkanoner til brandslukning. I Kalundborg Havn ligger der altid mindst 1 slæbebåd, da denne indgår i en aftale med Statoil Raffinaderiet om at være i beredskab, når der lastes og losses på pieren. Slæbebådene er effektive pga. vandkanonernes meget store vandydelse og store kastelængde. Anvendelsen af Svitzers slæbebåde er dog forbundet med følgende udfordringer: 1. Slæbebådene anvendes til andre opgaver Såfremt der foretages operationer på Statoils havnepierer, er slæbebåden i beredskab til denne operation. Såfremt alligevel rekvirerer den, betyder det, at Statoil skal indstille sine operationer, mens slæbebåden anvendes andetsteds. Side 76 af 98

190 Der kan i nogle perioder ligge flere slæbebåde i Kalundborg havn, og i de tilfælde hvor der gør, kan de tilkaldes af. 2. Begrænset dækningsområde Slæbebådenes dækningsområde begrænser sig til industriområdet på selve Kalundborg havn. Således vil bådene ikke kunne bistå ved større brande på virksomheder, der ligger længere inde på land som fx Statoil, Novo Nordisk, Novozymes m.fl. Marinehjemmeværnet kan ikke benyttes til egentlig brandslukning. De vil derimod kunne benyttes til at udlægge flydespærringer, som kan inddæmme olier mm., som udledes til havnen sammen med evt. slukningsvand. Marinehjemmeværnet har en enhed i Kalundborg havn, og vil kunne indsættes med relativt kort varsel. Alarmeringsaftaler for indsættelse af lokale aktører En forudsætning for at kunne tilkalde og indsætte ovennævnte aktører er, at der udarbejdes en alarmeringsaftale mellem og de enkelte aktører. Denne aftale bør beskrive, hvilken opgave aktøren forventes at løse - evt. med hvilken responstid - og evt. økonomi skal også være aftalt. For nogle af aktørerne fx Svitzer kan det være nødvendigt tillige at afdække evt. behov for samtræning, da denne form for assistance udfordrer de normale kommunikationsstrukturer og taktiske samarbejdsprincipper. Dette bør også være indeholdt i en sådan aftale. Der bør udarbejdes en instruks for, hvordan og Kalundborg havn samarbejder ved større hændelser i havnen. Der kan være behov for at aflyse skibsfarter, evakuere skibe der ligger til kaj mm.. I sådanne tilfælde er det vigtigt, at der foreligger en klar og veldefineret instruks for, hvordan dette samarbejde udføres. Forbedret vandforsyning i Kalundborg Havn Det kan konstateres, at det er forbundet med væsentlige udfordringer at tilvejebringe den nødvendige vandforsyning til kølings- og slukningsopgaverne ifm. større brande på Kalundborg havn. De etablerede brandhaner er flere steder placeret uhensigtsmæssigt og med for ringe vandydelse. Endvidere er brandvæsenet særligt udfordret af, at kun et af slukningskøretøjerne fra station Kalundborg er udstyret med pumpe, som kan suge an fra åbent vandsted. Dermed vil der gå uforholdsmæssigt lang tid før slukningsmateriel og -køretøjer kan forsynes med tilstrækkelig vandydelse til, at de kan indsættes til køling og/eller slukning. Dette forhold er ligeledes årsag til, at anvendelsen af specialkøretøjer fra fx Statoil Raffinaderiet kun vil have meget ringe virkningsgrad. foreslår derfor, at Kalundborg Kommune sammen med Kalundborg Havn, havnens virksomheder, Kalundborg Forsyning og drøfter muligheden for at etablere en veludbygget vandforsyning til bl.a. brandslukning på havneområdet. Et sådan tiltag er kendt fra bl.a. havnene i Århus og Ålborg. Her har man i samarbejde etableret et omfattende vandforsyningssystem med pumper, vandledninger og udtag. Vandledningssystemet kan både benyttes af virksomhederne i de tilfælde, hvor de skal Side 77 af 98

191 etablere sprinkling, overrisling mm. på virksomheden. Samtidigt er vandforsyningen også til rådighed for brandvæsenet. Herunder beskrives 3 modeller til fremtidig organisering af det operative beredskab i Kalundborg i forhold til løsning af ovenstående udfordringer: Model 1. I model 1 fortsættes med løsning hvor det operative beredskab herunder førsteudrykningen primært varetages af en deltidsansat personale. Den model vil være kendetegnet af følgende: Den kræver en væsentlig udvidelse af deltidsstyrken Det vil være en stor udfordring at kunne tilvejebringe tilstrækkelig tid hos deltidsmandskabet til løbende uddannelse og træning i forhold til brug af køretøjer og materiel, samt kendskab til indsatsforhold på risikovirksomhederne. Dette vil kræve så meget ekstra tid at der en risiko for at del af deltids mandskabet vælger stoppe, da denne belastning vil blive for stor Det vil være svært at opnå - og ikke mindst opretholde - den nødvendige rutine og viden hos deltidsmandskabet i forhold til risikovirksomhederne til, at de alene kan iværksætte en forsvarlig og effektiv førsteindsats ved alvorlige hændelser på disse virksomheder. (det skal i den forbindelse nævnes at beredskabet i byer/områder med lignende risikoprofil ingen andre steder i Danmark alene udgøre af deltidsberedskab) Det er brandvæsenets vurdering, at denne model ikke er mulig at implementere i praksis, da et beredskab alene baseret på deltidsstyrker, ikke forventes at kunne opnå den specialistviden og rutinering på køretøjer og specialmateriel, som er en forudsætning for at kunne håndtere sådanne større hændelser. Model 2. I model 2 opgraderes det operative beredskab, således førsteudrykningen fremadrettet suppleres med en holdleder på døgnvagt som supplement til det deltidsansatte personale. Ligeledes vil der på hverdage normalt være en ekstra mand på dagstjeneste. Denne model vil være kendetegnet af følgende: Modellen kræver ansættelse af 6 fuldtidsansatte brandfolk med min. holdlederkompetence På alle udrykninger til risikovirksomhederne vil der være 1-2 mand på førsteudrykningen som har indgående kendskab til køretøjer og materiel, samt kendskab til indsatsforhold på risikovirksomhederne. Derved kan de guide og vejlede det resterende mandskab under indsatsen. Det fuldtidsansatte mandskab har mulighed for at vedligeholde og træne med køretøjer og materiel på/i samarbejde med samarbejde med risikovirksomhederne, samt tilrettelægge og gennemføre undervisning og øvelser i et mindre omfang for det øvrige mandskab Ligeledes vil det skabe mulighed for, at det fuldtidsansatte mandskab i et vist omfang i tæt samarbejde med myndighedsafdelingen kan deltage i fx brandsyn mv. på virksomhederne, og derved opnå et indgående og detaljeret kendskab til Side 78 af 98

192 risikovirksomhedernes opbygning, oplag, aktiviteter mv. i forhold til evt. indsats på virksomhederne. Model 3 I model 3 opgraderes det operative beredskab således førsteudrykningen fremadrettet suppleres med en holdleder og tre brandmand på døgnvagt, således der døgnet rundt. alle ugens dage, vil være et komplet indsatshold klar til at afgå fra brandstationen inden for 1 minut efter alarm. (denne model benyttes af de beredskaber har besøgt i denne sammenhæng). Den model vil være kendetegnet af følgende: Modellen kræver ansættelse af 5 fuldtidsansatte brandfolk med holdlederkompetence samt yderligere 14 fuldtidsansatte brandfolk i alt ca. 19 fuldtidsansatte brandfolk På alle udrykninger til risikovirksomhederne vil der være et komplet indsatshold i førsteudrykningen, som har indgående kendskab til køretøjer og materiel, samt kendskab til indsatsforhold på risikovirksomhederne, og derved vil kunne udføre en stor del af førsteindsatsen Det vil skabe udvidet mulighed for at det fuldtidsansatte mandskab har mulighed for at vedligeholde og træne med køretøjer og materiel på/i samarbejde med risikovirksomhederne Ligeledes vil det skabe mulighed for at det fuldtidsansatte mandskab i et vist omfang i tæt samarbejde med myndighedsafdelingen kan deltage i fx brandsyn mv. på virksomhederne, og derved opnå et indgående og detaljeret kendskab til risikovirksomhedernes opbygning, oplag, aktiviteter mv. i forhold til evt. indsats på virksomhederne Der vil i modellen være mulighed for at kunne reducere i det deltidsansætte brandmandskab i et vist omfang indstiller at: 1. Det operative beredskab opgraderes med køretøjer og materiel som beskrevet i bilag. 2. Muligheden for at udarbejde alarmeringsaftaler med lokale aktører undersøges nærmere, og gennemføres de steder hvor det er relevant. 3. Muligheden for at udbygge vandforsyningen til bl.a. brandslukning på havnen drøftes nærmere. 4. Det operative beredskab opnormeres med mandskab jf. model 3, da det vurderes at den model bedst sikrer tilstrækkeligt kvalificeret mandskab til at kunne iværksætte en tilstrækkelig og forsvarlig førsteindsats på risikovirksomhederne. 5. Modellen evalueres efter 2 år i fuld drift Side 79 af 98

193 Analyseskema RBD 17: Udvikling af nye indsatskoncepter Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr Udvikling af nye indsatskoncepter. Indstilling / analyse opdrag: 1. Fokus på indsatskoncepter der kan betyde effektiv og mere sikker indsats f.eks. skæreslukker, CAFS (skumslukning) mv. Kan der evt. hentes effektiviseringer ved fokus på udvikling og implementering af nye indsatskoncepter? 2. Efter 3 år genovervejes det om enkelte enheder skal udstyres med yderligere teknisk slukningsudstyr 3. Ved næste revision af RBD kortlægges det om der skal implementeres nyt udstyr/koncepter mv. Analyse område: Jf. pkt. - Udvikling af indsatsmuligheder og materiel med henblik på effektivitet og sikkerhed. Udvalgte analyse parameter: 20. Nuværende materielniveau 21. Nuværende uddannelsesniveau 22. Nuværende grad af sikkerhed for mandskabet. Resultat af analysen: Jf. 1. Materielet er generelt i god stand og svarer til det generelle niveau i Danmark, dog uden at være det sidste nye. Der er mulighed for udvikling indenfor materiel og køretøjer, så de er på forkant med de nyeste indsatskoncepter mv.. Der kan justeres på levetider på materiellet så det ikke strækkes til det er slidt helt ned, inden det skiftes, således at risikoen for dyre nedbrud minimeres. Jf. 2. Uddannelserne følger de udlagte retningslinjer fra Beredskabsstyrelsen, som kræver 24 timers vedligeholdelsesuddannelse om året. Desuden har flere stationer vedligeholdelsesuddannelse indenfor særlige køretøjer/opgaver samt fx trænings i alarmeringsplaner, der ligger udover kravet fra beredskabsstyrelsen. Jf. 3. Der er en høj grad af fokus på sikkerhed og overholdelse af gældende lovgivning inden for området. Side 80 af 98

194 Faglig konklusion på analysen: Der er muligheder for udvikling i måden at afholde lovpligtige øvelser på. Både hvad angår den tidsmæssige sammensætning, men også anvendte metodikker og pædagogik. Det vurderes der er væsentlige forbedrings potentialer i anvendelsesmuligheder af eksisterende køretøjer og materiel hvilket der primært bør fokuseres på at udnytte, inden der implementeres nyt materiel til brug for nye indsatskoncepter. Det forventes der kan ses en effekt, efter 3 år gennemførelse af nedenstående anbefalinger. Følgende anbefales: flere øvelser afholdes i blokke af fx 8 timer der repeteres ikke, men alene bygges på og rutineres. (det forventes en brandmand kan det, der ligger indenfor hans uddannelse) al teoretisk undervisning afholdes med 10 minutters oplæg, 30 minutters arbejde af kursisterne, 10 minutters fremlæggelse, 5 minutters afrunding her efter pause brandmænd og holdleder kan med fordel sættes hver for sig og træne på eget pensum, hvor efter de senere på dagen deltager på øvelser der så smelter læring sammen alle praktiske lektioner gennemføres som reelle indsatser på objekter i områder, med indsatsordre, fremkørsel, indsats. Alle praktiske øvelse skal have samme varighed som en lektion, dog kan pakke fasen godt udvide den enkelte indsat til fx 1.5 time evaluering ændres som læringspunkter, hvor hver enkel fremlægger sit læringspunkt kort og præcist hvis der er et, hvor efter HL afslutter med at gennemgå sin situationsbedømmelse. Ved næste øvelses læringspunkter, starter hver enkel deltager med hvad han brugte fra sidste læringspunkter på øvelsen hvert år gennemføres en frivillig test, så der kan måles på udviklingen ud fra fastsatte mål. ovestående tiltag bør indføres for alle brandfolk i - også brandfolk ansat i Falck De nye indsatskoncepter og teknikker der er på vej ind i redningsberedskaberne, rummer på sigt andre muligheder for eks. i forhold til sammensætningen af 1. udrykningen, og mandskabets måder at gennemføre 1. indsatsen på. Disse muligheder anbefales det at se nærmere på i ved næste revision af RBD. Det bør ved næste revision af RBD analyseres på om disse nye indsatskoncepter og teknikker bør indføres i, indtil da, bør der være fokus på træningen af optimalt udnyttelse af eksisterende køretøjer og materiel. Side 81 af 98

195 Analyseskema RBD 18: Rekruttering og fastholdelse af deltidsbrandmænd Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr rekruttering og fastholdelse af deltidsbrandmænd Indstilling / analyse opdrag: 1. Udarbejdelse af selvstændigt projekt omkring rekruttering og fastholdelse. 2. Der bør være fokus på forandringsledelse lokalt på stationerne, i forbindelse med ændringer i arbejdsforhold for at sikre fastholdelse af brandmandskab. Analyse område: Jf. pkt.1 Nuværende rekruttering og fastholdelse. Udvalgte analyse parameter: 1. Anvendte rekrutteringsværktøjer 2. Strategi for fastholdelse Resultat af analysen: Jf. 1. Vi er en del af det landsdækkende "bliv brandmand nu" som varetages i regi af beredskabsforbundet, ligesom der fra tid til anden iværksættes forskellige tiltag på de lokale stationer i s område, fx deltagelse på lokale messer, åbent hus arrangementer på brandstationerne mv. Jf. 2. Der er for nuværende ikke udarbejdet en klart defineret strategi for fastholdelse af deltids brandfolk i. Faglig konklusion på analysen: Da deltidsberedskabet - og dermed de deltidsansatte brandfok - er det bærende element i s operative beredskab bør det prioriteres højt, at der udarbejdes en strategi for rekruttering og fastholdelse af deltidsbrandfolk i s dækningsområde gældende for den kommende RBD planperiode. Det anbefales, at der sættes særligt fokus på fastholdelse, det det er meget omkostningskrævende at rekruttere og uddanne nye brandfolk. Arbejdet med at udarbejde en sådan strategi bør forankres bredt i hele organisationen med stor inddragelse de deltidsansatte brandfolk. Det bør overvejes om arbejdet kunne gennemføres i samarbejde med Falck. Bilag til analysen: Deltidsberedskabet i en brydningstid, 2011 Side 82 af 98

196 Analyseskema RBD 19: Samarbejde med naboberedskaber Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr samarbejde med naboberedskaber Indstilling / analyse opdrag: 1. Mulighed for en stationssammenlægning af brandstationerne i Kirke Hyllinge og Skibby skal undersøges. 2. Implementering af princippet "nærmeste enhed til hændelsen" jf. beredskabsloven skal afdækkes og implementeres i samarbejde med naboberedskaberne. Analyse område: 1.1 Mulig sammenlægning af stationerne i Kirke Hyllinge og Skibby 1.2 Muligheden for implementering af princippet "nærmeste enhed til hændelsen" i samarbejde med naboberedskaberne. Udvalgte analyse parameter: 1. Forhold omkring en sammenlægning af brandstationerne i Kirke Hyllinge og Skibby 2. Forhold omkring implementering af princippet "nærmeste enhed til hændelsen" i samarbejde med naboberedskaberne Resultat af analysen: Jf. 1. En sammenlægning af de to brandstationer kan ske på mange forskellige måder. Det vurderes, at der ikke er noget beredskabsfagligt til hinder for, at de to stationer lægges sammen til en station, eller etablerer et tæt samarbejde om løsning af den operative opgave. Jf. 2. Der er en række forskellige forhold, der i fællesskab med naboberedskaberne skal afdækkes før end princippet om "nærmeste enhed til hændelsen" kan realiseres. Eksempelvis kan nævnes: alarmering og vagtcentral funktion serviceniveau der skal leveres varetagelse af indsatslederfunktonen (myndighed på skadestedet) kommunikation mellem styrkerne økonomi mellem beredskaberne Faglig konklusion på analysen: Det anbefales, at der gennemføres et særskilt projekt, der belyser fordele og ulemper ved en sammenlægning af brandstationerne i Kirke Hyllinge og Skibby samt hvilke særlige forhold, man skal være opmærksom på i den forbindelse. Side 83 af 98

197 Det anbefales, at princippet "nærmeste enhed til hændelsen" sker løbende i planperioden og betragtes som et projekt adgangen i forhold til de enkelte naboberedskaber. har fokus på at indgå præcise aftaler med hvert enkelt naboberedskab i forhold til de ovenstående punkter. Side 84 af 98

198 Analyseskema RBD 20: Redning på fjord og hav Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr. 20 redning fjord - hav (kan opgave) Indstilling / analyse opdrag: 11.1 Opgaven skal fortsat løses jf. beslutning i BK 11.2 Nuværende placering af bådberedskaber skal evalueres 11.3 Opmærksomheden henledes på at der er et besparelsespotentiale ved at reducere antallet af bådberedskaber til brug for redning og eftersøgning på fjord/hav - som ikke er et kommunalt ansvar Analyse område: I nedenstående skema kan man se aktiviteten omkring alle redningsopgaver på vand i perioden for Total Hav Sø/havn Fjord Reelle Red/perso ner Antal ture med redning HB/Orø HB SBV ODBV LJBV KBBV Total Udvalgte analyse parameter: 23. Antal af hændelser, typer og indsatsbehov 24. Assistanceenheder(redningsbåde) fra andre brandstationer - både fra stationer og naboberedskaber 25. Placeringer af bådberedskaber 26. Hvilken service tilbyder de andre beredskaber på Sjælland? Resultat af analysen: Jf. 1 har udført redning på vand i alt 87 gange i perioden , hvoraf de 70 (80%) opgaver ligger udenfor beredskabslovgivningen (kan opgaver). Jf. 2 Placering af bådberedskaber ved naboberedskaber: Korsør, Lellinge, Frederikssund, Jyllinge. Side 85 af 98

199 Jf. 3 Nuværende placering af bådberedskaber i : o Kalundborg: 2 motorbåde, 1 gummibåd, 1 bananbåd (is redning) o Sorø: 1 motorbåd, 1 bananbåd (is redning) o Orø: 1 motorbåd o Asnæs: 1 motorbåd, 1 gummibåd (is redning) o Nykøbing Sj.: 1 motorbåd, 1 bananbåd (is redning) o Holbæk: 1 bananbåd (is redning) o Kirke Hyllinge: 1 motorbåd, 1 gummibåd, is redningsflåde JF. 4 Oversigt over udvalgte bådberedskaber på Sjælland Beredskab Redning hav/fjord Servicemål Bemærkninger (kan opgave) Midt-Sydsjælland Ja Nej Brand og Redning Slagelse Brand og Redning Ja Nej Aftale med Fyn om dykkerberedskab Lolland Falsters Ja Nej Brandvæsen Østsjællands Beredskab Ja Ja - 20 min. Dykkerberedskab Nordsjællands Brandvæsen Helsingør Kommunes Beredskab Ja responstid, en båd i vandet fast om sommeren Nej Ja 15 minutter 90 % Dykkerberedskab Konklusion på analysen: Som det fremgår af analysen er langt de fleste udrykninger på vand, opgaver på fjord/hav, altså 'kan'-opgaver. Det skal i den sammenhæng nævnes, at flere af s bådberedskaber har en lang forhistorie, fx har der på station Asnæs været placeret en redningsbåd i over 40 år, primært til brug for redningsindsatser i Sejerøbugten. Ligeledes er redningsbåden på station Kirke Hyllinge skænket af Trygfonden til Bramsnæs Kommune med henblik på at forbedre redningsmulighederne på vand i den vestlige del af Roskilde fjord samt den sydlig del af Isefjorden. Hvis man vælger at kun at løse "skal" opgaven jf. Beredskabsloven (redning i søer, havne og vandløb) skal der stadig være det samme antal bådberedskaber i, hvis man forsat skal kunne løse "skal" opgaven inden for en rimelig og forsvarlig responstid. Side 86 af 98

200 Opmærksomheden skal samtidig henledes på, at beredskabet fra tid til anden har brug for motor/gummibåde for at kunne lægge flydespærring ud ved fx olieforureninger i havne mv. Man kan derfor alene spare de større motorbåde væk, hvorimod man stadig skal have mindre gummibåde, is-redningsudstyr, dragter til mandskabet mv., ligesom mandskabet fortsat skal uddannes samt afholde øvelser i redning på vand. Det er alene hele bådberedskabet på Orø, der vurderes forsvarligt at nedlægge, hvis "kan" ikke længere skal løses. Oplæg til service niveau for "skal" og "kan" opgaver i forbindelse med redningsopgaver på vand: Ved udkald til opgaver indenfor beredskabslovgivningen med redning i søer, havne, moser, kanaler mv., skal det tilkaldte bådberedskab være fremme ved nærmeste isætningssted på 20 minutter efter alarmering i 95 % af tilfældene Ved til opgaver udenfor beredskabslovgivningen med redning på fjord og hav, anbefales det ikke at fastlægge en responstid, da der ikke er tale om lovpligtig opgave for beredskabet, men alene en opgave, der skal ses som et supplement til Søværnets indsats på fjord og hav. Oplæg til placeringer og dækningsområde for s bådberedskaber: Der lægges op til en uændret placering og anbefales som følgende: St. Asnæs: (mindre kanaler og vandhuller) Hav/fjord: Sejerø bugt samt Isefjord St. Sorø: (Pedersborg sø, Sorø Sø Tuelsø, Tystrup sø, Bromme Magle sø, Bromme Lille sø, Gyrstinge Sø, å-løb) Hav/fjord: intet St. Kalundborg: (Havne, Saltbæk Vig, Tissø, Skarresø, flere mindre søer.) Hav/fjord: Sydlig, Nordlig, Vestlig del af Storebælt i dækningsområdet, Sejerø bugt, Nekselø bugt St. Nykøbing Sj: (Havne, Dybsø, Klinte sø, Højby sø Havn, flere mindre søer. Hav/fjord: Sejerø Bugt, Hesselø bugt, Isefjord med tilhørende bugter. St. Kirke Hyllinge: (Havne, Store Kattinge sø, Igelsø, flere mindre søer) Hav/fjord: Roskilde fjord, Isefjord St. Orø Hav/fjord: Isefjord Side 87 af 98

201 Anbefaling til ændring: Det anbefales, at den ene motorbåd på station Kalundborg flyttes til station Gørlev, hvor der oprettes et bådberedskab til dækning af redningsopgaver på søer, havne og vandløb samt på fjord/hav. Dette med baggrund i, at analysen viser, at der i den sydvestlige del af s område er risiko for lange responstier på "skal" opgaver, samtidig med der statistisk set sker den del ulykker på fjord/hav i dette område. Bilag til analysen: 11. Kort over indsatser med redning på vand Kort over forslået placering af beredskaber til redning på vand 13. Rå data fra ODIN Side 88 af 98

202 Side 89 af 98

203 Kort over den forslåede placering af beredskaber til redning på vand. Side 90 af 98

204 Dataudtræk fra Odin Beredskab Lokalt rapportnr Alarmmodtaget Første meldings ordlyd Førstemelding / bemærkning Meldingsadressevejna vn Melding sadress ehusnr Melding sadress epostnr Meldingsadresse by Holbæk Brandvæsen Orø :29:18 Redn.-Drukneulykke Fjord bådredning GPS: 55? 44' 06" N 011? 46' Dragerupvej Holbæk Holbæk Brandvæsen Orø :50:28 Redn.-Drukneulykke Fjord Lystbåd kæntret. Ligger i brændingen. Dragerupvej HOLBÆK Holbæk Brandvæsen Orø :10:12 Redn.-Drukneulykke Fjord 2 sejlbåde sejlet på grund Løserup Strandvej Holbæk Holbæk Brandvæsen Orø :48:58 Redn.-Drukneulykke Fjord Vandscooter eksploderet, mand. Næsby Gade HOLBÆK Holbæk Brandvæsen Orø :57:37 Redn.-Drukneulykke Fjord Kajak har svært ved at komme i land. Strandpost J350 Nørrestængevej 27A 4300 Holbæk Holbæk Brandvæsen Orø :37:33 Redn.-Drukneulykke Fjord SOK rekvirerer via Midt- og Vestsj. Østre Færgevej Holbæk Holbæk Brandvæsen Orø :42:12 Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN Pige muligvis hoppet i havnen Havnevej Holbæk Holbæk Brandvæsen Orø :05:18 Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN Orø Havn HOLBÆK Holbæk Brandvæsen Holbæk :57:46 Redn.-Drukneulykke Fjord keyt serfer forsvundet - ca 15 Strandmøllevej HOLBÆK Holbæk Brandvæsen :58:42 Redn.-Drukneulykke Havet Kite surfer muligt faldet i vandet enghaven HOLBÆK Vestsjællands Brandvæsen :17:28 Redn.-Drukneulykke Havet GPS: 55? 46,041' N 011? 46, Løserupvej HOLBÆK Holbæk Redn.-Drukneulykke SØER - Brandvæsen Holbæk :22:24 HAVN ung mand i havnen. Kanalstræde Holbæk Vestsjællands Brandvæsen :30:17 Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN mand ligger i vandet/ sandsynligvis død Krags Brygge HOLBÆK Vestsjællands Brandvæsen :12:14 Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN Kanalstræde Holbæk Side 91 af 98

205 Sorø Brandvæsen :44:15 Sorø Brandvæsen :08:12 Vestsjællands Brandvæsen :07:59 Sorø Brandvæsen :21:37 Sorø Brandvæsen :13:59 Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN Drukneulykke Sorø Sø Frederiksvej Sorø Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN 4 kanoer kæntret. Været i vandet i ca. 30 min redningsnummer P Sorø Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN 3 mand, kæntret med kano. Alle har fat i båden redningsnummer P Sorø Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN 2 kanoer væltet Gunderslevlillevej Næstved Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN Væltet kano Tystrup Sø Skælskørvej Sorø Odsherred fiskerbåd ca. 200 ude m/tændt nødblus - retning Brandvæsen :04:08 Redn.-Drukneulykke Fjord øst havnevej 49h 4500 nykøbing sj Odsherred JRCC taler med anmelder-fiskekutter væltet om Brandvæsen :29:57 Redn.-Drukneulykke Fjord på siden Mølleengvej Nykøbing Sj Odsherred Brandvæsen :21:57 Redn.-Drukneulykke Havet Båd væltet rundt, mand i vandet. amalievej rørvig Odsherred Brandvæsen :43:46 Redn.-Drukneulykke Havet Rød nødraket, retning odden færgehavn, Bakkelyvej (4583) Sjællands Odde Odsherred Brandvæsen :37:43 Redn.-Drukneulykke Havet lille jolle med mand, der lænser vand - langt ude redningsnummer J Nykøbing Sj Odsherred Brandvæsen :00:13 Redn.-Drukneulykke Havet Digebakken Fårevejle Odsherred Brandvæsen :42:08 Redn.-Drukneulykke Havet orange redningsvest ses ude i retning mod Sejrø Duevej Sjællands Odde Odsherred Brandvæsen :54:50 Redn.-Drukneulykke Havet Dykker ca. 200 ude / form. alene Ericavej Vig Odsherred Brandvæsen :50:50 Redn.-Drukneulykke Havet båd kæntret - ud for Ebbeløkke sømil ude Gl Ebbeløkkevej Nykøbing Sj Odsherred Mand alene i båd mrk. Granada 24 fod med sejl Brandvæsen :44:21 Redn.-Drukneulykke Havet ved at kæntre Gnibenvej Sjællands Odde Odsherred jolle ca. 800 m ude - det vides ikke om der er Brandvæsen :28:41 Redn.-Drukneulykke Havet personer i. Hans Nielsensvej Nykøbing Sj Odsherred Brandvæsen :14:15 Redn.-Drukneulykke Havet Dykker har problemer-med harpun- Havagervej Nykøbing Sj Odsherred :28:09 Redn.-Drukneulykke Havet Ønsker en båd ud ifm. nødblus på havet Havnevej Nykøbing Sj Side 92 af 98

206 Brandvæsen Odsherred Brandvæsen :58:49 Redn.-Drukneulykke Havet Drukneulykke havet Klintvej Nykøbing Sj Odsherred Brandvæsen :07:03 Redn.-Drukneulykke Havet Drukneulykke havet - eftersøgning af sejlbåd Korshage Lyngvej Rørvig Odsherred Redning - Båd med motorstop GPS: 55 45' 35" Brandvæsen :26:30 Redn.-Drukneulykke Havet N ' 37" Ø Nekseløvej Hørve Odsherred Brandvæsen :05:52 Redn.-Drukneulykke Havet rekv. JRCC - ingen ambulance med Ravnsvej Nykøbing Sj Vestsjællands Brandvæsen A :11:11 Redn.-Drukneulykke Havet drivende gummibåd ca. 2 km fra adr. redningsnummer J Vig Vestsjællands Brandvæsen N :49:19 Redn.-Drukneulykke Havet 17-årig dreng tekniske problemer på surfbrædt redningsnummer J Nykøbing Sj Odsherred Brandvæsen :22:42 Redn.-Drukneulykke Havet paraglider(orange skærm) faldet i vandet ca. 2 km ud i vand Skærbyvej Nykøbing Sj Odsherred Brandvæsen :38:46 Redn.-Drukneulykke Havet Drukneulykke havet Stenager (4583) Sjællands Odde Odsherred Brandvæsen :49:01 Redn.-Drukneulykke Havet anm om surfsejl i bugten, anm omstillet t SOK- SOK anm tilbag Teglværksvej Hørve Odsherred Brandvæsen :41:52 Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN Drukneulykke havn Havnevej Nykøbing Sj Odsherred Brandvæsen :37:57 Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN pige efterlader brev kan findes i vandet i havnen Toldbodvej Rørvig Vestsjællands Brandvæsen :43:18 Redn.-Drukneulykke Fjord Jrcc: båd til afhentning af person med hjertestop Havnevej Nykøbing Sj Vestsjællands Brandvæsen :14:28 Redn.-Drukneulykke Havet jrcc anmoder via politiet. Oddenvej Sjællands Odde Vestsjællands Brandvæsen :54:26 Redn.-Drukneulykke Havet Drukneulykke, båd driver. redningsnummer J Hørve Vestsjællands Brandvæsen :03:56 Redn.-Drukneulykke Havet Båd er kæntret. Man har redningsvest på. Viderestillet JRCC. redningsnummer J Nykøbing Sj Vestsjællands Brandvæsen :24:28 Redn.-Drukneulykke Havet JRCC rekv. drukneulykke... Strandlystgårdsvej Sjællands Odde Vestsjællands Brandvæsen :02:59 Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN VB rekv. Mand gået i vandet- Tøj ligger på stranden Oddenvej Sjællands Odde Vestsjællands A :18:41 Redn.-Drukneulykke Fjord Mangler en båd-mistænker en Jan Jacobsen er Egebjergvej Vig Side 93 af 98

207 Brandvæsen sejlet ud- Vestsjællands Brandvæsen A :12:18 Redn.-Drukneulykke Fjord Egebjergvej Vig Vestsjællands Brandvæsen A :17:37 Redn.-Drukneulykke Fjord Mand i sejlbåd kan, ej finde ind, anm. overgivet til JRCC Egebjergvej Grevinge Vestsjællands Brandvæsen :56:57 Redn.-Drukneulykke Fjord 2 par børnesko, nøglebundt og beklædning ligger på stranden redningsnummer J Roskilde Lejre Brandvæsen :26:28 Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN Selvmordstruet person i vandet. Rekv. af Roskilde Politi. Roskildevej Hvalsø Lejre Brandvæsen :41:16 Redn.-Drukneulykke Havet 2 km nordvest, gult nødblus, ca. 10 sek. Hedegårdsvej Kirke Hyllinge Vestsjællands Brandvæsen KH :55:00 Redn.-Drukneulykke Fjord Gershøjvej Kirke Hyllinge Lejre Brandvæsen :47:41 Redn.-Drukneulykke Fjord Kano med 5 pers. væltet, ligger nu i vandet, har veste på. Herslev Strandvej Roskilde Lejre Brandvæsen :43:32 Redn.-Drukneulykke Fjord Drivende jolle - kontakt venligst SOK: Nagels Rende Kirke Hyllinge Kalundborg Brand ca 200 m ude driver en robåd med årerne & Redning :50:41 Redn.-Drukneulykke Fjord hængende. Skipperlinien Kalundborg Kalundborg Brand & Redning :39:49 Redn.-Drukneulykke Fjord SOK på vej kommer via SOK Snogekærvej Kalundborg Vestsjællands Brandvæsen K :40:03 Redn.-Drukneulykke Fjord kæntret sejlbåd Snogekærvej Kalundborg Kalundborg Brand & Redning :12:12 Redn.-Drukneulykke Fjord Nødraket set fra land Strandbakken Kalundborg Kalundborg Brand & Redning :15:00 Redn.-Drukneulykke Havet SOK - Drukneulykke-Kutter synker -1 Ukendt Kalundborg Brand SOK har ik mulighed - Falck skal sejle ud og & Redning :38:24 Redn.-Drukneulykke Havet redde. Havnepladsen Føllenslev Vestsjællands Båd med motorstop. 2 personer i båden. Driver Brandvæsen K :40:12 Redn.-Drukneulykke Havet mod Ordrup. Havnepladsen Føllenslev Kalundborg Brand & Redning :08:52 Redn.-Drukneulykke Havet mand faldet i vand fra båd, 500 m ude Havnevej (4281) Gørlev Kalundborg Brand :03:02 Redn.-Drukneulykke Havet Hesselbjergvej Gørlev Side 94 af 98

208 & Redning Kalundborg Brand & Redning :38:52 Redn.-Drukneulykke Havet SOK. anmoder om Falck beredskab til redning samt SINE kanal. Kallerupvej Kalundborg Kalundborg Brand & Redning :26:36 Redn.-Drukneulykke Havet 300 til 500 m fra kyst, lille båd, 2 i vandet kystparken kalundborg Kalundborg Brand & Redning :10:19 Redn.-Drukneulykke Havet Lærkevej Gørlev Vestsjællands Brandvæsen G :43:18 Redn.-Drukneulykke Havet brand i båd - mand hoppet i vand. uden vest - ingen flåde Skansevej Gørlev Vestsjællands Brandvæsen K :46:43 Redn.-Drukneulykke Havet Mullerup Strandvej Slagelse Kalundborg Brand & Redning :15:21 Redn.-Drukneulykke Havet Dreng i gummibåd drevet ud. er ca 100 m ude nu. redningsnummer J Store Fuglede Kalundborg Brand & Redning :20:39 Redn.-Drukneulykke Havet redningsnummer J Kalundborg Vestsjællands Brandvæsen K :58:58 Redn.-Drukneulykke Havet Ca 2 km ude mand i jolle, ligesom signal at brug for hjælp redningsnummer J Kalundborg Vestsjællands Brandvæsen K :51:42 Redn.-Drukneulykke Havet redningsnummer J Føllenslev Kalundborg Brand GPS: 55 46,993' N ,785' Ø - helicopter & Redning :59:39 Redn.-Drukneulykke Havet faldet i h Røsnæsvej Kalundborg Vestsjællands Brandvæsen K :27:54 Redn.-Drukneulykke Havet v/p-plads i nærheden af fyret - strandet 7 m lang båd Røsnæsvej Kalundborg Kalundborg Brand & Redning :50:38 Redn.-Drukneulykke Havet ældre mand m røde bukser, fundet død i vandkanten Skipperlinien Kalundborg Kalundborg Brand & Redning :25:45 Redn.-Drukneulykke Havet Båd kæntret m ude. Flere pers. ombord Strandvej (4591) Føllenslev Vestsjællands Brandvæsen K :47:08 Redn.-Drukneulykke Havet mand faldet over bord - kan ikke finde ham igen Ulstrup Sønderstrand Kalundborg Kalundborg Brand & Redning :44:51 Redn.-Drukneulykke Havet Voldstien Kalundborg Kalundborg Brand & Redning :03:55 Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN Mand form. faldet i havn. Politi anm Mullerup Strandvej Slagelse Vestsjællands Brandvæsen K :50:21 Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN ca. 50 m. ude for adr. - 2 i båd for ca. 15 min siden Søvejen Jerslev Sjælland Vestsjællands :49:05 Redn.-Drukneulykke Havet Mullerup Strandvej Kalundborg Side 95 af 98

209 Brandvæsen Vestsjællands Brandvæsen :39:00 Redn.-Drukneulykke Havet fundet jolle uden personer i, 500 m fra Reersø redningsnummer J Gørlev Vestsjællands Brandvæsen Kalundborg :19:30 Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN hørt råb om hjælp om ca. 10 ikke lang ude Havnevej Føllenslev Side 96 af 98

210 Analyseskema RBD 21: Kørsel til færdselsuheld uden redning Analyseskema - oplæg til serviceniveau RBD Emne: nr kørsel til færdselsuheld uden redning Indstilling / analyse opdrag: 1.1 Opgaven harmoniseres eller udfases 1.2 Det skal kortlægges, hvad opgaven koster at løse i dag samt hvad det vil koste at udvide ordningen til at omfatte hele 's dækningsområde, incl. Holbækmotorvejen og Kalundborgmotorvejen. Analyse område: JF pkt Udvalgte analyse parameter: 1. Hvor mange hændelser har kørt til i perioden ? 2. Estimat af antal ture i området ved udvidelse af ordningen til Holbæk og Kalundborg motorvejen 3. Hvor tit er der udført opgaver med oprydning? Resultat af analysen: Jf. 1 Tabel over kørte ture pr. år til FUH u. redning for hele dækningsområdet I alt Odsherred Sorø I alt Gennemsnit pr. år (45/4) 11 ture pr. år i gennemsnit Ifølge gældende pickliste kører med minimum til melding om FUH u. redning og afsender normalt en indsatsleder, en autosprøjte og en vandtankvogn/redningsvogn Jf. 2 Estimerede antal ture til Holbæk- og Kalundborgmotorvej (jf. ovenstående tal) Strækning Antal ture Holbæk- og Kalundborgmotorvej pr. år 17 (estimeret) Odsherred og Sorø pr. år 11 Side 97 af 98

211 Samlet, estimeret antal ture i hele området pr. år 28 (estimeret) Jf. 3 Ud af de 45 gange har kørt til FHU uden redning, er der foretaget oprydningsopgaver 17 gange hvilket svare til 37,7 %. Det betyder, at 17 gange ud af 45, ville/har sendt en regning, hvis skadevolder er kendt. Derudover betyder det også, at de 17 gange ville alligevel være blevet kaldt på et senere tidspunkt til oprydningsarbejdet, hvilket ville have forsinket genopretningen af trafikafviklingen yderligere. Faglig konklusion på analysen: Det kan af ovenstående konkluderes, at i ca. 38 % af de aktuelle hændelser, har løst opgaver jf. beredskabsloven. Den resterende del er primært at opfatte som en slags "sideaktivitet", som ikke er forpligtet til jf. Beredskabsloven. Såfremt man ønsker at bevare og udbygge ordningen til også at gælde Holbæk- og Kalundborg motorvejen, skal det primært ske med bagrund i ønsket om at medvirke til hurtigere og mere sikker afvikling af trafikuheld på områdets motorveje/motortrafikveje. Derved bidrager ejerkommunerne aktivt til at sikre borgene bedre fremkommelighed på hovedfærdselsårene i s dækningsområde. Isoleret set ud fra et samfundsøkonomisk perspektiv kan være en god business case. Ordningen er meget udbredt i hele hovedstadsområdet. Det skal desuden nævnes, at Danske Beredskaber er pt. er i dialog med trafikministeren om emnet. Hvis det ønskes at fortsætte/udvide ordningen, anbefaler, at ordningen evalueres efter 2 år. Side 98 af 98

212 3.1 - Plan for forebyggelse 2018 Plan for forebyggelse AF Daniel Weinreich & Per Vincent Nielsen

213 Indhold Formål og baggrund... 3 Baggrund... 3 Formål... 3 Strategi og målsætning... 3 Strategien... 3 Målsætning... 6 `s myndighed og forebyggelses afdeling... 8 Afdelings struktur... 8 Beskrivelse over afdelingens opgaver... 9 Indsatsområder Baggrund for udvalgte indsatsområder Sårbare og udsatte grupper Tryghedsbesøg Børn og unge Brandudsatte børnefamilier Brandskole (Temadag for skolebørn om brandforebyggelse) Børnenes branddag Brandmænd som forebyggelses ambassadører Blinde alarmer Lovpligtige myndighedsopgaver Brandteknisk Sagsbehandling Risikosagsbehandling og Risikoinspektioner Brandsyn Samarbejde med anden myndighed Byggesager Fyrværkeri Beskyttelses og sikringsrum Beredskabsplan Krisestyringsorganisation Møde og alarmeringsplaner Rådgivning og vejledning Datasamling Kvalitetssikring af det operative beredskab Brandstedsundersøgelser... 28

214 Kvalitetssikring af det forebyggende arbejde Videns indsamling fra stationerne Det nationale risikobillede i Kildehenvisninger Bilag Bilag 1 Liste af myndighedsopgaver Bilag 2 organisering af arbejdsopgaver i myndighedsafdeling Bilag 3 Tryghedsbesøg Bilag 4 Brandudsatte børnefamilier Bilag 5 Drejebog børnenes branddag Bilag 6 Brandstedsundersøgelser... 35

215 Formål og baggrund Baggrund Vestsjællands Brandvæsen har siden etableringen af det fælles kommunale beredskab haft en ambition om, at udvikle og styrke det forebyggende arbejde i brandvæsenet. For at skærpe fokus på det brandforebyggelse har Vestsjællands Brandvæsen besluttet at udarbejde denne "Plan for forebyggelse" som beskriver hvorfor og hvordan man i brandvæsenet ønsker at arbejde med forebyggelse. "Plan for forebyggelse" danner således grundlag for de afsnit om brandforebyggelse mm. der er indeholdt i Vestsjællands Brandvæsens "Plan for risikobaseret dimensionering", og indgår som bilag til denne plan. Formål Formålet med denne Plan for forebyggelse er, at udfolde den del af Vestsjællands Brandvæsens kerneopgave der handler om at forebygge og begrænse brande og andre akutte skader/ulykker på mennesker og dyr, ejendom og miljø. Helt konkret udspringer brandvæsenets kerneopgave af beredskabslovens 1 som indeholder ovennævnte bestemmelser om at forebygge og begrænse. Endvidere er dette konkretiseret i Vestsjællands Brandvæsens "Ejerstrategi" i nogle overordnede og generelle bestemmelser. Denne plan indeholder således Strategi, intentioner og målsætning for den måde Vestsjællands Brandvæsen ønsker, at omsætte beredskabslovens og ejerstrategiens overordnede krav til arbejdet med brandforebyggelse. Planen indeholde således konkrete beskrivelser af de opgaver og tiltag som brandvæsenet kan og skal udføre, for at leve op til de overordnede bestemmelser. Strategi og målsætning Strategien "Det er billigere at forebygge end at afhjælpe" "Brande giver de dyreste skader". Tal fra Forsikring og Pension 1 viser, at udbetaling pr. brandskade i gennemsnit overstiger kr. hvilket er suverænt de dyreste skader der udbetales erstatning for af forsikringsselskaberne herhjemme. 1 atninger_for_bra ndskader.aspx

216 I 2016 blev der udbetalt erstatning til flere end brandskader i Danmark. Det burde således danne et væsentligt incitament til, at prioritere forebyggelse af at brande opstår, og begrænse konsekvenserne når det så alligevel sker. har med inspiration fra "Den nationale forebyggelses strategi" som er en plan fra beredskabsstyrelsen valgt at inddrage centrale emner herfra. Planen har overordnede elementer, der bygger på at gøre borgere i det danske samfund mere robuste til at forebygge mod brand. En anden inspirations kilde er Community Risk Reduction(CRR), som er en plankoncept, der bygger på en overordnede strategi til hvordan man kan omfavne et mind-set, om en helhedstænkning af et brandvæsen. Ambitionen er at se bort fra at et brandvæsen ikke kun er røde brandbiler og blå blink, men hvor forebyggelse og videns samling også er helt centrale elementer til at bekæmpe brande. har og vil forsat arbejde fremadrettet på, at få forebyggelse endnu mere i anvendelse. Det indebærer at brandvæsenets eksistensgrundlag, ikke kun består af at yde til den afhjælpende indsats, Men også forhindrer og reducerer virkningerne af deres forekomst i første omgang. En af de strategier som s myndighedsafdeling arbejder på, er at reducere brandrisiko. Det betyder at brandvæsenet vil handle proaktivt, som en forebyggende enhed for samfundet. For den menige brandmand vil det betyde, at han/hun ikke skal se sig selv som kun som en brandmand der rykker ud når skaden er sket, men også som: Videns samler Forebygger Brandslukker Disse tre elementer indgår i den generelle Strategi, som lader sig inspirere af fra CRR. Denne strategi bygger sig op som illustreret i figur1. med at identificerer risici. Det kan gøres ved brug af data, brandstedsundersøgelser og anden viden. Det er s overbevisning, at det vil kunne dannes et overblik over områder, hvor der er en særlig risiko for, at blive udsat for en brand. Når en risikogruppe/område er identificeret, kan der udvikles planer for, hvordan man kan nå ind til den målgruppe af borgere og virksomheder, som er særlig udsat for brand.

217 Figur 1: illustrere hvordan risiko går fra identifikation til implementering af forebyggende tiltag. CCR står for community risk reduction. oversat til at reduction risiko/ plan for forebyggende tiltag Problemstillingen er i midlertidigt: "hvordan man får implementeret den forebyggende indsats rent fysisk, for hvem skal gøre det". I denne plan fremstilles en lang række initiativer for, hvem der skal indgå og bidrage til den forebyggende indsats? og hvordan det skal udføres. Planerne fremgår i afsnittet under indsatsområder i denne plan. trækker her på erfaringer bl.a. fra udlandet, hvor erfaringer fra England og USA, som har forsøgt sig med at få brandvæsenet i et tæt samarbejde med andre organisationer, til at deltage i den forebyggende indsats. Udover CRR henter også inspiration fra Den nationale forebyggelses strategi, hvor målsætningen også er at forudse eventuelle hændelser, og dermed forebygge brand og anden ulykke før de opstår. Strategien har et tydeligt borgerperspektiv, hvor hovedbudskabet i strategien er at øge borgernes tryghed ved selvhjælp, også kaldet den robuste borger. I planen er der lagt vægt på tryghed, og større inddragelse af borgere og virksomheder som ressourcer, til det forebyggende arbejde. Her har en central rolle, da det er der har den faglige viden, og det daglige kendskab til hvor de udsatte borgere og virksomheder opholder sig. er dem der kommer ud til brandhændelser, og ved hjælp af data registreres det, hvor brande og andre ulykker som brandvæsenet kaldes ud til. Det er på den baggrund muligt at udpege hvor, der er særlig risiko for at borgere og virksomheder, kan blive et offer for en brand.

218 I denne plan fremgår det, hvordan man kommunikerer brandsikkerhed ud til kommunernes borgere. vil fremadrettet arbejde videre på, at få implementeret planen, og udvide hele den forebyggende indsats, samt Indsamle mere data, med det formål at blive klogere på, hvilke områder der skal/bør indsættes mod. Udover s egne data, er der også indhentet inspiration/data fra andre relevante undersøgelser som omtales i denne plan. Disse undersøgelser vil være med til at belyse særlige udsatte områder, hvor en forebyggende indsats vil spille en stor rolle. Her findes der bl.a. undersøgelser som: Danskernes risikoopfattelse, det nationale risikobillede 2017, utilsigtede boligbrande. Disse undersøgelser er et inspirationsværkstøj, som benytter til at identificere risiko der kan behandles og analyseres videre på, for endelig at kunne implementere de nødvendige forebyggende tiltag. Det vil fremgå senere i denne opgave, hvor der bliver hentet videns grundlag fra de af respektive undersøgelser. Målsætning "Når brandvæsenet rykker ud, har forebyggelsen slået fejl" Målsætningen for det forebyggende arbejde, er at sikre bedre velfærd iblandt borgere og virksomheder. Forudsætningen for god velfærd er, at borgere og virksomheder skal kunne føle sig trygge. Det indebærer ikke kun, at har en hurtig og effektiv afhjælpende enhed, når en brand opstår. Det indebære også, at der ydes den bedst mulige forebyggelsesindsats for at branden ikke opstår. har en målsætning om at i de lokationer, hvor der bliver brandforebygget, der skal der ikke kunne opstå en brand. Praksis betyder det at virksomheder, institutioner, boliger, lokaler m.m., som s myndigheds afdeling opererer i. Det kan f.eks. være i lokationer, hvor der foretages brandsyn, brandteknisk sagsbehandling, samt øvrige initiativer på det forebyggende område. Der har en ambition om, at sandsynligheden for en brand ikke eksistere. Et væsentligt element handler om borgerinddragelse i det forebyggende arbejde. tror på at borgere som er mere risikobevidste og robuste, vil kunne blive en bærende del i den samlede forebyggelsesstrategi.

219 Denne måde at arbejde med forebyggelse på, vil åbne op for nye forestillinger om, hvordan et brandvæsens opgaver er designet. Målsætningen er færre brande, og det kan åbne op for nye muligheder for, hvordan man fremadrettet kan benytte brandvæsenets ressourcer anderledes. For hvis det ikke brander, hvad skal brandfolk så lave? Her er s ambitioner inspireret af CRR s filosofi om at en fremtidig brandmand i, både skal være brandslukker, forebygger og videns samler. Det åbner op for muligheden om, at det forebyggende kan - og måske burde, fylde mindst lige så meget som det afhjælpende. Her kan der stilles spørgsmålstegn: "hvorfor skal forebyggelse fylde mere?". Svaret er at s kerneopgave er at skabe værdi og velfærd i form af tryghed. For at øge borgernes tryghed tror på, at den størst tænkelige tryghed for borgeren skabes ved, at forhindre brand i at opstå. Altså har det en større effekt på tryghed, end at slukke branden når den er opstået. Her er der ikke tale om en opgradering af beredskabet, men en løbende omstrukturering.

220 `s myndighed og forebyggelses afdeling Afdelings struktur Myndighedsafdelingen er organiseret med en central organiseret ledelse, hvor myndighedschefen og fagkoordinatoren indgår i administrationen i Kalundborg. De brandtekniske sagsbehandlere som af Vestsjællands Brandvæsen benævnes Kommunekontakt-ansvarlige (KKA), er placeret decentralt med lokal forankring i kommunerne for at skabe et godt lokalkendskab og gode samarbejdsrelationer til lokale bygherrer, rådgivere, virksomheder m.v., samt en kollegial samarbejdsform mellem KKA erne og de kommunale medarbejdere. Chefen for myndighed, forebyggelse og planlægning har fag- og personaleansvaret for ca. 10 fuldtidsansatte beredskabsinspektører/sagsbehandlere samt 10 deltidsansatte indsatsledere. Endvidere skal medarbejderne i den decentrale myndighedsfunktion (KKA erne) lokalt danne bindeleddet mellem det forebyggende og det operative myndighedsarbejde, eksempelvis ved deltagelse i planlægningen og afholdelse af lokalt tilrettelagte øvelser for det operative mandskab på lokale virksomheder, institutioner, skoler, plejecentre m.v., samt ved varetagelse af indsatsledervagter og deltagelse i udrykninger i dagligdagen. Afdelingens organisering og opgavefordeling er illustreret nærmere i bilag 2: "Arbejdsopgaver i Myndighed og Forebyggelse".

221 Beskrivelse over afdelingens opgaver I dette afsnit vil der kort blive beskrevet, hvad s afdeling, Myndighed og Forebyggelses opgaver går ud på helt overordnet set. Helt overordnet er der to områder, som Myndighed og Forebyggelse opererer inden for. Her arbejdes overordnet set med brandforebyggelse på følgende måder: Regelbaseret (lovpligtig) forebyggelse som kan være brandmæssig opdeling og adskillelse af bygninger/bygningsafsnit, afstandskrav til bygninger, oplag mm., krav til indretning og brug af flugtveje, krav om brandtekniske installationer mm. Holdnings- og adfærdsbaseret forebyggelse som sker gennem dialog med information og motivation som kan medvirke til, at forebygge eller formindske faren for brand. Samtidig kan det medvirke til, at der sikres gode handlemuligheder for truede personer i tilfælde af brand. Den regelbaseret (lovpligtige) forebyggelsesarbejde har hjemmel i beredskabslovgivningen. Det kan oversættes til, at det er matematikeren, som skal forholde sig til tal og fakta. I dette tilfælde er det helt konkrete krav, som opskrift på det forebyggende arbejde. Modsat matematikeren er den holdnings- og adfærdsbaseret del af forebyggelsen mere humanisten, som via påvirkning af livssyn og kommunikation som værktøjer, vil kunne brandforbygge på områder og måder som ligger ud over de lovpligtige. I de følgende afsnit vil myndighedsafdelings opgaver blive uddybet og beskrevet mere detaljeret, derudover vil ambitioner og målsætninger også blive forklaret nærmere. se i bilag 1 og 2 omkring myndighedsafdelings organisering og arbejdsopgaver.

222 Indsatsområder Baggrund for udvalgte indsatsområder. I de seneste 10 år er der i gennemsnit 73 personer årligt som omkommer som følge af en brand. I undersøgelsen har antal omkomne været faldne, men i de seneste år har den stabiliserede sig. Se figur 2. Figur 2: Illustrere antal omkomne pr indbyggere i en tiårige periode. Vestsjællands brandvæsen har en ambition om at nedbringe antal omkomne og tilskadekomne borgere, samt begrænse værditab med en række forebyggende tiltag. Udover de lovpligtende forbyggende indsats, har Vestsjællands brandvæsen også en holdnings- og adfærdsbaseret forebyggelsestrategi. Med inspiration fra Beredskabsstyrelsens nationale forebyggelsesstrategi og Community Risk Reduction, har Vestsjællands brandvæsen udarbejdet en strategi om borgerinddragelse i den forebyggende indsats eftersom at: Borgerne er altid til stede Borgerne er spontant hjælpsomme Borgende kan bidrage til at undgå eller begrænse konsekvenser af ulykker

223 Vestsjællands brandvæsen ser stort potentiale hos borgerne, i at passe på sig selv og hjælpe hinanden, og dermed bidrage til øget tryghed. Særlige fokusområder er at gøre borgerne mere: Risikobevidste Handlekraftige Selvhjulpen hjælpsomme Forudsætningen for at få etableret borgerinddragelse, skal ske ud fra at opsamle, systematisere og udbrede viden og erfaringer fra brande og andre ulykker, samt data som indebærer brandundersøgelser som supplement til eksisterende faglig viden. Formålet er at videregive den viden, og formidle den viden ud til borgerne. For at få delt og formidlet den viden ud, kræver det et samarbejde imellem de forskellige sektorer i kommunerne, som arbejder inden for særlige fokusområder f.eks. skoler, ældre og sundhedsområde, samt frivillige organisationer. Når samarbejdet er etableret, har og vil Vestsjællands brandvæsen forsat udvikle planer til temadage, kampagner m.m. til målgrupperne, for at få implementeret de forebyggende tiltag. Det grundlæggende formål er at nedbringe tilskadekomne og omkomne i forbindelse med brand, og generelt brandforebygge mere bredt og effektiv ud til kommunernes borgere. Ydermere vil forsat tilpasse, og udvikle flere forebyggende handleplaner og tiltag, for at nå ud til en bredere målgruppe.

224 Sårbare og udsatte grupper Ved de fleste dødsbrande dør der kun en person, og med meget få undtagelser sker det ved brand i egen bolig. Op mod halvdelen af dødsbrandene har rygning som årsag. Mere end 75 % af ofrene er 50 år og ældre, og ca. 20 % er 80 år eller ældre. Ift. den øvrige befolkning forekommer dødsbrande med borgere over 50 år, dobbelt så ofte sammenlignet med personer under 50 år. Når det drejer sig om personer over 80 år eller ældre, er andelen mere en fem gange højere end personer under 50 år ifølge dødsbrandstatistik. Modsatvis viser undersøgelser, at netop den ældre målgruppe næsten ikke opfatter brand som værende en eksisterede risiko. Danskernesrisikoopfattelse Ifølge statistiker som bl.a. underbygger beredskabsstyrelsens rapport Utilsigtede boligbrande, viser undersøgelserne af omkomne i forbindelse med brand, at de typisk levede med nogle risikobetonede vaner og med nogle forhold i hjemmet, der samlet gjorde dem mere, udsatte for brand. De omkomne ud fra undersøgelsen karakteriseres, som at have levet en socialt udsat tilværelse i årene op til branden. Ud fra statistikken, har Vestsjællands brandvæsen lagt fokus på den mest sårbare og udsatte målgruppe for dødsbrande og årsagen dertil. Her kan der ske yderligere tiltag, indenfor forebyggende brandsikkerhed. Undersøgelser viser nemlig, at ældre og socialt belastede befolkningsgrupper, er dem der oftest bliver udsat for brand, men samtidigvis også dem, der mindst anser brand som en risiko. På den baggrund bliver der udviklet planer i, om hvordan man kan nå ud til de mest udsatte grupper, til formål at brandforebygge, samt gøre dem mere risikobevidste.

225 I de fem ejerkommuner, findes der befolkningsgrupper og boligområder, hvor borgere er mere udsatte for uheld og ulykker herunder brand end andre, det beviser statistikker over brandudrykninger, både i Danmark og i udlandet. I forbindelse med brandudrykninger i sådanne områder, opnår brandvæsenet også viden, om hvilke årsager der typisk forårsager brand, og hvorfor de når at blive så omfattende, at brandvæsenet må tilkaldes. Denne videns grundlag har i England og i USA medvirket til, at inddrage brandvæsenet aktivt i det brandforbyggende arbejde i særlige udsatte områder. Helt konkret har det bl.a. affødt, at brandvæsenet foretager tryghedsbesøg i disse boligområder med særlig brandrisiko. Der findes en række evalueringer, der peger på at tryghedsbesøgende har haft stor positiv virkning. Tryghedsbesøg Vestsjællands brandvæsen arbejder på baggrund af de erfaringer der allerede findes at iværksætte lignende tryghedsbesøg i udsatte hjem og områder, i alle fem ejerkommuner. Ud fra beredskabsloven 1, som fastslår at redningsberedskabet skal forebygge og begrænse skader eller overhængende farer, herfor på personer og ejendom. Denne aktivitet bør planlægges, og udføres i tæt samarbejde med ejerkommunernes sociale- og sundhedsafdelinger og frivillige besøgsvenner. Vestsjællands brandvæsen vil udarbejde et konkret oplæg/koncept, til hvordan tryghedsbesøg kan/bør gennemføres. Hertil kommer en instruktion til hvilke brandforebyggende aktiviteter der gennemføres. Opgaven vil kunne tilrettelægges sådan, at den kan løses af brandfolk, social og sundheds personale, samt øvrige som f.eks. Frivillige besøgsvenner. Se bilag 3

226 Børn og unge Udover den socialt belastede og udsatte gruppe, som er højst repræsenteret i dødsbrand statistikker, har Vestsjællands brandvæsen også andre fokusområder mht. forbyggende indsats, i forbindelse med brandhændelser. Børn og unge er en målgruppe som ser potentiale i, som et led i borgerinddragelse strategien. Baggrunden er statistiker som viser, at for perioden har været flest brande i enfamilieshuse, hvor der bor mange børnefamilier. Procentvis er 20,23% brande opstået i enfamilieshuse, hvor resten af beboelsesformerne tilsammen udgøre 22,16 %. Ofte er det blot små ændringer i hverdagen der skal til, for at forebygge brande i at opstå. Med baggrund fra Vestsjællands brandvæsen egne undersøgelser beviser det, at nøglen til at nå ind til børnefamilierne er igennem børnene, da børn har stor lærelyst, ydermere er det børnene der har den største berøringsflade, eftersom: at børnene forsætter de gode vaner, når de flytter hjemmefra og dermed forsætter forebyggelseskulturen. At forældre forsætter deres forebyggelseskultur, når de bliver ældre og dermed reducerer risikoen for at omkomme i brand. At bedsteforældre påvirkes igennem deres børnebørn. Ud fra dette perspektiv arbejder med en række forebyggende tiltag som skal sikre, at få den faglige viden indenfor brandforebyggelse ud til de fem ejerkommuners børn.

227 Brandudsatte børnefamilier Vestsjællands brandvæsen har udarbejdet en rapport Brandudsatte børnefamilier. Rapporten har fokus på børnefamilier, som en brandudsat gruppe. En af formålene er at få en brandforebyggelse kultur ind i hverdagen, hos den gennemsnitlige børnefamilie. Formålet med rapporten er at skabe en forståelse for, hvordan Vestsjællands brandvæsen kan påvirke den brandudsatte gruppe, igennem videns skabelse og derved holdning- og adfærdsændringer hos børnefamilierne. Se rapport i bilag 4 Brandskole (Temadag for skolebørn om brandforebyggelse) Af de fem ejerkommuners skoler er det kun i Odsherred kommune, som der allerede bliver praktiseret en temadag, hvorved der bliver undervist i brand og brandforebyggelse, som et led af beredskabsstyrelsens kampagneuge Uge 40 (Bilag). har ambitioner om at videreføre temadagen til de resterende 4 kommuner. Motivationen er at undersøgelser viser, at børn som har deltaget i Uge 40 kampagnen, får en generelt bedre praktisk forståelse af brand, brandforebyggelse og brandslukning. Dermed muliggøre disse temadage målsætning om, at nedbringe antal brande og omkomne. Børnenes branddag Vestsjællands brandvæsens forebyggende afdeling arbejder på et projekt kaldet Børnenes branddag. Projektet er en brandevent, der skal foregå i hver af de fem ejerkommuner. Alle børn og deres forældre er velkommen til eventet. Principperne for børnenes branddag er, at børnene lærer om brandforebyggelse på en sikker og forsvarlig måde igennem learning-by-doing. De fysiske rammer består primært igennem flere poster, hvor børnene og deres forældre bliver prøvet af i brandforebyggelse og brandhåndtering. har udarbejdet en drejebog for børnenes branddag, hvor beskrivelser af aktiviteter, materialer, praktiske og økonomiske forudsætninger også er beskrevet. Selve ansvaret af eventen, ledes og kordineres af KKA eren i de respektive kommuneområder: Lejre/Sorø, Kalundborg, Holbæk og Odsherred. Hele formålet er, at familierne skal gå derfra med en bedre forståelse af, hvad brand er, hvordan man kan forebygge mod brand, og hvordan man nemt kan slukke en mindre brand hvis det skulle ske. Dermed er eventen børnenes branddag endnu et led i fokusområde brandudsatte familier. Se bilag 5 drejebog Børnenes branddag

228 Brandmænd som forebyggelses ambassadører s myndighed og forebyggende afdeling arbejder på i den kommende planperiode at få lavet planer, for hvordan beredskabet selv kan deltage yderligere i det forebyggende arbejde. Ambitionen er, at få brandfolk til at deltage i det forebyggende arbejde. Eftersom at brandfolks opgave igennem generationer primært har været det afhjælpende, er det en længevarende proces, om at få omvendt hele tankegangen til, hvordan man får gjort et samfund mere robust, overfor brandsikkerhed med at forebygge. Praksis vil det betyde, at der bliver lavet del-målsætninger igennem hele forløbet op til den endelige målsætning. I starten kunne det f.eks. være at brandfolk forebygger, når de er ude til en afhjælpende indsats. Konkret kunne det være, at man er ude til en brand i en villavej, her vil man kunne dele røgalarmer ud til naboer, og så samtidig give dem en folder, hvor der vil stå f.eks. fem gode råd, mod at brandsikre sin ejendom. Den endelige målsætning stemmer overens med forebyggelsesstrategi at mindske behovet i at afhjælpe som målsætning, til fordel for bedre velfærd. Det betyder ikke at behovet for brandfolk bliver mindre, men arbejdsopgaverne vil lige så i høj grad bestå i at forebygge, som at afhjælpe. tror på at forebygge er vejen frem, for at øge trygheden iblandt kommunernes borgere. Set i det store fremtidsperspektiv, kunne en brandmands opgave udover at afhjælpe når en brand opstår, i lige så høj en grad være aktiv i at sætte brandalarmer op hos udsatte, være med i diverse temadage, undervise i kurser og skoler, komme ud og kommunikere brandsikkerhed med helt almindelige borgere. Undervejs vil der løbende blive evalueret, ligeledes vil et samarbejde med brandfolk blive etableret, både i startfasen og løbende for at sikre den bedste service samt, motivationen i forbindelse med inddragelse af brandfolk. Blinde alarmer Vestsjællands brandvæsens forebyggende afdeling arbejder på at få reduceret antal blinde alarmer over hele området, eftersom det er en de hyppigste hændelser, der optager Vestsjællands brandvæsen udrykningsenheder. For perioden har der været 57% reelle alarmer, 42% blinde alarmer og 1% falske alarmer, ligeledes er 42% af alarmerne, kommet via en direkte overførsel fra ABA-anlæg. Ud fra dette kan der ikke drages en direkte konklusion om, at alle alarmer fra ABA-anlæg er blinde, men kigger man på det samlede antal, fordeler det sig således, at der for perioden er af alarmer fra ABA-anlæg som er blinde, hvilket giver at ca. 90% af alle ABA-alarmer for perioden. Fordelingen blandt de hyppigste førstemeldinger i Vestsjællands Brandvæsen, ses i figur (bilag). Formålet med at reducere antallet

229 af blinde alarmer, er dels at begrænse de økonomiske omkostninger, dels at forhindre samtidig hændelser til formål, at opretholde diverse udrykningsenheder køreklare hjemme på stationerne, til en hurtig, effektivt og afhjælpende indsats i reelle brand og ulykke hændelser.

230 Lovpligtige myndighedsopgaver Brandteknisk Sagsbehandling Vestsjællands brandvæsen varetager den brandtekniske sagsbehandling af brand- og eksplosionsfarlige virksomheder og oplag m.m., som er omfattet af beredskabsloven samt større arrangementer, hvor mange mennesker samles. Omfanget af sagsbehandlingen er meget forskelligt fra sag til sag. Det kan variere fra tilladelse til opstilling af en mindre gastank, til større og meget komplekse brand- og eksplosionsfarlige produktionsvirksomheder m.m. Forskellen fra brandsyn og brandteknisk sagsbehandling, er hvor brandteknisk sagsbehandling er enkeltsager F.eks. godkendelse nybyggerier, opstilling af brandfarlige oplag m.m., hvorimod brandsyn er gentagende eftersyn for lokationer, der omfatter brandsyn bekendtgørelsen. I Beredskabsloven er endvidere fastsat regler for brugen af ild og lys, samt afbrænding i det fri af halm, kvas, haveaffald og bål m.m. Som også administreres af. I forbindelse med brandteknisk sagsbehandling skal Myndighed og Forebyggelse undersøge, om beredskabssagen er i overensstemmelse med beredskabslovgivningen og bekendtgørelser samt tekniske forskrifter. Formålet er at sikre, at borgerne kan gå på arbejde hverdag med en tryghedsfornemmelse om, at hvis en brand/uheld skulle ske, så er der helt klare regler som er overholdt. Det medfører bl.a. evakuerings strategier, begrænsninger af brandskader samt en reduktion i sandsynligheden for, at brande overhovedet opstår. Det samme gælder for virksomheder så de trygt kan opretholde de daglige drift, med viden om at deres medarbejdere ikke befinder sig i brandfarlige omgivelser. Eksempler på brandteknisk sagsbehandling kunne være: Rådgivning og vejledning med større byggerier eller anlæg med brandfarlige væsker eller gasser som er omfattet af beredskabsloven. Disse bygninger kræver normalt godkendelse indenfor Byggeloven og bygningsreglementet, som gælder for alt byggeri. De brandforebyggende regler der er fastsat i medfør af beredskabsloven, skal anses som en særlovgivning ift. byggelovgivningen, og fungerer som en overbygning til bygningsreglementets brandkrav. Bygningsreglementet er fastsat af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, kommunalbestyrelsen har ansvaret for administration af reglerne, men i praksis varetages arbejdet med den brandtekniske sagsbehandling ofte af Vestsjællands brandvæsens myndighedsafdeling.

231 Godkendelse af større oplag som f.eks. halm, affald, brandfarlige væsker. Det overordnede formål er at begrænse sandsynligheden for brand og omfanget af en evt. brand hvis den alligevel skulle opstå. Afbrænding, brug af ild, lys og varmekilder. Vestsjællands brandvæsen kan forbyde eller fastsætte nærmere vilkår for enhver påtænkt eller påbegyndt afbrænding, brug af apparater, anvendelse af åben ild og lys m.m. Når brandsikkerhedsmæssige forhold taler herfor, f.eks. på grund af tørke eller andre særlige forhold. Risikosagsbehandling og Risikoinspektioner Risikovirksomheder oplagre og eller bearbejder særligt store oplag af brand- og eksplosionsfarlige stoffer, giftige stoffer og miljøfarlige stoffer udgør en særlig risiko. Hvis der sker uheld, vil det påvirke de nærmere omgivelser og miljø. Virksomheder med sådanne oplag, er derfor omfattet af særlige regler og karakteriseres som risikovirksomheder. Reglerne er forankret i et EU-direktiv og kaldes i daglig tale for SEVESO III-direktivet. Vestsjællands Brandvæsen og Beredskabsstyrelsen varetager sagsbehandling efter risikobekendtgørelsen på området for brand- og eksplosionsfarlige stoffer, mens Miljøstyrelsen administrerer reglerne på området for giftige og miljøfarlige stoffer. Herudover har Arbejdstilsynet, og i visse tilfælde også Politiet myndighedsroller i sagsbehandlingen. har ansvar for godkendelser af risikovirksomheder, der opbevarer, anvender brandfarlige stoffer, det fremgår af beredskabslovens 34, stk. 1. Det er, der tager sig af sagsbehandlingen på området for brand- og eksplosionsfarlige stoffer. Sagsbehandlingen af sådanne virksomheder er ofte kompleks, omfattende og langvarighed, og foregår normalt i tæt samarbejde med de øvrige risikomyndigheder. Formålet med at brandforbygge er, at sikre at der ikke skal opstå en brand, men hvis der skulle ske en brand, så skal omfanget af branden begrænses mest som muligt. Formålet er at begrænse de økonomiske konsekvenser, og sikrer miljøet samt forhindrer skader på ansatte og de omkringliggende omgivelser. I de 5 ejerkommuner er der 15 særlige risikovirksomheder fordelt således:

232 Risikovirksomhederne skal således forholde sig til de samme regler, som andre brand- og miljøfarlige virksomheder - og derudover efterleve reglerne for særlige risikovirksomheder. Risikovirksomheder er i sagsbehandlings øjemed ret resursekrævende da sikkerhedsdokumentationen som ligger til grund for myndighedssagsbehandlingen er meget omfangsrig. Det skyldes at ulykker på denne type virksomheder kan medføre alvorlige konsekvenser dels for virksomheden og dens ansatte mes også påvirke miljøet og nabolaget der hører til omkring risikoobjektet, samt fare for personer i og omkring risikovirksomheden. Både før, nu og fremadrettet vil der foretages jævnligt inspektioner, for at sikre opretholdelse af kravene, ligeledes vil der blive foretaget risikobehandling på nyetablerede virksomheder, for at sikre den nødvendige sikkerhed og tryghed.

233 Brandsyn Ifølge Beredskabsloven er der af forsvarsministeren fastsat regler for brandsyn, som foretages af det kommunale redningsberedskab. Et brandsyn er et lovpligtigt tilsyn af brandsikkerheden i en bygning, et lokale, eller hos en brandfarlig virksomhed. Ved et brandsyn rådgives, og informeres ejeren/brugeren om formålet med de brandforebyggende regler. Vestsjællands Brandvæsen gennemfører hvert år mellem 1500 og 2000 brandsyn på virksomheder, institutioner mm. i Holbæk, Kalundborg, Lejre, Odsherred og Sorø Kommuner. Eksempler hvor der foretages brandsyn er: Fredede bygninger Plejeinstitutioner med soverumsafsnit, hvor der er flere end 10 sovepladser Brandfarlige virksomheder og oplag Forsamlingslokaler Undervisningsafsnit til flere end 150 personer Butikker til flere end 150 personer Større arrangementer som festivaler, koncerter, og diskoteker Det praktiske arbejde med et brandsyn, foregår således med en eller flere af Vestsjællands brandvæsens legitimerede myndighedsmedarbejder, som ved sin fysiske tilstedeværelse, vil inspicere den pågældende lokation ud fra lovkrav og faglig viden. Kravene er varierende ud fra hvilken lokation der skal inspiceres, men alle har til formål at: At mindske risikoen for at brande opstår, breder sig eller fører til skader på mennesker, ejendom eller miljø At sikre forsvarlige rednings- og slukningsmuligheder, hvis der sker en brand. Brandsynet sikrer altså, at borgere trygt kan tage på diskotek eller aflevere sit barn i skole, med viden om, at alle brandkrav er overholdt. Så skulle der opstå en brandhændelse, så er alle brandmæssige sikkerhedsforanstaltninger etableret og opretholdt. Det betyder at menneskelige, økonomiske, miljømæssige konsekvenserne, begrænses mest muligt. Alt dette sikrer en bedre velfærd hos borgere gennem øget tryghed. Samarbejdet er den primære strategi i et brandsyn, hvor kommunikation og vejledning er det fortrukne værktøj. I mere alvorlige overtrædelser har `s myndighedsmedarbejdere mulighed for at give et påbud eller om nødvendigt et forbud mod brug af den lokalitet hvor reglerne ikke er overholdt.. Skulle der være tale om gentagende lovbrud, eller mangel på efterlevelse af et påbud, kan kommunalbestyrelsen anmelde den pågældende lokation til politiet.

234 Denne måde at arbejde med brandsyn på, stemmer godt overens med den nationale forebyggelsesstrategi, hvor viden overføres til samarbejde, og skulle samarbejdet udeblive, sikrer gentagende brandsyn at der bliver handlet øjeblikkeligt, med det formål at skabe den nødvendige sikkerhed. Et brandsyn er et omfangsrigt arbejde, men er med til at bidrage til den overordnede tryghed iblandt borger, virksomheder og ansatte. foretog 1355 brandsyn i Fordelt ud på de fem ejerkommuner: Kalundborg 264 brandsyn i 2017 Holbæk 445 brandsyn i 2017 Odsherred 348 brandsyn i 2017 Lejre 150 brandsyn i 2017 Sorø 148 brandsyn i 2017 Samarbejde med anden myndighed Byggesager S myndigheds afdeling varetager også brandteknisk byggevejledning udenfor for vores område/myndighed, Beredskabsloven. s ejerkommuner kan sende brandtekniske sager til, selvom de ikke er omfattet af beredskabslovgivningen. Som omtalt tidligere kan altså tilbyde kommunerne rådgivning og vejledning som udmøntes i en brandteknisk udtalelse som kommunen kan indarbejde i en byggetilladelse. I disse tilfælde rådiver og vejleder om de brandkrav der gælder efter byggelovgivningen. Mange af disse brandtekniske sagsbehandlinger foregår ofte i tæt samarbejde med kommunens byggemyndighed, bygherre og dennes rådgiver. Her vil det ofte være nedenstående regler som myndighedsarbejdere skal forholde sig til Bygningsreglementet. Bekendtgørelsen af byggeloven. En del af de opgaver som s myndighedsafdeling varetager er brandtekniske sager som ikke er inden for s myndigheds område. Specielt i byggesager kan skillelinjen imellem de forskellige myndigheder ikke skæres firkantet ud. Derfor vil der være områder hvor kommer indover og bidrager med viden eller endda laver sagsbehandlingen. Et eksempel kunne være i en byggesag hvor en kommunes byggetekniske afdeling ikke har den nødvendige viden om brandtekniske foranstaltninger. Her kan en sagsbehandler blive inddraget i forbindelse med byggesager. Det kan også være at der skal ske en ombygning hvor det vil påvirke

235 brandsikkerheden f.eks. på en institution hvor det vil spærre en flugtvej, her vil der også blive inddraget en myndighedsarbejder fra for at opretholde brandsikkerheden hos brugere og ansatte. Fyrværkeri varetager sagsbehandlingen af salg, håndtering og opbevaring af fyrværkeri i engros og detailleddet, samt. anvendelse af fyrværkeri. Det sker ud fra Bekendtgørelse af lov om fyrværkeri og andre pyrotekniske artikler som sikkerhedsstyrelsen har udarbejdet, og som hører under Erhvervsministeriet. hører under forsvarsministeriet men kommunalbestyrelserne har besluttet at opgaven skal varetages af myndighed og forebyggende afdeling. Udover opgaven som består i at sagsbehandle af salg, håndtering og opbevaringen og anvendelse af fyrværkeri, har udarbejdet vejledninger og informationer om sikker brug af fyrværkeri på sin hjemmeside, hvor alle boger kan klikke sig ind, og få diverse råd og vejledninger omkring fyrværkeri, regler og sikkerhed. På hjemmesiden findes der råd og vejledning indenfor disse punkter: Fyrværkeri som privatperson Erhvervsmæssig anvendelse, håndtering mm. Sikkerheden Transport af fyrværkeri og opbevaring af fyrværkeri Undgå brand i forbindelse af fyrværkeri Beskyttelses og sikringsrum Kommunalbestyrelsen administrerer beskyttelsesrumsområdet og står for opførelse, vedligeholdelse, drift og klargøring af offentlige beskyttelsesrum. Kommunalbestyrelsen har uddelegeret opgaven til. De lovgivende arbejdsområder hører under Bekendtgørelse af lov om beskyttelsesrum. Beskyttelses og sikringsrum har til formål at beskytte befolkningen imod angreb fra luften i tilfælde af krig.

236 Beredskabsplan Krisestyringsorganisation Beredskabsplaner anvendes ved hændelser, hvor der er behov for at etablere en krisestyringsorganisation, til at håndtere en omfattende hændelse der ikke kan løses af den daglige organisering. Planen har således til formål, at beskrive forhold vedrørende etablering af en krisestyringsorganisation, der muliggør at hurtigt og effektivt kan løse de pågældende opgaver. Krisestyringen skal sikre optimal udnyttelse af ressourcer, så konsekvenserne af en indtruffen ekstraordinær hændelse begrænses. Efterfølgende skal organisationen hurtigt, kunne vende tilbage til en normal situation, så serviceniveauet for de fem ejerkommuners borgere fastholdes så optimalt som muligt. Krisestyringsorganisationen er bygget op over de fem kerneopgaver: Aktivering og drift af krisestaben. Håndtering af informationer om krisen. Koordinering af handlinger og ressourcer. Kommunikation og Operativ indsats. råder over disse planer, som er udarbejdet af kommunerne i et tæt samarbejde med. Formålet med at have en plan inden en evt. hændelse, er at være proaktiv. Formålet er, at krisestaben er organiseret inden en evt. hændelse, så det eneste man skal fokusere på, er den operative indsats. s forebyggende afdeling bistår også kommunerne med at sikre, at planen justeres og ajourføres løbende efter behov. tilbyder også at planlægge og gennemføre øvelser, der afprøver beredskabsplanen eller væsentlige dele heraf. Krisestyringsøvelser eller anden øvelsesaktivitet, kan erstatte denne afprøvning. råder også over egen beredskabsplan, som ligesom for kommunerne, skal sikre at i tilfælde af særligt store og længerevarende hændelser, kan etablere sin egen krisestyringsorganisation. Selve krisestaben er organiseret således: Stabschefen/chefvagten. Beredskabsdirektør for.

237 Repræsentant fra operativ afd. Forbindelsesofficer til LBS (den lokale beredskabsstab). Områdeansvarlige, fra `s egen organisation, i de implicerede kommuner. Et eksempel (figur) hvor en krisestyreorganisation kunne etableres, er ved en naturhændelse som figur illustrerer, hvor flere aktører vil være i spil, både i den afhjælpende og forebyggende fase.

238 Som det fremgår i (figur), er det en omfattende hændelse, hvor op til 35 mænd fra brandvæsenet er sat i arbejde. Her vil etablering af en krisestab være aktuel, eftersom disponering af mandskabet i de forskellige indsatsområder er omfattende. Kommunikation, disponering og forplejning til mandskab er også en opgave, der er varetaget af krisestaben. Derudover er det et større område, hvor der skal prioriteres hændelser, samt bevare det overordnede overblik. Eftersom det er en ekstraordinær hændelse som vil berøre mange borgere, vil kommunikation til de berørte også være en opgave, som er styret af krisestaben samt håndtering af pressen. Ydermere er der samarbejde med anden myndighed som miljøstyrelsen, politi, sundhedsvæsenet, Forsvaret m.fl. vil forsat udvikle på beredskabsplaner. Møde og alarmeringsplaner. I etableres der i øjeblikket planer kaldet møde og alarmeringsplaner. Planerne går ud på at sammensætte den korrekte udrykningsstyrke, som vil blive kaldt på en 112 alarm. I langt de fleste brandhændelser vil en almindelig førsteudrykning, kunne klare opgaven uden hjælp fra andre stationer, men på særlige risikoobjekter, vil en brand eller anden akut ulykke, kræve mange ressourcer. Det vil betyde assistance fra de nærmeste stationer og eller specialberedskaber, da et uheld på et af disse objekter kan være meget omfattende. Det forebyggende er, at der tages stilling til, hvad der skal til for en hurtig og effektiv afhjælpende indsats, inden hændelsen er indtruffet, i stedet for under hændelsen. Dermed undgår man ekstra arbejdsbyrde på indsatslederen samt tabt tid, hvis en anden station først skal rekvireres efter ankomst af indsatsleder. Omkring de særlige risikoobjekter, udarbejdes der indsatskort over selve risikoobjektet. I planen tages der højde for køreveje, mødested, evakueringszoner, samt overblik over særlige fare som f.eks. mulig eksplosionsfare, person ophold m.m. Formålet er at komme indsatsledelsens rekognoscering til gode, i form af værktøjer som de kan benytte. Der vil blive udviklet kort over særlige risikoobjekter i alle 5 ejerkommuners områder. Særlige risikoobjekter kunne være: Brandfarlige virksomheder. Offentlige institutioner som sygehuse, plejehjem, skoler m.m. Havne. Hele formålet er at være proaktive overfor for omfattende hændelser, så rekognosceringsfasen på et skadested bliver kortvarig, så førsteindsatsen påbegyndes hurtigere og sikrere. Indsatsplanerne er til gavn for indsatsledelsen og for brandfolk, hvorfor planerne vil blive synliggjort på intranet (C3), til brug ved øvelser og organisering af et skadested. Ydermere sikrer det også at

239 lever op til et højt serviceniveau, til glæde for borger og virksomheder i de fem ejerkommuner. Planerne sikrer ydermere et tæt samarbejde med virksomheder og institutioner, som videregiver brugbart data til. Rådgivning og vejledning rådgiver og vejleder borgere, virksomheder og andre myndigheder via. Telefon, hvor der er mulig at få faglig vejledning af en s medarbejdere. derudover findes der diverse vejledninger inde på `s hjemmeside indenfor: Ukrudtsbrænding, brug af grill, afbrænding af bål Brandsikkert hjem, skylanterner, levende lys, skorstensbrand. Brand ved komfuret, fyrværkeri. Midlertidige overnatninger. Her findes der råd og vejledning, indenfor hver af de overnævnte kategorier. Hertil følger vejledninger om forebyggelse, brugsvejledninger, links til anden myndighed, og vejledning til hvordan man skal beherske sig, hvis ulykken indtræffer. Formålet er at servicere den opsøgende borger eller virksomhed, som vil have råd og vejledning. Ydermere tilbyder også en række servicetilbud som Førstehjælpskurser, Kurser i brandbekæmpelse, Lokaltilpassede kurser til personale og Salg og eftersyn af brandslukningsudstyr. Fremadrettet vil arbejde på at synliggøre hjemmesiden endnu mere, for at nå ud til flere borgere og virksomheder. Det kunne være kampagner, som vil blive synliggjort på de sociale medier f.eks. op til en gril sæson. Ydermere vil der blive udvalgt særlige fokusområder. Det kunne være ud fra data som viser, at der har været mange brandhændelser, der er startet på grund af levende lys, i en periode. Det vil medfølge en række kampagner hvor råd og vejledninger om levende lys opsøger borgerne. Ydermere vil der ved brug af data kunne analyseres frem til perioder, hvor der skal være særlig fokus på et bestemt forebyggende fokusområde udover de nutidige kendte. Det vil blive omsat til synlige råd og vejledninger, til formål at imødekomme borgere og virksomheder. Der vil løbende blive tilføjet yderligere råd og vejledning intakt med ny viden og erfaringer.

240 Datasamling Kvalitetssikring af det operative beredskab I s afdeling Myndighed og Forebyggelse, løses/analyseres også en række opgaver, som knytter sig til brandvæsenets grundlæggende organisering og dimensionering. Hertil kommer også en controlling funktion, som overvåger den daglige drift i brandvæsenet, med henblik på at sikre det besluttede serviceniveau efterleves. Denne kvalitetssikring benyttes også til at afdække evt. uhensigtsmæssigheder eller fejl/udfordringer i driften, som med fordel kan justeres/rettes. Formålet er at opretholde og effektivisere brandvæsenet, så hele tiden sikrer den bedste serviceniveau til fordel for borgere og virksomheder. Organisering og driften af brandvæsenets indsatsledere er placeret i Myndighed og Forebyggelse. Brandstedsundersøgelser I Danmark er det politiet som er den ansvarlige myndighed indenfor en brandstedundersøgelse, hvor brandens forløb og årsag klarlægges, eftersom det er et lovkrav. har altså ingen opgaver forbundet med at afklare brandårsag, og heller ej forpligtet til at undersøge voldsomme eller uhensigtsmæssige brandforløb m.m. Denne manglende opmærksomhed fra s side betyder at brugbar viden fra diverse brandhændelser, om brandens årsag og udvikling går tabt, ligeledes om årsagen til personskade og i værste fald omkomne. Vestsjællands brandvæsen ønsker i fremtiden at foretage brandstedundersøgelser, i tilfælde hvor brande har haft store konsekvenser, enten for personer eller skader på ejendom, værdier osv. Formålet med brandstedsundersøgelser er at indhente viden fra disse brandhændelser, til at bidrage og styrke det forebyggende arbejde, med en mere målrettet brandforebyggelse af

241 bygninger og områder. Ydermere kan brugbar viden overføres via. informationskampagner til borgere og virksomheder, som kan bidrage til at øge robustheden i samfundet. Samtidigt kan brandundersøgelserne også medvirke til at danne grundlag, for en kvalificering og forbedring af det afhjælpende beredskab. Se i bilag 6 Kvalitetssikring af det forebyggende arbejde For at sikre den bedste serviceniveau for kommunernes borgere, er det nødvendigt at sikre det forebyggende arbejde som foretager sig, også har den nødvendige effekt. Derfor vil der løbende blive evalueret omkring det arbejde der blive foretaget, med det formål at sikre arbejdet lever op til målsætningen. Til at sikre kvaliteten af brandforebyggende opgaver, skal der foretages brugerundersøgelser hvorfra der kan hentes data, for at kortlægge det forudgående arbejde. Ydermere vil der blive samarbejdet med den operative afdeling, som har folk på marken, der kan belyse, hvordan det forebyggende arbejde har af effekt på det operative. Her vil der særligt blive arbejdet tæt sammen i forbindelse brandstedsundersøgelser, til at kortlægge branden forløb og hvordan den er opstået. Her er der særlig fokus på de steder, hvor der i forvejen bliver udført brandforebyggelse. Formålet er at fastslå om de brandforebyggende tiltag har den effekt som er ønsket. Videns indsamling fra stationerne I den kommende planperiode, vil inddrage de repræsentative brandstationer til et samarbejde omkring brandforebyggelse, her vil der blive indsamlet viden og erfaringer, om hvad der tidligere er gjort for den enkelte station. Eftersom er en ny organisation, kan der være viden som ikke er kendt af forebyggende afdeling, men som kan være med til at inspirere i forebyggende tiltag. Desuden vil anledningen byde på viden og ambitionsdeling fra, om forebyggelses strategier og målsætningen der hører dertil. Samarbejdet imellem det forebyggende og operative enheder i, vil omkring det forebyggende arbejde, indledes for at sikre den største viden grundlag som muligt, samt muligheder for uddelegering af arbejdsopgaver.

242 Det nationale risikobillede i Det nationale risikobillede 2017 er med til at, inspirere i den forebyggende indsats ud fra strategier, som krisestyring, beredskabsplaner og hændelsestyper m.m. Det nationale risikobillede har i alt analyserede sig frem til 13 hændelsestyper, som vil kunne udløse en krise i hele Danmark. Af de hændelsestyper er der flere af dem, som også vil kunne berøre s ansvarsområder i de fem ejerkommuner, heriblandt: Orkaner og stærke storme Oversvømmelser fra havet Ekstremregn Ulykker med kemiske stoffer Maritime ulykker Transportulykker Terrorhandlinger Ud fra disse hændelser vil forsat arbejde med at forebygge imod ulykkerne finder sted, hvor det er muligt at forebygge. Det kan ske med borgerinddragelse, kommunikation, samt, rådgivning til andre myndigheder som er inddraget generelt forebyggelse mod de overstående punkter Skulle en ulykke ske alligevel, er der arbejdet på indsatsplaner til at håndtere skadestedet, og organisationen der vil finde sted. Formålet er at være proaktive med beredskabsplaner og krisestyring til formål med en hurtig, effektiv og afhjælpende indsats. Til glæde for de fem ejerkommuners borgere, så de får den bedste serviceniveau som muligt.

243 Kildehenvisninger Community risk reduction Link: National forebyggelsesstrategi. Udarbejdet af beredskabsstyrelsen Link: Danskernes risikoopfattelse. Udarbejdet af beredskabsstyrelsen Link: Det nationale risikobillede udarbejdet af Beredskabsstyrelsen Link: Utilsigtede boligbrande. Udarbejdet af beredskabsstyrelsen Link: %20en%20kvalitativ%20kortl%C3%A6gning%20af%20f%C3%B8rsteh%C3%A5ndsoplevelser%20me d%20brand%20i%20hjemmet.pdf Community safety plan. Udarbejdet af West Midlands fire service Link: Bekendtgørelsen af beredskabsloven: udarbejdet af forsvarsministeriet Link: Bekendtgørelsen af brandsyn: udarbejdet af forsvarsministeriet Link: Bekendtgørelse om brandsikring af beboelsesbygninger opført år 1900 og senere. Udarbejdet af Transport-, Bygnings- og Boligministeriet Link Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer Link: hjemmeside. Udarbejdet af Link:

244 Bilag Bilag 1 Liste af myndighedsopgaver

245

246 Bilag 2 organisering af arbejdsopgaver i myndighedsafdeling

247 Bilag 3 Tryghedsbesøg Bilag 4 Brandudsatte børnefamilier Rapport om brandudsatte børnefa Bilag 5 Drejebog børnenes branddag Drejebog for Børnenes Branddag.do Bilag 6 Brandstedsundersøgelser

248 Bilag 3.2 Pickliste - minimumsudrykningssammensætning Risikobaseret Dimensionering Oversigt over minimumsudrykningssammensætning jf. gældende 112 pickliste 20. juni 2018 Nedenstående liste indeholder de gældende udrykningssammensætninger der som minimum skal afsendes på 1. melding fra 112. Listen tager udgangspunkt i den gældende RBD og gælder for hele Vestsjællands Brandvæsens dækningsområde. Opmærksomhedes skal henledes på de konkrete bemærkninger ud for hvor kode samt de nedenstående noter og definitioner på forkortelser. Alle alarmer er kørselsform 1 med mindre andet specifikt er nævnt i bemærkning. I den østlige del af Lejre Kommune (slukningsområde XXXX) består 1. udrykning af en ASP fra Østsjællands Beredskab - st. Roskilde samt en udrykningsenhed fra st. Hvalsø eller st. Kr. Hyllinge jf. nedestående se særskilt instruks Der findes særlige mødeplaner ved alarmering til en rækker objekter herunder Statoil Raf. i Kalundborg, DONG gaslager i Stenlille samt Dagsholm Slot i Odsherred se særskilt instrukser! Indsatsleder deltager altid på alle indsatser (ex. assistancer) - hvorfor ISL vogn ikke er specifikt nævnt under køretøjer Melding Kode Minimumsbemanding Køretøjer Bemærkning Bygningsbrand ISL+HL+XXBM Bygn.brand-Butik BBBu ASP + TKV (RL) Se note 1 Bygn.brand-Carport, fritliggende BBCa ASP Bygn.brand-Etageejendom BBEt ASP + TKV (RL) Bygn.brand-Garage, fritliggendde BBGa ASP Bygn.brand-Gård / fare for dyr BBGD ASP + TKV Bygn.brand-Gård BBGå ASP + TKV Bygn.brand-Industribygning BBIn ASP + TKV (RL) Se note 1 Bygn.brand-Institution BBIt ASP + TKV (RL) Se note 1

249 Bygn.brand-Kolonihavehus BBKo ASP + TKV Bygn.brand-Lejlighed BBLe ASP + TKV (RL) Se note 1 Bygn.brand-Mindre brand BBMi ASP Bygn.brand-Sommerhus BBSo ASP + TKV Bygn.brand-Udhus, fritliggende BBUd ASP Bygn.brand-Villa/Rækkehus BBVi ASP + TKV (RL) Se note 1 Container/affald (brand) Affaldsoplag i det fri-brand BCAf ASP + TKV Container i bygning-brand BCBy ASP + TKV (RL) Se note 1 Container i det fri-brand BCFr ASP Container-Mindre brand BCMi ASP Skraldespand i det fri-brand BCSk ASP EL-installationer (brand) EL-instal.-Brand-Anlæg i det fri BEAn ASP EL-instal.-Brand-Nedfaldne el-ledninger BELe ASP EL-instal.-Brand-Mindre BEMi ASP EL-instal.-Brand-Transformatorstation BETr ASP EL-instal.-Brand-Vindmølle BEVi ASP + TKV Gas (Lugt/udsivning/brand) Gas-Gaslugt i bygning BGiB ASP Gas-Gaslugt i det fri BGiF ASP Gas-Ledningsbrud, ej antændt BGLe ASP + TKV RL eller højderedningsberedskab kan efterfølgende rev. af ISL Gas-Gaslugt - eftersyn BGLu Normalt KØ2 Gas-BRAND i udsivende gas BGUd ASP + TKV Indsatsleder ISL-Eftersyn BIEf (1)+0+0 ISL-Forespørgsel BIFo (1)+0+0 Mindre forurening Min. forurening-v/fuh BMFF ASP + Trin 1 Alle alarmer visiteres først af VC efter gældende instruks inden udkald af ISL Alle alarmer visiteres først af VC efter gældende instruks inden udkald af ISL Min. forurening-mindre spild BMFM Normalt KØ2 Min. forurening-oliefilm på vand BMFO Normalt KØ2 Min. forurening-kemikalieudslip BMFK Normalt KØ2 Naturbrand

250 Naturbrand-Halmstak BNHa ASP + TKV Naturbrand-Hede/Klit BNHe ASP + TKV Naturbrand-Mark m/afgrøder BNMa ASP + TKV Naturbrand-Mark, Høstet BNMH ASP + TKV Naturbrand-Mindre brand BNMi ASP Naturbrand-Skråning/Grøft BNSk ASP + TKV Naturbrand-Skov/Plantage BNSP ASP + TKV ABA Type A Type B A= B= ASP+ TKV (RL) Asp Melding Kode Minimumsbemanding Køretøjer Assistance Ass.-Tankvogn BATa TKV Ass.-Drejestige (redningslift) BADr RL Ass.-A-sprøjte BAAS ASP Se note 1 Ass.-A-sprøjte+drejestige BASD ASP + RL Se note 5 Ass.-A-sprøjte+tankvogn BAAT ASP + TKV Ass.-Slangetender BAST SLT Ass.-Miljø, Trin I BAME ASP + trin1 Ass.-Miljø Trin II BAMT ASP + trin 2 Ass.-Alarmeringplan-iværksæt BAPI Variabel Variabel Ass.-Redning BARe ASP + TKV Ass.-Båd BABa BÅD Ass.-Dykker BADy - - Ikke relevant Større forurening Str. forurening-ammoniakudslip BSFA ASP + TKV+trin1 Str. forurening-benzinudslip BSFB ASP + TKV+trin1 Str.forurening-Gylleudslip BSFG ASP + TKV+trin1 Str. forurening-kemikalieudsli BSFK ASP + TKV+trin1 Str. forurening-olieudslip BSFO ASP + TKV+trin1 Skorstensbrand Skorst.brand-Eftersyn BSEf Normalt KØ2 Skorst.brand-Hårdt tag BSHT ASP + TKV (RL) Se note 1 Skorst.brand-Stråtag BSSt ASP + TKV (RL) Se note 1 Transportmidler (brand) Brand-Bil i det fri BTBF ASP + TKV Brand-Bil under tag BTBT ASP + TKV Brand-Fly, Passagerer BTFP ASP + TKV

251 Brand-Fly, Militært BTFM ASP + TKV Brand-Tog, Godstog BTGo ASP + TKV Brand-Landbrugsredskab BTLa ASP + TKV Brand-Lastbil/Bus BTLB ASP + TKV Brand-MC/Knallert BTMC ASP Brand-Tog, Passagertog BTPa ASP + TKV Brand-Skib på sø BTSS ASP + BÅD Se note 2 Brand-Skib ved kaj BTSK ASP + TKV Brand-Skib på land/dok BTSL ASP + TKV Flyulykke-Militært RAMi ASP + TKV Flyulykke-Passager RAPa ASP + TKV Færdselsuheld FUH-Brand i bil RFBr ASP + TKV FUH-Bil i vand RFBV ASP + BÅD Se note 2 FUH-Fastklemte RFFa ASP + TKV FUH-Fastklemte Lastbil/bus RFFL ASP + TKV + TRV Se note 3 FUH-Fastklemte/Brandfare bil RFFB ASP + TKV FUH-Fastklemte/Brandfare Lastbil/bus RFFS ASP + TKV + TRV Se note 3 FUH-Tilskadekomne>5 RFTi ASP + TKV AMB-FUH Ambulance SFUH ASP + TKV Togulykke Togulykke-Gods RJGo ASP + TKV + TRV Togulykke-Passager RJPa ASP + TKV + TRV Drukneulykke Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN RDSø BÅD Redn.-Drukneulykke FJORD RDFj BÅD Redn.-Drukneulykke HAVET RDHa BÅD Prøve Prøve-Individuel BPro - - Prøve-Ugentlig prøve(alle) BUge - - Personredning Redn.-Personpåkørsel tog fasteklemte RJPu ASP + TKV + TRV Se note 3 Redn.-Personpåkørsel tog RJPk ASP + TKV Redn.-Bygning/højderedning RPBy ASP + TKV (RL) Se note 1 Redn.-Fastklemt, Maskine o.l. RPFM ASP + TKV + TRV Se note 3 Redn.-Jord-/Sandskred RPJo ASP + TKV + TRV Se note 3 Redn.-Mast/højderedning RPMa ASP + TKV (RL) Se note 4

252 Redn.-Sammenstyrtning RPSa ASP + TKV + TRV Se note 5 Redn.-Silo/Brønd RPSi ASP + TKV + TRV Se note 5 Redn.-Skrænt RPSk ASP + TKV Redn.-Tilskadekomne>5 RPTi ASP + TKV + TRV Se note 3 Forkortelser på køretøjer: ASP = Autosprøjte / Tanksprøjte / Kabinetankvogn - (1.udrykning på Tuse Næs og Orø) TKV = Tankvogn RL = Redningslift 32 m. - (placeret på st. Holbæk og st. Kalundborg) OBS: 18 m. speciallifte er placeret på st. Nykøbing samt st. Holbæk SLT = slangetender - (placeret på st. Sorø, samt MAXI tender" + mobil branddam ved de frivillige st. Vig) TRV = Tung redningsvogn - (placeret på st. Asnæs og st. Sorø) Trin 1 = Miljøudstyr (placeret på alle stationer med 1. udrykning) Trin 2 = Miljøudstyr (placeret på st. Lumsås, st. Holbæk, st. Kalundborg) Noter: 1: Der er placeret 32 m. redningslift i Holbæk og Kalundborgs disse medsendes automatisk i stedet for tankvogne i selvstændigt definerede slukningsområde. Der udover kan alle ISL rekvirer disse særskilt efter behov. Der er på st. Nykøbing samt station Holbæk placeret mindre specialelifte på ca. 18 m som alle ISL kan rekvirer særskilt efter behov disse kan efter lokal instruks indgå i 1. udrykningen til særlige lokale objekter, oftest fremført efter TKV. 2: Ved melding hvor der både er brug for brand/redning samt bådberedskab, afsendes den nærmeste udrykningsenhed som normalt dækker slukningsområdet og suppleres af nærmeste bådberedskab. 3: Ved meldinger hvor der er brug for tung redning/specialredning afsendes tung redningsvogn fra henholdsvis st. Asnæs eller st. Sorø som supplement til den lokale udrykningsenhed i første udrykningen.

253 4: Ved melding hvor der brug for særligt højderedningsberedskab rekvireres dette hos henholdsvis Frederiksborg Brand & Redning eller Slagelse Brand & Redning afhængig af hvor i området opgaven er placeret. Dette alarmeres som udgangspunkt ikke på meldingen, men først efter ordre fra ISL. 5: ved anmodning om assistance med ASP og RL afsendes nærmeste ASP suppleret med nærmeste drejestige hvilket kan medføre at de to enheder ofte ikke vil blive afsendt fra samme station.

254 Bilag 3.3 Vandforsyningsplan Risikobaseret Dimensionering Samlet vandforsyningsplan for Vestsjællands Brandvæsen, forventes færdig medio MITI Version 1

255 Bilag 3.4 Møde- og/eller alarmeringsplaner (Liste) Risikobaseret Dimensionering Kommune Objekter Kommentar Mellem kommunegrænser Regionaltog FDO lagre Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø Holbæk sygehus Pharmacosmos Højhus 17 etager Står først færdig i 2019 Strandmøllen Krydstogtskib Protekta farms Asnæsværket Novo Nordisk NOV Avista Oil Kalundborg havn Ledreborg slot Lundbech Dragsholm slot Sorø akademi Stenlille gaslager MITI Version 1

256 Bilag 3.5 Møde og alarmeringsplan (Eksempel) Risikobaseret Dimensionering Mødeplan Strandmøllen Holbæk Alarmering Vagtcentralen () aktiverer mødeplanen ved alarmmelding om brand Mødeplanen iværksættes i forbindelse brand på Strandmøllens Industrigas, Roskildevej 213, 4300 Holbæk Alarm fra 1-1-2: Følgende styrker alarmeres: Station Holbæk Station Tølløse Station Tuse Næs Frivillige Beredskab Chefvagt Udrykningssammensætning Station Kalundborg Mandskab: 2 ISL + 2 HL + 8 (Mindste bemanding) Køretøjer & udstyr (Prioriteret rækkefølge): I1 & I2 (Alternativt alarmeres vagthavnede ISL fra naboområde) ASP HB M1 LIFT ASP HB M2 Herefter HB V1 Station Tølløse Mandskab: 1 HL + 5 (Mindste bemanding) Køretøjer & udstyr: (Prioriteret rækkefølge) ASP TØ M1 TØ V1 Station Tuse Næs Mandskab: 1 HL + 3 (Mindste bemanding) Køretøjer & udstyr: ASP TU M1 Det frivillige beredskab Holbæk Mandskab: 1 HL + 5 (mindste bemanding) Køretøjer & udstyr: (Prioriteret rækkefølge) ASP med pumpetrailer Lysgruppe med generatorer Det frivillige beredskab Vig Mandskab: 1 HL + 5 (mindste bemanding) Køretøjer & udstyr: (Prioriteret rækkefølge) Tender Droneberedskab Højtrykskompressor (flaskefyldning) GPS MITI Version 1

257 Bilag 3.5 Møde og alarmeringsplan (Eksempel) Risikobaseret Dimensionering Kørevej, ankomst og opmarch Holbæk, Tuse Næs, Frivillige Holbæk samt Frivillige Vig, fremkørsel af Roskildevej ud for nr. xxx(opmarch) Tølløse, fremkørsel af Roskildevej ud for nr. xxx (Opmarch) ISL foretager ankomstmelding. Øvrige foretager ankomstmelding til ISL og afventes instruks fra ISL MITI Version 1

258 Bilag til møde- og alarmeringsplaner: Bilag 3.5 Møde og alarmeringsplan (Eksempel) Risikobaseret Dimensionering Kommune Objekter Kommentar Af skemaet fremgår en oversigt over særlige objekter hvortil der er konkrete møde- og alarmeringsplaner. Mellem kommunegrænser Holbæk Kalundborg Lejre Odsherred Sorø Regionaltog FDO lagre Holbæk sygehus Pharmacosmos Højhus 17 etager Står først færdig i 2019 Strandmøllen Krydstogtskib Protekta farms Asnæsværket Novo Nordisk NOV Avista Oil Kalundborg havn Ledreborg slot Lundbech Dragsholm slot Sorø akademi Stenlille gaslager MITI Version 1

259 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering RESSURCEKATALOG FOR VESTSJÆLLANDS FRIVILLIGE BEREDSKAB Side MITI Version 1

260 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering GENEREL INFORMATION 3 HOLBÆK 4 KALUNDBORG 5 VIG 6 SKEMAOVERSIGT TIL VAGTCENTRAL 7 OPGAVER 8 AFDÆKNING 8 AFSTIVNING/REDNING 9 BRANDDAMCONTAINER 10 BRANDHANER 11 BRANDVAGT 12 DIGE BEREDSKAB 13 DRONE 14 DYREREDNING 15 EFTERSLUKNING 16 FORPLEJNING 17 FÆLDNING OG/ELLER OPSKÆRING AF TRÆER 18 FØLGESKADEBEKÆMPELSE 19 FØRSTEHJÆLPSVAGT 20 INDKVARTERING 21 LUFT 22 LYS 23 MÅLEBEREDSKAB 24 PUMPE 25 RENSEPLADS M. VANDSLANGER 26 HÅNDTERING AF TILSKADEKOMNE 27 UNDERVISNING 28 VAGTHOLD PÅ BRANDSTATION 29 VANDFORSYNING 30 WATER TUBE 31 Side MITI Version 1

261 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Generel information Dette dokument indeholder en oversigt og beskrivelse af de opgaver som frivillige bere d- skab kan udføre. Det indledes med en generel beskrivelse af det mandskab og materiel der rådes over på de enkelte frivillige stationer. Herefter vil hver stations kapacitet i forbindelse med materiel og mandskab være listet ud fra hver enkel opgave. Der vil være mest frivilligt beredskab til rådighed uden for normal arbejdstid og i weekenden. Side MITI Version 1

262 Adresse Anders Larsensvej 1A 4300 Holbæk Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Mandskab 35 tilknyttet Holbæk, heraf; 2 Holdleder 12 Funktionsuddannet 6 Grunduddannet 10 Forplejningsfolk 10 Digeberedskab 25 Hygiejnebevis 12 Kursus i opskæring af træer Holbæk Materiel Køretøjer Transit med læsse-bagsmæk Man VW automobilsprøjte Suzuki 4x4 VW Sharan VF1 Trailer Lystrailer Trailer pakket med 3 generatorer, 2 stk. a 2 kw, 1 stk. a 5 kw, 5 master på 5 meter, 8 stk. led lamper, mast med 2 stk. store led lamper dette kan oplyse ca. 2 fodboldbaner. Forplejning Pakket op til at kan lave mad på skadested, hvis dette skulle blive nødvendigt. Derudover diverse udstyr til madproduktion og forplejning af mange mennesker. Andet materiel Pumper Pumpetrailer m/ 2 stk. dykpumper a 3000 l/m, 15 A- slanger, vandstøvsuger. Påhængsgenerator på 40 kw, På automobilsprøjte forefindes: lænse-pumper a 2000 l/m og en på 800 l/m, 2 stk. eldykpumper. Flere pumper kan fremskaffes fra lager: 2 stk. WV brandpumper på 1200 l/m 2 stk. Honda lænse-pumper på 2000 l/m 5 stk. Honda lænse-pumper på 800 l/m Følgeskadebekæmpelse Diverse spindler til afstivning, presenninger til afdækning, tømmer, kiler Generatorer, pumper, sandsække Indkvartering Madrasser, tæpper, forpleje mm. Vi kan indkvartere, bespise og registrere op til 200 personer Side MITI Version 1

263 Adresse Rynkevangen Kalundborg Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Mandskab 14 tilknyttet Kalundborg, heraf; 3 Grunduddannede 14 Digeberedskab 3 Førstehjælpsuddannede instruktører 14 HAT-uddannede 2 Uddannede i opskæring af træer x antal hygiejne udd. 14 Forplejning Kalundborg Materiel Materiel og køretøjer har vi ikke idet det lå under Kalundborg Brand og Redning, men vi har fået det stillet til rådighed i tilfælde af at vi er kaldt ind i forbindelse med en opgave. Side MITI Version 1

264 Adresse Nørremarksvej Vig Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Mandskab 28 tilknyttet Vig, heraf; 3 Holdleder (1 Dronefører) 8 Funktionsuddannet 5 Grunduddannet 6 Ikke uddannet (2 Dronefører) 6 Brandkadetter 6 Digeberedskab 16 HAT uddannede 3 uddannede i opskæring af træer Vig Materiel Køretøjer Dronebil VFDR1 Opbygget til formålet, skærme til live streaming. På-bygget zoom kamera, eller termografisk kamera. Vindfølsom, tåler let regn, kan flyve i op til 15m/sek. Bus VFB1 Kan medbringe 7 personer og trækker pumpetrailer Slangetender VFT1 Medbringer 800 meter A-slange til kørende udlæg samt diverse overgange og rør, samt mindre håndværktøj, kædesav inklusive udstyr Tanksprøjte Lånes af station Nykøbing Trailere Lufttrailer Medbringer: Højtrykskompressor, 6. stk. 300 bar fyldte flasker og Stor generator 19 KW. Pumpetrailer VFEP1 Medbringer: 1 stk. mindre generator 2 stk. Honda lænse-pumper 1600 l/m 1 stk. Fox pumpe 1200 l/m Stor el-pumpe Diverse suge-slanger Overgange og Slangebroer Andet materiel Branddam Rekvireres fra station Nykøbing (Ved ankomst til skadested - betjenes af frivillige) Følgeskadebekæmpelse Vandstøvsuger Gulvskraber Koste og skovle Side MITI Version 1

265 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Skemaoversigt til vagtcentral Station Opgave Holbæk Kalundborg Vig Afdækning x x x Afstivning/redning x x (x) Branddamcontainer x Brandhaner x Brandvagt x x x Dige beredskab x x x Drone x Dyreredning (x) x (x) Efterslukning x x X Forplejning x x Fældning og/eller opskæring af træer x x x Følgeskadebekæmpelse x x x Førstehjælpsvagt (x) x (x) Indkvartering x x (x) Luft x Lys x Måleberedskab (x) x (x) Pumpe x (x) x Renseplads m. vandslanger (x) x (x) Håndtering af renseplads x Håndtering af tilskadekomne (x) x (x) Undervisning x x x Vagthold på brandstation x (x) x Vandforsyning X x Water tube x x x (x) - supplerende mandskab Akut indkald Planlagt i forvejen Side MITI Version 1

266 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Opgaver Afdækning Efter stormskader, påkørsel af bygninger, sammenstyrtninger Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Holbæk I alt 35 - rekvireres efter behov Diverse lægter i forskellige længder, 7 pakker presninger af diverse størrelse, værktøj til dette. Tagseler/faldsikring. Transit med læssebagsmæk Automobilsprøjte Man vw. 30 minutter Pager, Chefvagt/Jan Bruun Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Kalundborg I alt 14 - rekvireres efter behov Lånes 30 minutter Pager, Chefvagt/Jan Bruun Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Vig I alt 28 - rekvireres efter behov Tagseler/faldsikring 30 minutter Pager, Chefvagt/Jan Bruun Side MITI Version 1

267 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Afstivning/redning Let afstivnings materiel, afstivning af bygninger. Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Holbæk I alt 35 - rekvireres efter behov 20 spindler fra 80 cm 150 cm, 10 støttespindler a 170 cm 310 cm, 6 støttespindler 220 cm 400 cm, 2 støttespindler 170 cm 290 cm, 2 støttespindler 400 cm 600 cm, Diverse tømmer, kiler, søm, sømpistol, Transit med læssebagsmæk, Automobilsprøjte Man vw. 30 minutter Pager Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Kalundborg I alt 10 - rekvireres efter behov Let afstivnings materiel, Afstivning af bygninger efter FUH m.m. En redningscontainer der er delvis pakket op. 30 minutter Pager Mandskab Kontakt Vig I alt 28 - rekvireres efter behov Pager Side MITI Version 1

268 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Branddamcontainer Containeren er placeret på station Nykøbing og kan bemandes og håndteres af det frivillige beredskab fra vig. Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Vig I alt 28-3 HL, 8 Funktionsuddannet, 5 Grunduddannet Branddam rekvireres fra station Nykøbing Pumper Slanger Generator VFB1, VFEP1, VFT1, Lufttrailer. 30 minutter Pager Side MITI Version 1

269 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Brandhaner Vinterklargøring af brandhaner, tømning mm. Mandskab Materiel Mødetid Hold af to personer Køretøjer, Værktøj, Udluftningsgrej Planlagt Holbæk Side MITI Version 1

270 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Brandvagt Ved festivaller, koncerter, ved større arrangementer, overnatninger med mange deltagere osv. Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Holbæk I alt 35 - rekvireres efter behov Diverse brandmateriel afhængig af opgaven Planlagt Jan Bruun Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Kalundborg I alt 14 - Alt efter krav til uddannelse, 3 grunduddannet lånes Planlagt Jan Bruun Vig Mandskab I alt 28-3 HL, 8 Funktionsuddannet, 5 Grunduddannet, 6 er ikke uddannet, 6 brandkadetter Materiel Bus til transport VFB1 Mødetid Planlagt Kontakt Jan Bruun Side MITI Version 1

271 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Dige beredskab Til brug ved f.eks. vejrligshændelser. Til udlevering og opsætning af sandsække. Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Holbæk I alt 35-5 digeberedskabsuddannet, 2 HL, 11 funktionsuddannet, 6 grunduddannet Pumper, slanger, generatorer 30 minutter Ved akut: Pager - Ellers Chefvagt/Jan Bruun Kalundborg Mandskab I alt 14 Materiel Sandsække, sand Pumper, generatorer m.m. skal lånes af. Mødetid 30 minutter Kontakt Ved akut: Pager - Ellers Chefvagt/Jan Bruun Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Vig I alt 28-6 digeberedskabsuddannet, 3 HL, 8 Funktionsuddannet, 5 Grunduddannet, 6 brandkadetter Pumper, slanger, generator VFB1, VFEP1, VFT1 Lufttrailer. 30 minutter Ved akut: Pager - Ellers Chefvagt/Jan Bruun Side MITI Version 1

272 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Drone De eneste i som er uddannet til at bruge dronen og ligger inde med materiel til at hån d- tere dronen. Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Vig I alt 6-3 Dronefører, 3 "hjælpere" Drone med kamera. VFDR1 10 minutter Pager Side MITI Version 1

273 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Dyreredning Redning af tilskadekomne eller fangede dyr. Mandskab Kontakt Holbæk I alt 35 - rekvireres efter behov Pager Kalundborg Mandskab I alt 14 Materiel Tovværk drivplader og drivstave - rekvireres fra medarbejder Mødetid 30 minutter Kontakt Pager Mandskab Kontakt Vig I alt 28 - rekvireres efter behov Pager Side MITI Version 1

274 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Efterslukning Assistance til efterslukning af diverse brande. Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Holbæk I alt 19-2 HL, 11 funktionsuddannet, 6 grunduddannet Automobilsprøjte 30 minutter Ved akut: Pager - Ellers Chefvagt/Jan Bruun Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Kalundborg I alt 14-6 uddannet (hvoraf 3 er deltidsbrandmænd) resterende kan rekvireres efter behov Lånes 30 minutter Ved akut: Pager - Ellers Chefvagt/Jan Bruun Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Vig I alt 16-3 HL, 8 Funktionsuddannet, 5 Grunduddannet Pumper, slanger, generator VFB1, VFEP1, VFT1 Lufttrailer. 30 minutter Ved akut: Pager - Ellers Chefvagt/Jan Bruun Side MITI Version 1

275 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Forplejning I forbindelse med indsatser, større arrangementer, stormflodsvagter mm. Holbæk Der kan forplejes ca pers. - dette kan udvides yderligere ved forespørgsel. Mandskab I alt tilknyttet forplejning, 25 har hygiejne bevis Materiel Stationært køkken Trailer pakket med køkken, Diverse termospande og køkkenudstyr Vw sharan VF1 til levering af mad og transport af trailer. Mødetid 15 minutter udlevering af mad på skadestedet, afhængig af køreafstand til skadestedet. Forventet ca. 2 timer fra udkald ved varm mad, mindre tid ved morgenmad, frokost, suppe osv. Kontakt Pager Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Kalundborg I alt 14 - rekvireres efter behov Vi kan løse de lette opgaver, såsom kaffebrygning, smøre sandwich. Hvis opgaven bliver større kræver det en del mere planlægning, herunder lån af lokaler, beregninger på opskrifter, opbevaring og lign. Akut - 15 til 30 min Pager Side MITI Version 1

276 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Fældning og/eller opskæring af træer Fældning, opskæring og fjernelse af væltede træer. Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Holbæk I alt 6 - ét hold á 2 personer, 3 hold kan køre samtidigt. 3 motorsave med udstyr, Suzuki transit, Automobilsprøjte Man vw 30 minutter Pager Mandskab Materiel Mødetid Kontakt I alt 8-3 brandmænd Lånes 30 minutter Pager Kalundborg Vig Mandskab I alt 22 Materiel 1. stk. motorsav inklusive udstyr VFT1 Mødetid 30 minutter Kontakt Pager Side MITI Version 1

277 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Følgeskadebekæmpelse Oprydning og let rengøring efter indsats eller oversvømmelse. Mandskab I alt 35 Materiel Vandstøvsuger, Gulvskraber, Diverse koste og skovle. Mødetid 30 minutter Kontakt Chefvagt/Jan Bruun Holbæk Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Kalundborg I alt 14 - rekvireres efter behov Vandstøvsuger, Gulvskraber, Diverse koste og skovle Lånes 30 minutter Chefvagt/Jan Bruun Mandskab I alt 22 Materiel Vandstøvsuger, Gulvskraber, Diverse koste og skovle. Mødetid 30 minutter Kontakt Chefvagt/Jan Bruun Vig Side MITI Version 1

278 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Førstehjælpsvagt Ved større arrangementer mm. Mandskab Holbæk Støttefunktion til afdeling; Kalundborg. Mandskab Materiel Mødetid Kalundborg I alt 12 - minimum 2 personer pr. vagt Førstehjælpstasker (er pakket op med de generelle ting der skal bruges) Bårer, Tæpper Planlagt Mandskab Vig Støttefunktion til afdeling; Kalundborg. Side MITI Version 1

279 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Indkvartering Til brug ved f.eks. evakueringer. Kan hjælpe til med praktiske forhold til opsætning og klargøring. Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Holbæk I alt 25 - rekvireres efter behov Madrasser, Tæpper Diverse udstyr Transit med læsebagsmæk 30 minutter Ved akut: Pager - Ellers Chefvagt/Jan Bruun Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Kalundborg I alt 14 - rekvireres efter behov Tæpper og madrasser (ukendt antal) 30 minutter Ved akut: Pager - Ellers Chefvagt/Jan Bruun Mandskab Kontakt Vig Støttefunktion (28 mand) Ved akut: Pager - Ellers Chefvagt/Jan Bruun Side MITI Version 1

280 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Luft Fylde flasker ved indsatser. Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Vig I alt 28 - Rekvirering efter behov Mobil Højtrykskompressor 6. stk. 300 bar fyldte flasker VFB1, lufttrailer 30 minutter Pager Side MITI Version 1

281 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Lys Opstilling af lys ved indsats, skadested mm. Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Holbæk Hold á 4 personer Trailer pakket med 3 generatorer (2 stk. a 2 kw og 1 stk. a 5 kw) 5 master på 5 meter 8 stk. led lamper, Mast med 2 stk. store led lamper (kan oplyse ca. 2 fodboldbaner) Automobilsprøjte Man VW. 30 minutter Pager Side MITI Version 1

282 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Måleberedskab Udslip ABC måling af luftbårne partikler og spild. Mandskab Kontakt Holbæk Støttefunktion til kemikalie og måleberedskab Chefvagt/Jan Bruun Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Kalundborg 3 sporehold á 2 personer Dosimeter Elektronisk måleudstyr 2 kasser med ABC udstyr. 30 minutter Chefvagt/Jan Bruun Mandskab Kontakt Vig Støttefunktion til kemikalie og måleberedskab Chefvagt/Jan Bruun Side MITI Version 1

283 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Pumpe Oversvømmelser efter store regnskyl højvande, storm, brand mm. Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Holbæk I alt 15 - rekvireres efter behov Pumpe-trailer m/ 2 stk. Dyk-pumper a 3000 l/m 15 A- slanger vandstøvsuger Påhængsgenerator på 40 kw, På APS: lænse-pumper à 2000 l/m og en på 800 l/m, 2 stk. el-dykpumper. Suzuki og Man VW (skal anvendes til denne opgave) Flere pumper kan fremskaffes fra lager: 2 stk. WV brandpumper på 1200 l/m 2 stk. Honda lænse-pumper på 2000 l/m 5 stk. Honda lænse-pumper på 800 l/m 30 minutter Ved akut: Pager - Ellers Chefvagt/Jan Bruun Mandskab Kontakt Kalundborg I alt 10 - rekvireres efter behov Ved akut: Pager - Ellers Chefvagt/Jan Bruun Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Vig I alt 28-3 HL, 8 Funktionsuddannet, 5 Grunduddannet Pumper, Slanger, Generator Branddam VFB1, VFEP1, VFT1 Lufttrailer. 30 minutter Ved akut: Pager - Ellers Chefvagt/Jan Bruun Side MITI Version 1

284 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Renseplads m. vandslanger En situation hvor der er akut brug for en afrensning af kemikalier Alle frivillige kan håndtere en renseplads, opbygget med slanger og presenninger. Mandskab Kontakt Holbæk I alt 36 - rekvireres efter behov Pager Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Kalundborg I alt 14 - rekvireres efter behov Vandslanger presenninger Lånes 30 minutter Pager Mandskab Kontakt Vig I alt 28 - rekvireres efter behov Pager Side MITI Version 1

285 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Håndtering af tilskadekomne Større ulykker eller hændelser hvor der er brug for mange hænder. Mandskab Kontakt Holbæk I alt 36 - rekvireres efter behov Chefvagt/Jan Bruun Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Kalundborg I alt 14 - rekvireres efter behov Tæpper og Bårer Førstehjælpstasker Trailer - bårer, tæpper og redningstasker. 30 minutter Chefvagt/Jan Bruun Mandskab Kontakt Vig I alt 28 - rekvireres efter behov Chefvagt/Jan Bruun Side MITI Version 1

286 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Undervisning Frivillige HL uddannede kan benyttes til undervisning. Mandskab I alt 3 HL uddannet Holbæk Mandskab Kalundborg I alt 3 førstehjælpsuddannede instruktører Mandskab I alt 3 HL uddannet Vig Side MITI Version 1

287 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Vagthold på brandstation Uddannet mandskab til at kunne holde vagt efter behov på brandstationerne. Holbæk Mandskab I alt 21-3 HL, 12 Funktionsuddannet, 6 Grunduddannet Materiel ASP Mødetid Planlagt Mandskab Kalundborg I alt 3 - rekvireres efter behov Mandskab Materiel Mødetid Vig I alt 16-3 HL, 8 Funktionsuddannet, 5 Grunduddannet Tanksprøjte, Lånesprøjte fra station Nykøbing. Planlagt Side MITI Version 1

288 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Vandforsyning Supplerende vandforsyning ved større brande Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Holbæk I alt 20-2 Holdleder, 12 Funktionsuddannet, 6 Grunduddannet (2 personer) Autosprøjte 15 minutter Pager Mandskab Materiel Mødetid Kontakt Vig I alt 16-3 HL, 8 Funktionsuddannet, 5 Grunduddannet (2 personer) Tanksprøjte, Lånesprøjte fra station Nykøbing. 15 minutter Pager Side MITI Version 1

289 Bilag 3.6 Ressourcekatalog for Vestsjællands Brandvæsens frivillige beredskab Risikobaseret Dimensionering Water tube Hjælp til udlægning og håndtering af water tubes. Mandskab Kontakt Holbæk I alt 15 - rekvireres efter behov Chefvagt/Jan Bruun Mandskab Kontakt Kalundborg I alt 5 - rekvireres efter behov Chefvagt/Jan Bruun Mandskab Kontakt Vig I alt 28 - rekvireres efter behov Chefvagt/Jan Bruun Side MITI Version 1

290 Bilag 3.7 Plan for indkvartering og forplejning Risikobaseret Dimensionering Plan for indkvartering og forplejning ved Vestsjællands Brandvæsens

291 Indhold 1. MÅLET MED INDKVARTERING OG FORPLEJNING KRAV TIL INDKVARTERING OG FORPLEJNING 3 2. BESLUTNING OM IVÆRKSÆTTELSE AF INDKVARTERING OG FORPLEJNING AKTIVERING AF INDKVARTERING OG FORPLEJNING PÅ EVAKUERINGSCENTRE 3 3. INDRETNING AF EVAKUERINGSCENTER FORPLEJNING INDKVARTERING 3 4. NEDLÆGGELSE AF EVAKUERINGSCENTER 4 5. EVAKUERINGSCENTRE HOLBÆK KOMMUNE KALUNDBORG KOMMUNE LEJRE KOMMUNE ODSHERRED KOMMUNE SORØ KOMMUNE 4 6. BILAG 5 Side 2 af MITI Version 1

292 1. Målet med indkvartering og forplejning Beredskabslovens 12 pålægger det kommunale redningsberedskab, at kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte. Denne plan for indkvartering og forplejning i Vestsjællands Brandvæsen () beskriver de steder i ' område, som kan anvendes i tilfælde af, at det skulle være nødvendigt at indkvartere og forpleje et antal personer Krav til indkvartering og forplejning Det er Vestsjællands Brandvæsens målsætning, at kunne indkvartere og forpleje indtil personer. Målsætningen er fastsat på baggrund af et scenarie med vejrlig. Målsætningen er fastlagt i den Risikobaserede Dimensionering. 2. Beslutning om iværksættelse af indkvartering og forplejning Vestsjællands Brandvæsens chefvagt beslutter om der skal iværksættes indkvartering og forplejning Aktivering af indkvartering og forplejning på evakueringscentre Vagtcentralen aktiverer indkvartering og forplejning i samarbejde med Chefvagten og Indsatsleder. 3. Indretning af evakueringscenter frivillig beredskab står for at, koordinere indkvarterings- og forplejningsopgaver, samt indrette evakueringscentrene Forplejning Ved oprettelse af et evakueringscenter vil der blive forberedt forplejning af det aktuelle antal evakuerede. Forplejningen vil blive koordineret af forplejningssektionen ved det frivillige beredskab. Forplejningen vil omfatte morgenmad, frokost og aftensmad, samt kaffe og te i det omfang det er besluttet af indsatsledelsen (redningsberedskab og politi) 3.2. Indkvartering Ved oprettelse af et evakueringscenter vil blive forberedt indkvartering af det aktuelle antal evakuerede. Indkvarteringen vil blive koordineret af de frivillige. Indkvarteringen vil omfatte madrasser og tæpper til de evakuerede. Se bilag, med indsatskort over det pågældende evakueringscenter for oplysninger om badefaciliteter, trådløst netværk mm. Side 3 af MITI Version 1

293 4. Nedlæggelse af evakueringscenter Det er krisestaben eller Chefvagt i samarbejde med indsatsledelsen (redningsberedskab og politi), som beslutter hvornår et evakueringscenter nedlægges, og hvordan opgaverne, der bør fortsætte, overdrages. 5. Evakueringscentre Beredskabet har valgt, spredte lokalisationer i det 5 kommuner, for at være dækket ind i forhold til vindretning mv Holbæk Kommune Bjergmarkshallen Bispehøjen 2, 4300 Holbæk Tølløse Hallen Sportsvej 2, 4340 Tølløse Jyderup Hallen Elmegårdsvej 58, 4450 Jyderup Hagested Hallen Damvej19B, 4300 Holbæk Orø Hallen Brøndevej 15, 4300 Holbæk 5.2 Kalundborg Kommune 5.3 Lejre Kommune 5.4 Odsherred Kommune 5.5 Sorø Kommune Side 4 af MITI Version 1

294 6. Bilag 6.1 Indsatskort; Holbæk - Bjergmarkshallen Bjergmarkshallen Bispehøjen Holbæk Side 5 af MITI Version 1

295 Rev.nr.: Erstatter: Udarbejdet af: Godkendt af (signatur): Godkendt dato: 1 jabru 2013 Lokalitetens Navn Bjergmarkshallen Adresse Bispehøjen Holbæk Tilkørselsforhold Bispehøjen Kontaktperson Funktion - Navn Tlf. Dag Tlf. Nat Teknisk servicemedarbejder (lokal) (skole) Center for ejendomme Antal personer Siddende Overnattende Varm - Køkken The - Køkken Nødstrøm Ja Via Beredskabet (Frivillige enheden) PC- adgang I Lokale: Ja via Kontor på Isefjordsskolen afd. Bjergmarken TLF. Fastnet Ja Personelbehov Antal. FPL udd. IKV udd. Chf. C HL - IKV HL - FPL Brandvagt 1 Materiel til oprettelse af indkvarteringssted Side 6 af MITI Version 1

296 Benævnelse Registreringsudstyr/adgangskontrol 2 Liggeunderlag/madrasser 200 Tæpper 200 Håndsprøjtebatterier 8 Håndildslukker 3 Brandtæpper 2 Røgalarmer 6 Skilte (INDKVARTERINGSSTED) 2 Antal Materiel til Forplejning Benævnelse Antal Gryder 6 Thermospande 6 Udskænkningsbeholdere 5 Opøsere 12 Tallerkener 600 En gangs Kopper 400 En gangs Bestik 600 En gangs Lokale-anvendelse NR Betegnelse Anvendes til Antal pers. 1 Lille Hal Modtagelse 2 Indgang til hallen Adgangskontrol/Registrering 3 Kontor INFO Side 7 af MITI Version 1

297 6.2 Indsatskort; Tølløse - Tølløse hallen Tølløse hallen Sportsvej Tølløse Rev.nr.: Erstatter: Udarbejdet af: Godkendt af (signatur): Godkendt dato: jabru 2013 Side 8 af MITI Version 1

298 Lokalitetens Navn Tølløsehallen Adresse Sportsvej Tølløse Tilkørselsforhold Sportsvej via Hjortholmvej Kontaktperson Funktion - Navn Tlf. Dag Tlf. Nat Hal inspektør Center for ejendomme Antal personer Siddende Overnattende Varm - Køkken Ja, kontakt hal inspektør. Nødstrøm Ja Via Beredskabet (Frivillige enheden) PC- adgang I Lokale: Ja, via Kontor på Elverdamsskolen afd. Tølløse TLF. Fastnet Ja, via Kontor på Elverdamsskolen afd. Tølløse. Personelbehov Antal. FPL udd. IKV udd. Chf. C HL - IKV HL - FPL Brandvagt 1 Materiel til oprettelse af indkvarteringssted Benævnelse Registreringsudstyr 2 Antal Side 9 af MITI Version 1

299 Liggeunderlag/madrasser 200 Tæpper 200 Håndsprøjtebatterier 8 Håndildslukker 3 Brandtæpper 2 Røgalarmer 6 Skilte (INDKVARTERINGSSTED) 2 Materiel til Forplejning Benævnelse Antal Gryder 6 Thermospande 6 Udskænkningsbeholdere 5 Opøsere 12 Tallerkener 600 En gangs Kopper 400 En gangs Bestik 600 En gangs Lokale-anvendelse NR Betegnelse Anvendes til Antal pers. 1 Indgang hallen Adgangskontrol/Modtagelse 2 Cafeteria Registrering 3 Kontor INFO 6.3 Indsatskort; Mørkøv - Jyderup hallen Jyderup Hallen Elmegårdsvej 58 Side 10 af MITI Version 1

300 4450 Jyderup Rev.nr.: Erstatter: Udarbejdet af: Godkendt af (signatur): Godkendt dato: jabru 2013 Side 11 af MITI Version 1

301 Lokalitetens Navn Jyderup Hallen Adresse Elmegården Jyderup Tilkørselsforhold Elmegården via Holbækvej Kontaktperson Funktion - Navn Tlf. Dag Tlf. Nat Teknisk servicemedarbejder (lokal) Center for ejendomme Antal personer Siddende Overnattende Varm - Køkken På skolen Nødstrøm Ja Via Beredskabet (Frivillige enheden) PC- adgang I Lokale: Ja via kontor på Tornvedskolen afd. Jyderup TLF. Fastnet Ja Personelbehov Antal. FPL udd. IKV udd. Chf. C HL - IKV HL - FPL Brandvagt 1 Materiel til oprettelse af indkvarteringssted Benævnelse Registreringsudstyr 2 Liggeunderlag/madrasser 200 Tæpper 200 Antal Side 12 af MITI Version 1

302 Håndsprøjtebatterier 8 Håndildslukker 3 Brandtæpper 2 Røgalarmer 6 Skilte (INDKVARTERINGSSTED) 2 Materiel til Forplejning Benævnelse Antal Gryder 6 Thermospande 6 Udskænkningsbeholdere 5 Opøsere 12 Tallerkener 600 En gangs Kopper 400 En gangs Bestik 600 En gangs Lokale-anvendelse NR Betegnelse Anvendes til Antal pers. 1 Indgang Adgangskontrol/Modtagelse 2 Lille hal Registrering 3 Kontor INFO 6.4 Indsatskort; Tuse Næs - Hagested hallen Hagested hallen Damvej 19B Side 13 af MITI Version 1

303 4300 Holbæk Side 14 af MITI Version 1

304 Rev.nr.: Erstatter: Udarbejdet af: Godkendt af (signatur): Godkendt dato: jabru 2013 Lokalitetens Navn Hagested Hallen Adresse Damvej Holbæk Tilkørselsforhold Damvej via Præstbrovej Kontaktperson Funktion - Navn Tlf. Dag Tlf. Nat Teknisk servicemedarbejder (lokal) Center for ejendomme Antal personer Siddende Overnattende Varm - Køkken Beredskabet (Frivillige enheden) Nødstrøm Ja Via Beredskabet (Frivillige enheden) PC- adgang I Lokale: Ja via kontor på skolen ved Tuse Næs afd. Hagested TLF. Fastnet Ja Personelbehov Antal. FPL udd. IKV udd. Chf. C HL - IKV HL - FPL Brandvagt 1 Materiel til oprettelse af indkvarteringssted Side 15 af MITI Version 1

305 Benævnelse Registreringsudstyr 2 Liggeunderlag/madrasser 200 Tæpper 200 Håndsprøjtebatterier 8 Håndildslukker 3 Brandtæpper 2 Røgalarmer 6 Skilte (INDKVARTERINGSTED) 2 Antal Materiel til Forplejning Benævnelse Antal Gryder 6 Thermospande 6 Udskænkningsbeholdere 5 Opøsere 12 Tallerkener 600 En gangs Kopper 400 En gangs Bestik 600 En gangs Lokale-anvendelse NR Betegnelse Anvendes til Antal pers. 1 Indgang Adgangskontrol/Modtagelse 2 Cafeteria Registrering 3 Kontor INFO Side 16 af MITI Version 1

306 6.5 Indsatskort; Orø - Orø hallen Orø hallen Brøndevej Holbæk Side 17 af MITI Version 1

307 Rev.nr.: Erstatter: Udarbejdet af: Godkendt af (signatur): Godkendt dato: jabru 2013 Lokalitetens Navn Orø Hallen Adresse Brøndevej Holbæk Tilkørselsforhold Brøndevej Kontaktperson Funktion - Navn Tlf. Dag Tlf. Nat Teknisk servicemedarbejder (lokal) Center for ejendomme Antal personer Siddende Overnattende Varm - Køkken Beredskabet (Frivillige enheden) Nødstrøm Ja Via Beredskabet (Frivillige enheden) PC- adgang I Lokale: Ja via kontor på Brandstation TLF. Fastnet nej Personelbehov Antal. FPL udd. IKV udd. Chf. C HL - IKV HL - FPL Brandvagt 1 Materiel til oprettelse af indkvarteringssted Side 18 af MITI Version 1

308 Benævnelse Registreringsudstyr/adgangskontrol 2 Liggeunderlag/madrasser 100 Tæpper 100 Beredskabet/brandfolk fra Orø laver opstarten til Frivilligenheden fra Holbæk ankommer. Håndsprøjtebatterier 8 Håndildslukker 3 Brandtæpper 2 Røgalarmer 6 Skilte (INDKVARTERINGSSTED) 2 Antal Materiel til Forplejning Benævnelse Antal Gryder 6 Thermospande 6 Udskænkningsbeholdere 5 Opøsere 12 Tallerkener 600 En gangs Kopper 400 En gangs Bestik 600 En gangs Lokale-anvendelse NR Betegnelse Anvendes til Antal pers. 1 Indgang Adgangskontrol/Modtagelse 2 Cafeteria Registrering 3 Kontor INFO Side 19 af MITI Version 1

309 6.6 Indsatskort; Skabelon til fremtidige indsatskort Skabelon til indsatskort til indkvartering og forplejning på lokaliteterne [Indsæt adresse] [Indsæt billede over objektet] Rev.nr.: Erstatter: Udarbejdet af: Godkendt af (signatur): Godkendt dato: Side 20 af MITI Version 1

310 Lokalitetens Navn Adresse Tilkørselsforhold Kontaktperson Funktion - Navn Tlf. Dag Tlf. Nat Teknisk servicemedarbejder (lokal) Center for ejendomme Vagtcentral Antal personer Siddende Overnattende Varm - Køkken The - Køkken Nødstrøm Ja Via Beredskabet (Frivillige enheden) Trådløst netværk TLF. Fastnet Personelbehov Antal. FPL udd. IKV udd. Chf. C HL - IKV HL - FPL Brandvagt Side 21 af MITI Version 1

311 Materiel til oprettelse af indkvarteringssted Benævnelse Registreringsudstyr/adgangskontrol Liggeunderlag/madrasser Tæpper Håndsprøjtebatterier Håndildslukker Brandtæpper Røgalarmer Skilte (INDKVARTERINGSSTED) Antal Materiel til Forplejning Benævnelse Gryder Thermospande Udskænkningsbeholdere Opøsere Tallerkener Kopper Bestik Antal Lokale-anvendelse NR Betegnelse Anvendes til Antal pers. Side 22 af MITI Version 1

312 Bilag 3.8 Aftale om vederlagsfri assistance SBR/ Risikobaseret Dimensionering Aftale om gensidig vederlagsfri assistancehjælp Mellem Slagelse Kommune og Vestsjællands Brandvæsen indgås aftale om gensidig vederlagsfri assistancehjælp 1. Aftalen indgås i henhold til dimensioneringsbekendtgørelsens 10, stk. 2 samt beredskabslovens 18, stk. 3, hvor det bl.a. fremgår, at den tekniske leder på skadestedet skal tilkalde assistance - fx mellemkommunal - hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. 2. Assistancen rekvireres af redningsberedskabets indsatsleder gennem politiets indsatsleder eller dennes stedfortræder på skadestedet (koordinerende funktion). Såfremt politiet endnu ikke er mødt på skadestedet, når assistancebehovet erkendes, kan hjælpen rekvireres ved direkte henvendelse til det beredskab hvorfra hjælpen ønskes. 3. Assistancen består af det til enhver tid nødvendige materiel og personale for løsning af opgaven, dog begrænset til det anmodede beredskabs dimensionering. Stk. 2. Aftalen er baseret på en ligeværdig dimensionering af det daglige redningsberedskab i aftalekommunerne i henhold til Forsvarsministeriets bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 "Bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab". 4. Assistancehjælpen ydes uden beregning. S. Hjælpen skal frigives så hurtigt som ulykkens art og omfang tillader det, og må kun i særlige tilfælde og altid efter aftale benyttes til oprydning, efterslukning, brandvagt o. lign. 6. Skulle der ske skade på det rekvirerede materiel eller personale, er det den rekvirerende kommune uvedkommende. 7. Denne aftale træder i kraft når aftalen er skrevet af begge part er, og kan opsiges af begge parter med et varsel af 6 måneder. Stk. 2. Såfremt en af aftalekommunerne ændrer(reducerer) væsentligt på den fastsatte dimensionering, så antallet af assistancer øges væsentligt, kan aftalen opsiges uden varsel. Kalundborg, den Slagelse, den 10/ Helle Søeberg Beredskabsdirektør Vestsjællands Brandvæsen John Olesen Beredskabschef

313 Bilag 3.9 Aftale ØSB/ - Dækning af Lejre ØST Risikobaseret Dimensionering 28. februar 2018 Bilag 1 Ydelsesbeskrivelse for Østsjællands Beredskab leverance af brandberedskab (First respond) i Lejre Øst for perioden for Vestsjællands Brandvæsen version 1,2 I forlængelse af notat pr. 18. oktober 2017, beskriver nedestående i detaljer, under hvilke rammer Østsjællands Beredskab forventes at løse den operative opgave med en " First respond" enhed i Vestsjællands Brandvæsens dækningsområde i Lejre Øst, fra 01. april 2018 og fremadrettet. Østsjællands Bredskab er forkortet - ØSB Vestsjællands Brandvæsen er forkortet - VSBR Aftalens dækningsområde fremgår af kortbilaget - bilag 2 og omfatter" First respond" brand og redningsberedskab for ca indbyggere i Lejre Øst, med en autosprøjte bemandet med 1 holdleder og 3 brandmand med en afgangstid på maks. 5 min. Vestsjællands beredskab fremsender til alle hændelser eks. ABA type B, en udrykningsenhed jf. s gældende Pick-liste til alle indsatserne, med henblik på hurtig afløsning af ØSBs "First respond" autosprøjte. 1

314 Bilag 3.9 Aftale ØSB/ - Dækning af Lejre ØST Risikobaseret Dimensionering 28. februar 2018 Ved alarmering til hændelser i den restende del af gl. Lejre Kommune (område 2) vil de to vagtcentraler være i dialog omkring den aktuelle placering af styrken fra Roskilde, således at den afsendes som "First respond" supplement til førsteudrykningen fra Lejre, såfremt styrken fra Roskilde kan være væsentlig før fremme end førsteudrykningen fra Lejre i dette område, undtaget er ABA alarmer i området. løser selv alle ikke hastende opgaver (KØ2). leverer indsatsledervagten og samt specielberedskaber, som fx højderedningsberedskab, bådberedskab mv. Ligeledes leverer vagtcentralfunktionen i forhold til overvågning/håndtering af alarmer i området, samt kommunikation og evt. stabsstøtte under indsats. 2

315 Bilag 3.9 Aftale ØSB/ - Dækning af Lejre ØST Risikobaseret Dimensionering 28. februar 2018 I nedestående skema er ydelsen specificeret: Emne ØSBR Bemærkninger Beredskab/dækningsområde XXXXXXXX ØSBR varetager døgnet rundt - alle ugens dage funktionen som " First respond" sprøjte i Lejre Øst (område 1) Derudover kan denne tilkaldes til at udgøre samme funktion i Lejre midt (område 2), hvis det skønnes formålstjenligt af s vagtcentral i samarbejde med ØSBs vagtcentral. Områdeinddelingen fremgår af kortbilaget - bilag 2 til aftalen. Opgaven i område 1 indeholdes i den årlige faste betaling med de udrykninger som "First respond" sprøjte i område 1. Derudover betales pr. udrykning i område 2. jf. prisbilaget, bilag 3. Såfremt beredskabet undtagelsesvist ikke kan opretholdes, herunder hvis den normale responstid forventes væsentligt overskredet, skal s vagtcentral øjeblikkeligt orienteres, således vagtcentralen evt. kan træffe foranstaltninger der kan imødegå dette. Afgangstid og responstid XXXXXXXX Det forudsættes en maximal afgangstid på 5 min. Jf. gældende lovgivning. Ligeledes forudsættes at de af beredskabskommisionen vedtagende Det forudsættes at " First respond" sprøjten normalt afgår fra brandstationen på Gl. Vindige vej i Roskilde eller fra området i, eller umiddelbart omkring Roskilde by. 3

316 Bilag 3.9 Aftale ØSB/ - Dækning af Lejre ØST Risikobaseret Dimensionering 28. februar 2018 servicemål for responstid i området normalt overholdes. Mandskab: Bemandingen af " First respond" sprøjten består af 1 holdleder og 3 funktionsudannede brandmænd. Der planlægges 1-2 årlige lokalt tilrettelagt øvelser hvor af mandskab fra ØSB kan deltage efter aftale Køretøjer og materiel: ØSB stiller en autosprøjte med de under bemærkninger nævnte specifikationer til løsning af opgaven XXXXXXXX XXXXXXXX Det forudsættes at mandskabet årligt gennemgår de 12 lovpligtige vedligeholdes øvelser. Det er til enhver tid ØSBs ansvar at alt mandskab der deltager på udrykninger i området har den nødvendige lovpligtige uddannelse. ØSB inviteres til at deltage i 1-2 årlige lokalt tilrettelagte øvelser, fx gennemgang af særlige objekter, træning af mødeplaner og lign. i området. Øvelsernes varighed vil normalt være ca. 2 timer og vil fortrinsvist være placeret uden for normal arbejdstid. Som udgangspunkt vil det primært den fuldtidsansatte brandfolk fra ØSB som inviteres til at deltage, i det omfang driften ved ØSB tillader det. Normalt udstyret autosprøjte med min. følgende specifikationer: Vandtank på min l. vand Skumudstyr Frigørelsesudstyr til alm forekommende frigørelses og redningsopgaver 4

317 Bilag 3.9 Aftale ØSB/ - Dækning af Lejre ØST Risikobaseret Dimensionering 28. februar 2018 Miljøudstyr til 1. indsats svarende til trin 1 Indsatslederfunktion: XXXXXXXXX ØSB afholder selv alle omkostninger til drift og vedligeholdes af køretøjer og materiel der anvendes til løsning af opgaver under aftalen. varetager indsatslederfunktionen i området der er dækket af aftalen. Indsatslederen deltager som udgangspunkt i alle indsatser Normalt vil det være indsatslederen der dækker resten af Lejre området som vil varetage funktionen som indsatsleder. Men det kan i særlige tilfælde hvor denne er optaget, være en indsatsleder fra et andet område i der varetager indsatlederfunktionen. Jf. REFIL er " First respond" sprøjten fra ØSB underlagt indsatsleder fra afgang fra stationen, til dem trykker fri på skadestedet. Vagtcentral og kommunikation: XXXXXXXXX XXXXXXXX Såfremt " First respond" sprøjten fra ØSB først ankommer til skadestedet varetager HL fra ØSB rollen som teknisk leder jf. REFIL. indtil ISL er fremme. s døgnbemandet vagtcentral (VC) løser VC funktionen for det område aftalen omfatter hvilket indebærer: Alle indsatser i det område aftale omfatter, koordineres og afvikles i tæt samarbejde mellem VC og de indsatte styrker. Det forudsættes at der etableres et tæt og effektivt samarbejde 5

318 Bilag 3.9 Aftale ØSB/ - Dækning af Lejre ØST Risikobaseret Dimensionering 28. februar 2018 håndtering af 112 alarmer tilslutning og overvågning af ABA anlæg håndtering af ABA alarmer tæt dialog med ØSBs VC om evt. afsendelse af "First respond" sprøjte i område 2 VC funktion for de indsatte styrker data/informations opsamling i forbindelse med indsats mv. Kvalitetssikring XXXXXXXXX XXXXXXXX mellem ØSB og vagtcentraler omkring den praktiske udmøntning af aftalen i hverdagen herunder: alarmering af "First respond" sprøjten fra ØSB løsninger på kommunikation mellem de indsatte enheder via SINE - der benyttes som udgangspunkt skadestedssæt, også under fremkørsel evt. afsendelse af "First respond" sprøjten fra ØSB til hændelser i område 2, såfremt den vurderes at kunne være fremme før primærstationen fra jf. instruks - bilag 4 indkøber og installerer modul til IBS VC system således der kan etableres 2 vejs "teknisk kommunikation" mellem de to VC har udviklet og implementeret et kvalitetssikringssystem med henblik på at afdække og følge op på evt. afvigelser i forbindelse med indsatser. Såfremt der i forbindelse med indsatsler hvor styrker fra ØSB indgår, sker afvigelser i forhold til de måle parameter der opstillet i det nævnte system, skal holdlederen fra ØSB kvalitetssikringssystem måler på følgende parameter: korrekt afgangstid for 1. køretøj korrekt udrykningstid for 1. udrykningen korrekt bemanding på 1. udrykningen evt. fejl på materiel der har væsentlig betydning for indsatsen Håndtering af ovenstående sker i et online system med navnet C3 som ligeledes håndter opsamling af de øvrige oplysninger i forbindelse med indsats til brug for udfærdigelse af ODIN rap- 6

319 Bilag 3.9 Aftale ØSB/ - Dækning af Lejre ØST Risikobaseret Dimensionering 28. februar 2018 efterfølgende aktivt medvirke til at afdække afvigelsen. Ligeledes skal ØSB deltage i evt. dialog om evt. opfølgende tiltag med henblik på at undgå fremtidige afvigelser. port. Dette system stilles til rådighed for de holdledere der deltager i udrykninger fra ØSB. Øvrige forhold: XXXXXXXXX XXXXXXXX I forbindelse med aftalen betjenes Holbækmotorvejen i - rute 21. som overfor beskrevet. varetager opgaven med at indberette ODIN for de opgaver som ØSB løser for i område 1+2. Aftale om gensidig vederlagsfri assistance er ikke dække af denne aftale Der etableres udrykningsområder så motorvejen fremover dækkes som følger: "First respond" sprøjten fra st. Roskilde dækker alle hændelser i det vestgående spor fra kommunegrænsen til og med afkørsel 15 - Gevninge, suppleret med styrken fra st. Kirke Hyllinge, som i resten af området Styrken fra st. Kirke Hyllinge dækker alle hændelser i det østgående spor fra tilkørsel 15 - Gevninge til kommunegrænsen Der afsendes indsatsleder som i resten af s område 7

320 Bilag 3.9 Aftale ØSB/ - Dækning af Lejre ØST Risikobaseret Dimensionering 28. februar 2018 Samarbejdsrelationer i forbindelse med indgåelse af aftalen Vestsjællands Brandvæsens afdeling - Myndighed, Forebyggelse & Planlægning er bestiller og kontraktholder på aftalen, og varetager det overordnende tilsyn og samarbejde omkring aftalen. Ligeledes varetager denne afdeling registrering og opfølgning på afvigelser på tilbudsgivers ydelser ligesom brandvæsnets indsatslederfunktion, som er en daglig samarbejdspartner på indsatserne, er forankret i denne afdeling. Det tilstræbes at afholdes 1 årligt møde i 1. kvartal, omhandlende den overordene drift og styrring af aftalen. Såfremt der behov for yderligere møder aftales dette løbende. Vestsjællands Brandvæsens afdeling Operativ Drift og Service er ansvarlig for de to stationer i Lejre området (st. Hvalsø og st. Kr. Hyllinge) som mandskabet fra ØSB skal arbejde sammen med til dagligt. Repræsentanter fra denne afdeling deltager ligeledes i ovestående møder. Vestsjællands Brandvæsens afdeling sekretariat, vagtcentral og kommunikation er leverandør af vagtcentralydelsen til aftalen. Det forudsættes derfor at der er en tæt dialog og samarbejde mellem denne afdeling og ØSBs vagtcentral med henblik på at få den daglige drift omkring alarmering og kommunikationen mv. til at forløbe så effektivt og gnidningsfrit så muligt. Repræsentanter fra denne afdeling deltager også i ovestående møder. 8

321 Bilag Aftale ØSB/ - Dækning af Lejre ØST Pickliste Risikobaseret Dimensionering 12. december 2017 Oversigt over 112 meldingskoder hvor "First respond sprøjte" fra ØSB skal afsendes jf. gældende 112 pickliste Nedenstående liste indeholder de 112 meldingskoder hvor "First respond sprøjte" fra ØSB skal afsendes jf. gældende 112 pickliste i Lejre Øst område 1 - jf. gældende aftale. Ligeledes indeholder listen de 112 meldingskoder hvor ØSB skal forespørges om assistance med "First respond sprøjte" indsats i Lejre Øst område 2. til Melding Kode Område 1 Forespørges i område 2 Bemærkninger Bygningsbrand Bygn.brand-Butik BBBu X X Bygn.brand-Carport, fritliggende BBCa X Bygn.brand-Etageejendom BBEt X X Bygn.brand-Garage, fritliggende BBGa X Bygn.brand-Gård / fare for dyr BBGD X X Bygn.brand-Gård BBGå X X Bygn.brand-Industribygning BBIn X X Bygn.brand-Institution BBIt X X Bygn.brand-Kolonihavehus BBKo X Bygn.brand-Lejlighed BBLe X X Bygn.brand-Mindre brand BBMi X Bygn.brand-Sommerhus BBSo X X Bygn.brand-Udhus, fritliggende BBUd X Bygn.brand-Villa/Rækkehus BBVi X X Container/affald (brand) Affaldsoplag i det fri-brand BCAf X

322 Container i bygning-brand BCBy X X Container i det fri-brand BCFr X Container-Mindre brand BCMi X Skraldespand i det fri-brand BCSk X EL-installationer (brand) EL-instal.-Brand-Anlæg i det fri BEAn X X EL-instal.-Brand-Nedfaldne el-ledninger BELe X EL-instal.-Brand-Mindre BEMi X EL-instal.-Brand-Transformatorstation BETr X X EL-instal.-Brand-Vindmølle BEVi X Gas (Lugt/udsivning/brand) Gas-Gaslugt i bygning BGiB X Gas-Gaslugt i det fri BGiF X Gas-Ledningsbrud, ej antændt BGLe X X Gas-Gaslugt - eftersyn BGLu Gas-BRAND i udsivende gas BGUd X X Indsatsleder ISL-Eftersyn ISL-Forespørgsel Mindre forurening BIEf BIFo Min. forurening-v/fuh BMFF X Min. forurening-mindre spild Min. forurening-oliefilm på vand Min. forurening-kemikalieudslip Naturbrand BMFM BMFO BMFK Naturbrand-Halmstak BNHa X X Naturbrand-Hede/Klit BNHe X Naturbrand-Mark m/afgrøder BNMa X X Naturbrand-Mark, Høstet BNMH X X Naturbrand-Mindre brand BNMi X Naturbrand-Skråning/Grøft BNSk X Naturbrand-Skov/Plantage BNSP X ABA Type A X Type B X Melding Kode Minimumsbemanding Assistance ØSB alene sammen med ISL på ABA type 2

323 Ass.-Tankvogn Ass.-Drejestige (redningslift) Ass.-A-sprøjte Ass.-A-sprøjte+drejestige Ass.-A-sprøjte+tankvogn Ass.-Slangetender Ass.-Miljø, Trin I Ass.-Miljø Trin II Ass.-Alarmeringplan-iværksæt Ass.-Redning Ass.-Båd Ass.-Dykker Større forurening BATa BADr BAAS BASD BAAT BAST BAME BAMT BAPI BARe BABa BADy Str. forurening-ammoniakudslip BSFA X X Evt. tin 2 leveres af Str. forurening-benzinudslip BSFB X X Evt. tin 2 leveres af Str.forurening-Gylleudslip BSFG X X Evt. tin 2 leveres af Str. forurening-kemikalieudslip BSFK X X Evt. tin 2 leveres af Str. forurening-olieudslip BSFO X X Evt. tin 2 leveres af Skorstensbrand Skorst.brand-Eftersyn BSEf Skorst.brand-Hårdt tag BSHT X Skorst.brand-Stråtag BSSt X X Transportmidler (brand) Brand-Bil i det fri BTBF X Brand-Bil under tag BTBT X X Brand-Fly, Passagerer BTFP X X Brand-Fly, Militært BTFM X X Brand-Tog, Godstog BTGo X X Brand-Landbrugsredskab BTLa X X Brand-Lastbil/Bus BTLB X X Brand-MC/Knallert BTMC X Brand-Tog, Passagertog BTPa X X Brand-Skib på sø BTSS X Brand-Skib ved kaj BTSK X Brand-Skib på land/dok BTSL X X Flyulykke-Militært RAMi X X Bådberedskab leveres af

324 Flyulykke-Passager RAPa X X Færdselsuheld FUH-Brand i bil RFBr X X FUH-Bil i vand RFBV X X FUH-Fastklemte RFFa X X FUH-Fastklemte Lastbil/bus RFFL X X FUH-Fastklemte/Brandfare bil RFFB X X FUH-Fastklemte/Brandfare Lastbil/bus RFFS X X FUH-Tilskadekomne>5 RFTi X X AMB-FUH Ambulance SFUH Togulykke Togulykke-Gods RJGo X X Togulykke-Passager RJPa X X Drukneulykke Redn.-Drukneulykke SØER - HAVN RDSø Redn.-Drukneulykke FJORD RDFj Redn.-Drukneulykke HAVET RDHa Prøve Prøve-Individuel BPro Prøve-Ugentlig prøve(alle) BUge Personredning Redn.-Personpåkørsel tog fasteklemte RJPu X X Redn.-Personpåkørsel tog RJPk X X X Redn.-Bygning/højderedning RPBy X X Redn.-Fastklemt, Maskine o.l. RPFM X X Redn.-Jord-/Sandskred RPJo X X Redn.-Mast/højderedning RPMa X X Redn.-Sammenstyrtning RPSa X X Redn.-Silo/Brønd RPSi X Bådberedskab leveres af Bådberedskab leveres af Bådberedskab leveres af Bådberedskab leveres af Specialredning leveres af Specialredning leveres af Specialredning leveres af Specialredning leveres af Specialredning leveres af Specialredning leveres af

325 Redn.-Skrænt RPSk X Redn.-Tilskadekomne>5 RPTi X X X Specialredning leveres af