Delrapport 1 - Risikoidentifikation

Transkript

1 Plan for risikobaseret redningsberedskab i Nordsjællands Brandvæsen Delrapport 1 - Risikoidentifikation Maj 2015

2 Indholdsfortegnelse 1. FORMÅL MED RISIKOIDENTIFIKATION FORLØB FOR ARBEJDET MED RISIKOIDENTIFIKATION KATEGORISERING OG IDENTIFIKATION AF RISICI KATEGOSERING AF RISICI INDSAMLING AF INFORMATION OM RISICI OG INDDRAGELSE AF RELEVANTE PERSONER UDARBEJDELSE AF UDRYKNINGSANALYSE UDRYKNINGSSTATISTIK FOR FREDENSBORG KOMMUNE OG HELSINGØR KOMMUNE KORT TIL AT GIVE OVERBLIK OVER UDRYKNINGER RESULTATER FRA RISIKOIDENTIFIKATIONEN Bilag: 1: Udrykningsanalyse i form af udrykningsstatistik og GIS-kort (desuden fremgår oversigt over identificerede risikoobjekter af bilag 2.1 til delrapport 2). 2

3 1. Formål med risikoidentifikation Risikoidentifikationen har til formål at afdække, dokumentere og skabe overblik over risici i Nordsjællands Brandvæsens dækningsområde - Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal og Allerød kommuner. Risikoidentifikationen sigter mod at kortlægge så mange risici som muligt, hvorimod den næste fase, risikoanalysen, indeholder en prioritering af disse risici og evt. frasortering af visse risici. 2. Forløb for arbejdet med risikoidentifikation Risikoidentifikationsfasen er blevet gennemført i perioden januar-april måned 2015 i form af følgende aktiviteter: 1. Kategorisering og identifikation af risici, hvor kommunens risici er blevet grupperet i hoved- og underkategorier og der er indsamlet information om risici, der er kommet til kommunen, siden risikoidentifikationen sidst blev gennemført. Se mere i afsnit Udarbejdelse af udrykningsanalyse bestående af udrykningsstatistik og GISkortanalyser. Se mere i afsnit Dokumentation af fasen, hvor arbejdets forløb og resultaterne heraf løbende er blevet beskrevet og dokumenteret i form af denne delrapport Kategorisering og identifikation af risici Risikoidentifikationen har taget udgangspunkt i den oversigt, der blev udarbejdet som led i kommunernes tidligere risikobaserede dimensionering inden sammenlægningen af beredskaberne. Herudfra er oversigten så blevet opdateret ud fra de input, der er blevet indsamlet som beskrevet i næste punkt. 3.1 Kategorisering af risici Risici er blevet kategoriseret efter følgende struktur bestående af 12 hovedkategorier med mellem en og seks underkategorier hver især som vist nedenfor. Hovedkategorier Underkategorier 1. Privat beboelse 1. Etagebyggeri 2. Steder med mange 2. Kollegier, klublejligheder og ungdomsboliger 3. Villaer og rækkehuse 4. Kolonihavehuse + carporte + udhus 5. Sommerhus 6. Stråtækte bygninger og nedlagte landbrug 1. Børnehaver, vuggestuer, fritidsklubber, SFO ere, skoler og udd.institutioner 3

4 mennesker i dag- og aftentimer 3. Steder med mange mennesker med natophold 2. Sportshaller og svømmehaller 3. Indkøbscentre og butikker 4. Forsamlings- og spillesteder, større restaurationer, teatre og biografer 1. Bemandede plejeinstitutioner (plejehjem, børne- og ungdomshjem, asylcentre, behandlingshjem, hospitaler mv.) 2. Hoteller 4. Kontorbygninger 1. Større kontorbygninger 5. Industri, produktion og lager 6. Trafikinfrastrukt ur 1. Brandfarligt oplag 2. Oplag af kemikalier 3. Radioaktive kilder 4. Fyrværkerioplag 5. Autoværksteder 6. Genbrugsplads 1. Togpassagertrafik 2. Bil- og bustrafik 3. Farligt gods 4. Flytrafik 5. Passagerbådtrafik 7. Kulturværdier 1. Bevaringsværdige og fredede bygninger 2. Museer 8. Naturområder 1. Skov, parker, haver og søer 9. Steder med mange dyr 10. Særlige arrangementer 1. Rideskoler og steder med hestehold 2. Steder med dyrehold 11. Forsyning 1. Elforsyning 1. Udendørs arrangementer 2. Gasforsyning 12. Vejrlig 1. Store mængder af sne, regn mv. Kategorierne har dannet udgangspunkt for identifikationen af risici igennem hele fasen, således at risiciene blev puttet ind i den relevante kategori efterhånden, som de blev identificeret. Se oversigt over identificerede risici i bilag 2.1 (oversigten er gengivet dér, da den anvendes som grundlag for det videre arbejde med risikoanalysen i delrapport 2). 4

5 3.2 Indsamling af information om risici og inddragelse af relevante personer Identifikation af risici er foregået via følgende informationskilder: Informationskilder 1. Tekniske forvaltninger og centre i Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal og Allerød kommuner. Input vedrørende planlagte udbygninger mv. 2. Miljøafdelinger i kommunerne. Input vedrørende nye risici indenfor landbrug, erhverv og miljø Liste over tilsynspligtige virksomheder Liste over registrerede landbrug 3. Udrykningsrapporter Hvilke typer af uheld sker der? Hvor sker uheld? Hvornår sker uheld? 4. Brandsynsregister Brandsynsobjekter 5. Brandteknisk byggesagsbehandling Hvilke særlige risikoobjekter? Samspil med øvrige kommunale risiko- og handleplaner 6. Beredskabsplanlægning Hvilke særlige risikoobjekter? Samspil med øvrige kommunale risiko- og handleplaner 7. DSB, Banedanmark, Naviair. Scandlines, Helsingør Havn, DSB- First, Railion ( DSB Gods ) Trafikale risici 8. Kulturstyrelsen Kulturelle værdier 9. Statens Institut for Strålebeskyttelse Radioaktive risici 10. Fredensborg Forsyning, Forsyning Helsingør, HMN, DONG Forsyningsmæssige risici 11. Tidligere oversigter over risici Risici identificeret tidligere 12. Vejdirektoratet vedr. planer for Indsats- og tilkørselsplaner i byggefasen 5

6 Helsingørmotorvejen 4. Udarbejdelse af udrykningsanalyse Udrykningsanalysen bestående af udrykningsstatistik samt udrykningskort er blevet brugt til at få overblik over, hvilke hændelser der sker i Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal og Allerød kommuner, hvor hyppigt de forekommer og hvor de sker. Bilag 1 indeholder beskrivelse af fremgangsmåde til udarbejdelse af udrykningsanalysen, beskrivelse af datagrundlaget samt statistikkerne og kortene i sin helhed. De vigtigste iagttagelser om kommunernes risikoprofil ud fra udrykningsstatistikken og -kortene er opsummeret i de følgende afsnit. 4.1 Udrykningsstatistik for Nordsjællands brandvæsens samlede nye område Der er udarbejdet udrykningsstatistik på grundlag af udrykningsdata for perioden 1. januar 2012 til 31. januar 2014, i alt tre år. Datagrundlaget består af registreringer foretaget i ODIN af Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal og Allerød kommuners redningsberedskab, som så er trukket ud fra Redningsberedskabets Statistikbank. 1) Overordnet om udrykninger i Helsingør, Fredensborg, Hørsholm, Rudersdal og Allerød Kommuner (antal om alarmtype). Alle 5 kommuner - sammenligning med regionale tal Alarmtype (Antal) Total % Region H % Reel alarm , ,4 Blind alarm , ,2 Falsk alarm 71 1, ,4 Total , ,0 Der er i gennemsnit 1441 udrykninger pr. år i Nordsjællands Brandvæsens område svarende til 3,95 udrykning pr. døgn. Det svarer afrundet til én alarm pr. 143 indbyggere pr år. Gennemsnittet i Region Hovedstaden er til sammenligning én alarm pr. 115 indbyggere pr. år. Nordsjællands Brandvæsens område har således en lavere alarmhyppighed end regionen som helhed. Udrykningerne i Nordsjællands Brandvæsens samlede slukningsområde fordeler sig på 2251 som reelle alarmer (52,1 %) og 2072 på blinde og falske (47,9 %). Det ligger tæt på 6

7 regionens gennemsnit for samme periode, hvor 50,4 % er reelle alarmer og 49,6 % blinde og falske alarmer. 2) Fordeling på opgavetype De reelle alarmer fordeler sig på de forskellige typer af opgaver på følgende måde i det samlede område: Alle 5 kommuner - med procentvis fordeling Opgave (Antal Total % ) Brand ,0 Redning ,9 Miljø ,8 Andet ,3 Total ,0 Det svarer til, at der i gennemsnit er 14,4 reelle opgaver om ugen fordelt på 8,2 brandopgaver, 2,9 redningsopgaver, 1,7 miljøopgaver og 1,6 andre opgaver om ugen. 3) Fordeling på meldingsgrupper De største grupper af alarmer er: 1. ABA-alarmer: 44,4 % 2. Bygningsbrand: 9,9 %, hvoraf den største gruppe er villa/rækkehus (3,0 %) 3. Containerbrand: 5,9 %, som primært er container i det fri (3,9 %) 4. Indsatsleder forespørgsel/eftersyn: 5,8 % 5. Transportmidler (brand): 5,0 %, som primært udgøres af bilbrand i det fri (3,2 %) 6. Mindre forurening: 4,8 %, som primært er mindre spild (3,1 %) 7. Redning Andet: 4,8 % 8. Færdselsuheld: 4,1 %, som primært er fastklemte i bil (2,5 %) 9. Naturbrand: 3,7 %, som primært er mindre brand (2,2 %) 4) Fordeling på måneder Antal udrykninger varierer fra 293 til 473 udrykninger i gennemsnit pr. måned i perioden med top i december måned og bund i februar måned. December og oktober har været de travleste måneder, hvilket dog skal ses i lyset af et stort antal alarmer i forbindelse med orkanerne Allan og Bodil i

8 5) Fordeling på ugedage Der er i alt 617 udrykninger pr. ugedag på de tre år svarende til 205 udrykninger pr. ugedag pr. år. Udrykningerne ligger nogenlunde fordelt på ugens dage, dog generelt højere på hverdage (pga. et højere niveau af blinde alarmer). Antallet af reelle alarmer er således jævnt fordelt på alle ugedage. 6) Fordeling på tid på døgnet Der er i alt 180 udrykninger pr. døgntime på de tre år svarende til 60 udrykninger pr. døgntime pr. år. Antallet af udrykninger er markant lavere i tidsrummet (i gennemsnit 0,08 udrykninger pr. døgntime) end i tidsrummet (i gennemsnit 0,21 udrykninger pr. døgntime). 7) Jul og nytår I julen er der et lidt forhøjet niveau af udrykninger (5,1 udrykninger pr. døgn mod normalen på 3,95 udrykninger). I nytårsdøgnet (31/12 kl. 8 til 1/1 kl. 8) har der i gennemsnit over årene været 18 udrykninger, altså ca. 4,5 gange så mange udrykninger som på et normaldøgn. 8) Samtidige udrykninger Antallet af samtidige udrykninger i de 5 kommuner er opgjort som antallet af alarmer der er indløbet inden sidste køretøj har meldt klar ved foregående alarm. Da der kigges på hele slukningsområdet, som betjenes af 9 brandstationer, vil alarm nr. 2 i langt de fleste tilfælde indløbe i et andet geografisk område end den første. Tallene viser, at der i hele området i gennemsnit forekommer 13,5 samtidige udrykninger pr. måned. I den kommune, hvor der observeres flest samtidige udrykninger (Helsingør), forekommer det i gennemsnit 1,5 gange pr. måned. 9) Tilkaldte assistancer Der har i perioden været 7 hændelser, hvortil der er kaldt assistance fra nabokommuner (udover de 5 kommuner, der nu indgår i Nordsjællands Brandvæsen) eller Beredskabsstyrelsen. 10) Ydede assistancer Der har i perioden været 4 tilfælde, hvor der har været ydet assistance til andre kommuner end de 5, der indgår i Nordsjællands Brandvæsen. 8

9 4.2 Kort til at give overblik over udrykninger Digitale kort i form af GIS (Geografisk InformationsSystem) er blevet brugt som et centralt værktøj til at få overblik over, hvor i kommunen de forskellige typer af hændelser sker og hvor risikoobjekterne er placeret. De vigtigste iagttagelser om det samlede områdes risikoprofil ud fra de digitale kort er opsummeret i det følgende afsnit. Det fremgår af GIS-kortene, at: 1) Koncentration af udrykninger er størst i byområderne Helsingør, Espergærde, Humlebæk, Nivå, Holte, Birkerød, Allerød, Nærum, Fredensborg, Kokkedal og Hørsholm, samt på hovedfærdselsårerne Strandvejen, Helsingørmotorvejen og Kongevejen. 2) Blinde alarmer fordeler sig nogenlunde jævnt i kommunerne og forårsages næsten alle af automatiske brandalarmanlæg. 3) Miljøopgaver ses primært på vejnettet i bymæssige områder. 4) Redningsopgaver er primært på hovedfærdselsårerne, i forbindelse med færdselsuheld. Desuden ses redningsopgaver langs kysten og ved søerne. 5) Brandopgaver har været i hele området, dog med højere koncentration i og omkring tættere bebyggede områder. 6) Diverse opgaver er primært indsats ved oversvømmelse, væltede træer og løse tagsten. Rudersdal og Hørsholm Kommuner har i højere grad end de øvrige kommuner benyttet brandvæsenet til at løse disse opgaver, hvilket tydeligt fremgår af kortet. 7) Udrykningstidszoner: En stor del af området, herunder de tættere bebyggede områder (Helsingør, Espergærde, Humlebæk, Nivå, Holte, Birkerød, Allerød, Nærum, Fredensborg, Kokkedal og Hørsholm) er dækket indenfor 10 minutter (grøn zone). Hele området er dækket indenfor 15 minutter (gul zone) med de nuværende stationer. Det fremgår af kortene, at der bør være opmærksomhed på flg. områder: Holte naboberedskab (Lyngby) vil kunne nå området, som er tættere bebygget, før egne styrker (udrykningstid fra St. Søllerød ca. 10 minutter). Ålsgårde Yderområde (udrykningstid minutter). Kortet kan ses på næste side. 9

10 Samlet dækning fra 9 egne brandstationer: Allerød, Birkerød, Espergærde, Fredensborg, Tikøb, Hornbæk, Søllerød, Hørsholm og Helsingør. Kørselshastigheder: 84 km/t på motorvej, 70 km/t på hovedvej og 56 km/t på byvej (svarende til fremkommelighed på 70% i ODIN) Afgangstid: 5 minutter Udrykningstidszoner: Grøn = fremmøde indenfor 10 minutter fra alarm er modtaget Gul = fremmøde indenfor 15 minutter fra alarm er modtaget Rød = fremmøde indenfor 20 minutter fra alarm er modtaget 10

11 5. Resultater fra risikoidentifikationen Oversigten over risici, udrykningsstatistikken samt kortanalyserne og er de vigtigste resultater af risikoidentifikationen og danner grundlaget for udvælgelsen af scenarier i næste fase: risikoanalysen. 11