Notat om operativt beredskab.

Transkript

1 Notat om operativt beredskab. Resume Regeringen og KL indgik i forbindelse med aftalen om kommunernes økonomi for 2015 en aftale om, at de kommunale beredskaber skulle samordnes, således at der pr. 1. januar 2016 er max. 20 kommunale beredskaber. Kerneopgaven i denne sammenhæng er det kommunale operative beredskab. Opgaven er i Beredskabslovens 12 beskrevet således: "Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte." Serviceniveauet for det operative beredskab er beskrevet i de enkelte kommuners risikobaserede dimensionering, og indeholder bl.a. brand-, hjælpestationers og ø- beredskabers placering bemanding af det operative beredskab materiel på stationerne responstid (tid fra alarmen går til ankomst på skadested) risikoobjekter i slukningsområdet (virksomheder, særlige bebyggelser, særlige naturområder, infrastruktur m.v.) bestykning af førsteindsats (mandskab, køretøjer, materiel) Notatet beskriver, med udgangspunkt i statusnotaterne, de nugældende serviceniveauer i kommunerne. Den nye fælles beredskabskommission skal i, i samarbejde med beredskabschefen, i efteråret 2015 udarbejde en risikobaseret dimensionering baseret på ensartede standarder for beredskabsområdet - og, jf. den politiske principbeslutning fra oktober/november 2014, implementere den effektiviseringsgevinst som følger af aftalen mellem regeringen og KL om kommunernes økonomi for Den risikobaserede dimensionering skal til orientering i beredskabsstyrelsen og godkendes af de 6 kommunalbestyrelser. Projektgruppens anbefalinger Projektgruppen anbefaler på den baggrund: at følgende principper lægges til grund for udarbejdelsen af den risikobaserede dimensionering: 1. Storebæltsberedskabet er en integreret del af beredskabet 2. det operative beredskab bemandes primært af deltidsansatte brandfolk 3. frivillige indgår som supplement til det operative beredskab 4. et bæredygtigt (robust) operativt beredskab defineret ved: det nødvendige og tilstrækkelige mandskab på rette tid og sted et veluddannet og veltrænet mandskab det rigtige materiel på rette tid og sted en veluddannet og rutineret indsatsledelse overholdelse af lovfastsatte afgangstider (5 minutter fra alarm) responstid på 10/15/20 minutter 1

2 der indgås aftaler med naboberedskabsområderne med henblik på en optimal dækning af det samlede dækningsområde 5. der tages højde for den hen over året varierende beredskabstyngde i områder med mange sommerhuse 6. der tages højde for borgeres og virksomheders behov for hurtig, effektiv og sammenhængende sagsbehandling, samt for en hurtig og effektiv operativ indsats at effektiviseringspotentialet ved samordningen af beredskaberne i de 6 kommuner indarbejdes ved omsætningen af ovennævnte principper i en risikobaseret dimensionering - uden at det går ud over bæredygtigheden (robustheden). at der til drøftelserne på minikonferencen den 9. april udarbejdes en oversigt over de umiddelbare effektiviseringsgevinster ved samordningen af beredskaberne. 2

3 Operativt Beredskab Det fremgår af beredskabslovens 12, at: "Det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Redningsberedskabet skal endvidere kunne modtage, indkvartere og forpleje evakuerede og andre nødstedte." De operative opgaver, som løses af de kommunale beredskaber, dækker således over en lang række forskellige opgaver, som overordnet kan opdeles i brand, redning og miljø. Set som et gennemsnit over årene var der i alt udrykninger, fordelt således: Brand Redning Miljø Blinde Falske andet I alt % Holbæk ,7 % Kalundborg ,6 % Lejre ,9 % Odsherred ,7 % Slagelse ,7 % Sorø ,4 % Ialt % 42,8 10,9 10,3 32,3 1,3 2,4 Beredskabsområdet dækker i alt 2.663,49 km 2 - og har et samlet befolkningstal på (pr. 1. januar 2015) - fordelt således: Indbyggere % Areal % Holbæk ,3 % 579,22 21,7 % Kalundborg ,1 % 605,37 22,7 % Lejre ,6 % 240,10 9,0 % Odsherred ,5 % 356,66 13,4 % Slagelse ,2 % 572,88 21,5 % Sorø ,3 % 309,26 11,61 % ialt ,49 Operatører Af beredskabslovens 13 fremgår, at "Kommunalbestyrelsen kan indgå aftale med en anden kommunalbestyrelse, med private redningsvæsener eller med andre om at udføre opgaver inden for kommunens redningsberedskab". Holbæk Kommune har indgået kontrakt med Falck om at varetage det operative beredskab i hele kommunen. Kalundborg, Sorø og Slagelse har indgået kontrakt med Falck om at varetage det ope- 1 Tallene for Sorø er for

4 rative beredskab i dele af kommunerne, medens kommunale beredskaber varetager det operative beredskab i resten af kommunen. I Lejre og Odsherred kommuner varetager kommunale beredskaber hele det operative beredskab. Lejre har aftale med Roskilde Brandvæsen om dækning af den østlige del af kommunen. Storebæltsberedskabet Storebæltsberedskabet indgår som en integreret del af det operative beredskab i Slagelse. Der er mellem Slagelse Kommune indgået aftale om bemanding, uddannelse og udstyr til storebæltsberedskabet. Der indgås 5-årige aftaler - og det forudsættes i aftalen, at opgaver, der løses for Storebælt (østbroen og tunnelen) er udgiftsneutrale. Den årlige omsætning udgør ca. 10 mio. kr. Risikobaseret dimensionering (RBD) Serviceniveauet i det operative beredskab er udtrykt gennem "Den Risikobaserede Dimensionering", som jf. beredskabsloven revideres, når udviklingen gør det nødvendigt, dog minimum en gang i hver valgperiode. Den Risikobaserede Dimensionering er et omfattende dokument, som relativt detaljeret beskriver brand- og hjælpestationers og ø- beredskabers placering bemanding af det operative beredskab materiel på stationerne responstid (tid fra alarmen går til ankomst på skadested) risikoobjekter i slukningsområdet (virksomheder, særlige bebyggelser, særlige naturområder, infrastruktur m.v.) bestykning af førsteindsats (mandskab, køretøjer, materiel) Herudover beskriver den risikobaserede dimensionering virksomheder, bygninger, landskaber, infrastruktur m.v. som kræver særlig beredskabsmæssig opmærksomhed. Endelig beskrives forebyggende opgaver (myndighedsopgaver). Den risikobaserede dimensionering skal jf. Beredskabsloven sendes til høring i Beredskabsstyrelsen - og godkendes i de enkelte kommunalbestyrelser/byråd på et møde. Brandstationer. Der er 14 brandstationer samt RESC Korsør Holbæk (Falck) Kalundborg (kommunal) Gørlev (kommunal) Snertinge (Falck) Ruds Vedby (dækker områder såvel i Sorø som Kalundborg Kommuner) (Falck) Lejre station Nord (Kr. Hyllinge) (kommunal) Lejre station Syd (Hvalsø) (kommunal) Asnæs (kommunal) Nykøbing (kommunal) Lumsås (kommunal) Slagelse (kommunal) Korsør (Falck) 4

5 Skælskør (Falck) Sorø (kommunal) RESC Korsør (indsatsleder, frivillige) (kommunal) 3 hjælpestationer Tølløse (Falck) Mørkøv (Falck) Tuse Næs (Falck) og 6 ø-beredskaber Orø (Falck) Sejerø (Kommunal) Nekselø (kommunal) Agersø (kommunal) Omø (kommunal) Reersø (kommunal) (der henvises i øvrigt til kortoversigten, bilag 4) I statusrapporten fra arbejdsgruppen "Operativt beredskab", som findes på er der fortegnelse over de enkelte stationers køretøjer og øvrigt materiel. Bemanding Alle brandstationer, hjælpestationer og ø-beredskaber bemandes primært af deltidsansatte brandfolk. Dvs. brandfolk, der ved siden af deres fuldtidsjob, varetager funktionen som brandmand. Når nogle brandfolk betragtes som fuldtidsansatte, er det fordi de er ansat på eller i tilknytning til brandstationerne, og løser forebyggende (myndigheds-)opgaver, indtægtsdækkede opgaver og/eller andre opgaver på brandstationerne som en del af deres samlede arbejdsopgave. Den operative opgave er således en del af den samlede ansættelse. Stillingsbetegnelserne for de fuldtidsansatte på brandstationerne være beredskabsassistenter, beredskabsinspektører m.v. Der er ansat i alt ca. 57 fuldtidsansatte medarbejdere. Som ovenfor nævnt, indgår en del af disse i det operative beredskab. Der er ca. 350 deltidsansatte brandfolk tilknyttet det operative beredskab. I kommunerne er deltidsbrandfolkene ansat jf. Overenskomst for deltidsbeskæftiget, honorarlønnet brandpersonale ved de kommunale beredskaber indgået mellem Landsklubben for deltidsansatte brandfolk og KL. I Falck er deltidsbrandfolkene ansat efter overenskomst indgået mellem Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk og DI - Overenskomst II, gældende for Falck Danmarks A/S deltidsansatte brandfolk. I kommunerne modtager alle deltidsbrandfolk et grundhonorar for at være ansat - suppleret med udkaldsbetaling. Brandmandskab der indgår i fastevagter modtager vagtbetaling for denne ydelse. I Falcks overenskomst er der generelt i vagthonoraret indholdet en vagtforpligtigelse på 17 weekendvagter årligt, som suppleres med udkaldsbetaling. 5

6 Frivillige Beredskaber Holbæk, Kalundborg, Odsherred og Slagelse kommuner har tilknyttet frivillige beredskaber. De frivillige bliver indkaldt som supplement til det operative beredskab - og løser bl.a. efterslukningsopgaver, pumpeopgaver, indkvarterings- og forplejningsopgaver, afstivnings- og afdækningsopgaver, sandsække m.v. Der er i alt ca. 112 frivillige tilknyttet beredskaberne. Førsteudrykningen Det fremgår af bekendtgørelse nr. 756 af om risikobaseret kommunal beredskab, kapitel 2, at Kommunalbestyrelsen sammensætter en førsteudrykning, der er afpasset efter alarmmeldingen, og som sikrer, at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats Førsteudrykningen skal som minimum være bemandet med 1 holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer samt det for materiellets betjening fornødne brandmandskab Førsteudrykningen til et skadested skal afgå snarest, dog senest inden for 5 minutter efter alarmcentralens afgivelse af alarmen. Sammensætningen af førsteudrykningen er meget detaljeret beskrevet i en såkaldt "pickliste" i den risikobaserede dimensionering. I forenklet form kan niveauerne for sammensætningen af førsteudrykningen opstilles som i skemaet nedenfor. Der gøres opmærksom på, at der kan være forskelle på de enkelte stationer i en kommune: Holbæk Kalundborg Odsherred Lejre Slagelse Sorø Niveau Niveau Niveau Eksempel: Holbæk, niveau 1: 1 indsatsleder, 1 holdleder, 3 brandmænd. Niveau 1: ikke-personbelastede bygninger, bygningsbrande i fritliggende carporte og garager m.v. garager, fritstående containere m.v. Niveau 2: bygningsbrande i fritliggende villaer/rækkehuse m.v. Niveau 3: brande i etagebyggerier m.v. Picklisterne ligger som bilag 9 til statusrapporten vedr. operationelt beredskab ( Fastholdelse af deltidsansatte brandfolk For brandstationer med relativt få udrykninger om året (se bilag 3), kan det være vanskeligt at fastholde deltidsansatte brandfolk, hvis de ikke kommer til at deltage i udrykninger. Derfor tilkaldes alle ved brand - og alle, der møder frem, deltager i udrykningen. 2 Fra station Kalundborg køres

7 Omvendt, på brandstationer med mange udrykninger pr. år, etableres vagthold, således at kun vagtholdet tilkaldes. Her er problemstillingen, at arbejdsgiverne ikke vil afgive medarbejderne til operative opgaver i så stort et omfang. Afgangstider Afgangstiden for førsteudrykningen skal, som ovenfor nævnt ske indenfor 5 minutter efter at alarmen er gået. I forbindelse med hver udrykning foretages en indberetning til Beredskabsstyrelsens on-line indberetningssystem "Odin", bl.a. af afgangstiden. Iflg. udtræk fra Odin afgik førstekøretøjet indenfor 5 minutter jf. nedenstående: Holbæk: 92,1 % Kalundborg 81,1 % Lejre: 90,6 % Odsherred 93,6 % Slagelse 60,3 % Sorø 86,0 % Tallene dækker over store forskelle fra station til station. Det er imidlertid ikke muligt at foretage udtræk af førsteudrykningerne fra Odin på stationsniveau. Da indberetningerne til Odin sker på basis af manuelle indberetninger, kan det ikke udelukkes at bilerne ikke har været bemandet som foreskrevet ved udrykning fra brandstationen. Det skal bemærkes, at øges afgangstiden med 1 minut (til 6 minutter), vil procentdelen af kørsler indenfor tiden øges mærkbart. En væsentlig medvirkende årsag til at førsteudrykningerne ikke afgår til tiden, er fremkommeligheden til brandstationen for brandmændene. Kørsel i bymæssig bebyggelse, lyskurve m.v. forsinker ankomsten til brandstationerne, specielt i myldretiderne. Kørsel til brandstationen skal foregå indenfor færdselslovens bestemmelser - herunder hastighedsgrænserne. Responstid. Responstid defineres som den tid der går fra alarmen går og indtil førsteudrykningen ankommer på skadestedet. Responstiden fastsættes i den risikobaserede dimensionering. Det er dog almindelig praksis at benytte de regler, der var fastsat ved lov før 2005: bymæssig bebyggelse: 5-10 minutter landområder: minutter tyndt befolkede områder minutter Beredskabsstyrelsen tillader responstider på op til 25 minutter til ensomt beliggende bygninger. Kommunerne i beredskabsområdet benytter alle den nævnte 10/15/20-minutters ramme - dog således at Holbæk Kommune har fastsat maksimum responstiden i tyndt befolkede områder til 18 minutter. På kortene bilag 1 og 2 er angivet responstiderne for de enkelte stationer. Bilag 1 er udarbejdet på basis i en fremkommelighed på 90 % - bilag 2 ud fra en fremkommelighed på 80%. 7

8 Beredskabscheferne har via Odin konstateret, at responstiderne i væsentligt omfang er blevet overholdt. Lejre, Kalundborg, Slagelse og Sorø har en fremkommelighed på 90 %, Holbæk og Odsherred på 80%. Det har desværre ikke været teknisk muligt at udarbejde kort, hvor fremkommeligheden er differentieret - hvorfor der er udarbejdet 2 kort med forskellige fremkommeligheder. Indsatsledelse Den tekniske ledelse af indsatsen på et skadested varetages efter kommunalbestyrelsens bestemmelser enten af en indsatsleder benævnt indsatsleder redningsberedskab eller en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer. Varetages den tekniske ledelse af indsatsen af en holdleder, skal denne tilkalde en indsatsleder, når holdlederen vurderer, at der er behov herfor, dog altid ved anmodning om assistance. Det er i de deltagende kommuner vurderet, at det ud fra en beredskabsfaglig vurdering er hensigtsmæssigt at indsatslederen deltager i alle forekommende udrykninger, jf. oversigt over sammensætning af 1. udrykningen. I alle kommuner er der én indsatsledervagt, der dækker hele kommunen. Kommunerne har i forskelligt omfang etableret bagvagtordninger således at det er muligt at stille indsatsledere ved samtidige eller ekstra indsatsleder ved store og komplekse indsatser. Ligeledes sker der tilkald af indsatsleder fra nabokommuner, hvis der opstår behov. Indsatslederen har ansvaret for den tekniske indsats på et skadested hvilket indebærer, at indsatslederen har ansvaret for udførelsen af de direkte skadeafhjælpende tiltag på skadestedet, herunder at disse udføres på en for det samlede indsatsmandskab forsvarlig og betryggende måde. Indsatsleder i redningsberedskabet arbejder i indsatssituationer tæt sammen med Politiet der har ansvaret for koordinering af den samlede indsats og den koordinerende læge (KOOL) der har det overordnede ansvar for den præhospitale indsats. For at kunne fungere som indsatsleder, skal man have gennemført Beredskabsstyrelsens Indsatsleder uddannelse. Funktionen som indsatsleder varetages i alt væsentlighed af beredskabernes fastansatte medarbejdere samt i et vist omfang af deltidsansatte indsatsledere jf. gældende overenskomster. Indsatsledelse er en opgave, der jf. beredskabsloven kan indgås aftale med private udbydere om at løse. I Holbæk har Falck varetaget indsatsledervagten frem til men fra 2014 har Holbæk Kommune hjemtaget indsatsledervagten. De øvrige 5 kommuner har igennem en årrække varetaget indsatsledelsen med kommunalt ansatte medarbejdere. Bæredygtigt operationelt beredskab. 8

9 Det fremgår af aftalen mellem regeringen og KL, at " at samle de nuværende 87 kommunale enheder i større og mere bæredygtige enheder samt ved at sikre en hensigtsmæssig arbejd s- deling mellem det kommunale og statslige beredskab". Et bæredygtigt, operationelt beredskab er kendetegnet ved, at have det nødvendige og tilstrækkelige mandskab på rette tid og sted et veluddannet og veltrænet mandskab have det rigtige materiel på rette tid og sted hurtige afgangs- og responstider en veluddannet og rutineret indsatsledelse. Set i et perspektiv af et samordnet beredskab betyder det: at man får et bedre overblik over de mandskabsmæssige ressourcer, der er til rådighed (bedre udnyttelse af pager-systemet) - således at der hurtigt kan tilkaldes hjælp fra andre stationer kræver investering i nyt pager-system og en døgnbemandet vagtcentral, der kan holde overblik at der er en løbende træning og uddannelse af det deltidsansatte personale og af de frivillige - samt at de har rutine i opgaveløsningerne at der etableres overblik over hvor de enkelte køretøjer og andet materiel er, således at de hurtigt kan tilkaldes, hvor der er behov for dem (gps-overblik, eksempelvis fleetmapsystemet SIRIUS) at der til enhver tid kan disponeres det køretøj, der er nærmest (igen: fleetmap-system) at der er det fornødne mandskab med de rigtige kvalifikationer (stort kørekort, holdleder) til rådighed ved førsteudrykningen at indsatslederne er fuldtidsansatte ved beredskabet - og at de har både den indsatsmæssige teoretiske og praktiske viden og rutine, men også er kompetent på forebyggelsesområdet. At nærmeste vagthavende indsatsleder kører til skadestedet. 9

10 Responstider bilag 1 90 % fremkommelighed Alle stationer har en afgangstid på 5 min. 90 % fremkommelighed, som betyder at de forskellige tidszoner er beregnet med en køretøjshastighed på, Motorvej: 108 km/t, Landevej: 90 km/t, Byvej: 72 km/t - Grøn zone er ankomst inden for 10 min. - Gul zone er ankomst mellem 10 og 15 min - Rød zone er ankomst mellem 15 og 20 min 10

11 Responstider bilag 2 80 % fremkommelighed Alle stationer har en afgangstid på 5 min. 80 % fremkommelighed, som betyder at de forskellige tidszoner er beregnet med en køretøjshastighed på, Motorvej: 96 km/t, Landevej: 80 km/t, Byvej: 64 km/t - Grøn zone er ankomst inden for 10 min. - Gul zone er ankomst mellem 10 og 15 min - Rød zone er ankomst mellem 15 og 20 min 11

12 bilag 3 Antal udrykninger i gennemsnit i årene pr. station, i alt Slukningsområder Brand Redning Miljø Blinde Falske Andet ialt Beredskabsområdet, i alt Holbæk Kommune Holbæk by (Falck) Holbæk land (Falck) Tølløse (Falck) Mørkøv (Falck) Orø (ø-beredskab) (Falck) Tuse Næs Kalundborg Kommune Kalundborg Ruds Vedby (Høng) (Falck) Snertinge (Falck) Gørlev Reersø (hjælpestation) 0,6 0,3 0,3 0, ,5 Sejerø (ø-beredskab) 1,3 0, ,6 Nekselø (ø-beredskab) Lejre Kommune Nord (incl. andel øst) Syd Øst (Roskilde Brandvæsen) Odsherred Kommune Nykøbing Lumsås Asnæs Slagelse Kommune Slagelse Korsør incl. Storebælt Skælskør m. fl Agersø (ø-beredskab) Omø (ø-beredskab) 0, ,6 Sorø Kommune Sorø Ruds Vedby Tallene for Odsherred og Sorø kommuner er for 2013, og således ikke et gennemsnit for 2012, 2013 & 2014, som de øvrige kommuner. 12

13 Placering af stationer, hjælpestationer og ø-beredskaber bilag 3 13