Frederikssund og Halsnæs kommuners risikoprofil samt oplæg til serviceniveau 2010/11

Transkript

1 Frederikssund og Halsnæs kommuners risikoprofil samt oplæg til serviceniveau 2010/11

2 Indholdsfortegnelse: Indledning 4 Nuværende beredskab og serviceniveau 4 Redningsberedskabets opgaver 7 Frederikssund og Halsnæs Kommuners risikoprofil 9 Kommunens beliggenhed og geografiske udstrækning 9 Bebyggelses art 9 Befolkningsfordeling 10 Infrastruktur 10 Vejnet 10 Kollektiv trafik 10 Havne og skibstrafik 11 Kommunikation 11 Øvrige forsyninger 11 Særlige risici i Frederikssund og Halsnæs kommuner 11 Ekstraordinære særlige hændelser 11 Særlige risici 11 Skov, marker og naturområder 11 Høj vandstand i Roskilde fjord og Isefjorden 11 Skydeområdet ved Jægerspris 11 Risikovirksomheder 12 Stålværket 12 Brandsynspligtige bygninger og anlæg 12 Udrykningsstatistik 13 Samtidige hændelser 20 Assistancer til og modtaget fra nabokommuner 20 Delkonklusion på beredskabets indsatser 21 Risikoidentifikation 23 Risikoanalyse 29 Scenarieanalyse 29 Fastlæggelse af risicis hyppighed og konsekvens 30 Udvalgte scenarier 30 Scenarie og kapacitetsanalyse 35 Igangværende og forslag til forebyggelsestiltag 50 Oplæg til fremtidig serviceniveau for Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab 52 Niveau for forebyggelseskapacitet 52 Eksisterende forebyggelseskapacitet 52 Oplæg til fremtidig forebyggelseskapacitet 52 2

3 Niveau for indsatskapacitet (afhjælpning) 58 Organisationsmodel 59 Bemærkninger til den valgte model 61 Brandstationer 61 Personale 61 indsatsledervagten 62 Afgangs- og udrykningstider 63 Hesselø 64 Udrykningssammensætninger og bemanding 65 Håndtering af samtidige hændelser og længerevarende hændelser 67 Assistancemuligheder 67 Møde og alarmeringsplaner 68 Vandforsyning 69 Ressourcer 69 Overordnede målsætninger og målparametre for det afhjælpende beredskab under normale vejrforhold 71 Ændringer i forhold til nuværende beredskab 72 Frivillige 74 Uddannelse 75 Samlet oversigt over årlige driftsudgifter for den valgte model 78 Nøgletalssammenligning med andre kommuners redningsberedskab 78 3

4 Indledning Denne plan indeholder det beredskabsfaglige grundlag for en indstilling til Frederikssund Byråd og Halsnæs Byråd om dimensioneringen af Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Planen tager udgangspunkt i de muligheder, bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab giver Byrådene for selv at tilrettelægge sit beredskab. Planen er metodisk bygget op jf. Beredskabsstyrelsens forslag for disposition for plan for det kommunale redningsberedskab (risikobaseret dimensionering) april Det nuværende redningsberedskab i Frederikssund Kommune og Halsnæs Kommune er dimensioneret efter bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Begge dimensioneringer er godkendt inden etableringen af det kommunale 60 fællesskab Frederikssund- Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Formålet med bekendtgørelsen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab er, at give kommunerne mulighed for at tilrettelægge Redningsberedskabet på grundlag af lokale risikovurderinger, frem for på grundlag af centralt fastlagte og detaljerede regler. Ifølge bekendtgørelsen skal det kommunale redningsberedskab identificere og analysere risici, som skal lægges til grund for en dimensionering af beredskabet (risikoprofil). På grundlag af risikoprofilen skal kommunalbestyrelsen fastlægge niveauet for det kommunale redningsberedskabs opgavevaretagelse (serviceniveau). Endelig fastlægger kommunalbestyrelsen så redningsberedskabets organisation, virksomhed, dimensionering og materiel på grundlag af risikoprofilen og serviceniveau. Forvaltningen af redningsberedskabets opgavesæt varetages af en fuldtidsansat beredskabs- og lederuddannet beredskabschef. I beredskabet er yderligere et antal fuldtidsansatte beredskabsuddannede medarbejdere og administrationsmedarbejdere. Frederikssund Kommune og Halsnæs Kommune har begge vedtaget et oplæg til serviceniveau i de respektive byråd i henholdsvis 2007 og En ny kommunal valgperiode startede pr. 1. januar 2010 og jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab skal disse oplæg revideres og sendes til beslutning i byrådene én gang i hver valgperiode, eller såfremt der sker væsentlige beredskabsmæssige forandringer som eksempelvis sammenlægningen af de to beredskaber. Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab har siden januar 2009 arbejdet intensivt med denne proces. Udgangspunktet for oplægget har været risikoidentifikationen samt risikoanalysen udarbejdet i Frederikssund Kommune i 2007 og Halsnæs Kommune i 2008, suppleret med udrykningsdata for det fælles redningsberedskab. Det skal bemærkes, at de to byråd efter den politiske beslutning om etablering af Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab i slutningen 2008 vurderede, at beredskabet havde ændret sig i en sådan grad at en ny risikobaserede 4

5 dimensionering skulle udarbejdes inden implementering af de køretøjsmæssige beslutninger, der lå til grund for de to kommuners tidligere udarbejde risikobaserede dimensioneringer i 2007 og Derfor skal nærværende planforslag mere ses som en ny risikobaseret dimensionering af Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab end en revidering af de to kommuners tidligere planer. Igennem risikoidentifikationer og risikoanalyser er risici i Frederikssund og Halsnæs Kommuner blevet kortlagt og dokumenteret. Bl.a. er der indsamlet information om risici gennem udrykningsstatistikker, brandsynsregistre, virksomhedsregistre, miljøsikkerhedsplaner, trafiksikkerhedsplaner, kommuneplaner samt inddraget faglig viden fra personalet i beredskabets organisation m.fl. Der er blevet arbejdet med risikoanalyse, dvs. analyse af de risici, der er identificeret i risikoidentifikationen med henblik på at fastlægge omfanget af kommunens risici (hyppighed x konsekvens) samt efterfølgende at fastlægge relevante udrykningssammensætninger og beredskabsniveauer og udpege relevante forebyggelsestiltag. Resultaterne af dette arbejde er dokumenteret i Risikobaseret dimensionering for henholdsvis Frederikssund Kommune besluttet i 2007 og Halsnæs Kommune besluttet i Disse tidligere udarbejdede identifikationer samt analyser er blevet suppleret med enkelte elementer, som er fremkommet i perioden efter første beslutning. Af tilkomne elementer kan nævnes, plan for motorvej til Frederikssund, mulig ny fjordforbindelse over Roskilde fjord og etablering af asylcenter i den tidligere Auderødlejr. Resultatet af dette arbejde danner grundlag for forslag til forskellige modeller for opbygning af det daglige beredskab, som præsenteres i det følgende. Den fælles beredskabskommission for Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab har behandlet planforslaget på følgende møder: - 1. juni 2010 hvor planen efterfølgende blev sendt til høring ved personaleorganisationerne september 2010, hvor beredskabskommissionen besluttede, at den nuværende brandstationsstruktur skal bevares december hvor planen efter indarbejdelse af Beredskabsstyrelsens præcisering vedr. ansvaret for redning i havne, søer, vandløb og åer på ny blev sendt til høring ved personaleorganisationerne april 2011, hvor det endelige planforslag med beslutning om serviceniveau efterfølgende blev fremsendt Beredskabsstyrelsen til høring. Beredskabsstyrelsen har efterfølgende i brev af 10. maj 2011 samt i brev af 21. juni bedt om supplerende oplysninger til brug for udarbejdelse af høringssvar. Disse oplysninger er indarbejdet i nærværende planforslag. 5

6 Frederikssund Kommunes byråd vedtog 26. juni 2007 risikobaseret dimensionering for Frederikssund Kommune og Halsnæs Kommunens byråd vedtog 19. oktober 2008 ligeledes risikobaseret dimensionering for Halsnæs Kommune. Inden disse beslutninger havde Beredskabsstyrelsen afgivet høringssvar, og af disse fremgik en række standardbemærkninger og specifikke bemærkninger. Disse bemærkninger samt erfaringer med risikobaseret dimensionering i den forgangne periode vil såfremt de har relevans i en nutidig kontekst blive indarbejdet i nærværende planforslag. Planforslaget vil derfor metodisk være opbygget på følgende måde: - Indledning - Kommunernes risikoprofil herunder faktuelle oplysninger, udrykningsstatistik, risikoidentifikation og risikoanalyse - Forslag til fremtidig serviceniveau for kommunerne herunder serviceniveauet for forebyggelses og afhjælpende beredskab, indkvarterings- og forplejningsberedskab, frivillige og uddannelse- og øvelsesaktiviteter. Der vil endvidere metodisk blive inddraget erfaringer fra beredskabets kontekst og virke. 6

7 Redningsberedskabets opgaver Beredskabslovens 12 foreskriver, at det kommunale redningsberedskab skal kunne yde en forsvarlig indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer, herunder krigshandlinger. Opgavesættet præciseres yderligere i 1 i Bekendtgørelse nr. 765 af 3. august 2005 om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. De lovbundne opgaver udgør for Frederikssund og Halsnæs Kommuners fælles Redningsberedskab således følgende: Operative SKAL opgaver Lov henvisning m.v. Teknisk ledelse af brand- og Beredskabslovens 16 og bekendtgørelse om redningsindsats risikobaseret dimensionering, 1 Slukning af brand Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering, 1 Sporbevaring Beredskabslovens 23 Udrykning ved fare for brand Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering, 1 Person-, dyre- og værdiredning ved Bekendtgørelse om risikobaseret Brand og redningshændelser dimensionering, 1 og indsatstaktiske retningslinier og samarbejdsprincipper Sammenstyrtningsulykker natur og Bekendtgørelse om risikobaseret konstruktioner dimensionering, 1 Flyulykker til lands Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering, 1 Skibsulykker ved kaj Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering, 1 Naturkatastrofer Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering, 1 Akutte uheld med farlige stoffer Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering, 1 Frigørelse af fastklemte ved andre uheld Bekendtgørelse om risikobaseret end trafikuheld dimensionering, 1 Modtage, indkvartere og forpleje Bekendtgørelse om risikobaseret Evakuerede og nødstedte dimensionering, 1 Livreddende førstehjælp/nødbehandling Bekendtgørelse om risikobaseret ved brand og ulykker dimensionering, 1 og indsatstaktiske retningslinier og samarbejdsprincipper Frigørelse af fastklemte Bekendtgørelse om risikobaseret ved trafikuheld. dimensionering, 1 7

8 Højderedning Brønd- og siloulykker Overfladeredning i havne, åer vandløb og søer. Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering, 1 Bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering, 1 Beredskabsstyrelsens præcisering af 12. juli 2010 Der er en række opgaver, som andre myndigheder har det lovmæssige ansvar for at løse, men som der af forskellige årsager kan træffes aftale med det kommunale redningsberedskab om at løse, eller deltage i løsningen af, eksempelvis fordi den pågældende myndighed ikke råder over den nødvendige logistik. Operative KAN opgaver Ansvarlig myndighed og lovhenvisning m.v. Gælden aftaler, der involverer redningsberedskabet Bekæmpelse af forurening i kystnært SOK lov om beskyttelse af havmiljøet søterritorium Elevator driftsstop At anvisning Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab modtager og agere på kommunernes egne elevatoralarmer. Nød drikkevandsforsyning Pågældende Vandværksbestyrelse samt den kommunale miljømyndighed og forsyning. Redningsberedskabet kan medvirke i begrænset omfang med vandtanke og logistik Nødstrømforsyning Elforsyning/civilt beredskab/ Nødstrømsgeneratorer mv. eget ansvar Personeftersøgning Politiopgave Hjælpe med mandskab Redningsberedskabets opgaver 8

9 Frederikssund og Halsnæs Kommuners risikoprofil Risikoprofilen er en beskrivelse af de risici, der ifølge Redningsberedskabet har betydning for dimensioneringen af Frederikssund og Halsnæs kommuners fælles Redningsberedskab. Det synliggøres med udgangspunkt i risikoprofilen, hvilke risici der er i kommunerne og kommunernes risikoprofil er vurderet uændret i forhold til de tidligere planer. I forbindelse med kortlægningen af kommunernes risici har Redningsberedskabet benyttet og vurderet følgende relevant information: Udrykningsstatistik for såvel Frederikssund Kommune og Halsnæs Kommune samt første år (2009) af det fælles redningsberedskab for de 2 Kommuner Brandsynspligtige ejendomme og anlæg. Ca. 900 brandsynspligtige objekter og anlæg er indgået i vurderingen af kommunens risici. Særlige risici i Frederikssund og Halsnæs kommuner. Der er afholdt møder og taget kontakt med øvrige med lokalt kendskab, som har bidraget med oplysninger om særlige risici. Risikobaseret dimensionering for Halsnæs Kommune godkendt af Halsnæs Byråd efteråret 2008, og risikobaseret dimensionering for Frederikssund Kommune godkendt af Frederikssund byråd sommeren Kommunernes beliggenhed og geografiske udstrækning. Frederikssund kommune er dannet af de tidligere Kommuner Frederikssund, Slangerup, Skibby og Jægerspris. Halsnæs Kommune er dannet af de tidligere Kommuner Frederiksværk og Hundested. Kommunerne ligger bl.a. mellem Roskilde fjord og Isefjorden, og har endvidere en længere kyststrækning mod Kattegat i Halsnæs Kommune. Hesselø (privatejet) der ligger ca. 15 sømil nord for Hundested ligger i Halsnæs Kommune. Kommunerne afgrænses mod vest af Isefjorden, mod nord af Kattegat samt mod øst af Gribskov Kommune, Hillerød Kommune, Allerød Kommune og Egedal Kommune, og endelig mod syd Lejre Kommune og Roskilde Kommune. Kommunernes samlede areal er ca. 382 km 2, og en samlet kyststrækning på ca. 130 km. Bebyggelsens art Bebyggelsen udgøres for størsteparten af parcelhuse og sommerhuse. Også andre mere kollektive boligformer, som etagebyggeri, andels- og lejeboliger er opført i de fleste større bysamfund i kommunen. De største industri- og håndværkerområder findes i Frederikssund og Frederiksværk, men i alle bysamfund er der erhvervsvirksomheder af vekslende størrelse. I Frederikssund, Frederiksværk, Hundested, Slangerup og Jægerspris findes der bebyggelser over 3 etager. Der er også mange store landbrugsejendomme i kommunerne. Begge Kommuner har store sommerhusområder. Der er ligeledes i kommunerne pensionater, hoteller, feriehoteller, campingpladser, lejrskoler mv. 9

10 Endvidere er der etableret et midlertidigt asylcenter i den tidligere Auderødlejr ved Arresø. Befolkningsfordeling Kommunerne består primært af 6 hovedbyer. Frederikssund, Frederiksværk, Hundested, Slangerup, Jægerspris og Skibby. Hovedparten af de to kommuners borgere er bosat i Frederiksværk og Frederikssund, hvor også hovedparten af virksomheder og erhverv drives. Kommunerne har samlet indbyggere fordelt med i Frederikssund Kommune og i Halsnæs Kommune. Hertil kommer en lang række mindre bysamfund med indbyggerantal under 1000 indbyggere. Resten af kommunernes indbyggere bor i landdistrikterne. I sommerperioden, når sommerhuse, hoteller, campingpladser, havne mv. tages i brug, stiger indbyggerantallet i kommunerne væsentligt. I forbindelse med kommuneplanerne er der flere områder, der er planlagt til udbygning med nye beboelsesområder samt erhvervsområder. Specielt områderne i Kregme syd og St. Rørbæk er planlagt til at ekspandere betydeligt i den kommende årrække. Infrastruktur Vejnet Kommunernes overordnede vejnet består af Stats- og kommuneveje. De mest trafikerede veje er Frederikssundsvejen mod København med ca biler i døgnet, der betegnes som en indfaldsvej til københavnsområdet, og samt Hillerødvej mod Hillerød med ca i døgnet, og J.F. Willumsensvej med ca biler i døgnet. Kronprins Frederiks Bro forbinder Frederikssund kommune over Roskilde Fjord og der passerer i gennemsnit ca biler i døgnet. Det forventes, at Frederikssundsvejen suppleres af en Motorvej indenfor 5-10 år, ligesom det forventes, at der etableres en ny forbindelse over/under Roskilde fjord som supplement/erstatning for Kronprins Frederiks Bro. Kollektiv trafik Der er S-tog med 10 minutters drift mod København fra Frederikssund. Lokalbanen mellem Hundested og Hillerød forbinder Halsnæs Kommune med den øvrige kollektive trafik mod København fra Hillerød via denne lokalbane. Den kollektive trafik i kommunerne drives af MOVIA. Busdriften udføres med såvel lokale som med regionale busruter. 10

11 Havne og skibstrafik Frederikssund og Halsnæs Kommuner har fire trafikhavne i henholdsvis Hundested (Hundested- Rørvig Færgefart A/S), Lynæs (Kulhusfærgen), Kulhus (Kulhusfærgen) og Hammer Bakke (trækfærge til Orø). Kommunikation De forskellige operatører indenfor mobiltelefoni har flere master placeret i kommunerne. Øvrige forsyninger DONG forsyner Kommunerne med naturgas. Gassen fremføres til MR stationer med 40 bar tryk og herfra i distributions- og stikledninger af plast med 4 bar tryk. Dong forsyner området med el. Kommunerne gennemskæres af flere luftbårne højspændingsledninger på op til 4 kw. Kyndbyværket er placeret i Kyndby ved Isefjorden. Kyndbyværket er et stanby-værk, der startes op ved svigt i et af de øvrige elværker. Særlige risici i Frederikssund og Halsnæs kommuner Ekstraordinære særlige risici Generelt vurderet, er der i Frederikssund og Halsnæs kommuner brandfarlige virksomheder, herunder såkaldte Seveso virksomheder, militære anlæg og særlige trafikanlæg, der kan udsætte kommunen for en ekstraordinær særlig risiko. Særlige risici Skov, marker og naturområder. Kommunerne er skovrige. I Tisvilde hegn/asserbo plantage er en del sommerhuse bygget i udkanten af skoven, og store dele af skoven består af nåleskov. Jægerspris nordskov præger sammen med et stort sommerhusområde kystlandet ved Kulhuse. I forbindelse med længevarende tørke udgør skove, marker m.m. en betydelig risiko i forbindelse med brand. Høj vandstand i Roskilde fjord og Isefjorden Ved ekstrem høj vandstand i fjordene er der risiko for oversvømmelse af lavtliggende områder ud til fjorden samt ved Arresø. Skydeområdet ved Jægerspris. I området langs kysten fra Jægerspris by til Kulhuse ligger Jægerspris skydeområde. I området foregår der en del militær aktivitet, som omfatter skydning og forskellige sprængningsaktiviteter. Aktiviteterne er reguleret efter en miljøgodkendelse. Skydeområdet er en selvstændig brandkreds, hvor forsvaret primært selv bekæmper brand. 11

12 I området kan der forekomme forsagere, hvilket umuliggør en traditionel slukningsindsats med brandmænd og branddaskere inde i området. Skydeaktiviteten har tidligere medført en del brande, men dette er stærkt faldende, og de brande der i dag opstår i skydeområdet, slukkes nær 100 % af Jægersprislejrens eget personel. Risikovirksomheder I beredskabets dækningsområde er 2 risikovirksomheder beliggende. De 2 risikovirksomheder Haldor Topsøe og Kyndbyværket er begge underlagt specielle krav om beredskabsplaner og kontrolleres jævnligt af såvel miljømyndigheden, politiet og redningsberedskabet. Stålværket Frederiksværk er kendt for sin sværindustri omkring det tidligere Stålvalseværk. På Stålvalseværkets område findes der en stor industrihavn. Stålværket har i dag fået så god styr og orden på sin virksomhed, at tidligere tiders hændelser med olie i havnen ikke har vært forekommet i analyseperioden Brandsynspligtige bygninger og anlæg I Frederikssund og Halsnæs kommuner er der i alt ca. 900 brandsynspligtige objekter. Der skal foretages brandsyn af brandfarlige virksomheder og oplag m. v., samt bygninger, der er omfattet af 34 og 35 i beredskabsloven. Endvidere skal der foretages brandsyn af fredede bygninger. Det årlige gennemsnitlige antal brandsyn, der skal foretages, er ca Formålet med brandsyn er at sikre, at der i de nævnte virksomheder, oplag og bygninger ikke er væsentlige fejl eller mangler, der i forbindelse med en brand medfører en risiko for personer, ejendom eller miljøet. Oversigt over samtlige brandsynsobjekter ses nedenfor. Brandsyn Frederikssund Kommune Brandsyn Halsnæs Kommune 1 At der er forskel imellem antal brandsynsobjekter og det årlig antal brandsyn der skal gennemføres skyldes, at der er forskellige terminer for de enkelte objekter. 12

13 Udrykningsstatistik Der er foretaget en gennemgang af samtlige udrykningsrapporter for årene Denne gennemgang giver et godt indtryk af hvilke hændelser, som beredskabet dagligt skal varetage, altså såkaldte hverdagshændelser. Den viser også de hændelser som beredskabet evt. ikke selv kunne løse, og har måttet have hjælp fra mellemkommunalassistance, niveau 2 og/eller niveau 3. Udrykningerne fordeler sig således på de enkelte stationer: Brand- og Redningsberedskabets udrykninger i Halsnæs og Frederikssund Kommuner Der er lavet udtræk på basis af udrykninger fra 1. januar 2007 til 31. december 2009, i alt 36 måneder. I disse 36 måneder var der i alt 1286 alarmer, svarende til ca. 1,2 alarm pr. døgn. Af disse 1286 alarmer var fordelingen på henholdsvis reelle, blinde og falske således: Antal alarmer Reelle Blinde Falske Antal Snit pr. døgn 0,8 udrykning 0,3 udrykning 0,04 udrykning %-andel af alle alarmer 70,1 % 26,8 % 3,1 % De 1286 alarmer i perioden 1. januar 2007 til 31. december 2009 fordeler sig med følgende meldinger: Første melding gruppe (Antal) Total ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Brand i køretøj Bygningsbrand Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Gasuheld Indsatsleder-udkald Miljøuheld Naturbrand Redningsopgave (ikke færdselsuheld) Skorstensbrand Større forurening Øvrige Total % 8% 1% 4% 7% 1% 1% 4% 5% 1% 2% 20% 26% 7% 4% ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Brand i køretøj Bygningsbrand Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Gasuheld Indsatsleder-udkald Miljøuheld Naturbrand Redningsopgave (ikke færdselsuheld) Skorstensbrand Større forurening Øvrige Fokus på reelle alarmer og alarmer indenfor redningsberedskabets opgaver I udarbejdelsen af udrykningsstatistik er der lagt vægt på reelle alarmer, da det er denne type af alarmer, der reelt beskriver, hvilke ulykker, der sker i Frederikssund og Halsnæs Kommuner, og således er med til at give et billede af Frederikssund og Halsnæs Kommunernes risikoprofil. 13

14 De reelle alarmer i alt - fordeler sig på de forskellige typer af opgaver på følgende måde: Fordeling af reelle Til diverse Til Til Til miljøopgaver alarmer opgaver brandopgaver 2 redningsopgaver 3 4 Antal Snit pr. døgn 0,09 udrykning 0,56 udrykning 0,06 udrykning 0,10 udrykning %-andel af alle alarmer 11,1 % 68,5 % 7,9 % 12,5 % Der skal i de udarbejdede udrykningsstatistikker fokuseres på alarmer, som er omfattet af redningsberedskabets dimensioneringsgrundlag, dvs. alarmer til brand-, rednings- og miljøopgaver. Det indebærer, at alarmer til diverse opgaver ikke skal medtages, idet disse har karakter af at være serviceopgaver, som redningsberedskabet påtager sig, men som ikke udgør en del af redningsberedskabets dimensioneringsgrundlag. Udrykningsstatistikkernes bidrag til Frederikssund og Halsnæs Kommuners risikoprofil Af de udarbejdede udrykningsstatistikker fordeler de reelle alarmer sig på følgende typer hændelser: Første melding gruppe (Antal) ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Brand i køretøj Bygningsbrand Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Gasuheld Indsatsleder-udkald Miljøuheld Naturbrand Redningsopgave (ikke færdselsuheld) Skorstensbrand Større forurening Øvrige Total Såsom røglugt, ild i bil, container, lejlighed osv. 3 Såsom fastklemte personer. 4 Såsom benzinspild og kemikalieudslip 14

15 Reelle alarmer i perioden ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Brand i køretøj Bygningsbrand 7% 2% 9% 1% 5% 3% 5% 9% Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Gasuheld Indsat sleder-udkald M iljøuheld 12% 23% Naturbrand Redningsopgave (ikke færdselsuheld) 8% 2% 5% 2% 7% Skorstensbrand Større forurening Øvrige 1) Langt de fleste reelle alarmer kommer fra risikokategorierne bygningsbrand, mindre miljøuheld, naturbrande og brande i køretøjer. 224 alarmer (24,9 % af alle reelle alarmer) kommer fra risikokategorien bygningsbrand. 105 alarmer (11,7 % af alle reelle alarmer) kommer fra kategorien mindre miljøuheld - heraf en del mindre spild. 91 alarmer (10,1 % af alle reelle alarmer) kommer fra kategorien naturbrande. 89 alarmer (9,9 % af alle reelle alarmer) kommer fra kategorien brande i køretøjer. 71 alarmer (7,1 % af alle reelle alarmer) omhandler redningsopgaver herunder trafikuheld med fastklemte og trafikdræbte. 2) Samtlige alarmers fordeling pr måned pr år. 2007: Alarmtype (Antal) Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Total Blind alarm Falsk alarm Reel alarm Total

16 2008: Alarmtype (Antal) Jan Feb Mar Apr Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Total Blind alarm Falsk alarm Reel alarm Total : Alarmtype (Antal) Jan Feb Mar April Maj Juni Juli Aug Sep Okt Nov Dec Total Blind alarm Falsk alarm Reel alarm Total : Alarmer pr. måned Januar Februar Marts April Maj Juni Juli August September Oktober November December 16

17 3) Samtlige alarmers fordeling pr. dag pr. år. Alarmer pr. ugedag Mandag Tirsdag Onsdag Torsdag Fredag Lørdag Søndag ) Samtlige alarmers fordeling pr. time pr. år. Mange Alarmer pr. time fordeling pr. time 5) 68 % af alarmer til brandslukningsopgaver er enten slukket før ankomst eller slukket med småredskaber/ht-rør. Af udrykninger til opgavetypen brandslukning, som udgør 68,5 % af de reelle alarmer, er 68 % enten slukket før ankomst eller slukket med småredskaber eller HT-rør. 25,9 % af samtlige reelle brandslukninger har krævet 2 strålerør eller mere. 17

18 6) Branddøde findes blandt de udsatte grupper Der kan i såvel Frederikssund som Halsnæs kommuner ske hændelser, der medfører branddøde. Kendetegnet for disse branddøde er, at det i Frederikssund Kommune har været ældre immobile, og i Halsnæs Kommune personer med et misbrug og en levestandard under middel. I analyseperioden har der ikke været hændelser med branddøde. 7) Påske, Skt. Hans og jul er ikke specielt ramt af ulykker, mens nytår har et højt antal reelle alarmer Påske, Skt. Hans og jul afviger ikke fra normalforholdene. Nytår adskiller sig ved at have et højere antal udrykning end på en gennemsnitlig dag: 4 alarmer pr. år i tidsrummet kl /12 til /1. Udrykningerne fordeler sig således på den enkelte station: Station Frederikssund: Alarmer station Frederikssund Alarmtyper Station Frederikssund Blind alarm Falsk alarm Reel alarm Total 12% 5% 1% 5% 0% 6% 20% 4% ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Brand i køretøj Bygningsbrand Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Gasuheld Indsatsleder-udkald Miljøuheld 6% 1% 6% 1% 7% 19% 7% Naturbrand Redningsopgave (ikke færdselsuheld) Skorstensbrand Større forurening Øvrige Station Frederiksværk: 600 Alarmer Station Frederiksværk Alarmtyper Station Frederiksværk Total Blind alarm Falsk alarm Reel alarm Total 10% 8% 1% 1% 1% 5% 5% 0% 5% 0% 4% 25% 27% 5% 3% ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Brand i køretøj Bygningsbrand Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Gasuheld Indsatsleder-udkald Miljøuheld Naturbrand Redningsopgave (ikke færdselsuheld) Skorstensbrand Større forurening Øvrige 18

19 Station Hundested: 250 Alarmer Station Hundested Alarmtyper Station Hundested ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Brand i køretøj 200 Bygningsbrand Total Blind alarm Reel alarm Total 8% 4% 0% 2% 10% 2%2%0% 6% 0% 13% 4% 19% Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Gasuheld Indsatsleder-udkald Miljøuheld Naturbrand 30% Redningsopgave (ikke færdselsuheld) Skorstensbrand Større forurening Station Slangerup: Øvrige 180 Alarmer Station slangerup Alarmtyper Station slangerup ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Total Blind alarm Falsk alarm Reel alarm Total 15% 12% 0% 3% 0% 15% 3% 3% 0%3% 20% 17% 3% 6% Brand i køretøj Bygningsbrand Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Gasuheld Indsatsleder-udkald Miljøuheld Naturbrand Skorstensbrand Større forurening Øvrige Station Jægerspris: Alarmer station Jægerspris Total Blind alarm Falsk alarm Reel alarm Total 14% 9% 3% 1% 7% 0%3% Alarmtyper Station Jægerspris % 1% 3% 14% 26% 1% 12% ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Brand i køretøj Bygningsbrand Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Indsatsleder-udkald Miljøuheld Naturbrand Redningsopgave (ikke færdselsuheld) Skorstensbrand Større forurening Station Skibby: Øvrige Alarmer Station Skibby Total Blind alarm Falsk alarm Reel alarm Total 7% 11% 7% 2% 4% 2% 2% 11% 0% Alarmtyper Stations Skibby % 11% 2% 23% 14% ABA-anlæg Affaldsoplag i det fri-brand Brand i køretøj Bygningsbrand Containerbrand EL-installationer (brand) Færdselsuheld Gasuheld Indsatsleder-udkald Miljøuheld Naturbrand Redningsopgave (ikke færdselsuheld) Skorstensbrand Øvrige 19

20 Samtidige hændelser: Ved gennemgangen af udrykningsrapporterne er samtidighed af udrykningerne undersøgt. Ved samtidighed forstås, når en ressource er optaget af en hændelse, samtidig med der opstår en anden hændelse, hvor samme ressource skal bruges. Dette har ikke været tilfældet i analyseperioden, og udgør derfor ikke nogen statistisk risiko. e 5 Assistancer til og modtaget fra nabokommuner: Jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, skal lederen af den tekniske indsats tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab, eller et privat redningsvæsen, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang, jf. beredskabslovens 18, stk. 2. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab er i analyseperioden blevet tilkaldt til følgende assistancer til nabokommuner: Egedal Kommune: Furesø Kommune: Gribskov Kommune Allerød Kommune Hillerød Kommune Roskilde Kommune Lejre Kommune 3 assistancer til brandslukning. 2 assistancer med bådberedskab. 1 assistance til brandslukning. 1 assistance med bådberedskab. 1 assistance til brandslukning. 1 assistance til redning. 1 assistance med bådberedskab. 2 assistancer til brandslukning. 1 assistance til redning. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab har i analyseperioden modtaget følgende assistancer fra mellemkommunal bistand, niveau 2 og niveau 3 Gribskov Kommune 1 assistance til brand. Egedal kommune 1 assistance med tankvogn til en brand. I forbindelse med Forsvarsministeriets skrivelse af 26. marts 2007, hvori ansvaret for svære redningsopgaver entydigt placeres som en del af den risikobaserede dimensionering, har Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab etableret egen redningstjeneste med udstyr og uddannelse til løsning af svære redningsopgaver herunder højderedning. Denne tjeneste er tilkendegivet overfor de omkringliggende kommuner, og at kommunerne jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab 9 kan tilkalde denne svære redningstjeneste såfremt lederen af den tekniske indsats vurdere behov for dette. Ovenfor kan ses i hvilket omfang de omkringliggende kommuner har gjort brug af dette. 20

21 Delkonklusion på beredskabets indsatser. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskabs udrykningsressourcer har i gennemsnit været aktiveret til 1,2 alarm pr. døgn i perioden Tendensen i antallet af udrykninger er hverken stigende eller faldende. Udrykningerne i Frederikssund og Halsnæs kommuner er jævnt fordelt over ugedagene, dog med en mindre overvægt på mandage. Der er en overvægt af udrykninger i dagtimerne i perioden og Antallet af opgaver/indsatser som kræver et mandskab på 1 holdleder + 3 brandmænd er fremherskende. Ud af de årlige udrykninger løses ca. 14 % af indsatslederen alene, ca. 38 % med denne standardudrykning. Ca. 14 % løses ved hjælp af et mandskab på 1 indsatsleder + 1 holdleder + 5 brandmænd, og ca. 33 % med en bemanding på 1 indsatsleder + 1 holdleder + 7 brandmænd. Ca. 1 % af opgaverne/indsatserne er kendetegnende ved at være store, komplekse og tidskrævende, som det lokale beredskab ikke selv har ressourcer til at løse. For at kunne løse disse opgaver/indsatser er det nødvendigt med bistand fra mellemkommunal bistand, niveau 2 og/eller niveau 3 Beredskabsstyrelsen. Mandskab pr. alarm 33% 14% 1 indsatsleder/holdleder 1 holdleder + 3 brandmænd 15% 38% 1 indsatsleder + 1 holdleder + 5 brandmænd 1 indsatsleder + 1 holdleder + 7 brandmænd Risikoidentifikationen og risikoanalysen viser, at der i Frederikssund og Halsnæs Kommuner er områder med særlige risici eller andet, der kan begrunde en differentieret sammensætning af udrykningen fra de forskellige brandstationer. Dette gælder både med hensyn til mandskab, køretøjer og materiel. Fordelingen af de årlige udkald fremgår af det statistiske materiale ovenfor. e 6 21

22 Det samlede antal udrykninger til ABA-anlæg i perioden er 326. Antallet svarer til 26 % af de samlede udrykninger. Årsagerne til aktivering af ABA-anlæggene er som oftest tobaksrygning under melder, fejlbetjening af anlæg eller teknisk fejl. Niveauet for antal udrykninger til ABA-anlæg, svarer nogenlunde til den øvrige del af landet. Dog er det tankevækkende, at der kun i meget få tilfælde har været tale om en rigtig brand (34 ud af samlet 326 alarmer). Det er et oplagt område, der bør sættes ind med rådgivning for at nedbringe antallet af fejl og blinde alarmer. Der har ikke i analyseperioden (3 år) været samtidige hændelser. Der har ligeledes kun været 2 hændelser der har krævet assistance fra en nabokommune mellemkommunal bistand og ingen assistancer fra niveau 2 og niveau 3. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab har ydet mellemkommunal bistand til nabokommuner 13 gange i analyseperioden. Det må derfor konkluderes, at Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab råder over tilstrækkelige ressourcer til løsning af de hændelser og opgaver det statistisk er opstået i analyseperioden. 22

23 Risikoidentifikation Risikoidentifikationen har til formål at afdække, dokumentere og skabe overblik over risici i Frederikssund og Halsnæs Kommuner Risikoidentifikationen sigter mod at kortlægge så mange risici som muligt, hvorimod den næste fase, risikoanalysen, indebærer en prioritering af disse risici og evt. frasortering af visse risici. Risikoidentifikationsfasen blev første gang gennemført i forbindelse med udarbejdelse af risikobaseret dimensionering for Frederikssund Kommune i 2007 og Halsnæs Kommune i Risikoidentifikationen er i forbindelse med udarbejdelsen af planen for risikobaseret dimensionering samt etablering af det fælles 60 beredskab mellem Frederikssund og Halsnæs kommuner blevet sammenskrevet. Dette arbejde er blevet gennemført i slutningen af 2009 og starten af 2010: Gennemgangen af risici er foretaget på følgende måde: 1. Strukturering af risici, hvor kommunens risici er blevet grupperet i 12 hovedkategorier med mellem 1 til 7 underkategorier hver især. 2. Indsamling af information og inddragelse af relevante personer, hvor der bl.a. er hentet information fra udrykningsrapporter for en periode på 3 år ( ) via ODIN og udrykningsstatistikken. Der er suppleret med informationer fra andre relevante materialer såvel som fra møder. En lang række informationskilder er blevet gennemsøgt for at indsamle information om risici i Frederikssund og Halsnæs Kommuner. Disse er: Informationskilder Hvad kan det fortælle os noget om? Hvor finder vi det? 1. Udrykningsrapporter Hvilke uheld sker der i kommunen, hvor omfattende er de og hvor sker de henne? 2. Brandsynsregister Hvor ligger de særlige objekter i kommunen? Hvor mange er der af dem? 3. Bygnings- og boligregistret (BBR) Er der bygningsobjekter, vi ikke kender til? ODIN ODIN + div. Lister Teknisk forvaltning 23

24 4. Beredskabsplan Hvor er der risikoobjekter? Brandvæsnet 5. Virksomheder, herunder listevirksomheder 6. Miljøberedskabsplan 7. Byggesager med brandteknisk byggesagsbeh. 8. Kommuneplan, byplaner og lokalplaner 9. Oversigt over el, gas, vand og kloak 10. Trafiksikkerhedsplan Hvilke virksomheder og anlæg er der af særlig miljømæssig karakter? Kriterier for miljøtilsyn Liste over virksomheder med farlige stoffer Tvangsruter Kommende byggerier og udbygninger Kommende byggerier og udbygninger som f.eks. Ny by St. Rørbæk Hvor er forsyningsledningerne? Overblik over trafikal infrastruktur og trafikale risici/ sorte pletter Miljøafdeling Brandvæsnet Brandvæsnet Teknisk forvaltning Forsyning Teknik og miljø Frederiksborg amt 11. KommuneGIS Risikoobjekter i kommunen Kommunens interne net 12. Mostrups lokale vejviser Risikoobjekter i kommunen Beredskabet Endvidere er medarbejderne løbende blevet informeret og inddraget i processen med henblik på at gøre brug af den viden, de besidder vedrørende risici i Frederikssund og Halsnæs Kommuner. Med udgangspunkt i ovennævnte informationskilder er identificerede risici inddelt i 12 hovedkategorier samt et antal underkategorier. I nedenstående skema ses risicienes inddeling i hovedkategori, underkategori samt hvor informationer til fremskaffelse af viden for dette bl.a. er fremkommet fra. I bilag A kan ses en mere detaljeret oversigt over repræsentative og særlige risici i Frederikssund og Halsnæs Kommuner. Det skal bemærkes, at listen ikke er udtømmende, men beskriver de risici der er vurderet som værende repræsentative og dækkende for Frederikssund og Halsnæs Kommuner. 24

25 Hovedkategorier Underkategorier Informations- kilde 5 1. Privat beboelse 1. Etagebyggeri BBR 2. Kollegier, klublejligheder og ungdomsboliger BBR Brandsynsregister 3. Villaer og rækkehuse BBR 4. Kolonihavehuse BBR 5. Sommerhuse BBR 2. Steder med mange mennesker i dag- og aftentimer 6. Stråtækte huse og nedlagte landbrug 1. Børnehaver og vuggestuer BBR Oversigt over stråtækte bygninger i kommunen Brandsynsregister BBR 2. Fritidsklubber og SFO ere 3. Skoler og uddannelsesinstitutioner Brandsynsregister BBR Brandsynsregister BBR 4. Sports- og svømmehaller BBR Brandsynsregister 5. Indkøbscentre og butikker BBR Brandsynsregister 5 Informationskilde nævnes, når der er tale om specifik dokumentation. Derudover er en række risici identificeret gennem brainstorm. 25

26 6. Forsamlings- og spillesteder og større restaurationer Brandsynsregister BBR 7. Teatre og biografer BBR Brandsynsregister 3. Steder med mange mennesker med natophold 1. Bemandede plejeinstitutioner såsom plejehjem, børne- og ungdomshjem, asylcentre, behandlingshjem, hospitaler, fængsler Brandsynsregister BBR 2. Hoteller, vandrehjem, kroer og Brandsynsregister BBR pensionater 4. Kontorer 1. Kontorafsnit BBR 5. Industri, produktion og lager 1. Brandfarlig virksomhed og oplag Brandsynsregister BBR Miljømyndighed 2. Kemikalievirksomhed og oplag Brandsynsregister BBR Miljømyndighed 3. Radioaktive kilder Miljømyndighed 4. Fyrværkerioplag Beredskabet 5. Højlagre Brandsynsregister BBR 6. Oplag af trykflasker Brandsynsregister BBR Miljømyndighed 7. Benzinstationer og autoværksteder Brandsynsregister BBR Miljømyndighed 6. Container/ affald 1. Affaldscontainer i det fri Miljømyndigheder 26

27 2. Genbrugsplads Miljømyndigheder 7. Steder med mange dyr 1. Rideskoler, virksomheder med forsøgsdyr, kenneler BBR Liste over steder med dyrehold 2. Landbrug med dyrehold BBR Liste over steder med dyrehold 8. Kultur- værdier 1. Bevaringsværdige og fredede bygninger, herunder kirker Brandsynsregister BBR Slots- og ejendomsstyrelsen 2. Museer Brandsynsregister 9. Natur- områder 1. Naturparker, skove og parker 2. Kystområder BBR Slots- og ejendomsstyrelsen Skov- og naturstyrelsen 3. Vejrlig 10. Trafikinfrastruktur 1. Togpassagertrafik Dansk statistik 2. Bil- og bustrafik Dansk statistik 3. Farligt gods Dansk statistik 4. P-anlæg BBR 5. Fly- og Dansk statistik helikoptertrafik 6. Skibstrafik Dansk statistik 11. Forsynings- infrastruktur 1. Elforsyning Forsyningsvirksomhederne 2. Gasforsyning Forsyningsvirksomhederne 27

28 12. Særlige arrange- menter 1. Særlige arrangementer, herunder ikkepermanente bygninger Beredskabet Udrykningsstatistikken og den udarbejdede liste over identificerede risici er de vigtigste resultater af risikoidentifikationen og danner grundlaget for udvælgelsen af scenarier i risikoanalysen. I forhold til første plan for risikobaseret dimensionering for Frederikssund Kommune og Halsnæs Kommune er der ikke identificeret risici eller været hændelser der giver anledning til yderligere overvejelser. De to kommuner har som resten af Danmark været gennem en økonomisk nedgangstid, hvor lysten til større nybyggeri ikke har været til stede. De byggerier der er kommet til ligner tidligere byggerier. Det skal nævnes, at et større lager af Ammoniak på virksomheden Haldor Topsøe er blevet nedlagt hvorfor disse risici ikke længere er til stede. Sammenfattende kan det konkluderes, at der ikke er identificeret risici som adskiller sig væsentligt i forhold til de to kommuners første planer for risikobaseret dimensionering. Udrykningsstatistikken viser heller ingen ekstraordinære hændelser/risici beredskabets nuværende ressourcer ikke løser nær 100 %. 28

29 Risikoanalyse Risikoanalysen har til formål at analysere de risici, der er identificeret i risikoidentifikationen med henblik på at fastlægge omfanget af kommunernes risici og udpege relevante indsatskapacitetsniveauer og forebyggelsestiltag. Risikoanalysen udgør sammen med risikoidentifikationen det beredskabsfaglige grundlag for udarbejdelse af oplæg til serviceniveau, hvorudfra Frederikssund og Halsnæs Kommuners Kommunalbestyrelser fastlægger det fremtidige serviceniveau for Frederikssund-Halsnæs Brand- og Redningsberedskab. Risikoanalysen er gennemført over en periode på tre måneder, fra februar til maj Risikoanalysen bygger på resultaterne fra risikoidentifikationen i form af udrykningsstatistikken og listen over identificerede risici med de 12 hovedkategorier og underkategorier. Med udgangspunkt i dette er der arbejdet videre med disse to hovedaktiviteter: 1. Scenarieanalyse, som har til formål at udvælge og beskrive scenarier 6, som repræsenterer de forskellige typer af risici i Frederikssund og Halsnæs Kommuner. 2. Kapacitetsanalyse, som har til formål at fastlægge relevante indsatskapacitetsniveauer og udpege relevante forebyggelsestiltag. Scenarieanalyse Udgangspunktet for at udvælge scenarier, som repræsenterer de forskellige typer af risici i Frederikssund og Halsnæs Kommuner, er en matrice af hyppighed og konsekvens, kaldet risikomatricen, som er vist i nedenfor figur med nogle udvalgte scenarier indsat som eksempel. > 10 pr. år Skorstensbrand Mindre spild Bilbrand i det fri 1.5. Ild i skorsten pr. år 4 1.1og 1.2 Ild i lejlighed Hyppi ghed 0,1-1 pr. år Brand i udsivende gas 5.1. Maskinarbejder fastklemt i maskine 9.2. Redning af person i vand 3.1. Brand med personredning 2.3. Brand på skole om aftenen 0,01-0,1 pr. år Udslip af kemikalier på virksomhed 7.2. Brand på gård med dyreredning Togsammenstød 6 Scenarier er tænkte eller skete ulykker og begivenheder til belysning af, hvordan en risiko kan udmønte sig i praksis i form af hændelsesforløb og konsekvenser. 29

30 12.1. Panik i 1 folkemængde Relativ Ubetydelig Mindre skader Varige skader Store skader Kritisk/ katastrofal Mennesker Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Person livsfarligt kvæstet Værdier < kr mio. kr. kr. Miljø Samfund Ubetydelig påvirkning Ingen/mindre forstyrrelser Større påvirkning Risiko for varige skader Kortere forstyrrelser Betydelige forstyrrelser, > 1 måned Konsekvens Få livsfarligt kvæstede/ døde Flere/mange døde 5-10 mio. kr. > 10 mio. kr. Mindre varige skader Større varige skader Alvorlige Kritisk for at driftsforstyrrelser opretholde, > 3 måneder funktion De identificerede risici placeres i risikomatricen for at give et overblik over risiciene og et grundlag for at vælge et repræsentativt udsnit af scenarier set ud fra hyppighed og konsekvens. Farverne i matricen markerer, hvilken konsekvensskala der er anvendt. Fastlæggelse af risicis hyppighed og konsekvens Risikokategoriens hyppighed er fastlagt ud fra udrykningsstatistikken, som dækker udrykninger for perioden 1. januar 2007 til 31. december Hyppigheden for hændelser, som ikke er forekommet indenfor de tre år, udrykningsstatistikken dækker, er blevet fastlagt ud fra landsdækkende statistik, erfaringer fra andre kommuner og erfaringer fra udlandet. Konsekvens fastlægges ved gennemgang af udrykningsrapporterne for perioden 1. januar 2007 til 31. december Konsekvens af hændelser, som ikke er forekommet indenfor de tre år, som udrykningsstatistikken dækker, er blevet fastlagt ud fra scenariebeskrivelsen af den pågældende hændelse. Det markeres, hvilke konsekvensskalaer der anvendes som vist i ovenstående figur. Udvalgte scenarier På grundlag af risikomatricen blev der udvalgt et antal scenarier, som giver et repræsentativt billede af de scenarier, Frederikssund og Halsnæs Kommuner skal forberede sig på indenfor de forskellige risikokategorier. Scenarierne er udvalgt ud fra dels lokale erfaringer, men også ud fra hvilke andre typer af ikke skete hændelser beredskabet skal gøre sig overvejelser om. Disse ikke skete hændelser er beskrevet og vurderet ud fra inddraget erfaringer fra beredskabsaktører i såvel Danmark som i udlandet. I nedenstående skema ses de udvalgte scenarier inddel i hovedkategori, underkategori samt hvilken hændelse der er vurderet mest interessant for det enkelte scenarie. Endvidere er de scenarier der er valgt at udarbejde kapacitetsanalyser for beskrevet. 30

31 Hovedkategorier Underkategorier Hændelse Udvalgte scenarier 1. Privat beboelse 1. Etagebyggeri Brand - Ild i container i kælder - Røg fra el-tavle - Ild i lejlighed 2. Kollegier, klublejligheder og ungdomsboliger Brand - Ild i lejlighed 3. Villaer og rækkehuse Brand Gasudslip - Ild i villa - Eftersyn for gaslugt - Ild i garage sammenbygget med villa. - Ild i skorsten 4. Kolonihavehuse Brand - Ild i kolonihavehus 5. Sommerhuse Brand - Eftersyn efter skorstensbrand - Ild i sommerhus - Ild i sommerhus på ø 6. Stråtækte huse og nedlagte landbrug Brand - Ild i gård med stråtag 2. Steder med mange mennesker i dag- og aftentimer 1. Børnehaver og vuggestuer Brand - Røg i køkkenet i børnehave 2. Fritidsklubber og SFO ere Brand - Røg i køkkenet 3. Skoler og uddannelsesinstitutioner Brand - Ild i skole 31

32 4. Sports- og svømmehaller Udslip - Udslip af klor i svømmehal 5. Indkøbscentre og butikker Brand - Ild i møbelbutik 6. Forsamlings- og spillesteder og større restaurationer Brand - Ild i køkken på kro 7. Teatre og biografer Brand Redning - Brand under koncert - Panik under koncert 3. Steder med mange mennesker med natophold 1. Bemandede plejeinstitutioner såsom plejehjem, børne- og ungdomshjem, asylcentre, behandlingshjem, hospitaler, fængsler Brand - Ild i værelse med handicappet person 2. Hoteller, vandrehjem, kroer og pensionater Brand - Brand i kro/ kursuscenter 4. Kontorer 1. Kontorafsnit Brand - Ild i kontor 5. Industri, produktion og lager 1. Brandfarlig virksomhed og oplag Brand Redning - Brand i tømmerhandel - Maskinarbejder fastklemt i maskine 2. Kemikalievirksomhed og oplag Udslip - Udslip af kemikalier/nox på virksomhed 3. Radioaktive kilder Udslip 4. Fyrværkerioplag Brand - Ild i container med fyrvækeri 5. Højlagre Brand - Ild i højlager 32

33 6. Oplag af trykflasker Brand - Ild i værksted med trykflasker 7. Benzinstationer og autoværksteder Miljø - Opskåret påfyldningsslange 6. Container/ affald 1. Affaldscontainer i det fri Brand - Ild i container 2. Genbrugsplads Brand - Ild i container 7. Steder med mange dyr 1. Rideskoler, virksomheder med forsøgsdyr, kenneler Brand - Ild i rideskole 2. Landbrug med dyrehold Brand - Ild i gård med dyrehold 8. Kulturværdier 1. Bevaringsværdige og fredede bygninger, herunder kirker Brand - Ild i tag på slot 2. Museer Brand - Ild i udstillingsværelse på museum 9. Naturområder 1. Naturparker, skove og parker Brand - Mindre naturbrand - Naturbrand i høstet mark - Ild i skovområde 2. Kystområder Udslip - Olieforurening - Redning af person på sø Redning på vand 3. Vejrlig Vejret - Skybrud - Varslet storm - Kraftig snefald 10. Trafikinfrastruktur 1. Togpassagertrafik Brand Redning - Brand i s-tog - Togsammenstød 33

34 2. Bil- og bustrafik Brand Miljø Redning - Væltet skolebus - Ild i bil - Ild i bil under tag - Færdselsuheld med fastklemt - Færdselsuheld med mere en 5 tilskadekomne - Færdselsuheld brand i bil - Mindre spild af benzin 3. Farligt gods Brand - Ild i lastbil Miljø - Væltet tankbil 4. P-anlæg Brand - Ild i bil i p-hus 5. Fly- og helikoptertrafik Redning - Mindre fly væltet under start 6. Skibstrafik Brand Redning - Bil i Havn - Ild i båd ved kaj - Ild i skib på sø 11. Forsyningsinfrastruktur 1. Elforsyning Brand - Ild i transformatorstation - Højderedning 2. Gasforsyning Brand - Ild i overgravet gasledning 12. Særlige arrangeenter 1. Særlige arrangementer, herunder ikkepermanente bygninger Brand Redning - Panik i folkemængde - Ild i bygning ved visefestival I bilag B kan ses en mere detaljeret oversigt over repræsentative scenarier i Frederikssund og Halsnæs Kommuner udvalgt med udgangspunkt i risikoidentifikationen. Det skal bemærkes, at listen ikke er udtømmende, men beskriver de scenarier, der er vurderet som værende fyldestgørende for analysen i Frederikssund og Halsnæs Kommuner. Der blev udvalgt i alt 64 scenarier. Hvert af de udvalgte scenarier er blevet nærmere beskrevet og analyseret som beskrevet i nedenfor viste skema. Der er for hvert af de valgte scenarier gennemført en lignende analyse, som fremgår af bilag C. 34

35 Scenarie og kapacitetsanalyse I forbindelse med analysen er en kapacitetsanalyse for de enkelte scenarier ligeledes gennemført, ligesom der af hver enkelt analyse fremgår en risikomatrice for scenariets hyppighed og konsekvens. I analyserne er behov for tilkald af assistance fra mellemkommunal bistand samt niveau 2 og niveau 3 vurderet. Såfremt der måtte være analyseret et behov for assistance til det enkelte scenarie vil det fremgå af analysen. Endvidere er de enkelte scenarier valgt med udgangspunkt i hvilken 112 årsagskode de vil blive udsendt under. Af hver af de 64 scenarier fremgår, hvilket afhjælpende kapacitetsniveau og forebyggelsesniveau der er analyseret som værende dækkende for det enkelte scenarie. Ligeledes er hyppighed jf. udrykningsstatistikken samt konsekvens jf. erfaringer beskrevet for hvert af de 64 scenarier. Hændelse 112 årsagskode: Redning Mast / Højderedning Hændelse: Personredning fra høj vindmølle Tidspunkt: Geografisk beliggenhed: Afstand Meteorologiske forhold: Lyst Beskrivelse af objekt: Høj vindmølle Beskrivelse af situation ved ankomst: Person har fået ildebefindende under arbejde i møllens top. Kan ikke selv komme ned Indsatsopgaver Indsatsenheder mandskab & materiel X Ledelse Varsling af beboer Brandslukning Vandforsyning Forureningsbekæmp X Sikring af skadested Førstehjælp Ventilation Følgeskade Højderedning 1 Indsatsleder 1 Holdleder 2 Brandmænd Frivillige Automobilsprøjte Drejestige Tankvogn Miljøvogn Bådberedskab 1 Pionervogn Slangetender Forplejning Frigørelse fastklemte Forplejning-indkvart 35

36 Analyse af indsatsforløb/kapacitetsniveau Opgave Tid Ledelse af indsats Ledelse af mandskab Højderedning Sikring af eget mandskab Oprydning 2 2 Reetablering 2 2 I alt Analysebilag: Ingen Forebyggelse eksisterende: Diverse instruktioner for medarbejdere i vindmøllebranchen Forebyggelses ønsker: Ingen Hyppighed Hyppig > 10 pr. år 5 Påregnelig 1-10 pr. år 4 Forekommer 0,1-1 pr. år 3 Sjælden 0,01-0,1 pr. år Næsten aldrig < 0,01 pr. år Relativ Ubetydelig Mindre skade Varige skader Store skader Kritisk/katestr ofal 36

37 Mennesker Ubetydelige skader Mindre kvæstelser, få personer Mere end fem kvæstede Få livsfarligt kvæstede/dø de Flere/mange døde Værdier < kr kr mio. kr mio. kr. > 10 mio. kr. Miljø Ubetydelig påvirkning Større påvirkning Risiko for varige skader Mindre varige skader Større varige skader Samfund Ingen/mindre forstyrrelser Forsinkelse på drift på < 1 dag Kortere forstyrrelser Forsinkelse af drift på < 1 uge Betydelige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 1 måned, fyring af medarbejdere Alvorlige forstyrrelser Forsinkelse af drift på > 3 måneder, tab af kunder Kritisk for opretholdelse af funktion Ophør af virksomhedsdrift Konsekvens Ud fra kapacitetsanalyserne af de 64 scenarier er der sammensat forskellige kapacitetsniveauer. Skemaet på side 39 viser, hvordan de udvalgte scenarier/hændelse er analyseret ind i og sammenfattet med 112 årsagskoderne, og at en lang række scenarier er analyseret til at kunne løses med samme bemanding af udrykningen. Det skal bemærkes at de nævnte bemandinger er minimumsbemandinger, og at der derfor ved modtagelse af supplerende meldinger fra 112 kan opnormeres eller nedjusteres i antal mandskab og enheder. Opgaver der kan løses af frivillige alene er heller ikke medtaget i skemaet men er eksempelvis svigt i vandforsyning, kraftig regn og svigt i El-forsyning m.m. Endvidere viser skemaet, at der til alarmer af mindre omfang som eksempelvis mindre brande i skraldespande i det fri kan afsendes en Hurtig Sluknings Enhed. Skemaet viser også, at analyserne har påvist, at der til nogle typer hændelser udelukkende skal benyttes specielenhed. Der er således overensstemmelse og sammenhæng med 112 årsagskoderne (pickliste for brand, redning og miljø) og de analyserede scenarier. Der har i forbindelse med risikoidentifikationen været fokus på mødeplaner for objekter, der er vurderet til at have en høj risiko eller kulturel værdi. Der er således udarbejdet særlige mødeplaner for: 1. Ild i Jægerspris slot 2. Jægerspris skydeterræn 3. Asserbo plantage og Tisvilde hegn 4. Haldor Topsøe som en del af risikobekendtgørelsen 37

38 5. Kyndbyværket som en del af risikobekendtgørelsen I forbindelse med første planforslag blev der peget på andre hændelser og objekter der skulle undersøges for eventuelle mødeplaner. De individuelle vurderinger af disse objekter har vist, at det ikke vurderes nødvendigt grundet eksempelvis sprinkleranlæg mv. på de pågældende objekter. 38

39 enheder 112 årsagskode Bygningsbr and Bygn.brand- Butik Bygn.brand- Carport, fritliggende Bygn.brand- Etageejendo m Bygn.brand- Garage, fritliggende Bygn.brand- Gård Bygn.brand- Gård/fare for dyr HSE 7 HSE Specialenhed 8 + Basisenhed Basisenhed Specialenhed eller supplement 9 Basisenhed + supplement Flere basis- enheder og enhed Mange special- og special- Ild i carport Ild i carport Brand i møbelbutik Ild i lejlighed Ild i køkken på kro med stråtag Ild i gård Ild i gård 7 HSE = Hurtig slukningsenhed der kan afgå hurtigere fra dens opholdsted 8 Specialenhed er eksempelvis en dykkervogn, en båd, lift eller redningsvogn 9 Supplement er eksempelvis en tankvogn eller slangetender svarer til 1 indsatsleder + 1 holdleder + 3 brandmænd

40 Bygn.brand- Industribygning Bygn.brand- Institution Bygn.brand- Kolonihavehus Bygn.brand- Lejlighed Bygn.brand- Sommerhus Bygn.brand- Udhus, fritliggende Bygn.brand- Villa/Rækkehus Bygn.brand- Mindre brand Ild i kolonihave Ild i carport Ild i sommerhus på ø Ild i garage sammenbyg get med villa - Ild i værelse med handicappet person - Røg fra køkken i børnehave Ild i lejlighed Ild i sommerhus Ild i villa Ild i tømmerhandel 40

41 Gas (Lugt/udsivn ing/brand) Gas-Gaslugt i bygning Gas-Gaslugt i det fri Gas- Ledningsbrud, ej antændt Gas-BRAND i udsivende gas Gas-Gaslugt eftersyn Naturbrand Naturbrand- Skov/ Plantage Naturbrand- Hede/Klit Naturbrand- Mark m/afgrøder Naturbrand- Mark, Høstet Eftersyn for gaslugt Eftersyn for gaslugt Eftersyn for gaslugt Ild i grøft Overgravet gasledning Ild i overgravet gasledning Ild i stubmark Ild i skovområde Ild i skovområde 41

42 Naturbrand- Skråning/ Grøft Naturbrand- Halmstak Naturbrand- Mindre brand Skorstensbrand Skorst.brand- Hårdt tag Skorst.brand- Stråtag Skorst.brand- Eftersyn Transportmidler (brand) Brand-Bil under tag Brand-Bil i det fri Brand- Lastbil/Bus Brand- Landbrugsredskab Eftersyn efter skorstensbrand Ild i grøft Ild i grøft Ild i bil Ild i skorsten Ild i skorsten Ild i lastbil Ild i lastbil Ild i skovområde Ild i bil under tag 42

43 Brand- MC/Knallert Brand-Skib på land/dok Brand-Skib ved kaj Brand-Skib på sø Brand-Tog, Passagertog Brand-Tog, Godstog Brand-Fly, Passagerer Brand-Fly, Militært Container/af fald (brand) Container i det fri-brand Container i bygning- Brand Skraldespan d i det fri- Brand Affaldsoplag i det fri-brand Ild i bil Ild i container Ild i container Ild i container Ild i skib på sø Ild i container i kælder Ild i båd Ild i båd Ild i s-tog Ild i s-tog Mindre fly forulykket 43

44 Container- Mindre brand ELinstallationer (brand) EL-instal.- Brand- Transformato rstation EL-instal.- Brand-Anlæg i det fri EL-instal.- Brand- Nedfaldne elledninger EL-instal.- Brand- Vindmølle EL-instal.- Brand- Mindre Mindre forurening Min. forureningv/fuh Småspild Ild i container Ild i transformatorstation Ild i transformatorstation Ild i transformatorstation Ild i transformatorstation 44

45 Småspild Småspild Færdselsuheld uden fastklemt Bil i havn Min. forurening- Mindre spild Min. forurening- Oliefilm på vand Drukneulykke Redn.- Drukneulykke Personredning Redn.- Fastklemt, Maskine o.l. Redn.- Tilskadekom ne>5 Redn.- Sammenstyrtning Personredning fra væltet bygningsdel Personredning fra væltet bygningsdel 45

46 Ild i bil Redn.- Bygning/høj deredning Redn.-Jord- /Sandskred Redn.- Mast/højder edning Redn.- Silo/Brønd Redn.- Skrænt Færdselsuheld FUH-Brand i bil FUH- Fastklemte BIL FUH- Fastklemte LASBIL/BUS FUH- Fastklemte/ Brandfare BIL Personredning far vindmølle Personredning Personredning Færdselsuheld med fastklemt Færdselsuheld med fastklemte Færdselsuheld med fastklemte 46

47 FUH- Fastklemte/ Brandfare LAST/BUS FUH- Tilskadekom ne>5 FUH-Bil i vand Større forurening Str. forurening- Olieudslip Str. forurening- Benzinudslip Str. forurening- Kemikalieuds lip Str. forurening- Ammoniakud slip Str.forurenin g- Gylleudslip Færdselsuh eld uden fastklemt Bil i havn Væltet skolebus Forurening Forurening Forurening Forurening Forurening 47

48 Indsatsleder ISL-Eftersyn Eftersyn ISL- Forespørgsel Forespørgsel Kraftigt regnvejr Varslet storm Varslet Storm/ orkan Skybrud Der er i ovennævnte ikke beskrevet hvorfra eventuelle assisterende enheder kommer fra. Det skal i den forbindelse bemærkes, at Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab råder over et meget veluddannet og veludbygget frivilligt supplerende beredskab på over 50 aktive frivillige 11. Dette frivillige supplerende beredskab vil primært bliver aktiveret, men også assistance fra mellemkommunal bistand Niveau 2 og Niveau 3 kan blive tilkaldt såfremt lederen af indsatsen finder det nødvendigt. Ligeledes vil hjemmeværnets enheder kunne aktiveres ved behov ligesom SAR beredskabet kan aktiveres. 11 Frivillige er personer der har tegnet kontrakt med Frederikssund kommune, og at stille sig ulønnet til rådighed. Frivillige er ikke forpligtiget til at give fremmøde, hvorfor frivillige ikke kan indgå som en del af førsteudrykningen. 48

49 Igangværende og forslag til forebyggelsestiltag I forbindelse med analyserne er også forebyggelsestiltag for de forskellige scenarier blevet analyseret. Konklusionerne fra analyserne udgør grundlaget for at fastlægge, hvad den forebyggende indsats skal rettes mod. Nedenfor ses de igangværende og ideer til nye forebyggelsestiltag der kan iværksættes og udbygges. Risikokategori Problemstilling Fokus for forebyggelsestiltag Igangværende Ideer til nye Privat beboelse o Brande i villa/rækkehus, lejlighed, kolonihavehuse og sommerhuse o Skorstensbrand o Folderen De fleste ting er nemmere at slukke end en brand uddeles i forbindelse med indsats. o Kommunens skorstensfejerlau er med i Miljøstyrelsens kampagne om fyring i brændeovne etc. o Kampagne for brandsikker adfærd i etageboligbyggeri og på kollegier og klubværelser o Alle hoveddøre bliver branddøre o Etablering af ekstra flugtveje, hvor der kun er en. o Kampagne vedrørende brandsikker anvendelse af ukrudtsbrændere o Kampagnen Fyr fornuftigt o Kampagne for serieforbundne røgalarmer i boliger o Kampagner for brandsikre adfærd i sommerhusområder og områder med stråtækte huse Børnehaver og vuggestuer o Brandfare i og udenfor åbningstid o Der udsendes tilbud om undervisning i førstehjælp og EB til børnehaver og vuggestuer o ABA o Uddannelse af personale i EB og evakueringsprocedure o Beredskabsplan Skoler og uddannelsesinstitutioner o Brandfare i og udenfor åbningstid o o ABA/varsling o Brandvagter under arrangementer o Tilbud om at få lavet en beredskabsplan

50 Sports- og svømmehall er Indkøbscent re og butikker Forsamlings - og spillesteder og større restauratione r Bemandede plejeinstitutioner Hoteller, vandrehjem, kroer og pensionater Industri, produktion og lager Steder med mange dyr Naturområder o Brandfare i og udenfor åbningstid o Fare for klorudslip o ABA o Evakueringsplan o Badepersonale uddannes i førstehjælp og evakueringsprocedure o Tilbud om at få lavet en beredskabsplan o Brandfare i åbningstid o Brandsyn o Butikspersonale uddannes i EB og evakueringsprocedure o Beredskabsplan o Brandfare under brug o Brandsyn o ABA, der kan være tilsluttet under arrangementer o Personal uddannes i EB og evakueringsprocedure o Øvelser på udvalgte objekter o Blinde alarmer o Brandfare o Brandfare o Blinde alarmer o Fare for brand og kemikalieudslip o Fare for personskade o I alle institutioner tilbydes personalet EB & FH o Intern varslingssystem o Personalet tilbydes undervises i EB og FH o Brandsyn o ABA og ASA o Personale uddannes i EB, førstehjælp og evakueringsprocedure o ABA/intern varsling o Personale uddannes i EB, førstehjælp og evakueringsprocedure o Øvelser på udvalgte objekter o Beredskabsplan o Medarbejdere uddannes i EB, førstehjælp og evakueringsprocedure o ABA, sprinkling mv. o Øvelser på udvalgte objekter o Beredskabsplan o Brandfare o o Røgalarmer o Kampagne for brandsikker adfærd på rideskoler og landbrug med dyrehold. o Beredskabsplan o Naturbrande o Druknefare o Periodevise afbrændingsforbud o Skilte med Brug af åben ild forbudt o Redningspost på havnen o Nordkystens Livredningstjenesten kører kampagner hver sommer. o Tavle med angivelse af brandrisikoen o 50

51 o Fare for sammenstyrtning ved skrænter o Skilte med Nedstyrtningsfare o o Brandfare ved lystbåde o Sejlerskoler uddannes i EB og førstehjælp o Opfordring til at lukke for strømmen, når både ikke bruges o Erfaringer fra kampagnen Sikker i havn Togpassager -trafik o Fare for sammenstød og afsporing o Vanskelige adgangsveje o Lokofører er uddannet i psykisk førstehjælp og EB o Bil- og bustrafik o Små spild o Ulykker med fastklemte o Kursus i førstehjælp til bilister o Kursus i EB og førstehjælp til bilister o Kampagne for lokale vognmænd, spild af fiskeolie etc. Skibstrafik o Fare for brand o Fare for olie på vand o Skibspersonale uddannes i EB, førstehjælp og evakueringsprocedure o Særlige arrangement er o Brandforhold skal skræddersyes til hvert arrangement o Sagsbehandling og brandsyn af arrangementet o Brandvagt ved visse arrangementer o Brandvagter ved relevante arrangementer o Personale uddannes i EB, førstehjælp og evakueringsprocedure Sammenfattende findes der i dag en lang række forebyggende aktiviteter ved Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab som har været medvirkende til at antallet af store voldsomme hændelser er lavt jf. udrykningsstatistikken. Der har ikke været hændelser med omkomne grundet brand de sidste 5 år, hvilket kan tilskrives det gode forebyggende arbejde. 51

52 Oplæg til fremtidigt serviceniveau for Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab Ifølge bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab skal det kommunale redningsberedskab kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Kommunerne har dermed en væsentlig opgave i at sikre sine borgere, ejendom og miljø et sådant beredskabsmæssigt niveau, at kommunerne er et sikkert og trygt sted at færdes og bo i. Elementerne i denne politik er såvel en stærk forebyggende, som en stærk afhjælpende indsats. Forebyggelse: Forebyggelsesaktiviteterne i Frederikssund og Halsnæs kommuner skal stedse gennemføres og udbygges, således de medvirker til at nedbringe risici ved brande og andre ulykker. Afhjælpende: Det afhjælpende beredskab (brandvæsen) skal organiseres og have en kapacitet, så det kan løse de stillede opgaver på en tilfredsstillende måde og indenfor et tilfredsstillende tidsrum. Brand- og Redningsberedskabets risikopolitik skal være en naturlig del af Frederikssund og Halsnæs kommuners bosætnings- og erhvervsindsats, og dermed bidrage til at gøre Frederikssund og Halsnæs kommuner til et attraktivt sted at bo og drive virksomhed i. Brand- og Redningsberedskabets opgaver kan servicemæssigt opdeles i forebyggelses- og afhjælpende aktiviteter. Niveauet for disse ydelser skal opbygges, så kommunernes borgere får en god service under hensyntagen til lokale risici. Det skal være muligt at måle de leverede serviceydelser indenfor forebyggelse, indsats, personaleressourcer og materialeressourcer. Niveau for forebyggelseskapacitet t 7.1 Organisationsmodeller Eksisterende forebyggelseskapacitet: De nuværende forebyggelsestiltag i Frederikssund og Halsnæs kommune er væsentligt udbygget de senere år. Der foretages lovpligtige brandsyn og brandtekniske byggesagsbehandling for begge kommuner herunder sagsbehandling af særlige arrangementer som sommerfester, koncerter m.v.. Endvidere udbydes der kurser i almen brandbekæmpelse og førstehjælp samt diverse andre forbyggende aktiviteter som brandforebyggelse for børn i alderen 6-8 år, 11-13, år og et ungdomsbrandkorps for unge i alderen år. En række foredrag holdes for kommunernes ældre omhandlende sikkerhed i hjemmet m.v. Endvidere er Frederikssund-Halsnæs partner i en række internationale EU-projekter støttet af EU. 52

53 Også et spinkelt arbejde med opsætning af røgalarmer hos ældre har været iværksat i samarbejde med brandbevægelsen og det supplerende frivillige beredskab. Samarbejdet med de kommunale bygningsmyndigheder samt politi, arbejdstilsynet og miljøstyrelsen i forbindelse med risikovirksomheder og generel byggesagsbehandling er på et højt niveau. Der afholdes jævnligt møder med de forskellige aktører med henblik på tolkninger af regelsæt samt ensartethed i sagsbehandlingen, ligesom inspektioner og tilsyn foretages i fællesskab. Oplæg til fremtidig forebyggelseskapacitet: Brand- og Redningsberedskabet vurderer at følgende tiltag og foranstaltninger er relevante at iværksætte og sætte fokus på indenfor forebyggelse. Emnerne er blandt andet blevet synliggjort i forbindelse med analysen af de valgte scenarier. Opsætning og vedligeholdelse af røgalarmer hos ældre og udsatte borgere i samarbejde med Social- Sundhed og Ældre. Udbyggelse af kursusmuligheder i elementær brandbekæmpelse m.m. for institutioner og skoler m.fl. Oparbejdelse af en større og bedre sikkerhedskultur blandt Kommunernes børn og unge: Blandt unge: Foredrag/kurser med fokus på forholdsregler og ageren ved færden i byens rum. Specifikt kunne dette gøre i samarbejde med politiet, hvor politiet fortæller om euforiserende stoffer og deres virkninger og skader, og Beredskabet fortæller om forholdsregler ved færden i menneskefyldte miljøer, som eksempelvis cafeer, diskoteker m.m. Udgangspunktet kunne være Göteborgbranden, hvor mange unge omkom, og en gennemgang af hvorledes dette undgås. Foredrag om fyrværkeri og fyrværkeriulykker for byens unge ved nytårstid i samarbejde med politiet, således fyrværkeriskader blandt Kommunens unge undgås. I samarbejde med køreskoler fortsat tilbyde førstehjælpskursus og elementært brandslukningskursus for personer, der er ved at erhverve kørekort, således der opnås en bedre håndtering af tilskadekomne i trafikken. I samarbejde med ungdomsskoler fortsat drive et ungdomsbrandkorps, som kan virke til, at unge får et større kendskab til forebyggelse, men også hvilke voldsomme skader kådhed kan medføre. 53

54 Blandt børn: Udarbejdelse af teaterforestilling for børn i forskellige aldre, der skal medfører at børnene efterfølgende tager hjem i eget hjem og påvirker forældrene til at gennemføre kontrol af boligens røgalarmer m.m. Eksempelvis kunne dette gøres i samarbejde med lokale børneteatre. Nedenfor er skitseret hvilke eksisterende forebyggelsestiltag der er i forhold til de valgte risikokategorier og hvilke forebyggelsestiltag der kunne være ideer til nye forebyggelsestiltag for de forskellige risikokategorier. Risikokategori Problemstilling Fokus for forebyggelsestiltag Igangværende Ideer til nye Privat beboelse o Brande i villa/rækkehus, lejlighed, kolonihavehuse og sommerhuse o Skorstensbrand o Folderen De fleste ting er nemmere at slukke end en brand uddeles i forbindelse med indsats. o Kommunens skorstensfejerlau er med i Miljøstyrelsens kampagne om fyring i brændeovne etc. o Kampagne for brandsikker adfærd i etageboligbyggeri og på kollegier og klubværelser o Alle hoveddøre bliver branddøre o Etablering af ekstra flugtveje, hvor der kun er en. o Kampagne vedrørende brandsikker anvendelse af ukrudtsbrændere o Kampagnen Fyr fornuftigt o Kampagne for serieforbundne røgalarmer i boliger o Kampagner for brandsikre adfærd i sommerhusområder og områder med stråtækte huse Børnehaver og vuggestuer o Brandfare i og udenfor åbningstid o Der udsendes tilbud om undervisning i førstehjælp og EB til børnehaver og vuggestuer o ABA o Uddannelse af personale i EB og evakueringsprocedure o Beredskabsplan Skoler og uddannelsesinstitutioner o Brandfare i og udenfor åbningstid o o ABA/varsling o Brandvagter under arrangementer o Tilbud om at få lavet en beredskabsplan 54

55 Sports- og svømmehall er Indkøbscent re og butikker Forsamlings - og spillesteder og større restauratione r Bemandede plejeinstitutioner Hoteller, vandrehjem, kroer og pensionater Industri, produktion og lager Steder med mange dyr Naturområder o Brandfare i og udenfor åbningstid o Fare for klorudslip o ABA o Evakueringsplan o Badepersonale uddannes i førstehjælp og evakueringsprocedure o Tilbud om at få lavet en beredskabsplan o Brandfare i åbningstid o Brandsyn o Butikspersonale uddannes i EB og evakueringsprocedure o Beredskabsplan o Brandfare under brug o Brandsyn o ABA, der kan være tilsluttet under arrangementer o Personal uddannes i EB og evakueringsprocedure o Øvelser på udvalgte objekter o Blinde alarmer o Brandfare o Brandfare o Blinde alarmer o Fare for brand og kemikalieudslip o Fare for personskade o I alle institutioner tilbydes personalet EB & FH o Intern varslingssystem o Personalet tilbydes undervises i EB og FH o Brandsyn o ABA og ASA o Personale uddannes i EB, førstehjælp og evakueringsprocedure o ABA/intern varsling o Personale uddannes i EB, førstehjælp og evakueringsprocedure o Øvelser på udvalgte objekter o Beredskabsplan o Medarbejdere uddannes i EB, førstehjælp og evakueringsprocedure o ABA, sprinkling mv. o Øvelser på udvalgte objekter o Beredskabsplan o Brandfare o o Røgalarmer o Kampagne for brandsikker adfærd på rideskoler og landbrug med dyrehold. o Beredskabsplan o Naturbrande o Druknefare o Periodevise afbrændingsforbud o Skilte med Brug af åben ild forbudt o Redningspost på havnen o Nordkystens Livredningstjenesten kører kampagner hver sommer. o Tavle med angivelse af brandrisikoen o 55

56 o Fare for sammenstyrtning ved skrænter o Skilte med Nedstyrtningsfare o o Brandfare ved lystbåde o Sejlerskoler uddannes i EB og førstehjælp o Opfordring til at lukke for strømmen, når både ikke bruges o Erfaringer fra kampagnen Sikker i havn Togpassager -trafik o Fare for sammenstød og afsporing o Vanskelige adgangsveje o Lokofører er uddannet i psykisk førstehjælp og EB o Bil- og bustrafik o Små spild o Ulykker med fastklemte o Kursus i førstehjælp til bilister o Kursus i EB og førstehjælp til bilister o Kampagne for lokale vognmænd, spild af fiskeolie etc. Skibstrafik o Fare for brand o Fare for olie på vand o Skibspersonale uddannes i EB, førstehjælp og evakueringsprocedure o Særlige arrangement er o Brandforhold skal skræddersyes til hvert arrangement o Sagsbehandling og brandsyn af arrangementet o Brandvagt ved visse arrangementer o Brandvagter ved relevante arrangementer o Personale uddannes i EB, førstehjælp og evakueringsprocedure Til brug for hjælp til opgørelse af hvor mange personaleressourcer der skal afsættes til løsning af de lovpligtige forebyggelsesopgaver er benyttet den af Foreningen af kommunale beredskabschefers (FKB) udarbejdede beregning som kan findes på FKB s hjemmeside. Ligeledes er erfaringer fra første år af det sammenlagte beredskab medtaget som grundlag for beregning. Ved brug af FKB s beregningsskema er det beregnet at der til løsning af lovpligtige forebyggelsesaktiviteter afsættes 2,5 årsværk til dette for Frederikssund og Halsnæs Kommuner. I beregningen er ikke medtaget administrative opgaver som varsling af brandsyn, rapportskrivning m.v. som ikke kræver gennemførelse af kursus i brandteknisk byggesagsbehandling. Disse administrative opgaver i forbindelse med lovpligtige forebyggelsesaktiviteter er fastsat til 0,5 årsværk, hvorfor den samlede årsnorm til lovpligtige forebyggelsesaktiviteter er 3 årsværk. Målsætningerne for det beredskabsmæssige forebyggende arbejde i Frederikssund og Halsnæs Kommuner er, at alle lovpligtige opgaver skal løses indenfor de tidsterminer der til enhver tid er gældende. Det betyder, at brandsyn skal gennemføres, brandteknisk byggesagsbehandling jf. tekniske forskrifter skal gennemføres med sagsbehandlingstider, der skal svare til Frederikssund og Halsnæs Kommuners øvrige sagsbehandlingstider. Endvidere skal der skal der ydes faglig bistand til de to kommuners byggeafdelinger i forbindelse med sagsbehandling indenfor bygningsreglementet og de to kommuners myndighedsområder. 56

57 Målsætningerne for ikke lovgivne beredskabsmæssige forebyggelsesaktiviteter er at Frederikssund- Halsnæs Brand- & Redningsberedskab fortsat skal udbydes kurser i almen brandbekæmpelse og førstehjælp samt diverse andre forbyggende aktiviteter som brandforebyggelse for børn i alderen 6-8 år, 11-13, år og et ungdomsbrandkorps for unge i alderen år. En række foredrag skal gennemføres for kommunernes ældre omhandlende sikkerhed i hjemmet m.v. Endvidere skal Frederikssund-Halsnæs fortsat deltage i en række internationale EU-projekter støttet af EU. 57

58 Niveau for indsatskapacitet (Afhjælpning) I risikoanalysefasen blev niveauer for indsatskapacitet analyseret ud fra 64 udvalgte scenarier/hændelser. Antallet af opgaver/indsatser som kræver et mandskab på 1 holdleder + 3 brandmænd eller mindre er fremherskende. Ud af de årlige udrykninger løses ca. 14 % af indsatslederen alene, ca. 38 % med denne udrykningsbemanding. Ca. 14 % løses ved hjælp af et mandskab på 1 indsatsleder + 1 holdleder + 5 brandmænd, og ca. 33 % med en bemanding på 1 indsatsleder + 1 holdleder + 7 brandmænd. Ca. 1 % af opgaverne/indsatserne er kendetegnende ved at være store, komplekse og tidskrævende, som det lokale beredskab ikke selv har ressourcer til at løse. For at kunne løse disse opgaver/indsatser er det nødvendigt med bistand fra mellemkommunal bistand, niveau 2, niveau 3 eller andre aktører (hjemmeværn, politi, SAR) som kan assistere i den givne situation. Risikoidentifikationen og analysen viser, at der i Frederikssund og Halsnæs kommuner er områder med særlige risici eller andet, der kan begrunde en differentieret sammensætning af udrykningen fra de nuværende 6 brandstationer. Dette gælder både med hensyn til mandskab, køretøjer og materiel. Der er tale om to kommuner med stor udstrækning, 6 hovedbyer, hvori de 6 eksisterende brandstationer ligger. Der er overensstemmelse og sammenhæng mellem 112 årsagerne (picklisterne) for brand, redning og miljø og de analyserede scenarier. Dog vil det være nødvendigt af hensyn til vagtcentralens udkald, at der fortsat vedligeholdes særlige mødeplaner for: - Jægerspris slot - Jægerspris skydeterræn - Asserbo plantage og Tisvilde hegn - Haldor Topsøe som en del af risikobekendtgørelsen - Kyndbyværket som en del ag risikobekendtgørelsen For at opnå den mest optimale ressourceudnyttelse på tværs af brandstationerne kræves det, at den bemandede vagtcentral sammensætter mandskab og materiel ud fra meldingens ordlyd. Bas ret dimensionering På det afhjælpende område har der været peget på løsningsmodeller, der ville medføre lukning af én eller flere brandstationer. Lukninger af brandstationer vil betyde, at serviceniveauet vil blive ændret i den del af kommunerne, hvori lukningen foretages. Det vil medføre længere responstider (udrykningstider) i visse dele af kommunerne, specielt set i forhold til nuværende responstider. Brandstationslukninger vil medføre, at brande muligvis udvikler sig mere, med større tab af menneskelige og økonomiske ressourcer til følge. 58

59 Det vil også medføre, at en stor del af deltidsbrandmændene i et område med en stationslukning vil være tabt for beredskabet. Dette kan vise sig uheldigt, idet det bliver stadigt vanskeligere at rekruttere deltidsbrandmænd. Deltidsbrandmænd er et specielt dansk unikt fænomen, der muliggør en decentral løsning, og dermed et ensartet serviceniveau af rednings- og brandslukningsopgaverne i for eksempel Frederikssund og Halsnæs kommuner. Ansvar for redningsdykning i havne, åer, vandløb og søer er blevet præciseret som en del af arbejdet med risikobaseret dimensionering. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab råder i dag over overflade beredskab som kan foretage redninger i vandoverfladen, men ikke under vandet. I forhold til tilkald af dykkerassistance kan dette ske fra Helsingør/Rudersdal-Hørsholm og København, med responstiden på minutter. Dette vurderes ikke til at være forsvarligt. Organisationsmodel Baggrunden for oplæg til fremtidig serviceniveau er udarbejdelse af samlet 7 organisationsmodeller. Hver af de 7 organisationsmodeller har været forelagt Beredskabskommissionen for Frederikssund- Halsnæs Brand- & Redningsberedskab og sendt i høring ved personaleorganisationerne to gange jf. de i indledningen oplyste møder. Hver af de 7 modeller er præsenteret for de politiske beslutningstagere med følgende struktur. 1. Redningsberedskabets administrative og forebyggende del, 2. Indsatsledervagten og 3. Det afhjælpende beredskab De 7 beskrevne modeller for et risikobaseret kommunalt redningsberedskab i Frederikssund og Halsnæs kommuner, vil alle beredskabsfagligt kunne yde en i forhold til lokale risici forsvarlig forebyggende, begrænsende og afhjælpende indsats mod skader på personer, ejendom og miljøet ved ulykker og katastrofer. Som tidligere nævnt har der været præsenteret løsningsmodeller, der medfører lukning af brandstationer. Dette vil medføre en responstidsforlængelse i de områder, hvor stationslukninger vil ligge. En responstidsforlængelse, der delvist vil kunne imødegås ved afsendelse af fuldtidsansat personale i dagtimerne og implementering af Hurtig Respons Enheder. Der har i processen været drøftet flere andre løsningsmodeller. Heraf kan bl. a. nævnes, differentieret udrykning fra flere stationer, frigørelsesværktøj på særskilt køretøj, indsættelse af en HSE-enhed (Hurtig Sluknings Enhed) på én til to stationer mv. Beredskabskommissionen har valgt at fremsende model 6 til høring ved Beredskabsstyrelsen. De øvrige modeller vil ikke blive præsenteret i det efterfølgende, idet dette vil kunne medføre forvirring for læseren. 59

60 Model 6 Redningsberedskabets Administrative, forebyggende og afhjælpende fuldtidsdel Indsatsledervagten Det afhjælpende beredskab 1 beredskabs- og lederuddannet beredskabschef. 2,5 beredskabsuddannede fuldtidsårsværk til forebyggelse. 2,5 beredskabsuddannede fuldtidsårsværk til afhjælpende herunder vagtcentral. 1 administrativ kontorassistent og 1 medarbejder i flexjob til administrative forebyggelsesopgaver. Den tekniske ledelse af førsteindsatsen og ukomplicerede indsatser, varetages af en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer. Indsættes der mere end basisenheden eller er der ikke tale om ukomplicerede indsatser, ledes indsatsen af en fuldtids ansat indsatsleder. Udrykning foretages fra de 6 nuværende brandstationer i Frederikssund og Halsnæs kommuner med følgende køretøjer, materiel og bemanding. I dagtimerne hvor det fuldtidsansatte personale er på arbejde (primært station Frederikssund) vil disse kunne medvirke til at bemande førsteudrykningen og afgå 2-4 minutter hurtigere. Station Minimumsnormering Materiel og køretøjer Hundested Frederiksværk Frederikssund Jægerspris Skibby Slangerup Supplerende frivillige Indsatstjenesten Højagergård Slangerup 3 holdledere 9 deltidsbrandmænd 3 holdledere 9 deltidsbrandmænd 3 holdledere 9 deltidsbrandmænd 3 holdledere 9 deltidsbrandmænd 3 holdledere 9 deltidsbrandmænd 3 holdledere 9 deltidsbrandmænd 42 aktive frivillige 1 Automobilsprøjte med frigørelse og springpude 1 Tankvogn 1 Slangetender 1 Automobiltanksprøjte med frigørelse og springpude 1 Vandtankvogn 1 Båd med trækker. 1 Automobilsprøjte - reserve 1 Automobiltanksprøjte med frigørelse 1 Vandtankvogn, 1 32 meter redningslift 1 Dykkervogn 1 Automobilsprøjte med frigørelse, 1 Vandtankvogn 1 Miljø/forureningsvogn til kemiske stoffer 1 Automobilsprøjte med frigørelse 1 Tankvogn 1 Slangetender 1 Pionersprøjte med Frigørelsesudstyr 1 Automobilsprøjte 1 Redningstrailer 1 Lystrailer 1 Forplejnings og bespisningsvogn 1 Kommandovogn til indsatsledelsen 1 Behandlerplads 2 Logistikkøretøjer 6 Pumper 1200 l/min 1 Slangegruppe 1 luftkompressor til fyldning af luftflasker 1 Trailer med materiel til forurening på vand Hundested brandstation 16 aktive frivillige 1 Automobilsprøjte 1 Minibus 9 prs. 2 Pumper 1200 l/min Supplerende frivillige Hundetjeneste 37 aktive hundefører med 37 aktive hunde 2 hundetrailere Indsatsledelse: 4 indsatsledere 1 Indsatslederbil 1 Indsatslederbil - reserve 60

61 Bemærkninger til den valgte organisationsmodel: Brandstationer: De 6 eksisterende brandstationer og to frivillige enheder bibevares med deres nuværende fysiske placeringer og lokaliteter. Personale: Kommunalt fuldtidsansat personale: Personalet skal uddannes og organiseres, så redningsberedskabet løbende kan løse de stillede opgaver. Ressourcerne skal udnyttes bedst muligt. Alle skal have lovpligtig og fornøden uddannelse, samt efteruddannelse, således der sikres et fagligt højt niveau hos alle ansatte. Der skal sikres de enkelte ansatte mulighed for at videreudvikle sine kompetencer. I forbindelse med forebyggelse er der analyseret et behov for 2,5 årsværk til at løse de lovpligtige forebyggende opgaver. Til service samt sagsbehandling på det afhjælpende beredskab er der analyseret et behov for 2,5 årsværk således den samlede fuldtidsårsnorm til forebyggelse samt afhjælpende beredskab er på 5 årsværk incl. beredskabschefen. Endvidere skal der afsættes ét årsværk til ledelse af det samlede beredskab samt 1 til administration i forbindelse med forebyggelse og afhjælpende beredskab. Idet Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab løser andre opgaver uden for bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab vil der reelt være flere fuldtidsansatte til løsning af disse opgaver. Deltidsansat personale: Det afhjælpende beredskab baseres på deltidsansatte. En personalegruppe, der er af vital betydning for det samlede beredskab. Vagtgrupper sammensættes således, at der i grupperne er faglig kompetence på funktionerne under indsats. Deltidsansatte er omfattet af lovpligtige uddannelseskrav og skal deltage i øvelser i henhold til Beredskabsloven. Erfaringer fra tidligere risikobaserede dimensionering viser at en optimal vagtholdbemanding er 1 holdleder + 3 brandfolk, hvilket også er tilkendegivet i høringssvar fra personalet. Af høringsvaret fra personalet fremgår bl.a. følgende refleksion og udtalelse: Beredskabet er decentralt med stationer placeret i kommunens store bysamfund. Det giver en god dækning i den geografisk store kommune, som yderligere er præget af vanskelige forbindelser pa tværs grundet den belastede fjordforbindelse. Den gode dækning kendetegnes ved, at der sikres en hurtig responstid med mulighed for hurtig iværksættelse af 1. indsatsen. De decentrale stationer har hver især en basisenhed i kraft af et vagthold pa 1+3, d.v.s. en holdleder, en chauffør og to røgdykkere. Ved store hændelser i slukningsområdet tilkaldes alle brandfolkene ved stationen. Ved mindre hændelser tilkaldes kun vagtholdet. Det decentrale beredskab har, udover en tidlig 1. indsats lokalt, vist at man hurtigt og fleksibelt kan indsætte det nødvendige mandskab og udstyr ved store hændelser. Det decentrale beredskab sikrer også en fremsynet fleksibilitet i planlægningen og tilrettelæggelsen af 61

62 beredskabet under hensyn til den udvikling der i øvrigt sker i kommunerne, f.eks. ved større byudvikling, nye erhvervsområder og ændret infrastruktur. I forhold til udkald vil der afhængig af 112-årsagskode kunne blive tilkaldt 1, 2 eller 3 vagthold, og erfaringer viser at såfremt alle deltidsbrandmænd tilkaldes møder der gennemsnitligt 2 holdledere og 6 brandmænd pr. brandstation. Minimumsnormeringen pr. brandstation fastsættes til 3 holdledere og 9 brandmænd. Holdledere skal have eller senest 1 år efter gennemført holdlederuddannelse gennemføre holdleder som teknisk leder samt lokalt tilrettelagt holdlederefteruddannelse der tager udgangspunkt i beredskabets stedlige kontekst. Indsatsledervagten: Den tekniske ledelse af førsteindsatsen og ukomplicerede indsatser i Frederikssund og Halsnæs kommuner, varetages af en holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer. Holdlederen rykker ud samtidig med de øvrige brandmænd, og hans plads under udrykning er på automobil/tanksprøjten. Øvrige indsatser i Frederikssund og Halsnæs kommuner ledes af en fuldtidsansat indsatsleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer - som minimum indsatslederuddannelse og brandteknisk byggesagsuddannelse samt advanced wildfire course. Indsatslederen afgår fra sit opholdssted i særskilt køretøj. Indsatslederen skal kunne møde mindst samtidig med tilkaldt assistance. Modellen tager udgangspunkt i de muligheder bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering giver kommunalbestyrelsen for selv at vælge om alle indsatser, skal ledes af en indsatsleder, eller om førsteindsatsen af ukomplicerede indsatser kan ledes af en holdleder. I den valgte model er der én indsatsledervagt, der dækker begge kommuner. Holdlederen leder alle førsteindsatser og ukomplicerede indsatser. I perioden siden sidste fastlæggelse af serviceniveau har der været foretaget løbende evaluering af indsatsledervagten. Der har ikke i perioden være situationer, hvor indsatslederen ikke har overholdt det besluttede serviceniveau for denne funktion. Specielt passage af kronprins Frederiks bro har været evalueret, og der er i den forbindelse indgået en aftale med brofogeden om, at vagtcentralen kan kontakte brofogeden, såfremt indsatslederen eller andre udrykningskøretøjer skal passere af Kronprins Frederiks bro. Brofogeden vil efterfølgende holde broen lukket, lukke den eller sænke bomme således der skabes fri passage over broen. Indsatsledervagten i Frederikssund og Halsnæs Kommuner har også været afprøvet med én indsatsleder for det samlede område, med opfyldelse af de besluttede serviceniveauer. Der har således med positive erfaringer været én indsatsleder for det samlede beredskabsområde, med samme serviceniveau som politisk besluttet. Der har ikke i været eksempler på samtidighed i perioden, og ved eksempelvis nytår og andre varslede situationer som snefald, regn m.v. har der været etableret en ekstra indsatsledervagt. Personaleorganisationerne har endvidere kommenteret med at vi synes det er helt i orden med én indsatsleder til både Frederikssund og Halsnæs og sagtens kan forsvares. 62

63 Erfaringerne viser endvidere at der er i meget få tilfælde 5-10 % af samtlige hændelser hvor der jf. den nye indsatslederuddannelse har været behov for indsatslederens kompetencer. I % af alle hændelser løses opgaverne med holdlederens ledelseskompetencer. Til varetagelse af indsatslederfunktionen fastsættes minimumsnormeringen til 4 indsatslederuddannet medarbejdere der skal være fuldtidsansatte i Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab og have gennemført ny indsatslederuddannelsen og overgangsuddannelse samt brandteknisk byggesagsbehandling og advanced wildfire course. Frivillige: Beredskabsforbundet kreds Frederikssund og kreds Halsnæs råder i dag over ca. 100 frivillige indenfor de forskellige tjenestegrene. De frivillige er et supplement til det afhjælpende beredskab. I forbindelse med fastlæggelsen af indsatskapaciteten er det overvejet hvilke opgaver det frivillige supplerende beredskab kan løse. De frivillige skal først og fremmest aflaste, supplere eller bistå det lønnede personale ved større indsatser. Af sådanne kan nævnes, afløsning ved længerevarende indsatser. Kraftige snefald, oversvømmelser og stormvejr. Opgaver indenfor indkvartering og forplejning vil også være oplagte emner, hvor de frivillige kan supplere. Det frivillige supplerende beredskab er i dag indlogeret på Højagergård i Slangerup samt brandstationen i Hundested. Afgangs- og udrykningstider: Førsteudrykningen skulle før ændringen i beredskabsloven og beslutningen om risikobaseret kommunalt redningsberedskab være fremme på et skadested senest 10 minutter efter alarmens modtagelse indenfor bygrænserne i Frederikssund og Frederiksværk by. I øvrige områder, med undtagelse af yderste Kulhuse samt Tisvilde Hegn skulle førsteudrykningen være fremme senest 15 minutter efter modtagelse af alarmen. I resten af kommunerne skulle førsteudrykningen være fremme senest 20 minutter efter modtagelse af alarmen. Efter beslutning om at redningsberedskabet skal dimensioneres efter bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab, er disse tidskrav bortfaldet og eneste lovmæssige tidskrav er i dag at førsteudrykningen skal afgå fra brandstationen eller sit opholdssted senest 5. minutter efter modtagelse af alarmen. Afgangstiden for førsteudrykningen fastsættes derfor til maximalt 5. minutter efter modtagelse af alarmen. I dagtimerne hvor de fuldtidsansatte medarbejdere er på arbejde (station Frederikssund) vil der være mulighed for at bemande førsteudrykningen hurtigere, og dermed afgå fra brandstationen 2-4 minutter hurtigere end ved tilkald af deltidsansat personale. Den valgte organisationsmodel vil dog medføre, at også indenfor bygrænserne i Slangerup, Skibby, Hundested og Jægerspris vil udrykningstiden ikke overstige 10 minutter. I forbindelse med distriksopdelingen i 112 systemet, vil der blive foretaget ændringer således vagtcentralen tilkalder nærmeste førsteudrykningressource til den aktuelle hændelse. Det betyder i 63

64 praksis, at station Skibby vil dække lidt længere nord i området end i dag, ligesom station Frederikssund vil dække længere nord i området end tidligere. Nedenstående viser udrykningstiderne for udrykningskøretøjerne ved den valgte organisationsmodel med udgangspunkt i stationernes fysiske placering. Mørkegrønne farver viser, hvilke områder udrykningen vil være fremme senest 10 minutter efter modtagelse af alarmen. Lysegrønne farver viser, hvilke områder udrykningen vil være fremme senest 15 minutter efter modtagelse af alarmen. Røde farver viser hvilke områder udrykningen vil være fremme senest 20 minutter efter modtagelse af alarmen. Beregningerne er foretaget i Beredskabsstyrelsens ODIN-program. 70 % fremkommelighed 80 % fremkommelighed Motorvej 84 km/t Motorvej 96 km/t Hovedvej 70 km/t Hovedvej 80 km/t Byvej 56 km/t Byvej 64 km/t Som det kan ses af beregninger er udrykningstiderne for Ølsted og Ølstedområdet væsentligt forbedret efter etablering af Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab, idet der nu kan forventes hjælp i dette område indenfor 15 minutter mod 20 minutter i den tidligere risikobaseret dimensionering for Halsnæs Kommune. Hesselø Øen Hesselø hører under Halsnæs Kommune og ligger 25 km nord for kommunen. Hesselø er privatejet og rummer naturomårder. Øen er ikke længere beboet fast. Øen har et fyr som største 64

65 bygning. Derudover er der et par mindre hytter med plads til overnattende, men ingen af en størrelse, som gør dem brandsynspligtige. Øens beredskab består af en række mindre slukningsmidler og kan nås fra fastlandet indenfor 30 minutter med lodsbåden eller marinehjemmeværnets fartøj, som kan fragte mundering og mindre slukningsmateriel i tilfælde af større ulykker. Udrykningssammensætninger og bemanding: Nedenfor er et eksempler på udrykningssammensætninger for 112 årsagskoderne bygningsbrand, gas og naturbrand. I bilag D se en samlet oversigt over, hvorledes de forskellige udrykningsmeldinger som minimum er sammensat med personel og materiel. Til den konkrete hændelse bliver afsendt en førsteudrykning, der er afpasset efter alarmmeldingen. Det vil sige, at der til den enkelte udrykning sammensættes en udrykningsenhed, som sikrer, at der kan ydes en forsvarlig afhjælpende indsats. Udrykningsenheden er bemandet med en 1 holdleder med de fornødne uddannelsesmæssige kvalifikationer samt det for materiellets betjening fornødne brandmandskab. Alle udrykninger med undtagelse af indsatsledereftersyn, mindre forureninger og enkelte specialhændelser som redning fra sø, drukneulykke m.v. vil blive sammensat af en førsteudrykning, bestående af en udrykningsenhed sammensat af autosprøjte/tanksprøjte suppleret med det for opgavens løsning nødvendige udstyr og personel som eksempelvis tankvogn redningslift, båd, miljøvogn, slangetender m.v. jf. de analyserede kapacitetsanalyser jf. bilag B. 65

66 112-årsagskoder Bemanding Køretøjssammensætning Bygningsbrand IL HL BM ILV Spr/Tsp Tkv Str Båd R-lift Dykker Miljø Pioner Bygn.brand-Butik X X X Bygn.brand-Carport, fritliggende 1 3 X Bygn.brand-Etageejendom X X x Bygn.brand-Garage, fritliggende 1 3 X Bygn.brand-Gård X X X Bygn.brand-Gård/fare for dyr X X X Bygn.brand-Industribygning X X X Bygn.brand-Institution X X X Bygn.brand-Kolonihavehus 1 3 X Bygn.brand-Lejlighed X X X Bygn.brand-Sommerhus X X X Bygn.brand-Udhus, fritliggende 1 3 X Bygn.brand-Villa/Rækkehus X X X Bygn.brand-Mindre brand X X X Gas (Lugt/udsivning/brand) Gas-Gaslugt i bygning 1 X Gas-Gaslugt i det fri 1 X Gas-Ledningsbrud, ej antændt X X Gas-BRAND i udsivende gas 1 3 X Gas-Gaslugt eftersyn 1 X Naturbrand Naturbrand-Skov/Plantage X X X X Naturbrand-Hede/Klit 1 3 X Naturbrand-Mark m/afgrøder X X X Naturbrand-Mark, Høstet X X Naturbrand-Skråning/Grøft 1 3 X Naturbrand-Halmstak x X X Naturbrand-Mindre brand 1 3 x IL = Indsatsleder, HL = Holdleder, BM = Brandmænd, ILV = Indsatsledervogn, Spr/Tsp = Automilsprøjte/Tanksprøjte, Tkv = Tankvogn, Str = Slangetender, Båd = Redningsbåd, R-lift = Redningslift, Dykker = Redningsdykker, Miljø = Miljø og kemivogn, Pioner = Pionertanksprøjte

67 Håndtering af samtidige hændelser og længerevarende indsatser: Der har i analyseperioden ikke været eksempler på samtidige hændelser. Dette er dog ikke ensbetydende med at det ikke kan indtræffe, og derfor er der lavet en procedure der sikrer, at såfremt holdlederen eller indsatslederen efter igangsætning at førsteindsatsen vurderer, at hændelsen vil lægge beslag på de tilkaldte ressourcer i mere end 1,5 time vil der blive etableret beredskab bestående af det frivillige supplerende beredskab på den låste station eller det frivillige supplerende beredskab vil afløse førsteudrykningen, således beredskabet er intakt. Skulle der i tidsrummet til beredskabet er genetableret opstå en hændelser tilkaldes det nærmeste naboberedskab fra eget beredskab eller fra nabokommunen. Såfremt indsatslederen ved ankomst til et skadested vurderer denne ikke kan frigives indkalder vagtcentralen en vagtfri indsatsleder til dækning af indsatslederberedskabet. Ligeledes er der udarbejdet en procedure for afløsning af indsatslederen. Strækker den samlede indsats sig over 6 timer skal indsatslederen afløses efter 6 timer af en indsatsleder med samme kvalifikationer. Samme afløsningsprocedure er gældende for indsat mandskab. Såfremt indsatsen strækker sig over 6 timer, foretages der afløsning hver 6 time. Afløsning af holdledere og brandmandskab vil primært være fra det supplerende frivillige beredskab. Assistancemuligheder: Udover det daglige beredskab har Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab mulighed for at trække på flere niveauer og typer af ressourcer, såfremt det bliver nødvendigt. Jf. beredskabslovens 18, stk. 2, fremgår det, at Den tekniske leder af indsatsen på skadestedet skal tilkalde assistance fra en anden kommunes redningsberedskab, det statslige regionale redningsberedskab eller private redningsvæsener, hvis det skønnes påkrævet på grund af ulykkens karakter og omfang. I første omgang er der mulighed for at trække på assistance fra nabostationer og nabokommuner eller andre nærvedliggende kommuner, idet kommuner har pligt til at stille personel og materiel fra kommunens redningsberedskab til rådighed for en anden kommunes redningsberedskab, jf. bekendtgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Der skal dog ydes vederlag for udgifter i forbindelse med denne mellemkommunale assistance, medmindre der er indgået en anden aftale herom. Udover assistance fra nabokommuner og andre nærvedliggende kommuner har Frederikssund- Halsnæs Brand- & Redningsberedskab mulighed for at trække på flere niveauer og typer af ressourcer. Konkret er der tale om følgende niveauer og typer af ressourcer, Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab kan tilkalde:

68 Beredskabsniveau Hvad kan de assistere med? Placering Niveau 3: Niveau 2: Støttepunkter Assisterer ved mandskabskrævende og langvarige redningsindsatser eller ved behov for specialudstyr og specialuddannet mandskab. Assistance ydes vederlagsfrit. Assisterer ved større brand-, rednings- og forureningsopgaver end hvad det daglige beredskab kan håndtere. Assistance ydes vederlagsfrit. Nærmeste: Frivilligcenter i Hedehusene og Beredskabscenter i Næstved Nærmeste støttepunkt: Fredensborg og Greve Niveau 1: Det daglige beredskab Det daglige beredskab i Frederikssund og Halsnæs Kommuner, evt. suppleret med assistance fra nabokommuner og andre nærvedliggende kommuner, samt det frivillige supplerende beredskab Nærmeste: Gribskov, Hillerød, Allerød, Egedal, Lejre Figur 2: Muligheder for assistance for Frederikssund og Halsnæs Kommuner ved større hændelser Den opstillede model for det daglige beredskab skal således ses i lyset af, at der er mulighed for at trække på andre ressourcer end dem, der er til rådighed i Frederikssund og Halsnæs Kommuner Møde og alarmeringsplaner: Risikoidentifikationen og analysen viser, at der i Frederikssund og Halsnæs kommuner er områder med særlige risici eller andet, der kan begrunde en differentieret sammensætning af udrykningen fra de nuværende 6 brandstationer. Dette gælder både med hensyn til mandskab, køretøjer og materiel. Der er tale om to kommuner med stor udstrækning, 6 hovedbyer, hvori de 6 eksisterende brandstationer ligger. Der er overensstemmelse og sammenhæng mellem 112 årsagerne (picklisterne) for brand, redning og miljø og de analyserede scenarier. Dog vil det være nødvendigt af hensyn til vagtcentralens udkald, at der fortsat vedligeholdes særlige mødeplaner for: - Jægerspris slot - Jægerspris skydeterræn - Asserbo plantage og Tisvilde hegn - Haldor Topsøe som en del af risikobekendtgørelsen - Kyndbyværket som en del ag risikobekendtgørelsen 68

69 Vandforsyning: Der er god vandforsyning til brandslukning i Frederikssund og Halsnæs Kommuner i såvel byområder mindre by områder som i sommerhusområder. I det åbne land er der ikke etableret brandhaner med undtagelse af nogle få steder, hvor det sidste år er blevet krævet opsat brandhane, idet vandledningerne i det åbne land som oftest har en stor vandydelse, og derfor kan benyttes som påfyldningssteder for vandtankvogne m.v. Forslag til plan for fremtidig vandforsyning til brandslukning i Frederikssund og Halsnæs Kommuner indeholder følgende elementer: 1. Nedlæggelse af brandhaner med lav ydelseskapacitet: 1. Brandhaner under 400 l/min nedlægges generelt i hele kommunen, når de bliver vedligeholdelseskrævende. 2. Etablering af fyldestationer ved vandværker i områder med ringe vandforsyning: I områder med lavere vandforsyning end 1000 l/min etableres der brandhaner ved vandværker, der kan levere mere end 1000 l/min. I det nordlige Skuldelev er der behov for en brandhane med en vandydelse på min l/min. 3. Afsendelse af yderligere vandkapacitet ved relevante alarmmeldinger: Det fremgår af Scenarieanalyserne udarbejdet under risikoanalysen, hvilke scenarier der skal medsendes yderligere vandkapacitet. I bilag C plan for vandforsyning til brandslukning er nærmere beskrevet nuværende vandforsyning til brandslukning og fremtidig plan for vandforsyning til brandslukning. Kapaciteten på vandforsyning til brandslukning fastsættes til en kontinuerlig vandmængde af mindst 400 l/min pr. pumpeenhed (autosprøjte/tanksprøjte).dette sikres ved, de velfungerende brandhaner i slukningsdistrikterne. Samtidig vil den kontinuerlige vandforsyning kunne opretholdes ved tilkald af flere tankvogne og slangetendere (600 meter slanger), eller de frivilliges slangegruppe (1500 meter slanger). Ved storbranden på kroen Bi lidt, som lå 50 meter fra Roskilde fjord kunne vandforsyningen eksempelvis opretholdes ved brug af tankvogne uden brug af vandforsyning fra Roskilde fjord. Strategien er derfor at sikre nogle strategisk placeret brandhaner, der kan levere en vandmængde med stor ydelse eksempelvis brandhaner ved vandværker, som tankvogne kan kører til og tankes ved. Arbejdet med etablering af disse brandhaner er igangsat i 2009 og færdiggøres i Ressourcer: Overordnet skal der være tilstrækkelig med køretøjer og materiel til rådighed til de stillede opgaver jf. de 64 scenarieanalyserne. De enkelte udrykningsressourcer og personelressourcer, der som minimum tilknyttes brandstationerne og det frivillige supplerende beredskab fremgår af den valgte organisationsmodel og er som følger: 69

70 Hundested Frederiksværk Frederikssund Jægerspris Skibby Slangerup Supplerende frivillige Indsatstjenesten Højagergård Slangerup 3 holdledere 9 deltidsbrandmænd 3 holdledere 9 deltidsbrandmænd 3 holdledere 9 deltidsbrandmænd 3 holdledere 9 deltidsbrandmænd 3 holdledere 9 deltidsbrandmænd 3 holdledere 9 deltidsbrandmænd 42 aktive frivillige 1 Automobilsprøjte med frigørelse og springpude 1 Vandtankvogn 1 Slangetender 1 Automobiltanksprøjte med frigørelse og springpude 1 Vandtankvogn 1 Båd med trækker. 1 Automobilsprøjte - reserve 1 Automobiltanksprøjte med frigørelse 1 Vandtankvogn, 1 32 meter redningslift 1 Dykkervogn 1 Automobilsprøjte med frigørelse, 1 Vandtankvogn 1 Miljø/forureningsvogn til kemiske stoffer 1 Automobilsprøjte med frigørelse 1 Vandtankvogn 1 Slangetender 1 Pionertanksprøjte med Frigørelsesudstyr 1 Automobilsprøjte 1 Redningstrailer 1 Lystrailer 1 Forplejnings og bespisningsvogn 1 Kommandovogn til indsatsledelsen 1 Behandlerplads 2 Logistikkøretøjer 6 Pumper 1200 l/min 1 Slangegruppe 1 luftkompressor til fyldning af luftflasker 1 Trailer med materiel til forurening på vand Hundested brandstation 16 aktive frivillige 1 Automobilsprøjte 1 Minibus 9 prs. 2 Pumper 1200 l/min Supplerende frivillige Hundetjeneste 37 aktive hundefører med 37 aktive hunde 2 hundetrailere Indsatsledelse: 4 indsatsledere 1 Indsatslederbil 1 Indsatslederbil - reserve En tanksprøjte er et forholdsvist nyudviklet brandslukningskøretøj, der medfører l vand. Ved implementering af tanksprøjter suppleret med vandtankvogne, vurderes tankvognskapaciteten i beredskabet at være tilstrækkelig til, at det vil være muligt at opnå et niveau på 400 l vand/min til brandslukning pr. pumpeenhed. De øvrige automobilsprøjter udskiftes herefter løbende med automobiltanksprøjter jf. beredskabets udskiftningsplan. I forbindelse med en bedre ressourceudnyttelse af de forskellige køretøj og materielgenstande der findes på de brandstationerne, kan der med fordel sammensættes udrykninger til de forskellige hændelser med materiel og køretøjer fra flere brandstationer. Der skal dog som minimum være en Sprøjte/tanksprøjte på hver af beredskabsstationerne. 70

71 Ansvaret for redning i søer, årer, vandløb og havne placeres ved brandstationen i Frederiksværk Danmarks største sø - Arresø - er en del af beredskabets dækningsområde og bådberedskabet etableres derfor på brandstationen i Frederiksværk, som har den korteste afstand til Arresø. Der etableres dykkerberedskab som placeres på brandstationen i Frederikssund, og som bemandes med redningsdykkere fra servicevagten samt frivagten. Servicevagten vil selvstændigt kunne løse opgaver af meget begrænset omfang eksempelvis de eftersynsopgaver indsatslederen hidtil har løst samt brande af meget begrænset omfang eksempelvis skraldespande ved busstoppesteder m.v. Overordnede målsætninger og målparametre for det afhjælpende beredskab under normale vejrforhold: Afgangstid: - Senest 5 minutter efter modtagelse af alarmen jf. bekendgørelse om risikobaseret kommunalt redningsberedskab. Måles ved elektronisk registrering af afgangstiden og skal opfyldes i 100 % af samtlige udrykninger Udrykningstid: - 10 minutter indenfor bygrænserne i Frederiksværk by og Frederikssund by. Måles ved elektronisk registrering af afgangstiden og skal opfyldes i 98 % af samtlige hændelser - 15 minutter i øvrige områder med undtagelse af yderste Kulhuse og yderste af Tisvilde hegn Måles ved elektronisk registrering af afgangstiden, og skal opfyldes i 100 % af samtlige hændelser. Indsatslederens responstid fastsættes til at indsatslederen skal ankomme på et skadested senest samtidig med tilkaldte assistanceenheder. Endvidere skal hver station selvstændigt kunne håndtere 90 % af udrykningerne i eget distrikt og i fællesskab med det øvrige beredskab 99 % af de opståede hændelser i beredskabets dækningsområde. Den resterende 1 % er hændelser af en sådan karakter eller et omfang, der kræver tilkald af ressourcer Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab ikke råder over- Eksempelvis HAZMAT. Som det kan ses af beregninger fra Beredskabsstyrelsens Odin program på side 64 er udrykningstiderne for Ølsted og Ølstedområdet væsentligt forbedret efter etablering af Frederikssund- Halsnæs Brand- & Redningsberedskab, idet der nu kan forventes hjælp i dette område indenfor 15 minutter mod 20 minutter i den tidligere risikobaseret dimensionering for Halsnæs Kommune. 71

72 I forhold til det nuværende vogn- og materielpak vil valg af model 6 medføre følgende positive udviklingsændringer markeret med grønt: Station Minimumsbemanding pr station Materiel og køretøjer Hundested Nuværende 4 holdledere 12 brandfolk Valgte model 3 holdledere 9 brandfolk 1 Automobilsprøjte med frigørelse 1 Vandtankvogn 1 slangetender 1 Afprodsstige Ændringer Model 6 Afprodsstige erstattes af springpude. 1 Automobilsprøjte med frigørelse og springpude 1 Vandtankvogn 1 Slangetender Frederiksværk Nuværende 4 holdledere 12 brandfolk Valgte model 3 holdledere 9 brandfolk 2 Automobilsprøjter med frigørelse 1 vandtankvogn, Båd med trækker tilgår fra Jægerspris. Indkøb af én ny tanksprøjte med springpude, og en autosprøjte skal fungere som reserve for de øvrige stationer. 1 Automobiltanksprøjte med frigørelse og springpude 1 Vandtankvogn 1 Båd med trækker. 1 Automobilsprøjte - reserve Frederikssund Nuværende 3 holdledere 9 brandfolk Ingen ændring 1 Automobilsprøjte med frigørelse 1 vandtankvogn, 1 32 meter redningslift 1 forureningsvogn Forureningsvogn flyttes til Jægerspris og dykkerberedskab oprettes. Indkøb af én ny tanksprøjte 1 Automobiltanksprøjte med frigørelse 1 Vandtankvogn, 1 32 meter redningslift 1 Dykkervogn Jægerspris Nuværende 3 holdledere 9 brandfolk Ingen ændring 1 Automobilsprøjte med frigørelse, 1 vandtankvogn 1 båd 1 Trækker til denne. Båd med trækker flyttes til Frederiksværk og miljøbil til indsættelse mod kemiske stoffer placeres i Jægerspris 1 Automobilsprøjte med frigørelse, 1 Vandtankvogn 1 Miljø/forureningsvogn til kemiske stoffer Skibby Nuværende 3 holdledere 9 brandfolk Ingen ændring 1 Automobilsprøjte med frigørelse 1 Vandtankvogn 1 slangetender Ingen ændring 1 Automobilsprøjte med frigørelse 1 Vandtankvogn 1 Slangetender Slangerup Nuværende 3 holdledere 9 brandfolk Ingen ændring 1 Automobiltanksprøjte 1 redningsvogn med frigørelsesudstyr Automobiltanksprøjte ombygges til Pionertanksprøjte Redningsvogn kasseres 1 Pionertanksprøjte med frigørelsesudstyr 72

73 Supplerende frivillige Indsatstjenesten Højagergård Slangerup Hundested brandstation 42 aktive frivillige Ingen ændring 1 Automobilprøjte 1 Redningstrailer 1 Lystrailer 1 Forplejnings og bespisningsvogn 1 Kommandovogn til indsatsledelsen 1 Behandlerplads 2 Logistikkøretøjer 6 Pumper 1200 l/min 1 Slangegruppe 1 luftkompressor til fyldning af luftflasker 1 Trailer med materiel til forurening på vand Ingen ændringer 1 Automobilsprøjte 1 Redningstrailer 1 Lystrailer 1 Forplejnings og bespisningsvogn 1 Kommandovogn til indsatsledelsen 1 Behandlerplads 2 Logistikkøretøjer 6 Pumper 1200 l/min 1 Slangegruppe 1 luftkompressor til fyldning af luftflasker 1 Trailer med materiel til forurening på vand 16 aktive frivillige Ingen ændring 1 Automobilsprøjte 1 Minibus 9 prs. 2 Pumper 1200 l/min Ingen ændring 1 Automobilsprøjte 1 Minibus 9 prs. 2 Pumper 1200 l/min Supplerende frivillige Hundetjeneste 37 aktive hundefører med 37 aktive hunde Indsatsledelse: 4 Ingen ændring 1 Indsatslederbil 1 Indsatslederbil - reserve Ingen ændring 2 hundetrailere Ingen ændring 2 hundetrailere Ingen ændring 1 Indsatslederbil 1 Indsatslederbil - reserve Sammenfattende giver valg af model 6 giver stordriftsfordele og rationaliseringsgevinster omkring indsatsledervagten og benyttes af specielenheder og specielmateriel. En normering på 1 beredskabs- og lederuddannet beredskabschef, 5 beredskabsuddannet årsværk samt 1 årsværk på administrativ kontorassistance og én flexmedarbejder skønnes med udgangspunkt i FKB s beregningsmodel samt erfaringer at kunne dække de lovmæssige opgaver beredskabet har indenfor disse områder. Modellen tager udgangspunkt i de muligheder bekendtgørelse om risikobaseret dimensionering giver Kommunalbestyrelsen for selv at vælge om alle indsatser, skal ledes af en indsatsleder, eller om førsteindsatsen af ukomplicerede indsatser kan ledes af en holdleder. I denne model er der én indsatsledervagt, der dækker begge kommuner. Holdlederen leder alle førsteindsatser og ukomplicerede indsatser. Det skal bemærkes, at i forbindelse med den politiske beslutning om etablering af Frederikssund- Halsnæs Brand- & Redningsberedskab i slutningen 2008 medførte at de to byråd vurderede, at beredskabet havde ændret sig i en sådan grad at en ny risikobaserede dimensionering skulle udarbejdes inden implementering af de køretøjsmæssige beslutninger, der lå til grund for de to kommuners tidligere udarbejde risikobaserede dimensioneringer i 2007 og

74 Frivillige: Det supplerende frivillige beredskab har sine stationer i forbindelse med brandstationen i Hundested samt udenfor Slangerup, hvor hovedparten af ressourcerne er placeret. Endvidere råder det supplerende frivillige beredskab over et antal redningshunde, som alle er hjemme hos deres ejere. Det supplerende frivillige beredskab er et supplement i forbindelse med større længerevarende indsatser over 6 timer, hvor denne ressource kan tilkaldes og erstatte personaler og ressourcerne, der har været indsat fra førsteindsatsen. Samtidig kan det frivillige supplerende beredskab stille med kommandovogn til indsatsledelsen, således den mest optimale styring og koordinering af indsatsen kan gennemføres. Det supplerende frivillige beredskab har endvidere en vigtig opgave i forbindelse med indkvartering og forplejning af borgere og gæster, som måtte få behov for dette ved store snefald m.v. Det er i den forbindelse vurderet ud fra studier af trafiktal for såvel vejtrafik som togtrafik samt antallet af borgere, at behovet er 500 personer. I forhold til frivillige supplerede indsats- og hundeenheder har scenarieanalyser vist, at der er behov for frivillige til en lang række hændelser. Eksempelvis til indkvartering og forplejning samt som afløsning og supplement ved større hændelser. Af ovenstående skema er det vurderet at den kapacitet der i dag rådes over med den frivillige indsatsstyrke og frivillig hundestyrke med en gennemsnitsalder under 35 år vil kunne løse de i scenarieanalyserne beskrevne hændelser. Der er i scenarier med kraftig sne analyseret et behov for indkvartering af 50 personer som konsekvens af et større snefald, hvor passagerer i et lokalbanetog ikke kan komme retur til sin bopæl m.v. Med dette som udgangspunkt samt en lignende samtidig hændelse på s-banen er indkvartering og forplejningskapaciteten opgjort til 500 personer. Beredskabet råder i dag over materiel til indkvartering af op til 2000 personer, hvilket vil blive tilpasset til det analyserede behov. Ud over indkvartering og forplejning har scenarieanalyserne vist, at det frivillige supplerende beredskab og kan løse følgende opgave: - Kommando/styringselement til indsatsledelsen - Drikkevand ved udfald på vandledningsnettet - Strøm til områder uden strøm - Supplement og assistance med pumpekapacitet ved kraftige regnskyl - Supplement og assistance ved større brandindsatser - Supplement og assistance ved større redningsindsatser med redningsmateriel og behandlerplads - Supplement og assistance ved større miljøindsatser med forureningsmateriel som flydespærringer m.v. - Supplement og assistance til indsatsledelsen med kommunikationsvogn og kommandovogn - Supplement og assistance til etablering af længere permanent vandforsyning til brandslukning. - Supplement og assistance med kompressor til fyldning af luftflasker til brug for indsats. - Supplement og assistance med materiel til belysning af skadested m.v. - Supplement og assistance med personel til afløsning ved længerevarende indsatser. 74

75 Ovennævnte behov vil også kunne opfyldes ved tilkald af assistance fra støttepunkter samt beredskabsstyrelsen. Af andre frivillige enheder der i konkrete scenarier kan være behov for kan nævnes hjemmeværnet samt marinehjemmeværnet. Uddannelse: Personel i redningsberedskabet er underlagt personelbekendtgørelsen, der beskriver nogle minimumskompetencer den enkelte ansatte skal besidde for at måtte fungere i en given funktion. Disse fra central side krævede kompetencer skal den enkelte besidde for at kunne fungere i sin funktion. Der ud over er der for indsatlederen fastsat nogle lokale krav som den enkelte skal opfylde for at kunne fungere som indsatsleder ved Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab. Indsatslederen skal have gennemført og bestået brandteknisk byggesagsbehandling samt advanced wildfire cource. Holdledere skal gennemføre kursus i holdleder som teknisk leder senest ét år efter gennemførelse af holdlederuddannelsen samt lokalt tilrettelagt holdlederkursus ser tager udgangspunkt i lokale forhold. Endvidere skal den enkelte ansatte i redningsberedskabet hvert år gennemføre et antal vedligeholdelsesøvelser for at bibeholde sine kompetencer. I 2010 er følgende lokale vedligeholdelsesuddannelse planlagt: 04. Jan. Jægerspris 06. Jan. Frederikssund 11. Jan. Skibby 13. Jan. Frederiksværk 19. Jan. Slangerup 20. Jan. Hundested 01. Feb. Jægerspris 03. Feb. Frederikssund 08. Feb. Skibby 10. Feb. Frederiksværk 23. Feb. Slangerup 24. Feb. Hundested 01. Mar. Jægerspris 03. Mar. Frederikssund 08. Mar. Skibby 10. Mar. Frederiksværk 16. Mar. Slangerup 17. Mar. Hundested 07. April. Frederikssund 21. April. Jægerspris 12. April. Skibby 07. April. Frederiksværk 12. April. Slangerup 21. April. Hundested 03. Maj. Jægerspris 05. Maj. Frederikssund 10. Maj. Skibby Øvelseskalender 2010 Gruppe og kompetenceudviklingssamtale. Teori lektion nr. 3 brandforløb og overtænding samt overtryksventilation Brandmandskabets opgaver ved frigørelse af fastklemte fra et køretøj Lokalt tilrettelagt lektion/øvelse som særligt fokuserer på et eller flere elementer i kommunens risikobaserede dimensionering. Brandmandskabets opgaver ved en B/C-udlægning. Nødbehandler øvelsesaften St. Hundested d. 9. februar Nødbehandler øvelsesaften St. Skibby d. 13. april 75

76 Alle øvelserne afholdes fra kl til Maj. Frederiksværk 18. Maj. Slangerup 19. Maj. Hundested 02. Juni. Frederikssund Lokalt tilrettelagt lektion/øvelse 15. Juni. Jægerspris som særligt fokuserer på et eller flere elementer i kommunens 07. Juni. Frederiksværk risikobaserede dimensionering. 07. Juni. Skibby 15. Juni. Slangerup 02. Juni. Hundested Juli Ferie 09. Aug. Skibby Lokalt tilrettelagt øvelse 18. Aug. Frederiksværk 17. Aug. Slangerup 18. Aug. Hundested 23. Aug. Jægerspris 25. Aug. Frederikssund 06. Sep. Frederikssund Lokalt tilrettelagt lektion/øvelse 06. Sep. Jægerspris som særligt fokuserer på et eller flere elementer i kommunens 21. Sep. Frederiksværk risikobaserede dimensionering. 15. Sep. Skibby 15. Sep. Hundested 21. Sep. Slangerup 04. Okt. Jægerspris Indsatsøvelse med skader af stort omfang hvor der fokuseres på 06. Okt. Frederikssund fremgang i henhold til de 5 stadier og tilgængelighedsprincippet 11. Okt. Skibby 13. Okt. Frederiksværk 26. Okt. Slangerup 27. Okt. Hundested 01. Nov. Jægerspris Røgdykkerøvelse hvor der fokuseres på brandmandskabets 03. Nov. Frederikssund opgaver i forbindelse med sporbevaring 08. Nov. Skibby 10. Nov. Frederiksværk 16. Nov. Slangerup 17. Nov. Hundested 01. Dec. Frederikssund Lokalt tilrettelagt øvelse 06. Dec. Jægerspris 08. Dec. Frederiksværk 13. Dec. Skibby 14. Dec. Slangerup 15. Dec. Hundested Øvelsernes varighed er som udgangspunkt 2 timer, men dette kan afvige af hensyn til øvelsens gennemførelse. Hertil vil der blive tilbudt repetition i førstehjælp samt et SINE kursus på 4 timer (nyt radiosystem). Nødbehandler øvelsesaften St. Slangerup d. 8. juni Nødbehandler øvelsesaften St. Frederiksværk d. 10. august Nødbehandler øvelsesaften St. Jægerspris d. 12. oktober Nødbehandler øvelsesaften St. Frederikssund d. 7. december 76

77 I 2011 er følgende lokale vedligeholdelsesuddannelse planlagt: Øvelseskalender 2011 Jan. Ingen øvelse i denne måned 02. Feb. Frederikssund 07. Feb. Jægerspris 08. Feb. Skibby 09. Feb. Frederiksværk 22. Feb. Slangerup 23. Feb. Hundested Marts Lokalt tilrettelagt lektion/øvelse som særligt fokuserer på et eller flere elementer i kommunens Risikobaserede dimensionering. Ingen øvelse i denne måned 04. April. Jægerspris 05. April. Frederikssund 13. April. Frederiksværk 11. April. Skibby 19. April. Slangerup 20. April. Hundested 02. Maj. Jægerspris 04. Maj. Frederikssund 09. Maj. Skibby 11. Maj. Frederiksværk 17. Maj. Slangerup 18. Maj. Hundested 01. juni. Frederikssund 06. juni. Jægerspris 08. juni. Frederiksværk 14. juni. Skibby 21. juni. Slangerup 22. juni. Hundested Juli 09. Aug. Jægerspris 10. Aug. Skibby 15. Aug. Frederikssund 17. Aug. Frederiksværk 23. Aug. Slangerup 24. Aug. Hundested 03. Sep. Skibby 03. Sep. Slangerup 10. Sep. Frederiksværk 10. Sep. Frederikssund 17. Sep. Jægerspris 17. Sep. Hundested SINE Håndtering af tilskadekommende. Førstehjælp 3 timers vedligeholdelse Bemærk øvelsen starter 1830 og slutter 2130 Ferie De fysiske og psykiske krav der stilles til den enkelte brandmand, særligt i forhold til sikkerhed på arbejdspladsen og i de opgaver der skal løses. Øvelsesweekend i Tinglev med overnatning Bemærk, at vi kører om fredagen kl Øvelserne vil være, af meget forskellig karakter, men der vil bl.a. være øvelser i brandhus, overtændingscontainer, og slukning af tankbrand 1. okt. Alle stationer Opsamlingslørdag for dem der ikke har mulighed, for at deltage på turen til Tinglev i september. 01. Nov. Jægerspris 02. Nov. Frederikssund 09. Nov. Frederiksværk 14. Nov. Skibby 22. Nov. Slangerup 23. Nov. Hundested Lokalt tilrettelagt lektion/øvelse som særligt fokuserer på et eller flere elementer i kommunens Risikobaserede dimensionering. 77

78 December Ingen øvelse men plads til julehygge på de enkelte stationer. Øvelsernes varighed er som udgangspunkt 2 timer, men dette kan afvige af hensyn til øvelsens gennemførelse. Hertil vil der blive tilbudt repetition i førstehjælp. Som det kan ses er det lokale vedligeholdelsesniveau højt og der er de sidste 5 år været foretaget et meget højt kompetenceløft på vedligeholdelsesøvelsernes indhold og gennemførelse. Et løft der har medført, at den enkelte ansatte i Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab hører til blandt de bedste i Danmark. Frederikssund-Halsnæs Brand- & Redningsberedskab er endvidere en fast del af SAR-tjenestens øvelsesvirksomhed samt Marinehjemmeværnet. Samlet oversigt over årlige driftsudgifter for den valgte organisationsmodel (2010-priser) Model Det skal bemærkes, at model 3 og model 4 kræver etablering af en ny brandstation i den nordlige del af beredskabet. Udgifterne til etablering af en ny brandstation er ikke opgjort for nuværende. Det skal endvidere bemærkes, at der i beregningerne for model 3 ikke er medtaget udgifter til Lejre brandvæsen for løsning af brand og redningsopgaver i den sydlige del af Skibby-området. Nøgletalssammenligning med andre kommuner En sammenligning af udgifterne i forhold til andre danske kommuner er svært at foretage, idet udgifterne i de forskellige kommuner er opgjort vidt forskelligt. Eksempelvis er der ikke i mange kommuner med kommunale beredskaber indregnet udgifter til leje af bygninger, ligesom udgifter til vedligeholdelses af brandhanenettet ofte er en udgiftspost på vandforsyningens budget. Ved sammenligning med kommuner, hvor opgaven løses af Falck er det ligeledes umuligt at skabe en direkte sammenligning, idet den enkelte kommunes kontrakt med Falck er sammensat på mange forskellige måder afhængigt af serviceniveau. Udgiften pr. indbygger afhænger ligeledes af, hvor stort et areal (antal brandstationer) og hvilket befolkningsgrundlag den enkelte kommune har. Eksempelvis har Langeland Kommune ( indbyggere) et beredskab bestående af 3 brandstationer og et hjælpeberedskab på Strynø der beløber sig til kr. 298 kr. pr indbygger. Solrød Kommune ( indbyggere) har til sammenligning 1 brandstation der geografisk dækker et langt mindre areal med væsentligt flere indbyggere, med en pris pr. indbygger på kr Som det kan ses af nedenstående landsbillede har Frederikssund og Halsnæs Kommuners udgifter til beredskabet, der ligger omkring gennemsnittet eller over. Dog skal det i den forbindelse bemærkes, at udgifterne til beredskabet i Frederikssund og Halsnæs Kommuner dækker samtlige udgifter herunder lejeudgifter m.v. som ikke er opgjort i mange af de øvrige beredskabers nøgletal. Fratrækker man disse udgifter og forsøger at gøre dem sammenlignelige med 78

79 de øvrige kommuners vil pris pr. indbygger i Frederikssund og Halsnæs Kommuner ligge i underkanten af kr. 200 pr. indbygger. Redningsberedskab i alt, kr. pr. indbygger, budget 2010 Kilde : Niras konsulenternes ECO-analysetal Under Over