----- Videresendt af Anna Margrethe Buhl/BEK/Herning Kommune den :

Transkript

1 Fra: Anna Margrethe Buhl [Anna Margrethe Buhl/BEK/Herning Kommune] Til: Mette Berggreen [Mette Berggreen/BEK/Herning Kommune] Sendt dato: :52 Modtaget Dato: :52 Vedrørende: Vs: Høringssvar til Kommuneplanforslag af 2 Vedhæftninger: LotusNotes 5.pdf Høringssvar til Kommuneplan pdf Bilag 2_ Rute 34.pdf Bilag 3_ Vind Biogas, Per Møller DTU.pdf Indgående Vs: Høringssvar til Kommuneplanforslag af 2 TO: Mette Berggreen/BEK/Herning Kommune@Herning Kommune Mail indhold: Med venlig hilsen ********************************************* By, Erhverv og Kultur Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning Videresendt af Anna Margrethe Buhl/BEK/Herning Kommune den : Fra: Uffe Christensen Til: "bek@herning.dk", Dato: :31 Emne: Høringssvar til Kommuneplanforslag af 2 Her med fremsendes for Kaj Jensen, Haderup et høringssvar til Kommuneplans forslaget. Pga. af et af bilagenes størrelse bliver den sendt i mail nr. 2 Med venlig hilsen Uffe Christensen Vindmøllerådgiver Tlf Mobil Mail: ufc@lemvig-landbo.dk side 1 af 47

2 Herning Kommune Planafdelingen Torvet 7400 Herning December 2016 Høringssvar, Forslaget til Kommuneplan For Kaj Jensen, Bjørnkærvej 13, Haderup fremsender vi hermed et høringssvar, hvor vi anmoder om en ændring i forslaget til kommuneplanen Vi vil i nærværende høringssvar til Kommuneplanforslaget argumentere for en sammentænkning af biogas og vindenergi i en fælles energiløsning, som ligger i en samlet rammeudpegning ved rute 34 i den kommende Kommuneplan De to VE teknologier har hver deres styrker, men ved samdrift er perspektiverne for synergieffekter store. Se fig. 1 Fig. 1 Principskitse, hvordan de to VE-teknologier i samspil kan give synergier. I forslaget til kommuneplan er der udpeget et rammeområde, hvor det er muligt at etablere biogasanlæg med tilhørende funktioner. Området er benævnt Vivtrup ved Haderup, 09.T31. Denne side 2 af 47

3 udpegning falder godt i tråd med de planer om etablering af et biogasanlæg, som Kaj Jensen tidligere har arbejdet med, dog med en beliggenhed i Holstebro Kommune. Grundlaget for et biogasanlæg ved Vivtrup er gennemarbejdet, og det vurderes, at råvaregrundlaget er tilstede i området, hvor der er en forholdsvis stor husdyrproduktion. Dog ligger disse planer pt. stille, en af grundene er den trafikale påvirkning af det lokale vejnet. Kaj Jensen har ligeledes over flere år arbejdet med udpegningen af et vindmølleområde ved Vivtrup, sidst i forbindelse med idehøringen forud for kommuneplansforslaget i Herning Kommune, hvor vi opdaterede tidligere fremsendte ansøgning om udpegningen af et vindmølleområde. Vedlagt som bilag 1 er den samlede ansøgning med bilag. Den 26. august 2016 besluttede folketinget, at rute 34 skal omlægges vest om Haderup, en beslutning som har været undervejs, men nu er blevet endelig. Dette giver en ny forudsætning for et vindmølleområde ved Vivtrup, da potentialet ved placering af vindmøller langs større vejanlæg anerkendes som en fordel. Jf. tidligere fremsendte ansøgning har planlægning af en omlægning af rute 34 vest om Haderup, været et kendt element i udviklingen af vindmøllerne ved Vivtrup. Det er tidligt i processen blevet afsøgt, om de to planer konflikter med hinanden, hvilket de ikke gør. Her ud over løser denne omlægning af rute 34 også den trafikale problemstilling ved placeringen af biogasanlægget. Se bilag 2 Konkret opstår synergien ved, at el fra vindmøllerne direkte indgår i brintproduktion, som efterfølgende bruges til 2G-opgradering af biogas, også kaldt methanisering. Denne form for opgradering af biogas vil øge produktionen af gas med ca. 50 % i forhold til 1G-opgradering. 2Gopgradering giver i sig selv et stort potentiale for biogas, samtidig med at det åbner nye muligheder for oplagring af vindenergi, hvilket er den største enkelte barriere for at indfri et politisk ønske om en øget andel af VE i vores samfund. Vi har i samarbejde med Professor Per Møller MEK-DTU udarbejdet et notat, hvor netop teknologien samt denne synergi beskrives nærmere. Bilag 3 og fig. 1 Per Møllers arbejde med methanisering mv. er bla. beskrevet her: Af fig. 1 fremgår det, at et samlet anlæg med både biogas og vindenergi giver en oplagt mulighed for en ny Grøn Tankstation ved den nye linjeføring af rute 34. En tankstation som har mulighed for både brint og gas. I forbindelse med elektrolysen (produktion af brint) og methaniseringen (omdannelse af CO 2 til methan) vil der opstå overskudsvarme, som påtænkes genanvendt i biogasanlægget til proces, men også påtænkes udnyttet i Haderup Fjernvarme. Haderup Fjernvarme har løbende været involveret i planerne om etablering af vindmøller ved Vivtrup og har tidligere tilkendegivet et ønske om at være en del af et vindmølleprojekt, hvis det for dem gav mening, et ønske Kaj Jensen gerne vil imødekomme. Haderup Fjernvarme har bekræftet at de stadig støtter planer, som åbner nye muligheder for varmeforsyningen i Haderup. side 3 af 47

4 I det store perspektiv giver en samlet udpegning, som rummer både muligheder for biogas og vind god mening, da området er velegnet til tekniske anlæg. Dette er tidligere belyst i den landskabsanalyse, som blev udarbejdet i 2013 for Herning Kommune for vurderingen af områdets egnethed til vindmøller. Fig 2. Oversigtskort, hvor både biogas, vindmølleplaceringer samt den omlagte Rute 34 ses i sammenhæng. side 4 af 47

5 Vi vil derfor anmode Herning Kommune om, at der udpeges et samlet rammeområde for kombineret biogas og vindenergi ved Vivtrup vest for Haderup. Vores argumenter for denne anmodning om udpegning af et samlet rammeområde til biogas og vindmøller er beskrevet i nærværende høringssvar med tilhørende understøttende bilag, men kan samles i følgende punkter: Biogas og vindenergi i kombination, og dermed udnyttelse af synergier Kommuneplanudpegning med en visionær ramme for vedvarende energi Optimal placering og logistik ved en samlet VE-produktion langs rute 34. God råvareforsyning i nærområdet til biogasanlægget. Perspektiver for Haderup Fjernvarme i udnyttelsen af overskudsvarme Mulighed for en Grøn Tankstation ved rute 34 ved indgangen til Herning Kommune Ring eller skriv endelig, hvis der er spørgsmål eller kommentarer til vores anmodning eller de understøttende bilag. Nærværende høringssvar er udarbejdet for Kaj Jensen Bjørnkærvej 13, Haderup 7830 Vinderup af Uffe Christensen Vindmøllerådgiver Lemvigegnens Landboforening Tlf Mobil Mail: ufc@lemvig-landbo.dk side 5 af 47

6 16 34 Herrup Hækvej Røjbæk Ådal Herningvej Skivevej Holstebro kommune Herning kommune Karup Å Hagebro Løvig Bjergby Bjørnkjærvej 16 Vivtrup Viborgvej Nørregade Viftrupvej Hedevej Haderup Skovvænget Haderis Å NORDRE FELDBORG PLANTAGE Herningvej Langgade Haderup Omfartsvej Motortrafikvej 2+1 spor, 100 km/t Landevej 2 spor, 80 km/t Feldborg 34 side 6 af 47 Fremtidig kommunevej Vej nedlægges

7 side 7 af 47

8 Bilag 3. Sammentænkning af biogas, vindkraft og fjernvarme Vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup Udarbejdet af Professor Per Møller MEK-DTU for Lemvigegnens Landboforening Udarbejdet af Professor Per Møller MEK-DTU for Lemvigegnens Landboforening side 8 af 47

9 Indledning: Syntetisk naturgas i form af opgraderet biogas er allerede på vej ind i det danske naturgasnet, og ifølge Energi-styrelsen skal alt biogas opgraderes og sendes ind på naturgasnettet fra 2035 for frem til 2050 at erstatte alt fossilt naturgas med biogas. I energiforliget fra marts 2012 blev det sat som mål, at 50 % af husdyrgødningen skulle anvendes til biogasproduktion i 2020, svarende til en stigningg fra 4 PJ til 17 PJ**. I 2050, når Danmark skal være fri af fossile energikilder, skal 42 PJ produceres via biogas. For at dække gasbehovet til den tid er det nødvendigt at opgradere biogassen ved metanisering af biogassens (CO 2 ) kuldioxid indhold. Herved forøges gassens energiindhold til 65 PJ. Hvis denne mængde biogas skal produceres på store fællesanlæg, vil det kræve ca. 110 anlæg med en kapacitet på i gennemsnit 15 mio. m 3 biogas pr. år. Det er ikke utænkeligt, at disse planer måske fremskyndes af tekniske årsager, da gasudvinding i Nordsøen fremadrettet vil blive relativ omkostningsfyldt. ** 1 petajoule (PJ) er ækvivalent med 1015 joules. 1 petajoule svarer til million m³ naturgas. Èn petajoule betragtes ofte som en standardenhed, når der regnes energi på national plan. Hvad angår elektricitet svarer 1 petajoule til million kwh. 2 Udarbejdet af Professor Per Møller MEK-DTU for Lemvigegnens Landboforening side 9 af 47

10 Man kunne således i dagpressen i april 2016 læse (se omstående), at Danmarks fremtidige gasproduktion i Nordsøen står og falder med et enkelt, 32 år gammelt olie- og gasfelt - både i overført og fysisk betydning. Tyra-feltet, der er landets største gasfelt, består af to platformskomplekser, der fungerer som en vigtig transportvej fra tilstødende felter. Produktionsudstyret er slidt og har brug for en bekostelig reparation. Men meget tyder nu på, at Maersk Oil næppe vil afholde denne investering, der formodes at løbe op i adskillige milliarder. Maersk har i den forbindelse oplyst, at man forventer at den danske stat betaler udbedringerne for at sikre en fortsat gasforsyning til det danske gasnet. Analytiker Jacob Petersen Sydbank, har estimeret, at der skal investeres ca. 30 milliarder i denne udbedring. Det kunne derfor være opportunt, at man fra politisk side undersøgte mulighederne for at investere disse store summer i vedvarende energi frem for at investere pengene i vedligehold af et energiproduktionssystem, som man alligevel i løbet af en kortere årrække må afvikle. Tyra-feltets produktionsfaciliteter har været i drift i mange år. Så de eksisterende faciliteter på Nordsøen skal bl.a. af sikkerhedsmæssige årsager gennemgå en større renovering i løbet af forholdsvis kort tid, hvorfor spørgsmålet om en tidligere introduktion af biogas og hermed opgraderet biogas nødvendigvis må blive mere aktuelt at få klarlagt, da en sådan fremskyndelse også ville betyde meget for beskæftigelsessituationen i de berørte kommuner i store dele af Vestjylland, både i forbindelse med etablering - men også senere i forbindelse med driften. Hertil kommer at de udviklede teknologier, bl.a. opgradering af biogas og elektrolysanlæg senere kan blive eksportsucceser i lighed med vindkraften. Teknisk beskrivelse: Biogas kan frembringes via anareob forgæring/forgasning af biomateriale i biogasanlæg og består af ca. 65% methan (CH 4 ) og 35 % kuldioxid (CO 2 ) tillige med en del forureninger, bl.a svovlbrinte i ret store koncentrationer. Biogas er således et meget urent produkt, der som udgangspunkt kræver en effektiv rensning, før det kan forarbejdes eller blot bruges som brændstof i motorer. I state of the art teknologien renses gassen vi en bakteriel behandling, der fjerner mellem 50 og 80% af forureningerne. Metoden efterlader dog nitrogen og spor af oxygen i luften, der nedsætter kvaliteten af den opgraderede biogas. Ved første- generationsopgradering fjernes CO 2 indholdet via en aminekstraktion dette er den mest anvendte teknik i Danmark og for såvidt i resten af Europa, og den rene methan sælges som naturgas via naturgasnettet eller bruges som biogas i transportsektoren. Dette sker allerede i Stockholm, hvor næsten alle taxaer indenfor bygrænset kører på sustainable brændstof i form af methan Ved anden- generationsopgraderingsanlæg, udnyttes således også biogassens CO 2 -indhold til produktion af grøn naturgas. Det er muligt ved at lade CO 2 en (kuldioxid) reagere med brint, hvorved der dannes methan (naturgas) og vand ved følgende reaktion også kaldet Sabatier-reaktionen: CO 2 + 4H 2 CH 4 + 2H 2 O Ved at udnytte denne teknologi er det muligt at forøge methanproduktionen med op til 50 %, uden at biogasanlægget tilføres yderligere biomasse i form af gylle fra husdyr, slam fra rensningsanlæg eller anden form for organisk affald. Brinten, der skal bruges til denne andengenerationsopgradering af biogas, produceres via elektrolyse, hvor energien er frembragt enten via vindkraft eller solceller. Ved at bruge vindkraft til at producere brint og brinten til af producere methan (naturgas) kan meget store mængder vindkraft - alternativt solenergi lagres i naturgassystemet (se figur 1). Gassen kan lagres dels i rørsystemet; men især i de underjordiske gaslagre ved Stenlille og Lille Torup, hvor der er tilstrækkeligt gas til at dække Danmarks gasforbrug i flere måneder. Den samlede størrelse på disse lagre er af Energinet angivet til at være mio N/m 3. Til sammenligning kan anføres at den maximale leverance af naturgas fra felterne i Nordsøen er begrænset til ca mio. Nm 3 /døgn. Etablering af elektrolyseanlæg til produktion af brint er ét af de tungere investeringsposter og anlæg af denne størrelse drager ofte nytte af at anlægs kapaciteten øges. I dag er de billigste priser for investering i elektrolyseanlæg ca kr/kw - men priser på ca kr/kw er inden for rækkevidde, efter optimering af elektrodematerialer, herved kan brintproduktionen kan øges signifikant for samme investering. Hvis produktionsprisen for brint skal reduceres kan det være en stor fordel, at sammentænke brinttankstationer 3 Udarbejdet af Professor Per Møller MEK-DTU for Lemvigegnens Landboforening side 10 af 47

11 med opgradering af biogas, herved kan der etableres en langt bedre økonomi for begge aktiviteter, gennem etablering af større anlæg med passende lagerkapacitet af brint, der muliggør fluktuationer. Figur 1: Ovenstående diagram viser energistrømme angivet i MW. Eksemplet tager udgangspunkt i et biogasanlæg, der producerer ca m 3 /time. Det kan her nævnes at et gård biogasanlæg - typisk som Madsen Bioenergi producerer ca. 700 m 3 /time og Lemvig Biogas 1200 m 3 /time. I ovenstående eksempel er der taget udgangspunkt i et i biogasanlæg med en produktion på 1700 m 3 /time - her vil det modsvare vindkraft svarende til 10MW. Da effektiviteten ved hydrogenproduktion i et elektrolyseanlæg er 84%, forekommer der et mindre tab på 1.6 MW typisk i form af varme ved grader - ved metaniserings-reaktionen forekommer der igen et varme tab på 1.8 MW ved en temperatur på ca. 200 grader. Disse to energi tab kan anvendes til opvarmning af biomasse eller fjernvarmeanlæg. Bemærk at biogassens energimængde er øget med over 50 %, der skyldes vindenergi - nu konverteret til kulbrintebaseret brændstof - såkaldt grøn naturgas. 4 Udarbejdet af Professor Per Møller MEK-DTU for Lemvigegnens Landboforening side 11 af 47

12 Figur 2: Figuren illustrer energitætheden pr volumen for henholdsvis hydrogen, metan, metanol og petroleum. Figuren skal forstås således, at energiindholdet i 1m 3 brint modsvarer 322 liter metan, 0.7 liter metanol og 0.4 liter petroleum. Dette er således nemmere at lagre metan end brint hvad angår gas lagestørrelse. Dog har petroleum den største energitæthed pr. volumenenhed. Det vigtigste ved valg af elektrolyseteknologi er pris for etablering af anlæg og forventet levetid. Hvis disse to faktorer inddrages er alkalisk elektrolyse at betragte som den foretrukkene teknologi, da der er mange års erfaring med store anlæg i megawatt klassen, bl.a. fra Norge, hvor Norsk Hydro anvendte denne teknologi fra omkring 1930 til omkring 1970 til produktion af brint ved fremstilling af ammoniak og kunstgødning. Elektrolyse blev fortrængt af brint fremstillet ud fra norsk naturgas ved reforming i begyndelsen af 70 erne. Energien i Norge til fremstilling af kunstgødning var i perioden primært frembragt via vandkraft. Brintfremstillingsteknologien er siden væsentligt forbedret og alkaliske elektrolyseanlæg er i dag anvendt inden for mange industrier, hvor der et behov for brint af høj kvalitet. Anlæg af denne type er er også valgt til fremtidens brinttankstationer (H2-Logic) og vil i et kommende brintsamfund (hydrogen society) muliggøre første step i energilagring fra enten vind eller sol. Brinten kan enten bruges i hydrogen brændselsceller til frembringelse af elektrisk energi, som det kendes fra brintbiler eller anvendes til frembringelse af syntetiske brændstoffer såsom nævnt her metan (se figur 2) Figur 3: Et alkalisk elektrolyseanlæg med en kapacitet på 32 m 3 brint pr. time. Anlæg af denne type anvendes ofte i dag til frembringelse af brint af høj renhed enten som beskyttelsesgas til varmebehandling af metaller eller til brug i brinttankstationer. Brinten produceres under tryk op mod 30 bar. Den meget rene ilt anvendes p.t. ikke - men kunne principielt anvendes til forøgelse af rensekapaciteten i kommunale rensningsanlæg eller i forbindelse med fiskeopdræts aktiviteter. 5 Udarbejdet af Professor Per Møller MEK-DTU for Lemvigegnens Landboforening side 12 af 47

13 Figur 4: Brinttankstationer forsynes som oftest med brint fra alkaliske elektrolyseanlæg. Ved opgradering af biogas kan der være god økonomi i at sammentænke brint-tankstationer med opgradering af biogas. Brinten har som figur 2 antyder den dårligste energitæthed beregnet på volumenbasis af de viste brændstoffer, hvilket medfører at brinten skal komprimeres til bar i tanke på biler for at kunne anvendes som drivmiddel. Metan skal kun komprimeres til ca. 200 bar for at kunne anvendes til biler. Opgradering af biogas er blevet demonstreret i projektet MegaStore I, hvor et pilotanlæg blev etableret på Lemvig biogas. Forsøget demonstrerede fuldt ud mulighederne både hvad angik oprensning af biogassen samt opgradering via et metaniserings-anlæg, der kun bestod af én reaktor. Denne konstruktion gør anlægget simpelt. Metanisering foretages primært kun af syngas, der består af kulilte og brint. Syngas frembringes ved forgasning af kul eller biomasse og har normalt 3 reaktortrin involveret. Kuldioxid tilsat brint betragtes almindeligvis sværere at omdanne til metan, men MegaStore projektet i Lemvig har vist, at det er teknisk muligt og at processen er relativ enkelt. Årsagen hertil skal søges i, at der i projektet er udviklet en særlig effektiv katalysator. MegaStore I projektet, der var et pilot projekt videreudvikles nu i MegaStore II projektet financieret af Forsk-El. Projektets slutmål er at udvikle et modulbaseret opgraderingsanlæg, der kan udbygges efter behov via plug and play moduler, der udvikles på basis af allerede eksisterende komponenter for mindst 95% vedkommende. Dette indebærer i fremtiden, at opgradering kan gøres både økonomisk billigt og fleksibelt; idet moduler kan flyttes fra et biogasanlæg til et andet, hvis gasproduktionen øges eller reduceres i perioder. Hertil kommer at gasrensesystemet, der blev udviklet i MegaStore II nu er gjort regenerativt, hvilket er opnået ved en elektrokemisk fjernelse af stort set alle forureninger i biogas. Dette indebærer en signifikant reduktion af omkostninger forbundet med rensning af gassen. Den udviklede gasrenseteknologi kan også anvendes til fjerne af svovlbrinte fra fossilt metan gas, hvor dette er for bekosteligt med kommerciel teknologi. Efter opgraderingsprocessen kan gassen enten pumpes ind på gasledningen eller køles ned og sælges som LNG (liquid natural gass), der i dag anvendes til store dieselmotorer på skibe og endda er ved at få fodfeste til brug ved tungere transport såsom lastbiltransport. CNG (compressed natural gas) er også populær til biler og forefindes i tanke med et tryk på 200 bar. Fra 2012 har Taxi Stockholm næsten kun benyttet biogas til deres bilflåde. 6 Udarbejdet af Professor Per Møller MEK-DTU for Lemvigegnens Landboforening side 13 af 47

14 Figur 5: Pilotanlægget der blev etableret i forbindelse med MegaStore 1 anlægget på Lemvig Biogas, hvor anden generations opgradering af biogas for første gang blev gennemført i Europa. Opgradering af biogas betragtes ofte i den petrokemiske industri som vanskeligt og dyrt, hvorfor kun få har interesseret sig for teknologien. I MegaStore I projektet blev det dokumenteret, at det var muligt at rense gassen på en ny måde, der fremadrettet kan betragtes som værende meget billigt og ikke afstedkomme nogen form for affaldsproduktion. Alternative løsninger: Den nyeste udvikling på katalyseområdet gør det også teknisk muligt at fremstille metanol direkte fra oprenset biogas. Teknologien er kendetegnet ved at kunne producere 1.8 liter metanol pr 1 m 3 biogas, hvis der til en standard biogas tilsættes blot ca. 330 liter brint kubikmeter biogas (se figur 5). Fordelen ved denne teknologi er, at metanol kan bruges som brændstof til biler i lighed med ethanol. Metanol har andre og betragtelig større fordele end ethanol; idet metanol er en international handelsvare, der indgår i den petrokemiske industri og anvendes i stort omfang til fremstilling af bl.a. polymere materialer. Der kan herved åbnes op for fremstilling af grønne petrokemiske produkter. 7 Udarbejdet af Professor Per Møller MEK-DTU for Lemvigegnens Landboforening side 14 af 47

15 Figur 6: Biogas kan også omsættes til metanol ved addition af en mindre mængde mængde brint; idet en ny proces kaldet bireforming tages i anvendelse. Metanol er et fremragende brændstof til såvel benzin som dieselmotorer og kan uden problem erstatte bioethanol, der er mere kompleks og dyrere at fremstille. Metanol reducerer såvel dannelsen af sod og NOx - gasser signifikant. Metanol bruges allerede som brændstoffer i racerbiler og har et oktantal på 110. Kina producere i øjeblikket 50 mill ton metanol primært til bil-brændstof ud fra kul og er dermed i færd med at løse luftforurenings-problemerne i de store byer - dog er metanol frembragt ud fra kul ikke nogen miljøgevinst, hvad angår den globale opvarmning. Den allernyeste teknologi åbner op for fremstilling af kulbrinter med længere kæder - eksempelvis flybrændstof. (2n + 1) H + nco C H(2n+2) + nh O 2 n 2 Teknologien minder på flere punkter om metanol processen beskrevet i figur 5. I stedet for at benytte metoden, hvor brint og kulmonoxid adderes i et methanolsyntesen anvendes i stedet Fischer Trops metoden, passende forhold og over en passen katalysator frembringer enten flybrændstof eller dieselolie af høj kvalitet med et cetan tal på Udarbejdet af Professor Per Møller MEK-DTU for Lemvigegnens Landboforening side 15 af 47

16 Fra: Anna Margrethe Buhl [Anna Margrethe Buhl/BEK/Herning Kommune] Til: Mette Berggreen [Mette Berggreen/BEK/Herning Kommune] Sendt dato: :52 Modtaget Dato: :52 Vedrørende: Vs: Høringssvar til Kommuneplanforslag af 2 Vedhæftninger: LotusNotes 12.pdf Bilag 1_ Ideoplæg vindmøller 2015.pdf Indgående Vs: Høringssvar til Kommuneplanforslag af 2 TO: Mette Berggreen/BEK/Herning Kommune@Herning Kommune Mail indhold: Med venlig hilsen ********************************************* By, Erhverv og Kultur Herning Kommune, Torvet, 7400 Herning Videresendt af Anna Margrethe Buhl/BEK/Herning Kommune den : Fra: Uffe Christensen Til: "bek@herning.dk", Dato: :35 Emne: Høringssvar til Kommuneplanforslag af 2 Her med eftersender jeg det sidste bilag til det høringssvar til Kommuneplans forslaget, som jeg fremsendes for Kaj Jensen, Haderup Pga. af et af bilagenes størrelse bliver dette bilag fremsendt for sig. Jeg vil gerne anmode om en kvittering for modtagelsen af et høringssvar og tilhørende 3 bilag. Pf. tak Med venlig hilsen Uffe Christensen Vindmøllerådgiver Tlf Mobil Mail: ufc@lemvig-landbo.dk side 16 af 47

17 By, Erhverv og Kultur Planafdelingen Torvet 7400 Herning 15. december 2015 Forslag til kommende vindmølleområde i Herning kommune Vi vil gerne genindsende tidligere forslag til vindmølleormåde ved Bjørnkærvej 13, Haderup, som det fremgår af materiale indsendt okt (vedhæftet som bilag 1). Anmeldelsen indeholdt oplæg om vindmølleprojekt med 3-4 stk. på 120 meter høje vindmøller (V90) med vingediameter på 90 meter og navhøjde på 75 meter Vi vil gerne, at forslaget suppleres med alternativ mølle på 122 meter høje vindmøller (V100) med vingediameter på 100 meter og navhøjde på 73 meter. Dette alternativ er mulig ved at lave en mindre terrænregulering på under 1,5 meter ved 3 af mølleplaceringerne. Derved lever begge mølleforslag op til højdekravet fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste på 500 fod (UK). Detaljerne i begge mølletyper i forhold til højde og afstand, samt mest kritiske støj ved naboer er beskrevet i bilag 2. Forslag med en V100 øger elproduktionen af vindmølleprojektet med ca.15 %. Da mølletype V100 vil forvente en elproduktion på ca. 6 mill kwh/år pr mølle i modsætning til 5 mill KWh/år pr mølle. Samme mølletype har dannet grundlag for vindmølleprojektet ved Hoager i Holstebro kommune. I bilag 3 findes dokumentation for at projektet med en V100 kan overholde kravene til støjbekendtgørelsen samt beregninger på skyggekast. Der har været en dialog med Haderup Kraftvarmeværk om et muligt samarbejde med et vindmølleprojekt. Haderup Kraftvarmeværk er positiv overfor at udnytte evt. synergieffekter, hvis dette fremadrettet bliver en fordel at lagre overskudsel i varmeværket. Der er vedlagt en hensigtserklæring i bilag 4. Med venlig hilsen Påvegne af Kaj Jensen Birthe Thordahl Christensen Natur og miljøkonsulent Lemvigegnens Landboforening btc@lemvig-landbo.dk / side 17 af 47

18 7. december 2015 Projektdata for mølleopstilling på Bjørnkærvej 13, Haderup, Herning Kommune. Opstiller: Kaj Jensen Bjørnkærvej 13, Haderup Rådgiver: Lemvigegnens Landboforening. Miljøkonsulent, Birthe Thordahl Christensen, Vindmøllerådgiver, Uffe Christensen, Tlf: , Her under foreløbige data for den mulige mølle opstillingen på Bjørnkærvej 13, Haderup, Herning Kommune. Der er udmålt koter på alle mølleplaceringer, de målte koter er gengivet nedenfor og dokumenteret i vedlagte bilag fra landinspektør firmaet Nellemann og Bjørnkær. Foreløbige data for 4 stk. V90, 2 MW møller med en totalhøjde på 120 meter. Koordinate r. Easting Northing Målt kote, DVR90 Totalhøjde over havet Mølle ,05 151,05 152,4 Mølle ,88 151,88 152,4 Mølle ,28 151,28 152,4 Mølle ,98 149,98 152,4 Nærmeste Bolig Afstand Støjbyrde 6/8 m/s M Bjørnkærvej 13, egen bolig 590 meter 37,3/38,8 N Bjørnkærvej 15, ejet bolig 642 meter 35,2/36,8 C Bjørnkærvej meter 35,1/36,7 Krav fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. (500 fod UK) Foreløbige data for 4 stk.v100, 2 MW møllermed en totalhøjde på 122 meter. Koordinate r. Easting Northin g Målt kote, DVR90 Totalhøjde over havet (behov for terrænregulering) Mølle ,05 153,05 (-0,65) 152,4 Mølle ,88 153,88 (-1,48) 152,4 Mølle ,28 153,28 (-0,88) 152,4 Mølle ,98 151,98 152,4 Nærmeste Bolig Afstand Støjbyrde 6/8 m/s M Bjørnkærvej 13, egen bolig 590 meter 41,2/42,4 N Bjørnkærvej 15, ejet bolig 642 meter 39,2/40,4 C Bjørnkærvej meter 39,1/40,3 Krav fra Forsvarets Bygnings- og Etablissementstjeneste. (500 fod UK) side 18 af 47

19 Landskabelig vurdering af et eventuelt vindmølleområde ved Haderup September 2013 side 19 af 47

20 Indledning Herning Kommune har modtaget en ansøgning med projektforslag til opstilling af vindmøller i et område, der i den gældende vindmølleplan ikke er udpeget som vindmølleområde. Ansøgningen og et senere udarbejdet projektforslag har ligget til grund for de landskabelige undersøgelser og vurderinger. Vurderingerne kan dog betragtes som en generel vurdering af, om det er landskabeligt acceptabelt at opstille vindmøller i det pågældende område. Ved opstilling af vindmøller i området forudsættes det, at alle lovmæssige krav er overholdt. Der er i dette notat udelukkende fokuseret på den visuelle påvirkning af det omkringliggende landskab samt de særlige karakteristika og landskabelige elementer, der er i det pågældende område. Vurderingerne er foretaget på baggrund af landskabsbeskrivelser og analyser, der er lavet ud fra kortstudier, fastlagte arealinteresser, kommuneplaner samt en grundig besigtigelse af landskabet i og omkring området. I det følgende vil der være en kort projektbeskrivelse og dernæst en beskrivelse og analyse af landskabet, der underbygget af foto og kort beskriver områdernes særlige karakteristika og udseende. Det er udpeget, hvad der vil være af visuelle problemstillinger, og hvorfra man vil opleve de beskrevne forhold. Ende- bruges som hjælpemiddel i den videre vurdering af den landskabelige påvirkning. Projektet vindmøller med en maksimal rotordiameter på 90 meter, en maksimal navhøjde på 75 meter og dermed en maksimal totalhøjde på 120 meter. Vindmøllerne står på en lige række i nord-sydlig retning. Vindmøllerne står langs kommunegrænsen til Holstebro Kommune og omkring 3 kilometer sydvest for kommunegrænsen til Viborg Kommune. Landskabsbeskrivelse og analyse Landskabet Kort 1 Landskabets dannelse Ansøgte vindmølleområde Området ligger på den nordligste del af den store Karup Hedeslette syd for den nordligste del af hovedopholdslinjen. Fra morænelandskabet mod nord og øst ud- strækker sig fra Hjelm Hede i nord og følger Karup Å frem til morænelandskabet vest for Silkeborg. Morænelandskabet nordvest og nordøst for området fremstår meget varieret, idet her både er forekomst af randmorænelandskaber og store områder med dødishuller. Imellem det vestligste morænelandskab og Hjelm He- ler. Den sydligste sø Stubbergård Sø, der er omkring 4,5 kilometer lang og meter bred, ender omkring 3,5 kilometer nordvest for området. Landskabet omkring området kan overordnet deles i to landskabstyper, morænelandskab og hedeslette. Smeltevandslandskabet mellem morænelandskaberne og landskabet omkring Karup Å opleves som en blanding af de to landskabstyper, blandt andet fordi der er en smule mere terrænbevægelse. Landskabstyperne er markeret på kort 2, hvor en skravering angiver landskabet, der opleves som en blanding af de to typer landskaber. 1. tager, der specielt syd for det ansøgte vindmølleområde ligger temmelig tæt. Her ligger blandt andet den store Borbjerg Plantage, Sevel Plantage og Nordre Feldborg Plantage som én stor sammenhængende plantage. Sydøst for plantagen, omkring Haderup Å, ligger endvidere en del mindre plantager og sammenhængende bevoksninger, der tilsammen ofte opleves som et stort sammenhængende område. I området mellem Karup Å og Haderup Å og omkring det potentielle vindmølleområde oplever man færre plantager men stadig en del mindre sammenhængende bevoksninger. Endvidere er der mange levende hegn, både på tværs og langs vejene. Hegnene opdeler således markerne i regtangulære rum og står langs vejene som lukkede bevoksninger eller alléligende rækker. Den store Karup Å og den noget mindre Haderup Å snor sig gennem landskabet i et naturligt forløb. Omkring åerne er der ofte mere terræn, og der kan være mindre skrænter langs åernes bredder. Åerne fremstår ikke markante i landskabet, og der er ofte bevoksning omkring dem eller i nærhed til dem. For begge 2 side 20 af 47

21 Kort 2. Eksisterende forhold og landskabskarakterer 10 km 4,5 km åer gælder, at de primært opleves, når de krydses via en vejstrækning. 2. Morænelandskabet mod især nord bærer tydeligt præg af at ligge langs israndslinjen på grund af områderne med randmoræne og de mange dødishuller. Man har derfor oplevelsen af et landskab med stor variation i terræn og dermed også i udnyttelsen af landskabet. I området vest for Stubbergård Sø ligger en del mindre søer, og her er mange mindre bevoksninger. Overordnet set er terrænet storbakket. Indimellem ses områder, med mindre bakkeformationer, der kan fremstå skarpe i form af mindre skrænter og små slugtligende lavninger. Øst for Hjelm Hede fremstår landskabet mere ensartet storbakket til småbakket med en del levende hegn og sammenhængende bevoksninger. Området omkring Stubbergård Sø er ofte meget lukket af bevoksning og terræn, og søen opleves sjældent fra de omkringliggende veje. Imellem de mange sammenhængende bevoksninger oplever man et landskab, der er opdelt af levende hegn i mindre regtangulære jordlodder. Signaturforklaring Landskab med teknisk præg - byer, veje og andre tekniske elementer Morænelandskab med mange plantager Fladt landbrugslandskab indelt i store marker af levende hegn Ansøgte vindmøller Vindmøller kw Vindmøller kw Afstandszonens grænse Vindmølleområder Byer og boliger Inden for 4,5 kilometer fra de ansøgte vindmøller ligger to landsbyer, Herrup og Haderup, samt en samling af huse kaldet Bjergby. Herrup, der ligger i Holstebro Kommune omkring tre kilometer nordvest for området, ligger forholdsvis højt, men på grund af terrænet sydøst for byen og en del bevoksning er der lukket for udsyn over landskabet. Haderup ligger cirka to kilometer øst for området. Fra den vestlige del af byen er der lukket for udsyn over landskabet, både af bevoksning i og omkring haver, men også på grund af bevoksning i landskabet i øvrigt, der blandt andet består af mange levende hegn. Cirka 1,5 kilometer nordvest for området ligger Bjergby, der består af en samling af huse og gårde på side 21 af 47 3

22 begge sider af Viborgvej, rute 16. Ved færdsel på Viborgvej er der meget lukket af bevoksning i form af mindre skovområder og høj og tæt bevoksning omkring boliger. Der kan være enkelte boliger syd for vejen, der har udsigt over landskabet mod syd, men det er vurderet, at det oftest vil være i begrænsede kig mellem bevoksningen. I det åbne land er bebyggelsestætheden størst i morænelandskabet mod nord samt omkring Haderup Å. Kultur og rekreative formål Kirker Herrup Kirke Herrup Kirke er omkranset af by på alle sider, og der er ingen udsigt over landskabet i retning mod det ansøgte vindmølleområde. Haderup Kirke Kirkegården ved Haderup Kirke er omkranset af høje træer mod vest og nord. Desuden ligger kirken inde i byen, og der er ingen landskabelig udsigt fra kirke eller kirkegård. Foto 1 - Typisk billede af slettelandskabet med en smule terrænbevægelse og levende hegn langs vej og på marker. Foto 2 - På kanten af morænelandskabet er der ofte områder med en del terrænbevægelse og mindre bakkeformationer. Blandet udnyttelse af jorden som engområder og dyrket landbrugsjord, samt en del mindre bevoksninger. Kulturmiljø Vest for det ansøgte vindmølleområde, omkring Bjørnkjærvej, ligger et område, der er udlagt som kulturmiljø. I området er der fundet stor koncentration af anlæg fra jernalderen. Der er ikke synlige spor i landskabet efter menneskelig kulturhistorisk aktivitet. Området opleves punktvis mellem bevoksningen langs vejen ved færdsel ad Bjørnkærvej. Det fremstår som et lettere fugtigt område, der primært består af dyrket landbrugsjord med mindre områder med bevoksning eller engagtig karakter. De ansøgte vindmøller vil blive oplevet fra dette områder, men vil ikke påvirke oplevelsen af kulturmiljøet. 4 side 22 af 47

23 Stubbergård Sø og Stubberkloster Stubbergård Sø og det omkringliggende landskab har været fredet siden Formålet med fredningen var at bevare de naturvidenskabelige, kulturhistoriske og landskabelige værdier og forbedre offentlighedens adgang til området. Der er vandrerute rundt om hele søen samt en mindre rute ved den nordligste del af søen. Søen opleves hovedsageligt fra vandreruten omkring denne. Fra de omkringliggende veje er der sjældent kig til søen, da der er meget bevoksning af forskellig art mellem sø og større offentlig vej. Terrænet omkring søen stiger markant, og søen er mange steder omkranset af afgræssede bakkeformationer, der varierer mellem at være svagt stigende til skræntlignende. Det er vurderet, at der ved færdsel omkring søen ikke er langstrakte udsigter til det omkringliggende landskab. Øjet standses af terrænet og den omkringliggende bevoksning, og det er da også landskabet omkring søen, der har den største oplevelsesmæssige værdi. Ved den allersydligste del af søen ligger en parkeringsplads, og Kort 1.2 Lokale interesser Signaturforklaring Kulturmiljø Kirke Ansøgte vindmøller dette er det eneste sted, hvor større offentlig vej passerer i nærhed til søen. Syd herfor stiger terrænet, og der er en del bevoksning. Det er muligt, at en del af vingerne fra de ansøgte vindmøller vil være synlige over bevoksningen, men på grund af den orientering man har ved færdsel omkring søen, er det vurderet, at det ikke vil have væsentlig betydning for oplevelsen af landskabet fra eller omkring søen. Forsidefoto viser den sydligste del af søen set fra parkeringspladsen. Stubberkloster ligger omkring syv kilometer nordvest for området. Klostret er placeret i nærhed til søbredden og er omgivet af det markante bakkede terræn og bevoksningen omkring søen. Det er vurderet, at opstilling af vindmøller i det ansøgte område ikke vil påvirke den visuelle oplevelse af klostret eller oplevelsen af landskabet set fra klostret. Der er på besigtigelse af området ikke fundet steder omkring søen, hvorfra det giver mening at lave visualiseringer. Haderup Å Haderup Å, der løber 2-3 kilometer øst for området, fremstår på kort og luftfoto meget tydelig i det dyrkede landskab, idet den mange steder er omgivet af et bredt bælte af engarealer på begge sider eller til den ene side. Ved færdsel i landskabet opleves åen ikke lige så markant. Områderne omkring åen er mere eller mindre tilgroet af buske og mindre træer. Ved færdsel i landskabet er åen sjældent tilgængelig, og den bemærkes hovedsageligt, når den krydses. Karup Å Karup Å er en stor å, der snor sig med meget naturlige bugtninger gennem landskabet 3-6 kilometer øst for det ansøgte vindmølleområde. Omkring og i nærhed til åen er der en del bevoksning i landskabet. Dette medfører, at åen oftest ikke er specielt synlig fra det omkringliggende landskab. Der er ved besigtigelse af landskabet ikke fundet steder, hvorfra åen fremstår som et markant element i landskabet eller steder, hvorfra der er lange kig langs åen i retning mod vindmølleområdet. Åen opleves primært, hvor den krydses. Kongenshus Mindepark Omkring ni kilometer øst for det ansøgte vindmølleområde starter Kongenshus Mindepark. Stedet blev oprettet til minde for hedens opdyrkere, som forvandlede den hårde jord til et mere frugtbart landskab. I Kongenshus Mindepark kan man opleve et af landets største hedearealer på ha samt et naturcenter i den nordøstlige del. I mindeparken er der ofte langstrakt udsigt over hedearealerne, og de ansøgte vindmøller vil formentlig være synlige. Afstanden og det at man i forvejen oplever tekniske elementer i landskabet betyder dog, at vindmøllerne sandsynligvis ikke vil påvirke den samlede landskabsoplevelse. Eksisterende og planlagte vindmøller Inden for 10 kilometer fra det ansøgte vindmølleområde er der tre grupper med mellemstore vindmøller. De nærmeste vindmøller er en række med syv vindmøller på 100 meter, der står knap 3,5 kilometer sydøst for området. Størstedelen af rækken står inden for et område, der er udlagt til vindmølleområde T14 i Herning Kommunes vindmølleplan. Området er udlagt til 7-10 vindmøller med en totalhøjde på meter. I Holstebro Kommune er der to områder, der ifølge Holstebro Kommunes vindmølleplan er udlagt som vindmølleområder. Omkring syv kilometer mod sydvest ligger området Hogager 34.T.03 der kan rumme vindmøller på maksimalt 120 meter. Omkring seks kilometer mod nordvest ligger området Nordøst møller på op til 102 meters totalhøjde. Højderne vil dog formentlig blive begrænset på grund af radarzonen til Karup Lufthavn. Holstebro Kommune oplyser i øvrigt, at der eventuelt vil blive tale om et vindmølleområde øst for Stubbergård Sø. side 23 af 47 5

24 Samspillet mellem de ansøgte vindmøller og de eksisterende eller nye vindmøller sydøst for Haderup skal belyses. På en kort strækning på Viborgvej, rute 16, vest for Bjergby har man udsigt over landskabet mod syd og sydøst. Her vil de ansøgte vindmøller blive oplevet i samspil med de syv eksisterende ellermed nye større vindmøller øst for Haderup. Den umiddelbare vurdering er, at der ikke vil være store visuelle eller landskabelige problemer ved samspillet fra Viborgvej eller andre steder i det omkringliggende landskab. Dog skal man være opmærksom på, at opstilles der vindmøller i alle områder, vil det generelle landskabsbillede i området blive noget mere præget af tekniske anlæg. Endelig vurdering og konklusion Landskabets karakteristika og opbygning betyder meget for, hvordan man oplever vindmøller i det pågældende landskab. Landskabet inden for 4-5 kilomter fra de ansøgte vindmøller har to forskellige karaktertræk, idet vindmølleområdet ligger lige der, hvor moræne- hele det omkringliggende landskab er dog, at det opleves meget lukket på grund af bevoksningen. tager og anden sammenhængende bevoksning, der ofte ligger så tæt, at man hele tiden færdes i et meget lukket landskab, hvor langstrakte udsigter ikke er mulige. Herfra er det vurderet, at vindmøllerne ofte vil være skjult bag bevoksningen eller vingerne vil blive oplevet over denne. Det er samtidig vurderet, at hvor de er synlige, vil de sjældent virke væsentligt forstyrrende på oplevelsen af landskabet. I det bakkede morænelandskab mod nord færdes man også i et landskab, der opleves meget lukket. Udsynet er ofte begrænset til mindre landskabsrum eller næste bakketop. Landskabet har generelt en mellemstor skala, men der er også områder, hvor landskabet har en lille skala. Disse forhold kan dog godt forenes med vindmøller på 120 meter i et lukket landskab som dette, specielt fordi vindmøllerne ikke står placeret direkte i denne landskabstype, men blot i nærhed til det. De ansøgte vindmøller vil formentlig blive oplevet glimtvis imellem bevoksningen, men der er ikke fundet steder, hvor det er vurderet, at de vil påvirke den visuelle oplevelse af landskabet eller landskabelige elementer negativt. Fra Viborgvej, hvor man færdes lige i overgangen mellem de to landskabstyper, er der på en kort stækning udsigt over landskabet mod sydøst, hvor vindmøllerne kan påvirke oplevelsen af landskabet. Længere væk end de 4-5 kilometer er landskabet mod mod nord er mere varieret. Omkring Sevel nordvest for de ansøgte vindmøller stiger terrænet betydeligt, men på grund af bevoksning og afstand er det vurderet, at der ikke vil være en visuel påvirkning fra vindmøllerne. De særligt værdifulde landskabelige elementer i området er Stubbergård Sø og det omkringliggende landskab samt de to store åforløb Haderup Å og Karup Å, hvor Karup Å fremstår som den mest markante uden dog at være et markant element i landskabet. Ved færdel ved eller langs Karup Å, helt nede ved åen, er det muligt at vindmøllerne vil være punktvis synlige, men det er vurderet, at det ikke vil påvirke oplevelsen af åens forløb og naturskønne forhold. Da Karup Å sjældent fremstår markant eller synlig fra det omkringliggende landskab, er det vurderet, at de ansøgte vindmøller ikke vil have en visuel påvirkning af oplevelsen af åen i landskabet. For Stubbergård Sø gælder nogenlunde samme vurdering som Karup Å. Oplevelsen af søen og det særlige landskab, der omkranser den, opleves primært ved færdsel i selve området. Det er vurderet, at oplevelsen af dette vil ikke blive påvirket i det tilfælde, at vind- ende af søen. De ansøgte vindmøller har en rotor, der er rimelig stor i forhold til tårnet, hvilket medfører, at man ofte vil opleve, at vingerne forsvinder dybt bag bevoksningen. Den overordnede vurdering af området er, at det rent landskabeligt er egnet til vindmøller på meter. Det skal dog bemærkes, at landskabet kan blive kraftigt påvirket af vindmøller, hvis det bliver realiseret, at der opstilles store vindmøller i alle de udlagte og eventuelt udlagte områder. Forslag til visualiseringspunkter 1. Fra Viborgvej lige inden Bjergby er der på en kort strækning åbent i bevoksningen mod syd. 2. Fra hjørnet mellem Viftrupvej og Ørnevej i Haderup. Få boliger vil have den udsigt, da der er meget lukket af bevoksning. Umiddelbart virker det som det eneste sted i Haderup, hvorfra vindmøllerne vil være synlige. 3. Fra Bjørnkjærvej. Landskabet falder en smule mod bækken, og her er lidt mere åbent med små bevoksninger. Vejen er dog meget lidt befærdet og på noget af strækningen skærmer levende hegn langs vejen for udsyn. 4. Fra Viborgvej, hvor man på en kort strækning vest for Bjergby færdes højt i et åbent landskab. Her er der udsigt over landskabet mod syd og sydøst. Kort 3 Forslag til visualiseringspunkter 4,5 km Signaturforklaring Nummer for fotopunkt Fotopunkter for visualiseringer Ansøgte vindmøller Afstandszonens grænse 6 side 24 af 47

25 Vindmølleprojekt ved Bjørnkær, Haderup Ansøgning om udlægning af vindmølleområde og anmeldelse af Vindmøller side 25 af 47

26 Indholdsfortegnelse Ansøger og ejerforhold 4 Projektforslag 4 Potentielle miljøforhold 5 Afstand til naboer og nærmeste byer 5 Landskabsforhold 5 Eksisterende vindmøller 6 Øvrige tekniske anlæg 7 Natur m.m. 7 Støj 8 Skyggekast 10 Visualiseringer 12 side 26 af 47

27 Ansøgning til vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup 25. oktober 2013 Ansøgning om nyt vindmølleområde og anmeldelse af 4 stk. 2 MW møller Vest for Haderup Dette er en revideret ansøgning til, at et område ved Bjørnkær, vest for Haderup udlægges som vindmølleområde. Projektet er rettet til i forhold til indsendt materiale den 16. August Projektet er optimeret i forhold til højdebegrænsning på 500 fod over havets overflade i forhold til Karup Flyveplads. Områdets udstrækning fremgår af det vedlagte kortmateriale. Dette er samtidig en anmeldelse af et vindmølleprojekt efter VVMbekendtgørelsen og derfor anmodes der om, at der kan igangsættes udarbejdelse af en Miljørapport og VVM-redegørelse for rejsning af møller i det givne område. Udfra højdebegrænsningerne i forhold til Karup Flyveplads giver det mulighed for 120 meter høje møller. Den valgte opstillingen og højde af møller er verificeret af Flyvertaktisk Komando den 20. Aug. 2013, hvor de godtgøre, at det ikke er i konflikt med restriktionen på 500 fod over havets overflade. Der er på initiativ fra Herning kommune udarbejdet en landskabsanalyse fra PlanEnergi i september Udfra landskabsanalysen er der udarbejdet visualiseringer af det ansøgte projekt. I det følgende er der samlet information om det ansøgte område med de omtalte visualiseringer samt støj og skyggekast beregninger ved naboer og den samlede bebyggelse Bjergby og landsbyen Haderup. Der er i forslaget stræbt efter at leve op til de generelle kriterier for vindmøller i Herning kommunes vindmølleplan Projektforslaget er med 3-4 møller, som står på en lige række, hvor det overholder afstande til beboelse og projektet ligger udenfor diverse beskyttelseshensyn. Er der spørgsmål i henhold til informationerne er henvendelse naturligvis velkommen. Her til står ansøger Kaj Jensen ( ) og vi naturligvis til rådighed. Venlig hilsen Birthe Thordahl Christensen Natur og Miljøkonsulent / btc@lemvig-landbo.dk Uffe Christensen Vindmøllerådgiver / ufc@lemvig-landbo.dk Oktober 2013 Lemvigegnens Landboforening side 27 af 47 3

28 Ansøgning til vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup Ansøger og ejerforhold Kaj Jensen og Jane Mortensen Bjørnkjærvej Vinderup Det ansøgte projektområde ligger på matrikel 1bt og 3u, Haderup by, Haderup lige øst for Soejendommen Toftegård. Arealet er ejet af Jane Mortensen og begge ansøger bor på Toftegård, Bjørnkjærvej 13, vest for projektområdet. Projektforslag Det ansøgte område med mulige mølleplaceringer fremgår af kort 1 og en præcis placering fremgår af kort 9. Der er arbejdet på et hovedforslag på fire møller og et alternativt forslag med 3 møller. Mølleplaceringerne er stadig kun forslag og kan ændres undervejs og analyserne af diverse miljøkonsekvenser viser at kravene til støj kan overholdes for det viste forslag. Mølletypen der er undersøgt er en V90-2 MW med et forkortet mølletårn på 75 meter med rotordiameter på 90 meter, hvilket giver en totalhøjde på 120 meter. Mølletypen har en lysgrå farve ( RAL 7035), som lever op til kravene i trafikstyrelsen bestemmelser for afmærkning af vindmøller, BL Der er ingen eksisterende møller, der tages ned i forbindelse med ansøgte projekt. Hovedforslag I hovedforslaget er der 4 Stk. møller på 120 Kort 1: kortet viser placeringen af hovedforslaget med 4 Stk. 120 m høje møller i rødt samt afstanden på 4 gange møllenshøjde. Det alternative forslag udgår den sydligste mølle 1 og afstandskravet reduceres yderligere mod syd. meter, som placeres i en nord-sydgående retning. Der kan forventes en årsproduktion på ca. 20 mill kwh. svarende til strømforbruget hos ca husstande. Møllerne er placeret med en indbyrdes afstand på 275 m, som svare til 3 gange rotordiameteren. Støjkravene ved naboer og det støjfølsomme område ved Vivtrup/Bjergby og har haft indflydelse på placeringen og den indbyrdes afstand. Alternative forslag I det alternative forslag udgår hovedforslagets mølle syd for vejen mellem Hedevej og Toftegård, men placering og størrelse af de tre møller nord for vejen er uændret i forhold til hovedforslaget. Der kan forventes en årsproduktion på ca. 15 side 28 af 47 4 Oktober 2013 Lemvigegnens Landboforening

29 Ansøgning til vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup mill kwh. svarende til strømforbruget hos ca husstande. Potentielle miljøforhold De følgende beregning og opmålinger bygger kun på hovedforslaget, som repræsentant for største belastning i området. Afstand til nabo og nærmeste by Afstandskravet til nærmeste bolig er 4 gange møllernes totalhøjde, hvilket giver 480 meter. Den nærmeste bolig i både hovedforslaget og det alternative forslag er Bjærnkærvej 13, som er ansøgers egen bolig, med en afstand på 590 meter. Tabel 1 viser afstanden mellem nærmeste bolig og mølle, hvor det ses at afstandskravet er overholdt ved alle de nærmeste boliger. Tabel 1: Afstand mellem boliger og nærmeste mølle. Hedevej Bjergby/Viftrup Haderup Indenfor 4,5 km fra de ansøgte vindmøller ligger landsbyerne Haderup og Herrup, samt den samlede bebyggelse kaldet Bjergby. I den landskabelig vurdering fra PlanEnergi september 2013 vurderes det, at der fra Herrup ca. 3 km mod nordvest er et lukket udsyn over landskabet mod syd. Fra Haderup vurderes det at være en del bevoksning i selve Haderup og i landskabet, der begrænset udsynet mod mølleprojektet. Fra Bjergby vurderes der at være et begrænset kik mod syd mellem bevoksning. Udfra denne analyse vurderes det samlet, at det er begrænset, hvad de bymæssige områder bliver påvirket af det ansøgte projekt. 1.1 Landskabsforhold Projektområdet ligger i den nordlige del af Karup Adresse Afstand (meter) Nærmeste mølle Bjørnkærvej Bjørnkærvej 15 (ejet) Bjørnkærvej 13 (egen) Bjørnkærvej Bjørnkærvej Bjørnkærvej Bjørnkærvej Bjørnkærvej Viftrupvej Hedevej Hedevej Hedevej Kort 2: kortet viser placeringen af projektforslaget i forhold til særlig kulturhistoriske elementer, fredede arealer og områder udpeget som landskabsområder. Oktober 2013 Lemvigegnens Landboforening side 29 af 47 5

30 Ansøgning til vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup Hedeslette og stedet er lokalt fladt. Som tidligere nævnt er der udarbejdet en landskabsanalyse af området, og her nævnes kort konklusionen fra denne rapport. Vindmølleområdet ligger, hvor den flade hedeslette møder det bakkede moræne landskab. Landskabet er præget af en del bevoksning som gør landskabet lukket, og dermed er der få langstrakte udsyn. De valgte visualiseringspunkter er valgt, hvor der netop er mest udsyn til det ansøgte vindmølleprojekt, men derudover vil de ansøgte vindmøller oftest opleves med vingerne over bevoksning eller skjult bag den. Det er vurderet, at de rekreative og landskabsmæssige værdifulde områder ved Stubbegård Sø, Haderup og Karup Å ikke væsentlig vil forstyrres af de ansøgte vindmøller. Det er også vurderet at Haderup og Herup kirker, som ligger inden for 4,5 km ikke vil forstyrres af de ansøgte vindmøller. Der er ingen sammenfald med udpegning af særlige landskabsområde, beskyttede jord og stendiger, samt beskyttelseslinjer for å, sø, skov og kirker, som det ses på kort 2. Eksisterende og planlagte møller Den nærmest møllegruppe står sydøst for Haderup omkring 3 km fra ansøgte møller, hvor der står 7 vindmøller på ca. 100 m, og dette område er også udlagt til fremtidig vindmølleormåde T14 i Herning kommunes vindmølleplan Møllerne er opstillet i 2000 og er derfor 13 år gamle. Længere væk står flere grupper af mindre vindmøller og disse er længere væk end 28 x totalhøjden på de ansøgte møller. Af de nærmeste kan nævnes en gruppe på 4 møller af forskellige art på en række med en højde fra m, som står over 4,5 km væk. En anden gruppe på 4 møller på 74 m høje møller står ca. 6,5 km mod nordvest fra ansøgte projekt. Det forventes ikke at de mindre eksisterende møller vil opleves i samme landskab. Nordøst for Skave 34.T.07 Maks. 4 vindmøller meter 500 kw Vestasmølle opsat i 1993 (rotor 39 m og navhøjde 40 m) Hoager 34.T vindmøller, maks 120 meter høje 10 km 4x Micon 75 m høje Eventuelt kommende vindmølleområde EP2 Møllen har været ude af drift siden maj Møllen forventes snarest af fjernes Af yderlige udlagte vindmølleområder ligger der indenfor 10 km, to områder i Holstebro kommunes temaplan for vindmøller samt et område ca. 2 km nord for det ansøgte, som er under behandling. Nordøst for Skave ligger området 34.T.07 omkring 6 km mod nordvest og det er udlagt til op til fire vindmøller mellem meter i totalhøjde. Ved Hoager ca. 7 km sydvest for ansøgte projekt planlægges der for 4,5 km 4 møller m høje Ny omfartsvej i planlægning Ø. Børsting, Viborg Haderup T14, 7-10 vindmøller meter i totalhøjde. Eksisterer 7 Stk. 100 meter Kort 3: Oversigt over de nærmeste og eksisterende møller med deres placering og planlagte vindmølleområder i Herning, Holstebro og Viborg kommune. Den røde afgrænsning viser 4 km væk fra de ansøgte møller som svare til 28 x totalhøjden. side 30 af 47 6 Oktober 2013 Lemvigegnens Landboforening

31 Ansøgning til vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup møller på op til 120 meter i totalhøjden. Mod nordøst ca. 9 km fra ansøgte projekt er der udpeget et mindre vindmølleområde i Viborg kommune ved Øster Børsting. Vindmølleområdet T14 i Herning kommune og vindmølleområderne EP2 og 34.T03 i Holstebro kommune forventes at skal tage hensyn til højdebegrænsningerne til Karup lufthavn, hvilket kan begrænse den planlagte totale højde. I forhold til det visuelle samspil mellem de ansøgte vindmøller og de eksisterende møller sydøst for Haderup vil der på en kort strækning på Viborgvej, rute 16, vest for Bjergby være udsigt over landskabet mod syd og sydøst, hvor der vil være udsigt til begge parker. Dette er vist på visualisering 4. Det vurderes udfra visualiseringen ikke at være nogen visuelle problemer mellem den ansøgte og eksisterende vindmøllepark. I forhold til de udlagte vindmølleområder vil en gennemførelse af alle vindmølleprojekter ændre landskabet til et område præget af tekniske anlæg. Det vil hovedsagligt være området EP2 lige nord for Viborgvej, der vil give den største samspil med det ansøgte vindmølleprojekt. hvilket svare til 5 gange møllernes totalhøjde. Natur m.m. Der er ingen 3-beskyttet natur i selve opstillingsområdet, som består af dyrkede marker adskilt af læhegn af løvtræer. Der er et mindre vandhul ca. 75 m fra placeringen af mølle 3. Bjørnkær bæk ligger ca. 120 m mod vest fra placeringen af mølle 1 og 4, men de andre møller står længere væk. Langs Bjørnkær bæk ligger mose, vandhuller og engarealer, men også dyrkede arealer. Syd for Bjergby ligge et mindre areal med hede. Større sammenhængede naturarealer ligger omkring 2 km væk ved Stubbegård sø mod nord og Haderup Å mod øst, som indeholder enge, moser og overdrevsarealer. Der ligger større hedearealer syd for ansøgte projektområde. De nærmeste natura 2000 områder ligger i en afstand af 3-4 km og er habitatområdet Krarup Å (H40) mod øst og Hjelm Hede, Flyndersø og Stubbegård Sø (H 41) mod nord. Længere væk ligger habitatområdet Hessellund Hede mod Øvrige teknisk anlæg Af tekniske anlæg går der en større elledning vest-øst lige nord og syd for Viborgvej, nord for projektområdet. Udover landbruget er der ingen industri i lokalområdet, som syner i landskabet. Der er en omfartsvej underplanlægning vest for Haderup, som er skitseret på kort 3. Der er umiddelbart ingen problemer i forhold til den foreløbige placering af vejen og det ansøgte vindmølleanlæg, da afstanden er ca. 600 meter, Oktober 2013 Lemvigegnens Landboforening Kort 4: kortet viser møllernes placering og arealer som er beskyttet af naturbeskyttelseslovens 3. side 31 af 47 7

32 Ansøgning til vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup sydøst (H227) og Sønder Feldborg Plantage (H56) mod syd, der også ligger indenfor Fuglebeskyttelseområde (F42) Støj Der er regler for at vindmøller ikke må støje mere end 44 db(a) ved en vindhastighed på 8 m/s, henholdsvis 42 db(a) ved en vindhastighed på 6 m/s, i det mest støjbelastede punkt ved udendørs opholdsarealer højst 15 meter fra nabobeboelse i det åbne land. Fra den 1. jan er der krav til at lavfrekvent støj indendørs ikke må overskride 20 db ved vindhastighed på både 6 og 8 m/sek. Beregningerne af støjemissionen er foretaget på grundlag af retningslinjerne, der er formuleret i vindmøllebekendtgørelsen og er udført i programmet WindPRO version 2.8. Det konkrete støjniveau afhænger af afstanden til vindmøllerne, af de klimatiske forhold, herunder vindens retning og hastighed, temperatur, lufttryk og luftfugtighed. Derudover er støjniveauet afhængigt af de vindmølletekniske forhold, der er fastlagt for hver mølletype. Tabel 1: Resultatet af støjberegning for projektforslag med 4 stk. V90 Støjberegninger til hovedforslaget Det er sikret, at placeringen af de 4 x 120 meter høje møller lever op til støjkravene ved naboerne og landsbyen Bjergby og byen Haderup, som er betragtet som støjfølsomtområde. Ingen af møllerne er støjreduceret. Støjberegningerne ses i tabel 1 og kort 4 og 5. Kort 4: Støjudbredelsen ved 6 m/sek for hovedforslaget med 4 stk. 120 meter høje møller Kort 5: Støjudbredelsen ved 8 m/sek for hovedforslaget med 4 stk. 120 meter høje møller side 32 af 47 8 Oktober 2013 Lemvigegnens Landboforening

33 Ansøgning til vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup Tabel 2: Resultatet af lavfrekventstøjberegning projektforslag med 4 x V90 Tabel 1: Skyggekast hos naboer A Bjørnkærvej 11,Ejendom ejet B Bjørnkærvej 10 C Bjørnkærvej 9 D Bjørnkærvej 8 E Bjørkærvej 7 F Bjergby og Vivtrup G Viftrupvej 9 H Haderup I Hedevej 9 J Hedevej 2 K Hedevej 11 L Hedevej 4 M Bjørnkærvej 13, Egen bolig. N Bjørnkærvej 15, Ejendom ejet. O Bjørnkærvej 17 Skygge, forventede værdier - Skyggetimer pr. år [h/år] 4:56 2:45 5:28 1:10 1:20 0:00 4:56 0:34 6:00 7:06 4:03 6:34 18:28 12:54 0: Kort 6: Lavfrekventstøjudbredelsen ved 6 m/sek for hovedforslaget med 4 stk. 120 meter høje møller Kort 7: Lavfrekventstøjudbredelsen ved 8 m/sek for hovedforslaget med 4 stk. 120 meter høje møller Kort 8: Isolinjer af skyggekast for hovedforslaget med 4 stk. 120 meter høje møller Oktober 2013 Lemvigegnens Landboforening side 33 af 47 9

34 Ansøgning til vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup Projektet lever også op til kravene for lavfrekvent støj. Beregninger for lavfrekvent støj ses i tabel 2 o g støjudbredelsen ved vindhastigheder på 6 og 8 meter/sek vises på kort 6 og 7. Skyggekast Den vejledende grænseværdi for maksimal skyggebelastning fra den ansøgte vindmøller er 10 timer pr. år. Af kort 8 og tabel 3 fremgår en nærmere analyse af den maksimale skyggebelastning på nabobeboelserne. Resultaterne viser, at 2 ud af 14 naboer, der er taget med i beregningerne, vurderes at få mere en 10 timers skyggebelastning. Begge disse boliger er ejet af ansøger, hvoraf den ene bruges til egen bolig. I beregningerne er der ikke taget hensyn til, om der ligger bygninger eller tæt, høj bevoksning mellem boligen og møllen, som reelt vil reducere skyggekastpåvirkningen. Der er således ikke forhold omkring skyggekast, der forhindrer den foreslåede mølleplacering. Visualiseringer Påbaggrund af landskabsanalysen er der valgt at udarbejde visualiseringer fra 4 forskellige retninger som ses på kort 8. Vindmøllernes placering skal ses som foreløbige placeringer og derfor giver visualiseringerne kun et indtryk af hvordan 4 møller ser ud i dette landskab. Fotografierne til udarbejdelsen af visualiseringerne er optaget med et digitalt full frame kamera med optik, der svarer til 50 mm brændvidde ved analoge optagelser og bedst gengiver synsindtrykket på stedet. Det giver en ideel betragtningsafstand på 35 cm med hensyn til sammenligning og perspektiv. Ideel afstand må ikke forveksles med læserens individuelt foretrukne læseafstand. Fotopunkterne er fastlagt ved måling af GPS-koordinater. Fotografierne er taget i juli Alle visualiseringer er udarbejdet i programmet WindPro version 2.9, hvor hver enkelt visualisering er kontrolleret ud fra kendte elementer i landskabet. Kort 9: De ansøgte vindmøllers placering samt forventet vejadgang til møllerne. De endelige placeringer er ikke endelige, men de viste har dannet grundlag for de øvrige beregninger. side 34 af Oktober 2013 Lemvigegnens Landboforening

35 Ansøgning til vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup Kort 9: De ansøgte vindmøllers placering samt forventet vejadgang til møllerne. Det alternative forslag udlukker den sydligste møller i forhold til hovedforslaget med 4 møller. De endelige placeringer er ikke endelige, da der kan ske justeringer under planlægningsprocessen. Oktober 2013 Lemvigegnens Landboforening side 35 af 47 11

36 Ansøgning til vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup Billed 1 er taget Ca. 1,1 km nord for projektområdet øst for Bjergby på Viborgvej (rute 16). Der er en kort strækning, hvor der er åbent i bevoksningen mod syd,som giver udsyn Ove ren forholdsvis fladt område med marker adskilt af læhegn og plantageområdet i baggrunden. side 36 af Oktober 2013 Lemvigegnens Landboforening

37 Ansøgning til vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup Visualisering 1: Fra denne retning ses ind for enden af den ansøgte vindmøllerække. De ansøgte vindmøller er dominerende i denne afstand over det flade landskab, hvor også højspændingsmaster præger landskabet i matchene højde som de ansøgte vindmøller. Oktober 2013 Lemvigegnens Landboforening side 37 af 47 13

38 Ansøgning til vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup Billed 2 er taget ca. 1,7 km øst for projektområdet fra boligområde ved Haderup, fra hjørnet mellem Viftrupvej og Ørnevej. side 38 af Oktober 2013 Lemvigegnens Landboforening

39 Ansøgning til vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup Visualisering 2. Fra denne retning ses de 4 møllevinger henover det mellemliggende læhegn, hvor nacellen lige ses fri for træerne. I landskabsanalysen fra PlanEnergi sep vurderes dette sted som det eneste i Haderup, hvor vindmøllerne vil være synlig og kun få boliger vil opleve det. Oktober 2013 Lemvigegnens Landboforening side 39 af 47 15

40 Ansøgning til vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup Billede 3 er taget Ca. 850 m vest for projektområdet på Bjørnkærvej. Her er landskabet lidt mere åbent med mindre bevoksning. Terrænet falder en smule ned mod bækken, men ellers opleves landskabet fladt. For at kunne rumme hele det ansøgte vindmølleanlæg er billedet vist i panorama. side 40 af Oktober 2013 Lemvigegnens Landboforening

41 Ansøgning til vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup Oktober 2013 Lemvigegnens Landboforening side 41 af 47 17

42 Ansøgning til vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup Visualisering 3: Fra denne retning ses der ind på siden af møllerækken, der er dominerende på denne afstand fra Bjørnkærvej. Bjørnkærvej er meget lidt befærdet og på noget af strækningen skærmer levende hegn langs vejen for udsyn. side 42 af Oktober 2013 Lemvigegnens Landboforening

43 Ansøgning til vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup Oktober 2013 Lemvigegnens Landboforening side 43 af 47 19

44 Ansøgning til vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup Billed 4 er taget ca.1,7 km nordvest for projektområdet ved Viborgvej, hvor man vest for Bjergby færdes højt i et åbent landskab, hvor der udsyn til det mere flade hedeslette mod syd og sydøst. Vindmøllegruppen sydøst for Haderup ses midt i billedet. side 44 af Oktober 2013 Lemvigegnens Landboforening

45 Ansøgning til vindmølleprojekt Bjørnkær, Haderup Visualisering 4: Fra denne retning ses der skråt ind på møllerækken, som ses dominerende udover det mere flade landskab mod sydøst. De eksisterende vindmøller sydøst for Haderup adskiller sig fra de ansøgte vindmøller på grund af afstand og størrelse og der opleves ikke nogen forstyrrelse i landskabet. Oktober 2013 Lemvigegnens Landboforening side 45 af 47 21