Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø
|
|
- Kim Bjerregaard
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Husdyrgødning, halmtilsætning, metanisering og afsætning af procesvarme Af Torkild Birkmose RAPPORT Marts 2015
2 INDHOLD 1. Indledning og baggrund Eksisterende og planlagte biogasanlæg Nye anlæg Tilsætning af halm på op til 14 pct. tørstof i input Energiproduktion Tilsætning af al overskudshalm til biogasanlæg Gasanvendelse og opgradering ved metanisering Konklusion... 12
3 1. INDLEDNING OG BAGGRUND I rapporten Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø er det beregnet, at der i alt er knap ton tørstof til rådighed til energiproduktion i husdyrgødning, overskudshalm og biomasse fra plejekrævende naturarealer. Af denne biomasse kan der potentielt produceres ca. 4,8 PJ energi. Biomassen er imidlertid ikke jævnt fordelt, og hensynet til produktion og transport af biomasse, konvertering af biogassen til energi, transport og forbrug af energi mv. gør, at placeringen af biogasanlæg skal ske ud fra en lang række hensyn. Mængde, type og placering af husdyrgødningen vil være af afgørende betydning for antal, placering og størrelse af biogasanlæggene. I dette notat er der lavet et foreløbigt bud på placering og antal biogasanlæg, og den potentielle mængde husdyrgødning pr. anlæg er kvantificeret. Gasproduktionen kan øges betydeligt ved at tilføre overskudshalmen fra landbruget til biogasanlæg. Yderligere kan produktionen øges ved at opgradere biogassen med brint, som kan produceres med overskudsstrøm fra vindmøller (metanisering). Rapporten illustrerer denne produktion og viser, at den procesvarme, som produceres i forbindelse med opgraderingen, kan udnyttes i det eksisterende fjernvarmenet. 2. EKSISTERENDE OG PLANLAGTE BIOGASANLÆG På Fyn er der i dag to biogasanlæg i drift: Fangel og Davinde. Derudover er to biogasanlæg under opførelse: Heden i Faaborg Midtfyn Kommune og Nordfyns Biogas i Nordfyns Kommune. De omtrentlige behandlede gødningsmængder er anført i tabel 1. I alt vil der blive afgasset ca ton, når Heden og Nordfyn kommer i drift. Tabel 1. Omtrentlige årligt behandlede mængder husdyrgødning i eksisterede anlæg og anlæg under opførelse. Anlæg Status Behandlet gødningsmængde, ton pr. år Fangel Eksisterende Davinde Eksisterende Heden Under opførelse Nordfyns Biogas Under opførelse I alt Ifølge kortlægningen af husdyrgødning i rapporten Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø bliver der årligt produceret ca ton husdyrgødning. Ca. 25 pct. af husdyrgødningen anvendes derfor allerede i dag til biogasproduktion (incl. på anlæg under opførelse). I tabel 2 er den samlede mængde husdyrgødning i det anslåede eksisterende opsamlingsområde til eksisterende anlæg anført til ton, hvoraf langt hovedparten findes på store bedrifter. Med et groft estimat indsamles derfor pct. af husdyrgødningen i disse områder. Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 3
4 På figur 1 er det anslåede afhentningsområde for de fire eksisterende anlæg anført med gul farve. Der er regnet med en maksimal afhentningsradius på ca. 15 km fra anlægget. Af figur 1 fremgår det, at leverandørkredsen til især anlægget ved Heden og Nordfyn også findes uden for det estimerede (gule) afhentningsområder. Det betyder dels, at estimatet af, at pct. af husdyrgødningen indsamles til de eksisterende anlæg formentlig er overvurderet, og dels, at den estimerede til rådighed værende mængde til eventuelt kommende anlæg ved Vestfyn, Assens og Svendborg også er overvurderet (tabel 3). I de videre beregninger antages det derfor, at 70 pct. af husdyrgødningen kan mobiliseres til biogasanlæg. Tabel 2. Potentiel husdyrgødningsmængde i afhentningsområdet for eksisterede anlæg. Anlæg Landareal, Alle bedrifter, ton Store bedrifter, ton hektar Gylle Dybstr. Staldgød. Gylle Dybstr. Staldgød. Fangel og Davinde Heden Nordfyns Biogas I alt NYE ANLÆG Ud fra en vurdering af den maksimale køreafstand er der placeret et antal anlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Der er ikke taget stilling til en konkret placering ud fra hensyntagen til naboer, naturforhold, tilkørselsforhold, grundvandinteresser, afsætningsmuligheder for energien og andre vigtige forhold, som har stor betydning for placeringen af et biogasanlæg. I alt er der indplaceret fem biogasanlæg, som stort set kan dække de ledige områder på Fyn, Langeland og Ærø. Afhentningsområderne for de seks anlæg er indtegnet på figur 1, og de potentielle gødningsmængder er opgjort i tabel 3. Tabel 3. Potentiel husdyrgødningsmængde i afhentningsområdet for nye anlæg. Anlæg Landareal, Alle bedrifter, ton Store bedrifter, ton hektar Gylle Dybstr. Staldgød. Gylle Dybstr. Staldgød. Vestfyn Assens Svendborg Kerteminde Sydlangeland Ærø I alt Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 4
5 Hvis det antages, at anlæggene kan modtage ca. 70 pct. af husdyrgødningen i afhentningsområderne, skal de fire anlæg på Fyn hver dimensioneres til at behandle ca ton husdyrgødning, affald, halm og energiafgrøder årligt. I størrelse vil disse anlæg omtrentlig svare til de to anlæg, som er under opførelse i Heden og Nordfyn. De to anlæg på Sydlangeland og Ærø vil blive noget mindre og skal dimensioneres til henholdsvis ca ton og ton biomasse årligt. Det er ikke taget stilling til, om de foreslåede anlægsantal og størrelse er driftsøkonomisk optimalt. Ud fra en driftsøkonomisk overvejelse kunne det måske være mere optimalt at placere ét nyt anlæg på Vestfyn og ét på Østfyn, og muligvis er der slet ikke driftsøkonomisk rationale i et placere anlæg på Langeland og Ærø, da disse anlæg vil blive relativt små. Færre, men større anlæg på Fyn vil dog sandsynligvis betyde, at der kommer flere yderområder, hvorfra det ikke vil være rentabelt at hente husdyrgødningen ind til anlægget, fordi transportomkostningerne bliver for høje. Figur 1. Anslåede afhentningsområder for eksisterende og nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Figur udarbejdet af Julie Houge Hansen, SDU. Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 5
6 4. TILSÆTNING AF HALM PÅ OP TIL 14 PCT. TØRSTOF I INPUT Det er ikke rentabelt at producere biogas på basis af husdyrgødning alene, fordi tørstofprocenten og dermed energitætheden er for lav. Der skal derfor tilsættes andre biomasser med et højere tørstofindhold for at øge gasproduktionen og produktiviteten. Halm er en potentiel vigtig biomasse, som i fremtiden kan vise sig at blive brugt i biogasanlæg i større omfang. I tabel 5 er det beregnet, hvordan biomassesammensætningen til de ti eksisterende og nye biogasanlæg vil blive, såfremt man forudsætter, at 70 pct. af husdyrgødningen anvendes, og at der tilsættes en mængde halm, som øger den samlede blandings tørstofprocent til 14 pct. Erfaringsvist vil det være vanskeligt at håndtere en biomasse med en gennemsnitlig tørstofprocent større end 14 i traditionelle biogasanlæg. Halm skal udgøre 6-8 pct. af biomassen, for at øge tørstofprocenten til 14. I alt vil der skulle bruges ton halm, hvilket udgør ca. 27 pct. af det samlede overskudshalm på Fyn, Langeland og Ærø. Tabel 5. Biomassesammensætning ved brug af 70 pct. af husdyrgødningen plus halm ton frisk biomasse Biogasanlæg Gylle Dybstr. Staldgød. Affald Halm I alt Pct. halm Vestfyn Assens Svendborg Kerteminde Sydlangeland Ærø Fire eksisterende I alt I stedet for halm - eller som supplement til halm - kan der naturligvis også vælges traditionelle cosubstrater som affald fra fødevareindustrien, græs fra naturarealer og energiafgrøder. 5. ENERGIPRODUKTION Den potentielle metanproduktion for de fire eksisterende og seks nye anlæg er beregnet ud fra biomassesammensætningen i tabel 5 og med de samme forudsætninger som i rapporten Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø. Se tabel 6. I alt kan der produceres ca. 61,8 mio. Nm 3 metan pr. år, hvoraf knap halvdelen stammer fra halm. De 61,8 mio. Nm 3 metan svarer til en energimængde på ca. 2,2 PJ. Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 6
7 Tabel 6. Potentiel energiproduktion ud fra biomassesammensætningen i tabel 5. Mio. Nm 3 metan pr. år Gylle Dybstr. Staldgød. Affald Halm I alt Vestfyn 2,5 2,2 0,1 0,0 2,8 7,6 Assens 2,8 1,4 0,0 0,0 3,9 8,1 Svendborg 3,3 2,0 0,1 0,0 4,5 9,9 Kerteminde 1,6 0,6 0,0 0,0 2,4 4,6 Sydlangeland 0,9 0,8 0,0 0,0 1,1 2,9 Ærø 0,5 0,4 0,0 0,0 0,6 1,5 Fire eksisterende 8,3 0,0 0,0 6,5 12,4 27,1 I alt 19,9 7,4 0,3 6,5 27,7 61,8 6. TILSÆTNING AF AL OVERSKUDSHALM TIL BIOGASANLÆG I afsnit 4 og 5 er det antaget, at der tilsættes halm indtil blandingen af husdyrgødning og halm har opnået en tørstofprocent på 14, idet det antages, at indpumpning ved dette blandingsforhold er relativt uproblematisk. I dette afsnit antages det, at halmen kan forbehandles, således at en større halmmængde kan iblandes, således at biomassen fortsat kan pumpes, omrøres mv. uden problemer. Det er således antaget, at al overskudshalm fra landbruget iblandes gyllen. I alt på Fyn, Langeland og Ærø produceres ton halm årligt. Forbruget til strøelse og fodring er ca ton, og forbruget til fyring på primært Fynsværket er ca ton halm. Det forudsættes, at anvendelsen til foder og strøelse opretholdes, mens den nuværende anvendelse til forbrænding i fremtiden i stedet anvendes til biogasproduktion. Det giver et samlet maksimalt forbrug til biogasproduktion på ton. Halmen forudsættes anvendt på alle anlæg, både de fire eksisterende anlæg og anlæg under opførelse og de seks nye. I praksis kan det sagtens tænkes, at halmen vil blive anvendt på færre og specialiserede biogasanlæg, da halm kan transporteres overalt i området til en beskeden omkostning. I tabel 7 er biomassesammensætningen til de ti anlæg anført. Det er antaget, at de fire eksisterende anlæg får tilført en mængde affald, som svarer til ca. 20 pct. af gyllemængden. Der forudsættes således også, at de nye anlæg ikke vil modtage affald. I praksis vil anvendelse af affald være reguleret af markedsmekanismerne, så derfor kan den fremtidige mængde og fordeling af affald mellem anlæggene være betydelig anderledes end forudsat i beregningerne. Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 7
8 Tabel 7. Input af biomasse til de nye og eksisterende biogasanlæg, ton frisk masse ton frisk biomasse Biogasanlæg Gylle Dybstr. Staldgød. Affald Halm I alt Pct. halm Vestfyn Assens Svendborg Kerteminde Sydlangeland Ærø Fire eksisterende I alt Ved en rimelig jævn fordeling af halmen på de ti anlæg vil halmen udgøre pct. af den samlede biomasse tilført anlæggene. Tørstofprocenten i inputtet vil være ca. 24 pct., hvilket ikke antages at være et teknisk problem. I tabel 8 og 9 er vist gas- og energiproduktionen fra de tilførte biomasser til de ti anlæg. I alt kan der produceres ca. 136 mio. Nm 3 metan svarende til 4,9 PJ årligt. Tabel 8. Metanproduktion (mio. Nm 3 metan) på de ti biogasanlæg ved anvendelse af hele overskudsmængden af halm. Samlet gasproduktion, mio. Nm 3 metan Gylle Dybstr. Staldgød. Affald Halm I alt Vestfyn 2,5 2,2 0,1 0,0 13,1 17,9 Assens 2,8 1,4 0,0 0,0 15,4 19,6 Svendborg 3,3 2,0 0,1 0,0 17,7 23,1 Kerteminde 1,6 0,6 0,0 0,0 9,4 11,6 Sydlangeland 0,9 0,8 0,0 0,0 4,4 6,1 Ærø 0,5 0,4 0,0 0,0 2,2 3,2 Fire eksisterende 8,3 0,0 0,0 6,5 39,9 54,7 I alt 19,9 7,4 0,3 6,5 102,1 136,2 Tabel 9. Energiproduktion (PJ) på de ti biogasanlæg ved anvendelse af hele overskudsmængden af halm. Samlet energiproduktion, PJ Gylle Dybstr. Staldgød. Affald Halm I alt Vestfyn 0,09 0,08 0,00 0,00 0,47 0,6 Assens 0,10 0,05 0,00 0,00 0,56 0,7 Svendborg 0,12 0,07 0,00 0,00 0,64 0,8 Kerteminde 0,06 0,02 0,00 0,00 0,34 0,4 Sydlangeland 0,03 0,03 0,00 0,00 0,16 0,2 Ærø 0,02 0,02 0,00 0,00 0,08 0,1 Fire eksisterende 0,30 0,00 0,00 0,23 1,44 2,0 I alt 0,7 0,3 0,0 0,2 3,7 4,9 Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 8
9 Gylle udgør 67 pct. af inputtet og halm blot 22 pct. Halm er imidlertid meget mere energitæt end gylle, så derfor stammer langt hovedparten af energiproduktionen fra halm, idet 75 pct. af energien stammer fra halm og blot 15 pct. fra gyllen. Se figur 2. Figur 2. Biomasseinput (1.000 ton vådmasse) og energiproduktion (PJ) fordelt på typer af biomasse. 7. GASANVENDELSE OG OPGRADERING VED METANISERING I de ti biogasanlæg kan der potentielt produceres 136 mio. Nm 3 metan i form af biogas. Biogassen indeholder pct. CO 2 sammen med metanen. Ved opgradering til naturgaskvalitet skal denne CO 2 frarenses i et opgraderingsanlæg. I fremtiden kan CO 2 en måske i stedet metaniseres med brint, som produceres ved hydrolyse af vand med overskudsstrøm fra vindmøller. Ved processen kan energiproduktionen øges pct., således at ca. 40 pct. af den samlede energiproduktion stammer fra metaniseringen af CO 2. Dertil kommer en betydelige mængde procesvarme fra metaniseringen, som energimæssigt svarer til ca. halvdelen af den ekstra producerede metan. I opgraderingsprocessen skabes således ca. 1,6 PJ i form af procesvarme. Den optimale fordeling af denne procesvarme kan formentlig ske i fjernvarmenettet, og det vil derfor være en fordel, at opgraderingsanlæggene kommer til at ligge i umiddelbar nærhed af fjernvarmeområder (se figur 3). Den opgraderede gas kan distribueres via naturgasnettet. Biogasanlæggene behøver derimod ikke nødvendigvis placeres ved fjernvarmeområder, da biogassen relativt billigt kan pumpes under lavt tryk i gasrør over afstande på f.eks km. Det betyder f.eks., at der kan placeres et biogasanlæg på Sydlangeland, men da Langeland ikke er dækket af et naturgasnet, kan det være en fordel at sende biogassen til Svendborg, hvor der både er fjernvarmenet og naturgasnet. Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 9
10 På Ærø er der heller ikke naturgasnet, men transport af biogassen til Fyn vil formentlig ikke være realistisk. På Ærø kunne biogassen derfor alternativt anvendes i transportsektoren. Tabel 10. Beregning af ekstra energiproduktion ved metanisering af CO 2 i biogasanlægget (PJ). Energi fra metan Proces- Energi fra metanisering fra biogas i alt varme i alt Vestfyn 0,6 0,4 1,1 0,2 1,3 Assens 0,7 0,5 1,2 0,2 1,4 Svendborg 0,8 0,6 1,4 0,3 1,7 Kerteminde 0,4 0,3 0,7 0,1 0,8 Sydlangeland 0,2 0,1 0,4 0,1 0,4 Ærø 0,1 0,1 0,2 0,0 0,2 Fire eksisterende 2,0 1,3 3,3 0,7 3,9 I alt 4,9 3,3 8,2 1,6 9,8 Figur 3. Kort over områder dækket af fjernvarmenet på Fyn, Langeland og Ærø. Kilde: Julie Houge Hansen, SDU. Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 10
11 Energiproduktionen i anlæggene vil være meget afhængig af den tilsatte halmmængde og muligheden for opgradering med brint. I figur 4 er illustreret den samlede energiproduktion for de ti anlæg ved fem forskellige scenarier: 1) Et scenarium helt uden halmtilsætning, 2) et scenarium, hvor der tilsættes halm således, at tørstofprocenten i det samlede input er 14 pct., 3) et scenarium, hvor den aktuelle overskudsmængde af halm anvendes, 4) et scenarium, hvor al overskudshalm anvendes incl. den mængde, som i dag anvendes til fyring og 5) et scenarium, hvor al overskudshalm anvendes og biogassen opgraderes med brint. Hvis ingen halm anvendes, kan der produceres ca. 1,2 PJ årligt. Hvis hele overskudsmængden incl. mængden til fyring anvendes, kan der potentielt produceres ca. 5,0 PJ årligt. Hvis der yderligere opgraderes med brint kan der i alt produceres knap 10 PJ. Heraf kommer en beskeden potentiel produktion på ca. 0,1 PJ fra græs fra naturarealer, som i øvrigt ikke er medregnet i dette notat. Figur 4. Energiproduktion på de ti biogasanlæg for fem scenarier uden halm og med tre forskellige niveauer af halmtilsætning. Ved metaniseringen produceres ca. 1,6 PJ årligt i form af procesvarme. Hvis denne varme f.eks. skal bruges på de 12 fjernvarmeværker, som er vist i figur 5, vil der i gennemsnit kunne bruges ca. 0,14 PJ pr. værk. I figur 5 er varmeleverancen fra anlæggene sammenlignet med den producerede overskudsvarme fra opgraderingen. I praksis vil procesvarmen kunne udnyttes fuldt ud, idet det antages, at procesvarmen næppe vil være ligeligt fordelt, som det er antaget i figuren. Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 11
12 Figur 5. Oversigt over leveret varme til fjernvarmenettet for 12 fjernvarmeværker på Fyn, Langeland og Ærø. Derudover er markeret den gennemsnitlige produktion af procesvarme fra opgradering af biogas med brint. Kilde: Julie Houge Hansen, SDU. 8. KONKLUSION De eksisterende biogasanlæg og biogasanlæg under opførelse på Fyn anvender ca. 25 pct. af den nuværende husdyrgødningsproduktion. De nuværende antal biogasanlæg og deres placering levner plads til 2-6 nye biogasanlæg afhængig af størrelse, idet det antages, at ca. 70 pct. af den potentielle husdyrgødningsmængde kan realiseres til biogasproduktion. De tre anlæg på Fyn vil i størrelse nogenlunde svare til de to anlæg i Heden og Nordfyn. De to anlæg på Langeland og Ærø bliver relativt små, og måske bliver de så små, at de driftsøkonomisk ikke kan blive rentable. Husdyrgødningen skal tilsættes andre substrater for at biogasproduktionen kan blive rentabel. Hvis denne biomasse alene skal udgøres af halm, vil der skulle bruges ca ton halm, hvilket udgør ca. 27 pct. af halmoverskuddet. Halm vil udgøre 6-8 pct. af biomassen. De nye anlæg vil kunne producere ca. 61,8 mio. Nm 3 metan (2,2 PJ) under antagelse af tilsætning af 6-8 pct. halm. Knap halvdelen af gasproduktionen vil stamme fra halmen. I alt er der ton halm i overskuddet i landbruget. Heraf anvendes ca ton i dag til fyring. Hvis al overskudshalm (incl. den mængde, som anvendes til fyring) bliver anvendt på eksisterende og nye anlæg bliver den potentielle energiproduktion på ca. 4,9 PJ årligt. Heraf vil Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 12
13 hele 73 pct. stamme fra halm. Hvis den halm, som i dag anvendes til fyring anvendes til biogasproduktion, fortsat skal anvendes til fyring, vil den samlede årlige energiproduktion i form af biogas være ca. 3,4 PJ. Energiproduktionen kan øges yderligere med op til 0,1 PJ ved også at anvende græs fra naturarealer. Placering og antal af biogasanlæg vil formentlig blive bestemt ud fra den til rådighed værende husdyrgødning. Den tilførte halmmængde vil være uafhængig af anlæggenes placering, da halm i modsætning til husdyrgødning kan tranporteres over lange afstande. Store mængder halm i biogasanlægget vil formentlig stille krav til forbehandling af halmen, inden den tilsættes biogasanlægget. Der er ikke foretaget driftsøkonomiske analyser af, om det er rentabelt at bjærge og forbehandle store mængder halm til biogasanlæg. Energiproduktionen kan øges med pct. ved metanisering med brint. Dertil kommer en betydelig mængde energi i form af procesvarme. I alt vil der således kunne produceres knap 10 PJ, hvoraf ca. 1,6 PJ er procesvarme. Opgraderingsanlæggene kan med fordel placeres i forbindelse med fjernvarmeværker for at kunne udnytte procesvarmen i fjernvarmenettet. Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø 13
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø. Af Torkild Birkmose NOTAT
Potentialet for nye biogasanlæg på Fyn, Langeland og Ærø Af Torkild Birkmose NOTAT Januar 2015 INDHOLD 1. Indledning og baggrund... 3 2. Eksisterende og planlagte biogasanlæg... 3 3. Nye anlæg... 4 4.
Læs mereLOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES
LOKALISERING AF NYE BIOGASANLÆG I DANMARK TORKILD BIRKMOSE SEGES Biogasanlæg Affaldssektoren Landbruget Brancheforeningen for Biogas Energisektoren NY RAPPORT FRA AGROTECH OG SEGES TIL ERHVERVS- STYRELSEN
Læs mereGRØN GAS. Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008. Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S
GRØN GAS Kan biogas gøre naturgassen grønnere? DGF årsmøde 2008 Jan K. Jensen, Dansk Gasteknisk Center Kan Biogassen gøre naturgassen grønnere? Giver blandinger af biogas og naturgas lavere CO 2 emission?
Læs mereEr det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose
Er det tid at stå på biogastoget? Torkild Birkmose Biogas hviler på tre ben Biogas Økonomi Landbrug Energi, miljø og klima det går galt på kun to! Energi, miljø og klima Landbrug Biogas og Grøn Vækst Den
Læs mereNATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS. Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017
NATURE ENERGY PLANER MED HALM TIL BIOGAS Adm. direktør Ole Hvelplund DANSKE HALMLEVERANDØRERS GENERALFORSAMLING 3. MARTS 2017 EFFEKTIV OG BÆREDYGTIG OMSTILLING Vi skal lykkes med grøn gas Effektive og
Læs mereBiogas. Fælles mål. Strategi
Udkast til strategi 17.03.2015 Biogas Fælles mål I 2025 udnyttes optil 75 % af al husdyrgødning til biogasproduktion. Biogassen producers primært på eksisterende biogasanlæg samt nye større biogasanlæg.
Læs mereSjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013
Bio.Dok.2.2 Sjælland Syd området: Biomasseressourcer Vordingborg, Faxe & Næstved kommune Den 4. juni 2013 Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær, ENSPAC, Roskilde Universitet 1.
Læs mereForeløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune.
Bilag 3 Foreløbig udpegning af potentielle områder til placering af større fælles biogasanlæg i Svendborg Kommune. Det bliver Svendborg Kommunens opgave at udpege områder, hvor der kan etableres større
Læs mereNational strategi for biogas
National strategi for biogas Gastekniske Dage Munkebjerg Hotel, Vejle, 11. maj 2010 Thomas Bastholm Bille, kontorchef Energistyrelsen Grøn energi Statsministeren, åbningstalen 7. oktober 2008: Vi vil gøre
Læs mereBaggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas"
Baggrundsnotat: "Grøn gas er fremtidens gas" Gasinfrastrukturen er værdifuld for den grønne omstilling Det danske gassystems rolle forventes, som med de øvrige dele af energisystemet (elsystemet, fjernvarmesystemet
Læs mereBiogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion
Energistyrelsens arbejde med biogas Biogas Taskforce og kommende bæredygtighedskrav til biogasproduktion Odense 3. september 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen BIOGAS TASKFORCE Energiaftalen
Læs mereUniversity of Copenhagen. Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011
university of copenhagen University of Copenhagen Vurdering af pakke af tiltak til at fremme biogasudbygningen Jacobsen, Brian H. Publication date: 2011 Document Version Også kaldet Forlagets PDF Citation
Læs mereFaktaark - værdikæder for halm
Det Nationale Bioøkonomipanel Faktaark - værdikæder for halm Tilgængelige halm- og træressourcer og deres nuværende anvendelse Der blev i Danmark fremstillet knapt 6 mio. tons halm i 2010 og godt 6,5 mio.
Læs mereKøbenhavn Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013.
Biomasse.Dok.2.5 København Vest området: Biomasseressourcer i Roskilde og Lejre kommuner Den 9. juni 2013. Revideret den 7. september 2013. Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand, Cristina C. Landt og Tyge Kjær,
Læs mereBiogas Taskforce. Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013
Biogas Taskforce Status for arbejdet Temamøde Brancheforeningen for biogas 5. marts 2013 Energiaftalen af 22. marts 2012: taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med henblik på
Læs mereBiogas Taskforce - aktørgruppe. 2. oktober 2014, Energistyrelsen
Biogas Taskforce - aktørgruppe 2. oktober 2014, Energistyrelsen Dagsorden 1. Præsentationsrunde 2. Siden sidst 3. Den politiske drøftelse om biogas i 2014 4. Aktørgruppens fremtid 5. Statsstøttegodkendelse
Læs mereKortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø
Kortlægning af biomasse til energiproduktion på Fyn, Langeland og Ærø - Husdyrgødning, halm og biomasse fra naturarealer Af Torkild Birkmose, Kasper Stefanek, Kurt Hjort-Gregersen og Jørgen Pedersen, AgroTech
Læs merePerspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel
Græs til biogas 2. marts 2016 Perspektiv ved græs-til-biogas i den fremtidige biogasmodel Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs m.v. Organiske restprodukter
Læs mereBiogas i fremtidens varmeforsyning. Direktør Kim Mortensen
Biogas i fremtidens varmeforsyning Direktør Kim Mortensen Hvor meget fjernvarme? Nu 1,6 mio. husstande koblet på fjernvarme svarende til 63 % På sigt ca. 75 % - dvs. ca. 2 mio. husstande i byområder Udenfor
Læs mereIdefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune
Idefase Indkaldelse af forslag og ideer til planlægning for placering af biogasanlæg i Vordingborg Kommune Hvorfor skal vi have biogasanlæg? Med Folketingets vedtagelse af Grøn Vækst er det besluttet at
Læs mereHvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk
Hvad er Biogas? Knud Tybirk kt@agropark.dk Indhold Bioenergi og biogas Råstofferne og muligheder Fordele og ulemper Biogas i Region Midt Biogas i Silkeborg Kommune Tendenser for biogas Bæredygtighed Vedvarende
Læs mereBiogasanlæg ved Østervrå
Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå Offentlig debat - 11. juni til 9. juli 2014 Debatoplæg Biogasanlæg ved Østervrå LandboNord har den 23. april 2014 fremsendt en VVM-anmeldelse for etablering af et biogasanlæg
Læs mereAlternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014. v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522
Alternative afgrøder i den nære fremtid Planteavlsmøde 2014 v/ Jens Larsen E-mail: JL@gefion.dk Mobil: 20125522 Prisindeks Vi er under pres! 250 200 50 100 50 1961 1972 2000 2014 Prisindekset for fødevarer
Læs mereRundt om biogas. Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC T E C H N O L O G Y F O R B U S I N E S S
Rundt om biogas Gastekniskedage Den. 13. maj 2008 Torben Kvist Jensen, DGC Agenda Hvad er biogas? Miljømæssige fordele ved biogas Anvendelse af biogas Biogas og naturgas Biogasanlæg Gårdbiogasanlæg, ca
Læs mereAnvendelse af Biogas DK status
Anvendelse af Biogas DK status Torsdag d. 28. august 2008, Energinet.dk Jan K. Jensen, DGC Indhold Hvor anvendes biogassen? Sektorer og teknologier Gasmængder og potentialer VE gas potentiale Hvor kan
Læs mereNGF Nature Energy Sjælland. Biogasanlæg i Holbæk. 2. Maj 2018
NGF Nature Energy Sjælland Biogasanlæg i Holbæk 2. Maj 2018 1 Årsregnskab 2016 Kunder 59.000 Omsætning 882 mio. kr. Produktion af biogas Salg af energiløsninger Ansatte 150 Distribution af gas 2 Danmark
Læs mereBaggrundsnotat: "Hvad er grøn gas"
Baggrundsnotat: "Hvad er grøn gas" Grøn gas er en samlebetegnelse for en række fornybare gasser, der kan fremstilles fra forskellige vedvarende energikilder og i forskellige processer. Biogas, strøm til
Læs mereVelkommen til borgermøde 7. januar 2015. Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande. www.ikast-brande.dk
Velkommen til borgermøde 7. januar 2015 Biogasanlæg ved Grarupvej Øst, Brande www.ikast-brande.dk Program for borgermødet 16.00 16.05 16.15 16.25 16.35 16.55 17.05 17.15 17.20 17.40 Velkomst - Carsten
Læs mereStatus for rammebetingelser for biogas efter energiforliget. Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen
Status for rammebetingelser for biogas efter energiforliget Gastekniske dage 13. januar 2013 Bodil Harder, Biogas Taskforce, Energistyrelsen Oversigt Mål for biogas Energiaftalen om biogas, Driftsstøtten
Læs mereUdfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030
Udfordringer for dansk klimapolitik frem mod 2030 Af professor Peter Birch Sørensen Økonomisk Institut, Københavns Universitet Formand for Klimarådet Indlæg på Gastekniske Dage den 24. maj 2017 Dagsorden
Læs mere1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi
1. Case-beregninger for de økologiske landmænds økonomi Der er gennemført økonomiske beregninger for forskellige typer af økologiske bedrifter, hvor nudrift uden biogas sammenlignes med en fremtidig produktion,
Læs mere1. Introduktion. Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune. Dok.Case.3.
Dok.Case.3.10 Prefeasibility undersøgelse Biogasanlæg ved Orupgaard Biogasanlæg med kraftvarmeanlæg i Guldborgsund Kommune Jakob Elkjær, Regin Gaarsmand & Tyge Kjær ENSPAC, Roskilde Universitet Opdateret
Læs mereØkonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011
Økonomien i biogas hænger det sammen? Søren Lehn Petersen AgroTech Vejle 2. marts 2011 Indhold Status nuværende situation Generelle forudsætninger for sund driftsøkonomi DLBR Biogasøkonomi beregningsværktøj
Læs mereRapport fra Biogas Taskforce. Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen
Rapport fra Biogas Taskforce Skive 12. juni 2014 Bodil Harder, projektleder, Energistyrelsen Energiaftalen af 22. marts 2012: Biogas Taskforce skal undersøge og understøtte konkrete biogasprojekter med
Læs mereBiogas 2020 Skive, 8. november Biomasse. - mængde og potentialer. Bruno Sander Nielsen. Foreningen Biogasbranchen
Biogas 2020 Skive, 8. november 2017 Biomasse - mængde og potentialer Bruno Sander Nielsen Stiftet: 28. marts 2017 Ved sammenlægning af Brancheforeningen for Biogas (stiftet 1997) og Foreningen for Danske
Læs mereElopgraderet biogas i fremtidens energisystem
Elopgraderet biogas i fremtidens energisystem Biogas2020 KulturCenter Limfjord Skive. 8 november 2017 Hans Henrik Lindboe og Karsten Hedegaard, Ea Energianalyse 1 Formål At undersøge perspektiverne for
Læs mereFynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn
Fynsk strategi for halm til biogas - fra samarbejdet i Energiplan Fyn Henrik Wenzel, Syddansk Universitet, SDU Life Cycle Engineering www.sdu.dk/lifecycle Energiplan Fyns partnere Det Tekniske Fakultet,
Læs mereRåvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden
Græs til biogas 3. september 2014 Råvareudfordringen den danske biogasmodel i fremtiden Bruno Sander Nielsen Den danske biogasmodel Råvaregrundlag hidtil: Husdyrgødning altovervejende gylle Restprodukter
Læs mereProduktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug
Produktion af biogas fra husdyrgødning og afgrøder i økologisk landbrug Formål Formålet med undersøgelsen har været at samle erfaringer med biogasproduktion, næringstofflow og energiproduktion af økologisk
Læs mereSønderjysk Biogas I/S. 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening
Sønderjysk Biogas I/S 21. oktober 2013 v. Marina Berndt projektleder i leverandørforening Gode forudsætninger for biogas i Danmark Bred politisk vilje Produktion af vedvarende energi baseret på troværdige,
Læs mereStatus på biogasanlæg i Danmark. Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen
Status på biogasanlæg i Danmark Svend Otto Ott, Biogasrejseholdet, Erhvervsstyrelsen Biogasrejseholdet Biogasrejseholdet Hovedopgaven er, at hjælpe kommuner med at planlægge for biogas. Etableret som følge
Læs mereBioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup. Helge Lorenzen. LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Bioenergi (biogas) generelt - og især i Avnbøl - Ullerup Helge Lorenzen LandboSyd og DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Flere fordele og muligheder Hæve andelen af vedvarende energi.
Læs mereBiogas - en mulighed for fjerkræ
Fjerkrækongressen 27. februar 2017 Biogas - en mulighed for fjerkræ Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere, energi-,
Læs merehttps://www.landbrugsinfo.dk/oekologi/biogas/sider/regler_for_biomasser_til_bioga...
Page 1 of 5 Du er her: LandbrugsInfo > Økologi > Biogas > Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas Oprettet: 02-12-2015 Regler for anvendelse af gødning, afgrøder og affald til biogas
Læs mereRESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING?
RESSOURCEGRUNDLAGET HVILKE BIOMASSETYPER KAN KOMME I SPIL TIL FORGASNING? Seminar om termisk forgasning Tirsdag den 17. november 2015 hos FORCE Technology, Brøndby Ved Thorkild Frandsen, AgroTech INDHOLD
Læs mereGrøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået
Grøn Vækst og biogas sådan vil vi sikre, at målet bliver nået Plantekongres Herning, 12-14 januar 2010 Søren Tafdrup Biogasspecialist, st@ens.dk Grøn Vækst aftalen om landbruget som leverandør af grøn
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Temadag, Brancheforeningen for biogas 7. marts 2017 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne
Læs mereHalm i biogas en win-win løsning
Halmens Dag på Christiansborg 25. april 2016 Halm i biogas en win-win løsning Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Stiftet: 1997 Medlemmer: Anlægsejere, anlægsleverandører, underleverandører, rådgivere,
Læs mereSamfundsøkonomisk. værdi af biogas. Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD
Samfundsøkonomisk værdi af biogas Eksternaliteter og andre effekter CAMILLA K. DAMGAARD Baggrund og formål Afdække eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen på eksternaliteterne og prissætte dem hvis
Læs mereAnklægskoncepter og råvaresammensætning
2017 Anklægskoncepter og råvaresammensætning Tyge Kjær - tk@ruc.dk Roskilde Universitet Introduktion Tre emner Organisk affald: - KOD - Organisk affald fra produktion og distribution Biogas på KOD - Tre
Læs mereBæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012
Bæredygtige biobrændstoffer Nationalmuseet den 12. september 2012 Naturgas Fyn 5,9% 25,7% Omsætning 2011: DKK 1,8 mia. 7,9% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Resultat før skat 2011: DKK 82 mio. Ansatte: 85 Naturgas
Læs mereLandbruget som energileverandør. Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup. 12. december 2011
Landbruget som energileverandør Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 12. december 2011 Landsbyenergi i Avnbøl-Ullerup 1. Præsentation 2. Anvendelse af biogas lokalt 3. Erfaringer fra lignende projekter 4. Kan
Læs mereTrinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011
Temadag om VEgasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Temadag om VE-gasser og gasnettet Trinity Hotel og Konferencecenter, Fredericia, 5. oktober 2011 Resume af
Læs mereOmlægning af støtten til biogas
N O T AT 11.april 2011 J.nr. 3401/1001-2919 Ref. Omlægning af støtten til biogas Med Energistrategi 2050 er der for at fremme udnyttelsen af biogas foreslået, dels at støtten omlægges, og dels at den forøges.
Læs mereHvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen?
Temadag Vingsted, 18. marts 2019 Hvordan kan biogassen optimere klimaindsatsen? Bruno Sander Nielsen Klima Globale temperaturafvigelser i forhold til gennemsnit for perioden 1961-1990 Kilde: DMI Regeringens
Læs mereBiogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012. Administrerende Direktør Bjarke Pålsson
Biogas som forretning for et naturgasselskab Foreningen for Danske Biogasanlæg 10. december 2012 Administrerende Direktør Bjarke Pålsson Naturgas Fyn 5,9% 7,9% 25,7% 16,1% 8,4% 14,2% 8,8% 13% Naturgas
Læs mereNotat. TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune. Punkt 5 til Teknisk Udvalgs møde Mandag den 12. december 2016
Notat Side 1 af 6 Til Teknisk Udvalg Til Orientering Kopi til CO2 kortlægning 2015 for Aarhus som samfund TEKNIK OG MILJØ Center for Miljø og Energi Aarhus Kommune Sammenfatning Der er foretaget en CO2
Læs mereBiogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen
Biogasanlæg og forsyningskæde på Samsø Per Alex Sørensen Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 1 Biogasressourcer Biogas til transport Samsø d.27. april 2015 Per Alex Sørensen 2
Læs mereGas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi
28. Februar 2013 Gas i transportsektoren Indlæg på 4. Konference, Fossil frie Thy transport. Nordisk Folkecenter for Vedvarende Energi Jonny Trapp Steffensen, senior manager jts@bionaturgasdanmark.dk Bionaturgas
Læs mereHalm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet
Halm skal da i biogasanlæg Julie Houge Hansen PhD studerende, Syddansk Universitet Økonomiseminar, Billund. december 6 Økonomiseminar Billund. december 6 Hvem er jeg/vi? Julie Houge Hansen PhD i energi-
Læs mereDanmarks klimaudfordringer. på tung transport. Gastekniske Dage d Christian Ege
Danmarks klimaudfordringer på tung transport Gastekniske Dage d. 24.5.2017 Christian Ege Oversigt tung transport og klima Transportsektoren er bagud Virkemidler - Kombination af Effektivisering af godstransport
Læs mereNotat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d.
Notat Sagsansvarlig Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Sagsbehandler Pernille Aagaard Truelsen Partner, advokat (L), ph.d. Åboulevarden 49, 4. sal 8000 Aarhus C Telefon: 86 18 00 60
Læs mereNærmere beskrivelser scenarier for regionens energiforsyning i 2025
Nærmere beskrivelser af scenarier for regionens energiforsyning i 2025 Perspektivplanen indeholder en række scenarieberegninger for regionens nuværende og fremtidige energiforsyning, der alle indeholder
Læs mereEKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/ Camilla K. Damgaard, NIRAS
EKSTERNALITETER VED BIOGAS Økonomiseminar 5/12-2016 Camilla K. Damgaard, NIRAS BAGGRUND OG FORMÅL Afdække de såkaldte eksternaliteter ved biogas Finde størrelsen af eksternaliteterne og sætte pris på dem
Læs mereFremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar Bruno Sander Nielsen
Fremtidens landbrug - i lyset af landbrugspakken 3. februar 2016 Udbygning med biogas Bruno Sander Nielsen Sekretariatsleder Foreningen for Danske Biogasanlæg Biogas i Danmark Husdyrgødning Økologisk kløvergræs
Læs mereTest af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum.
Test af filter reaktor opbygget at BIO- BLOK pa biogasanlæg i Foulum. Henrik Bjarne Møller 1, Mogens Møller Hansen 1 og Niels Erik Espersen 2 1 Aarhus Universitet, Institut for Ingeniørvidenskab. 2 EXPO-NET
Læs mereKom godt i gang med biogasanlæg. Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark
Kom godt i gang med biogasanlæg Michael Tersbøl ØkologiRådgivning Danmark Energi, klima- og miljøeffekter, selvforsyning MT1 Recirkulering, ns. optimering, højere produktivitet ->
Læs mereBioselskabet ApS, Foersom
PlanAction Aps Danmarksvej 8 DK 8660 Skanderborg Tel.: +45 4030 1420 www.planaction.dk Lars Baadstorp Tel.: +45 2943 7445 lars.baadstorp@planaction.dk Bioselskabet ApS, Foersom 6. juli 2016 Kort projektbeskrivelse
Læs mereEnergianalyserne. Finn Bertelsen Energistyrelsen
Energianalyserne Finn Bertelsen Energistyrelsen Politisk konsensus om 2050 2035: El og varme baseres på VE EU mål om 80-95% reduktion af GG fra 1990 til 2050 kræver massive CO 2- reduktioner. Især i energisektoren
Læs mereØkonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser
Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Økonomisk vurdering af biogasanlæg til afgasning af faste biomasser Skrevet af Karen Jørgensen og Erik Fog Videncentret for Landbrug,
Læs mereN O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st. Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces
Klima-, Energi- og Bygningsudvalget 2013-14 KEB Alm.del Bilag 182 Offentligt (01) N O T AT 24. februar 2014 Forsyning bha/tth/st Bæredygtighedskriterier for biogas forslag til håndtering og proces Det
Læs mereSvar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas
N O T AT 21. december 2011 J.nr. 3401/1001-3680 Ref. Svar på spørgsmål fra Enhedslisten om biogas Spørgsmål 1: Hvor stor en årlig energimængde i TJ kan med Vores energi opnås yderligere via biogas i år
Læs mereDOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER
DOBBELT UDBYTTE I BIOGAS ANLÆG VED ANVENDELSE AF HALMBRIKETTER Verden over er der masser af halm, som ikke anvendes optimalt, eller afbrændes direkte på marken. Brikkettering af overskudshalm omdanner
Læs mereNOTAT 10. Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi. Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd
NOTAT 10 Klima effekt og potentiale for substitution af fossil energi Christian Ege og Karen Oxenbøll, Det Økologiske Råd 12. Januar 2015 Dette notat beskriver antagelser og beregninger af den klima-effekt,
Læs mereLigevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas
university of copenhagen Ligevægtspris for biogas under forskellige forhold og konsekvens af opgradering til naturgas Jacobsen, Brian H.; Jespersen, Hanne Marie Lundsbjerg; Dubgaard, Alex Publication date:
Læs mereMidt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager
Midt.Energistrategi Udviklingen af energisystemet set fra HMN Naturgas perspektiv 25 marts 2015 Frank Rosager 27-03-2015 1 Strategisk Energiplanlægning Region Midt - status 1. En unik kortlægning af ressourcerne
Læs mereStrategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen
Strategisk energiplanlægning for Sydvestjylland - Sammenfatning Jørgen Lindgaard Olesen Afslutningskonference - SEP for Sydvestjylland 13. Juni 2018 1 El fra sol og vind er billigst! 45 40 35 30 øre/kwh
Læs mereGas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen. IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen
Gas til transportformål - DK status v. Energistyrelsen IDA 29. september 2014 Ulrich Lopdrup Energistyrelsen Disposition Langt sigt! Hvorfor overhovedet gas i transport? Scenarieanalyserne Kort sigt! Rammerne
Læs mereBiogasanlæg i Hjørring Kommune. 13. Juni 2018
Biogasanlæg i Hjørring Kommune 13. Juni 2018 Biogasanlæg i Hjørring Kommune Grøngas Hjørring Gårestrupvej 179 Produktion 50.000 t/år Ønsker udvidelse til 100.000 t/år Anlægget har lokalplan. Skal have;
Læs mereMuligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding. Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion
Muligheder i biogas, gylleseparering og forbrænding Torkild Birkmose Videncentret for Landbrug, Planteproduktion Hvorfor bruge teknologi? Give indtægter eller besparelser Opnå harmoni ved at afsætte dyreenheder
Læs mereDet danske biogassamfund anno 2015
Dansk Gasforenings Årsmøde Nyborg Strand 20. november 2009 Det danske biogassamfund anno 2015 Bruno Sander Nielsen Rådgivere leverandører Biogasfællesog gårdanlæg Energisektoren Forsknings-- og vidensinstitutioner
Læs mereBiogas og Bæredygtigheds certificering. Torben Ravn Pedersen
Biogas og Bæredygtigheds certificering Torben Ravn Pedersen Biogasproduktion -afsætning af energi fra biogasanlæg Proces Energi Proces Opgradering Kraftvarme Opvarmning, kraftvarme 2 [ThisDoc*Subject]
Læs mereNGF NATURE ENERGY. Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015. / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg 24-04-2015 1
NGF NATURE ENERGY / V. Forretningsudvikler Morten Gyllenborg Brancheforeningen for Decentral Kraftvarme 22. april 2015 24-04-2015 1 BAGGRUND OG EJERSTRUKTUR Tidligere Naturgas Fyn, aktiv i hele landet
Læs mereStatusnotat: Biogasanlæg
8. juni 2012 Jette Sonny Nielsen Statusnotat: Biogasanlæg Energiforliget gør det interessant at fokusere på biogasanlæg Energiforliget 2012 har biogas som et indsatsområde, fordi det er en vigtig kilde
Læs merewww.energiogmiljo.dk Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2014-15 (2. samling) EFK Alm.del Bilag 95 Offentligt Greenlab opgraderingstilskud til biogas Folketingets Energi-, Forsynings-, og Klimaudvalg 1 Greenlab Skive Projektets
Læs mereForudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler.
Att: Niels Peter Lauridsen 14. juli 2010 Herning Kommune Forudsætninger for valg af biogasstruktur Økonomisk grundlag mht. anlægsstørrelser og afsætningskanaler. Fordele og ulemper ved følgende forskellige
Læs merePræsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29.
Præsentation af rapporten Scenarier for regional produktion og anvendelse af biomasse til energiformål Midt.energistrategimøde Lemvig, den 29. januar 2015 Forbruget af biomasse i Region Midt vil stige
Læs mereDrivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering
, sekretariatsleder Drivmidler til tung trafik - Fremtidens regulering Dansk Affaldsforening 16.4.2013 De politiske intentioner Et blankt stykke papir! Regeringen har bebudet en klimaplan og klimalov Den
Læs mereWorkshop -Biomasse. Biomassestrategi Vest gruppen 21. Januar 2015 Jørgen Lindgaard Olesen
Workshop -Biomasse 1 Overordnet strategi Produktion og brug af biomasse til energi i regionen skal for at fremme beskæftigelsen og minimere importen øges væsentligt. Udnyttelsen af restprodukter fra land-og
Læs mereKøbenhavns Universitet. Klimastrategien Dubgaard, Alex. Publication date: 2010. Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf)
university of copenhagen Københavns Universitet Klimastrategien Dubgaard, Alex Publication date: 2010 Document Version Forlagets endelige version (ofte forlagets pdf) Citation for published version (APA):
Læs mereNATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift. Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016
NATURE ENERGY HOLSTED Erfaring med etablering og drift Driftsleder Jan Sommerstær GASTEKNISKE DAGE 2016 23-05-2016 AGENDA Om Nature Energy Status på biogasanlæg Vores partnerskabsmodel Nature Energy Holsted
Læs mereHØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER
IDÉOPLÆG HØRING AF OFFENTLIGHED OG BERØRTE MYNDIGHEDER EMNER, DER SKAL BELYSES I MILJØKONSEKVENSRAPPORTEN FOR UDBYGNING AF SOLRØD BIOGAS Solrød Biogas A/S Åmarken 6, 4623 Lille Skensved Side 2 af 5 Januar
Læs mereFjernvarme Fyns bemærkninger har samme inddeling som NGF s høringssvar.
NOTAT Projekt Fjernvarme Fyn - Projektforslag Faaborg-Midtfyn Kunde Fjernvarme Fyn Notat nr. 2 Dato 2013-10-11 Til Faaborg-Midtfyn Kommune Fra Søren Vesterby Knudsen Kopi til Peer Andersen, Fjernvarme
Læs mereERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST
Perfekte løsninger giver perfekte resultater ACTIVE NS MANUAL ERFARINGER FORSØG ANALYSER TEST Indholdsfortegnelse Hvad er Active NS? Anvendelse: Gylletanke, gyllelaguner, svinestalde, kvægstalde Forsøgsresultater:
Læs mereMadsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S ved Balling
Madsen Bioenergi I/S I efteråret 2014 idriftsatte Lundsby Bioenergi A/S det hidtil største biogasanlæg hos Madsen Bioenergi I/S. Madsen Bioenergi I/S er opført ved Balling lidt nordvest for Skive. Madsen
Læs mereDriftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger. Helge Lorenzen. DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering
Driftsøkonomien i biogas ved forskellige forudsætninger Helge Lorenzen DLBR specialrådgivning for Biogas og gylleseparering Forudsætninger lige nu! Elpris på 77,2 øre/kwh (højere pris i vente). Anlægstilskud
Læs mereGas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark
Gas i transportsektoren Naturgas Fyns strategi for transport Direktør Hans Duus Jørgensen, Bionaturgas Danmark Gas i transportsektoren Et nyt marked derfor vigtigt. Potentielt stort energiforbruget til
Læs mereIndholdsfortegnelse. Miljørigtige køretøjer i Aarhus. Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune. Aarhus Kommune. Notat - kort version
Aarhus Kommune Miljørigtige køretøjer i Aarhus Effekter af en mere miljørigtig vognpark i Aarhus Kommune COWI A/S Jens Chr Skous Vej 9 8000 Aarhus C Telefon 56 40 00 00 wwwcowidk Notat - kort version Indholdsfortegnelse
Læs mereNOTAT. Estimering af omkostninger til opgradering af biogas. Notat December 2018
Estimering af omkostninger til opgradering af biogas Notat December 2018 NOTAT Dansk Gasteknisk Center a/s Dr. Neergaards Vej 5B 2970 Hørsholm Tlf. 2016 9600 www.dgc.dk dgc@dgc.dk DGC-notat 1/6 Estimering
Læs mereHalm til fjernvarme og kraftvarme
Halm til fjernvarme og kraftvarme Seminar om afgrøder til Bioenergi den 7. november 2006 Jørgen Hinge, Halm til bioenergi Ressourcer og anvendelse Organisering af halmleverancer Halm til elværkerne Halmpriser,
Læs mere