Arbejdsblad K8. Arbejdsblad. Vandbehandling for centralvarmeanlæg (2014/08) DK

Transkript

1 Arbejdsblad K8 Arbejdsblad Vandbehandling for centralvarmeanlæg (2014/08) DK

2 Indholdsfortegnelse Indholdsfortegnelse 1 Grundlag 1 Grundlag Varmtvandsproduktion Forholdsregler mod skader på grund af korrosion Forholdsregler mod tilkalkning Vandbehandlingsmetoder Krav til påfyldnings- og efterfyldningsvand til varmeproducent Krav til varmeproducent af aluminium Vandbehandlingsmetoder til varmeproducenter af aluminium Krav til varmekilder af jernmaterialer Krav til varmeproducenter af typerne Logano plus SB325/625/745 og Uni Condens Vandbehandlingsmetoder til varmeproducenter af jernmaterialer og typen SB325/625/745 og UNI Condens Krav til anlæg med flere varmeproducenter af forskellige materialer Registrering af påfyldnings- og efterfyldningsvandmængder Beregning for bestemmelse af den tilladte påfyldningsog efterfyldningsvandmængde Da der ikke er rent vand til varmeoverførslen, skal du være opmærksom på vandkvaliteten. Forkert vandkvalitet kan medføre stendannelse og korrosion. Derfor skal vandkvaliteten, vandbehandlingen og ikke mindst den løbende vandkontrol have størst mulig opmærksomhed. Vandbehandling er en væsentlig forudsætning for at sikre problemfri drift, anvendelighed, lang levetid og rentabilitet for varmeanlægget. Definitioner Varmeproducenter omfatter alle produkter til varmeproduktion, som fx kedler, varmepumper og kraftvarmeværker. Stendannelse er et udtryk for fastsiddende belægning på vandberørte flader i vandbårne varmeanlæg. Belægningerne består af stoffer i vandet, i det væsentlige af calciumkarbonat. Anlægsvand dækker over alt vand der tjener til opvarmningsformål i vandbårne varmeanlæg. Påfyldningsvand er det vand der første gang påfyldes hele det vandbårne varmeanlæg på varmtvandssiden og som bliver opvarmet. Suppleringsvand er alt vand der efterpåfyldes på varmtvandssiden efter første opvarmning. Driftstemperatur er den temperatur der forekommer ved varmeproducentens fremløbsstuds på et vandbåret varmeanlæg ved fejlfri drift. Vandmængde V max maksimalt tilladelig vandmængde af ubehandlet påfyldnings- og efterfyldningsvand på varmeproducenten i m³. Korrosionstekn. lukkede systemer er vandbårne varmeanlæg hvor der ikke kan trænge ilt ind i anlægsvandet. 2 Varmtvandsproduktion 2.1 Forholdsregler mod skader på grund af korrosion Normalt er korrosion i vandbårne varmeanlæg af underordnet betydning. Det er en forudsætning herfor, at anlægget korrosionsteknisk set er lukket, dvs. at ilt vedvarende forhindres at trænge ind. Konstant ilttilførsel medfører korrosion og kan forårsage gennemtæringer og dannelse af rustslam. En tilslamning kan både medføre tilstopninger og forringet varmeproduktion samt til belægninger (tilsvarende kalkbelægninger) på varmeproducentens varme flader. Den iltmængde der tilføres med påfyldnings- og efterfyldningsvandet er normalt meget lille og dermed uden betydning. Trykopretholdelse og ikke mindst dens funktion, samt rigtig dimensionering og indstilling (fortryk) af ekspansionsbeholderen har væsentlig betydning for iltindtrængningen. Fortrykket og funktionen skal kontrolleres årligt. Hvis det ikke er muligt at forhindre iltindtrængning (fx ikke-diffusionstætte plastrør) eller det ikke er muligt at realisere et lukket anlæg, er det nødvendigt med korrosionsforebyggende tiltag, fx ved tilsætning af tilladte kemiske stoffer eller ved systemadskillelse vha. en varmeveksler. Varmevekslere med aluminium-varmeveksler må kun anvendes i korrosionsteknisk lukkede anlæg. Gamle åbne anlæg skal ombygges til lukkede anlæg. Ved anlæg, der ikke er ilttætte (fx ikke-diffusionstætte plastrør), skal der indbygges en systemadskillelse hvis varmeproducenten har aluminium-varmeveksler. Ved montering af en aluminium-varmeproducent i et bestående anlæg, skal det kontrolleres om der anvendes tilsætningsstoffer i det gamle anlæg, som ikke er egnet hertil. Eventuelt skal det bestående anlæg skylles grundigt igennem. Ubehandlet anlægsvand i varmeproducenter af 2 K (2014/08)

3 jernmaterialer skal have en ph-værdi mellem 8,2 og 10. Det skal bemærkes, at ph-værdien ændres efter opstart ved nedbrydning af ilt og kalkudskillelse (egen alkaliseringseffekt). Det anbefales at kontrollere ph-værdien efter flere måneders opvarmet anlægsdrift (se også VDI 2035 T2). For varmeproducenter af jernmaterialer kan det eventuelt være nødvendigt med en alkalisering ved tilsætning af fx trinatriumfosfat. Ved anvendelse af totalafsaltet vand er det også acceptabelt med ph-værdi mindre end 8,2. Ved aluminium-varmeproducenter må der ikke foretages alkalisering ved tilsætning af kemikalier. Hvis der anvendes tilsætningsstoffer eller frostbeskyttelsesmidler (godkendt af Buderus) i det vandbårne varmeanlæg, skal fabriksforskrifterne for tilsætningsstoffer og frostbeskyttelsesmidler overholdes. Dette gælder især for koncentrationen i påfyldningsvandet, regelmæssige kontroller af anlægsvandet og nødvendige korrektioner. 2.2 Forholdsregler mod tilkalkning Kalk dannes ved opvarmning af vand ved en kemisk reaktion på grund af udskillelse af calcium- og magnesiumbicarbonat, som opløses i vandet ved omgivelsestemperatur. Calciumbicarbonat spaltes i calciumcarbonat (kalk), vand og kuldioxid, magnesiumbicarbonat spaltes i magnesiumhydroxid og kuldioxid. Calciumbicarbonat Ca(HCO 3 ) 2 temperaturstigning calciumcarbonat CaCO 3 + vand H 2 O + kuldioxid CO 2 Magnesiumbicarbonat Mg(HCO 3 ) 2 temperaturstigning magnesiumhydroxid Mg(OH) 2 + kuldioxid 2CO 2 Ved udskillelse danner calciumcarbonat og magnesiumhydroxid uopløselige, vedhæftende og kompakte aflejringer (kalk) med meget høj isoleringsevne, som medfører øget energiforbrug. Reaktionshastigheden for dannelse af kalkaflejringer stiger med højere temperaturer: normalt kan særligt kraftigt calcium- og magnesiumsaltholdigt vand (dvs. hårdt vand) allerede producere kalkaflejringer over 40 C. I kedlen sætter kalken sig fortrinsvis på de varmeste og intensivt opvarmede områder. Af samme grund forekommer belægninger ofte kun på bestemte steder, dvs. i områder med høj varmebelastning. Allerede ved et tyndt kalklag på 0,1 mm vil der være en reduceret kølevirkning af den underliggende metaloverflade. Yderligere fortykkelse af kalklaget medfører en overophedning af varmevekslerdelene og kan forårsage beskadigelse pga. termisk overbelastning. VDI 2035 blad 1 - Forebyggelse af skader i vandbårne varmeanlæg ved kalkdannelse, udgave 12/2005 gælder for brugsvandsvarmeanlæg efter DIN 4753 og for vandbårne varmeanlæg efter DIN med en forskriftsmæssig driftstemperatur op til 100 C. Målsætningen for den aktuelle udgave af VDI 2035 blad 1 er en forenkling af anvendelsen. Af denne årsag anbefales retningslinier for mængden af stendannelser (summen af jordalkalier) i forhold til ydelsesområdet. Anbefalingerne bygger på den praktiske erfaring, at skader ved stendannelse afhænger af den totale varmebelastning, anlægsvolumen, summen af påfyldnings- og efterpåfyldningsvand i hele levetiden, samt varmeproducentens konstruktion. De efterfølgende oplysninger om vores varmeproducenter er baseret på mange års erfaringer og levetidsundersøgelser og fastlægger de maksimale mængder påfyldnings- og efterpåfyldningsvand afhængigt af belastning, vandhårdhed og kedelmateriale. Dermed opfyldes kravene i VDI 2035 blad 1 - Forebyggelse af skader ved kalkdannelse. Vores garantiforpligtelser for vores varmeproducenter er kun gældende, når de anførte krav er opfyldt og der foreligger en udfyldt driftsmanual. Ved flerkedelanlæg anbefales det at alle kedler tages i drift samtidigt, således at den samlede kalkmængde ikke kun afsættes på varmeoverføringsfladen på den ene kedel. 2.3 Vandbehandlingsmetoder Fuld afsaltning Ved en total afsaltning af påfyldnings- og efterfyldningsvand fjernes ikke alene alle hårdhedsdannere, som fx kalk, men også alle korrosionsbærere, som fx klor. Påfyldnings- og efterfyldningsvandet skal have en ledningsevne på 10 µs/cm (microsiemens/cm) når det fyldes i anlægget. Totalafsaltet vand med denne ledningsevne kan leveres både af såkaldte blandingspatroner (med anion- og kationudvekslingsharpiks) samt fra osmoseanlæg. Efter påfyldning af helt afsaltet vand indstilles der efter flere måneders varmedrift en saltfattig driftsform i anlægsvandet ifølge VDI Ved saltfattig drift har anlægsvandet nået en ideel tilstand. Anlægsvander er fri for alle hårdhedsdannere, alle korrosionsudløsere er fjernet og ledningsevnen er på en meget lavt niveau. Den generelle korrosionstendens eller korrosionshastighed er derved reduceret til et minimum. Den fulde afsaltning er egnet til alle varmeanlæg til vandbehandling. Fuld afhærdning Ved fuld afhærdning fjernes alle kalkdannere som calcium- og magnesiumioner (sum jordalkalier) fra vandet og erstattes af natrium. Ved kedler af jernmaterialer er den fulde afhærdning af påfyldnings- og efterfyldningsvandet en velafprøvet foranstaltning til forebyggelse af kalkdannelse. Fuld afhærdning er en anbefalet foranstaltning efter VDI 2035 ligesom den fulde afsaltning. Fuld afhærdning er ikke egnet til varmeproducenter med aluminiumvarmeveksler. Delvis afhærdning Delvis afhærdning forekommer hovedsageligt ved blanding af fuldt afhærdet vand med ikke behandlet drikkevand. Vandet indeholder stadig calciumrester. Delvis afhærdning er ikke egnet til varmeproducenter med aluminiumvarmeveksler. K (2014/08) 3

4 2.4 Krav til påfyldnings- og efterfyldningsvand til varmeproducent For at beskytte varmeproducenten mod kalkskader gennem hele levetiden og sikre fejlfri drift, skal den totale mængde af hårdhedsdannere i til hvert diagram. Eksempel på aflæsning vises i de respektive diagram- diagram eller beregningsmetode. Egnede metoder er anført i tilslutning påfyldnings- og efterfyldningsvand i varmekredsløbet begrænses. mer. Afhængigt af kedlens samlede ydelse og det dertil hørende vandvolumen i varmeanlægget stilles der således krav til påfyldnings- og efterfyldningsvandet. Den tilladte vandmængde i forhold til kvaliteten af påfyldningsvandets kvalitet kan forenklet uddrages af det nedenfor anførte 2.5 Krav til varmeproducent af aluminium Når anlægget fyldes med behandlet vand, er det et væsentligt bidrag til effektiv drift og lang levetid. Derfor anbefaler vi grundlæggende, at der anvendes behandlet vand, også selvom vandbehandlingsmetoder ikke er et krav ifølge dette arbejdsblad. Samlet ydelse i kw Krav til vandets hårdhed og mængden V max for påfyldnings- og efterfyldningsvandet 50 V max bestemmes ud fra fig. 1 1) < 50 til 600 V max bestemmes ud fra fig. 1 til 3 > 600 Vandbehandling er principielt nødvendig (samlet hårdhed efter VDI 2035 < 0,11 dh) Afhængigt af ydelse Ved anlæg med meget stort vandindhold (> 50 l/kw) skal der principielt foretages en vandbehandling 1) Undtagelse: Logano plus GB212, Gaz Condens 8000F, Suprapur KBR Op til en maks. specificeret vandvoluem på 50 l/kw kan der påfyldes ubehandlet ledningsvand efter brugsvandsforordningen som påfyldnings- og efterfyldningsvand. Hvis det specificerede vandvolumen ligger derover, skal der anvendes totalt afsaltet påfyldnings- og efterfyldningsvand med en ledningsevne på 10 microsiemens/cm. For anlæg med flere varmeproducenter skal der tages højde for den mindste enkeltydelse. Tab. 1 Randbetingelser og anvendelsesgrænser for anvendelse af diagrammer til varmekilder af aluminium Over kurven anvendes kun totalt afsaltet påfyldningsvand med en ledningsevne på 10 microsiemens/cm. Under kurverne kan der påfyldes ubehandlet ledningsvand efter brugsvandforordningen. Ved hårdhedsgrader < 5 dh skal der udføres en beregning efter formel 1, side 11. Over 600 kw anvendes kun totalt afsaltet påfyldningsvand med en ledningsevne på 10 microsiemens/cm. For anlæg med flere varmeproducenter (kaskadekoblet) tages højde for bemærkninger om regulering. [m 3 ] 3,00 2,80 2,60 2,40 2,20 2,00 1,80 50 kw 100 kw 1,60 1,40 1,20 1,00 0,80 0,60 0,40 0,20 0, [ dh] Fig. 1 Krav til påfyldnings- og efterfyldingsvand til varmeproducenter af aluminium op til 100 kw 4 K (2014/08)

5 [m³] 8,00 7,50 7,00 6,50 6,00 5,50 5,00 4,50 4,00 3,50 3,00 2,50 2,00 1,50 1,00 0, kw bis 300 kw 250 kw bis 250 kw 200 kw bis 200 kw 175 kw bis 175 kw 150 kw bis 150 kw 125 kw bis 125 kw 100 kw bis 100 kw 0, [ dh] Fig. 2 Krav til påfyldnings- og efterfyldingsvand til varmeproducenter af aluminium fra 100 tiil 300 kw Aflæsningseksempel: Varmeydelse 120 kw Ved en samlet hårdhed på 12 dh er den maksimale mængde påfyldnings- og efterfyldningsvand ca. 1,5 m³. Hvis der kræves større vandmængde, skal vandet behandles. [m³] 16,00 15,00 14,00 13,00 12,00 11,00 10,00 9,00 8, kw 550 kw 500 kw 450 kw 400 kw 350 kw 300 kw 7,00 6,00 5,00 4,00 3,00 2,00 1, [ dh] Fig. 3 Krav til påfyldnings- og efterfyldingsvand til varmeproducenter af aluminium fra 300 til 600 kw K (2014/08) 5

6 2.6 Vandbehandlingsmetoder til varmeproducenter af aluminium Egnede vandbehandlingsmetoder til varmeproducenter af aluminium er: dagligt skift af førerkedel for at opnå ens driftstimer for alle kedler. Anvendelse af fuldt afsaltet påfyldnings- og efterfyldningsvand med Herved sikres det at den totale mængde af jordalkalier i påfyldningsvandet er ligeligt fordelt mellem kedlerne. Derfor kan den totale kede- en ledningsevne på 10 µs/cm (microsiemens/cm) Bemærk for kaskader lydelse anvendes for at udlede Vmax-volumen. Ellers skal der Fabriksindstillingen af regulatoren Logamatic 4121 resulterer i et anvendes den mindste enkeltkedelydelse i diagrammet. 2.7 Krav til varmekilder af jernmaterialer Der gælder særlige krav til modellerne Logano plus SB325/625/745 og Uni Condens. Samlet kedelydelse [kw] Driftstemperatur Krav til vandets hårdhed og mængden V max for påfyldnings- og efterfyldningsvandet 50 < 100 C Intet krav til V max < 50 til 600 < 100 C V max bestemmes ud fra fig. 4 og 5 > 600 < 100 C Vandbehandling er principielt nødvendig (samlet hårdhed efter VDI 2035 < 0,11 dh) Afhængigt af ydelse < 100 C Ved anlæg med meget stort vandindhold (> 50 l/kw) skal der principielt foretages en vandbehandling Afhængigt af ydelse > 100 C Vandbehandling er principielt nødvendig (samlet hårdhed efter VDI 2035 < 0,11 dh) Tab. 2 Randbetingelser og anvendelsesgrænser for anvendelse af diagrammer til varmeproducenter af jernmaterialer Over effektkurverne skal der træffes forholdsregler, og under kurverne kan der fyldes ubehandlet ledningsvand på. Ved flerkedelanlæg ( 600 kw samlet effekt) gælder effektkurverne for den mindste enkeltkedeleffekt. Ved hårdhedsgrader < 5 dh skal der udføres en beregning efter formel 2, side 11. [m 3 ] 14,0 200 kw 12,0 10,0 8,0 150 kw 130 kw 110 kw 6,0 4,0 90 kw 70 kw 50 kw 2,0 0, Fig. 4 Krav til påfyldnings- og efterfyldningsvand til varmeproducenter af jernmaterialer fra kw Aflæsningseksempel: Kedeleffekt 105 kw Anlægsvolumen ca. 1,4 m³ Samlet hårdhed 22 dh [ dh] Ved en samlet hårdhed på 22 dh er den maksimale mængde påfyldnings- og efterfyldningsvand ca. 1,8 m³. Resultat: Anlægget kan fyldes med ubehandlet vand. 6 K (2014/08)

7 [m 3 ] kw 500 kw kw 300 kw 250 kw [ dh] Fig. 5 Påfyldnings- og efterfyldningsvand Vmax for varmekilder af jernmaterialer fra kw Aflæsningseksempel: Kedeleffekt 295 kw Anlægsvolumen ca. 7,5 m³ Samlet hårdhed på 18 dh Ved en samlet hårdhed på 18 dh er den maksimale mængde påfyldnings- og efterfyldningsvand ca. 6,0 m³. Resultat: Påfyldningsmængden er større end den tilladte mængde påfyldnings- og efterfyldningsvand. Anlægget skal fyldes med forarbejdet vand. K (2014/08) 7

8 2.8 Krav til varmeproducenter af typerne Logano plus SB325/625/745 og Uni Condens Samlet ydelse i kw Krav til vandets hårdhed og mængden V max for påfyldnings- og efterfyldningsvandet 50 V max bestemmes ud fra fig. 6 < 50 til 600 V max bestemmes ud fra fig. 6 og 7 > 600 Vandbehandling er principielt nødvendig (samlet hårdhed efter VDI 2035 < 0,11 dh) Afhængigt af ydelse Ved anlæg med meget stort vandindhold (> 50 l/kw) skal der principielt foretages en vandbehandling Tab. 3 Randbetingelser og anvendelsesgrænser for anvendelse af diagrammer til varmeproducenter af typen Logano plus SB325/625/745, Uni Condens Over effektkurverne eller ved hårdhed over 11,2 dh skal der træffes forholdsregler, og under kurverne kan der påfyldes ubehandlet ledningsvand. Ved flerkedelanlæg (600 kw samlet effekt) gælder effektkurverne for den mindste enkeltkedel-effekt. Ved hårdhedsgrader < 5 dh skal der udføres en beregning efter formel 2, side 11. [m 3 ] 14,0 200 kw 12,0 10,0 150 kw 130 kw 8,0 110 kw 6,0 90 kw 70 kw 4,0 50 kw 2,0 0, , [ dh] Fig. 6 Krav til påfyldnings- og efterfyldningsvand for varmeproducenter af typen Logano plus SB325/625/745 og Uni Condens fra kw Aflæsningseksempel: Kedeleffekt 105 kw Anlægsvolumen ca. 1,5 m³ Samlet hårdhed 10 dh Ved en samlet hårdhed på 10 dh er den maksimale mængde påfyldnings- og efterfyldningsvand ca. 3,8 m³. Resultat: Anlægget kan fyldes med ubehandlet vand. 8 K (2014/08)

9 [m 3 ] bis 600 kw bis 500 kw bis 400 kw bis 300 kw bis 250 kw , [ dh] Fig. 7 Krav til påfyldnings- og efterfyldningsvand for varmeproducenter af typen Logano plus SB325/625/745 og Uni Condens fra kw Aflæsningseksempel: Kedeleffekt 295 kw Anlægsvolumen ca. 7,5 m³ Samlet hårdhed 10 dh Ved en samlet hårdhed over 8,4 dh skal vandet generelt behandles. Resultat: Anlægget skal fyldes med forarbejdet vand. 2.9 Vandbehandlingsmetoder til varmeproducenter af jernmaterialer og typen SB325/625/745 og UNI Condens Egnede vandbehandlingsmetoder til varmeproducenter af jern-materialer er: Fuldt afsaltet påfyldnings- og efterfyldningsvand med en ledningsevne på 10 µs/cm (microsiemens/cm) Fuld afhærdning Kontakt forhandleren for andre tilladte metoder Krav til anlæg med flere varmeproducenter af forskellige materialer I anlæg med flere varmeproducenter af forskellige materialer gælder alle diagrammer med de skrappeste krav. Som varmeproducenteffekt anvendes den mindste enkelteffekt. Hvis et anlæg med mindst én aluminium-varmeproducent kræver vandbehandling, skal der som vandbehandlingsmetode anvendes fuld afsaltning af påfyldnings- og efterfyldningsvand med en ledningsevne på 10 µs/cm (microsiemens/cm). For anlæg med en samlet kedeleffekt over 600 kw skal der principielt foretages en vandbehandling af påfyldnings- og efterfyldningsvandet. K (2014/08) 9

10 Registrering af påfyldnings- og efterfyldningsvandmængder 3 Registrering af påfyldnings- og efterfyldningsvandmængder For varmeanlæg > 50 kw skal der monteres en vandmåler og der skal føres en driftsmanuall! Driftsmanualen leveres sammen med den tekniske dokumentation for varmeproducenten eller som eksemplet nedenfor. Vores garantiforpligtelser for vores varmeproducenter er kun gældende når de anførte krav er opfyldt og der foreligger en udfyldt driftsmanual. Eksempel på driftsmanual Hvis mængden af påfyldnings- og efterfyldningsvand overskrider den beregnede vandmængde Vmax kan der opstå skader på varmeproducenten. Når vandmængden Vmax er nået skal der enten efterpåfyldes behandlet vand, eller også skal der foretages en afkalkning af varmeproducenten. Oplysninger om varmeanlægget: Dato for opstart: Maks. vandmængde V max : m³ ved Ca(HCO 3 ) 2 -koncentration: mol/ m³ Sum påfyldningsvand / m³ Efterfyldningsvand / m³ Dato Vandmængde (målt) [ m³] Ca(HCO 3 ) 2 -koncentration 1) [mol/ m³] Samlet vandmængde [ m³] Firmanavn (stempel) Underskrift 1) Omregning: hårdhed i [ dh] x 0,178 = Ca(HCO 3 ) 2 - koncentration i [mol/ m³] hårdhed i [ f] x 0,1 = Ca(HCO 3 ) 2 - koncentration i [mol/ m³] hårhed i [ e] x 0,142 = Ca(HCO 3 ) 2 - koncentration i [mol/ m³] hårdhed (USA) i [ppm] x 0,01 = Ca(HCO 3 ) 2 - koncentration i [mol/ m³] Tab. 4 Driftsmanual Der findes detaljeret information og eksempler i Driftsmanuel vandbeskaffenhed, der er vedlagt hver enkelt kedel. 10 K (2014/08)

11 Beregning for bestemmelse af den tilladte påfyldnings- og efterfyldningsvandmængde 4 Beregning for bestemmelse af den tilladte påfyldnings- og efterfyldningsvandmængde Beregningsforudsætninger Krav til påfyldnings- og efterfyldningsvandet er afhængigt af anlæggets samlede ydelse og vandvolumen i varmeanlæggets varmeproducent. Beregning af den maksimale påfyldningsmængde, der kan påfyldes uden behandling kan udledes af formel 1 og 2. Varmeproducent > 50 kw og 600 kw V max m 3 QkW = Ca HCO 3 2 mol m 3 F. 1 Af aluminium V max m 3 QkW = Ca HCO 3 2 mol m 3 F. 2 Af jernmaterialer * For varmeproducenter i serien SB325/625 må koncentrationen af calcium-hydrogencarbonat op til en effekt på 200 kw udgøre maks. 2,0 mol/m³ (svarer til 11,2 dh) eller op til en effekt på 600 kw maks. 1,5 mol/m³ (svarer til 8,4 dh). V max ( m³) Maksimal mængde ubehandlet påfyldnings- og efterfyldningsvand i hele varmeproducentens levetid Q (kw) Samlet ydelse for varmeproducenterne. For anlæg med flere varmeproducenter af jernmaterialer indsættes den mindste effekt for en enkelt varmeproducent Ca(HCO3)2 (mol/ m³) = koncentration af calciumhydrogencarbonat Beregningseksempel Beregning af den maks. tilladte påfyldnings- og efterfyldningsvandmængde V max for et varmeproducentanlæg af aluminum med en totaleffekt på 560 kw. K (2014/08) 11

12 Bosch Thermotechnik GmbH Sophienstrasse D Wetzlar