Vandkvalitet og kontrol

Transkript

1 Vandkvalitet og kontrol For at sikre forbrugerne drikkevand af god kvalitet føres der løbende kontrol med såvel kvaliteten af grundvandet i indvindingsboringer som af drikkevandet på vandværkerne og hos forbrugerne. På denne side kan du se analyser, resultater og forklaring. Indhold Vandkvalitet og kontrol 2009 Den offentlige kvalitetskontrol planlægges og udføres efter retningslinjer fra Miljøstyrelsen. Der udføres 6 kontroltyper: Boringskontrol, Normalkontrol, Udvidet kontrol, kontrol med uorganiske sporstoffer, kontrol med organiske mikroforureninger og Begrænset kontrol. Kontroltype Udføres Formålet er at undersøge Antal årlige ved kontroller Boringskontrol Boringer Grundvandskvalitet for naturligt forekommende og miljøfremmede stoffer 6 boringer pr. år Normal kontrol Vandværk Drikkevandskvalitet - herunder effektivitet af vandbehandling 2 pr. vandværk + 2 fra vandtårn Udvidet kontrol Vandværk Drikkevandskvalitet for naturligt forekommende stoffer - herunder effektivitet af vandbehandling 1 pr. vandværk + 1 fra vandtårn Uorganiske sporstoffer Ledningsnet Evt. indhold af stoffer, som kan afgives fra ledningsnet og armaturer 1 pr år Organiske mikroforureninger Vandværk Drikkevandskvalitet for miljøfremmede stoffer 1 pr vandværk + 1 i vandtårn Begrænset kontrol Forbrugere Forbrugernes vandkvalitet - der kan for enkelte stoffer ske ændringer i kvalitet fra vandværk til forbrugere 24

2 Normalkontrol Parametre Måleenhed Grænseværdi Hjelmsø Pindsobro Vandtårn mindst/højst Udseende Klar/farveløs Klar/farveløs Klar/farveløs Lugt/smag Normal Normal Normal Kimtal 22 C Pr. ml Kimtal 37 C Pr. ml <1 <1 <1 5 Coliforme bakterier Pr. 100 ml Ikke målelig Ikke målelig Ikke målelig 0 Enterococcer Pr. 100 ml Ikke målelig Ikke målelig Ikke målelig 0 Temperatur C ph dh /8.5 Ledningsevne ms/m >30 NVOC mg C/l Ammonium mg NH 4/l <0.01 <0.01 < Jern mg Fe/l < < Mangan mg Mn/l <0.005 <0.005 < Fluorid mg F/l Nitrat mg NO 3/l ,19 50

3 Nitrit mg NO 2/l <0.005 <0.005 < Klorid mg Cl/l I Udvidet Kontrol indgår ovenstående parametre sammen med nedenstående. Parametre Måleenhed Grænseværdi Hjelmsø Pindsobro Vandtårn mindst/højst Turbiditet FTU /0.3 Farvetal mg Pt/l /5 Inddampningsrest mg/l /1500 Calcium mg/l Hårdhed dh Magnesium mg/l /50 Kalium mg K/l 4.7 3,2 3.7 /10 Natrium mg Na/l /175 Hydrogencarbonat mg HCO3/l Sulfat mg SO 4/l < /250 Fosfor, total mg P/l < <0.02 /0.15 Aggressiv kuldioxid mg CO 2/l <2 <2 <2 /2 Ilt mg O 2/l ,7 5.0/

4 Svovlbrinte mg H 2S/l < <0.005 /0.05 Metan i vand mg/l <0.01 <0.01 <0.01 /0.01 Kommentarer Udseende Visuel vurdering. Lugt/smag Subjektiv bedømmelse. Vand skal normalt være friskt og uden særlig smag. Vandets temperatur er afgørende for smagen. Kimtal 22 C Ved indhold over grænseværdien tyder det på tilførsel af bakterier fra omgivelserne (overfladevand, plantedele eller jord) eller opformering i vandet i form af mikrobiel vækst på vandværket eller i ledningsnet. Kimtal 37 C Bakterier, der kan vokse ved legemstemperatur, herunder en række sygdomsfremkaldende bakterier. Høje Kimtal kan være tegn på sygdomsfremkaldende bakterier i vandet, men ses også ved forurening af drikkevandet på vandværket og i ledningsnettet. Coliforme bakterier Denne gruppe bakterier angives som indikatorbakterier, da de trives de samme steder som sygdomsfremkaldende bakterier. Påvisning af Coliforme bakterier tages derfor som et tegn på forurening. Enterococcer Bakterier som kan overleve og formere sig uden for tarmkanal. Er indikator for forurening af ældre dato. Temperatur Det bør sikres, at vandet er højst 12 C ved taphanen. Forhøjet temperatur skyldes som oftest opvarmning fra fjernvarmeledninger eller varmtvandsinstallationer. Høj temperatur påvirker smagsoplevelsen og kan give øget risiko for bakterievækst. ph ph er et udtryk for vandets surhedsgrad. Ved ph-værdier under 7 er vandet surt, ved ph værdier over 7 er vandet basisk. Vandet må ikke være kalkagressivt. Ledningsevne Ledningsevne er et samlet udtryk for vandets indhold af (ioner). Et vist indhold af opløste salte er medvirkende til at gøre vandet velsmagende.

5 NVOC NVOC er oftest et udtryk for vandets indhold af naturlige organiske stoffer, men kan også være et tegn på forurening. Ammonium Ammoniumindhold over grænseværdien kan fremme bakterievækst og øge korrosion. Ammonium fjernes normalt ved almindelig vandbehandling. Jern Jernindhold over grænseværdien kan give bismag. Indholdet kan give uklart vand, aflejringer i vandledninger, vandhaner m.m., misfarvning af håndvaske, toiletkummer og misfarvning af vasketøj. Mangan Mangan forekommer sammen med jern og giver stort set samme ulemper. Indholdet kan give uklart vand, aflejringer i vandledninger, vandhaner m.m., misfarvning af f.eks. håndvaske, toiletkummer og misfarvning af vasketøj. Fluorid Fluoridindhold over grænseværdien kan give skader på tænderne, mens koncentrationer under grænseværdien er gavnlige. Nitrat Nitratindhold over grænseværdien kan især for spædbørn være sundhedsskadeligt, idet nitrat i fordøjelsessystemet omsættes til nitrit, der kan hæmme blodets iltoptagelse. Nitrit Nitritindhold væsentlig over grænseværdien kan hæmme blodets iltoptagelse. Klorid Kloridindhold over grænseværdien erkendes som en salt smag. Turbiditet Turbiditet er et udtryk for vandets uklarhed. Denne skyldes indhold af opslemmede stoffer, f.eks. udfældninger af jern og mangan. Farvetal Vandets farve måles efter filtrering. Brunfarvning af vand skyldes typisk indhold af opløst organisk stof (humus). Rød farvning og sort farvning i forbindelse med uklarhed kan skyldes indhold af jern og mangan. Inddampningsrest Udtryk for vandets indhold af opløste stoffer. Et vist indhold af opløste salte er medvirkende til at gøre vandet velsmagende.

6 Calcium Calcium udgør den dominerende del af vandets hårdhed mg Calcium svarer til en hårdhedsgrad ( dh). Der er ingen øvre sundhedsmæssig grænseværdi for Calcium, men indholdet bør ikke overstige 200 mg/l. Se også Hårdhed total. Hårdhed Udtryk for det samlede indhold af Calcium og Magnesium. Hårdheden bør ligge mellem 5 og 30 dh. Lav hårdhed kan foråsage korrosionsproblemer. Høj hårdhed medfører større sæbeforbrug og kalkudfældninger. Magnesium Magnesium bidrager til vandets hårdhed mg Magnesium/l svarer til en hårdhedsgrad ( dh). Højt Magnesiumindhold kan give vandet en bitter smag og kan virke svagt afførende. Kalium Kaliumindhold over grænseværdien kan være tegn på forurening. Natrium Natriumindhold over grænseværdien giver saltsmag og mulig indvirkning på blodtryksygdomme. Natriumindholdet kan være forhøjet i kystnære områder. Hydrogencarbonat Et vist indhold af bikarbonat er af betydning for at forhindre, at vandets ph ændres i vandet. Sulfat Sulfatindhold over grænseværdien giver sammen med indhold af natrium og magnesium anledning til bitter smag. Aggressiv kuldioxid Aggressiv kuldioxid virker tærende på beton og jern. Ilt Ilt sikrer vandets velsmag. Lavt iltindhold giver risiko for opvækst af bakterier, der lever bedst under iltfattige forhold. Hertil hører bakterier, der kan omdanne sulfat til svovlbrinte, der kan give vandet en rådden lugt og smag. Svovlbrinte og Metan Disse gasser findes i grundvandet, gasserne blæses af under iltningsprocessen af vandet, disse gasser er væk inden filtreringen foregår. NK-Vand A/S Telefon: [email protected]