Ingvard Madsen har altså i sin have haft sorterne fra Stødager, og det er sandsynligt, at han har haft kendskab til Matthiesens pomologi.

Transkript

1 Edvard Madsens frugthave, Damgade 90, Sønderborg. Museum Oldemorstoft har i forbindelse med sine undersøgelser af de sønderjyske frugtsorter, fået kendskab til haven omkring det nedlagte vandværk på Damgade 90. Takket være pomolog Claus Petersen Matthiesen, født 1841 i Ulkebøl, kendes på Als, og især i Ulkebøl Sogn, en række frugtsorter fra 1800-tallet, enkelte endda ældre. 1 Da Sønderjylland aldrig er blevet systematisk undersøgt af dansk frugtavls genbank, Pometet ved KU (Tidl. Landbohøjskolen) er flere af disse sorter gået tabt eller er meget tæt på at gøre det. Gården Stødager, (ved Dagrofas lager, nær Damgade 90) er nævnt i Matthiesens pomologi, og havde i 1800-tallet to frugtsorter, som var særlige for Ulkebøl Sogn, ja måske fandtes de kun på en eller to gårde. Det ene hed Stødageræblet, det andet Alsisk Voksæble. Stødagers sidste ejer, Marie Duus, fortæller, at Ingvard Madsen på vandværket Damgade 90 på et tidspunkt podede nye træer til familien på Stødager. Disse nye træer gik dog tabt. 2 En af de mange henvendelser, museet har modtaget igennem de sidste par år, viste os hen til en have på Solbakken i Sønderborg, hvor Ingvard Madsen havde plantet et æbletræ, da han kendte familien i huset. Ud fra beskrivelsen kunne det minde om Alsisk Voksæble, og da vi undersøgte æblet nærmere, fik vi ret. Ingvard Madsen har altså i sin have haft sorterne fra Stødager, og det er sandsynligt, at han har haft kendskab til Matthiesens pomologi. Hvis dette er tilfældet, kan det være muligt, at finde flere alsiske sorter i Madsens frugthave sorter, som ellers er forsvundet, bl.a. Stødageræblet, Saxgårdsæblet (fra Saxgård på Ulkebøl Nørremark) eller Volmers Æble, som var udbredt i 1800-tallet på hele Als, men som i dag er forsvundet. Museet har desværre ikke de nødvendige ressourcer til at undersøge haven grundigt nok, da vores eftersøgning baseres på en meget stor del frivillig arbejdskraft. Da Damgade 90 i dag må betegnes som en projektgrund, kunne et sådant projekt være at skabe et frugtmuseum, der kan fortælle historien om den alsiske frugtavl og de særlige sorter, som fandtes her og langs Flensborg Fjord. I 1700-tallet eksporteredes store mængder æbler og pærer fra Als til frugtfattige egne af Norden. En kilde nævner, at en almindelig bonde på Als kunne dække alle sine pengeudgifter, blot han havde en frugthave. De gamle pumpebygninger egner sig godt til formidlingssteder og salgssteder for produkter tilknyttet et sådant projekt, mens haven bør renoveres (uden at fælde de gamle æbletræer, som er i live) og sorterne bør undersøges grundigt, så vi ikke mister noget umisteligt. Da Madsen har samlet sine sorter ind ca år før museet, har han haft langt bedre mulighed for at finde de sorter, vi i dag leder efter. 1 Matthiesen, Claus Petersen; Dansk Frugt 2 Oplyst af Marie Duus, Stødagers sidste ejer.

2 Oldemorstoft skal gerne være samarbejds- og sparringspartner i et sådant projekt. Af andre mulige samarbejdspartnere kan nævnes Pomarium Anglicum i Sørup i Angeln, med hvem museet har et godt samarbejde. Den alsiske frugtavl har allerede i 1700-tallet været på et meget fremskredet stade, set i forhold til det øvrige Danmark. En af grundene hertil er utvivlsomt hertugernes interesse for havebrug og frugtavl. Det er næppe tilfældigt, skoleforordningen fra 1814 (Den slesvigske folkeskolelov) krævede, at eleverne skulle undervises i havebrug, frugtavl og podning. Nord for Kongeåen var dette kun et muligt tilvalg for den enkelte landsbylærer. Sønderborg var hjemsted for den første planteskole i hele det danske monarki. I 1726 startede Peter Votmann sin planteskole på et areal øst for byen, som han havde forpagtet af hertugen siden Vothmanns Have og Planteskole strakte sig fra Voldgade til Herman Bangs Gade. Både Vothmann, Matthiesen og en senere gartner, Livoni, er gode kilder til frugtavlens historie på Als, ligesom museet har indsamlet mange oplysninger og også genfundet nogle sorter, som ellers ville være forsvundet meget snart. Herunder en række billeder fra museets arbejde ved de gamle frugttræer. Kilder, trykte: Fællesudvalget for Lokale Iagttagelsesplantninger og Frugtsortsundersøgelser; Danmarks Frugtavl; København, 1925 Matthiesen, Claus Petersen; Dansk Frugt; Bd. 1-3; 1913 Litteratur: Slettebo, Jørgen (Red.); Haver og Gartnere; Fra Als og Sundeved, Hæfte 46; 1967 Alsisk Kalender 5; udgivet af Alsingergildet, Sønderborg, 1983 Andre kilder: Indsamlede oplysninger fra borgere på Als og Sundeved

3

4

5

6

7

8

9