Kvalitetsrapport 2017

Transkript

1 Kvalitetsrapport 2017 for Frejaskolen KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen 2017

2 Indhold Indledning... 2 Nøgletal... 4 Skolens beskrivelse... 5 Faglighed... 7 Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve... 7 Elevernes resultater i de nationale test... 7 Skolens overvejelser omkring arbejdet med at sikre faglig udvikling... 8 Skolens vurdering og indsatser... 8 Chancelighed Skolens vurdering og indsatser Ungdomsuddannelse Overgang til ungdomsuddannelse Skolens overvejelser omkring overgang til ungdomsuddannelse Skolens vurdering og indsatser Trivsel Måling af elevernes trivsel Elevfravær Skolens vurdering og indsatser Tillid og attraktivitet Skolens overvejelser omkring forældrenes samarbejde med og tillid til skolen Medarbejdernes trivsel og sygefravær Skolens vurdering og indsatser

3 Indledning Kvalitetsrapport 2017 for Frejaskolen giver læseren et samlet overblik over en række forskellige områder, der alle betyder noget for vurderingen af skolens resultater. Rapporten er bygget op med en generel beskrivelse af skolen, hvorefter skolens resultater uddybes i lyset af de pejlemærker for kvalitet, der er vedtaget for skoleområdet i København og de nationale mål for folkeskolen. I kvalitetsrapporten beskriver skolen, hvordan de arbejder med at sikre kvalitet i relation til de pejlemærker, der er vedtaget for Københavns Kommune og med afsæt i de otte forskningsbaserede indikatorer på kvalitet i undervisningen på specialskoler 1. De nationale mål for kvalitet på skoleområdet I forbindelse med gennemførelsen af folkeskolereformen er der politisk vedtaget tre nationale mål for folkeskolen: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis. Disse mål er i høj grad sammenfaldende med de pejlemærker for kvalitet på skoleområdet, som Børneog Ungdomsudvalget i 2013 vedtog for den københavnske folkeskole. Pejlemærkerne understøtter en tydelig, politisk vedtaget retning i København, hvor alle arbejder hen mod fælles mål. Københavns pejlemærker på skoleområdet De københavnske pejlemærker for kvalitet på skoleområdet er: Faglighed Alle elever skal være dygtigere Chancelighed Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud Ungdomsuddannelse Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Trivsel Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Tillid og attraktivitet Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen 1 Tetler, S. & Hedegaard-Sørensen. L.(2014) 2

4 Anvendelse af skolens kvalitetsrapport Skolens kvalitetsrapport giver et billede af, hvordan skolens resultater ser ud her og nu og hvilken udvikling, der har været. Rapporten tjener dermed to væsentlige formål: 1. Skolens interessenter forældre, skolebestyrelse m.fl. får et samlet overblik over skolens udvikling, sådan som den kommer til udtryk i kvantitative data samt analyser og vurderinger af disse. 2. Kvalitetsrapporten repræsenterer et centralt styringsværktøj i den samlede kvalitetsstyring i Børne- og ungdomsforvaltningen, idet den danner grundlag for den faglige ledelsesdialog, som finder sted på alle niveauer i organisationen. Den dialog, der er imellem områdechef og skolens ledelse om skolens resultater danner dels grundlag for beslutning om nye tiltag og/eller særlig support. For skoler, der er særligt udfordrede og har behov for en mere omfattende support, indgår det som en del af folkeskoleloven ( 40a, stk. 2), at der kan være behov for en egentlig handlingsplan. Skolernes resultater gennemgås i kvalitets- og supportsamtalerne, og det vurderes efter samtalerne om skolerne udpeges til handlingsplanskole. 3

5 Nøgletal Tabel 1: Nøgletal Elev- og klassetal Samlet elevtal på skolen pr. 5. september Heraf specialklasseelever pr. 5. september Heraf afgangselever pr. 5. september Tosprogsprocent på skolen pr. 12.september ,1 % Socioøkonomisk baggrund for skolens elever pr. juni ,05 Antal klassetrin på skolen pr. 5. september Antal almenklasser pr. 5. september Antal specialklasser pr. 5. september Antal elever pr. almenklasse i gennemsnit pr. 5. september ,0 Budgetoverholdelse (for kalenderåret 2016) 3,7 % 4

6 Skolens beskrivelse Frejaskolen er et af Københavns Kommunes skoletilbud til elever med autisme eller autismelignende vanskeligheder og normal begavelse. Frejaskolen har i skoleåret 2017/18 indskrevet 112 elever. Fra klasse er Frejaskolen opbygget som et helhedstilbud, hvilket betyder at skole og fritid integreres, så børnene oplever en sammenhængende dag. Børnene inddeles i aldersopdelte grupper med 5-10 elever i hver. Til hver gruppe knyttes lærere og pædagoger, der arbejder sammen i selvstyrende team. De 7. klasses elever, der er tilknyttet udskolingen, går efter skoletid i miniklub i Klub Rughave dog uden aftentilbud. I klasse går eleverne i Klub Rughaves fulde tilbud. Pædagoger fra Klubben indgår i timer i den understøttende undervisning. Klubben er også en del af Frejaskolen. Frejaskolen er en specialskole, som har et højt ambitionsniveau i forhold til udviklingen af elevernes faglige, personlige og sociale kompetencer. Da skolens elever har store udfordringer i forhold til kontakt, kommunikation og socialt samspil, er en væsentlig del af undervisningen og de socialpædagogiske aktiviteter koncentreret om at lære børnene de komplicerede uskrevne regler, der ligger bag det sociale samspil. Der tilbydes individuelt tilrettelagt specialundervisning i hele skoleforløbet. Folkeskolens almindelige fagkreds udbydes, men i samarbejde med elevens forældre vurderes det, hvorvidt barnet skal tilbydes alle fagområder på dets klassetrin. Langt hovedparten af skolens elever deltager i de nationale test. Dér, hvor eleverne ikke gennemfører de nationale test, benyttes interne standardiserede test til at vurdere elevens faglige udvikling og læring. De elever, der overhovedet er i stand til det, tilbydes dele af eller hele Folkeskolens Afgangsprøve (FP9 eller FP10). VISO-opgaver Frejaskolen er udpeget som VISO-specialist. Opgaven er at rådgive kommuner/ppr og lærere, når de har en kompleks elevsag, som de ikke selv kan finde løsninger på. Også i VISO-sagerne er det tydeligt, at alvorsgraden af elevens problematik er blevet sværere eleverne har ofte helt mistet troen på, at skole er noget, de kan magte. En del er helt holdt op med at komme i skole. De forskellige kommuner har meget forskellige vidensniveauer, muligheder og traditioner, som både kan virke fremmende og/eller hæmmende på løsningsmulighederne. Frejaskolen har i september 2016 indsendt en ny beskrivelse ( VISO-deklaration ) af de indsatser, de metoder og den viden, som VISO-rådgivningen bygger på. Søstjerneskolen Frejaskolen er prøveholdende skole for det selvstændige dagbehandlingstilbud, Søstjerneskolen. Det betyder, at skolen har ansvar for formalia omkring de nationale test og afvikling af folkeskolens prøver. Der er udarbejdet en samarbejdsaftale mellem Søstjerneskolen og Frejaskolen. 5

7 På Frejaskolen er ansat: - 48 lærere, herunder 1 vejleder med ansvar for Frejaskolens Kompetencecenter - 27 pædagoger - 6 ledere (skoleleder, souschef, pædagogisk afdelingsleder, KKFO-leder samt Klub Rughaves leder) - 2 sekretærer - 1 skolebetjent - 2 køkkenassistenter - 4 rengøringsmedarbejdere Frejaskolen er beliggende i en ældre skolebygning lige ved siden af Valby Station. Bygningen blev renoveret i forbindelse med skolens indflytning i Lokalerne er velfungerende, men pladsen er blevet trang, da der er indskrevet 20 elever mere end dét, der blev bygget til. Skolen har en mindre asfalteret skolegård. Skolegården er i eftersommeren 2017 blevet renoveret, og rummer nu muligheder for de bevægelsesaktiviteter, som skolen har savnet gennem længere tid. 6

8 Faglighed Dette afsnit har fokus på elevernes faglige kompetencer. Nationalt er der i forbindelse med Folkeskolereformen stillet som mål, at: Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige som de kan. Dette mål knytter særligt an til det første af de fem pejlemærker, der i København er vedtaget for folkeskolen, nemlig at: Alle elever skal være dygtigere Udgangspunktet er, at alle børn skal blive så dygtige, som de kan. Det gælder både fagligt, personligt og socialt. Livsduelighed, demokratisk dannelse og medborgerskab bliver her centrale begreber. De følgende afsnit beskriver, hvor mange af skolens elever, der tager folkeskolens 9. klasseprøver, samt hvordan skolen arbejder med at sikre faglig udvikling blandt alle elever, med hensyntagen til deres særlige behov og forudsætninger. Karakterer ved folkeskolens 9.-klasseprøve I afsnittet nedenfor fremgår det, hvor mange af skolens elever, der gik til prøve i 9. klasse. Tabel 2 viser udviklingen i karaktererne ved folkeskolens 9.-klasseprøve Her kan man se, hvordan skolens karaktergennemsnit har udviklet sig samt udvikling i antal elever, der har taget bundne prøver. Tabel 2: Udviklingen i bundne prøver Faglige resultater (I parentes andel af elever) Antal afgangselever Antal, der har taget mindst 4 ud af 8 bundne prøver 6 (66,7 %) 7 (77,8 %) 9 (81,8 %) Antal, der har taget alle 8 bundne prøver 2 (22,2 %) 2 (22,2 %) 5 (45,5 %) Skolens gennemsnit (mindst 4 prøver for at indgå i gennemsnit) 6,9 8,0 7,6 Elevernes resultater i de nationale test I det følgende viser vi udviklingen i elevernes resultater i de nationale test. I afsnittet beskriver vi udviklingen inden for de discipliner, nationale tests måler. Dermed får man som skole et billede af udviklingen i henholdsvis læsning og matematik på de forskellige klassetrin. 7

9 Tabel 3 viser elevernes resultater i forhold til den nationalt definerede målsætning om, at mindst 80 % af eleverne skal klare sig godt eller bedre end det. Tabellen viser, om der har været en positiv eller negativ udvikling i andelen af elever der klarer sig godt eller bedre fra det foregående år. De konkrete resultater er fortrolige. Tabel 3: Udviklingen i andelen af dygtige elever, elever med gode resultater og med dårlige resultater 2 i henholdsvis læsning og matematik Disciplin/klassetrin Er andelen af de allerdygtigste elever steget i 2017? Er andelen af elever med dårlige resultater reduceret i 2017? Lever skolen op til resultatmålet om at 80 % af eleverne skal have gode resultater i 2017? Læsning 2. klasse Nej Ja Ja Læsning 4. klasse Ja Ja Ja Læsning 6. klasse Nej Nej Læsning 8. klasse Nej Nej Nej Matematik 3. klasse Ja Nej Ja Matematik 6. klasse Ja Ja Nej Skolens overvejelser omkring arbejdet med at sikre faglig udvikling Skolens udviklingsstrategi skal understøtte en udvikling, så skolen bedst muligt kan: - Sikre børnenes udvikling læringsmæssigt (fagligt, socialt og trivselsmæssigt) - Sikre den højeste grad af godt samarbejde og medarbejdertrivsel - Sikre et konstruktivt og gensidigt skole-hjemsamarbejde Skolens vurdering og indsatser Prioriterede indsatsområder: - Læring og læringsmål (fagligt, socialt, trivselsmæssigt) - Teamsamarbejde og medarbejdertrivsel - Naturfagligt fokus - Elevinddragelse - Forældresamarbejde - Faglig ledelse 2 Når vi kigger på udviklingen i andelen af elever med gode resultater er det med afsæt i de seks niveauer, som alle elever inddeles på i de nationale test Fremragende præstation Rigtig god præstation God præstation Jævn præstation Mangelfuld præstation Ikke tilstrækkelig præstation. I figuren dækker god over de første tre niveauer mens kategorien dårlig dækker over de sidste to niveauer. Da resultaterne fra de nationale test er fortrolige, er det ikke muligt at vise de konkrete tal. 8

10 På Frejaskolen ser vi teamsamarbejdet som det helt grundlæggende fundament for, at vi alle kan trives og udvikles i en foranderlig og udfordrende hverdag. Hvis vi trives mangedobles også børnenes muligheder for læring, udvikling og trivsel. Teamsamarbejde er af politikerne i Børne- og Ungeudvalget ligeledes udpeget til prioriteret indsatsområde i forhold til folkeskolereformen. I folkeskolereformen beskrives faglig ledelse som en grundforudsætning for, at arbejdet med team samt opstilling og evaluering af læringsmål kan lykkes. Skolens ledelse skal være tæt på den pædagogiske hverdag, og skal give sparring på den pædagogiske indsats. På Frejaskolen er man vant til, at ledelsen deltager på de ugentlige teammøder, afholder teamsamtaler, giver feedback/sparring på elevplaner samt deltager hvor der er behov for det omkring udfordrende elever og forældresamtaler. Man er også vant til, at skolens forskellige faglige og pædagogiske vejledere deler viden og giver sparring. Læringsvejvisernes arbejde med skolens forskellige team samt vores høje prioritering af arbejdet med Social Tænkning og Robusthed, er helt centrale indsatser i forhold til medarbejdergruppens fremtidige arbejde med læringsmål af såvel faglig som social karakter. Frejaskolen fortsætter udviklingsprojektet om Social Tænkning og Robusthed i samarbejde med Jannik Beyer. I skoleåret 2016/2017 gennemførte 1/3 af personalet 6 dages kursus og workshop. I dette og det kommende skoleår forventes resten af personalegruppen at gennemføre kurset. Udviklingsprojektet har en central placering i skolens tænkning om elevernes muligheder for kunne forstå og udnytte deres potentiale, så de bliver så livsduelige og dygtige som muligt. Skolen har løbende haft prioriteret læseindsatser og matematikindsatser. Disse tiltag fortsætter, men der er behov for og et ønske om at prioritere naturfagene. Naturfag, er mange elever glade for, formentlig fordi der er en klar logik og også fordi fagene naturligt kombineres med forsøg og udeaktiviteter: 1) Skolen har prioriteret 4 medarbejdere på linjefagsuddannelse i Natur og Teknologi. 2) Skolen har ansat 2 nye fysiklærere, så der nu er 3 fysiklærere på skolen. 3) Da der fra skoleåret 2016/2017 er indført ny tværfaglig prøve ved afslutningen i 9. klasse, prioriteres lærerdeltagelse på Undervisningsministeriets udbudte kurser. 4) Skolens temadage i august 2017 har haft et naturfagligt fokus. 5) I skoleåret 2017/2018 planlægger og iværksætter de naturfaglige medarbejdere ideer/indsatser målrettet skolens forskellige trin. I skoleåret 2017/2018 arbejder skolen med at implementere læringsplatformen, MeeBook. Skolen har udpeget 5 superbrugere til at udvikle og afprøve læringsplatformen, således at vi i skoleåret bliver i stand til at arbejde med elevplaner i MeeBook. Arbejdet med elevplaner har et særligt stort fokus på Frejaskolen, da skolens elevplaner omfangs- og kvalitetsmæssigt har et meget højt niveau, som vi er meget opmærksomme på at at kunne fastholde og optimere i læringsplatformen. På nuværende tidspunkt ser det imidlertid ikke ud til, at MeeBook er i stand til at kunne indfrie de behov, som Frejaskolen har for at kunne lave elevplaner i platformen. 9

11 For at understøtte de ovenstående indsatser er vores Pædagogisk Lærings Center nytænkt og opprioriteret, således at skolens forskellige vejledere, koordinatorer og biblioteksansatte i fællesskab drøfter og prioriterer læringsindsatser, herunder bogindkøb, foredragsholdere m.m. 10

12 Chancelighed Dette afsnit sætter spot på Frejaskolen i forhold til at sikre alle elever lige chancer uanset forældrenes baggrund og ressourcer. Det er en særligt prioriteret opgave for skolerne at mindske den betydning, børnenes baggrund har, og det indgår som et af de i alt fem pejlemærker for folkeskolen, at: Betydningen af social og etnisk baggrund skal mindskes. Der skal ikke udskilles flere elever til segregerede tilbud I København er der en særlig udfordring i at mindske betydningen af social og etnisk baggrund i forhold til faglige resultater, uddannelsesparathed og generel livsduelighed. Samtidig er det vigtigt, at så mange som muligt bevares i folkeskolens brede fællesskab. Dette hænger sammen med et af de tre nationale mål for folkeskolen, nemlig at: Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. I de følgende afsnit beskriver skolen, hvordan der arbejdes med at sikre chancelighed blandt alle elever, med hensyntagen til deres særlige behov og forudsætninger. Skolens vurdering og indsatser Der arbejdes målrettet i den daglige undervisning med elevernes motivation og indsats hen imod slutmålene. For at kunne optimere chanceligheden og elevernes deltagelsesmuligheder, arbejdes der med elevernes kompetencer og færdigheder indenfor deres grundlæggende udfordringer, såsom at kunne arbejde fleksibelt eller se tingene udefra. I et chanchelighedsperspektiv er det nødvendigt at arbejde systematisk med udviklingen af disse færdigheder og kompetencer. 11

13 Ungdomsuddannelse Dette afsnit sætter fokus på, hvad der sker med eleverne, når de går ud af skolen efter 9. klasse. I København er det målet, at: Alle elever skal gennemføre en ungdomsuddannelse Det er nationalt målsat, at 95 % af en årgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse. Opgaven for folkeskolen er derfor at give eleverne gode kundskaber, udvikle og bevare deres lyst til at lære og hjælpe dem til at træffe de rigtige valg, således at de er i stand til at påbegynde og fuldføre en ungdomsuddannelse. For at kunne gennemføre en ungdomsuddannelse er de faglige kompetencer naturligvis af afgørende betydning. Men det er også væsentligt at følge, om eleverne kommer i gang med en ungdomsuddannelse og om de fastholdes i ungdomsuddannelsesforløbet. Tallene i dette afsnit afspejler derfor, hvilken uddannelsesmæssig vej skolens elever går efter afslutningen af 9. klasse. Der ses på, hvor uddannelsesparate eleverne vurderes at være, mens de stadig er på skolen. Der fokuseres desuden på, hvor eleverne er 3 måneder efter afslutning af 9. klasse. Og endelig ses der på, hvor de er 15 måneder efter. Det er særligt relevant at se på, hvor eleverne befinder sig efter 15 måneder, fordi det erfaringsmæssigt er en god indikator for, hvor stor en andel af eleverne, der i sidste ende kommer til at gennemføre en ungdomsuddannelse. Overgang til ungdomsuddannelse I afsnittet nedenfor fremgår det, hvor mange elever der 15 måneder efter afslutningen af 9. klasse er i gang med en ungdomsuddannelse. Tabel 4 viser udviklingen i, hvor mange af skolens elever, der har påbegyndt en ungdomsuddannelse efter folkeskolen. Tabel 4: Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Elevernes placering 15 måneder efter afsluttet 9. klasse Andel fra 9. klasse i 2014/15 Andel fra 9. klasse i 2015/16 Andelen, der er i gang med en gymnasial uddannelse 20,0 % 0,0 % Andelen, der er i gang med en erhvervsfaglig uddannelse 0,0 % 0,0 % Andelen der er i gang med anden ungdomsuddannelse 10,0 % 12,5 % Andel i ungdomsuddannelse i alt 30,0 % 12,5 % I ovenstående tabel indgår i alt 8 afgangselever for skoleåret 2015/16. Samlet i København var der 86,5 % som var i gang med en ungdomsuddannelse 15 måneder efter afslutning fra 9. klasse. 12

14 Skolens overvejelser omkring overgang til ungdomsuddannelse Pga. senmodningsproblematikken kan det være svært at skulle vurdere i 8. klasse, om eleven er uddannelsesparat efter 9. eller 10. klassetrin. Alle skolens elever har dermed behov for støtte og guidning i deres overgang til ungdomsuddanelserne. Skolens vurdering og indsatser Skolen har fokus på at få så mange elever som muligt til afgangsprøverne, hvis det anses for muligt, at de ville kunne opnå karakterer, som kan give dem adgang til ethversfaglige uddannelser. Mange af skolens elever vælger at tage på efterskole efter Frejaskolen. Frejaskolen ser et efterskoleophold som en inklusionsforanstaltning. På efterskolen får de muligheden for et 10. skoleår sammen med en større gruppe elever end på Frejaskolen. Langt de fleste af Frejaskolens tidligere elever kommer efter efterskolen i gang med enten en ordinær ungdomsuddannelse eller en Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU). Enkelte elever kommer efter efterskoleopholdet videre til enten gymnasiet eller HF disse tilbud savner dog mentorordninger for at sikre den bedst mulige succes for de elever, der måtte have disse ønsker og kompetencer. Frejaskolen afholder en gang årligt gamle elevers aften. Her fortæller hver fremødt elev om, hvad de er i gang med, om de er flyttet hjemmefra, har job eller kærester. Skolens ældste elever deltager også på denne aften, og det giver dem mulighed for at få input og viden om den kommende overgang til ungdomsuddannelserne. 13

15 Trivsel Dette afsnit har fokus på elevernes trivsel og oplevelse af at gå i skole. Trivsel er både vigtigt i sig selv samt en vigtig medvirkende faktor for elevernes motivation og generelle engagement i skolen. Derfor er et af de fem pejlemærker for de Københavnske skoler, at: Alle elever skal have et godt skoleliv, hvor de trives Eleverne tilbringer ti betydningsfulde år af deres liv i skolen. Her skal de trives og udvikle sig. De skal opleve en glæde ved at gå i skole, der motiverer og understøtter deres læring. I forbindelse med folkeskolereformen er det besluttet nationalt at følge og dokumentere udviklingen i elevernes trivsel. Derfor gennemføres der en gang om året en national trivselsmåling blandt alle elever. Skolens resultater og udvikling i relation til den nationale trivselsmåling indgår i dette kapitel med fokus på, hvordan eleverne trives i skolen. Herudover indgår skolens registrering af elevfravær. I lighed med medarbejdersygefravær kan elevernes fravær nemlig benyttes som indikator for deres trivsel. Samtidig er det velkendt, at fravær i sig selv kan medvirke til dårligere trivsel. Det gælder både for den enkelte, som kan marginaliseres mere og mere jo mere vedkommende er væk, og for fællesskabet, som også påvirkes af enkeltindividers mere eller mindre systematiske fravær. Måling af elevernes trivsel Elevtrivselsmålingen er opdelt i to spørgeskemaer. Et simpelt spørgeskema til eleverne i klasse og et andet, mere omfattende til de større elever på klassetrin. I kvalitetsrapporten medtages et enkelt overordnet spørgsmål for de små elever (tabel 13), der omhandler den generelle skoleglæde, mens der er medtaget resultater for 9 spørgsmål til elever i klasse (tabel 14). Kapitlet viser, at der har været en positiv udvikling i andelen af de yngste elever, der er glade for at gå i skole siden sidste år. Kapitlet viser yderligere, at den gennemsnitlige score på spørgsmålet om, hvor glade eleverne er for deres skole, er faldet siden sidste år. Tabel 5: Andelen af indskolingselever, der er meget glade for deres skole Er du glad for din skole? (UVM) 2014/ / /17 Andelen af elever, der har svaret Ja, meget Skolens elever 51,4 % 50,0 % 65,5 % Gennemsnit i København 71,3 % 71,7 % 74,4 % 14

16 Tabel 6: Oversigt over svar i trivselsmåling for elever i klasse. Resultater fra den nationale trivselsundersøgelse klasse Gennemsnit af alle elevers svar på udvalgte, centrale spørgsmål (gennemsnittet i København er angivet i parentes) 2014/ / /17 Er du glad for din skole? (4,0) 4,1 4,1 3,9 Er du glad for din klasse? (4,1) 4,0 4,0 3,8 Kan du koncentrere dig i timerne? (3,8) 3,8 3,6 3,6 Føler du dig ensom? (4,2) 3,8 3,7 3,8 Er du bange for at blive til grin i skolen? (3,7) 3,7 4,0 3,8 Er du blevet mobbet i dette skoleår? (4,7) 4,6 4,5 4,6 Er undervisningen spændende? (3,2) 3,5 3,5 3,1 Jeg klarer mig godt fagligt i skolen (3,9) 3,9 3,9 3,6 Jeg kan godt lide pauserne i skolen (4,3) 4,1 4,2 3,9 Trivselsscoren går fra 1 til 5, hvor 1 repræsenterer den ringest mulige trivsel, og 5 repræsenterer den bedst mulige trivsel. Elevfravær Dette afsnit beskriver udviklingen i skolens elevfravær. Afsnittet viser, at elevernes gennemsnitlige fravær er steget siden sidste år. Tabel 7 vises elevernes gennemsnitlige fravær i procent ud af det enkelte skoleår (der i alt består af ca. 200 dage). Det samlede gennemsnitlige elevfravær på Københavns skoler var i skoleåret 2016/17 på 7,1 %. København ligger imidlertid højere end både landsplan og andre sammenlignelige byer (de seks største byer i Danmark). Det er en vigtig oplysning, når man skal vurdere, om det samlede fravær på den enkelte skole er rimeligt og forventeligt eller kræver særlige indsatser. Tabel 7: Elevernes fravær i dage fordelt på kategorier og samlet Skolens gennemsnit 2014/ / /17 Elevfravær i alt i procent 9,0 % 7,3 % 9,9 % København - elevfravær i alt i procent 6,8 % 7,0 % 7,1 % 15

17 Skolens vurdering og indsatser Eleverne går på Frejaskolen, fordi de har behov for særligt tilrettelagt undervisning og socialpædagogiske aktiviteter i små grupper med en høj grad af voksenstøtte. De har behov for at blive set og forstået af voksne, som er fagligt og socialpædagogisk dygtige til at møde børnene dér, hvor de er, og opstiller passende krav. På den måde får børnene troen på, at de kan hvad enten det er det skolefaglige, det sociale eller det personligt/følelsesmæssige. Mange af skolens elever kommer til Frejaskolen efter flere års negative erfaringer i almindelig skoleregi. Ved at tilbyde dem rammer og indhold, der matcher deres behov, lykkes det som regel at få børnene til atter at udvikle sig, blive glade og genvinde troen på sig selv. Skolens hovedindsatsområde omkring Social Tænkning og Robusthed har som mål at arbejde systematisk med forståelsen af, hvad der sker i samvær med andre, hvordan man kan lære at læse spillet samt lære hensigtsmæssige strategier, så man bedst muligt bliver livsduelig. Periodevis opstår der konflikter og chikane mellem enkelte elever både konkret i skolen og via de sociale medier. I det omfang skolen får kendskab til dette, bliver der arbejdet med principper og etik for god færdsel på Nettet. Elevinddragelse er et prioriteret fokusområde. Indsatsen beskrives/fremgår af såvel gruppernes årsplaner som af den enkelte elevs elevplan. Desuden udarbejdes der hvert efterår en omfattende elevplan for hver enkelt elev, hvor elevens faglige og trivselsmæssige udvikling beskrives, og nye mål og indsatsområder opstilles. I tabel 7 vurderes elevernes trivsel udfra fravær. Her er Frejaskolens tal noget over bygennemsnittet. Dette skyldes, at Frejaskolens elever i perioder kan have behov for reducerede skoledage, færre skoledage eller i perioder kan være indlagt på psykriatiske afdelinger. Endelig kan enkelte være skolevægrende i længere eller kortere perioder. Ligeledes har elever, der bliver indskrevet på skolens mellem- eller udskolingstrin, ofte en længerevarende skolevægring bag sig. De har af samme grund brug for en langsom opstart med få timer, hvis de skal have mulighed for at komme tilbage til en fuld skolegang over tid. Der laves handleplaner i tæt samarbejde med forældrene og Bogercenter Handicap i de særligt komplicerede sager. Nogen gange lykkedes det at få eleven i trivsel og ind i en almindelige Frejaskole-hverdag andre gange ikke, så må der findes et dag- eller døgntilbud til eleven. 16

18 Tillid og attraktivitet Dette afsnit behandler flere forskellige dimensioner af spørgsmålet om tillid til skolen og skolens attraktivitet. Der ses både på brugernes (i særdeleshed forældres) opfattelser og adfærd og på de professionelle, lærernes, oplevelse af skolen som et attraktivt sted at arbejde. Et af de tre nationale mål for folkeskolen er at: Tilliden til og trivslen i folkeskolen skal styrkes blandt andet gennem respekt for professionel viden og praksis Dette er i vidt omfang overensstemmende med det sidste af de fem pejlemærker for de københavnske skoler, hvor: Tilliden til skolerne og respekten for professionel viden og praksis skal højnes, så forældrene i København vælger folkeskolen For at fastholde forældrene i folkeskolen og dermed sikre en fortsat sammenhængskraft i samfundet er det nødvendigt at styrke forældrenes tillid til og engagement i folkeskolen og øge respekten for lærernes professionelle viden og praksis. Samarbejdet om elevens faglige progression, trivsel og udvikling, skal foregå i et ligeværdigt samarbejde mellem forældre og skole. Der skal være fokus på forældrenes ressourcer i forhold til at give barnet de bedste betingelser for en god skolegang. For de almene folkeskoler belyses spørgsmålet om tillid og attraktivitet dels igennem forældres aktive tilvalg af skolen og skolens evne til at fastholde eleverne, når de går på skolen. Dels belyses det igennem lærernes sygefravær, tilfredshed og motivation, fordi disse også er vigtige parametre for den oplevelse af og tillid til skolen, som elever og forældre kan have. Da elever visiteres til Frejaskolen på baggrund af de specifikke udfordringer, de har, giver det ikke mening at belyse tillid og attraktivitet med denne type data. Derfor beskriver skolen selv, hvordan der arbejdes med at fastholde og styrke forældrenes tillid til og samarbejde med skolen. Dernæst præsenteres data for medarbejdernes tilfredshed, motivation og sygefravær, og endelig foretager skolen en samlet vurdering af indsats og resultater under dette pejlemærke. Skolens overvejelser omkring forældrenes samarbejde med og tillid til skolen Mange forældre, hvis børn kommer på Frejaskolen, har kæmpet en længere kamp for at sikre barnet en plads på skolen. Det betyder derfor, at forældrene som udgangspunkt er meget positive og tilfredse. Forældre taler sammen, de søger på Internettet, og er meget målbevidste i forhold til at finde det rigtige skoletilbud til deres barn. Ca. halvdelen af Frejaskolens elever påbegynder deres skolegang på Frejaskolen, mens den anden halvdel af børnene bliver visiteret efter nogle år i den almindelige skole. Det betyder desværre, at de børn der kommer hen i skoleforløbet, ofte har lidt mange nederlag, og forældrene er blevet yderligere slidte. 17

19 Skolen har et konstruktivt og tillidsfuldt samarbejde med skolens bestyrelse, hvor der netop er fokus på forældrenes muligheder for at deltage i et udvidet skole/hjemsamarbejde set i lyset af det pres, som forældre på en specialskole er udsat for. Der udarbejdes årligt en omfattende elevplan, som danner grundlag for den årlige elevkonference, hvor forældre og relevante specialister inviteres til at drøfte de centrale indsatser og læringsmål for den enkelte elev. Elevkonferencen er det fælles udgangspunkt for arbejdet med elevens faglige og sociale udvikling. 2 gange årligt afholdes skolehjemsamtaler, hvor der følges op på de aftaler, der er indgået ved elevkonferencen. Ellers tilbyder skolen alle forældre følgende: - Forventningssamtale forud for barnets opstart - Introforløb for nye forældre - Kontakt via Forældreintra (dagligt for eleverne i Indskolingen, minimum ugentligt for de øvrige) - 3 skole-hjemsamtaler af 45 minutters varighed fordelt over året - Deltagelse i revistationskonference af 45 minutters varighed. Her drøftes den udarbejdede elevplan - 2 forældremøder (drøftelse af årsplan, evaluering af årets arbejde, lejrskoler m.m.) - 1 forældredebataften - 1 forældreaften for udskolingens forældre med UU-vejleder - 1 forældre-elev sommerfest - 1 forældre-elev julefest - Løbende telefon- og mailkontakt samt ekstra møder årlige Skolebestyrelsesmøder Medarbejdernes trivsel og sygefravær Dette afsnit sætter fokus på skolens medarbejdere og viser udviklingen i medarbejderes sygefravær og trivsel. Afsnittet viser, at skolens medarbejdersygefravær er steget siden sidste år. Derudover viser afsnittet, at medarbejdernes samlede tilfredshed er steget siden sidste trivselsmåling. Endelig viser afsnittet, at medarbejdernes vurdering af samarbejdet med deres kollegaer har ligget relativt stabilt siden sidste trivselsmåling. Tabel 8 viser medarbejdernes sygefravær henover de seneste år. Fraværet er opdelt på kort og langt sygefravær. Det skyldes, at enkelte medarbejders langvarige sygefravær vil kunne skævvride det generelle billede. Samtidig repræsenterer kort og langt sygefravær både to forskellige udfordringer og ligeledes forskellige indsatser som mulige løsninger. 18

20 Tabel 8: Medarbejdersygefravær Skolens gennemsnitlige sygefravær Sygefraværet er opgjort i dage (dagsværk) Kort sygefravær 5,9 5,4 5,5 Langt sygefravær 3,4 3,2 6,3 Sygefravær i alt 9,2 8,6 11,8 Det gennemsnitlige sygefravær i Børne- og Ungdomsforvaltningen i 2016 blandt alle skoler var i alt på 11,8 dage. Tabel 9 og Tabel 10 viser, hvordan medarbejderne på skolen har svaret på udvalgte spørgsmål i den trivselsmåling, som alle medarbejdere i Børne- og Ungdomsforvaltningen deltager i hvert andet år. Undersøgelsen er gennemført i 2017, og spørgsmålene i trivselsmålingen besvares på en skala fra 1-7, hvor 7 er mest positivt og 1 er mest negativt. Tabel 9: Medarbejdertrivsel - Overordnet tilfredshed og motivation Tilfredshed, motivation og kvalitet (Gennemsnit for København for 2017 i parentes) Er du tilfreds med dit job som helhed, alt taget i betragtning? (5,4) 5,2 5,8 Føler du dig motiveret og engageret i dit arbejde? (5,6) 5,7 5,8 Er du tilfreds med kvaliteten af det arbejde, du udfører? (5,2) 5,1 5,6 Tabel 10: Medarbejdertrivsel - Samarbejde og sparring Samarbejde og sparring (Gennemsnit for København for 2017) Er der et godt samarbejde mellem dig og dine kollegaer? (5,8) 6,1 6,1 Har du et godt samarbejde med din nærmeste leder? (5,5) 5,6 5,7 Får du faglig sparring og støtte fra din nærmeste leder? (4,8) - 5,3 3 Lavet på alle medarbejdere tilknyttet skolen 19

21 Skolens vurdering og indsatser Ledelsen glæder sig over de flotte resultater i trivselsundersøgelsen for medarbejderne, hvor skolen ligger højere end bygennemsnittet over hele linjen. Ledelsens arbejde med at skabe gennemsigtighed i beslutninger og implementeringer i samarbejde med TRIO og MED, synes at have haft en gavnlig effekt for den enkelte medarbejders oplevelse af skolen som en professionel og udviklende arbejdsplads. Der skal dog fortsat arbejdes med at udvikle og forbedre organisationen. Skolen som organisation kommer naturligt til undergå forandringer med det nye ledelsesteam, som skal bruge tid og energi på at indarbejde mål og visioner for det videre arbejde på skolen. Herigennem skal sikres en forsat god medarbejdertrivsel på Frejaskolen. Skolens forhøjede sygefravær skyldes langtidsygefraværet, som i høj grad hænger sammen med fysiske langtidssygemeldinger, der ikke udelukkende er arbejdspladsafhængige. Indimellem kan arbejdsmiljøet på en specialskole som Frejakskolen være præget af voldsomhed fra elevernes side, hvilket påvirker lærere og pædagoger både psykisk og fysisk. Arbejdsmulijøgruppen samt MED drøfter løbende, hvilke tiltag der vil være relevante samt hvilke indsatser, der vi kunne understøtte arbejdet med trivslen. Skolen benytter sig af projekt Tidlig Indsats gennem Arbejdsmiljø København for at sikre sig en så god og holdbar hjælp og dialog til den sygmeldte medarbejder som muligt og hvis det er muligt undgå en langtidssygemelding. Skolen har tilkøbt en sundhedsordning, som sikrer de ansatte kiropraktor og fysioterapi, når de måtte have behov for dette, hvilket der er stor tilfredshed med i personalegruppen. 20