Bevaringsværdier i det åbne land Furesø Kommune

Transkript

1 UDKAST 30. maj 2017 Udkast til rapport om bevaringsværdier på landejendomme i det åbne land. Rapporten er ikke færdigredigeret. Der mangler fx indholdsfortegnelse med videre. Der kan derfor ske rettelser af redaktionel karakter. Den samlede bevaringsværdi for de enkelte bygninger forventes ikke at blive ændret. Bevaringsværdier i det åbne land Furesø Kommune Enkeltbygningsregistrering SAVE-registrering gennemført for Furesø Kommune af Center for Bygningsbevaring i 2017 Center for Bygningsbevaring Raadvad 40, 2800 Kgs. Lyngby info@bygningsbevaring.dk

2 SAVE enkeltbygningsregistrering Metode Registreringen er foretaget i henhold til SAVE-metodens kriterier for enkeltbygningsregistrering. Det er en metode, der er beregnet til at give et hurtigt overblik over en større mængde bygninger, og hver bygning er derfor oversigtligt og ikke dybdegående registreret. I registreringen foretages en vurdering for hver bygning ud fra fem kriterier, der hver gives en karakter mellem 1 og 9, og hvor 1 er den bedste: 1. Arkitektonisk værdi 2. Kulturhistorisk værdi 3. Miljømæssig værdi 4. Originalitetsværdi 5. Tilstand Disse karakterer samles i en bevaringsværdi, hvor de tre første kriterier vægter højest. Karaktererne 1-3 er høj bevaringsværdi, 4-6 er middel bevaringsværdi, og 7-9 er lav bevaringsværdi. I de fleste kommuner vælger man at udpege en bevaringsværdig bygning med karakterer mellem 1 og 4 i nogle kommuner 1-3. Korte beskrivelser og begrundelser for karaktererne er indtastet i Slots- og Kulturstyrelsens database FBB (Fredede og Bevaringsværdige Bygninger: hvor alle kan se registreringen af bygningerne inkl. et foto taget fra offentlig vej. På s. 39 i styrelsens SAVE-vejledning er den generelle betydning af de enkelte karakterer forklaret, og det er denne forståelse, der ligger til grund for registreringen: Bevaringsvurderingerne udspringer således altid af den lokale sammenhæng, og et hus, der er bevaringsværdigt i Slagelse vil således ikke nødvendigvis være bevaringsværdigt i Ikast og omvendt. Vurderingskriteriet for de bevaringsværdige bygninger er således at de har regional eller lokal betydning, mens de fredede bygninger skal have national betydning. Kommunerne har i den hidtidige praksis ladet de bygninger, der har fået bevaringsværdierne 1-4 være dem, der skal passes på, og udpeget dem som bevaringsværdige. Bygninger med den højeste værdi (1) vil som oftest, men ikke altid, være fredede bygninger eller folkekirker. Bygningerne 2-4 er de bygninger, som i kraft af deres arkitektur, kulturhistorie, og håndværksmæssige udførelse er lokalt fremtrædende eksempler indenfor deres slags, eller bygninger, der i kraft af deres placering er umistelige for en helhed. Bygninger med bevaringsværdierne 5-6 er jævne, pæne bygninger, hvor utilpassede udskiftninger og ombygninger trækker ned i karakteren. Her vil enkle og gennemtænkte udskiftninger eller renoveringsarbejder ofte kunne styrke bygningernes udtryk. 1

3 Bygninger med bevaringsværdierne 7-9 er ofte bygninger uden særligt arkitektonisk udtryk eller uden væsentlig historisk betydning. Det kan også være bygninger, der er så ombyggede eller som har så mange udskiftninger, at de har mistet deres oprindelighed. Bevaringsværdien er udtryk for den samlede vurdering på besigtigelsestidspunktet. Når der senere sker ændringer med bygningen, vil karaktererne ændre sig og bevaringsværdien skal muligvis korrigeres. En bygning kan ved en god istandsættelse eller renovering opgraderes. Man skal være opmærksom på, at bevaringsværdien ikke har noget med brugsværdien at gøre. På s. 38 i vejledningen er det forklaret, hvad der lægges vægt på i den samlede karakter: bevaringsværdien: Almindeligvis vil den arkitektoniske, den kulturhistoriske og den miljømæssige værdi veje tungest i forhold til bevaringsværdien. Bevaringsværdien hænger sammen med bygningens arkitektur og historie. Den hænger sammen med, om bygningen er et godt eksempel på periodens arkitektur eller på en særlig byggeskik, om bygningstypen eller bygningsformen er sjælden, om bygningen har dannet forbillede for andre bygninger, om den er intakt eller om udskiftninger og ombygninger er tilpasset bygningens udtryk og endelig om bygningen er uundværlig i gadebilledet, i landskabet eller for helheden. Forudsætninger Enkelte af de bygninger, der oprindeligt indgik i den udvalgte registrering, er efter en vurdering foretaget på stedet alligevel ikke medtaget i registreringen, fordi de er forholdsvis nye og dermed ikke har relevans i bevaringsmæssig sammenhæng. Der er lagt størst vægt på bygningernes hovedfacader, dvs. de facader, der er synlige fra offentlige arealer eller er vigtigst i det enkelte anlæg. Bygningerne er også besigtiget på bagsiden (bortset fra enkelte, hvor der ikke kunne opnås adgang), men om- og tilbygninger på bagfacader eller mindre synlige facader vurderes som mindre betydningsfulde end ændringer på hovedfacader. I vurderingen under Kulturhistorisk værdi er der i nogle tilfælde lagt vægt på en antikvarisk værdi, dvs. husets alder uanset dets øvrige kvaliteter. At noget er gammelt, betyder ikke nødvendigvis, at det ser godt ud eller er vigtigt for at forstå historien, men bygninger eller bygningsdele, der er gamle, rummer altid en form for værdi blot pga. deres alder; der bliver mindre og mindre gammelt materiale, og om ikke andet rummer det en kvalitet ift. viden om byggeskik, materialer og håndværksmetoder. Det er primært de kulturhistoriske værdier, der rent fysisk og synligt kan aflæses på en bygning, der indgår i vurderingen. Det er dermed i denne undersøgelse f.eks. ikke afgørende for en karakter, hvem der har boet i husene og hvornår. Flere af de registrerede bygninger og anlæg er ikke i sig selv bevaringsværdige, men de kan have stor værdi for det miljø, de ligger i og dermed få en høj karakter under Miljømæssig værdi. Bygningerne indgår måske i en række af huse, der ligger langs en vej, eller de danner en enklave omkring et vejforløb. Deres placering kan være historisk interessant og vise en typisk bebyggelsesstruktur på dette sted, selv om bygningen i sig selv ikke er interessant i bevaringssammenhæng 2

4 enten fordi den er genopført på samme sted, som en ældre bygning, og dermed er for ny ift. en SA- VE-registrering, eller fordi den gamle bygning er for ombygget og ændret til, at det giver mening at registrere den i bevaringssammenhæng, selv om den stadigvæk med sin struktur og beliggenhed har værdi for områdets karakter. I vurderingen under Originalitet er der lagt mere vægt på, om bygningen fremstår autentisk end original/oprindelig; der kan således godt være udskiftet vinduer og lavet ændringer, som ikke nødvendigvis giver en lav karakter, hvis de er udført med respekt for det oprindelige hus. Senere ændringer er på den måde ikke nødvendigvis en forringelse af bygningen. 3

5 Gode råd til istandsættelse og restaurering For hver bygning i registreringen er der givet en række kortfattede, overordnede anbefalinger til, hvordan bygningen kan styrkes og evt. opgraderes i bevaringskarakter. Ved de bygninger, der er meget ombyggede og dermed ikke vigtige i en bevaringsmæssig sammenhæng, er anbefalingerne udeladt. I de fleste tilfælde er historiske fotos medtaget for at illustrere, hvordan bygningen evt. kan retableres; fotografierne er fundet frem og stillet til rådighed af arkiverne, Furesø Museer. Herunder er beskrevet en række forhold, der gælder overordnet, men ikke nødvendigvis for alle bygninger. Generelt: Pas på med at gøre såvel hus som omgivelser for pæne og nye gamle huse er skæve og irregulære, og byggematerialerne er normalt af så god kvalitet, at de kan tåle at blive slidte uden at blive grimme og triste patina gør dem ofte endnu smukkere. Ift. gadebilledet: Skal der være hegn eller afgrænsning, så lav det som lave hække eller lave og lette stakitter, så der er en visuel forbindelse mellem vej og bygning. Blank mur: Lad være med at overfladebehandle blanke mure! Ofte er arkitekturen tænkt til blank mur, f.eks. i forhold til udsmykninger, så huset fremstår mest helstøbt sådan, og herudover er der mere vedligeholdelse med en pudset overflade. Hvis pudsen endvidere er af en forkert type, f.eks. cementpuds, risikerer den at lukke for, at fugt kan trænge ud af murværket med alvorlige skader til følge. Overfladebehandlede bygninger: Det er vigtigt, at overfladematerialet ser levende ud; brug ikke plastikmaling (er også byggeteknisk usundt for huset, da malingen bliver for tæt til, at fugt kan trænge ud), men vælg kalk eller malingstyper, der har et spil i overfladen, så den ikke bliver død at se på. Tage: Vær opmærksom på, om tagdækningsmaterialet samt de tagkanter/sternkanter, de medfører, passer til et gammelt hus. Stråtag er et traditionelt tagdækningsmateriale på landet og giver en helt særlig karakter. Skifertag er forholdsvis plant og har spinkle tagkanter, der giver en let karakter. Nye sortglaserede teglsten er ofte meget bastante og lidt klodsede og skaber nogle tunge rygninger og passer i øvrigt sjældent til bygninger, der ikke er tænkt med sådanne tegl. Røde vingetegl giver normalt en flot tagflade, og rygningen bør være muret. Er tagfladen (forholdsvis) ubrudt, så undlad kviste og tagvinduer (eller gør dem meget diskrete), da en ubrudt tagflade danner en god afslutning af huset og visuelt holder det fast på jorden. Bevar de skorstene, der er; eller retabler dem, hvis de er fjernet. En velvalgt skorsten giver de fleste bygninger et mere elegant udseende, fordi skorstenen rent visuelt giver en lodret retning på huset og danner et lettere udtryk. 4

6 Vinduer: Vælg vinduer, der passer til husets alder og udtryk. Findes de gamle vinduer endnu, så pas på dem. Udover at de sandsynligvis er smukkere og mere elegante end nye vinduer, er trækvaliteten som oftest meget bedre end nye vinduer, så de holder i flere år, hvis de bliver vedligeholdt rigtigt (ingen plastikmaling!). I dag vælger mange hvidmalede vinduer, men ofte har vinduerne haft mørke farver nogle gange kan det gøre bygningen mere elegant og let med mørke frem for hvide vinduer. Ordforklaring Registreringen og dens resultater er primært et fagligt redskab, og derfor er der anvendt en række fagudtryk. Betydningen kan findes her: f I denne publikation (åbner som pdf, og ordlisten findes fra s. 104): Mere viden Find viden og inspiration i forskellige anvisningsblade om byggeteknik og materialer og i typeoversigter med stilhistoriske træk (de samme typeblade kan findes på flere af de nævnte hjemmesider): Realdania har udgivet to publikationer om gårde: Kend din gård og Kom i gang med at genanvende din gård begge kan downloades her: Center for bygningsbevaring: anvisninger, publikationer m.v. Bevaringsværdige bygninger sikring af bevaringsværdier: Bygningskultur Danmark: bl.a. stilblade / typologier Bygningskultur 2015: bl.a. stilblade / typologier Slots- og Kulturstyrelsen og Center for Bygningsbevaring: Slots- og Kulturstyrelsen har eksempler på lokalplaner med typologier: Realdania har udgivet en undersøgelse, der viser, at bevaringsværdige bygninger er mere værd end almindelige huse læs om undersøgelsen og download den her: 5

7 SAVE Enkeltbygningsregistrering Registreringen er foretaget som enkeltbygningsregistrering mellem januar og april 2017 af Center for Bygningsbevaring v. Dorthe Bendtsen og Vera Noldus. (203) Annexgårdsvej 11 Annexgården (delvist registreret tidligere) (445) Ballerupvej 91 Søndersøgård (1033) Ballerupvej 99 Vangehus (543) Bavnestedet 201 Baunegård (10009) Bistrupvej 179 Hesselbækhus (10002) Bistrupvej 194 Hesselbækgård (9998) Bistrupvej 196 Damgård (9333) Brede Enge 4 (Ejendom besøgt, men ikke registreret og indgår derfor ikke i rapport) (9335) Brede Enge 7 Enghavehus (1033) Bromosevej 2 Søndre Hus (264) Bundsvej 53 Skydebanegård (256) Bundsvej 57 Tornegård (254) Christianshøjvej 22 Christianshøj (255) Christianshøjvej 24 Skovlykke (9916) Duemosevej 23 Enebo Gård (9469) Enghavevej 6A og 6B Østerled (9470) Enghavevej 15 Enghavehus (9473) Enghavevej 45 Vigen (9236) Flagsøvej 1 Korsbjerggård (1033) Frederiksborgvej 103B Nørreskovhus (2413) Frederiksborgvej 103B Nørreskovhus (1033) Frederiksborgvej 106 Skovhus (1025) Frederiksborgvej 113 FDF-weekend hytte (1033) Frederiksborgvej Skovløberhuset, Bøndernes Hegn (6527) Gammel Bregnerødvej 1B + 1C (6531) Gammel Bregnerødvej 3 (6533) Gammel Bregnerødvej 5 (6529) Gammel Bregnerødvej 10A og 10B - Stavnsholt Skole (6528) Gammel Bregnerødvej 12A og 12B (6530) Gammel Bregnerødvej 14 (6532) Gammel Bregnerødvej 16 og 16A Hovmosegård (9584) Gammel Høveltevej 2 (7391) Hestetangsvej 58 Hyldegaard (7402) Hestetangsvej 125 Hesselkildegård (7405) Hestetangsvej 153 Kildehuset (9341) Hyrebakken 4 Tivolihusene (10170) Hyrebakken 6 Tivolihusene (9345) Hyrebakken 12 Ravnshøj (9339) Hyrebakken 13 og 15 Rolighed (9346) Hyrebakken 14 (9344) Hyrebakken 17 Skovlundegård 6

8 (9348) Hyrebakken 18 (Ejendom besøgt, men ikke registreret og indgår derfor ikke i rapport) (9349) Hyrebakken 20 (6539) Høveltevej 2 Mortenshøj (9585) Høveltevej 19 Søbakkehus (9586) Høveltevej 31 (9587) Høveltevej 33 (9591) Høveltevej 40 Stengården (9592) Høveltevej 65 (og 67) Bregnerødgård (9593) Høveltevej 68 Gl. Smedje (9594) Høveltevej 70 Fuglsang (9600) Høveltevej 81 (Ejendom besøgt, men ikke registreret og indgår derfor ikke i rapport) (68) Jonstrupvangvej 4 (70) Jonstrupvangvej 11 Søtofte (72) Jonstrupvangvej 32 Bakkehus (74) Jonstrupvangvej 47 (77) Jonstrupvangvej 55 Skovgården (75) Jonstrupvangvej 56 (12679) Kirke Værløsevej 103 Søgård (355) Kirke Værløsevej 105 Lundsdal (9445) Klaus Nars Holm 1 Klavs Nars Holm (registreret tidligere) (9689) Kong Volmersvej 2 Gedevasegård (registreret tidligere) (9695) Kong Volmersvej 17 Birkehuset (7667) Kålundsvej 33A og 33B Ved Farum Kirke og Præstegården (296) Lejrvej 2 Mosedamgård (6000) Lejrvej 4A (298) Lejrvej 4B (Ejendom besøgt, men ikke registreret og indgår derfor ikke i rapport) (297) Lejrvej 6 Fruegård (294) Lejrvej 45 Rokkedyssegård (9746) Lillevangsvej 150 Lillevangsgård (1033) Lillevangsvej 151 Lillevangshus (8274) Nordvangsgyden 10 Gregersminde (9914) Rendebækgårdsvej 34 (324) Ryethøjvej 1 Lundsgård (319) Ryethøjvej 4 Bøgely (320) Ryethøjvej 5 Ulvekær (317) Ryethøjvej 7 Ryetgård (registreret tidligere) (318) Ryethøjvej 9 Ryethøj (1033) Ryethøjvej 12 Sækkedamshus (9787) Rørmosevej 7 Vanddamgård (250) Skovhavevej 4 Skovhavegård (252) Skovhavevej 5 Skovhavehøj (251) Skovhavevej 9 Enghus (1033) Skovløbervangen 63 Syvstjernehus (11085) Slangerupvej 1 Skovridergården (9918) Stavnsholt Gydevej 52 Duemosegård (9920) Stavnsholt Gydevej 68 Nordtofdal (9922) Stavnsholt Gydevej 70 Bigården 7

9 (9928) Stavnsholt Gydevej 93 Stenvadgård (9942) Stavnsholt Gydevej 130 Elmehøj (9996) Stavnsholtvej 214 (1033) Studekrogen 3 Studekroghus (9046) Søvej 8 Farumgård (9219) Trevangsvej 11 (9222) Trevangsvej 17 Rosenlund (9228) Trevangsvej 156 Egemosegård (442) Vangmosen 4 Mosehuset (12833) Ved Kollekolle 2 Hvidhus (3036) Ved Kulhus 3 (5) Kulhus (3031) Ved Kulhus 4 (3032) Ved Kulhus 6 (3033) Ved Kulhus 8 (5862) Ved Kulhus 10 Højlundshus (327) Værløse Gydevej 3 Gl. Skovhavegård (5694) Åsevang 1 Skovløberhus Læsevejledning I gennemgangen nedenfor er de enkelte ejendomme oplistet alfabetisk efter vejnavn og dernæst numerisk efter husnummer. For hver ejendom er de enkelte bygninger anført med bygningstype, opførelsesår og bygningsnummer, jf. BBR. Hver bygning er kort beskrevet, og beskrivelsen afsluttes af karakteren og begrundelsen for den endelige bevaringsværdi skrevet med kursiv. Beskrivelserne for hver bygning stammer oprindeligt fra et skema, der omfatter de fem parametre kulturhistorisk værdi, arkitektonisk værdi, miljømæssig værdi, originalitet og tilstand. Derfor er teksten her i rapporten, der følger denne rækkefølge af de fem parametre, også meget skematisk, nogle steder næsten i punktform og ofte med en del gentagelser, idet beskrivelserne nogle gange går igen for de enkelte parametre. Beskrivelserne og karaktererne er ligeledes tastet ind i et skema for hver bygning i databasen FBB: I FBB-databasen findes et foto af hver bygning eller ejendom taget fra offentlig vej. Her i rapporten indledes også for hver ejendom med et foto taget fra offentlig vej. Øvrige fotos er enten flere fra offentlig vej eller historiske fotos fra arkivet, Furesø Museer. 8

10 Adresse: Annexgårdsvej 11 Opført: 1875 Bevaringsværdi: 3 og 4 Beskrivelse: Stuehus, 1875, bygning 1: Annexgaarden. Den eneste tilbageværende gård i Kirke Værløse efter udflytningen. Fungerede som præstegård indtil Velproportioneret længehus med taktfast, stort set symmetrisk facade og murværksudsmykninger (savsnitgesims og -stik). Heltag med stråtag og kragtræer, skorsten, kviste og udhæng over to indgangsdøre. Bygningen er en del af det samlede anlæg, hvor tre længer danner en veldefineret gårdsplads. Anlægget ligger i overgangen mellem by og land i udkanten af byen med kig over marker og flot kig til kirken. Har betydning for byens afgrænsning. Bygningen fremstår i store træk original, dog er der nyere tagkviste, døre og vinduer, der er tilpasset, samt på havesiden en lidt voldsom udestue/veranda og kvist. Bygningen har enkelte afskalninger i pudsen, men fremstår ellers i god stand. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret stuehus, der er del af et velformet gårdanlæg, der fortæller om bebyggelsesstrukturen før udflytningen med gårde i landsbyen. Er kulturhistorisk vigtig som tidligere præstegård. Flot placeret i overgangen mellem by og land. Udlænge, 1875, bygning 2: Hører til Annexgaarden, den sidste bevarede gård i Kirke Værløse, og har været præstegård indtil Udlænge med bevaret udtryk af funktionsbygning og dermed en tydelig del af bondegårdsfortællingen og en gårds forskellige funktioner og bygningsudtryk. God hovedform; heltag med stort set ubrudte tagflader af bølgeplader. Kvist med høluge, savsnitgesims og savsnitstik over revleluge i gavl (jf. stuehuset). Lavformatvinduer fra senere ombygning gør sammen med tagdækning og tilbygninger hovedindtrykket lidt tungt. Indgår i trelænget anlæg med stuehus og to udlænger omkring en veldefineret gårdsplads. 9

11 Gården er trods senere tilbygninger og nybygninger et godt samlet anlæg, der ligger på grænsen mellem by og land og med flot kig til kirken. Fremstår med bevaret udtryk af funktionsbygning og autentisk som udlænge, men er ændret ift med nye vinduesformater, bølgepladetag, flytning af port (ses tydeligt i brudt gesims) og tilbygninger bagtil. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret udlænge med enkelt og gedigent udtryk. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med tre længer omkring en gårdsplads i overgangen mellem by og land. Anbefalinger: Stuehus: Etabler evt. en skorsten mere, så symmetrien bliver understreget. En mindre udestue vil klæde huset, men blot et mere spinkelt/elegant værn på balkonen vil gøre udtrykket lettere. Udlænge: Når lavformatvinduerne engang skal skiftes, kan det overvejes at ændre vinduer/murhuller til et mere lodret udtryk. Længen fra 1940 erne, der ikke indgår i registreringen, er velproportioneret og med godt komponerede facader, der har et typisk udtryk fra denne tid, og den er en vigtig del af den samlede helhed til trods for et senere formsprog. 10

12 Adresse: Ballerupvej 91 Opført: 1750, 1856 og 1900 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Stuehus, 1856, bygning 1: Søndersøgård. Del af et samlet firlænget gårdanlæg og dermed en tydelig del af bondegårdsfortællingen og en gårds forskellige funktioner og bygningsudtryk. Oprindeligt stuehus: længehus med god hovedform, frontkvist mod gård, muret gesims, heltag med stråtag og kragtræer, ubrudt tagflade og to skorstene. Lidt ujævn facadetakt med visse steder lukkede murflader giver et lidt tungt udtryk. Ny fløj enkel og tilpasset. Godt samlet anlæg, hvor 4 længer danner et meget veldefineret gårdrum med knoldebro og vandpumpe. Gården er omgivet af eng og mose, men også nyere beboelseskvarter, der slører de oprindelige mere fritliggende miljø. Oprindeligt stuehus fremstår forholdsvis autentisk trods ændringer som ny fløj, forlængelse, opretning af gavle, nyere døre og vinduer, men tilpasset. Også ældre vinduer er bevaret. Fremstår lidt slidt. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret opr. stuehus med harmoniske facader og markant frontkvist; ny fløj tilpasset. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med tre længer omkring en gårdsplads. Udlænge, 1750, bygning 2: Søndersøgård. Tydelig funktionsbygning med jernvinduer. Del af et samlet firlænget gårdanlæg og dermed en del af bondegårdsfortællingen og en gårds forskellige funktioner og bygningsudtryk. Nok senere end Udlænge med god hovedform. Enkel, typisk funktionsbygning med taktfaste facader med rundbuede jernvinduer. Revleluge i gavl. Markeret portgennemgang med revleporte. Heltag med pandeplader og ovenlysvinduer samt kvist med altan, der er lidt voldsom. Godt samlet anlæg, hvor 4 længer danner et meget veldefineret gårdrum med knoldebro og vandpumpe. Gården er delvist løsrevet fra sit 11

13 oprindelige fritliggende miljø. Længen ligger parallelt med vejen og danner en god facade herimod. Fremstår forholdsvis autentisk trods ændringer som ovenlysvinduer og kvist med altan, der er for voldsom for bygningens arkitektur og fremmed for dens funktion. Nyere tagbeklædning af pandeplader er ok. Fremstår lidt slidt. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret udlænge med enkelt og gedigent udtryk; ovenlys og altan er fremmed for bygningens udtryk. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot samlet anlæg med fire længer omkring en gårdsplads. Udlænge, 1900, bygning 3: Søndersøgård. Tydelig funktionsbygning med jernvinduer. Del af et samlet firlænget gårdanlæg og dermed en del af bondegårdsfortællingen og en gårds forskellige funktioner og bygningsudtryk. Udlænge med god hovedform. Enkel, typisk funktionsbygning med taktfaste facader med rundbuede jernvinduer. Heltag med pandeplader og kvist med høluge. Godt samlet anlæg, hvor 4 længer danner et meget veldefineret gårdrum med knoldebro og vandpumpe. Gården ligger tæt op ad beboelseskvarter og på øvrige sider eng og mose, men er delvist løsrevet fra sit oprindelige fritliggende miljø. Fremstår forholdsvis autentisk trods ændringer. Nyere tagbeklædning af pandeplader er en god løsning. Fremstår lidt slidt. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret udlænge med enkelt og gedigent udtryk. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot samlet anlæg med fire længer omkring en gårdsplads. Anbefalinger: Generel istandsættelse med bevaring af de ældre vinduer samt skorstene de er med til at give bygningerne karakter. Bevar det enkle og uprætentiøse udtryk af land- 12

14 bygning. Pas på med for meget parcelhushave foran den omdannede længe; det er fremmed for en gårdejendom. Kvist med altan samt store ovenlysvinduer i udlængens facade mod vejen kan med fordel gøres mindre markante ved næste tagomlægning. 13

15 Adresse: Ballerupvej 99 Opført: 1877 Bevaringsværdi: 3 og 5 Beskrivelse: Stuehus, 1877, bygning 6: Vangehus. Skovløberhus. Del af anlæg med et stuehus og et mindre udhus, typisk for skovvæsenets anlæg som bolig og arbejdsplads for skovens arbejdere. Oprindeligt bolig for to familier. Lå tidligere helt ud til vejen, der senere er blevet flyttet. Enkelt længehus med god hovedform, muret gesims, heltag med stråtag og kragtræer, ubrudt tagflade mod skoven, lidt voldsom kvist på anden tagflade. Godt samlet anlæg med stuehus og udhus. Ligger godt i skovbrynet ved en skovvej. Nyere anlæg af funktionsbygninger ligger tæt på og slører bygningen set fra vejen. Fremstår forholdsvis autentisk trods ændringer som ændrede muråbninger og -formater, nyere døre og vinduer, stor kvist. Velholdt. Bevaringsværdi 3: Enkelt og velproportioneret længehus med taktfaste facader. Er sammen med udhuset typisk for skovbrugets anlæg, og bygningerne i vinkel danner en gårdsplads. Flot placeret ved skovbrynet. Udhus, ca , intet bygningsnummer: Del af anlæg til skovløberhuset Vangehus med et stuehus og et mindre udhus/udlænge, der er typisk for skovvæsenets anlæg som bolig og arbejdsplads for skovens arbejdere og funktionærer. Skønnes opført ca , men er noget ombygget. Enkelt udhus med god hovedhovedform, men uden egentlig arkitektonisk bearbejdning. Godt samlet anlæg med stuehus og udhus. Ligger godt i skovbrynet ved en skovvej. Nyere anlæg af funktionsbygninger ligger tæt på og slører bygningen set fra vejen. Hovedform intakt, men fremstår næsten som et nyt hus efter gennemgribende renovering. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 5: God, enkel funktions- 14

16 bygning, der pga. renovering fremstår nyere. Er i sig selv ikke umistelig, men bidrager positivt til det samlede anlæg både bygningsmæssigt og historisk. Anbefalinger: Stuehus: Bevar det enkle og uprætentiøse udtryk. Kvisten er lidt voldsom og kan med fordel gøres mindre, når den engang skal skiftes/repareres. Terrassedør med glas i hele højden er fremmed for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. 15

17 Adresse: Bavnestedet 201 Opført: 1910 Bevaringsværdi: 2 Beskrivelse: Hovedbygning, bygning 1: Baunegård. Oprindeligt landsted eller villa. Bygget af kammeradvokat Vagn Aagesen. I dag institution. Velproportioneret, statelig hovedbygning symmetrisk komponeret med to små sidefløje og centreret hoveddør med indfatninger, risalit med sparrenkopgesims og mange gode detaljer som pilastre og trapper. Valmtag med stort set ubrudte tagflader med skorstene. Samlet anlæg bestående af hovedbygning og spredt omkring en række mindre bygninger af forskellig alder. Ligger meget smukt placeret i et kuperet landskab med hovedbygningen markant på toppen med en slynget tilkørsel. Ligger i skoven tæt på åen. Fremstår meget autentisk. Ældre vinduer med beslag er bevaret. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 2: Statelig, velproportioneret og meget velbevaret hovedbygning med sidefløje, valmtag og mange gode, bevarede detaljer. Oprindeligt landsted/villa højt beliggende i et smukt landskab. Anbefalinger: Hovedbygning: Bevar de mange gode detaljer og vinduer. Brandtrappen er noget voldsom og kan med fordel skiftes/ændres, når der næste gang skal bygges om. 16

18 Adresse: Bistrupvej 179 Opført: 1825 Bevaringsværdi: 5 Beskrivelse: Oprindeligt stuehus, 1825, bygning 1: Hesselbækhus. Købt fra Hesselbækgård. Stemningsfuldt anlæg, der signalerer historisk hus, men fremstår delvis ombygget og mere regulært. Kulturhistorien er ikke umiddelbart aflæselig. Længe i flerfløjet bygning med lidt uklar hovedform pga. om- og tilbygninger. Harmonisk facadetakt. Stråtag med kragtræer, skorsten, bræddeklædte gavle, gode kviste, dog én er stor og gør udtrykket tungt. Glasparti over terrasse skærer taget over visuelt. Fløje danner rum. Ligger på et hjørne umiddelbart i udkanten af et nyere boligkvarter. Højt plankeværk slører visuel sammenhæng mellem hus og vej. Stuehus og tidligere udhus er bygget sammen til én boligenhed, og hierarkiet mellem beboelse og funktionsbygning kan ikke aflæses. Tilbygninger slører. Nyere vinduer og døre, der er tilpasset. Tagfladen påvirkes af stor kvist og glasparti. Velholdt. Bevaringsværdi 5: Stemningsfuldt og godt, men lidt sammensat anlæg med rod i historiske huse, der er blevet om- og tilbygget til et nyere udtryk. Oprindeligt udhus, 1825, bygning 2: Hesselbækhus. Købt fra Hesselbækgård. Stemningsfuldt anlæg, der signalerer historisk hus, men fremstår delvis ombygget og mere regulært. Kulturhistorien er ikke umiddelbart aflæselig. Tidligere udlænge bygget sammen i flerfløjet bygning med lidt uklar hovedform pga. om- og tilbygninger. Harmonisk facadetakt. Stråtag med kragtræer og skorsten, bræddeklædte gavle. Glasparti over terrasse skærer taget over visuelt. Fløje danner rum. Ligger på et hjørne umiddelbart i udkanten af et nyere boligkvarter. Højt plankeværk slører visuel sammenhæng mellem 17

19 hus og vej. Stuehus og tidligere udhus er bygget sammen til én boligenhed, og hierarkiet mellem beboelse og funktionsbygning kan ikke aflæses. Tilbygninger slører. Nyere vinduer og døre, der er tilpasset. Tagfladen påvirkes af glasparti. Velholdt. Bevaringsværdi 5: Stemningsfuldt og godt, men lidt sammensat anlæg med rod i historiske huse, der er blevet om- og tilbygget til et nyere udtryk. Anbefalinger: Både glaspartiet i taget og den meget brede kvist er med til at gøre tagets form og udtryk visuelt hullet og lidt tungt. Kan evt. ændres, når stråtaget næste gang skal skiftes. Den franske altan med glasdør laver et stort visuelt hul i den bræddeklædte gavltrekant; kan med fordel ændres til et vindue, eller døren kan få et lukket nedre felt. 18

20 Adresse: Bistrupvej 194 Opført: 1877 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Stuehus, 1877, bygning 1: Hesselbækgaard. En del af historien om bondesamfundet. Stadig aflæselig som gård med bevaret hierarki mellem stuehus og udlænger. I dag gartneri, der også historisk har været et typisk erhverv i området. Velproportioneret længehus med frontkvist mod haven. Lidt ujævn og tung facadetakt mod gården. Stråtag med kragtræer; langs tagkanten rækker af tagsten, der visuelt skærer taget over. Gode detaljer: svejfede spærender, gesims, murværksdetaljer. Skorsten. Stuehus og udlænger danner et veldefineret gårdrum. Gården ligger let tilbagetrukket, men synlig fra landevejen. På bagsiden voldsomt bygget til med nyere bygninger til gartneri, men bygninger, der kan ses fra vejen, er tilpasset. Fremstår autentisk i hovedform og udtryk trods ændringer i muråbninger, nye vinduer og døre. Velholdt. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret stuehus med frontkvist, der giver bygningen karakter. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Godt samlet firfløjet anlæg med god beliggenhed tæt på og synligt fra vejen. Udlænger, 1877, bygning 2: Hesselbækgaard. En del af historien om bondesamfundet. Aflæselig som gård med bevaret hierarki mellem stuehus og udlænger, dog meget tilbygget på bagsiden. I dag gartneri, der også historisk har været et typisk erhverv i området. Tre sammenbyggede længer; vestlængen med muret gesims er senere, men tilpasset. Velproportionerede funktionsbygninger med staldvinduer og revleporte. Stråtag med kragtræer binder længerne sammen. Østlængen har portgennemgang og svejfede spærender. Stuehus og udlænger danner et veldefineret gårdrum. Gården ligger let tilbagetrukket, men synlig fra landevejen. På bagsiden voldsomt 19

21 bygget til med nyere bygninger til gartneri, men bygninger, der kan ses fra vejen, er tilpasset. Fremstår autentisk i hovedform og udtryk set fra vejen og gårdspladsen, men meget tilbygget på bagsiden. Velholdt, stråtag dog lidt slidt på nogle af længerne. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret gård med udlænger fra forsk. tider, bundet sammen til et hele af stråtage. God byggeskik der fortæller om bondesamfundet og løbende tilpasninger af bygningerne. Flot gårdrum. Godt placeret synligt fra vejen i overgangen ml. by og land. Anbefalinger: Stuehus: Ved næste vinduesudskiftning bør vælges vinduer med spinklere sprosser, der er mere elegante og passer bedre til bygningens oprindelige udtryk. Terrassedørene med glas i hele højden kan med fordel udskiftes til døre, der har et lukket nedre parti. Udlænger: Bevar det funktionelle og uprætentiøse udtryk med små muråbninger i murfladen, der er typisk for udlænger. 20

22 Adresse: Bistrupvej 196 Opført: 1900 Bevaringsværdi: 6 Beskrivelse: Stuehus, 1900, bygning 1: Damgården. Oprindeligt købt 1790 og bygget som husmandsbrug. Stadig aflæselig som stuehus i en gårdstruktur, men sløret af senere ombygninger. Hovedform er aflæselig, men nyere tag med lidt tungt udhæng, kvist, balkon og udestue og nye døre og vinduer er fremmede for de oprindelige træk og gør udtrykket lidt tungt. Stuehus og udlænger danner et veldefineret gårdrum, som dog har mere karakter af terrasse pga. nyere belægning. Gården ligger midt i et kolonihaveområde og dermed hægtet af sit oprindelige miljø. Fremstår meget ændret med nyt udtryk pga. tag, udhæng, balkon, udestue, vinduer og døre. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 6: Stuehus, der sammen med tre længer danner en gårdstruktur, men som er ombygget og ændret til et lidt tungt udtryk med få spor af historien. Udlænger, forskellige årstal, bygning 3, 4 og 5: Damgården. Oprindeligt købt 1790 og bygget som husmandsbrug. Stadig aflæselig som gårdstruktur, men sløret af senere ombygninger. Tre sammenbyggede længer med forskelligt udtryk. Bølgepladetag. Østlængen har udtryk af ældre udlænge med portgennemgang og delvis bindingsværk, yderfacade på nordlængen er træbeklædt. Fremstår ændret og delvist nyere, omsat/opført i letbetonelementer. Stuehus og udlænger danner et veldefineret gårdrum, som dog har mere karakter af terrasse pga. nyere belægning. Gården ligger midt i et kolonihaveområde og dermed hægtet af sit oprindelige miljø. Fremstår meget ændret med nyt udtryk. Enkelte ældre dele som bindingsværk, revleport og ældre vinduer i østlængen. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 6: Udlænger der sammen 21

23 med stuehus danner en gårdstruktur, men som er ombygget og ændret til et lidt tungt udtryk med få spor af historien. Anbefalinger: Stuehus: Næste gang huset skal ombygges/renoveres, bør tagmaterialet skiftes og taget have mindre voldsomt tagudhæng. Udestue m. terrasse kan fjernes eller gøres mindre bastant (f.eks. med et lettere værn på terrassen), så frontkvisten står tydeligere, og der kan med fordel vælges døre og vinduer, der passer bedre til et ældre hus (vinduer f.eks. med smalle sprosser). Bevar det blanke murværk og skorstenene. Udlænger: Bevar længernes bevarede elementer som staldvinduer og portlængens bindingsværk. Murfladerne mod gårdrummet er meget lukkede og afvisende etabler evt. små vinduer. Træbeklædningen på ydersiden er fremmed for en bondegård og kan ændres/fjernes. 22

24 Adresse: Brede Enge 7 Opført: 1910 Bevaringsværdi: 5 Beskrivelse: Stuehus, 1910, bygning 1: Husmandsbrug samlet mellem 1881 og 1886 af fire Bredengslodder, men historien er vanskelig at aflæse i bygningen, der i dag fremstår nyere. Vinkelbygning med god hovedform. Stråtag med kragtræer og skorstene. Svejfede spærender. Mod haven en frontkvist tagkviste, der giver en karakterfuld facade. Nyere overflader, døre og vinduer og glaspartier i gavle signalerer et nyere hus. Ligger godt i skovbrynet for enden af mindre veje, placeret mellem skov og eng. Baghaven falder mod en å. Området har tidligere været præget af tørvegrave. Vinkelbygningen er en del af et samlet anlæg med mindre bygninger spredt på ejendommen. Fremstår som et nyere hus efter ombygninger i 1970 erne. Har tidligere været to huse et stuehus og en mindre udlænge, men er i dag bygget sammen og indrettet til bolig med nye døre og vinduer og store glaspartier i gavle. Velholdt. Bevaringsværdi 5: Stemningsfuldt anlæg med rod i to historiske huse, der er blevet omog tilbygget til et nyere udtryk, hvor primært stråtag og havefacaden med frontkvist signalerer historisk hus. Anbefalinger: Terrasse og skur på facaden med frontkvist slører denne ellers flotte og markante facade og kan med fordel fjernes/gøres mindre synlig. Glaspartier i gavltrekanter er fremmede for et historisk hus og kan evt. ændres til bræddeklædte partier med vinduer i. Terrassedøre med glas i hele højden er fremmed for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. 23

25 Adresse: Bromosevej 2 Opført: 1850 Bevaringsværdi: 3 Beskrivelse: Stuehus, 1850, bygning 21: Søndre Hus. Skovløberhus. Del af anlæg med et stuehus og en enkelt mindre udlænge/udhus, der er typisk for skovvæsenets anlæg som bolig og arbejdsplads for skovens arbejdere. Ligger i forlængelse af hinanden og ikke som det ofte ses i vinkel. Enkelt og velproportioneret længehus med muret gesims. Let ujævn facaderytme. Heltag med strå og kragtræer, flotte tagflader, ubrudt mod ankomsten, mod haven en kvist. Skorsten. Godt samlet anlæg med to længer i forlængelse af hinanden. Ligger tæt på landevejen ved en skovvej i skovbrynet. Har jf. historiske fotos ligget langs en vej, hvor der i dag er have/grund; ligger derfor mere skjult end skovhusene normalt gør. Fremstår autentisk trods ændringer som vinduer, der er tilpasset. Også ældre vinduer er bevaret. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Enkelt og velproportioneret længehus med næsten ubrudte tagflader. Er sammen med udhuset typisk for skovbrugets anlæg med et hovedhus og en udlænge og udgør dermed en tydelig kulturhistorisk fortælling. Udhus, 1850, bygning 23: Søndre Hus. Udhus til skovløberhus og er dermed typisk for skovvæsenets anlæg som bolig og arbejdsplads for skovens arbejdere. Ligger i forlængelse af hinanden og ikke som det ofte ses i vinkel. Velbevarede detaljer. Enkel og velproportioneret typisk funktionsbygning med meget murflade ift. muråbninger med revledøre, -luger og både jernvinduer og ældre trævinduer. Muret gesims. Heltag med stråtag og kragtræer, flot ubrudt tagflade, skorsten. Godt samlet anlæg med to længer i forlængelse af hinanden. Ligger tæt på landevejen ved en skovvej i skovbrynet. Har jf. historiske fotos 24

26 ligget langs en vej, hvor der i dag er have/grund; ligger derfor mere skjult end skovhusene normalt gør. Enkelte ændringer, men hovedindtrykket er intakt, og bygningen fremstår autentisk med flere bevarede, ældre elementer som vinduer og revleluge med ældre beslåning. Fremstår i almindelig stand. Bevaringsværdi 3: Enkelt og velproportioneret udhus med ubrudte tagflader. Er sammen med stuehuset typisk for skovbrugets anlæg med et hovedhus og en udlænge og udgør dermed en tydelig kulturhistorisk fortælling, der styrkes af de bevarede elementer som vinduer og luger. Anbefalinger: Bevar bygningernes enkle og uprætentiøse udtryk og deres sammenhæng og hierarki mellem boligdelen og udhuset. Stuehus: Kvisten kan med fordel gøres mindre, næste gang taget skal udskiftes. Det lille halvtag over døren gør facaden lidt tung og kan evt. fjernes. Udhus: Bevar udhuset funktionelle udtryk med små/få muråbninger i murfladen, der er typisk for udlænger, og bevar de ældre dele som luger og vinduer. 25

27 Adresse: Bundsvej 53 Opført: 1857 og 1887 Bevaringsværdi: 3, 4 og 6 Beskrivelse: Stuehus, 1887, bygning 1: Skydebanegård. Stuehus til trelænget gård. Udskilt fra Birkegård, dvs. fra en etape af gårdetableringer efter udskiftningen. Fremstår velbevaret som gårdanlæg. Velproportioneret længehus. Stråtag med kragtræer, to skorstene, kviste og mod gård en frontkvist med udskåret træværk; giver sammen med høj sokkel og to trapper med jernbalustre bygningen karakter. Murværksdekorationer i gesimser, stik og bånd. Stuehus og 2 udlænger danner en god helhed og en veldefineret gårdsplads delvis med knoldebro. Gården ligger trukket væk fra, og er knap synlig fra, landevejen i åbent land med tilkørsel via markvej. Kig over marker. Fremstår autentisk trods ændringer som nye døre og vinduer, der er søgt tilpasset, samt tilbygning på vestgavl. Detaljer som udskåret træværk og murværksudsmykninger er bevaret. Har været en firlænget gård. Almindeligt vedligeholdt, men lidt slidt i overfladerne. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret stuehus, harmoniske facader med frontkvist og murværksudsmykninger, stråtag og skorstene. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende sammen med to udlænger omkring en gårdsplads og kig til marker. Udlænge, 1887, bygning 2: Skydebanegård. Tidl. lade og stadig tydeligt en funktionsbygning med enkelt udtryk og staldvinduer, revleporte og -døre og ubrudte tagflader. Skorsten og dør er evt. spor efter karlekammer. Vigtig del af samlet anlæg. Udlænge med god hovedform. Portgennemkørsel med revleportfløje indvendigt, tilmuret udvendigt. Staldvinduer, revleporte, -luge og -dør i ujævn takt. Bølgepladetag er lidt tungt i udtrykket især over portbuen. Ubrudte tagflader. Stuehus og 2 udlænger danner en god helhed og 26

28 en veldefineret gårdsplads delvis med knoldebro. Gården ligger trukket væk fra, og er knap synlig fra, landevejen i åbent land med tilkørsel via markvej. Kig over marker. Fremstår forholdsvis autentisk trods ændringer som tilmuret portåbning, bølgepladetag og tilbygning i hjørnet mod stuehuset. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Tidl. lade, der er en vigtig del af anlægget både miljømæssigt som tre længer om en gårdsplads og kulturhistorisk: er stadig anvendt og aflæselig som udlænge med en del bevarede elementer som staldvinduer, revleporte, -luge og -dør. Udlænge, 1857, bygning 4: Skydebanegård. Spinkelt bindingsværk (typisk for Sjælland), delvist med sidebånd (typisk for området). Tidl. stald og tydeligt en funktionsbygning med staldvinduer, revleporte, -luger og -døre og ubrudte tagflader. Vigtig del af samlet anlæg. Bindingsværkslænge med god hovedform og enkelt udtryk m. taktfaste facader pga. bindingsværket og rytmisk placerede staldvinduer, revleporte og -døre. Bølgepladetag med ubrudte tagflader, bræddeklædte gavle med luger. Stuehus og 2 udlænger danner en god helhed og en veldefineret gårdsplads delvis med knoldebro. Gården ligger trukket væk fra, og er knap synlig fra, landevejen i åbent land med tilkørsel via markvej. Kig over marker. Fremstår autentisk trods ændringer som bølgepladetag og omsat bindingsværk. Almindeligt vedligeholdt, men fremstår lidt slidt især taget. Bevaringsværdi 3: Tidl. stald af bindingsværk, ældre end øvrige bygninger. Vigtig del af anlægget miljømæssigt: tre længer om gårdsplads og kulturhistorisk: anvendt og aflæselig som udlænge med en del bevarede elementer som staldvinduer, revleporte, -luge og - dør. Udhus, 1887, bygning 5: 27

29 Skydebanegård. Del af anlægget med fortælling om en gårds forskellige bygningstyper, herunder ydmyge bygninger som udhuse har været fårehus. Enkelt udhus uden særlige arkitektoniske træk. Ligger lige uden for den afgrænsede gårdsplads i forlængelse af nu nedrevet nordlænge. Er en dal af anlæggets fortælling, men har ikke i sig selv særlig rumlig værdi. Bølgepladetag, tilbygget, nyere døre, nyere bræddebeklædning. Fremstår lidt slidt i overflader. Bevaringsværdi 6: Lille udhus uden særlige bevaringsmæssige interesser. Er i sig selv ikke umisteligt, men vidner om en gårds forskellige bygningstyper, herunder ydmyge bygninger som udhuse. Anbefalinger: Stuehus: Vigtigt at bevare de mange gode træk og detaljer i murværk, jernbalustre, skorstene. Døre samt vinduet i frontkvisten kan med fordel udskiftes til typer, der passer bedre til et historisk hus. Udlænger: Bevar det funktionelle og uprætentiøse udtryk med små muråbninger i murfladen, der er typisk for udlænger. Evt. genåbning af den tilmurede portåbning i laden. 28

30 Adresse: Bundsvej 57 Opført: 1860 og 1906 Bevaringsværdi: 3 Beskrivelse: Stuehus, 1860, bygning 1: Tornegård. Stuehus til meget velbevaret gårdanlæg. Udskilt fra Birkegård, dvs. fra en etape af gårdetableringer efter udskiftningen. Velproportioneret længehus med teglhængt tag med ubrudte tagflader. Taktfaste facader med murværksdekorationer i gesims og stik. Fremstår bedst mod haven, mod gården sløres huset af et nyere vindfang. Stuehus og 2 udlænger danner en veldefineret gårdsplads med knoldebro og vandpost. Sammen med øvrige udhuse en god helhed. Ligger i åbent land trukket væk fra landevejen og ikke synlig herfra med tilkørsel via en markvej. Fra havesiden udsigt over landskabet. Fremstår som samlet anlæg autentisk trods ændringer som nye døre og vinduer, der er søgt tilpasset, og tegltag frem for stråtag. Vindfang slører såvel stuehus som gårdrum. Velholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret stuehus med taktfaste og harmoniske facader med murværksdekorationer. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med tre længer omkring en gårdsplads og kig til marker. Udlænge, 1860, bygning 5: Tornegård. Tidligere lade og stadig tydeligt en funktionsbygning med enkelt udtryk og jernvinduer, revleporte, -luger og -døre og ubrudte tagflader. Vigtig del af samlet, velbevaret gårdanlæg. Velproportioneret udlænge med enkelt udtryk af funktionsbygning med meget murflade og få muråbninger. Delvis synlige syldsten. Muret gesims. Skorsten. Stuehus og 2 udlænger danner en veldefineret gårdsplads med knoldebro og vandpost. Sammen med øvrige udhuse en god helhed. Ligger i åbent land trukket væk fra landevejen og ikke synlig herfra med tilkørsel via en markvej. Fra havesiden udsigt over landskabet. 29

31 Fremstår som samlet anlæg autentisk trods ændringer som tegltag frem for stråtag; delvist omsat murværk. Velholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret udlænge med enkle og harmoniske facader med tydeligt funktionsudtryk. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med tre længer omkring en gårdsplads og kig til marker. Udlænge, 1906, bygning 2: Tornegård. Tidligere stald og tydeligt funktionsbygning (trods delvis bolig) med enkelt udtryk. Vigtig del af anlæg. Højere end øvrige bygninger vidner om en nyere bygning og anlæggets udviklingshistorie. Velproportioneret udlænge lidt højere end de øvrige, enkelt udtryk af funktionsbygning med portåbning, muret gesims, staldvinduer, revleluge og ubrudte tagflader. Mod stuehus indrettet til beboelse med trævinduer. I gavlen mod haven dekorerede stik. Stuehus og 2 udlænger danner en veldefineret gårdsplads med knoldebro og vandpost. Tæt sammenhæng med 2 udhuse; god, samlet helhed. I åbent land trukket væk fra landevejen og ikke synlig herfra, tilkørsel via en markvej. Fra havesiden udsigt over landskabet. Fremstår som samlet anlæg autentisk trods ændringer som tegltag frem for stråtag og delvist indretning til beboelse med nyere vinduer og dør. Velholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret udlænge med port. Enkle og harmoniske facader med tydeligt funktionsudtryk. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med 3 længer omkring gårdsplads og tæt sammenhæng til udhuse. Svinestald, 1860, bygning 3: Tornegård. Tidligere svinestald, tydelig funktionsbygning med staldvinduer, revleluger og ubrudte tagflader. Ligger uden for det trefløjede anlæg, men er en del af helheden med fortælling om en gårds forskellige bygningstyper. 30

32 Meget velproportioneret og harmonisk lille udlænge med enkelt udtryk af funktionsbygning med muret gesims. Ligger uden for det trefløjede anlæg, men er stadig en del af anlæggets struktur og rumlighed med en smal passage mellem svinestald og udlænge. Danner gavlmotiv mod haven. Sammen med maskinhus en del af det samlede anlægs mere ydmyge bygninger. Fremstår meget autentisk, dog sandsynligvis opført eller ombygget senere end 1860, evt. i forbindelse med udlængen fra Stråtag ændret til tegltag. Velholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret og velbevaret mindre udlænge. Enkle og harmoniske facader med tydeligt funktionsudtryk. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik, herunder mindre bygninger, der udgør en del af den samlede helhed. Udhus/maskinhus, 1860, bygning 4: Tornegård. Tidl. maskinhus og tydeligt en enkel funktionsbygning med staldvinduer, revleluger og ubrudte tagflader. Ligger uden for det trefløjede anlæg, men er del af helheden med fortælling om en gårds forskellige bygningstyper. Meget velproportioneret lille udhus med enkelt udtryk af funktionsbygning med muret gesims. Ligger uden for det trefløjede sammenbyggede anlæg, men er stadig en del af anlæggets struktur og rumlighed med en smal passage mellem svinestald og udlænge. Sammen med svinestald en del af det samlede anlægs mere ydmyge bygninger. Fremstår meget autentisk, dog muligvis opført eller ombygget senere end 1860, evt. i forbindelse med udlængen fra Stråtag ændret til tegltag. Velholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret og velbevaret lille udhus. Enkle og harmoniske facader med tydeligt funktionsudtryk. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik, herunder mindre bygninger, der udgør en del af den samlede helhed. 31

33 Anbefalinger: Stuehus: Vinduesformaterne mod gården har opsprosning i lavformat, der gør dem lidt tunge; øvrige vinduer er bedre, så ved næste vinduesudskiftning kan vinduerne mod gården med fordel skiftes. Vindfang mod gården gør gårdfacaden uklar og lidt tung og slører samtidig det ellers meget flotte og veldefinerede gårdrum, og det kan med fordel fjernes eller gøres visuelt mindre markant. Evt. retabler skorstene, der vil give huset nogle lodrette linjer og dermed gøre indtrykket lettere og mere elegant. Udlænger: Bevar det funktionelle og uprætentiøse udtryk med få og små muråbninger i murfladen, der er typisk for udlænger. 32

34 Adresse: Christianshøjvej 22 Opført: 1800, 1880 og 1920 Bevaringsværdi: 3 Beskrivelse: Stuehus, 1880, bygning 1: Christianshøj. Udflyttet gård fra Kirke Værløse og en del af historien om udskiftningen. Har efter von Langens forst-ordning været skovridergård. Eksempel på mere statelige stuehuse, der opføres i anden halvdel af 1800-tallet. Samlet anlæg med fortælleværdi som gård. Velproportioneret længehus. Taktfaste facader, trekantfronton mod have, vinduer med rund- /spidsbuer i gavle. Heltag, skorsten. Murværksdetaljer og høj sokkel giver karakter. Brandtrappe, ovenlysvinduer, hoveddørstrappe, overflade giver lidt tungt udtryk. Indgår i samlet anlæg med 3 længer omkring et gårdrum. Ligger højt i terræn, hævet over vejen og med vidt udsyn over området. Strukturen med de tre længer er vigtig, selv om vestlængen er forholdsvis ny. Tidligere grusgrav i området, i dag præget af golfbaner. Hovedform og facadetakt bevaret, men 3 døre med trapper ændret til 1. Brandtrappe og ovenlysvinduer skæmmer. Har haft blank mur. Vinduer nyere, men tilpasset. Nyere glasdøre, der ligner terrasse- eller butiksdøre. Frontkvist på havesiden er muligvis nyere. Almindeligt vedligeholdt. Overfladen fremstår lidt slidt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret stuehus med taktfaste og harmoniske facader, dog sløret af overflade og brandtrappe. Vigtig som fortælling om udskiftningen, bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med tre længer omkring en gårdsplads og kig over området. Udlænge, 1800, bygning 2: Den ældste bevarede bygning på gården Christianshøj, udflyttet fra Kirke Værløse, og del af historien om bygninger opført lige efter udskiftningen. Vidner som udlænge om en gårds forskellige funktioner og bygningsudtryk. Spinkelt bindingsværk (typisk for Sjælland). Velproportioneret udlænge. Taktfaste facader 33

35 pga. bindingsværkets rytme. Stråtag med kragtræer og ubrudte tagflader, dog kvist med høluge over port, bræddeklædte gavle. Funktionsbygning med få åbninger (enkelte vinduer, revleport og -dør) ift. murflader. Indgår i samlet anlæg med 3 længer omkring et gårdrum. Ligger højt i terræn, hævet over vejen og med vidt udsyn over området. Strukturen med de tre længer er vigtig, selv om vestlængen er forholdsvis ny. Tidligere grusgrav i området, i dag præget af golfbaner. Fremstår autentisk, selv om den efter nylig istandsættelse er meget regulær og rettet op. Nyere døre/porte og vinduer, men af traditionel type og tilpasset. Meget velholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret bindingsværksudlænge med enkelt og taktfast udtryk. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med tre længer omkring en gårdsplads og kig over området. Udhus/tidl. svinestald, 1920, bygning 3: En del af det samlede gårdanlæg Christianshøj. Opført lidt uden for det oprindelige anlæg. Tydelig funktionsbygning, meget velbevaret og en god repræsentant for en ydmyg bygning, der er en del af fortællingen om en gårds forskellige funktioner og bygningsudtryk. Velproportioneret mindre, muret staldbygning med stråtag og kragtræer og ubrudte tagflader og skorsten. God hovedform og enkelt udtryk som funktionsbygning med små staldvinduer, revledør, -port og -luger. Ligger lidt uden for de øvrige dele af den i dag trelængede gård, men er stadig en vigtig del af det samlede anlæg og en struktur, der omfatter mere end længer omkring gårdspladsen. Ligger flot og synligt i vejens kurvede forløb, let hævet i terræn. Fremstår meget autentisk med tilsyneladende få ændringer. Har tydeligt et bevaret udtryk af funktionsbygning med vinduer, døre, port og luger bevaret. Almindeligt vedligeholdt. Stråtag lidt slidt. Bevaringsværdi 3: Meget velproportioneret udlænge med enkelt udtryk. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og 34

36 dets byggeskik, herunder mere ydmyge funktionsbygninger. God placering lidt uden for det trelængede anlæg, synlig fra vejen i en kurve. Anbefalinger: Stuehus: Den pudsede overflade, der i dag fremstår grå, bør glatpudses og ændre farve. Overflader og materialer har en stor betydning for ældre huse hvis de sættes for fint i stand, mister de patina og sjæl. Evt. udskift hoveddøren mod gården til en dør med lukket parti nederst. Ovenlysvinduer kan med fordel fjernes eller gøres mindre. Retabler evt. en skorsten, så der opnås symmetri. Om muligt fjernes brandtrappen eller flyttes til et mindre synligt sted eller gøres mindre markant. Udlænger: Begge udlænger står meget autentiske, så bevar deres funktionelle og uprætentiøse udtryk med små muråbninger i murfladen, der er typisk for udlænger, og bygningsdele som revledøre, - porte og -luger. 35

37 Adresse: Christianshøjvej 24 Opført: 1900 Bevaringsværdi: 7 Beskrivelse: Stuehus, 1900, bygning 1: Skovlykke. Del af tidligere flerlænget gårdanlæg, der i dag er forsvundet. Fremstår som nyere hus, hvor historien om bondehus/gård ikke er aflæselig. Huset indgår nu som boligenhed i et anlæg med nyere bygninger til rideskole. Længehus med taktfaste facader og heltag med kvist over indgangsdøren. Har lidt tungt udtryk pga. tagudhæng. Ligger med gavlen mod vejen i en lavning ved Snarevad Bro i et flot terræn med slynget vejforløb. Bygningens placering antyder, selv om de øvrige længer er væk, en bebyggelsesstruktur, hvor gårde har ligget helt ud til vejen. Fremstår i dag som et nyere eller kraftigt ombygget hus. Kan indeholde dele af den oprindelige gård, men der er ikke synlige spor af det. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 7: Længehus der fremstår som et nyere eller stærkt ombygget hus og dermed ikke har særlige bevaringsmæssige interesser. Anbefalinger: Bygningen har ikke særlige bevaringsmæssige interesser, og der knytter sig derfor ingen anbefalinger til selve bygningen, men dens placering helt ud til vejen som en reminiscens af en gårdstruktur har en vis fortælleværdi. 36

38 Adresse: Duemosevej 23 Opført: 1920 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Stuehus, 1920, bygning 1: Enebogaard. Tidl. bygning på stedet et skovhus i Kongens Plantage, bortfæstet 1817, solgt 1884 dermed en utraditionel ejendom, der hverken er opstået ved udflytning eller overdrevets deling. Som anlæg en fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. God hovedform; høj sokkel, trappe og to skorstene giver stateligt præg, men lidt tungt udtryk pga. stort tagudhæng, meget mur over vinduer og store ruder, mere harmonisk mod haven med frontkvist, muret veranda med balkon. Murværksdetaljer, udskårne spær. Del af det samlede anlæg, hvor det sammen med 3 længer danner en flot, veldefineret gårdsplads med knoldebro. Portpiller flankerer indkørslen. Anlægget er trukket væk fra vejen og ligger flot og solitært placeret i åbent land jf. navnet på gården. Bygningen er i store træk bevaret, men nyere tag med lidt voldsomt tagudhæng og tagkant gør udtrykket tungt. Nyere døre og vinduer. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Stuehus med lidt tungt udtryk pga. tagudhæng, meget mur over vinduer og store ruder, men vigtig i anlægget. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med tre længer omkring en gårdsplads og kig til marker. Udlænge, 1920, bygning 2: Udlænge til Enebogaard. Bevaret udtryk af funktionsbygning og en tydelig del af fortællingen om en gårds forskellige funktioner og bygningsudtryk. Repræsenterer med sine to etager og større dybde en nyere tids byggetekniske muligheder og funktionelle krav. God hovedform, markant i to etager og stor dybde. Heltag med ubrudte tagflader, bølgeplader. Kampestenssokkel. Staldvinduer, revledøre, -luger og -porte i velkomponeret rytme og samme farve, der binder de tre udlænger sam- 37

39 men og giver anlægget karakter. Længen er en del af det samlede anlæg, der danner en flot, veldefineret gårdsplads med knoldebro. Portpiller flankerer indkørslen. Anlægget ligger trukket væk fra vejen og ligger flot og solitært placeret i åbent land jf. navnet på gården. Bygningen er velbevaret og fremstår meget autentisk trods nyere bølgepladetag. Fremstår lidt slidt, sandsynligvis primært i overflader. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret udlænge i to etager med enkelt og gedigent udtryk. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundets byggeskik i nyere tid. Flot beliggende med tre længer omkring en gårdsplads og kig til marker. Udlænge, 1920, bygning 3: Udlænge til Enebogaard. Bevaret udtryk af funktionsbygning og en tydelig del af fortællingen om en gårds forskellige funktioner og bygningsudtryk. Må i kraft af mindre dimensioner være ældre end det angivne årstal 1920, snarere sidste halvdel af 1800-tallet. Udlænge med god hovedform. Heltag med ubrudte tagflader med bølgeplader og lidt tungt udhæng. Kampestenssokkel. Vinduer, revledøre, -luger og -porte rytmisk placeret og samme farve, der binder de tre udlænger sammen og giver anlægget karakter. Længen er en del af det samlede anlæg, der danner en flot, veldefineret gårdsplads med knoldebro. Anlægget ligger trukket væk fra vejen og ligger flot og solitært placeret i åbent land jf. navnet på gården. Bygningen er velbevaret og fremstår meget autentisk som funktionsbygning trods ændringer som nyere bølgepladetag (tidligere stråtag), en lidt grov pudsoverflade og pladeklædte gavle. Fremstår lidt slidt, sandsynligvis primært i overflader. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret udlænge med enkelt og gedigent udtryk. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundets byggeskik. Flot beliggende med tre længer omkring en gårdsplads og kig til marker. Udlænge, 1920, bygning 4: 38

40 Udlænge til Enebogaard. Bevaret udtryk af funktionsbygning og en tydelig del af fortællingen om en gårds forskellige funktioner og bygningsudtryk. Må i kraft af mindre dimensioner være ældre end det angivne årstal 1920, snarere sidste halvdel af 1800-tallet. Udlænge med god hovedform. Heltag med ubrudte tagflader med bølgeplader og lidt tungt udhæng. Kampestenssokkel. Vinduer, revledøre, -luger og -porte rytmisk placeret og samme farve, der binder de tre udlænger sammen og giver anlægget karakter. Længen er en del af det samlede anlæg, der danner en flot, veldefineret gårdsplads med knoldebro. Anlægget ligger trukket væk fra vejen og ligger flot og solitært placeret i åbent land jf. navnet på gården. Bygningen er velbevaret og fremstår autentisk trods ændringer som nyere bølgepladetag (tidligere stråtag) og en lidt grov pudsoverflade. Fremstår lidt slidt, sandsynligvis primært i overflader. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret udlænge med enkelt og gedigent udtryk. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundets byggeskik. Flot beliggende med tre længer omkring en gårdsplads og kig til marker. Anbefalinger: Stuehus: Ved næste tagomlægning bør vælges en tagform med mindre bastant tagudhæng, sternkant og vindskeder. Ved næste udskiftning af vinduer og døre bør vælges nye vinduer med spinklere sprosser og hoveddør, der passer bedre til et ældre hus. Tidligere balustrade/balusterværk ovenpå havestuen/verandaen kan med fordel retableres. Udlænger: Udlængerne står meget autentiske, så bevar det funktionelle og uprætentiøse udtryk med små muråbninger i murfladen, der er typisk for udlænger. De lave længers overflade er i dag lidt grov kan med fordel glatpudses. 39

41 Adresse: Enghavevej 6A og 6B Opført: 1876? Bevaringsværdi: 3 Beskrivelse: Stuehus, 1876, bygning?: Østerled. Opstået ved samling af en række smålodder bl.a. fra Lillevang, dvs. en etape af gårdetableringer efter udskiftningen. Velbevaret som gårdanlæg med bygninger fra forskellige tider. Skuespiller Betty Nansen har ejet stedet Velproportioneret; mod gård smukke, gamle døre, vinduer og to skorstene, der giver karakter. Stråtag med kragtræer, tagsten i sternkant overskærer taget visuelt, kviste, gesimser med ører, i gavl murværksdekorationer. Senere vinkel og karnap er tilpasset. Det samlede anlægs tre længer danner et veldefineret gårdrum. Anlægget ligger flot ud til vejen i en kurve; nyere længer mod nord og herudover have og åbent land. Fremstår autentisk som stuehus trods senere ændringer som fransk altan, store kviste samt tilbygninger som karnap og vinkel, der er tilpasset. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret stuehus med harmoniske facader og gode detaljer som velbevarede hoveddøre og vinduer. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med tre længer omkring en gårdsplads og i vejens kurve. Udlænge, stald, 1876, bygning?: Østerled. Opstået ved samling af en række smålodder bl.a. fra Lillevang, dvs. en etape af gårdetableringer efter udskiftningen. Bevaret udtryk af udlænge. Skorsten og dør er evt. spor efter karlekammer. Velbevaret anlæg med bygninger fra forskellige tider. Velproportioneret udlænge til trelænget gård. Stråtag med kragtræer. Skorsten og ventilationshætte. Stort set ubrudte tagflader med små tagvinduer og kviste. Rytmisk komponerede facader med staldvinduer, revleport, revleluge i gavl. 40

42 Det samlede anlægs tre længer danner et veldefineret gårdrum. Anlægget ligger flot ud til vejen i en kurve; nyere længer mod nord og herudover have og åbent land. Fremstår autentisk som udlænge. Almindeligt vedligeholdt, stråtag lidt slidt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret udlænge med udtryk af funktionsbygning. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med tre længer omkring en gårdsplads og i vejens kurve. Udlænge, lade, 1876, bygning?: Østerled. Opstået ved samling af en række smålodder bl.a. fra Lillevang, dvs. en etape af gårdetableringer efter udskiftningen. Bevaret udtryk af udlænge. Velbevaret anlæg med bygninger fra forskellige tider. Velproportioneret udlænge til trelænget gård. Stråtag med kragtræer. Rytmisk komponerede facader med staldvinduer, revleporte, beklædning med brædder under tagskægget og bræddebeklædt gavl. Stort set ubrudte tagflader med små tagvinduer. Det samlede anlægs tre længer danner et veldefineret gårdrum. Anlægget ligger flot ud til vejen i en kurve; nyere længer mod nord og herudover have og åbent land. Fremstår autentisk som udlænge trods ændringer, f.eks. stort vindue i gavl. Almindeligt vedligeholdt, stråtag lidt slidt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret udlænge med udtryk af funktionsbygning. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med tre længer omkring en gårdsplads og i vejens kurve. Anbefalinger: Stuehus: De gamle døre i gårdfacaden bør bevares, ligeledes de ældre vinduer med elegante spinkle sprosser. Fransk altan i gavl kan med fordel ændres til et vindue eller udføres med lukket nederste del, så den visuelt opleves lavere. 41

43 Den lille, nyere udestue mellem stuehus og udlænge kan med fordel fjernes, så stuehusets gavl med murværksdetaljer står friere. Udlænger: Udlængerne er autentiske med udtryk af funktionsbygninger, så bevar det funktionelle og uprætentiøse udtryk med små muråbninger i murfladen, der er typisk for udlænger. Stort vindue i gavlen i udlængen langs vejen opleves som et hul i gavltrekanten og kan med fordel gøres mindre. 42

44 Adresse: Enghavevej 15 Opført: 1900/1910 Bevaringsværdi: 7 Beskrivelse: Stuehus, 1900/1910, bygning 1: Enghavehus. Jorden solgt 1855, og sandsynligvis er der bygget hus. Det oplyses, at der er oprettet husmandsbrug i Har sandsynligvis været to bygninger. Historien er i dag ikke aflæselig. Vinkelbygning bestående af tidligere stuehus og udlænge, der er ombygget til et nyere udtryk med tagform og heltagskviste med lidt tungt udtryk, nyere materialer, overflader, døre, vinduer og vinduesformater. Ligger trukket tilbage fra vejen med indkørsel, hvor vejen svinger. Fremstår som nyere bygning. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 7: Bygningen er meget ombygget og fremstår med et nyere udtryk og dermed uden særlige bevaringsmæssige interesser. Anbefalinger: Bygningen har ikke særlige bevaringsmæssige interesser, og der knytter sig derfor ingen anbefalinger til. Rent arkitektonisk kan bygningens udtryk højnes ved at etablere mindre kviste med en anden tagform. 43

45 Adresse: Enghavevej 45 Opført: 1899 Bevaringsværdi: 3 Beskrivelse: Hovedbygning, 1899, bygning 1: Vigen i folkemunde kaldt Slottet. Tidstypisk historicistisk villastil med sammensat hovedform med forskellige bygningsdele og rig udsmykning. Godt samlet anlæg med udhuse, der har haft understøttende funktioner. Villa/landsted i slotsstil med tårn, balkoner, søjler, trekantfrontoner, profileret hovedgesims. Hævet over terræn på høj sokkel giver sammen med den rige udsmykning og det markante valmtag et stateligt udtryk. Skifertag med kviste og kraftig skorsten. Smuk beliggenhed mellem skov, eng og ved Furesø. Godt samlet anlæg med villa, garagebygning og en række mindre træskure fordelt i skoven/parken og ved søen samt et moderne hus, der er søgt tilpasset i størrelse, materialer og farve. Fremstår autentisk trods ændringer, bl.a. fjernelse af frontkvist, ny underjordisk garage, udestue, trapper og nye døre og vinduer ændringer er tilpasset. Velholdt. Bevaringsværdi 3: Velbevaret villa/landsted med et stateligt udtryk i tidstypisk historicistisk stil med mange bygningsdele, udsmykninger og materialer fx skifertag. Ligger smukt tæt på søen og med mindre bygninger spredt i parken. Garagebygning, 1899, bygning 3 og 4: Garage/funktionsbygning sandsynligvis til villaen. En del af fortællingen om de forskellige bygningstyper i det samlede anlæg. Tidstypisk med jernvinduer og skifertag. Velproportioneret længebygning med rytmisk hovedfacade, der får karakter af en række porte og en fremspringende gavlkvist. Enkelt udsmykket med muret gesims og bånd, jernvinduer m. diagonalsprosser og enkelte runde vinduer. Smuk beliggenhed mellem skov, eng og ved Furesø. Godt samlet anlæg med villa, garage- 44

46 bygning og en række mindre træskure fordelt i skoven og ved søen. Danner gårdrum og tæt sammenhæng med det moderne hus, der dominerer bygningen, men er søgt tilpasset. Består af to bygninger, der er bygget sammen og ændret, men fremstår autentisk. Velholdt. Bevaringsværdi 3: Karakteristisk funktionsbygning, der får karakter med frontkvist, garageporte og gode detaljer i murværk og vinduer. Indgår ikke aktivt i forbindelse med villaen pga. ny bygning, der visuelt adskiller, men er historisk vigtig i helheden. Anbefalinger: Hovedbygning: Er meget velbevaret trods ændringer og tilføjelser evt. fremtidige arbejder bør respektere det nuværende omfang og udtryk, herunder skifertagets spinkle sternkanter. Garagebygning: Er velbevaret, så det er vigtigt at bevare udtrykket af funktionsbygning med de store porte og øvrige detaljer og materialer, herunder skifertagets spinkle sternkanter. 45

47 Adresse: Flagsøvej 1 Opført: 1856 og 1900 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Stuehus, 1900, bygning 1: Korsbjerggård. Oprindelig gård blev etableret på Bybæksgårdens overdrevslod i 1808 som et stuehus med sidehus; er senere udbygget til fire længer. Gårdstrukturen er velbevaret og fortæller dermed om bondesamfundet og dets byggeskik. Længehus i firlænget gårdanlæg. God hovedform, men ændringer i muråbninger som f.eks. tilmuret dørhul mod gården giver sammen med nyere vinduer og tagmaterialet lidt tunge facader og udtryk. Ubrudte tagflader. Skorsten. Er en del af det samlede anlæg, der danner et veldefineret gårdrum med adgang via portgennemgang i en længe. Ligger ved en markvej lidt trukket tilbage fra vejen og nyere boligbebyggelse. Ligger i kuperet landskab og med gården Egemosegård som nabo. Bygningen er i store træk bevaret, men præget af nyere ændringer. Bevaringsværdi 4: Stuehus med god hovedform, men lidt tunge facader. Kulturhistorisk vigtigt anlæg som fortæller om bondesamfundet og dets byggeskik. Længer danner godt gårdrum. Udlænge, 1900, bygning 2: Korsbjerggård, tidl. hestestald. Oprindelig gård blev etableret på Bybæksgårdens overdrevslod i Gårdstruktur bevaret og fortæller dermed om bondesamfundet og dets byggeskik. Udlængen har primært udvendigt bevaret udtryk af funktionsbygning. Udlænge med god hovedform. Mod vejen udtryk af funktionsbygning med revledøre og staldvinduer; mod gården udtryk af beboelse; tidl. portåbning lukket med brædder til nyt indgangsparti. Bølgepladetag med enkelte ovenlysvinduer. Delvist synlige syldsten. Er en del af det samlede anlæg, der danner et veldefineret gårdrum med adgang via portgennemgang i en længe. Ligger ved en markvej lidt trukket tilbage fra vejen og nyere boligbebyg- 46

48 gelse. Ligger i kuperet landskab og med gården Egemosegård som nabo. Bygningen er i store træk bevaret, men nyere ændringer som tagmateriale, ændrede murhuller og nyere døre og vinduer gør udtrykket lidt tungt. Fremstår slidt, særligt i overflader. Bevaringsværdi 4: Udlænge med god hovedform og især udvendigt gode facader med funktionsudtryk. Kulturhistorisk vigtigt anlæg som fortæller om bondesamfundet og dets byggeskik. Længer danner godt gårdrum. Udlænge, 1900, bygning 4: Korsbjerggård, tidl. svine-/kostald. Oprindelig gård etableret på Bybæksgårdens overdrevslod. Gårdstruktur bevaret og vidner om bondesamfundets byggeskik. Primært udvendigt udtryk af funktionsbygning med revledøre og brolagt rampe til revleport. God hovedform med karakteristisk facade med portgennemgang og øvrige længers gavle. Udvendigt udtryk af funktionsbygning; mod gården delvist udtryk af beboelse. Delvist synlige syldsten. Bølgepladetag med ubrudte tagflader. Er en del af det samlede anlæg, der danner et veldefineret gårdrum med adgang via portgennemgangen. Ligger ved en markvej lidt trukket tilbage fra vejen og nyere boligbebyggelse. Ligger i kuperet landskab og med gården Egemosegård som nabo. Bygningen er i store træk bevaret, men nyere ændringer som tagmateriale, ændrede murhuller og nyere døre og vinduer gør udtrykket lidtungt. Fremstår slidt, særligt i overflader. Bevaringsværdi 4: Udlænge med god hovedform og især udvendigt gode facader med funktionsudtryk. Kulturhistorisk vigtigt anlæg som fortæller om bondesamfundet og dets byggeskik. Længer danner godt gårdrum. Udlænge, 1856, bygning 3: Korsbjerggård, tidl. lade. Oprindelig gård blev etableret på Bybæksgårdens overdrevslod i Gårdstrukturen er bevaret med fire længer og fortæller om bondesamfundet og dets byggeskik. Udlængen har trods trævinduer et 47

49 aflæseligt udtryk af funktionsbygning. Udlænge af bindingsværk med god hovedform og taktfaste facader i kraft af bindingsværkets fagdeling. Muret gavl ved portgennemgang er et markant motiv. Delvist synlige syldsten. Bølgepladetag med ubrudte tagflader. Er en del af det samlede anlæg, der danner et veldefineret gårdrum med adgang via portgennemgang i en længe. Ligger ved en markvej lidt trukket tilbage fra vejen og nyere boligbebyggelse. Ligger i kuperet landskab og med gården Egemosegård som nabo. Bygningen er i store træk bevaret trods ændringer som tagmateriale, ændrede murhuller, tilbygning på bagsiden, gavl omsat i gasbeton og nyere døre og vinduer, der dog er tilpasset; enkelte ældre vinduer er bevaret. Fremstår slidt, særligt i overflader. Bevaringsværdi 4: Udlænge med god hovedform og taktfaste facader pga. bindingsværkets rytme. Aflæselig som funktionsbygning. Kulturhistorisk vigtigt anlæg som fortæller om bondesamfundet og dets byggeskik. Længer danner godt gårdrum. Anbefalinger: Stuehus: Gårdfacaden virker afvisende, fordi indgangsdøren er muret til; den kan med fordel genåbnes. En skorsten mere vil styrke bygningens udtryk både ift. symmetri og lethed. Terrassedør med glas i hele højden er fremmed for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. Udlænger: Vigtigt at bevare/styrke det overordnede udtryk af udlænger, dvs. med forholdsvis meget murflade ift. muråbninger og enkle bygningsdele som revledøre; nyere dør/dørparti mod gården i længen langs vejen kan med fordel udskiftes, evt. kan portfløjene genskabes. Den lette overdækning på ydersiden af bindingsværkslængen kan med fordel fjernes, så længen fremstår tydeligere. 48

50 Adresse: Frederiksborgvej 103B Opført: 1820 og 1850 Bevaringsværdi: 2 og 3 Beskrivelse: Beboelseshus, 1820, bygning 1: Nørreskovhus. Sandsynligvis oprindeligt arbejderbolig til Kollekolle. Enkelt og ydmygt hus typisk for arbejder- og skovboliger. Enkelt og velproportioneret længehus, heltag med stråtag og kragtræer, ubrudt tagflade, skorsten. Træluger og udluftningshuller i gavl. Lidt tungt facadeudtryk med ujævn takt og store vinduer. Godt samlet anlæg sammen med barkladen, flot placeret ved en skovvej i skovbrynet let trukket tilbage fra landevejen i overgangen mellem vej, marker og skov. Fremstår autentisk trods ændringer som ændrede muråbninger og -formater, nyere døre og vinduer. Fremstår i almindelig stand. Bevaringsværdi 3: Enkelt og velproportioneret længehus, der især har værdi som en bygning med et enkelt udtryk, der afspejler oprindelsen som arbejderbolig, og med god sammenhæng med barkladen og flot placering ved skovbrynet. Barkladen, 1850, bygning 8: Barklade til tørring af egebark, der senere blev solgt til garverier. En helt særlig og sjælden bygningstype. Enkel og meget velproportioneret funktionsbygning med taktfaste facader af bindingsværk og bræddebeklædning og karakteristiske gavle med fletværk af løvris. Symmetrisk placeret port og luge i hver gavl. Stråtag med kragtræer og ubrudte tagflader. Godt samlet anlæg sammen med arbejderboligen, flot placeret ved en skovvej i skovbrynet let trukket tilbage fra landevejen i overgangen mellem vej, marker og skov. Gavlen ses som et flot fixpunkt fra vejen. Fremstår meget autentisk, selv om bræddebeklædningen ikke er oprindelig her har været fletværk som i gavlene. Fremstår let slidt. 49

51 Bevaringsværdi 2: En meget velproportioneret funktionsbygning med velkomponerede facader opdelt i felter af mur, bræddebeklædning og gavle med løvris. Som barklade en sjælden bygningstype med stor værdi. Flot placeret i skovbrynet. Anbefalinger: Stuehus: Fremstår autentisk trods ændringer, så det er vigtigt at bevare det uprætentiøse udtryk med enkle facader og ubrudte tagflader. Barkladen: Sæt i stand og bevar den, som den er! 50

52 Adresse: Frederiksborgvej 106 Opført: 1875 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Stuehus, 1875, bygning 9: Skovhus. Skovløberhus. Del af anlæg med et stuehus og en enkelt mindre udlænge/udhus, der er typisk for skovvæsenets anlæg som bolig og arbejdsplads for skovens arbejdere. Enkelt længehus med god hovedform, heltag med stråtag og kragtræer, ubrudt tagflade, skorsten. Lidt tungt facadeudtryk med ujævn takt og vinduer i forskellige formater. Godt samlet anlæg med to længer i vinkel. Ligger inde i skoven ved en skovvej med en lav hæk imellem og ikke synligt fra landevejen. Fremstår forholdsvis autentisk trods ændringer som ændrede muråbninger og -formater, nyere døre og vinduer. Fremstår lidt slidt i stråtag og overflader. Bevaringsværdi 4: Enkelt og velproportioneret længehus med lidt ujævne facader visuelt holdt sammen af de ubrudte tagflader. Er sammen med udhuset typisk for skovbrugets anlæg og har kulturhistorisk fortælleværdi. Udhus, intet årstal, intet bygningsnummer: Del af anlæg til skovløberhus med et stuehus og en enkelt mindre udlænge/udhus, der er typisk for skovvæsenets anlæg som bolig og arbejdsplads for skovens arbejdere. God hovedform. Enkel, typisk funktionsbygning med meget murflade ift. muråbninger med revledøre, port, luger og jernvinduer. Heltag med bølgeplader, ubrudt tagflade. Den ene del muret; den anden del er en forlængelse beklædt med halve rafter. Godt samlet anlæg med to længer i vinkel. Ligger inde i skoven ved en skovvej med en lav hæk imellem og ikke synligt fra landevejen. Fremstår forholdsvis autentisk trods ændringer som bølgepladetag, nyere skorsten, forlængelse med træbeklædning. Fremstår lidt slidt i stråtag og overflader. Bevaringsværdi 4: Enkel og velproportioneret udlænge med godt tilpasset forlængelse 51

53 beklædt med rafter. Er sammen med stuehuset typisk for skovbrugets anlæg og har kulturhistorisk fortælleværdi. Anbefalinger: Stuehus: Det ville klæde bygningen med mere ensartede vinduesformater i facaden mod skovvejen samt vinduer, der i udtryk og opdeling passer bedre til et gammelt hus (sprosseopdelt med spinkle sprosser). Vigtigt at bevare de ubrudte tagflader og husets enkle udtryk. Udlænge: Er forholdsvis autentisk som funktionsbygning, så bevar det enkle udtryk med staldvinduer og revledøre og ubrudt tagflade. 52

54 Adresse: Frederiksborgvej 113 Opført: 1926 Bevaringsværdi: 3 Beskrivelse: Hovedbygning, 1926, bygning 1: Skjold v. Bøndernes Hegn. Tidstypisk stiludtryk med blanding af nationalromantik og cottagestil. God hovedform og meget velproportionerede, taktfaste facader med dør- og vinduessætning og skodder, der følger bindingsværkets rytme og er en del af kompositionen. Tegltag med elegant opskalkning. Ligger i skovbrynet trukket væk fra landevejen med en skovvej, der fører op til. Den ene gavl er et markant fixpunkt for enden af skovvejen. Plankeværk mod nabobygning skæmmer. Fremstår meget autentisk med enkelte ændringer primært på bagsiden som lille tilbygning, enkelte ovenlysvinduer og enkelte nyere vinduer samt enkelte tavl erstattet af glasbyggesten. Fremstår i god stand. Bevaringsværdi 3: Landsted/feriehus med meget velproportionerede former og facader i tidstypisk udtryk med træk fra nationalromantik og cottagestil i form af bindingsværk, tagform, vinduer og skodder. Ligger i en lysning i skoven. Anbefalinger: Er meget velbevaret, så det er vigtigt at bevare det, som det er. Dog kan der på bagsiden forbedres lidt: Tavl af glasbyggesten bør genskabes i tegl, og små tilbygninger kan evt. fjernes. 53

55 Adresse: Frederiksborgvej 115 Opført: 1839 Bevaringsværdi: 3 og 4 Beskrivelse: Stuehus, 1839, bygning 11: Bøndernes Hegn. Skovløberhus. Del af anlæg med et stuehus og en enkelt mindre udlænge/udhus, der er typisk for skovvæsenets anlæg som bolig og arbejdsplads for skovens arbejdere. Enkelt, velproportioneret længehus med god hovedform; lidt lukket gårdfacade, der fremstår tung. Stråtag med kragtræer og kvartvalm, flotte ubrudte tagflader med læssekvist m. luge og 2 skorstene, udhæng over indgangsdør, sugfjæl, bræddeklædte gavle. Godt samlet anlæg med to længer i vinkel. Ligger i overgangen mellem skov og mark/eng trukket væk og usynlig fra landevejen med adgang via en skovvej. Fremstår autentisk trods ændringer som ændring af murhuller, nyere vinduesformater og nyere døre og vinduer, der er søgt tilpasset. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Enkelt og velproportioneret længehus, lidt tung gårdfacade, men flotte, ubrudte tagflader. Er sammen med udhuset typisk for skovbrugets anlæg, og bygningerne i vinkel danner en gårdsplads. Godt placeret i kanten af skoven. Udhus, intet årstal, intet bygningsnummer: Del af anlæg til skovløberhus med et stuehus og en enkelt mindre udlænge/udhus, der er typisk for skovvæsenets anlæg som bolig og arbejdsplads for skovens arbejdere. Enkel, typisk funktionsbygning med god hovedform. Bræddeklædte vægge og gavle adskilt af vandbræt, heltag med stråtag og kragtræer, ubrudt tagflade, revleporte. Godt samlet anlæg med to længer i vinkel. Ligger i overgangen mellem skov og mark/eng trukket væk og usynlig fra landevejen med adgang via en skovvej. Fremstår autentisk som udhus. Fremstår lidt slidt. 54

56 Bevaringsværdi 4: Enkelt udhus med god hovedform og god sammenhæng med stuehus typisk for skovbrugets anlæg med bygningerne i vinkel, der danner en gårdsplads. Godt placeret i kanten af skoven. Anbefalinger: Både stuehus og udlænge fremstår velbevarede og autentiske som enkle skovhuse, så bevar det enkle og uprætentiøse udtryk og især de ubrudte tagflader og stuehusets to skorstene. 55

57 Adresse: Opført: 1906 Bevaringsværdi: 5 og 6 Gammel Bregnerødvej 1B og 1C Beskrivelse: Stuehus, 1906, bygning 1: Udstykket fra Farumgårds overdrev. 3 længer omkring en asfalteret gårdsplads. Gårdstruktur er aflæselig, men hierarkiet er sløret, fordi der er to beboelseshuse. Længehus med god hovedform, dog lidt voldsomt knæk i opskalkning og tilbygget glasgang/udestue. Muret gesims. Skorsten. Tagfladen brydes af ovenlysvinduer. Facadernes overfladekarakter med groft puds er fremmed for et ældre hus. Nyere døre og vinduer. Stuehuset er en del af det samlede anlæg, hvor det sammen med to længer danner et gårdrum. Anlægget ligger i en enklave af ældre bygninger ved Gammel Bregnerødvej, trukket tilbage fra vejen. Bygningen er i store træk bevaret som hovedform, men har ændringer som glasgang, tagform, facadeoverflade og nyere døre og vinduer. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 5: Længehus med god hovedform, der dog sløres af ændringer i tag, glastilbygning og nyere overflader, døre og vinduer. Kan aflæses som stuehus i et gårdanlæg. Ligger godt i enklaven ved Gammel Bregnerødvej. Beboelseshus, ombygget 2007, bygning 2: Udstykket fra Farumgårds overdrev. 3 længer omkring en asfalteret gårdsplads. Gårdstruktur aflæselig, men hierarki er sløret, fordi der er to beboelseshuse. Må være fra før 2007, men fremstår som ombygget eller nyere hus, hvor historien ikke er aflæselig. Længehus med god hovedform, dog lidt voldsomt knæk i opskalkning og tilbygget glasgang/udestue. Enkelte ovenlysvinduer. Nyere døre og vinduer. Stuehuset er en del af det samlede anlæg, hvor det sammen med to længer danner et gårdrum. Anlægget ligger i en enklave af ældre bygninger ved Gammel Bregnerødvej, trukket tilbage fra 56

58 vejen. Bygningen har været en udlænge og er bygget om til beboelse uden spor af den tidligere funktionsbygning. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 6: Bygningen fremstår meget ombygget og som et nyere hus og har derfor ingen særlige bevaringsmæssige interesser, men indgår som en del af en aflæselig gårdstruktur med længer omkring en gårdsplads. Udlænge, 1906, bygning 3: Udstykket fra Farumgårds overdrev. 3 længer omkring en asfalteret gårdsplads. Bygningen er en tydelig funktionsbygning, og gårdstrukturen er aflæselig, men hierarkiet er sløret, fordi der er to beboelseshuse, og bygningen selv fremstår ændret. Enkel længebygning med god hovedform. Heltag med tagpap. Skorsten. Ujævn facadekomposition pga. murhuller i mange formater og typer. Enkel funktionsbygning uden særlige arkitektoniske træk. Udlængen er en del af det samlede anlæg, hvor det sammen med to længer danner et gårdrum. Anlægget ligger i en enklave af ældre bygninger ved Gammel Bregnerødvej, trukket tilbage fra vejen, og udlængen er ikke en visuel vigtig del heraf. Bygningen har været en udlænge og fremstår stadig med et enkelt udtryk af funktionsbygning trods ændringer. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 6: Udlænge med udtryk af funktionsbygning, men uden særlige bevaringsmæssige interesser, dog indgår den som en del af en aflæselig gårdstruktur med længer omkring en gårdsplads. Anbefalinger: Stuehus: Husets facade mod haven er taktfast og symmetrisk, og det vil styrke arkitekturen, hvis dør og vinduer får samme farve, og hvis der etableres en skorsten mere symmetrisk placeret. Terrassedør med glas i hele højden er fremmed for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt 57

59 nederst passer bedre. Den groft pudsede overflade er fremmed for et ældre hus, hvor glatpuds passer bedre. Øvrige længer: Bygningerne har ikke særlige bevaringsmæssige interesser, og der knytter sig derfor ingen anbefalinger til udover at bevare strukturen med tre længer omkring en gårdsplads og et så enkelt udtryk som muligt. 58

60 Adresse: Gammel Bregnerødvej 3 Opført: 1905 Bevaringsværdi: 4 og 5 Beskrivelse: Stuehus, 1905, bygning 1: Udstykket fra Farumgårds overdrev. Tidstypisk udtryk og detaljering i schweizerstil. Sortglaseret tegltag signalerer en mere statelig bygning og slører derfor historien om husets alder og type. Velproportioneret længehus med god hovedform; får karakter med frontkvist og to skorstene. Taktfaste facader med dør- /vinduesindfatninger, blændingsfelt, hjørnepilastre og udskåret træværk. Tag med sortglaserede tegl er visuelt lidt tungt for husets udtryk. Danner en god helhed med tilhørende udhus. Ligger parallelt med vejen og er en synlig del af områdets bebyggelse, der danner en enklave ved Gammel Bregnerødvej. Tæt sammenhæng med naboen nr. 5. Fremstår autentisk trods ændringer som tagmateriale, nye overflader, nye døre og nye vinduer, der er tilpasset i format og type. Velholdt. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret længehus med frontkvist, to skorstene og gode detaljer i mur- og træværk, der giver huset karakter. Tidstypisk stiludtryk i schweizerstil. God sammenhæng med udhus og beliggende i enklave ved Gammel Bregnerødvej. Udhus, 1905, bygning 2: Fortæller om en typisk bebyggelsesstruktur med hovedhus og tilhørende udhus. Sortglaseret tegltag signalerer en mere statelig bygning og slører derfor historien om husets alder og funktion som simpelt udhus. Lille udhus med god hovedform og enkelt udtryk, men uden særlige arkitektoniske værdier. Staldvinduer. Tag med sortglaserede tegl er visuelt lidt tungt for huset og dets udtryk. Danner en god helhed med boligen og er vigtigere for anlægget end i sig selv. Fremstår aflæseligt som udhus trods ændringer som tagmateriale og ny dør. Velholdt. 59

61 Bevaringsværdi 5: God, enkel funktionsbygning. Er i sig selv ikke umistelig, men bidrager positivt til det samlede anlæg både bygningsmæssigt i tæt forbindelse med stuehuset og historisk med en typisk struktur med hovedhus og udhus. Anbefalinger: Både stuehus og udhus er velholdte og velbevarede, så det er vigtigt at bevare og vedligeholde det udtryk og de detaljer, der findes i dag. Dog er tagmaterialet med sortglaserede tegl fremmed på denne type hus, idet det signalerer et mere stateligt hus/villa og samtidig virker lidt tungt visuelt. Ved næste tagudskiftning kan det overvejes at vælge en anden tagbeklædning; det har sandsynligvis været skifer. Terrassedør med glas i hele højden er fremmed for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. 60

62 Adresse: Gammel Bregnerødvej 5 Opført: 1905 Bevaringsværdi: 3 Beskrivelse: Stuehus, 1905, bygning 1: Marthabo. Udstykket fra Farumgårds overdrev. Ejendommen har omfattet en smedje. Boligen har tidstypisk udtryk i. Anlægget har stor kulturhistorisk værdi som samlet helhed. Længehus med god hovedform med skiferbelagt heltag med spinkle sternkanter. Taktfaste facader med dekorationer: dør- og vinduesindfatninger, blændingsfelter, refendfugede hjørnepilastre og kvaderpudset sokkel. Udskåret træværk i gavle og svejfede spærender. Danner god helhed med to tilhørende udlænger og et udhus omkring et veldefineret gårdrum. Stuehuset ligger parallelt med vejen og er en vigtig del af områdets bebyggelse, der danner en enklave ved Gammel Bregnerødvej. Tæt sammenhæng med naboen nr. 3. Fremstår autentisk som både anlæg og bygning trods ændringer som ovenlysvinduer, nye døre og vinduer og tilmuring af dør i gavl. Skorsten er fjernet. Fremstår lidt slidt i overfladerne. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret stuehus med taktfaste og harmoniske facader, gode detaljer i mur- og træværk og skifertag med spinkle tagkanter. Del af et godt anlæg med både miljømæssig og kulturhistorisk værdi. God placering i enklave ved Gammel Bregnerødvej. Udlænge, 1905, bygning 2: Marthabo. Udstykket fra Farumgårds overdrev. Ejendommen har omfattet en smedje. Udlængen har tydeligt udtryk af funktionsbygning og fortæller sammen med de små udhuse om en traditionel struktur med et samlet anlæg med stuehus, længer og udhuse. Enkel udlænge med god hovedform, heltag med pandeplader og rytmiske, harmoniske facader karakteriseret af jernvinduer, revledør og to revleporte og en god farvesætning. Danner en god helhed med stuehus, udlænge og udhus, der danner et veldefineret gårdrum. Det samlede anlæg er en vigtig del af områdets be- 61

63 byggelse, der danner en enklave ved Gammel Bregnerødvej. Tæt sammenhæng med naboen nr. 3. Fremstår meget autentisk som både anlæg og enkel og uprætentiøs funktionsbygning. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret udlænge med enkelt og gedigent udtryk med karakterfuld farveholdning i rødt, hvidt og grønt. Del af et rigtig godt anlæg med både miljømæssig og kulturhistorisk værdi. God placering i enklave ved Gammel Bregnerødvej. Udlænge, 1905, bygning 3: Marthabo. Udstykket fra Farumgårds overdrev. Ejendommen har omfattet en smedje. Udlængen har tydeligt udtryk af funktionsbygning og fortæller sammen med de små udhuse om en traditionel struktur med et samlet anlæg med stuehus, længer og udhuse. Enkel udlænge med god hovedform, heltag med pandeplader, kvist med læsseluge, skorsten i gavl og rytmiske, harmoniske facader karakteriseret af jernvinduer, revledøre og på bagsiden revleport og en god farvesætning. Danner en god helhed med stuehus, udlænge og udhus, der danner et veldefineret gårdrum. Det samlede anlæg er en vigtig del af områdets bebyggelse, der danner en enklave ved Gammel Bregnerødvej. Tæt sammenhæng med naboen nr. 3. Fremstår meget autentisk som både anlæg og enkel og uprætentiøs funktionsbygning. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret udlænge med enkelt og gedigent udtryk med karakterfuld farveholdning i rødt, hvidt og grønt. Del af et rigtig godt anlæg med både miljømæssig og kulturhistorisk værdi. God placering i enklave ved Gammel Bregnerødvej. Anbefalinger: Stuehus: Evt. retabler skorsten det vil give huset mere karakter. Bevar de mange gode detaljer i både murværk og træværk de er typiske for tidens byggeri og 62

64 giver huset karakter. Murværksdekorationerne kan evt. få en nuance, der ikke svarer til murfladernes, så de træder tydeligere frem jf. historiske fotos. Bevar skifertaget og dets spinkle tagkanter et andet tagmateriale som f.eks. teglsten vil gøre udtrykket af tagkanter og tagflade tungere. Ved næste udskiftning af vinduer og døre bør vælges nye vinduer med spinkle sprosser og hoveddør, der passer bedre til et ældre hus. Udlænger: Udlængerne fremstår meget autentiske og bør blot sættes i stand. Bevar det funktionelle og uprætentiøse udtryk med få/små muråbninger i murfladen, der er typisk for udlænger. Pandeplader er en udmærket type tagdækning på udlænger, og farveholdningen passer fint til anlægget og binder udlængerne sammen. 63

65 Adresse: Opført: 1877 Bevaringsværdi: 3 Gammel Bregnerødvej 10A og 10B Beskrivelse: Hovedhus, 1877, bygning 1: Oprindeligt Stavnsholt skole, der er flyttet hertil. Bygget på Farumgårds overdrev. Der er få bevarede skoler fra denne tid. Velproportioneret længehus, god hovedform. Stråtag, kragtræer, kviste og to skorstene. Taktfaste facader m. gesims, kampestenssokkel, støbejernssålbænke. Murværk med brændte fuger er malet. Nyere tilbygning på gavl slører, er dog underordnet hovedformen. Danner en god helhed med et lille udhus. Ligger trukket lidt tilbage fra vejen og er en del af områdets bebyggelse, der danner en enklave ved Gammel Bregnerødvej. Mod vest marker. Fremstår autentisk trods ændringer som tilbygning i gavl, malede facader, der oprindeligt har stået i blank mur, nyere døre og vinduer, der er tilpasset i format og type. Også en del ældre vinduer bevaret. I almindelig god stand. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret længebygning med velkomponerede facader og gode detaljer som sålbænke, brændte fuger og en del ældre vinduer. Kulturhistorisk vigtig som tidligere skole for lokalsamfundet. Er en del af enklaven ved Gammel Bregnerødvej. Anbefalinger: Bygningen har stået i blank mur, så de brændte fuger har været mere synlige. Det er vanskeligt at afrense en bygning, når først den er malet, men kan det lade sig gøre uden at ødelægge murstenene, vil det være flot. Alternativt er det en god løsning, at man som i dag kan se sten og fuger under malingen. Tilbygningen i gavlen slører det flotte hus og kan med fordel fjernes eller alternativt gøres mindre synlig, f.eks. ved begrønning. Terrassedør med glas i hele højden er fremmed for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. 64

66 Adresse: Opført: 1864 Bevaringsværdi: 6 Gammel Bregnerødvej 12A og 12B Beskrivelse: Beboelseshus, 1864, bygning 1, nr. 12A: Toftegaarden. Udstykket fra Farumgårds overdrev. Bygningen fremstår meget ændret, og historien er vanskeligt aflæselig, men struktur som gårdanlæg er bevaret. Længehus med god hovedform, dog lidt tungt tag pga. udhæng og materiale. Ujævn facaderytme pga. store murhuller og forskellige formater, der gør udtrykket tungt. De tre længer danner en god helhed omkring et gårdrum. Ligger trukket væk fra vejen i åbent land. Ligger i nærheden af enklaven ved Gammel Bregnerødvej, men er ikke en aktiv del af den. Er som struktur aflæselig som gårdanlæg, men de to beboelseslænger fremstår som nyere huse pga. om- og tilbygninger med nyere tage, overflader, vinduer og døre i nyere formater og typer. Er ikke aflæselig som tidligere udlænge. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 6: Fremstår meget ændret og derfor uden særlige bevaringsmæssige interesser, men er en del af den aflæselige gårdstruktur. Oprindeligt stuehus, 1864, bygning 2, nr. 12B: Toftegaarden. Udstykket fra Farumgårds overdrev. Bygningen fremstår meget ændret, og historien er vanskeligt aflæselig, men struktur som gårdanlæg er bevaret. Længehus med god hovedform, men dog med lidt tungt tag, der har store kviste med balkoner. Lidt ujævne facader pga. forskellige formater og nyere vinduer uden opdeling. De tre længer danner en god helhed omkring et gårdrum. Ligger trukket væk fra vejen i åbent land. Ligger i nærheden af enklaven ved Gammel Bregnerødvej, men er ikke en aktiv del af den. Er som struktur aflæselig som gårdanlæg, men de to beboelseslænger fremstår som nyere huse pga. om- og tilbygninger med nyere tage, over- 65

67 flader, vinduer og døre i nyere formater og typer. Skalmuret uden på bindingsværk (jf. oplysninger på stedet). Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 6: Fremstår meget ændret og derfor uden særlige bevaringsmæssige interesser, men er en del af den aflæselige gårdstruktur. Udlænge, før 1964, bygning 3: Toftegaarden. Udstykket fra Farumgårds overdrev. Udhus muligvis opført helt eller delvist før 1964, men i alle tilfælde en del af gårdanlæggets bevarede struktur. Lille udhus/udlænge med enkelt udtryk af funktionsbygning med staldvinduer samt nyere dørog vinduespartier. Ingen særlige arkitektoniske værdier, men god hovedform. De tre længer danner en god helhed omkring et gårdrum. Ligger trukket væk fra vejen i åbent land. Ligger i nærheden af enklaven ved Gammel Bregnerødvej, men er ikke en aktiv del af den. Er som struktur aflæselig som gårdanlæg, men alle længer fremstår som nyere huse pga. omog tilbygninger med nyere tage, overflader, vinduer og døre i nyere formater og typer er dog stadig aflæselig som funktionsbygning. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 6: God, enkel funktionsbygning. Er i sig selv ikke umistelig, men bidrager positivt til det samlede anlæg og er en del af den aflæselige gårdstruktur. Anbefalinger: Bygningerne har ikke særlige bevaringsmæssige interesser, og der knytter sig derfor ingen anbefalinger til, men det er vigtigt at bevare strukturen af gårdanlæg med længer omkring en gårdsplads. 66

68 Adresse: Opført: 1877 Bevaringsværdi: 5 Gammel Bregnerødvej 14 Beskrivelse: Udlænge, 1877, bygning 2: Udlænge med bevaret funktion og udtryk af funktionsbygning. Fortæller om strukturen for en gård, som dog sløres af et helt nyt parcelhus opført nogenlunde hvor det tidligere stuehus lå. Udstykket fra Farumgårds overdrev. Funktionsbygning med god hovedform og enkelt udtryk med staldvinduer, men uden særlige arkitektoniske træk. Bølgepladetag. De to længer ligger parallelt og antyder et tidligere gårdrum, der dog er sløret af nyere beboelseshus. Anlægget ligger ved vejen i overgangen mellem åbent land og enklaven ved Gammel Bregnerødvej. Strukturen som gård er vigtig i området. Fremstår tydeligt som funktionsbygninger trods nyere døre og vinduer og er som struktur aflæselig som gårdanlæg, men sløret pga. beboelseshuset. Noget slidte overflader samt sætningsskader og revner flere steder. Bevaringsværdi 5: Udlænge med god hovedform og enkelt udtryk. Som gårdstruktur interessant på dette sted som del af fortællingen om bondesamfundet og dets byggeskik, men sløret af nyere parcelhus. Udlænge, 1877, bygning 3: Udlænge med bevaret funktion og udtryk af funktionsbygning. Fortæller om strukturen for en gård, som dog sløres af et helt nyt parcelhus opført nogenlunde hvor det tidligere stuehus lå. Udstykket fra Farumgårds overdrev. Funktionsbygning med god hovedform og enkelt udtryk med store revleporte og staldvinduer, men uden særlige arkitektoniske træk. Bølgepladetag. De to længer ligger parallelt og antyder et tidligere gårdrum, der dog er sløret af nyere beboelseshus. Anlægget ligger ved vejen i overgangen mellem åbent land og enklaven ved Gammel Bregnerødvej. Strukturen som gård er vigtig i 67

69 området. Fremstår tydeligt som funktionsbygninger trods nyere døre og porte og er som struktur aflæselig som gårdanlæg, men sløret pga. beboelseshuset. Noget slidte overflader samt sætningsskader og revner flere steder. Bevaringsværdi 5: Udlænge med god hovedform og enkelt udtryk. Som gårdstruktur interessant som del af fortællingen om bondesamfundet og dets byggeskik, men sløret af nyere parcelhus. Anbefalinger: Bevar det funktionelle og uprætentiøse udtryk med få/små muråbninger i murfladen, der er typisk for udlænger. Strukturen som gård er vigtig på stedet, så det er godt at bevare de to længer på deres nuværende placering. 68

70 Adresse: Opført: 1920 Bevaringsværdi: 6 Gammel Bregnerødvej 16 og 16A Beskrivelse: Stuehus, 1920, bygning 1: Hovmosegård. Udstykket fra Farumgårds overdrev. Del af oprindeligt anlæg med et stuehus og en udlænge og dermed en del af fortællingen om bondesamfundets byggeskik. Bygningen er dog ændret og svær at aflæse som et ældre hus. Længehus med god hovedform men lidt tungt udtryk pga. vindfang, nyere dør- og vinduesformater, ovenlysvinduer og gavl med mange muråbninger. Gesims i den ene gavl, den anden bræddebeklædt. Heltag med skorsten. De to 1920-længer ligger i vinkel og antyder et tidligere åbent gårdrum, der i dag er sløret af senere bygninger. Anlægget ligger godt med stuehuset langs vejen i enklaven ved Gammel Bregnerødvej. Fremstår ændret i form af vindfang, nyere bygningsdele og formater i døre og vinduer. Oprindelsen som stuehus er antydet i f.eks. den murede gavl og hovedformen, men er vanskelig at aflæse. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 6: Længehus med god hovedform; få oprindelige detaljer. Lidt tunge facader pga. nyere dør-/vinduesformater, ovenlys, vindfang. Som opr. stuehus til lille tofløjsanlæg en del af historien om bondesamfundets byggeskik. Ligger godt i enklave ved Gammel Bregnerødvej. Beboelseshus, 1920, bygning 2: Hovmosegård. Udstykket fra Farumgårds overdrev. Del af opr. anlæg med et stuehus og en udlænge og dermed en del af fortællingen om bondesamfundets byggeskik. Har været udlænge, men er ændret til beboelse og ikke længere aflæselig som funktionsbygning. Længehus med god hovedform og enkle facader, men lidt tungt udtryk pga. nyere dør- og vinduesformater, ovenlysvinduer og to skorstene udvendigt på hver gavl. Tagpaptag. De to 1920-længer ligger i vinkel og antyder et 69

71 tidligere åbent gårdrum, der i dag er sløret af senere bygninger. Anlægget ligger godt med stuehuset langs vejen i enklaven ved Gammel Bregnerødvej. Hovedform er intakt, men bygningen er bygget om fra udlænge til beboelse og fremstår nyere og ikke aflæselig som oprindelig udlænge. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 6: Længehus med god hovedform. Lidt tunge facader pga. nyere dør- /vinduesformater, ovenlys, skorstene. Som opr. udlænge til lille tofløjsanlæg en del af historien om bondesamfundets byggeskik. Ligger godt i enklave ved Gammel Bregnerødvej. Anbefalinger: Begge bygninger er ændret en hel del ift. oprindeligt, så for at fastholde antydningen af historiske huse er det vigtigt at bevare bygningernes hovedformer, enkle udtryk (f.eks. er tagpap en udmærket løsning til den tidl. udlænge) og stuehusets gesimsdetalje i gavlen. 70

72 Adresse: Gammel Høveltevej 2 Opført: 1890 Bevaringsværdi: 5 Beskrivelse: Beboelseshus, 1890, bygning 1: Villa i cottage-udtryk især på bagsiden med karnap, dog også nyere træk som små, kvadratiske vinduer, og alderen er svær at aflæse. T-formet beboelseshus/villa med halvvalmet stråtag med kragtræer og to skorstene. Muret gesims med savsnit. Karnap med stråtag lidt tungt og kompakt udtryk ligesom store kviste mod gaden. Dele af facaderne er lukkede og gør udtrykket lidt ujævnt og tungt. Ligger godt og synligt langs vejen med marker bagtil i forholdsvis åbent land lige uden for Bregnerøds afgrænsning. Asfalteret stor indkørsel og meget dekorerede jernlåger i tilnærmet ældre detaljering er lidt fremmed for huset. Nyere døre og vinduer er søgt tilpasset, men er i format for store. Ændringer af murhuller giver lukkede og lidt tunge facader. Små, kvadratiske vinduer er i et nyere udtryk. Kviste er lidt voldsomme til tagfladen og husets størrelse. Velholdt. Bevaringsværdi 5: Stemningsfuld villa med cottageudtryk med stråtag og karnap med lidt tung hovedform og udtryk. Alder og oprindelig funktion er svær at aflæse. Ligger godt og flankerer vejen. Anbefalinger: Det ville gøre bygningens udtryk lidt lettere, hvis kviste blev lidt mindre ved næste tagudskiftning. Asfalteret indkørsel og stort parkeringsområde med adgang via kunstfærdige låger virker for statelige til huset, der i sig selv er mere ydmygt og lægger op til mere enkel udformning og anlæg. 71

73 Adresse: Hestetangsvej 58 Opført: 1930 Bevaringsværdi: 5 Beskrivelse: Stuehus, 1930, bygning 1: Hyldegård. Husmandssted udstykket fra gård i Farum Landsby. Udlænger er nye, men respekterer gårdstrukturen. Tydeligt aflæseligt som stuehus, men ændret ift. samtidens udtryk. Dirch Passer har måske boet der. Længehus med midtstillet frontkvist og karnap med altan. Heltag, to skorstene. Kviste og frontkvist med lidt tung valm. Muret gesims. Gadefacade samt lukket murparti mod gård har lidt bastant udtryk. Er bygget sammen med udlænge. Anlægget ligger i overgangen mellem land og by med Farum mod øst og mark og eng på de andre sider. Ligger godt ved vejen, men høj mur skaber visuel afstand. Stuehus udgør sammen med de nyere udlænger en aflæselig gårdstruktur med gårdrum. Fremstår meget ændret; forlænget til et helt andet udtryk, gavlkvist har fået valmtag, murhuller er ændret/andre formater, nye kviste og tagmateriale, nye døre og vinduer. Velholdt. Bevaringsværdi 5: Længehus med god hovedform, der dog gøres lidt tung af valmtag i kviste og frontkvist. Fremstår noget ændret, men fortæller sammen med nye udlænger om en gårdstruktur og ligger godt ved vejen. Anbefalinger: Lidt mindre tunge/bastante kviste bl.a. pga. meget mur over vinduer og valmtagene med de sortglaserede tagsten, hvor især rygningsstenene er bastante. Vindfanget og de lukkede murpartier mod gården gør facaden lidt tung og kan med fordel fjernes hhv. åbnes med vindue i takt med facadens komposition. Muren mod vejen er en visuel barriere og kan på et tidspunkt evt. gøres lavere. 72

74 Adresse: Hestetangsvej 125 Opført: 1875 Bevaringsværdi: 3 og 4 Beskrivelse: Stuehus, 1875, bygning 1: Hesselkildegård. Husmandssted udstykket fra Farum Landsby og dermed en vigtig del af historien om bondesamfundets struktur. Har tidligere haft 4 længer, men i dag kun 2. Aflæses ikke som en firlænget gård mere, men fremstår tydeligt som landejendom. Velproportioneret længehus med halvvalmet stråtag med kragtræer og to skorstene, ubrudt tagflade mod haven, to kviste mod gården. Luge i gavl. Enkel muret gesims. Sokkel af granitkvadre. Facader lidt ujævn takt pga. ændringer, bl.a. i vinduesformater. Gårdsplads med knoldebro flankeret af anlæggets to længer. Aftegning af tidligere brønd og længer. Ligger frit på åben mark og vidner om udflytningen. Terrænfalder mod syd mod mølleåen, mod nord gl. frugthave. Fremstår autentisk trods ændringer i muråbninger, vinduer/formater og kun 2 ud af oprindeligt 4 længer. Velholdt. Bevaringsværdi 3: Fremstår som autentisk landhus trods ændringer i tidens løb. Velproportioneret længehus, der ligger i vinkel med tidl. stald i åbent land omgivet af marker og med fald mod syd og Mølleåen. Udlænge, 1875, bygning 2: Hesselkildegård. Husmandssted udstykket fra Farum Landsby og dermed en vigtig del af historien om bondesamfundets struktur. Facaden antyder karlekammer eller aftægtsbolig. Udlængeudtryk ændret til beboelse; kun trempel antyder tidl. funktionsbygning. Velproportioneret længehus med stråtag med kragtræer og to skorstene, ubrudt tagflade mod gårdsplads og læssekvist bagtil, bræddeklædt trempel. Facader lidt ujævn takt pga. ændringer. Gårdsplads med knoldebro flankeret af anlæggets to længer. Aftegning af tidligere brønd og længer. Ligger frit på åben mark og vidner om 73

75 udflytningen. Terrænfalder mod syd mod mølleåen, mod nord gl. frugthave. Ombygget til beboelse i 1987 med nye muråbninger og vinduer; tidl. porte er fjernet. Kun 2 ud af oprindeligt 4 længer er bevaret, men fremstår alligevel forholdsvis autentisk som anlæg. Velholdt Bevaringsværdi 4: Velproportioneret længehus, der ligger i vinkel med stuehus i åbent land omgivet af marker og med fald mod syd og Mølleåen. Fremstår som autentisk landhus trods ændring fra udlænge til beboelse. Facaderne har fortælleværdi med trempel og evt. karlekammer. Anbefalinger: Begge bygninger er gode og autentiske, så det er vigtigt at fastholde de eksisterende kvaliteter, dvs. bevar det enkle og landlige udtryk i både bygninger og omgivelser som have og gårdsplads. 74

76 Adresse: Hestetangsvej 153 Opført: 1864 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Beboelseshus, 1864, bygning 1: Kildehuset. En af Kildeengslodderne udstykket ved overdrevets deling. To sammenbyggede dele, der har været selvstændigt stuehus og udhus. Kan aflæses, men oprindelsen som enkelt og uprætentiøs landhus er sløret af senere ændringer. Tidligere stuehus og udhus sammenbygget via nyere mellembygning. Gode hovedformer med heltag med stråtag og kragtræer, svejfede spærender, stuehuset med kviste og en lukket gadefacade, der er lidt tung ift. øvrige facader med taktfast placerede vinduer og døre. Bygningen danner en vinkel om en nyere terrasse, hvorfra der er et flot kig over haven og faldende terræn mod syd og en lille dam. Bygningen ligger flot i et skarpt sving i vejen, der derefter falder markant mod syd. De to tidligere selvstændige bygninger kan stadig aflæses, men sløres af den nyere mellembygning, nyere dør-/vinduesformater. Begge fløje fremstår mere regulære, end alderen tilsiger, men er aflæselige som ældre bygninger. Velholdt. Bevaringsværdi 4: Stemningsfuldt anlæg med rødder i to historiske huse, der stadig er aflæseligt trods sammenbygning og nye dørog vinduesformater og et noget regulært udtryk. Flot beliggenhed i vejkurve og med kig over terræn faldende mod Mølleåen. Anbefalinger: Døres og vinduers formater er fremmede for et historisk hus; vinduerne er for store, og terrassedøre har glas i hele højden; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. Mellembygningen er udført sådan, at det er tydeligt at se, at anlægget består af to tidligere selvstændige bygninger, men det kan evt. understreges ved begrønning e.l. 75

77 Adresse: Hyrebakken 4 Opført: 1912 Bevaringsværdi: 5 og 6 Beskrivelse: Beboelseshus, 1912, bygning 1: Tivolihusene. Sammen med nr. 6 opført som arbejderbolig til Frederiksholms Teglværker. Interessant som lille enklave og med symmetriske facaders antydning af, at det kan have været dobbelthuse. Herudover ikke aflæseligt i bygningen, der har nyere udtryk. Enkelt længehus med god hovedform, dog lidt tungt tag med udhæng; symmetriske facader og to skorstene. Mod haven stor kvist med altan og tilbygget udestue i gavlen, der giver et lidt tungt og sammenbygget udtryk. Ligger godt langs skovvejen mellem skov og marker. Tilhørende udhus fra samme tid samt nyere udhuse. Danner god lille enklave med nabohuset nr. 6. Tidl. lergrav med kulturhistorisk betydning for stedet er i dag vandhuller (jf. oplysninger på stedet). Tilbygninger, nyere døre og vinduer, nyere overflader og i det hele taget et nyere udtryk pga. ombygninger. Huset alder og historie er svært aflæselig. Velholdt. Bevaringsværdi 5: Enkelt længehus med symmetriske facader, men med nyere udtryk. Historisk interessant som tidligere arbejderbolig, men svært aflæseligt. Ligger godt ved skovbrynet. Udhus, 1912, bygning 2: Udhus til Tivolihusene: arbejderboliger under Frederiksholms Teglværker. Interessant som lille enklave, hvor udhuset fortæller om en bebyggelsesstruktur med beboelseshuse og tilknyttede funktionsbygninger. Enkelt, lille udhus med nyere kvist og nyere udtryk. God hovedform, men ingen særlige arkitektoniske værdier. Ligger godt langs skovvejen mellem skov og marker som en lille del af et samlet anlæg med bygninger fra forskellige perioder. Er aflæselig som funktionsbygning, men frem- 76

78 står nyere. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 6: Enkel funktionsbygning. Er i sig selv ikke umistelig, men bidrager til det samlede anlæg både bygningsmæssigt og historisk. Anbefalinger: Begge bygninger fremstår meget ombyggede, så der knytter sig ikke særlige anbefalinger til, men det er vigtigt at bevare husets symmetriske facader og et udtryk så enkelt som muligt, da det er det eneste spor efter fortiden som arbejderbolig. 77

79 Adresse: Hyrebakken 6 Opført: 1912 Bevaringsværdi: 5 Beskrivelse: Beboelseshus, 1912, bygning 1: Tivolihusene. Sammen med nr. 4 opført som arbejderbolig til Frederiksholms Teglværker. Interessant som lille enklave og med symmetriske facaders antydning af, at det kan have været dobbelthuse. Herudover ikke aflæseligt i bygningen, der har nyere udtryk. Enkelt længehus med god hovedform, symmetriske facader og to skorstene. Mod haven stor kvist, der giver et lidt tungt udtryk. Ligger godt langs skovvejen mellem skov og marker. Danner god lille enklave med nabohuset nr. 4. Tidl. lergrav med kulturhistorisk betydning for stedet er i dag vandhuller (jf. oplysninger på stedet). Tilbygninger, nyere døre og vinduer, nyere overflader og i det hele taget et nyere udtryk pga. ombygninger. Huset alder og historie er svært aflæselig. Velholdt. Bevaringsværdi 5: Enkelt længehus med symmetriske facader, men med nyere udtryk. Historisk interessant som tidligere arbejderbolig, men svært aflæseligt. Ligger godt ved skovbrynet. Anbefalinger: Fremstår meget ombygget, så der knytter sig ikke særlige anbefalinger til, men det er vigtigt at bevare husets symmetriske facader og et udtryk så enkelt som muligt, da det er det eneste spor efter fortiden som arbejderbolig. 78

80 Adresse: Hyrebakken 12 Opført: 1913 Bevaringsværdi: 3 og 4 Beskrivelse: Stuehus, 1913, bygning 1: Ravnshøj. Jorden udstykket 1891, sandsynligvis som husmandsbrug. Har været gartneri. Stuehuset har tidstypiske træk fra 1910 erne i form af murværksdetaljer og vinduer. Afrundet tilbygning kan være fra 1930 erne med hjørnevinduespartier. Længehus m. god hovedform, frontkvist, taktfaste facader, to skorstene. Gode detaljer: stik, blændinger, hjørnemarkering, træværk og svungne sprosser. Tagudhæng, der dækker indfatninger, og tilbygninger i gavle gør hovedform og udtryk lidt tungt. Ligger i åbent land trukket væk fra landevejen. Danner et flot trelænget anlæg sammen med to udlænger, der omkranser en veldefineret gårdsplads med et flot kig ud over sø og eng. Adgang fra gårdsplads til omgivelser er smukt flankeret af to træer. Forholdsvis autentisk med en del bevarede detaljer som murværksudsmykninger, træværk og vinduer med buede sprosser. Nyere tag med tungt tagudhæng er utilpasset. Tilbygninger i gavle slører husets hovedform, men er dog underordnet i højde og størrelse. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret stuehus med gode detaljer. Indgår i en god helhed med tre længer om en gårdsplads og tydeligt bevaret udtryk af gårdanlæg. Flot beliggenhed i åbent land. Udlænge, 1913, bygning 2: Ravnshøj. Jorden udstykket 1891, sandsynligvis som husmandsbrug. Har været gartneri. Bygningen har trempelvæg, der ofte ses i begyndelsen af 1900-årene. Udtryk af udlænge er sløret mod gården pga. nyere døre og vinduer. Enkel funktionsbygning med god hovedform, men lidt tung facade mod gården med meget murflade over nyere vinduer og døre. Ligger i åbent land trukket væk fra landevejen. Danner et flot trelænget anlæg sammen med 79

81 stuehus og udlænge, der omkranser en veldefineret gårdsplads med et flot kig ud over sø og eng. Adgang fra gårdsplads til omgivelser er smukt flankeret af to træer. Fremstår forholdsvis autentisk, men facaden mod gårdspladsen har ikke længere udtryk af funktionsbygning. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Udlænge med god hovedform, men med lidt tung gårdfacade, der ikke signalerer udlænge. En vigtig del af helheden med tre længer om en gårdsplads og tydeligt bevaret udtryk af gårdanlæg. Flot beliggenhed i åbent land. Udlænge, 1913, bygning 3: Ravnshøj. Jorden udstykket 1891, sandsynligvis som husmandsbrug. Har været gartneri. Bygningen har trempelvæg, der ofte ses i begyndelsen af 1900-årene, og fremstår stadig som funktionsbygning. Enkel funktionsbygning med god hovedform og rytmiske og velkomponerede facader med revledøre og -porte. Ligger i åbent land trukket væk fra landevejen. Danner et flot trelænget anlæg sammen med stuehus og udlænge, der omkranser en veldefineret gårdsplads med et flot kig ud over sø og eng. Adgang fra gårdsplads til omgivelser er smukt flankeret af to træer. Fremstår autentisk med bevarede detaljer og bygningsdele som revledøre og -porte og et enkelt og uprætentiøst udtryk af funktionsbygning. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Udlænge med god hovedform og et meget velbevaret udtryk af udlænge med jernvinduer og revledøre og -porte. En vigtig del af helheden med tre længer om en gårdsplads og tydeligt bevaret udtryk af gårdanlæg. Flot beliggenhed i åbent land. Anbefalinger: Stuehus: Ved næste tagudskiftning bør der vælges et tag med et tagudhæng, der passer til huset og ikke med udhængsbrædder, der dækker indfatninger. 80

82 Bevar alle de gode detaljer, herunder de smukt opsprossede vinduer. Vinduerne i den buede tilbygning behøver dog ikke have dette udtryk, da tilbygningen har en anden karakter. Tilbygningerne gør husets udtryk lidt tungt, selv om de underordner sig; de kan evt. gives et lettere udtryk ved begrønning e.l. Udlænger: Den søndre udlænge er meget velbevaret, så gør så lidt som muligt og bevar det enkle udtryk af funktionsbygning. Den nordre udlænge har på bagsiden stadig udtryk af funktionsbygning, så bevar de rundbuede staldvinduer. 81

83 Adresse: Hyrebakken 13 og 15 Opført: 1814 og 1875 Bevaringsværdi: 3 Beskrivelse: Stuehus, 1875, bygning 1: Rolighed. Aflæselig som det oprindelige stuehus trods indretning til beboelse i udlænger. Længehus med god hovedform, stråtag med kragtræer, kviste og to skorstene. Lidt ujævn facaderytme pga. tilmuringer af muråbninger og forskellige vinduesformater. Nyere overfladekarakter er fremmed for et historisk hus. Danner et flot trelænget anlæg sammen med to udlænger, der omkranser en veldefineret gårdsplads med knoldebro langs bygningerne. Anlægget ligger ved vejen flankeret af et stendige og er en synlig og markant gård i gadebilledet. På øvrige sider marker og skov. Fremstår autentisk trods ændringer i muråbninger, nyere (terrasse)døre og vinduer, der dog er tilpasset, og nyere overflade. Tilbygget vindfang i gavl mod vejen er tilpasset. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret stuehus med lidt ujævne, men harmoniske facader. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med tre længer omkring en gårdsplads. Udlænge, 1814, bygning 2, nr. 15: Tidligere udlænge til Rolighed. Aflæselig som funktionsbygning pga. mindre proportioner, mindre vinduesstørrelser og revledøre, men er indrettet til beboelse, der slører hierarkiet lidt. Udlænge med god hovedform, stråtag med kragtræer, kviste, svejfede spærender og to skorstene. Indrettet til beboelse med lidt ujævn facaderytme. Lille udbygning mod gården. Danner flot trelænget anlæg, der omkranser en veldefineret gårdsplads med knoldebro langs bygningerne. Ligger med denne bygning langs vejen flankeret af et stendige og er en synlig og markant gård i gadebilledet. På øvrige sider åbent med marker og skov. Fremstår autentisk som ældre bygning, men er ændret fra funktionsbygning til bolig. Er dog foretaget ok med vinduer, døre, kviste i små 82

84 formater og med bevaret balance mellem murflader og muråbninger. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret tidl. udlænge med lidt ujævne, men harmoniske facader. Vigtig som fortælling om bondesamfundets byggeskik; stadig aflæseligt trods ændring til beboelse. Flot beliggende langs vejen og med tre længer omkring en gårdsplads. Udlænge, 1814, bygning 3: Tidligere udlænge til Rolighed. Aflæselig som funktionsbygning pga. mindre proportioner, mindre vinduer og revledøre; indretning til beboelse slører hierarkiet lidt. Udlænge med god hovedform, stråtag med kragtræer, kviste, svejfede spærender, bræddeklædt sydgavl. Lidt tung facade mod haven med ujævn vinduestakt og 3 lidt for store kviste. Danner et flot trelænget anlæg, der omkranser en veldefineret gårdsplads med knoldebro langs bygningerne. Anlægget ligger ved vejen flankeret af et stendige og er en synlig og markant gård i gadebilledet. På øvrige sider åbent med marker og skov. Fremstår autentisk som ældre bygning, men er ændret fra funktionsbygning til bolig. Er dog foretaget ok med vinduer, døre, kviste i små formater og med bevaret balance mellem murflader og muråbninger. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret tidl. udlænge med lidt tungt tag pga. store kviste. Vigtig som fortælling om udskiftningen og bondesamfundets byggeskik; stadig aflæseligt trods ændring til beboelse. Flot beliggende langs vejen og med tre længer omkring en gårdsplads. Anbefalinger: Stuehus: For at styrke det oprindelige hierarki ift. stuehus og udlænger kan den nuværende revledør i stuehusets gårdfacade med fordel skiftes til en mere prominent dør, der signalerer hoveddør. Gårdfacaden i stuehuset kan gøres mindre tung ved evt. at genåbne tidl. dør/vindue. 83

85 Terrassedøre med glas i hele højden er fremmede for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. Overfladen især på stuehuset, men til dels også de øvrige længer, fremstår vandskuret/filtset og grå, men en glatpudset overflade i en anden nuance vil passe bedre. Generelt et rigtig godt anlæg, så bevar det enkle udtryk og pas på fremover med for store kviste og vinduer i udlængerne. 84

86 Adresse: Hyrebakken 14 Opført: 1900 Bevaringsværdi: 7 Beskrivelse: Beboelseshus, 1900, bygning 1: Sammensat bygningskrop med flere fløje og havestue og dermed en uklar hovedform. Fremstår som et nyere hus med nye overflader, nyt tag, nye døre og vinduer. Ligger i vejsving på hjørnet ved en mindre sidevej og dermed en potentiel god og markant placering, der dog sløres af plankeværk og udhusets lidt voldsomme tredelte gavlmotiv. Indgår i en lille enklave af fortrinsvis nyere bygninger. Fremstår som et nyere hus pga. om- og tilbygninger og generelt nyere materialer og overflader. Husets alder og oprindelige funktion og byggeskik kan ikke aflæses. Velholdt. Bevaringsværdi 7: Fremstår meget ændret og er derfor uden særlige bevaringsmæssige interesser. Udhus, 1900, bygning 2: Sammensat bygningskrop med flere parallelt liggende enheder. Fremstår som et nyere hus med nye overflader, nyt tag, nye døre og vinduer. Ligger med gavl mod sidevejen og danner et i gadebilledet lidt påtrængende tredelt gavlmotiv. Indgår i en lille enklave af fortrinsvis nyere bygninger. Fremstår som et nyere hus pga. om- og tilbygninger og generelt nyere materialer og overflader. Husets alder, funktion og oprindelige byggeskik kan ikke aflæses. Velholdt. Bevaringsværdi 7: Fremstår meget ændret og er derfor uden særlige bevaringsmæssige interesser. Anbefalinger: Bygningerne har ikke særlige bevaringsmæssige interesser, og der knytter sig derfor ingen anbefalinger til. 85

87 Adresse: Hyrebakken 17 Opført: 1895 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Udlænge, 1895, bygning 2: Udlænge til Skovlundegård. Tydelig funktionsbygning. Tidstypiske historicistiske træk i træog murværk samt falstagsten med rudedekoration. Det større bygningsvolumen vidner om tidens nye byggeteknik. Velproportioneret udlænge med portgennemgang. God, kraftfuld hovedform pga. stor højde og bredde. Flotte ubrudte tagflader. Svejfede spærender og murværksdetaljer især i gavl mod vejen m. blændingsfelter og savsnitfrise. Revledøre og -porte og jernvinduer. Ligger flot ved vejen med gavlen som markant motiv. Ligger parallelt med stuehus fra 1930 erne med en gårdsplads imellem, dog uden andre bygninger og dermed en plads, der er åben i begge ender hhv. mod vejen og mod skoven med stendiger. Fremstår meget autentisk med mange detaljer og materialer bevaret. Er dog løsrevet fra den oprindelige gårdstruktur, der har haft flere længer omkring en gårdsplads. Fremstår slidt med sætningsskader, rådne vindskeder og tagdækning i dårlig stand. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret udlænge med god hovedform og flotte, ubrudte tagflader og velbevaret udtryk af udlænge. Fortæller med sin størrelse og udsmykning om tidens byggeskik. Ligger godt ved vejen med markant gavlmotiv. Anbefalinger: Det er en flot bygning, der er større og mere markant end de fleste øvrige udlænger i området, og derfor er den værd at værne om så sæt den i stand og bevar de oprindelige detaljer, det enkle udtryk og de ubrudte tagflader. 86

88 Adresse: Hyrebakken 20 Opført: 1920 Bevaringsværdi: 5 og 7 Beskrivelse: Beboelseshus, 1920, bygning 1: Stuehus med udhus, der på landet er en almindelig anlægstype for tiden. Del af enklaven ved sidevejen, der dog primært består af nyere og/eller helt ombyggede huse. Længehus med god hovedform og taktfast facade fortil, mens havesiden samt gavl har et noget tungt udtryk pga. ændringer i murhuller og nyere døre og vinduer. Heltag med bølgeplader, kvist og skorsten. Et enkelt hus uden særlige arkitektoniske virkemidler. Stuehus i tæt og god sammenhæng med samtidigt udhus. Tæt på skoven og med kig over skov og eng. Hovedform intakt, hovedfacade aflæselig som ældre bygning, men især på bagsiden utilpassede døre og vinduer og nyere tag med kvist lidt tungt. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 5: Enkelt længehus med en god, taktfast hovedfacade, men ellers med et ombygget udtryk. God sammenhæng med lille udhus og flot placering ved skov og eng. Et godt, almindeligt hus uden særlige bevaringsinteresser. Udhus, 1920, bygning 3: Udhus i en typisk struktur med hovedhus og tilhørende udhus, der er meget ændret. Lille, enkelt udhus, der med tiden er knopskudt. Funktionsbygning uden arkitektonisk bearbejdning og med lidt uklar hovedform pga. tilog ombygninger. God sammenhæng med stuehuset og dermed en del af det samlede anlæg. Fremstår stadig som funktionsbygning, men er om- og tilbygget. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 7: Udhus til et lille, samlet anlæg med stuehus og udhus. Knopskudt og ændret og uden særlige bevaringsmæssige interesser. 87

89 Anbefalinger: Stuehuset har en god hovedform og en velkomponeret hovedfacade og kan opgraderes ved udskiftning af taget, en mindre kvist og vinduer og døre, der passer bedre til et enkelt, historisk hus som dette. Bevar skorstenen. 88

90 Adresse: Høveltevej 2 Opført: 1827, 1917 og 1918 Bevaringsværdi: 3 og 4 Beskrivelse: Stuehus, 1827, bygning 1: Mortenshøj. Udstykket fra Stavnsholt overdrev. Stuehus til firlænget gård, velbevaret i bygninger og struktur og en del af fortællingen om bondesamfundets byggeskik. Aflæseligt som stuehus trods nyere materialer og overflader. Længehus med god hovedform, dog giver nyere tag med kraftig sternkant og ovenlysvinduer samt lidt ujævn facaderytme og forskellige vinduesformater et lidt tungt udtryk. Skorsten. Delvist synligt kampestenssokkel. Stuehus i et flot firlænget anlæg, der omkranser en veldefineret gårdsplads med knoldebro. Anlægget har nyere, store driftsbygninger, der er forholdsvis godt indpasset i landskabet. Flot omgivet af marker, men også motorvej tæt på. Er aflæseligt som stuehus, men fremstår ændret med nyere materialer, vinduer og døre, nyere tag med kraftig sternkant og ikke som et hus fra Velholdt. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret stuehus, dog noget ombygget. Primært værdifuldt som del af flot anlæg med fire længer omkring en gårdsplads og kig til marker og som velbevaret gård en vigtig del af fortællingen om bondesamfundet og dets byggeskik. Udlænge, 1827, bygning 2: Staldbygning til Mortenshøj. Udstykket fra Stavnsholt overdrev. Vigtig del af firlænget gårdanlæg velbevaret i såvel udtryk som struktur og dermed en del af fortællingen om bondesamfundet og dets byggeskik. Udlænge bygget sammen med nordfløjen. God hovedform og velkomponerede facader med et enkelt udtryk af funktionsbygning med staldvinduer, revledør, luger, sugfjæl, kampestenssokkel. Bølgepladetag. Længe i et flot firlænget anlæg, der omkranser en veldefineret gårdsplads med knoldebro. Anlægget har nyere, store driftsbygninger, der er forholdsvis godt indpasset i landskabet. Flot 89

91 omgivet af marker, men også motorvej tæt på. Meget autentisk udtryk af funktionsbygning trods enkelte ændringer som nyere port på ydersiden og bølgepladetag. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Velbevaret, velproportioneret udlænge med enkelt og gedigent udtryk. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med fire længer omkring en gårdsplads og kig til marker. Udlænge, 1918, bygning 3: Ladebygning til Mortenshøj. Udstykket fra Stavnsholt overdrev. Vigtig i gårdanlægget som vidner om bondesamfundets byggeskik. Senere end østlængen; tidstypisk fra 1918 i kraft af større volumen med bredere bygning og trempelbeklædning. Udlænge bygget sammen med østfløjen. God hovedform og enkelt udtryk af funktionsbygning med staldvinduer, revleporte, luger, svejfede spærender, kampestenssokkel. Trempelvæg beklædt med bølgeplader. Bølgepladetag. Længe i et flot firlænget anlæg, der omkranser en veldefineret gårdsplads med knoldebro. Anlægget har nyere, store driftsbygninger, der er forholdsvis godt indpasset i landskabet. Flot omgivet af marker, men også motorvej tæt på. Meget autentisk udtryk af funktionsbygning trods ændringer som nyere revleporte på gårdsiden (de er godt tilpassede) og bølgepladetag. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Velbevaret, velproportioneret udlænge med enkelt og gedigent udtryk. Vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik, herunder senere tiders udtryk med f.eks. trempel. Flot beliggende med fire længer omkring en gårdsplads og kig til marker. Udhus/garage, 1917, bygning 6: Udhus til Mortenshøj. Udstykket fra Stavnsholt overdrev. Vigtig i gårdanlægget som vidner om bondesamfundets byggeskik, herunder senere opførte bygninger som er en del af udviklingshistorien. God hovedform og velproportionerede facader 90

92 med et enkelt udtryk af funktionsbygning med staldvinduer, høluge og revleporte. Murværksdetaljer som stik og gesims med ører. Bølgepladetag. Længe i et flot firlænget anlæg, der omkranser en veldefineret gårdsplads med knoldebro. Anlægget har nyere, store driftsbygninger, der er forholdsvis godt indpasset i landskabet. Flot omgivet af marker, men også motorvej tæt på. Meget autentisk udtryk af funktionsbygning trods enkelte ændringer som bølgepladetag. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Velbevaret, velproportioneret udhus med enkelt og gedigent udtryk. Vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik, herunder senere tiders bygninger. Flot beliggende med fire længer omkring en gårdsplads og kig til marker. Anbefalinger: Stuehus: Stuehuset er vigtigt som længe i det samlede anlæg, men kan i sig selv opgraderes. Ved næste tagudskiftning kan med fordel vælges en mindre bastant løsning i sternkanten, f.eks. med udhængsbrædder, der ikke er synlige i opstalt, samt mindre ovenlysvinduer, måske vil små kviste endda være bedre. Terrassedøre/franske altaner med glas i hele højden er fremmede for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre (som det er tilfældet mod gården i dag). Udlænger: Udlængerne fremstår meget autentiske og udgør en flot, samlet helhed i bygningsformer og udtryk, herunder farvesætningen med hvide mure og rødmalede porte, døre og vinduer samt trempel. Bevar dette udtryk, der er enkelt og uprætentiøst og dermed har stor fortælleværdi som gårdanlæg. 91

93 Adresse: Høveltevej 19 Opført: 1817 Bevaringsværdi: 3 Beskrivelse: Stuehus, 1817, bygning 1: Søbakkehus. Gårdanlæg autentisk i såvel bygninger som struktur og dermed en del af fortællingen om bondesamfundet og dets byggeskik. Ændringer har givet huset cottage-udtryk med skodder og store skorstene. Del af velproportioneret firlænget anlæg. Stråtag med kragtræer, sugfjæl og kviste, der mod haven er lidt brede, og store skorstene. Delvis på kampestenssokkel. God facaderytme m. portgennemgang og taktfast vinduessætning. Overfladen pudset lidt for groft. Stuehus i flot, helstøbt firlænget anlæg, der også omfatter beboelse i tidligere udlænge. Omkranser veldefineret brolagt gårdsplads. Anlægget ligger godt ved vejen adskilt af en hæk, men synligt især ved den lavere port, og herudover omgivet af have og marker. Fremstår autentisk trods ændringer som tilbygninger, indretning af udlænge til beboelse, skodder og skorsten, der signalerer cottage-stil, nyere vinduer og døre (primært godt tilpasset) og den groft pudsede overflade, der er fremmed for et ældre hus. Meget velholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret stuehus og længe med velkomponerede facader; vigtig i det samlede anlæg med fire længer omkring et gårdrum. Flot beliggenhed langs vejen. Vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik, herunder senere udtryk i cottage-stil. Udlænger, 1817, bygning 2: Søbakkehus. Udlænger til helstøbt, firlænget gård og en del af fortællingen om bondesamfundets byggeskik. Nordlængens indre væg er fjernet, men struktur er intakt udadtil og fastholdes rumligt mod gården af en tremmevæg. To sammenbyggede tidl. udlænger, del af helstøbt, firlænget anlæg. Stråtag med kragtræer, brudte tagflader. Delvis på kampestenssokkel. God facaderytme. Overfladen pudset lidt for 92

94 groft. Udgør to fløje i et flot, helstøbt firlænget anlæg, der omkranser en veldefineret brolagt gårdsplads trods nordlængens indre tremmevæg. Anlægget ligger godt og synligt ved vejen adskilt af en hæk og herudover omgivet af have og marker. Fremstår autentisk trods ændringer som fjernelse af indre væg i nordfløj, stort vinduesparti mod haven, skodder, oprettet bindingsværk, nyere vinduer (der primært er godt tilpasset) og den groft pudsede overflade, der er fremmed for et ældre hus. Meget velholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportionerede udlænger med velkomponerede facader og vigtige i det samlede, helstøbte anlæg med fire længer omkring en gårdsplads. Flot beliggenhed langs vejen. Vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik og trods ændringer autentisk Anbefalinger: Anlægget fremstår flot og autentisk, så det er primært vigtigt at bevare det nuværende udtryk. Hele anlægget har en overflade med lidt for grov puds, der giver en overfladekarakter, der ikke passer til bygningernes alder. Næste gang, facaderne skal pudses, kan der med fordel vælges glatpuds. Stuehus: Set fra gårdrummet er hierarkiet mellem det oprindelige stuehus og udlængerne let sløret, bl.a. fordi stuehuset ikke har en dør ud til selve gårdrummet, som ville have været typisk. Om muligt kan det retableres, så der ikke kun er adgang fra portgennemgangen. Udlænger: Vestlængen har meget store vinduespartier mod haven, der opleves som et hul i bindingsværksvæggen. Der kan med fordel etableres mindre vinduer, der følger bindingsværkets inddeling. Nordlængens tremmevæg er udmærket til at fastholde gårdrummets afgrænsning, men det vil styrke gårdrummet med en rigtig mur, såfremt der engang bliver brug for mere inderum. 93

95 Adresse: Høveltevej 31 Opført: 1800 Bevaringsværdi: 5 Beskrivelse: Beboelseshus, 1800, bygning 1: Ældre beboelseshus i typisk lille anlæg med et udhus; nok nyere end T-formet landhus med stråtag med kragtræer og skorsten. Nye kviste på indgangssiden er lidt voldsomme, og nyere tilbygning slører bygningens ellers gode hovedform og proportioner. Tæt og god sammenhæng med tilhørende lille udhus. Ligger godt placeret med adgang fra både landevej og stikvej i lille enklave med ældre landhuse samt beboelseshus fra 1930 erne. Ligger flot ved lille dam. Var under ombygning ved besigtigelsen med bl.a. udvendig efterisolering. En del ældre vinduer og en ældre dør, der bør bevares. Tilsyneladende ændringer i 1930 erne med karnap, men tilpasset. Tilbygning med næsten fladt tag slører husets hovedform. Fremstår noget slidt, men var under istandsættelse på besigtigelsestidspunktet; dele af bygningen nyistandsat med nyt stråtag. Bevaringsværdi 5: Stemningsfuld, men lidt sammensat bygning med rod i et historisk hus, der er blevet om- og tilbygget, men stadig har gode bevarede detaljer som vinduer og døre. God sammenhæng med udhus og god beliggenhed ved dam og i enklave ved stikvej. Udhus, 1800, bygning 3: Udhus i typisk anlæg med hovedhus med tilhørende udhus. Formen med stejlt tag går igen i udhus til nr. 33. Lille udhus med stråtag med kragtræer; en meget stejl taghældning og udhæng, der er lidt for voldsomt til så lille et hus. Tæt og god sammenhæng med tilhørende beboelseshus. Ligger godt placeret langs stikvejen i lille enklave med ældre landhuse samt beboelseshus fra 1930 erne. Ligger flot ved lille dam. Var under ombygning på besigtigelsestidspunktet. Fremstår forholdsvis autentisk. Fremstår noget slidt, men var under istandsættelse på besigtigelsestidspunktet; nyt stråtag. 94

96 Bevaringsværdi 5: Stemningsfuldt anlæg, hvor udhuset i sig selv ikke er umisteligt, men bidrager positivt til helheden. God sammenhæng med beboelseshus og god beliggenhed ved dam og i enklave ved stikvej. Anbefalinger: Hovedbygningen: Udvendig isolering risikerer at ændre bygningens proportioner og profil, så vær opmærksom på murhuller og på mødet mellem tag og mur. Bevar ældre vinduer og gammel dør i hovedhuset. 95

97 Adresse: Høveltevej 33 Opført: 1800 og 1900 Bevaringsværdi: 3 og 5 Beskrivelse: Beboelseshus, 1800, bygning 1: Velbevaret ældre beboelseshus i typisk lille anlæg med et udhus. Ligger i lille enklave ved stikvej. Aflæseligt som historisk landhus og med antikvarisk værdi. Velproportioneret længehus med god hovedform og rytmiske facader og gode vinduer. Stråtag med kragtræer og flotte ubrudte tagflader (bortset fra lidt voldsom kvist på bagsiden) og en skorsten. Tæt og god sammenhæng med tilhørende lille udhus omgivet af have. Nyere garage er tilpasset. Ligger godt placeret lidt trukket væk fra en stikvej i lille enklave med ældre landhuse samt beboelseshus fra 1930 erne. Fremstår autentisk og velbevaret med enkelte ændringer som nyere (men tilpassede) vinduer og lidt voldsom kvist på bagsiden. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret landhus med flot ubrudt tagflade og velkomponeret facade mod ankomsten; lidt tung kvist bagtil. God sammenhæng med udhus og god beliggenhed i enklave ved stikvej. Udhus, 1900, bygning 3: Udhus i typisk anlæg med hovedhus med tilhørende udhus. Formen med stejlt tag går igen i udhus til nr. 31. Lille, enkelt udhus med stejlt tegltag og lidt voldsomt udhæng, der gør udtrykket lidt tungt. Tæt og god sammenhæng med tilhørende beboelseshus. Ligger godt placeret tæt på stikvejen i lille enklave med ældre landhuse samt beboelseshus fra 1930 erne. Forholdsvis autentisk, dog nyere tag med stort udhæng i gavlen. Fremstår lidt slidt, men ellers almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 5: Stemningsfuldt anlæg, 96

98 hvor udhuset i sig selv ikke er umisteligt, men bidrager positivt til helheden. God, tæt sammenhæng med beboelseshus og god beliggenhed i enklave ved stikvej. Anbefalinger: Hovedhus: Fremstår velbevaret og autentisk, så bevar de nuværende træk med et enkelt udtryk, traditionelle vinduestyper, ubrudt tagflade på forsiden. Ved næste tagomlægning kan den meget brede og lidt voldsomme kvist evt. deles op i flere mindre kviste det vil give bagsiden et lettere og mere harmonisk udtryk. Terrassedør med glas i hele højden er fremmed for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. 97

99 Adresse: Høveltevej 40 Opført: 1943 og 1944 Bevaringsværdi: 6 Beskrivelse: Stuehus, 1944, bygning 1: Stengården. Udstykket fra Bregnerød. Nuværende bygninger muligvis opført efter brand; tidstypisk 1940-udtryk som et enkelt beboelseshus i røde sten. Enkelt, velproportioneret stuehus med parcelhus/villaudtryk, høj sokkel og kældervinduer. Skorsten. Rytmiske facader. Hovedform forstyrres lidt af havestue og lukket vindfang. Huset indgår i en helhed med den samtidige udlænge parallelt med samt en række nyere bygninger, men anlægget fremstår uklart pga. de mange forskellige bygningstyper og - størrelser. Mellem boligfløjen, længen og stuehuset er en antydning af gårdsplads. Fremstår tydeligt med udtryk fra 1940 erne, men ændringer slører: tilbygninger, nye vinduer. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 6: Tidstypisk enfamiliebolig som stuehus til gårdanlæg fra 1940 erne, men med ændringer og uden særlige bevaringsmæssige værdier. Udlænge, 1943, bygning 2: Stengården. Udstykket fra Bregnerød. Nuværende bygninger muligvis opført efter brand; tidstypisk 1940-udtryk. De store dimensioner i bredde og længde vidner om en nyere tids byggeteknik. Lang og bred udlænge med vinkelfløj med bolig. God hovedform, men facader og tagflader er præget af ovenlysvinduer og ombyggede partier, der gør facadetakten uklar. Gavl er markant mod landevejen. Udlængen indgår i en helhed med det samtidige stuehus samt en række nyere bygninger, men anlægget er uklart pga. de forskellige bygningstyper og - størrelser. Mellem boligfløje, længe og stuehus er antydning af en gårdsplads. Fremstår med udtryk af funktionsbygning fra 1940 erne, men ændringer slører: tagvinduer, ændringer i murhuller, nye vinduer. Der er en- 98

100 kelte ældre jernvinduer. I boligdelen er nyere døre og vinduer, men søgt tilpasset. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 6: Udlænge med store dimensioner i højde og bredde, der vidner om moderne tiders byggeteknik. Enkelt udtryk af funktionsbygning uden særlige bevaringsværdier pga. ændringer, men med gavlen som et markant motiv mod landevejen. Anbefalinger: Begge bygninger har store ovenlysvinduer, der visuelt giver huller i tagfladen. De kan med fordel fjernes eller erstattes af min vinduer. Det samlede anlæg fremstår lidt uoverskueligt pga. de mange forskellige bygninger der kan evt. arbejdes med at styrke helhedsindtrykket. Udlænge: Udlængens facade mod parkeringspladsen har et lidt tungt udtryk pga. de forskellige formater og typer af vinduer og døre; et mere fast takt og ensartede formater vil give facaden mere karakter. 99

101 Adresse: Høveltevej 65 Opført: 1864 Bevaringsværdi: 6 Beskrivelse: Stuehus, 1864, bygning 1: Bregnerødgaard. Stuehus til gårdanlæg med nyere bygninger. Stuehuset er kulturhistorisk en del af fortællingen om gårdstrukturen, men det nuværende hus fremstår som et nyere hus og er vanskeligt aflæseligt som ældre bygning. God hovedform, der dog sløres af nyere tag med tungt tagudhæng og tunge kviste. Nyere materialekarakter og overflader, der er fremmede for et ældre hus. Enkelte detaljer bevaret som pilastre på havesiden. Ligger tæt på landevejen med en markant placering i en vejkurve. Danner sammen med nyere længer en veldefineret gårdsplads. Marker på flere sider, men også dominerende nyere byggeri mod nord. Samlet set et lidt voldsomt anlæg så tæt på vejen. Fremstår som et nyere hus, der er meget om- og tilbygget og har ny materialekarakter, overflader, tag, kviste og døre, der er fremmede for et ældre hus. Har haft halvvalmet stråtag. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 6: Stuehus med god hovedform, men som herudover fremstår som et nyere hus i materialer og overflader. Som struktur stadig aflæselig som stuehus til gård, men huset i sig selv aflæses ikke som et historisk hus. Anbefalinger: Bygningen har ikke særlige bevaringsmæssige interesser, og der knytter sig derfor ingen anbefalinger til. 100

102 Adresse: Høveltevej 68 Opført: 1880 Bevaringsværdi: 5 Beskrivelse: Beboelseshus, 1880, bygning 1: Har været smedje og sandsynligvis en enkelt længe med et lille udhus. Kulturhistorisk vigtig med den oprindelige funktion som smedje (dele af den store skorsten er bevaret indenfor), men det ældre hus er sløret af om- og tilbygninger. Samlet anlæg opstået ved løbende udvidelser af forskellig art og dermed en uklar hovedform. Nyere tag med for stort tagudhæng samt nyere overflader, vinduer og døre går udtrykket lidt tungt. Ligger tæt på landevejen med den oprindelige længe parallelt med vejen, men sammenhængen sløres af udhuse. Tværlænge ligger godt langs markvej. Fremstår som et nyere hus, der er meget om- og tilbygget. Den gamle smedje kan ikke aflæses. Facader er tilsyneladende efterisoleret udvendigt, og materialekarakter, overflader, døre og vinduer er nyere. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 5: Kulturhistorisk vigtig bygning, der har været smedje. I hovedform, materialekarakter og detaljer meget ombygget og ikke aflæseligt som historisk hus/smedje. Ligger godt med tværlænge langs markvej. Anbefalinger: Et stemningsfuldt anlæg, men så ændret med tiden, at det historiske hus ikke er aflæseligt, og dermed knytter der sig heller ikke særlige anbefalinger til. Dog anbefales det at bevare smedjens skorsten/ildsted indenfor. 101

103 Adresse: Høveltevej 70 Opført: 1913 og 1914 Bevaringsværdi: 5 Beskrivelse: Oprindeligt stuehus, 1914, bygning 1: Fuglsang. Oprindeligt husmandssted udstykket fra overdrevet umiddelbart efter dets deling i Stuehuset er kulturhistorisk en del af fortællingen om gårdstrukturen, men det nuværende hus fremstår sløret som ældre bygning. Oprindeligt længehus, der har fået et lidt tungt udtryk pga. glastilbygning, forlænget tag over gavl samt store kviste. Gode, oprindelige murværksdetaljer som gesims med ører. Danner sammen med vinkeludlænge en langstrakt gårdsplads, der i dag har mere terrassekarakter pga. flisebelægning. Ligger flot placeret i åbent land med marker omkring. Nyere driftsbygninger er ok tilpasset. Hovedformen er sløret af om- og tilbygninger som de store kviste, overdækningen i gavlen og den tilbyggede glasgang. Fremstår nyere end Velholdt. Bevaringsværdi 5: Aflæselig struktur med stuehus til gårdanlæg, men huset er noget omog tilbygget og fremstår nyere og dermed uden særlige bevaringsmæssige værdier i sig selv, men er en del af anlægget med flot beliggenhed. Udlænge inkl. bolig, 1913, bygning 2 og 3: Fuglsang. Udstykket fra overdrevet umiddelbart efter dets deling i Udlænger har tidstypisk udtryk fra begyndelsen af 1900-tallet med brede bygninger og trempel. L-formet udlænge med integreret forvalterbolig mod nord. Enkelt udtryk af funktionsbygning med god hovedform, bræddebeklædt trempel, revleporte og -luger, jernvinduer. Dog gør en udvidelse dele af bygningen lidt sidetung. Danner sammen med stuehus en langstrakt gårdsplads, der i dag har mere terrassekarakter pga. flisebelægning. Ligger flot placeret i åbent land med marker omkring. Nyere driftsbygninger er ok tilpasset. Hovedformen er forholdsvis intakt, dog en ud- 102

104 videlse til en bredere og lidt sidetung fløj. Bølgepladetag. Fremstår forholdsvis autentisk med enkelt udtryk af funktionsbygning. Velholdt. Bevaringsværdi 5: Enkel funktionsbygning med integreret forvalterbolig. Tidstypisk udtryk med trempel, der med sin røde farve er et markant element i bebyggelsen. Tydelig gårdstruktur trods senere tilføjelser og ændringer. Anbefalinger: Stuehus: Huset har stadig spor efter det ældre hus med gesims og vinduestakt, men huset får et tungt udtryk især pga. de store kviste og tagbelægningen. Det kan overvejes ved næste tagudskiftning at vælge et andet tagmateriale (har sandsynligvis været tegl) og mindre kviste. De overdækkede terrasser/altan i forlængelsen skaber et visuelt hul i gavlen og kan evt. lukkes fysisk eller visuelt. Udlænger: Bevar de dele, der signalerer udlænge som f.eks. trempelbeklædningen, de små vinduer og revleporte og -luger. 103

105 Adresse: Jonstrupvangvej 4 Opført: 1802 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Beboelseshus, 1802, bygning 1: Tidligere husmandssted i husmandsudstykningen Jonstrupvang. Dele er af bindingsværk, noget tilsyneladende med udvendige sidebånd (typisk for området). Enkelte gamle vinduer. Fremstår mindre ydmygt end husmandssted. Vinkelbygning med god hovedform, dog lidt tung med tagudhæng i gavl mod vej, fransk altan, veranda mod haven, store vinduer i vinklen og store kviste bagpå. Stråtag med kragtræer og skorstene; ovenlysvinduer og solceller søgt tilpasset. Svejfede spærender. De to fløje danner en vinkel omkring en god gårdsplads med vandpumpe. Ligger godt tæt på vejen. Fra haven terrænfald og udsigt mod nord. Vinkel bagtil er muligvis en nyere tilbygning mere regulær, højere tag, store vinduer. Nyere stor veranda bygget til. Gavl mod vejen er ændret til stort tagudhæng. Nyere glasdøre, blandede vinduer, hvoraf kun enkelte er ældre. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Stemningsfuldt anlæg med kulturhistorisk værdi som tidl. husmandssted. Løbende ændringer slører det ældre hus, der dog stadig er godt med stråtag, velkomponerede facader og en god beliggenhed med godt gårdrum og tæt på vejen. Anbefalinger: Solceller/fangere er meget markante i tagfladen, selv om de er søgt udført nænsomt, og kan evt. placeres bedre et andet sted, der er mindre markant ift. ankomsten og vejen. Tagudhænget i gavlen mod gaden er fremmed for et ældre hus og kan ved næste tagomlægning overvejes gjort mindre. Den store balkon på bagsiden er visuelt noget voldsom for huset og kan evt. gøres mindre. Der er brugt flere forskellige dør- og vinduestyper, og det kan være en god idé, efterhånden som vinduer og døre skal skiftes, at afpasse formater 104

106 og opdelinger til hinanden, så det kommer et mere ensartet præg. Hoveddøren er god, mens terrassedøre med glas i hele højden er fremmede for et ældre hus, hvor lukkede nedre partier passer bedre. Bevar bindingsværket, ældre vinduer og døre samt skorstene. 105

107 Adresse: Jonstrupvangvej 11 Opført: 1815 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Beboelseshus, 1815, bygning 1: Søtofte. Tidl. husmandssted i udstykningen Jonstrupvang; tidl. kirsebærplantage. Større og mindre ydmygt end husmandssted pga. nyere tilbygninger. Ældste dele kan aflæses: tidl. stald m. synlige bjælkeender og enkelte staldvinduer. Trefløjet anlæg med vinkeludbygning mod vejen. God hovedform og velkomponerede facader, men dog lidt sammensat udtryk pga. nyere fløje. Stråtag med kragtræer, i nyere fløj med tagsten ved tagfoden, samler anlægget. Fløjene danner et veldefineret rum med terrassekarakter og udsigt til haven med gamle frugttræer. Ligger godt tæt på vejen. Fra haven terrænfald og udsigt mod nord. Vestfløjen er bygget til i 1980 erne, og udbygningen mod gaden er iflg. oplysninger på stedet muligvis fra 1950 erne. Døre og vinduer er generelt nye, men enkelte ældre. Fremstår som en gård i størrelsen snarere end et husmandssted. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Stemningsfuldt anlæg med god placering tæt på vejen. Kulturhistorien som husmandssted er sløret af senere udvidelser, men samlet en god hovedform med taktfaste facader og stråtag, der samler anlægget. Anbefalinger: Bevar den tidligere udlænges tilbageværende staldvinduer og lavere højde, så historien kan aflæses. Terrassedøre med glas i hele højden er fremmede for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. Den nye fløj fra 1980 erne har vinduesformater, der afviger fra et ældre hus, og de kan evt. ændres, så de passer til de øvrige. 106

108 Adresse: Jonstrupvangvej 32 Opført: 1860 Bevaringsværdi: 3 Beskrivelse: Stuehus, 1860, bygning 1: Bakkehus. Tidligere husmandssted i husmandsudstykningen Jonstrupvang. Bindingsværk tilsyneladende med udvendige sidebånd (typisk for området). Oprindeligt to bygninger i typisk anlæg med stuehus og mindre udhus/udlænge; i dag bygget sammen. Velproportioneret længehus med stråtag med kragtræer, kviste, svejfede spærender, træbeklædte gavle. Skorsten i gavlen. Hovedfacade med god facadetakt m. bindingsværkets rytme, mod haven ujævn. Vinkelbygning mod haven er større, evt. nyere. Stuehus og udlænge danner en vinkel omkring et smalt gårdrum. Ligger godt tæt på vejen, især udhuset er synligt, mens stuehuset dog afskæres visuelt af mur og låge. Fra haven udsigt mod nord over dal, enge og sø. Vinkel bagtil er muligvis en nyere tilbygning. Stuehus og udlænge er bygget sammen. Nyere døre og vinduer. Bindingsværk er nyligt repareret, men på en god måde; mangler overfladebehandling. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Stemningsfuld bygning med god placering langs vejen og god sammenhæng med udhus. Kulturhistorisk vigtig som husmandssted. God hovedform og aflæseligt som ældre hus med bindingsværk og stråtag. Udhus/udlænge, 1860, bygning 2: Bakkehus. Tidligere husmandssted i husmandsudstykningen Jonstrupvang. Bindingsværkets gennemstukne bjælkeender vidner om en ældre tids byggeskik. Oprindeligt to bygninger i typisk anlæg med stuehus og mindre udhus. Velproportioneret, lille udhus med stråtag med kragtræer, bræddeklædt gavl og lidt stor kvist til det lille hus. God facaderytme med bindingsværkets fagdeling. Stuehus og udlænge danner en vinkel omkring 107

109 et smalt gårdrum. Ligger godt tæt på vejen, hvor udhuset er en synlig og vigtig del af gadebilledet. Fremstår autentisk som udhus trods kvist og vinduer. Fremstår lidt slidt i overflader. Bevaringsværdi 3: Enkelt, lille udhus med god hovedform og rytmiske facader i kraft af bindingsværket. Kulturhistorisk vigtigt som del af opr. husmandssted og med gennemstukne bjælkeender. Ligger synligt med gavlen mod vejen og er vigtig i gadebilledet Anbefalinger: Bevar det forholdsvis enkle og uprætentiøse udtryk af både hovedhus og udhus med tagflader med få kviste. Mur/låge mod vejen skaber en visuel barriere ift. stuehuset der kan med fordel arbejdes med en lavere mur, hæk eller stakit. Beboelseshus: Terrassedøre med glas i hele højden er fremmede for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. På besigtigelsestidspunktet var hovedfacaden netop istandsat; den bør overfladebehandles, både tømmer og murværk, og er måske blevet det siden. Udhus: Vinduer i udhus bør ved næste vinduesudskiftning ændres til vinduer med spinklere sprosser. 108

110 Adresse: Jonstrupvangvej 47 Opført: 1800 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Beboelseshus, 1800, bygning 1: Tidligere husmandssted i husmandsudstykningen Jonstrupvang. Den typiske struktur med stuehus og udhus er aflæselig, men bygningen fremstår nyere. Forholdsvis spinkelt bindingsværk (typisk for Sjælland). Velproportioneret længehus med taktfaste facader pga. bindingsværkets rytme. Stråtag med kragtræer, kviste, bræddeklædte gavle. Kvist mod gaden lidt voldsom. Tilbygget glasgang er fremmed. Lidt fersk udtryk efter ombygning/istandsættelse. Stuehus og udlænge (ikke registreret) danner en vinkel omkring et gårdrum med terrassekarakter; vandpumpe. Ligger godt tæt på vejen, men afskæres visuelt af plankeværk. Fremstår som et nyt/nyistandsat hus med nyere døre og vinduer og derfor mere regulært end et ældre hus, men med hovedform og proportioner bevaret på en god måde. Fremstår som et nyt hus, derfor meget velholdt. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret længehus i god sammenhæng med vinkelbygning og godt beliggende langs vejen. Fremstår noget regulært og oprettet pga. nyistandsættelse, men stemningsfuldt med stråtag og rytmiske facader af bindingsværk. Anbefalinger: Huset er velholdt og noget oprettet og bliver lidt fersk; gamle huse må godt være skæve, så pas på at det ikke bliver alt for regulært og retlinet, såvel bygning som gårdsplads. Plankeværket langs vejen slører den visuelle forbindelse mellem vej og bygning og kan evt. ændres til et mere luftigt statik eller en lavere hæk. 109

111 Adresse: Jonstrupvangvej 55 Opført: 1850 Bevaringsværdi: 3 og 4 Beskrivelse: Stuehus, 1850, bygning 1: Skovgården. Stuehus til firlænget gård. Velbevaret som gårdstruktur og fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Velproportioneret længehus med taktfaste facader og muret gesims. Stråtag med kragtræer, nyere kviste i traditionelt format, skorsten. Nyere vindfang slører den ellers gode facade samt gårdrummet. Stuehus og 3 udlænger danner en god helhed og et veldefineret gårdrum med vandpumpe. Gården ligger trukket væk fra vejen i åbent land. Anlægget sløres let af nyere, stor driftsbygning. Dele af facaden er omsat i letbeton/betonelementer, murhuller er ændret og der er nyere døre og vinduer samt altan, men bygningen fremstår forholdsvis autentisk. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Stuehus med god hovedform og en vigtig del af den firlængede gårdstruktur med kulturhistorisk fortælleværdi om bondesamfundets byggeskik. Godt gårdrum og god placering i åbent land. Udlænger, 1850, bygning 2: Skovgården. Tydeligt funktionsbygninger med enkelt udtryk. Vigtig del af samlet anlæg, der er velbevaret som gårdstruktur og fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. To sammenbyggede længer med god hovedform. Portlængen mod nord er lidt lavere. Centreret portgennemkørsel, staldvinduer, revleporte. Stråtag med kragtræer og ubrudte tagflader binder anlægget sammen. Markant gavlmotiv mod ankomst. Stuehus og 3 udlænger danner en god helhed og et veldefineret gårdrum med vandpumpe. Gården ligger trukket væk fra vejen i åbent land. En meget stor ny landbrugsbygning ved siden af er lidt voldsom i det samlede anlæg. Fremstår forholdsvis autentisk trods ændringer som nyere vinduer udvendigt, nyere brædde- 110

112 klædte gavle. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: To sammenbyggede udlænger, der har tydeligt funktionsudtryk med revleporte, staldvinduer og ubrudte tagflader og dermed fortælleværdi om landbrugets funktionsbygninger. Velbevaret gårdstruktur omkring gårdrum og flot dobbeltgavlmotiv mod ankomst. Udlænge/bolig, 1850, bygning 3: Skovgården. Indrettet til bolig og har dermed ikke et tydeligt udtryk af funktionsbygning, men er en vigtig del af det samlede anlæg som historisk struktur. Længe med god hovedform; sammenbygget med portlængen. Enkel, forholdsvis lukket facade mod gården, udvendigt mere markant med frontkvist og bindingsværk. Stråtag med kragtræer, kviste og enkelte tagvinduer. Markant gavl mod ankomst. Stuehus og 3 udlænger danner en god helhed og et veldefineret gårdrum med vandpumpe. Gården ligger trukket væk fra vejen i åbent land. En meget stor ny landbrugsbygning ved siden af er lidt voldsom i det samlede anlæg. Fremstår som en naturlig del af anlægget trods ændring til beboelse. Facade delvist omsat i letbeton/betonelementer. Delvis påmalet bindingsværk. Gavlkvist har nyere bræddebeklædning. Nyere døre og vinduer. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Tidligere udlænge ændret til beboelse og dermed ikke længere med udtryk af funktionsbygning, men god hovedform og vigtig i den velbevarede gårdstruktur omkring gårdrum og med flot dobbeltgavlmotiv mod ankomst. Anbefalinger: Bevar ubrudte tagflader, staldvinduer, revledøre og andre elementer med funktionsudtryk. Bræddebeklædning i gavle og gavlkvist kan med fordel udskiftes til brædder af bedre kvalitet opsat 1 på 2. Terrassedøre med glas i hele højden er fremmede for et ældre hus; en dørtype med et lukket 111

113 felt nederst passer bedre. Stuehus: Overdækningen foran hoveddøren i stuehuset kan med fordel fjernes eller erstattes af en visuelt mindre tung overdækning/udhæng. 112

114 Adresse: Jonstrupvangvej 56 Opført: 1878 Bevaringsværdi: 6 Beskrivelse: Stuehus, 1878, bygning 1: Tidligere husmandssted i husmandsudstykningen Jonstrupvang. Typisk anlæg med stuehus, udlænge og mindre udhus, men sløret af bygningernes nyere udtryk. Længebygning sammenbygget med tidl. udhus. God hovedform, men lidt tungt tag med tagudhæng og store kviste lidt for bastante. Skorstene. Nyere materialer og overflader er fremmede for et ældre hus. Ligger godt tæt på vejen, men afskæres visuelt af tæt hæk og plankeværk. Fra haven udsigt mod nord over dal, enge og sø. Vinkelbygning og udhus danner tre længer om et stort og lidt udflydende uderum. Nyere døre og vinduer, nye formater, nyt tagmateriale, bastante kviste og generelt nyere overflader får bygningen til at fremstå nyere. Almindeligt vedligeholdt, dog lidt skader i overfladen. Bevaringsværdi 6: Kulturhistorisk vigtig som tidl. husmandssted, men det er i dag svært aflæseligt pga. ombygninger og generelt nyere materialer og elementer, og bygningen har derfor ingen særlige bevaringsmæssige værdier udover historien og god beliggenhed langs vejen. Udlænge/bolig, 1878, bygning 4: Tidligere husmandssted i husmandsudstykningen Jonstrupvang. Typisk anlæg med stuehus, udlænge og mindre udhus, men forlænget og sløret af bygningernes nyere udtryk samt brug af ældre staldvinduer nye steder. Tidligere udhus sammenbygget med stuehus. God hovedform, men lidt tungt udtryk med tagudhæng i gavl, bastant kvist og ujævn facaderytme. Nyere materialer og overflader er fremmede for et ældre hus. Den samlede vinkelbygning ligger godt tæt på vejen, men afskæres visuelt af tæt hæk og plankeværk. Fra haven udsigt mod nord over dal, enge og sø. Vinkelbygning og udhus danner tre 113

115 længer om et stort og lidt udflydende uderum. Nyere døre og vinduer, nye formater, nyt tagmateriale, bastant kvist, høj skorsten i tagfladen og generelt nyere overflader får bygningen til at fremstå nyere. Almindeligt vedligeholdt, dog lidt skader i overfladen. Bevaringsværdi 6: Kulturhistorisk vigtig som tidl. husmandssted, men det er i dag svært aflæseligt pga. ombygninger og generelt nyere materialer og elementer, og bygningen har derfor ingen særlige bevaringsmæssige værdier udover historien og god beliggenhed langs vejen. Anbefalinger: Begge længer fremstår med et ombygget og nyere udtryk, og der knytter sig derfor ingen særlige anbefalinger til ift. bevaringsværdier, men rent arkitektonisk vil mindre kviste og mere ensartede vinduesformater give bygningen et løft. Stuehuset ligger godt langs med vejen, og det vil styrke den visuelle sammenhæng, hvis den høje hæk og plankeværk bliver lavere. 114

116 Adresse: Kirke Værløsevej 103 Opført: 1890 / genopført o Bevaringsværdi: 3 Beskrivelse: Stuehus, 1925, bygning 1: Søgård. En af de udflyttede gårde fra Kirke Værløse og dermed en del af historien om udskiftningen, tydeligt aflæselig med placering i åbent land. Oprindelige bygninger brændte, nuværende bygninger opført på samme sted o Velproportioneret hus m. halvvalmet tegltag, kviste, to skorstene. Stateligt på høj sokkel med markerede midterpartier med frontkvist, indgangsparti med trappe, halvrundt vindue over. Gesims, indfatninger. Vinduers høje midterparti giver et let udtryk. Stuehuset ligger i midten flankeret af 2 udlænger, der tilsammen omkranser en veldefineret gårdsplads. Fra haven udsigt til en sø. Fra gårdsiden fører en alle til landevejen. Gården ligger flot i åbent land med marker omkring. Ift. den oprindelige bygning fra 1890 er der ikke noget tilbage, men som anlæg fra 1920 erne fremstår stuehus og udlænger autentiske og med aflæseligt hierarki ift. bygningernes funktioner trods senere ændringer. Meget velholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret, stateligt stuehus med taktfaste og harmoniske facader. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om udskiftningen, bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende i åbent land med tre længer omkring en gårdsplads og kig til marker. Udlænge, 1925, bygning 2: Søgård. En af de udflyttede gårde fra Kirke Værløse og dermed en del af historien om udskiftningen. Oprindelige bygninger brændte, nuværende opført på samme sted o Er stadig i brug som funktionsbygning og dermed tydeligt aflæselig som udlænge til en gård Velproportioneret længebygning med bræddebeklædt trempel. Lidt ujævne facader med forskellige dør- og vinduesformater og fransk altan i gavl. Lav taghældning, ubrudte tagflader, svejfede spærender. Udlængen indgår i et samlet anlæg med stuehus 115

117 og en anden længe overfor, der tilsammen omkranser en veldefineret gårdsplads. Fra haven udsigt til en sø. Fra gårdsiden fører en alle til landevejen. Gården ligger flot i åbent land med marker omkring. Ift. den oprindelige bygning fra 1890 er der ikke noget tilbage, men som anlæg fra 1920 erne er udlængen autentisk med trempel og aflæseligt hierarki ift. bygningernes funktioner trods senere ændringer. Sortglaseret tegl er fremmed for funktionsbygninger. Meget velholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret, enkel udlænge, der får karakter af trempelbeklædningen. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om udskiftningen, bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende i åbent land med tre længer omkring en gårdsplads. Udlænge, 1925, bygning 3: Søgård. En af de udflyttede gårde fra Kirke Værløse og dermed en del af historien om udskiftningen. Oprindelige bygninger brændte, nuværende opført på samme sted o Er stadig i brug som funktionsbygning og dermed tydeligt aflæselig som udlænge til en gård. Velproportioneret længebygning med bræddebeklædt trempel og taktfaste facader med vinduer med udtryk af funktionsbygning. Lav taghældning, ubrudte tagflader, svejfede spærender. Udlængen indgår i et samlet anlæg med stuehus og en anden længe overfor, der tilsammen omkranser en veldefineret gårdsplads. Fra haven udsigt til en sø. Fra gårdsiden fører en alle til landevejen. Gården ligger flot i åbent land med marker omkring. Ift. den oprindelige bygning fra 1890 er der ikke noget tilbage, men som anlæg fra 1920 erne er udlængen autentisk med trempel og aflæseligt hierarki ift. bygningernes funktioner trods senere ændringer. Sortglaseret tegl er fremmed for funktionsbygninger. Meget velholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret, enkel udlænge med harmoniske facader, der får karakter af trempelbeklædningen. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om udskiftningen, bondesamfundet og dets byggeskik. Flot belig- 116

118 gende i åbent land med tre længer omkring en gårdsplads. Anbefalinger: Pas på med at rette alt for meget op, så bygninger og anlæg mister sjælen af gammelt hus, der godt må være lidt skævt og have patina. Gårdspladsens belægning (mørkt grus) samt dekoreret jernlåge er lidt fremmed for bygningens arkitektur og alder. Udlænger: Bevar udtrykket af udlænger og pas derfor på med for mange og for store muråbninger (døre og vinduer) den franske altan i gavlen kan med fordel ændres til et vindue, da den i dag visuelt giver et hul i gavltrekanten. 117

119 Adresse: Kirke Værløsevej 105 Opført: 1877 og 1900 Bevaringsværdi: 5 og 6 Beskrivelse: Stuehus, 1877, bygning 1: Lundsdal. Aflæseligt som ældre hus med tilhørende udhus/udlænge omkring en gårdsplads, men alder og type er sløret af nyere udtryk. Længehus med god hovedform, jævn vinduessætning, men gavl lidt tung pga. store vinduer. Skodder mod vejen. Stråtag, kragtræer, to skorstene og ubrudt tagflade mod vejen, kvist og ovenlys mod gården. Fritliggende stuehus i struktur med forskellige længer, der omkranser et gårdrum. Er omgivet af andre bygninger, der får ejendommen til at fremstå uklar og lidt rodet. Anlægget ligger godt med stuehus langs vejen og udlængen langs markvejen. Hovedform bevaret, men nyere døre, vinduer og overflader er fremmede for et ældre hus f.eks. grovpuds og ubehandlet mørkt træ (bør være malet). Nyere vinduer søgt tilpasset, mens især terrassedør er fremmed. Lav tilbygning til stuehuset er utilpasset. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 5: Længehus med god hovedform og stråtag. Historisk vigtig som en del af fortællingen om bondesamfundets byggeskik. God beliggenhed langs vejen, men den samlede bebyggelse er lidt rodet. Udlænge, 1900, bygning 2: Lundsdal. Struktur med stuehus og længe i vinkel antyder, at bygningen har været udlænge, men den aflæses ikke som funktionsbygning pga. vinduesrækken mod vejen og dør- og vinduestypen, der signalerer bolig. Historien er dermed ikke tydeligt aflæselig. Længehus med god hovedform og fast vinduestakt mod markvejen, mod gården lukket facade bortset fra stort hul i muren, der sammen med groftpudsede facader og bølgepladetag giver et tungt udtryk. Ligger godt ved vej og markvej med kig over marker mod syd og til Søgård. Set fra vejen er der god sammenhæng med stuehuset i et lille 118

120 anlæg, der omkranser et gårdrum. Er omgivet af andre bygninger, der får ejendommen til at fremstå uklar og lidt rodet. Fremstår som et nyere hus pga. ny vinduessætning (har tidligere været en mere enkel, tillukket funktionsbygning). Nyere døre og vinduer bortset fra staldvinduer i sydgavl. Mod gården ændret og pt. med et stort hul i facaden. Fremstår med slidte overflader, hul i gårdfacaden. Bevaringsværdi 6: Enkel bygning, der har været udlænge, men i dag har mere boligudtryk pga. nyere vinduer. Ligger godt sammen med stuehuset tæt på vejen og har kulturhistorisk værdi som tidl. udlænge, men er svært aflæseligt som ældre hus pga. ombygninger. Anbefalinger: Begge længer har egentlig gode hovedformer og ligger godt sammen ved vejen, men overflader, materialer og dør- og vinduestyper giver et lidt trist udseende. Overflader bør glatpudses. Vinduer og døre bør males mørkt, ubehandlet træværk er fremmed for et historisk hus. Terrassedør med glas i hele højden er fremmed for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. 119

121 Adresse: Klaus Nars Holm 1 Opført: 1916 Bevaringsværdi: 3, 4 og 6 Beskrivelse: Hovedhus, 1916, bygning 1: Opført som landsted evt. af gullaschbaron Esche. Nationalromantik med gode materialer og godt håndværk og tæt sammenhæng ml. bygninger og natur. God repræsentant for tidlig periode for sommerhusbyggeri, hvor borgerskabet søgte til landlige omgivelser. Karakteristisk, muret villa m. teglhængt heltag; murede eller træbeklædte udbygninger: udskud, indgangsparti, karnap, veranda; kvist af bindingsværk, gavltrekanter beklædt med træspån med bånd i bæverhaleform, markante skorstene, småsprossede vinduer. Del af samlet bebyggelse på øen. Hierarkiet i bebyggelsen understreges med markant placering på toppen. Tæt beplantning m. enkelte kig giver øen karakter af natur. Flere andre huse ved bredden af Farum Sø er i samme stiludtryk. Meget oprindeligt; fleste vinduer/døre er originale. Få ændringer: Veranda og lille balkon opr. åbne, i dag lukkede med vinduer på en udmærket måde; en gavltrekant omdannet til vinduesparti; nyere tagterrasse erstatter opr.; plastikmaling. Haft skodder. Almindeligt vedligeholdt; vinduer flot vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Velbevaret, karakteristisk, nationalromantisk opr. landsted i gode materialer og godt håndværk. Typiske træk som bindingsværk, træbeklædning, småsprossede vinduer og markante skorstene. Flot beliggende højt på øen som hovedhus i den samlede bebyggelse. Opsynsbolig, 1916, bygning 2: Har som tidl. opsynsbolig fortælleværdi ift. den samlede bebyggelse. Nationalromantisk stil (bindingsværk, stråtag, småsprossede vinduer, træspån og blanding af murværk og træbeklædning) og med tæt sammenhæng mellem bygningerne og den omgivende natur. Flerfløjet, stråtækt bindingsværkshus med gode proportioner og materialer. Tidligere bryggers 120

122 er beklædt med træ. Sugfjæl danner overgang mellem tag og mur. Småsprossede vinduer og revledøre understreger udtryk. Stiludtryk jf. hovedhuset, fx gavltrekant med træspån. En vigtig del af bebyggelsen. Ligger i vandkanten, lavt placeret ift. hovedhuset, hvilket understreger hierarkiet. Ligger i tæt beplantning, der giver øen karakter af natur, med åbne partier mod søen. Fremstår forholdsvis autentisk trods ændringer: tidl. hønsehus og das ombygget til beboelse; 3 gavle har moderne vinduespartier; enkelte dør- og vinduesåbninger ændret/flyttet. En del opr. vinduer og døre, evt. flyttet fra andre steder. Plastikmaling. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret hus i nationalromantisk udtryk, gode materialer og detaljer og godt håndværk. Fremstår trods ændringer autentisk og har fortælleværdi som tidl. opsynsbolig. Er en vigtig del af den samlede bebyggelse både kulturhistorisk og miljømæssigt. Bådehus/tidl. legehus, 1916, bygning 3: Som oprindeligt legehus til landstedet har bygningen fortælleværdi som en del af det oprindelige anlæg. Stiludtryk er typisk nationalromantisk med træbeklædning og snedkerdetaljer. Fint lille hus med træbeklædning og gode snedkerdetaljer som indfatninger og sålbænke/ vandbræt. Ombygning til bådehus har bl.a. ændret tagform udvidet med overdækninger, der er lidt voldsomme for det lille hus. Ligger godt på øen i vandkanten og udgør som bådehus ankomsten til øen. Indgår fint i den samlede bebyggelse. Det oprindelige hus ses stadig i hovedform, materialer og detaljering, bl.a. oprindelige vinduer og snedkerdetaljer, men gavl mod vandet er fjernet, dør er flyttet til opsynsbolig, og taget er ændret i både materiale og form. Fremstår slidt, men konstruktioner og materialer kan sagtens være sunde. Bevaringsværdi 6: Bådehuset er i sig selv ikke umisteligt, men har fortælleværdi som en del af det opr. anlæg, hvor det var legehus; nationalromantisk stiludtryk binder bebyggelsen sammen. Ligger godt i vandkanten som 121

123 ankomst til øen. Anbefalinger: Det er et meget velbevaret hus med en god landskabelig placering i respekt for naturen; det er vigtigt at respektere både bygning og landskab ved fremtidige ændringer. 122

124 Adresse: Kong Volmersvej 2 Opført: 1780 og 1859 Bevaringsværdi: 3 og 4 Beskrivelse: Stuehus, 1859, bygning 1: Gedevasegaard. Opført af den lokale bygmester Ole Andersen Lundqvist. Udflyttet fra Farum Landsby i 1805; er den eneste tilbageværende af de udflyttede gårde fra Farum Landsby og dermed en del af historien om udskiftningen. Stuehus med velproportioneret hovedform, taktfast og symmetrisk facade med midtstillet frontkvist og udsmykninger omkr. hoveddør. Nyt tag, nye kviste, ny pudset overflade og nye døre og vinder er fremmede for de oprindelige træk, der dog stadig opfattes. Stuehus og især det samlede anlæg ligger flot placeret i overgangen mellem by og land med smukt, kuperet landskab mod syd. Gården ligger markant og flot set fra Ganløsevej. Hovedformen er intakt inkl. frontkvisten på hovedfacaden, men ombygning med nyt tag, nye kviste, ny pudset overflade og nye døre og vinder er fremmede for de oprindelige træk; disse kan dog genfindes. Velholdt. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret stuehus med dekorativ frontkvist; nyere ombygninger er dog fremmede for et historisk hus. Tegnet af Lundqvist og er en del af fortællingen om bondesamfundet og udskiftningen. Smukt placeret på grænsen mellem by og land. Udlænger, 1780, bygning 2: Gedevasegaard. Udflyttet fra Farum Landsby 1805; den eneste tilbageværende af de udflyttede gårde herfra og dermed en vigtig del af historien om udskiftningen. Indeholder tilsyneladende genbrugt tømmer fra den tidl. gård, herunder udvendige sidebånd (typisk for området). Flerfløjet anlæg af udlænger i bindingsværk; på vestlige vinkellænge dog påmalet. God byggeskik med velproportionerede længer og facaderytme og med jernvinduer og revleporte. Nyere bølgepladetag slører det ellers flotte anlæg. Det samlede anlæg ligger flot placeret i overgangen mellem by og land med smukt, kuperet 123

125 landskab mod syd. Især udlængerne ligger markant og flot set fra Ganløsevej. Omkranser en indre gårdsplads bl.a. med adgang via brolagt portgennemgang mod vest. Er sandsynligvis opført senere end BBR s 1780, snarere opført eller væsentligt ombygget i 1848 (se note). Fremstår trods ændringer autentisk bortset fra tagdækningen og enkelte udskiftede tavl især på indersiden. Tagdækning er meget slidt og skal skiftes. Mure, tømmer og overflader fremstår slidte, men kan sagtens være i god stand. Bevaringsværdi 3: Velproportionerede udlænger i god byggeskik med fortælleværdi om bondesamfundet som eneste bevarede udflyttede gård fra Farum. Omkranser god gårdsplads og ligger flot placeret på grænsen mellem by og land og som et markant, historisk anlæg set fra vejen. Udlænge, 1780, bygning 3: Gedevasegaard. Muligvis tidligere grisestald (jf. oplysninger fået på stedet). Er en del af den udflyttede gård, der er den sidste, bevarede udflyttergård fra Farum, men fremtræder nyere og med påmalet bindingsværk. Lille, fritliggende længebygning med god hovedform og enkel udsmykning ifa. muret gesims; bindingsværk er blot malet på. Bidrager positivt til det samlede anlæg både bygningsmæssigt og historisk. Ligger frit uden for gårdspladsen, men er med til at skabe et veldefineret uderum og et godt bygningsmiljø i den vestlige del af anlægget. I hovedform uændret, men f.eks. tagdækning er ny, og bindingsværket, der er malet på, giver et forkert indtryk. Almindelig stand. Bevaringsværdi 4: God, enkel funktionsbygning, der bidrager positivt til det samlede anlæg både bygningsmæssigt og historisk. Anbefalinger: Stuehus: Notat: Inskription i vestgavl: OiHS Næste gang huset skal ombygges/renoveres, bør tagmaterialet skiftes, den pudsede overfla- 124

126 de, der i dag fremstår grå, bør glatpudses og ændre farve, evt. kan de to midterste kviste fjernes, så frontkvisten står tydeligere, og der kan med fordel vælges døre og vinduer, der passer bedre til et ældre hus (vinduer f.eks. med smalle sprosser). Overflader og materialer har en stor betydning for ældre huse; hvis de sættes for fint i stand, mister de patina og sjæl. Udlænger: Notat: NB: ændring ift. BBR: er sandsynligvis opført senere end angivet (1780) - snarere opført eller væsentligt ombygget i 1848, som er et årstal, der er indridset i en sten i fundamentet. Den vestlige vinkellænge er jf. oplysninger modtaget på stedet opført i bindingsværket på denne længe er malet på (bygningen er muret). Anbefalinger: Udskift taget, evt. til stråtag. Bevar det funktionelle og uprætentiøse udtryk. Mal det påmalede bindingsværk over, da det giver et falsk indtryk og slører anlæggets reelle udviklingshistorie. Ud fra oplysninger på stedet findes gårdspladsens brolægning under den nuværende, og den kan evt. genetableres. Kan opgraderes til en højere karakter ved almindelig istandsættelse og udskiftning af tag! Grisehus: Notat: NB ift. BBR: Er sandsynligvis yngre end angivet i BBR (1780) - f.eks. jævnaldrende med udlængerne, der sandsynligvis er opført eller ombygget i 1848 (se note bygning 2). Anbefalinger: Skift tagdækning og mal det påmalede bindingsværk over, så bygningen kan fremtræde som den udmærkede murede bygning, den er; det vil gøre den murede gesims mere tydelig. Bevar det funktionelle og uprætentiøse udtryk. 125

127 Adresse: Kong Volmersvej 17 Opført: 1850 Bevaringsværdi: 3 Beskrivelse: Beboelseshus, 1850, bygning 1: Birkehuset. Oprindeligt bygget på lejet jord i 1859 på Lindegårdens præstemoselod. Enkelt udtryk, små vinduer, enkel revledør med glug, en finere indgangsdør og primært ældre, traditionelle vinduer giver bygningen et autentisk udtryk som historisk hus. To længehuse bygget sammen i vinkel. Velproportionerede bygninger med et enkelt udtryk. Stråtag, kragtræer, gode stråtagskviste, svejfede spærender og skorstene. Delvis bindingsværk, delvis muret. Bræddeklædte gavle. Syldsten. Ligger godt med den ene længe langs skovvejen i overgangen mellem marker og skov. De to længer danner en lille gårdsplads, der mod skov afgrænses af en lille bæk, der løber fra Præstemosen til Mølleåen. Fremstår meget som autentisk landhus med et enkelt udtryk, små og traditionelle vinduer, ældre døre. Enkelte ændringer som fransk altandør og glasparti i gavle. Har muligvis været stuehus og udlænge, men fremstår i dag som bolig. Velholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret anlæg med to længer med enkelt og uprætentiøst udtryk og autentisk som historisk hus i proportioner, materialer og detaljer. Flot beliggenhed ved skovvejen på grænsen til skoven. Anbefalinger: Bevar det eksisterende enkle og uprætentiøse udtryk i materialer, overflader og skævheder, der giver bygningen sjæl. Bevar de traditionelle vinduer og døre det er sjældent, at de er bevaret. Glasparti i gavl er fremmed for et ældre hus og kan med fordel ændres til mindre vinduer i en træbeklædt gavltrekant. Terrassedør med glas i hele højden er fremmed for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. 126

128 Adresse: Kålundsvej 33A og 33B Opført: 1852 og 1859 Bevaringsværdi: 2 og 3 Beskrivelse: Stuehus, 1859, bygning 1: Stuehus til præstegård og dermed en central bygning i landsbyens struktur. Opført af den lokale bygmester Ole Andersen Lundqvist. Ligger ved siden af den fredede bindingsværkslænge med præstegangen, der er et vidnesbyrd om tidligere præstegård på stedet. Meget velproportioneret længebygning med halvvalmet skifertag, to skorstene og næsten ubrudte tagflader. Hævet på sokkel giver stateligt udtryk understreget af symmetrisk facade med indgangsparti med pilastre og trekantfronton. Gul blankmur. Smuk hoveddør. Vigtig del af det samlede miljø omkring kirken med bindingsværkslængen fra 1724 og det genopbyggede gårdanlæg mod vest. Smukt kig over sø og skov. Ligger markant på gårdspladsen med et stort træ i midten. Anlægget har to gårdspladser ved siden af hinanden. Fremstår velbevaret og autentisk med enkelte ændringer som nyere vinduer enkelte steder, men flest oprindelige. Enkelte nyere tagvinduer. Ny altan på havesiden. Velholdt. Bevaringsværdi 2: Meget velproportioneret og statelig bygning med markant midterparti, skorstene og blank mur i god sammenhæng med pudset sokkel og pilastre. Kulturhistorisk vigtig som præstegård og en væsentlig bygning i det samlede miljø. Udlænge, 1852, bygning 2: Udlænge til præstegården og dermed en vigtig bygning i anlægget, der kulturhistorisk er centralt i landsbyens historie. Velproportioneret udlænge med kvartvalmet stråtag med kragtræer og flotte ubrudte tagflader. Enkelt udtryk af funktionsbygning med revleporte og staldvinduer. Vigtig del af det samlede miljø omkring kirken. Anlægget har to gårdspladser ved siden af hinanden, og længen er en vigtig del af det delvist genopbyggede gårdanlæg mod vest, hvor læn- 127

129 gerne danner et veldefineret, brolagt gårdrum. Fremstår autentisk som historisk udlænge, selv om længen er blevet forlænget mod øst i 1990 erne og gennemgående istandsat og dermed kun delvist er fra Velholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret udlænge med enkelt og uprætentiøst udtryk. Er forlænget og ændret, men er kulturhistorisk vigtig som del af præstegården og en meget væsentlig bygning i det samlede miljø. Anbefalinger: Stuehus: Bevar blank mur, skorstene, vinduer og hoveddør. Tagvinduer kan evt. placeres mere symmetrisk, så de passer til husets øvrige stramme symmetri. Udlænge: Bevar det enkle og uprætentiøse udtryk med ubrudte tagflader, staldvinduer og revleporte og meget murflade ift. muråbninger. Selv om (dele af) udlængerne er opført efter brand og dermed er forholdsvis nye huse, der ikke indgår i denne registrering, er det vigtigt for miljøet og historien, at der ligger et anlæg netop dér med tre længer omkring en gårdsplads. 128

130 Adresse: Lejrvej 2 Opført: 1900 og 1915 Bevaringsværdi: 5 Beskrivelse: Stuehus, 1900, bygning 1: Mosedamgård. Stuehus til gård. Udflyttet mellem 1780 og 1808 fra Kirke Værløse. Bygningen fremstår nyere, men strukturen som gård er aflæselig. Vinkelbygning med lidt tungt udtryk pga. fremmed overfladekarakter og stort tagudhæng. Facader lidt ujævne med forskellige formater og typer af døre og vinduer. Mod gården ubrudte tagflader, udvendigt enkelte ovenlysvinduer og kvist. De tre længer danner en god helhed og en veldefineret gårdsplads med knoldebro og et træ i midten. Gården ligger trukket væk fra landevejen i åbent land med tilkørsel via en markvej med allé. Udsigt over landskabet. Nye døre og vinduer i forskellige formater og typer, nyere tagbelægning og overflader. Har oprindeligt haft 4 længer. Indretning til beboelse i flere længer slører hierarkiet. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 5: To sammenbyggede længer i en flot beliggende gårdstruktur, der er vigtig som fortælling om bondesamfundets byggeskik, men hvor bygningerne i sig selv er så ændrede og ombyggede, at de ikke har særlige bevaringsmæssige værdier. Udlænge, 1915, bygning 2: Mosedamgård. Udlænge til gård. Udflyttet fra Kirke Værløse. Bygningen fremstår med nyere overflader og døre/vinduer, men med en del staldvinduer, og strukturen som udlænge i en gård er aflæselig. Udlænge med skæv profil pga. forhøjning til to etager; giver sammen med lidt ujævne facader med forskellige formater og typer af døre og vinduer et lidt uklart udtryk. Tagform med udhæng fremstår tungt og bastant. Overfladekarakter fremmed for et ældre hus. De tre længer danner en god helhed og en veldefineret gårdsplads med knoldebro og et træ i midten. Gården ligger trukket væk fra landeve- 129

131 jen i åbent land med tilkørsel via en markvej med alle. Udsigt over landskabet. Nye døre og vinduer i forskellige formater og typer, nyere tagbelægning og overflader generelt. Har oprindeligt haft 4 længer. Forhøjet udadtil giver en skæv profil. Nyere indretning slører oprindelig funktionsbygning. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 5: Udlænge i en flot beliggende gårdstruktur, der er vigtig som fortælling om bondesamfundets byggeskik, men hvor bygningerne i sig selv er så ændrede og ombyggede, at de ikke har særlige bevaringsmæssige værdier. Anbefalinger: Bygningerne er meget ændrede i udtryk og overflader og har derfor ikke særlige bevaringsmæssige interesser udover strukturen som gård og beliggenheden i det åbne land, og der knytter sig derfor ingen anbefalinger til. Men generelt vil det arkitektoniske udtryk kunne styrkes ved et tag med mindre tungt tagudhæng, ved mere ensartet brug af vindues- og dørformater og en anden overfladekarakter/farve. Bevar de tilbageværende staldvinduer, der vidner om fortiden som funktionsbygning. 130

132 Adresse: Lejrvej 4A Opført: 1775 og 1900 Bevaringsværdi: 3 og 5 Beskrivelse: Stuehus med udlænger, 1775, bygning 1: Stengården. Udskilt i 1841 fra Fruegård og dermed en del af rækken af gårdetableringer efter udskiftningen. Firlænget gårdanlæg med udbygninger og velbevaret som gårdstruktur. Velkomponeret flerlænget anlæg med stuehus sammenbygget med udlænger omkring en lukket gårdsplads, portgennemgang mod vest. God hovedform, taktfaste facader. Stråtag uden kragtræer, flotte ubrudte tagflader. Svejfede spærender, sugfjæl på stuehus. De fire længer danner en god helhed og en veldefineret indre gårdsplads med knoldebro. Sammen med den træbeklædte fritliggende længe dannes en ydre gårdsplads. Gården ligger tæt på Lejrvej og Laanshøjbebyggelsen med en have imellem. Udvendigt tydeligt en gård med beboelse og udlænger bl.a. i kraft af staldvinduer, rampe til stalden, kroge i murværket. I indre gård er hierarkiet let sløret med mindre udtryk af udlænger, men beboelse med nyere døre og vinduer, dog tilpasset. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Autentisk og stemningsfuldt samlet gårdanlæg omkring flere gårdspladser. Velproportionerede bygninger med flotte tagflader og velkomponerede facader. Historisk interessant som fortælling om bondesamfundets byggeskik. Udlænge, 1900, bygning 2: Stengården. Senere opført udlænge/lade, der er en del af det samlede anlæg og fortæller om senere tiders byggeskik med bl.a. bredere/dybere bygninger. God hovedform og god facadekomposition med enkel, karakterfuld bræddebeklædning. Enkle facader med store skydeporte og revledøre med ældre beslåning. Ligger uden for det firlængede, sammenbyggede anlæg, men er med til at danne et godt ydre gårdrum. 131

133 Fremstår nyere, men autentisk. Velholdt. Bevaringsværdi 5: Enkel, velproportioneret udlænge med en karakterfuld træbeklædning, der med porte og døre danner velkomponerede, enkle facader. Er i sig selv ikke umistelig, men er en god, uprætentiøs funktionsbygning, der er med til at styrke det samlede anlæg Anbefalinger: Bevar de bygningsdele og detaljer, der vidner om funktionsbygningerne, så der bevares en karakter af udlænger og ikke blot bolig det gælder ubrudte tagflader, staldvinduer, rampe, beslag i murværket og andre detaljer. Næste gang stråtaget skal skiftes, kan det overvejes at bruge kragtræer, som er traditionelt for området. 132

134 Adresse: Lejrvej 6 Opført: 1855 Bevaringsværdi: 3 Beskrivelse: Stuehus, 1855, bygning 1: Fruegård. Stuehus til trelænget gård. Udflyttet fra Kirke Værløse. Fremstår med bevaret udtryk af gård med stuehus og udlænger. Velproportioneret længehus på høj sokkel. Stråtækt valmtag med kragtræer og nyere kvist. Taktfaste og symmetriske facader, mod haven med et fremskudt midterparti. Skorsten. Nyere døre og boble vinduer. Overfladekarakteren med grov puds er fremmed. De tre længer danner en god helhed og en veldefineret gårdsplads, hvis åbne del afsluttes af en lav mur og piller omkring gennemkørslen. Gården ligger trukket lidt tilbage fra vejen i åbent land og udsigt mod nord over faldende terræn til sø. Nye døre og vinduer i forskellige formater og typer og overfladekarakteren med grov puds er fremmed, men hovedform og udtryk af gård er bevaret. Velholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret stuehus med god facadekomposition og en vigtig del af det trelængede anlæg omkring en veldefineret gårdsplads. Velbevaret som gård og dermed af kulturhistorisk værdi og flot beliggenhed i åbent land. Udlænge, 1855, bygning 2: Fruegård. Udlænge (stald) til trelænget gård. Udflyttet fra Kirke Værløse. Fremstår med bevaret udtryk af udlænge med staldvinduer, ubrudte tagflader, porte og revledøre og læsseluger i gavle. Velproportioneret udlænge med enkelt funktionsudtryk. Stråtækt valmtag med kragtræer og ubrudte tagflader. Muret gesims. Portgennemgang med buet stik og stråtag. Bygget sammen med stuehus med mure. De tre længer danner en god helhed og en veldefineret gårdsplads, hvis åbne del afsluttes af en lav mur og piller omkring gennemkørslen. Gården ligger trukket lidt tilbage fra vejen med åbent land og udsigt mod nord. 133

135 Hovedform og udtryk af gård er bevaret. Overfladekarakteren med grov puds er fremmed. Bølgeplader på den udvendige tagflade, og portgennemgangen er lukket. Velholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret udlænge med enkelt udtryk af funktionsbygning og en vigtig del af det trelængede anlæg omkring en veldefineret gårdsplads. Velbevaret som gård og dermed af kulturhistorisk værdi og flot beliggenhed i åbent land. Udlænge, 1855, bygning 3: Fruegård. Udlænge (lade) til trelænget gård. Udflyttet fra Kirke Værløse. Fremstår med bevaret udtryk af udlænge med staldvinduer, ubrudte tagflader, porte og revledøre og læsseluger i gavle. Velproportioneret udlænge med enkelt funktionsudtryk. Stråtækt valmtag med kragtræer og ubrudte tagflader. Muret gesims. Portgennemgang med buet stik og stråtag. Bygget sammen med stuehus med mure. De tre længer danner en god helhed og en veldefineret gårdsplads, hvis åbne del afsluttes af en lav mur og piller omkring gennemkørslen. Gården ligger trukket lidt tilbage fra vejen med åbent land og udsigt mod nord. Hovedform og udtryk af gård er bevaret. Overfladekarakteren med grov puds er fremmed. Nyere hejseport. Velholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret udlænge med enkelt udtryk af funktionsbygning og en vigtig del af det trelængede anlæg omkring en veldefineret gårdsplads. Velbevaret som gård og dermed af kulturhistorisk værdi og flot beliggenhed i åbent land. Anbefalinger: Det er samlet set et meget velbevaret anlæg, hvor det især drejer sig om at bevare det, som det er. Ved næste vinduesudskiftning kan der i stuehuset med fordel vælges vinduer af en traditionel type med ruder, der ikke bobler, og spinkle sprosser. 134

136 Adresse: Lejrvej 45 Opført: 1885 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Stuehus, 1885, bygning 1: Rokkedyssegård. Stuehus til ældre gård udflyttet fra Kirke Værløse. Har været vildtmestergård. Gårdstruktur bevaret, men stuehuset er noget ombygget, og udlænger er nyere. Enkelt længehus med god hovedform. Mod gården taktfaste facader, mod haven mere ujævnt med forskellige dør- og vinduesformater samt lille udbygning. Stråtag uden kragtræer. Tagkvist og 1 skorsten. God placering tæt på vejen. Stuehuset danner et godt anlæg sammen med nyere længer, der er vigtige for strukturen af gård og for oplevelsen set fra vejen. Omkranser en gårdsplads med knoldebro. Havesiden omsat; bindingsværk er ikke synligt. Nye døre og vinduer, mod gården tilpasset, men mod haven og i østgavl med nyere formater, der ikke passer til et historisk hus. Velholdt. Bevaringsværdi 4: Stuehus med enkelt udtryk og god hovedform. Mod gården velkomponeret facade, havesiden og gavl mere ujævn. Er især vigtig historisk som del af fortællingen om bondesamfundets byggeskik med aflæselig gårdstruktur og en god placering ved vejen. Anbefalinger: Det vil klæde havefacaden og østgavlen med dør- og vinduesformater, der passer bedre til et historisk hus jf. dem på gårdsiden. Terrassedøre med glas i hele højden er fremmede for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. På havesiden er murværket sat om, og stenene er synlige under overfladebehandlingen. Det vil styrke det samlede udtryk af huset, hvis dette murparti bliver glatpudset/svarer til resten af huset. Det kan overvejes ved næste udskiftning af stråtaget at etablere kragtræer, som er traditionelt for området. 135

137 Adresse: Lillevangsvej 150 Opført: 1900 Bevaringsværdi: 5 Beskrivelse: Stuehus, 1900, bygning 1: Lillevangsgård. Er udstykket fra Farum Bymark fra en etape af gårdetableringer efter eller ifm. udskiftningen. Stuehus til gårdanlæg, der er tydeligt aflæseligt som gård. Velproportioneret længehus, mod haven med taktfast facade, der får karakter med høj sokkel og frontkvist; i gavle og mod gård lidt tunge med forskellige vinduesformater. Markerede hjørnekvadre og gesims. Tegltag med jerntagvinduer, to kviste og skorstene. Udgør den sydlige del af et samlet, firlænget anlæg, der omkranser en veldefineret gårdsplads. Herudenfor flere fritliggende bygninger omkring en åben plads. Anlægget ligger frit på åben mark med udsyn både til og fra. Fremstår i hovedform og som anlæg velbevaret og autentisk trods ændringer og forfald. En del ældre vinduer, men også nyere vinduer og døre, nyere vinduesformater flere steder, udbygning på havesiden er fremmed, jf. historiske fotos er frontkvist ændret. Alle bygninger i anlægget fremstår i meget dårlig stand såvel i overflader som materialer og konstruktion. Bevaringsværdi 5: Velproportioneret stuehus med frontkvist og enkle murværksdekorationer. Kulturhistorisk og miljømæssigt et vigtigt anlæg som fortæller om bondesamfundets byggeskik. Veldefineret gårdsplads. Ligger frit på marker. Et godt anlæg, men i meget dårlig stand. Udlænger, 1900, bygning 2: Lillevangsgård. Er udstykket fra Farum Bymark fra en etape af gårdetableringer efter eller ifm. udskiftningen. Udlænger til gårdanlæg, der er tydeligt aflæseligt som gård. Udlængernes oprindelse som funktionsbygninger er bevaret trods ændringer og forfald. Tre længer, velproportionerede med enkle facader, der signalerer funktionsbygning. Jernvinduer, portgennemgange i begge længer op mod 136

138 stuehuset og lidt klodset tilslutning hertil. Udgør tre sammenhængende længer, der er del af et samlet, firlænget anlæg, der omkranser en veldefineret gårdsplads. Anlægget ligger frit på åben mark med udsyn både til og fra. Fremstår i hovedform og som anlæg velbevaret og med autenticitet trods ændringer og forfald. Alle bygninger i anlægget fremstår i meget dårlig stand såvel i overflader som materialer og konstruktion. Bevaringsværdi 5: Velproportionerede, enkle udlænger i god sammenhæng omkring veldefineret gårdsplads. Kulturhistorisk og miljømæssigt et vigtigt anlæg som fortæller om bondesamfundets byggeskik. Ligger frit på marker. Et godt anlæg, men i meget dårlig stand. Udlænge, 1900, bygning 4: Lillevangsgård. Er udstykket fra Farum Bymark fra en etape af gårdetableringer efter eller ifm. udskiftningen. Udlænge til gårdanlæg, der er tydeligt aflæseligt som gård. Udlængens oprindelse som funktionsbygning er velbevaret trods ændringer og forfald. Velproportioneret længebygning med velkomponerede facader og enkelt udtryk af funktionsbygning med staldvinduer af jern, rester af port i gavlen, høluger. Fritliggende længe, der sammen med en øvrig fritliggende længe danner en åben gårdsplads lige ved siden af det firlængede anlæg. Samlet set et godt gårdmiljø med en god beliggenhed frit på åben mark med udsyn både til og fra. Fremstår i hovedform og som anlæg velbevaret og med autenticitet trods ændringer og forfald. Fremstår slidt og i dårlig stand såvel i overflader som materialer og konstruktion. Bevaringsværdi 5: Velproportioneret, enkel udlænge i godt samlet gårdmiljø med forskellige bygninger og gårdspladser. Kulturhistorisk og miljømæssigt et vigtigt anlæg som fortæller om bondesamfundets byggeskik. Ligger frit på marker. Et godt anlæg, men i dårlig stand. Udlænge, 1900, bygning 5: Lillevangsgård. Er udstykket fra Farum Bymark fra en etape af gårdetableringer efter eller ifm. udskiftningen. Udlænge til gårdanlæg, der er 137

139 tydeligt aflæseligt som gård. Udlængens oprindelse som funktionsbygning er velbevaret trods ændringer og forfald. Velproportioneret længebygning med velkomponerede facader og enkelt udtryk af funktionsbygning med staldvinduer af jern, revledøre og - luger. Fritliggende længe, der sammen med en øvrig fritliggende længe danner en åben gårdsplads lige ved siden af det firlængede anlæg. Samlet set et godt gårdmiljø med en god beliggenhed frit på åben mark med udsyn både til og fra. Fremstår i hovedform og som anlæg velbevaret og med autenticitet trods ændringer og forfald. Fremstår slidt og i dårlig stand såvel i overflader som materialer og konstruktion. Bevaringsværdi 5: Velproportioneret, enkel udlænge i godt samlet gårdmiljø med forskellige bygninger og gårdspladser. Kulturhistorisk og miljømæssigt et vigtigt anlæg som fortæller om bondesamfundets byggeskik. Ligger frit på marker. Et godt anlæg, men i dårlig stand. Anbefalinger: Det samlede anlæg har kulturhistorisk og miljømæssigt en høj værdi, men det er desværre i meget dårlig stand. Optimalt set sættes alle bygninger om muligt i stand. Bevar de eksisterende træk med et enkelt og uprætentiøst udtryk og forholdsvis taktfast rytme i placeringen af vinduer og døre både i stuehus og udlænger. Det vil klæde bygningerne med et andet tagmateriale end bølgeplader. Der er en del ældre, evt. oprindelige, døre og vinduer i såvel stuehus som udlænger om muligt sættes de i stand. 138

140 Adresse: Lillevangsvej 151 Opført: 1840 Bevaringsværdi: 3 og 4 Beskrivelse: Stuehus, 1840, bygning 22: Lillevangshus. Skovløberhus. Del af velbevaret anlæg med et stuehus og en enkelt mindre udlænge/udhus, der er typisk for skovvæsenets anlæg som bolig og arbejdsplads for skovens arbejdere. Enkelt og velproportioneret længehus med taktfaste facader, mod gården symmetrisk med indgangsdør i hver ende, heltag med stråtag og kragtræer, flot ubrudt tagflade, skorsten. Enkel muret gesims. Godt samlet anlæg med to længer i vinkel omkring en gårdsplads. Ligger flot placeret ved en skovvej i skovbrynet i overgangen mellem åbne marker og skoven. Enkelte ændringer som f.eks. fjernelse af dør på havesiden, nyere døre og vinduer, der dog er traditionelt opdelt, men hovedindtrykket er intakt, og bygningen fremstår meget autentisk. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Enkelt og velproportioneret længehus med taktfaste facader. Er sammen med udhuset typisk for skovbrugets anlæg, og bygningerne i vinkel danner en gårdsplads. Flot placeret ved skovbrynet. Udlænge, 1840, bygning 24: Lillevangshus. Del af anlæg til skovløberhus med et stuehus og en enkelt mindre udlænge/udhus, der er typisk for skovvæsenets anlæg som bolig og arbejdsplads for skovens arbejdere og funktionærer. Enkel typisk funktionsbygning med god hovedform og meget murflade ift. muråbninger med revledøre, porthul, luger og jernvinduer. Heltag med stråtag og kragtræer, svejfede spærender, ubrudt tagflade. Portåbning virker som et stort hul i facaden. Godt samlet anlæg med to længer i vinkel omkring en gårdsplads. Ligger flot placeret ved en skovvej i skovbrynet i overgangen mellem åbne marker og skoven. Enkelte ændringer som f.eks. udvidet portåb- 139

141 ning, men hovedindtrykket er intakt, og bygningen fremstår autentisk. Kan være nyere end Almindeligt vedligeholdt Bevaringsværdi 4: Enkel, gedigen funktionsbygning, der især har værdi som del af den samlede ejendom, hvor udlænge i tæt sammenhæng med stuehus er typisk for skovbrugets anlæg og har stor kulturhistorisk fortælleværdi. Ligger flot i skovbrynet Anbefalinger: Bevar i store træk, som begge bygninger er i dag, især de ubrudte tagflader og det enkle og uprætentiøse udtryk og i udlængen de typiske døre og vinduer, der passer til en funktionsbygning: revledøre og -luger, jernvinduer. Portåbningen i udlængen opfattes visuelt som et stort hul i facaden, fordi den er forholdsvis stor og ikke har portfløje. Etabler evt. portfløje. 140

142 Adresse: Nordvangsgyden 10 Opført: 1860 Bevaringsværdi: 5 Beskrivelse: Stuehus, 1860, bygning 1: Gregersminde. Tidligere stuehus til gårdanlæg, der ikke eksisterer mere; kulturhistorien er derfor vanskeligt aflæselig. Længehus med god hovedform, der dog har fået et lidt tungt udtryk pga. ændrede muråbninger i gavl og med tag af sortglaseret tegl, kvist og et knæk i tagfladen pga. opskalkning. Muret gesims. Ligger lidt for sig selv omgivet af træer/bevoksning med marker mod øst og nyere boligbebyggelser mod nord og vest. Hovedformen er stort set intakt, men udtrykket af ældre hus er sløret af ombygninger i form af tag, kvist, nye døre og vinduer. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 5: Enkelt stuehus med god hovedform, men lidt tungt udtryk. Eneste bevarede bygning fra gårdanlæg og dermed både historisk og miljømæssigt fjernet fra sin sammenhæng, men aflæseligt som landhus. Anbefalinger: Hovedformen er god, men huset er blevet lidt fersk efter istandsættelse, hvor især de nye vinduer og tagmaterialet samt manglende skorstene i rygningen giver det et lidt tungt præg. Det kan overvejes ved næste udskiftning af tag og vinduer at bruge andre produkter, f.eks. røde vingetegl (sortglaserede tegl signalerer mere statelige bygninger og har ofte lidt klodsede rygningssten) og trævinduer med opsprosning som den oprindelige. Skorstene i rygningen vil give bygningen et mere elegant præg ved at tilføre nogle lodrette linjer, og skorstenen i gavlen i dag gør bygningen lidt sidetung. 141

143 Adresse: Rendebækgårdsvej 34 Opført: 1775 og 1875 Bevaringsværdi: 4 og 5 Beskrivelse: Stuehus, 1875, bygning 1: Aflæseligt som landhus i godt, lille gårdanlæg. Enkel og god hovedform, men lidt tunge facader pga. vinduer i store formater og tilbygninger i gavl og mod gården. Muret gesims og tegltag. Skorsten. Del af trelænget anlæg, der danner et lille, veldefineret gårdrum. Ligger afsides ved enden af vejen, der tidligere har fortsat mod nord. Omgivet af have og marker. Hovedform og struktur er bevaret, men huset er svækket af tilbygninger og nyere vinduer i større formater/muråbninger. Fremstår slidt med lappede overflader. Bevaringsværdi 5: Enkelt stuehus med god hovedform, men lidt tunge facader; har størst værdi som del af det trelængede anlæg, der er stemningsfuldt og har historisk værdi som en del af fortællingen om bondesamfundets byggeskik. Ligger godt i åbent land. Udlænge, 1775, bygning 2: Jf. oplysninger på stedet: Opført af materialer fra Brudegården, der brændte, og fra det lokale teglværk. Aflæseligt som landhus i godt, lille gårdanlæg. Enkel udlænge med god hovedform, muret gesims, stalddør og ældre vinduer mod gården og helt lukket murflade mod nord, der gør bygningen lidt tung. Skorsten i gavl. Bølgepladetag. Del af trelænget anlæg, der danner et lille, veldefineret gårdrum. Ligger afsides ved enden af vejen, der tidligere har fortsat mod nord. Omgivet af have og marker. Fremstår som en ældre, enkel landbygning, men ændret med bølgepladetag (tidligere sandsynligvis stråtag), tilmuret nordfacade, sammenbygget med stuehuset ved nyere mellembygning, ikke udlængevinduer. Fremstår meget slidt med slidte overflader, manglende mursten og fuger flere steder og gamle trævinduer i dårlig stand. Bevaringsværdi 4: Enkel tidl. udlænge med 142

144 god hovedform og god placering som den centrale bygning i det stemningsfulde anlæg. Bygning og anlæg har historisk værdi som en del af fortællingen om bondesamfundets byggeskik. Ligger godt i åbent land. Fremstår noget slidt. Udlænge, 1875, bygning 3: Aflæseligt som landhus i godt lille gårdanlæg. Stadig udlængeudtryk og dermed en fortælling om landbosamfundet. Enkel udlænge med god hovedform. Tydelig funktionsbygning med revleport og -dør og staldvinduer. Bølgepladetag. Del af trelænget anlæg, der danner et lille, veldefineret gårdrum. Ligger afsides ved enden af vejen, der tidligere har fortsat mod nord. Omgivet af have og marker. Fremstår som en ældre, enkel landbygning, men ændret med bølgepladetag (tidligere sandsynligvis stråtag). Fremstår meget slidt med slidte overflader, manglende mursten og fuger flere steder. Bevaringsværdi 4: Enkel tidl. udlænge med god hovedform og en del af det stemningsfulde anlæg. Bygning og anlæg har historisk værdi som en del af fortællingen om bondesamfundets byggeskik. Ligger godt i åbent land. Fremstår noget slidt. Anbefalinger: I første omgang er det vigtigst at sætte bygningerne i stand, da især udlængerne er i dårlig stand herunder at fjerne bevoksning tæt på bygningerne, da det måske er med til at forværre tilstanden. Bevar det enkle og uprætentiøse udtryk og skift evt. bølgepladetaget til tegl eller pandeplader. Bevar så mange vinduer som muligt de kan godt være i god stand, selv om de malede overflader er slidte. Stuehus: Stuehuset kan forbedres ved opfriskning af overfladen, så de mange revner og lapninger dækkes. Vindfanget mod gården er lukket og giver byg- 143

145 ningen et tungt præg det kan evt. fjernes eller alternativt gøres visuelt mindre tungt ved at etablere små vinduer i siderne. Lille vindue i gårdfacade kan gøres større jf. facadens øvrige vindue og dermed gøre facaden visuelt mere åbne. Vinduerne kan med fordel males. 144

146 Adresse: Ryethøjvej 1 Opført: 1875 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Stuehus, 1875, bygning 1: Lundsgård. En af de udflyttede gårde fra Kirke Værløse og dermed en del af fortællingen om udskiftningen. Aflæseligt som oprindeligt stuehus i en synlig gårdstruktur til trods for, at udlængerne er nyere bygninger, mod vest til beboelse (ungdomsboliger). Velproportioneret længehus med god hovedform m. heltag med halvvalm, skorsten. Gårdfacade med ujævn vinduestakt, havesiden taktfast og symmetrisk med havedør i midten. Murværk er malet med synlige sten. Granitsokkel danner bund. Fritliggende stuehus i struktur med nyere længer, der omkranser et gårdrum, der er åbent mod nord med kig over marker. Stort træ i midten af gårdspladsen. Allé fra Ryethøjvej. Anlægget ligger højt med faldende terræn mod N, S og V og kig over markerne. Hovedform bevaret, men ændringer i muråbninger, f.eks. døre og flyttede vinduer. Skorstene er fjernet. Har været firlænget. Nyere ovenlysvinduer. Nyere vinduer, men tilpasset i opdeling og opsprosning. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Stuehus med god hovedform og facade, især mod haven, trods ændringer. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om udskiftningen og bondesamfundets byggeskik. Ligger godt i åbent land og er aflæselig som gård med nyere længer omkring et gårdrum. Anbefalinger: Bygningen vil få et lettere og mere elegant arkitektonisk udtryk, hvis der genskabes skorstene, og hvis de mange og store ovenlysvinduer fjernes eller ændres til mindre vinduer og evt. med andre placeringer; en placering af vinduer i grupper frem for jævnt fordelt på hele tagfladen, kan nogle gange give et bedre udtryk. 145

147 Adresse: Ryethøjvej 4 Opført: 1843 Bevaringsværdi: 2 Beskrivelse: Stuehus, 1843, bygning 1: Bøgely. Udstykket fra Ryetgård og et eksempel på gårdetableringer efter udskiftningen. Godt eksempel på byggeskik og meget velbevaret, helstøbt anlæg med 4 længer om et gårdrum med adgang via porte. Stadig tydeligt en gård m. stuehus og funktionsbygninger. Længehus integreret i firlænget anlæg. Velproportioneret hovedform og taktfaste facader. Dels mur, dels bindingsværk, flere steder synlig sokkel af kampesten. Stråtag med kragtræer, flotte næsten ubrudte tagflader med god lille kvist og skorsten. Velbevaret anlæg med 4 længer omkring en lille, veldefineret gårdsplads med brosten, brolagte ramper, træ i midten, vandpost. Ligger frit i terrænet, der falder mod nord m. kig til gårde og huse i Ryget. Områdets autenticitet forstyrres af Ryet Skovby. Fremstår meget autentisk. Ændringer i tidens løb er foretaget med respekt for det eksisterende og i henhold til byggeskikken. Ændringer er f.eks. fra bindingsværk til grundmur, hoveddør flyttet, stuehus forlænget. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 2: Velproportioneret stuehus med taktfaste facader og velbevaret byggeskik trods ændringer. Vigtig del af firlænget anlæg med flot gårdsplads og beliggenhed i åbent land. Meget historisk vigtig som velbevaret gårdanlæg med fortælleværdi om bondesamfundet Udlænger, 1843, bygning 2: Bøgely. Meget velbevaret udtryk af funktionsbygning: jernvinduer, revledøre, beslag, høluge, ramper, staldluger. Spinkelt bindingsværk (typisk for Sjælland), flere gennemstukne bjælkeender (ældre type bindingsværk), udvendige sidebånd (typisk for området). 3 velproportionerede længer med taktfaste facader pga. bindingsværkets rytme; også i muret længe fast takt. Stråtag med kragtræer, ubrudte 146

148 tagflader, skorsten, høluge. Svejfede spærender. Buede stik over nordport markerer indgangen. Velbevaret anlæg med 4 længer omkring en lille, veldefineret gårdsplads med brosten, brolagte ramper, træ i midten, vandpost. Ligger frit i terrænet, der falder mod nord m. kig til gårde og huse i Ryget. Områdets autenticitet forstyrres af Ryet Skovby. Fremstår meget autentisk. Ændringer i tidens løb er foretaget med respekt for det eksisterende og for byggeskikken. F.eks. delvis ændring fra bindingsværk til grundmur. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 2: Velproportionerede udlænger med rytmiske facader og velbevaret byggeskik trods ændringer. Vigtig del af firlænget anlæg med flot gårdsplads og beliggenhed i åbent land. Meget historisk vigtig som velbevaret gårdanlæg med fortælleværdi om bondesamfundet. Anbefalinger: Hele anlægget fremstår meget autentisk, og det er primært vigtigt at bevare det, som det er, herunder bygningsdele og detaljer som døre, luger, porte, vinduer og de tilhørende beslag. Stuehus: Terrassedøren med glas i hele højden er dog fremmed for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. 147

149 Adresse: Ryethøjvej 5 Opført: 1848 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Stuehus, 1848, bygning 1: Ulvekær. Opført som husmandssted og fortæller dermed om bondesamfundets mindre ejendomme. Maleren Rudolf Jacobsen har boet her. Den senere østlænge slører det tidligere mere ydmyge hus/anlæg, fordi den får det til at virke større end et husmandssted. Enkel, velproportioneret vinkelbygning. Hovedfacaden mod vest er lukket uden vinduer og døre og dermed lidt tung. Heltag med strå og kragtræer, kviste og skorstene. Bræddeklædte gavle i den ældste del, muret gavl med rundt vindue i vinklen. Stuehus og udhus danner en god helhed med 3 længer om et gårdrum åbent mod haven mod syd. Ligger godt ved vejen ved en forgrening i en lille enklave. Østfløjen er kommet til senere, men er tilpasset i proportion og størrelse. Nyere vinduer, men traditionelt udført og tilpasset. Fremstår autentisk som ældre hus, men sløres som husmandssted. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Enkel og harmonisk bygning i god sammenhæng med udhus, typisk for husmandssteder. Historien let sløret af tilbygning, men et stemningsfuldt anlæg med historisk betydning og god placering ved vejen i lille enklave. Udhus, uden årstal, bygning 2: Ulvekær. Opført som husmandssted og fortæller dermed om bondesamfundets mindre ejendomme. Maleren Rudolf Jacobsen har boet her. Er en vigtig del af det samlede anlæg, fordi det repræsenterer en typisk anlægstype med stuehus og tilhørende udhus/udlænge. Fritliggende udhus i bindingsværk med stråtag, bræddeklædte gavle og et enkelt funktionelt udtryk med bl.a. små staldvinduer og revledøre. Fritstående skorsten ved sydgavl. Stuehus og udhus danner en god helhed med 3 længer om et gårdrum åbent mod haven mod 148

150 syd. Ligger godt ved vejen ved en forgrening i en lille enklave; udhusets gavl ses fra vejen. Fremstår autentisk som en enkel funktionsbygning trods ændringer i tidens løb, f.eks. skorsten i gavl. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Enkel og harmonisk funktionsbygning i god sammenhæng med stuehus, typisk for husmandssteder. I sig selv ikke et umisteligt udhus, men er vigtigt i det stemningsfulde anlæg med historisk betydning og god placering ved vejen i lille enklave. Anbefalinger: Begge huse fremstår autentiske, så bevar de gode træk som de flotte tagflader, der kun brydes af gode, små stråtagskviste, og det enkle og uprætentiøse udtryk. Terrassedøre med glas i hele højden er fremmede for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. 149

151 Adresse: Ryethøjvej 7 Opført: 1770 Bevaringsværdi: 3 og 4 Beskrivelse: Stuehus, 1770, bygning 1: Ryetgård. Er én af de udflyttede gårde fra Kirke Værløse og dermed en del af historien om udskiftningen. Forholdsvis spinkelt bindingsværk (typisk for Sjælland). Gennemstukne bjælkeender (vidner om en ældre tids byggeskik). Velproportioneret længehus med taktfaste facader pga. bindingsværkets rytme. Flot, næsten ubrudt tagflade af strå med kragtræer og 3 skorstene. Godt eksempel på byggeskik med arkitektoniske kvaliteter i materialer og byggeteknik. Udgør den nordlige del af et samlet, trelænget anlæg, der er åbent mod syd med kig ud over marker. Længerne omkranser en flot og veldefineret gårdsplads. Fremstår velbevaret og med stor autenticitet trods enkelte ændringer: Den østlige del er tilsyneladende forlænget eller ombygget (skift i fundament), og havefacaden er delvist ændret. Vinduer og hoveddør er nyere; vindue i kvist gammelt. Bygningerne synes i god stand, men stråtaget trænger til istandsættelse/udskiftning. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret stuehus med taktfaste og harmoniske facader. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om udskiftningen, bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med tre længer omkring en gårdsplads og kig til marker. Udlænge, 1770, bygning 2 (vestlænge): Ryetgård. Sandsynligvis tidl. stald med høloft og dermed en tydelig del af bondegårdsfortællingen om en gårds forskellige funktioner og bygningsudtryk. Velproportioneret. Tydeligt en funktionsbygning: meget mur, få vinduer (jernvinduer), dekorativ og karakterfuld rødmalet bræddebeklædning i trempelparti. Stråtag med kragtræer og læsseluge. Udgør den vestlige del af et samlet, trelænget anlæg, der er åbent mod syd med kig ud over 150

152 marker. Længerne omkranser en flot og veldefineret gårdsplads. Må være opført senere end BBR's 1770, snarere sidste halvdel af 1800-tallet. Fremstår autentisk med f.eks. en del gamle vinduer, revledøre, bræddebeklædte gavle med knægtbåret vandbræt. Bygningen synes i almindelig stand, men dog måske med konstruktiv udfordring ved nordgavl, der hælder. Stråtag fremstår lidt slidt. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret udlænge med enkelt og gedigent udtryk med karakterfuld rødmalet træbeklædning. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med tre længer omkring en gårdsplads og kig til marker. Udlænge, 1770, bygning 3 (østlænge): Ryetgård. Sandsynligvis tidl. lade og dermed en tydelig del af bondegårdsfortællingen om en gårds forskellige funktioner og bygningsudtryk. Velproportioneret. Tydeligt en funktionsbygning: meget mur, få vinduer, enkel udsmykning (muret gesims). Mod nord en i gesims og tagskæg markeret kurvehanksbue (tidl. port) - giver bygningen karakter. Markant gavl mod vejen. Stråtag med kragtræer. Udgør den østlige del af et samlet, trelænget anlæg, der er åbent mod syd med kig ud over marker. Længerne omkranser en flot og veldefineret gårdsplads. Østlængen ligger flot i vejkurve. Må være opført senere end BBR's 1770, snarere sidste halvdel af 1800-tallet. Fremstår autentisk trods ændringer: nyt porthul, div. ændrede vindueshuller, tilbygning bagtil (let overdækning). Bygningen synes i almindelig stand med nyere stråtag mod gården; stråtag mod øst er meget slidt og skal udbedres/skiftes. Puds skaller af flere steder, og nogle fuger bør eftergås. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret udlænge med enkelt og gedigent udtryk. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med tre længer omkring en gårdsplads og kig til marker. 151

153 Anbefalinger: Stuehus: Ved næste udskiftning af vinduer og døre bør vælges nye vinduer med spinklere sprosser og hoveddør, der passer bedre til et ældre hus. Bevar det enkle og uprætentiøse udtryk af bondehus. Østlængen: Fjern tilbygning/overdækning mod øst, så østfacaden bliver synlig igen. Evt. fjern eller istandsæt lille sidebygning mod øst. Bevar det funktionelle og uprætentiøse udtryk. Vestlængen: Bevar det funktionelle og uprætentiøse udtryk. 152

154 Adresse: Ryethøjvej 9 Opført: 1875 og 1924 Bevaringsværdi: 5 og 6 Beskrivelse: Oprindeligt stuehus, 1875, bygning 1: Ryethøjgård. Udstykket fra Ryetgård. Har været frugtplantage. Hovedformen på anlægget antyder en gård, men alle længer er i dag beboelse og fremstår som nyere bygninger. Kulturhistorien er derfor sløret. Vinkelbygning med oprindeligt stuehus og nyere fløj. Stråtag med kragtræer, kviste, skorstene, heraf en placeret i tagfladen og gør udtrykket sidetungt. En del traditionelle vinduestyper, men især i gavl store vinduer/døre, der visuelt skaber hul i facaden. Ligger godt tæt på skoven og med kig over åbne marker og til de andre gårde og huse i nærområdet. De tre længer danner en veldefineret gårdsplads, men det samlede anlæg har en lidt uklar form og voldsom størrelse i området. Knopskudt, tværlænge er senere. Fransk altan, store vinduespartier, nyere muråbninger i andre formater samt en lidt grov pudsoverflade er fremmede for et hus af den alder. Velholdt. Bevaringsværdi 5: Opr. stuehus integreret i større anlæg af flere bygningskroppe med sammensat udtryk og uklar hovedform. Et stemningsfuldt anlæg, men fremstår nyere og ændret ift. kulturhistorien og dermed uden særlige bevaringsmæssige værdier. Opr. udlænge, 1924, bygning 2: Ryethøjgård. Udstykket fra Ryetgård. Har været frugtplantage. Hovedformen på anlægget antyder en gård, men alle længer er i dag beboelse, og der er ikke bevaret udtryk af funktionsbygning. Fremstår som nyere bygninger. Kulturhistorien er derfor sløret. Tidligere udlænge, der har et lidt tungt udtryk pga. ujævne facader, stor bredde, store kviste, udestue i gavl og rytterlys. Stråtag med kragtræer. En del traditionelle vinduestyper, men også nyere dørpartier, der visuelt skaber hul i facaden. Ligger godt tæt på skoven og med kig over åbne 153

155 marker og til de andre gårde og huse i nærområdet. De tre længer danner en veldefineret gårdsplads, men det samlede anlæg har en lidt uklar form og voldsom størrelse i området. Ændret fra udlænge til beboelse. Ovenlys, tagrytter, udestue på gavl, store vinduespartier, nyere muråbninger i andre formater samt en lidt grov pudsoverflade er fremmede for et hus af den alder. Velholdt. Bevaringsværdi 6: Oprindelig udlænge integreret i større anlæg af flere bygningskroppe med sammensat udtryk og uklar hovedform. Et stemningsfuldt anlæg, men fremstår nyere og ændret ift. kulturhistorien og dermed uden særlige bevaringsmæssige værdier. Anbefalinger: Anlægget fremstår noget ændret ift. oprindelsen og har mere karakter af moderne beboelse, så der knytter sig ikke særlige anbefalinger til. Det er dog vigtigt for at fastholde et vist præg af landbebyggelse at skabe et enkelt og uprætentiøst udtryk med traditionelle formater i døre og vinduer. Bevar stråtag, men pas på med for store og for mange kviste, der bryder tagfladerne. Pudsoverfladen er med struktur, mens en glatpudset overflade harmonerer bedre med historiske huse. 154

156 Adresse: Ryethøjvej 12 Opført: 1871 Bevaringsværdi: 3 og 4 Beskrivelse: Stuehus, 1871, bygning 5: Sækkedamshus. Skovløberhus. Del af anlæg med et stuehus og en enkelt mindre udlænge/udhus, der er typisk for skovvæsenets anlæg som bolig og arbejdsplads for skovens arbejdere og funktionærer. Enkelt og velproportioneret længehus med let ujævn facaderytme, heltag med strå og kragtræer, ubrudt tagflade mod gårdsplads, mod haven to kviste, skorsten. Muret gesims. Godt samlet anlæg med to længer i vinkel omkring en gårdsplads. Ligger flot placeret ved en skovvej i skovbrynet i overgangen mellem åbne marker og skov. Fremstår autentisk trods enkelte ændringer som ændring af murhuller, nyere døre og vinduer, der er tilpasset. Almindeligt vedligeholdt, bortset fra den ene gavl, der fremstår med slidte overflader og reparationer. Bevaringsværdi 3: Enkelt og velproportioneret længehus med taktfaste facader. Er sammen med udhuset typisk for skovbrugets anlæg, og bygningerne i vinkel danner en gårdsplads. Flot placeret ved skovbrynet. Udhus, intet årstal, intet bygningsnummer: Sækkedamshus. Del af anlæg til skovløberhus med et stuehus og en enkelt mindre udlænge/udhus, der er typisk for skovvæsenets anlæg som bolig og arbejdsplads for skovens arbejdere og funktionærer. Enkel og velproportioneret typisk funktionsbygning med meget murflade ift. muråbninger med revledøre og jernvinduer. Heltag med stråtag og kragtræer, ubrudt tagflade, skorsten, bræddeklædte gavle. Godt samlet anlæg med to længer i vinkel omkring en gårdsplads. Ligger flot placeret ved en skovvej i skovbrynet i overgangen mellem åbne marker og skoven. Enkelte ændringer, men hovedindtrykket er intakt, og bygningen fremstår autentisk. 155

157 Fremstår i almindelig stand. Bevaringsværdi 4: Enkel, gedigen funktionsbygning, der især har værdi som del af den samlede ejendom, hvor udlænge i tæt sammenhæng med stuehus er typisk for skovbrugets anlæg og har stor kulturhistorisk fortælleværdi. Ligger flot i skovbrynet. Anbefalinger: Fremstår autentisk, og det er vigtigt at bevare det enkle og uprætentiøse udtryk i både stuehus og udhus. Plankeværket på havesiden er noget voldsomt for det lille hus og kan med fordel fjernes eller erstattes af hæk eller andet, der er mindre kompakt. 156

158 Adresse: Rørmosevej 7 Opført: 1862 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Stuehus, 1862, bygning 1: Vanddammegaard. Jorden er købt i 1799 i forbindelse med udskiftningen. Struktur som gård samt hierarki mellem beboelse og funktionsbygning er bevaret og dermed en del af historisk fortælling om en gårds forskellige funktioner og bygningsudtryk. Længehus bygget sammen med udlænge i vinkel. God hovedform med heltag med ubrudte tagflader, stråtag med kragtræer, skorsten, bræddeklædte gavle, muret gesims, på havesiden med tandsnit. Utilpasset udestue forstyrrer hovedform og havefacade. Stuehus/udlænge i vinkel omkring gårdsplads, der trods mindre udhuse på øvrige sider ikke er veldefineret. Er trukket væk fra vejen i et åbent område, der er omgivet af nyere bebyggelser; har mistet sin oprindelige mere fritliggende karakter. Damme i haven. Hovedform bevaret, men forstyrres af udestue. Enkelte ældre vinduer, men ellers nye døre og vinduer. Almindeligt vedligeholdt, dog lidt slidte overflader. Bevaringsværdi 4: Enkelt stuehus med god hovedform og flotte ubrudte tagflader og god sammenhæng med udlænge i vinkel. Udtryk og beliggenhed sløres af ændringer, men gårdstruktur er aflæselig, og anlægget fortæller om bondesamfundets byggeskik. Udlænge, 1862, bygning 2: Vanddammegaard. Jord købt i 1799 ifm. udskiftningen. Revledøre og staldvinduer giver udtryk af udlænge; hierarki m. bolig og funktionsbygning er aflæseligt, og struktur som gård er bevaret og fortæller om en gårds forskellige funktioner og bygningsudtryk. Udlænge bygget sammen med stuehus i vinkel. God hovedform med heltag med ubrudte tagflader, stråtag med kragtræer, bræddeklædte gavle, sugfjæl. Skorsten i gavl. Ujævne facader pga. ændrede murhuller og formater. 157

159 Stuehus/udlænge i vinkel omkring gårdsplads, der trods mindre udhuse på øvr. sider ikke er veldefineret. Er trukket væk fra vejen i et åbent område, der er omgivet af nyere bebyggelser; har mistet sin oprindelige mere fritliggende karakter. Damme i haven. Hovedform og udtryk bevaret. Enkelte ældre vinduer, men ellers nye døre og vinduer og ændrede formater. Almindeligt vedligeholdt, dog lidt slidte overflader. Bevaringsværdi 4: Enkel udlænge med god hovedform og flotte ubrudte tagflader og god sammenhæng med stuehuset. Funktionsudtryk er synligt. Beliggenhed sløres af ændringer, men gårdstruktur er aflæselig, og anlægget fortæller om bondesamfundets byggeskik. Anbefalinger: Det er primært nyere og utraditionelle døre og vinduer, der slører bygningernes udtryk, så ved næste udskiftning af vinduer og døre bør der vælges trævinduer med samme format og opdeling som oprindeligt. Stuehus: Udestuen mod haven slører den ellers gode facade med profileret gesims. Udlænge: Døren i udlængens gavltrekant er et fremmedelement, og den kan med fordel fjernes eller erstattes af et vindue. 158

160 Adresse: Skovhavevej 4 Opført: 1925 og 1936 Bevaringsværdi: 3 Beskrivelse: Stuehus, 1936, bygning 1: Skovhavegaard. Udstykket fra Gl. Skovhavegård i Ryget. Stuehus med udtryk fra 1930 erne, f.eks. er stuehuset mere villa end længehus. Velbevaret som gårdanlæg med fortælleværdi om senere tiders gårde. Stuehus i villaform. Lidt tunge facader pga. meget mur over vinduer og nyere døre i gavl, fremstår mere elegant mod haven pga. frontkvist. Heltag med halvvalm. Høj sokkel, trapper til indgangsdøre og to skorstene giver pondus til det ellers enkle hus. Godt samlet anlæg med tre længer omkring en veldefineret gårdsplads med flot kig over marker fra den åbne side. Ligger flot placeret trukket væk fra Skovhavevej i åbent land. Fremstår i hovedform autentisk, men dog med lidt døde overflader. Der er både ældre og nyere vinduer samt nye døråbninger. Nuværende overdækning over dør i gavl er nyere, men knægte i murværket antyder, at der også tidligere har været en overdækning. Velholdt. Bevaringsværdi 3: Enkelt stuehus med god hovedform og en vis pondus med høj sokkel, frontkvist og skorstene, dog lidt tunge facader. Især vigtig som del af det samlede anlæg, der ligger flot i åbent land og er en god repræsentant for byggeskikken for gårde fra erne. Udlænge, 1925, bygning 2: Skovhavegaard. Udstykket fra Gl. Skovhavegård i Ryget. Udlænge til gård med typisk udtryk fra 1920 erne med trempel, lav taghældning og store voluminer, der viser en nyere tids byggeteknik. Velbevaret som gårdanlæg med fortælleværdi om senere tiders gårde. Velproportioneret udlænge med bræddebeklædt trempel og lav taghældning med udhæng. Enkelt udtryk typisk for funktionsbygninger med meget murflade og få muråbninger som porte og vinduer. Jernvinduer. 159

161 Godt samlet anlæg med tre længer omkring en veldefineret gårdsplads med flot kig over marker fra den åbne side. Ligger flot placeret trukket væk fra Skovhavevej i åbent land. Fremstår autentisk trods nyere tagmateriale af bølgeplader og enkelte andre ændringer. Godt vedligeholdt, men enkelte revner. Bevaringsværdi 3: Enkel udlænge med god hovedform og velkomponerede facader med trempelbeklædning som et karakteristisk element. En vigtig del af det samlede anlæg, der ligger flot i åbent land og er en god repræsentant for byggeskikken for gårde fra erne. Udlænger, 1925, bygning 3: Skovhavegaard. Udstykket fra Gl. Skovhavegård i Ryget. Udlænge til gård med typisk udtryk fra 1920 erne med trempel, lav taghældning og store voluminer, der viser en nyere tids byggeteknik. Velbevaret som gårdanlæg med fortælleværdi om senere tiders gårde. Velproportioneret udlænge med bræddebeklædt trempel og lav taghældning med udhæng. Enkelt udtryk typisk for funktionsbygninger med meget murflade og få muråbninger som porte og vinduer. Jernvinduer. Godt samlet anlæg med tre længer omkring en veldefineret gårdsplads med flot kig over marker fra den åbne side. Ligger flot placeret trukket væk fra Skovhavevej i åbent land. Fremstår autentisk trods nyere tagmateriale af bølgeplader og enkelte andre ændringer. Godt vedligeholdt, men enkelte revner. Bevaringsværdi 3: Enkel udlænge med god hovedform og velkomponerede facader med trempelbeklædning som et karakteristisk element. En vigtig del af det samlede anlæg, der ligger flot i åbent land og er en god repræsentant for byggeskikken for gårde fra erne. Anbefalinger: Både stuehus og udlænger er forholdsvis velbevarede, så bevar det nuværende enkle og uprætentiøse udtryk. 160

162 Stuehus: I stuehuset kan det overvejes at ændre på dørene i gavlen mod syd. Terrassedøre med glas i hele højden er fremmede for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. Tre døre i én gavl er samtidig lidt voldsomt, fordi det visuelt skaber huller i facaden. 161

163 Adresse: Skovhavevej 5 Opført: 1920 Bevaringsværdi: 4 og 6 Beskrivelse: Hovedhus, 1920, bygning 1: Skovhavehøj. Sandsynligvis opført af ejer af Gl. Skovhavegård. Tidstypisk villastil med sammensat hovedform og rig udsmykning. Villa med sammensat hovedform m. tårnagtigt hjørne, terrasse, balkon, indgangsparti, kviste. Høj sokkel. Udsmykninger som indfatninger, skulpturer, svungne trapper med profilerede balustre. Nyere tag med sortglaserede tegl er lidt tungt. 1 skorsten. Ligger flot ved skovvejen med åbne marker mod syd og på havesiden mod nord kuperet terræn, der falder markant mod skov og bæk. Danner med naboen nr. 9 en god helhed med bygninger i skovbrynet. Hovedform er velbevaret. Døre og vinduer er nyere ligesom tagdækningen, der med de sortglaserede sten og lidt voldsomme rygningssten giver et tungt udtryk. Velholdt. Bevaringsværdi 4: Tidstypisk villa med sammensat hovedform pga. forskellige bygningsdele som tårn, indgangsparti, balkoner og trapper, der giver et rigt udsmykket hus med mange detaljer, men også et lidt tungt udtryk forstærket af taget. Ligger flot i skovbrynet. Udhus, intet årstal, bygning 3: Skovhavehøj. Udhus/funktionsbygning til villaen, dvs. en typisk bebyggelsesstruktur med mindre udhus, der hører til beboelsen; fremstår i dag med beboelsesvinduer og dermed knap så funktionspræget. Enkelt og uprætentiøst udhus, der måske rummer en ældre bygning, men senere er blevet bygget om med bl.a. sortglaseret tegltag og forlænget til carport og dermed blevet lidt uharmonisk. Ligger langs skovvejen i tæt tilknytning til villaen og danner et godt samlet anlæg. Udtrykket af udhus kan godt aflæses, men det er ombygget og fremstår som et nyere hus i dag 162

164 med integreret carport og sortglaseret tegltag. Enkelte ældre vinduer er bevaret. Velholdt. Bevaringsværdi 6: Enkel, lille bygning, der med forlængelse og nyt tagmateriale er blevet ændret en hel del. Er i sig selv ikke umistelig, men bidrager positivt til det samlede anlæg både bygningsmæssigt og historisk. Anbefalinger: Begge huse får et tungt udtryk pga. tagmaterialet; villaen især fordi rygningsstenene og tagkanterne er lidt grove, udhuset fordi sortglaserede teglsten hører til mere statelige huse. Ved næste tagomlægning kan det overvejes at ændre tagmaterialet, især på udhuset, eller skabe mindre bastante rygninger og kanter. Hovedhus: Villaens sokkel er i dag i samme farve som murfladerne, og det vil gøre bygningen mere statelig, hvis soklen markeres med en anden farve, bedst sort/mørk, som vil give villaen en bund. Udhus: Udhusets forlængelse med carport gør det lidt sidetungt, fordi den ene ende er muret og dermed har tyngde, mens den anden er helt åben; det kan overvejes at etablere en visuelt lukket flade i carporten, især mod vejen, f.eks. af brædder eller begrønning. 163

165 Adresse: Skovhavevej 9 Opført: 1934 Bevaringsværdi: 3 og 6 Beskrivelse: Hovedhus, 1934, bygning 1: Enghuset. Opført som sommerhus. Repræsentant for 1900-tallets landliggerliv med fritidshuse i smuk natur. Den regulære form og de traditionelle vinduers moderne sammenstilling til et hjørnevindue vidner om et hus fra tallet. Velproportioneret længehus, der mod haven optager terrænspring med delvis kælder. Velkomponerede facader med vinduessætning, der følger bindingsværkets rytme. Heltag med strå og kragtræer, flotte tagflader med få kviste og to skorstene. Bræddeklædte gavle. Ligger flot ved skovvejen med åbne marker mod syd og på havesiden mod nord kuperet terræn, der falder markant mod skov og bæk. Danner med naboen nr. 5 en god helhed med bygninger i skovbrynet. Nyere carport slører anlæggets nænsomme placering i skovbrynet. Fremstår autentisk i hovedform og detaljer, men sløres lidt af udbygning på havesiden og nyere træterrasse. Velholdt. Bevaringsværdi 3: Meget velproportioneret længehus, der elegant optager terrænspring og dermed udnytter den smukke beliggenhed i kuperet landskab i skovbrynet. Rytmiske facader med god farvesætning og vinduestakt i bindingsværkets fagdeling giver bygningen karakter. Udhus, 1934, bygning 2: Jf. oplysninger på stedet en tidligere stald til sommerhuset; er ombygget til beboelse, og funktionsbygningen er ikke længere aflæselig. Længehus af træ med integreret veranda foran. Ensidig taghældning giver karakteristisk form. Sorte bræddevægge står godt med hvide vinduer, men ellers ingen særlige arkitektoniske træk. Ligger bag hovedhuset i flot kuperet terræn, der falder markant mod skov og bæk. Er fuldstændig ombygget i 1970 erne, og den oprindelige bygning kan ikke aflæses. 164

166 Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 6: En anonym længebygning, der med sin mørke farve og træbeklædning falder godt ind i omgivelserne, men i sig selv pga. ombygninger ikke har særlige bevaringsmæssige værdier. Anbefalinger: Hovedhus: Er et meget godt og autentisk hus, så bevar det, som det er! Dog skaber det store vindues-/dørparti mod haven visuelt et hul i husets facade og kan evt. gøres mindre markant ved at fjerne et fag og/eller udføre dørene/vinduerne med et lukket nedre parti, der er mere traditionelt. 165

167 Adresse: Skovløbervangen 63 Opført: 1870 Bevaringsværdi: 3 og 4 Beskrivelse: Stuehus, 1870, bygning 12: Syvstjernehus. Skovløberhus. Del af anlæg med et stuehus og en enkelt mindre udlænge/udhus, der er typisk for skovvæsenets anlæg som bolig og arbejdsplads for skovens arbejdere og funktionærer. Velproportioneret længehus med god hovedform og taktfaste facader jf. bindingsværkets fagdeling. Markante gavle af bindingsværk. Heltag med stråtag og kragtræer, flotte ubrudte tagflader med en enkelt god kvist, udhæng over indgangsdør; sugfjæl, skorsten. Godt anlæg med to længer i vinkel omkring en gårdsplads m. vandpumpe. Ligger i udkanten af et byområde i overgangen mellem by, skov og mark/eng og til dels løsrevet fra sit oprindelige miljø. Stendiger ved indkørslen. Fremstår autentisk trods ændringer som enkelte nyere døre og vinduer, der er søgt tilpasset. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Enkelt og velproportioneret længehus med taktfaste facader og flotte, næsten ubrudte tagflader. Er sammen med udhuset typisk for skovbrugets anlæg, og bygningerne i vinkel danner en gårdsplads. Udhus, intet årstal, intet bygningsnummer: Syvstjernehus. Del af anlæg til skovløberhus med et stuehus og en enkelt mindre udlænge/udhus, der er typisk for skovvæsenets anlæg som bolig og arbejdsplads for skovens arbejdere og funktionærer. Enkel, typisk funktionsbygning af bindingsværk med markante bindingsværksgavle, god hovedform og revledøre og jernvinduer. Heltag med stråtag og kragtræer, ubrudt tagflade, skorsten. Godt anlæg med to længer i vinkel omkring en gårdsplads m. vandpumpe. Ligger i udkanten af et byområde i overgangen mellem by, skov og mark/eng og til dels løsrevet fra sit oprindelige miljø. Stendiger ved indkørslen. Fremstår autentisk trods diverse ændringer jf. historiske fotos f.eks. udskud, bræddeklædt 166

168 gavl, vinduestyper. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Enkel, gedigen funktionsbygning af bindingsværk. Har især værdi som del af den samlede ejendom, hvor udlænge i tæt sammenhæng med stuehus er typisk for skovbrugets anlæg og har stor kulturhistorisk fortælleværdi. Anbefalinger: Begge bygninger fremstår autentiske trods ændringer, så det vigtigste er at bevare dem, som de er, med de ubrudte tagflader og det enkle udtryk. 167

169 Adresse: Slangerupvej 1 Opført: 1860 Bevaringsværdi: 3 og 4 Beskrivelse: Stuehus, 1860, bygning 1: Opført som skovridergård og er dermed en repræsentant for en vigtig funktion i skovvæsenets virke. Velproportioneret bygning m. heltag med skorstene, enkelte ovenlysvinduer og kvist mod haven. Høj kælder, symmetriske facader og frontkvist giver et vist stateligt udtryk. Gode, ældre vinduer. Nyere veranda ved hoveddør og tilbygning ved gavl tynger. Godt anlæg med hovedhus og udlænge omkring gårdsplads, men grunden fremstår tilgroet i dag, så anlægget er svært at opleve. Ligger godt ved indgangen til skoven fra vejen. Trods lidt voldsom tilbygning og enkelte andre ændringer fremstår bygningen meget autentisk. Nyere hoveddør. Vinduer er overvejende ældre, evt. oprindelige, en del med smukt, trukket glas. Har været en længe mere mod skovvejen. Fremstår lidt slidt i overflader, men ellers tilsyneladende i almindelig stand. Bevaringsværdi 3: Stuehus med et vist stateligt præg med høj kælder, frontkvist, symmetriske facader og profileret gesims og kulturhistorisk vigtig som oprindelig skovridergård med en god placering ved indgangen til skoven. Udlænge, 1860, bygning 2: Udlænge, der også har indeholdt en bolig mod øst. Del af det samlede anlæg til skovridergård. Udlængen har typiske spor efter den funktionelle brug: revledøre, høluge, udluftningshuller. Forholdsvis spinkelt bindingsværk (typisk for Sjælland). Velproportioneret udlænge med udtryk af funktionsbygning med meget mur og få vinduer og døre; delvist bindingsværk, delvist muret med boligvinduer tættest på stuehuset. Heltag med strå og kragtræer, høluge. Godt anlæg med hovedhus og udlænge omkring gårdsplads, men grunden fremstår tilgroet i dag, så anlægget er svært at opleve. Ligger godt 168

170 ved indgangen til skoven fra vejen. Støjvold mod vejen bag udlænge har taget areal og gør længen indelukket. Bygningen fremstår slidt, men også meget autentisk som udlænge med mange bevarede bygningsdele og detaljer. Enkelte ændringer, men uden betydning for helheden. Bygningen fremstår meget slidt, men vægge og bindingsværk kan være ok, mens stråtaget er i meget dårlig stand og skal skiftes. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret udlænge med enkelt udtryk og bevarede detaljer, dog i dårlig stand. Kulturhistorisk vigtig som udlænge til skovridergård og fortællingen om skovvæsenets bygninger og anlæg og deres byggeskik. Anbefalinger: Det er et vigtigt anlæg, der bør bevares, så det skal primært sættes nænsomt i stand. Stuehus: Gør tilbygningen mod syd mindre synlig f.eks. med anden farve eller begrønning, så stuehuset står frem mere solitært. Bevar de gamle vinduer det er sjældent, at de stadig er der. Bevar skorstene. Det kan overvejes at fjerne den nyere overdækning foran hoveddøren, da det sandsynligvis vil gøre bygningen mere statelig. Udlænge: Læg nyt stråtag med kragtræer. Bevar det uprætentiøse udtryk af udlænge med detaljer som revledøre, høluge, udluftningshuller osv. 169

171 Adresse: Stavnsholt Gydevej 52 Opført: 1895 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Stuehus, 1895, bygning 1: Duemosegård. Opført på overdrevslod fra Hvilebækgård. Stuehus til harmonisk firlænget gårdanlæg, der trods ombygning har tydeligt hierarki mellem beboelse og funktionsbygninger og dermed er en del af fortællingen om bondesamfundet og dets byggeskik. Længehus med god hovedform med frontkvist mod haven og kvartvalmet tag. Muret gesims med ører i gavlene. Tagfladen har sortglaserede tegl og ovenlysvinduer, der sammen med en nyere udestue giver et lidt tungt udtryk. Danner sammen med 3 udlænger et veldefineret gårdrum med knoldebro. Anlægget ligger flot i åbent land trukket væk fra vejen med adgang via en markvej og er omgivet af marker og damme/søer. Fremstår i hovedtræk autentisk og aflæseligt som stuehus i en gård trods ændringer som nyt tag, ovenlysvinduer, udestue og nyere døre og vinduer. Velholdt. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret stuehus med harmoniske facader; frontkvist mod haven giver karakter. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med fire længer omkring en gårdsplads og kig til marker. Udlænger, 1895, bygning 2: Duemosegård. Opført på overdrevslod fra Hvilebækgård. Udlænger i harmonisk firlænget gårdanlæg, der trods ombygning har tydeligt hierarki mellem beboelse og funktionsbygninger og dermed er en del af fortællingen om bondesamfundet og dets byggeskik. To sammenbyggede længer med enkelt udtryk og god hovedform. Store kviste mod gård og kvist/dør m. brandtrappe lidt voldsomme. Østfacaden hulles af store vinduer og ovenlysvinduer. Nordlængen fremstår nyere, men respekterer størrelser og proportioner. Danner sammen med stuehus og vestlænge et 170

172 veldefineret gårdrum med knoldebro. Anlægget ligger i åbent land trukket væk fra vejen med adgang via en markvej og er omgivet af marker og damme/søer. Fremstår i hovedtræk autentisk og aflæseligt som udlænger i en gård trods ændringer som nyt tag, ovenlysvinduer, nyere døre og vinduer, brandtrappe m.m. Velholdt. Bevaringsværdi 4: Velproportionerede udlænger med harmoniske facader trods ombygninger. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med fire længer omkring en gårdsplads og kig til marker. Udlænge, 1895, bygning 3: Duemosegård. Opført på overdrevslod fra Hvilebækgård. Udlænge i harmonisk firlænget gårdanlæg, der trods ombygning har tydeligt hierarki mellem beboelse og funktionsbygninger og dermed er en del af fortællingen om bondesamfundet og dets byggeskik. Enkelt udtryk som funktionsbygning og god hovedform med portgennemgang med buet stik og portfløje. Har i sydgavl haft bindingsværk, men i dag muret. Jernvinduer. Danner sammen med stuehus og to længer et veldefineret gårdrum med knoldebro. Anlægget ligger i åbent land trukket væk fra vejen med adgang via en markvej og er omgivet af marker og damme/søer. Fremstår autentisk og aflæseligt som udlænge med små jernvinduer og portgennemgang med portfløje. Velholdt. Bevaringsværdi 4: Velproportioneret udlænge med enkle, harmoniske facader. Tydeligt en funktionsbygning og kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende med fire længer omkring en gårdsplads og kig til marker. 171

173 Anbefalinger: Stuehus: Udtrykket vil blive mere elegant, hvis skorstene bliver genskabt det vil give en lodret bevægelse, der vil gøre udtrykket lettere, især mod det visuelt lidt tunge sortglaserede tegltag. Terrassedør med glas i hele højden er fremmed for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. Ved næste tagomlægning kan ovenlysvinduer med fordel gøres mindre. Udlænger: De nye tiltag er udført med respekt for de oprindelige huse med gode nye vinduer og fastholdelse af vinduestakt. Dog kan udtrykket forbedre ved næste tagomlægning, hvis ovenlys og kviste gøres mindre; de to store kviste mod gården er noget bastante til huset, og ovenlysvinduerne mod haven står visuelt som store huller i tagfladen. 172

174 Adresse: Stavnsholt Gydevej 68 Opført: 1876 Bevaringsværdi: 6 Beskrivelse: Stuehus, 1876, bygning 1: Nordtoftdal. Udstykket fra Stavnsholts overdrev. Bygningen fremstår meget ændret, og historien er vanskeligt aflæselig, men struktur som gårdanlæg er synlig. Længehus med god hovedform, men med ujævne facader pga. forskellige dør- og vinduesformater, der visuelt skaber huller i murene. Fremstår som et nyere hus. Danner sammen med udlænger en gårdsplads, der dog er meget åben og dermed lidt udflydende. Ligger godt ved vejen. Er som struktur aflæselig som gårdanlæg, men fremstår som nyere huse pga. om- og tilbygninger med nyere overflader, vinduer og døre i nyere formater og typer. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 6: Fremstår ændret og som et nyere hus og derfor uden særlige bevaringsmæssige interesser, men er en del af den aflæselige gårdstruktur. Udlænger, 1876, bygning 2: Nordtoftdal. Udstykket fra Stavnsholts overdrev. Bygningen fremstår meget ændret, og historien er vanskeligt aflæselig, men struktur som gårdanlæg er synlig. Sammenbyggede udlænger i flere fløje med ujævne facader pga. forskellige dør- og vinduesformater, lidt lukkede facader, der gør udtrykket lidt tungt. Fremstår som en nyere bygning med et noget fersk udtryk. Danner sammen med udlænger en gårdsplads, der dog er meget åben og dermed lidt udflydende. Ligger godt ved vejen med markante gavlmotiver. Er som struktur aflæselig som gårdanlæg, men fremstår som nyere bygninger pga. om- og tilbygninger med nyere overflader, vinduer og døre i nyere formater og typer. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 6: Et noget sammensat anlæg, der fremstår ændret og som nyere byg- 173

175 ninger og derfor uden særlige bevaringsmæssige interesser, men er en del af den aflæselige gårdstruktur. Anbefalinger: Bygningen har ikke særlige bevaringsmæssige interesser, og der knytter sig derfor ingen anbefalinger til. 174

176 Adresse: Stavnsholt Gydevej 70 Opført: 1827 og 1877 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Stuehus, 1877, bygning 2: Bigården. Udstykket fra overdrevet ved dets deling i 1790 erne. Stuehus til harmonisk gårdanlæg, der trods ombygning har hierarki ml. beboelse og funktionsbygninger og fortæller om bondesamfundets byggeskik; er dog sløret af nyere løsninger og materialer. Længehus med god hovedform og symmetriske og taktfaste facader, men husets opfattes lidt tungt pga. dominerende kviste mod haven, terrassedøre, der visuelt danner huller i facaden, og nyere vinduer. God sokkel af tilhugne granitkvadre. Danner med 3 længer, hvoraf østlængen er et nyere hus (ikke registreret), et veldefineret gårdrum med knoldebro. Anlægget ligger godt med portlængen langs markvejen i åbent land trukket væk fra landevejen med adgang via en markvej og er omgivet af marker. Fremstår aflæseligt som stuehus i en gård trods ændringer som nyt tag, ovenlysvinduer, kviste og nyere døre og vinduer, men har et nyere udtryk. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Længehus med god hovedform og god gesims, men nyere tiltag som store kviste, terrassedøre og ovenlysvinduer slører husets alder og udtryk. Er en del af en velbevaret gårdstruktur med et godt gårdrum og historisk fortælleværdi om bondesamfundets bygninger. Udlænge, 1827, bygning 4: Bigården. Udstykket fra overdrevet ved dets deling i 1790 erne. Udlænge til harmonisk gårdanlæg, der trods ombygning har hierarki ml. beboelse og funktionsbygninger og fortæller om bondesamfundets byggeskik; er dog sløret af nyere løsninger og materialer. Enkel udlænge delvist i bindingsværk, delvis i mur. Facader med muret gesims og få staldvinduer. Ændringer af muråbninger med bl.a. nyt indgangsparti på gårdsiden og træbeklædt gavl- 175

177 facade mod vejen gør udtrykket lidt tungt. Tegltag med ovenlysvinduer. Danner med 3 længer, hvoraf østlængen er et nyere hus (ikke registreret), et veldefineret gårdrum med knoldebro. Anlægget ligger godt med portlængen langs markvejen i åbent land trukket væk fra landevejen med adgang via en markvej og er omgivet af marker. Er aflæselig som udlænge i en gård trods ændringer som indgangsparti, gavl mod vejen og ovenlysvinduer, men fremstår ikke som en bygning fra Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Udlænge med god hovedform, men præget af ændringer, der gør udtrykket lidt tungt (indgangsparti og gavl mod vej). Har især værdi som del af en velbevaret gårdstruktur med et godt gårdrum og historisk fortælleværdi om bondesamfundets bygninger. Udlænge, 1827, bygning 5: Bigården. Udstykket fra overdrevet ved dets deling i 1790 erne. Udlænge til harmonisk gårdanlæg, der trods ombygning har hierarki ml. beboelse og funktionsbygninger og fortæller om bondesamfundets byggeskik; er dog sløret af nyere løsninger og materialer. Enkel udlænge med god hovedform. Enkle facader med muret gesims og små, gode staldvinduer. Tegltag med næsten ubrudte tagflader med enkelte små tagvinduer. Karakteriseres af portgennemgang afsluttet af buet stik; tagløsningen ovenover er dog lidt klodset. Danner med 3 længer, hvoraf østlængen er et nyere hus (ikke registreret), et veldefineret gårdrum med knoldebro. Anlægget ligger godt med portlængen langs markvejen i åbent land trukket væk fra landevejen med adgang via en markvej og er omgivet af marker. Fremstår aflæseligt som udlænge trods enkelte ændringer som klodset lægning af tagsten over buede portåbninger. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Udlænge med god hovedform og enkelt udtryk af funktionsbygning, men taget over portåbning giver et tungt udtryk. Har især værdi som del af en velbevaret gårdstruktur med et godt gårdrum og historisk fortælleværdi om bondesamfundets bygninger. 176

178 Anbefalinger: Stuehus: Det vil gøre bygningen mere harmonisk, hvis der ved næste tagomlægning blev lavet mindre kviste og ovenlysvinduer og evt. genskabt skorstene, der vil give huset nogle lodrette linjer, der vil gøre udtrykket mere let. Terrassedøre med glas i hele højden er fremmede for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. Ved næste vinduesudskiftning bør vælges vinduer med opdeling og dimensioner, der passer til et ældre hus, dvs. især med spinklere rammer/karme. Skorstenen i gavlen gør bygningen lidt sidetung. Vestlænge, bygning 4: Bevar et enkelt udtryk med bl.a. de forholdsvis lukkede murflader og små jernvinduer. Skorstenen på bindingsværksfacaden er fremmed for et ældre hus og gør bygningen lidt sidetung. Gavlen mod vejen fremstår noget rodet med et tilbagetrukket parti og nyere lidt flad bræddebeklædning. Den kan evt. mures til, eller partiet kan erstattes af bræddeporte eller -beklædning med mere karakterfulde brædder, evt. 1 på 2 tilsvarende i den modsatte gavltrekant. Indgangspartiet fra gårdrummet ligner et træk fra et moderne parcelhus og er fremmed for et historisk hus. Flyt evt. døren ud i facadeflugt, så facaden bliver sammenhængende. Ovenlysvinduer kan med fordel skiftes til mindre tagvinduer. Nordlængen, bygning 5: Bevar et enkelt udtryk med bl.a. de forholdsvis lukkede murflader og små jernvinduer. Taget over portgennemgangen er klodset udført med en enkelt række teglsten og inddækning frem for en opbygning, der begynder længere oppe på taget; den buede form har sandsynligvis passet til et oprindeligt stråtag, men en mere elegant bue kan også udføres med tegl. 177

179 Adresse: Stavnsholt Gydevej 93 Opført: 1850 og 1912 Bevaringsværdi: 4 og 5 Beskrivelse: Stuehus, 1912, bygning 1: Stenvadgaard. Udstykket fra overdrevet ved dets deling i 1790 erne. Tidstypiske detaljer fra beg. af 1900-tallet. Gårdens bygninger er fra forskellige tider med hierarki mellem beboelse og funktionsbygninger; fortæller om bondesamfundets byggeskik gennem tiden. Længehus med god hovedform, skifertag med spinkle tagkanter og taktfaste facader med gesims, hjørnepilastre og trappe. Stort set ubrudte tagflader med lille kvist og ovenlysvindue, skorsten. Tilbygning slører, men er dog underordnet i højde og facadeflugt. Danner sammen med 3 længer et veldefineret, langstrakt gårdrum med delvis knoldebro (det tidligere stuehus lå længere inde i gården). Ligger i åbent land trukket væk fra landevejen med adgang via en markvej og omgivet af marker. Mod vest flere nyere bygninger. Fremstår autentisk som stuehus i en gård fra begyndelsen af 1900-årene trods enkelte ændringer som ovenlysvindue, nyere døre og vinduer og den nyere tilbygning. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Tidstypisk stuehus fra begyndelsen af 1900-tallet med god hovedform og enkle udsmykninger. Del af gårdanlæg, der fortæller om bondesamfundets byggeskik og danner et veldefineret gårdrum. Har en flot beliggenhed i åbent land. Udlænge, 1850, bygning 4: Stenvadgaard. Udstykket fra overdrevet ved dets deling i 1790 erne. Længen aflæses ikke som en bygning fra Gårdens bygninger er fra forskellige tider med hierarki mellem beboelse og funktionsbygninger og fortæller om bondesamfundets byggeskik gennem tiden. Udlænge med god hovedform og enkelt udtryk uden særlige arkitektoniske værdier; i dag præget af ombygning med beboelsesvinduer og ikke aflæseligt som ældre hus. Udgør en del af det sammenbyggede gårdanlæg. 178

180 Danner sammen med stuehus og længer et veldefineret, langstrakt gårdrum med delvis knoldebro (det tidligere stuehus lå længere inde i gården). Ligger i åbent land trukket væk fra landevejen med adgang via en markvej og omgivet af marker. Er ændret fra funktionsbygning til udtryk af beboelse. Er ikke aflæselig som hverken funktionsbygning eller fra Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 5: Enkel, gedigen udlænge, der især har værdi som del af det samlede gårdanlæg, der danner et veldefineret gårdrum, men hvor bygningens oprindelige alder og udtryk er ændret. Anbefalinger: Stuehus: Stuehusets gårdside kan blive bedre, hvis ovenlysvinduet fjernes, gøres mindre eller evt. ændret til en lille kvist. Tilbygningen kan gøres visuelt mindre synlig, evt. ved begrønning eller en mørkere farve. 179

181 Adresse: Stavnsholt Gydevej 130 Opført: 1867 Bevaringsværdi: 6 Beskrivelse: Udlænge, 1867, bygning 2: Elmehøj. Tidligere udlænge til gårdanlæg, hvoraf stuehuset er revet ned og erstattet af et moderne parcelhus i gårdens modsatte del. Bevaret udtryk af funktionsbygning, men gårdstrukturen er sløret. Udlænge med enkelt udtryk og god hovedform, der dog påvirkes af skåret fra en nedrevet bygning. Revledøre og -porte og staldvinduer. Flankerer sammen med en parallelt liggende længe en gårdsplads med knoldebro og et stort træ i midten. Ejendommen ligger omgivet af marker, skov og eng. Det samlede gårdanlæg er sløret af manglende stuehuslænge og moderne parcelhus. Fremstår forholdsvis autentisk som enkel udlænge trods den nedrevne del og ændringer som bølgepladetag. En del ældre stalddøre og - vinduer. Er i meget dårlig stand med revner i murværket og råddent træ i revledøre og -porte. Bevaringsværdi 6: Udlænge med god hovedform og bevarede elementer som revledøre og staldvinduer, men stærkt præget af nedrevet vinkellænge og sløret gårdstruktur med nyt parcelhus. Udlænge, 1867, bygning 3: Elmehøj. Tidligere udlænge til gårdanlæg, hvoraf stuehuset er revet ned og er erstattet af et helt moderne parcelhuset i gårdens modsatte del. Bevaret udtryk af funktionsbygning, men gårdstrukturen er sløret. Udlænge med god hovedform og enkelt udtryk af funktionsbygning med kampestenssokkel, revledøre og -porte. Også nye og ændrede murhuller. Flankerer sammen med en parallelt liggende længe en gårdsplads med knoldebro og et stort træ i midten. Ejendommen ligger omgivet af marker, skov og eng. Det samlede gårdanlæg er sløret af manglende stuehuslænge og moderne parcelhus. 180

182 Fremstår forholdsvis autentisk som enkel udlænge trods ændringer som ændrede murhuller og bølgepladetag. Er i dårlig stand med revner i murværket og råddent træ i revledøre og -porte. Bevaringsværdi 6: Udlænge med god hovedform og bevarede elementer som revledøre og staldvinduer, men gårdstrukturen er sløret med nedreven længe og nyt parcelhus. Anbefalinger: Udlængerne sættes om muligt i stand med bevaring af det enkle udtryk af funktionsbygning i form af revledøre, -porte og -luger samt jernvinduer. Skåret efter den nedrevne længe kan mures til som en lukket gavl. Uanset en evt. istandsættelse er udtrykket af historisk gårdanlæg stærkt svækket af den manglende længe og det helt nye parcelhus, der slet ikke passer til en gård-/landbebyggelse. 181

183 Adresse: Stavnsholtvej 214 Opført: 1880 Bevaringsværdi: 6 Beskrivelse: Hovedhus, 1880, bygning 1: Virker som et nyere anlæg med historiserende detaljer som trempelbrædder og svejfede spærender. Er svært aflæseligt som ældre hus. Trempel er i området normalt brugt til udlænger og ikke til beboelseshuse. To længer bygget sammen med mellembygning og to gavle markant mod vejen. Trempelbrædder, svejfede spærender. Lidt tungt udtryk, især i gavlene pga. vinduessætning og bræddeklædt spidsgavl. Ligger ved vejen med gavlene ud til vejen. Ellers omgivet af mark og eng. Virker meget ombygget og fremstår som et nyere hus med historiserende detaljer og udtryk. Velholdt. Bevaringsværdi 6: Bygning af to sammenbyggede, parallelt liggende længer med markant dobbeltgavlmotiv mod vejen. Gavle har et lidt tungt udtryk. Bygningen fremstår ændret ift. sin alder og som et nyere hus og er ikke aflæselig som et historisk hus. Anbefalinger: Bygningen har ikke særlige interesser ift. bevaringsværdier, men den kan arkitektonisk løftes ved bedre komposition i gavlene f.eks. mere ensartede eller proportionerede formater i vinduer og mere harmonisk placeret. Trempelbeklædningen giver bygningen karakter, men da det normalt er udlænger, der har trempelbrædder, giver det er lidt misvisende signal at have dem på hele bygningen det er ikke i henhold til byggeskikken. 182

184 Adresse: Studekrogen 3 Opført: 1889 Bevaringsværdi: 3 og 4 Beskrivelse: Stuehus, 1889, bygning 4: Studekroghus. Skovløberhus. Del af anlæg med et stuehus og en enkelt mindre udlænge/udhus, der er typisk for skovvæsenets anlæg som bolig og arbejdsplads for skovens arbejdere og funktionærer. Enkelt længehus med god hovedform, heltag med stråtag og kragtræer, ubrudt tagflade. Lidt tungt facadeudtryk mod gården med ujævn takt og vinduer i forskellige formater. Godt samlet anlæg med to længer i vinkel samt et lavt udhus. Ligger i skovbrynet ved en skovvej fysisk og visuelt afskilt af et rafteplankeværk. Nyere plejehjem er bygget meget tæt på og slører bygningens oprindelige miljø. Fremstår forholdsvis autentisk trods ændringer som ændrede muråbninger og vinduesformater, nyere døre og vinduer. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Enkelt og velproportioneret længehus med taktfaste facader og flotte ubrudte tagflader. Er sammen med udhuset typisk for skovbrugets anlæg, og bygningerne i vinkel danner en gårdsplads. Godt placeret ved skovbrynet. Udhus, intet årstal, intet bygningsnummer: Studekroghus. Del af anlæg til skovløberhus med et stuehus og en enkelt mindre udlænge/udhus, der er typisk for skovvæsenets anlæg som bolig og arbejdsplads for skovens arbejdere og funktionærer. God hovedform. Enkel, typisk funktionsbygning med meget murflade ift. muråbninger med revledøre og jernvinduer. Heltag med stråtag og kragtræer, ubrudt tagflade, skorsten. Godt samlet anlæg med to længer i vinkel samt et lavt udhus. Ligger i skovbrynet ved en skovvej fysisk og visuelt afskilt af et rafteplankeværk. Nyere plejehjem er bygget meget tæt på og slører bygningens oprindelige miljø. Fremstår forholdsvis autentisk. Almindeligt vedligeholdt. 183

185 Bevaringsværdi 4: Enkel, gedigen funktionsbygning, der især har værdi som del af den samlede ejendom, hvor udlænge i tæt sammenhæng med stuehus er typisk for skovbrugets anlæg og har stor kulturhistorisk fortælleværdi. Ligger godt i skovbrynet. Anbefalinger: For begge bygninger gælder det at bevare det enkle og uprætentiøse udtryk, herunder de ubrudte tagflader. Stuehus: Evt. retabler skorsten på stuehuset det vil give huset mere karakter. 184

186 Adresse: Søvej 8 Opført: 1780 Bevaringsværdi: 2 Beskrivelse: Udhus, 1780, bygning 2: Udhus, evt. vognport, til Farumgaard og en vigtig del af det samlede herregårdsmiljø. Velbevaret og enkel funktionsbygning med antikvarisk værdi. Velproportioneret udhus med velkomponerede facader i kraft af bindingsværkets rytme og gode rødmalede revledøre og -porte. Flotte ubrudte tagflader med stråtag og kragtræer, bræddeklædte gavle. Markant sort sokkel af kampesten under østgavl. Ligger lige ved hovedbygningen og ved den offentlige sti og indgår i tæt sammenhæng med hovedbygningen og som en vigtig del af det samlede anlæg, der tæller andre udhus i parken med flot beliggenhed ved søen. Fremstår autentisk som udhus/udlænge. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 2: Enkelt, velproportioneret og velbevaret udhus med flotte ubrudte tagflader. Vigtig i det samlede anlæg med fredet hovedbygning både kulturhistorisk og miljømæssigt med fortælling om forskellige bygningstyper i et herregårdsmiljø og smuk beliggenhed. Anbefalinger: Bevar det eksisterende enkle og uprætentiøse udtryk, herunder de ubrudte tagflader og de traditionelle vinduer og døre/porte. 185

187 Adresse: Trevangsvej 11 Opført: 1887 Bevaringsværdi: 5 Beskrivelse: Udlænge, 1887, bygning 2: Tidl. stald til gårdanlæg, hvor stuehuset er revet ned og er erstattet af et moderne hus. Bevaret udtryk af funktionsbygning i en gårdstruktur og dermed en del af fortællingen om bondesamfundet og dets byggeskik. Udlænge med enkelt udtryk og god hovedform. Danner sammen med øvrige længer og beboelseshus, der er godt placeret, hvor det opr. stuehus lå, en flot, veldefineret gårdsplads med knoldebro og vandpumpe. Ligger omgivet af marker og eng og i en lille enklave af mindre ejendomme på Trevangsvej. Fremstår autentisk som enkel udlænge trods enkelte ændringer som bølgepladetag. Bevaret enkelte jernvinduer, ældre luger og revledøre og -porte. Er i dårlig stand og fremstår meget slidt, men dog muligvis primært i overflader. Bevaringsværdi 5: Velproportioneret udlænge med enkelt og gedigent udtryk. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Godt beliggende med øvrige længer omkring en gårdsplads og i lille enklave. Udlænge, 1887, bygning 3: Tidl. lade til gård, hvoraf stuehus er revet ned og erstattet af et moderne hus. Bevaret udtryk af funktionsbygning og en del af fortællingen om bondesamfundets byggeskik. Forholdsvis spinkelt bindingsværk (typisk for Sjælland). Udlænge i bindingsværk på syldsten, enkelt udtryk og god hovedform med portgennemgang og bræddeklædte gavle. Staldvinduer, revledøre, -luger og -porte. Bølgepladetag. Danner sammen med øvrige længer og beboelseshus, der er godt placeret, hvor det opr. stuehus lå, en flot, veldefineret gårdsplads med knoldebro og vandpumpe. Ligger omgivet af marker og eng og i en lille enklave af mindre ejendomme på Trevangsvej. Fremstår autentisk som enkel udlænge trods 186

188 enkelte ændringer som bølgepladetag, forskellige vinduestyper. Bevaret enkelte ældre luger og revledøre og -porte. Er i dårlig stand og fremstår meget slidt, men dog muligvis primært i overflader. Bevaringsværdi 5: Velproportioneret udlænge med enkelt og gedigent udtryk. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Godt beliggende med øvrige længer omkring en gårdsplads og i lille enklave. Anbefalinger: Bygningerne er i dårlig stand, så det vigtigste er at sætte dem i stand på en nænsom måde dvs. bevar det enkle og uprætentiøse udtryk og de bygningsdele, der kan bevares, som vinduer, døre og porte. Anlægget kan blive rigtig godt, hvis udlængerne samt gårdspladsens belægning bevares og sættes i stand! 187

189 Adresse: Trevangsvej 17 Opført: 1870 Bevaringsværdi: 5 Beskrivelse: Beboelseshus, 1870, bygning 1: Rosenlund. Opr. to længer med stuehus og udlænge/udhus, der i dag er bygget sammen og indrettet til beboelse. Hierarkiet mellem bolig og funktionsbygning er sløret. Forholdsvis spinkelt bindingsværk (typisk for Sjælland). To længer bygget sammen i vinkel. Gode proportioner på de enkelte længer. Delvist bindingsværk, delvist dækket/udmuret. Bræddeklædte gavle, bølgepladetag med kvist og ovenlysvinduer. Lidt ujævne facader pga. forskellige dør- og vinduestyper og -formater. Vinkelbygningen danner et gårdrum, der med flisebelægning opfattes som en terrasse. Ejendommen ligger omgivet af marker og i en lille enklave af mindre ejendomme på Trevangsvej. Er aflæseligt som ældre landhus, men er ændret en del i form af sammenbygning, forskellige typer og formater af nyere vinduer og døre, nye muråbninger og fjernet/skjult bindingsværk. På havesiden synligt bindingsværk meget regulært og måske omsat/repareret. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 5: Vinkelbygning med gode proportioner og aflæseligt som ældre bygning med en bolig- og en funktionsdel, men også rettet en del op til et nyere udtryk. Ligger godt placeret i en lille enklave og med marker omkring. Anbefalinger: Terrassedøre med glas i hele højden er fremmede for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. Det vil klæde bygningen med et andet tagmateriale, f.eks. stråtag eller tegl vær opmærksom på, at opskalkningen ikke skal lave et knæk i tagfladen, men en blød kurve. Ovenlysvinduer bør fjernes eller gøres mindre. 188

190 189

191 Adresse: Trevangsvej 156 Opført: 1850 og 1880 Bevaringsværdi: 3 Beskrivelse: Stuehus, 1850, bygning 1: Egemosegård. Udstykket af Sejlgårdens overdrevslod. Stuehus sammenbygget med tidligere udlænge, så hierarkiet er let sløret, men dog tydeligt et gårdanlæg, der fortæller om landbosamfundet og dets byggeskik. Stuehus bygget sammen med tidl. udlænge i god helhed. Velproportionerede fløje m. stråtag og kragtræer; oprindeligt stuehus med taktfaste facader, skorstene, sugfjæl, ubrudte tagflader. Tilbygget vinkelfløj med bræddeklædt gavl og rytterlys. Længer danner sammen med en fritliggende længe mod vest en veldefineret gårdsplads med knoldebro. Godt samlet anlæg, der ligger godt ved vejen med marker og enge omkring bortset fra mod syd, hvor nyere boligkvarter er vokset ud til vejen. Det oprindelige stuehus er meget autentisk trods ændringer som udestue, mellembygning og nyere vinduer, der dog er traditionelt udført. Udlængen er svært aflæselig som funktionsbygning, dog er enkelte staldvinduer bevaret. Velholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportionerede fløje med flotte, ubrudte tagflader, velkomponerede facader, god helhed og et velbevaret udtryk af gårdanlæg trods ændringer og dermed en del af fortællingen om bondesamfundets byggeskik. Udlænge, 1880, bygning 2: Egemosegård. Udstykket af Sejlgårdens overdrevslod. Udlænge med velbevaret udtryk som funktionsbygning og en vigtig del af gårdanlægget, der fortæller om landbosamfundet og dets byggeskik. Meget velproportioneret længebygning med stråtag og kragtræer, kviste med høluger, sugfjæl. Ældre staldvinduer og stalddøre i taktfaste, velkomponerede facader. Længen danner sammen med stuehus/længe en god og veldefineret gårdsplads med knoldebro. 190

192 God helhed, der også omfatter en mindre udlænge ved siden af, og ligger godt ved vejen med marker og enge omkring bortset fra mod syd med nyere boligkvarter. Fremstår meget autentisk trods ændringer og velbevaret som funktionsbygning med bygningsdele og detaljer intakte. Velholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret udlænge med enkelt og gedigent udtryk med karakterfulde rødmalede revledøre og -luger. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Danner afgrænsning i god gårdsplads. Udlænge, 1880, bygning 4: Egemosegård. Udstykket af Sejlgårdens overdrevslod. Udlænge med velbevaret udtryk som funktionsbygning og en vigtig del af gårdanlægget, der fortæller om landbosamfundet og dets byggeskik. Velproportioneret længebygning med stråtag og kragtræer, bræddeklædte gavle. Delvist i bindingsværk malet over stok og sten (typisk for områdets opr. byggeskik). Ældre staldvinduer og stalddøre i velkomponerede facader. Længen ligger væk fra de bygninger, der omkranser gårdspladsen, men er med i den samlede helhed og synlig med sin gavl ved vejen. Anlægget ligger godt ved vejen med marker og enge omkring bortset fra mod syd med nyere boligkvarter. Fremstår meget autentisk og velbevaret som funktionsbygning med bygningsdele og detaljer intakte. Almindeligt vedligeholdt, stråtag dog lidt slidt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret udlænge med enkelt og gedigent udtryk med karakterfulde rødmalede revledøre og bindingsværk. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om bondesamfundet og dets byggeskik. Del af samlet anlæg med forskellige placeringer og bygningstyper. 191

193 Anbefalinger: Et meget flot og velbevaret anlæg, så det handler primært om at bevare det, som det er bevar især de flotte, ubrudte tagflader, det enkle udtryk og de ældre døre, vinduer, luger og porte samt bygning 4 s hvide facader over stok og sten. Sten/grus på gårdsplads foran indgang hører mere til en villa/parcelhus og passer ikke så godt til en gård/landejendom. Bevar derimod belægningen med knoldebro. Stuehus: Terrassedøre med glas i hele højden er fremmede for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. 192

194 Adresse: Vangmosen 4 Opført: 1812 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Udhus, 1812, bygning 2: Mosehuset. Tidl. udlænge hørende til en bolig (genopført 1989). Har udtryk af beboelse, men karakteren som ældre funktionsbygning kan stadig aflæses i de små dimensioner. Noget oprettet, men antikvarisk værdi pga. alder. Enkel udlænge med god hovedform, heltag med stråtag og kragtræer, ubrudt tagflade, skorsten, bræddeklædte gavle, svejfede spærender. Ligger på en stikvej, men skjult bag nyere carport, og med gavlen mod landevejen, men afskåret fysisk og visuelt af plankeværk. Er en del af ejendommen, men har ikke tæt rumlig tilknytning til hovedhuset. Fremstår lidt ændret, men kan stadig aflæses som enkel funktionsbygning trods ændringer som ændrede muråbninger og -formater, nyere døre og vinduer. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Enkelt og velproportioneret landhus, der fremstår nyere, men har antikvarisk værdi pga. sin alder og med god hovedform og flotte ubrudte tagflader. Anbefalinger: Bevar det enkle og uprætentiøse udtryk af landbygning og pas på med at rette for meget op, så alle skævheder forsvinder. 193

195 Adresse: Ved Kollekolle 2 Opført: 1900 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Beboelseshus, 1900, bygning 1: Hvidhus. Et af de få (evt. det sidste) bevarede opr. arbejderhuse til Kollekolle. Har muligvis på typisk vis været et dobbelthus jf. den symmetriske facade. Længehus med enkelt udtryk og god hovedform med teglhængt heltag, muret gesims, skorsten. Nogenlunde symmetriske facader. Ligger trukket lidt væk fra landevejen i overgang mellem skov og marker, let hævet i terræn. God sammenhæng med lille udhus, der danner et samlet, enkelt anlæg. Fremstår forholdsvis autentisk trods ændringer som nyere døre og vinduer, ovenlysvinduer, udestue. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Enkelt længehus med symmetriske facader. Historisk interessant som tidligere arbejderbolig. God sammenhæng med udhus i typisk anlæg med stuehus og udhus. Anbefalinger: Der har sandsynligvis været to skorstene, og det vil give bygningen er mere elegant udtryk, hvis den anden bliver genskabt. Udestuen er lidt voldsom i størrelsen og kan med fordel fjernes eller gøres mindre eller mindre synlig, evt. ved en mørk, afdæmpet farve eller begrønning. 194

196 Adresse: Ved Kulhus 3 Hovedbygning er fredet og ikke med i SAVEregistreringen. Opført: 1820 Bevaringsværdi: 3 Beskrivelse: Udlænge, 1820, bygning 2: Udlænge til Kulhus. Stadig udtryk af udlænge trods ændrede vinduesstørrelser og formater. Velproportioneret længebygning med taktfaste facader med muret gesims og murværksdekoration i gavl. Heltag af strå med kragtræer, læssekviste med nyere vinduer og på bagsiden tagvinduer nedfældet i tagfladen. Er en integreret del af udlængeanlægget til hovedbygningen Kulhus; danner gårdsplads m. knoldebro ift. hovedbygningen og mod øst med de parallelle længer. Er en del af den samlede enklave Ved Kulhus. Fremstår autentisk og aflæselig som udlænge trods ændringer som enkelte ændringer af murhuller, fransk altan, nyere døre og vinduer. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret udlænge. Fortælleværdi om bondesamfundets bygninger og især som driftsbygninger til den fredede Kulhus; samlet er det et markant, historisk anlæg, der ligger godt ved vejen og i enklaven Ved Kulhus. Udlænge, 1820, bygning 3: Udlænge til Kulhus. Tidligere kostald. Forholdsvis stor dybde og kraftigere bindingsværk end normalt fra den tid antyder en stor gård. Velproportioneret, dyb længebygning med forholdsvis taktfaste murede langfacader og gavle i bindingsværk. Heltag med flotte ubrudte tagflader af strå, kragtræer. Integreret del af anlægget til Kulhus; danner gårdsplads m. knoldebro mod vest med hovedbygningen og mod øst med den parallelle bindingsværkslænge. Mure med murpiller omkring portåbning. Gavlen markant fra vejen. Del af enklaven Ved Kulhus. Fremstår forholdsvis autentisk trods ændringer som nye murhuller og formater og nyere døre og vinduer. Almindeligt vedligeholdt, men dog lidt slidt bl.a. i gavl mod vejen. 195

197 Bevaringsværdi 3: Velproportioneret udlænge med flotte, ubrudte tagflader. Fortælleværdi om bondesamfundets bygninger og især som driftsbygninger til den fredede Kulhus; samlet er det et markant, historisk anlæg, der ligger godt ved vejen og i enklaven Ved Kulhus. Udlænge, 1820, bygning 4: Udlænge til Kulhus. Tidligere svinestald. Tydeligt aflæselig som funktionsbygning trods beboelsesvinduer. Bindingsværkskonstruktion tilsyneladende delvist med udvendige sidebånd, der er typisk for egnen. Velproportioneret, lav længebygning med rytmiske facader i kraft af bindingsværkets fagdeling. Heltag med flotte ubrudte tagflader af strå, kragtræer, svejfede spærender, skorsten. Bræddeklædte gavle med luge. Mod gården jernvinduer, på bagsiden træ. Integreret del af anlægget til Kulhus; danner gårdsplads med den parallelle udlænge. Mure med murpiller omkring portåbning. Ligger med gavlen synlig fra vejen og er en del af den samlede enklave Ved Kulhus. Fremstår forholdsvis autentisk. Fremstår lidt slidt, måske primært overflader. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret udlænge med flotte, ubrudte tagflader. Fortælleværdi om bondesamfundets bygninger og især som driftsbygninger til den fredede Kulhus; samlet er det et markant, historisk anlæg, der ligger godt ved vejen og i enklaven Ved Kulhus. Anbefalinger: Alle udlænger er forholdsvis autentiske, så bevar dem, som de er, og pas på med at ændre for meget til boligudtryk med døre, vinduer og belægninger. Terrassedøre med glas i hele højden er fremmede for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. Vinduer bør generelt have spinklere sprosser. Pladsen med fliser kan med fordel ændres til anden og mere traditionel belægningstype det vil styrke anlæggets historiske karakter. Pas på at terrænet omkring bindingsværkslængen, bygning 4, ikke vokser for meget op over facaderne. 196

198 Adresse: Ved Kulhus 4 Opført: 1900 Bevaringsværdi: 7 Beskrivelse: Beboelseshus, 1900, bygning 1: Enkelt længehus med heltag med bølgeplader, skorsten. Facader har nyere skalmure med afstand til tagfoden, hvilket sammen med generelt nyere overflader, materialer vinduer og døre samt tilbygninger giver et tung og uklart udtryk. Ligger med facaden langs vejen og er en del af den samlede enklave Ved Kulhus, hvor det dog primært er bygningens placering som en del af husrækken, der er vigtig frem for bygningen selv. Fremstår meget ændret i hovedform, materialer og overflader. Er i dårlig stand. Bevaringsværdi 7: Enkelt hus, der i sig selv ikke har særlige bevaringsmæssige værdier, men hvis placering langs vejen i enklaven Ved Kulhus dog er vigtig miljømæssigt. Anbefalinger: Bygningen har ikke særlige bevaringsmæssige interesser, og der knytter sig derfor ingen anbefalinger til, men det er vigtigt for bebyggelsesstrukturen på netop dette sted, at der ligger et mindre og enkelt hus langs vejen. 197

199 Adresse: Ved Kulhus 6 Opført: 1902 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Beboelseshus, 1902, bygning 1: Enkelt længehus med mansardtag og frontkvist mod gaden, er lidt tung pga. størrelse og døre med nyere balkon, men giver samtidig karakter sammen med tre små, rigt dekorerede kviste. 2 skorstene. Vindfløj med drage. Ligger med facaden langs vejen og er en del af den samlede enklave Ved Kulhus som en vigtig del af husrækken. Balkon og døre i frontkvist skæmmer. Nyere døre og vinduer er ikke tilpasset. Var under ombygning på registreringstidspunktet med bl.a. udskiftning af tag. Fremstår lidt slidt (under ombygning på registreringstidspunktet). Bevaringsværdi 4: Længehus med frontkvist og småkviste, der giver karakter, men tynges lidt af balkon og døre i frontkvist. En vigtig del af enklaven Ved Kulhus både historisk og som en del af husrækken. Anbefalinger: Balkonen foran frontkvisten er meget voldsom og kan med fordel fjernes. Dørene i frontkvisten er ligeledes noget voldsomme, både visuelt og typologisk, da der normalt ikke er døre her de kan med fordel ændres til vinduer eller gøres visuelt mindre markante. Vinduer i gadefacaden bør udskiftes til traditionelle vinduestyper ift. opdeling og dimension, dvs. med rammer og spinkle sprosser. 198

200 Adresse: Ved Kulhus 8 Opført: 1830 Bevaringsværdi: 3 Beskrivelse: Beboelseshus, 1830, bygning 1: Landbus med antikvarisk værdi. Enkelt længehus med heltag med stråtag og kragtræer, sugfjæl, skorsten. Taktfaste facader med vinduer og døre, der følger bindingsværkets fagdeling. Bræddeklædte gavle (nyere brædder) med træbalkoner gør bygningen lidt tung. Ligger med facaden langs vejen og er en del af den samlede enklave Ved Kulhus som en vigtig del af husrækken. Lavt stakit er ok, fordi der stadig er tæt visuel forbindelse. Fremstår forholdsvis autentisk, men balkoner i gavle og bræddebeklædning i gavlene skæmmer. Nyere døre og vinduer er søgt tilpasset. Almindeligt vedligeholdt, stråtag lidt slidt. Bevaringsværdi 3: Enkelt længehus med god hovedform og rytmiske facader i bindingsværk. Flotte, næsten ubrudte tagflader. Godt historisk landhus og en vigtig del af miljøet Ved Kulhus. Anbefalinger: Gavlenes bræddebeklædning kan med fordel udskiftes til brædder af bedre kvalitet og opsat 1 på 2. Balkoner i gavle slører udtrykket af historisk hus og kan med fordel fjernes, alternativt gøres mindre bastante. Terrassedøre med glas i hele højden er fremmede for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. 199

201 Adresse: Ved Kulhus 10 Opført: 1875 Bevaringsværdi: 4 Beskrivelse: Beboelseshus, 1875, bygning 1: Højlundshus. Enkelt længehus med god hovedform med heltag med stråtag og kragtræer, muret gesims, skorsten. Facader med ujævn takt, massive murpartier og forskellige vinduesformater samt meget store kviste gør udtrykket lidt tungt. Ligger med facaden godt langs vejen og er en del af den samlede enklave Ved Kulhus. Danner et godt anlæg sammen med udhus. Fremstår forholdsvis autentisk, men sløres af store kviste, ændringer i murhuller og formater. Nyere døre og vinduer er søgt tilpasset. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 4: Enkelt længehus med god hovedform, men lidt voldsomme kviste, der gør udtrykket tungt. Aflæseligt som historisk landhus og en vigtig del af miljøet Ved Kulhus. Udhus, 1875, bygning 2: Højlundshus. Er som udlænge en del af anlægget med hovedhuset. Udhus/udlænge med enkelt udtryk og god hovedform, stråtag med kragtræer, skorsten, høluge, revledøre og -luge og staldvinduer af jern. Er trukket væk fra vejen og dermed ikke så aktiv en del af den samlede enklave. Danner en god sammenhæng med hovedhuset. Fremstår autentisk med få ændringer. Almindelig stand, dog stråtag slidt. Bevaringsværdi 4: Enkelt udhus med god hovedform og en god sammenhæng med stuehuset i et typisk anlæg med hovedhus og udhus. Aflæseligt som historisk landhus og en del af miljøet Ved Kulhus. 200

202 Anbefalinger: Bevar det enkle og uprætentiøse udtryk af landbygning og udhus. Stuehus: Stuehuset kan forbedres ved at gøre kvistene mindre, næste gang taget skal omlægges. Ved næste vinduesudskiftning bør vælges vinduer med spinklere sprosser. Terrassedør med glas i hele højden er fremmed for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. 201

203 Adresse: Værløse Gydevej 3 Opført: 1791 Bevaringsværdi: 3 Beskrivelse: Beboelseshus, 1791, bygning 1: Gl. Skovehavegaard. Udflyttet fra Kirke Værløse lige efter udskiftningen og har antikvarisk værdi. Har haft flere længer. Forholdsvis spinkelt bindingsværk (typisk for Sjælland). Gennemstukne bjælkeender (vidner om en ældre tids byggeskik). Vinkelbygning med velproportioneret hovedform, rytmisk vinduessætning, der følger bindingsværkets fagdeling. Heltag med strå, kragtræer og skorstene. Bræddeklædte gavle. Enkelte kviste. Mod haven store vinduespartier, der visuelt danner huller i facaden. Vigtig del af bebyggelse ved Ryget omkring slyngede vejforløb. Ligger godt i vejens kurve. De to længer definerer gårdspladsen, der har været mere markant, da de nu nedrevne længer fandtes. Fremstår autentisk med lave facader, lille dybde, små vinduer og spinkelt bindingsværk med gennemstukne bjælkeender dog store vinduer mod haven, nye døre. Signalerer mere mindre husmandssted end større gård. Vinduer nyere, men tilpasset husets udtryk. Almindeligt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Velproportioneret landhus med taktfaste og harmoniske facader. Kulturhistorisk vigtig som fortælling om udskiftningen, bondesamfundet og dets byggeskik. Flot beliggende i enklave og ved slynget vej, kig til marker og med to længer omkring en gårdsplads. Anbefalinger: Bygningen er velbevaret, så det gælder primært om at bevare den, som den er. Dog kan udtrykket forbedres: Terrassedøre med glas i hele højden er fremmede for et ældre hus; en dørtype med et lukket felt nederst passer bedre. Store vinduer på bagsiden virker visuelt som huller i facaden og kan med fordel ændres til mindre vinduer eller døre med opdeling, der passer til et historisk hus. 202

204 Adresse: Åsevang 1 Opført: 1866 Bevaringsværdi: 3 Beskrivelse: Beboelseshus, 1866, bygning 1: Åsevangshus. Lille, velproportioneret hus med god hovedform med heltag med stråtag og kragtræer og lille kvist og udhæng over indgangsdøren. Muret gesims, skorsten. Står delvis på syldsten. Ligger trukket væk fra, men tæt på enklaven Ved Kulhus. Ligger godt i skovbrynet for enden af en skovvej. Fremstår meget autentisk trods ændringer som fransk altan, ny hoveddør og nyere vinduer, men også en del gamle vinduer bevaret. Godt vedligeholdt. Bevaringsværdi 3: Enkelt, velproportioneret og velbevaret hus med god beliggenhed i skovbrynet og Ved Kulhus. En god repræsentant for små og ydmyge skovhuse. Anbefalinger: Huset er velbevaret, så det er vigtigt at bevare det, som det er, med en del gamle vinduer og et enkelt og uprætentiøst udtryk. Fransk altan i gavl/terrassedør med glas i hele højden er fremmed for et ældre hus; kan med fordel ændres til et vindue eller en dørtype med et lukket felt nederst, der vil gøre hullet i gavlen visuelt mindre. 203