Kopi fra DBC Webarkiv
|
|
- Olaf Svendsen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Svend Strunge : Optimering af fremløbstemperatur giver store besparelser på Fyn Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. dbc@dbc.dk
2 Optimering af fremløbstemperatur giver store besparelser på Fyn Samtidig med økonomiske besparelser mindsker Fjernvarme Fyn A/S CO 2 -udslippet ved at optimere fremløbstemperaturen. OPTIMERING Af direktør Per Rimmen, Fjernvarme Fyn A/S, og civilingeniør Svend Strunge, NIRAS A/S Baggrund Fjernvarme Fyn har i mange år gået foran vedrørende optimering af energien og reduktion af varmetab til omgivelserne. Det er sket gennem en løbende renovering af nettet, udnyttelse af overskudsvarme samt en målrettet indsats mod at få nettet optimeret til det aktuelle forbrug. Også tiltag hos forbrugerne har medvirket til en reduktion af energibehovet. Sidstnævnte indsats fortsætter ikke mindst i kraft af Energistyrelsens bekendtgørelse nr. 1105, som indebærer, at Fjernvarme Fyn skal medvirke til energibesparelser hos forbrugerne på yderligere kwh om året frem til år Af figur 1 fremgår, at i snit kan fremløbstemperaturen reduceres med knap 9 C, hvilket svarer til en årlig besparelse i Korup på kroner. For Fjernvarme Fyn som helhed viser afprøvningen, at der kan opnås besparelser svarende til ca. 6,5 mio. kr. pr. år. Denne artikel gennemgår, hvorledes Fjernvarme Fyn kan opnå disse besparelser, og den kan forhåbentlig inspi- Parallelt med disse nye besparelser, har Fjernvarme Fyn sat sig for at gennemføre yderligere besparelser på netsiden dette skal ske gennem en optimering af fremløbstemperaturen, så varmetabet reduceres mest muligt uden påvirkning af forbrugerne. Ved at sikre at temperaturen i nettet er præcis, hvad der er behov for og ikke mere, nedsættes energitabet betragteligt. Et særligt optimeringsmodul anvendes til at opnå disse besparelser TERMIS Temperatur Optimator. Teknologien, som det seneste halve års tid er blevet testet på et repræsentativt område af nettet bydelen Korup - har vist sig at fungere meget tilfredsstillende. Ebbe Jørgensen, ansvarlig for projektering hos Fjernvarme Fyn, står ved shunten på Korup centralen hvor det varme vand fra transmissionsledningen blandes med koldt returvand. 36
3 rere andre fjernvarmeforsyninger til at gennemføre en analyse af deres potentielle besparelser ved at anvende denne teknologi. Fjernvarme Fyn i tal Fjernvarme Fyn har godt målere og en tilslutningsværdi på MW. Kanallængden er godt km. Temperaturniveauet er på fremløbet 90 C vinter og 78 C sommer, de tilsvarende værdier på returløbet er 40 C og 42 C. Yderligere oplysninger kan findes på Værktøj til optimering af fremløbstemperaturen Værktøjet til optimering af fremløbstemperaturen er en overbygning til fjernvarmeberegningsprogrammet TERMIS fra Seven Technologies og ligesom med TERMIS har Fjernvarme Fyn medfinansieret udviklingen af dette modul. TERMIS er en matematisk model af ledningsnettet, hvormed man kan simulere tryk, flow og temperaturer. TERMIS er koblet op til SRO anlægget IGSS32 og beregner løbende tilstanden i nettet, samt hvad der vil ske i de nærmeste 24 timer. Via en vejrprognose beregnes det fremtidige energiforbrug og med temperaturoptimeringsmodulet bestemmes den lavest mulige fremløbstemperatur for hver time 24 timer frem. Værdierne sendes af TERMIS tilbage til SRO systemet og anvendes som styrepunkter for fremløbstemperaturen. For at sikre, at forbrugerne ikke Figur 2 Besparelser for Korup Figur 1 Sammenhæng mellem reduceret fremløbstemperatur og besparelser måned for måned (venstre akse er DKK, højre akse er temperatur) påvirkes negativt af denne optimering, indlægges minimum fremløbstemperaturer i kritiske punkter, som optimeringen ikke må give anledning til overskrides. Hele systemet kører automatisk og senere også i closed loop men for at komme dertil er der en række ting, som først skal på plads. TERMIS model af nettet Forudsætningen for at kunne gennemføre disse besparelser er, at modellen afspejler virkeligheden bedst muligt. Er modellen for grov, vil optimeringen kunne give anledning til negative påvirkninger af forbrugerne er modellen for fin, stilles der unødvendige kapacitets- og performancekrav til computere med øgede omkostninger til følge. Fjernvarme Fyn arbejder med forskellige detaljeringsgrader af deres TERMIS modeller. Til projektering anvendes såkaldte 100% modeller, hvor alle ledninger og stik er med. Til driftsstøtte, hvor modellen er opkoblet til SRO, medtages alle ledninger fra dimension 20 og opefter. Til optimering af fremløbstemperaturen anvendes der yderligere forsimplede modeller typisk fra dimension 50 og opefter dog detaljeret omkring kritiske forbrugere. Modellerne vedligeholdes automatisk ved at koble modeller op mod GIS / ledningsregistrering og FAS. Fjernvarme Fyn anvender OKFDOK, som er udviklet til Fjernvarme Fyn, som har direkte kobling til de øvrige tekniske og administrative systemer i forvaltningen. Den meget detaljerede model kalibreres op mod SRO så tryk, flow og temperaturer stemmer overens med det målte. Disse informationer anvendes til at sikre, at de mindre detaljerede modeller giver samme resultater for den del af nettet, de omfatter. Afkølingen hos forbrugerne hentes via fjernaflæsningssystemet, som indsamler data fra repræsentative forbrugstyper i nettet. Alle tre type modeller kører kontinuerligt på basis af SRO data. (Fortsættes næste side) 37
4 (Fortsat fra forrige side) Projekteringsmodellen kører på foregående døgns data og står klar kl. 7 om morgenen. Dermed sikres, at al projektering sker på en opdateret og kalibreret model der er ikke behov for antagelser eller forudsætninger så vidt angår den nuværende situation. Driftsstøttemodellen kører hver time og ser 24 timer frem med input fra forbrugsprognosen. Der er indlagt advarsler og alarmer til supplement for dem, der findes i SRO på målepunkterne. Herved får driften et komplet overblik over situationen her og nu samt i timerne fremover og mulighed for at gribe ind, før et problem giver anledning til en negativ påvirkning af forbrugerne. Figur 3 Fremløbstemperatur før og efter reduktion. Temperaturoptimeringsmodellen kører hver time og beregner den optimale fremløbstemperatur for de næste 24 timer. Bestemmelse af besparelserne i Korup Baseret på SRO og fjernaflæsningsdata haves kendskab til alle relevante data. Der er udarbejdet gennemsnitsdata for 12 måneder, så besparelserne kan bestemmes for hele året og ikke blot for testperioden. Den gennem- 38
5 snitlige afkøling hos forbrugerne ligger på 37 C. Fjernvarmeprognosen for de næste døgn bestemmes af TERMIS ud fra meteorologiske data leveret af DMI. Data overføres til modellen via internettet hver 4. time og omregnes til energibehov vedr. opvarmning, varmt vand og ventilation. I perioden, hvor optimeringsprogrammet har været testet på anlægget, har den resulterende fremløbstemperatur ligget mellem 6 og 12 C lavere end den aktuelle fremløbstemperatur. På baggrund af den optimerede fremløbstemperatur blandes fremløbsvandet med returvand til den temperatur, optimeringen er kommet frem til. Figur 3 viser data fra starten af marts T_mix_f er den optimerede fremløbstemperatur. T_f er fremløbstemperaturen før blandingen med returvand. Derudover vises også udetemperatur og vindhastigheder for samme periode. Det fremgår, at den optimerede fremløbstemperatur ligger ca. 10 C lavere end temperaturen i transmissionsledningen frem til området. I starten af perioden sker der en indkøring, og efter 7. marts om morgenen er optimatoren tunet ind. Der pågår p.t. justeringer for at få en mere glat styrekurve end den viste. Det skal fremhæves, at der ikke er kommet klager fra forbrugere i perioden. I figur 4 til højre er selve optimeringsmodellen vist de gule labels er kritiske knuder, hvor en minimumstemperatur på 60 C skal overholdes i optimeringen. Herudover viser plottet temperaturen i de enkelte ledninger samt et tidsserieplot med temperaturer 24 timer frem. Endelig er der også et profilplot med temperaturen ad den kritiske vej gennem nettet. I fasen med bestemmelse af de mulige besparelser indsættes den optimerede fremløbstemperatur i en kontrolmodel, som er mere detaljeret (dimension 20 og opefter). Kontrolmodellen anvendes til at sikre, at den optimerede fremløbstemperatur ikke giver anledning til negative påvirkninger af forbrugerne og til at beregne besparelsen i energi i forhold til den normale fremløbstemperatur. Kontrolmodellen er sat op for hver måned og kalibreret mod SRO data. En lavere fremløbstemperatur giver anledning til en lavere afkøling hos forbrugerne hvilket der er taget højde for i analysen. En lavere fremløbstemperatur giver også anledning til et større flow for at afsætte samme energi. Det større flow giver anledning til et større tryktab i nettet og dermed krav til mere energi fra pumperne. Ved at sænke fremløbstemperaturen har man derfor en gevinst på den ene side lavere energitab til omgivelserne og en omkostning på den anden side øgede pumpeomkostninger fra hovedpumper samt omkostninger fra blandepumper. På baggrund af de hydrauliske og termiske beregninger kan en økonomisk analyse gennemføres idet enhedspriser for køb af energi er opgivet til kr. 69 pr. GJ (kr pr. kwh) og køb af el er opgivet til kr pr. kwh. Årsagen til at der er færre besparelser at hente om sommeren end om vinteren, er, at man allerede kører med lavere fremløbstemperatur om sommeren. Hertil kommer, at reduceres fremløbstemperaturen for meget, vil omløbs-flowet blive dominerende på omkostningssiden. De mulige besparelser kan omregnes til årsbasis ud Figur 4 Optimeringsmodellen fra hensyntagen til, hvilken fremløbstemperatur der er mulig i de forskellige måneder. For at få et billede af, hvor de kritiske forbrugere sidder i relation til for lav fremløbstemperatur, undersøges det, hvor mange forbrugere (knuder) som påvirkes af en reduceret fremløbstemperatur. Her viser det sig igen, at det er sommermånederne, som sætter begrænsninger. Man har således i dag 60 knuder med en temperatur under 55 C i juli måned (55 C ved forbruger svarer til 60 C ude i vejen). På tilsvarende vis analyseres antallet af kritiske knuder for de øvrige måneder. Beregningerne er baseret på månedsmiddelværdier samt faktiske måneder (via SRO). I det omfang disse måneder ikke måtte være repræsentative for normalåret, vil det naturligvis påvirke resultatet. Analysen viser, at en række omløb er overflødige og kan sløjfes. Suppleres der med yderligere 12 stk. termostatstyrede omløb, vil man kunne holde antallet af knuder over 55 C ved en 6 C reduktion på samme niveau som ved en 2 C reduktion med de nuværende omløb. Tilsvarende kan vintersituationen undersøges for en yderligere reduktion af fremløbstemperaturen. I perioder med relativt højt forbrug sker der kun en beskeden stigning i antallet af knuder under 60 C. Indlægges (Fortsættes næste side) 39
6 (Fortsat fra forrige side) der nye termostatstyrede omløb i de kritiske punkter bestemt ud fra julianalysen, viser beregninger, at i snit kan temperaturen sænkes knap 10 C og at variationen i fremløbstemperaturen over året dermed er betydeligt mindre end tidligere. Med udgangspunkt i en årlig besparelse på ca. kr på Korup vil den samlede årlige besparelse for hele Fjernvarme Fyn udgøre ca. 6,5 mio. kr. Konklusion På trods af, at Fjernvarme Fyn allerede har og løbende gennemfører en optimering af nettet, er der fortsat mulighed for at spare energi og reducere CO 2 - udslippet. Aftestningen på Korup området af optimering af fremløbstemperaturen med TERMIS Temperatur Optimator har vist, at det fortsat er muligt at gennemføre betragtelige besparelser ved målrettet anvendelse af IT. Figur 5 Besparelser ved forskellige fremløbstemperaturer. Pay-back på Korup er vurderet til ca. 1 år, når omkostninger til ombygninger, ny pumpe, styring samt analysearbejdet medtages på udgiftssiden. Fjernvarme Fyn er nu gået i gang med at implementere teknologien på resten af nettet i en prioriteret rækkefølge baseret på at starte med de lavest hængende frugter. ptri@odense.dk strunge@niras.dk 40
Advanced Control system fordele i forhold til optimering af fjernvarmedrift v/leif Jakobsen, salgschef, 7-Technologies A/S.
Advanced Control system fordele i forhold til optimering af fjernvarmedrift v/leif Jakobsen, salgschef, 7-Technologies A/S. Tlf: 26 37 80 89 7-Technologies Grundlagt i 1984 40 ansatte 2 forretningområder
Læs mereSmart Grids - fjernvarme inkluderer simulering, flow- og energimåling
Smart Grids - fjernvarme inkluderer simulering, flow- og energimåling Gennem anvendelse af centrale og decentrale VE-energikilder samt energilagring får kendskabet til flow og energiindhold i distributionssystemet
Læs mereBedre udnyttelse af FJERNVARMEN. få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert
Bedre udnyttelse af FJERNVARMEN få skik på AFKØLINGEN i dit varmeanlæg! FJERNVARME helt sikkert Sådan er det med FJERNVARME Rød = fremløb Blå = returløb I princippet er der med fjernvarme tale om en slags
Læs mereLavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær
SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen
Læs mereTermis Fjernvarmeoptimering
Termis Fjernvarmeoptimering 80 % af forsyningens investering ligger i distributionsnettet Termis giver dig fuld kontrol 2 Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer om driften, netværkets tilstand
Læs mereClorius Energistyring. Besparelser med optimal komfort
99.50.20-A Clorius Energistyring Besparelser med optimal komfort En vejledning til hvordan du kan holde varmen og samtidig belaste miljøet og din økonomi mindst muligt! Gælder for 1-strengede anlæg. Indholdsfortegnelse
Læs mereTillæg til Grønt Regnskab 2012
Tillæg til Grønt Regnskab 212 Varme Kommunes korrigerede varmeforbrug er samlet set steget med 1,9 % over de sidste to år. Dette er naturligvis et skuffende resultat, der vil blive arbejdet på at forbedre
Læs merePreHEAT Produkter til styring af boliger. Konference om fremtidens smarte fjernvarme - Bygningernes og forbrugernes rolle i det smarte energisystem
PreHEAT Produkter til styring af boliger Konference om fremtidens smarte fjernvarme - Bygningernes og forbrugernes rolle i det smarte energisystem Dagsorden Hvem er Neogrid Technologies PreHEAT cloudbaseret
Læs mereLave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning
Dansk Fjernvarme, 9. og 10. december 2014 Lave temperaturer i eksisterende fjernvarmeforsyning Flemming Hammer, Energiplanlægning og fjernvarme 1 Aktuel viden, udfordringer og perspektiver "Etablering
Læs mereHjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013.
Hjallerup Fjernvarme A.m.b.a. Beretning for 2012-2013. Ordinær generalforsamling 2012 2013. På Hjallerup Fjernvarmes vegne vil jeg byde velkommen til Hjallerup Fjernvarmes ordinære generalforsamling 2012
Læs mereCTS fra strategi til praksis
CTS fra strategi til praksis Om CTS fra strategi til praksis Processen Tekniske løsninger Projektmæssige løsninger Opvarmning af brugsvand i to trin Kontakter Udrulning af CTS i Brøndby Kommune er baseret
Læs mereTERMIS GIVER DIG FULD KONTROL!
FJERNVARMEOPTIMERING Realtidsovervågning og proaktive beslutninger PÅLIDELIG VARME TIL MERE END 100 MILLIONER HJEM is becoming TERMIS GIVER DIG FULD KONTROL! Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer
Læs mereRask Mølle Varmeværk
Rask Mølle Varmeværk Ordinær generalforsamling Tirsdag 11/6-2013 Formandens beretning om året der gik. Indledning: Det har hidtil været en tradition for mine forgængere at indlede formandsberetningen med
Læs mereBidrag til idékonkurrence Fjernvarmens Udviklingscenter Sommer 2011
Bidrag til idékonkurrence Sommer 2011 Udarbejdet af: 08500 Mette Thordahl Nørgaard mettethordahl@gmail.com petersen_mads@hotmail.com Resumé Dette bidrag til idékonkurrencen har udgangspunkt i et afgangsprojekt.
Læs mereFokus på fjernvarme. Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling
Fokus på fjernvarme Undgå ekstra regninger på grund af dårlig afkøling Aflæsningsspecifikation Målernr. Dato Aflæsning El 010106 36663 Varme 010106 90,514 Vand 010106 1009 Afkøling Installation Grad Enh
Læs mereHybridvarmepumper Gastekniske dage 2017
Hybridvarmepumper Gastekniske dage 2017 v/vagn Holk Lauridsen Videncenter for Energibesparelser i bygninger Emner de næste 30 minutter.. Kort om VEB.. Baggrunden og formål med udvikling af hybridvarmepumper
Læs mereDe afkølingsmæssige udfordringer ved anvendelse af energimåling. Lars Rasmussen Afdelingsleder, Teknisk Service Fjernvarme Fyn A/S
De afkølingsmæssige udfordringer ved anvendelse af energimåling Lars Rasmussen Afdelingsleder, Teknisk Service Fjernvarme Fyn A/S Organisation og omsætning Bestyrelse Direktør IT Koordinering Økonomi Distribution
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: René Salomon : Samtidighed for brugsvandsforbrug før og nu Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk e-mail: dbc@dbc.dk Samtidighed
Læs mereRinge Fjernvarmeselskab A.m.b.A.
Beretning. Driftsåret 2016. 1. Nyudstykninger, nyanlæg, reparationer, ombygninger m.m. i 2016. Der var ingen byggeaktivitet i Golfparken i 2016. Der er bygget 2 huse på naboudstykningen. Området er udlagt
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet selv
Læs mereOm OE3i. Dansk software firma med løsninger til planlægning og optimering af:
Om OE3i Dansk software firma med løsninger til planlægning og optimering af: Fjernvarme Fjernkøling (under udvikling) Kraftvarmeværker Stiftet i Danmark i 2003. Nicolai Hagen Johansen Direktør nhj@oe3i.dk
Læs mereAquis. Optimering af vandforsyninger
Aquis Optimering af vandforsyninger 80 % af forsyningens investering ligger i distributionsnettet Aquis giver dig fuld kontrol 2 Fremtidens udfordringer Uden realtidsinformationer om driften, netværkets
Læs mereGreve Kommune. Grønt Regnskab og Klimakommuneopgørelse
Greve Kommune Grønt Regnskab 2011 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2011 Indhold Grønt Regnskab 2011 Indledning s. 3 El s. 5 Varme s. 6 Varme s. 7 s. 8 Klimakommuneopgørelse
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE LUFT/VAND VARMEPUMPER UDE LUFTEN INDE- HOLDER ALTID VARME OG VARMEN KAN UDNYTTES MED VARMEPUMPE Luften omkring os indeholder energi fra solen dette er også tilfældet
Læs mereRentabilitetsanalyse af opvarmningsformer til Stevns Sportshal
Sagsnummer: 19.020 Dato: 17/06-2019 Sag: Ejendomsadresse: Udført af: Stevns Sportshal Parkvej 2, 4660 Store Heddinge CKH Rentabilitetsanalyse af opvarmningsformer til Stevns Sportshal Der er udarbejdet
Læs mereHvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper?
Hvordan sættes data ind i Be06 for varmepumper? Center for Køle- og Varmepumpeteknik Teknologisk Institut Version 3 - revideret marts 2009 VIGTIG NOTE: Teknologisk Institut påtager sig ikke ansvaret for
Læs mereOmdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus. Fase 1 Projektbeskrivelse
Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus Fase 1 Projektbeskrivelse Udarbejdet august 2012 Projektbeskrivelse Omdannelse af Fly Forsamlingshus til tidssvarende kulturhus For at gøre projektet
Læs mereEnergi optimering. Hospitalsenhed Midt
Energi optimering Ved Teknisk chef Stig Tofteberg Baggrunden for ESCO Lokal Agenda 21 Handlingsplan 2009-2010 Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer
Læs mere10. Bestemmelse af kedelstørrelse
. Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger
Læs mereFå mere varme ud af fjernvarmen. God afkøling gavner både miljø og økonomi
Få mere varme ud af fjernvarmen God afkøling gavner både miljø og økonomi U d n y t v a r m e n d e t b e t a l e r s i g Din afkøling fortæller, hvor godt du udnytter fjernvarmen Fjernvarmen er et fælles
Læs mereNy retfærdig tarif på fjernvarmen
Ny retfærdig tarif på fjernvarmen Vil betyde Mindre varmeregning til kunderne Mindre varmetab i rørene Øget effektivitet i produktionen En lav returtemperatur giver en mindre varmeregning Billig fjernvarme
Læs mereI denne artikel vil der blive givet en kort beskrivelse af systemet design og reguleringsstrategi.
Transkritisk CO2 køling med varmegenvinding Transkritiske CO 2 -systemer har taget store markedsandele de seneste år. Baseret på synspunkter fra politikerne og den offentlige mening, er beslutningstagerne
Læs mereTillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2009 Ændringsbladet for 2009 Tillæg for 2009 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 4.aug. 2010 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereLavtemperaturfjernvarme
Lavtemperaturfjernvarme Om Lavtemperaturfjernvarme Hvorfor Lavtemperaturfjernvarme før klimaskærm Løsningen Resultater Målinger og test Kontakter Et forsøg i SFO Højkær i Brøndby Kommune har vist, hvordan
Læs mereTeknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.
Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil
Læs mereDGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg
DGF Gastekniske Dage 2014 Præsentation af Hybrid teknologi til små og store anlæg Af: Brian Nielsen PRM Robert Bosch A/S 1 Hybridteknologi HYBRID betyder sammensmeltning af 2 eller flere teknologier Mest
Læs mereHer er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned.
Her er en hjælp til at få prisen på dit varmeforbrug ned. Afkøling af fjernvarme Generelt Forskellen mellem fjernvarme- vandets fremløbs- og retur- løbstemperatur kaldes afkølingen. Jo koldere fjernvarme-
Læs merePrefeasibility undersøgelse Overskudsvarme til Havdrup og Kirke Skensved
Prefeasibility undersøgelse Overskudsvarme til Havdrup og Kirke Skensved Mulighed for udnyttelse af industriel overskudsvarme Feasibility studie i BEA-APP projektet Tyge Kjær Institut for Mennesker og
Læs mereVÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING
VÆRKTØJER TIL RENOVERINGSPLANLÆGNING TEMADAGE OM PRÆISOLEREDE FJERNVARMERØR, INDLÆG VED KLAUS FAFNER KARL ERIK HANSEN RAMBØLL ENERGI GENERELT OM PROJEKTET Projektet er støttet af Dansk Fjernvarmes F&U-konto.
Læs merewindhager.dk MES PLUS MES PLUS Kontrol og system teknologi Perfekt produktion af varme. 1 Betjening
windhager.dk Kontrol og system teknologi Perfekt produktion af varme. 1 Betjening A breath of fresh air 2 Varme som det skal være Økonomisk, lavt brændstof forbrug, en komfortabel rum temperatur og første
Læs mereFjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand.
Fjernvarmekøling og energibesparelse ved anvendelse af selvregulerende varmekabler til temperaturvedligeholdelse af varmt brugsvand. Af Arne Lund Armatec A/S EFP 2005 viser, at det er væsentligt fremover
Læs mereSpar penge på køling - uden kølemidler
Spar penge på køling - uden kølemidler En artikel om et beregningseksempel, hvor et sorptivt køleanlæg, DesiCool fra Munters A/S, sammenlignes med et traditionelt kompressorkølet ventilationssystem. Af
Læs mereModelbaseret Dynamisk Styring af Ledningsnet. Miljøteknologisk udviklings og demonstrationsprogram 2012
Modelbaseret Dynamisk Styring af Ledningsnet Miljøteknologisk udviklings og demonstrationsprogram 2012 Vandværk Højdebeholder Hovedledn. - zone 1 Hovedledn. - zone 2 Trykzoner Kommunegrænse Nr. Højrupværket
Læs mereKoncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2. Skitsering af VE-løsninger og kombinationer
Koncepter til overvindelse af barrierer for køb og installation af VE-anlæg task 2 Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Titel: Skitsering af VE-løsninger og kombinationer Udarbejdet for: Energistyrelsen
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED WELLMORE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen af den
Læs mereJEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME JEG ER OGSÅ CALEFA. Calefa V. Indirekte fjernvarme
JEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME JEG ER OGSÅ CALEFA Calefa V Indirekte fjernvarme MED CALEFA SPARER DU ENERGI OG FÅR EN MERE KOMFORTABEL HVERDAG HELE ÅRET RUNDT FJERNVARME KORT
Læs mereVil du gerne holde din varmepris i ro?
Vil du gerne holde din varmepris i ro? Ta din returtemperatur og følg din afkøling. Se indeni 1 LYSTRUP FJERNVARME Varmen fortsætter med at være billig - bare du bruger den fornuftigt I Lystrup, Elsted
Læs mereRøde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Læs mereBeregning af SCOP for varmepumper efter En14825
Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion
Læs mereLAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER
LAVE VARMEUDGIFTER MED BEHOVSSTYREDE JORD VARMEPUMPER JORDEN GEMMER SOLENS VARME OG VARMEN UDNYTTES MED JORDVARME Når solen skinner om sommeren optages der varme i jorden. Jorden optager ca. halvdelen
Læs mereÅrsrapport Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune
Årsrapport 2018 Grønt Regnskab 2018 Næstved Kommune ÅRSRAPPORT 2018 Grønt Regnskab 2018 INDLEDNING 3 BEREGNINGSFORUDSÆTNINGER 3 SAMLET CO2-UDLEDNING FRA NÆSTVED KOMMUNE 4 BEMÆRKNINGER TIL RESULTATER 4
Læs mereStatus for CO2-udledningen i Gladsaxe kommune 2010
Status for CO2udledningen i Gladsaxe kommune 2010 Miljøudvalget 19.09.2011 Sag nr. 68, bilag 1 1. Ændring af CO2 udledning for 2007 Udgangspunktet for Gladsaxe Kommunes målsætning om et 25 % reduktion
Læs mereKopi fra DBC Webarkiv
Kopi fra DBC Webarkiv Kopi af: Jens Dall Bentzen : Optimering af biomassefyrede værker ved opfugtning af forbrændingsluft Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren. www.dbc.dk
Læs mereCO2 regnskab 2016 Fredericia Kommune
CO2 regnskab 216 Fredericia Kommune Som virksomhed 1 1. Elforbruget i kommunens bygninger og gadebelysning Udviklingen i elforbruget for perioden 23 til 216 er vist i figur 1. Elforbruget i de kommunale
Læs mereFjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING
Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere GULDBORGSUND FORSYNING Fjernvarme er billig men nu kan det blive endnu billigere Fra 1. januar 2012 ændrer Guldborgsund Forsyning prisstrukturen
Læs mereGRØNT REGNSKAB VA 53 Banehegnet
GRØNT REGNSKAB 215 VA 53 Banehegnet Introduktion Kommenteret grønt regnskab for VA 53 Banehegnet. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, vand og el samt den afledte klimabelastning.
Læs mereProduktion. Motor og generator. Forbrugsfoskelle
Motor og generator Der er indlysende fordele ved at producere decentral kraftvarme. Hvis vi kun producerede varme eller hvis vi kun producerede elektricitet ville virkningsgraden hver især ligge på ca.:
Læs mereLavenergifjernvarme til lavenergibyggeri
Dansk Fjernvarmes landsmøde 27. Okt. 2006 Lavenergifjernvarme til lavenergibyggeri Svend Svendsen Professor v. BYG.DTU Danmarks Tekniske Universitet 45 25 18 54, ss@byg.dtu.dk, www.byg.dtu.dk 1 Udviklingsbehov
Læs mereSamproduktion af varme og køling medfører nye løsninger. DE Application manager Charles W. Hansen fra Grundfos
Samproduktion af varme og køling medfører nye løsninger DE Application manager Charles W. Hansen fra Grundfos Fælles energicentral Grundfos og Gues 3 kølemask./varmepumper Proceskøling ved 6 og 12 ⁰C Fjernvarme
Læs mereJEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME
JEG SIKRER DIG NEM, BILLIG OG ENERGIEFFEKTIV VAND & VARME JEG ER CALEFA ÅBN OP OG MØD CALEFA MED CALEFA SPARER DU ENERGI OG FÅR EN MERE KOMFORTABEL HVERDAG HELE ÅRET RUNDT FJERNVARME KORT FORTALT HVAD
Læs mereAnvendelse af fjernvarmedata hos Silkeborg Varme A/S
Bilagsfortegnelse Bilag 1: Samlet datasæt... 2 Bilag 2: Vinter datasæt... 3 Bilag 3: Sommer datasæt... 4 Bilag 4: Samtykkeerklæring for interview med sagkyndig... 5 Bilag 5: Interview med Silkeborg Kommune...
Læs mereForbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier
Slutrapport for projekt: Forbedring af efterføderteknologier til energibesparelse i jernstøberier Niels Skat Tiedje DTU Mekanik 29. august 2014 Indhold Indhold... 2 Introduktion og mål... 3 Del 1: anvendelse
Læs mereBilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning
Bilag 1: Afstemning af Aarhus Kommunes energiforbrug og CO 2 -udledning Resume Deloitte har foretaget en afstemning mellem de officielle historiske CO 2 -rapporteringer og det nutidige energiforbrug registreret
Læs mereTillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007
Halsnæs Kommune Opgørelse af CO 2 og energi til Klimakommune for året 2010 Ændringsbladet for 2010 Tillæg for 2010 til Baggrundsrapport for 2007 Dato: 27. juni 2011 DISUD Institut for Bæredygtig Udvikling
Læs mereGrontmij Grundvandskøling
Copyright 2012 2014 Grontmij A/S CVR 48233511 Grontmij Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Københavns Lufthavn Ajour / CoolEnergy 27. november
Læs mereSamproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme. DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos
Samproduktion af varme og køling er oplagt til LT fjernvarme DE Application manager Charles W. Hansen Grundfos Fælles energicentral Grundfos og Gues idriftssat 2012 3 kølemask./varmepumper Proceskøling
Læs mereProjektsammendrag Ærøskøbing Fjernvarme Ærø Danmark
skøbing Fjernvarme Beskrivelse skøbing Fjernvarmes produktionsanlæg består af en halmkedel på 1.600 kw, samt et solfangeranlæg på ca. 4.900 m 2 leveret af ARCON Solvarme. Ved etableringen af solvarmeanlægget
Læs mereESWA - et Smart Grid projekt
ESWA - et Smart Grid projekt Status og resultater fra projektet, Dansk Vandkonference, 19. november 2013 Paul Kristian Thomsen Projektchef Århus Vand A/S E-mail: pkt@aarhusvand.dk Dir. +45 8947 1201 1
Læs mereENERGIHÅNDBOGEN GRADDAGE
ENERGIHÅNDBOGEN 2019 GRADDAGE Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond GRADDAGE Indhold Hvad er graddage 287 Definitioner 287 Anvendelse 288 Kølegraddage 288 Graddagesignatur
Læs mereØkonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej
)&-)*) Bilag 1 til: Ændring af fjernvarmenettet - Tagensvej 7. maj 2007 /HAC Økonomiske, miljø- og energimæssige beregninger i henhold til projektbekendtgørelsen - Tagensvej I henhold til bekendtgørelsen
Læs mereIsover BoaFlex rørskåle - godstykkelse 30mm
Isover BoaFlex rørskåle - godstykkelse 30mm Rørisolering - en overset guldgrube Det er en udbredt opfattelse af det ikke kan betale sig isolere varmerør og varmtvandsrør. Varmetabet kommer jo bygningen
Læs mereBeretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk
Beretning 2009/2010 for Løgstrup Varmeværk Gas- og varmeprisen Vi har haft et varmesalg på i alt 11.843 MW mod 10.470 MW i det foregående år. Altså har varmesalget været noget større. Året har også haft
Læs mereProduktion. Forbrugsforskelle
Forbrugsforskelle Forbruget af strøm og forbruget af fjernvarme er ikke lige stort og heller ikke ens set over døgnets 24 timer. Der er også variationer hen over ugen, sommer og vinter eller når det er
Læs mereGOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERING TIL VVS INSTALLATIONER
GOD ENERGI ER GOD ØKONOMI ENERGIOPTIMERING TIL VVS INSTALLATIONER ENERGIOPTIMERING START MED DE LAVTHÆNGENDE FRUGTER 40% af Danmarks samlede energiforbrug går til opvarmning af varme og varmt brugsvand,
Læs mereMålinger og analyser, D26
Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden
Læs mereKompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri. Luftvarmesystem med varmepumpe
Kompakt system til ventilation og opvarmning til energirenoverede enfamiliehuse og lavenergibyggeri Luftvarmesystem med varmepumpe Agenda Hvorfor er luftvarme interessant? Udvikling af nyt luftvarmesystem
Læs mereEnergirenovering ESCO Region Midtjylland
Energirenovering ESCO Region Midtjylland Teknisk chef Stig Tofteberg Teknisk chef Svend Christiansen. Hvad er ESCO (Energy Service Company) ESCO leverandør: større virksomhed med stærke kompetencer inden
Læs mereEnergimærkning SIDE 1 AF 8
SIDE 1 AF 8 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Scandiagade 3 8900 Randers 730-017150-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereSOLEN HAR MEGET AT GI
SOLEN HAR MEGET AT GI MARSTAL FJERNVARME A.M.B.A. HISTORIEN OM ET FORSØG, DER BLEV EN FAST FORSYNINGSKILDE PÅ UDKIG EFTER MILJØVENLIG VARME Det var et sammenfald af flere omstændigheder, som tændte idéen
Læs mereGRØNT REGNSKAB 2014. Vridsløselille Andelsboligforening
GRØNT REGNSKAB 214 Vridsløselille Andelsboligforening Introduktion Grønt regnskab for Vridsløselille Andelsboligforening (VA) som helhed. Regnskabet udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereGrønt Regnskab 2012. og Klimakommuneopgørelse
Grønt Regnskab 2012 og Klimakommuneopgørelse Ressourceforbrug på Greve Kommunes ejendomme i 2012 Indhold Grønt Regnskab 2012 Indledning til Grønt Regnskab 2012 s. 3 Elforbrug s. 5 Varme forbrug s. 6 Vandforbrug
Læs mereRef.: VP XX Varmepumper / Elvarme suppleres med én luft/luft varmpumpe der opfylder kravene i BR10 Standardhus for elopvarmede huse
Beslutning 6 Rev 1 Luft til luft varmepumpe 60 % af rumvarmebehov. NB: Der er tilføjet en værdi for kondenserende kedler dermed bliver bemærkningen under kedler Denne værdi gælder ikke kondenserende kedler
Læs mereIntelligent styring af afværgeanlæg
Intelligent styring af afværgeanlæg Jette Karstoft, NIRAS For øget effekt og reduktion af driftsomkostninger (Indeklima) 6. MARTS 2019 Lokalitet Tidligere fyldplads Fyld mellem 2-5 m u. t. 2 PCE og TCE
Læs mereVarmepumper i fjernvarmen - virker det?
Varmepumper i fjernvarmen - virker det? Erfaringer fra 10 MW VP-anlæg på Kalundborg Centralrenseanlæg Finn Bertelsen, Projektleder Kalundborg Forsyning 03-09-2018 1 Svar på spørgsmål Virker det? svar:
Læs mereFolketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008
Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer
Læs mereMarkedsfør dig med Danfoss
Markedsfør dig med Danfoss Her finder du forskelligt markedsføringsmateriale om Danfoss varmepumper (generelt). Sådan gør du! Send filen til din avis eller reklamebureau Angiv hvilken annonce eller hand-out
Læs mereErfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk
Læs mereeffektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus
effektiv afkøling er god økonomi udnyt fjernvarmen bedst muligt og få økonomisk bonus www.ke.dk 2 udnyt fjernvarmen og spar penge Så godt som alle københavnske hjem er i dag forsynet med fjernvarme. Men
Læs mereREGIONALMØDER 2017 TARIFFER OG INSTALLATIONER. Rasmus Bundegaard Eriksen/Jesper Bergholdt Sørensen
REGIONALMØDER 2017 TARIFFER OG INSTALLATIONER Rasmus Bundegaard Eriksen/Jesper Bergholdt Sørensen INDHOLD Temperaturer og tab Udviklingen i fremløb og returløb 2006 2016 Brugerinstallationer Tarifering
Læs mereVi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen
Vi skal være fælles om det! en mere retfærdig tarif på afkølingen Rudkøbing Varmeværk A.m.b.a. Strandlystvej 123. 5900 Rudkøbing. Tel.: 6251 2142 www.rudkoebingfjernvarme.dk Sydlangeland Fjernvarme A.m.b.a.
Læs mereEnergy Cool. Messe C Energikonference 26. Oktober 2011
Energy Cool Messe C Energikonference 26. Oktober 2011 Profil Henrik Thorsen Stifter af Energy Cool 41 år Agenda Hvem er Energy Cool? Hvad kan Energy Cool tilbyde? Hvordan kan Energy Cool hjælpe dig? Hvem
Læs mereÅrlig. Tilbage- Forslag til forbedring. energienheder
SIDE 1 AF 7 Adresse: Bakkedraget 17 Postnr./by: 6040 Egtved BBR-nr.: 621-262482-001 Energikonsulent: Jesper Berens Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget.
Læs mereHalm, flis- og brændselspille gruppen 19. november
Halm, flis- og brændselspille gruppen 19. november Hvordan kan automatisk datahjemtagning fra målere anvendes og hvad koster det? v/henrik Andersen DFP Merkurvej 7 6000 Kolding www.dfp.dk Effektivisering
Læs mereES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011
ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB UDENRIGSMINISTERIET ES EJENDOMME OG SERVICE/DRIFT Februar 2011 GRØNT REGNSKAB 1 Indholdsfortegnelse: 1. Grønt regnskab side 1 2. Samlet forbrug
Læs mereEnergimærkning SIDE 1 AF 9
SIDE 1 AF 9 Adresse: Postnr./by: BBR-nr.: Nørrebrogade 57B 8900 Randers 730-015899-001 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser, fordeling af ejendommens
Læs mereIndholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune
Teknik og Miljø Indholdsfortegnelsen Grønt Regnskab for Slagelse Kommune o o Indledning Resultater o Hvad skal der ske i 2013 Hvad fortæller tallene Metodebeskrivelse Forbruget måles o o o o o o o Elforbrug
Læs mereGrundvandskøling. Fordele, udfordringer og økonomi. Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder. Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 CVR 48233511
Copyright Copyright 2012 Grontmij Grontmij A/S A/S CVR 48233511 Grundvandskøling Fordele, udfordringer og økonomi 1 Pia Rasmussen Energiingeniør og projektleder Ajour / CoolEnergy 27. november 2014 Agenda
Læs mereBrabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup. Energitiltag i eksist. byggeri 2012-03-10
Brabrand Boligforening Afd. VI, Holmstrup Energitiltag i eksist. byggeri 2012-03-10 Ingeniørfirmaet VIGGO MADSEN A/S Bjørn Schmelling Energitiltag Passive tiltag Aktive tiltag Passive tiltag omfatter
Læs mere