ENERGIHÅNDBOGEN GRADDAGE
|
|
- Helle Christiansen
- 4 år siden
- Visninger:
Transkript
1 ENERGIHÅNDBOGEN 2019 GRADDAGE Energihåndbogen er udgivet med støtte fra Grundejernes Investeringsfond
2 GRADDAGE Indhold Hvad er graddage 287 Definitioner 287 Anvendelse 288 Kølegraddage 288 Graddagesignatur 288 Energisignaturen 289 Anvendelse 290 Andre graddagesystemer 292
3 Hvad er graddage Graddage er et udtryk for, hvor koldt det har været udendørs. Det udtrykkes ved, at det for det første er et mål for den kuldepåvirkning en bygning udsættes for i en given periode og for det andet ved, at det er et mål for, hvor meget energi, der bruges til rumopvarmning. Anvendelse af graddage gør det nemt at tage hensyn til denne kuldepåvirkning og korrigere en bygnings varme- og energiforbrug. Det vil sige, at graddagekorrigeret varme- og energiforbrug er et sandt eller mere rigtigt udtryk for et faktisk merforbrug eller et faktisk mindre forbrug (besparelse). Graddagetallet anvendes således specifikt til at sammenligne energiforbruget pr. måned med en normal-måned og/eller pr. år med et normal år. Energibrugere, hvad enten det er i privatboligen eller i store etageejendomme, kontorbygningen etc. kan ofte ikke huske hvor koldt/varmt det reelt har været i en varmesæson eller i det forløbne varmeregnskabsår. Det giver ofte anledning til overraskelser - af positiv eller negativ karakter i form af tilbagebetaling eller efterbetaling. Her kan graddage sikre, at der kommer et reelt og sandt billede af det faktiske varmeforbrug gennem graddagekorrigering. Definitioner I eksempelvis Teknologisk Instituts graddagesystem påbegyndes graddageberegningen om efter-året, når døgnmiddeltemperaturen ude kommer ned på 12 C og derunder i mindst 3 sammenhængende døgn og ophører om foråret, når døgnmiddeltemperaturen når op på mindst 10 C eller derover i mindst 3 sammenhængende døgn. Normalåret for Teknologisk Instituts graddage er 2906 En graddag eller graddøgn er et udtryk for en forskel på 1 C mellem den indvendige døgnmiddeltemperatur på 17 C og den udvendige døgnmiddeltemperatur i et døgn. Døgnets graddagetal udregnes som forskellen mellem 17 C (indendørs) og den udvendige døgnmiddeltemperatur. Er døgnmiddeltemperaturen ude fx 5 C, bliver graddagetallet for døgnet 22 graddage (22 dage) i det pågældende døgn. Er døgnmiddeltemperaturen ude fx + 2 C, bliver graddagetallet for døgnet 15 graddage. Bemærk: Er der tale om minusgrader (fx 5 C) skal det aktuelle tal lægges til +17 C = 22 graddage Er der tale om plusgrader (fx + 2 C) skal det aktuelle tal fratrækkes +17 C = 15 graddage Det enkelte døgns graddagetal summeres til uge-, måneds-, sæson og årsværdier Teknologisk Institut registrerer og udregner også de såkaldte EMO-graddage, som udarbejdes hele året. Normalåret for EMO graddage er 3112 Side 287 GRADDAGE ENERGIHÅNDBOGEN 2019
4 Anvendelse Graddage benyttes til så forskellige formål som: Varme- eller energiforbrugskontrol Varmebudgettering Fordeling af varme- og energibidrag Styrings- og kontrolredskab via graddagesignatur Kontrol og dokumentation af gennemført energibesparende foranstaltninger Beregning og planlægning af energileverancer Statistik, benchmarking og nøgletal Vurdering af aktuelt eller passende varmeforbrug Dimensionering af varmeanlæg Identificering af måle-, styrings- og reguleringsfejl i varmeanlæg Kølegraddage Anvendelse af kølegraddage er ikke sat i et fast system som varmegraddage. Men hvis der er et kølebehov, beregnes kølegraddage ud fra en individuel fastsat basistemperatur, som er fastsat efter hvornår behovet for køling indtræder. Dette behovsniveau varierer ved komfortkøling i forskellige bygningstyper og i forbindelse med fx industri, handel og serviceområderne. Graddagesignatur Graddagesignaturen er en slags fingeraftryk af en bygnings varmeisolerende evne i forhold til, hvor koldt det har været udendørs. En graddagesignatur i et koordinatsystem er en grafisk afbildning af flere sammenhængende værdier af varme-/ energiforbruget og graddagetal. Graddagesignaturen er karakteristisk for en bygnings varme- eller energiforbrug, og kan også anvendes som budgetlinje for det forventet forbrug de kommende år. Graddagesignaturen præsenteres typisk i et koordinatsystem. I det viste koordinatsystem er graddagesignaturen dannet ved at aflæse det registrerede antal graddage for f.eks. en måned (235 graddage) og for samme måned aflæse hvor stort et energiforbrug der har været (35 kwh/mwh/ m3 ). Pkt. A. Herefter aflæses antal graddage for f.eks. en anden måned (512 graddage). For den samme måned aflæses hvor stort energiforbruget har været (60 kwh/mwh/m3). Pkt. B. Den rette linje gennem de to punkter er nu graddagesignaturen. Side 288 GRADDAGE ENERGIHÅNDBOGEN 2019
5 Figur 1. Ved hjælp af graddagesignaturen er det muligt fx for hvert døgn, uge eller måned at aflæse eller få et overblik over, hvorvidt det aktuelle energiforbrug ligger på eller afviger fra bygningens graddagesignatur. Af graddagesignaturen er det også muligt at aflæse GAF-andelen (graddageafhængigt energiforbrug) og GUF-andelen (graddageuafhængigt energiforbrug). Værdien aflæses (fx kwh/m2) på y-aksen (lodrette akse), hvor graddagesignaturlinjen (skrå linje) skærer aksen. Det graddageuafhængigt energiforbrug (vandrette linje) er varmtvandsforbruget, tomgangsenergiforbrugte til fyr-/kedelanlæg, varmetab i rørinstallationer o. lign. Energisignaturen Energisignaturen er som graddagesignaturen en slags fingeraftryk af en bygnings varmeisolerende egenskaber i forhold til hvor koldt det har været udendørs. Energisignaturens skrå linje angiver det temperaturafhængige forbrug i varmesæsonen og den vandrette linje angiver det temperaturuafhængige forbrug (basisforbruget). Det temperaturafhængige forbrug afhænger af bygningens isoleringsevne, tæthed, ventilation og brugervaner samt udnyttelse af interne varmetilskud og solindstråling. I basisforbruget indgår varmeforbrug til opvarmning af varmt brugsvand og varmetab fra kedelanlæg og varmtvandsanlæg. Energisignaturen kan enten bestemmes ved registrering eller ved beregning. I begge tilfælde er der tale om sammenhørende værdier af energiforbrug og middeltemperaturen udendørs for en given periode. Ligesom ved graddagesignaturen kan værdierne indsættes i et koordinatsystem. Side 289 GRADDAGE ENERGIHÅNDBOGEN 2019
6 Figur 2. Anvendelse Analyse af energiforbrugets udvikling sker ved at sammenholde det registrerede eller den faktiske energisignatur med den beregnede eller forventede energisignatur på døgn-, uge eller månedsbasis i forhold til energisignaturen. I energisignaturen fx via et monitorerings- og visualiseringsværktøj (CTS-anlæg) - er der en fordel, at der kan indlægges alarmgrænser for afvigelser. Det vil således være muligt allerede efter et døgns registreringer at aflæse evt. afvigelser og ved større afvigelser straks at analysere og vurdere årsagen hertil. Både graddagesignaturen og energisignaturen er særdeles nyttige redskaber med henblik på at holde styr på bygningens energiforbrug. Det gælder ikke mindst hvis der foretages energibesparende tiltag i klimaskærmen eller i de energiforbrugende installationer. Her vil graddage- og energisignaturen kunne medvirke til at dokumentere effekten af besparelsestiltagene. Side 290 GRADDAGE ENERGIHÅNDBOGEN 2019
7 Eksempel 1 Energiforbruget til rumopvarmning i en bygning har i februar 2017 været på m3 gas og i februar 2018 et energiforbrug på m3. Det skal nu undersøges, hvor mange procent, gasforbruget har ændret sig. Februar måned 2017 har 407 graddage og februar 2018 har 483 graddage. Se figur 3. Korrigering 1 - månedsforbrug Man kan korrigere energiforbruget i februar måned 2018 til februar måned Det gøres ved at dividere forbruget for februar 2018 med 483 graddage. Så får man forbruget pr. graddage. Herefter ganges med 407 graddage for februar Herved fås forbruget for februar 2018, hvis denne måned havde været lige så kold som februar (1420 m3 gas/483 graddage) 407 graddage = m3 gas. Der fremgår umiddelbart af det ovenfor beregnede. Men det sande billede er, at der reelt er tale om en besparelse på: m m3 = 54 m3 gas = (54/1.250) 100 % = 4,3 % Korrigering 2 årsforbrug Man kan korrigere et energiforbrug til bygningsopvarmning, så det vil svare til et normalårsforbrug som vist i det følgende eksempel: Energiforbruget til bygningsopvarmning har 2018 samlet været på kwh. Årsforbrug 2018 = kwh Energiforbruget til varmt brugsvand og andet forbrug er (GUF) = kwh Det graddage afhængigt forbrug (GAF) = kwh Antal graddage i 2018 = 2468 graddage Normalårets graddage (TI) = 2906 graddage Det vejrafhængige forbrug omregnes til normalårets forbrug: kwh 2906/2468 = kwh Forbruget til varmt brugsvand og andet forbrug (GUF) = kwh Det samlede korrigerede normalårsforbrug = kwh Se udsnit af oversigt af TI`s skyggegraddagetabel i figur 3. Side 291 GRADDAGE ENERGIHÅNDBOGEN 2019
8 Andre graddagesystemer DMI (Danmarks Meteorologisk Institut) udarbejder også graddage. DMI har rundt omkring i Danmark en række vejrmålestationer. DMI`s normalår er på 3037 graddage. DRY året (Design Referenceåret Year) og også baseret på DMI`s datagrundlag og indgår som klimagrundlaget i Be18 beregningsprogrammet for bygningers årlige energibehov, hvor også medregnes solindfald og vindpåvirkning af bygninger. TRY (Test Reference Year) indeholder en række detaljerede klimatiske parametre. Normalåret i TRY er på 3322 graddage. Degreedays.net - er en webtjeneste. Fra denne tjeneste kan hentes oplysninger om klimadata fra lokaliteter over hele verden også Danmark. Figur 3. TI`s skyggegraddagetabel for kalenderåret Side 292 GRADDAGE ENERGIHÅNDBOGEN 2019
Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs. Teknologisk Institut skyggegraddage. For kalenderåret 2014. Periode 1. januar 31.
Teknologisk Institut Energi og Klima 5. jan. 2015/jcs Teknologisk Institut skyggegraddage For kalenderåret 2014 Periode 1. januar 31. december 2014 Faktuelt om graddagetal udregnet fra 1. januar 2014 indtil
Læs mere10. Bestemmelse af kedelstørrelse
. Bestemmelse af kedelstørrelse Kapitlet beskriver metoder til bestemmelse af korrekt kedelstørrelse, der er en af de vigtigste forudsætninger for god forbrænding og god økonomi. Efter beskrivelse af forudsætninger
Læs mereForventede og aflæste forbrug måned for måned til varme
Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme vand og el Marts Normalår Graddag Aflæste forbrug + Besparelse Summeret Aflæste forbrug måned Budget Korr.budget Forbrug pr. VKO- - Merforbrug Korr.budg.
Læs mereReelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser
Reelle energibesparelser i renoveret etagebyggeri - fra beregnede til faktiske besparelser Indeklimaets temadag 27. September 2016 Ole Ravn Teknologisk institut, Energi & Klima or@teknologisk.dk Projekt:
Læs mereElementært Watson Det er ikke så svært, når man først får det lært
Varmetabet Elementært Watson Det er ikke så svært, når man først får det lært Husets varmetab er summen af graddageafhængigt energiforbrug (GAF) og graddageuafhængigt energiforbrug (GUF). Graddageafhængigt
Læs mereENSARTET METODE TIL BENCHMARK AF VARMEFORBRUG I KONTOR- OG ETAGEBOLIG EJENDOMME
ENSARTET METODE TIL BENCHMARK AF VARMEFORBRUG I KONTOR- OG ETAGEBOLIG EJENDOMME Forord Man kan kun skabe ledelsesfokus og fastholde interessen for bygningers varmeforbrug, hvis teknikerne kan præsentere
Læs mereForventede og aflæste forbrug måned for måned til varme
Forventede og aflæste forbrug måned for måned til varme vand og el Februar Normalår Graddag Aflæste forbrug + Besparelse Summeret Genn. Aflæste forbrug måned Budget Korr.budget Forbrug Forbrug - Merforbrug
Læs mereDFM Gå-hjem møde 7. november 2007
DFM Gå-hjem møde 7. november 2007 Københavns Energi De nye energibestemmelser og deres umiddelbare konsekvenser for planlægning og gennemførelse af bygge- og renoveringsprojekter J.C. Sørensen Projektleder
Læs mereVæk med alle velmente vejledende (vildledende) anvisninger for korrekt dimensionering af varmepumper.
VarmePumpeOrdningen Der er kun medtaget relevante temperaturer i tabellerne. Alle beregninger er foretaget med reelle tal. Summerne kan afvige, da tallene er afrundede. Det er den viste sum, der er den
Læs mereCO 2 -opgørelse For Greve Kommune som virksomhed Udgave 1, maj 2011
CO 2 -opgørelse 2010 For Greve Kommune som virksomhed Indhold 1 Sammendrag... 3 1.1 Resultat af CO 2-opgørelsen 2010... 3 1.2 Forventning om overholdelse af Klimakommune-aftalen... 4 2 CO 2-opgørelse 2010...
Læs mereErfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet
Erfaringer med nye energitillæg g til bygningsreglementet Møde i Lysteknisk Selskab 7. februar 2007. Jens Eg Rahbek Installationer, IT og Indeklima COWI A/S Parallelvej 2 2800 Lyngby 45 97 10 63 jgr@cowi.dk
Læs mereNye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance
Danmarks Statistik MODELGRUPPEN Arbejdspapir* Kenneth Karlsson 18. november 2002 Nye ligninger til husholdningernes varmeforbrug varmebalance Resumé: Dette papir beskriver teori og idéer bag nye ligninger
Læs mereBillesvej 8-10, 4500 Nykøbing Sj. Tlf Mail: Web:
Billesvej 8-1, 45 Nykøbing Sj. Tlf. 59911885 Mail: info@nsfv.dk Web: www.nsfv.dk Det anbefales at gennemføre aflæsninger af dit varmeforbrug mindst en gang om ugen! Ved systematiske aflæsninger kan du
Læs merehttp://www.teknologisk.dk/31494
http://www.teknologisk.dk/31494 Varmefordelingsmålere og varmeregnskaber Nøgletal, struktur, udsat beliggenhed, bygningsfysik og lidt om måleteknik af Otto Paulsen Teknologisk Institut Tåstrup Hvorfor
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereHANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER
Temadag om energimåling, adfærd og indeklima Hvor er vi på vej hen? HANDLINGSPLAN FOR ENERGIRENOVERING AF LEJEBOLIGER PILOTPROJEKTER: Wilkenbo Brændgårdsparken Hornemanns Vænge Hovedspørgsmål Er det muligt
Læs mereLøsninger der skaber værdi
UNI-Energy 1 2 Løsninger der skaber værdi 3 Bygherre Bygherre Arkitekt Arkitekt Rådgiver Rådgiver Entreprenør Entreprenør Bygherre admin. Bygherre admin. Slutbruger Slutbruger Lovgivning 4 Baggrund - politisk
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed.
-opgørelse for 2009-2010 for Morsø Kommune som virksomhed. Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Formålet med Klimakommuneaftalen med Danmarks Naturfredningsforening er at sætte et
Læs mereEksempelsamling af renoveringsprojekter
Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Eksempelsamling af renoveringsprojekter August 2018 Projekt Reelle energibesparelser ved energirenovering af etageejendomme Rapport titel
Læs mereEstimering af typisk LF-fjernvarmeforbrug
Estimering af typisk LF-fjernvarmeforbrug Indledning Når der varmeprissammenlignes, er der tradition for at anvende et standard hus på 130m2 som anvender 18,1 MWh/a. Der er flere årsager til, at husstanden
Læs mereBR10 og solvarme. Leon Buhl Teknologisk Imnstitut, Energi & Klima
Leon Buhl Teknologisk institut Energi & Klima Bygningsreglementet indeholde krav og anbefalinger omkring anvendelsen af solvarme i forbindelse med nye byggerier samt krav og anbefalinger i forbindelse
Læs mereDer er tale om en helt bevidst handling for at ændre erklæringens konklusion mod bedre viden.
Tillæg til ansøgning om tredjeinstansbevilling Dette dokument er udarbejdet efter, at jeg 18. januar 2015, næsten var færdig med, at lave min dokumentation til støtte for min ansøgning om tredjeinstansbevilling
Læs mereENERGIRAPPORT Sønderborg. Dato xx.xx.xxx
ENERGIRAPPORT 6400 Sønderborg Dato xx.xx.xxx Indhold Indledning... 2 Fakta om ejendommen... 2 Anbefalinger til energirenovering... 3 Resultat energimærkning... 4 Beregnede besparelser i forhold til det
Læs mereGraddage korriger kundens totalforbrug:
Graddage korriger kundens totalforbrug: Fra kundens totalforbrug fratrækkes andel af energi som går til det varme brugsvand, idet vi ikke kan graddage korrigere herpå. Vi fratrækker 0,85Mwh/person/år til
Læs mereVarmepumper nye værdier. Dokumentation standardværdikatalog
Varmepumper nye værdier. Dokumentation katalog 01.01.2017 Ref.: VP 54 Varmepumper / Konvertering fra biomasse til varmepumpe der opfylder kravene i BR15 Standardhus for varmepumpeopvarmede huse ved konvertering
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereBeslutning 5. Træpillekedler - dokumentation for standardværdier. Udskiftning af kedel fra 1978 eller nyere til automatisk fyret træpillekedel
Beslutning 5 Træpillekedler - dokumentation for er Ref.: Bio 1 Træpillekedler / Konvertering fra olie til træpillekedel olieopvarmede huse ved konvertering fra olie til træpillekedel oliekedler og træpillekedler
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereEU direktivet og energirammen
EU direktivet og energirammen Kort fortalt Intelligente komponenter som element i den nye energiramme 23. august 2006 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Energi og miljø Nye energikrav
Læs mereVarmeforbrug i boliger. Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver
LØSNING Varmeforbrug i boliger Indledning I denne opgave vil du komme til at lære noget om energiforbruget i en bolig. Opgaven er delt i 2 underopgaver 1. Første del handler om at lære hvordan varmetabet
Læs mereBeregning af SCOP for varmepumper efter En14825
Antal timer Varmebehov [kw] Udført for Energistyrelsen af Pia Rasmussen, Teknologisk Institut 31.december 2011 Beregning af SCOP for varmepumper efter En14825 Følgende dokument giver en generel introduktion
Læs mereSvar på kommentarer til projektforslag fra Niras på vegne af NGF.
NOTAT: Sag: Ringe Fjernvarme Sag nr. 2015-007 Udvidelse af forsyningsområde Emne: Svar på kommentarer til projektforslag fra Niras på vegne af NGF. Dato: 28. februar 2017 Til: Udarbejdet af: Faaborg-Midtfyn
Læs merePHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber
PHPP og Be06 forskelle, ligheder og faldgruber Klaus Ellehauge Hvad er et dansk passivhus? Passivhaus eller på dansk passivhus betegnelsen er ikke beskyttet, alle har lov til at kalde en bygning for et
Læs mereDer stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning.
Energiforbrug Der stilles forskellige krav til varmeisolering, afhængig af om der er tale om nybyggeri, tilbygninger eller ombygning. Varmeisolering - nybyggeri Et nybyggeri er isoleringsmæssigt i orden,
Læs mereVarmeregnskab Temadag 11 November 2014 i Tåstrup
Varmefordelingsmålere og varmeregnskaber Nøgletal, struktur, udsat beliggenhed, bygningsfysik og lidt om måleteknik af Otto Paulsen Teknologisk Institut Tåstrup Hvorfor varmemåling? Rimelig og retfærdig
Læs mereRøde Vejmølle Parken. Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen
Røde Vejmølle Parken Be10 beregning Dato 20120309 Udført Cenergia/Vickie Aagesen Krav Forudsætninger Bygningen er opført 1971 Opvarmet etageareal Før 160 m2 Efter 172 m2 Derudover er der følgende arealer,
Læs mereGRØNT REGNSKAB BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 2600 Glostrup
GRØNT REGNSKAB 216 BO-VEST administrationen, Malervangen 1, 26 Glostrup Introduktion Grønt regnskab for BO-VESTs administrationsbygning udarbejdes årligt for at følge forbrugsudviklingen for varme, el
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk. LTS - møde i østkredsen den 7. februar 2007
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Læs mereDen gode energirådgivning Varme M3 Anlægget. Kristian Kærsgaard Hansen
Den gode energirådgivning Varme M3 Anlægget Kristian Kærsgaard Hansen Generelt - Kapitlerne 24-32 og bilagene 20-26 om: - Varmt brugsvand - Varmefordeling - Varmerør - Kedler - Fjernvarme - Fremgangsmåde:
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet SBi, Hørsholm, 29. november 2005 Kim B. Wittchen Afdelingen for Energi og Miljø Statens Byggeforskningsinstitut, SBi Nye energikrav i BR 95 og BR-S 98 Nye energikrav
Læs mereLavtemperaturfjernvarme. Christian Kepser, 19. marts 2013 Energi teknolog studerende. SFO Højkær
SFO Højkær Lavtemperaturfjernvarme Christian Kepser, 19. marts 213 Energi teknolog studerende Indledning Lavtemperatur fjernvarme er som nævnet antyder, fjernvarme med en lavere fremløbstemperatur. Fremløbstemperaturen
Læs mereKom godt i gang med eforsyning
Kom godt i gang med eforsyning August 2016 Indhold Kom godt i gang... side 3 Mit forbrug... side 3 Mine dokumenter... side 4 Sammenlign forbrug... side 4 Mine oplysninger... side 4 Tilknyt andre forbrugere...
Læs mereVarme- og vandregnskabet i Byengen- Nordengen
Varme- og vandregnskabet i Byengen- Nordengen Afdelingsmøde den 6. september 2016 Varmeregnskabet Fra 1. januar 2017 Faste andele varmt vand [haneanele] benyttes til fordeling af bla. varmetab i rør- og
Læs mereJeg understreger, at dette IKKE er en anmodning om at tage min egen sag op jeg tager blot et eksempel fra denne.
Retsudvalget 2015-16 REU Alm.del Bilag 269 Offentligt Folketingets Retsudvalg Basale krav til dokumentation i syns- og skønserklæringer Jeg opfordrer hermed retsudvalget til, at stramme gevaldigt op på
Læs mereDansk Center for Lys www.centerforlys.dk
Dansk Center for Lys www.centerforlys.dk Medlemsorganisation med 600 medlemmer - producenter, ingeniører, arkitekter, designere m.fl. Ungt LYS siden 1999 www.ungtlys.dk Den hurtige genvej til viden om
Læs mereNye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode
Nye energibestemmelser i bygningsreglementet Krav og beregningsmetode Energirigtige bygningsinstallationer (BR 2005!!) 26. oktober hhv. 9. november 2005 Søren Aggerholm Statens Byggeforskningsinstitut,
Læs mereEnergi og bygningsopvarmning
Forord 1 Varme som energiform 2 Energi og effekt 3 Energiforbrug i bygninger 4 Hvad bruges energien ved rumopvarmning til? 5 Graddage 7 Energisignatur 9 Måling af døgnets middeludetemperatur 16 Referenceår
Læs mereID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel standardværdi
ID: Dæk 14 Generelle forudsætninger for klimaskærmen Forudsætninger for aktuel Valg af Terrændæk uden isolering - Isolering af beton fundament Generelle forudsætninger for er: Klimaskærm (Tage, ydervægge,
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER FLERFAMILIEHUSE. Version 2012. Oplyst forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 FLERFAMILIEHUSE Oplyst forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE GYLDIGHED 02 Gyldighed 02 BYGNINGSDELE 03 Temperaturfaktor "b faktor" 03
Læs mereLys og energiforbrug. Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk
Lys og energiforbrug Vibeke Clausen www.lysteknisk.dk uden lys intet liv på jord uden lys kan vi ikke se verden omkring os Uden lys kan vi ikke skabe smukke, oplevelsesrige bygninger med et godt synsmiljø
Læs mereVejledning Stop cirkulationspumpen
Vejledning Stop cirkulationspumpen til varmt brugsvand uden for arbejdstid Konstant cirkulation af det varme brugsvand er unødvendigt i langt de fleste kontorbygninger, fordi bygning erne ikke bliver brugt
Læs mereHandleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune.
Handleplan 2008 2012 for Energibesparende foranstaltninger i kommunale bygninger i Vordingborg Kommune. Oplæg: Der er god økonomi og miljøfordele ved langsigtet at investere, beskæftige sig med og gennemføre
Læs mereMålinger og analyser, D26
Målinger og analyser, D26 Jesper Simonsen, 1. jan. 2014 Projektet skal følge op på erfaringerne med energirenoveringsprojektet ved en række målinger (2014-2015) der kan give andre beboere og offentligheden
Læs mereDagens Program. Intro
Dagens Program Hvem er Go Energi Typisk fordeling af energiforbrug Typiske energipriser Forslag til indsatsområder Hvordan kommer man i gang Salg af energibesparelser Organisering, ESCO Hvem kan hjælpe
Læs mereKolding kommune. Korrektion af varmeforbrug Slotssøvejen
Kolding kommune Korrektion af varmeforbrug Slotssøvejen Aarhus Tel 7011 4501 Odense Tel 6312 3290 Kuben Management A/S Aalborg Tel 9877 8999 Valby Tel 7011 4501 www.kubenman.dk Kolding Tel 7938 1380 KMS
Læs mereResultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter
Resultater af bygningsanalyser parametervariationer til udvikling af lavenergikoncepter Hele bygningen 21.06.2007 1 Lavenergikoncepter Udvikling af lavenergikoncepter: Konkretisering af strategi Identificering
Læs mereVarmeregnskab Temadag 21 November 2013 i Århus
Varmefordelingsmålere og varmeregnskaber Nøgletal, struktur, udsat beliggenhed, bygningsfysik og lidt om måleteknik af Otto Paulsen Teknologisk Institut Tåstrup Hvorfor varmemåling? Rimelig og retfærdig
Læs mereLys og Energi. Bygningsreglementets energibestemmelser. Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører
Lys og Energi Bygningsreglementets energibestemmelser Ulla M Thau, civilingeniør, Ph.D. Søren Jensen Rådgivende Ingeniører Bæredygtighed En bæredygtig udvikling er en udvikling, som opfylder de nuværende
Læs mereNyt tillæg til BR95 og BR-S98. ændrede krav til dansk byggeri
Nyt tillæg til BR95 og BR-S98 ændrede krav til dansk byggeri De nye energikrav vil ændre dansk byggeri På de følgende sider får du et overblik over de vigtigste ændringer i de nye energibestemmelser. På
Læs mereGrønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010
Grønt Regnskab 2010 Ressourceforbrug på kommunens ejendomme i 2010 Grønt Regnskab 2010 Indledning Det grønne regnskab 2010 for Greve Kommune præsenterer ressourceforbruget i bygninger, der administreres
Læs mereChristina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk COWI Byggeri og Drift
Praktiske erfaringer med de nye energiregler Christina Burgos Civilingeniør indenfor energi Afdeling for installationer, IT og Indeklima COWI A/S 45 97 13 25 cgob@cowi.dk 1 Energiforbruget i den eksisterende
Læs mereFå mere ud af din energirenovering. Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser
Få mere ud af din energirenovering Hvordan beboere i energirenoveret byggeri er afgørende for at opnå energibesparelser Energirenovering - hvad kan du forvente? Her er et overblik over, hvad du som beboer
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Mikkels Banke 17 Postnr./by: 4736 Karrebæksminde BBR-nr.: 370-028162-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: hasselhaven 14 Postnr./by: 3500 Værløse BBR-nr.: 190-006122-001 Energikonsulent: Carsten Hørling Nielsen Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at
Læs mereEnergibesparelse og komfort. Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt
Energibesparelse og komfort Servodan A/S, når naturens ressourcer skal udnyttes optimalt Program Servodan A/S Hvorfor lysstyring? Energirammer ifølge BR 95 Bygningers energibehov til belysning Løsningsmetoder
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Rouloen 31 Postnr./by: 8250 Egå BBR-nr.: 751-387571-001 Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere forbruget. Mærkningen er lovpligtig og
Læs mereIsolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand
Energiløsning store bygninger UDGIVET DECEMBER 2014 Isolering af rørinstallation til centralvarme og varmt brugsvand Det bør overvejes at efterisolere rør til radiatorer, konvektorer og gulvvarme, hvis
Læs mereGreve Kommune Grønt regnskab 2003
Greve Kommune Grønt regnskab 2003 - ressourceforbrug i de kommunale bygninger Grønt Regnskab 2003 Greve Kommune har i en lang årrække arbejdet med energibesparelser i kommunens bygninger. I midten af 80
Læs mereBBR-nr.: 580-007044 Energimærkning nr.: 200012195 Gyldigt 5 år fra: 01-04-2009 Energikonsulent: Kai Verner Jessen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Midtløkke 15 Postnr./by: 6200 Aabenraa BBR-nr.: 580-007044 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereCO 2. -opgørelse for for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable. Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016
-opgørelse for 2014-2015 for Morsø Kommune som virksomhed. Unbearable Skulptur af Jens Galschiøt opstillet i anledning af Kulturmøde 2016 Opgørelse af udledning for Morsø Kommune som virksomhed 2 Indledning
Læs mereENERGIRENOVERING AF HORNEMANNS VÆNGE 1-55 - opnår bygherren de energibesparelser, der forventes og investeres i?
ENERGIRENOVERING AF HORNEMANNS VÆNGE 1-55 - opnår bygherren de energibesparelser, der forventes og investeres i? Marie Sellebjerg Møller og Vivian Johman Wissenberg A/S Seminar 19. januar 2015 Hornemanns
Læs mereBBR-nr.: 615-114693 Energimærkning nr.: 200004551 Gyldigt 5 år fra: 29-01-2008 Energikonsulent: Ib Frandsen Firma: OBH Ingeniørservice A/S
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Spedalsø 11 Postnr./by: 8700 Horsens BBR-nr.: 615-114693 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser,
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 5 for følgende ejendom: Adresse: Midtbanevej 6 Postnr./by: 4050 Skibby BBR-nr.: 250-018655 nr.: 100217791 Energikonsulent: Henrik Tetsche Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: TetCon
Læs mereDet kan forekomme at et forslag sparer penge, men ikke energi fx hvis dyr el erstattes med billigere fjernvarme.
SIDE 1 AF 7 Adresse: Baunehøjvej 8 Postnr./by: 8543 Hornslet BBR-nr.: 706-020908-001 Energikonsulent: Aage Hjortshøj Energimærkning oplyser om ejendommens energiforbrug og om muligheder for at reducere
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Ejsbølvænge 7 Postnr./by: 6100 Haderslev BBR-nr.: 510-004090 Energikonsulent: Fayha Fadhil Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Botjek
Læs mereIndsamling af data hvordan og hvorfor?
Indsamling af data hvordan og hvorfor? - Datahjemtagelse i HOFOR forsyningsområde - Analyser og anvendelse af fjernaflæsningsdata - Energibesparelser med fokus på data April 2017 1 ENERGI FORBRUG I DANMARK/HOFOR
Læs mereRedegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011
Redegørelse for CO2-reduktion i Gentofte Kommune 2011 1 CO 2 -udledning i Gentofte Kommune Gentofte Kommune indgik i maj 2009 aftale med Danmarks Naturfredningsforening om at blive Klimakommune. Herved
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 1 Isolering af varmerør. 0.9 MWh Fjernvarme 260 kr. 1150 kr. 4.4 år
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lærkevej 32 Postnr./by: 8882 Fårvang BBR-nr.: 740-003636 Energikonsulent: Mads Mikael Nielsen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: OBH
Læs mereJensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen
SIDE 1 AF 6 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Primulavej 31 Postnr./by: 8800 Viborg BBR-nr.: 791-080398 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen Energimærkning oplyser om
Læs mereTermografi inspektion af bygning. Af www.termo-service.dk
Termografi inspektion af bygning Af www.termo-service.dk Bygnings data: Boligareal i undersøgt bygning: 172 m² Inde temperatur målt i bygning: Ca. 24 C Ude temperatur: Målt til ca. -2 C Temperatur differences
Læs mereFra beregnede til faktiske energibesparelser
Fra beregnede til faktiske energibesparelser Kasper Nielsen knie@teknologisk.dk Teknologisk Institut 17. december 2015 Energirenovering 2020 en udfordring til dansk byggeri Agenda 1. Introduktion til projektet
Læs mereEnergimærkning. Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by:
SIDE 1 AF 5 Adresse: Skejbyparken 360 Postnr./by: 8200 Århus N BBR-nr.: 751-000000-000 Energikonsulent: Hans Andersen Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug. Mærkningen er lovpligtig og
Læs mereKend dit fjernvarmeanlæg
Kend dit fjernvarmeanlæg Kend dit fjernvarmeanlæg Et fjernvarmanlæg består af en primær og sekundær del Den primære del er de rør før varmeveksleren Den sekundære del er radiatoranlægget Kend dit fjernvarmeanlæg
Læs mereEnergirapport. Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik. Udarbejdet af: Morten Torp
Energirapport Indsatskatalog for energioptimering hos Egelykke Jensen Maskinfabrik Udarbejdet af: Morten Torp 1 Egelykke Jensen Maskinfabrik 1. Indledning Projektet DS ESCO Energieffektivisering i små
Læs mereEnergihandlingsplan for Nordsøenheden
for Nordsøenheden 2009 Tekniske besparelsestiltag Dette er handlingsplanen for Nordsøenheden. Handlingsplanen er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby, Stine Skaarup Madsen, Søren Vontillius og Malene
Læs mereDanmarks Tekniske Universitet. Campus Service
Danmarks Tekniske Universitet Campus Service Strategi for opsætning Gældende fra: 08. April 2014 Campus Service DTU Nils Koppels Allé DTU, Bygning 413 DK-2800 Kgs. Lyngby Lyngby Tlf +45 45 25 25 25 Tlf
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug
SIDE 1 AF 5 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Koustrup mark 90 Postnr./by: 7400 Herning BBR-nr.: 657-000000 Energimærkningen oplyser om ejendommens energiforbrug, mulighederne for at opnå besparelser.
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Årlig besparelse i energienheder. 2.9 MWh Fjernvarme, 570 kwh el
SIDE 1 AF 7 Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Postnr./by: Oplyst varmeforbrug Grønnegade 2A 8600 Silkeborg BBR-nr.: 740-016429 Energikonsulent: Peter Mailund Thomsen Programversion: EK-Pro,
Læs mereVarmeregnskab Temadag 5 November 2015 i Århus
Varmefordelingsmålere og varmeregnskaber Nøgletal, struktur, udsat beliggenhed, bygningsfysik og lidt om måleteknik af Otto Paulsen Teknologisk Institut Tåstrup Hvorfor varmemåling? Rimelig og retfærdig
Læs mereIndeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer?
Indeklima i lavenergibyggeri - kan vi gøre som vi plejer? InnoByg Workshop 11. november 2011 Ole Daniels Forskningsassistent Institut for Byggeri og Anlæg Aalborg Universitet od@civil.aau.dk 1 NEJ Ole
Læs mereFolketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008
Folketingets Energipolitiske Udvalg Torsdag 6.november 2008 Sekretariat. +45 5783 0909 Wilstersvej 6 E-mail: dansk.vent@mail.tele.dk 4180 Sorø www.danskventilation.dk 1. Dansk Ventilation, der repræsenterer
Læs mereJensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Arkitekt Niels Møller Jensen
SIDE 1 AF 6 for følgende ejendom: Adresse: Holbergsgade 7 Postnr./by: 8000 Århus C BBR-nr.: 751-183577 nr.: 100144121 Jensen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Jensen oplyser om bygningens energiforbrug
Læs mereEnergirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer
Energirenovering af terrændæk og kældervægge udfordringer og barrierer Membran-Erfa møde om Fundamenter, sokler og kælderkonstruktioner - fugtspærrer, radonforebyggelse og geotekstiler Orientering om BR10
Læs mereEnergigennemgang af Klima og Energiministeriet
Energigennemgang af Klima og Energiministeriet 2009 Klima- og Energiministeriet Tekniske besparelsestiltag Denne energigennemgang af Klima og Energiministeriet er udarbejdet af energirådgiver Per Ruby,
Læs mereBeregning af bruttoenergi
BEREGNING AF BYGNINGERS Kaj Christensen Beregning af bruttoenergi Forenklet beregning BRUTTOENERGIBEHOV... 3 1. INDLEDNING... 3 2. BEREGNING AF VARMEENERGIFORBRUGET... 4 2.1. BEREGNING AF TRANSMISSIONSTAB
Læs mereOPP Kalvebod Brygge. Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift
Bilag 3.4 // Eftervisning af energiforbrug til bygningsdrift Indholdsfortegnelse 1 INDLEDNING...2 2 METODE TIL SAMMENLIGNING AF BYGNINGENS BEREGNEDE OG REELLE ENERGIFORBRUG...3 3 BEREGNING AF BYGNINGENS
Læs mereFremtidig gasanvendelse i parcelhuse
Fremtidig gasanvendelse i parcelhuse Teknologioversigt over de eksisterende og fremtidige muligheder for energiforsyning af huse med naturgas som energikilde. v/ianina Mofid, DGC a/s Husets energibehov
Læs mereEnergimærke. Lavt forbrug. Højt forbrug
Õ Ô fl Î Energimærkning for følgende ejendom: Adresse: Lykkesholm 42 Postnr./by: 2690 Karlslunde BBR-nr.: 253-124962 Energikonsulent: John Christiansen Programversion: EK-Pro, Be06 version 4 Firma: Energimærkning
Læs mereHÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER ENFAMILIEHUSE. Version 2012. Beregnet forbrug 2012. Gyldig fra den 1. juli 2012
HÅNDBOG FOR ENERGI KONSULENTER Version 2012 ENFAMILIEHUSE Beregnet forbrug 2012 Gyldig fra den 1. juli 2012 INDHOLDSFORTEGNELSE VARMEPRODUCERENDE ANLÆG 02 Solvarme 02 VARMT OG KOLDT VAND 06 Koldt vand
Læs mereBEREAL BEREGNET VS. FAKTISK ENERGIFORBRUG
BEREAL BEREGNET VS. FAKTISK ENERGIFORBRUG NYT VÆRKTØJ TIL UNDERSØGELSE AF BYGNINGSPERFORMANCE - FORECAST OG ANALYSE STEFFEN PETERSEN ASSOCIATE PROFESSOR STP@ENG.AU.DK DANVAK DAGEN 5. april 2017 UNI VERSITET
Læs mere