STATUS 2016 Medlemsudvikling og tilskud FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET

Transkript

1 STATUS 2016 Medlemsudvikling og tilskud FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET

2 FORORD Statusrapporten for 2016 indeholder en status over antallet af foreninger, medlemsudviklingen samt udviklingen i tilskud til foreninger på det folkeoplysende område (kap. 1), nøgletal på udgiftsområdet (kap. 2) og en kort status på politikkerne på fritids- og kulturområdet (kap. 3-7). Foreningerne er inddelt efter følgende fritidsaktiviteter: idrætsforeninger, spejderforeninger, øvrige foreninger, kulturelle foreninger samt aftenskoler. I slutningen af kapitel 1 beskrives mere generelle tilskud folkeoplysningsudvalgets udviklingspulje og lokaletilskud og der foretages en sammenligning med sammenligningskommunerne Gladsaxe, Hillerød og Greve (indberette af kommunerne selv). I kapitel 2 sammenlignes nøgletal for Høje-Taastrup Kommune med de 10 sammenligningskommuner baseret på KORA s (Det Nationale Institut for Kommuners og Regioners Analyser og Forskning) opgørelser, Region Hovedstaden og landsgennemsnittet. Tilskuddet pr. medlem under 25 år for et nyt år baseres altid på medlemstallet fra forrige år. Tilskud pr. medlem for 2016 er derfor baseret på medlemstallene for 2015 og det samlede tilskud for 2016, da det giver et mere korrekt billede af tilskudsudviklingen. INDHOLD FORORD MEDLEMSUDVIKLING OG TILSKUD NØGLETAL - UDGIFTER PÅ FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK FRIVILLIGHEDSPOLITIK IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK (INCL. ELITEIDRÆTSPOLITIK) INTEGRATIONS- OG MEDBORGERSKABSPOLITIK KULTURPOLITIK

3 1. MEDLEMSUDVIKLING OG TILSKUD Udover de tilskud, som er nævnt nedenfor, har foreninger også mulighed for at søge om tilskud til særlige projekter via Integrations- eller 18-puljen. Disse puljer er dog ikke forbeholdt folkeoplysende foreninger. 1.1 TILSKUD TIL FOLKEOPLYSENDE FORENINGER Følgende indeholder en gennemgang af fordelingen og de tilskud, som Høje-Taastrup Kommune yder inden for den samlede ramme. Det drejer sig om tilskud til aftenskoler og foreningsliv, herunder idræts-, spejder- og øvrige foreninger samt kulturelle foreninger. I henhold til Folkeoplysningsloven fastsætter og fordeler Byrådet årligt en beløbsramme til folkeoplysende voksenundervisning (aftenskoler) og til frivillige folkeoplysende foreninger. Folkeoplysningsudvalget kommer med forslag til rammens fordeling mellem områderne samt til anvendelsen af beløbsrammer til særlige formål. 1.2 TILSKUD TIL IDRÆTS-, SPEJDER- OG ØVRIGE FORENINGER Idrætsforeninger, spejdere og øvrige foreninger får tilskud efter en indbyrdes afhængig fordelingsnøgle. For dem alle er det også gældende, at der primært udover basistilskuddet - ydes tilskud til foreninger med medlemmer under 25 år. I dette afsnit beskrives fordelingsnøglen og den samlede ramme. En yderligere beskrivelse af medlemsudvikling og fordeling af tilskud indenfor hver foreningstype findes i de efterfølgende afsnit. Basistilskud Alle foreninger, både idræt, spejdere og øvrige foreninger, modtager hver et basistilskud på 500 kr. pr. forening til drift. Dette tilskud er ikke afhængig af foreningens størrelse og alderen på medlemmerne. Medlemstilskud Medlemstilskuddet fordeles mellem idræts-, spejder- og øvrige foreninger på baggrund af medlemstallet og i henhold til et pointsystem efter aldersgruppen blandt medlemmerne. Aldersgrupperne vægtes i forhold til, hvornår børn og unge typisk forlader foreningslivet. På denne måde udløser teenagere et højere tilskud, med henblik på at motivere foreningerne til at yde en ekstra indsats for at fastholde målgruppen. Fordelingen ser således ud: TABEL: POINTFORDELING I FORHOLD TIL MEDLEMSTILSKUD Point-system til fordeling af midler 0-7 år 8-11 år år år år 1 point 2 point 3 point 3 point 1 point Kilde: Fritid og Kultur Herudover er der lavet en fordelingsnøgle områderne imellem for at sikre, at det samlede beregnede tilskud ikke overstiger den af Byrådet vedtagne ramme. Ved beregning af medlemstilskuddet tages der højde for faktorer som fx, hvor mange måneder om året og hvor mange gange om måneden foreningerne udøver deres aktiviteter. Yderligere ganges tilskuddet med en faktor, der for spejdernes vedkommende er tre gange højere end for idræts- og øvrige foreninger. Årsagen hertil er, at spejderne forbruger flere materialer og udstyr end de øvrige ungdomsforeninger i forbindelse med deres primære aktiviteter. Udviklingen i den samlede ramme til basis- og aktivitetstilskud ses af nedenstående tabel: 3

4 TABEL: UDVIKLINGEN I TILSKUD TIL IDRÆT, SPEJDERE OG ØVRIGE FORENINGER År Samlet tilskud til børn og unge under 25 år Kilde: Fritid og Kultur kr kr kr kr kr. Tilskuddene fordeles af henholdsvis Idrættens Samråd, Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd og Samrådet for øvrige foreninger. Ovenstående fordelingsnøgle betyder, at der kan ses store forskelle, når tilskuddet beregnes pr. medlem under 25 år, som det sker i de nedenstående afsnit. I det efterfølgende ses fordelingen af tilskud og medlemsudviklingen på de tre områder for perioden IDRÆT I dette afsnit beskrives udviklingen i medlemmer og tilskud til idrætsforeninger. Idrætsområdet er det absolut største af foreningstyperne med både flest foreninger og langt det største antal medlemmer. Det betyder, at 31,5 % af alle Høje-Taastrup Kommunes borgere er medlem af en idrætsforening. TABEL: UDVIKLINGEN I MEDLEMSTAL OG TILSKUD TIL IDRÆTSFORENINGER Idrætsforeninger Antal foreninger Antal medlemmer Heraf medlemmer under 25 år Samlet tilskud kr kr kr kr kr. Tilskud pr. medlem under 25 år Kilde: Fritid og Kultur 204 kr. 219 kr. 226 kr. 236 kr. 232 kr. Idrættens fordeling af tilskud Idrættens Samråd fordeler ca. 50 % af det samlede tilskud som basis- og medlemstilskud. Resten ydes som tilskud efter ansøgning til ledertræning, rejse/lejre og stævner. 1.4 SPEJDERE I dette afsnit beskrives status for børne- og ungdomsorganisationerne (i daglig tale spejderne) i Høje-Taastrup Kommune. Spejderne i Høje-Taastrup Kommune er aktive inden for forskellige typer af landsdækkende spejderkorps: Det Danske Spejderkorps (DDS), Kristelig Forening for Unge Mænd (KFUMspejderne), De grønne Pigespejdere (tidl. KFUK-spejderne), Frivilligt Drenge- og Pigeforbund FDF og De Gule Spejdere (DGS). Derudover hører DUI Leg og Virke (De Unges Idræt) under børne- og ungdomsorganisationerne. 4

5 TABEL: UDVIKLINGEN I MEDLEMSTAL OG TILSKUD TIL SPEJDERFORENINGER Spejderforeninger Antal foreninger Antal medlemmer Heraf medlemmer under 25 år Samlet tilskud kr kr kr kr kr. Tilskud pr. medlem under 25 år Kilde: Fritid og Kultur 792 kr. 794 kr. 904 kr. 926 kr. 857 kr. 1.5 ØVRIGE FORENINGER De øvrige foreninger er en meget sammensat gruppe med en bred vifte af aktiviteter, der både dækker kultur, socialt eller hobbybetonede aktiviteter. Som eksempel kan der nævnes poliske foreninger, skakklub, madlavning, islandske heste, rollespil, m.m. TABEL: UDVIKLINGEN I MEDLEMSTAL OG TILSKUD TIL ØVRIGE FORENINGER Øvrige foreninger Antal foreninger Antal medlemmer Heraf medlemmer under 25 år Samlet tilskud kr kr kr kr kr. Tilskud pr. medlem under 25 år Kilde: Fritid og Kultur 177 kr. 210 kr. 243 kr. 285 kr. 250 kr. Note: Forklaringen i ændringen i tilskuddet pr. medlem skyldes fordelingsnøglen områderne imellem. 1.6 KULTURELLE FORENINGER I dette afsnit beskrives de kulturelle foreninger, som i medlemssammensætning og fordeling af tilskud, adskiller sig fra de andre foreningstyper. De kulturelle foreninger består af både folkeoplysende som får basistilskud, og ikke folkeoplysende, som får et særligt tilskud (se også afsnit særskilte tilskud til kulturelle foreninger). Registreringer af de kulturelle foreningers medlemstal er påbegyndt med kortlægningen af kulturområdet i

6 TABEL: OPGØRELSE OVER DE KULTURELLE FORENINGER (BÅDE FOLKEOPLYSENDE OG IKKE FOLKEOPLYSENDE) Foreningstype Antal foreninger Antal medlemmer ÅR Danseforeninger Historiske foreninger Kunstforeninger Musikforeninger Teaterforeninger 5* 5* 5* 3* 4* 313* 734* 680* 655* 616* Andre foreninger** ** Samlet Kilde: Fritid og Kultur Note: *Under teaterforeninger er Høje-Taastrup Teaterforening og Taastrup Amatørscene talt med. **KUL TOUR, Børnekulturforeningen Callisto og Visens Venner er registreret under kategorien Andre foreninger. Medlemsudvikling efter foreningstype Tilskud fordeles af Kulturelt Samråd og er fordelt på to tilskudstyper: basistilskud og aktivitetsstøtte, herunder som udbetales med det samme, eller gives som underskudsgaranti. Begge tilskud er uafhængigt af medlemstal i foreningen og det enkelte medlems alder. Aktivitetsstøtte og underskudsgaranti gives ved særlig ansøgning til konkrete arrangementer (se også afsnit aktivitetsstøtte). Basistilskud De kulturelle foreninger under Kulturelt Samråd kan hvert år søge om at blive godkendt som folkeoplysende foreninger med henblik på at få stillet et lokale vederlagsfrit til rådighed og søge om et basistilskud. For at blive godkendt som folkeoplysende forening og kunne søge om basistilskud, skal foreningerne aflægge et regnskab, hvoraf det skal fremgå, hvad der er modtaget i tilskud fra Folkeoplysningsudvalget, og hvad deltagernes egenbetaling har været. De kulturelle foreninger modtog i 2016 et basistilskud på kr. pr. forening efter fremsendelse af regnskab for 2014 og medlemstal for 2015 (indsendelse af ansøgning efter fristens udløb, eller godkendelse senere på året, medfører mindre tilskud). De kulturelle foreninger modtog tilsammen i alt kr. i basistilskud. Taastrup Teaterforening, Taastrup Amatørscene, Børnekulturforeningen Callisto og KUL TOUR modtager ikke et basistilskud som de andre kulturelle foreninger og tæller derfor ikke med i opgørelsen. Årsagen er, at de får et særskilt tilskud i henhold til Byrådets budget. Tabel: Oversigt over kulturelle foreningers basistilskud i 2016 Tilskud til kulturelle foreninger Tildelt basistilskud i alt kr. Kilde: Fritid og Kultur Aktivitetsstøtte Foreninger, institutioner, projektgrupper og enkeltpersoner kan én gang om måneden fremsende en ansøgning til Kulturelt Samråd om aktivitetsstøtte. Aktivitetsstøtten kan søges som tilskud eller som underskudsgaranti til kulturelle aktiviteter, som er offentligt tilgængelige. 6

7 Der kan søges til følgende udgifter: Honorar (dirigenter, lyd og lysfolk, musikere, dansere, billedkunstnere o.l.). Honorar til ekstern (udefra kommende) instruktør, der skal højne (øge eller forbedre) standarden i foreningen samt aktiviteten. Annoncering (plakater, aviser o.l.). Transport (instrumenter, optrædende, billeder o.l.) i forbindelse med aktiviteter, der afholdes i Høje Taastrup Kommune, eller hvor Høje Taastrup Kommune bliver brandet. Lejeudgifter (af instrumenter, bus, lokaler, kunst o.l.). Forsikringer (af kunstværker, instrumenter, mennesker o.l.). Koda afgift o.l. Brandvagt o.l. TABEL: UDVIKLING I MEDLEMSTAL OG DEN SAMLEDE TILSKUDSRAMME FOR KULTURELT SAMRÅD TIL FOLKEOPLYSENDE KULTURELLE FORENINGER Kulturelle foreninger Antal foreninger Antal medlemmer Samlet tilskudsramme for Kulturelt Samråd Kilde: Fritid og Kultur kr kr kr kr kr. Særskilte tilskud til kulturelle foreninger Ud over basistilskud og aktivitetsstøtte til kulturelle foreninger, modtager foreningerne Høje- Taastrup Teaterforening, Taastrup Amatørscene, Børnekulturforeningen Callisto og Kul tour et særskilt driftstilskud fra kommunen. Høje-Taastrup Teaterforening afvikler teaterforestillinger på Taastrup Teater men benytter også faciliteter i Taastrup Kulturcenter. Taastrup Amatørscene er kommunens amatørscene, som holder til i den gamle biograf på Fredensvej 1. Børnekulturforeningen Callisto arrangerer løbende aktiviteter for børn rundt omkring i kommunen og står for den årlige Callisto Festival om sommeren. KUL TOUR er en forening på 8 medlemmer, som arrangerer den årligt tilbagevendende kulturfestival i en uge for alle aldre. TABEL: OVERSIGT OVER SÆRSKILT DRIFTSTILSKUD TIL IKKE FOLKEOPLYSENDE KULTURELLE FORENINGER 2016 Særskilt tilskud til kulturelle foreninger og events Høje-Taastrup Teaterforening Taastrup Amatørscene Børnekulturforeningen Callisto KUL'TOUR Kilde: Fritid og Kultur. Note: Ovenstående særskilte tilskud er vedtaget i Byrådet og ligger ud over rammen for tilskud til de kulturelle foreninger. 1.7 AFTENSKOLER I dette afsnit beskrives udviklingen i deltagerantal på og tilskud til aftenskolerne i Høje-Taastrup Kommune. Der findes 10 registrerede aftenskoler, hvoraf de to største, FOF og AOF tegner sig for størsteparten af aktiviteterne. De nedenstående oplysninger fra aftenskolerne er fra 2015 og ikke 2016, idet aftenskolerne først aflægger regnskab for 2016 i maj måned

8 Aftenskolernes aktiviteter består primært af aftenskolekurser for voksne og såkaldte foredrag og debatskabende aktiviteter, som typisk er enkeltstående arrangementer, debatmøder eller foredrag og varer et par timer. Fag/temaer inden for aftenskolerne og antallet af deltagere kan ses i nedenstående tabel. TABEL: OVERSIGT OVER DELTAGERANTAL PÅ FORSKELLIGE FAG INDENFOR AFTENSKOLERNE Antal deltagere i aftenskolerne Grundlæggende fag Sundheds fag Manuelle fag Musiske fag Instrumentalundervisning Kulturfag Personlighed Kommunikation Fjernundervisning Foredrag og debatskabende aktiviteter Andet I alt Kilde: Aftenskolerne Af ovenstående tabel fremgår det, at der er sket et fald i medlemmer på aftenskoler fra i 2014 til i Faldet skyldes at AOF/TOF har haft en større nedgang i deltagerantallet og en aftenskole er ophørt. Den samlede udvikling i antal af aftenskoler og det samlede deltagerantal ses i nedenstående tabel. TABEL: UDVIKLING I DELTAGELSEN PÅ AFTENSKOLERNE SAMT TILSKUD Aftenskoler Antal aftenskoler Antal deltagere Samlet tilskud Kilde: Fritid og Kultur kr kr kr kr kr. 1.8 FOLKEOPLYSNINGSUDVALGETS UDVIKLINGSPULJE Ud over de nævnte grund- og medlemstilskud til idræt, spejdere og øvrige foreninger samt grundtilskud og aktivitetsstøtte til kulturelle foreninger, kan godkendte folkeoplysende foreninger søge om tilskud via Folkeoplysningsudvalgets Udviklingspulje. Puljen har til formål: at støtte og fremme børn og unges (under 25 år) deltagelse i Folkeoplysende virksomhed at styrke og udvikle aktiviteter for børn og unge under 25 år 8

9 at sikre de fysiske rammer for deres deltagelse i folkeoplysende aktiviteter I puljen kan foreningerne søge tilskud til enkeltstående arrangementer, udviklingsinitiativer og materialer og ikke i forhold til grundlæggende aktiviteter. Tilskud gives til udvikling af området og sikring af fysiske rammer samt til vedligeholdelse af eksisterende og indkøb af nyt materiel. Puljen var i 2016 på kr. Heraf var kr. forhåndsafsat til aftenskolerne. Derved var der reelt kr. i udviklingspuljen, hvorfra foreningerne kunne ansøge om tilskud. Der blev bevilget midler fra puljen til tretten foreninger. 1.9 LOKALETILSKUD Høje-Taastrup Kommune yder 100 pct. lokaletilskud til godkendte, folkeoplysende foreningers egne og lejede lokaler. Tilskuddet ydes som refusion af godkendte afholdte udgifter. Foreningerne indsender ansøgninger om tilskud med dokumentation for afholdte udgifter, hvorefter ansøgningen vurderes ud fra Folkeoplysningslovens bestemmelser om tilskud til lokaler. Nedenfor er angivet fordelingen af lokaletilskuddene i 2016 for Idrættens Samråd, Børne- og Ungdomsorganisationernes Samråd og Samrådet for øvrige foreninger. TABEL: LOKALETILSKUD TIL HENHOLDSVIS IDRÆT, SPEJDER OG ØVRIGE FORENINGER I 2016 Lokaletilskud Idræt Spejdere Øvrige foreninger I alt Størrelse kr kr kr kr. Antal foreninger Kilde: Fritid og Kultur/Prisme Ovenstående tabel rummer kun tilskud til institutioner eller foreningers egne lokaler. Tabellen inkluderer ikke de foreninger, som får stillet kommunale lokaler gratis til rådighed, herunder idrætsfaciliteter, haller på skoler m.v. 9

10 TABEL: SAMMENLIGNING AF TILSKUD MELLEM HØJE-TAASTRUP OG SAMMENLIGNINGSKOMMUNER 2016 Høje- Taastrup Greve Gladsaxe Hillerød Indbyggertal Tilskud til foreninger (idræt, spejder og øvrige foreninger) Antal foreningsmedlemmer under 25 år Tilskud pr. foreningsmedlem under 25 år (idræt, spejder og øvrige foreninger) Tilskud pr. indbygger Tilskud til aftenskoler* Antal deltagere på aftenskoler Tilskud pr. aftenskoledeltager Ikke oplyst Ikke oplyst 288 Ikke oplyst 406 Ikke oplyst Tilskud pr. indbygger Kilde: De enkelte kommuner har opgivet tallene pr. mail direkte til Høje-Taastrup Kommune, Fritid og Kultur. Note: * Tallene er for 2015 da aftenskolerne først opgør år 2016 i maj måned Ovenstående tabel bygger på kommunernes egne opgørelser over tilskud til de forskellige områder og kan indeholde variationer i opgørelsesmetoder. Greve og Gladsaxe Kommuners tilskud til aftenskoler indeholder formentlig lokaletilskud. Tilskuddet til aftenskoler kan derfor ikke sammenlignes direkte. I forhold til sammenligningskommunerne Greve, Gladsaxe og Hillerød er antallet af foreningsmedlemmer under 25 år en del lavere i Høje-Taastrup Kommune Af ovenstående tabel fremgår det også, at Høje-Taastrup Kommunes tilskud til foreninger pr. indbygger på 42 kr. og tilskud til aftenskoler pr. indbygger på 34 kr. er de laveste af de 4 kommuner. 10

11 2. NØGLETAL - UDGIFTER PÅ FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET I nedenstående tabel ses tallene for de gennemsnitlige udgifter pr. indbygger på forskellige dele af fritids- og kulturområdet sat overfor gruppen af sammenligningskommuner, Region Hovedstaden og landsgennemsnit. Fra 2015 har Høje-Taastrup opsagt den del af sit abonnement med KORA, der vedr. Høje-Taastrup Kommunes eget valg af sammenligningskommuner. Tidligere har KORA således leveret sammenligningstal for Hillerød, Greve og Gladsaxe Kommuner, der var de kommuner Høje-Taastrup selv havde udpeget som sammenligningskommuner. Fremover er det således alene den sammenligningsgruppe af kommuner KORA danner, der vil fremgå af statusrapporten. KORA danner sammenligningsgruppen på baggrund af kommunens ressourcepres og en beregning af kommunens udgiftsbehov på området. Ressourcepresset er defineret som forholdet mellem kommunens samlede udgiftsbehov (som opgjort af Social- og Indenrigsministeriet) og kommunens ressourcegrundlag. Udgiftsbehovet er målt ved hjælp af fire kriterier (i parentes er angivet de anvendte vægte): 1. Andel indbyggere i landdistrikter (39) 2. Befolkningstæthed (22) 3. Andel enlige ældre (18) 4. Andel indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande (21) Alle fire kriterier indgår positivt ved beregningen af udgiftsbehovet. Ved beregningen af kriterievægtene er der kontrolleret for kommunernes ressourcegrundlag. I alt var det muligt at forklare 65 pct. af forskellene i kommunernes udgifter til fritid, biblioteksvæsen, kultur m.v. Der indgår følgende 10 kommuner i sammenligningsgruppen for Høje-Taastrup Kommune 2016: Københavns Kommune Hvidovre Kommune Lyngby-Taarbæk Kommune Gladsaxe Kommune Rødovre Kommune Glostrup Kommune Høje-Taastrup Kommune Albertslund Kommune Brøndby Kommune Ishøj Kommune Gruppen af sammenligningskommuner opdateres ca. hvert 4. år med en ny beregning af udgiftsbehovet på området. 11

12 TABEL: UDGIFTER PÅ FRITIDS- OG KULTUROMRÅDET I HØJE-TAASTRUP OG SAMMENLIGNINGSKOMMUNER 2016 Udgifter på fritids- og kulturområdet i kr. pr. indbygger (budgettal) Høje-Taastrup Sml.-gruppen (gennemsnit) Region Hovedstaden (gennemsnit) Hele landet (gennemsnit) Grønne områder og naturpladser kr. pr. indbygger Stadions, idrætsanlæg og svømmehaller Folkebiblioteker *) Museer Biografer Teatre Musikarrangementer Andre kulturelle opgaver Fælles formål (folkeoplysning og fritidsaktiviteter mv.) Kr. pr. indbygger Folkeoplys. Voksenunderv. Jr. pr. indbygger Frivilligt. Folkeoplys. Foreningsarb. Kr. pr. indbygger Lokaletilskud kr. pr. indbygger Fritidsakt- uden for folkeopl.loven kr. pr. indbygger Ungdomsskolevirks. Kr årig Daghøjskoler kr. 18+ årig Kommunale tilskud til statsligt finans. Selvej.uddannelsesinst. kr årig Folkeoplysning i alt, kr. indb I alt kr. pr. indbygger Udgiftsniveau, indeks 113,8 131,7 114,7 100,0 Beregnet udgiftsbehov, indeks 128,7 128,9 111,5 100,0 Beregnet serviceniveau 88,5 101,8 102,3 100,0 Kilde: ECO-Nøgletal 2015 Fritid, biblioteksvæsen, kultur mv. budget Nøgletallene bygger på budget 2016 samt befolkningstal pr. 1. januar Budgetoplysningerne stammer fra Danmarks Statistikbank ( tabel BUDK32. Der er tale om nettodriftsudgifter. Befolkningstallene, der er opgjort pr. 1. januar 2016, stammer fra Danmarks Statistikbank, tabellen FOLK1 *) Datakilde vedr. Folkebiblioteker: SIM nøgletal, Social og Indenrigsministeriet. 12

13 2.1 UDVIKLING I BRUTTODRIFTSUDGIFTER For at få et overblik over, hvordan udgiftsniveauet for området fordeler sig i forhold til andre kommuner over tid, er herunder en opgørelse set ift. Sammenligningskommunerne for

14 3. FOLKEOPLYSNINGSPOLITIK Folkeoplysningspolitikken er vedtaget i 2011 og fastlægger visioner og målsætninger, der skal skabe retning og udvikling på folkeoplysningsområdet i Høje-Taastrup Kommune. Folkeoplysningspolitikken er at opfatte som en overordnet paraply for de politikker, der er på idræts- og kulturområdet. Derfor igangsættes de konkrete indsatser i overvejende grad via målsætningerne i disse politikker. Folkeoplysningspolitikken bygger på et menneskesyn, der tager udgangspunkt i individet, accepterer forskelle mellem mennesker, og som forudsætter, at enhver er interesseret i at bidrage til fællesskabet. Folkeoplysningen skal være med til at udvikle den enkelte borgers evner og indsigt, således at deres demokratiforståelse og aktive medborgerskab fremmes. Gennem udvikling af passende folkeoplysende tilbud og ved at stille egnede faciliteter til rådighed skal borgerens aktive deltagelse og engagement i samfundslivet sikres. Gennem den gensidige påvirkning i et forpligtende fællesskab sikres folkeoplysningens dynamiske karakter, som derved medvirker til at øge borgernes velfærd og livskvalitet. Folkeoplysningen skal medvirke til at skabe helhed i borgernes liv. Det er vigtigt, at der gøres en aktiv indsats for at involvere alle samfundsgrupper i folkeoplysningen i anerkendelse af den enkelte borgers værdi som individ uanset alder, etnisk oprindelse, religiøse overbevisning eller køn. Folkeoplysningen skal skabe nye muligheder og aktivitetsformer for borgerne. Aktiviteter i 2016 Folkeoplysningsudvalget har i 2016 været vært ved to arrangementer, hvor folkeoplysning i dag og i fremtiden blev drøftet med henblik på at geare foreningerne til fremtidens brugere. Derudover har folkeoplysningen via tilskud fra udviklingspuljen givet støtte til samarbejde mellem folkeoplysende foreninger og sundheds, social- og frivilligområdet med henblik på at indgå partnerskaber og skabe nye muligheder og aktivitetsformer for borgerne. 4. FRIVILLIGHEDSPOLITIK Frivillighedspolitikken er vedtaget ultimo 2016 og fastlægger visioner og målsætninger, der skal skabe retning og udvikling på frivillighedsområdet i Høje-Taastrup Kommune i perioden Frivillighedspolitikken er en tværgående politik og involverer således alle fagcentre. Frivillighedspolitikken berører desuden emner som medborgerskab og et aktivt civilsamfund. Ligesom Idræts- og Bevægelsespolitikken tager frivillighedspolitikken udgangspunkt i kommunens politikkoncept. Frivillighedspolitikken evalueres efter 2 år, og der følges årligt op på handleplanen. Status I februar har der været afholdt temadrøftelser i alle fagudvalg, hvor politikerne drøftede, hvilke indsatser og prioriteringer, den nye frivillighedspolitik gav anledning til på hvert politikområde. Aktuelt er fagcentrene i gang med at udarbejde handleplaner på baggrund af temadrøftelserne i de politiske udvalg. Handleplaner behandles politisk i maj Fokuspunkter i 2017 I 2017 vil der bl.a. være fokus på følgende projekter og arrangementer til fremme af frivillighedspolitikkens mål og indsatser: Etablering af digital frivilligportal Afholdelse af fælles Frivillig Fredag og Foreningsprisfest Nye partnerskabsaftaler indgået med FitforKids og Kolonibanden Oprettelse af foreningslederakademi 14

15 Desuden vil der i forbindelse med udarbejdelse af handleplanerne blive fastlagt fokusområder til realisering af frivillighedspolitikken inden for hvert enkelt fagområde. 5. IDRÆTS- OG BEVÆGELSESPOLITIK (INCL. ELITEIDRÆTSPOLITIK) Idræts- og bevægelsespolitikken er vedtaget i 2015 og fastlægger visioner og målsætninger, der skal skabe retning og udvikling på idrætsområdet i Høje-Taastrup Kommune i perioden Idræts- og Bevægelsespolitikken tager udgangspunkt i en overordnet vision, som løber over 12 år, med 4-årige mål og 2-4 årige indsatser. Høje-Taastrup Kommune har vedtaget en eliteidrætspolitik, der sætter rammerne for støtten til eliteudvikling og talentudvikling. Eliteidrætspolitikken evalueres i 2018 som led i evalueringen af den samlede Idræts- og bevægelsespolitik. Indsatsområder Idræts- og bevægelsespolitikken opererer med fireårige mål og 2-4 årige indsatser indenfor fire områder. Status Høje-Taastrup Kommune har været breddeidrætskommune i I denne periode har der været afviklet 8 delprojekter indenfor de overordnede områder. Erfaringerne fra breddeidrætsprojekterne og enkelte konkrete indsatser indgår i det videre arbejde med Idræts- og bevægelsespolitikken. Indenfor området Foreningsidræt for bredden og eliten har der i 2016 været arbejdet med at understøtte foreningerne til at nytænke tilbud og aktiviteter; med at styrke formidlingen af foreningernes idrætstilbud og med kompetenceudvikling af foreninger, trænere og ledere. Der har blandt andet været gennemført en coachuddannelse og et forløb omkring trænerspirer for at tiltrække flere unge trænere og ledere. På elite- og talentområdet er arbejdet med talentprogrammet fortsat i 2016 og der er uddelt støtte til de tre eliteklubber og til enkeltudøvere, der er en del af OL-programmet. Klubudviklingsarbejdet er fortsat i fem talentklubber. På facilitetsområdet er der sket meget i 2016, hvor kommunen har indviet svømmehal i Taastrup, klubhus til Taastrup FC på Nybolig Park og aktivitetsareal med kunstgræs i Gadehavekvarteret og hvor der er opført nyt Springcenter i Nærheden. Indenfor området Selvorganiseret bevægelse og idræt er der arbejdet med at sikre større tilgængelighed til kommunens faciliteter, så også selvorganiserede har mulighed for at benytte faciliteterne, når de ikke er optaget til foreningsbrug. Der er etableret bevægelsesmuligheder nær ved etablerede idrætsanlæg som eksempelvis Crossfit-området i Sengeløse og aktivitetsområdet i 15

16 Gadehavekvarteret. Hedelandsdysten, som har været en del af breddeidrætsprojektet Aktivt for alle har været med til at skabe fokus på bevægelsesmuligheder i kommunen. Idræt og bevægelse i institution og skole har været temaet for to af de otte breddeidrætsprojekter, og der er gennemført en række aktiviteter såsom kurser for daginstitutioner og lærere, foreningsforløb i skolerne og indretning af motorikrum i flere daginstitutioner. Idræt og bevægelse for særlige målgrupper har udgjort en væsentlig del af breddeidrætsprojektet, hvor der har været delprojekter omkring Patienter og ældre, Etniske piger og Børn og unge med handicap. Der har været gennemført aktiviteter for alle målgrupperne i samarbejde med frivillige foreninger og kommunens institutioner. Fokuspunkter i 2017 På området Foreningsidræt for bredden og eliten arbejdes der i 2017 videre med at understøtte foreningerne i at nytænke tilbud og aktiviteter, styrke formidlingen af foreningernes aktiviteter og med at kompetenceudvikle foreninger, trænere og ledere. På elite- og talentområdet arbejdes der med at få Talentforum op at stå som et forum for videndeling mellem elite- og talentklubberne. Talentprogrammet fortsætter og der vil blive afviklet målrettede kurser i skadesforebyggende træning. I forhold til Selvorganiseret bevægelse og idræt arbejdes der videre med at udvikle løsninger, der kan sikre fleksibel adgang til faciliteterne og med at skabe fokus på de mange bevægelsesmuligheder i kommunen samt på samarbejde mellem foreninger og selvorganiserede. Der er fortsat fokus på samarbejdet mellem daginstitutioner, skoler og foreninger omkring idræt og bevægelse, og der er høstet mange erfaringer i breddeidrætsprojekterne, som bruges i det videre samarbejde. Omkring Idræt og bevægelse for særlige målgrupper arbejdes der videre ud fra erfaringerne fra breddeidrætsprojekterne. Kommunen er med i projekt Fælles om fritiden, der handler om inklusion af børn og unge med handicap i foreningslivet og i projekt Shared Care, der handler om at introducere voksne med socialangst til fællesskabet i fritids- og foreningslivet. 6. INTEGRATIONS- OG MEDBORGERSKABSPOLITIK Integrationspolitikken er vedtaget i 2012 og var gældende til og med Integrationspolitikken er et redskab for kommunens politikere og medarbejdere i det daglige arbejde, til at sikre etnisk ligestilling og aktivt medborgerskab. Status Der er foretaget en evaluering af integrationspolitikken på de fire indsatsområder i politikken: 1. Læring og uddannelse 2. Beskæftigelse 3. Forenings- og kulturliv 4. Boligsociale indsats Der en del af indsatserne i Integrations- og Medborgerskabspolitikken, der konkret lægger sig op ad målene i politikken. Dog har evalueringen vist, at de fleste af indsatserne er meget generelle og uden et særligt fokus på integration, hvilket afspejler sig i den manglende målopnåelse. På de områder, hvor der har været en særlig indsats der lægger sig konkret op ad målene i politikken, giver det sig positivt til udtryk i målopnåelsen. Det gør sig for eksempel gældende for indsatser vedrørende inddragelse af etniske minoriteter i foreningslivet. Erfaringerne fra den tidligere politik vil blive inddraget i udformningen af den nye politik som forventes igangsat i Fokus 2017 Arbejdet med en ny Integrationspolitik afventer Byrådets beslutning om igangsættelse af en ny politik. Indtil da er der fokus på etablering af et koordinerende integrationsnetværk på både 16

17 strategisk og praktikerniveau, der skal understøtte udarbejdelse, ejerskabet og implementeringen af den ny Integrationspolitik 7. KULTURPOLITIK Kulturpolitikken er vedtaget i 2012 og var gældende til og med Kulturpolitikken er et redskab til at skabe retning og udvikling på kulturområdet i kommunen og til at sikre de bedst mulige rammer for, at alle borgere kan dyrke et aktivt kulturliv på tværs af alder, køn og baggrund. Status Der er foretaget en evaluering af kulturpolitikken , som sammen med en tids- og procesplan for en ny kulturpolitik, blev politisk godkendt i efteråret Nedenstående er et udpluk af evalueringen. Tema 1: Selvorganiserede netværkskulturer Der er skabt faciliteter til de selvorganiserede. Eksempler: Musikcontainere ved Taastrup Kulturcenter og etablering af Rønnevangsstrøget. Alle borgere kan nu booke lokaler i kulturhusene og ikke kun foreninger. Der arbejdes med at udvikle ny profil for Medborgerhuset Lipperts som det sted i byen, der understøtter iværksætterne, de unge og det selvorganiserede initiativ. Der skal arbejdes videre med at understøtte rammerne for de selvorganiserede og med at møde og facilitere de selvorganiseredes ideer og initiativer. Tema 2: Kunst og kulturarv i det offentlige rum Kunst, kunstnerisk udsmykning og kulturarv er blevet brugt som redskaber i byudviklingen til at gøre byrum og friluftsfaciliteter indbydende og attraktive. Eksempelvis Kulturparken i Hedehusene og haven ved Birkehøj Plejecenter. Der skal arbejdes mere med tiltag i byens rum, der inviterer til uformelle møder og kulturelle aktiviteter. Tema 3: Institutioner som kulturbærere Kulturinstitutionerne er i gang med at klarlægge profiler på de enkelte institutioner og afdække samarbejdsmuligheder. Der er vedtaget en ny strategi for henholdsvis Kulturhusene og for Biblioteket. Der skal arbejdes videre med at udbygge samarbejder og partnerskaber på tværs, herunder også med andre dannelses- og uddannelsesinstitutioner. Tema 4: Kulturelle foreninger som kulturbærere Der er flere kulturelle foreninger, der laver åbne arrangementer (gratis eller med entré). De kulturelle foreninger er også med til at understøtte større tilbagevendende kulturelle initiativer. F.eks. Under træet Festival og Vestegnens Kulturuge. Der skal fortsat arbejdes på at udvikle et åbent og nyskabende foreningsliv, der henvender sig til byens borgere. Tema 5: Begivenhedsudvikling erhvervsliv og turisme Målsætningen om at gennemføre en større årlig kulturel begivenhed fra 2016 og frem, der tiltrækker borgere udenfor Høje-Taastrup Kommune, er ikke nået. Corabelle-begivenheden, som skulle have været det nye tiltag i 2014, blev aflyst. Der skal arbejdes videre med at kvalificere begivenhedsarbejdet i kommunen, herunder udviklingen af en samlet eventafdeling. Ny kulturpolitik Den 1. februar 2017 blev der afholdt en kulturevent i Taastrup Teater som led i arbejdet med en ny kulturpolitik. Formålet var at få inspiration og input til en ny kulturpolitik. Til kultureventen deltog omkring 100 mennesker, deriblandt Fritids- og Kulturudvalget, kulturaktører og borgere. Efter afholdelse af kultureventen er arbejdsgruppen, bestående af lederne af de kommunale kulturinstitutioner og Kulturelt Samråd, i gang med at formulere et oplæg til en ny kulturpolitik. Der arbejdes på at arrangere et opfølgende møde til kultureventen, hvor borgere inviteres og kan komme med flere input til politikken. Den ny kulturpolitik forventes færdig sidst på foråret Fokuspunkter i 2017 I 2017 vil der bl.a. være fokus på følgende projekter og tiltag: 17

18 Udarbejdelse og godkendelse af ny kulturpolitik Udvikling af nyt børnekulturhus Vestegnens Kulturuge 2017 På Elektrisk Grund Realisering af elementer i Kulturhusstrategi og Biblioteksstrategi, deriblandt indsatsen med at forbedre kommunikation og skabe større sammenhæng i forhold til kommunens kulturelle aktivitetsudbud. 18