EUROPA-PARLAMENTET. Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked ***I UDKAST TIL BETÆNKNING

Transkript

1 EUROPA-PARLAMENTET Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked FORELØBIG 2001/0119(COD) 21. november 2001 ***I UDKAST TIL BETÆNKNING om forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse (KOM(2001) 283 C5-0274/ /0119(COD)) Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked Ordfører: Manuel Medina Ortega Rådgivende ordfører (*): Minerva Melpomeni Malliori, Udvalget om Miljøog Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik (*) Udvidet Hughes-procedure PR\ doc PE

2 Tegnforklaring * Høringsprocedure flertal af de afgivne stemmer **I Samarbejdsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer **II Samarbejdsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning *** Samstemmende udtalelse flertal blandt Parlamentets medlemmer undtagen i de tilfælde, der omhandles i EF-traktatens artikel 105, 107, 161 og 300 og i EUtraktatens artikel 7 ***I Fælles beslutningsprocedure (førstebehandling) flertal af de afgivne stemmer ***II Fælles beslutningsprocedure (andenbehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende den fælles holdning flertal blandt Parlamentets medlemmer for at forkaste eller ændre den fælles holdning ***III Fælles beslutningsprocedure (tredjebehandling) flertal af de afgivne stemmer for at godkende det fælles udkast (Den angivne procedure er baseret på det af Kommissionen foreslåede retsgrundlag) Ændringsforslag til en lovgivningsmæssig tekst I Parlamentets ændringsforslag markeres de tekstdele, der ønskes ændret, med fede typer og kursiv. Kursivering uden fede typer er en oplysning til de tekniske tjenestegrene, som vedrører elementer i den lovgivningsmæssige tekst, der foreslås rettet med henblik på den endelige tekst (f.eks. materielle fejl eller manglende tekst i en sprogversion). De foreslåede rettelser skal godkendes af de berørte tekniske tjenestegrene. PE /33 PR\ doc

3 INDHOLD Side PROTOKOLSIDE...4 FORSLAG TIL RETSAKT...5 FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING...7 BEGRUNDELSE...8 UDTALELSE FRA UDVALGET OM MILJØ- OG SUNDHEDSANLIGGENDER OG FORBRUGERPOLITIK (*)... UDTALELSE FRA UDVALGET OM KULTUR, UNGDOM, UDNNELSE, MEDIER OG SPORT... (*) Udvidet Hughes-procedure PR\ doc 3/33 PE

4 PROTOKOLSIDE Med skrivelse af 20. juni 2001 forelagde Kommissionen i overensstemmelse med EFtraktatens artikel 251, stk. 2, artikel 47, stk. 2, artikel 55 og 95 Parlamentet forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse (KOM(2001) /0119 (COD)). På mødet den 5. juli 2001 meddelte Parlamentets formand, at dette forslag var henvist til Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked som korresponderende udvalg og til Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport som rådgivende udvalg (C5-0274/2001). På mødet den 25. oktober 2001 meddelte Parlamentets formand, at Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik, der var rådgivende udvalg, ville blive inddraget i udarbejdelsen af betænkningen i overensstemmelse med den udvidede Hughes-procedure. På mødet den 10. juli 2001 havde Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked valgt Manuel Medina Ortega til ordfører. På mødet den behandlede udvalget Kommissionens forslag og udkastet til betænkning. På dette/sidstnævnte møde vedtog det forslaget til lovgivningsmæssig beslutning (for:...; imod:...; hverken/eller:...)/vedtog det enstemmigt forslaget til lovgivningsmæssig beslutning. Til stede under afstemningen var: (formand/mødeformand), (næstformand),... (ordfører), (for ), (for, jf. forretningsordenens artikel 153, stk. 2), og. Udtalelserne fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport er vedføjet denne betænkning; (og Kommissionens holdning/erklæring) er vedføjet denne betænkning/vedtog den... ikke at afgive udtalelse. Betænkningen indgivet den. Fristen for ændringsforslag til denne betænkning vil fremgå af forslaget til dagsorden for den mødeperiode, hvor den skal behandles/er fastsat til den. PE /33 PR\ doc

5 FORSLAG TIL RETSAKT Forslag til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse (KOM(2001) 283 C5-0274/ /0119(COD)) Forslaget ændret som følger: Kommissionens forslag 1 Ændringsforslag Ændringsforslag 1 Betragtning 15 (15) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/43/EF af 6. juli 1989 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse blev annulleret af Domstolen ved sag nr. C- 376/98, Forbundsrepublikken Tyskland mod Europa-Parlamentet og Rådet for Den Europæiske Union. Henvisninger til direktiv 98/43/EF er derfor henvisninger til dette direktiv. udgår Begrundelse Det er dårlig lovgivningsteknik at henvise til direktiv 98/43, som blev annulleret af Domstolen, som om nærværende forslag var en omarbejdning. Det nævnte direktiv blev annulleret fra udstedelsen (ex tunc), og det foreliggende forslag er så radikalt forskelligt, at det ville være vildledende blot at erstatte enhver henvisning til det gamle direktiv med en henvisning til det nye direktiv. Ændringsforslag 2 Artikel 3, stk. 2 a (nyt) 1 EFT C 270 E af , s. 97. PR\ doc 5/33 PE

6 2a. I dette direktiv anses det ikke for reklame at give offentligheden oplysninger via Internettet om ingredienser i tobaksvarer, om tilstedeværelse af toksiske stoffer og mængden heraf, om nikotinoptagelse, om produktions- og kvalitetsstandarder og om videnskabelige rapporter om de sundhedsmæssige virkninger af anvendelsen af tobaksvarer. Begrundelse Ifølge direktiv 2001/37 om fremstilling, præsentation og salg af tobaksvarer, som Europa- Parlamentet og Rådet for nylig har vedtaget (betragtning 26 og artikel 4, stk. 4, og artikel 6) skal der sikres den størst mulige gennemsigtighed i oplysningerne om tobaksvarer, herunder gives oplysninger om toksiske stoffer, ingredienser og den sundhedsmæssige virkning. Det bør ikke anses for reklame at give disse oplysninger til forbrugerne og offentligheden i bred forstand ved at anvende informationssamfundets tjenester. Ændringsforslag 3 Artikel 9 Henvisninger til direktiv 98/43/EF skal forstås som henvisninger til nærværende direktiv. udgår Begrundelse Se begrundelsen til ændringsforslag 1. PE /33 PR\ doc

7 FORSLAG TIL LOVGIVNINGSMÆSSIG BESLUTNING Europa-Parlamentets lovgivningsmæssige beslutning om forslag til Europa- Parlamentets og Rådets direktiv om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse (KOM(2001) 283 C5-0274/ /0119(COD)) (Fælles beslutningsprocedure: førstebehandling) Europa-Parlamentet, der henviser til Kommissionens forslag til Europa-Parlamentet og Rådet (KOM(2001) ), der har fået forslaget forelagt af Kommissionen, jf. EF-traktatens artikel 251, stk. 2, artikel 47, stk. 2, artikel 55 og 95 (C5-0274/2001), der henviser til forretningsordenens artikel 67, der henviser til betænkning fra Udvalget om Retlige Anliggender og det Indre Marked og udtalelser fra Udvalget om Miljø- og Sundhedsanliggender og Forbrugerpolitik og Udvalget om Kultur, Ungdom, Uddannelse, Medier og Sport (A5-0000/2001), 1. godkender det således ændrede forslag; 2. anmoder om fornyet forelæggelse, hvis Kommissionen agter at ændre dette forslag i væsentlig grad eller erstatte det med en anden tekst; 3. pålægger sin formand at sende Parlamentets holdning til Rådet og Kommissionen. 1 EFT C 270 E af , s. 97. PR\ doc 7/33 PE

8 BEGRUNDELSE Kommissionen har forelagt dette forslag til direktiv, fordi Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/43/EF af 6. juli 1998 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse 1 (herefter "det tidligere direktiv") blev annulleret ved Domstolens dom af 5. oktober 2000 i sag C-376/98, Tyskland mod Parlamentet og Rådet, Sml. I, s Af hensyn til medlemmerne vedføjes dommen i hele sin ordlyd (internetudgaven) som bilag I 3. Det tidligere direktiv Retsgrundlag Direktiv 98/43/EF blev annulleret, fordi der var anvendt en forkert hjemmel herfor, eller fordi det efter sit indhold ikke kunne udstedes med hjemmel i de valgte artikler i traktaten, nemlig EF-traktatens artikel 57, stk. 2, artikel 66 og 100 A (efter ændring nu artikel 47, stk. 2, artikel 55 og 95). I dommen fastslog Domstolen, at direktivet vedrørte den indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse, og at det for en stor dels vedkommende drejede sig om nationale foranstaltninger inspireret af formålene med folkesundhedspolitikken (dommen, præmis 76). På denne baggrund udtalte Domstolen, at mens traktatens artikel 152, stk. 4 (tidligere 129, stk. 4) 4, udelukker enhver harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser, der tilsigter at beskytte og forbedre menneskers sundhed, kan foranstaltninger, som vedtages på grundlag af andre af traktatens bestemmelser, have indvirkning på beskyttelsen af menneskers sundhed, idet det bestemmes i artikel 152, stk. 1, at de krav, der findes på sundhedsområdet indgår som led i Fællesskabets politikker på andre områder. Anvendelsen af andre af traktatens artikler som hjemmel må ikke bruges til at omgå den udtrykkelige udelukkelse af enhver harmonisering i traktatens artikel 152, stk. 4 (dommen, præmis 77, 78 og 79). Hvad angår artikel 95 (tidligere artikel 100 A) fandt Domstolen, at denne artikel sammenholdt med artikel 3, stk. 1, litra c) (tidligere artikel 3, litra c)) og artikel 14 (tidligere artikel 7 A) og under hensyn til artikel 5 (tidligere artikel 3 B) ikke kunne fortolkes således, at den giver fællesskabslovgiver en generel kompetence til at regulere det indre marked. En retsakt, der vedtages med hjemmel i traktatens artikel 95, skal reelt have til formål at forbedre vilkårene for det indre markeds oprettelse og funktion. Den blotte konstatering af forskelle mellem de 1 EFT L 213 af , s Der henvises endvidere til den præjudicielle dom af samme dag i sag C-74/99, Imperial Tobacco m.fl., Sml. I, s. 8599, og generaladvokat N. Fennellys forslag til afgørelse, Sml. I, s Domstolens domme og generaladvokaternes forslag til afgørelse kan også søges on-line på adressen 4 "Rådet bidrager efter fremgangsmåden i artikel 251 og efter høring af Det Økonomiske og Sociale Udvalg og Regionsudvalget til virkeliggørelse af målene i nærværende artikel ved c) at vedtage tilskyndelsesforanstaltninger med henblik på beskyttelse og forbedring af folkesundheden, men uden at der er tale om nogen form for harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser." (ordførerens fremhævelse). PE /33 PR\ doc

9 nationale lovgivninger samt den abstrakte risiko for hindringer for de grundlæggende friheder eller tænkelige konkurrencefordrejninger, der kan udledes deraf, var ikke tilstrækkelig til at begrunde valget af hjemmel, idet dette ville udelukke retslig efterprøvelse (dommen, præmis 83 og 84). Anvendelsen af artikel 95 som hjemmel ville være mulig med henblik på at undgå, at der opstår fremtidige hindringer for samhandelen, der skyldes en uensartet udvikling af de nationale lovgivninger, men det skal dog være sandsynligt, at sådanne hindringer vil opstå, og den pågældende foranstaltning skal have til formål at forebygge dem (dommen, præmis 86). Dette samme gjaldt med hensyn til artikel 47, stk. 2, og artikel 55. Endelig udtalte Domstolen med hensyn til artikel 152, stk. 1, og artikel 95, stk. 3 1, at når betingelserne for anvendelse af artikel 95, artikel 47, stk. 2, og artikel 55 som hjemmel var opfyldt, kunne fællesskabslovgiver ikke forhindres i at anvende denne hjemmel, selv om beskyttelsen af folkesundheden var afgørende for valget. Begrundelsen for annullation Det er vigtigt at bemærke, at Domstolen alene annullerede direktivet som helhed, "fordi en delvis annullation af direktivet på grund af den generelle karakter af direktivets forbud mod reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse [ville] indebære, at Domstolen ændre[de] direktivet", hvilket tilkommer fællesskabslovgiver. Domstolen fastslog i denne forbindelse udtrykkeligt, at "traktatens artikel 100 A [nu artikel 95] [ville] have tilladt vedtagelsen af et direktiv, der forbød visse former for reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse" (dommen, præmis 117). På baggrund af en nærmere gennemgang af begrundelsen for annullationen, vil ordføreren med udgangspunkt i dommen undersøge, om det nu foreslåede direktiv opfylder de kriterier, Domstolen har opstillet. Fjernelse af hindringer for de frie varebevægelser og for den frie udveksling af tjenesteydelser Hvad angår forbuddet mod reklame for tobaksvarer i tidsskrifter, ugeblade og aviser fastslog Domstolen, at et sådant forbud kunne vedtages med hjemmel i artikel 95 i lighed med artikel 13 i direktiv 89/552 2, idet det når der henses til udviklingen i de nationale lovgivninger, der stedse bliver mere restriktive over for tobaksreklame var sandsynligt, at der i fremtiden ville opstå hindringer for den frie bevægelighed for den skrevne presse (dommen præmis 97 og 98). Hvad nærmere angår forbuddet mod reklamer på plakater, parasoller, askebægre og andre genstande, der anvendes på hoteller, restauranter og caféer, samt forbuddet mod reklamespots i biografer udtalte Domstolen imidlertid, at disse forbud ikke kunne begrundes med behovet for at fjerne hindringer for den frie bevægelighed for reklamemedier eller den frie udveksling af tjenesteydelser, idet de på ingen måde bidrog til at fremme handelen med de pågældende 1 "Kommissionens forslag i henhold til stk. 1 inden for sundhed, sikkerhed, miljøbeskyttelse og forbrugerbeskyttelse skal bygge på et højt beskyttelsesniveau under hensyntagen til navnlig enhver ny udvikling baseret på videnskabelige kendsgerninger. Inden for deres respektive kompetenceområder bestræber Europa- Parlamentet og Rådet sig også på at nå dette mål." 2 Rådets direktiv 89/552/EØF af om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne vedrørende udøvelse af tv-radiospredningsvirksomhed ("fjernsyn uden grænser"), EFT L 298, s. 23. PR\ doc 9/33 PE

10 varer og tjenesteydelser. Endvidere kunne sådanne forbud ikke begrundes med, at de var nødvendige for at undgå omgåelse af visse forbud, der havde til formål at bidrage til fjernelsen af hindringer for de grundlæggende friheder. Endelig sikrede direktivet ikke den frie bevægelighed for varer, der var i overensstemmelse med dets bestemmelser (dommen, præmis 99, 100 og 101). Med hensyn til såkaldte forskelligartede varer 1 fastslog Domstolen, at direktivet ikke kunne fortolkes således, at når betingelserne i direktivet var opfyldt, kunne sådanne varer frit cirkulere, idet medlemsstaterne ifølge artikel 5 kunne fastsætte strengere krav, og direktivet indeholdt endvidere ingen bestemmelse, der omhandlede den frie bevægelighed for sådanne varer (dommen, præmis 102, 103 og 104). Fjernelse af konkurrenceforvridninger Domstolen fandt, at der ikke var mærkbare konkurrenceforvridninger som følge af, at de virksomheder, som var etableret i medlemsstater, der var mindre restriktive med hensyn til tobaksreklame, havde en fordel udtrykt i stordriftsfordele og profittilvækst (dommen, præmis 107, 108 og 109). Selv om eksempelvis et forbud mod sponsorering kunne føre til konkurrenceforvridninger, kunne sådanne forvridninger ikke begrunde, at traktatens artikel 95 blev anvendt til et forbud mod reklame som det i direktivet fastsatte (dommen, præmis 110 og 111). Endelig udtalte Domstolen, at direktivet ikke var egnet til at afskaffe mærkbare konkurrenceforvridninger. Det forhold, at producenter og sælgere måtte benytte priskonkurrencen til at påvirke deres markedsposition i de medlemsstater, der havde restriktive lovgivninger, udgjorde ikke konkurrenceforvridning, men en begrænsning for konkurrencemåderne, der gælder på samme vis for alle erhvervsdrivende i disse medlemsstater. Ved i stort omfang at forbyde reklame for tobaksvarer ville direktivet i fremtiden sprede en sådan begrænsning for konkurrencemåderne ved i alle medlemsstater at begrænse de midler, som de erhvervsdrivende råder over for at komme ind på eller forblive på markedet (dommen, præmis 112 og 113). Det nye forslag til direktiv Retsgrundlag Retsgrundlaget er stadig EF-traktatens artikel 47, stk. 2, artikel 55 og 95. Det må derfor overvejes, om det nye forslag til direktiv opfylder de kriterier, som Domstolen har opstillet i sagen Tyskland mod Parlamentet og Rådet. Indhold Præambel 1 Jf. artikel 3, stk. 2, i direktiv 98/43: "Stk. 1 er ikke til hinder for, at en medlemsstat kan tillade, at et navn, der allerede anvendes i god tro for både tobaksvarer og andre varer eller tjenesteydelser, der markedsføres eller udbydes af en og samme virksomhed eller af forskellige virksomheder før den 30. juli 1998, anvendes til reklame for de andre varer eller tjenesteydelser. Dog må dette navn kun anvendes, hvis det fremtræder i en form, hvorved det tydeligt adskiller sig fra navnets udseende på tobaksvaren og uden noget andet kendetegn, der allerede anvendes for en tobaksvare." PE /33 PR\ doc

11 I præamblen henvises til grænseoverskridende reklame og sponsorering samt internationale arrangementer, der er omfattet af traktatens artikel Forskelle i bestemmelserne om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse kan i stigende grad lægge hindringer i vejen for den frie bevægelighed mellem medlemsstaterne for de produkter eller tjenesteydelser, der anvendes som grundlag for denne reklame og sponsorering. Hvad angår reklamer i den skrevne presse er der allerede set eksempler på hindringer. Hvad angår sponsorering kan der i stigende grad opstå konkurrenceforvridning, således som det allerede er konstateret i forbindelse med afholdelse af visse sports- og kulturarrangementer. Formålet er derfor at fjerne disse hindringer, at tilnærme bestemmelserne om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse i nærmere bestemte tilfælde og nærmere at fastsætte, i hvilket omfang reklamer er tilladt i bestemte kategorier publikationer. I en anden betragtning henvises til artikel 95, stk. 3, og det anføres, at de nationale forskrifter, der skal tilnærmes hinanden, har til formål at beskytte folkesundheden ved at søge at undgå, at unge mennesker begynder at ryge tidligt. Det omtales særskilt, at der er en mærkbar risiko for hindringer for den frie bevægelighed i forbindelse med tobaksreklamer i medierne og en mærkbar risiko for konkurrencefordrejning i forbindelse med "visse typer sponsorering til fordel for tobaksvarer med virkninger på tværs af grænserne". Brug af informationssamfundets tjenester og radiovirksomhed skal også reguleres på fællesskabsplan på grund af deres grænseoverskridende karakter. Det skal forbydes at uddele tobaksprodukter gratis i forbindelse med sponsorering af arrangementer med virkninger på tværs af grænserne. I præamblen henvises endvidere til forhandlingerne om internationale standarder for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse, til bestemmelser om undersøgelse af gennemførelse af direktivet og overvågning af dets virkninger, til betydningen af sanktioner og til undtagelsen for tobaksafvænningsmidler. Det bemærkes, at præamblen ikke blot indeholder en begrundelse i forhold til proportionalitets- og nærhedsprincipperne, men også en henvisning til chartret om grundlæggende rettigheder. Dispositiv del Formålet med direktivet er at foretage en indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes bestemmelser om reklame for tobaksvarer og salgsfremme heraf a) i den skrevne presse og andre trykte publikationer, b) i radioudsendelser, c) ved brug af informationssamfundets tjenester og d) ved sponsorering til fordel for tobak, herunder gratis uddeling af tobaksvarer, således at der sikres fri bevægelighed for de berørte medier og tilsvarende tjenester, og at hindringer for, at det indre marked kan fungere tilfredsstillende, fjernes (artikel 1). 1 "Inden for rammerne af nedennævnte bestemmelser er der forbud mod restriktioner, der hindrer fri udveksling af tjenesteydelser inden for Fællesskabet, for så vidt angår statsborgere i medlemsstaterne, der er bosat i et andet af Fællesskabets lande end modtageren af den pågældende ydelse." PR\ doc 11/33 PE

12 Artikel 2 afviger fra artikel 2 i direktiv 98/43 derved, at definitionen af "reklame" ikke længere henviser til "reklamer, hvori man, uden at tobaksvaren direkte nævnes, forsøger at omgå forbuddet mod tobaksreklamer ved at anvende navne, mærker, symboler eller andre kendetegn for tobaksvarer", definitionen af "sponsorering" er udvidet til at omfatte "offentligt eller privat bidrag til et arrangement, en aktivitet eller en enkeltperson", der er ikke længere en definition af "tobaksudsalgssted", og der er en definition af "informationssamfundets tjenester" i form af en henvisning til artikel 1, nr. 2, i direktiv 98/34/EF 1. Artikel 3 bestemmer, at reklame i den skrevne presse og i andet trykt materiale kun er tilladt i publikationer, der udelukkende henvender sig til fagfolk i tobaksbranchen, og i publikationer, der udgives og trykkes i tredjelande, såfremt de ikke er bestemt for fællesskabsmarkedet. Reklame, der ikke er tilladt i den skrevne presse og andre trykte publikationer, er ikke tilladt i forbindelse med informationssamfundets tjenester. Ifølge artikel 4 er alle former for radioreklamer for tobaksvarer og radioprogrammer, der sponsoreres af foretagender, hvis hovedvirksomhed er fremstilling eller salg af tobaksvarer, forbudt. I artikel 5 forbydes "Sponsorering af arrangementer eller aktiviteter, der inddrager eller foregår i flere medlemsstater, eller som på anden vis har virkninger på tværs af grænserne" og gratis uddeling af tobaksvarer i forbindelse med sponsorering af arrangementer, som tager sigte på at fremme afsætningen af tobaksvarer eller har dette som en direkte eller indirekte virkning. I henhold til artikel 6 skal der senest fem år efter direktivets ikrafttrædelse forelægges Europa- Parlamentet, Rådet og Det Økonomiske og Sociale Udvalg en rapport om gennemførelsen af direktivet (og eventuelle forslag til ændringer af direktivet). Artikel 7 bestemmer, at de sanktioner, medlemsstaterne fastsætter, skal være effektive, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have en afskrækkende virkning samt meddeles Kommissionen. I stk. 2 i denne artikel kræves, at personer eller organisationer, der kan dokumentere en berettiget interesse i, at reklame, sponsorering eller andet, der ikke er i overensstemmelse med direktivet, ophører, skal kunne anlægge sag ved domstolene eller indbringe klage for et administrativt organ. 1 Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter om informationssamfundets tjenester, EFT L 204 af , s. 37, som ændret: "'tjeneste': enhver tjeneste i informationssamfundet, dvs. enhver tjeneste, der normalt ydes mod betaling, og som teleformidles ad elektronisk vej på individuel anmodning fra en tjenestemodtager. Med henblik på denne definition forstås ved 'teleformidling': at en tjeneste ydes, uden at parterne er til stede samtidig; 'ad elektronisk vej': at en tjeneste fra afsendelsesstedet sendes og på bestemmelsesstedet modtages ved hjælp af elektronisk databehandlingsudstyr (herunder digital komprimering) og datalagringsudstyr, og som udelukkende sendes, rutes og modtages via tråd, radio, optiske midler eller andre elektromagnetiske midler; 'på individuel anmodning fra en tjenestemodtager': at en tjeneste ydes ved transmission af data på individuel anmodning. En vejledende liste over tjenester, der ikke er omfattet af denne definition, findes i bilag V. Direktivet gælder ikke tjenester i forbindelse med radiospredning; tvradiospredning som omhandlet i artikel 1, litra a), i direktiv 89/552/EØF " PE /33 PR\ doc

13 Ifølge artikel 8 må medlemsstaterne ikke forbyde eller begrænse den frie omsætning af varer og tjenesteydelser, der er i overensstemmelse med direktivet. Endelig bestemmes i artikel 10, at direktivet skal gennemføres i alle medlemsstater senest den 31. juli Forskelle i forhold til direktiv 98/43 I forslaget til direktivet overtages dele af det tidligere direktiv, men a) det omfatter ikke indirekte reklame (hvor navnet anvendes, men tobaksvaren ikke nævnes) b) forbuddet mod reklame er begrænset til den skrevne presse, informationssamfundets tjenester og radioudsendelser c) forbuddet mod sponsorering er begrænset til arrangementer, der har virkninger på tværs af grænserne, og sponsorering af radioprogrammer d) forbuddet mod gratis uddeling er begrænset til uddelinger i forbindelse med sponsorering af arrangementer, som har virkninger på tværs af grænserne e) det er ikke tilladt for medlemsstaterne at fastsætte strengere bestemmelser, idet det fastslås som princip, at medlemsstaterne ikke kan forbyde eller begrænse den frie omsætning af varer og tjenesteydelser, der er i overensstemmelse med direktivet. Forholdet til dommen i sagen Tyskland mod Rådet og Parlamentet Det bemærkes, at der er en tæt forbindelse med artikel 3 og 4 i forslaget til direktiv og dommens præmis 98, artikel 5 og dommens præmis 110 og 111 samt artikel 8 og dommens præmis 104 og 105. Vurdering Under henvisning til, at Domstolen har fastslået, at "traktatens artikel 100 A [nu artikel 95] [ville] have tilladt vedtagelsen af et direktiv, der forbød visse former for reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse" (dommen, præmis 117), og til de ændringer, Kommissionen har foretaget i forhold til det direktiv, der blev annulleret af Domstolen, mener ordføreren, at det nu foreliggende forslag til direktiv kan godkendes med få ændringer. Efter ordførerens opfattelse ville det være farligt at forsøge at foretage "forbedringer", der vil kunne føre til yderligere sagsanlæg ved Domstolen og en ny annullation. Det var Parlamentets politiske ønske, at der blev udstedt et sådant direktiv, og ordføreren mener, at det foreliggende forslag til direktiv går så langt, som det er forsvarligt. Afslutningsvis vil jeg gerne tilføje, at det nye forslag synes at tage højde for de øvrige grunde, som generaladvokat N. Fennelly i sit forslag til afgørelse anførte til støtte for annullation af direktivet, men som Domstolen ikke tog stilling til (proportionalitetsprincippet, det grundlæggende princip om ejendomsrettens ukrænkelighed og retten til erhvervsudøvelse, ytringsfrihed, utilstrækkelig begrundelse). Ordføreren anbefaler derfor, at forslaget til direktiv godkendes med visse mindre ændringer. PR\ doc 13/33 PE

14 Bilag I DOMSTOLENS DOM 5. oktober »Direktiv 98/43/EF - reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse - hjemmel - EF-traktatens artikel 100 A (efter ændring nu artikel 95 EF)«I sag C-376/98, Forbundsrepublikken Tyskland ved kontorchef C.-D. Quassowski, Forbundsfinansministeriet, som befuldmægtiget, bistået af advokat J. Sedemund, Berlin, Forbundsfinansministeriet, Referat EC2, Graurheindorfer Straße 108, D Bonn, mod sagsøger, Europa-Parlamentet ved afdelingschef C. Pennera og N. Lorenz, begge Den Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg på Europa-Parlamentets Generalsekretariat, Kirchberg, og Rådet for Den Europæiske Union ved direktør R. Gosalbo Bono, A. Feeney og S. Marquardt, alle Den Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos generaldirektør A. Morbili, Den Europæiske Investeringsbanks Direktorat for Juridiske Anliggender, 100, boulevard Konrad Adenauer, støttet af: sagsøgte, Den Franske Republik, først ved kontorchef J.F. Dobelle og fuldmægtig R. Loosli-Surrans, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, derefter ved kontorchef i samme tjenestegren K. Rispal-Bellanger og R. Loosli-Surrans, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg på Frankrigs Ambassade, 8 B, boulevard Joseph II, Republikken Finland ved de juridiske konsulenter H. Rotkirch og T. Pynnä, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg på Finlands Ambassade, 2, rue Heinrich Heine, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ved M. Ewing, Treasury Solicitor's Department, som befuldmægtiget, bistået af N. Paines, QC, og med valgt adresse i Luxembourg på Det Forenede Kongeriges Ambassade, 14, boulevard Roosevelt, 1 Processprog: tysk. PE /33 PR\ doc

15 og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved I. Martínez del Peral og U. Wölker, begge Den Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos C. Gómez de la Cruz, Den Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg, intervenienter, angående en påstand om annullation af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/43/EF af 6. juli 1998 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse (EFT L 213, s. 9), har DOMSTOLEN sammensat af præsidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformændene J.C. Moitinho de Almeida (refererende dommer), D.A.O. Edward, L. Sevón og R. Schintgen samt dommerne P.J.G. Kapteyn, C. Gulmann, A. La Pergola, J.-P. Puissochet, P. Jann, H. Ragnemalm, M. Wathelet og F. Macken, generaladvokat: N. Fennelly justitssekretær: assisterende justitssekretær H. von Holstein, og fuldmægtig L. Hewlett, på grundlag af retsmøderapporten, efter at der i retsmødet den 12. april 2000 er afgivet mundtlige indlæg af Forbundsrepublikken Tyskland ved C.-D. Quassowski, bistået af J. Sedemund, af Europa-Parlamentet ved C. Pennera og N. Lorenz, af Rådet ved R. Gosalbo Bono, A. Feeney og S. Marquardt, af Den Franske Republik ved R. Loosli-Surrans, af Republikken Finland ved T. Pynnä, af Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ved G. Amodeo, Treasury Solicitor's Department, som befuldmægtiget, bistået af professor R. Cranston, QC, MP, Her Majesty's Solicitor General for England & Wales, og N. Paines, og af Kommissionen ved I. Martínez del Peral og U. Wölker, og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 15. juni 2000, afsagt følgende Dom 1 Ved stævning, indgivet til Domstolens Justitskontor den 19. oktober 1998, har Forbundsrepublikken Tyskland i henhold til EF-traktatens artikel 173 (efter ændring nu artikel 230 EF) nedlagt påstand om annullation af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/43/EF af 6. juli 1998 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes love og PR\ doc 15/33 PE

16 administrative bestemmelser om reklame for tobaksvarer og sponsorering til fordel for disse (EFT L 213, s. 9, herefter»direktivet«). 2 Ved kendelser afsagt af Domstolens præsident den 30. april 1999 blev det tilladt Den Franske Republik, Republikken Finland, Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland samt Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber at intervenere i sagen til støtte for Europa-Parlamentets og Rådet for Den Europæiske Unions påstande. 3 Direktivet er blevet vedtaget med hjemmel i EF-traktatens artikel 57, stk. 2 (efter ændring nu artikel 47, stk. 2, EF), EF-traktatens artikel 66 (nu artikel 55 EF) og EFtraktatens artikel 100 A (efter ændring nu artikel 95 EF). 4 Det bestemmes i direktivets artikel 2:»I dette direktiv forstås ved: 1) tobaksvarer: varer, der er bestemt til at ryges, indsnuses, suttes eller tygges, hvis de, også kun delvist, er fremstillet af tobak 2) reklame: enhver form for kommerciel meddelelse med sigte på at fremme afsætningen af en tobaksvare eller med dette som en direkte eller indirekte virkning, herunder reklamer, hvori man, uden at tobaksvaren direkte nævnes, forsøger at omgå forbuddet mod tobaksreklamer ved at anvende navne, mærker, symboler eller andre kendetegn for tobaksvarer 3) sponsorering: ethvert offentligt eller privat bidrag til en aktivitet eller et arrangement med sigte på at fremme afsætningen af en tobaksvare eller med dette som en direkte eller indirekte virkning 4) tobaksudsalgssted: ethvert sted, hvor tobaksvarer udbydes til salg.«5 Direktivets artikel 3 har følgende ordlyd:»1. Enhver form for reklame og sponsorering forbydes inden for Fællesskabet, jf. dog direktiv 89/552/EØF. 2. Stk. 1 er ikke til hinder for, at en medlemsstat kan tillade, at et navn, der allerede anvendes i god tro for både tobaksvarer og andre varer eller tjenesteydelser, der markedsføres eller udbydes af en og samme virksomhed eller af forskellige virksomheder før den 30. juli 1998, anvendes til reklame for de andre varer eller tjenesteydelser. Dog må dette navn kun anvendes, hvis det fremtræder i en form, hvorved det tydeligt adskiller sig fra navnets udseende på tobaksvaren og uden noget andet kendetegn, der allerede anvendes for en tobaksvare. 3. a) Medlemsstaterne sørger for, at ingen tobaksvare bærer en anden vares eller tjenesteydelses navn, mærke, symbol eller andre kendetegn, medmindre denne tobaksvare allerede er markedsført under dette navn eller mærke eller med dette symbol eller disse kendetegn på den dato, der er nævnt i artikel 6, stk. 1. PE /33 PR\ doc

17 b) Forbuddet i stk. 1 må ikke omgås for nogen vare eller tjenesteydelse, der markedsføres eller tilbydes fra den dato, der er nævnt i artikel 6, stk. 1, ved anvendelse af navne, mærker, symboler eller andre kendetegn, der allerede anvendes for en tobaksvare. Med henblik herpå skal varens eller tjenesteydelsens navn, mærke, symbol eller andre kendetegn fremtræde i en form, hvorved det tydeligt adskiller sig fra udseendet på tobaksvaren. 4. Enhver form for gratis uddeling, der har til formål eller den direkte eller indirekte virkning at fremme en tobaksvare, er forbudt. 5. Dette direktiv finder ikke anvendelse på - meddelelser, der udelukkende henvender sig til fagfolk inden for tobaksbranchen - udstilling af tobaksvarer, der udbydes til salg, samt prisskilte for disse varer på tobaksudsalgsstedet - reklame rettet til køberen på salgssteder, herunder disses butiksfacader, hvor man er specialiseret i salg af tobaksvarer, eller, når der er tale om salgssteder, hvor der sælges forskellige varer eller tjenesteydelser, hvor salget foregår fra en stand, der er forbeholdt salg af tobaksvarer, samt salgssteder der i Grækenland er undergivet en særlig licensordning af sociale grunde (periptera) - salg af publikationer, der indeholder reklame for tobaksvarer, når disse er udgivet og trykt i tredjelande, og såfremt de ikke hovedsageligt er bestemt for fællesskabsmarkedet.«6 Direktivets artikel 4 har følgende ordlyd:»medlemsstaterne sørger for, at der er hensigtsmæssige og effektive midler til at kontrollere og sikre, at de nationale bestemmelser, der vedtages i forbindelse med dette direktiv, overholdes. Disse midler kan omfatte bestemmelser, der giver personer eller organisationer, der ifølge national lovgivning har en berettiget interesse i, at reklamer, der ikke er i overensstemmelse med dette direktiv, afskaffes, tilladelse til at anlægge sag til prøvelse af sådanne reklamers lovlighed eller indbringe sådanne reklamer for et administrativt organ, der har beføjelse til at træffe afgørelse om klagerne eller foretage passende retsforfølgning.«7 Direktivets artikel 5 bestemmer:»dette direktiv berører ikke medlemsstaternes mulighed for, under overholdelse af traktaten, at fastsætte strengere krav vedrørende reklamer for tobaksvarer eller sponsorering til fordel for disse, som de finder nødvendige for at beskytte befolkningens sundhed.«8 Direktivets artikel 6 har følgende ordlyd:»1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juli De underretter straks Kommissionen herom. PR\ doc 17/33 PE

18 Disse love og administrative bestemmelser skal ved vedtagelsen indeholde en henvisning til dette direktiv eller skal ved offentliggørelsen ledsages af en sådan henvisning. De nærmere regler for henvisningen fastsættes af medlemsstaterne. 2. Medlemsstaterne meddeler Kommissionen teksten til de vigtigste nationale retsforskrifter, som de udsteder på dette direktivs område. 3. Medlemsstaterne kan dog udsætte gennemførelsen af artikel 3, stk. 1, - i et år for så vidt angår den skrevne presse - i to år for så vidt angår sponsorering. I særlige og behørigt begrundede tilfælde kan medlemsstaterne fortsat tillade eksisterende sponsorering af arrangementer eller aktiviteter, som finder sted på verdensplan, i en yderligere periode på tre år, dog senest indtil den 1. oktober 2006, forudsat at - de beløb, der afsættes til sponsoreringen, nedsættes gradvis i overgangsperioden - der frivilligt træffes foranstaltninger med henblik på at gøre reklamerne mindre synlige under de pågældende arrangementer eller aktiviteter.«9 Forbundsrepublikken Tyskland har til støtte for sin påstand påberåbt sig syv anbringender baseret henholdsvis på, at traktatens artikel 100 A ikke udgør en tilstrækkelig hjemmel for direktivet, at der foreligger krænkelse af traktatens artikel 57, stk. 2, og artikel 66, krænkelse af proportionalitetsprincippet, krænkelse af subsidiaritetsprincippet, krænkelse af grundrettigheder, krænkelse af EF-traktatens artikel 30 og 36 (efter ændring nu artikel 28 EF og 30 EF) og krænkelse af EF-traktatens artikel 190 (nu artikel 253 EF). 10 Sagsøgeren og de sagsøgte er af den opfattelse, at deres betragtninger vedrørende artikel 100 A også gælder for fortolkningen af traktatens artikel 57, stk. 2, og artikel Anbringenderne vedrørende det fejlagtige valg af traktatens artikel 100 A, artikel 57, stk. 2, og artikel 66 som hjemmel for direktivet skal derfor vurderes under et. Anbringenderne vedrørende det fejlagtige valg af hjemmel Parternes anbringender 12 Sagsøgeren er af opfattelse, at traktatens artikel 100 A ikke udgør en tilstrækkelig hjemmel for direktivet, hvilket baseres på tobaksreklamemarkedets kendetegn og på en analyse af artikel 100 A. 13 Hvad for det første angår markedets kendetegn, har sagsøgeren gjort gældende, at reklame for tobaksvarer i det væsentlige er en aktivitet, hvis virkninger ikke overskrider den enkelte medlemsstats grænser. 14 I denne forbindelse har sagsøgeren anført, at selv om reklame for tobaksvarer ofte udformes på producentplan, er reklamemediets konkrete præsentation for forbrugeren resultatet af en strategi rettet mod det enkelte markeds egenart. Det er på nationalt plan, PE /33 PR\ doc

19 at reklamens konkrete form, underlægningsmusik, valg af farver og andre dele af reklameproduktet fastlægges, tilpasset den enkelte medlemsstats egne kulturelle særpræg. 15 Vedrørende såkaldte»stationære«reklamemedier som plakater, biografer og de i hotelog restaurationsbranchen anvendte, som f.eks. parasoller og askebægre, drejer det sig om varer, med hensyn til hvilke der praktisk talt ikke eksisterer noget handelssamkvem mellem medlemsstaterne, og som indtil nu ikke har været underlagt nogen restriktioner. Af skattemæssige årsager er anvendelsen af gratis uddeling af reklameprodukter ligeledes begrænset til de nationale markeder. 16 Hvad angår såkaldte»ikke-stationære«reklamemedier, er det alene den skrevne presse, der har nogen betydning på det økonomiske plan. Ugeblade og dagblade udgør ganske vist reklamemedier for tobaksvarer, men samhandelen inden for Fællesskabet med disse varer er meget beskeden. Ugeblade eksporteres alene til andre medlemsstater i et antal, der ligger betydeligt under 5%. Hvad angår dagblade, anvendes de endnu mindre end ugebladene til at formidle den form for reklame. Tobaksreklamer udgjorde i Tyskland i ,04 % af dagbladenes samlede reklameindtægt. 17 Den skrevne presses ringe betydning for den grænseoverskridende handel forklarer, hvorfor den ikke er underlagt hindringer i de medlemsstater, der har forbudt den indenlandske skrevne presse at acceptere tobaksreklamer. Belgisk og irsk lovgivning tillader udtrykkeligt import af pressepublikationer, der indeholder sådanne reklamer, og de påstande om forbud mod denne import, som er blevet nedlagt for franske domstole, er ikke blevet taget til følge. 18 Vedrørende såkaldte»forskelligartede varer«, der er omhandlet i direktivets artikel 3, stk. 2, har sagsøgeren gjort gældende, at denne bestemmelses manglende præcision kan give anledning til forskellige fortolkninger med nye handelshindringer til følge. Under alle omstændigheder indeholder direktivet ikke en frihandelsbestemmelse, der forhindrer de medlemsstater, som ikke gør brug af muligheden i henhold til nævnte bestemmelse, i at modsætte sig markedsføring af varer hidrørende fra andre medlemsstater, der har gjort brug af en sådan mulighed. 19 For så vidt angår tjenesteydelser præsteret af reklamebureauer, har sagsøgeren gjort gældende, at den aktivitet, der består i at udarbejde centraliserede reklamestrategier samt det åndsarbejde, der er en forudsætning for reklamen, ikke er omfattet af direktivets anvendelsesområde. Direktivets artikel 2, nr. 2, definerer nemlig kun reklame som den reelle anvendelse af reklamemidler rettet mod forbrugeren. 20 Hvad angår sponsorering foregår på den ene side forholdet mellem sponsoren og arrangøren stort set på nationalt plan, da begge normalt er etableret i den samme medlemsstat. Selv når dette ikke er tilfældet, findes der desuden ikke med grundlag i de nationale lovgivninger nogen hindring for sponsorering, da tildeling af reklameplads ved arrangementet gennemføres lokalt. På den anden side er fjernsynstransmissionen af den sponsorerede begivenhed heller ikke underlagt nogen hindringer. 21 For så vidt angår den konkurrenceforvridning, der er resultatet af forskelle mellem de nationale lovgivninger, har sagsøgeren under hensyntagen til første betragtning til PR\ doc 19/33 PE

20 direktivet gjort gældende, at direktivet ikke har til formål at fjerne sådanne konkurrenceforvridninger inden for tobaksindustrien. 22 Hvad angår producenterne af reklameprodukter, opererer de alene på ubetydelig vis over grænserne, og der findes intet konkurrenceforhold mellem producenterne på grund af den frem for alt nationale orientering af reklamestrategier for tobak. Hvad angår den skrevne presse, konkurrerer de importerede publikationer ikke med lokale, skrevne medier og udgør i intet tilfælde i bestemmelsesmedlemsstaten en sådan del af markedet, at den kan anses for at være af betydning. 23 Hvad for det andet angår analysen af traktatens artikel 100 A, har sagsøgeren for det første gjort gældende, at denne artikel giver fællesskabslovgiver kompetence til at harmonisere de nationale lovgivninger, i det omfang harmoniseringen er nødvendig for at fremme det indre marked. Med risiko for at umuliggøre enhver retlig efterprøvelse af valget af artikel 100 A som hjemmel, er en simpel hentydning til denne artikel i betragtningerne til den vedtagne retsakt ikke tilstrækkelig. Det er en forudsætning, at retsakten reelt medvirker til en forbedring af det indre marked. 24 Dette er imidlertid ikke tilfældet i den foreliggende sag. Da den eneste tilladte form for reklame, nemlig den, der foretages på salgsstederne, kun repræsenterer 2% af tobaksindustriens reklameudgifter, indebærer direktivet faktisk et fuldstændigt forbud mod denne reklameform. I stedet for at fremme handelen med reklamemedier for tobaksvarer og den frie bevægelighed for tjenesteydelser inden for dette område undertrykker direktivet derfor næsten fuldstændigt disse friheder. I øvrigt skaber direktivet ifølge sagsøgeren nye handelshindringer, der ikke fandtes tidligere. Forbudet mod reklame gør således importen og markedsføringen af nye produkter næsten umulig på tobaksvaremarkedet og fører dermed til, at samhandlen mellem staterne stivner. 25 Hvad angår spørgsmålet, om den med direktivet tilsigtede harmonisering er nødvendig for at undertrykke konkurrenceforvridninger, har sagsøgeren til ovenstående betragtninger vedrørende tobaksreklamemarkedet tilføjet, at direktivet endvidere skaber hidtil ikke eksisterende konkurrenceforvridninger på markeder uden for tobaksindustrien. 26 Dette er tilfældet for forskelligartede varer, som direktivets artikel 3, stk. 2, henviser til. Denne bestemmelse indeholder så restriktive betingelser, at de virksomheder, der fremstiller disse varer, enten må lukke deres anlæg eller bære store ekstraomkostninger, hvilket kan føre til overførsler af betydningsfulde dele af markedet til fordel for konkurrenter. 27 Som det fremgår af Domstolens praksis, kan tilnærmelse af lovgivninger lovligt have til formål at afværge forekomsten af fremtidige hindringer for samhandelen, der skyldes en uensartet udvikling af de nationale lovgivninger. Desuagtet gør direktivet ikke andet end definitivt og for fremtiden at indføre nye handelshindringer. 28 Vedrørende andre direktiver, der har hjemmel i traktatens artikel 100 A, og som forbyder visse aktiviteter, har sagsøgeren gjort gældende, at disse retsakter adskiller sig fra det anfægtede direktiv. Forbuddet mod vildledende reklame sigter mod at fremme den grænseoverskridende handel ved at garantere loyal reklame på fællesskabsplan; tilsvarende tilsigter forbuddet mod anvendelse af produktbestanddele, produktionsmåder PE /33 PR\ doc

21 og markedsføringsformer, der er sundhedsskadelige, at skabe et indre marked for de pågældende produkter ved at tillade dem at blive fremstillet, markedsført eller forbrugt uden sundhedsrisiko. 29 Sagsøgeren har ligeledes gjort gældende, at valget af artikel 100 A som hjemmel alene kan være muligt i det tilfælde, hvor hindringerne for grundrettighederne og konkurrenceforvridningerne er mærkbare. Sagsøgeren har i denne forbindelse bemærket, at Domstolens praksis vedrørende traktatens artikel 30 og 36, hvorefter disse bestemmelser forbyder selv ubetydelige handelshindringer, ikke kan overføres til et område, hvor det drejer sig om at afgrænse Fællesskabets kompetence over for medlemsstaternes. Hvis fællesskabslovgiver kunne harmonisere de nationale lovgivninger, selv hvor der ikke foreligger en mærkbar påvirkning af det indre marked, ville det være muligt at vedtage direktiver på et hvilket som helst område, og den retlige efterprøvelse af overholdelsen af artikel 100 A ville blive overflødig. 30 Denne fortolkning af traktatens artikel 100 A finder i øvrigt støtte i Domstolens praksis (dom af , sag 91/79, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 1099, præmis 8, og af , sag C-300/89, Kommissionen mod Rådet,»titandioxid«, Sml. I, s. 2867, præmis 23). 31 Sagsøgerens betragtninger, som sammenfattet i denne doms præmis 13 til 22, viser imidlertid tydeligt, at der ikke foreligger mærkbare handelshindringer for reklamemedier for tobaksvarer og for reklamebureauers frie udveksling af tjenesteydelser samt, at der ikke foreligger nogen mærkbar konkurrenceforvridning mellem disse. 32 Endelig har sagsøgeren gjort gældende, at artikel 100 A ikke kan anvendes, når en foranstaltnings»tyngdepunkt«ikke består i at fremme det indre marked, men i at beskytte folkesundheden. 33 Ifølge Domstolens faste praksis kan Fællesskabet ikke anvende artikel 100 A, såfremt den retsakt, der skal udstedes, kun accessorisk medfører en harmonisering af vilkårene på markedet inden for Fællesskabet (dom af , sag C-70/88, Parlamentet mod Rådet, Sml. I, s. 4529, præmis 17, af , sag C-155/91, Kommissionen mod Rådet, Sml. I, s. 939, præmis 19, af , sag C-187/93, Parlamentet mod Rådet, Sml. I, s. 2857, præmis 25, og af , sag C-84/94, Det Forenede Kongerige mod Rådet, Sml. I, s. 5755, præmis 45). 34 Såvel direktivets tilblivelseshistorie som analysen af dets indhold og formål viser imidlertid, at retsaktens»tyngdepunkt«er beskyttelsen af folkesundheden. 35 Hvad angår titandioxid-dommen har sagsøgeren anført, at det anfægtede direktiv er anderledes end det i nævnte dom omhandlede. I titandioxid-sagen blev miljøpolitikken og virkeliggørelsen af det indre marked ifølge sagsøgeren således forfulgt på samme niveau, og hvert af disse af Fællesskabets formål havde en korrekt hjemmel i henholdsvis EF-traktatens artikel 130 R (efter ændring nu artikel 174 EF) og traktatens artikel 100 A, der tillader harmonisering af nationale bestemmelser. Dette er imidlertid ikke tilfældet i den foreliggende sag, hvor sundhedspolitikken er direktivets»tyngdepunkt«, og hvor harmoniseringsforanstaltninger inden for dette område udtrykkeligt er forbudt i EF-traktatens artikel 129, stk. 4, første led (efter ændring nu artikel 152, stk. 4, første led, EF). PR\ doc 21/33 PE

22 36 Europa-Parlamentet, Rådet og intervenienterne har anført, at direktivet gyldigt er blevet vedtaget med hjemmel i traktatens artikel 100 A på grundlag af dels eksistensen af et indre marked på området for tobaksreklamer, dels på analysen af artikel 100 A. 37 Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har gjort gældende, at der findes et indre marked på området for tobaksreklamer, hvor reklamekampagner ofte er centraliserede og udformet af bureauer, der er etableret inden for Fællesskabet. Hvis gennemførelsen af reklamestrategier og valgte reklametemaer foregår på nationalt plan, er valget af temaer, udvælgelse af symboler, logoer og andre dele udarbejdet og tilbudt på grænseoverskridende plan og når forbrugerne i flere medlemsstater. 38 For så vidt angår hotel- og restaurationsbranchen, har Rådet gjort gældende, at selv om reklamens virkninger er begrænset til den lokale offentlighed, kan identiske reklamemedier anvendes i flere medlemsstater, idet det anvendte sprog ofte er engelsk. 39 Hvad angår gratis uddeling af reklame har Europa-Parlamentet og Rådet understreget de grænseoverskridende aspekter ved denne form for reklame, der indgår i et bestemt reklamekoncept og gennemføres på en ensartet måde for et mærke. Europa-Parlamentet har tilføjet, at dette forbud er begrundet i behovet for at afværge omgåelse af bestemmelserne. 40 Den frie bevægelighed for tidsskrifter, navnlig sådanne som flyselskaberne stiller til rådighed for passagererne på flyvninger inden for Fællesskabet, ligesom aviser, udgivet i en medlemsstat og i omløb i andre medlemsstater, der indeholder tobaksreklamer, vil ligeledes kunne blive hindret af forskelle i de eksisterende lovgivninger. 41 For så vidt angår de såkaldte forskelligartede varer, har Europa-Parlamentet og Rådet, i modsætning til det af sagsøgeren fremhævede, anført, at direktivets artikel 3, stk. 2, er en præcis bestemmelse, der skal fortolkes således, at en medlemsstat ikke kan forhindre markedsføring af et produkt, der lovligt er bragt i omsætning på markedet i en anden medlemsstat, der har gjort brug af den mulighed, som nævnte bestemmelse giver. 42 Europa-Parlamentet og Rådet har gjort gældende, at sponsorering også har grænseoverskridende elementer. De har i denne forbindelse bemærket, at de reklamemedier, der anvendes ved sponsorerede arrangementer, såsom biler, tøj til kørerne og skilte opstillet langs banen, når en større kreds end den lokale offentlighed. Under alle omstændigheder er det ifølge Rådet tilstrækkeligt til at skabe en grænseoverskridende situation, at sponsoren og den sponsorerede virksomhed er etableret i forskellige medlemsstater. 43 Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har endelig under hensyntagen til forskellene mellem de nationale lovgivninger understreget, at reklamebureauerne ikke kan udforme og tilbyde reklamekoncepter, der er ensartede på fællesskabsplan. 44 De har anført, at direktivet, der som følge af den indbyrdes tilnærmelse af lovreglerne skaber en ensartet ramme for tobaksreklamer på det indre marked, gyldigt kunne vedtages med hjemmel i traktatens artikel 100 A. 45 Europa-Parlamentet, Rådet og Kommissionen har i denne forbindelse gjort gældende, at den kompetence, der med denne bestemmelse er tildelt Rådet, ikke nødvendigvis har PE /33 PR\ doc