Domstolsprøvelse af skattesager.

Transkript

1 Danmarks Skatteadvokater Hotel Koldingfjord. Torsdag d 15. maj kl Domstolsprøvelse af skattesager. Sagsstatistik, retssikkerhed og retsanvendelse - et debatoplæg.

2 Sagsstatistik medholdsprocenter (1) Hvad skal sagsstatistik og medholdsprocenter bruges til? - Gennemsigtighed og sammenligning. - Udsagn om homogenitet og ensartethed hos dommerstanden. - Overordnet billede af skatteydernes retssikkerhed. - Overordnet billede af kvalitet d.v.s. legalitet hos SKAT og klagemyndigheder. - Overordnet bilede af effektivitet hos SKAT.

3 Sagsstatistik medholdsprocenter (3). Min tilgang til sagsstatistik og medholdsprocenter : Tegner sagsstatistikken et overordnet billede af domstolenes retsanvendelse og anvendte fortolkningsdata mv. og svarer disse i givet fald til almindeligt anerkendte principper på øvrige sammenlignelige retsområder?

4 Den traditionelle retskildelære i skatteretten Almindelige og hævdvundne fortolkningsprincipper indenfor den offentlige ret finder også finder anvendelse i skatteretten: - Der gælder ikke et skærpet hjemmelskrav i skatteretten. - Derimod gælder sædvanlige og klassiske fortolkningsprincipper indenfor den offentlige ret. - Altså hverken principper om indskrænkende ler udvidende fortolkninger. - Slet ikke in dubio pro reo. - Lovtekstens indhold må udredes på sædvanlig vis. - Primære og sekundære fortolkningsdata. - Forarbejder, formål og hensigt. - Kontekst og forholdets natur. -etc. - Domstolene er den neutrale, upartiske og fuldt kompetente garant herfor. -

5 Dommerudsagn om retsanvendelsen i skattesager Jens Peter Christensen i Festskrift : - Det anføres ofte som et vedhæng til skatteadvokaters procedure, at der gælder et skærpet hjemmelskrav i skatteretten. Mens advokaterne redegør herfor, kan dommerne sidde roligt og vente på, at advokaterne kommer til sagen. - Ingen overordnede principper for om en fortolkning skal foretages udvidende eller indskrænkende Jørgen Nørgaard i Juristen : - Det er en kerneopgave for Højesteret at udøve legalitetskontrol i skattesager. - Den særlige utraditionelle retsdannelse på skatterettens område - og dermed behovet for at holde fast i, at beskatning kræver hjemmel i lov har givet anledning til markante domsformuleringer. Jon Stockholm i Højesteret 350 år: - Ministeriet får samme behandling som alle andre parter og sædvanlige principper om parternes ansvar for at tilvejebringe procesgrundlaget --- er gældende - skattesager kan og skal afgøres ved at anvende gængse juridisk metode - Højesterets funktion er at beskytte skatteyderne mod vilkårlig lovfortolkninger og sikre, at de principper, der lægges til grund for skønsmæssige afgørelser, er i overensstemmelse med loven. - Højesterets fortolkning er præget af almindelige grundsætninger om lighed, forudberegnelighed og lovmæssighed - Højesteret ser det som sin opgave at bevare et overblik over det samlede retssystem og indpasse skatteretten på en naturlig måde og dermed virke imod, at skatteretten får sit eget indre liv.

6 Skatteministeriets udsagn og retsanvendelsen TfS 1998,137 DEP. Kommentar i anledning af sorte august : - Højesteret synes at have skærpet kravet om klar lovhjemmel - er der tvivl om hjemmelsgrundlaget et dette ubetinget myndighedernes problem - usikkerhed om rækkevidden af en hjemmel trækker i retning af en udvidende fortolkning. - eksempler på, at en skærpende fortolkning uden direkte støtte i hverken ordlyd eller bemærkninger men derimod med en vis støtte i beslægtede bestemmelser er blevet tilsidesat - Hvor der ikke konkret foreligger egentlig omgåelse eller misbrug, må det antages, at domstolene vil være stærkt tilbageholdende med at acceptere fortolkninger som myndighederne har ment var nødvendige for at undgå en efterfølgende videregående udnyttelse af reglen. - Højesteret må forventes at ville formålsfortolke undtagelsesregler til gunst for en skatteyder uden at tage hensyn til en fast skærpende praksis, hvis den konkret foreliggende situation er atypisk og skærpelsen derfor vil føre til et urimeligt resultat. - Højesterets domme synes at vise, at det altid nøje må overvejes, om det resultat, sædvanlig fortolkning vil føre til, i den konkrete situation forekommer rimelig og i overensstemmelse med sund fornuft. Er dette ikke tilfældet, er der grund til at foretage en nærmere undersøgelse af hjemmelsgrundlaget.

7 Fortolkningsprincippernes statistiske!aftryk (1) Steen Askholts undersøgelser af sagsstatistik. SR-Skat og SR-Skat : : Byretterne domme: SKY: Fuldt medhold i 9,4 % - Delvist medhold : 6,8 % i alt 16, 1 %. Landsretterne domme: SKY : Fuldt medhold i 11,3 % - Delvist medhold. 7,4 i alt 18, 7 % Konklusion : Skatteyderne får medhold i godt 1 ud af 6 domme. Tilsvarende resultater i Lida Hulgaards undersøgelser for perioden

8 Hvordan er det så gået med medholdsprocenten i Højesteret siden 2011? En hel uvidenskabelig undersøgelse på grundlag af optælling i SKM. SKM 2011: 30 skattedomme, heraf har SKY fået medhold i 2 domme = 6,6 % -. nemlig : SKM H ( 3:2 ) vedr. nedrivningsudgifter ved afståelse af lejeret. SKM H vedr. ejendomsvurdering. SKM 2012 : 27 skattedomme, heraf har SKY fået medhold i 3 domme = 11,11 % - nemlig : SKM H vedr. kurstabsfradrag på regresfordring ( NB!) SKM H ( 3:2) ved aktietab. SKM H ( 4:1) udgifter i ventureselskab. SKM 2013: 32 domme, heraf har SKY fået medhold i 3 domme = %.- nemlig: SKM H ( 3:2 ) og SKM H ( 3:2) Begge: Fradrag for koncerntilskud. SKM H ( 3:2 ) vedr. told. Samlet i perioden : 8,98 % Trods domstolsreform i domme giver SKY medhold heraf dissens i 6 domme, 1 dom tabt i realiteten og 1 dom vedr. vurd.

9 Nogle overraskende Højesterets domme. Legitimt at foretage en individuel skattejuridisk vurdering og analyse på grundlag af traditionelle retskilder og under anvendelse af almindeligt anerkendte fortolkningsprincipper. Et udvalg af overraskende Højesteretsdomme: SKM H: Skærpet påstand, SFL 48 SKM H: Minkfarm er ikke landbrug. SKM H: KGL forudsætter fradrag efter SL 6 a. SKM H: Afskrivning på kursusejendom. SKM H og SKM H : Kontrollerede dispositioner. SKM H: Fastlæggelse af låneomkostninger ved tab på tegningsret. SKM H ; SKM H og SKM H: Kunstnere og erhvervsmæssig drift. Alene fradrag i indtægter fra omsætning af kunstværker. SKM H: Juridisk Vejledning og administrativ praksis. SKM H: Erstatning for misligholdelse af aktiekøberet er aktieafståelse. SKM H : Reklame og repræsentation. SKM H: Genanbringelse af ejendomsavance ved tilbageskødning.

10 En sammenligning med forholdene i Sverige og Norge Skatteverkets rapport om rätt proces fra december 2013 Kammarrätter og Hovrätter, men ikke Högsta Forvaltningsdomstolen. Domstolen delade Skatteverkets bedømning : 536 sager = 75 % Domstolen delade delvist Skatteverket bedømnng : 98 sager = 14 %. Domstolen delade inte Skatteverkets bedømning : 78 sager = 11 % JP : Skatteyderen fik helt eller delvis medhold i 25 %. 10 procentpoint d.v.s. 66 % højere end for danske domstole. Forskel : I DK enstrenget og generel domstolssystem. I S tostrenget domstolssystem med særlige forvaltningsdomstole. Norge : professor Frederik Zimmer: Medholdsprocenten i Høyesterett : 40 %

11 Vurdering af statistikker og medholdsprocenter? Er det overhovedet et problem, at medholdsprocenterne er lave?. Synspunkt : - De lave medholdsprocenter er udtryk for, at SKAT forvalter deres opgave på kompetent og kvalificeret vis. - Når der undtagelsesvist sker fejl bliver disse korrigeret. Praktiske hensyn : - Reducerer chancerytteri og dårlige sager. Politologiske hensyn : - Afgørende for samfundets ve og vel, at der eksisterer en effektiv, velfungerende og pålidelig skatteforvaltning. - Skatteansættelserne skal være robuste. - Juridiske spidsfindigheder må underordnes væsentlige samfundshensyn.

12 Ulemper ved lav medholdsprocent - Tilliden til skattesystemet svækkes ved alt for mange overraskende domme. - Antallet af sagsanlæg reduceres og udvikling af rutine og erfaring hos domstolene hæmmes. - Legalitetskontrollen svækkes og retsdannelsen forskydes til andre organer: - Almindelige sager prøves i bedste fald ved klageorganer. - Større sager overgår til Skatterådet som bindende svar. - SKAT s grænsesøgende tilbøjeligheder fremmes. - Retsanvendelsen i skatteretten løsnes på sigt fra traditionelle og klassiske fortolkningsprincipper. - Ukendte fortolkningsprincipper af politisk karakter (?) styrer retsanvendelsen.

13 Et afsluttende spørgsmål frem for en afsluttende konklusion. Skal vi bare vænne os til, at skatteretten ligesom i beskatningens barndom ikke er fuldt integreret i den juridiske videnskab med dens klassiske og retskulturdannende fortolkningskilder og fortolkningsmetoder, men et helt særligt retsområde, hvor samfunds- og nationaløkonomiske hensyn har forrang frem for snævre juridiske spidsfindigheder. Altså : Domstolene skal ikke gå i detaljen med legalitetsprøvelsen, men alene prøve om ansættelsen er klart forkert. Blot forkerte ansættelser må klares i forudgående klageorganer.