Miljøgodkendelse af arealer. drevet af. Matrup Ladegård, Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede

Transkript

1 Miljøgodkendelse af arealer drevet af Matrup Ladegård, Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede - efter 16 i Lovbekendtgørelse af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug Godkendelsesdato: 20. marts 2013

2 2

3 Asger Jensen Matrupladegårdvej Nørre Snede Afgørelse af ansøgning om miljøgodkendelse af arealer til udbringning af husdyrgødning ved Matrup Ladegård, Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede Ansøgning Ikast-Brande Kommune har den 28. juni 2012 modtaget en ansøgning om miljøgodkendelse af arealer drevet under Matrup Ladegård, Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede til udbringning af husdyrgødning. Der ønskes blandt andet udbragt husdyrgødning fra husdyrbruget beliggende på Velgårdevej 17, 8766 Nørre Snede, og miljøgodkendelsen af arealer er en forudsætning for miljøgodkendelsen af det pågældende husdyrbrug. Bilag 1 er en generel oversigt over arealerne. Ansøgningen drejer sig om: Udbringning af kvæggylle i en mængde svarende til i alt 1,4 DE 1 pr. ha med et gennemsnitligt kvælstof- og fosforindhold på maksimalt 86 kg N pr. DE og 13 kg P pr. DE på de udbringningsarealer, der ligger inden for de angivne områder på kortbilag 1. Afgørelse om miljøgodkendelse Ikast-Brande Kommune meddeler hermed miljøgodkendelse til udbringning af husdyrgødning i den mængde, med den sammensætning og på de udbringningsarealer, som er angivet i ansøgningen, ovenfor og i bilagene. Afgørelsen om miljøgodkendelse er truffet på grundlag af ansøgningen herunder af de beregningsmodeller, der indgår i IT-ansøgningssystemet på Modellernes beregningsgrundlag og normtal er dem, som lå til grund for ansøgningssystemet den 25. februar datoen for den sidste version af ansøgningen i IT-ansøgningssystemet. Derudover er afgørelsen truffet på baggrund af kommunens registreringer og vurderinger. Se i den forbindelse Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af arealer til udbringning af husdyrgødning, Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede med tilhørende bilag. Miljøgodkendelsen meddeles i henhold til 16 i Husdyrgodkendelsesloven 2, samt reglerne i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen 3. 1 DE = dyreenhed. 1 DE svarer ca. til 100 kg kvælstof fra gødningsopbevaringslageret. 2 Lovbekendtgørelse nr af 4. december 2009 af lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer). 3

4 De endelige Vand- og Natura 2000-planer, der blev vedtaget i december 2011 på baggrund af Miljømålsloven 4 for planperioden frem til 2015, giver ikke anledning til ændringer i administrationsgrundlaget for afgørelser efter husdyrlovgivningen. Det aktuelle projekt er således som udgangspunkt vurderet ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Vilkår Miljøgodkendelsen meddeles under forudsætning af, at de generelle regler i den til enhver tid gældende Husdyrgødningsbekendtgørelse 5 og øvrige til enhver tid gældende generelle miljøregler overholdes og af, at nedenstående supplerende vilkår overholdes: 1. Generelle vilkår: 1.1. Udbringningsarealerne skal drives i overensstemmelse med det, der er beskrevet i ansøgningen og i miljøgodkendelsen med tilhørende bilag. Fremtidige arealmæssige ændringer skal anmeldes til og godkendes af Ikast-Brande Kommune Eventuelle ændringer i ejerforhold og/eller i hvem der er ansvarlig for driften skal meddeles til Ikast-Brande Kommune De vilkår for miljøgodkendelsen, som vedrører driften af arealerne, skal være kendt af den eller de personer, der udfører arbejdet med arealerne. En drifts-logbog svarende til den der fremgår af bilag 3 skal føres som dokumentation for, at de pågældende vilkår er indarbejdet i de daglige rutiner. 2. Vilkår med hensyn til begrænsning af ammoniak- og lugtpåvirkning: 2.1. Såfremt der efter Ikast-Brande Kommunes vurdering opstår væsentlige lugtgener, som vurderes at være væsentligt større end det, der kan forventes ifølge grundlaget for miljøvurderingen, kan Ikast-Brande Kommune meddele påbud om, at der skal udarbejdes og gennemføres et projekt med foranstaltninger, som minimerer generne. 3. Vilkår med hensyn til udbringningsarealer: 3.1. Udbringning af husdyrgødning må kun finde sted på de udbringningsarealer, som fremgår af kortbilag A (omdøbes marker vil eventuelle vilkår tilknyttet driften af arealerne stadig være knyttet til netop disse arealer, uanset marknummer) Udbringningsarealerne må maksimalt tilføres husdyrgødning eller anden organisk gødning i en mængde svarende til et gennemsnitligt kvælstof- og fosforindhold på maksimalt 120 kg N pr. ha og 18 kg P pr. ha. 3 Bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009 om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug (med senere ændringer). 4 Lovbekendtgørelse nr. 932 af 24. september 2009 af lov om miljømål m.v. for vandforekomster og internationale naturbeskyttelsesområder (med senere ændringer). 5 Bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. 4

5 3.3. De vilkår, som knytter sig til driften af bedriftens arealer, skal indarbejdes i bedriftens mark- og gødningsplan. Mark- og gødningsplanen skal, i den udstrækning der er nødvendigt for at overholde de opstillede vilkår, følges i praksis Der skal ved tilsyn foreligge dokumentation for de seneste fem års tilførsel af husdyrgødning f.eks. i form af kopier af de indsendte gødningsregnskaber. 4. Vilkår med hensyn til begrænsning af kvælstofudvaskning: 4.1. Ved beregning af bedriftens kvælstofkvote, skal alle afgrøders kvælstofnorm nedsættes til 98 % af Plantedirektoratets til en hver tid gældende normer. Alternativt til reduktion af bedriftens N-kvote med 2 %, kan der etableres efterafgrøder eller mellemafgrøder i et omfang, der beregnes ud fra NaturErhvervstyrelsens vejledning om gødsknings- og harmoniregler. 5. Øvrige vilkår: 5.1. Jord, gødning og lignende, som tabes på offentlig vej i forbindelse med arealernes drift skal samles op, senest ved arbejdets afslutning eller ved den enkelte arbejdsdags afslutning, når arbejdet strækker sig over flere dage. Egenkontrol Der udarbejdes mark- og gødningsplan samt gødningsregnskab efter gældende regler. Driftsforstyrrelser og uheld m.v. Driftsforstyrrelser og/eller uheld kan primært ske i forbindelse med håndtering af flydende husdyrgødning, sprøjtemidler, olie m.m., samt ved brud på emballage eller beholdere, som anvendes til opbevaring af disse stoffer. Risikoen for driftsforstyrrelser, uheld m.v. på bedriften forventes at være minimal, når de til enhver tid gældende, generelle miljøregler overholdes. Alle uheld og driftsforstyrrelser, herunder eventuelt spild på udendørs arealer, der kan medføre forøget forurening eller indebære fare herfor, skal straks meddeles ved større uheld, kontakt alarmcentralen (tlf.: 112), ved mindre uheld kontakt Ikast-Brande Kommune, Teknisk Område (tlf.: ). Udenfor normal arbejdstid kontaktes Teknisk Områdes Servicevagt (tlf.: ). Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT 6 En landbrugsbedrift bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe eventuelle gener. Teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning og lugtpåvirkning m.v. samt til bedre udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødning, er i stadig udvikling. 6 BAT= Best Available Technique (bedste tilgængelige teknik), som skal anvendes jf. EU's IPPC-direktiv (IPPC = Integrated Pollution Prevention and Control). 5

6 Ansøger angiver at, Miljøstyrelsen i Vejledning om emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af BAT (udsendt 13. juli 2010, revideret i maj 2011)anfører, at gældende lovregulering, herunder allerede gennemførte ændringer af husdyrgødningsbekendtgørelsen, vedrørende udbringning af husdyrgødning er BAT for så vidt angår ammoniakfordampningen i marken og udvaskning af nitrat. Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at bedriften samlet set ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type brug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen vil anvende den bedste tilgængelige teknik med hensyn til, hvad der er praktisk og økonomisk muligt i branchen og i forhold til den miljøgevinst, der kan dokumenteres opnået ved brug af den pågældende teknik. Miljøgodkendelsens gyldighed Miljøgodkendelsen skal være udnyttet inden to år regnet fra den dato, hvor miljøgodkendelsen er meddelt. Hvis miljøgodkendelsen ikke udnyttes helt eller delvist i tre på hinanden følgende år, bortfalder den del af miljøgodkendelsen, som ikke har været udnyttet i de pågældende tre år. Dog kan miljøgodkendelsen opretholdes uændret, hvis der årligt modtages minimum halvdelen af den maksimale tilladte mængde husdyrgødning, det vil sige husdyrgødning svarende til minimum 23,7 dyreenheder, fra et miljøgodkendt husdyrbrug. Miljøgodkendelsen har en retsbeskyttelsesperiode på otte år, hvorefter den skal revurderes. Herefter revurderes miljøgodkendelsen hvert 10. år. Miljøgodkendelsens vilkår skal overholdes fra den dato, hvor miljøgodkendelsen er meddelt, medmindre andet fremgår af de enkelte vilkår. Kommunens samlede miljøvurdering og begrundelse for afgørelsen Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste: at ansøger træffer de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen, i forbindelse med driften af udbringningsarealerne, og til at modvirke eventuelle skadelige virkninger på miljøet at udbringningsarealerne i øvrigt kan drives uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne at de kort- og langsigtede miljøpåvirkninger og den samlede miljøpåvirkning, i forbindelse med driften af udbringningsarealerne, vil begrænses til et acceptabelt niveau, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type brug og de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen overholdes 6

7 at udbringningsarealerne med den oplyste drift og under overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type brug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen - vil blive drevet ved hjælp af den bedste tilgængelige teknik at anvendelse af husdyrgødning på udbringningsarealerne ikke vil medføre en væsentlig påvirkning af: - nabobeboelser - Natura 2000-områder 7 og natur i øvrigt - overfladevand - grundvand - landskabelige og kulturhistoriske værdier. Ikast-Brande Kommunes afgørelse begrundes med ovenstående vurdering, og med at de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen overholdes. Se endvidere vedlagte Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af arealer til udbringning af husdyrgødning Mattrupladegårdevej 22, 8766 Nørre Snede med tilhørende bilag. Offentliggørelse Omkringboende og sagsparter er ikke blevet særskilt orienteret om ansøgningen, da det ansøgte skønnes at være af underordnet betydning for naboerne jævnfør 56, stk. 2 i Husdyrgodkendelsesloven. Afgørelsen om miljøgodkendelse er truffet den 20. marts 2013, offentliggøres på Ikast-Brande Kommunes hjemmeside den 20. marts Klagevejledning Der kan efter kapitel 7 i Husdyrgodkendelsesloven klages over kommunens afgørelse. Klagefristen udløber fire uger efter offentliggørelsen - det vil sige senest onsdag den 17. april 2013 kl Følgende kan klage: Ansøger, miljøministeren, Sundhedsstyrelsen samt enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. Der kan desuden klages af visse organisationer, som angivet i i Husdyrgodkendelsesloven. Eventuel klage skal være skriftlig og sendes til Ikast-Brande Kommune, Bygge- og Miljøafdelingen, Centerparken 1, 7330 Brande, så vidt muligt elektronisk pr. til teknikogmiljoomraade@ikastbrande.dk. Klagen vil her fra blive sendt videre til Natur- og Miljøklagenævnet, der er klagemyndighed. Ansøger vil få besked, hvis andre klager over afgørelsen. Natur- og Miljøklagenævnet kan bestemme, at klagen har opsættende virkning på udnyttelsen. Udnyttelse af godkendelsen i klageperioden, og mens eventuel klage behandles, sker derfor på eget ansvar. 7 Natura 2000-områder: Internationale naturbeskyttelsesområder udpeget på baggrund af EU's habitat- og fuglebeskyttelsesdirektiver. 7

8 For at få behandlet en klage hos Natur- og Miljøklagenævnet skal klager indbetale et gebyr til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagegebyret er fastsat til 500 kr. (2012-niveau beløbet indeksreguleres den 1. januar hvert år). Klager modtager en opkrævning fra Natur- og Miljøklagenævnet, når nævnet har modtaget klagen fra Ikast-Brande Kommune. Betales gebyret ikke på den anviste måde og indenfor den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen. Vejledning om gebyrbetalingen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside: Gebyret tilbagebetales, hvis: 1) Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves 2) Klageren får helt eller delvist medhold i klagen 3) Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi, klagen ikke er omfattet af Natur- og Miljøklagenævnets kompetence. Det bemærkes, at hvis den eneste ændring af den påklagede afgørelse er forlængelse af frist for at efterkomme afgørelsen som følge af den tid, der er medgået til at behandle sagen i klagenævnet, tilbagebetales gebyret ikke. Natur- og Miljøklagenævnet kan også beslutte at tilbagebetale klagegebyret, hvis klager har indledt forhandlinger med ansøger og/eller kommunen om projekttilpasninger, og disse forhandlinger fører til, at klager trækker sin klage tilbage, eller klager i øvrigt trækker sin klage tilbage, før Natur- og Miljøklagenævnet har truffet afgørelse i sagen. Gebyret tilbagebetales dog ikke, hvis nævnet vurderer, at der er forhold, der taler imod at tilbagebetale gebyret for eksempel hvis klagen trækkes tilbage meget sent, herunder efter at klager har haft et afgørelsesudkast i partshøring. Ifølge 90 i Husdyrgodkendelsesloven kan afgørelsen desuden prøves ved domstolene. Et eventuelt sagsanlæg skal anlægges inden seks måneder efter, at afgørelsen er offentliggjort. Med venlig hilsen Jesper Hahn-Pedersen chef for Bygge- og Miljøafdelingen / Anne-Mette Norup miljømedarbejder Bilag: Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af arealer til udbringning af husdyrgødning,matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede, inkl. bilag 8

9 Kopi af udkast til afgørelse inkl. bilag sendt til: Ansøger: Asger Jensen, Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede Konsulent: Simon Bjorholm, LRØ rådgivning, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens, Kopi af afgørelsen inkl. bilag sendt til: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Reventlowsgade 14, 1, 1651 København V ae@aeraadet.dk Danmarks Naturfredningsforening, Masnedøgade 20, 2100 København Ø dn@dn.dk Danmarks Sportsfiskerforbund, Hovedkontor post@sportsfiskerforbundet.dk Den centrale miljøafdeling, Worsaaesgade 1, 7100 Vejle lbt@sportsfiskerforbundet.dk Miljøkoordinator Leif H. Poulsen, Rosenhøj 16, 8670 Låsby - lp@sportsfiskerforbundet.dk Dansk Ornitologisk Forening, Vesterbrogade 140, 1620 København V natur@dof.dk Dansk Ornitologisk Forening, lokalafdeling ikast-brande@dof.dk Det Økologiske Råd, Blegdamsvej 4 B, 220 København N husdyr@ecocouncil.dk Ferskvandsfiskeriforeningen for Danmark v./ Formand Niels Barslund, Vormstrupvej 2, 7540 Haderup nb@ferskvandsfiskeriforeningen.dk Forbrugerrådet, Fiolstræde 17, 1017 København K fbr@fbr.dk Naturstyrelsen, Haraldsgade 53, 2100 København Ø nst@nst.dk Sundhedsstyrelsen, Embedslægerne Midtjylland, Lyseng Allé 1, 8270 Højbjerg midt@sst.dk Konsulent: Simon Bjorholm, LRØ rådgivning, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens, srb@lro.dk 9

10 10

11 Baggrund for afgørelsen om miljøgodkendelse af arealer til udbringning af husdyrgødning, Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede 11

12 12

13 Indholdsfortegnelse: 1. Indledning Ikke-teknisk resumé Ansøger, ejerforhold og konsulentoplysning Lovgivningsmæssig baggrund Vurdering af miljøpåvirkning fra udbringningsarealer Udbringningsarealernes beliggenhed Harmonikrav, tildeling af husdyrgødning og udbringningsmetode Forbrug af vand, energi, handelsgødning, kemikalier m.m Affald Lugt-, støv- og støjgener fra udbringningsarealer Transporter til og fra udbringningsarealerne Grundvand Overfladevand Kvælstofudvaskning Fosforoverskud Gældende målsætninger Natur Beskyttede naturtyper Natura 2000-områder Plante- og dyrearter med særlig strenge beskyttelseskrav (bilag IV-arter) Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT i forhold til udbringningsarealer BAT i forhold til udbringning af husdyrgødning Landskabelige og kulturhistoriske værdier Landskabelige værdier Kulturhistoriske værdier Bilagsfortegnelse

14 14

15 1. Indledning 1.1. Ikke-teknisk resumé Ansøger ønsker at modtage og udbringe husdyrgødning fra et husdyrbrug, som er omfattet af en miljøgodkendelse efter 12 i Husdyrgodkendelsesloven. Ansøgers udbringningsarealer skal miljøgodkendes efter lovens 16, hvis udbringningen af husdyrgødningen vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Hvad, der forstås ved en væsentlig påvirkning i den forbindelse, fremgår som udgangspunkt af Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Der sker ifølge ansøger kun en begrænset stigning i den mængde husdyrgødning, der tilføres bedriften. Andelen af gylle stiger fra 10,50 DE i nudriften til 47,48 DE i ansøgt drift. Der udbringes husdyrgødning på de samme arealer i nudrift og ansøgt drift, og der vil således ikke forekomme væsentlige ændringer i driften af ejendommen og dermed formentlig heller ikke væsentlige ændringer af de miljømæssige konsekvenser, der er forbundet med udbringningen af husdyrgødningen. Den modtagne mængde husdyrgødning i henholdsvis nudrift og ansøgt drift, fremgår af bilag 2. Ikast-Brande Kommune skal i henhold til blandt andet Husdyrgodkendelsesloven vurdere, om udbringningen af husdyrgødningen på de pågældende arealer kan ske uden væsentlige virkninger på miljøet. Ikast-Brande Kommune vurderer, at udbringningen kan ske uden væsentlige virkninger på miljøet og meddeler derfor miljøgodkendelse til anvendelse af de pågældende arealer til udbringning af husdyrgødning. Miljøgodkendelsen beskriver kommunens vurderinger og grundlag for afgørelsen samt de vilkår, som kommunen har stillet til den fremtidige drift af arealerne. Ansøgte arealer til udbringning af husdyrgødningen er vurderet i forhold til blandt andet: grundvand overfladevand naturområder forbrug af vand, energi og hjælpestoffer Miljøgodkendelsen af udbringningsarealerne Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede regulerer driften i otte år, hvorefter godkendelsen skal revurderes på baggrund af de erfaringer, der har været med driften, og den udvikling der har været i metoder til reduktion af miljøpåvirkningen Ansøger, ejerforhold og konsulentoplysning Sted: Adresse: Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede Ejendomsnummer: Matrikelnummer: 1a, m.fl. Mattrup Ladegård, Klovborg CVR-nummer: P-nummer: CHR-nummer:

16 Ansøger: Navn: Asger Jensen Adresse: Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede Telefonnummer: Mobilnummer: - abjensen@dlgmail.dk Konsulent: Navn: Simon Bjorholm Adresse: LRØ Rådgivning, Erhvervsbyvej 13, 8700 Horsens Telefonnummer: Mobilnummer: srb@lro.dk 1.3. Lovgivningsmæssig baggrund Når en ejendom ønsker at modtage og udbringe husdyrgødning fra et husdyrbrug, som er omfattet af en miljøtilladelse efter 10 eller en miljøgodkendelse efter 11 eller 12 i Husdyrgodkendelsesloven, skal den pågældende ejendoms udbringningsarealer miljøgodkendes efter lovens 16, hvis udbringningen vil kunne påvirke miljøet væsentligt. Hvad der forstås ved en væsentlig påvirkning i den forbindelse, fremgår som udgangspunkt af Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Denne miljøgodkendelse er således udarbejdet efter Husdyrgodkendelsesloven, hvor EU's VVM-direktiv 8 og IPPC-direktiv 9 er indarbejdet. I miljøgodkendelsen er der redegjort for konsekvenserne af at udbringe den pågældende husdyrgødning fra Velgårdevej 17, 8766 Nørre Snede på udbringningsarealerne Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede, og for den mulige påvirkning af miljøet i bred forstand. Ejendommen har ikke biaktiviteter, der i sig selv er omfattet af IPPC-direktivet. 2. Vurdering af miljøpåvirkning fra udbringningsarealer Faktaboks I henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen skal anvendelsen af de pågældende udbringningsarealer som udgangspunkt vurderes ud fra de generelle beskyttelsesniveauer, som fremgår af bekendtgørelsens bilag 3. Overholdelsen af de generelle beskyttelsesniveauer vurderes blandt andet ud fra en række arealudpegninger, der indgår som grundlag for beregningsmodellerne i ITansøgningssystemet på Udbringningsarealernes beliggenhed Ansøgers oplysninger Til ejendommen, Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede, hører et jordtilliggende på i alt ca. 42,8 ha, hvoraf de ca. 34 ha er dyrkbare og kan anvendes til udbringning af husdyrgødning. 8 Rådets direktiv 85/337/EØF om vurdering af visse offentlige og private projekters indvirkning på miljøet med senere ændringer (VVM: Vurdering af Virkninger på Miljøet). 9 Rådets direktiv 2008/1/EF om integreret forebyggelse og bekæmpelse af forurening (IPPC: Integrated Pollution Prevention and Control). 16

17 Kommunen konstaterer Alle udbringningsarealerne er beliggende i Ikast-Brande Kommune. Beliggenheden af de ejede og tilforpagtede dyrkbare arealer fremgår af kortbilag A, mens en generel oversigt over arealerne fremgår af bilag 1. Bedriftens udbringningsarealer ligger inden for en luftlinieafstand af ca. 3,5 km fra produktionsanlægget, Velgårdevej 17, 8766 Nørre Snede. Faktaboks Såfremt der sker ændringer med hensyn til udbringningsarealernes omfang og placering i forhold til det, der indgår i miljøgodkendelsen jævnfør bilag og kortbilag - skal dette anmeldes til Ikast-Brande Kommune efter bestemmelserne i i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Kommunen skal vurdere, om udbringning af husdyrgødning på de anmeldte arealer kan påvirke miljøet væsentligt jævnfør 16 i Husdyrgodkendelsesloven. Nye arealer kan erstatte arealer i den allerede meddelte miljøgodkendelse, hvis de nye arealer har mindst samme omfang, og ikke er mere sårbare. Der skal i den forbindelse skelnes mellem bedriftens arealer (ejede og forpagtede arealer) og arealer, hvor der indgås aftale om overførsel af husdyrgødning, idet nye arealer kun kan erstatte arealer inden for tilsvarende kategori. Kommunens vurdering af sårbarheden af de anmeldte arealer foretages som udgangspunkt ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i den, på anmeldelsestidspunktet, gældende Husdyrgodkendelsesbekendtgørelse. Anmeldelse af udskiftning af udbringningsarealer skal senest fremsendes til kommunen før planårets begyndelse den 1. august via IT-ansøgningssystemet på eller tilsvarende system. Kommunen skal inden 1. oktober tilkendegive, om de anmeldte arealer kan betragtes som mere sårbare end de udbringningsarealer, der ønskes udskiftet. Hvis arealerne bedømmes mere sårbare, kan anmeldelsen trækkes tilbage, og der kan anmeldes nye arealer senest den 15. oktober. Hvis kommunen har indsigelser imod de anmeldte arealer, skal dette meddeles anmelder senest den 31. december. Udskiftning til arealer, som er mere sårbare end allerede godkendte arealer, kan kun ske hvis arealerne er omfattet af en tilladelse efter 10 eller godkendelse efter 11, 12 eller 16 i Husdyrgodkendelsesloven, og hvis udbringningen af husdyrgødning kan ske inden for rammerne af den pågældende tilladelse eller godkendelse Harmonikrav, tildeling af husdyrgødning og udbringningsmetode Af de generelle miljøregler i Husdyrgødningsbekendtgørelsen fremgår det, hvor stort et areal et givet husdyrbrug som minimum skal have til rådighed til udbringning af husdyrgødning for, at der som udgangspunkt vil være harmoni mellem gødningsproduktionens størrelse og størrelsen af det areal, husdyrgødningen udbringes på. Harmonikravet afhænger af det pågældende landbrugsbedrifts type og driftsform og er for den aktuelle ejendom med de nuværende regler på 1,4 DE pr. ha. I ansøgningen er angivet et udbringningsareal på i alt 34 ha. Der modtages husdyrgødning fra ca. 47 DE. Det fremgår af nedenstående tabel 1, at harmonikravet opfyldes, idet dyretætheden gennemsnitligt vil være på 1,4 DE pr. ha efter projektets gennemførelse. 17

18 Tabel 1. Udbringningsareal, dyretæthed samt tilført kvælstof (N)- og fosformængde (P) med husdyrgødningen, ansøgt drift, Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede Harmoniareal Areal, ha Tilført antal DE Dyretæthed, ansøgt drift i gennemsnit, DE/ha Kvælstofindhold tilført med husdyrgødning, kg N/DE Fosforindhold tilført med husdyrgødning, kg P/DE Ejede og forpagtede arealer ,4 ca. 86 ca. 13 Husdyrgødning udbringes på de ejede og forpagtede arealer med slæbeslanger, og vil gennemsnitligt maksimalt have et kvælstof- og fosforindhold pr. udbragt DE som angivet i tabel 1. Omregnet til næringsstoffer pr. arealenhed vil ovenstående mængde svare til et gennemsnitligt kvælstof- og fosforindhold på maksimalt 120 kg N pr. ha og 18 kg P pr. ha. Ikast-Brande Kommune stiller vilkår jævnfør vilkår 3.2. til mængden af næringsstoffer udbragt pr. ha via husdyrgødning/anden organisk gødning Forbrug af vand, energi, handelsgødning, kemikalier m.m. Ansøgers oplysninger Ikke oplyst Kommunen vurderer De generelle miljøregler regulerer i vid udstrækning anvendelsen af handelsgødning, sprøjtemidler m.m. i markdriften. Det vil være i ejers interesse, at minimere driftsomkostningerne med hensyn til forbrug af disse hjælpestoffer, da disse indkøbes udefra. Ikast-Brande Kommune antager derfor, at der ikke vil blive forbrugt mere end nødvendigt af disse stoffer i forbindelse med markdriften. Indvinding af vand til markvanding er tilsvarende reguleret af generelle regler, som forventes at være tilstrækkelige til at sikre, at anvendelsen af grundvandsressourcen sker miljømæssigt forsvarligt. Ikast-Brande Kommune vurderer, at anvendelsen af vand, energi, handelsgødning, kemikalier m.m. i markdriften ikke vil være til væsentlig ulempe for miljøet, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler overholdes Affald Ansøgers oplysninger Ikke oplyst Kommunen vurderer Den affaldsproduktion, som markdriften giver anledning til, forventes at være af et relativt lille omfang. Ikast-Brande Kommune vurderer, at bortskaffelse af det pågældende affald sker miljømæssigt forsvarligt, når Ikast-Brande Kommunes Regulativ for erhvervsaffald 10 efterleves. 10 Ikast-Brande Kommunes Regulativ for erhvervsaffald kan findes på: 18

19 2.5. Lugt-, støv- og støjgener fra udbringningsarealer Ansøgers oplysninger Der vil kunne forekomme støj i forbindelse med arbejde i marken, jordbearbejdning, gylleudbringning og særligt i forbindelse med høstarbejde, hvor der også vil kunne forekomme støvgener. Gylleudbringningen vil blive udført i overensstemmelse med gældende lovgivning, hvorved eventuelle lugtgener for omkringboende minimeres. Kommunen vurderer Der kan lokalt forekomme gener som følge af markdriften: Afhængigt af vejrforhold, udbringningsmetode m.v. kan der forekomme lugtgener, når gyllen udbringes på markerne. Der kan forekomme støvgener i forbindelse med høst af modent korn, samt når der presses halm og lignende. Der kan være støjafgivelse fra maskinerne i forbindelse med markdriften det kan ikke udelukkes, at dette lokalt kan opleves som generende. Fælles for de mulige gener er, at de typisk forekommer i relativt afgrænsede perioder og kun i en begrænset del af året. Ikast-Brande Kommune vurderer, at lugt-, støv- og støjafgivelsen fra udbringningsarealerne generelt ikke vil være til væsentlig gene for omgivelserne, når de til enhver tid gældende generelle miljøregler overholdes. Der henvises til reglerne i Husdyrgødningsbekendtgørelsen Transporter til og fra udbringningsarealerne Miljøstyrelsen har i et helpdesk svar af præciseret, at vurderingen af transport af husdyrgødning fra andre husdyrbrug ikke skal indgå i sagsbehandlingen af en ansøgning om 16 godkendelse. Udgangspunktet for vurdering af transport er anlægget, og det vil da kun være ved godkendelse af et anlæg at transport skal vurderes. Vurderingen af transport med husdyrgødning til udbringningsarealerne benyttet af Mattrupladegårdvej 22 bliver derfor udelukkende vurderet i 12 miljøgodkendelsen for Velgårdevej 17, 8766 Nørre Snede Grundvand Mark nr. 1-0, 2-0 og 3-0 ligger delvist inden for områder, der er udpeget som nitratfølsomme i det kortgrundlag, som ligger til grund for IT-ansøgningssystemet på se kortbilag B. Der er derfor i ansøgningssystemet foretaget beregninger af nitratudvaskningen ud af rodzonen fra disse marker. 11 Bekendtgørelse nr. 764 af 28. juni 2012 om erhvervsmæssigt dyrehold, husdyrgødning, ensilage m.v. foreskriver blandt andet, at der ikke må udbringes husdyrgødning på lørdage samt søn- og helligdage på arealer, der ligger nærmere end 200 m fra byzone, sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er udlagt til boligformål. 19

20 Faktaboks I henhold til de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen kan der ikke tillades nogen merbelastning inden for nitratfølsomme indvindingsområder, såfremt udvaskningen fra rodzonen overstiger 50 mg nitrat pr. liter ved den ansøgte drift. En miljøgodkendelse skal endvidere leve op til udarbejdede indsatsplaner med hensyn til drikkevandsbeskyttelse. Det fremgår af de foretagne beregninger i IT-ansøgningssystemet på at det ansøgte ikke vil medføre en mer-belastning med nitrat fra rodzonen på de pågældende udbringningsarealer. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at nitratudvaskningen fra bedriftens udbringningsarealer, beliggende inden for de udpegede nitratfølsomme områder, ikke øges i forbindelse med projektets gennemførelse. Samlet set vurderer Ikast-Brande Kommune, at udbringningsarealerne ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler og af de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen dyrkes således, at påvirkningen af grundvandet fra arealerne vil ligge på et acceptabelt niveau Overfladevand Faktaboks Plantevæksten i fjorde, indre farvande og søer er i vid udstrækning bestemt af tilførslerne af kvælstof og fosfor fra oplandene til de pågældende fjorde m.v. For store tilførsler medfører typisk en forringet miljøtilstand i disse vandområder. I fjorde og indre farvande kan både kvælstof og fosfor i varierende grad virke begrænsende for plantevæksten, mens plantevæksten i søer typisk er begrænset af fosfortilførslen. I vandløb har diffus næringsstoftilførsel typisk mindre betydning for miljøtilstanden, da andre faktorer har større betydning herfor. Erosion og overfladisk afstrømning, som direkte fører organisk materiale herunder husdyrgødning til vandløb, vil kunne forringe miljøtilstanden i de pågældende vandløb, og de næringsstoffer, som et vandløb derved fører med sig, vil kunne forringe miljøtilstanden i nedstrømsliggende søer, fjorde og indre farvande. Udvaskning af kvælstof til fjorde og have sker hovedsageligt via vandløbene. Arealer inden for Ikast- Brande Kommune afvander til fire fjorde: Ringkøbing Fjord via Skjern Å, Nissum Fjord via Storå, Skive Fjord/Limfjorden via Karup Å og Randers Fjord via Mattrup Å/Gudenå. Ejendommens udbringningsarealer ligger henholdsvis i oplandet til Ringkøbing- samt Randers Fjord, se kortbilag B. Størstedelen/dele af Ringkøbing- og Randers Fjorde er udpeget som Natura 2000-område se nedenstående faktabokse. De generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen med hensyn til næringsstofpåvirkning af overfladevand fokuserer på de oplande, der afvander til de mest sårbare Natura 2000-vandområder. Disse Natura 2000-vandområder udgøres primært af fjorde og indre farvande. Overholdelsen af de generelle beskyttelsesniveauer vurderes blandt andet ud fra de arealudpegninger, der indgår som grundlag for beregningsmodellerne i IT-ansøgningssystemet på 20

21 Faktaboks Ringkøbing Fjords opland er på ca km², og dækker ca. 2 / 3 af Ikast-Brande Kommunes samlede areal. Størstedelen af Ringkøbing Fjord er udpeget som Natura 2000-område (Natura 2000-område nr. 69 Ringkøbing Fjord og Nymindestrømmen / EF-habitatområde H62 / EF-fuglebeskyttelsesområde F43). Fjorden er derfor under international beskyttelse på grund af dens bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter (området er f.eks. levested for flere kystfugle og adgangsvej for laks på vandring til og fra Skjern Å) og naturtypen kystlagune, der er vurderet som en særlig truet naturtype. Udpegningsgrundlaget for Ringkøbing Fjord omfatter blandt andet følgende relevante naturtyper og arter: Kystlaguner og standsøer, strandenge, flodmundinger, stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og grønsværklit), rigkær, hav- og flodlampret, maj- og stavsild og odder. Arealanvendelsen i oplandet er domineret af landbrug andelen af landbrugsjord udgør 67 %, hvilket svarer til landsgennemsnittet. Naturarealer som eng, mose, overdrev, søer og vådområder udgør mere end landsgennemsnittet med 11 % i oplandet mod 9 % på landsplan. Derudover udgør befæstede arealer 4 % og skov 13 % af oplandet. De mest betydende forurenende stoffer i Ringkøbing Fjords opland er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), hvor den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. En risikoanalyse har vist, at fjorden er i risiko for ikke at opfylde miljømålet i Hovedårsagen er en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land. Analysen viser således, at kun med en lavere næringsstoftilførsel kan miljømålene nås i områdets kystvande (Kilde: Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2011): Vandplan Ringkøbing Fjord. Hovedvandopland 1.8. Vanddistrikt: Jylland og Fyn). Faktaboks Randers Fjords samlede opland er ca km 2, hvor Gudenåens opland udgør langt størstedelen af oplandet med ca km 2. Oplandet til Randers Fjord dækker ca. 1 / 16 af Ikast-Brande Kommunes samlede areal. Dele af Randers Fjord er udpeget som Natura 2000-område og er derfor under international beskyttelse på grund af bevaringsværdige naturværdier i form af specielle plante- og dyrearter (området er f.eks. levested for flere kystfugle). Udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder i Randers Fjord omfatter en stor mængde naturtyper og arter blandt andet Kystlaguner og strandsøer, Strandenge, Rigkær samt Bæk- og Flodlampret, Stavsild og Odder. Arealanvendelsen i oplandet er domineret af landbrug, og andelen af landbrugsjord udgør 71 %, hvilket er over landgennemsnittet. Naturarealer som eng, mose, overdrev, søer og vådområder udgør knap 9 % svarende til landsgennemsnittet. Derudover udgør skov 14 % af oplandet. De mest betydende forurenende stoffer i Randers Fjords opland er næringsstoffer (kvælstof og fosfor), hvor den største påvirkning med kvælstof sker fra landbruget. Randers Fjord er i risiko for ikke at opfylde miljømålene i Årsagen hertil er især en for stor tilførsel af næringsstoffer (kvælstof og fosfor) fra land. Miljømålene i områdets kystvande kan kun nås med en lavere næringsstoftilførsel (Kilde: Miljøministeriet, Naturstyrelsen (2011): Vandplan Randers Fjord. Hovedvandopland 1.5. Vanddistrikt: Jylland og Fyn). 21

22 Kvælstofudvaskning Faktaboks Ud fra forskellige arealers forskellige evne til at reducere nitrat på det udvaskede kvælstofs vej fra marker til sårbare Natura 2000-vandområder har Staten fået foretaget en udpegning af områder, hvor der ikke vurderes at ske mere end en 75 % - reduktion. Disse områder er afhængigt af reduktionsevne kategoriseret i de såkaldte nitratklasser 1, 2 og 3. For udbringningsarealer beliggende i områder med nitratklasse 1-3 skal der i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen være et lavere husdyrtryk, end de generelle harmoniregler giver mulighed for eller anvendes bestemte virkemidler, som mindsker kvælstoftabet. I henhold til Habitatbekendtgørelsen 12 skal der foretages en vurdering af, om ejendommen i sig selv kan påvirke Natura 2000-vandområder væsentligt, og om ejendommen i sammenhæng med andre planer og projekter, kan påvirke Natura 2000-vandområder væsentligt. Påvirkning af recipienterne med kvælstof fra bedriften i sig selv Ejendommens udbringningsarealer ligger alle udenfor de udpegede områder med nitratklasserne 1, 2 og 3, hvorfor overholdelse af de generelle harmoniregler vil være tilstrækkelig til, at det generelle beskyttelsesniveau med hensyn til kvælstoftab til overfladevand vil være opfyldt. Ejendommen overholder det generelle harmonikrav jævnfør afsnit 2.2. Harmonikrav, tildeling af husdyrgødning og udbringningsmetode. Ejendommen anvender et S4-sædskifte 13 på alle markerne, og dette sædskifte er referencesædskifte på den aktuelle jordtype med det ansøgte dyretryk. S4-sædskiftet indeholder mindre end 15 % vinterraps, 0-10 % ærter og 14 % efterafgrøder. Andelen af efterafgrøder følger det til enhver tid gældende generelle lovkrav. Ifølge ansøgningen med de foretagne beregninger i IT-ansøgningssystemet på vil kvælstofudvaskningen fra ejendommens udbringningsarealer ligge på ca. 79,5 kg N pr. ha pr. år. I Miljøstyrelsens (elektroniske) vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug er der angivet afskæringskriterier for det "kritiske niveau". Det kritiske niveau er niveauet for, hvornår der kan være tale om en skadevirkning. Der er ifølge vejledningen tale om skadevirkning, når udvaskningen fra en husdyrproduktion udgør en andel på fem procent eller mere af den samlede nitrat-udvaskning til det aktuelle vandområde. I oplandet til et vandområde, hvor afvandingen sker til et lukket bassin og/eller til et meget lidt eutrofieret (et ikkenæringsrigt) vandområde, vil der ifølge vejledningen dog allerede indtræffe en skadevirkning ved en andel på en procent af den samlede nitrat-udvaskning til det pågældende vandområde. Afskæringskriteriet på en procent er fastsat for at imødegå, at husdyrbrug koncentreres i de mest følsomme dele af et opland, hvor der afvandes til et lukket bassin og/eller et meget lidt eutrofieret vandområde. 12 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter (med senere ændringer). 13 Der henvises til Miljøministeriet, Miljøstyrelsens notat Standardsædskifter og referencesædskifter fra 8. februar 2012, som kan ses via: 22

23 Ringkøbing Fjord De ansøgte udbringningsarealer i nærværende sag afvander et samlet areal på ca. 5 ha. Bedriftens udbringningsarealer udgør således ca. 0,01 promille af oplandet til Ringkøbing Fjord (3.477 km²). Det forholdsmæssige bidrag fra udvaskede næringsstoffer fra ejendommens arealer vil dog være mindre, idet anvendelse af husdyrgødning kun udgør en del af kilderne til udvaskning fra oplandet, samt at der er andre kilder end udvaskning fra oplandet, der bidrager til næringsstofpåvirkning af Ringkøbing Fjord. Beregninger (jævnfør nedenfor) viser, at det ansøgte vil bidrage med 0,001 af den samlede udvaskning til det aktuelle Natura 2000-område. I henhold til de ovenfor beskrevne afskæringskriterier vil det ansøgte herefter ikke i sig selv have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område. Samlet set vurderer Ikast-Brande Kommune, at udvaskningen af næringsstoffer fra ejendommens udbringningsarealer vil være af så begrænset omfang, at bidraget herfra ikke i sig selv kan påvirke Natura 2000-vandområdet Ringkøbing Fjord væsentligt, hvorfor der ikke stilles vilkår til det ansøgte vedrørende nitratudvaskning, der skærper de generelle krav (harmonikravene). Natura 2000 område Ringkøbing Fjord Opland til Natura 2000-området, Dyrket areal i oplandet til Natura 2000-området, Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct Standardudvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig), Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området kg N/år (78 x 0,125 x ) Udvaskning fra øvrige opland (standard), kg N/år (10 x 0,125 x ) Udvaskning i alt fra opland ha ha 87,5 % (gens.) 78 kg N/ha/år kg N/år kg N/år kg N/år Det ansøgte projekt, Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede Reduktionspotentiale (som ovenfor), 87,5 % (gens.) Areal til udspredning i alt, 5 ha Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, 3,9 kg N/ha/år Samlede påvirkning til Natura 2000 området, 2,4 kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, 0,001 Påvirkning af Ringkøbing Fjord med kvælstof fra ejendommen i sammenhæng med andre planer og projekter (kumulation) En vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet for nitratudvaskningen til overfladevande, som er fastlagt i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke forventes at stige, men vil blive samlet på større, men færre husdyrbrug. Selv om den samlede husdyrproduktion ikke stiger, foregår strukturudviklingen mod færre, men større husdyrbrug ikke nødvendigvis ensartet i hele landet. I nogle oplande kan der således godt være en udvikling, hvor der etableres og udvides husdyrbrug, som overstiger kapaciteten af de brug, der nedlægges. Det vil i givet fald betyde, at antallet af dyreenheder i oplandet stiger og dermed også, at nitratudvaskningen som følge af husdyrproduktionen alt andet lige - stiger i det aktuelle opland. Tilsvarende vil der i andre oplande være faldende nitratudvaskning, som følge af en faldende husdyrproduktion. 23

24 Randers Fjord De ansøgte udbringningsarealer i nærværende sag afvander et samlet areal på ca. 28,92 ha. Bedriftens udbringningsarealer udgør således ca. 0,01 procent af oplandet til Randers Fjord (3.250 km²). Det forholdsmæssige bidrag fra udvaskede næringsstoffer fra ejendommens arealer vil dog være mindre, idet anvendelse af husdyrgødning kun udgør en del af kilderne til udvaskning fra oplandet, samt at der er andre kilder end udvaskning fra oplandet, der bidrager til næringsstofpåvirkning af Randers Fjord. Beregninger (jævnfør nedenfor) viser, at det ansøgte vil bidrage med 0,007 % af den samlede udvaskning til det aktuelle Natura 2000-område. I henhold til de ovenfor beskrevne afskæringskriterier vil det ansøgte herefter ikke i sig selv have en skadevirkning på det aktuelle Natura 2000-område. Samlet set vurderer Ikast-Brande Kommune, at udvaskningen af næringsstoffer fra ejendommens udbringningsarealer vil være af så begrænset omfang, at bidraget herfra ikke i sig selv kan påvirke Natura 2000-vandområdet Randers Fjord væsentligt, hvorfor der ikke stilles vilkår til det ansøgte vedrørende nitratudvaskning, der skærper de generelle krav (harmonikravene). Natura 2000 område Randers Fjord Opland til Natura 2000-området, Dyrket areal i oplandet til Natura 2000-området, Reduktionspotentiale (jf. nitratklassekortlægningen), pct Standardudvaskning fra rodzonen (jordtypeafhængig) 32, Udvaskning i oplandet til Natura 2000-området kg N/år (78 x 0,125 x ) Udvaskning fra øvrige opland (standard), kg N/år (10 x 0,125 x ) Udvaskning i alt fra opland ha ha 87,5 % (gens.) 78 kg N/ha/år kg N/år kg N/år kg N/år Det ansøgte projekt Reduktionspotentiale (som ovenfor), 87,5 % (gens.) Areal til udspredning i alt, 28,92 ha Udvaskning fra rodzonen, husdyrgødning, 3,9 kg N/ha/år Samlede påvirkning til Natura 2000 området, 14,1 kg N/år Ansøgt kvælstofbidrag af samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området, 0,007 Påvirkning af recipienterne med kvælstof fra ejendommen i sammenhæng med andre planer og projekter (kumulation) En vigtig forudsætning for beskyttelsesniveauet for nitratudvaskningen til overfladevande, som er fastlagt i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen er, at den samlede husdyrproduktion i Danmark ikke forventes at stige, men vil blive samlet på større, men færre husdyrbrug. Selv om den samlede husdyrproduktion ikke stiger, foregår strukturudviklingen mod færre, men større husdyrbrug ikke nødvendigvis ensartet i hele landet. I nogle oplande kan der således godt være en udvikling, hvor der etableres og udvides husdyrbrug, som overstiger kapaciteten af de brug, der nedlægges. Det vil i givet fald betyde, at antallet af dyreenheder i oplandet stiger og dermed også, at nitratudvaskningen som følge af husdyrproduktionen alt andet lige - stiger i det aktuelle opland. Tilsvarende vil der i andre oplande være faldende nitratudvaskning, som følge af en faldende husdyrproduktion. 24

25 Dyretrykket i oplandet til Ringkøbing Fjord Dyretrykket til Ringkøbing Fjord er ifølge Miljøstyrelsens kort over udviklingen af dyretrykket 14 (juni 2012) på oplandsniveau steget fra DE (2007) til DE (2011), det vil sige en stigning på 1,8 % (den liniære regression viser, at der har væ på 0,8). På trods af stigningen, kan godkendelsen i henhold til Natur- og Miljøklagenævnets nuværende praksis gives, såfremt nitratudvaskningen fra udbringningsarealerne, beliggende i det pågældende opland, ikke overstiger, hvad der svarer til udvaskningen fra et handelsgødet planteavlsbrug. Med en reduktion af nitratudvaskningen til niveauet for et planteavlsbrug menes, at udvaskningen nedbringes til et niveau, hvor der på den pågældende bedrift anvendes et planteavlssædskifte (S1-sædskifte på lerjord og S3-sædskifte på sandjord) og kun gødes med handelsgødning. Beregningsmæssigt gøres dette ved, at fjerne al husdyrgødning samt anvende et planteavlssædskifte på alle marker i ansøgningen i ITansøgningssystemet. I nærværende sag bliver nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug beregnet til ca. 78 kg N pr. ha pr. år. Nitratudvaskningen for det ansøgte projekt svarer til ca. 79,5 kg N pr. ha pr. år. Det er dog kun en lille andel af udbringningsarealerne, der er beliggende i opland til Ringkøbing Fjord, svarende til ca. 15 %. Der skal derfor foretages en forholdsvis beregning, for at finde frem til udvaskningskravet for indeværende sag. Udvaskningskravet bliver således: (0,15 78 kg N pr. ha pr. år) +(0,85 80,4 kg N pr. ha pr. år) = 80 kg N pr. ha pr. år., og det ansøgte projekt opfylder derved kravet. Kravet opfyldes ved, at bedriften benytter sig af 2 % reduceret kvælstofnorm. Der vil blive stillet vilkår til dette tiltag. Randers Fjord Dyretrykket til Randers Fjord er ifølge Miljøstyrelsens kort over udviklingen af dyretrykket 15 (juni 2012) på oplandsniveau faldet fra DE (2007) til DE (2011), det vil sige et fald på 5,2 % (den liniære regression viser, at der har været en stigning mindre end 0, og ). På den baggrund vurderer Ikast-brande Kommune, at nærværende afgørelse, i sammenhæng med andre projekter, ikke vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af Randers Fjord. Ikast-Brande Kommune vurderer, at belastningen fra andre kilder, så som spildevand eller dambrug, ikke er forøget. Spildevandsrensningen på landet bliver løbende forbedret og dambrugene fik tildelt en kvote for deres N-, P- og organisk stof-udledning i 1989, og der er derfor ikke en stigning i belastningen med næringsstoffer fra disse. Sammenfattende er det Ikast-Brande Kommunes vurdering, at udvidelsen af dyreholdet ikke vil kunne medføre en væsentlig påvirkning af hverken Ringkøbing eller Randers Fjord. Arealer i opland til Stigsholm Sø Størstedelen af udbringningsarealerne afvander til Randers Fjord via Stigsholm Sø. Stigsholm Sø ligger på en hedeslette som den sidste af søerne i Mattrup Å-systemet. Stigsholm Sø er en del af Habitatområde nr. 49 Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov. Velbæk som en stor del af udbringningsarealerne afvander til, munder ud i søens sydlige område lige ved afløbet til Mattrup Å. Derfor er Velbæks største påvirkning af søen formodentlig tilførsel af partikulært materiale, som deponeres i søen, mens vandet og opløste næringsstoffer (bla. kvælstof) føres ud af søen

26 De fleste søer er fosforbegrænsede. Kvælstoftilførslen vil derfor kun have mindre betydning for disse søer. Ifølge Regionplan 2005 for Vejle Amt er målsætningen for Stigsholm Sø en B-målsætning. Målsætningen er ikke opfyldt. Ikast-Brande kommune vurderer, at det generelle beskyttelseskrav vedrørende nitrat til overfladevand, jf. husdyrgodkendelsesloven, er tilstrækkelig til, at det ansøgte projekt ikke medfører en væsentlig påvirkning af Stigsholm Sø. Dette begrundes med, at det formodentlig er en begrænset mængde kvælstof, der tilføres Stigsholm Sø fra Velbæk, og at kvælstoftilførsel til søen er af mindre betydning for søens tilstand Fosforoverskud Faktaboks I henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen (bilag 3) har Staten fået foretaget en udpegning af områder, hvor der vurderes at være størst risiko for tab af fosfor til Natura 2000-vandområder, der er overbelastet med fosfor. Disse områder udgøres af lerjorde samt af lavbundsjorder, der ikke har et højt indhold af jern svarende til lavbundsjorder, der er kategoriseret i de såkaldte okkerklasser 2, 3 og 4. For drænede eller grøftede udbringningsarealer beliggende på disse lavbundsjorder (benævnes fosforklasse II) samt for udbringningsarealer, der er drænet lerjord med et relativt højt fosfortal 16 (benævnes fosforklasse I eller III afhængigt af fosfortal) skal fosforoverskuddet holdes under bestemte niveauer. Dette indebærer blandt andet, at fosforoverskuddet uanset fosfortal ikke må øges inden for arealer omfattet af fosforklasse II, eller at der skal være balance mellem den tilførte fosformængde og den fosformængde, som optages af og fjernes med afgrøderne. Et enkelt af udbringningsarealerne har en klatvis registrering af lavbund, svarende til 0,3 ha der er beliggende i fosforklasse II, da arealet er registreret som værende drænet, se kortbilag B. Da der er tale om en klatvis registrering af lavbund, og da det generelle beskyttelsesniveau med hensyn til fosforoverskud, jævnfør beregninger i IT-ansøgningssystemet på er overholdet, er der ikke fra Ikast-Brande Kommunes side stillet yderligere vilkår til udbringningsarealerne i forhold til fosforoverskud. I ansøgt drift tilføres der 18,3 kg P pr. ha pr. år, mens der i gennemsnit fraføres 14,9 kg P pr. ha pr. år. Det ansøgte projekt har således et fosforoverskud på 3,4 kg P pr. ha pr. år. Fosforoverskuddet vil tilføres jordpuljen og på sigt medvirke til, at jordens fosfortal vil stige. En sådan forøgelse af fosforindholdet i jordpuljen vil alt andet lige kunne medføre større risiko for tab af fosfor fra særligt sårbare arealer. Ingen af udbringningsarealerne ligger i umiddelbar nærhed af et vandløb/en grøft, hvorfor der her vurderes ikke at være en forhøjet risiko for tab af fosfor til vandmiljøet. Den 1. september 2012 trådte Lov om randzoner 17 i kraft, og i medfør af loven, skal der efter nærmere regler være udlagt dyrknings-, sprøjteog gødskningsfrie randzoner langs alle åbne vandløb 16 Fosfortallet (Pt) fremkommer ved en bestemt analysemetode, som giver et udtryk for dyrkningsjordens indhold af fosfor, som umiddelbart kan optages af plantevæksten. Én enhed i fosfortal svarer til 1 mg fosfor pr. 100 g jord og til ca. 25 kg fosfor pr. ha. 17 Lov nr. 591 af 14. juni 2011 om randzoner (med senere ændringer) 26

27 Gældende målsætninger Faktaboks De miljømæssige aspekter omkring vandløb og søer bliver reguleret gennem Statens vandplanlægning. De endelige Vandplaner blev vedtaget i december 2011, og Vandplanerne er således bindende forudsætninger for kommuneplanlægningen og anden planlægning og administration. Vandplanen fastsætter konkrete miljømål for de enkelte vandløb og søer. Som hovedregel er miljømålet god stand. For at opnå en god tilstand kræves det, at både den økologiske og den kemiske tilstand er god. Målsætningen for vandløb er som hovedregel en god kemisk tilstand. I forhold til den økologiske målsætning skelner man mellem en høj og en god tilstand. Miljømålet for økologisk tilstand i vandløb fastsættes ud fra smådyrsfaunaer. Smådyrsfaunaen bedømmes ved hjælp af Dansk Vandløbs-Fauna- Indeks (DVFI). Tilstanden angives i faunaklasser på en skala fra 1 til 7, hvor 7 er den bedste og 1 er den dårligste tilstand. For langt de fleste vandløb er kravet om god økologisk tilstand sat til faunaklasse 5, og kravet om høj økologisk tilstand sat til faunaklasse 7. For vandløb af en særlig type, betragtes tilstanden som god, hvis faunaklasse er 4 og som høj, hvis faunaklasse er 5. Målsætningen for søer er ligeledes som hovedregel en god kemisk tilstand. Tilsvarende vandløb er den økologiske målsætning opdelt i en høj og en god tilstand. Miljømålet for økologisk tilstand er sat ud fra klorofyl a-koncentrationen 18 i søerne. Grænseværdierne for klorofylindholdet afhænger af søtyperne. En mindre del af husdyrbrugets udbringningsarealer afvander til Ibsgårde Bæk, som løber ud i Ringkøbing Fjord. Hovedparten af arealerne afvander via Velbæk til Stigsholm Sø og videre til Randers Fjord. Velbæk er ifølge Regionplan 2005 for Vejle Amt B-målsat, hvilket vil sige, at vandløbet skal være gydested for ørreder og andre laksefisk. Jævnfør Regionplanen har Stigsholm-Sø en B-målsætning, som ikke er opfyldt grundet udledning af fosfor. Ingen af udbringningsarealerne ligger dog helt ned til vandløb, og ingen af udbringningsarealerne ligger i umiddelbar nærhed af Stigsholm Sø. Kommunens samlede vurdering i forhold til overfladevand Statens endelige Vandplaner, der blev vedtaget i december 2011 på baggrund af Miljømålsloven for planperioden frem til 2015, giver ikke anledning til ændringer i administrationsgrundlaget for afgørelser efter husdyrlovgivningen. Ikast-Brande Kommune antager, at dette fortsat vil være tilfældet, selv om Natur- og Miljøklagenævnet i december 2012 har hjemvist Vandplanerne til fornyet behandling hos Naturstyrelsen. Det aktuelle projekt er således som udgangspunkt vurderet ud fra de generelle beskyttelsesniveauer i bilag 3 i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen. Disse generelle beskyttelsesniveauer med hensyn til kvælstofudvaskning og fosforoverskud vil ifølge ansøgningen med tilhørende beregninger være overholdt. I henhold til de arealudpegninger, der indgår som grundlag for beregningsmodellerne i ITansøgningssystemet på vil mere end 75 % af det udvaskede kvælstof fra de 18 Klorofyl a er det mængdemæssigt vigtigste pigment i de mikroskopiske planter (planteplankton), der svæver i søvandet. 27

28 områder, som bedriftens udbringningsarealer ligger i, angiveligt blive reduceret og fjernet fra det udvaskende vand, inden dette når ud til fjordene. I kraft af den relativt store afstand mellem udbringningsarealerne og fjordene må det betragtes som sandsynligt, at den væsentligste del af kvælstoffet reduceres på vandets vej til fjordene. Overholdelsen af de generelle beskyttelsesniveauer herunder særligt kravene med hensyn til fosforoverskud vil formentlig kunne medvirke til, at miljøtilstanden i nedstrømsliggende søer ikke forringes. Eventuel diffus afstrømning og tab af næringsstoffer fra udbringningsarealerne til vandløb vil formentlig ikke have væsentlig negativ indvirkning på de pågældende vandløb, idet næringsstoffer som kvælstof og fosfor på uorganisk bundet form normalt ikke har væsentlig betydning for de biologiske forhold i vandløb. Risikoen for overfladeafstrømning fra udbringningsarealerne til vandløb og søer vil formentlig være minimal, idet arealerne udgøres af sandjorde og generelt ligger i fladt terræn, hvor de dyrkningsfrie bræmmer langs vandløb og søer typisk vil kunne tilbageholde eventuel overfladeafstrømning. Ikast-Brande Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste om udbringningsarealernes beliggenhed, tildeling af husdyrgødning, gødningssammensætning, sædskifte m.v.: at der ikke vil være væsentlig risiko for erosion og overfladeafstrømning fra udbringningsarealerne til vandløb og grøfter (evt. henvisning til reglerne i Lov om randzoner) at kvælstofudvaskningen fra udbringningsarealerne og fosforoverskuddet ikke øges (væsentlig) i forbindelse med projektets gennemførelse at udbringningsarealerne ved overholdelse af de til enhver tid gældende, generelle miljøregler om sprøjtning og gødskning og af de øvrige opstillede vilkår for miljøgodkendelsen dyrkes således, at påvirkningen af overfladevand fra udbringningsarealerne vil ligge på et acceptabelt niveau at den fremtidige drift af udbringningsarealerne ikke vil medføre forringelser af den nuværende miljøtilstand af overfladevand at driften af udbringningsarealerne ikke i sig selv vil være en hindring for, at målsætningerne for de pågældende overfladevandes tilstande nås og opretholdes Natur Faktaboks I Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er der fastsat mål for naturen i Kommunen. Planlægningen af det åbne land er en afvejning mellem benyttelse og beskyttelse, hvorfor kommunen skal fastsætte niveauet for naturbeskyttelsen. Som minimum skal den være i overensstemmelse med EU s naturbeskyttelsesdirektiver, de øvrige internationale naturbeskyttelseskonventioner og den nationale lovgivning. 28

29 I Kommuneplan er der udpeget naturområder og særligt værdifulde naturområder. Naturområder i Ikast-Brande Kommune omfatter områder, som er beskyttede efter Naturbeskyttelsesloven 19 3, som moser, enge, overdrev, heder, søer og vandløb. Enkelte værdifulde vandløb, som ikke er beskyttede efter denne paragraf, er også medtaget. Desuden omfatter naturområderne visse fredede arealer, fredskov og egekrat, som alle har stor værdi som element i planter og dyrs spredningsveje. De særligt værdifulde naturområder er naturområder, som rummer sjældne arter, sjældne naturtyper eller naturtyper med et højt naturpotentiale. I de fleste tilfælde har områderne en stor rigdom af arter, som er specielt knyttet til bestemte naturtyper eller til et samspil af forskellige naturtyper Beskyttede naturtyper På to af husdyrbrugets udbringningsarealer ligger arealer, der er registreret som beskyttede efter 3 i Naturbeskyttelsesloven. Der ligger således to vandhuller på mark nr. 2-0 og 3-0 se kortbilag C. Der findes ikke beskyttede naturtyper på eller i umiddelbar nærhed af udbringningsarealerne, som er omfattet af kategori 1, 2 eller 3-natur, jævnfør 7 i Husdyrgodkendelsesloven se kortbilag B. Kommunen vurderer De 3-registrede vandhuller, der ligger i tilknytning til udbringningsarealerne, har alle en robust dyrkningsfri bræmme på minimum fem meter eller derover, hvorfor kommunen vurderer, at vandhullerne og de arter, der er knyttet til vandhullerne, ikke vil blive påvirket i en væsentlig negativ retning i ansøgt drift. Ikast-Brande Kommune vurderer samlet set på baggrund af det oplyste, at driften af udbringningsarealerne ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler ikke vil påvirke områdets naturarealer i væsentlig grad Natura 2000-områder Faktaboks EU har udpeget naturområder, som er særligt værdifulde, set i et europæisk perspektiv. Områderne kaldes Natura 2000-områder og er en fælles betegnelse for habitat- og fuglebeskyttelsesområderne. Natura 2000-områder er udpeget for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og for at beskytte naturtyper og plante- og dyrearter, der er truede, sårbare eller sjældne i EU. Såfremt marker er helt eller delvist beliggende indenfor habitatafgrænsningerne, skal ændringer i dyrknings- og gødningsintensiteten anmeldes til den kommune, hvori markerne er beliggende. Ca. 2,1 km sydvest for udbringningsarealerne findes et Natura 2000-område, Habitatområde H49/Fuglebeskyttelsesområde F, Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov. Habitatområdet er udpeget på grundlag af 6 arter og 25 naturtyper, som fremgår af listen nedenfor: Naturtyper: Visse-indlandsklit (2310) Revling-indlandsklit (2320) 19 Lovbekendtgørelse nr. 933 af 24. september 2009 af lov om naturbeskyttelse (med senere ændringer). 29

30 Græs-indlandsklit (2330) Lobeliesø (3110) Søbred med småurter (3130) Næringsrig sø (3150) Brunvandet sø (3160) Vandløb (3260) Våd hede (4010) Tør hede (4030) Enekrat (5130) Surt overdrev (6230) Tidvis våd eng (6410) Højmose (7110) Nedbrudt højmose (7120) Hængesæk (7140) Tørvelavning (7150) Kildevæld (7220) Rigkær (7230) Bøg på mor med kristtorn (9120) Bøg på muld (9130) Ege-blandskov (9160) Stilkege-krat (9190) Skovbevokset tørvemose (91D0) Elle- og askeskov (91E0) Arter: Bæklampret (1096) Stor vandsalamander (1166) Damflagermus (1318) Odder (1355) Blank seglmos (1393) Gul stenbræk (1528) Husdyrbrugets udbringningsarealer ligger delvis i oplandet til Ringkøbing Fjord og delvis i oplandet til Randers Fjord. Begge fjorde er udpeget som Natura 2000-område. Husdyrbruget har således ingen udbringningsarealer beliggende inden for Natura 2000-områder, men udbringningsarealerne afvander til Natura 2000-området i henholdsvis Ringkøbing- og Randers Fjord. Kommunen vurderer Ingen af udbringningsarealerne grænser direkte op til nævnte Natura 2000-område. Ikast-Brande kommune vurderer, at udbringningsarealerne er så langt væk fra habitatområdet, at de ikke vil påvirke habitatområdet i væsentlig negativ retning, og der derfor heller ikke vil blive stillet vilkår til udbringningsarealerne. Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, og i forlængelse af vurderingen i afsnit 2.8. Overfladevand: 30

31 at driften af udbringningsarealerne ikke i sig selv vil indebære en væsentlig negativ indvirkning på Natura 2000-områder at driften af udbringningsarealerne ikke i sig selv vil være en hindring for, at målsætningerne for de pågældende Natura 2000-områders tilstande nås og opretholdes Plante- og dyrearter med særlig strenge beskyttelseskrav (bilag IVarter) Faktaboks Af EF-habitatdirektivets 20 bilag IV fremgår en række dyre- og plantearter, som er strengt beskyttede, uanset om de forekommer inden for et af de udpegede Natura 2000-områder/habitat-områder eller udenfor. På den baggrund må der eksempelvis ikke gives tilladelse til aktiviteter, der kan beskadige eller ødelægge de pågældende dyrearters yngle- og rasteområder. Kun en del af de arter, der er anført i bilag IV, findes i regionen, men blandt andet Brun-Flagermus, Langøret Flagermus, Sydflagermus, Odder, Markfirben, Stor Vandsalamander og Spidssnudet Frø vil formentlig i et vist omfang kunne træffes på eller ved ejendommens udbringningsarealer. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste: at der i forbindelse med driften af udbringningsarealerne ikke vil ske ændringer i arealanvendelsen, som vil være væsentlige for bilag IV-arters trivsel at driften af udbringningsarealerne samlet set ikke vil medføre beskadigelse eller ødelæggelse af yngle- eller rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er optaget i EFhabitatdirektivets bilag IV, litra a), samt ikke vil medføre ødelæggelse af livsstadier af de plantearter, som er optaget i EF-habitatdirektivets bilag IV, litra b). 3. Anvendelse af bedste tilgængelige teknik BAT i forhold til udbringningsarealer Faktaboks En landbrugsbedrift bør til stadighed søge at begrænse forureningen ved at indføre og gøre brug af den bedste tilgængelige teknik til at nedbringe eventuelle miljøpåvirkninger og gener. Teknologier til begrænsning af ammoniakfordampning og lugtpåvirkning m.v. samt til bedre udnyttelse af næringsstofferne i husdyrgødningen er i stadig udvikling. Miljøstyrelsen har oprindeligt valgt ikke at fokusere på markteknik i de tidligere BAT-byggeblade, idet forbedrede metoder i dansk landbrug og generel lovgivning på området vurderes at medføre, at den bedste tilgængelige teknik generelt bliver anvendt. Dette afspejler sig også i Miljøstyrelsens senest udarbejdede Teknologiblade på området. 20 EF-habitatdirektivet fra 1992 (Rådets direktiv 92/43/EØF om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter med senere ændringer) 31

32 3.1. BAT i forhold til udbringning af husdyrgødning Ansøgers BAT-redegørelse Miljøstyrelsen anfører i Vejledning om emissionsgrænseværdier opnåelige ved anvendelse af BAT (udsendt 13. juli 2010, revideret i maj 2011), at gældende lovregulering, herunder allerede gennemførte ændringer af husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen, vedrørende udbringning af husdyrgødning er BAT for så vidt angår ammoniakfordampningen i marken og udvaskning af nitrat. Endvidere anfører Miljøstyrelsen, at BAT-krav om udnyttelse af næringsstofferne i gødning allerede er implementeret i dansk lovgivning ved krav om gødningsplanlægning og gødningsregnskaber. Kommunen vurderer I henhold til BREF-dokumentet, er det BAT at minimere emissionerne fra gødning til jord og grundvandet ved at afbalancere mængden af gødningen med afgrødens forventede krav. Det er ligeledes BAT, at tage hensyn til de pågældende markers karakteristika, når der tilføres gødning på dem; dette gælder i særdeleshed jordbundsforholdene, jordtypen og arealets hældning, klimatiske forhold, nedbør og kunstvanding, jordens anvendelse og dyrkningsmetoder. Det er BAT, at minimere forurening af vand ved ikke at tilføre gødning til jorden når marken er vandmættet, oversvømmet, frossen eller snedækket, ikke at tilføre gødning til stejlt hældende marker, ikke at tilføre gødning på arealer, der støder op til vandløb (ved at efterlade et stykke jord ubehandlet), at sprede gødning så tæt som muligt på den maksimale afgrødevækst, hvor optagelse af næringsstoffer finder sted. Endelig er det BAT, at håndtere udbringningen af gødning således, at lugtgener mindskes på steder, hvor det er sandsynligt, at naboer kan berøres. Eksempelvis ved at udbringe gødning i løbet af dagen, når det er mindst sandsynligt, at folk er hjemme samt ved at undgå weekender og helligdage, og ved at være opmærksom på vindretning i forhold til nabohusene. Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at bedriften samlet set, ved overholdelse af de til enhver tid gældende generelle miljøregler for den pågældende type brug og af de supplerende vilkår for miljøgodkendelsen vil anvende den bedste tilgængelige teknik med hensyn til, hvad der er praktisk og økonomisk muligt i branchen og i forhold til den miljøgevinst, der kan dokumenteres opnået ved brug af den pågældende teknik. 4. Landskabelige og kulturhistoriske værdier Udbringningsarealerne skal vurderes i forhold til forskellige fredninger m.v. Det vil sige, fredede fortidsminder, beskyttede sten- og jorddiger, fredede områder samt landskabelige og kulturhistoriske værdier Landskabelige værdier Faktaboks Landskabelige værdier Landskaberne i Ikast-Brande Kommune er meget varierende med forskellige landskabelige værdier. Fra det kuperede dal-landskab øst for den jyske højderyg til det flade slettelandskab med hede og plantager vest for højderyggen. De værdifulde landskaber i kommunen er udpeget ud fra forskellige grundlag, hvorfor de forskellige tiltag for at beskytte dem, ikke er ens. I Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er der udpeget både værdifulde landskaber og uforstyrrede landskaber, som i nogle områder er sammenfaldende. 32

33 Kommunens udpegning af de landskabelige værdier er stort set identisk med udpegningerne i Regionplan 2005 for henholdsvis Vejle og Ringkøbing Amt. Dog er der nye udpegninger ved byerne. De landskabelige værdier, som vi ønsker at bevare i Ikast-Brande Kommune, omfatter især ådalene i de store åsystemer med deres søer og dalstrøg, samt heder og plantager. De uforstyrrede landskaber er landskaber, som ikke er visuelt og støjmæssigt påvirkede af tekniske anlæg som større el-ledningsnet, veje, store produktionsanlæg m.m. Geologiske værdier I Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune er der også udpeget værdifulde geologiske områder og geologiske rammeområder. Geologiske værdier omfatter lag i jorden eller sammenhængende landskabsformer, også kaldet profiler, og de har betydning for forskning, undervisning og fortællingen om landskabets tilblivelse. Det er derfor vigtigt, at der er adgang til de geologiske værdier, og at de ikke bliver sløret af beplantning, byggeri og andre former for anlæg. De fleste geologiske værdier indeholder betydelige fortællinger om en egns natur og kultur. Ikast-Brande Kommune rummer fortællingen om, hvordan isen formede det jyske landskab. Fra det kuperede morænelandskab i øst omkring Nørre Snede til den flade og let skrånende smeltevandslette med spredte bakkeøer og brede ådale, der strækker sig mod nord og vest. Udbringningsarealerne ligger generelt i et landbrugsområde med læhegn og vekslende indslag af vandløb, mindre plantager, naturarealer og bebyggelse. Terrænet udgøres af et afvekslende morænelandskab, der ligger omkring 100 meter over havets overflade. Ingen af udbringningsarealerne ligger inden for et område, der er udpeget som "værdifulde landskaber", uforstyrrede landskaber eller værdifuldt geologisk område i Kommuneplan for Ikast- Brande Kommune. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at driften af udbringningsarealerne: ikke vil forringe landskabets karakter i de udpegede landskabsområder ikke vil medføre væsentlige landskabelige ændringer i forhold til den eksisterende tilstand Kulturhistoriske værdier Faktaboks Landskabet i Ikast-Brande Kommune er præget af menneskets virke igennem årtusinder. Overalt finder vi historiske spor, der fortæller om samfundsudviklingen og om, hvordan mennesket har påvirket omgivelserne. Mange af de historiske spor er kulturhistoriske værdier, der har så stor værdi for formidlingen af og betydningen for vores kulturforståelse, at de er værd at bevare og derfor fortjener en særlig beskyttelse. 33

34 De kulturhistoriske værdier kan både omfatte enkeltstående elementer og hele kulturmiljøer, som f.eks. kirker, kirkegårde og deres omgivelser, fortidsminder som gravhøje og arkæologiske fund, fredede og bevaringsværdige bygninger og anlæg, sten- og jorddiger, alléer og levende hegn samt kulturmiljøer, der afspejler en bestemt tidsepoke eller en landsbytype. Kommuneplanens udpegning fremhæver de særligt værdifulde kulturhistoriske træk i kommunen. Der er i Ikast-Brande Kommune udpeget særlig værdifulde kulturmiljøer, kulturmiljøer samt Hærvejen. Der er jævnfør Kommuneplan for Ikast-Brande Kommune ikke udpeget kulturmiljøer eller særligt værdifulde kulturmiljøer på husdyrbrugets arealer. Ved mark nr. 3-0 er der registreret diger, som er beskyttet efter 29 a i Museumsloven. Der må ikke foretages ændring af tilstanden af disse diger, medmindre kommunen har meddelt dispensation hertil. Der er ikke registreret beskyttede fortidsminder i form af gravhøje eller lignende på eller ved udbringningsarealerne. Kommunen vurderer Ikast-Brande Kommune vurderer på baggrund af det oplyste, at driften af udbringningsarealerne: ikke vil være i strid med hensynet til de kulturhistoriske interesser i området ved overholdelse af de til enhver tid gældende regler, vil ske under hensyntagen til bevarelsen af de kulturhistoriske værdier i landskabet. 5. Bilagsfortegnelse Bilag 1 - Oversigt over ejede udbringningsarealer Bilag 2 Oversigt over modtagne mængde husdyrgødning i henholdsvis nudrift og ansøgt drift Kortbilag A Udbringningsarealernes beliggenhed Kortbilag B Arealudpegninger i henhold til Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen Kortbilag C Arealer registreret som beskyttet efter Naturbeskyttelseslovens 3 34

35 Bilag 1 Oversigt over ejede udbringningsarealer Ejede arealer: Mark nr. Areal Ejer (navn og adresse) (ha) ,36 Asger Jensen, Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede 2-0 8,92 Asger Jensen, Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede ,40 Asger Jensen, Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede 4-1 3,25 Asger Jensen, Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede Ejede arealer, i alt: 33,92 35

36 Bilag 2 Oversigt over modtaget mængde husdyrgødning i henholdsvis nudrift og ansøgt drift Modtaget mængde husdyrgødning i nudrift, Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede Afgiver CVR-nr. Dyreart Kg N Kg P Antal DE - Blandet gylle ,50 Total - - Modtaget mængder husdyrgødning i ansøgt drift, Matrupladegårdvej 22, 8766 Nørre Snede. Afgiver CVR-nr. Dyreart Kg N Kg P Antal DE Henning Kvæg ,45 Rasmussen Velgårdevej Nørre Snede Total

37

38

39