Tilladelse til udvidelse og drift af husdyrbrug

Transkript

1 Jens Damgaard Jensen Forum Kirkevej Esbjerg N Torvegade Esbjerg Dato 11. april 2012 CVR Sagsbehandler Sarah Theresa Lund Meilbak Telefon direkte slm@esbjergkommune.dk Tilladelse til udvidelse og drift af husdyrbrug Esbjerg Kommune har afgjort, at kvægbruget på Forum Kirkevej 35, 6715 Esbjerg N kan udvides som ansøgt. Tilladelsen omfatter En udvidelse af dyreholdet fra 21 ammekøer, 5 småkalve, 19 opdræt 6-27 mdr., 8 tyre 0-6 mdr., 6 tyre 6 mdr. slagtning og 2 heste over 700 kg til 27 ammekøer, 7 småkalve, 23 opdræt 6-27 mdr., 14 tyre 0-6 mdr., 14 tyre 6 mdr. slagtning og 1 avlstyr. Dette svarer til en udvidelse fra 30,0 dyreenheder til 39,9 dyreenheder. Eksisterende maskinhus indrettes til løsdriftstald Tilladelsen meddeles efter 10 i Lov nr af 20. december 2006 om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug, idet Esbjerg Kommune vurderer at: husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik og husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne og udvidelse og drift af husdyrbruget ikke medfører væsentlige virkninger på miljøet. Samtidig meddeles dispensation til indretning af stald i maskinhuset der er placeret ca. 9 m fra naboskel. Dispensation meddeles efter 9 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Der er nærmere redegjort for de vurderinger der ligger til grund for afgørelsen i den miljøtekniske beskrivelse. Ejendoms- og bedriftsoplysninger Tilladelsen gives til husdyrbruget beliggende Forum Kirkevej 35, 6715 Esbjerg N, matrikel nr. 17a, Bryndum By, Bryndum. Ejendomsnummeret er Bedriftens CVR nr. er og CHR nr. er Telefon Telefax miljo@esbjergkommune.dk

2 Husdyrbruget ejes og drives af Jens Damgaard Jensen, Forum Kirkevej 35, 6715 Esbjerg N. Forudsætninger og vilkår Esbjerg kommune forudsætter, at projektet gennemføres og drives som beskrevet i ansøgningen. Tilladelsen meddeles på følgende vilkår: Husdyrproduktion 1. Husdyrbrugets tilladte maksimale produktion er følgende: Antal årsdyr Antal producerede dyr Ammekøer, over 600 kg 27 19,3 Dybstrøelse (hele arealet) Småkalve, stor race 7 1,9 Opdræt, stor race, 6-26 mdr ,3 Tyre, stor race, 0-6 mdr. 14 1,6 Tyre, stor race, 6 mdr. - slagtning 14 5,3 Avlstyr, stor race 1 0,6 I alt 39,9 2. Antallet af dyreenheder må variere med 10 % i løbet af planåret (1. august til 1. august). Dog må det maksimale dyrehold beregnet som et gennemsnit i perioden 1. august til 1. august ikke overstige 39,9 dyreenheder. 3. Antallet af dyr indenfor hver dyrekategori må maksimalt variere med 10 %. Antallet af småkalve tillades dog at variere op til 10 årsdyr. 4. Ammekøerne og kvierne skal være udegående uden for udspredningsarealet i 3 måneder om året, svarende til at der afsættes 7,6 DE uden for udspredningsarealet. Husdyrbrugets indretning og drift 5. Ændringer i ejerforhold, eller hvem der er ansvarlig for husdyrbruget, skal meddeles Esbjerg Kommune. 6. Husdyrbruget skal placeres, indrettes og drives i overensstemmelse med de oplysninger, der er beskrevet i den miljøtekniske beskrivelse og vurdering. 7. Husdyrbruget og dens omgivelser skal renholdes så det ikke giver anledning til gener for omgivelserne. Husdyrgødning og ensilage 8. I det omfang kompostlignende dybstrøelse opbevares i marken, skal opbevaringen ske i overensstemmelse med Skov- og DE - 2 -

3 Naturstyrelsens vejledning september 2004 eller senere udgave. Vejledningen er vedlagt som bilag 2. Oplaget må ikke placeres i nitratfølsomme indvindingsområder eller på arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Oplaget må ikke placeres på arealer, der skråner ned mod vandløb. 9. Opbevaring af kompostlignende dybstrøelse i marken må ikke være placeret nærmere end 25 m fra sø (DB-ident ) placeret syd for ejendommen. 10. I det omfang der opbevares ensilage i marken, skal ensilageoplaget overholde afstandskravene i husdyrlovens 8. Ensilagestakke må ikke placeres i nitratfølsomme indvindingsområder. Oplaget må ikke placeres på arealer, der skråner ned mod vandløb. Markstakke må højest ligge samme sted i 24 måneder og må ikke placeres samme sted igen før efter 5 år. Råvarer og hjælpestoffer 11. Ved håndtering af brændstof, smøremidler og kemikalier må der ikke opstå spild med deraf følgende risiko for forurening af jord og grundvand. 12. Tankning af diesel skal til enhver tid ske på en plads med fast og tæt bund således at spild kan opsamles, og der ikke er mulighed for afløb til jord, kloak, overfladevand eller grundvand. 13. Opbevaring af olier og kemikalier skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 14. Opbevaring af olie- og kemikalieaffald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes forskrift for opbevaring af olie- og kemikalier. 15. Bortskaffelse af olie- og kemikalieaffald og øvrigt affald skal ske i overensstemmelse med Esbjerg Kommunes til enhver tid gældende regulativer. Fosfor 16. Der stilles vilkår til at fosforoverskuddet ikke må overstige 10,8 kg P/ha/år. Arealer 17. Indenfor planperioden må bedriftens udspredningsarealer maksimalt tilføres 52,7 dyreenheder i husdyrgødning pr. år. Der må derudover ikke tilføres anden organisk gødning til bedriftens arealer

4 18. Uanset ovennævnte vilkår må husdyrgødningen maksimalt indeholde 5678,7 kg N og 1348,2 kg P. Dette kan f.eks. overholdes ved, at arealerne modtager minkgylle svarende til 20,4 DE/år og kvæggødning svarende til 32,3 DE/år. 19. Beregningen af kg N og kg P skal ske efter de beregningsprincipper der er angivet i bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug [1] og som ligger til grund for ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk. Hvis typen af modtaget husdyrgødning ændrer sig, skal husdyrbruget på tilsynsmyndigheden forlangende dokumentere, at ovennævnte vilkår er overholdt. Dokumentation for husdyrgødningens indhold af kg N og P kan eventuelt bestå af scenarieberegninger foretaget i ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk. 20. Der må kun udbringes husdyrgødning på de arealer der fremgår af kort 1. Ændringer af udbringningsarealet skal anmeldes til kommunen, der vurderer, hvorvidt de nye arealer er mere sårbare. 21. Mark nr må kun benyttes til afgræsning. Med et dyretryk på 1,45 DE/ha svarende til 67 kg udnytteligt N/ha/år. 22. På mark nr. 6-2 skal der være 2 m dyrkningsfri bræmme rundt om søen. Nitrat til overfladevand 23. Der tilføres ikke kunstgødning, da husdyrbruget drives økologisk. Krav til udnyttelse af tilladelse / ophør 24. Vilkårene i miljøtilladelsen skal, hvis ikke andet er anført, være opfyldt senest et år efter udvidelsen af dyreholdet påbegyndes. 25. Tilladelsen bortfalder såfremt den ikke er udnyttet inden 2 år fra meddelelse. Det betyder, at udvidelsen skal være gennemført og i drift inden 2 år. 26. Udvidelsen til 39,9 dyreenheder skal være gennemført og i drift indenfor et år efter udnyttelsesfristen. Er der inden et år efter udnyttelsesfristen foretaget en mindre udvidelse end planlagt, jf. tilladelsens omfang, bortfalder den del af godkendelsen som ikke er blevet udnyttet. 27. Hvis en del af tilladelsen ikke har været udnyttet i 3 på hinanden følgende år, bortfalder den del af tilladelsen, der ikke har været udnyttet de seneste 3 år. [1] Bekendtgørelse nr. 294 af om tilladelse og godkendelse m.v. af husdyrbrug, med senere ændringer

5 Øvrige forhold Afgørelsen omfatter alene forholdet til lov nr af 20. juni 2006 om miljø m.v. af husdyrbrug. Øvrige relevante tilladelser og godkendelser skal indhentes særskilt. Husdyrbruget skal være bragt i overensstemmelse med de i tilladelsen nævnte vilkår inden fristen for udnyttelsen af denne tilladelse. Etablering af nye anlæg må ikke igangsættes, før der er givet en byggetilladelse fra Esbjerg Kommune. Ligeledes er gældende hvis eksisterende bygninger ændrer anvendelse. Kommunens tilladelse gælder for det konkrete projekt. Hvis der sker ændringer i grundlaget for kommunens vurdering, skal du indsende en ny ansøgning til kommunen. Dette gælder for eksempel ændringer i forhold til det ansøgte dyrehold, staldanlæg og udbringningsarealer. Esbjerg Kommune skal have lejlighed til at vurdere, hvorvidt udvidelsen/ændringen kræver en ny tilladelse eller om udvidelsen/ændringen kan ske indenfor rammerne af denne tilladelse. Husdyrbruget skal til enhver tid leve op til de gældende regler i love og bekendtgørelser, uanset at de nævnte krav og regler kan være en skærpelse af denne tilladelses vilkår. Driften af 3-beskyttede arealer må ikke ændres eller intensiveres i forhold til hvordan driften var før Dette betyder blandt andet, at arealerne ikke må gødes hyppigere eller få mere gødning, end tilfældet har været før Offentliggørelse Afgørelsen annonceres den 18. april 2012 i Esbjerg Ugeavis. Klagevejledning Afgørelsen kan påklages til Natur- og klagenævnet. Klageberettigede er ansøgeren, ministeren, Sundhedsstyrelsen og enhver, der har en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald. En eventuel klage skal være skriftlig og skal stiles til Natur- og klagenævnet, men sendes pr. til miljo@esbjergkommune.dk eller til Esbjerg Kommune, Torvegade 74, 6700 Esbjerg. Klagen skal være modtaget senest ved kontortids ophør den 16. maj 2012 kl Esbjerg Kommune fremsender indkomne klager til Natur- og klagenævnet. Hvis afgørelsen påklages, vil det straks blive meddelt ansøgeren. Afgørelsen kan indbringes til domstolsafgørelse inden 6 måneder fra annoncering Natur- og klagenævnet vil efter modtagelsen af en klage, opkræve et gebyr. Klagegebyret er fastsat til 500,- kr. for privat personer og 3.000,- kr. for alle andre klagere, herunder virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder. Klagegebyret er fastlagt i Bekendtgørelse om gebyr for indbringelse af klager for Natur- og klagenævnet m.v. (bek. nr af 22. december 2010)

6 En eventuel klager modtager en opkrævning på gebyret fra Natur- og klagenævnet. Denne opkrævning skal benyttes ved indbetaling af gebyret. Natur- og klagenævnet påbegynder behandlingen af klagen, når gebyret er modtaget. Betales gebyret ikke på den anviste måde eller inden for den fastsatte frist på 14 dage, afvises klagen fra behandling. Gebyret kan tilbagebetales hvis: 1. Klagesagen fører til, at den påklagede afgørelse ændres eller ophæves. 2. Klageren får helt eller delvist medhold. 3. Klagen afvises som følge af overskredet klagefrist, manglende klageberettigelse eller fordi klagen ikke er omfattet af Natur- og klagenævnets kompetence. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og klagenævnets hjemmeside Udnyttelse af tilladelsen Ifølge husdyrloven har en klage over miljøtilladelsen som udgangspunkt ikke opsættende virkning. Det betyder, at miljøtilladelsen kan udnyttes uanset eventuelle klager, men dette begrænser dog ikke klagenævnets mulighed for at ændre eller ophæve Esbjerg Kommunes afgørelse. Hvis Esbjerg Kommune modtager en klage over miljøtilladelsen, vil det være miljøklagenævnet der behandler klagen og som kan oplyse om, hvorvidt klagen har opsættende virkning. Venlig hilsen Sarah Lund Meilbak Kopi sendt til: Ansøgers konsulent Landbrugsrådgivning Syd, Per Lousdal: Naboer Poul og Linda Kristensen, Forum Kirkevej 39, 6715 Esbjerg N Ingrid Rasmussen og Frederik Jørgensen, Forum Kirkevej 30, 6715 Esbjerg N - 6 -

7 teknisk beskrivelse og vurdering Indledning Beskrivelse af projektet Dyreholdets størrelse Driftsbygninger Husdyrbrugets placering Gødningsproduktion Udbringningsarealer Bedst tilgængelige teknologi (BAT) Påvirkning af omgivelserne Lugt, støj, affald mv Påvirkning af omgivelserne - Naturmæssige forhold Ammoniak - naturbeskyttelsesområder Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer Fosfor til overfladevand vandløb, søer og kystvande Vandindvindingsområder Høring Samlet vurdering Bilag Bilag 2: Bilag

8 Indledning Jens Damgaaard Jensen har den fremsendt ansøgning om 10 tilladelse til udvidelse af husdyrproduktion på Forum Kirkevej 35. Ansøgningen omfatter en udvidelse af kvægproduktionen fra 30,0 dyreenheder til 39,9 dyreenheder. Dyreholdet ønskes flyttet til eksisterende maskinhus, der indrettes med dybstrøelse. Beskrivelse af projektet Dyreholdets størrelse Det nuværende og fremtidige dyrehold på Forum Kirkevej 35 fremgår af tabel 1. Alle dyrene vil i fremtiden gå i dybstrøelsessystem. Dyreart Nuværende Fremtidig Antal DE Antal DE Ammekøer u. opdræt, over 600 kg 21 15, ,3 Småkalve, 0-6 mdr., st. race 5 1,4 7 1,9 Opdræt, 6-26 mdr., st. race 19 9, ,3 Tyrekalve, 0-6 mdr., tung race kg 8 0,9 14 1,6 Tyre, 6 mdr.- slagtn., tung race kg 8 2,0 14 5,3 Avlstyre, tung race 1 0,6 Heste, over 700 kg 2 1,1 I alt 30,0 39,9 Tabel 1: Husdyrbrugets dyrehold. Dyreenheder er beregnet efter bilag 1a i bekendtgørelse om ændring af bekendtgørelse om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v. (bek. nr. 717 af ). Den nuværende tilladte produktion på ejendommen svarer til 21 ammekøer, 5 småkalve 0-6 mdr., 19 kvieopdræt 6-27 mdr., 8 tyrekalve kg, 8 ungtyre kg og 2 heste, jf tilsyn d Besætningslisten i det centrale husdyrregister (CHR) viser et dyrehold på 7 handyr, 35 kvier og 21 køer. Besætningslisten angiver hvilke dyr der på udtrækstidspunktet den er registreret. En eventuel produktionsfremgang anses i dette tilfælde for uproblematisk og vil kunne lovliggøres med en ansøgning om miljøtilladelse til en produktion på 39,9 dyreenheder. Der stilles vilkår til husdyrbrugets maksimale produktion og til i hvilket omfang produktionen kan tillades af variere. Driftsbygninger I forbindelse med udvidelsen tages maskinhuset i brug som stald. Bygningerne er illustreret på kort

9 Kort 1: Oversigt over ejendommen. Husdyrbrugets placering Husdyrbruget er beliggende i landzone i område nr Forum, Bryndumdam i Esbjerg Kommuneplan Placeringen fremgår af kort 2. Husdyrbruget ligger ca. 375 m fra eksisterende byzoneområde (Bryndum) der er omfattet af lokalplan 320. Nærmeste nabo ude landbrugspligt er Toftevangen 17 der er beliggende ca. 410 m fra husdyrbruget. Nærmeste nabo med landbrugspligt er Forum Kirkevej 39 beliggende ca. 140 m fra husdyrbruget. Husdyrbruget opfylder afstandskravene i Lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug: 6 og 20: Afstande til nabobebyggelse, byzone- eller sommerhusområde, samlet bebyggelse og blandet bolig og erhverv mv. 7: Afstande til beskyttede naturtyper (højmose, lobeliesø, hede > 10 ha, overdrev > 2,5 ha uden for internationale beskyttelsesområder samt heder, overdrev og ammoniakfølsomme søer beliggende inden for international naturbeskyttelsesområder). 8: Afstandskrav til vandløb, vandindvindinger, offentlig og privat fællesvej og egen beboelse. Husdyrbruget overholder ikke afstand til naboskel i henhold til 8. Dispensation for afstandskrav til naboskel I forbindelse med udvidelsen etableres der dybstrøelsesstald i eksisterende maskinhus. Med maskinhusets placering kan husdyrlovens afstandskrav på 30 m til naboskel ikke overholdes. Maskinhus ligger ca. 9 m fra naboskel til ejendommen Forum Kirkevej

10 Der søges om dispensation til at indrette maskinhuset til stald. Da bygningen allerede eksistere og ejendommens øvrige bygninger er i dårlig stand, ønsker ansøger at indrette sit maskinhus til stald. Alternativt skal ansøger udvide i eksisterende bygninger, der ikke er egnede til en ammekvægbesætning. I ansøgt drift går nogle af køerne i ældre maskinhus der ligger i samme afstand fra naboskel, som den ansøgte stald. Det vurderes ikke at give anledning til yderligere gener at samle alle dyrene i den ansøgte stald. Der bliver derfor ikke stiller yderligere vilkår i den forbindelse. På baggrund af ovenstående beskrivelse vurderer Esbjerg Kommune, at den ansøgte placering ikke vil medføre nogen væsentlig øget risiko for gener eller forurening af omgivelserne og at der kan meddeles dispensation fra afstandskrav til naboskel, jf. 9 stk. 3 i lov om miljøgodkendelse m.v. af husdyrbrug. Kort 2. Husdyrbrugets beliggenhed Gødningsproduktion 65 % af dybstrøelsen køres direkte i marken og resten opbevares i markstak. Dermed er husdyrgødningsbekendtgørelsens 1 krav til opbevaringskapacitet opfyldt. 1 Bekendtgørelse nr af om husdyrbrug og dyrehold for mere end 3 dyreenheder, husdyrgødning, ensilage m.v

11 Der stilles vilkår til opbevaring af kompostlignende dybstrøelse i marken. Udbringningsarealer I ansøgningen indgår 43,7 ha ejet areal. Der stilles vilkår til at 6,01 ha kun må afgræsses, jf. naturvurderingen. Det samlede udspredningsareal er derfor på 37,7 ha. De fleste arealer ligger forholdsvis samlet om ejendommen og 3 arealer ligger sydøst for Bryndum. Beliggenheden af husdyrbrugets arealer fremgår af kort 3. Kort 3: Udbringningsarealer inkl. mark 11-0 der bruges til afgræsning uden for udspredningsarealet lovgivningen stiller krav om et bestemt forhold mellem den mængde husdyrgødning, der udbringes, og det areal, der er til rådighed for udbringningen (harmoniareal). Mængden af husdyrgødning der skal udbringes på Forum Kirkevej 35 og størrelsen af det areal der er til rådighed for udbringningen fremgår af tabel 2. Indføj en beskrivelse af modtaget og afsat husdyrgødning Husdyrproduktion på Forum Kirkevej 35 udgør i alt 39,9 DE. Desuden tilføres der 20,4 DE fra minkfarm. Bryndum

12 Antal DE Husdyrgødning ansøgt produktion 39,9 Husdyrgødning modtaget: Husdyrgødning modtaget fra anden ejendom på samme bedrift Husdyrgødning modtaget fra andre bedrifter 20,4 Antal DE retur fra biogasanlæg (afgasset gylle) Husdyrgødning afsat Husdyrgødning afsat til aftalearealer Afsat ved afgræsning uden for udspredningsarealet 7,6 Antal DE leveret til biogasanlæg Antal DE i alt til udbringning på harmoniareal 52,7 Ha Ejendommens jordtilliggende (ejet) 37,7 Forpagtet areal Aftalearealer Udbringningsareal i alt 37,7 Tabel 2: Oversigt over DE til udbringning På en landbrugsbedrift med kvæg, må husdyrgødningsmængden, fra økologisk husdyrproduktion på egen bedrift, udbringes i en mængde svarende til 1,4 DE/ha på egne og forpagtede arealer. Modtaget husdyrgødning fra andre bedrifter, må ligeledes udbringes i en mængde svarende til 1,4 DE/ha. På Forum Kirkevej 35 må 52,7 DE, således udbringes med 1,4 DE/ha, dvs. det nødvendige harmoniareal svarer til 37,6 ha. Da bedriften råder over 37,7 ha egne og forpagtede arealer er harmonikravet således overholdt. Plantedirektoratet er tilsynsmyndighed på harmoniforhold. Bedst tilgængelige teknologi (BAT) Ifølge vejledning til Lov om miljøgodkendelse mv. af husdyrbrug gælder, at for husdyrbrug omfattet af en tilladelse er den generelle regulering tilstrækkelig, når der ikke er særlige forhold i forbindelse med beliggenheden. Kommunen vurderer derfor, at der i den konkrete sag ikke er grundlag for at stille krav om anvendelse af en speciel teknologi. Der foreligger ikke byggeblade for Best Available Technology, såkaldte BAT-byggeblade, eller lignende der beskriver en produktion som den der meddeles tilladelse til. Det anses i den konkrete sag at være BAT at etablere stalden med dybstrøelse. Det er BAT at have kalve på 0-6 mdr. på dybstrøelse og da antallet af øvrige dyr ikke er særlig stort vurderes det for dyrt at lave et andet staldsystem til dem. På den baggrund, samt husdyrproduktionens karakter, mener kommunen ikke der er grundlag for at stille krav om anvendelse af en speciel teknologi

13 Påvirkning af omgivelserne Lugt, støj, affald mv. Enhver husdyrproduktion giver anledning til lugt inden for de nærmeste omgivelser. Hvor stort et område der påvirkes af lugt, afhænger af hvor mange dyr der er på ejendommen og hvilken art der er tale om. Desuden spiller vindretning, terræn- og beplantningsforhold ind. Husdyrproduktion kan herudover give anledning til gener fra støj, støv, fluer og skadedyr, lys og affald. Desuden kan bygningsmæssige ændringer på et husdyrbrug indvirke på den landskabelige oplevelse, såvel som på kulturmiljøet. Som udgangspunkt vil en udvidelse af husdyrbrug mindre end 75 dyreenheder ikke vil medføre væsentlige gener for omboende, såfremt husdyrbruget overholder afstandskravene til naboer, byzoneområde m.v. Husdyrbruget på Forum Kirkevej 35 overholder de gældende afstandskrav til nabo mv. og udvidelsen vurderes derfor ikke at medføre gener for omgivelserne i form af lugt, støj, lys, affald fluer og skadedyr. Til- og frakørsler til ejendommen vurderes ikke at være til gene for naboer, da der er over 400 m til nærmeste nabo uden landbrugspligt og nærmeste ejendomme med landbrugspligt vurderes heller ikke at blive generet. Påvirkning af omgivelserne - Naturmæssige forhold I bekendtgørelse om tilladelse og godkendelse, mv. af husdyrbrug (bekendtgørelse nr. 294 af 31. marts 2009) er der fastlagt beskyttelsesniveauer for ammoniak, fosfor og nitrat i forhold til overfladevand, såvel som i forhold til grundvand, samt for lugt (vurderet ovenfor). Disse beskyttelsesniveauer skal anvendes ved vurdering af om der er væsentlige virkninger på miljøet ved tilladelser og godkendelser efter 10, 11, 12 og 16 i lov om miljøgodkendelse, mv. af husdyrbrug. Af bekendtgørelsen fremgår, at kommunen for hver ansøgning skal foretage en konkret vurdering, samt at der på den baggrund i særlige tilfælde kan stilles vilkår, der rækker udover det i bekendtgørelsen fastsatte beskyttelsesniveau. Det vil være tilfældet, hvis der er naturområder, som kommunen vurderer ikke beskyttes tilstrækkeligt af det fastlagte beskyttelsesniveau. Ligeledes påhviler det kommunen at vurdere konkret, om en ansøgt aktivitet vil være i overensstemmelse med Habitatdirektivforpligtelserne. Ifølge bekendtgørelsen om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter 2, skal der foretages en vurdering af, om projektet i sig selv eller i forbindelse med andre planer og projekter kan påvirke et international naturbeskyttelsesområde væsentligt. Desuden skal der ske en vurdering af om det ansøgte projekt kan beskadige eller ødelægge yngle- og rasteområder i det naturlige udbredelsesområde for de dyrearter, der er 2 Bekendtgørelse nr. 408 af 1. maj 2007 om udpegning og administration af internationale naturbeskyttelsesområder samt beskyttelse af visse arter ( 7 og 11)

14 optaget i Habitatdirektivets bilag IV eller ødelægge de plantearter der er optaget i Habitatdirektivets bilag IV. Ammoniak - naturbeskyttelsesområder For etableringer, udvidelser eller ændringer af husdyrbrug under 75 DE gælder, at i en afstand op til 300 m (Bufferzone I) fra de naturområder, der er omfattet af lovens 7, må ammoniakemissionen fra stald og lager ikke øges. Der er ingen generelle krav om reduktion af ammoniak i husdyrsager under 75 DE. Ammoniakemissionen stiger fra 158,1 kg N/år til 206,0 kg N/år. På et husdyrbrug er det stalde og husdyrgødningslagre, der er hovedkilden til udslip af luftbårent kvælstof (ammoniakfordampning). Ingen af disse anlæg på Forum Kirkevej 35 er placeret nærmere end 300 m fra de særlige naturområder der er omfattet af lovens 7. Der er ca. 3 km fra ejendommen til det nærmeste naturområde omfattet af husdyrlovens 7. På ejendommen Forum Kirkevej 35 sker der påvirkning af omgivende naturområder gennem emission af ammoniak fra anlægget og gennem tab af næringsstoffer fra udbringningsarealerne. De følgende afsnit belyser konsekvenserne af næringsstofpåvirkningen for nationalt og internationalt beskyttede naturområder og arter. Ud fra nedenstående redegørelse vedrørende ammoniakpåvirkning fra anlæg og påvirkning fra markbidrag vurderer Esbjerg Kommune samlet set, at udvidelsen af dyreholdet på Forum Kirkevej 35 med de stillede vilkår ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for omkringliggende Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpegede for at beskytte. Ligeledes vurderes projektet med de stillede vilkår ikke at medføre væsentlige tilstandsændringer af 3- beskyttede naturtyper eller væsentlige påvirkninger af yngle- og rasteområder for de strengt beskyttede bilag IV-arter. Der stilles vilkår om at der ikke må nedfældes eller udspredes husdyrgødning på engene med mark nr Der må højst tilføres 67 kg/n/ha/år, svarende til afgræsning af 1,45 DE/ha/år. Ammoniakpåvirkning af 3-naturområder indenfor 1000 meter fra anlæg Der ligger flere 3-beskyttede naturområder indenfor 1000 m fra ejendommens anlæg. Der er tale om enge og søer. Ud fra den beregnede deposition på arealer op til 1000 m væk, er det vurderet, at depositionen på naturområder længere væk end 1000 m vil være meget lille og derfor som hovedregel ikke vil kunne medføre væsentlig påvirkning. Kun undtagelsesvist og ved meget store husdyrbrug vil det være nødvendigt at stille vilkår for beskyttelse af arealer beliggende længere væk end 1000 m fra anlægget, hvilket ikke vurderes at være nødvendigt i nærværende sag. Baggrundsbelastningen med atmosfærisk kvælstof er på gennemsnitligt 16 kg N/ha/år i Esbjerg Kommune. Der kan dog være væsentlige lokale variationer

15 Udvalgte naturområder inden for 1000 m fra anlægget er blevet nummereret med et tal, som refererer til punkterne angivet på oversigtskortet (kort 4.). I tabel 1. ses en oversigt over naturpunkterne med angivelse af mer- og totaldeposition samt afstand til anlæg. Det bemærkes, at hvert punkt kan henvise til flere nærtliggende naturområder med andre naturtyper end de angivne i tabellen. Punkt Natur og anlæg Merbelast ning (Kg N/ha/år) Total Belastning (Kg N/ha/år) Afstand fra anlæg (m) 1 3 område 1.1 Eng ,34 0, Eng ,00 0, Eng ,00 0, Sø ,00 0, Sø ,00 0, Tabel 3. Udvalgte naturpunkter med beregnet ammoniakbelastning. Kort 4.: Anlægget med omkringliggende naturområder og nummererede naturpunkter. Cirklen har en radius på 1000 m. Naturpunkt (1.1) Eng (DB-ident ) ligger 104m øst for ejendommen, engen er lavt værdi- og målsat, den får en mer- og totalbelastning på belastning på hhv. 0,34 og 0,61 kg/n/ha/år

16 Naturpunkt (1.2) Eng (DB-ident ) ligger 604m østnordøst for ejendommen, engen er lavt værdi- og målsat, den får en mer- og totalbelastning på belastning på hhv. 0,00 og 0,04 kg/n/ha/år. Naturpunkt (1.3) Eng (DB-ident ) ligger 840m østnordøst for ejendommen, engen er lavt værdi- og målsat, den får en mer- og totalbelastning på belastning på hhv. 0,00 og 0,02 kg/n/ha/år. Naturpunkt (1.4) Sø (DB-ident ) ligger 79m syd for ejendommen, den får en mer- og totalbelastning på belastning på hhv. 0,00 og 0,25 kg/n/ha/år. Naturpunkt (1.5) Sø (DB-ident ) ligger 615m syd for ejendommen, den får en mer- og totalbelastning på belastning på hhv. 0,00 og 0,01 kg/n/ha/år. Beregningen af ammoniakdeposition på søer er behæftet med usikkerhed, da ruheden af søers overflade er lav. Den reelle ammoniakdeposition vil derfor formentligt være lavere end angivet. Små vandhuller i agerlandet antages ofte at være begrænsede af fosfor, ikke af kvælstof. Samlet vurdering, herunder kumulative effekter fra andre ejendomme I forbindelse med vurderingen af påvirkningen af naturområder, skal der tages hensyn til ammoniakdeposition fra andre ejendommen på over 75 dyreenheder, som ligger inden for en afstand af 1000 m fra de enkelte naturområder og samtidigt indenfor 1000 m fra ansøgers anlæg. I dette tilfælde ligger der ikke andre ejendomme med mere end 75 dyreenheder nærmere end 1000 m fra anlæg og naturområder. Der er kun beregnet på enkelte naturpunkter inden for 1000 m fra anlæg, dette ud fra at der er en lav mer- og totalbelastning og at der er beregnet på et punkt i de retninger der ligger naturområder inden for 1000 m cirklen (Fig. 1). På grundlag af ovenstående gennemgang af påvirkning for de enkelte naturpunkter, vurderes det, at der ved det ansøgte ikke vil ske væsentlig påvirkning af naturområder beliggende indenfor 1000 m fra anlægget. Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg Påvirkningen af naturområder ved ammoniak mere end 1000 m fra anlægget vurderes som tidligere nævnt at være så lille, at den ikke kan forventes at have væsentlig betydning. Det nærmeste Natura område ligger ca. 2,7 km fra anlægget. Det drejer sig om habitatområde 239 Alslev Ådal og natura 2000-område nr. 89 Vadehavet. Området vurderes at modtage en totaldeposition på 0,0 kg N/ha/år fra ejendommen. Dette inkluderer en merbelastning på 0,0 kg N/ha/år i forbindelse med ansøgningen. Selvom belastningen er lille, påhviler det altid den godkendende myndighed at sikre at de særlige beskyttelsesinteresser der er forbundet med internationale naturbeskyttelsesområder. Med afsæt i Waddenzee

17 dommen (EF-domstolens dom af 7. september 2004 i sag C-127/02) fastlægges det, at der skal foretages en konsekvensvurdering hvis: der foreligger sandsynlighed eller risiko for, at projektet vil påvirke habitatområder væsentligt (præmis 43) en konsekvensvurdering skal gennemføres, hvis det ikke på baggrund af objektive kriterier kan udelukkes, at projektet i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke habitatområdet væsentligt (præmis 45) et projekt anses for at kunne påvirke et habitatområde væsentligt, når projektet risikerer at skade områdets bevaringsmålsætning (præmis 49) Det fremgår endvidere af Waddenzee-dommens præmis 61, at en konsekvensvurdering i henhold til habitatdirektivets artikel 6, stk. 3 indebærer, at alle de aspekter af et projekt, som i sig selv eller i sammenhæng med andre planer eller projekter kan påvirke bevaringsmålsætningen, skal identificeres før projektets godkendelse under hensyn til bedste videnskabelige viden på området, og der kan kun meddeles godkendelse af et projekt, hvis miljømyndigheden ud fra konklusionen på konsekvensvurderingen har opnået vished for, at projektet ikke har skadelige virkninger på habitatområdets integritet. En sådan vished er opnået, når det ud fra et videnskabeligt synspunkt uden rimelig tvivl kan fastslås, at der ikke er sådanne virkninger. I den konkrete sag vurderer Esbjerg Kommune ud fra ovenstående afsnit vedrørende vurdering af naturområder inden for 1000 m fra anlæg, herunder den kumulative effekt fra andre ejendomme, samt ud fra ovenstående afsnit er der en totalbelastning på 0,0 kg/n/ha/år på habitatområdet, at der ikke vil ske en væsentlig påvirkning af Natura 2000-områder eller de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte. Kommunen finder derfor ikke, at der er grundlag for at stille skærpede vilkår ud over de gældende beskyttelsesniveauer for hvad angår ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg. Påvirkning af 3-naturområder gennem markbidrag Udbringningen af husdyrgødning påvirker en række arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Det sker dels ved udbringning af husdyrgødning på arealer grænsende op til naturområderne og dels ved udbringning på selve naturområderne. Udbringning op af arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Mark 10-0 ligger mellem engene (DB-ident og ) mark 10-1 ligger umiddelbart syd for og op til disse tre områder. Esbjerg Kommune vurderer ikke at udbringningen af husdyrgødning vil medføre væsentlige negative konsekvenser for engene. Markerne 5-0 og 6-1 øst for et vandhul (DB-ident ) og i mark 6-2 ligger vandhullet med DB-ident Markerne tilføres i gennemsnit op til 140 kg/n/ha/år. Vandhuller i agerlandskabet udgør vigtige levesteder for padder og andre dyre- og plantearter tilknyttet ferske vande. Alle danske padder er fredede,

18 og desuden er flere opført på habitatdirektivets bilag IV over strengt beskyttede arter. I Esbjerg Kommune gælder dette bl.a. spidssnudet frø, løgfrø og strandtudse. En af de største trusler mod vandhullerne som levested for dyr og planter er eutrofiering ved tilstrømning af næringssalte fra de omkringliggende marker. Ved vurderes, at gødskning ned til vandhullet indenfor udbringningsarealet vil medføre en gradvis forringelse af vandkvaliteten, hvilket ikke er foreneligt med naturbeskyttelseshensyn og hensynet til yngle- og rastesteder for bilag IV-arterne. Derfor stilles vilkår om dyrkningsfrie bræmmer på 2 m omkring vandhullet. Den dyrkningsfrie bræmme måles fra vandhullets øverste kant, som er overgangen fra det skrånende terræn mod søen til det flade terræn, der normalt kan jordbehandles. Den øverste kant af visse søer er overgangen mellem bevoksningen af vand- og sumpplanter og egentlige landplanter (spørg kommunen, hvis der er tvivl om dette). Udbringning på arealer omfattet af naturbeskyttelseslovens 3 Mark nummer 11-0 (DB-ident og mod nord DB-ident ) er fersk eng, der er B-målsat og C-værdisat. Mark nummer 16-0 (DB-ident ) er også en fersk eng, der er B-målsat og C-værdisat. Esbjerg Kommune vurderer, at engene ved naturbeskyttelseslovens ikrafttræden i 1992 har opfyldt kriterierne til at være beskyttet som naturenge, og at engene ikke som følge af en lovlig drift har vokset sig ud af beskyttelsesstatus. Ferske enge må ikke omlægges, dette indbefatter nedfældning af gylle, og de må højst modtage en gødningsmængde svarende til 67 kg/n/ha/år, inklusive gødning afsat ved græsning. Det vil sige at der kan afgræsses med 0,7 DE/ha/år. Dette svarer til kvælstofnormen for permanent græs med lavt udbytte. På mark 11-0 og 16-0 stilles vilkår om, at der ikke må nedfældes eller udspredes husdyrgødning på engene og der højst tilføres 67 kg/n/ha/år. De omtalte enge er meget kuperede/tuede, derfor vil det være en tilstandsændring at nedfælde gylle på disse enge. Ved gennemgang af luftfoto fra ses, som omtalt ovenfor, at engene ikke har været omlagt i perioden og dermed opfylder kriterierne for at være beskyttet ved naturbeskyttelseslovens indførelse i 1992 og derfor kan betegnes som naturenge. I naturbeskyttelsesloven er der et forbud mod tilstandsændringer på 3 beskyttede arealer, både nedfældning af gylle og tilførsel af op til 140 kg/n/ha/år giver tilstandsændringer. Så gødskningen, som den er foregået, på mark 11-0 fra 1993, må betragtes som en overtrædelse af naturbeskyttelsesloven. Esbjerg Kommune vil ikke foretage sig yderligere i sagen hvis ovenstående vilkår overholdes. Ved naturkvalitetsregistrering den 1. juni 2011 af mark 11-0 er der på det sydlige engareal (DB-ident ) fundet 13 positivarter, heraf 1 særligt værdifuld art, hvilket visser, at det er en meget fin natureng. Den særligt værdifulde art er tandbælg og de 12 resterende er Calliergonella cuspidata (spids spydmos), Engkarse, Eng-Forglemmigej, Vellugtende Gulaks, Engkabbeleje, Dyndpadderok, Kær-Ranunkel, Kær- Snerre, Alm. Star, Kær-Tidsel, Trævlekrone og Muse-Vikke. På den

19 resterende del af engen (DB-ident ) Er der bl.a. fundet Hjertegræs, Engkarse, Græsbladet Fladstjerne, Alm. Kamgræs Og Kær- Ranunkel. Bilag IV-arten spidssnudet frø Spidssnudet frø yngler i mange slags vådområder lige fra ganske små vandhuller til bredden af store søer og fra helt overskyggede ellesumpe til fuldstændigt lysåbne vandhuller. Spidssnudet frø er i høj grad afhængig af, at der nær ynglestederne findes gode levesteder på land. Det gælder især ungerne, der opholder sig forholdsvis længe ved det vandhul, hvor de har udviklet sig, og som derfor er afhængige af gode terrestriske levesteder nær ynglestedet. Spidssnudet frø raster især i fugtige områder, såsom moser, enge, små græsningsfolde, dyrkede marker, haver og fugtige eller græsbevoksede steder i skove. Samlet vurdering af 3-naturområder vedrørende påvirkning fra markdrift Det vurderes, at der ved almindelig markdrift på bedriftens udbringningsarealer, ikke vil ske væsentlig påvirkning af nærliggende naturområder, såfremt de stillede vilkår respekteres. Påvirkning af Natura 2000-områder gennem markbidrag Som nævnt i afsnittet om Ammoniakpåvirkning af Natura 2000-områder fra anlæg skal der altid i forbindelse med miljøgodkendelse af projektet ske en vurdering vedrørende påvirkning af Natura 2000-områder. Der er ikke kendskab til forekomster af habitatnaturtyper eller beskyttede arter inden for og omkring udspredningsarealerne. Da der ikke er egnede yngle- eller rastesteder, er det heller ikke sandsynligt, at der skulle forekomme beskyttede arter. Det vurderes derfor, at der ved udbringningen i sig selv og gennem udvaskning eller atmosfærisk deposition af gødningsstoffer fra udbringningsarealerne til de nærtliggende Natura 2000-områder ikke vil ske væsentlig negativ påvirkning de arter eller naturtyper, Natura 2000-områderne er udpeget for at beskytte eller af levesteder for arter på habitatdirektivets bilag IV. I nærværende sag vurderer Esbjerg Kommune at udbringningen af husdyrgødning på ejendommen ikke vil medføre væsentlige negative konsekvenser for Natura 2000-områderne eller de arter og naturtyper, områderne er udpeget for at beskytte. Habitatdirektivets bilag IV-arter Af habitatdirektivets bilag IV fremgår en række særlige dyre- og plantearter, der kræver streng beskyttelse. Esbjerg Kommune har konkret vurderet det ansøgte projekt i forhold til hvorvidt dyrearternes yngle- og rasteområder kan beskadiges i arternes naturlige udbredelsesområde, og af hvorvidt plantearterne kan blive ødelagt, som følge af det ansøgte. Til vurderingen af arternes udbredelse og levesteder er anvendt Håndbog om dyrearter på habitatdirektivets bilag IV (faglig rapport nr. 635 fra Danmarks undersøgelser) og kommunens øvrige kendskab til arternes forekomst

20 Ud fra det generelle kendskab til arternes forekomst i Esbjerg Kommune vurderes det, at der kan være odder, vandflagermus, sydflagermus, pipistrel flagermus, markfirben og spidssnudet frø indenfor området. Derudover er der specifikt kendskab i kommunen til forekomster af grøn mosaik guldsmed (ca. 20 km sydsydøst for ejendommen), strandtudse (ca. ca. 6 km sydøst for ejendommen), løgfrø (ca. 16 km sydøst for mark 11-0) og birkemus (ca. 2 km vest for udbringningsarealet 1-0). Vedrørende arterne grøn mosaikguldsmed, birkemus, løgfrø, strandtudse og spidssnudet frø vurderer Esbjerg Kommune, ud fra afstanden til de kendte forekomster og jf. gennemgangen vedrørende påvirkning af naturområder fra markdrift og ammoniakdeposition fra anlæg, at der ikke vil ske væsentlig påvirkning arternes yngle- og rastesteder ved det ansøgte. Odder søger føde og yngler på vandløbs- og sønære arealer, og kan således også træffes på landbrugsarealer. Opsplitning af bestande og levesteder, forstyrrelser fra friluftsliv og anlægsarbejder samt ødelæggelse og forringelse af yngle- og rasteområder samt kan true odderen. Det vurderes konkret, at det ansøgt ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. Flagermus benytter ofte hulheder i træer eller huse som opholdssted om dagen og under vinterdvalen. Føden består af insekter som fanges i luften nær vådområder, marker, skove og levende hegn. De enkelte arter af flagermus har forskellige præferencer mht. fødesøgningsområde. Der er ingen registreringer af flagermus nær ejendommens udspredningsarealer, men det kan ikke udelukkes at én eller flere arter kan raste eller yngle i området. Det ansøgte vurderes ikke at have en negativ indflydelse på flagermus, da hverken opholdssteder eller fødegrundlag påvirkes. Især solbeskinnede skråninger med veldrænet jord og lav vegetation kan være potentielle yngle- eller rasteområder for markfirben. Markdriften vurderes ikke at have en negativ effekt på en eventuel bestand af markfirben, da der ikke er potentielle yngle- eller rastesteder på udspredningsarealerne. Snæbel forekommer dels i Vadehavet og dels i flere af de større tilstødende vandløb. Den vokser op i Vadehavet hvorfra den søger op i de tilstødende større vandløb for at gyde. Efter gydningen opholder en del af fiskene sig i de nedre dele af vandløbene, før de vender tilbage til Vadehavet. Snæbel er primært sårbare overfor direkte udledninger, herunder af næringsstoffer. På baggrund af vurderingerne af påvirkning af vandløb og marine områder (jf. afsnittene om fosfor og kvælstof til overfladevand), vurderes snæbelens yngle- og rasteområder ikke at blive beskadiget som følge af næringsstof-udvaskningen fra projektet. Marsvin kan findes stort set overalt i Vadehavet, uden at Vadehavet dog er et kerneområde for arten. Senest er flere åbne havområder i stedet udpeget som habitatområder for arten. For artens forekomst i Vadehavet vurderes, på baggrund af undersøgelsen af påvirkninger af Vadehavet (jf. afsnittene om fosfor og kvælstof til overfladevand), at dens yngle- og

21 rasteområder ikke vil blive beskadiget som følge af næringsstofudvaskningen fra projektet. Samlet vurderes det, at det ansøgte ikke vil medføre væsentlig påvirkning af yngle- eller rastesteder for bilag IV-arter. Nitrat til overfladevand marine områder, vandløb og søer I ansøgningen indgår 37,7 ha ejet og forpagtet arealer. 37,7 ha af bedriftens ejede og forpagtede arealer er placeret indenfor oplande, der er klassificeret som nitratklasse II (jf. kort 5), for hvilke der er krav om skærpelse af de generelle regler vedrørende den maksimale mængde husdyrgødning, som må udbringes per hektar. For udbringningsarealerne beliggende i nitratklasse II område må der kun udbringes en mængde husdyrgødning svarende til 65 % af harmonireglerne. Det er dog muligt for ansøger at have et højere dyretryk, hvis der i stedet iværksættes virkemidler således, at kvælstofudvaskningen reduceres i mindst samme omfang, som hvis de skærpede harmonikrav var overholdt. På de 37,7 ha der er beliggende indenfor nitratklasse II udbringes der 1,4 dyreenhed/ha, da der i stedet for reduceret dyretryk er valgt ikke at bruge kunstgødning i og med at ejendommen drives økologisk. Der er stillet vilkår herom i godkendelsen. Kort 5: Arealer beliggende indenfor nitratklasse II For ejede og forpagtede arealer beregnes i ansøgningsskemaet DE max og DE reel. DE max er det maksimale dyretryk (opgjort i DE/ha), som beskyttelsesniveauet for nitrat umiddelbart foreskriver, mens DE reel er

22 den mængde husdyrgødning, der ifølge ansøgningen reelt udbringes pr. ha. I den konkrete sag er DE reel 43,8 kg N/ha, mens DE max er 60,3 kg N/ha. Da kg N/ha for DE reel er lig med eller mindre end kg N/ha for DE max er beskyttelsesniveauet for nitrat til overfladevand overholdt selvom DE reel i forhold til dyretrykket (DE/ha) er større en DE max (DE/ha), jf. det fastlagte beskyttelsesniveau. Marine områder: Bedriftens ejede, forpagtede og aftalearealer afvander via mindre vandløb til vandløbssystemet Alslev Å og til Vadehavet. Alslev Å er udpeget som habitatområde (nr. 18) og den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde(nr. 57) og ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 3). På udpegningsgrundlaget for disse Natura 2000 områder vurderes flere marine arter og naturtyper at være følsomme overfor tilførsel af kvælstof. For Esbjerg og Fanø Kommuner er det alene deloplandene til hhv. Grådyb, Knudedyb og Juvre Dyb, samt et mindre opland til Vesterhavet ud for Vadehavet indtil 1 sømils grænse, der har betydning. De ejede og forpagtede arealer tilhørende Forum Kirkevej 35 afvander til Grådyb ved Varde Ås flodmunding. Den primære konsekvens af tilført kvælstof til de marine områder sker gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrinte-dannelse, udskygning m.v. Herved kan primærproduktionen ved særligt bundfloraen påvirkes negativt. F.eks. er en række fugle afhængige af tilstedeværelsen af ålegræs (Zostera sp.) og anden makroflora i Vadehavet. Ålegræs kan ses som et eksempel på primærproducenter som påvirkes både direkte og indirekte af næringsstofudvaskning, og som påvirker de højere trofiske niveauer i Vadehavet. Bl.a. er nogle arter fugle (Lysbuget knortegås, Mørkbuget knortegås, Pibeand) direkte afhængige af ålegræs som fødegrundlag, og mange flere fuglearter fouragerer på fisk og invertebrater, som er afhængige af ålegræsbankernes tilstedeværelse. Endelig er ålegræsarterne blandt de betydeligste karakterarter for flere naturtyper fra udpegningsgrundlaget (1110, 1130 og 1160, og 1140 kan også bestå af ålegræssamfund 3 ) i Vadehavet. Ålegræsbankerne i Vadehavet er bl.a. i basisanalysen vurderet, at have en reduceret udbredelse i forhold til deres potentiale (jf. historiske kilder), hvilket indikerer en ugunstig tilstand for arter og naturtyper afhængige af denne art. Det er således klart at tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For de fleste marine områder vurderes kvælstof at spille den afgørende begrænsende rolle, mens fosfor ikke vurderes at være begrænsende for primærproduktionen og vandmiljøet i marine områder generelt. Dette vurderes også at være 3 Interpretation manual of European Union habitats EUR27. Europakommissionen juli

23 tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og rapporter fra DMU og de tidligere amter Kommunen har vurderet det aktuelle projekts eventuelle påvirkninger af de marine områder med kvælstoftilførsel, jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af styrelsens vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevand ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven 7 (juni 2010) samt styrelsens supplement til den digitale husdyrvejledning (februar 2011) 8. styrelsens vejledninger fastlægger afskæringskriterier for skadesvirkning af nitratudvaskning til overfladevand. Et projekt for husdyrbrug vurderes ikke at medføre skadesvirkning på overfladevande, herunder Natura 2000-områder samt yngle- eller rasteområder for beskyttede arter som følge af nitratudvaskning, såfremt afskæringskriterierne er overholdt. Påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter Afskæringskriteriet for så vidt angår påvirkning fra projektet i kumulation med andre planer og projekter (punkt 1) lyder: Antal dyreenheder (DE) i det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, har ikke været stigende siden 1. januar Hvis der er andre kilder til nitratudvaskning, fx ny bebyggelse end den samlede husdyrproduktion, der har givet anledning til en øget nitratudvaskning fra det aktuelle opland siden 1. januar 2007, skal dette inddrages i vurderingen således, at en eventuel øget nitratudvaskning fra andre kilder end den samlede husdyrproduktion kan medføre et skærpet krav i godkendelsen, der modsvarer miljøeffekten af den øgede nitratudvaskning i det aktuelle opland. Gennemførte initiativer, fx etablering af vådområder, som reducerer nitratudvaskningen fra det aktuelle opland, kan ikke anvendes til at tillade et øget dyretryk i det aktuelle opland. På baggrund af data fra det Centrale Husdyrbrugs Register (CHR) har Esbjerg Kommune foretaget en vurdering af udviklingen af antal producerede DE i oplandet til Grådyb fra 2007 til 2010 (seneste registrering) 9. Heraf kan kommunen konstatere en stigende tendens i antal DE. I Grådyb er der i perioden fra 2007 til 2010 sket en stigning på 3,4 %. Ifølge styrelsens vejledning kan kommunen uanset en eventuel stigning i husdyrholdet godkende ansøgninger, hvor nitratudvaskningen er reduceret så meget, at den ikke overstiger en nitratudvaskning, der svarer til planteavlsbrug 10. Ved en scenarieberegning i 4 Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s styrelsens vejledende notat om afskæringskriterier for udvaskning af nitrat til overfladevand ved vurdering af ansøgninger efter husdyrgodkendelsesloven, 24. juni 2010 (efterfølgende revideret og indarbejdet i den digitale husdyrvejledning). 8 styrelsens supplement til den digitale husdyrvejledning om kommunernes opgørelse af dyretryk (indarbejdet i den digitale husdyrvejledning). 9 Vurderingen er foretaget på baggrund af styrelsens opgørelse over dyretryk på 10 Med planteavlsbrug menes, at den ekstra miljøpåvirkning, der i projektet kan henføres til udbringning af husdyrgødning, er fjernet

24 husdyrgodkendelse.dk er der fiktivt beregnet en udvaskning uden anvendelse af husdyrgødning svarende til 60,2 kg N/ha. I det ansøgte projekt der drives økologisk med et K4 sædskifte og uden brug af kunstgødning, er der beregnet en udvaskning på 43,8 kg N/ha. Dermed er udvaskningen reduceret så meget, at den ligger under nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug. Af styrelsens vejledning fremgår det, at det i visse tilfælde kan være nødvendigt med supplerende vurderinger vedrørende import og eksport af husdyrgødning og at en eventuel nettoimport af husdyrgødning til oplandet skal tillægges antal dyreenheder for den seneste opgjorte periode. Det fremgår endvidere af vejledningen, at transporter af husdyrgødning på tværs af oplandene normalt vil opveje hinanden, men under særlige omstændigheder, f.eks. ved fællesbiogasanlæg eller andre fælles anlæg kan der være behov for supplerende vurderinger, hvis der er en betydelig nettotilførsel af husdyrgødning til oplandet. Esbjerg Kommune har foretaget en vurdering af, om der i oplandet til Vadehavet er særlige omstændigheder der indikerer, at der sker en nettotilførsel af husdyrgødning til oplandet. Oplandet til Vadehavet udgøres af nogle arealmæssigt store deloplande. Esbjerg Kommune har kendskab til to fællesbiogasanlæg indenfor oplandet til Vadehavet og begge anlæggene er placeret indenfor oplandet til Knudedyb. Esbjerg Kommune har ikke kendskab til fællesbiogasanlæg indenfor oplandet til Grådyb ligesom der ikke er kendskab til andre fællesanlæg der kan medfører en risiko for en nettoimport af husdyrgødning. Esbjerg Kommune vurderer, at der over tid vil være en variation i import og eksport af husdyrgødning ind/ud af oplandene. Det vurderes, at variationen i import og eksport af husdyrgødning set over en længere årrække vil opveje hinanden og der er således ikke grundlag for at antage, at der vil ske en betydelig nettoimport af husdyrgødning i oplandet til Grådyb. Esbjerg Kommune har yderligere foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i kvælstofbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra vandplanerne og bedst tilgængelige viden. Et samlet billede over status for de øvrige kilder i hele oplandet til Vadehavet haves ikke, men kommunen har kendskab til en række nedlæggelser og forbedringer på både dambrug og renseanlæg indenfor såvel som udenfor Esbjerg Kommune, som samlet giver et væsentligt fald i kvælstofbelastningen. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. Nitratudvaskningen fra det ansøgte projekt er reduceret, så den ikke overstiger nitratudvaskningen fra et planteavlsbrug og der vurderes ikke at ske nogen forøgelse af belastningen med kvælstof fra andre kilder til recipienten. På baggrund heraf vurderer Esbjerg Kommune, at projektet i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en

25 skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. Påvirkning fra projektet i sig selv Som nævnt tidligere er den marine recipient for udvaskning fra bedriftens ejede og forpagtede arealer Grådyb ved Varde Ås flodmunding. Grådyb består af forskellige marine naturtyper. Af særlig relevans mht. vurdering af påvirkning fra kvælstofudvaskning er: Kystlaguner og strandsøer (naturtype 1150), flodmundinger (naturtype nr. 1130) samt større lavvandede bugter og vige (naturtype nr. 1160). Øvrige naturtyper i Vadehavsområdet omfatter sandbanker med lavvandet vedvarende dække af havvand (naturtype 1110) og mudder- og sandflader blottet ved ebbe (1140). Varde Ås udmunding er af naturtypen 1130 Flodmundinger. Naturtypen flodmundinger findes kun ganske få steder i Danmark, og er en naturtype der er under pres som følge af regulering og slusedrift i de større vandløbs nederste løb. Flodmundinger vurderes at være meget sårbare overfor kvælstoftilførsel. Arealer i oplandet til Varde Å vurderes derfor særligt restriktivt af hensyn til at sikre integriteten af naturområdet i Varde Å udmunding imod skade. Esbjerg Kommune har som supplement til nitratklassekortlægningen mv. foretaget en vurdering af Varde Ås flodmunding, med henblik på en faglig stillingtagen til vandområdets karakteristik i forhold til afskæringskriterierne 2A og 2B. Vurderingen er foretaget med baggrund i DMU-rapport nr. 787, hvori styrelsen henter begrundelsen for det særligt skærpede afskæringskriterium 2B. Heri udpeges lavvandede og afsnørede dele af vandområder med ringe vandudskiftning som særligt sårbare. For så vidt angår Varde Ås flodmunding er den generelt lavvandet, med de for naturtypen særligt karakteristiske udstrakte mudder- og sandflader, der i tidevandspåvirkede områder blotlægges ved ebbe 11. For så vidt angår vandudskiftningen har tidligere analyser dokumenteret at der, trods den daglige tidevandspåvirkning, kun er begrænset opblanding med havvand, og at opholdstiden for ferskvand i Grådyb som helhed er af størrelsesordenen en halv måned. tilstanden i flodmundingen vurderes deraf primært at være afhængig af kvælstofbelastningen fra åvandet. Esbjerg Kommune konkluderer i overensstemmelse med kortlægningen, at flodmundingen udgør et lavvandet, lukket bassin med begrænset vandudskiftning. Det vurderes derfor, at arealer indenfor oplandet til Varde Ås flodmunding vil være omfattet af afskæringskriterium punkt 2B der lyder: Nitratudvaskningen fra den eksisterende og den ansøgte husdyrproduktion er mindre end 1 pct. af den samlede nitratudvaskning fra alle kilder fra det aktuelle opland, hvor projektet agtes gennemført, hvis udvaskningen sker til et vandområde, der er karakteriseret som et lukket bassin og/eller er et meget lidt eutrofieret vandområde. 11 Kvalitetsvurderingssystem for habitatdirektivets marine naturtyper. Faglig rapport fra DMU, nr. 446,

26 Med denne vurdering er der øget og størst mulig sikkerhed for at naturtypen og vandområdet ikke lider skade som følge af det godkendte projekt. Oplandsareal og samlet kvælstofbelastning fra oplandet jf. Vandplan-data for marine recipienten fremgår af nedenstående tabel. Den samlede kvælstofbelastning af vandområderne fra oplandet er beregnet på baggrund af seneste verificerede data fra udkast til vandplanerne. Heri er også indregnet kvælstofbelastningen fra øvrige væsentlige kilder udover husdyrgødning. For at foretage den mest konservative vurdering i det efterfølgende anvendes Baseline (2015) data, således at bedriftens udvaskning vurderes i forhold til den mindst mulige totalbelastning. Recipient Oplandsareal (ha) Totale kvælstofbelastning fra oplandet (ton/år) Varde Ås flodmunding og Grådyb Tabel 4. data for relevante vandområder og deres oplande. Total kvælstofbelastning er på baggrund af vandplanens baseline data, da dette giver den miljømæssigt sikreste vurdering. Esbjerg Kommune har via ansøgningssystemet beregnet nitratudvaskningen fra det ansøgte, der stammer fra husdyrgødningen, på baggrund af retningslinjerne i vejledningens bilag 1 5, jf. nedenstående tabel 5. En del af det udvaskede kvælstof vil blive omsat i jorden. Størrelsen af omsætningen afhænger af jordens reduktionspotentiale, der er et udtryk for forskellen mellem den mængde nitrat, der kommer fra rodzonen, og den mængde nitrat, der ender i vandområdet. Det faktiske reduktionspotentiale for bedriftens arealer kendes ikke, men det er mellem 51 og 75 % ifølge den reduktionspotentiale-modellering, som er foretaget af Danmarks undersøgelser, og i det følgende anvendes det arealvægtede gennemsnit på 63 % for bedriftens i alt 37,7 ha ejede arealer. Natura 2000 område: Alslev Å til vadehavet Kvælstofbelastning i alt fra oplandet, kg N/år Det ansøgte på Forum Kirkevej 35 Reduktionspotentiale, vægtet gennemsnit Areal til udspredning, egne og forpagtede arealer, ha 37,7 *Udvaskning fra rodzonen (inkl. husdyrgødning), kg N/ha/år 43,4 Samlede udvaskning til Natura 2000 området, kg N/år 63 Ansøgt udvaskning fra husdyrbruget i forhold til det samlede kvælstofbidrag til Natura 2000 området 0,03 Tabel 5: Beregning af det ansøgtes forholdsmæssige udvaskning til vandområderne. * Sædvanligvis beregnes udvaskning som effekt af husdyrgødningen, men i dette tilfælde er udvaskning så lav, at der fås en større udvaskning når husdyrgødningen fratrækkes i Farm N. Derfor er tallet den reelle udvaskning

27 Husdyrbrugets kvælstofbidrag i forhold til det samlede kvælstofbidrag til Grådyb ved varde ås flodmundig kan beregnes til 0,03 % og dermed er afskæringskriteriet på 1 % overholdt. Det er Esbjerg Kommunes vurdering at denne andel, under 1 % af den samlede kvælstofbelastning, er ganske uvæsentlig, og at bedriftens påvirkning i sig selv er helt uden betydning for Varde Ås flodmunding og Grådyb, og de arter og naturtyper (herunder 1130 Flodmundinger) der findes i området. Vandløb Kvælstof tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet. Evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vurderes pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke at medføre væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper På udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne (jf. habitatbekendtgørelsen) vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløb, nær og nedstrøms bedriftens arealer, som påvirkes væsentligt som følge af udvaskning af kvælstof. Kommunen vurderer, at de generelle reguleringer af markdrift samt brug af kunstgødning og husdyrgødning er tilstrækkelige til at sikre vandløbene i Natura 2000 områderne. Størrelsen af den beregnede udvaskning på 43,4 kg N/ha, som ikke afviger fra normal udvaskning fra landbrugsarealer, skønnes ikke at ændre på denne vurdering. Den beregnede tilførsel af kvælstof til Alslev Å vurderes jf. ovenstående begrundelse konkret ikke at være af en størrelsesorden som kan påvirke vandløbets tilstand eller de naturtyper og arter der forekommer i vandløbet, herunder udpegningsgrundlaget for de nedstrøms liggende Natura 2000-områder og bilag IV-arter. Samlet set vurderes det, at kvælstof til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser og at der derfor ikke er grundlag for at skærpe det fastlagte beskyttelsesniveau. Fosfor til overfladevand vandløb, søer og kystvande Udbringning af husdyrgødning kan medføre en tilførsel af fosfor til vandmiljøet fra markerne og efterfølgende eutrofiering og algeopblomstring i de modtagende vandområder. Der findes på nuværende tidspunkt ikke beregningsmetoder, der konkret kan vise sammenhængen mellem tilført fosfor til arealerne og tab af fosfor til vandmiljøet med tilstrækkelig sikkerhed. Vurderingen af fosfortab fra et ansøgt projekt, baseres således på en generel risikovurdering. Som udgangspunkt ophobes fosfor tilført til marker i jorden. Selvom der tilføres mere fosfor til et areal end der fraføres med afgrøderne, vil det

28 ikke nødvendigvis medføre et tab af fosfor til recipienten. Men en fortsat nettotilførsel øger imidlertid risikoen for et øget fosfortab til vandmiljøet, da jordens evne til at tilbageholde fosfor falder som følge af akkumuleringen med fosfor. Risikoen for tab af fosfor til vandmiljøet, er således bestemt af fosforpuljen i jorden (som anslås ud fra jordens fosfortal). Esbjerg Kommune har i det følgende afsnit foretaget en vurdering af, om husdyrlovens generelle beskyttelsesniveau for fosfor er overholdt. Endvidere er der foretaget en konkret vurdering af, om der på trods af at beskyttelsesniveauet er overholdt er en særlig risiko for tab af fosfor fra udbringningsarealerne, som giver grundlag for at fastsætte skærpede vilkår til fosforoverskuddet fra bedriften. Aftalearealerne er omfattet af en særskilt miljøgodkendelse efter Husdyrlovens 16, hvori miljøvurderingen af tilførslen af husdyrgødning til disse arealer fremgår. Nedenstående afsnit omfatter således alene en vurdering af ejede og forpagtede arealer. Det generelle beskyttelsesniveau Beskyttelsesniveauet for fosfor omfatter kun arealer i oplande til Natura 2000-områder, der er overbelastet med fosfor. Kravet til fosforoverskud afhænger af jordtype, dræningsforhold og fosfortal Ejendommens arealer ligger i oplandet til Varde Å, hvis udmunding i Ho Bugt udgør et meget sårbart Natura 2000-område af naturtypen 1130 flodmundinger. Denne recipient fremgår således af ministeriets kortværk over Natura 2000 områder overbelastet med fosfor. Dele af disse arealer er drænede lavbundsjorde i okkerklasse II. 14,16 ha er derfor omfattet af fosforklasse II jf. bekendtgørelsens bilag 3. Der skal derfor, i henhold til bekendtgørelsen, stilles krav til fosforoverskuddet fra bedriften. Udbringningsarealernes placering i forhold til fosforklasser fremgår af kort

29 Kort 6: Arealernes placering i forhold til fosforklasser Kortlægningen på arealinfo indeholder ikke alle søer i Natura områder, som betegnes som vandområder overbelastet med fosfor. Esbjerg kommune har vurderet beliggenheden af ejede og forpagtede arealer i forhold til søer indenfor Natura 2000-områder og fundet, at ingen af bedriftens arealer er beliggende inden for oplandet til en Natura 2000 sø overbelastet med fosfor. I ansøgningssystemet på husdyrgodkendelse.dk er der foretaget beregninger af fosforoverskuddet fra ejede og forpagtede arealer. Beregningerne fremgår af nedenstående tabel 6. Fosforklasser Ejede og forpagted e arealer (ha). Ejede og forpagted e arealer (ha). Opland Varde Å Ejede og forpagted e arealer (ha). Opland N2000 sø Fosforoversku d nudrift (kg P/ha) Pt < 4,0 eller 29,5 29,5 19,5 10,8 udrænet eller afvander ikke til Natura 2000 overbelastet med fosfor(fosforklass e 0) Pt 4,0 6,0 (fosforklasse 1) Lavbundsjorde 8,15 8,15 19,5 10,8 (fosforklasse 2) Pt > 6,0 (fosforklasse 3) Hele bedriftens udbringningsarea l 37,7 37,7 10,8 Tabel 6: Arealernes beliggenhed i forhold til fosforklasse registreringen. Maksimalt tilladt fosforoversku d ansøgt drift (kg P/ha)

30 Det er oplyst i ansøgningen, at der er en arealvægtet fjernelse af fosfor fra ejede og forpagtede arealer på 25,0 kg P/ha/år og et gennemsnitligt fosforoverskud på ca. 10,8 kg P/ha/år. Kravet til maksimal fosforoverskud på 10,8 kg P/ha/år er dermed overholdt. Der stilles vilkår til et maksimalt fosfor overskud på 10,8 kg P/ha. Skærpelse af beskyttelsesniveauet Esbjerg Kommune har foretaget en konkret vurdering af risikoen for tab af fosfor til marine områder, vandløb og søer med henblik på at vurdere, om der i den konkrete sag er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet for fosfor. Endvidere foretages en vurdering af det aktuelle projekts påvirkning af med fosfor jf. habitatbekendtgørelsen. Vurderingen er foretaget på baggrund af styrelsens vejledende retningslinjer for vurdering af fosfor jf. styrelsens elektroniske vejledning om miljøgodkendelse af husdyrbrug. Natur- og klagenævnet har i NMK præciseret, at såfremt kommunen vurderer at der er behov for at skærpe beskyttelsesniveauet, skal dette ske efter kriterierne i Husdyrgodkendelsesbekendtgørelsens bilag 4. Marine områder Som nævnt under kvælstof afvander bedriftens udbringningsarealer via mindre vandløb og vandløbssystemet Varde Å til Vadehavet. Den marine del af Vadehavet er udpeget som habitatområde (nr. 78), fuglebeskyttelsesområde(nr. 57) og Ramsarområde (nr. 27) jf. habitatbekendtgørelsen. Ydermere er store områder langs Vadehavets kyster udpeget som Natura 2000-områder (se bilag 3). Tilførsel af næringsstoffer kan påvirke vandmiljøet, og arter og naturtyper i Natura 2000-områderne. For marine områder, især åbne farvande, vurderes kvælstof dog at spille den afgørende begrænsende rolle, mens reduktion af fosfor vurderes ikke at medføre øget begrænsning af primærproduktionen og forbedring af vandmiljøet. Dette vurderes generelt at være tilfældet for vandmiljøet i Vadehavet, bl.a. baseret på overvågningsdata og NOVANA-rapporter fra DMU og de tidligere amter En undtagelse fra denne vurdering er brakvandsområdet Varde Ås flodmunding. Her vurderes området, på linje med styrelsens kortlægning af vandområder overbelastet med fosfor, jf. at være sårbart overfor tilførsel af både fosfor og kvælstof. Som beskrevet ovenfor er der foretaget en vurdering af arealerne i oplandet til Varde Å. Mark 5-0, 5-1, 6-1, 6-2, 10-0 og 10-1 er drænet lerblandet sandjord (jb4). Arealerne er lavbundsarealer kategoriseret som fosforklasse II. 12 Vandmiljø og Natur 2007 NOVANA. DMU 2009, s Basisanalysen del II Vanddistrikt 55. Ribe Amt Estimation of nutrient reductions to achieve phytoplankton ecological targets in the Wadden Sea. DMU 2008, s

31 Med et fosfortal på 10.8 kg P/ha. De øvrige marker er også lerblandet sandjord (JB4), men disse er ikke drænet og ikke fosforklassificeret. Da der ikke kan kvantificeres hvor stor en del af fosforoverskuddet der reelt tilføres recipienten, må vurderingen af om der er grundlag for at skærpe beskyttelsesniveauet baseres på en vurdering af worst case situationen. Der tages udgangspunkt i den aktuelle bedrifts værst tænkelige relative påvirkning af vandområdet med fosfor (se tabel 7). Med baggrund i fosforoverskuddet, som beregnet i ansøgningen samt standard-tal for fosfortab, er bedriftens højest forventede udvaskning estimeret. Ud fra data i vandplanen er det muligt at anslå den samlede fosforbelastning af det modtagende vandområde Varde Ås flodmunding fra alle kilder i oplandet. I styrelsens vejledning antages det, at en påvirkning af fosfor ikke kan måles med de nuværende biologiske målemetoder, hvis påvirkningen er på under 1 % af den samlede påvirkning, svarende til målegrænsen for nitratpåvirkninger for et lukket bassin, som er meget sårbart for næringsstofpåvirkning. Den relative påvirkning fra bedriften vurderes derfor i forhold til dette afskæringskriterium på 1 %. Ansøgt drift Areal 37,7 ha Overskud per hektar jf. ansøgning 10,8 kg P/ha/år % fosforophobning i godkendelsesperioden (8 år) i forhold til et gennemsnitligt fosforindhold i landbrugsjorder på 2000 kg P/ha 3,1 % Worst case areal-udvaskning (Kronvang et al 2005, jf. den digitale vejledning) 1 kg P/ha Worst case påvirkning fra husdyrbruget 1,4 kg P/år Belastning af vandplansområde Samlet belastning - jf. Vandplan-data (baseline 2015) kg P/år Husdyrbrugets del af påvirkningen 0,003 % Tabel 7: Husdyrbrugets påvirkning af vandmiljøet på baggrund af den fosforophobning husdyrbruget giver anledning til. Husdyrbrugets fosforbidrag fra egne og forpagtede arealer i forhold til det samlede bidrag til Varde Ås flodmunding kan beregnes til 0,003 %. Bedriftens påvirkning vurderes dermed at være så lille, at den ikke vil medføre skade på vandområdet. Med hensyn til fosfor har Esbjerg Kommune også foretaget en vurdering af en række andre potentielle kilder til en stigning i fosforbelastning, herunder dambrugsudledninger, renseanlæg og nye bebyggelser. Data til belysning af faktorerne stammer fra Vandplan , Vadehavet og bedst tilgængelige viden. For alle kilder konkluderes det, at der alene er tale om fald i belastningen. På baggrund af arealernes beliggenhed og karakter, det beregnede fosforoverskud fra bedriften samt husdyrbrugets beregnede andel af fosforpåvirkningen vurderer Esbjerg Kommune, at der ikke er grundlag for at skærpe det gældende beskyttelsesniveau for fosfor

32 Endvidere vurderer Esbjerg Kommune på ovennævnte grundlag, at projektet i sig selv og i forbindelse med andre planer og projekter ikke vil medføre en skadesvirkning på det marine vandmiljø og arter og naturtyper tilknyttet Natura 2000-områderne i Vadehavet. Med baggrund i ovenstående vurdering ses der på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områderne ikke at være marine arter og naturtyper, som vil skades ved tilførsel af fosfor, ligesom ingen af de i Vadehavet kendte bilag IV-arter, eller deres yngle- og rasteområder, vurderes at blive beskadiget eller ødelagt ved fosfor-tilførsel fra projektet. Vandløb Fosfor tilført vandmiljøet kan have negative konsekvenser for arter og naturtyper i vandmiljøet, særligt gennem en øget primærproduktion af planktonalger, som kan medføre øget iltforbrug, nedsat iltkoncentration, svovlbrintedannelse, udskygning m.v. Næringsstoffer tilført vandløb og de naturtyper der er tilknyttet vandløbet, vurderes dog generelt at have en meget kort opholdstid i vandløbssystemet, og evt. øget algevækst og de sekundære effekter heraf, vil pga. vandets korte opholdstid samt høje opblandingsgrad, ikke medfører væsentlige påvirkninger af vandløbets arter og naturtyper. Der vurderes derfor ikke at være arter eller naturtyper i vandløbene som er fosforfølsomme. Tilførslen af fosfor fra bedriftens ejede og forpagtede arealer ved almindelig udvaskning gennem jorden til Alslev og Varde Å vurderes således konkret ikke at påvirke vandløbenes tilstand eller skade de naturtyper og arter der forekommer i vandløbene, herunder udpegningsgrundlaget for Natura 2000-områder og bilag IV-arter i forbindelse med vandløbene (se bilag 3). Ved voldsomme, akutte tilførsler af organisk stof til vandløb, herunder overfladeafstrømning af husdyrgødning, kan der dog risikere at opstå en tilstand af iltfattighed, svovlbrintedannelse samt uhygiejniske forhold, som vil være til skade for vandmiljøet. Esbjerg Kommune har i denne redegørelse vurderet på risikoen for direkte udløb af husdyrgødning til vandmiljøet, bl.a. særligt vandløbsnære arealer, skrånende arealer m.v. En del af ejendommens jorder ligger ved eller i nærheden af vandløb: - Mark nr og 11-0 grænser op til vandløb, der er målsat B2- Laksefiskevand samt vandløb der er målsat C afledning af vand. - Mark nr. 10-0, 10-1 og 11-0 grænser op til vandløb der er målsat B3 karpefiskevand. - Mark nr. 5-1, 5-0 og 6-1 gennemløbes af Astrup Bæk der først længere nede ad vandløbet er målsat B2 Laksefiskevand. Vandløbene er målsat som henholdsvis B3 karpefiskevand, B2 laksefiske vand og C afledning af vand. Udbringningsarealerne skråner på intet sted stærkt ned mod vandløbene. Der er ikke fundet særlige risikoelementer, som kunne betinge særlige krav til håndtering af husdyrgødningen på bedriftens arealer, for at sikre vandmiljøet, arter eller naturtyper imod

33 skade. Esbjerg Kommune vurderer på dette grundlag at der ikke vil ske væsentlige påvirkninger af miljøet i vandløb, som følge af projektet, når der opretholdes en dyrkningsfri bræmme på minimum 2 m jf. vandløbslovens 69. Søer Søer kan, grundet vandets længere opholdstid end i vandløb, påvirkes af udvaskning af næringsstoffer. Søer vurderes særligt at være sårbare overfor tilførsel af fosfor, som oftest er den begrænsende faktor for søens algeproduktion, hvorimod reduktion af kvælstof (nitrat) vurderes ikke at begrænse primærproduktionen eller forbedre søernes miljøtilstand. Som det fremgår af tidligere afsnit vurderes bedriftens arealer ikke at ligge i oplandet til større søer som er omfattet af vandplanen. Samlet set vurderes det, at fosfor til vandløb, søer og kystvande ikke vil skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller medføre en væsentlig miljøpåvirkning af områder af særlige regionale- eller lokale beskyttelsesinteresser og at der derfor ikke er grundlag for at skærpe det fastlagte beskyttelsesniveau. Vandindvindingsområder Ingen af ejendommens ejede og lejede udbringningsarealer placeret inden for områder, der i de af miljøministeren vedtagne retningslinier i Regionplan 2016 er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde, eller i områder hvor der er udarbejdet indsatsplaner. Derfor er der ikke krav til udvaskningen af nitrat fra udbringningsarealerne. Høring Der er ikke indkommet bemærkninger til sagen i høringsperioden. Samlet vurdering Esbjerg Kommune vurderer, at der kan meddeles tilladelse til de ansøgte da: husdyrbruget har truffet de nødvendige foranstaltninger til at forebygge og begrænse forureningen ved anvendelse af den bedste tilgængelige teknik og husdyrbruget i øvrigt kan drives på stedet uden at påvirke omgivelserne på en måde, som er uforenelig med hensynet til omgivelserne og

34 Bilag 1 Anmeldepligtige aktiviteter, der er omfattet af naturbeskyttelseslovens 19b: 1. Tilplantning med juletræer og skov, flerårige energiafgrøder, levende hegn og lignende i fuglebeskyttelsesområder. 2. Rydning af samt træartsskifte og plantning i løvskov. 3. Ændring i tilstanden af søer, heder, moser og lignende, strandenge, strandsumpe, ferske enge og overdrev, der ikke opfylder størrelseskravet i Ændring i tilstanden af indlandssaltenge, kilder og væld samt vandløb, der ikke er udpeget efter Opdyrkning af vedvarende græsarealer i fuglebeskyttelsesområder. 6. Opdyrkning, tilplantning og sandflugtsdæmpning på klitter. 7. Rydning af krat af havtorn, gråris og enebær samt skov af skovfyr på klitter. 8. Rydning af krat af enebær på overdrev, der ikke er omfattet af Væsentlig ændring inden for kort tid i græsningsintensitet, herunder ophør medgræsning eller høslet. 10. Væsentlig ændring i anvendelsen af husdyrgødning, herunder ændret gødskning fra handelsgødning til husdyrgødning. 11. Etablering af anlæg, der er nødvendige for erhvervet, herunder veje. 12. Etablering af ikke-godkendelsespligtige virksomheder i områderne, der kan medføre betydelige forstyrrelser (eksempelvis støj)

35 Bilag 2: Vejledning om etablering og overdækning af kompost i markstakke Skov- og Naturstyrelsen, september

36 - 36 -

37 - 37 -