Tilladelse til restaurering af Salten Å, Lystrup Å og Krudemølle Bæk

Transkript

1 Silkeborg Kommune Teknik og Miljø 23. november 2017 Tilladelse til restaurering af Salten Å, Lystrup Å og Krudemølle Bæk Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. 2 tilladelse til at restaurere flere vandløbsstrækninger i vandløbene Salten Å, Lystrup Å og Krudemølle Bæk. Projektet omfatter udlægning af grus og sten på udvalgte lokaliteter for at forbedre de fysiske forhold i vandløbet. Afgørelsen kan påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra tilladelsesdatoen. Venlig hilsen Iben Serup Hjøllund Miljø- og Naturteknolog Anders Aahave Biolog 1 Lov om vandløb: lovbek. nr. 127 af 26/01/ Bek. nr. 834 af 27/06/2016 om vandløbsregulering og restaurering mv. Anders Aahave Teknik- og Miljø [email protected] Silkeborg Kommune Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Baggrund Silkeborg Kommune ønsker at gennemføre et vandløbsrestaureringsprojekt i Salten Å, Lystrup Å og Krudemølle Bæk i samarbejde med lodsejere og Them-Bryrup Fiskeriforening. Der skal udlægges grus og sten i vandløbene for at forbedre levestederne for fisk, smådyr og vandplanter. Berørte matrikler Indsatsstrækningerne i Salten Å, Lystrup Å og Krudemølle Bæk ligger på matriklerne: 1a, Vinding Bys Skov, Vinding 6a, Engetved By, Them 2b, Fogstrup by, Them 1, Velling By, Bryrup 7l og 4ap, Velling By, Bryrup 4d, Velling By, Bryrup 1k, Vorret By, Them 16b og 16l, Velling By, Bryrup 6o og 6s, Velling By, Bryrup 1f, 2f, 3a og 3i, Vorret By, Them 1ab og 1b, Ansø Møllegård, Vrads 13e, Velling By, Bryrup og 1f Vrads By, Vrads 26g, Velling By, Bryrup 2b Snabegård, Vrads 8ft Velling By, Bryrup 1g Vrads By, Vrads Vandområdet Vandsystemer Salten Å har sit udspring ved Sepstrup Sande. Åen er ca. 25 km lang og den har udløb i Salten Langsø. Der er flere tilløb til åen, bl.a. Lystrup Å. Der er rigtig mange kildetilløb til Salten Å, hvilket medfører en stabil vandføring året rundt. Lystrup Å har sit udspring i Kulsø. Åen er ca. 2,7 km lang og leder bl.a. vand fra Bryrup Langsø, Kvindsø og Kulsø videre til Salten Å. Krudemølle Bæk er et mindre vandløb, med udspring i Velling Igelsø i Velling Skov. Krudemølle Bæk har udløb i Salten Å. Vandføringen på projekt strækningerne er relativt stabil, da vandløbene i området er kildefødte. Side 2

3 Målsætning og tilstand Miljømålene for Salten Å, Lystrup Å og Krudemølle Bæk er i Vandområdeplan for Jylland og Fyn angivet til god økologisk tilstand for alle 3 vandløb. Tilstanden i alle de forskellige lokaliteter som er udvalgt til vandløbsrestaurering lever på nuværende tidspunkt ikke op til miljømålet på nær 2 gydebanker i Krudemølle Bæk. Tilstanden i Salten Å på de lokaliteter der er peget på i Salten Å er alle Dårlig økologisk tilstand eller Ringe økologisk tilstand. Det skyldes primært ringe eller dårlig tilstand for fisk, men også makrofytter som har moderat eller ukendt økologisk tilstand. Tilstanden i Lystrup Å er dårlig til ringe økologisk tilstand for fisk. For de to øvre strækninger, hvor der skal udlægges grus og sten er der ringe økologisk tilstand for smådyr. På de øvrige strækninger er målsætningen for smådyr opfyldt med god økologisk tilstand. Tilstanden i Krudemølle Bæk er god på strækningen hvor der udlægges grus og sten, mens den længere nedstrøms er dårlig pga. dårlig økologisk tilstand for fisk. Klassifikation Salten Å og Lystrup Å er begge offentlige vandløb. Krudemølle Bæk er privat vandløb. Alle strækninger, hvor der restaureres er udpeget efter 3 i naturbeskyttelsesloven. Projektet Formål Formålet med restaureringerne er at skabe bedre gydeforhold og forbedre de fysiske forhold i Salten å systemet. Projektet vil samlet give bedre levesteder for bl.a. ørred, bæklampret, rentvandsfauna, isfugl, bjergvipstjert, vandstær og odder. Nuværende forhold Salten å systemet har tidligere været kendt for at have en af Danmarks største søørred bestande. Forureninger, opgravning af grus og sten, hårdhændet vedligeholdelse har påvirket bestanden negativt. DTU Aqua har anbefalet at der udlægges grusbanker i Salten å systemet for at forbedre gydeforholdene (bilag 2) Projekt for vandløbsrestaurering Der udlægges sten og grus på strækninger, hvor der tidligere har været udlagt grus. F.eks. omløbsstryget ved Lystrupminde, som er sandet til. Også lokaliteter, hvor det har vist sig at der tidligere er udlagt en utilstrækkelig mængde grus eller hvor det er bortgravet, indgår i projektet. På de fleste lokaliteter er der ret vanskelige tilkørselsforhold. Side 3

4 Alle lokaliteter med angivelse af mængder af sten og grus, samt antal gydebanker fremgår af kort på bilag 1. Der graves ikke ned i vandløbsbunden, ledninger m.v. påvirkes derfor ikke. Ud for eksisterende rørudløb udlægges der ikke grus over rørets bundkote. Projektet påvirker ikke nærliggende arealer, da der ikke forventes vandstuvninger. Faldet på projektstrækningerne er relativt stort. Gydebankerne udlægges som skråtstillede og giver dermed ikke anledning til vandstuvninger. Eksempel på gydebanke udlagt i Salten å ses på nedenstående foto 1 Foto 1 Skråtstillet gydebanke udlagt nedstrøms Katrinedal i Da Lystrup å og Salten å er større vandløb udlægges gydebanker som skråtstillede banker ved den ene vandløbsbred se foto ovenfor. Gydebankerne udlægges efter anvisninger fra DTU Aqua: Ved alle gydebankerne udlægges der skjulesten. Dambrugene nedstrøms projekterne underrettes i god tid før udlægning. Alt grej desinficeres med Virkon S- maskiner, redskaber, waders m.v. Side 4

5 Tidsplan Projektet forventes gennemført i under gunstige vejrforhold. Der tages naturligvis hensyn til jagt interesserer m.v. De enkelte lodsejer kontaktes inden udlægning, for nærmere aftaler om tilkørselsforhold og anlægsperiode. Der søges og anlægges et delprojekt af gangen. Økonomi Samtlige udgifter til grus og sten søger Them Bryrup lystfiskerforeningen dækket i foreningspuljen under fisketegnsmidlerne. Alle øvrige udgifter ( transport m.v.) dækkes af Natur og Miljø, Silkeborg kommune. Projektets effekter Natur og miljø Gennemførelsen af projektet vil medvirke til, at der skabes bedre leveforhold for især smådyr og fisk på projektstrækningen, idet den fysiske variation øges. Projektet forventes at sikre, at der skabes gode rammer for en selvreproducerende ørredbestand og andre fisk i projektområdet. Vandstand og vandføringsevne Projektet forventes kun at påvirke vandstanden lokalt omkring gydebankerne og kun i mindre grad, da det er relativt store vandløb, hvor gydebankerne anlægges skråtstillet ud i åen. Dvs. fra den ene bred og så ca. halvvejs ud i åen (se foto 1). På steder med rørudløb stilles der krav om, at der ikke udlægges grus højere end rørets bundkote. Lokalt forventes der kun få centimeters lokal vandstandshævning på og få meter opstrøms de enkelte gydebanker. Vandløbenes vandføringsevne forventes ikke at blive væsentligt påvirket som følge af projektet og skulle det modsatte mod forventning vise sig, vil Silkeborg Kommune justere det udlagte grus. Silkeborg Kommune vurderer, at projektet ikke vil forringe afvandingen af de omkringliggende arealer i og med at der kun er tale om lokale vandstandsændringer omkring gydebankerne. Den oprindelige bredde på vandløbet ændres ikke, og der graves ikke i hverken vandløbsbund eller sider. Sten og grus udlægges på strækninger hvor der er godt fald. Det optimale fald for gydebanker i de større vandløb (3-8 m bredde) er ca. 3 og i de mindre vandløb (< 3 m bredde) 5. Gydebanker udlagt på disse strækninger vil typisk medføre en lille lokal stigning i vandstanden, men det der typisk sker, er at vandhastigheden øges hen over gydebanken i stedet for at vandstanden øges. Det er også netop. Tilladelse til restaurering Der meddeles i henhold til 37 i vandløbsloven og 26 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. tilladelse til restaurering af Salten Å, Lystrup Å og Krudemølle Bæk på følgende vilkår: Side 5

6 1. Anlægsarbejdet skal udføres i overensstemmelse med projektbeskrivelsen. 2. Grusmaterialet til udlægning på vandløbsbunden må ikke indeholde porøst flintesten eller kalk. 3. Der må ikke anvendes materialer, som er behandlet med miljøskadelige stoffer i eller ved vandløb. 4. Vandløbets afvandingsevne må ikke ændres. 5. Det skal sikres, at udvaskning af sand, jord, sten og grus begrænses mest muligt under og efter anlægsarbejdet. 6. Silkeborg Museum skal kontaktes ved fund af fortidsminder. 7. Denne tilladelse bortfalder, hvis den ikke er udnyttet inden tre år fra tilladelsesdatoen. Offentlig høring Projektet har været i offentlig høring på kommunens hjemmeside i otte uger fra 9. august 2017 til 4. oktober Silkeborg Museum har bemærket at de ikke har indvendinger mod projektet og Fiskeristyrelsen har også bemærket, at de ikke har indvendinger mod projektet. Silkeborg Kommune har ikke modtaget andre bemærkninger. Teknik- og Miljøafdelingens vurdering Det er Teknik- og Miljøafdelingens vurdering, at vandløbsrestaureringen vil bidrage positivt i forhold til, at skabe forbedrede levevilkår for vandløbsfauna. Det vil bidrage til at forbedre den økologiske tilstand i de 3 vandløb Salten Å, Lystrup Å og Krudemølle Bæk. Afdelingen forventer ikke, at projektets gennemførelse resulterer i negative miljøpåvirkninger eller afvandingsmæssige ændringer af de nuværende forhold under eller efter anlægsarbejdet. Der kan derfor meddeles tilladelse til vandløbsrestaureringsprojektet. Forhold til anden lovgivning Naturbeskyttelseslovens 3 Silkeborg Kommune har 5. september 2017 meddelt dispensation fra Naturbeskyttelseslovens 3 til gennemførelse af restaureringen af Salten Å, Lystrup Å og Krudemølle Bæk. VVM-bekendtgørelsen Reguleringen er omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter (425 af 18/05/2016), bilag 2, punkt 10f. Projektet er VVM-screenet, og kommunen har 21. november 2017 truffet afgørelse om, at en særlig vurdering af virkninger på miljøet fra det ansøgte projekt ikke er nødvendig. Afgørelsen er truffet efter 21 i VVM-bekendtgørelsen. Side 6

7 Påvirkning af Natura2000-områder Kommunen må ikke give tilladelser og dispensationer til projekter, der kan skade de internationale naturbeskyttelsesområder eller arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget (bilag II-arter) eller de strengt beskyttede arter på det tilhørende bilag IV. Kommunen skal derfor vurdere den mulige påvirkning i sagsbehandlingen. Beskyttelsesområder Natura 2000 De vestlige dele af Salten Å og Lystrup Å ligger i EF-Habitatområde: H49 Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov og EF-Fuglebeskyttelsesområde F34: Skovområde syd for Silkeborg. Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov og Palsgård Skov og Fuglebeskyttelsesområde F34. Arter og naturtyper der kan blive berørt er fremhævet: 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2320 Indlandsklitter med lyng og revling 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7110 * Aktive højmoser 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser Fugle på udpegningsgrundlaget for F34 Hvepsevåge (Y) Stor hornugle (Y) Side 7

8 Isfugl (Y) Sortspætte (Y) Hedelærke (Y) Rødrygget tornskade (Y) Den resterende del af Salten Å og Krude Møllebæk ligger i EF-Habitatområde: Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenåen. Udpegningsgrundlag for EF-habitatområde H48: Salten Å, Salten Langsø, Mossø og søer syd for Salten Langsø og dele af Gudenåen Udlægningen kan påvirke: bæklampret, odder, rigkær (7230), og vandløb (3260). Vurdering af mulig påvirkning af udpegningsgrundlag. Bæklampret Bæklampret kræver en god biologisk vandløbskvalitet, hvilket betyder både lavvandede grusområder med hurtig strøm (her yngler bæklampret) og mere roligt flydende og dybe strækninger med sand- eller mudderbund (her lever larverne til de bliver voksne). Ved at udlægge gydegrus skabes der områder med hurtig strøm og grusbund. Herved øges artens gydemuligheder. Odder: Salten Å og Lystrup Å udgør vigtige yngle- og rasteområder for odder. Der udlægges ikke gydegrus, hvor der er kendte ynglepladser for odderen. Fisk er en vigtig fødekilde for odder. Der lægges bl.a. gydegrus ud for at forbedre fiskebestanden i Salten Å systemet og det vurderes på den baggrund at den ansøgte udlægning af gydegrus øger odderens fødegrundlag. Side 8

9 3260 Vandløb med vandplanter: Naturtypen er ikke kortlagt, men forventes at være på flere af strækningerne, hvor der udlægges gydegrus. Store dele af Salten Å og Lystrup Å er skygget eller delvist skygget af skov og krat langs forløbet, hvilket reducerer forekomsten af vandplanter på disse strækninger. Her vil der ikke forekomme ændringer i floraen. Udlægning af gydegrus vil forbedre de fysiske forhold og skabe mere variation i vandløbet, hvilket vurderes at ville give en mere varieret vandløbsflora og understøtte naturtype Rigkær Der er et fint rigkær ved en af de strækninger, hvor der skal udlægges grus. Det er dog muligt at køre til åen ad en markvej, samt at køre på de yderste meter langs med åen. Se mere i afgørelse om dispensation til udlægning af gydegrus fra naturbeskyttelsesloven. På baggrund af overstående vurderes det at udlægning af gydegrus ikke vil påvirke arter eller naturtyper på udpegningsgrundlaget for de to habitatområder eller fuglebeskyttelsesområdet. Habitatområder nedstrøms H48 og H48 i tilknytning til vandløbssystemet Salten Å er H45 (Gudenå og Gjern Bakker) og H14 (Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord). Ingen af disse områder vurderes at blive påvirket negativt ved udlægning af grus i Salten Å, Lystrup Å og Krudemølle Bæk, da afstanden (via vandløb) er betydelig. Klagevejledning Afgørelser efter vandløbsloven kan i henhold til lovens kapitel 16 påklages til Miljø- og Fødevareklagenævnet af: 1) den, afgørelsen er rettet til, 2) enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagens udfald Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Det er en betingelse for Miljø- og Fødevareklagenævnet behandling af klagen, at klager indbetaler et gebyr på enten 900 kr. (privatpersoner) eller 1800 kr. (Virksomheder og organisationer) til Miljø- og Fødevareklagenævnet. Når du har tastet din klage ind i Klageportalen, bliver du bedt om betaling af klagegebyr med et betalingskort. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage. Side 9

10 Vejledning om gebyrordningen kan findes på Miljø- og Fødevareklagenævnet hjemmeside Miljø- og Fødevareklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Miljø- og Fødevareklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen udløber 4 uger efter, at denne afgørelse er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Tilladelsen må ikke udnyttes før klagefristens udløb. I tilfælde af klage må tilladelsen ikke udnyttes, før sagen er afgjort af Miljø- og Fødevareklagenævnet, medmindre nævnet bestemmer andet. Annoncering og underretning om afgørelsen Denne afgørelse annonceres på kommunens hjemmeside fra dags dato og indtil klagefristen er udløbet. Side 10

11 Direkte underretning Følgende har modtaget kopi af afgørelsen: Navn Løndal Skovbrug, Silkeborgvej 92, 8740 Brædstrup Karl Aksel Bitsch, Krusåvej 8, 8600 Silkeborg Belinda Munk Haarbye, Vorretvej 6, 8653 Them Henrik Kristensen, Vorretvej 3, 8654 Bryrup Karl Sørensen, Dyrehaven 5, 8653 Them Gudrun Marie Pedersen, Elmevej 8, 8653 Them Hvalpsund Fiskeopdræt Aps, Durumvej 44, 7870 Rosslev Preben Pedersen, Vesterhåbsvej 6, 8654 Bryrup Christian T. Kjær, Sandbjergvej 14, 2970 Hørsholm. Kontaktperson: Jan Callesen Peter Breum Mikkelsen, Engvej 4, 7300 Jelling Naturstyrelsen Søhøjlandet, Vejlsøvej 12, 8600 Silkeborg Them/Bryrup Fiskeriforening Miljøstyrelsen, Østjylland Miljøstyrelsen Landbrugs- og Fiskeristyrelsen, Fiskeriinspektorat Øst Danmarks Naturfredningsforening* Danmarks Sportsfiskerforbund* Silkeborg Fiskeriforening Ferskvandsfiskeriforeningen Gjern Natur Friluftsrådet Silkeborg Museum Side 11