Tilladelse til regulering af grøfttilløb til Sandemandsbækken.

Transkript

1 Ejendomsselskabet Lysbroengen P/S Papirfabrikken 34, 8600 Silkeborg 24. august 2016 Tilladelse til regulering af grøfttilløb til Sandemandsbækken. Silkeborg Kommune meddeler i medfør af vandløbsloven 1 og bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. 2 tilladelse til regulering af grøfttilløb til Sandemandsbækken. Reguleringen er ønsket for at skåne Sandemandsbækken mod hydraulisk mérpåvirkning i forbindelse med byggeri på Lysbroengen/Kingogrunden (se oversigtskort i nedenstående). Afgørelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet. Klagefristen er 4 uger fra tilladelsesdatoen. Dvs. senest Venlig hilsen Martin Andersen Biolog Anders Aahave Biolog 1 Lov om vandløb: nr af 30. september Bek. nr. 834 af 27/06/2016 om vandløbsregulering og restaurering mv. Anders Aahave aia@silkeborg.dk Silkeborg Kommune Teknik- og Miljø Søvej 1-3, 8600 Silkeborg Telefon: Søvej Silkeborg Tlf.:

2 Ansøgning Silkeborg Kommune, Teknik- og Miljø har 4. juli 2016 modtaget ansøgning om regulering af et grøfttilløb til Sandemandsbækken. Kortet viser hvor reguleringen foretages. Formål og baggrund Formålet med denne foreslåede regulering af et grøfttilløb i oplandet til Sandemandsbækken er, at skåne Sandemandsbækken mod hydraulisk mérpåvirkning i forbindelse med byggeri på Lysbroengen/Kingogrunden (matr. 208a og 208i, Silkeborg Markjorder) ved at benytte grøften som et ekstra forsinkelsesbassin for regnvand. Nuværende og fremtidige forhold Grøften løber i dag direkte ud i Sandemandsbækken lige nord for Herningvej. Dæmningen etableres på tværs af grøften få meter fra grøftens udløb i Sandemandsbækken. Dæmningen består af en spunsplade, der bankes ned i grøftens bund og sider. I dæmningens nedre del etableres et gennemløb (rør eller udskæring i spuns), der tillader en vandføring på - maks l/s. Dæmningens top etableres ca. 10 cm under laveste terrænpunkt langs grøften, sådan at omgivelserne ikke oversvømmes hvis grøften fyldes. Under meget kraftig regn vil ekstra vand stuve op i grøften, og hvis den bliver overfyldt, vil vandet løbe over dæmningen og ud i bækken. Lige nedenfor dæmningen lægges der sten ud i grøften frem til vandløbets start, så selv kraftig regn ikke vil medføre erosionsskader i Sandemandsbækken. Tidsplan Ifølge ansøgningen forventes anlægsarbejdet udført i efteråret 2016.

3 Økonomi Ansøger har oplyst, at projektets omkostninger forventes at blive på ca kr. til kr. Berørte matrikler Følgende matrikler berøres af reguleringen: Matrikel Matr. 208a, Silkeborg Markjorder Ejer af matrikel Ejendomsselskabet Lysbroengen P/S, Papirfabrikken 34, 8600 Silkeborg Matr. 11d, Funder By, Funder Silkeborg Kommune, Søvej 1-3, 8600 Silkeborg

4 Tilladelse til regulering Der meddeles i henhold til 17 i vandløbsloven og 19 i bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. tilladelse til regulering af et grøfttilløb til Sandemandsbækken. 1. Denne tilladelse gælder to år fra meddelelsesdatoen. Hvis tilladelsen ikke udnyttes i denne periode, bortfalder den. 2. Dæmningen skal etableres med et rør i bunden der tillader udledning af højst 7-10 l/s 3. Dæmningen må ikke anlægges højere end 100 mm under terræn målt ud fra højeste terrænpunkt i grøftens tværsnit langs med dæmningen. 4. Der skal udlægges sten med en diameter på minimum 100 mm bunden af grøften fra dæmningen til grøftens udløb i Sandemandsbækken, så der ikke kan ske erosion fra grøften ud i Sandemandsbækken. 5. Der må ikke ske materialetransport nedstrøms via grøften i forbindelse med anlægsarbejdet. Vandområdet Vandsystem Grøfttilløbet løber til Sandemandsbækken, som er et tilløb til Ørnsø. Fra Ørnsø løber vandet videre til Silkeborg Langsø og herfra videre via Gudenå. Gudenåen munder ud i Randers Fjord. Grøfttilløbet er privat mens Sandemandsbækken er et offentligt vandløb. Målsætning og tilstand Reguleringen i sig selv påvirker ikke egentlige vandområder, kun selve grøften, som ikke er et levested for akvatisk flora eller fauna. Udlægningen af sten på bunden af grøften medfører desuden, at overløb af regnvand fra grøften ikke skader Sandemandsbækken eller nedstrøms vandområder. Sandemandsbækken er et offentligt vandløb, som i Vandområdeplan for Jylland/Fyn har målsætningen god økologisk tilstand. Vandløbet er desuden omfattet af naturbeskyttelseslovens 3. Vandløbet opfylder målsætningen. Vandløbet har et stort afstrømningsopland bestående primært af skov- og byområder. Silkeborg Kommune vurderer, at dæmningen i grøften ikke vil have en væsentlig negativ påvirkning på vandløbet. Projektets effekter Natur og miljø Da tilløbet har en ringe biologi og har karakter af afvandingsgrøft, vurderes det, at projektet ikke vil have en væsentlig negativ indvirkning på vandløbet. Det vurderes ligeledes, at de omkringliggende arealer ikke vil blive væsentligt påvirket af reguleringen. Vandstand og vandføringsevne På baggrund af vilkårene i denne tilladelse forventes projektet ikke at påvirke vandstand eller vandføringsevne i vandløbet væsentligt.

5 Teknik- og Miljøafdelingens vurdering Samlet set vurderer afdelingen, at projektet hverken vil medføre væsentlig skade på vandmiljø og natur eller påvirke vandløbets vandføringsevne. Afdelingen finder således, at ansøgningen kan imødekommes på de stillede vilkår. Offentlig høring Projektet har været fremlagt på Silkeborg Kommunes hjemmeside i perioden til NaturErhvervstyrelsen har bemærket, at de vurderer projektet ikke vil påvirke fauna og de fysiske forhold i Sandemandsbækken negativt. Forhold til anden lovgivning Naturbeskyttelseslovens 3 Nærmeste område med beskyttet natur er en eng som ligger langs med og grøften på den sydlige side. Hverken etableringen af dæmningen eller benyttelsen af grøften som forsinkelsesbassin for regnvand vil påvirke beskyttede naturområder, da dæmningens top etableres lavere end grøftens brinker, og regnvand dermed ikke vil oversvømme den beskyttede eng på matr. 11d. Oversvømmelser i mindre grad har ingen negativ påvirkning af engarealet. VVM-bekendtgørelsen Reguleringen er omfattet af Bekendtgørelse om vurdering af visse offentlige og private anlægs virkning på miljøet (VVM) i medfør af lov om planlægning (957 af 27/06/2016), bilag 2, punkt 11g. Projektet er VVM-screenet, og kommunen har truffet afgørelse om, at en særlig vurdering af virkninger på miljøet fra det ansøgte projekt ikke er nødvendig. Afgørelsen er truffet efter 3 i VVM-bekendtgørelsen. Påvirkning af Natura2000-områder Nærmeste habitatområde er H181 Silkeborgskovene, der ligger ca. 800 m mod øst. Habitatområdet omfatter bl.a. Ørnsø. Ørnsø vurderes dog ikke at blive påvirket, da sten på grøftens bund forhindrer ekstraordinær sedimenttransport ved overløb henover dæmningen. Øvrige Natura2000 områder som er i hydrologisk kontakt med projektområdet er Gudenå og Gjern Bakker (H45) samt Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (H14). Se tabel 1, 2 og 3 for en nærmere vurdering af hver enkelt type af udpegningsgrundlaget. Tabel 1 Udpegningsgrundlag for habitatområdet Silkeborgskovene, sammenhæng til projektområdet samt vurdering af risikoen for påvirkning ved projektgennemførelse. Natura2000 område: Silkeborgskovene (H181) Udpegningsgrundlag Sammenhæng til projektområde Risikovurdering 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) Ingen sammenhæng 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Ingen sammenhæng 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller Ingen sammenhæng store vandaks 3270 Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter Ingen sammenhæng 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Ingen sammenhæng 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn Ingen sammenhæng 9130 Bøgeskove på muldbund Ingen sammenhæng 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser Ingen sammenhæng

6 Natura2000 område: Silkeborgskovene (H181) Udpegningsgrundlag Sammenhæng til projektområde 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Ingen sammenhæng Risikovurdering 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Kan forekomme Ingen registrerede fund. Den findes sandsynligvis ikke i projektområdet Odder (Lutra lutra) Kan forekomme Arten forventes ikke at blive påvirket af dæmningen, da projektstrækningen med stor sikkerhed ikke rummer en fiskebestand og dermed ikke et fødegrundlag for arten. Tabel 2 Udpegningsgrundlag for habitatområdet Gudenå og Gjern Bakker, sammenhæng til projektområdet samt vurdering af risikoen for påvirkning ved projektgennemførelse. Natura2000 område: Gudenå og Gjern Bakker (H45) Udpegningsgrundlag Sammenhæng til projektområde Risikovurdering 1037 Grøn kølleguldsmed (Ophiogomphus cecilia) Ingen kendte forekomster Findes sandsynligvis ikke på den pågældende vandløbsstrækning da den foretrækker brede vandløb med hurtigtstrømmende vand Stor vandsalamander (Triturus cristatus cristatus) Kan forekomme Ingen registrerede fund. Den findes sandsynligvis ikke i projektområdet Damflagermus (Myotis dasycneme) Kan forekomme Projektstrækningen er med væsentlig sandsynlighed ikke er egnet som fourageringsområde for arten Odder (Lutra lutra) Kan forekomme Arten forventes ikke at blive påvirket af dæmningen, da projektstrækningen med stor sikkerhed ikke rummer en fiskebestand og dermed ikke et fødegrundlag for arten Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller Ingen sammenhæng store vandaks 3260 Vandløb med vandplanter Ingen sammenhæng 3270 Vandløb med tidvis blottet mudder med enårige planter Ingen sammenhæng 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng Ingen sammenhæng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) Ingen sammenhæng 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre Ingen sammenhæng sur bund 6430 Bræmmer med høje urter langs vandløb eller skyggende Ingen sammenhæng skovbryn 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand Ingen sammenhæng 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand Ingen sammenhæng 7230 Rigkær Ingen sammenhæng 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn Ingen sammenhæng 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund Ingen sammenhæng 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser Ingen sammenhæng 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Ingen sammenhæng

7 Tabel 3 Udpegningsgrundlag for habitatområdet Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord, sammenhæng til projektområdet samt vurdering af risikoen for påvirkning ved projektgennemførelse. Natura2000 område: Ålborg Bugt, Randers Fjord og Mariager Fjord (H14) Udpegningsgrundlag Sammenhæng til projektområde Risikovurdering 1095 Havlampret (Petromyzon marinus) Ingen sammenhæng 1099 Flodlampret (Lampetra fluviatilis) Ingen kendte forekomst 1103 Stavsild (Alosa fallax) Ingen sammenhæng 1355 Odder (Lutra lutra) Kan forekomme Arten forventes ikke at blive påvirket af dæmningen, da projektstrækningen med stor sikkerhed ikke rummer en fiskebestand og dermed ikke et fødegrundlag for arten Spættet sæl (Phoca vitulina) Ingen sammenhæng 1903 Mygblomst (Liparis loeselii) Ingen sammenhæng 1110 Sandbanker med lavvandet vedvarende dække af Ingen sammenhæng havvand 1130 Flodmundinger Ingen sammenhæng 1140 Mudder- og sandflader blottet ved ebbe Ingen sammenhæng 1150 * Kystlaguner og strandsøer Ingen sammenhæng 1160 Større lavvandede bugter og vige Ingen sammenhæng 1210 Enårig vegetation på stenede strandvolde Ingen sammenhæng 1310 Vegetation af kveller eller andre enårige strandplanter, Ingen sammenhæng der koloniserer mudder og sand 2130 * Stabile kystklitter med urteagtig vegetation (grå klit og Ingen sammenhæng grønsværklit) 2120 Hvide klitter og vandremiler Ingen sammenhæng 2110 Forstrand og begyndende klitdannelser Ingen sammenhæng 1330 Strandenge Ingen sammenhæng 2140 * Kystklitter med dværgbuskvegetation (klithede) Ingen sammenhæng 2170 Kystklitter med gråris Ingen sammenhæng 2180 Kystklitter med selvsåede bestande af hjemmehørende Ingen sammenhæng træarter 2190 Fugtige klitlavninger Ingen sammenhæng 2250 * Kystklitter med enebær Ingen sammenhæng 3140 Kalkrige søer og vandhuller med kransnålalger Ingen sammenhæng 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller Ingen sammenhæng store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller Ingen sammenhæng 3260 Vandløb med vandplanter Ingen sammenhæng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) Ingen sammenhæng 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter Ingen sammenhæng 6120 * Meget tør overdrevs- eller skræntvegetation på Ingen sammenhæng kalkholdigt sand 6210 Overdrev og krat på mere eller mindre kalkholdig bund (* Ingen sammenhæng vigtige orkidélokaliteter) 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre Ingen sammenhæng sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med Ingen sammenhæng blåtop 7230 Rigkær Ingen sammenhæng 9110 Bøgeskove på morbund uden kristtorn Ingen sammenhæng 9130 Bøgeskove på muldbund Ingen sammenhæng 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig Ingen sammenhæng jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund Ingen sammenhæng 91D0 *Skovbevoksede tørvemoser Ingen sammenhæng 91E0 *Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld Ingen sammenhæng

8 Øvrige beskyttede arter Det er sandsynligt, at der forekommer andre flagermusarter i området samt spidssnudet frø som er Bilag IV-arter. Det vurderes, at de ikke vil blive påvirket negativt af projektet, da projektet ikke ændrer nævneværdigt på disse arters leve- eller fourageringsområder. Klagevejledning Afgørelsen er truffet i henhold til 19 i Bekendtgørelse om vandløbsregulering og -restaurering m.v. samt 17 i vandløbsloven. Tilladelsen kan påklages til Natur- og Miljøklagenævnet efter bestemmelserne i vandløbslovens kap. 16. Klageberettigede er: Adressaten for afgørelsen Enhver, der må antages at have en individuel, væsentlig interesse i sagen En berørt nationalparkfond oprettet efter lov om nationalparker. Klagefristen er 4 uger fra tilladelsesdatoen. Hvis du ønsker at klage over denne afgørelse, kan du klage til Natur- og Miljøklagenævnet. Du klager via Klageportalen, som du finder et link til på forsiden af Klageportalen ligger på og Du logger på eller ligesom du plejer, typisk med NEM-ID. Klagen sendes gennem Klageportalen til den myndighed, der har truffet afgørelsen. En klage er indgivet, når den er tilgængelig for myndigheden i Klageportalen. Når du klager, skal du betale et gebyr på kr Du betaler gebyret med betalingskort i Klageportalen. Natur- og Miljøklagenævnet skal som udgangspunkt afvise en klage, der kommer uden om Klageportalen, hvis der ikke er særlige grunde til det. Hvis du ønsker at blive fritaget for at bruge Klageportalen, skal du sende en begrundet anmodning til den myndighed, der har truffet afgørelse i sagen. Myndigheden videresender herefter anmodningen til Natur- og Miljøklagenævnet, som træffer afgørelse om, hvorvidt din anmodning kan imødekommes. Klagefristen udløber 4 uger efter, at denne afgørelse er meddelt. Er afgørelsen offentligt bekendtgjort, regnes klagefristen dog altid fra bekendtgørelsen. Hvis klagefristen udløber på en lørdag eller helligdag, forlænges klagefristen til den følgende hverdag. Det er en betingelse for Natur- og Miljøklagenævnets behandling af klagen, at klager indbetaler et gebyr på 500 kr. til Natur- og Miljøklagenævnet. Når du har tastet din klage ind i Klageportalen, bliver du bedt om betaling af klagegebyr med et betalingskort. Klagen bliver først sendt videre, når gebyret er betalt, og du har endeligt godkendt din klage. Vejledning om gebyrordningen kan findes på Natur- og Miljøklagenævnets hjemmeside Kommunen skal gøre opmærksom på, at involverede parter i sagen har ret til aktindsigt. Hvis du vil anmode om aktindsigt eller har spørgsmål til sagen, er du velkommen til at kontakte Martin Andersen på tlf eller martin.andersen@silkeborg.dk

9 Annoncering og underretning om afgørelsen Denne afgørelse annonceres på kommunens hjemmeside fra dags dato og indtil klagefristen er udløbet. Se Direkte underretning Følgende har modtaget kopi af afgørelsen: Naturstyrelsen Kronjylland Naturstyrelsen Søhøjlandet Naturstyrelsen, Naturerhvervsstyrelsen, Fiskeriinspektorat Øst Danmarks Naturfredningsforening Danmarks Sportsfiskerforbund og Silkeborg Fiskeriforening, Ferskvandsfiskeriforeningen,