7. Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger

Transkript

1 7. Miljøvurdering af væsentlige miljøpåvirkninger Natura 2000 områder Natura 2000 områderne er udpeget i medfør af EU s habitatdirektiv og omfatter habitatområder og fuglebeskyttelsesområder. Kommunen må ikke vedtage planer, der kan påvirke et Natura 2000 område væsentligt (bek. 408 af 01/ ). Alle planer skal derfor vurderes i forhold til, om de kan skade arter eller naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for Natura 2000 områder. Gl. Them Kommune (nu Silkeborg Kommune) undersøgte i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplan i 2007, hvordan efterskolen påvirker Natura 2000 området. Det blev i den forbindelse vurderet, at Lystruphave Efterskole ikke påvirker udpegningsgrundlaget negativt. I forhold til lokalplan giver nærværende lokalplan mulighed for anden placering og udformning af bygninger og udendørs anlæg, men overordnet set er placeringen i denne lokalplan mere gunstig for omgivelserne, hvorfor vurderingen fra 2007 stadig er gældende. Lokalplanområdet ligger indenfor habitatområde H49 Sepstrup Sande, Vrads Sande, Velling Skov, Palsgård Skov og fuglebeskyttelsesområde F34 Skovområde syd for Silkeborg. I habitatområde H49 er følgende arter og naturtyper på udpegningsgrundlaget: 1096 Bæklampret (Lampetra planeri) 1166 Stor vandsalamander (Triturus cristatus) 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 1393 Blank seglmos (Drepanocladus vernicosus) 1528 Gul stenbræk (Saxifraga hirculus) 2310 Indlandsklitter med lyng og visse 2320 Indlandsklitter med lyng og revling 2330 Indlandsklitter med åbne græsarealer med sandskæg og hvene 3110 Kalk- og næringsfattige søer og vandhuller (lobeliesøer) 3130 Ret næringsfattige søer og vandhuller med små amfibiske planter ved bredden 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 3160 Brunvandede søer og vandhuller 3260 Vandløb med vandplanter 4010 Våde dværgbusksamfund med klokkelyng 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder) 5130 Enekrat på heder, overdrev eller skrænter 6230 * Artsrige overdrev eller græsheder på mere eller mindre sur bund 6410 Tidvis våde enge på mager eller kalkrig bund, ofte med blåtop 7110 * Aktive højmoser 7120 Nedbrudte højmoser med mulighed for naturlig gendannelse 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7150 Plantesamfund med næbfrø, soldug eller ulvefod på vådt sand eller blottet tørv 7220 * Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 7230 Rigkær 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 9130 Bøgeskove på muldbund 9160 Egeskove og blandskove på mere eller mindre rig jordbund 9190 Stilkegeskove og -krat på mager sur bund 91D0 * Skovbevoksede tørvemoser 91E0 * Elle- og askeskove ved vandløb, søer og væld * = prioriteret naturtype Følgende arter og naturtyper er relevante for nærområdet i og ved lokalplanområdet: 1318 Damflagermus (Myotis dasycneme) 1355 Odder (Lutra lutra) 3150 Næringsrige søer og vandhuller med flydeplanter eller store vandaks 4030 Tørre dværgbusksamfund (heder)

2 7140 Hængesæk og andre kærsamfund dannet flydende i vand 7220 Kilder og væld med kalkholdigt (hårdt) vand 9120 Bøgeskove på morbund med kristtorn 91D0 Skovbevokset tørvemose Udpegningsgrundlaget for F34 er følgende: Hvepsevåge, Stor Hornugle, Isfugl, Sortspætte, Hedelærke og Rødrygget Tornskade, alle som ynglefugle. På efterskolens matrikel langs Kulsø findes arealer med naturtype 9120 (bøgeskove på morbund), der har en høj natur-, struktur- og artstilstand. Bøgeskoven består for en stor del af gamle bøgetræer med hulheder, der muligvis er yngle- eller dagrastepladser for flagermus, herunder damflagermus. Træer med hulheder må ifølge artsfredningsbekendtgørelsen (bek. 330 af 19/03/2013) kun fældes i perioden 1. september-31. oktober, hvor de normalt ikke huser fugle eller flagermus. De øvrige naturområder på udpegningsgrundlaget i nærheden af efterskolen er 4030 (hede), 7140 (hængesæk) og 7220 (kilder) i vestenden af Kulsø samt 92D0 (skovbevokset tørvemose) på nordsiden af Kulsø. Disse naturtyper har en moderat til høj natur- og strukturtilstand og en lav til god artstilstand. Nærværende lokalplan med bygning af en ny hal og anlæg af ny sportsplads vil ikke øge antallet af elever eller elevernes brug af naturen og af de nævnte naturtyper omkring efterskolen i forhold til den nuværende brug. Det vurderes derfor, at lokalplanen ikke vil få negativ påvirkning for habitatområdet. Med hensyn til påvirkning af Kulsø henvises til nedenstående afsnit om søen. Ifølge en undersøgelse, som kommunen fik lavet i 2013 af ynglefugle i og omkring Kulsø, yngler der mindst 2 par Isfugle i området, og artens bevaringsstatus lokalt vurderes derfor som gunstig. Der er ikke viden om ynglende par af de øvrige arter på udpegningsgrundlaget for fuglebeskyttelsesområdet i umiddelbar nærhed af lokalplanområdet. Se afsnittet nedenfor om Kulsø, hvor der også er foretaget en vurdering af påvirkningen af odder og damflagermus. Hvad angår efterskolens anvendelse af habitat- og fuglebeskyttelsesområdet og påvirkning af naturtyperne og arterne på udpegningsgrundlaget udenfor nærområdet, er der i den eksisterende lokalplan fastlagt følgende bestemmelse i pkt. 1.11: Efterskolens og evt. eksterne kursisters brug af skovene omkring skolen kan som udgangspunkt ikke ske, medmindre der foreligger forudgående tilladelse fra Silkeborg Skovdistrikt (nu Naturstyrelsen Søhøjlandet). Denne bestemmelse vil blive videreført i nærværende lokalplan, hvorfor der vil blive taget stilling til påvirkningen af habitatområdet og fuglebeskyttelsesområdet i de konkrete ansøgninger. Bilag IV arter/rødlistearter Kommunen må ikke vedtage planer, der kan ødelægge yngle- eller rasteområder for dyrearter eller ødelægge plantearter på EU s habitatdirektivs bilag IV (Bek. 408 af 01/ ). Alle planer skal derfor vurderes i forhold til, om de kan skade de strengt beskyttede arter på bilag IV.

3 De bilag IV arter, der er relevante i forbindelse med nærværende lokalplan, er odder og damflagermus. De er også på udpegningsgrundlaget for H49, hvorfor de er behandlet i afsnittene om Natura 2000 og om Kulsø. Øvrige relevante bilag IV arter er andre arter af flagermus, hvor der ved undersøgelsen af Kulsø og omgivelserne i 2013 blev registreret vand-, trold-, brun- og sydflagermus. Det vurderes, at nærværende lokalplans muligheder for bygninger og aktiviteter ikke vil påvirke disse arter negativt i forhold til den gældende lokalplan og de nuværende aktiviteter på området. Hvis der skal fældes større træer i forbindelse med etablering af hallen eller sportspladsen, skal de undersøges for hulheder og ynglene fugle/flagermus, inden de fældes i henhold til artsfredningsbekendtgørelsen (bek. 330 af 19/03/2013). Ved undersøgelsen i 2013 af Kulsø og dens omgivelser blev der ikke fundet dyre- eller plantearter, der er optaget på den danske rødliste over sjældne og truede dyr og planter - bortset fra de nævnte bilag IV arter. Der er heller ikke kendskab til forekomst af sådanne arter på eller i umiddelbar nærhed af lokalplanområdet. Påvirkning af Kulsø Silkeborg Kommune har i 2013 fået udarbejdet en rapport om naturtilstanden og ynglefuglebestanden i og omkring Kulsø. Til sammenligning er der også undersøgt ynglefuglebestanden i den nærliggende Kvindsø, som minder meget om Kulsø med hensyn til størrelse, dybde og naturforhold. Der er ingen huse omkring Kvindsø og kun lidt sejlads. Både Kulsø og Kvindsø er beliggende i internationalt beskyttede naturområder under EU (Natura 2000 områder). Begge søer ligger således i et fuglebeskyttelsesområde, hvor levestederne for en række fuglearter skal beskyttes. Det gælder bl.a. isfugl, som yngler i området med Kulsø. Desuden ligger de to søer i et habitatområde, som ud over en række naturtyper skal beskytte damflagermus og odder. Undersøgelsen har derfor også omfattet disse to pattedyrarter. Undersøgelsen i 2013 har vist, at der i Kulsø og Kvindsø ynglede en del vandfuglearter, men antallet af ynglepar af de enkelte arter var ret lavt i forhold søernes størrelse. Dette skyldes især, at begge søer har en forholdsvis smal rørsump langs størstedelen af søbredden som følge af, at der er stejle søskrænter tæt på bredden. Der er derfor begrænsede redemuligheder for vandfuglene samtidig med, at der kun er få lavvandede arealer med gode og lettilgængelige fourageringssteder, som der er i søer med en lav vanddybde. Optalte ynglefugle i Kulsø og Kvindsø 2013: Ynglefugleart Kulsø Kvindsø Knopsvane 1 par - Toppet lappedykker - 2 par Gråand 3 par 5 par Troldand - 1 par Grønbenet rørhøne 1 par 1 par Vandrikse 1 par 1 par Isfugl 1 par 1 par

4 Rørsanger 10 par 11 par Ynglefuglebestanden i Kulsø og Kvindsø var forholdsvis ens med hensyn til ynglearter og antallet af ynglepar, idet der dog var lidt flere ynglende lappedykkere og ænder i Kvindsø i forhold til Kulsø. Der er mest færdsel omkring Kulsø og sejlads på søen, og det kan være en medvirkende årsag til lidt færre ynglefugle i søen end i Kvindsø. Dette har tilsyneladende ikke nogen afgørende indflydelse på ynglefuglebestandens størrelse, som i begge søer i langt højere grad er bestemt af søernes naturgivne forhold. Hvis færdslen var af afgørende betydning, ville der være langt flere ynglepar i Kvindsø end i Kulsø. De seneste år har ynglefuglebestanden ændret sig i Kulsø og Kvindsø, idet der er blevet færre ynglepar af toppet lappedykker og blishøne i begge søer. Denne udvikling skyldes især en ændring af søernes miljøtilstand, hvilket har ændret fødeforholdene for de to vandfuglearter. Kulsø og Kvindsø var tidligere stærkt næringsrige søer, der havde uklart vand med mange småfisk og få rovfisk. Toppet lappedykker lever især af små fisk, og havde derfor tidligere gode fødeforhold. I de seneste år er begge søer blevet mindre næringsrige og mere klarvandede med undervandsplanter, så der nu er langt flere rovfisk og færre småfisk og dermed dårligere fødeforhold for toppet lappedykker. Blishøne lever fortrinsvis af vandplanter, og dens foretrukne føde er især grønne trådalger, som er bløde og let fordøjelige. Dengang Kulsø og Kvindsø tidligere var stærkt næringsrige, var der mange trådalger i begge søer og gode fødeforhold for blishønen. I takt med at søerne er blevet mindre næringsrige, er mængden af trådalger også blevet reduceret, så der er blevet mindre af blishønens foretrukne fødeemne, hvorfor antallet af ynglepar gradvis er faldet. Såfremt menneskelige forstyrrelser var af afgørende betydning for forekomsten af blishøne og toppet lappedykker, ville der stadigvæk være en del ynglepar af de to arter i Kvindsø, men dette er ikke tilfældet. Undersøgelsen i 2013 viste også, at der i perioden maj-oktober generelt var en del flere rastende vandfugle i Kvindsø i forhold Kulsø af ænder, specielt gråand samt af toppet lappedykker. For de øvrige vandfuglearter var der ikke større forskel i antallet af rastende fugle mellem de to søer. De flere rastende fugle i Kvindsø tyder på, at de her var mindre forstyrret af menneskelige aktiviteter, da fødeforholdene forekom at være ens i de to søer. Det var dog vanskeligt at vurdere, i hvor høj grad forstyrrelser i Kulsø medførte, at vandfugle søgte over i Kvindsø. Der var blandt andet nogle af vandfuglene, som skiftevis fouragerede i de to søer, herunder gråand. Med hensyn til de tre nævnte arter, som skal beskyttes i de to internationale naturområder, viste undersøgelsen, at isfugl har en forholdsvis stabil bestand i området med Kulsø og Kvindsø med mindst 2 ynglepar. Desuden findes damflagermus og odder fåtalligt i området. Isfugl og damflagermus synes ikke at blive væsentligt forstyrret i området med Kulsø, mens det er vanskeligt at vurdere, i hvilken grad odder forstyrres. Under alle omstændigheder synes isfugl at have en gunstig bevaringsstatus i området. I lokalplanens afsnit 1.11 er der følgende bestemmelse vedr. beskyttelse af især odder og damflagermus:

5 Aktivitet og færdsel i og umiddelbart omkring Kulsø, Kvindsø og Lystrup Å må ikke foregå i perioden fra kl. 18 til kl. 07. Denne bestemmelse vil blive videreført i nærværende lokalplan. Ifølge regulativet for Bryrup Langsø, Kvindsø og Kulsø må der sejles med småfartøjer uden motor på søerne. Personer, der færdes på søen, skal udvise sømmelig og hensynsfuld optræden og afholde sig fra al støjende eller generende adfærd. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at nærværende lokalplan ikke vil påvirke natur- og miljøtilstanden i Kulsø, og at den ikke vil få negativ indflydelse på de arter og naturtyper, der er på udpegningsgrundlaget for søen og dens omgivelser. Stilleområde Lokalplanen ligger i et område, der i Kommuneplan er udpeget som stilleområde jf. retningslinje N8 Stilleområder. Det betyder, at der ikke må planlægges for eller gives tilladelse til støjende virksomheder, anlæg eller støjende fritidsaktiviteter. Silkeborg Kommune vurderer derfor, at lokalplanen ikke kan rumme mulighed for en ny skydebane, da det er i modstrid med kommuneplanens retningslinje N8. Der kan dog anvendes ikke støjende skydevåben. Det betyder også ifølge retningslinje N8, at lyspåvirkningen skal begrænses, således at den kun tjener nære udendørs opholdsarealer såsom gangstier mellem bygnigner og gårdsplads. Efterskolens aktiviteter var kendte ved udpegningen af stilleområdet i Det er vurderet, at den ikke var til hinder for udpegningen, idet området også med efterskolen er kendetegnet ved at være så stille, at naturens lyde generelt er de dominerende. Det vurderes, at støjen fra efterskolens øvrige aktiviteter vil blive mindsket, når aktivitetsbygningen sammenbygges med hovedbygningen, og når idrætspladsen etableres nær det eksisterende bebyggede område. Desuden giver etablering af en hal mulighed for at flytte nogle af de aktiviteter, der i dag foregår udendørs, ind i hallen, hvorved støjpåvirkningen til omgivelserne vil mindskes. Landskab Ejendommen ligger i en uforstyrret ådal med en høj landskabelig værdi. Ådalen er særdeles sårbar overfor terrænregulering, idet der er store terrænspring indenfor området. Den er også sårbar overfor ny bebyggelse, idet der er få bygninger i ådalen, og fordi ejendommen er meget eksponeret fra de lavt liggende arealer mod syd. Det er derfor vigtigt, at terrænregulering begrænses indenfor byggefelter. at ny bebyggelse placeres nord for eksisterende bebyggelse eller nord for eksisterende beplantning. at der er bestemmelser for højden på byggeri. Den væsentligste ændring i forhold til det eksisterende plangrundlag er, at aktivitetsbygningen ønskes opført nord for den eksisterende hovedbygning. Den ansøgte bygning er lavere end den eksisterende hovedbygning, hvorfor den i meget begrænset grad vil være synlig fra syd.

6 Bygningen vil ikke påvirke området mod vest, idet terrænet stiger samtidig med, at området her er bebygget med flere lave undervisnings- og elevbygninger. Vest for bebyggelsen er der skov. Mod nord og øst er der bebyggelse og skov, der danner en mørk baggrund. Det er vigtigt, at bygningen holdes mørk, således at den falder ind i omgivelserne. Der er fortsat bestemmelser for, at skrænterne mod syd skal fastholdes, at eksiterende beplantning primært skal fastholdes, og der åbnes ikke op for, at der kan etableres antennemast på ejendommen eller lign. I alle lokalplaner skal der tages stilling til eventuel opsætning af en antennemast i området. Særligt høje konstruktioner påvirker landskabet, idet de er meget synlige i området. I dette tilfælde særligt fra syd, hvor også kulturmiljøet med besøgende omkring Bryrup-Vrads Station i høj grad vil blive påvirket. Det fremgår af nedenstående synlighedsanalyse, hvordan en eventuel antennemast på Lystruphave Efterskole vil påvirke området. Som det fremgår, kan en eventuel antennemast ses vidt omkring. Det kan derfor ikke anbefales, at der gives mulighed for en antennemast i nærværende lokalplan. Antennemast med en højde på 35 meter er særligt synlig fra syd